Skovdyrkeren NORD-ØSTJYLLAND. Fra 7 til 6 skovdyrkerforeninger Erhverv eller hobby? Pengene tjenes med saksen! Nr. 33 Maj 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skovdyrkeren NORD-ØSTJYLLAND. Fra 7 til 6 skovdyrkerforeninger Erhverv eller hobby? Pengene tjenes med saksen! Nr. 33 Maj 2015"

Transkript

1 Skovdyrkeren Nr. 33 Maj 2015 NORD-ØSTJYLLAND Fra 7 til 6 skovdyrkerforeninger Erhverv eller hobby? Pengene tjenes med saksen!

2 ERFA-gruppe for juletræer er du interesseret? Flere medlemmer har udtrykt ønske om deltagelse i en ERFA-gruppe for juletræer. Formålet skal være at udvikle sig fagligt gennem ekskursioner, erfaringsudveksling og videndeling. Viden giver værdi. Vores ide er, at en eller flere ERFAgrupper sammensættes af medlemmer fra SNØ, måske kan man også danne en ERFA-gruppe på tværs af flere foreninger. En udpeget skovfoged er tovholder og koordinerer, sørger for rød tråd og fagligt input. Dette friholder dog ikke medlemmer fra at deltage aktivt. Det er både skovfoged og medlemmerne, der sammen sørger for fremdrift og udvikling. Medlemmerne skal være indstillet på at dele deres erfaringer, samt at lytte til andres. Vil du være med i en ERFA-gruppe for juletræer? Foto: Rasmus Fejer Nielsen Hvis du er interesseret i at deltage i en ERFA-gruppe, så er vi interesserede I at høre dig ad, hvordan du synes det skal foregå. I boksen nedenfor finder du derfor nogle spørgsmål, som du bedes svare på. Svaret mailes til skovfoged Michael Rasmussen på Spørgsmål til afklaring af ønsker for en fremtidig ERFA-gruppe om juletræer 1. Dyrkningsniveau Hvor mange års erfaring har du med juletræsproduktion? 2. Størrelse Hvor mange ha juletræer har du, og hvad er dit ambitionsniveau? (er det industri, stordrift, deltid eller hobby). 3. ERFA-gruppe tidsforbrug Hvor meget tid vil du bruge på ERFA-gruppen? Herunder tid til ekskursion(er) til udlandet? (antal?) og tid til ekskursioner i hele Danmark? (antal?). Samt et årligt møde omkring aktuelt emne lokalt. 4. Medlemmernes geografi Hvor langt er du villig til at køre? Lokalt 0-50 km, km eller km. 5. Prisniveau Hvad må det koste om året? Alt efter jeres svar på ovennævnte spørgsmål, vender vi tilbage med oplæg til ERFA- grupper. 2 Skovdyrkeren

3 18 års tæt samarbejde I det smukke landskab på østsiden af Hindsholm-halvøen på Fyn ligger Hverringe. Et gods på 1600 hektar med aner tilbage til 1300-tallet. Her bor formanden for Dansk Skovforening, Niels Iuel Reventlow, der er niende generation på ejendommen. Og hvem passer så godsets 220 ha skov? Det gør naturligvis Skovdyrkerne. Niels Reventlow sammen med sin skovfoged gennem 18 år: Børge Nissen fra Skovdyrkerne Fyn. Skovfoged Børge Nissen fra Skovdyrkerne Fyn har været sparringspartner og den praktiske skovgris på Hverringe i 18 år. Niels Iuel Reventlow er selv uddannet fra Landbohøjskolen som agronom suppleret med skovbrugsfag. Så der er basis for gode faglige diskussioner. Og helt enige er man ikke altid. Vildtet og jagten Når vi kommer ind på dåvildtet skilles vandene. Dåvildtet er for et antal år siden udsat på nordenden af Hindsholm, og det breder sig nu ganske voldsomt også på Hverringe. Her er jægerne glade for det, især da råvildtbestanden som de fleste andre steder på Fyn er decimeret på grund af sygdom. Men Børge Nissen er knap så begejstret. Under vores rundtur ser vi skader i de fleste kulturer og yngre bevoksninger. Både skrælninger og fejninger. På afstand og for den ukyndige ser det ikke så slemt ud. Men alle barkskader nok så små bliver ikke overvokset og skjult med årene, tværtimod. De vil ses i alle Skovdyrkeren

4 årene fremover, og de vil forhindre salg som finérkævler og andet kvalitetstræ, siger Børge Nissen. Tidligt opstammet douglas er især elskede feje- og skrælletræer. Alle nykulturer må hegnes. Der er også anvendt kappeplantning af f.eks. douglas med sitkagran, og det giver også en vis beskyttelse. Men på grund af de mange hegninger er man generelt nødt til at lave en del vildtpassager. De laves enten på den måde, at plantning i rør erstatter hegnet på et stykke. Eller ved reelle passager i hegnene, hvor der ikke plantes. Sidstnævnte laver man behændigt, hvor der er vådbundsområder eller andre ting, der generer almindelig trævækst. Der er i øvrigt igen ansat en skytte på Hverringe. Han er natur- og vildtforvalter, sælger ydelser til og servicerer de 5-6 jagtkonsortier samt står for afskydningen af dåvildt på øen Romsø (oprindeligt dåvildt udsat i 1200-tallet, da dåvildtet var en eksotisk vildtart). Jagtlejerne ønsker udsætning af et moderat antal fasaner, og kyllinger og pasning købes af skytten, men selve jagtdagene afholder konsortierne selv. Udover at sikre at jagtlejerne er glade kunder, der får værdi for pengene og gode jagtoplevelser, sikrer skytten, at alt vedrørende jagten kører efter bogen. Overholdelsen af de stadig mere omfattende og komplicerede regler og sikring af de nødvendige tilladelser er hans ansvar. Overtrædelse af reglerne om krydsoverensstemmelse kan blive meget dyrt på en stor landbrugsejendom, siger Niels Reventlow. En skovdrift baseret på renafdrifter På distriktet ses meget gammel bøg, og man kunne tro, at selvforyngelse var en fornuftig foryngelsesmåde. Det er det ikke. Vi besigtiger distriktets eneste selvforyngelse, som er plantefattig på trods af, at man i en længere periode har suppleret med overskudsplanter fra andre plantninger. Hvis overstandermassen i selvforyngelserne holdes på det rette niveau i forholdet til bundvegetationen, så trykkes kulturerne af overstanderne. Og hvis der lysnes mere, så vælter brombærrene ind over arealerne. Derefter kommer musene, og altså til sidst dådyrene. Derfor bliver alle kulturer nu lavet som plantninger efter renafdrift. Kvalitetskulturer med de bedste provenienser skal sikre fremtidens indtægter. Fejeskade i bøg. En sådan skade vil følge træet i hele dets levetid, og vil være kvalitets- og dermed prisnedsættende i den sidste ende. Dåvildtet koster. En 8-årig douglasbevoksning er opstammet med henblik på fremtidig værdiproduktion. Men desværre blev opstamningen straks fulgt op af en dåvildtskrælning. 4 Skovdyrkeren

5 En stor hegning er gennembrudt af en vildtpassage, som er placeret, hvor et vådbundsareal alligevel ødelægger trævæksten. En af Ægyptens syv plager: Brombær. Her ses opvækst af brombær kun et år efter lysstilling. I en enkelt kultur var hegnet sat to måneder efter plantningen. Her havde dåvildtet allerede nået at lave omfattende bidskader. Som vi nævnte i et par artikler om kronvildt i sidste nummer af Skovdyrkeren, så kræver også dåvildtet en afskydning, som aftales på tværs af ejendomsgrænser, f.eks. i et såkaldt jagtlaug. Der skal frem for alt skydes flere dåer og kalve. Dåvildtet kan være endnu sværere at regulere end kronvildtet. Der findes allerede et jagtlaug på Hindsholm. Et andet punkt, der giver anledning til gode diskussioner mellem ejeren og hans skovfoged, er vejene. Børge Nissen vil godt lave bedre og mere bærende veje, der opfylder tiden krav. Han mener, at der ligger en skjult indirekte omkostning i, at der skal køres længere i bevoksningerne, og at der af og til skal trækkes en lastvogn fri. Det er Niels Reventlow for så vidt enig i, men han er tilbageholdende med store vejprojekter. Veje, som opfylder kravene til bredde, bæreevne og vendepladser, bliver stadig mere voldsomme i små skove, og måske kan man alligevel ikke følge med kravene og bliver nødt til på sigt at måtte køre træet til nærmeste faste asfaltvej. Så ender vejene med blot at være nogle meget dyre cykel- og hundeluftningsstier. Ejendommens nøgleord synes at være ordentlighed, bæredygtighed og kvalitet. Skoven er overalt velpasset. Her ses mange gamle grøfter, som vedligeholdes for at holde de mange bøgebevoksninger sunde og stormfaste. Man er dog enige om, at der er plantet for lidt nåletræ gennem de sidste 20 år. Man har naturligvis udnyttet tidens tilskud til løvtræplantning (og staten har herved opnået, hvad man ville med tilskuddene). Men nåletræet er nødvendigt af mange grunde. Dels i forhold til økonomi og likviditet, dels af hensyn til vildtet, og endelig for at give læ i en ren løvskov lige ud til åbent hav. Og som Niels Reventlow siger med reference til barndommen: Der skal også være et sted, hvor julenissen kan bo. Som de fleste andre steder er det meste ask fjernet på grund af sygdom. Der er tre alternativer på de gamle askearealer. Enten får de lov at forblive som åbne arealer til glæde for vildtet, publikum og biodiversiteten. Eller der plantes en blanding af rødel og poppel med henblik på et stort udtag af energitræ. Endelig plantes der visse steder eg efter asken. Handlefrihed og certificering Niels Reventlow er naturligvis stærkt optaget af sit arbejde for Skovforeningen. Hovedformålet med hans virke i Skovforeningen er at arbejde for størst mulig handlefrihed for skovejerne. Og at fastholde politikerne på, at eventuelle ændringer skal baseres på faglighed. Hans egen handlefrihed er dog (frivilligt) indskrænket ved tilslutning til PEFC s certificeringsordning. Niels Reventlow er en principiel tilhænger af certificering, både i sin skov og i sit landbrug. Det er et godt kommunikationsværktøj både til omverdenen, til Skovdyrkerne og til andre eksterne parter, så man undgår fejl og misforståelser, siger han. Men han erkender samtidig, at reglerne af Skovdyrkeren

6 og til kan synes både rigide og virkelighedsfjerne. F.eks. vil en øgning af nåletræandelen i skoven støde på modstand hos certificeringsorganet, hvis man kommer under 55% hjemmehørende. Og de blandinger med rødel og poppel, som man laver efter de døde aske, er nødt til at indeholde mindst 50% rødel, ellers vil bevoksningen blive kategoriseret som energiskov, hvilket i PEFC-ordningen betragtes som en såkaldt intensiv driftsform, hvoraf man kun må have 10% i skoven. Bæredygtighed Både i det politiske arbejde og i arbejdet på Hverringe er begrebet bæredygtigt centralt. Men forstået rigtigt som i den oprindelige Brundtlandske udgave, hvor det betyder, at man skal efterlade sine ting i bedre tilstand, end man i sin tid modtog dem. Niels Reventlow gør opmærksom på, at det egentlig er et gammelt skovbrugsbegreb, hvor det vigtige var, at man løbende forbedrede skovene, inden de blev givet videre til eftermanden, det vil sige den næste generation. Desværre sker der også med dette ord en langsom glidning i betydningen, og mange betragter nu bæredygtig som lig med naturnær eller natur-skånsom, hvilket intet har med Brundtlands oprindelige definition at gøre.»en bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.«gro Harlem Brundtland, 1987 Der efterlades i øvrigt dødt ved i bevoksningerne i det omfang, det er ladsiggørligt. Det giver lidt besvær, når der skal sprøjtes på kulturarealerne, men det lever man med. Den grønne driftsplan, som er en nødvendig del af certificeringen, har også udpeget distriktets nøglebiotoper, så disse ikke ødelægges ved skovarbejdet. Medlem af Skovdyrkerne Hverringe Gods Navn og beliggenhed: Ejer: Ejendommens størrelse: Driftsformål: Medlem siden: Bruger Skovdyrkerne til: Laver selv: Medlem fordi: Hverringe Gods ved Kerteminde Niels Iuel Reventlow 1600 ha, heraf 220 ha skov At bevare værdierne og sikre økonomien, herunder at fastholde ejendommen i slægtens eje. Ingen kan huske siden hvornår (medlem af Skovdyrkerne Fyn) Rådgivning, planlægning, skovning, plantning, flis, handel med alt større træ, dvs. stort set alt i forbindelse med driften. Holder øje, dræner, reparerer veje, klipper hegn, sælger brænde o.l. Det jeg søger hos Skovdyrkerne, er fagligheden, der udmønter sig i den langsigtede, lokalitetstilpassede skovdyrkning, hvor det, vi gør, sikrer værdiskabelsen i skoven på langt sigt, og hvor diverse hensyn indarbejdes på den mest fornuftige måde. Skovdyrkernes rolle som både ejerens rådgiver og med sin egen forretning forudsætter et åbent og tillidsfuldt samarbejde mellem de to parter. Et sådant har vi her. Niels Iuel Reventlow, Hverringe Gods medlem af Skovdyrkerne Fyn. 6 Skovdyrkeren

7 Ingen juletræer! Som noget usædvanligt er juletræsdyrkning fravalgt. Hvis man skulle arbejde med juletræer, skulle det være udenfor skoven og på de åbne marker, og det mener man ikke ville høre sig til i det fine fredede kystlandskab. Desuden har man en hel række andre driftsgrene, hvor man skal være skarp. Foruden skovbruget har man et meget stort landbrug, som drives med hovedvægt på frøavl, og som beskæftiger seks traktorførere. Desuden har man som nævnt jagten som en vigtig driftsgren, og man har 50 udlejningshuse, som skal holdes i orden. Endelig har man en af Danmarks bedste femstjernede campingpladser, Camp Hverringe, med mange overnatninger. Juletræsdyrkning kræver, at der er folk på ejendommen, der virkelig brænder for denne produktionsgren, og Hverringe har som nævnt ikke egne medarbejdere i skoven. Afsked Så vi tager afsked med et veldrevet og ganske traditionelt skovbrug, og skovfoged Børge Nissen farer afsted til et nyt kundebesøg i en hektisk hverdag. Niels Reventlow siger i en slutbemærkning om sit skovbrug:»jeg fælder træerne og jeg skyder dyrene det har vi altid gjort, men i dag er det blevet mere nødvendigt, at vi selv er i stand til aktivt at kommunikere til politikere og den øvrige undrende omverden, hvad det er, vi har gang i, og hvorfor det er fornuftigt og bæredygtigt.«dansk Skovforening Niels Iuel Reventlow er formand for Dansk Skovforening, som er skovbrugets politiske brancheorganisation et fælles talerør i forhold til politikerne, pressen og de mange interesseorganisationer, som har en mening om, hvad der sker eller de synes, der burde ske i skovene. Dansk Skovforening har til huse i Skovenes Hus i København, tæt på Christiansborg og centraladministrationen. Her arbejder en række medarbejdere med at påvirke og løse de stadigt mere komplicerede juridiske, politiske og miljømæssige spørgsmål, som kommer fra såvel den danske administration som fra EU. Man udgiver bladet SKOVEN og afholder lokale skovkredsmøder for medlemmerne. Dansk Skovforening er repræsenteret i Skovrådet, Vildtforvaltningsrådet og andre relevante steder. I bestyrelsen sidder Skovdyrkerne, HedeDanmark, Danske Juletræer samt ejere eller funktionærer fra en række private skovejendomme. Desuden en repræsentant for skovbrugsforskning og -undervisning. Man arbejder løbende med mange opgaver, således ejendomsskat, arveafgift, skovlovgivning, adgangsregler, certificeringsordninger, tilskudsordninger, projektet Skolen i Skoven, Træ til Energi m.m. Blandt de seneste resultater kan nævnes, at man gennem en intensiv indsats på de sociale medier fik skabt bred folkelig opbakning til skrotning af den påtænkte brændeafgift. Vi opfordrer løbende vore medlemmer til at styrke Dansk Skovforening ved at melde sig ind i denne. Medlemskab koster mellem 21 og 36 kr./ha afhængig af bonitet. Minimum dog kr./år. For medlemmer af en skovdyrkerforening er der en rabat på 350 kr. inkl. fotos) Store og små skove I gamle dage hed vi Småskovsforeningen. Vi passede de små skove, mens man på godserne og de andre store ejendomme havde fast ansat skovbrugspersonale af skovfogeder og skovridere til at tage sig af driften. Det har man stort set ikke mere. Rationaliseringer, mekaniseringen og en strammere økonomi i land- og skovbrug gennem de sidste par årtier har medført en udfasning af mange faste skovbrugsfunktionærer. Alternativet har i mange tilfælde været at involvere fagligt personale fra Skovdyrkerforeningen i driften. Derfor har vi nu, ud over vore mange mindre medlemmer, også pasningen på mange mellemstore og store ejendomme som i tilfældet med Hverringe. Herved er Småskovsforeningen blevet til Skovdyrkerne. Vi er et tilbud til alle skovejere uanset størrelse. Og for de store ejendomme er vi en mulighed for at erstatte de faste personaleudgifter med en variabel omkostning, som kan skaleres op og ned med omsætningen. Og tillige med den fordel for de små medlemmer, at de store ejendomme er med til at øge både salgs- og indkøbsvolumen med bedre priser til følge. Skovdyrkeren

8 Ramsløg en naturlig grøntsag i din egen skov En pesto af ramsløg er sidste mode i de finere køkkener. Det kan købes i dyre domme i specialbutikker i de større byer. Men du kan så let som ingenting lave den selv af ramsløg dyrket i din egen skov. Tv: Gammelt bunddække af ramsløg i sjællandsk skov. Det er svært for andre urter at konkurrere. Foto: Karsten Raae Th: To år gammel udplantning af ramsløg i bunden af en 10-årig skovrejsning. Her er allerede blade nok til en pesto. Bemærk den fine blomstring. Efter blomstringen visner bladene ned, men kommer igen året efter. Foto: Per Hilbert Ramsløg (Allium ursinum) er en naturlig skovplante i det meste af Danmark. Og den er ikke kun en smuk grøn bunddækkeplante i lyse skove på muldbund de unge blade er velsmagende i mad og meget rige på C-vitamin, faktisk mere end 10 gange så meget som citroner. Den indeholder også stoffer, der er med til at styrke immunforsvaret. Den bruges i mange lande som grøntsag, og den har rigtig mange kvaliteter. Der går mange historier om ramsløgets historie i Danmark. En går på, at en stor forekomst i Risskov ved Århus stammer fra spanske soldater i Samme forekomst tilskrives tyske soldater under Treårskrigen Disse historier skyldes formodentlig plantens helt usædvanlige konkurrencekraft, der betyder, at den, hvor den trives godt, ofte vil dominere skovbunden fuldstændig. Et faktum er imidlertid, at ramsløg har groet naturligt i Danmark siden forhistorisk tid, og at dens pollen er fundet i kulturlag fra stenalderen, knyttet til den tidlige bondekultur, og formodentlig også dengang anvendt som en grøntsag. Navnet ramsløg mener at stamme fra, at planten har en meget ram lugt af hvidløg, der i forårstiden kan være ganske påtrængende. Navnet indgår i en del stednavne, 8 Skovdyrkeren

9 således bl.a. Ramsing ved Skive, Ramsdal ved Mariager, Ramskov ved Holstebro og Brande, og Ramshøj på Langeland. Ja, Skovdyrkerne havde for et par årtier siden i det sydlige Jylland en skovrider, der hed Kjeld Ramsing. Ifølge Rostrups Flora er ramsløget ikke almindelig, men findes i mængde, hvor den forekommer. Den vokser i hele landet, dog er den sjælden i Vestjylland og nord for Limfjorden. Ved plukning: Pas på, at du ikke forveksler den med liljekonval, som er ret giftig. Plant den ud i din skov Hvis du ikke er bange for hvidløgslugten, og hvis du kunne få lyst til at indføre ramsløget som en nyttig bunddækkeplante i din skov, så er det ikke vanskeligt. Det eneste, du skal gøre, er at finde et sted, hvor den gror naturligt, bede om tilladelse til at grave et antal løg op og sætte dem ud i din skov helst, hvor du har en muldet bund i let skygge under eg eller andre lystræer eller lyse buske. Det kan fint gøres her i foråret. Der kan også købes frø, som sås i potter eller direkte på voksestedet. Ramsløgspesto Du skal bruge 20 blade ramsløg, 1 bundt bredbladet persille, 30 g frisk brød uden skorpe, 50 g hasselnødder, 2 dl koldpresset raps- eller olivenolie, havsalt, friskkværnet peber og lidt honning. Krydderurterne skylles, tørres af for væde og plukkes i grove stykker. Ramsløg, persille, brød, nødder og olie blendes til en grov dip, der smages til med salt, peber og honning. Pestoen er god til bagte rodfrugter, kartofler, stegt fisk, kød og fjerkræ. Fra Claus Meyers Almanak Ramsløget vil passe sig selv og sprede sig hurtigt i de kommende år afhængig af jordbund og fugtighedsforhold. Du kan høste af den allerede år 2 eller 3. Under ideelle forhold breder den sig rigtig hurtigt. Herligt! Forårstilbud Vildtkamera Spypoint BF-10 KUN 2.395,- inkl. moms. Normalpris 2.995,- inkl. moms. Hukommelseskort 149,- inkl. moms. Se også det store udvalg af frø og bestil på eller hos Skovdyrkerne Fyn på tlf eller mail Skovdyrkeren

10 SKAT om træer: Det er ikke erhverv, men hobby Skovejer får skattesmæk på kr., fordi hans nyplantede skov endnu ikke har givet nogen indtægter.»skat har bragt mig i en helt urimelig situation, når de vil ligestille mine træer med en hobby,«siger Arild Frederiksen. Foto: Einar Bo Thomsen Af journalist Einar Bo Thomsen, LandbrugsAvisen»Det er jo det rene hjemmerøveri,«lyder det fra Arild Frederiksen om et brev fra SKAT.»For 17 år siden plantede jeg skov på al min jord. Lige fra dag ét har skoven været registreret som virksomhed med både cvr-nummer og revisorgodkendt momsregnskab. Men pludselig får jeg et brev fra SKAT om, at min skov ikke længere er en virksomhed,«siger Arild Frederiksen fra Gestelev ved Ringe. 10 Skovdyrkeren

11 Konsekvensen er, at han ikke længere må trække hverken moms, ejendomsskat eller afskrivninger fra. For uden indtægter er skoven ikke en virksomhed, mener SKAT. På den måde ligestiller SKAT skoven med en hobby, man har for sjov. Derfor skal Arild Frederiksen betale kr. ekstra i skat for de tre år 2010, 11 og 12. Samtidig meddeler SKAT, at han heller ikke fremover kan få fradrag for underskud. SKAT kræver overskud I brevet peger SKAT på, at Højesteret i en tidligere dom har vurderet, at underskud kan trækkes fra på et deltidslandbrug, hvis ejendommen anses for at være sædvanlig og forsvarlig og sigter mod at opnå et rimeligt driftsresultat. Men ikke, hvis»driften selv efter en længere årrække ikke vil kunne blive overskudsgivende«.»men det er jo en helt tosset begrundelse. En nyplantet skov giver store underskud de første år, men den kommer da til at give overskud med tiden,«siger Arild Frederiksen. Skoven er plantet af Skovdyrkerne, og seniorkonsulent Per Christian Christensen fra Skovdyrkerne er enig i, at der de første mange år kun er udgifter i en ung skov:»arild Frederiksens skov er plantet i 1997 og Det er en ren løvskov, og over halvdelen af træerne er eg, som vokser langsomt. Skoven er plantet og passet helt efter forskrifterne, og indtægterne begynder så småt at komme nu i form af brændesalg,«siger Per Christensen. Per Christensen skønner, at de første reelle indtægter kommer om 3-5 år i form af en udtynding til flis. Senere kommer indtægter ved salg af egepæle og kævler. Arild Frederiksen har bundet jord for knap én mio. kr. i skoven. Desuden har han investeret næsten kr. i projektering og plantning. Dertil kommer maskiner for over kr. I alt har han brugt over 1,5 mio. kr. på de syv hektar. Dertil skal lægges udgifter til pasning. Alligevel betegner SKAT skoven som ikke erhvervsmæssig og dermed på lige fod med en hobby, hvor overskud skal beskattes, og underskud ikke må trækkes fra. Hvad gør du, hvis SKAT ikke anerkender din skovdrift som erhverv? Skovdyrkerne er uenige i SKATs afgørelse i Arild Frederiksen-sagen, og vi håber, at den bliver anket. Men hvad gør du, hvis SKAT ikke anerkender din skovdrift som erhverv? Få udfærdiget en driftserklæring Først og fremmest tager du fat i Skovdyrkerne. Din forening kan udfærdige en erklæring, der behandler de centrale spørgsmål vedrørende driften. Er denne fagmæssig korrekt og sædvanlig for virksomheder af den pågældende art? Og er skoven indrettet og drives den med det formål at give overskud på længere sigt? Søg advokatbistand Hvis dette er tilfældet, kan du overveje at søge advokatbistand. Landets største firma på skatteproces, advokatfirmaet Tommy V. Christiansen, har tilbudt Skovdyrkernes medlemmer, at de uden beregning kan kontakte firmaet i en given skatte-, told-, moms eller afgiftssag med henblik på en vurdering af: Mulighederne for at opnå et gunstigt resultat i sagen De omkostningsmæssige aspekter ved at føre sagen En vurdering af, hvilke konsekvenser det har, hvis man ikke ønsker at videreføre sagen. Firmaet har gennem årene ført en lang række af denne type sager. Man er en gruppe bestående af 16 specialister, der udelukkende beskæftiger sig med skat, told, moms og afgift med afdelinger i Århus, Vejle, Kolding, Roskilde og København. Man kan i givet fald kontakte Torben Bagge ( / / eller Jørgen Frausing ( / / Skovdyrkeren

12 »Det er så, hvad jeg vil kalde en meget dyr hobby,«siger Arild Frederiksen.»Jeg kunne have valgt at forpagte jorden bort til en landmand og fået indtægter på den måde. Men i stedet valgte jeg at investere en formue og knokle i timevis for at passe skoven efter forskrifterne.«tinglyst som fredskov Da skoven blev plantet, blev den tinglyst som fredskov. Arild Frederiksen må derfor ikke fælde den og drive landbrug igen. Det eneste, han kan gøre, er at anke SKATs afgørelse. Men udsigten til store sagsomkostninger holder ham indtil videre tilbage.»i første omgang risikerer det at koste mig mange penge at anke SKATs afgørelse. Og hvis SKAT taber sagen, anker de den stensikkert til Landsskatteretten, og det vil koste mig yderligere. Så mange penge kan jeg ikke selv afsætte til at føre sagen,«siger Arild Frederiksen. Havde han vidst, at den skattemæssige vurdering af skoven ville blive ændret, havde han ikke investeret de Erhvervsvirksomhed eller hobb Hvordan sondres der mellem om en skov er en erhvervsvirksomhed eller en hobbyvirksomhed? Og hvad er konsekvenserne, når skattemyndighederne siger, at din skov er en hobbyvirksomhed? Af seniorkonsulent Hans M. Hedegaard, Dansk Skovforening Sondringen bliver aktuel, når virksomheden har fælles træk med en erhvervsvirksomhed, men hvor der samtidig er tvivl om, hvorvidt indtægtserhvervelsen er det afgørende formål for ejeren. Hvis virksomheden samtidig giver underskud bliver sondringen særlig aktuel. En erhvervsmæssig virksomhed vil i modsætning til en hobbyvirksomhed være indrettet på systematisk indtægtserhvervelse, dvs. at det afgørende formål er at opnå en fortjeneste. Hobbyvirksomhed kan ofte have private formål styret af ejerens personlige interesser. Hvis virksomheden er rentabel dvs. at den over en længere periode giver overskud på den primære drift giver det normalt ikke anledning til tvivl. Både hos SKAT og i retspraksis anvendes en række kriterier i vurderingen af, om der er tale om en hobby- eller en erhvervsvirksomhed, men ingen af disse enkeltkriterier er i sig selv udslagsgivende for vurderingen. Det er heller ikke afgørende for sondringen, om virksomheden drives som en personlig virksomhed eller som et selskab. For skove og her især de mindre skove er problematikken særdeles aktuel, da der sjældent fremkommer en løbende årlig indtægt fra driften. Og særlig i forbindelse med nyplantning og stormfald kan der efterfølgende gå en længere årrække, hvor der er underskud, hvilket kan få skattemyndighederne til at se nærmere på problematikken. Bestemmelsen om straksfradragsretten i ligningslovens 8K i forbindelse med nyplantning af fredskov blev indført i erkendelse af, at der går ganske mange år fra en tilplantning er foretaget, til skoven kan give indtægter. Derfor kan fradragsretten i statsskattelovens 6 ikke finde anvendelse med henblik på at afgøre virksomhe- 12 Skovdyrkeren

13 mange penge i skoven.»det gør en stor økonomisk forskel, at man ikke kan trække moms, ejendomsskat og underskud fra,«siger Arild Frederiksen. SKAT har ikke villet udtale sig om den konkrete sag. yvirksomhed? Efter 17 år er det ved at være tid til at tynde ud i Arild Frederiksens skov. Men det er endnu ikke meget brænde, de små træer kan give. Foto: Einar Bo Thomsen dens formål. På trods af denne erkendelse giver mindre nyplantede ejendomme ofte i praksis problemer i forbindelse med myndighedernes sondring mellem hobbyvirksomhed og erhvervsvirksomhed. Og forudsætningen for at udnytte fradragsretten er, at der er tale om en erhvervsvirksomhed. Hvilke konsekvenser får sondringen for dig? Uanset om der er tale om erhvervs- eller hobbyvirksomhed skal nettoindtægterne altid beskattes. En væsentlig forskel er dog, at det kun er ved erhvervsvirksomhed, at eventuelle underskud kan fratrækkes i anden indkomst. være vurderingsmæssige konsekvenser især hvis der på ejendommen samtidig er en attraktiv bolig. Her kan myndighederne vurderingsmæssigt omvurdere ejendommen fra hidtil at have været en land- eller skovejendom til i fremtiden at blive vurderet som en bolig. Konsekvenserne heraf kan dels være en betydelig vurderingsstigning særlig på grundværdien, men herudover bortfalder samtidig det ejendomsskatteloft, der er gældende for land- og skovbrugsejendomme. Se også artikel på vores hjemmeside (søg under `Skov og SKAT ). Men der kan være andre, afledte konsekvenser af sondringen. Hvis ejendommen af myndighederne bliver betragtet som en hobbyvirksomhed, kan der samtidig Skovdyrkeren

14 Plantevalget på vej mod en ny balance Når dette blad udkommer, at plantesæsonen ved at være forbi. Skovdyrkeren har besøgt en række planteskoler for at høre om nyt fra plantesiden. Der sker store ændringer af plantevalget i disse år fra løvtræ mod nåletræ. Det er vigtigt, hvad der plantes. Skoven kan ses som en biologisk maskine, hvor planterne er input i den ene ende, mens tømmer, flis, juletræer og klip er output i den anden ende. Der findes ikke nogen central statistik over plantehandelen i Danmark. Selv om planteskolerne indberetter deres tal til NaturErhvervsstyrelsen, så bliver disse ikke lagt sammen i en samlet oversigt. Men forespørgsler hos en række planteskoler viser alle den samme tendens: nåletræet vinder frem (igen). Det kan blandt andet afspejle en optimisme og en tro på skovbruget som erhverv og ikke kun som en passiv (men herlig) fritidsbeskæftigelse. Hvis man ser på tilvæksttallene for de enkelte arter, som vi bragte i forrige nummer af Skovdyrkeren i artiklen om Torben Brüel, så giver ændringen også god mening rent økonomisk. Samlet sælges omkring 130 mio. planter til skov og landskab i Danmark. Heraf skønnes godt 40 mio. at være vedproducerende skovplanter. En af vore større planteskoler vurderer, at nåletræandelen er steget fra ca. 25% i 2000 til ca. 75% i Andre planteskoler vurderer dagens nåletræandel til mellem 50% og 70%. Men tendensen er klar. Og blandt nåletræer ser det ud til, at sitkagranen har indtaget førstepladsen som den mest efterspurgte. Der går klart mest løvtræ til plantningerne på landbrugsjord (skovrejsning), samt i statens og kommunernes plantninger. Mens der i de etablerede private skove ses en tilsvarende overvægt af nål. Løvtræperioden Vi har været igennem en periode, hvor tilskudsordningerne siden det store stormfald i 1999 har givet løvtræet et betydeligt skub fremad: Stormfaldsordningen, skovrejsningsordningen og ordningen med tilskud til konvertering af nål til løv. Sitkagran skovejernes foretrukne træart anno Foto: Esper Thygesen, Aarestrup Planteskole På figur 1.2 fra den seneste skovstatistik ser man udviklingen af skovarealet fordelt på løv og nål. Vi er nu i en situation, hvor der er godt 40% af både løv og nål. Dertil kommer 11% blandskove og 5% juletræer. Især i plantagerne i den vestlige del af landet har diverse løvtræordninger været en stor gevinst. I Orten Plantage (omtalt i forrige nummer af Skovdyrkeren) er løvtræprocenten de sidste 25 år steget fra 1% til 22%. 14 Skovdyrkeren

15 En ny udvikling en ændret balance Men nu virker det som om, at denne udvikling er bremset op. De ovenævnte ordninger tiltrækker stadigt færre skovejere og landmænd, og vi synes at være tilbage i et mere naturligt træartsvalg, hvor det ikke for enhver pris gælder om at få løvtræprocenten op, men snarere om at få en god balance mellem produktion og økonomi på den ene side og herligheder og stabilitet på den anden. Nåletræernes fordele er uomtvistelige: Billigere planter, større kultursikkerhed, større tilvækst og samlet set en bedre økonomi. Vildtet kræver også nål. Vi er naturligvis opmærksomme på den større stormfaldsrisiko i nåletræet, men som vort særnummer om stormfald kunne oplyse, så er træartsvalget i sig selv ikke eneafgørende for graden af stormfald, men langt hen ad vejen gør også andre faktorer sig gældende, herunder især hugstpolitikken. Proveniensvalget Proveniensvalget er afgørende vigtigt for alle træarter. Undersøgelser har vist, at mertilvæksten i en god proveniens meget vel kan komme op på 25%. Retstammethed og sundhed er også delvis genetisk betinget. Vore gode og rationelle naboer i Sverige anvender konsekvent forædlet plantemateriale. Det er ret skuffende, at planteskolerne fortæller, at kun få af deres direkte kunder lægger vægt på proveniensen. Mens konsulenter og skovfogeder derimod er blevet mere og mere proveniensbevidste. Hjemmesiden som er tilgængelig for alle, indeholder megen information om proveniensspørgsmålet for alle vore skovtræer. Her findes data fra alle danske forsøg samlede. Men både praktikere og planteskolefolk gør opmærksom på, at hjemmesiden ikke må betragtes som et orakel. Dels fordi der blandt frøkilderne findes en overvægt af provenienser, som kommer fra statens egne skove. Dels fordi hjemmesiden kun indeholder information om forsøgsmæssigt afprøvede provenienser. Der findes en del sorter, som har vist sig gode i praksis, men som ikke kommer højt op på listerne. Som eksempel kan nævnes polsk eg. Plantetyper Omkring 5% af de solgte planter er dækrodsplanter. De har fordele, men også ulemper og svaret afhænger af, hvem man spørger. Dækrodsplanternes andel har ligget ret konstant gennem de senere år. Prisen ligger på niveau med barrodsplanter. Det er et rent markedsspørgsmål, hvad folk ønsker hvad der efterspørges, skal nok blive produceret. Alle ønsker sig især billigere planter. Men på trods heraf synes tendensen at gå mod lidt større planter, især for at opnå større kultursikkerhed. Både i forhold til græsukrudt, men også af hensyn til skadedyr som snudebiller i nåletræet og mus i løvtræet. Juletræerne Der produceres omkring 45 mio. nordmannsgranplanter, hvoraf måske halvdelen går til eksport. Tendensen er en stagnerende og på kort sigt faldende produktion styret af markedet for juletræer. Der ses en vis stigning i andre juletræarter såsom rødgran, fraseri og lasiocarpa. Også på nobilis mærkes en svagt stigende tendens, hvilket stemmer godt med vores rådgivning til skovejerne. Egne planter? NB: Hvis du selv skulle have lyst til at prøve at producere dine egne planter, har vi en lidt ældre brochure med en del gode råd. Den kan fås ved at sende en mail til undertegnede. Figur 1.2 fra Skove og Plantager 2012, side 13. Skovdyrkeren

16 Vandrestier i det åbne land I forbindelse med et besøg på en 11 hektar skovrejsningsejendom i Midtjylland (Christian Rauff se Skovdyrkeren nr. 11) kom det frem, at skovejeren på ejendommen har taget initiativ til et såkaldt `spor i landskabet. Vi fik svar på, hvad skovejeren så i det, og hvilke fordele og ulemper han havde af folks færdsel på ejendommen. Afmærket spor gennem en yngre skovrejsning med eg. Midt i bevoksningen passerede stien en hustomt fra jernalderen (afmærket med skiltning). `Spor i landskabet er en organisation og et samarbejde mellem Dansk Skovforening, Landbrug og Fødevarer, Naturfredningsforeningen, Friluftsrådet, Naturstyrelsen, Landdistrikternes Fællesråd og senest også Danmarks Jægerforbund. Projektet blev søsat i 1997 som et fælles projekt, som ad frivillighedens vej skulle etablere vandrestier i det åbne land. `Sporene, som vandrestierne kaldes, skal give befolkningen mulighed for anderledes natur- og kulturoplevelser samt meget gerne skabe dialog mellem jord- 16 Skovdyrkeren

17 brugeren og byfolket. Blandt andet give sidstnævnte en større forståelse for det, der sker derude. Senest er Nordea-fonden gået ind i projektet med penge, og man satser på i år at komme op på 500 lokale `spor. Kan altid nedlægges igen Et spor kan kun etableres, hvor lodsejeren er positivt interesseret. Og det kan nedlægges igen, hvis det giver for mange gener. Det kan også lukkes i perioder med jagt. Christian Rauff siger, at en af fordelene ved et organiseret spor er, at man kan styre publikums færden på ejendommen. Folk følger nemlig troligt det udlagte spor. Han mener ikke at have haft gener af stien, men derimod en masse god kontakt med positive mennesker, der anvender sporet. På den måde er der tale om god PR for skovbruget som erhverv. Et `jagtspor om jagt og publikum En del jægere vil nok være bekymrede ved tanken om at tiltrække mere færdsel til ejendommen. For at tage hånd om den bekymring har Spor i Landskabet indledt et samarbejde med Danmarks Jægerforbund. Jægerforbundet vil bruge sin deltagelse til at understøtte den vigtige dialog mellem naturbrugerne og lodsejerne. Man er bl.a. aktivt involveret i at lave en særlig variant af spor i landskabet et såkaldt jagtspor. Inspirationen kommer fra Sorøs borgmester Gert Jørgensen, der tværs gennem sin ejendom ved Dalmose har en nedlagt jernbanelinje, som er blevet til en offentlig sti. Det gav en del konfrontationer, når publikum på stien blev chokerede over jagten på de tilgrænsende arealer. Vi er naturligvis klar over, at det langt fra er alle skovejere, der vil synes om idéen. Især hvor jagten er vigtig, kan megen trafik være forstyrrende. Erfaringen er også, at løse hunde nogle steder kan være et problem. Her kræves tydelig skiltning. Men hele konceptet og skiltningen omkring det er med til at understrege det helt centrale, at de vandrende er gæster på anden mands ejendom. Og stort set alle opfører sig fornuftigt. For ethvert spor laves en folder, der kommer til at sidde i en kasse ved sporets start. Det er lodsejeren, der selv skriver teksten, og folderen trykkes i sekretariatet hos Landbrug og Fødevarer. Folderen beskriver ruten, og i den har lodsejeren mulighed for at forklare om naturen, om seværdigheder samt om driften på ejendommen. Selve arbejdet med at etablere og vedligeholde sporet ligger hos lodsejeren eventuelt hjulpet af lokale interesserede. `Spor i landskabet producerer standardpæle og skilte, som kan købes ind til det lokale projekt. Der kan søges godkendelse og finansiering hos sekretariatet. Materialer til et standardspor koster i størrelsesordenen kr. Halvdelen kan hentes i sekretariatet, resten må søges lokalt (LAG, lokale firmaer, fonde, kommunen el. lign.). Gert Jørgensen håber, at etableringen af jagtsporet giver færre konfrontationer og bedre mulighed for at styre det publikum, som vil komme under alle omstændigheder. Foto: Morten Sinding-Jensen, Jæger Det vil man gerne undgå i fremtiden ved at kunne skilte med, at der er tale om et jagtområde. Gert Jørgensen er derfor i gang med at etablere et 500 meter langt `sidespor med fokus på jagt. Med skilte, der beskriver de enkelte vildtarter og deres levevis, og med begrundelser for jagten på disse. Han forventer, at det vil give en bedre og mere positiv dialog, at det vil give en bedre forståelse for jagten, og at det giver ham en mulighed for at styre den færdsel, som han under ingen omstændigheder kan undgå. Stien bliver færdig til sommer. Skovdyrkeren

18 Regionale spor Langt de fleste udlagte spor er helt lokale. Men nogle er knyttet sammen med de længere, regionale spor, som findes en del steder i landet. Eksempelvis kan nævnes: Øhavsstien på 220 km Sydfyn samt Ærø og Langeland Hærvejsstien 216 km ned gennem Midtjylland og med forbindelse til den europæiske fjern-vandrervej E1 til Firenze Sjællands-leden. Et system af vandreruter på tværs af Sjælland, Møn og Lolland-Falster Oplev Gudenåen. Stisystemer langs Gudenåen Fra Kyst til Kyst. Vandresti fra Vejle til Blåvandshuk. Alle kan findes beskrevet på nettet. Visionen for disse regionale spor er at lokke almindelige danskere såvel som turister ud i det danske land til fods og helt uden bil. I et andet kongerige, hvor Skovdyrkerne har arbejdet en del (i Nepal se Skovdyrkeren nr. 30) er landet helt gennemtrukket af et net af stisystemer, som dels bruges af de lokale, dels af et stort antal vandreturister. Selv om Danmark ikke kan byde på helt de samme højder, så har også det danske landskab en lang række fantastiske kvaliteter kvaliteter, som også kan udnyttes turistmæssigt. Især de regionale spor giver muligheder for gårdsalg og for Bed & Breakfast i sommersæsonen. Flere oplysninger om de lokale stianlæg kan findes på hjemmesiden De standardmaterialer somskal bruges i forbindelse med et `spor i landkabet produceres centralt og købes ind til projektet. inkl. fotos) Der er flere værdier i din skov, end du tror! Følg os på facebook

19 Pengene tjenes med saksen Overskriftens budskab er der ikke noget nyt i, vil mange juletræsproducenter mene. Men i et presset marked med stigende udbud af juletræer, så er vigtigheden af at producere gode træer endnu mere i fokus. Metodevalg og intensitet skal overvejes og besluttes i god tid inden salgsåret. Af Christian Ladefoged og Kenneth Klausen, Skovdyrkernes VidenCenter for Juletræer Markedet De fleste kunder vil købe `et slankt træ med et naturligt tæt udseende. Stuerne rundt i Europa er fuldt møbleret, så et bredt træ er der ikke plads til. Nordmannsgranen skal topskudsreguleres for at blive tæt nok, og så er efterfølgende indklipning en absolut nødvendighed for at regulere bredden. Endvidere skal behandlingerne ske rettidigt, så ar og lignende fra klipningen er overvokset altså skjult inde i træet. I et marked karakteriseret ved at være `købers, så må vi som producenter regne med, at det er meget svært at sælge meget åbne træer med fejl i. Hvis det kan lade sig gøre, er prisen oftest så lav, at produktionen ikke er lønsom. Der skal altså med andre ord investeres flere timer i juletræerne indenfor nogle givne rammer for at hæve udbyttet i den anden ende. I sig selv ikke noget nyt eller overraskende, men udbytteprocenten ses hurtigt at falde i ikke-intensivt drevne juletræskulturer. Formklippede træer kontra ikke-formklippede Nordmannsgranerne gror fra naturens side langsomt i starten og hurtigt fra højden omkring 125 cm. Kunderne har set, at vi kan styre toppen med tang/kemi samt lave slanke træer vha. formklipning. Branchen har gennem årtier forfinet dyrkningsteknikkerne og slutproduktet, og kunderne vil have dette produkt. Nogle kunder søger dog udelukkende ikke-formklippede træer pga. tradition og/eller fordi indkøbet skal supplere deres egenproduktion af ikke-formklippede træer. Men i sådanne kulturer finder de ikke mange rigtig gode juletræer, som de vil give en høj og attraktiv pris for. Disse skal jo også være tætte og ikke for brede. Gennemsnitsprisen i sådanne kulturer falder hurtigt i et presset marked. Markedets ønske om tætte træer og slankhed medfører, at nordmannsgranerne skal topskudsreduceres og formklippes, hvis man skal have en lønsom forretning i juletræsproduktion. Så det er en udfordring at få indgrebene gjort, så træet fremstår som naturvokset ved salg. Rettidig omhu Rettidig omhu er vigtigt som i andre brancher. Kulturerne skal gås igennem hvert år efter vækstsæsonen, og det er vigtigt at få lavet reparationsklip i kulturerne, ligeså snart fejl opstår. Skovdyrkerne har tidligere lavet artikler, hvor reparationer er beskrevet. Vi har kaldt det for `Klippeskolen, og instruktionerne kan findes på Bundklipning skal gøres, når træerne har vokset 4-5 år og/eller har højden cm. Umiddelbart derefter startes formningen med udførsel af grundklipning. Det er lettest at lave dette på alle træer i kulturen. Metoden med kun at klippe i de for brede træer er ikke rationel og umulig at håndtere for entreprenører. Den er kun egnet i kulturer, hvor det er medlemmet selv, der udfører arbejdet hvert år. `Keep it simple. Det er også vigtigt at træets top reduceres, så grenkransafstanden bliver kort: cm afhængig af trætype. Skovdyrkeren

20 I sidste ende er det jo det visuelle forhold mellem totalhøjde og bredde, som er afgørende for helhedsindtrykket. Et højt træ, som klippes for langt ind, vil to år senere være smallere forneden end på midten. Derved ryger kegleformen, og træet har mistet meget værdi. I værste tilfælde kan det ikke sælges. I denne sæson følger yderligere på vores hjemmeside en række faktaark om de almindelige indgreb, som kan læses og printes ud. Så kan de jo tages med ud til egen gavn eller til instruks af arbejderne. Grundklipning Grundklipning skal foretages to til tre år før træerne skal sælges. Så vil ar fra grundklipningen (uanset om denne er foretaget med håndsaks eller håndhæksaks) være overvokset og dermed skjult inde i træet. Grundklipning gøres udenfor vækstsæsonen. Er kulturen i et område med Neonectria skal det helst gøres om vinteren i koldt og tørt vejr. Grundklipning udføres på følgende måde for et almindeligt lidt bredt træ: I den næstøverste grenkrans klippes et årsskud af (billede 1), og i kransene nedenunder klippes 2 årsskud af (billede 2). Billede 3 viser træet lige efter grundklipningen. Øverste grenkrans fra året før skal efterfølgende behandles ved skudknibning, hvor ca. 2/3 af endeskuddet brækkes af med fingrene. Derved opnås en vækst udad i passende reduceret længde, og kunden kan ikke se, der mangler en kvist eller arret fra de tidligere klipninger. Billede 1: Et årsskud klippes af den næstøverste grenkrans. Dermed har vi skabt `illusionen : et slankt træ med et naturligt tæt udseende. Kan det betale sig? Svaret er ganske kort: JA det kan betale sig. Udbytteprocenten stiger, og træerne fylder ikke så meget i kulturen, så første juletræshugst har ofte en bedre gennemsnitshøjde. Endvidere vil denne type tætte træer altid blive solgt og til de bedste priser uanset om markedet er på vej i den ene eller anden retning. Billede 2: To årsskud klippes af kransene nedenunder. Omkostningen alene til breddereguleringen fra og med grundklipning til og med sidste vækstårs skudknibning er ca. 5 kr./træ. Specielt hvis træerne har taget skade af vinteren, af dyrebid eller af forårsfrost og dermed er blevet deforme med misvækst og manglende grene, er formklipning ofte den eneste mulighed for at gøre træerne salgbare. Billede 3: Her ses træet lige efter grundklipningen. 20 Skovdyrkeren

Øst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier

Øst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier Øst August 2007 Indhold Tilskud til grøn driftsplan og skovdrift Grøn driftsplan Tilskud til foryngelse Tilskud til særlig drift Skovdyrkernes grønne driftsplaner i praksis Tilskud til grøn driftsplan

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Øst. De nye kommuner. Tilladelser, tilsyn og dispensationer

Øst. De nye kommuner. Tilladelser, tilsyn og dispensationer Øst Nr. 5 Februar 2007 De nye kommuner Skovrejsningsordningen 2007 Natura 2000 Grønne driftsplaner - også et godt udgangspunkt for eventuel certificering af skovdriften Stormskadeforsikring Biotopplaner

Læs mere

Regnskabsoversigt. for privatskovbruget 2005. Vigtigt politisk redskab

Regnskabsoversigt. for privatskovbruget 2005. Vigtigt politisk redskab Regnskabsoversigt for privatskovbruget 25 Af forstkandidat Mikkel Holmstrup, Dansk Skovforening Underskuddet fra driften af de private skove var i 25 på 3 kr/ha eksklusiv andre indtægter, rentebetaling

Læs mere

Brancheindsats mod Neonectria

Brancheindsats mod Neonectria Brancheindsats mod Neonectria Skovplanteringens årsmøde 2014 Gunnar Friis Proschowsky Overblik Indledning: En brancheindsats, hvorfor står jeg her? Hvad er Neonectria? Lidt Historik Vi ved kun lidt smitteveje,

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

BERETNING 2011-12. De Danske Skovdyrkerforeninger f.m.b.a. tel +45 33 24 42 66 fax +45 33 24 18 44 info@skovdyrkerne.dk www. skovdyrkerne.

BERETNING 2011-12. De Danske Skovdyrkerforeninger f.m.b.a. tel +45 33 24 42 66 fax +45 33 24 18 44 info@skovdyrkerne.dk www. skovdyrkerne. BERETNING 2011-12 De Danske Skovdyrkerforeninger f.m.b.a Amalievej 20 1875 Frederiksberg C Denmark CVR- nr. 82 28 90 11 tel +45 33 24 42 66 fax +45 33 24 18 44 info@skovdyrkerne.dk www. skovdyrkerne.dk

Læs mere

Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg. 25. februar 2014

Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg. 25. februar 2014 Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg 25. februar 2014 Afgørelse om, at markvej/sti ved Anebjergvej 22, Gl. Laven, 8600 Silkeborg, skal være åben for offentligheden og påbud om fjernelse af

Læs mere

Billigere kulturanlæg

Billigere kulturanlæg Øst Nr. 6 September Billigere Kulturanlæg Beretning 07/08 Generalforsamling i Skovdyrkerforeningen ØST Billede: Flisning af hugstaffald efter renafdrift med terrængående maskine Udgivet af Skovdyrkerforeningen

Læs mere

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 8. maj 2015 Spørgsmål og svar: 1. Spørgsmål: Vil det være tilladt at neddele alt materiale til biobrændsel? Svar: Nej materialet skal fjernes fra arealerne og udkøres

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2014-36 Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed 20140902 TC/BD Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed - ophør eller fortsættelse af eksisterende virksomhed - krav til tilbageværende

Læs mere

Bæredygtig Biomasseproduktion

Bæredygtig Biomasseproduktion 1. annoncering NordGen Skog inviterer i samarbejde med Danske Planteskoler og Naturstyrelsen til konference / inspirationsdage. Bæredygtig Biomasseproduktion Radisson Blu H.C. Andersen, Odense 13-14. september

Læs mere

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

OKSBØL & OMEGNS KRONVILDTLAUG

OKSBØL & OMEGNS KRONVILDTLAUG Dagsorden: 1. Evaluering af sæsonen, styregruppens årsberetning 2. Styregruppens møde med Oxbøl Krondyrreservat 3. Hvad er der sket på området kronvildtforvaltning i året der er gået og hvad bringer de

Læs mere

Årsrapport 2013-14. Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland a.m.b.a. Marsvej 3, Paderup 8660 Randers SØ Denmark CVR-nr. 35 50 41 17

Årsrapport 2013-14. Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland a.m.b.a. Marsvej 3, Paderup 8660 Randers SØ Denmark CVR-nr. 35 50 41 17 Årsrapport 2013-14 a.m.b.a. Marsvej 3, Paderup 8660 Randers SØ Denmark CVR-nr. 35 50 41 17 Tel. +45 86 44 73 17 Fax +45 86 44 81 87 sno@skovdyrkerne.dk www.skovdyrkerne.dk/sno Til medlemmer i Skovdyrkerforeningen

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.

Læs mere

Plantekvalitet. Proveniensvalgets betydning

Plantekvalitet. Proveniensvalgets betydning Plantekvalitet Når man sætter en plante i jorden, er der to ting, som er vigtige: plantens proveniens og plantens fysiske kvalitet. Det sidste er især vigtigt på kort sigt og afgørende i selve udplantningsfasen.

Læs mere

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Gruppe 1 Borsætning! Gruppen fokuserer på bosætning i Nordfjends. Deres vision er, at det er bosætning, der skal styrke Nordfjends, samt at der skal satses på få,

Læs mere

pr. maj. De fra bestyrelsen der har tid og lyst, kan deltage.

pr. maj. De fra bestyrelsen der har tid og lyst, kan deltage. Grundejerforeningen Ovesdal Bestyrelsesmøde d. 27. marts (hos Mads) Til stede: Mads, Preben, Niels, Keld og Hans Chr. (Ref). 1. Konstituering Formand: Preben Sørensen Næstformand: Mads Reffstrup Pedersen

Læs mere

Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier

Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier Velkommen til konferencen Rekreative stier Konference for alle med interesse for at etablere stier Den 5. oktober 2011 Kl. 9.30-16.00 Comwell Roskilde Stier i natur, landskaber og grønne områder giver

Læs mere

OVERVÅGNING OG EVALUERING

OVERVÅGNING OG EVALUERING OVERVÅGNING OG EVALUERING Skovdrift året rundt i Silkeborg Kommune er en kort oversigt og status over arbejdet i de kommunale skove. Sammen med folderen Information til skovgæster udgør materialet et offentligt

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 22. september 2014 J.nr.: NMK-512-00086 Ref.: LTP-NMKN AFGØRELSE i sag om nedlæggelse af en sti i Faxe Kommune Natur- og

Læs mere

Klippebevoksning af gul cypres. Julen står for døren

Klippebevoksning af gul cypres. Julen står for døren Øst December 2009 nr. 7 Indhold: Julen står for døren Generalforsamlingen Klima og biomasse Enkeltbetaling til nonfood beplantninger Klippebevoksning af gul cypres Udgivet af Skovdyrkerforeningen ØST Fulbyvej

Læs mere

Ordinær generalforsamling 2011 - referat

Ordinær generalforsamling 2011 - referat Klintebjerg Antenneforening Skærbæk, den 22. marts 2011 Ordinær generalforsamling 2011 - referat Sted : Skærbækhus Tidspunkt : Tirsdag den 22. marts 2011, kl. 19:00 Dagsorden : 1. Valg af dirigent 2. Beretning

Læs mere

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL På vej mod en samarbejdsmodel SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL INDLEDNING Fællesskabet er vigtigt for at skabe vækst. Når vi står sammen er vi stærkere og kan formå mere. Det

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Lodsejerdeltagelse i Spor i Landskabet. Mette Bindesbøll Nørregård mettenorregard@gmail.com

Lodsejerdeltagelse i Spor i Landskabet. Mette Bindesbøll Nørregård mettenorregard@gmail.com Lodsejerdeltagelse i Spor i Landskabet Mette Bindesbøll Nørregård mettenorregard@gmail.com 2 Baggrund Friluftsliv gør godt! Landbrugslandskabet Lovgivning: færdsel på udyrkede arealer, markveje og stier

Læs mere

Referat fra møde den 12.3 2008 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled

Referat fra møde den 12.3 2008 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Skov- og Naturstyrelsen Referat fra møde den 12.3 2008 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Mødedeltagere: TN Tina Jensen, Høje-Taastrup Kommune VS Vibeke Heskjær, Høje-Taastrup Kommune JJ Jørgen Johansen,

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Slutrapport for projektet

Slutrapport for projektet Hjeruplund den 7. april 2015 J.nr.: 32312-G-13-01018 Slutrapport for projektet Brende Ådal Demonstrationsprojekt for helårsgræsning med Naturkvæg Tilsagnsholder: Lisbeth Blomstrøm Tellerupvej 15 5591 Gelsted

Læs mere

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Oplevelsen af Nationalpark Mols Bjerge til fods og på cykel giver den besøgende en helt unik og stærk oplevelse af områdets særegne landskab

Læs mere

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

Hegn... og et godt naboskab Hegn... og et godt naboskab Hegn... og et godt naboskab Hegn og et godt naboskab Bygninger Anke Hegnssyn

Hegn... og et godt naboskab Hegn... og et godt naboskab Hegn... og et godt naboskab Hegn og et godt naboskab Bygninger Anke Hegnssyn Hegn og et godt naboskab Naboskab Et godt naboskab er et fint udgangspunkt for at ordne praktiske ting i venskabelighed. Hegnet er en del af naboskabet en fælles sag. Naboerne må som hovedregel selv bestemme,

Læs mere

Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst

Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst Aalborg, den 26. april 2006 LHK Referat Emne Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst Tid Onsdag den 22. marts 2006 kl. 19.30 Sted Deltagere Hobro-Aalborg Landboforening, Skalborggård

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse Forældrekøbsguiden 2015 Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse 1 Forældrekøbsguiden 2015 Denne guide er til dig, der overvejer at købe studiebolig til dit barn. Guiden giver

Læs mere

Jeg sender her er høringsvar vedr udkast af 23 dec om Landdistriktprogrammet 2014-2020.

Jeg sender her er høringsvar vedr udkast af 23 dec om Landdistriktprogrammet 2014-2020. Høringsvar: Jeg sender her er høringsvar vedr udkast af 23 dec om Landdistriktprogrammet 2014-2020. Landsforeningen, Plantning og Landskab repræsenter Landmænd og bygger dets virke på lokale aktionsgrupper

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet.

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet. Stormstabilitet 2: Lær at læse en bevoksnings stormstabilitet Af dr.agro Christian Nørgård Nielsen, Skovbykon Præsentation af to former for stabilitet: Enkelttræ-stabilitet skabes når det enkelte træ kan

Læs mere

Referat af generalforsamlingen, 2015 Lørdag, den 4. april 2015 i Asnæs forsamlingshus, Esterhøjvej 26 4550 Asnæs

Referat af generalforsamlingen, 2015 Lørdag, den 4. april 2015 i Asnæs forsamlingshus, Esterhøjvej 26 4550 Asnæs Referat af generalforsamlingen, 2015 Lørdag, den 4. april 2015 i Asnæs forsamlingshus, Esterhøjvej 26 4550 Asnæs 39 grunde repræsenteret inkl. Fuldmagter. Formand Bjarne Christensen bød velkommen til mødet.

Læs mere

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 12-010. Boligområde syd for Gub Sø

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 12-010. Boligområde syd for Gub Sø Teknik og Miljø 15.9.14/aml Sagsnr. emn-2014-04472 Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 12-010. Boligområde syd for Gub Sø Nr. Afsender 1 EnergiMidt Infrastruktur A/S Tietgensvej 2-4

Læs mere

Formandens beretning for OF-Lynæs 2013.

Formandens beretning for OF-Lynæs 2013. Formandens beretning for OF-Lynæs 2013. Tømmetanke. Sidste år vedtog generalforsamlingen at bestyrelsen kunne låne penge ud til medlemmer der ønskede at få gravet en tømmetank ned og tilsluttet den til

Læs mere

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne Uddybende projektbeskrivelse Ridestier på Sydfyn og Øerne Indledningsvis præsenteres partnerskabet Naturturisme I/S, og den udvikling som partnerskabet har besluttet at igangsætte på Sydfyn og Øerne. Dette

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse.

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse. Teknik og Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 I/S Søndergård Stanghedevej 13 8800 Viborg clp@viborg.dk viborg.dk Dato: 14-10-2014 Afgørelse om opførelse af ny malkestald

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

Selvstyrende Regionale Grupper Hvorfor?

Selvstyrende Regionale Grupper Hvorfor? Landbrugets stemme Selvstyrende Regionale Grupper Hvorfor? 9.maj 2011 Vagn Lundsteen, direktør Landbrugets stemme Det bedste forsvar, - er et angreb Vi skal lære af Danmarks Naturfredningsforening Vi skal

Læs mere

Referat fra Generalforsamling i GRUNDEJERFORENINGEN DAMGÅRDENS JORDER, mandag den 7. marts 2005 i Fårup-Sabro Sognegård.

Referat fra Generalforsamling i GRUNDEJERFORENINGEN DAMGÅRDENS JORDER, mandag den 7. marts 2005 i Fårup-Sabro Sognegård. Referat fra Generalforsamling i GRUNDEJERFORENINGEN DAMGÅRDENS JORDER, mandag den 7. marts 2005 i Fårup-Sabro Sognegård. Verny Thomsen bød velkommen og takkede for det store fremmøde. Dagsorden jf. vedtægternes

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Nyhedsbrev Danske Deltidslandmænd

Nyhedsbrev Danske Deltidslandmænd Nyhedsbrev Danske Deltidslandmænd Nyhedsbrevet er sendt til: Landsudvalget for Danske Deltidslandmænd og kontaktpersoner i de lokale/regionale foreninger Nr. 1 Juni 2014 Årsmøde 25. oktober 2014 Danske

Læs mere

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015.

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015. Generalforsamlingen blev åbnet af formand Joan Hansen, som bød velkommen til årets generalforsamling. Herefter begyndte den egentlige generalforsamling i henhold til dagordenen: 1. Valg af dirigent 2.

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 34-2015

ØkonomiNyt nr. 34-2015 ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt Æ Kassehus Glyngøre Projekt beskrivelse Projekt titel: Projekt deltagere: Æ Kassehus Glyngøre Borger & Erhvervs forening Projekt

Læs mere

Dyrkning af kvalitetsløvtræ

Dyrkning af kvalitetsløvtræ Dyrkning af kvalitetsløvtræ Baggrund og ide Af skovfoged Hans Chr. Graversgaard, Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Vi laver for meget bulkproduktion i Danmark der skal også produceres kvalitetstræ.

Læs mere

VEDTÆGTER FOR SKOVDYRKERFORENINGEN MIDT A.M.B.A. Navn og hjemsted

VEDTÆGTER FOR SKOVDYRKERFORENINGEN MIDT A.M.B.A. Navn og hjemsted 4. juni 2015 VEDTÆGTER FOR SKOVDYRKERFORENINGEN MIDT A.M.B.A. Navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Skovdyrkerforeningen Midt a.m.b.a. Foreningens hjemsted er Parallelvej 9A, 8680 Ry. Foreningens virkeområde

Læs mere

Søren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen

Søren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen Søren Revsbæk Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen af Søren Revsbæk Regnskabsskolen

Læs mere

Skærpet beskatning af iværksættere

Skærpet beskatning af iværksættere - 1 Skærpet beskatning af iværksættere Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Undertiden nægter skattemyndighederne fradrag for underskud ved en given aktivitet ud fra den betragtning, at der ikke

Læs mere

Formandens beretning for året 2014

Formandens beretning for året 2014 Formandens beretning for året 2014 Velkommen. Så gik der endnu et år. Og dette har budt på nye udfordringer. Selvfølgelig har de sidste detaljer vedr. overtagelsen fyldt meget, da den er en vigtig del

Læs mere

Skov- og naturtekniker

Skov- og naturtekniker Skov- og naturtekniker [ Skov- og naturassistent ] [ Skov- og naturtekniker med speciale som skov- og naturplejer ] [ Skov- og naturtekniker med speciale som natur- og friluftsformidler ] [ Skov- og naturtekniker

Læs mere

PRISLISTE & FORRETNINGSBETINGELSER

PRISLISTE & FORRETNINGSBETINGELSER PRISLISTE & FORRETNINGSBETINGELSER JULI 2012 Alle beløb indeksreguleres årligt og er ekskl. moms Skovdyrkerforeningen Syd a.m.b.a. Brejning Søndergade 26, Brejning 7080 Børkop Denmark CVR- nr. 21 05 18

Læs mere

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent For Halling Autoophug ApS har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business betydet, at virksomheden har fået den

Læs mere

1) Naturbeskyttelse.dk v/peter Størup, Århus

1) Naturbeskyttelse.dk v/peter Størup, Århus NOTAT Arealdrift, friluftsliv og partnerskaber J.nr. NST-219-00050 Ref. mokro Den 21. august 2015 Naturstyrelsens stormfaldsplaner efter stormene i 2013: Høringsnotat Naturstyrelsen har med en fælles politik

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undervandsstier i Lillebælt

Projektbeskrivelse. Undervandsstier i Lillebælt Projektbeskrivelse Undervandsstier i Lillebælt Undervandsstier en del af et større kystformidlingsprojekt i forbindelse med dels Naturpark Lillebælt og dels med etablering af Danmarks største stenrev omkring

Læs mere

Hegn og et godt naboskab

Hegn og et godt naboskab Et godt naboskab er et fint udgangspunkt for at ordne praktiske ting i venskabelighed. Hegnet er en del af naboskabet en fælles sag. Naboerne må som regel selv bestemme, hvordan hegnet mellem deres ejendomme

Læs mere

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer Dokumentation til Grønne Spirer I det sidste års tid har vi arbejdet meget intens for at gøre børnene i SpireVium mere bevidste om, hvad der kan findes i naturen i de forskellige årstider. Vi har også

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Skovdyrkeren ØSTJYLLAND. Stormrådets afgørelse Skov i Frankrig Grusgravning i skoven. Nr. 24 Februar 2014

Skovdyrkeren ØSTJYLLAND. Stormrådets afgørelse Skov i Frankrig Grusgravning i skoven. Nr. 24 Februar 2014 Skovdyrkeren Nr. 24 Februar 2014 ØSTJYLLAND Stormrådets afgørelse Skov i Frankrig Grusgravning i skoven Stormfald Status for SØJ efter to storme i 2013 Østjylland blev ramt Begge efterårsstorme som ramte

Læs mere

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008 Danskeres ferie- Titelog fritidsrejser - I og udenfor højsæsonen Analysemøde 7. april 2008 1. Er rejser i lavsæsonen noget særligt? 2. Kan vi tjene penge på privatbesøg? 3. Har destinationerne en unik

Læs mere

Plantning af træer til sikring af rent drikkevand og CO2 reduktion i fremtidens Danmark

Plantning af træer til sikring af rent drikkevand og CO2 reduktion i fremtidens Danmark Plantning af træer til sikring af rent drikkevand og CO2 reduktion i fremtidens Danmark Hvem er vi og hvad vil vi? Growing Trees Network er en socialøkonomisk virksomhed, hvis almennyttige formål er plantning

Læs mere

Høringssvar vedrørende udkast til vejledning om adgangsreglerne i naturbeskyttelseslovens kapitel 4 - j.nr. SNS-400-00098

Høringssvar vedrørende udkast til vejledning om adgangsreglerne i naturbeskyttelseslovens kapitel 4 - j.nr. SNS-400-00098 Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Fremsendt pr. e-mail til sns@sns.dk og pve@sns.dk 15. december 2009 Høringssvar vedrørende udkast til vejledning om adgangsreglerne i naturbeskyttelseslovens

Læs mere

Salgsprospekt. Rabeshøj Plantage Høgildvej 15, Grønhøj 7470 Karup

Salgsprospekt. Rabeshøj Plantage Høgildvej 15, Grønhøj 7470 Karup Salgsprospekt For Rabeshøj Plantage Høgildvej 15, Grønhøj 7470 Karup Areal: 26,8 ha. Kontantpris: 2.700.000 kr. Præsentation Introduktion Rabeshøj Plantage en dejlig skov-, jagt- og naturejendom på 26,8

Læs mere

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvor meget skal jeg byde? Kan de historisk resultater opretholdes? Afgrøde Maskiner

Læs mere

Det er ikke svært at bruge en million på markedsføring...

Det er ikke svært at bruge en million på markedsføring... Det er ikke svært at bruge en million på markedsføring......men hvordan får du mest ud af små beløb. Marketing på jysk ELW Marketing management - analyse, planlægning og gennemførelse ELW er professionel

Læs mere

Skattereglernes ABC. Væddeløbsstalde:

Skattereglernes ABC. Væddeløbsstalde: Skattereglernes ABC I april 2011 lykkedes det at få Skatteministeriet til at erkende, at skattereglerne for væddeløbsstalde og stutterier var for stramt administreret af SKAT. Det resulterede i et ministerielt

Læs mere

EKSPROPRIATIONSPROTOKOL

EKSPROPRIATIONSPROTOKOL EKSPROPRIATIONSPROTOKOL -------------------------------------------------------- Cykelsti Allingåbro - Ørsted: Side 1-8 -------------------------------------------------------- Norddjurs Kommune påtænker

Læs mere

UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR ODENSE BY- OG HERREDSRETS 5. AFDELING

UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR ODENSE BY- OG HERREDSRETS 5. AFDELING UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR ODENSE BY- OG HERREDSRETS 5. AFDELING År 1978 den 25. oktober blev i Odense by- og herredsrets 5. afd. i BS 614/78 Andelsselskabet Nr. Lyndelse Vandværk, Nr. Lyndelse, B mod afsagt

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

Nr. 1 2015. Godt at vide Den lille lette Forårs fornemmelser Vi er Frivillige

Nr. 1 2015. Godt at vide Den lille lette Forårs fornemmelser Vi er Frivillige Nr. 1 2015 Godt at vide Den lille lette Forårs fornemmelser Vi er Frivillige Indholdsfortegnelse Informa on Formandens ord 3 Kontakt informa oner 4 Konkurrence 5 Madholdet Gistrup e erår 2014 6 Forårets

Læs mere

Boligguide: Nu er ejerboligen er billigst

Boligguide: Nu er ejerboligen er billigst Boligguide: Nu er ejerboligen er billigst Nye tal viser, at man nu kan bo i en ejerlejlighed for under det halve af, hvad det koster at bo til leje eje eller leje Af Louise Kastberg, oktober 2012 03 Dyrt

Læs mere

Jelling Friskole nu med 100 elever!

Jelling Friskole nu med 100 elever! -------------------------------------------------------------------------- Nyhedsbrev nr. 24 marts 2015 -------------------------------------------------------------------------- Jelling Friskole nu med

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Skive Kommune Teknisk forvaltning Att. Teamleder Kent Larsen. Den 5. marts 2015

Skive Kommune Teknisk forvaltning Att. Teamleder Kent Larsen. Den 5. marts 2015 Skive Kommune Teknisk forvaltning Att. Teamleder Kent Larsen Den 5. marts 2015 Æblevej Skovrejsning, VVM og bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur Skive Kommune har søgt tilladelse

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole. Velkommen til alle jer

Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole. Velkommen til alle jer Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole Velkommen til alle jer Skelund Landsbyforening vil gerne byde alle nye borgere velkommen til Skelund og omegn Skelund er en aktiv

Læs mere

Side 1 af 7 Er du selvstændigt erhvervsdrivende? Sprog Dato for offentliggørelse Resumé Hvad er nyt? Hvor fås vejledningen? Dansk 14 okt 2011 14:29 Denne vejledning er en vejviser for dig, der har startet

Læs mere

Beredskabsbunkeren i Bernstorffsparken

Beredskabsbunkeren i Bernstorffsparken 14. årgang Kære Venner af Fortet Dette FORTNYT er en udgave med forskellige praktiske informationer til medlemmerne; først og fremmest invitationen til udflugten til Beredsskabsbunkeren i Bernstorffparken.

Læs mere

Planlægning. Plan og Erhvervsudvikling December 2013. November 2011. Tillæg nr. 4

Planlægning. Plan og Erhvervsudvikling December 2013. November 2011. Tillæg nr. 4 Plan og Erhvervsudvikling December 2013 Planlægning November 2011 Tillæg nr. 4 Til Kommuneplan 2013 Oplevelsesstier i det åbne land Dette afsnit indeholder de vigtigste eksisterende stier i kommunen af

Læs mere

AABENRAA ALMENE BOLIGSELSKAB

AABENRAA ALMENE BOLIGSELSKAB AABENRAA ALMENE BOLIGSELSKAB Kallemosen 16 6200 Aabenraa Tlf. 74 64 36 00 Fax 74 64 36 32 Til beboere i afdeling 1 Kirkevej Tinglev Cvr-nr 14 79 86 17 Sydbank A/S Kto. 7910-1751331 30. marts 2012 Referat

Læs mere

Grundejerforeningen Lodskovvad

Grundejerforeningen Lodskovvad Grundejerforeningen Lodskovvad Referat af ordinær generalforsamling lørdag den 19. april 2014. Generalforsamlingen afholdtes ifølge vedtægterne på Ålbæk Gl. Kro påskelørdag kl. 10.00. Formanden bød velkommen

Læs mere

REFERAT FRA GENERALFORSAMLING 20. OKTOBER 2009

REFERAT FRA GENERALFORSAMLING 20. OKTOBER 2009 REFERAT FRA GENERALFORSAMLING 20. OKTOBER 2009 Fra bestyrelsen deltog Vibeke(K91), Klaus(K81) og Torben(S81). Der var afbud fra Ingelise (J14) og Per (S18). Der var ved mødets begyndelse 37 fremmødte.

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere