Skovdyrkeren NORD-ØSTJYLLAND. Fra 7 til 6 skovdyrkerforeninger Erhverv eller hobby? Pengene tjenes med saksen! Nr. 33 Maj 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skovdyrkeren NORD-ØSTJYLLAND. Fra 7 til 6 skovdyrkerforeninger Erhverv eller hobby? Pengene tjenes med saksen! Nr. 33 Maj 2015"

Transkript

1 Skovdyrkeren Nr. 33 Maj 2015 NORD-ØSTJYLLAND Fra 7 til 6 skovdyrkerforeninger Erhverv eller hobby? Pengene tjenes med saksen!

2 ERFA-gruppe for juletræer er du interesseret? Flere medlemmer har udtrykt ønske om deltagelse i en ERFA-gruppe for juletræer. Formålet skal være at udvikle sig fagligt gennem ekskursioner, erfaringsudveksling og videndeling. Viden giver værdi. Vores ide er, at en eller flere ERFAgrupper sammensættes af medlemmer fra SNØ, måske kan man også danne en ERFA-gruppe på tværs af flere foreninger. En udpeget skovfoged er tovholder og koordinerer, sørger for rød tråd og fagligt input. Dette friholder dog ikke medlemmer fra at deltage aktivt. Det er både skovfoged og medlemmerne, der sammen sørger for fremdrift og udvikling. Medlemmerne skal være indstillet på at dele deres erfaringer, samt at lytte til andres. Vil du være med i en ERFA-gruppe for juletræer? Foto: Rasmus Fejer Nielsen Hvis du er interesseret i at deltage i en ERFA-gruppe, så er vi interesserede I at høre dig ad, hvordan du synes det skal foregå. I boksen nedenfor finder du derfor nogle spørgsmål, som du bedes svare på. Svaret mailes til skovfoged Michael Rasmussen på Spørgsmål til afklaring af ønsker for en fremtidig ERFA-gruppe om juletræer 1. Dyrkningsniveau Hvor mange års erfaring har du med juletræsproduktion? 2. Størrelse Hvor mange ha juletræer har du, og hvad er dit ambitionsniveau? (er det industri, stordrift, deltid eller hobby). 3. ERFA-gruppe tidsforbrug Hvor meget tid vil du bruge på ERFA-gruppen? Herunder tid til ekskursion(er) til udlandet? (antal?) og tid til ekskursioner i hele Danmark? (antal?). Samt et årligt møde omkring aktuelt emne lokalt. 4. Medlemmernes geografi Hvor langt er du villig til at køre? Lokalt 0-50 km, km eller km. 5. Prisniveau Hvad må det koste om året? Alt efter jeres svar på ovennævnte spørgsmål, vender vi tilbage med oplæg til ERFA- grupper. 2 Skovdyrkeren

3 18 års tæt samarbejde I det smukke landskab på østsiden af Hindsholm-halvøen på Fyn ligger Hverringe. Et gods på 1600 hektar med aner tilbage til 1300-tallet. Her bor formanden for Dansk Skovforening, Niels Iuel Reventlow, der er niende generation på ejendommen. Og hvem passer så godsets 220 ha skov? Det gør naturligvis Skovdyrkerne. Niels Reventlow sammen med sin skovfoged gennem 18 år: Børge Nissen fra Skovdyrkerne Fyn. Skovfoged Børge Nissen fra Skovdyrkerne Fyn har været sparringspartner og den praktiske skovgris på Hverringe i 18 år. Niels Iuel Reventlow er selv uddannet fra Landbohøjskolen som agronom suppleret med skovbrugsfag. Så der er basis for gode faglige diskussioner. Og helt enige er man ikke altid. Vildtet og jagten Når vi kommer ind på dåvildtet skilles vandene. Dåvildtet er for et antal år siden udsat på nordenden af Hindsholm, og det breder sig nu ganske voldsomt også på Hverringe. Her er jægerne glade for det, især da råvildtbestanden som de fleste andre steder på Fyn er decimeret på grund af sygdom. Men Børge Nissen er knap så begejstret. Under vores rundtur ser vi skader i de fleste kulturer og yngre bevoksninger. Både skrælninger og fejninger. På afstand og for den ukyndige ser det ikke så slemt ud. Men alle barkskader nok så små bliver ikke overvokset og skjult med årene, tværtimod. De vil ses i alle Skovdyrkeren

4 årene fremover, og de vil forhindre salg som finérkævler og andet kvalitetstræ, siger Børge Nissen. Tidligt opstammet douglas er især elskede feje- og skrælletræer. Alle nykulturer må hegnes. Der er også anvendt kappeplantning af f.eks. douglas med sitkagran, og det giver også en vis beskyttelse. Men på grund af de mange hegninger er man generelt nødt til at lave en del vildtpassager. De laves enten på den måde, at plantning i rør erstatter hegnet på et stykke. Eller ved reelle passager i hegnene, hvor der ikke plantes. Sidstnævnte laver man behændigt, hvor der er vådbundsområder eller andre ting, der generer almindelig trævækst. Der er i øvrigt igen ansat en skytte på Hverringe. Han er natur- og vildtforvalter, sælger ydelser til og servicerer de 5-6 jagtkonsortier samt står for afskydningen af dåvildt på øen Romsø (oprindeligt dåvildt udsat i 1200-tallet, da dåvildtet var en eksotisk vildtart). Jagtlejerne ønsker udsætning af et moderat antal fasaner, og kyllinger og pasning købes af skytten, men selve jagtdagene afholder konsortierne selv. Udover at sikre at jagtlejerne er glade kunder, der får værdi for pengene og gode jagtoplevelser, sikrer skytten, at alt vedrørende jagten kører efter bogen. Overholdelsen af de stadig mere omfattende og komplicerede regler og sikring af de nødvendige tilladelser er hans ansvar. Overtrædelse af reglerne om krydsoverensstemmelse kan blive meget dyrt på en stor landbrugsejendom, siger Niels Reventlow. En skovdrift baseret på renafdrifter På distriktet ses meget gammel bøg, og man kunne tro, at selvforyngelse var en fornuftig foryngelsesmåde. Det er det ikke. Vi besigtiger distriktets eneste selvforyngelse, som er plantefattig på trods af, at man i en længere periode har suppleret med overskudsplanter fra andre plantninger. Hvis overstandermassen i selvforyngelserne holdes på det rette niveau i forholdet til bundvegetationen, så trykkes kulturerne af overstanderne. Og hvis der lysnes mere, så vælter brombærrene ind over arealerne. Derefter kommer musene, og altså til sidst dådyrene. Derfor bliver alle kulturer nu lavet som plantninger efter renafdrift. Kvalitetskulturer med de bedste provenienser skal sikre fremtidens indtægter. Fejeskade i bøg. En sådan skade vil følge træet i hele dets levetid, og vil være kvalitets- og dermed prisnedsættende i den sidste ende. Dåvildtet koster. En 8-årig douglasbevoksning er opstammet med henblik på fremtidig værdiproduktion. Men desværre blev opstamningen straks fulgt op af en dåvildtskrælning. 4 Skovdyrkeren

5 En stor hegning er gennembrudt af en vildtpassage, som er placeret, hvor et vådbundsareal alligevel ødelægger trævæksten. En af Ægyptens syv plager: Brombær. Her ses opvækst af brombær kun et år efter lysstilling. I en enkelt kultur var hegnet sat to måneder efter plantningen. Her havde dåvildtet allerede nået at lave omfattende bidskader. Som vi nævnte i et par artikler om kronvildt i sidste nummer af Skovdyrkeren, så kræver også dåvildtet en afskydning, som aftales på tværs af ejendomsgrænser, f.eks. i et såkaldt jagtlaug. Der skal frem for alt skydes flere dåer og kalve. Dåvildtet kan være endnu sværere at regulere end kronvildtet. Der findes allerede et jagtlaug på Hindsholm. Et andet punkt, der giver anledning til gode diskussioner mellem ejeren og hans skovfoged, er vejene. Børge Nissen vil godt lave bedre og mere bærende veje, der opfylder tiden krav. Han mener, at der ligger en skjult indirekte omkostning i, at der skal køres længere i bevoksningerne, og at der af og til skal trækkes en lastvogn fri. Det er Niels Reventlow for så vidt enig i, men han er tilbageholdende med store vejprojekter. Veje, som opfylder kravene til bredde, bæreevne og vendepladser, bliver stadig mere voldsomme i små skove, og måske kan man alligevel ikke følge med kravene og bliver nødt til på sigt at måtte køre træet til nærmeste faste asfaltvej. Så ender vejene med blot at være nogle meget dyre cykel- og hundeluftningsstier. Ejendommens nøgleord synes at være ordentlighed, bæredygtighed og kvalitet. Skoven er overalt velpasset. Her ses mange gamle grøfter, som vedligeholdes for at holde de mange bøgebevoksninger sunde og stormfaste. Man er dog enige om, at der er plantet for lidt nåletræ gennem de sidste 20 år. Man har naturligvis udnyttet tidens tilskud til løvtræplantning (og staten har herved opnået, hvad man ville med tilskuddene). Men nåletræet er nødvendigt af mange grunde. Dels i forhold til økonomi og likviditet, dels af hensyn til vildtet, og endelig for at give læ i en ren løvskov lige ud til åbent hav. Og som Niels Reventlow siger med reference til barndommen: Der skal også være et sted, hvor julenissen kan bo. Som de fleste andre steder er det meste ask fjernet på grund af sygdom. Der er tre alternativer på de gamle askearealer. Enten får de lov at forblive som åbne arealer til glæde for vildtet, publikum og biodiversiteten. Eller der plantes en blanding af rødel og poppel med henblik på et stort udtag af energitræ. Endelig plantes der visse steder eg efter asken. Handlefrihed og certificering Niels Reventlow er naturligvis stærkt optaget af sit arbejde for Skovforeningen. Hovedformålet med hans virke i Skovforeningen er at arbejde for størst mulig handlefrihed for skovejerne. Og at fastholde politikerne på, at eventuelle ændringer skal baseres på faglighed. Hans egen handlefrihed er dog (frivilligt) indskrænket ved tilslutning til PEFC s certificeringsordning. Niels Reventlow er en principiel tilhænger af certificering, både i sin skov og i sit landbrug. Det er et godt kommunikationsværktøj både til omverdenen, til Skovdyrkerne og til andre eksterne parter, så man undgår fejl og misforståelser, siger han. Men han erkender samtidig, at reglerne af Skovdyrkeren

6 og til kan synes både rigide og virkelighedsfjerne. F.eks. vil en øgning af nåletræandelen i skoven støde på modstand hos certificeringsorganet, hvis man kommer under 55% hjemmehørende. Og de blandinger med rødel og poppel, som man laver efter de døde aske, er nødt til at indeholde mindst 50% rødel, ellers vil bevoksningen blive kategoriseret som energiskov, hvilket i PEFC-ordningen betragtes som en såkaldt intensiv driftsform, hvoraf man kun må have 10% i skoven. Bæredygtighed Både i det politiske arbejde og i arbejdet på Hverringe er begrebet bæredygtigt centralt. Men forstået rigtigt som i den oprindelige Brundtlandske udgave, hvor det betyder, at man skal efterlade sine ting i bedre tilstand, end man i sin tid modtog dem. Niels Reventlow gør opmærksom på, at det egentlig er et gammelt skovbrugsbegreb, hvor det vigtige var, at man løbende forbedrede skovene, inden de blev givet videre til eftermanden, det vil sige den næste generation. Desværre sker der også med dette ord en langsom glidning i betydningen, og mange betragter nu bæredygtig som lig med naturnær eller natur-skånsom, hvilket intet har med Brundtlands oprindelige definition at gøre.»en bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.«gro Harlem Brundtland, 1987 Der efterlades i øvrigt dødt ved i bevoksningerne i det omfang, det er ladsiggørligt. Det giver lidt besvær, når der skal sprøjtes på kulturarealerne, men det lever man med. Den grønne driftsplan, som er en nødvendig del af certificeringen, har også udpeget distriktets nøglebiotoper, så disse ikke ødelægges ved skovarbejdet. Medlem af Skovdyrkerne Hverringe Gods Navn og beliggenhed: Ejer: Ejendommens størrelse: Driftsformål: Medlem siden: Bruger Skovdyrkerne til: Laver selv: Medlem fordi: Hverringe Gods ved Kerteminde Niels Iuel Reventlow 1600 ha, heraf 220 ha skov At bevare værdierne og sikre økonomien, herunder at fastholde ejendommen i slægtens eje. Ingen kan huske siden hvornår (medlem af Skovdyrkerne Fyn) Rådgivning, planlægning, skovning, plantning, flis, handel med alt større træ, dvs. stort set alt i forbindelse med driften. Holder øje, dræner, reparerer veje, klipper hegn, sælger brænde o.l. Det jeg søger hos Skovdyrkerne, er fagligheden, der udmønter sig i den langsigtede, lokalitetstilpassede skovdyrkning, hvor det, vi gør, sikrer værdiskabelsen i skoven på langt sigt, og hvor diverse hensyn indarbejdes på den mest fornuftige måde. Skovdyrkernes rolle som både ejerens rådgiver og med sin egen forretning forudsætter et åbent og tillidsfuldt samarbejde mellem de to parter. Et sådant har vi her. Niels Iuel Reventlow, Hverringe Gods medlem af Skovdyrkerne Fyn. 6 Skovdyrkeren

7 Ingen juletræer! Som noget usædvanligt er juletræsdyrkning fravalgt. Hvis man skulle arbejde med juletræer, skulle det være udenfor skoven og på de åbne marker, og det mener man ikke ville høre sig til i det fine fredede kystlandskab. Desuden har man en hel række andre driftsgrene, hvor man skal være skarp. Foruden skovbruget har man et meget stort landbrug, som drives med hovedvægt på frøavl, og som beskæftiger seks traktorførere. Desuden har man som nævnt jagten som en vigtig driftsgren, og man har 50 udlejningshuse, som skal holdes i orden. Endelig har man en af Danmarks bedste femstjernede campingpladser, Camp Hverringe, med mange overnatninger. Juletræsdyrkning kræver, at der er folk på ejendommen, der virkelig brænder for denne produktionsgren, og Hverringe har som nævnt ikke egne medarbejdere i skoven. Afsked Så vi tager afsked med et veldrevet og ganske traditionelt skovbrug, og skovfoged Børge Nissen farer afsted til et nyt kundebesøg i en hektisk hverdag. Niels Reventlow siger i en slutbemærkning om sit skovbrug:»jeg fælder træerne og jeg skyder dyrene det har vi altid gjort, men i dag er det blevet mere nødvendigt, at vi selv er i stand til aktivt at kommunikere til politikere og den øvrige undrende omverden, hvad det er, vi har gang i, og hvorfor det er fornuftigt og bæredygtigt.«dansk Skovforening Niels Iuel Reventlow er formand for Dansk Skovforening, som er skovbrugets politiske brancheorganisation et fælles talerør i forhold til politikerne, pressen og de mange interesseorganisationer, som har en mening om, hvad der sker eller de synes, der burde ske i skovene. Dansk Skovforening har til huse i Skovenes Hus i København, tæt på Christiansborg og centraladministrationen. Her arbejder en række medarbejdere med at påvirke og løse de stadigt mere komplicerede juridiske, politiske og miljømæssige spørgsmål, som kommer fra såvel den danske administration som fra EU. Man udgiver bladet SKOVEN og afholder lokale skovkredsmøder for medlemmerne. Dansk Skovforening er repræsenteret i Skovrådet, Vildtforvaltningsrådet og andre relevante steder. I bestyrelsen sidder Skovdyrkerne, HedeDanmark, Danske Juletræer samt ejere eller funktionærer fra en række private skovejendomme. Desuden en repræsentant for skovbrugsforskning og -undervisning. Man arbejder løbende med mange opgaver, således ejendomsskat, arveafgift, skovlovgivning, adgangsregler, certificeringsordninger, tilskudsordninger, projektet Skolen i Skoven, Træ til Energi m.m. Blandt de seneste resultater kan nævnes, at man gennem en intensiv indsats på de sociale medier fik skabt bred folkelig opbakning til skrotning af den påtænkte brændeafgift. Vi opfordrer løbende vore medlemmer til at styrke Dansk Skovforening ved at melde sig ind i denne. Medlemskab koster mellem 21 og 36 kr./ha afhængig af bonitet. Minimum dog kr./år. For medlemmer af en skovdyrkerforening er der en rabat på 350 kr. inkl. fotos) Store og små skove I gamle dage hed vi Småskovsforeningen. Vi passede de små skove, mens man på godserne og de andre store ejendomme havde fast ansat skovbrugspersonale af skovfogeder og skovridere til at tage sig af driften. Det har man stort set ikke mere. Rationaliseringer, mekaniseringen og en strammere økonomi i land- og skovbrug gennem de sidste par årtier har medført en udfasning af mange faste skovbrugsfunktionærer. Alternativet har i mange tilfælde været at involvere fagligt personale fra Skovdyrkerforeningen i driften. Derfor har vi nu, ud over vore mange mindre medlemmer, også pasningen på mange mellemstore og store ejendomme som i tilfældet med Hverringe. Herved er Småskovsforeningen blevet til Skovdyrkerne. Vi er et tilbud til alle skovejere uanset størrelse. Og for de store ejendomme er vi en mulighed for at erstatte de faste personaleudgifter med en variabel omkostning, som kan skaleres op og ned med omsætningen. Og tillige med den fordel for de små medlemmer, at de store ejendomme er med til at øge både salgs- og indkøbsvolumen med bedre priser til følge. Skovdyrkeren

8 Ramsløg en naturlig grøntsag i din egen skov En pesto af ramsløg er sidste mode i de finere køkkener. Det kan købes i dyre domme i specialbutikker i de større byer. Men du kan så let som ingenting lave den selv af ramsløg dyrket i din egen skov. Tv: Gammelt bunddække af ramsløg i sjællandsk skov. Det er svært for andre urter at konkurrere. Foto: Karsten Raae Th: To år gammel udplantning af ramsløg i bunden af en 10-årig skovrejsning. Her er allerede blade nok til en pesto. Bemærk den fine blomstring. Efter blomstringen visner bladene ned, men kommer igen året efter. Foto: Per Hilbert Ramsløg (Allium ursinum) er en naturlig skovplante i det meste af Danmark. Og den er ikke kun en smuk grøn bunddækkeplante i lyse skove på muldbund de unge blade er velsmagende i mad og meget rige på C-vitamin, faktisk mere end 10 gange så meget som citroner. Den indeholder også stoffer, der er med til at styrke immunforsvaret. Den bruges i mange lande som grøntsag, og den har rigtig mange kvaliteter. Der går mange historier om ramsløgets historie i Danmark. En går på, at en stor forekomst i Risskov ved Århus stammer fra spanske soldater i Samme forekomst tilskrives tyske soldater under Treårskrigen Disse historier skyldes formodentlig plantens helt usædvanlige konkurrencekraft, der betyder, at den, hvor den trives godt, ofte vil dominere skovbunden fuldstændig. Et faktum er imidlertid, at ramsløg har groet naturligt i Danmark siden forhistorisk tid, og at dens pollen er fundet i kulturlag fra stenalderen, knyttet til den tidlige bondekultur, og formodentlig også dengang anvendt som en grøntsag. Navnet ramsløg mener at stamme fra, at planten har en meget ram lugt af hvidløg, der i forårstiden kan være ganske påtrængende. Navnet indgår i en del stednavne, 8 Skovdyrkeren

9 således bl.a. Ramsing ved Skive, Ramsdal ved Mariager, Ramskov ved Holstebro og Brande, og Ramshøj på Langeland. Ja, Skovdyrkerne havde for et par årtier siden i det sydlige Jylland en skovrider, der hed Kjeld Ramsing. Ifølge Rostrups Flora er ramsløget ikke almindelig, men findes i mængde, hvor den forekommer. Den vokser i hele landet, dog er den sjælden i Vestjylland og nord for Limfjorden. Ved plukning: Pas på, at du ikke forveksler den med liljekonval, som er ret giftig. Plant den ud i din skov Hvis du ikke er bange for hvidløgslugten, og hvis du kunne få lyst til at indføre ramsløget som en nyttig bunddækkeplante i din skov, så er det ikke vanskeligt. Det eneste, du skal gøre, er at finde et sted, hvor den gror naturligt, bede om tilladelse til at grave et antal løg op og sætte dem ud i din skov helst, hvor du har en muldet bund i let skygge under eg eller andre lystræer eller lyse buske. Det kan fint gøres her i foråret. Der kan også købes frø, som sås i potter eller direkte på voksestedet. Ramsløgspesto Du skal bruge 20 blade ramsløg, 1 bundt bredbladet persille, 30 g frisk brød uden skorpe, 50 g hasselnødder, 2 dl koldpresset raps- eller olivenolie, havsalt, friskkværnet peber og lidt honning. Krydderurterne skylles, tørres af for væde og plukkes i grove stykker. Ramsløg, persille, brød, nødder og olie blendes til en grov dip, der smages til med salt, peber og honning. Pestoen er god til bagte rodfrugter, kartofler, stegt fisk, kød og fjerkræ. Fra Claus Meyers Almanak Ramsløget vil passe sig selv og sprede sig hurtigt i de kommende år afhængig af jordbund og fugtighedsforhold. Du kan høste af den allerede år 2 eller 3. Under ideelle forhold breder den sig rigtig hurtigt. Herligt! Forårstilbud Vildtkamera Spypoint BF-10 KUN 2.395,- inkl. moms. Normalpris 2.995,- inkl. moms. Hukommelseskort 149,- inkl. moms. Se også det store udvalg af frø og bestil på eller hos Skovdyrkerne Fyn på tlf eller mail Skovdyrkeren

10 SKAT om træer: Det er ikke erhverv, men hobby Skovejer får skattesmæk på kr., fordi hans nyplantede skov endnu ikke har givet nogen indtægter.»skat har bragt mig i en helt urimelig situation, når de vil ligestille mine træer med en hobby,«siger Arild Frederiksen. Foto: Einar Bo Thomsen Af journalist Einar Bo Thomsen, LandbrugsAvisen»Det er jo det rene hjemmerøveri,«lyder det fra Arild Frederiksen om et brev fra SKAT.»For 17 år siden plantede jeg skov på al min jord. Lige fra dag ét har skoven været registreret som virksomhed med både cvr-nummer og revisorgodkendt momsregnskab. Men pludselig får jeg et brev fra SKAT om, at min skov ikke længere er en virksomhed,«siger Arild Frederiksen fra Gestelev ved Ringe. 10 Skovdyrkeren

11 Konsekvensen er, at han ikke længere må trække hverken moms, ejendomsskat eller afskrivninger fra. For uden indtægter er skoven ikke en virksomhed, mener SKAT. På den måde ligestiller SKAT skoven med en hobby, man har for sjov. Derfor skal Arild Frederiksen betale kr. ekstra i skat for de tre år 2010, 11 og 12. Samtidig meddeler SKAT, at han heller ikke fremover kan få fradrag for underskud. SKAT kræver overskud I brevet peger SKAT på, at Højesteret i en tidligere dom har vurderet, at underskud kan trækkes fra på et deltidslandbrug, hvis ejendommen anses for at være sædvanlig og forsvarlig og sigter mod at opnå et rimeligt driftsresultat. Men ikke, hvis»driften selv efter en længere årrække ikke vil kunne blive overskudsgivende«.»men det er jo en helt tosset begrundelse. En nyplantet skov giver store underskud de første år, men den kommer da til at give overskud med tiden,«siger Arild Frederiksen. Skoven er plantet af Skovdyrkerne, og seniorkonsulent Per Christian Christensen fra Skovdyrkerne er enig i, at der de første mange år kun er udgifter i en ung skov:»arild Frederiksens skov er plantet i 1997 og Det er en ren løvskov, og over halvdelen af træerne er eg, som vokser langsomt. Skoven er plantet og passet helt efter forskrifterne, og indtægterne begynder så småt at komme nu i form af brændesalg,«siger Per Christensen. Per Christensen skønner, at de første reelle indtægter kommer om 3-5 år i form af en udtynding til flis. Senere kommer indtægter ved salg af egepæle og kævler. Arild Frederiksen har bundet jord for knap én mio. kr. i skoven. Desuden har han investeret næsten kr. i projektering og plantning. Dertil kommer maskiner for over kr. I alt har han brugt over 1,5 mio. kr. på de syv hektar. Dertil skal lægges udgifter til pasning. Alligevel betegner SKAT skoven som ikke erhvervsmæssig og dermed på lige fod med en hobby, hvor overskud skal beskattes, og underskud ikke må trækkes fra. Hvad gør du, hvis SKAT ikke anerkender din skovdrift som erhverv? Skovdyrkerne er uenige i SKATs afgørelse i Arild Frederiksen-sagen, og vi håber, at den bliver anket. Men hvad gør du, hvis SKAT ikke anerkender din skovdrift som erhverv? Få udfærdiget en driftserklæring Først og fremmest tager du fat i Skovdyrkerne. Din forening kan udfærdige en erklæring, der behandler de centrale spørgsmål vedrørende driften. Er denne fagmæssig korrekt og sædvanlig for virksomheder af den pågældende art? Og er skoven indrettet og drives den med det formål at give overskud på længere sigt? Søg advokatbistand Hvis dette er tilfældet, kan du overveje at søge advokatbistand. Landets største firma på skatteproces, advokatfirmaet Tommy V. Christiansen, har tilbudt Skovdyrkernes medlemmer, at de uden beregning kan kontakte firmaet i en given skatte-, told-, moms eller afgiftssag med henblik på en vurdering af: Mulighederne for at opnå et gunstigt resultat i sagen De omkostningsmæssige aspekter ved at føre sagen En vurdering af, hvilke konsekvenser det har, hvis man ikke ønsker at videreføre sagen. Firmaet har gennem årene ført en lang række af denne type sager. Man er en gruppe bestående af 16 specialister, der udelukkende beskæftiger sig med skat, told, moms og afgift med afdelinger i Århus, Vejle, Kolding, Roskilde og København. Man kan i givet fald kontakte Torben Bagge ( / / eller Jørgen Frausing ( / / Skovdyrkeren

12 »Det er så, hvad jeg vil kalde en meget dyr hobby,«siger Arild Frederiksen.»Jeg kunne have valgt at forpagte jorden bort til en landmand og fået indtægter på den måde. Men i stedet valgte jeg at investere en formue og knokle i timevis for at passe skoven efter forskrifterne.«tinglyst som fredskov Da skoven blev plantet, blev den tinglyst som fredskov. Arild Frederiksen må derfor ikke fælde den og drive landbrug igen. Det eneste, han kan gøre, er at anke SKATs afgørelse. Men udsigten til store sagsomkostninger holder ham indtil videre tilbage.»i første omgang risikerer det at koste mig mange penge at anke SKATs afgørelse. Og hvis SKAT taber sagen, anker de den stensikkert til Landsskatteretten, og det vil koste mig yderligere. Så mange penge kan jeg ikke selv afsætte til at føre sagen,«siger Arild Frederiksen. Havde han vidst, at den skattemæssige vurdering af skoven ville blive ændret, havde han ikke investeret de Erhvervsvirksomhed eller hobb Hvordan sondres der mellem om en skov er en erhvervsvirksomhed eller en hobbyvirksomhed? Og hvad er konsekvenserne, når skattemyndighederne siger, at din skov er en hobbyvirksomhed? Af seniorkonsulent Hans M. Hedegaard, Dansk Skovforening Sondringen bliver aktuel, når virksomheden har fælles træk med en erhvervsvirksomhed, men hvor der samtidig er tvivl om, hvorvidt indtægtserhvervelsen er det afgørende formål for ejeren. Hvis virksomheden samtidig giver underskud bliver sondringen særlig aktuel. En erhvervsmæssig virksomhed vil i modsætning til en hobbyvirksomhed være indrettet på systematisk indtægtserhvervelse, dvs. at det afgørende formål er at opnå en fortjeneste. Hobbyvirksomhed kan ofte have private formål styret af ejerens personlige interesser. Hvis virksomheden er rentabel dvs. at den over en længere periode giver overskud på den primære drift giver det normalt ikke anledning til tvivl. Både hos SKAT og i retspraksis anvendes en række kriterier i vurderingen af, om der er tale om en hobby- eller en erhvervsvirksomhed, men ingen af disse enkeltkriterier er i sig selv udslagsgivende for vurderingen. Det er heller ikke afgørende for sondringen, om virksomheden drives som en personlig virksomhed eller som et selskab. For skove og her især de mindre skove er problematikken særdeles aktuel, da der sjældent fremkommer en løbende årlig indtægt fra driften. Og særlig i forbindelse med nyplantning og stormfald kan der efterfølgende gå en længere årrække, hvor der er underskud, hvilket kan få skattemyndighederne til at se nærmere på problematikken. Bestemmelsen om straksfradragsretten i ligningslovens 8K i forbindelse med nyplantning af fredskov blev indført i erkendelse af, at der går ganske mange år fra en tilplantning er foretaget, til skoven kan give indtægter. Derfor kan fradragsretten i statsskattelovens 6 ikke finde anvendelse med henblik på at afgøre virksomhe- 12 Skovdyrkeren

13 mange penge i skoven.»det gør en stor økonomisk forskel, at man ikke kan trække moms, ejendomsskat og underskud fra,«siger Arild Frederiksen. SKAT har ikke villet udtale sig om den konkrete sag. yvirksomhed? Efter 17 år er det ved at være tid til at tynde ud i Arild Frederiksens skov. Men det er endnu ikke meget brænde, de små træer kan give. Foto: Einar Bo Thomsen dens formål. På trods af denne erkendelse giver mindre nyplantede ejendomme ofte i praksis problemer i forbindelse med myndighedernes sondring mellem hobbyvirksomhed og erhvervsvirksomhed. Og forudsætningen for at udnytte fradragsretten er, at der er tale om en erhvervsvirksomhed. Hvilke konsekvenser får sondringen for dig? Uanset om der er tale om erhvervs- eller hobbyvirksomhed skal nettoindtægterne altid beskattes. En væsentlig forskel er dog, at det kun er ved erhvervsvirksomhed, at eventuelle underskud kan fratrækkes i anden indkomst. være vurderingsmæssige konsekvenser især hvis der på ejendommen samtidig er en attraktiv bolig. Her kan myndighederne vurderingsmæssigt omvurdere ejendommen fra hidtil at have været en land- eller skovejendom til i fremtiden at blive vurderet som en bolig. Konsekvenserne heraf kan dels være en betydelig vurderingsstigning særlig på grundværdien, men herudover bortfalder samtidig det ejendomsskatteloft, der er gældende for land- og skovbrugsejendomme. Se også artikel på vores hjemmeside (søg under `Skov og SKAT ). Men der kan være andre, afledte konsekvenser af sondringen. Hvis ejendommen af myndighederne bliver betragtet som en hobbyvirksomhed, kan der samtidig Skovdyrkeren

14 Plantevalget på vej mod en ny balance Når dette blad udkommer, at plantesæsonen ved at være forbi. Skovdyrkeren har besøgt en række planteskoler for at høre om nyt fra plantesiden. Der sker store ændringer af plantevalget i disse år fra løvtræ mod nåletræ. Det er vigtigt, hvad der plantes. Skoven kan ses som en biologisk maskine, hvor planterne er input i den ene ende, mens tømmer, flis, juletræer og klip er output i den anden ende. Der findes ikke nogen central statistik over plantehandelen i Danmark. Selv om planteskolerne indberetter deres tal til NaturErhvervsstyrelsen, så bliver disse ikke lagt sammen i en samlet oversigt. Men forespørgsler hos en række planteskoler viser alle den samme tendens: nåletræet vinder frem (igen). Det kan blandt andet afspejle en optimisme og en tro på skovbruget som erhverv og ikke kun som en passiv (men herlig) fritidsbeskæftigelse. Hvis man ser på tilvæksttallene for de enkelte arter, som vi bragte i forrige nummer af Skovdyrkeren i artiklen om Torben Brüel, så giver ændringen også god mening rent økonomisk. Samlet sælges omkring 130 mio. planter til skov og landskab i Danmark. Heraf skønnes godt 40 mio. at være vedproducerende skovplanter. En af vore større planteskoler vurderer, at nåletræandelen er steget fra ca. 25% i 2000 til ca. 75% i Andre planteskoler vurderer dagens nåletræandel til mellem 50% og 70%. Men tendensen er klar. Og blandt nåletræer ser det ud til, at sitkagranen har indtaget førstepladsen som den mest efterspurgte. Der går klart mest løvtræ til plantningerne på landbrugsjord (skovrejsning), samt i statens og kommunernes plantninger. Mens der i de etablerede private skove ses en tilsvarende overvægt af nål. Løvtræperioden Vi har været igennem en periode, hvor tilskudsordningerne siden det store stormfald i 1999 har givet løvtræet et betydeligt skub fremad: Stormfaldsordningen, skovrejsningsordningen og ordningen med tilskud til konvertering af nål til løv. Sitkagran skovejernes foretrukne træart anno Foto: Esper Thygesen, Aarestrup Planteskole På figur 1.2 fra den seneste skovstatistik ser man udviklingen af skovarealet fordelt på løv og nål. Vi er nu i en situation, hvor der er godt 40% af både løv og nål. Dertil kommer 11% blandskove og 5% juletræer. Især i plantagerne i den vestlige del af landet har diverse løvtræordninger været en stor gevinst. I Orten Plantage (omtalt i forrige nummer af Skovdyrkeren) er løvtræprocenten de sidste 25 år steget fra 1% til 22%. 14 Skovdyrkeren

15 En ny udvikling en ændret balance Men nu virker det som om, at denne udvikling er bremset op. De ovenævnte ordninger tiltrækker stadigt færre skovejere og landmænd, og vi synes at være tilbage i et mere naturligt træartsvalg, hvor det ikke for enhver pris gælder om at få løvtræprocenten op, men snarere om at få en god balance mellem produktion og økonomi på den ene side og herligheder og stabilitet på den anden. Nåletræernes fordele er uomtvistelige: Billigere planter, større kultursikkerhed, større tilvækst og samlet set en bedre økonomi. Vildtet kræver også nål. Vi er naturligvis opmærksomme på den større stormfaldsrisiko i nåletræet, men som vort særnummer om stormfald kunne oplyse, så er træartsvalget i sig selv ikke eneafgørende for graden af stormfald, men langt hen ad vejen gør også andre faktorer sig gældende, herunder især hugstpolitikken. Proveniensvalget Proveniensvalget er afgørende vigtigt for alle træarter. Undersøgelser har vist, at mertilvæksten i en god proveniens meget vel kan komme op på 25%. Retstammethed og sundhed er også delvis genetisk betinget. Vore gode og rationelle naboer i Sverige anvender konsekvent forædlet plantemateriale. Det er ret skuffende, at planteskolerne fortæller, at kun få af deres direkte kunder lægger vægt på proveniensen. Mens konsulenter og skovfogeder derimod er blevet mere og mere proveniensbevidste. Hjemmesiden som er tilgængelig for alle, indeholder megen information om proveniensspørgsmålet for alle vore skovtræer. Her findes data fra alle danske forsøg samlede. Men både praktikere og planteskolefolk gør opmærksom på, at hjemmesiden ikke må betragtes som et orakel. Dels fordi der blandt frøkilderne findes en overvægt af provenienser, som kommer fra statens egne skove. Dels fordi hjemmesiden kun indeholder information om forsøgsmæssigt afprøvede provenienser. Der findes en del sorter, som har vist sig gode i praksis, men som ikke kommer højt op på listerne. Som eksempel kan nævnes polsk eg. Plantetyper Omkring 5% af de solgte planter er dækrodsplanter. De har fordele, men også ulemper og svaret afhænger af, hvem man spørger. Dækrodsplanternes andel har ligget ret konstant gennem de senere år. Prisen ligger på niveau med barrodsplanter. Det er et rent markedsspørgsmål, hvad folk ønsker hvad der efterspørges, skal nok blive produceret. Alle ønsker sig især billigere planter. Men på trods heraf synes tendensen at gå mod lidt større planter, især for at opnå større kultursikkerhed. Både i forhold til græsukrudt, men også af hensyn til skadedyr som snudebiller i nåletræet og mus i løvtræet. Juletræerne Der produceres omkring 45 mio. nordmannsgranplanter, hvoraf måske halvdelen går til eksport. Tendensen er en stagnerende og på kort sigt faldende produktion styret af markedet for juletræer. Der ses en vis stigning i andre juletræarter såsom rødgran, fraseri og lasiocarpa. Også på nobilis mærkes en svagt stigende tendens, hvilket stemmer godt med vores rådgivning til skovejerne. Egne planter? NB: Hvis du selv skulle have lyst til at prøve at producere dine egne planter, har vi en lidt ældre brochure med en del gode råd. Den kan fås ved at sende en mail til undertegnede. Figur 1.2 fra Skove og Plantager 2012, side 13. Skovdyrkeren

16 Vandrestier i det åbne land I forbindelse med et besøg på en 11 hektar skovrejsningsejendom i Midtjylland (Christian Rauff se Skovdyrkeren nr. 11) kom det frem, at skovejeren på ejendommen har taget initiativ til et såkaldt `spor i landskabet. Vi fik svar på, hvad skovejeren så i det, og hvilke fordele og ulemper han havde af folks færdsel på ejendommen. Afmærket spor gennem en yngre skovrejsning med eg. Midt i bevoksningen passerede stien en hustomt fra jernalderen (afmærket med skiltning). `Spor i landskabet er en organisation og et samarbejde mellem Dansk Skovforening, Landbrug og Fødevarer, Naturfredningsforeningen, Friluftsrådet, Naturstyrelsen, Landdistrikternes Fællesråd og senest også Danmarks Jægerforbund. Projektet blev søsat i 1997 som et fælles projekt, som ad frivillighedens vej skulle etablere vandrestier i det åbne land. `Sporene, som vandrestierne kaldes, skal give befolkningen mulighed for anderledes natur- og kulturoplevelser samt meget gerne skabe dialog mellem jord- 16 Skovdyrkeren

17 brugeren og byfolket. Blandt andet give sidstnævnte en større forståelse for det, der sker derude. Senest er Nordea-fonden gået ind i projektet med penge, og man satser på i år at komme op på 500 lokale `spor. Kan altid nedlægges igen Et spor kan kun etableres, hvor lodsejeren er positivt interesseret. Og det kan nedlægges igen, hvis det giver for mange gener. Det kan også lukkes i perioder med jagt. Christian Rauff siger, at en af fordelene ved et organiseret spor er, at man kan styre publikums færden på ejendommen. Folk følger nemlig troligt det udlagte spor. Han mener ikke at have haft gener af stien, men derimod en masse god kontakt med positive mennesker, der anvender sporet. På den måde er der tale om god PR for skovbruget som erhverv. Et `jagtspor om jagt og publikum En del jægere vil nok være bekymrede ved tanken om at tiltrække mere færdsel til ejendommen. For at tage hånd om den bekymring har Spor i Landskabet indledt et samarbejde med Danmarks Jægerforbund. Jægerforbundet vil bruge sin deltagelse til at understøtte den vigtige dialog mellem naturbrugerne og lodsejerne. Man er bl.a. aktivt involveret i at lave en særlig variant af spor i landskabet et såkaldt jagtspor. Inspirationen kommer fra Sorøs borgmester Gert Jørgensen, der tværs gennem sin ejendom ved Dalmose har en nedlagt jernbanelinje, som er blevet til en offentlig sti. Det gav en del konfrontationer, når publikum på stien blev chokerede over jagten på de tilgrænsende arealer. Vi er naturligvis klar over, at det langt fra er alle skovejere, der vil synes om idéen. Især hvor jagten er vigtig, kan megen trafik være forstyrrende. Erfaringen er også, at løse hunde nogle steder kan være et problem. Her kræves tydelig skiltning. Men hele konceptet og skiltningen omkring det er med til at understrege det helt centrale, at de vandrende er gæster på anden mands ejendom. Og stort set alle opfører sig fornuftigt. For ethvert spor laves en folder, der kommer til at sidde i en kasse ved sporets start. Det er lodsejeren, der selv skriver teksten, og folderen trykkes i sekretariatet hos Landbrug og Fødevarer. Folderen beskriver ruten, og i den har lodsejeren mulighed for at forklare om naturen, om seværdigheder samt om driften på ejendommen. Selve arbejdet med at etablere og vedligeholde sporet ligger hos lodsejeren eventuelt hjulpet af lokale interesserede. `Spor i landskabet producerer standardpæle og skilte, som kan købes ind til det lokale projekt. Der kan søges godkendelse og finansiering hos sekretariatet. Materialer til et standardspor koster i størrelsesordenen kr. Halvdelen kan hentes i sekretariatet, resten må søges lokalt (LAG, lokale firmaer, fonde, kommunen el. lign.). Gert Jørgensen håber, at etableringen af jagtsporet giver færre konfrontationer og bedre mulighed for at styre det publikum, som vil komme under alle omstændigheder. Foto: Morten Sinding-Jensen, Jæger Det vil man gerne undgå i fremtiden ved at kunne skilte med, at der er tale om et jagtområde. Gert Jørgensen er derfor i gang med at etablere et 500 meter langt `sidespor med fokus på jagt. Med skilte, der beskriver de enkelte vildtarter og deres levevis, og med begrundelser for jagten på disse. Han forventer, at det vil give en bedre og mere positiv dialog, at det vil give en bedre forståelse for jagten, og at det giver ham en mulighed for at styre den færdsel, som han under ingen omstændigheder kan undgå. Stien bliver færdig til sommer. Skovdyrkeren

18 Regionale spor Langt de fleste udlagte spor er helt lokale. Men nogle er knyttet sammen med de længere, regionale spor, som findes en del steder i landet. Eksempelvis kan nævnes: Øhavsstien på 220 km Sydfyn samt Ærø og Langeland Hærvejsstien 216 km ned gennem Midtjylland og med forbindelse til den europæiske fjern-vandrervej E1 til Firenze Sjællands-leden. Et system af vandreruter på tværs af Sjælland, Møn og Lolland-Falster Oplev Gudenåen. Stisystemer langs Gudenåen Fra Kyst til Kyst. Vandresti fra Vejle til Blåvandshuk. Alle kan findes beskrevet på nettet. Visionen for disse regionale spor er at lokke almindelige danskere såvel som turister ud i det danske land til fods og helt uden bil. I et andet kongerige, hvor Skovdyrkerne har arbejdet en del (i Nepal se Skovdyrkeren nr. 30) er landet helt gennemtrukket af et net af stisystemer, som dels bruges af de lokale, dels af et stort antal vandreturister. Selv om Danmark ikke kan byde på helt de samme højder, så har også det danske landskab en lang række fantastiske kvaliteter kvaliteter, som også kan udnyttes turistmæssigt. Især de regionale spor giver muligheder for gårdsalg og for Bed & Breakfast i sommersæsonen. Flere oplysninger om de lokale stianlæg kan findes på hjemmesiden De standardmaterialer somskal bruges i forbindelse med et `spor i landkabet produceres centralt og købes ind til projektet. inkl. fotos) Der er flere værdier i din skov, end du tror! Følg os på facebook

19 Pengene tjenes med saksen Overskriftens budskab er der ikke noget nyt i, vil mange juletræsproducenter mene. Men i et presset marked med stigende udbud af juletræer, så er vigtigheden af at producere gode træer endnu mere i fokus. Metodevalg og intensitet skal overvejes og besluttes i god tid inden salgsåret. Af Christian Ladefoged og Kenneth Klausen, Skovdyrkernes VidenCenter for Juletræer Markedet De fleste kunder vil købe `et slankt træ med et naturligt tæt udseende. Stuerne rundt i Europa er fuldt møbleret, så et bredt træ er der ikke plads til. Nordmannsgranen skal topskudsreguleres for at blive tæt nok, og så er efterfølgende indklipning en absolut nødvendighed for at regulere bredden. Endvidere skal behandlingerne ske rettidigt, så ar og lignende fra klipningen er overvokset altså skjult inde i træet. I et marked karakteriseret ved at være `købers, så må vi som producenter regne med, at det er meget svært at sælge meget åbne træer med fejl i. Hvis det kan lade sig gøre, er prisen oftest så lav, at produktionen ikke er lønsom. Der skal altså med andre ord investeres flere timer i juletræerne indenfor nogle givne rammer for at hæve udbyttet i den anden ende. I sig selv ikke noget nyt eller overraskende, men udbytteprocenten ses hurtigt at falde i ikke-intensivt drevne juletræskulturer. Formklippede træer kontra ikke-formklippede Nordmannsgranerne gror fra naturens side langsomt i starten og hurtigt fra højden omkring 125 cm. Kunderne har set, at vi kan styre toppen med tang/kemi samt lave slanke træer vha. formklipning. Branchen har gennem årtier forfinet dyrkningsteknikkerne og slutproduktet, og kunderne vil have dette produkt. Nogle kunder søger dog udelukkende ikke-formklippede træer pga. tradition og/eller fordi indkøbet skal supplere deres egenproduktion af ikke-formklippede træer. Men i sådanne kulturer finder de ikke mange rigtig gode juletræer, som de vil give en høj og attraktiv pris for. Disse skal jo også være tætte og ikke for brede. Gennemsnitsprisen i sådanne kulturer falder hurtigt i et presset marked. Markedets ønske om tætte træer og slankhed medfører, at nordmannsgranerne skal topskudsreduceres og formklippes, hvis man skal have en lønsom forretning i juletræsproduktion. Så det er en udfordring at få indgrebene gjort, så træet fremstår som naturvokset ved salg. Rettidig omhu Rettidig omhu er vigtigt som i andre brancher. Kulturerne skal gås igennem hvert år efter vækstsæsonen, og det er vigtigt at få lavet reparationsklip i kulturerne, ligeså snart fejl opstår. Skovdyrkerne har tidligere lavet artikler, hvor reparationer er beskrevet. Vi har kaldt det for `Klippeskolen, og instruktionerne kan findes på Bundklipning skal gøres, når træerne har vokset 4-5 år og/eller har højden cm. Umiddelbart derefter startes formningen med udførsel af grundklipning. Det er lettest at lave dette på alle træer i kulturen. Metoden med kun at klippe i de for brede træer er ikke rationel og umulig at håndtere for entreprenører. Den er kun egnet i kulturer, hvor det er medlemmet selv, der udfører arbejdet hvert år. `Keep it simple. Det er også vigtigt at træets top reduceres, så grenkransafstanden bliver kort: cm afhængig af trætype. Skovdyrkeren

20 I sidste ende er det jo det visuelle forhold mellem totalhøjde og bredde, som er afgørende for helhedsindtrykket. Et højt træ, som klippes for langt ind, vil to år senere være smallere forneden end på midten. Derved ryger kegleformen, og træet har mistet meget værdi. I værste tilfælde kan det ikke sælges. I denne sæson følger yderligere på vores hjemmeside en række faktaark om de almindelige indgreb, som kan læses og printes ud. Så kan de jo tages med ud til egen gavn eller til instruks af arbejderne. Grundklipning Grundklipning skal foretages to til tre år før træerne skal sælges. Så vil ar fra grundklipningen (uanset om denne er foretaget med håndsaks eller håndhæksaks) være overvokset og dermed skjult inde i træet. Grundklipning gøres udenfor vækstsæsonen. Er kulturen i et område med Neonectria skal det helst gøres om vinteren i koldt og tørt vejr. Grundklipning udføres på følgende måde for et almindeligt lidt bredt træ: I den næstøverste grenkrans klippes et årsskud af (billede 1), og i kransene nedenunder klippes 2 årsskud af (billede 2). Billede 3 viser træet lige efter grundklipningen. Øverste grenkrans fra året før skal efterfølgende behandles ved skudknibning, hvor ca. 2/3 af endeskuddet brækkes af med fingrene. Derved opnås en vækst udad i passende reduceret længde, og kunden kan ikke se, der mangler en kvist eller arret fra de tidligere klipninger. Billede 1: Et årsskud klippes af den næstøverste grenkrans. Dermed har vi skabt `illusionen : et slankt træ med et naturligt tæt udseende. Kan det betale sig? Svaret er ganske kort: JA det kan betale sig. Udbytteprocenten stiger, og træerne fylder ikke så meget i kulturen, så første juletræshugst har ofte en bedre gennemsnitshøjde. Endvidere vil denne type tætte træer altid blive solgt og til de bedste priser uanset om markedet er på vej i den ene eller anden retning. Billede 2: To årsskud klippes af kransene nedenunder. Omkostningen alene til breddereguleringen fra og med grundklipning til og med sidste vækstårs skudknibning er ca. 5 kr./træ. Specielt hvis træerne har taget skade af vinteren, af dyrebid eller af forårsfrost og dermed er blevet deforme med misvækst og manglende grene, er formklipning ofte den eneste mulighed for at gøre træerne salgbare. Billede 3: Her ses træet lige efter grundklipningen. 20 Skovdyrkeren

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at Nyd din skov og dyrk den med Skovdyrkerne Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at renovere dine læhegn med overskud øge din ejendoms herlighedsværdi

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

De Danske Skovdyrkerforeninger har opnået en status som. paraply-organisation under den skovcertificeringsordning, som hedder PEFC.

De Danske Skovdyrkerforeninger har opnået en status som. paraply-organisation under den skovcertificeringsordning, som hedder PEFC. Øst Nr. 7 Maj 2007 Skovdyrkerforeningerne PEFC-certificeret Læhegn Skovnings- og plantesæsonen vel overstået Igen tilskud til skovrejsning Forretningsbetingelser Sommerferieplanen 2007 Skovdyrkerforeningerne

Læs mere

Skat af hobbyvirksomhed.

Skat af hobbyvirksomhed. - 1 Skat af hobbyvirksomhed. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I praksis ses det ofte, at der opstår uenighed mellem borgeren og skattemyndighederne om, hvorvidt en given aktivitet er hobby

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

Forest Stewardship Council

Forest Stewardship Council Fortolkning af den danske FSC-skovstandard Der er, og vil altid være, tilfælde, hvor der kræves en fortolkning af og klarhed om kravene under selv den bedste standard. Hos FSC Danmark er der udpeget en

Læs mere

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere

Naturnær drift i nåletræ

Naturnær drift i nåletræ Naturnær drift i nåletræ Nåletræ kan godt drives med selvforyngelse. Der skal ofte foretages en jordbearbejdning og måske indbringes andre arter. Hulbor er anvendt med held i SLS Skovadministration. Opvæksten

Læs mere

Certificering af Aalborg Kommunes skove.

Certificering af Aalborg Kommunes skove. Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg

Læs mere

Ølby Præstegårds- plantage

Ølby Præstegårds- plantage Ølby Præstegårds- plantage Attraktiv beliggenhed - tæt på Klosterheden og Limfjorden Salgsprospekt Skovdyrkerne Vestjylland april 2012 1. Introduktion Hermed udbydes Ølby Præstegårdsplantage med tilliggende

Læs mere

Naturforyngelse i nål

Naturforyngelse i nål Foto 1. Under de gamle sitka står en rig opvækst af sitka, cypres, lærk og grandis. Naturforyngelse i nål på meget kuperet jord Hem Skov ved Mariager ligger på stærkt kuperet jord. Jorden er næringsrig

Læs mere

Nye penge til skovrejsning

Nye penge til skovrejsning Nye penge til skovrejsning S-SF-R regeringen og støttepartiet Enhedslisten er enige om, at der skal rejses mere skov, herunder bynær skov, og at EU's landdistriktsmidler i højere grad skal målrettes mod

Læs mere

Fremtidens Puls. i Skovdyrkerne Nord-Østjylland SkovdyrkerforeningenNord-Østjyllanda.m.b.a.

Fremtidens Puls. i Skovdyrkerne Nord-Østjylland SkovdyrkerforeningenNord-Østjyllanda.m.b.a. Fremtidens Puls i Skovdyrkerne Nord-Østjylland 2016-2017 SkovdyrkerforeningenNord-Østjyllanda.m.b.a. Marsvej 3, Paderup 8960 Randers SØ Danmark CVR-nr. 35 50 41 17 tlf. 86 44 73 17 fax 86 44 81 87 sno@skovdyrkerne.dk

Læs mere

Sæson 2013 evaluering og analyser. Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt

Sæson 2013 evaluering og analyser. Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt Sæson 2013 evaluering og analyser Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt Juletræer 2013 - afvikling og reklamationer Forsigtig opstart af indkøb grundet konkurs (Praktiker) og leverandørskift

Læs mere

Øst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier

Øst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier Øst August 2007 Indhold Tilskud til grøn driftsplan og skovdrift Grøn driftsplan Tilskud til foryngelse Tilskud til særlig drift Skovdyrkernes grønne driftsplaner i praksis Tilskud til grøn driftsplan

Læs mere

Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies

Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies v/ Ulrik Kragh Hansen og Michael Rasmussen, Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Program Velkomst Neonectria neomacrospora (ædelgrankræft) Præsentation

Læs mere

Øst. Råtræ og skovning

Øst. Råtræ og skovning Øst Februar 2010 nr. 1 Indhold: Råtræ og skovning Brænde og varme Juletræerne og klippegrøntet Nogle skovtilskud indberettes via fællesskemaet Dyrkningsaktuelt - Natur og vildt Læsning af bøg i containere

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. september 2013 J.nr.: NMK-503-00059 Ref.: bemad AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor

Læs mere

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen En sikker vej til gode naturoplevelser hvad du kan og må i naturen Gode råd om færdsel Naturen skal opleves! Og det er der heldigvis rigtig gode muligheder for i Danmark. Både fordi vi har en masse spændende

Læs mere

Brancheindsats mod Neonectria

Brancheindsats mod Neonectria Brancheindsats mod Neonectria Skovplanteringens årsmøde 2014 Gunnar Friis Proschowsky Overblik Indledning: En brancheindsats, hvorfor står jeg her? Hvad er Neonectria? Lidt Historik Vi ved kun lidt smitteveje,

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Biomasseoptimeret skovdyrkning

Biomasseoptimeret skovdyrkning Biomasseoptimeret skovdyrkning NordGen Forest Thematic Day Kulturkvalitet og øget træproduktion Skovrider Michael Gehlert Skovdyrkerne Vestjylland Skovbruget som energileverandør 360 o Klimakommissionen

Læs mere

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen:

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen: 1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet En skov på 100 ha bestod inden stormfaldet af 30 løvtræbevoksninger og 70 nåletræbevoksninger. I skoven er der sket fladefald på 65 ha. Heraf var 45 ha nåletræ og

Læs mere

REFERAT AF GENERALFORSAMLING

REFERAT AF GENERALFORSAMLING REFERAT AF GENERALFORSAMLING LØRDAG DEN 10. JUNI 2006 DAGSORDEN 1. Valg af dirigent og stemmetællere 2. Beretning 3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab 4. Fastsættelse af kontingent for året 2007

Læs mere

FSC skovcertificering

FSC skovcertificering FSC skovcertificering Offentligt resume af årlig overvågning Fredericia Kommune 1. OVERVÅGNING OG EVALUERING Som et led i FSC-certificeringen af Fredericia Kommune har PEFC/FSC ansvarlig i kommunen Carsten

Læs mere

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle!

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Kender du det lille private skovområde Råen i Vetterslev? I den sydligste del af Ringsted Kommune, lidt øst for Vetterslev findes

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2014-36 Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed 20140902 TC/BD Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed - ophør eller fortsættelse af eksisterende virksomhed - krav til tilbageværende

Læs mere

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel For Outercore gjorde samarbejdet med Rethink Business, at man gik målrettet efter at omstille til cirkulær økonomi.

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

PRÆSENTATION. Holm's Planteskole. Telefon

PRÆSENTATION. Holm's Planteskole. Telefon PRÆSENTATION Holm's Planteskole Telefon 98 95 16 99 www.holmsplanteskole.dk PRÆSENTATION Holms Planteskole ligger lidt syd for Østervrå by midt i Vendsyssel på kanten af den Jyske Ås. Planteskolen er grundlagt

Læs mere

Øst. De nye kommuner. Tilladelser, tilsyn og dispensationer

Øst. De nye kommuner. Tilladelser, tilsyn og dispensationer Øst Nr. 5 Februar 2007 De nye kommuner Skovrejsningsordningen 2007 Natura 2000 Grønne driftsplaner - også et godt udgangspunkt for eventuel certificering af skovdriften Stormskadeforsikring Biotopplaner

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Regnskabsoversigt. for privatskovbruget 2005. Vigtigt politisk redskab

Regnskabsoversigt. for privatskovbruget 2005. Vigtigt politisk redskab Regnskabsoversigt for privatskovbruget 25 Af forstkandidat Mikkel Holmstrup, Dansk Skovforening Underskuddet fra driften af de private skove var i 25 på 3 kr/ha eksklusiv andre indtægter, rentebetaling

Læs mere

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent

Læs mere

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015.

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015. Generalforsamlingen blev åbnet af formand Joan Hansen, som bød velkommen til årets generalforsamling. Herefter begyndte den egentlige generalforsamling i henhold til dagordenen: 1. Valg af dirigent 2.

Læs mere

Adgangen til naturen

Adgangen til naturen Adgangen til naturen Det er forår, og vi vil alle gerne ud i naturen. Ligesom lærken og viben er skovgæsterne en sikker forårsbebuder. Som ejer af en jordbrugsejendom må man acceptere, at der på visse

Læs mere

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen

Læs mere

Varsling af generalforsamling

Varsling af generalforsamling Øst Nr. 10 September 2007 Varsling af generalforsamling Plant for vildtet - Tilskud til vildtplanter Ny ansøgningsrunde om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger Marjatta og Bredeshave

Læs mere

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 8. maj 2015 Spørgsmål og svar: 1. Spørgsmål: Vil det være tilladt at neddele alt materiale til biobrændsel? Svar: Nej materialet skal fjernes fra arealerne og udkøres

Læs mere

Best Practice Neonectria ædelgrankræft

Best Practice Neonectria ædelgrankræft Best Practice Neonectria ædelgrankræft S e n i o r r å d g i v e r I b e n M. T h o m s e n I n s t i t u t f o r G e o v i d e n s k a b o g N a t u r f o r v a l t n i n g ( I G N ) F o r s k e r Ve

Læs mere

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013.

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Jørgen og Fie - et makkerpar 17. august 2013 Jørgen Madsen elsker hunde og kan slet ikke få nok. Halvdelen af hans liv har han arbejdet med hunde, og hans passion for at træne

Læs mere

Gå-hjem-møde om FSC -certificering og EU-tømmerlovens Due Diligence -krav

Gå-hjem-møde om FSC -certificering og EU-tømmerlovens Due Diligence -krav Gå-hjem-møde om FSC -certificering og EU-tømmerlovens Due Diligence -krav Dagens program 13.00-13.15: Kaffe og registrering 13.15-13.25: Velkomst ved 13.25-13.45: Introduktion til og FSC-ordningen 13.45-14:05:

Læs mere

Rapport for projektet Udvikling og afprøvning af koncept for grønne driftsplaner

Rapport for projektet Udvikling og afprøvning af koncept for grønne driftsplaner Rapport for projektet Udvikling og afprøvning af koncept for grønne driftsplaner Skovejer Hans Laurits Aagaard Andersen, Nybøllegård, modtager en af projektets pilot-planer fra driftsplanlægger Ulrik Nielsen,

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Sæson 2014 Evaluering og analyser. Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt

Sæson 2014 Evaluering og analyser. Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt Sæson 2014 Evaluering og analyser Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt Juletræer 2014 - opstart Efterspørgsel efter standard-træer til kæderne forløb normalt kvalitet/sortering kontra

Læs mere

Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg. 25. februar 2014

Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg. 25. februar 2014 Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg 25. februar 2014 Afgørelse om, at markvej/sti ved Anebjergvej 22, Gl. Laven, 8600 Silkeborg, skal være åben for offentligheden og påbud om fjernelse af

Læs mere

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL På vej mod en samarbejdsmodel SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL INDLEDNING Fællesskabet er vigtigt for at skabe vækst. Når vi står sammen er vi stærkere og kan formå mere. Det

Læs mere

Nyt og inspiration fra Missionsforbundets Børn og Unge

Nyt og inspiration fra Missionsforbundets Børn og Unge nummer 0 2 marts 2013 Nyt og inspiration fra Missionsforbundets Børn og Unge MBU ønsker alle en glædelig påske. Vi håber, at du får en uge hvor der også er tid til ro og forhåbentlig også fordybelse. Tak,

Læs mere

Honningbien kan blive en blomstrende forretning

Honningbien kan blive en blomstrende forretning Honningbien kan blive en blomstrende forretning Biernes bestøvning af landbrugets afgrøder er millioner værd, men erhvervsbiavlerne har ikke formået at udnytte det. Derfor går både de og landmændene glip

Læs mere

Skovdyrkerforeningernes vedtægter

Skovdyrkerforeningernes vedtægter 1 af 5 08-08-2012 11:09 Skovdyrkerforeningernes vedtægter J.nr. 2:8032-437/fa Rådsmødet den 25. november 1998 1. Resumé Den 30. juni 1998 modtog Konkurrencestyrelsen Skovdyrkerforeningernes (herefter SDF)

Læs mere

Formandens beretning for året 2014

Formandens beretning for året 2014 Formandens beretning for året 2014 Velkommen. Så gik der endnu et år. Og dette har budt på nye udfordringer. Selvfølgelig har de sidste detaljer vedr. overtagelsen fyldt meget, da den er en vigtig del

Læs mere

Naturplan Granhøjgaard marts 2012

Naturplan Granhøjgaard marts 2012 1 Naturplan Granhøjgaard marts 2012 Jørgen & Kirsten Andersen Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Rydning af

Læs mere

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet Faktaark Januar 2013 Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet Solitærtræer Dette faktaark sætter fokus på bevarelsen og nyskabelse af solitærtræer (enkeltstående træer) i landskabet. Mange landmænd

Læs mere

Certificering af statsskovene

Certificering af statsskovene Certificering af Hidtidige forløb Ult. 04: Ministeren beslutter, at skal certificeres KR og FU udvalgt som forsøgsdistrikter. Aftale indgås s med NEPCon om både b FSC- og PEFC-certificering Maj 06: Evaluering

Læs mere

Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2

Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2 Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2 Runde 2 1. Hvilket af de nedennævnte problemer vil normalt være det mindste for landsbykvinder i mange u-lande? A) Der er for langt til indkøbsmuligheder.

Læs mere

Skovdyrkeren NORD-ØSTJYLLAND. Ny organisation Træmarkedet i dag Profil af en skovdyrker. Nr. 1 December 2010

Skovdyrkeren NORD-ØSTJYLLAND. Ny organisation Træmarkedet i dag Profil af en skovdyrker. Nr. 1 December 2010 Skovdyrkeren Nr. 1 December 2010 NORD-ØSTJYLLAND Ny organisation Træmarkedet i dag Profil af en skovdyrker Generalforsamlinger 2010 Årets sidste efterårsmåneder har budt på både en ordinær og en ekstraordinær

Læs mere

Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby

Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby Drejens Boligby 18. februar 2015 Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby Denne plejeplan skal ses som forslag til hvordan skovbevoksningerne ved Farøvej, Langøvej og Samsøvej

Læs mere

FALLIT og LØGNE Leif.

FALLIT og LØGNE Leif. Medlemsblad for Københavns Aktive Taxiforening KAT-Bladet nr. 3. 2013. Peter Igen-Igen Kjærgaard. FALLIT og LØGNE Leif. Loven gælder ikke for Grønland, Færøerne og Taxa. Side 1 Peter Igen-Igen Kjærgaard.

Læs mere

Snart 10 år efter orkanen i 1999 og 90 ernes skovrejsninger. Selvom det måske ikke er umiddelbart indlysende, er der en fællesnævner for overskriftens

Snart 10 år efter orkanen i 1999 og 90 ernes skovrejsninger. Selvom det måske ikke er umiddelbart indlysende, er der en fællesnævner for overskriftens Øst Nr. 4 Juni 2008 Snart 10 år efter orkanen i 1999 - og 90 ernes skovrejsninger Røn Sommerferieplan ØST Billedet: Skovrejsning fra 1996. Både løvtræet og nåletræet står umiddelbart overfor en første

Læs mere

Bæredygtig Biomasseproduktion

Bæredygtig Biomasseproduktion 1. annoncering NordGen Skog inviterer i samarbejde med Danske Planteskoler og Naturstyrelsen til konference / inspirationsdage. Bæredygtig Biomasseproduktion Radisson Blu H.C. Andersen, Odense 13-14. september

Læs mere

Løvenholm, Fjeld og omegns hjortevildtlaug

Løvenholm, Fjeld og omegns hjortevildtlaug Løvenholm, Fjeld og omegns hjortevildtlaug Vedtægter for Løvenholm, Fjeld og omegns hjortevildtlaug 1. Navn og hjemsted Laugets navn er Løvenholm, Fjeld og omegns hjortevildtlaug. Laugets hjemsted er området

Læs mere

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1) Område 1. (Rød 1) Et område bestående af eg, skovfyr i uklippet rough. Sidste del ved rød tee hul Rød 1, bestående af fyr med god afstand så der kan klippes imellem dem. Den første del af området fra Rød

Læs mere

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.

Læs mere

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen.

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen. Hjemmekompostering Det begynder i køkkenet... Hele komposteringsprocessen starter i køkkenet, hvor køkkenaffaldet sorteres i 2 fraktioner: bioaffald og restaffald. Bioaffald kan komposteres, og er som

Læs mere

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative

Læs mere

Slutrapport for kampagnen om. Ulovlig indførsel af fjervildt.

Slutrapport for kampagnen om. Ulovlig indførsel af fjervildt. J. nr.: 2015-13-60-00120 15-11-2016 Slutrapport for kampagnen om Ulovlig indførsel af fjervildt. INDLEDNING Fødevarestyrelsen har i sommeren 2016 gennemført en kontrolkampagne med fokus på sporbarhed og

Læs mere

Perspektiv for udbud af dansk produceret træ-baseret biomasse

Perspektiv for udbud af dansk produceret træ-baseret biomasse Perspektiv for udbud af dansk produceret træ-baseret biomasse Divisionsdirektør Steen Riber HedeDanmark a/s 16-03-2010 Hovedbudskaber (hvis jeg mister den røde tråd) Der er ingen sikre tal på potentialet

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale.

Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale. Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale. Denne vejledning viser med kortksempler hvorledes man undersøger konkrete elementer i vandplanforslagene (f.eks. forslag til restaurering

Læs mere

Hobby eller erhverv. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Hobby eller erhverv. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Hobby eller erhverv Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Den 5. april 2011 blev i Jyllandsposten under overskriften Skat jagter hobbyvirksomheder omtalt en særlig indsats fra Skat med henblik

Læs mere

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2014/2015 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2014/2015 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2014/2015 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE DJURSLAND Det fremgår af retningslinjerne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering

Læs mere

Visionsaften 1.0 opsamling

Visionsaften 1.0 opsamling Visionsaften 1.0 opsamling Den 3. juni 2013 var der arrangeret Visionsaften på Gasværket, hvor ca. 25 medlemmer havde valgt at dukke op. Mødet handlede om at give bud på, hvordan BLF skal se ud om 5 år

Læs mere

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

Den 26. januar 2007 Århus Kommune

Den 26. januar 2007 Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 26. januar 2007 Århus Kommune Natur og Miljø Teknik og Miljø Jagter og regulering af vildt på Århus Kommunes arealer 1. Resume Århus Kommunes

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

pr. maj. De fra bestyrelsen der har tid og lyst, kan deltage.

pr. maj. De fra bestyrelsen der har tid og lyst, kan deltage. Grundejerforeningen Ovesdal Bestyrelsesmøde d. 27. marts (hos Mads) Til stede: Mads, Preben, Niels, Keld og Hans Chr. (Ref). 1. Konstituering Formand: Preben Sørensen Næstformand: Mads Reffstrup Pedersen

Læs mere

Lisbjerg Skov Status 2005

Lisbjerg Skov Status 2005 Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01

Læs mere

Nitratudvaskning fra skove

Nitratudvaskning fra skove Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 5-2008

ØkonomiNyt nr. 5-2008 ØkonomiNyt nr. 5-2008 Kontrakter Futures Det finansielle marked Kontrakter, -salg og køb. Handelsaftaler vedr. varer i relation til en landbrugsbedrift får større og større betydning, dels fordi prisudsvingene

Læs mere

1.0 Indledning. 1.1 Areal

1.0 Indledning. 1.1 Areal 1. Skovressourcer 18 - Skovressourcer 1.0 Indledning Hvis Danmark var ubeboet af mennesker ville landet være dækket af skov. Menneskenes skovrydninger gennem årtusinder samt husdyrenes græsning i skovene

Læs mere

Ordinær generalforsamling 2011 - referat

Ordinær generalforsamling 2011 - referat Klintebjerg Antenneforening Skærbæk, den 22. marts 2011 Ordinær generalforsamling 2011 - referat Sted : Skærbækhus Tidspunkt : Tirsdag den 22. marts 2011, kl. 19:00 Dagsorden : 1. Valg af dirigent 2. Beretning

Læs mere

Debatoplæg RASKnatur

Debatoplæg RASKnatur RASKnatur Danmarks Jægerforbunds natursyn 2016 1 Indledning Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere, og vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del

Læs mere

Lokalgruppe skovbrug c/o Skovdyrkerforeningen Fyn Lombjergevej 1 6262 4747 5750 Ringe ffn@skovdyrkerne.dk

Lokalgruppe skovbrug c/o Skovdyrkerforeningen Fyn Lombjergevej 1 6262 4747 5750 Ringe ffn@skovdyrkerne.dk En gruppe skovbrugere har dannet en lokalgruppe i regi af Nationalpark i Det Sydfynske øhav. Indbudte er medlemmer af Dansk Skovforening, Skovdyrkerforeningen Fyn, Hede Danmark FYN samt private skovrådgivere.

Læs mere

Fredericia Kommune udbyder buejagt i Nyskov

Fredericia Kommune udbyder buejagt i Nyskov Fredericia Kommune udbyder buejagt i Nyskov Såfremt du ønsker at byde på jagten skal du kontakte undertegnede. Venlig hilsen Carsten Pedersen Natur & Miljø Fredericia Kommune Gothersgade 20 7000 Fredericia

Læs mere

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land.

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land. Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 95 Offentligt J.nr. NST-101-01570 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. E stillet af Folketingets Miljøudvalg Spørgsmål E: Vil ministeren på baggrund af henvendelsen

Læs mere

Naturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune

Naturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune Naturpark Åmosen Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen Holbæk Kommune Sorø Kommune Foto: Jacob Eskekjær KOM FREM MED DIN MENING OG DINE IDEER Med denne pjece til samtlige lodsejere

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

DU ER MED TIL AT BESTEMME

DU ER MED TIL AT BESTEMME DU ER MED TIL AT BESTEMME Nationalpark Mols Bjerge forventes indviet tidligst i sommeren 2009. Du har allerede nu mulighed for at gøre din indflydelse gældende. Formålet med en nationalpark er at bevare,

Læs mere

Afsætning m. m Kaj Østergaard. Dansk Juletræsdyrkerforening

Afsætning m. m Kaj Østergaard. Dansk Juletræsdyrkerforening Afsætning m. m. 2010 Kaj Østergaard Juletræer - sæson 2010 generelt Opstart af sæson i en positiv stemning Forventning om prisstigninger men hvor meget? - noget nølende udspil. Prisforskel før og efter

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Hejnsvig Jagtforening 2014/2015

Hejnsvig Jagtforening 2014/2015 Hejnsvig Jagtforening 2014/2015 Aktivitets program for Hejnsvig Jagtforening Foreningens årlige fællesjagt. Lørdag d. 6/12 2014 har vi vores årlige fællesjagt. Vi starter med morgenkaffe i det gamle klubhus

Læs mere

Referat Hjortevildtudvalgsmøde Den 24. august 2015 kl. 17.00-20.00

Referat Hjortevildtudvalgsmøde Den 24. august 2015 kl. 17.00-20.00 Referat Hjortevildtudvalgsmøde Den 24. august 2015 kl. 17.00-20.00 Sted Hotel Hedegaarden, Vald. Poulsensvej 4, 7100 Vejle Mødedeltagere Lars Jensen, (HB) Formand Claus Lind Christensen (Formand DJ) Knud

Læs mere

ET PROBLEM MANGE LØSNINGER

ET PROBLEM MANGE LØSNINGER LEKTION 5E ET PROBLEM MANGE LØSNINGER DET SKAL I BRUGE Tegneredskaber LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Livsgrundlag og produktion. I kan fortælle om, hvordan vores måde at leve på er forskellig alt efter, hvor

Læs mere

Tale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015

Tale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015 Tale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for invitationen til at tale her i dag. Dansk økonomi er for alvor tilbage på vækstsporet. Det private forbrug

Læs mere