Anmeldte arbejdsulykker Arbejdstilsynets årsopgørelse 2010

Transkript

1 arbejds- ulykker Anmeldte arbejdsulykker Arbejdstilsynets årsopgørelse 2010

2 Anmeldte arbejdsulykker Årsopgørelse 2010 Arbejdstilsynet, marts 2011 ISBN nr

3 Forord Arbejdstilsynets årsopgørelse 2010 (1. udgave) over anmeldte arbejdsulykker indeholder generelle oplysninger om skadetyper, skademåder, branchegrupper, køn, aldersgrupper, statsborgerskab og ansættelsesperiode for arbejdsulykker, der er anmeldt i perioden I årsopgørelsen sættes der særlig fokus på stigningen i antallet af faldulykker i 2010 og på, om der er en mulig sammenhæng med vintervejret i Bagerst i årsopgørelsen findes forklaringer og definitioner på anvendte begreber. Arbejdstilsynet offentliggør en 2. udgave af årsopgørelsen senere på året i august/september, når der foreligger nye beskæftigelsestal fra Danmarks Statistik. Manglen på aktuelle beskæftigelsestal betyder, at der ikke i denne 1. udgave vises opgørelser over antallet af anmeldte arbejdsulykker i forhold til antallet af beskæftigede, normalt pr beskæftigede (incidenser). I Arbejdstilsynets interaktive tabeller på nettet, for perioden er der mulighed for at finde oplysninger om anmeldte arbejdsulykker bl.a. inden for særlige brancher, regioner eller jobgrupper. Arbejdstilsynet, marts

4 Indholdsfortegnelse HOVEDTRÆK ANMELDTE ARBEJSULYKKER SKADETYPER Alvorlige arbejdsulykker, bortset fra dødsulykker Andre arbejdsulykker Anmeldte arbejdsulykker, der har medført døden BRANCHEGRUPPER ANSÆTTELSESPERIODE SKADEMÅDE ALDERSGRUPPER KØN STATSBORGERSKAB TEMA: ARBEJDSULYKKER VED FALD I OBSERVATIONER DISKUSSION OG KONKLUSION FORKLARINGER AFGRÆNSNING AF ANMELDTE ARBEJDSULYKKER DEFINITIONER

5 HOVEDTRÆK Der er i 2010 anmeldt arbejdsulykker. Det er flere end i 2009 svarende til en stigning på 4 pct. Fra 2008 til 2009 faldt antallet af anmeldte arbejdsulykker med 14 pct., hvilket var det største fald fra et år til et andet siden , hvor karensdagen blev afskaffet. I hele perioden er der sket et fald i antallet af anmeldte arbejdsulykker på 6 pct. Kvartalsvise beskæftigelsestal fra Danmarks Statistiks arbejdstidsregnskab for 3. kvartal 2009 og 3. kvartal 2010 peger på, at der samlet set er sket en tilbagegang i beskæftigelsen på 1,5 pct., - altså en udvikling i beskæftigelsen, der ikke kan forklare en samlet stigning i antallet af anmeldte arbejdsulykker på 4 pct. Der er i 2010 anmeldt 39 arbejdsulykker med døden til følge. I perioden har antallet ligget mellem 66 tilfælde i 2007 og 39 i 2010, hvilket svarer til et gennemsnit på 51 tilfælde om året. Det er langt færre end i slutningen af 1990 erne, hvor antallet lå på næsten 80 tilfælde om året. Antallet af anmeldte arbejdsulykker er større i tidsintervaller, der ligger i starten af ansættelsen, end i tidsintervaller, der ligger senere i ansættelsen. For eksempel sker næsten en tredjedel af alle anmeldte arbejdsulykker inden for første ansættelsesår. Der anmeldes ca. dobbelt så mange arbejdsulykker for personer med under 1 måneds ansættelse end for personer med 6 måneders ansættelse. Der sker næsten lige så mange arbejdsulykker på første ansættelsesdag som i hver af de følgende 4 ansættelsesuger. Der er i 2010 blevet anmeldt flere faldulykker end i Det samlede antal anmeldte arbejdsulykker er højere end i Det vurderes som overvejende sandsynligt, at en stor del af stigningen i antallet af faldulykker i 2010 hænger sammen med det hårde vintervejr i vintermånederne i Havde antallet af faldulykker i 2010 udgjort samme andel af det samlede antal anmeldte arbejdsulykker som i de foregående år, ville der i 2010 være blevet anmeldt ca arbejdsulykker færre end

6 1 Anmeldte arbejsulykker Der er i 2010 anmeldt arbejdsulykker. Det er flere end i 2009 svarende til en stigning på 4 pct. Fra 2008 til 2009 faldt antallet af anmeldte arbejdsulykker med 14 pct., hvilket var det største fald fra et år til et andet siden , hvor karensdagen blev afskaffet. I hele perioden er der sket et fald i antallet af anmeldte arbejdsulykker på 6 pct. De beskæftigelsestal, som normalt anvendes til beregning af incidenser, er endnu ikke tilgængelige. Kvartalsvise beskæftigelsestal fra Danmarks Statistiks arbejdstidsregnskab (ATR) for 3. kvartal 2009 og 3. kvartal 2010 peger på, at der samlet set er sket en tilbagegang i beskæftigelsen på 1,5 pct. 1, - altså en udvikling i beskæftigelsen, der ikke kan forklare en samlet stigning i antallet af anmeldte arbejdsulykker på 4 pct. Der er dog tale om foreløbige beskæftigelsestal, der især på brancheniveau er meget usikre, og som derfor ikke kan anvendes til incidensberegninger. I en undersøgelse af antallet af faldulykker i 2010 og deres mulige sammenhæng med det hårde vintervejr især i januar, februar og december (se kapitel 2) vurderes det som overvejende sandsynligt, at stigningen i antallet af anmeldte arbejdsulykker fra 2009 til 2010 hænger sammen med en stigning i antallet af faldulykker på grund af is og sne. 1.1 Skadetyper Skadetypen beskriver, hvad der er sket med skadelidte, og hvor på legemet skaden er placeret. Disse informationer hentes fra anmeldelsernes oplysninger om skadens art, skadet legemsdel og skadens følger. Sidstnævnte giver oplysning, om at arbejdsulykken medførte skadelidtes død. Tabel 1, 2 og 3 viser fordelingen af anmeldte arbejdsulykker i årene Ulykkerne er fordelt på skadetype (tre forskellige detaljeringsniveauer) og registreringsår. Arbejdsulykker, der har medført døden, er omtalt i afsnit Tabel 1: Anmeldte arbejdsulykker , fordelt på skadetype (alvorlighed) og registreringsår Registreringsår Skadetype (alvorlighed) I alt Død Andre alvorlige ulykker Andre ulykker I a l t Alvorlige arbejdsulykker, bortset fra dødsulykker Ifølge Arbejdstilsynets definition omfatter andre alvorlige arbejdsulykker ulykker, der har medført amputationer, knoglebrud eller skader på flere legemsdele. 1 Danmarks Statistik, Statistikbanken 2011, 6

7 Der er i 2010 anmeldt andre alvorlige ulykker (tabel 1) svarende til 12,7 pct. af samtlige anmeldte arbejdsulykker. Dette svarer til, at ca. hver ottende anmeldte arbejdsulykke i 2010 var så alvorlig, at den medførte amputation, knoglebrud eller skader på omfattende dele af legemet. Andelen af alvorlige arbejdsulykker i 2010 er 1,3 procentpoint højere end de foregående 3 år. 166 af de anmeldte arbejdsulykker i 2010 medførte amputationer (ca. pct.). Heraf var 89 pct. amputation af én eller flere fingre (tabel 2 og 3). I 2010 udgjorde knoglebrud 10 pct. af alle anmeldte arbejdsulykker. Heraf udgjorde knoglebrud på øvre ekstremiteter (skulder, arm, håndled, hånd og finger/ fingre) 55 pct. (tabel 2 og 3). Knoglebrud på nedre ekstremiteter (hofteled, knæ, ben, ankel, fod og tå/tæer) udgjorde 32 pct. af alle knoglebrud Andre arbejdsulykker I 2010 udgjorde forstuvninger mv. 43 pct. af de anmeldte arbejdsulykker, sårskader udgjorde 12 pct. og bløddelsskader udgjorde 6 pct. (tabel 2 og 3). Andelen af sårskader er i perioden faldet fra knapt 18 pct. i 2005 til 12 pct. i 2010, medens andelen af bløddelsskader er faldet fra 9 pct. i 2005 til 6 pct. i Andelen af forstuvninger har i hele perioden ligget nogenlunde konstant på 43 pct. I 2009 udgjorde andelen af forstuvninger mv. dog kun 42 pct. Andelen af anmeldte arbejdsulykker med skadetypen Andre oplyste skader, det vil sige tilfælde, hvor skadetypen er kendt, men hvor den ifølge anmelderen ikke findes som valgmulighed (tabel 2 og 3), er steget fra 5 til 12 pct. gennem de seneste 5 år. Dette slører billedet af udviklingen inden for de forskellige typer af skader. Af de anmeldte forstuvninger mv. i 2010 udgjorde forstuvning mv. af ryg og rygrad 33 pct., forstuvning mv. af nedre ekstremiteter (ben, ankler og fødder) 33 pct. og forstuvning mv. af øvre ekstremiteter (arme, hænder og fingre) 24 pct. (tabel 3). Af de anmeldte sårskader i 2010 udgjorde 42 pct. sårskader på finger/fingre (tabel 3). Af de anmeldte bløddelsskader i 2010 udgjorde bløddelsskader på øvre ekstremiteter 32 pct. og bløddelsskader på nedre ekstremiteter 26 pct. (tabel 3). Antallet af anmeldte arbejdsulykker med skadetypen Chok har været jævnt stigende i en årrække (tabel 2). Andelen af chok-tilfælde er næsten fordoblet i løbet af perioden Chok inkluderer såvel chok som følge af aggression (fx vold) og trusler samt traumatisk chok (fx overværelse af ulykke). 7

8 Tabel 2: Anmeldte arbejdsulykker , fordelt på skadetype (14 grupper) og registreringsår Registreringsår Skadetype (14 grupper) I alt Død Amputation Knoglebrud Ledskred, forstuvninger mv Sårskade Bløddelsskade Hjernerystelse og indre skade Termisk skade Ætsning (kemisk) Forgiftning og infektion Skade som følge af lyd, vibrationer og tryk Chok Øvrige skader Andre oplyste skader Skadetype uoplyst I a l t Tabel 3: Anmeldte arbejdsulykker , fordelt på skadetype (28 grupper) og registreringsår Registreringsår Skadetype (28 grupper) I alt Død Amputation af finger, fingre Amputation af håndled, hånd Amputation af nedre ekstremiteter Amputation af andre kropsdele Knoglebrud på øvre ekstremiteter Knoglebrud på nedre ekstremiteter Knoglebrud på andre kropsdele Forstuvning af øvre ekstremiteter Forstuvning af nedre ekstremiteter Forstuvning af ryg og rygrad Forstuvning af andre kropsdele Sårskade på finger, fingre Sårskade på håndled, hånd Sårskade på nedre ekstremiteter Sårskade på andre kropsdele Bløddelsskade på øvre ekstremiteter Bløddelsskade på nedre ekstremiteter Bløddelsskade på andre kropsdele Hjernerystelse og indre skade Termisk skade Ætsning Forgiftning Skade som følge af lyd, vibrationer og tryk Chok Øvrige skader Andre oplyste skader Skadetype uoplyst I a l t

9 1.1.3 Anmeldte arbejdsulykker, der har medført døden I 2010 blev der anmeldt 39 arbejdsulykker med døden til følge (dødsulykker), til Arbejdstilsynet. I perioden har antallet ligget mellem 66 tilfælde i 2007 og 39 i 2010, hvilket svarer til et gennemsnit på 51 tilfælde om året. Det er langt færre end i anden halvdel af 1990 erne, hvor antallet lå på 80 tilfælde i gennemsnit om året. Tabel 4 viser antallet af arbejdsulykker med døden til følge, som er anmeldt i perioden fordelt på 36 branchegrupper og registreringsår. Tabellen er rangeret som top 5 efter branchegrupper med flest dødsulykker i de 4 år. De fem branchegrupper dækker ca. halvdelen af de anmeldte arbejdsulykker med døden til følge. Tabel 4: Anmeldte arbejdsulykker med døden til følge , fordelt på branchegrupper (top 5) og registreringsår Registreringsår Branchegruppe (37 grupper) I alt 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri Opførelse og nedrivning af byggeri Transport af gods Anlægsarbejde Metal og maskiner Øvrige branchegrupper Uoplyst og andet I a l t

10 1.2 Branchegrupper Tabel 5 viser antallet af anmeldte arbejdsulykker fordelt på 36 branchegrupper og registreringsår. Tabel 5: Anmeldte arbejdsulykker , fordelt på branchegruppe (36 grupper) og registreringsår Registreringsår Branchegruppe (36 grupper) I alt 01 Anlægsarbejde Opførelse og nedrivning af byggeri Færdiggørelse af byggeri Butikker Engros Elektronik Energi og råstoffer Installation og reparation af maskiner og udstyr Kemi og medicin Metal og maskiner Plast, glas og beton Tekstil og papir Transportmidler Træ og møbler Film, presse og bøger IT og telekommunikation Kontor Landbrug, skovbrug og fiskeri Slagterier Nærings- og nydelsesmidler Politi, beredskab og fængsler Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Vand, kloak og affald Frisører og anden personlig pleje Hotel og camping Kultur og sport Rengøring Restauranter og barer Transport af gods Transport af passagerer Daginstitutioner Døgninstitutioner og hjemmepleje Hospitaler Læger, tandlæger og dyrlæger Undervisning Universiteter og forskning Uoplyst og andet I a l t

11 Der er samlet set sket en stigning på 4 pct. i antallet af anmeldte arbejdsulykker fra 2009 til 2010, men der er store forskelle mellem forskellige branchegrupper. Den procentvise stigning i antallet af anmeldte arbejdsulykker er størst inden for branchegrupperne Politi, beredskab og fængsler (37 pct.), Kontor (30 pct.) og Vand, kloak og affald (21 pct.). Stigningen inden for Kontor kan bl.a. hænge sammen med, at nogle af de arbejdsulykker, der sker på kommunale institutioner, anmeldes centralt. Der ses dog også en stigning i antallet af arbejdsulykker inden for branchegrupper, der i overvejende grad er præget af kommunale institutioner, såsom Daginstitutioner (11 pct.), Døgninstitutioner og hjemmepleje (4 pct.) samt Undervisning (18 pct.). Fra 2008 til 2009 ses et markant fald i antallet af anmeldte arbejdsulykker på 14 pct. Det procentvise fald i antallet af arbejdsulykker fra 2008 til 2009 er størst inden for branchegrupperne Metal og maskiner (41 pct.), Slagterier (38 pct.), Transportmidler (37 pct.), Træ og møbler (36 pct.), Plast, glas og beton (35 pct.) samt Bygge- og anlægsbranchegrupperne (17 23 pct.). Fra 2009 til 2010 ses et yderligere fald inden for branchegrupperne Metal og maskiner (12 pct.), Plast, glas og beton (13 pct.) og Træ og møbler (15 pct.). Inden for Transportmidler og Byggeog anlægsbrannchegrupperne er niveauet fra 2009 stort set fastholdt i Inden for Slagterier ses en stigning på 12 pct. fra 2009 til Andelen af anmeldte arbejdsulykker, hvor branchen er uoplyst er faldet i hele perioden. I Arbejdstilsynets interaktive tabeller på nettet, for perioden er der mulighed for at finde oplysninger om anmeldte arbejdsulykker inden for de enkelte branchegrupper fordelt på brancher. 11

12 1.3 Ansættelsesperiode Tabel 6 viser anmeldte arbejdsulykker i årene fordelt på ansættelsesperiode og registreringsår. Ansættelsesperiode er perioden fra ansættelse på virksomheden til ulykken sker. Tabel 6: Anmeldte ulykker fordelt på ansættelsesperiode og registreringsår Registreringsår Ansættelsesperiode I alt 1 års ansættelse eller mindre (Nyansatte) Mere end 1 års ansættelse Uoplyst *) I a l t *) Uoplyst ansættelsesperiode skyldes manglende oplysning om ansættelsesdato i anmeldelserne. Tabel 7 viser årlige andele af anmeldte arbejdsulykker i årene fordelt på ansættelsesperiode og registreringsår. Fra 2007 er antallet af anmeldte arbejdsulykker, hvor skadelidte er kommet til skade inden for sit første ansættelsesår (nyansatte), faldet fra at udgøre 33 pct. af arbejdsulykkerne til at udgøre ca. 25 pct. i 2009 og Årsagen kan være, at der er sket færre nyansættelser. I gennemsnit for perioden udgør andelen af arbejdsulykker for nyansatte ca. 29 pct. Fra 2009 til 2010 er andelen af tilfælde, hvor ansættelsesperioden er uoplyst fx på grund af manglende oplysning om ansættelsesdato, - næsten halveret. Tabel 7: Andele af anmeldte ulykker fordelt på ansættelsesperiode og registreringsår Registreringsår Ansættelsesperiode I alt 1 års ansættelse eller mindre (Nyansatte) 27,4 30,5 33,0 31,0 24,3 24,1 28,6 Mere end 1 års ansættelse 55,6 54,8 53,4 55,4 60,2 67,5 57,6 Uoplyst 17,0 14,7 13,6 13,6 15,5 8,4 13,8 I a l t 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Antallet af anmeldte arbejdsulykker er større i tidsintervaller, der ligger i starten af ansættelsen, end i tidsintervaller, der ligger senere i ansættelsen (figur 1). For eksempel anmeldes der ca. dobbelt så mange arbejdsulykker for personer med under 1 måneds ansættelse end for personer med 6 måneders ansættelse (figur 1). Der sker næsten lige så mange arbejdsulykker på første ansættelsesdag som i hele den følgende ansættelsesuge. 12

13 Figur 1: Antal anmeldte arbejdsulykker (gennemsnit) sket inden for det første ansættelsesår fordelt på ansættelsesperiode i intervaller á 1 måneds varighed måned måned måned måned måned måned måned måned måned måned måned måned 13

14 1.4 Skademåde Tabel 8 viser antallet af anmeldte arbejdsulykker i årene fordelt på skademåde og registreringsår. Tabel 8: Anmeldte arbejdsulykker fordelt på skademåde (10 grupper) og registreringsår Registreringsår Skademåde I alt Akut/kortvarig kontakt med elspænding, temperaturer, farlige stoffer Druknet, begravet, omsluttet af med iltmangel til følge Fald, stødt imod en stationær genstand (tilskadekomne er i bevægelse) Ramt af genstand og/eller person i bevægelse, kollidere med Kontakt med skarp, spids, grov eller ru genstand Klemt, mast etc Akut fysisk overbelastning af legemet eller dele heraf Akut psykisk overbelastning Bid, spark etc. (fra dyr og personer) Anden kontakt/skademåde Uoplyst I a l t Figur 2: Anmeldte arbejdsulykker 2010 fordelt på skademåder (andele i %) Bid, spark etc. (fra dyr og personer) 3% Anden kontakt/skademåde IAN 9% Uoplyst 1% Akut/kortvarig kontakt med elspænding, temperaturer, farlige stoffer 2% Akut psykisk overbelastning 3% Akut fysisk overbelastning af legemet, 24% Druknet, begravet, omsluttet af med iltmangel til følge 0% Fald, stødt imod en stationær genstand (tilskadekomne er i bevægelse) 30% Klemt, mast etc. 6% Kontakt med skarp, spids, grov eller ru genstand 8% Ramt af genstand og/eller person i bevægelse, kollidere med 14% 14

15 Figur 2 viser, hvordan de anmeldte arbejdsulykker i 2010 fordeler sig procentvis på skademåder. Faldulykker, herunder såvel lodret og vandret fald som støden imod, kollision med (genstand), udgør 31 pct. af samtlige anmeldte arbejdsulykker i I 2009 udgjorde faldulykker mv. 25 pct. Der er anmeldt flere faldulykker mv. i 2010 end i Den absolutte stigning i antallet af anmeldte faldulykker fra 2009 til 2010 er på 28 pct. Denne stigning i antallet af faldulykker mv. er nærmere behandlet i kapitel 2. Der ses ingen stigning i antallet af arbejdsulykker med andre navngivne skademåder end fald mv. Antallet af anmeldelser, hvor der er angivet Anden kontakt/skademåde, er steget med 18 pct. fra 2009 til Til gengæld er antallet af tilfælde, hvor skademåde er Uoplyst faldet med 62 pct. Arbejdsulykker, hvor skadelidte er kommet til skade ved akut overbelastning af legemet (fx løft, træk, skub, vridning, drejning og gribning), udgør 24 pct. af samtlige anmeldte arbejdsulykker i Arbejdsulykker, hvor skadelidte er kommet til skade ved akut psykisk overbelastning udgør 3 pct. Ulykker, hvor skadelidte er blevet ramt af (en genstand eller person) udgør 15 pct. Ulykker, der har medført akut overbelastning, fald eller, at vedkommende er blevet ramt (af en genstand eller lignende) udgør således tilsammen ca. 70 pct. af samtlige anmeldte arbejdsulykker i

16 1.5 Aldersgrupper Tabel 9 viser antallet af anmeldte arbejdsulykker i årene , fordelt på aldersgruppe og registreringsår. Tabel 9: Arbejdsulykker anmeldt fordelt på 17 aldersgrupper og registreringsår Alder (17 grupper) Registreringsår I alt 0-9 år år år år år år år år år år år år år år år år år Uoplyst I alt Blandt aldersgrupperne fra 18 år til 59 år udgør de årige og de hver 10 pct. af de anmeldte arbejdsulykker. De øvrige aldersgrupper mellem 25 og 54 år udgør fra 12 til 13 pct. Der er ingen nævneværdig variation i andele i perioden I 2010 udgør arbejdsulykker blandt personer under 25 år 12 pct. af de anmeldte arbejdsulykker. Gennemsnittet for hele perioden er 14 pct. Tabel 10 viser den procentvise fordeling af anmeldte arbejdsulykker i årene på aldersgruppe inden for hver skadetype. For hver skadetype er den aldersgruppe markeret, som udgør den største andel af de anmeldte tilfælde. For eksempel fremgår det, at 26 pct. af de arbejdsulykker, der har medført døden, ligger i aldersgrupperne mellem 50 og 60 år. 16

17 Tabel 10: Andele af anmeldte arbejdsulykker fordelt på 17 aldersgrupper og 14 skadetyper Skadetyper (14 grupper) Død Mistet legemsdel Knoglebrud Ledskred, forstuvninger mv. Sårskade Bløddelsskade Hjernerystelse og indre skade Termisk skade Ætsning (kemisk) Forgiftning og infektion Skade som følge af lyd, vibrationer og tryk Aldersgruppe 0-9 år 1,9 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0 0,0 0, år 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0, år 0,6 0,3 0,1 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,2 0,0 0,1 0,0 0,2 0,1 0,1 0,1 15 år 0,6 0,1 0,2 0,1 0,2 0,1 0,1 0,4 0,1 0,0 0,0 0,2 0,2 0,1 0,2 0, år 1,0 2,6 1,3 0,6 1,9 1,2 1,2 2,4 1,9 0,3 1,0 1,7 0,8 0,8 1,3 1, år 9,6 11,6 10,5 11,0 16,2 15,1 15,0 17,4 16,9 8,8 10,1 10,0 10,1 10,9 12,6 12, år 5,1 8,3 8,6 9,9 11,0 10,9 10,4 10,8 11,9 11,0 8,3 9,9 8,9 9,4 9,6 10, år 6,1 9,0 9,4 11,8 11,6 11,7 12,0 11,5 13,0 11,3 11,0 12,6 10,6 11,5 10,7 11, år 8,3 10,1 10,7 13,3 12,3 12,1 11,9 12,2 14,5 12,4 11,3 12,3 11,2 12,9 11,5 12, år 11,8 11,7 12,2 14,2 13,1 13,1 12,0 13,3 15,2 14,5 14,9 14,0 13,6 14,0 12,9 13, år 10,2 11,4 12,2 13,4 11,1 11,4 11,0 11,5 9,8 13,4 13,8 13,7 12,3 13,4 11,9 12, år 13,1 11,6 12,4 11,7 9,3 9,9 11,1 9,1 9,0 13,1 14,0 12,2 12,9 12,0 11,2 11, år 12,8 11,4 13,8 9,7 8,7 9,5 9,4 7,9 4,6 10,0 10,9 9,9 12,2 10,3 10,0 10, år 9,9 7,2 6,2 3,5 3,6 3,8 4,3 2,5 2,2 4,6 3,9 3,2 5,4 3,7 4,8 3, år 3,2 1,8 1,2 0,4 0,5 0,5 0,8 0,3 0,2 0,3 0,3 0,2 1,0 0,6 1,1 0, år 1,9 0,9 0,3 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,0 0,0 0,2 0,0 0,2 0,1 0,3 0, år 3,8 0,7 0,3 0,0 0,1 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 0,1 0,2 0,1 Uoplyst 0,0 1,4 0,6 0,3 0,3 0,4 0,4 0,4 0,7 0,3 0,2 0,2 0,4 0,3 1,6 0,4 I a l t Chok Øvrige skader Andre oplyste skader Skadetype uoplyst I alt 17

18 1.6 Køn Tabel 11 viser antallet af anmeldte arbejdsulykker i årene fordelt procentvis på skadens alvor, køn og registreringsår. Af de anmeldte arbejdsulykker i perioden udgør ca. 60 pct. af tilfældene mænd, og 40 pct. vedrører kvinder. Der anmeldes 10 gange så mange arbejdsulykker med dødelig til følge for mænd end for kvinder, og knapt dobbelt så mange alvorlige arbejdsulykker. Tabel 11: Andele af anmeldte arbejdsulykker fordelt på alvorlighed, køn og registreringsår Alvorlighed / Køn Registreringsår I alt Død Kvinder 0,01 0,01 0,01 0,00 0,01 0,01 0,01 Mænd 0,12 0,11 0,12 0,09 0,10 0,08 0,10 I alt 0,13 0,13 0,14 0,09 0,10 0,09 0,11 Andre alvorlige ulykker Kvinder 3,63 4,11 3,62 3,91 4,23 5,05 4,08 Mænd 7,47 7,69 7,64 7,44 7,08 7,62 7,50 Uoplyst 0,04 0,07 0,08 0,08 0,08 0,04 0,07 I alt 11,14 11,86 11,34 11,44 11,39 12,71 11,64 Andre ulykker Kvinder 34,35 34,33 33,91 34,85 37,47 37,32 35,30 Mænd 54,15 53,43 54,25 53,16 50,68 49,67 52,64 Uoplyst 0,23 0,24 0,36 0,46 0,36 0,21 0,31 I alt 88,73 88,01 88,52 88,47 88,51 87,20 88,25 Alle ulykker Kvinder 38,00 38,45 37,54 38,77 41,71 42,38 39,39 Mænd 61,73 61,24 62,01 60,69 57,85 57,37 60,24 Uoplyst 0,27 0,31 0,45 0,54 0,44 0,25 0,38 I alt 100,00 100,00 100,00 100,00 100,00 100,00 100,00 Tabel 12 viser antal anmeldte arbejdsulykker i årene fordelt procentvis på skadetype i 14 grupper og køn. Tabel 12: Anmeldte arbejdsulykker fordelt procentvis på 14 skadetyper for hhv. kvinder og mænd Køn Skadetype (14 grupper) Kvinder Mænd Uoplyst I alt Død 0,02 0,17 0,00 0,11 Mistet legemsdel 0,12 0,60 1,60 0,42 Knoglebrud 7,70 10,44 14,30 9,37 Ledskred, forstuvninger mv. 48,64 39,30 28,13 42,94 Sårskade 9,30 19,91 13,08 15,70 Bløddelsskade 6,94 8,08 7,71 7,63 Hjernerystelse og indre skade 3,93 2,54 3,01 3,09 Termisk skade 1,12 1,40 1,13 1,28 Ætsning (kemisk) 0,23 0,56 0,66 0,43 Forgiftning og infektion 0,82 0,75 0,66 0,78 Skade som følge af lyd, vibrationer og tryk 0,39 0,48 0,19 0,44 Chok 6,22 2,33 1,69 3,86 Øvrige skader 2,34 1,88 2,45 2,07 Andre oplyste skader 8,02 6,20 5,08 6,91 Skadetype uoplyst 4,21 5,35 20,32 4,96 I a l t 100,00 100,00 100,00 100,00 18

19 Ud af samtlige arbejdsulykker, der er anmeldt for kvinder, udgør forstuvninger mv. næsten 49 pct. Sårskader udgør 9 pct.. Knoglebrud udgør 8 pct. Bløddelsskader udgør 7 pct., og chok udgør 6 pct. Ud af samtlige arbejdsulykker, der er anmeldt for mænd, udgør forstuvninger mv. 39 pct. Sårskader udgør 20 pct. Knoglebrud udgør 10 pct. Bløddelsskader udgør 8 pct., og chok udgør 2 pct. Tabel 13 viser antal anmeldte arbejdsulykker i årene fordelt procentvis på 36 branchegrupper og køn. Tabel 13: Anmeldte arbejdsulykker fordelt procentvis på 36 branchegrupper for hhv. kvinder og mænd Køn Branchegrupper (36 grupper) Kvinder Mænd Uoplyst I alt 01 Anlægsarbejde 0,08 2,38 2,45 1,48 02 Opførelse og nedrivning af byggeri 0,22 9,41 9,22 5,79 03 Færdiggørelse af byggeri 0,51 5,89 4,99 3,77 04 Butikker 5,21 4,02 4,80 4,49 05 Engros 2,18 5,59 3,86 4,24 06 Elektronik 0,87 0,84 0,38 0,85 07 Energi og råstoffer 0,11 0,70 0,56 0,47 08 Installation og reparation af maskiner og udstyr 0,04 0,68 0,75 0,43 09 Kemi og medicin 0,82 0,98 0,75 0,91 10 Metal og maskiner 2,24 10,60 4,80 7,28 11 Plast, glas og beton 1,14 3,43 1,60 2,52 12 Tekstil og papir 0,33 0,75 0,09 0,58 13 Transportmidler 0,39 2,51 1,98 1,67 14 Træ og møbler 0,98 2,35 0,56 1,80 15 Film, presse og bøger 0,42 0,56 0,66 0,50 16 IT og telekommunikation 0,31 0,51 0,09 0,43 17 Kontor 11,91 6,62 8,94 8,71 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri 1,12 2,29 3,57 1,83 19 Slagterier 2,24 5,07 1,32 3,94 20 Nærings- og nydelsesmidler 2,82 3,06 1,03 2,96 21 Politi, beredskab og fængsler 0,99 3,86 2,07 2,72 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 0,36 0,27 0,47 0,30 23 Vand, kloak og affald 0,19 1,80 0,56 1,16 24 Frisører og anden personlig pleje 0,14 0,02 0,47 0,07 25 Hotel og camping 0,77 0,33 0,75 0,50 26 Kultur og sport 1,42 1,36 2,82 1,39 27 Rengøring 2,80 2,48 2,07 2,61 28 Restauranter og barer 1,87 0,84 1,98 1,25 29 Transport af gods 3,94 7,71 11,85 6,24 30 Transport af passagerer 1,83 3,18 2,63 2,64 31 Daginstitutioner 8,68 1,46 2,92 4,31 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 24,70 2,07 3,67 10,99 33 Hospitaler 7,21 1,08 1,41 3,50 34 Læger, tandlæger og dyrlæger 1,11 0,12 0,47 0,51 35 Undervisning 7,53 2,78 2,73 4,65 36 Universiteter og forskning 0,53 0,28 0,28 0,38 37 Uoplyst og andet 1,96 2,16 10,44 2,12 I a l t 100,00 100,00 100,00 100,00 19

20 25 pct. af de anmeldte arbejdsulykker blandt kvinder ligger inden for Døgninstitutioner og hjemmespleje, 12 pct. inden for Kontor, 9 pct. inden for Daginstitutioner, 8 pct. inden for Undervisning og 7 pct. inden for Hospitaler. 11 pct. af de anmeldte arbejdsulykker blandt mænd ligger inden for Metal og maskiner, 9 pct. inden for Opførelse og nedrivning af byggeri, 8 pct. inden for Transport af gods, 7 pct. inden for Kontor, og 6 pct. inden for såvel Færdiggørelse af byggeri som Engros. Blandt mænd udgør anmeldte arbejdsulykker på Bygge- og anlægsområdet i alt 18 pct. 20

21 1.7 Statsborgerskab Tabel viser anmeldte arbejdsulykker i årene fordelt på skadelidtes statsborgerskab og registreringsår. I tabellerne er der tale om skadelidtes statsborgerskab på det tidspunkt, hvor ulykken blev anmeldt. I tabel 14 er statsborgerskab opdelt i, om skadelidte er statsborger i Danmark, i de øvrige gamle EU-lande, i de nye EU-lande eller i et land uden for EU. Tabel 14: Anmeldte arbejdsulykker fordelt på statsborgerskab og registreringsår Statsborgerskab (EU) Registreringsår I alt Danmark Gamle EU-lande - undt. Danmark (før 2004)* Nye EU-lande (efter 2004)** Lande uden for EU Statsborgerskab uoplyst*** I a l t *) Gamle EU-lande i perioden omfatter: (Vest)Tyskland, Frankrig, Italien, Belgien, Nederlandene, Luxembourg, Danmark, Irland, Storbritannien, Grækenland, Spanien, Portugal, Østrig, Finland og Sverige. **) Nye EU-lande omfatter: Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet (fra 2004), samt Rumænien og Bulgarien (fra 2007). ***) Statsborgerskab kan være uoplyst, hvis skadelidte ikke har et CPR-nummer, og statsborgerskabet ikke fremgår af anmeldelsen, eller hvis CPR-nummeret er forkert eller ufuldstændigt. Tabel 15 viser i årlige andele, om skadelidte er dansk statsborger eller andet. Andelen af tilfælde, hvor skadelidte er statsborger i et andet land end Danmark er steget fra 4 pct. i 2005 til 7 pct. i 2008 og I 2010 udgør statsborgere fra andre lande end Danmark 6,4 pct. Tabel 15: Andele af anmeldte arbejdsulykker fordelt på statsborgerskab og registreringsår Statsborgerskab (DK eller andet) Registreringsår I alt Danmark 95,3 94,7 93,2 91,8 91,6 91,7 93,1 Andre lande 4,4 5,0 6,2 7,4 7,0 6,4 6,1 Statsborgerskab uoplyst 0,3 0,4 0,5 0,8 1,4 1,9 0,9 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Tabel 16 viser anmeldte arbejdsulykker fordelt på statsborgerskab (Danmark eller andet land), alvorlighed og registreringsår. Der er i 2010 registreret ét tilfælde, hvor en ikke-dansk statsborger er omkommet ved en arbejdsulykke. Tabel 17 viser anmeldte arbejdsulykker fordelt på skadelidtes statsborgerskab (enkeltlande) og registreringsår. Landene er rangeret som top 10 efter det samlede antal anmeldelser i perioden Efter Danmark følger landene Tyskland, Tyrkiet, Polen og Sverige. 21

22 Tabel 16: Anmeldte arbejdsulykker , fordelt på statsborgerskab, alvor og registreringsår Registreringsår Statsborgerskab / Alvor I alt Danmark Død Andre alvorlige ulykker Andre ulykker I alt Andre lande Død Andre alvorlige ulykker Andre ulykker I alt Statsborgerskab uoplyst Død Andre alvorlige ulykker Andre ulykker I alt I a l t Tabel 17: Anmeldte arbejdsulykker , fordelt på statsborgerskab (top 10) og registreringsår Registreringsår Statsborgerskab I alt Danmark Tyskland, Forb. Rep Tyrkiet Polen Sverige Bosnien-Hercegovina Irak Storbritannien Norge Jugoslavien * Øvrige lande Uoplyst I a l t *) Statsborgerskab i et land, der ikke længere findes, kan forekomme, hvis skadelidte på anmeldelsestidspunktet fortsat har det pågældende statsborgerskab. 22

23 2 TEMA: Arbejdsulykker ved fald i 2010 I 2010 er der et tidsmæssigt sammenfald mellem måneder med hårdt vintervejr, dvs. is og sne, og måneder, hvor en stor del af årets faldulykker er sket. Der kan opstilles den hypotese, at det store antal faldulykker i 2010 hænger sammen med det hårde vintervejr i januar, februar og december I det følgende efterprøves denne tese. 2.1 Observationer Tabel 8 viste, at der i 2010 blev anmeldt arbejdsulykker, hvor skademåden er Fald mv.. Det er flere anmeldte faldulykker mv. end i 2009, hvilket svarer til en stigning på 28 pct. Det samlede antal anmeldte arbejdsulykker er højere end i 2009 svarende til en stigning på 4 pct. I 2010 udgør antallet af faldulykker 31 pct. af det samlede antal anmeldte arbejdsulykker, hvilket ligger over gennemsnittet på ca. 25 pct. for hele perioden Figur 3: % 50 Andele af faldulykker ud af samtlige anmeldte arbejdsulykker 2010 sket i de enkelte måneder (søjler) sammenlignet med gennemsnittet (kurve) for de foregående 5 år ( ) Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Mdl. andel 2010 Mdl. Normal Figur 3 viser, hvor stor en andel faldulykker udgør af det samlede antal anmeldte arbejdsulykker, der er sket i hver af årets 12 måneder. Kurven viser gennemsnittet for perioden , og søjlerne viser den månedlige andel af faldulykker for Fx udgør faldulykker i gennemsnit 29 pct. af samtlige arbejdsulykker i januar måned for ulykkesårene Til sammenligning udgør andelen af faldulykker 43 pct. af samtlige arbejdsulykker i januar Næsten samme billede ses i februar måned. I december måned 2010 udgør faldulykker næsten halvdelen af alle anmeldte ar- 23

24 bejdsulykker, hvor gennemsnittet i de foregående år ligger på 29 pct. I 2010 ser det derfor ud til, at faldulykkerne i vintermånederne udgør en væsentlig større andel af samtlige arbejdsulykker end i de foregående 5 år. Det er ikke ved hjælp af ulykkesregistret muligt direkte at vise forekomsten af arbejdsulykker, der er sket på grund af is og sne. Selv om det er muligt ved anmeldelse at angive, hvilket underlag skadelidte faldt på, kan det ikke registreres, hvilken beskaffenhed underlaget har. Det er dog muligt ved anmeldelse at give en yderligere beskrivelse i et tekstfelt, men dette anvendes ikke til statistik. I registret er der således oplysninger om den genstand, maskine eller det underlag (teknik), skadelidte er kommet til skade på, i dette tilfælde den teknik vedkommende faldt på eller ramte under faldet, herunder forskellige typer underlag. I en tredjedel af de faldulykker mv., der er anmeldt i 2010 (tabel 8), er det angivet, at der ingen teknik er involveret. I yderligere 14 pct. af tilfældene er følgende teknikker angivet som skadevoldende: Arealer i al almindelighed, Andre arealer, gangarealer i terrænniveau, Motorcykler, knallerter, scootere og Naturfænomener og atmosfæriske fænomener (herunder hagl, sne, is, storm mv.) Disse 4 kategorier samt Ingen teknik udgør tilsammen næsten halvdelen (6.353) af de anmeldte faldulykker i 2010, og er de kategorier af teknikker, hvor stigningen i antallet af faldulykker har været størst fra 2009 til Da der ved anmeldelse af arbejdsulykker hverken kan angives en årsag til faldet eller en oplysning om underlagets beskaffenhed, er der blandt disse anmeldelser udtaget en tilfældig stikprøve på 100 med henblik på læsning af anmeldelsernes fritekstfelt til beskrivelse af ulykken. Denne manuelle optælling viser, at det i 75 ud af 100 tilfælde er angivet, at faldet er sket på grund af is og sne ( fordi det var glat ). Hvis en arbejdsulykke ikke er sket på virksomheden, hvor skadelidte er ansat, skal der ved anmeldelse angives et ulykkessted. For de anmeldte faldulykker mv. er antallet af tilfælde, hvor ulykkesstedet er angivet til at være Transport på veje som led i arbejdet steget med 125 pct. fra 2009 til Det er desuden undersøgt, for hvilke jobtyper stigningen i antallet af faldulykker fra 2009 til 2010 er størst. 30 pct. af stigningen i anmeldte faldulykker fra 2009 til 2010 vedrører de 3 jobtyper: Social- og sundhedspersonale i private hjem, hvor antallet er steget med 88 pct., Postarbejde, hvor antallet er steget med 77 pct., samt Last- og tankbilchauffører, hvor antallet er steget med 43 pct. Inden for Renovationsarbejde og Politiarbejde, der hver for sig ikke har bidraget væsentligt til den samlede stigning i antallet af faldulykker, er antallet af anmeldte faldulykker mere end fordoblet fra 2009 til De nævnte jobtyper er karakteriseret ved, at en del af arbejdet eller transporten mellem skiftende arbejdssteder foregår udendørs. 24

25 2.2 Diskussion og konklusion I 2010 er der et tidsmæssigt sammenfald mellem måneder med hårdt vintervejr, dvs. is og sne, og måneder, hvor faldulykker udgør en væsentlig del af det samlede antal skete arbejdsulykker. I 2010 udgør faldulykkerne i vintermånederne (januar, februar og december) en væsentlig større andel af samtlige arbejdsulykker end i de foregående 5 år. I en stikprøve af de anmeldte faldulykker i 2010 er det i 75 ud af 100 tilfælde angivet på anmeldelsen, at de er sket på grund af is og sne. Antallet af faldulykker ved transport på veje som led i arbejdet er steget med 125 pct. fra 2009 til De jobtyper, hvor stigningen i antallet af anmeldte faldulykker fra 2009 til 2010 er størst, er karakteriseret ved bl.a. at foregå udendørs, og omfatter postbude, hjemmehjælpere, lastbilchauffører, renovationsarbejdere og politifolk. Det vurderes som overvejende sandsynligt, at en stor del af stigningen i antallet af faldulykker i 2010 hænger sammen med det glatte føre i vintermånederne i I 2010 udgør faldulykker 31 pct. af det samlede antal anmeldte arbejdsulykker. Havde antallet af faldulykker i 2010 udgjort samme andel (25 pct.) af det samlede antal anmeldte arbejdsulykker som gennemsnittet for hele perioden , ville der i 2010 være blevet anmeldt ca færre ulykker end i

26 3 Forklaringer 3.1 Afgrænsning af anmeldte arbejdsulykker Ved en arbejdsulykke forstås en pludselig, uventet og skadevoldende hændelse, der sker i forbindelse med arbejdet, og som medfører personskade. Arbejdsgiveren har pligt til at anmelde arbejdsulykker og forgiftningstilfælde, som har givet anledning til arbejdsudygtighed i én dag eller mere ud over tilskadekomstdagen, til Arbejdstilsynet. Anmeldelse skal ske senest 9 dage efter første fraværsdag. Tilsvarende skal ejere/brugere af tekniske hjælpemidler mv. anmelde arbejdsulykker mv., der er sket ved brugen af et teknisk hjælpemiddel, til Arbejdstilsynet, selv om der ikke er tale om arbejde for en arbejdsgiver. Arbejdstilsynet opgør arbejdsulykkerne efter det år, hvor ulykken er anmeldt og registreret, dvs. registreringsår. Årsopgørelsen omfatter de arbejdsulykker, der er anmeldt fra 1. januar 2005 til 31. december Arbejdstilsynet kan udarbejde særskilte opgørelser af arbejdsulykker efter det år, hvor ulykken er sket. Opgørelserne omfatter anmeldte arbejdsulykker på land i Danmark. Det betyder bl.a., at arbejdsulykker til søs, i luften eller på off-shore anlæg samt i udlandet ikke er omfattet af statistikken. Antallet af anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet afspejler dels antallet af faktisk skete arbejdsulykker dels andelen af disse ulykker, der bliver anmeldt, - to forhold, der ikke umiddelbart kan skelnes imellem i ulykkestallene. På grund af underrapportering er det reelle antal arbejdsulykker højere end antallet af anmeldelser. Undersøgelser 2 viser, at der anmeldes under halvdelen af de anmeldepligtige arbejdsulykker. Niveauet kan variere afhængig af faktorer som skadelidtes alder, virksomhedens branche og skadens alvorlighed. Ved brug af ulykkestallene skal man være opmærksom på den usikkerhed, der er på grund af underrapportering. 2 Underrapportering af arbejdsulykker en undersøgelse af 5 skadestuers registrering af behandlede arbejdsulykker. At-rapport nr. 16, Arbejdstilsynet Arbejdsulykker. Nyt fra Danmarks Statistik nr Danmarks Statistik Analyse af stigning i anmeldte arbejdsulykker 2003 til 2006 Baggrundrapport, bilag 3, Arbejdstilsynet Se: 26

27 3.2 Definitioner Alder Skadelidtes alder bestemmes ud fra CPR-nummeret og ulykkesdatoen. Ansættelsesperiode Ansættelsesperiode er antallet af dage fra ansættelse på virksomheden til ulykken sker. Personer med en ansættelsesperiode på et år eller derunder betegnes som nyansatte. Branche og branchegruppe Danske virksomheder kategoriseres efter Dansk Branchekode 2007 (DB07). DB07 er en dansk udgave af EU s standardbrancheklassifikation, Nomenclature générale des Activités économiques dans les Communautés Européennes (NACE, Rev. 2). Arbejdstilsynet har ud fra en arbejdsmiljømæssig synsvinkel inddelt DB07-brancherne i de 36 grupper, der fremgår af årsopgørelsens tabeller. Oplysninger om virksomhedens branchetilhørsforhold stammer fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR). Jobtype Jobtype beskriver skadelidtes arbejdsfunktion (og uddannelsesniveau) og sker på baggrund af de oplysninger, der kan hentes ud af anmeldelsesblankettens tekstfelt og i henhold til den danske udgave af den internationale klassifikation ISCO (International Standard Classification of Occupations). Den danske udgave af klassifikationen benævnes DISCO (Dansk ISCO). Køn Oplysninger om køn stammer fra skadelidtes CPR-nummer. Skademåde Skademåde beskriver, hvordan skaden skete under ulykkens hændelsesforløb og betegner det trin i ulykkeshændelsesforløbet, hvor skadelidte kommer i kontakt med en skadevoldende genstand. Skadetype Skadetype beskriver ulykkens fysiske/fysiologiske konsekvenser for skadelidte og er en kombination af anmeldelsens oplysninger om skadens art (fx knoglebrud, sårskade eller forstuvning), om skadet legemsdel og i tilfælde af skadelidtes død om skadens følger (arbejdsudygtighedens varighed). Statsborgerskab Skadelidtes statsborgerskab på anmeldelsestidspunktet findes ud fra CPR-nummeret. 27

28 Teknik Teknik betegner den genstand, den maskine, det redskab, det værktøj, det stof eller lignende, der forårsagede skaden. Teknik knytter sig til skademåde og er en del af det trin i ulykkeshændelsesforløbet, hvor skadelidte kommer i kontakt med en skadevoldende genstand. Ulykkessted Ulykkessted betegner det arbejdsområde eller de omgivelser, hvor arbejdsulykken skete. Ved anmeldelse af arbejdsulykker skal der kun angives et ulykkessted, hvis ulykken ikke er sket på virksomheden. 28