Høringssvar til forslag om Lov om forældreansvar

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Høringssvar til forslag om Lov om forældreansvar"

Transkript

1 Side 1 af juni 2012 Høringssvar til forslag om Lov om forældreansvar Barnets tarv det bedste for barnet 4. Afgørelser efter loven skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet. er en væsentlig og uundværlig paragraf, hvorom der næppe kan herske den store uenighed. Den er i lighed med blandt andet 1-10, heller ikke forslået ændret. Familiens Forening bifalder at fokus rettes mod det enkelte barns forhold. Men vi finder modsætninger mellem 4 og flere af de øvrige bestemmelser i lovforslaget. Her skal vi insistere på, at 4 netop skal være overordnet. Men det fraviges uden nogen problematisering adskillige steder i loven. Det svækker tilliden til og troen på, at man med lovudkastet faktisk først og fremmest ønsker at tilgodese barnet. Ånden i lovforslaget er også, at konflikter minimeres ved at fratage en af de konfliktende parter hans mandat. I realiteten ved at erstatte et demokrati med et enevælde. Det er beklageligt, at der - selv i Folketinget - er så ringe forståelse for demokratiets nødvendighed. De statssponsorede kvindeorganisationer modsætter sig enhver demokratisering i familieretten. De politiske partier eksistens er absurd uden demokrati. Et samfund der stiller en væsentlig del af sine borgerne i en loyalitetskonflikt mellem deres børn og deres samfund underminerer sin egen eksistens. "Demokrati er ikke et system eller en lære, det er en livsform som under talrige nederlag er groet frem i Vesteuropa i løbet af de sidste 2000 år... Det er en tankegang man først tilegner sig derved at man lever den igennem i det allersnævreste private liv, i forhold til familie og naboer, derefter udadtil i større kredse, i forhold til landsmænd, og endelig i forhold til nationer". Det er ikke nogen undskyldning, at det her Hal Koch i "Hvad er demokrati?" fra 1945 handler om børns tarv, og demokratiet derfor må komme i anden række Alle diktatorer kæmper for en eller anden "ædel" sag. Netop fordi det handler om vores børn, er det særligt vigtigt med demokrati. Ikke alene fordi det er den bedste og måske den eneste måde at begrænse vold, men også fordi børnene jo netop helst skal have lært demokratiets spilleregler. Det er ulykkeligt, at en hel generation vokser op med det budskab, at konflikter løses bedst med et familiemæssigt enevælde. Hvordan skal man forklare dem at andre - samfunds eller verdensanliggender - da ikke også bedst løses med et enevælde? Konflikter er en del af livet, og som forældre skal vi vel netop med vores eksempel vise, hvordan man løser dem. Helst uden vold. Hvem er forældrene? Lovforslaget handler om hvilke juridiske relationer der skal være mellem forældre og børn. For at kunne tale om det, er det nødvendigt at have en fælles forståelse af hvem et barns forældre er. Det spørgsmål er reguleret i børneloven, og i nogen grad af 6 i FAL. Ifølge de regler er det kort fortalt op til moderen at vælge hvem hun vil dele forældreskabet med. De biologiske kendsgerninger (DNA-test) får kun betydning hvis en biologisk far ikke vil vedgå sig sit faderskab. Hvis barnet er helt uden far, da kan en mand dog påberåbe sig sit faderskab 1.

2 Side 2 af 17 På trods af at mange stedforældre gør et godt stykke arbejde og har endog meget stor betydning for deres stedbørn, finder vi det betænkeligt at mange børn på den måde ikke bliver relateret til deres biologiske far. Sandheden vil i længden være svær at skjule. Ved altid at sikre det korrekte faderskab fra starten af, kan nogen af de senere problemer omkring samvær sandsynligvis undgås. Vi finder det betænkeligt at man ikke i tvivlstilfælde benytter sig af de teknologiske muligheder for at fastslå forældreskabet korrekt i udgangspunktet. Vi vurderer at børn, biologiske fædre og stedfædre med stor sandsynlighed vil erfare sandheden om deres slægtskab (eller manglende samme) før eller siden, og finder ikke at det er noget godt udgangspunkt at starte med at lyve for nogen af dem eller andre om børnenes undfangelse. Det sker desværre alt for ofte. Ikke sjældent med familie tragedier til følge. I prioriteringen af de biologiske bånd til moderen, men ikke til faderen, ser vi også en modstrid med FAL 4, da kønsbestemmelsen netop ikke fortæller noget om forældrenes forældreevne. Vi ser også her en modsætning i forhold til ligestillingsloven. Børnelovsudvalget forventer i deres betænkning fra at familier hvor faderen ikke er biologisk far, alt andet lige må forventes at være mere skrøbelige end familier med to biologiske forældre. Vi kan bekræfte børnelovsudvalgets formodning, de manglende biologiske bånd mellem børn og deres stedforældre, giver mindre engagement og mere vold. Biologiske forældre er langt bedre end deres ry. Dødeligheden for børn mellem 0 og 3 år er 100 gange større for børn der vokser op med stedforældre frem for med deres biologiske. Tilsvarende sker mange andre former for overgreb også langt hyppigere i familier med stedforældre 3. Norge indførte i 2003 en ny lov, hvor det helt overordnede princip er, at den biologiske far er far. Barnet, moderen, den juridiske far eller ham der mener han er (bio)far, kan i Norge når som helst genoptage faderskabsspørgsmålet og gennemtvinge en DNA test, der med sikkerhed fastslår det biologiske faderskab. Det er tankevækkende at man i Danmark og Norge definerer børns tarv så forskelligt. Det første år den norske lov var i kraft blev der rejst 211 genoptagelsessager - egentlig ikke mange da det som nævnt var en helt ny mulighed. Af dem fik 36 % af børnene en ny biologisk far. De resterende 64 % fik verificeret at deres far faktisk var deres far, så ingen længere havde grund til at tvivle om det 4. Familiens Forening skal anbefale at lade de biologiske fakta være afgørende for faderskabets placering. Forældremyndighed 6-8, der handler hvem der skal - og hvem der ikke skal - have del i forældremyndigheden i udgangspunktet, er endnu et eksempel på en modsætning med 4. De omstændigheder barnet er undfanget under fortæller næppe meget om forældrenes forældreevne, og dermed heller ikke hvad der er godt eller skidt for det enkelte barn. Efter 7 stk 3 tildeles moderen forældremyndigheden alene, hvis nogen af undtagelsesbestemmelserne der er listet op i stk 1 og 2, ikke er opfyldt. Kort fortalt får mor forældremyndigheden automatisk, mens far kun får del i den, hvis mor ønsker at dele den med ham. Familien Forening skal beklage, at man her sætter moderens tarv i centrum i stedet for barnets. Det er ingen garanti for, at hun faktisk vil være bedst til at forvalte forældreansvaret. Reguleringen af hvem der nu skal have eller netop ikke have del i forældremyndigheden ( 6-11) forekommer unødvendig kompliceret og uhensigtsmæssig sammenlignet med alternativet at

3 Side 3 af 17 alle forældre i udgangspunktet har fælles forældremyndighed, der så eventuelt kan ophæves efter 11. Pointen er, at man da vil foretage en vurdering af begge forældres forældreevne på lige fod. Uden en sådan individuel vurdering i hvert enkelt tilfælde, bliver intentionen i den for hele lovforslaget - centrale 4 ganske meningsløs og utroværdig. Vi anerkender at små børn er stærkt knyttet til deres mor, især fordi kun hun kan amme, men finder automatikken i de nævnte paragraffer betænkeligt. Desuden ammer omkring 30 % slet ikke, andre 30 % i 3 måneder eller mindre. Beslutningen om forældremyndigheden angår jo ikke alene små børn. Afgørelsen har betydning for hele barnets liv, da små børn har det med at blive store. Amning bør selvfølgelig indgå som ét af mange elementer i vurderingen af forældrene. Den aktuelle stramning i mulighederne for at rejse sager om del i eller overførelse af forældremyndigheden, forstærker diskriminationen i den manglende vurdering af forældrenes forældreevne i udgangspunktet. I bemærkningerne til lovforslaget hedder det på side 12 blandt andet; Det kan som udgangspunkt heller ikke anses for at være i barnets interesse, at der dømmes til fælles forældremyndighed, hvis en forælder er uegnet som forældremyndighedsindehaver, f.eks. på grund af massivt misbrug, en alvorlig psykisk lidelse eller andet, der gør forælderen uegnet til at deltage i væsentlige beslutninger vedrørende barnets liv. Igen er der en her selvmodsigelse i forhold til 4, da man jo netop ukritisk tildeler mødre forældremyndigheden, helt uanset hendes misbrug, psykisk lidelse eller manglende samarbejdsevne/vilje. Som forslaget ser ud vil en far, som moderen ikke (længere) bryder sig om, ikke få del i forældremyndigheden i udgangspunktet. En mor der frygter at en objektiv vurdering af hendes forældreevne i forhold til hans, ville falde ud til hans (og barnets!) fordel, får fortsat hele forældremyndigheden efter 6. Vi er opmærksomme på faderens mulighed for at søge forældremyndigheden eller del i den - efter 14, men dels vil det tage lang tid, dels er det dyrt og endelig er der ikke nogen grund til at fædres og mødres forældreevne vurderes efter forskellige kriterier, i forskellige institutioner, ud fra forskellige love og med forskellig konsekvens. Her er tale om en diskrimination af fædre og et statsligt overgreb mod børn. Endelig har han ikke de store chancer, da man ikke vil dele forældremyndigheden hvis der er konflikter, og han næppe får den hele, da der jo netop er et konservativt syn på at flytte adressen. Tidligere var det direkte en mulighed i loven, at forældremyndigheden kunne overføres, hvis forældremyndighedsindehaveren uden rimelig grund hindrer gennemførelsen af samvær 5. En tilsvarende ses ikke i det aktuelle lovforslag. En forandring der fryder, er undertiden at foretrække frem for en stabilitet i et dårligt miljø. Der lægges stor vægt på samtale og samarbejde i lovforslaget. Det er således også en del af forældreevnen at kunne samarbejde med den anden forælder om barnet. Men forudsætningen for de ting er netop et demokrati. I et enevælde er det farligt at sige sin mening, det kan medføre repressalier, og er i øvrigt absurd, så længe ethvert nok så sagligt synspunkt kan trumfes med en forældremyndighed eller en bopælsret. Eller blot et køn. Som et hvilket som helst andet enevælde er den slags voldsbefordrende. Demokratiets styrke er netop at det er voldsforbyggende. Familiens forening skal anbefale at fædre og mødres forældreevne vurderes efter samme kriterier, i samme institutioner, ud fra samme love og med samme konsekvens.

4 Forældremyndighedens betydning i øvrigt Side 4 af 17 Spørgsmålet om del i forældremyndigheden eller ej, har vidtrækkende betydning ind over mange andre samfundsforhold, fordi del i forældremyndigheden læges til grund i megen anden lovgivning. Skolebestyrelser Forældre der har del i forældremyndigheden kan stemme og opstille til skolebestyrelsesvalg. Det betyder at mange flere kvinder end mænd er stemmeberettiget og valgbare. Der er eksempler på at der er lavet rene kvindelister til valgene, der klart nok har vundet, netop fordi der er flere kvinder end mænd kan stemme. Reelt er det kvinderne der i udgangspunktet bestemmer om de vil - eller íkke vil - dele forældremyndigheden med deres eks. Samtidig afgør de om han skal have stemmeret og være valgbar eller ej. Stemmeretten kan forældremyndighedsindehaveren overdrage til en ny sammenlever eller til samværsfaderen, selvom de ikke har del i forældremyndigheden. Men kun én af dem. Hun skal altså vælge. Det kan man kalde en slags omvendt fuldmagt, fordi hun kan vælge den af dem som hun er skolepolitisk enig med. Noget tilsvarende gør sig gældende i institutionsbestyrelser, selvom valgreglerne her er noget anderledes. Har et forældrepar fx fem børn sammen, kan hun få fem stemmer, mens han ingen får, hvis han ikke har del i forældremyndigheden, og institutionen ikke vurdere at han er tilstrækkeligt aktiv. Måske vil hans politiske overbevisning også spille med her. Såvel skoler som daginstitutioner er feminine områder, hvor især mange drenge mistrives. Det kunne hænge sammen med den bias der er i valgreglerne til institutionernes styrende organer. De stammer i sidste ende fra FAL. Familiens Forening ser her en alvorlig demokratisk brist. Vi finder det betænkeligt at spørgsmål som stemmeret og valgbarhed afgøres ud fra nogle personlige sym- eller antipartier eller blot politiske meningsforskelle. Hvis vi ønsker et skolesystem med en fornuftig balance mellem indlæring og omsorg, er det Familiens Forenings overbevisning, at den balance bedst nås med lige muligheder for fædre og mødre til at stille op og til at stemme. Forsørgerpligt Om en samværsforælder er i stand til selv at forvalte sin forsørgerpligt, afhænger også af om han har del i forældremyndigheden eller ej. Det finder vi også ganske uheldigt, se herom side 11. Anbringelse af børn Vi ser at flere og flere børn anbringes uden for hjemmet. Enlige mødre er også set i relation til deres til deres andel af forældrepopulationen storleverandører af børn til anbringelsesindustrien. Det kunne tyde på at børnenes tarv ikke er varetaget i udgangspunktet, da det ofte end ikke er overvejet om faderen kunne have været et bedre alternativ til et eneforældreskab. I Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier hedder det i forbindelse med anbringelse af unge uden for hjemmet; En tidlig indsats kan være medvirkende til, at det undgås, at problemerne vokser sig så store, at de ikke kan afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. I formuleringen»det nære miljø«ligger, at kommunalbestyrelsen både skal forsøge at drage nytte af ressourcerne hos personer i hjemmet, typisk forældremyndighedsindehaverne og hjemmeboende søskende, og også overveje, om der er andre nære pårørende og nærtstående personer i øvrigt, som

5 Side 5 af 17 Missing fathers gives more young boys with guns and more young girls with babies David Blankenhorn. vil kunne bidrage til løsning af problemerne. Det drejer sig f.eks. om bedsteforældre, onkler, tanter, naboer, venner, venners forældre, skolelærere, sundhedsplejersker og pædagoger. Forældre, der ikke har del i forældremyndigheden, vil eventuelt også kunne inddrages i opgaveløsningen. I denne sammenhæng er det dog også vigtigt at være opmærksom på, om inddragelsen af det nære miljø i opgaveløsningen kan skabe konflikter og medføre uheldige følger for barnet eller den unge 6. Ikke mindst i fordi spørgsmålet om del i forældremyndigheden fortæller mere om køn end om forældreevne, er det dybt problematisk at kommunerne ikke har pligt til at undersøge om far er til noget, når nu det viser sig at mor ikke magter opgaven. At relativt perifere personer skal overvejes før biologiske forældre, er ikke blot en diskrimination af fædrene og uhensigtsmæssigt for børnene. Det er uartigt. Dersom man enten udvidede kredsen af forældre med forældremyndighed, eller overvejede alle biologiske forældre som alternativt til en anbringelse, kunne kommunerne utvivlsomt spare rigtigt mange penge. Desuden vil der komme nogle flere glade børn ud af det. Omvendt når forligspartierne aktuelt vil stramme betingelserne for fædre for at få del i forældremyndigheden ud fra så abstrakte størrelser som samtale- og samarbejdsevne, kan det forventes at flere børn vil blive anbragt, fordi muligheden for at de kunne bo hos deres far, end ikke undersøges 7. Det er uheldigt. Samværsforælderen har ikke mulighed for at blive delagtiggjort i de planer, myndighederne har pligt til at lægge for barnets fremtid (at myndighederne så ofte forsømmer overhovedet at lægge dem er en anden sag). Han (for det er som regel fædre) bliver end ikke underrettet om, hvorvidt der er tale om en kortvarig anbringelse, eller om anbringelsen er mere definitiv. Den slags oplysninger betragtes som forældremyndighedsindehaverens personlige forhold. Ofte vil fædrene søge om forældremyndigheden efter barnet er anbragt, hvilket kan være svært at nægte ham, hvis han i øvrigt er som folk er flest. Det giver en forfærdelig og unødvendig turbulens i barnets liv. For alle parter vil det være bedre hvis barnet flytter over til den anden af forældrene, end at det bliver anbragt hos fremmede et helt 3. sted der desværre kun undtagelsesvis er det sidste. Den første anbringelse er ofte starten på en lang anbringelseskarriere. Succesraten er lille. For barnet er det klart en fordel at bo hos i hvert fald en af sine forældre. Ikke blot fordi det så undgår at skulle pendle mellem tre forskellige hjem. To er alt rigeligt. Når børn er anbragt, er det normalt, at samværet begrænses til hver 3. eller 4. weekend. Fordi barnet skiftevis skal have samvær med far og sin mor. Moderen har alt efter evne - større mulighed for at holde kontakt med barnet, hvis det kun skal skræve over to hjem end hvis det skal skræve over tre. Desuden er fremtidsudsigterne for barnet bedre, da selv de dårligste forældre trods alt ønsker det bedste for deres børn. Den vederlagsfri kærlighed og omsorg børn modtager fra deres forældre er mere værd end den kommunen honorerer til markeds billigste discount. At biologiske forældre er bedre end plejeforældre er ganske veldokumenteret. I anbringelsessager hvor kønskriteriet med al ønskelig tydelighed har vist sin begrænsede anvendelighed som indikator for barnets tarv, bør myndighederne altid vurdere, om det er faderen, der er uinteresseret i barnet eller om det er moderen, der er uinteresseret i faderen.

6 Side 6 af 17 Når en anbringelse kommer på tale, har forældremyndighedsindehaveren nok svigtet, men det er usikkert, om der også er tale om svigt fra samværsforælderen. Dersom man tillader, at moderen ikke alene selv svigter, men også hindrer faderen i at tage sig af barnet, er der tale om et dobbelt svigt fra hendes side. En væsentlig del af ansvaret herfor påhviler imidlertid myndighederne, der ved at give moderen enevældig forældremyndighed, samtidig giver hende mulighed for det dobbelte svigt. Den af forældrene barnet flytter over til får mulighed for at udfylde sit forældreansvar. Det er en stor og dejlig ting. Skatteyderne slipper for en megaregning til plejeforældre på omkring en million kr/barn/år i de næste år, med kun ringe udsigt til at få noget fornuftigt for pengene. Det vil være fornuftigt at sikre alle forældre ret til aktindsigt og advokathjælp, hvis man overvejer at anbringe deres børn. Spare man blot få procent af anbringelserne, vil det være en rigtigt god forretning. Familiens Forening finder, at børn fødes med to biologiske forældre, og dermed to lodder i livet. Det kan ikke være i barnets interesse at samfundet ikke undersøger begge lodder. Specielt hvis det ene er en nitte, er der så meget desto større grund til at man i det mindste undersøger om der skulle være gevinst på det andet. Stedbørneadoption Normalt skal forældre give samtykke til at deres børn bortadopteres. Men hvis den ene af forældrene er uden del i forældremyndigheden, forsvundet eller på grund af sindssygdom, åndssvaghed eller lignende tilstand er ude af stand til at handle fornuftmæssigt, kræves kun samtykke fra den anden 8. Det er et endog overordentligt dårligt selskab biologisk forældre uden del i forældremyndigheden her havner i. Specielt i lyset af den måde forældremyndigheden efter FAL tildeles i udgangspunktet! Desuden han kan vel fortsat søge om fuld forældremyndighed. Vi har kendskab til sager, hvor far først skal søge faderskab, dernæst forældremyndighed. Adoptionssager skal principielt afvente udfaldet af den salgs sager, men gør det sjældent. Det er ganske uheldigt, at barnet fratages den måske vigtigste omsorgsperson. Børnesagkyndige i samværs- og forældremyndighedssager I de tilfælde der er beskrevet i det ovenstående afsnit, hvor én af forældrene ikke score nogen specielt høj forældreevne, burde der ikke være de store vanskeligheder med at placere hverken bopæl eller forældremyndighed. Det bliver først svært i de tilfælde hvor der er tale om to ganske fornuftige forældre. Man kan selvfølgelig lægge kriterierne for normalitet mere eller mindre liberalt, men det er vores postulat, at de allerfleste forældre måske ikke er superforældre men dog gode nok. Det er langt den største gruppe, og derfor også den loven først og fremmest bør målrettes. Lovforslaget lægger her op til at der så graves endnu dybere i forældrenes forældreevne, ved foruden statsforvaltningens sagsbehandlere at inddrage børnesagkyndige, bisiddere og børnene selv. De møder forudses at blive noget af et tilløbsstykke. Mai Heide Ottesen beretter i en af sine undersøgelser at 75 sager fra det hedengangne Civilretsdirektorat fylder 5 store flyttekasser! Forældreevneundersøgelser er nævnt, men erfaringerne fra anbringelsessager viser at kvaliteten af slige undersøgelser lader meget tilbage at ønske.

7 Side 7 af 17 Det er tvivlsomt om man når en højere retfærdighed ved endnu engang at øge mængden af sagsakter. Man risikerer at folk - herunder også børnene - tværtimod drukner i de mange akter og møder. I bedste fald opnår man med de mange sagkyndige måske at sætte lidt flere decimaler på forældrenes forældreevne. Men hvis far scorer på at han laver bedre mad, og mor på at hun tit at tager børnene med på skovtur, kan det være vanskeligt at afveje de egenskaber i forhold til hinanden. Afvejningen vil i sidste ende være en subjektiv politisk vurdering. Hvad børnene nu aktuelt synes er sjovest, kan meget vel afhænge af årstiden. Desuden vil de ting forældrene hver i sær kan tilbyde også afhænger af barnets alder og dermed ændres. Endelig er der stor fare for at forældrene tyr til populistiske strategier for at indynde sig hos børnene, selvom de måske netop har behov for at få sat nogle grænser. De tilkaldte eksperter kan selvfølgelig i hvert fald teoretisk ende ud med at være indbyrdes uenige om tolkningen af børnenes signaler, eller om vægtningen af fars sunde mad mod mors hyggelige skovture. I så fald er vi ikke nået meget længere i søgen efter barnets tarv. Men det forudses at eksperterne ofte vil være bemærkelsesværdige enige. Da ender vi med en situation, hvor én af forældrene står overfor den anden plus alle eksperterne plus børnene hvis den tolkning af børnenes signaler eksperterne er kommet frem til overhovedet tages for pålydende. I bemærkningerne til lovforslaget hedder det at samtaler med børn altid skal gennemføres af kvalificerede sagkyndige, der har viden og indsigt i børns udvikling og behov. Det er jo en ganske fin målsætning. Men som tidligere fremhævet, mister de børnesagkyndige deres troværdighed, i og med at de underkaster sig den politiske norm, om at mor altid er bedst. Var det så enkelt at afgøre barnets tarv, er det netop absurd at gøre så meget ud af udredningen af barnets synspunkt. Konsekvensen af de børnesagkyndiges manglende troværdighed er, at forældre generelt ikke blot affinder sig med de sagkyndiges dom, efter en times tid samtale med barnet. De vil uanset hvor mange sagkyndige, hvor sagkyndige de tager sig ud, og hvor mange minutter de taler med børnene, fortsat mene at de selv kender barnet bedre, måske efter flere års liv sammen med det. Vi forudser at afmagten stiger i takt med antallet af sagsakter. Det vil næppe gavne nogen. Hele intentionen i lovforslaget eller i hvert fald konsekvensen som vi læser det vil være at børns samvær med deres fædre endnu en gang begrænses. Fædrene ses ikke som en del af løsningen, men som en del af problemet. En større afmagt som følge af det større apparat, kan meget vel give sig udslag i kamikaze aktioner. Det ser vi alt for ofte som resultat af familieopløsningerne. Ikke fordi fædre har patent på det, historien om Medea fortæller, at mødre ikke reagere minder dramatisk under tilsvarende omstændigheder. Med modsat fortegn. Samvær Selvfølgelig er det godt hvis man kan samarbejde og tale sammen. Men det bør bestemt ikke være en betingelse for at børnene kan få (udvidet) kontakt med samværsforældrene. Lovforslagets megen fokus på at forældrene skal kunne samarbejde, og de mange ressourcer der afsættes til at opfylde det formål, vil vi advare imod. Hvis der ikke er nogen gensidig sympati forældrene imellem, bør kommunikationen mellem dem begrænses til et absolut minimum og helst foregå skriftlig. Vi oplever, at der tit ligger en skjult dagsorden bag de mange samværs- og forældremyndighedssager, der undertiden handler mere om bopælsforældrenes ønske om at tiltvinge sig opmærksomhed og samkvem med deres x-partner, end om børnenes samvær med samværsforældren. Undertiden benytter bopælsforælder samvær som ren pengeafpresning eller

8 Side 8 af 17 seksuel afpresning. En telefonopringning kan pludselig blive opfattet truende, hvilket kan være ødelæggende for samvær mange år frem. I vores rådgivning anbefaler vi derfor ofte, at kontakten til deres ekspartner minimeres. Alternativet til samarbejdet behøver ikke at være krig. Faktisk kan børn godt skræve over det såkaldte parallelle forældreskab, hvor forældrene kører hver deres praksis med et minimum af kommunikation. Det er velkendt i fx USA. Samværsordninger Statsamternes aktuelle norm for normalsamvær er ofte kimen til senere konflikter. Fx hedder normen for sommerferien 16 dage i sommerferien med en fodnote om at; weekendsamvær i bopælsforælderens ferie bortfalder. Sådanne standarder fastsættes undertiden selvom ingen af forældrene har anmodet om det. Problemet med den afgørelse er; at det er en ikke afgørelse, da de 16 dage kan lægges så alle samværsweekender overlapper med enten fars eller mors ferie. Det reelle samvær i sommerferien bliver da kun de 16 dage. Men ferierne kan også lægges så en eller flere af de ordinære samværsweekender overlever. I så fald kan det samlede samvær nå op på de 16 dage + fx tre samværsweekender på hver 3 dage - i alt 25 samværsdage. Tilsvarende forhold gør sig gældende i forhold til årets øvrige højtider og ferier. Vi er opmærksomme på, at det i bemærkningerne til lovforslaget er nævnt at det skal kunne udløse erstatningssamvær, hvis bopælsforældrene placerer deres ferie i små stykker i netop de weekender, hvor der normalt er samvær. Men det kan ikke være i nogens interesse at få mange erstatningssager, og afgørelsen vil ofte først foreligge flere måneder efter ferien. Konsekvensen har været at statsamterne hen over foråret eller op mod jul er druknet i ansøgninger fra folk der ikke selv kan blive enige om hvornår hvem skal holde ferie. Med Statsamternes standardafgørelser skal der i mange sager typisk træffes afgørelse om fx sommerferien hvert år. Aflysning af blot et enkelt samvær i forbindelse med de små ferier betyder at der går omkring fire uger, hvor børnene ikke ser samværsforælderen. Holder vi os til sommerferien vil Familiens Forening anbefale, at alle samværsweekender i sommerferien aflyses, og sommerferiesamværet samtidig fastsættes til fx 21 dage, altså ca. halvdelen af sommerferien til hver. Så undgår man at forældrene spekulerer i at lægge ferie i den ene eller anden uge fordi der tilfældigvis er eller ikke er - en ordinær samværsweekend i den. Vi vil så også forvente at se færre børn afholder ferie i deres institution. I de små ferier vinter- og efterårsferien anbefales at den fastsættes uden at involvere weekenderne fx fra mandag til fredag. Da vil der være sammenhæng med et weekendsamvær i den ene eller anden ende, og de lange afbræk i samværet undgås. Skulle en af forældrene have behov for at holde hele ferien med børnene fx hvis der er tale om en udenlandsrejse kan forældrene indbyrdes bytte sig til den sidste weekend. Det er vores overbevisning, at mange samværskonflikter på den måde kan undgås. At ansvaret for transporten af barnet i forbindelse med samværet nu bliver delt mellem forældrene er en særdeles god idé, idet forældrenes vurdering af hvornår LilleMarie selv kan tage toget da vil tage udgangspunkt i de samme modenhedsmæssige, økonomiske og besværlighedsmæssige vilkår. Det vil alt andet lige skaber større enighed forældrene imellem. Forældrenes økonomiske forhold bør ikke have indflydelse på at de begge har et fælles ansvar, således som det tidligere har været. Ansvaret kan nemlig udmøntes dels finansielt, at betale transportudgifterne, men også praktisk, at rejse med børn der ikke kan rejse alene.

9 Skole og institution Side 9 af 17 Muligheden for at fastlægge afhentning og aflevering i skole eller institution, som der blev åbnet for i kunne med fordel anvendes i langt højere grad, da afhentningen og aflevering i hjemmet ofte udløser konflikter. Lovforslaget vil begrænse samværsforældres uden del i forældremyndigheden adgang til sociale arrangementer i skolen. Det skal vi beklage, da det er vigtigt for alle forældre at have en tæt kontakt til skolen. Det hedder i lovforslaget at kredsen uden del i forældremyndigheden har ændret sig. Det er ikke vores oplevelse at ændringen er specielt stor. Mange af de øvrige punkter i det aktuelle lovforslaget vil netop rulle tingene tilbage, og igen begrænse andelen af forældre med delt forældremyndighed. Forslaget vil medføre mange ekstra konflikter, fordi ca. halvdelen af alle sociale arrangementer i skolen vil ligge i samværsforældrenes samværsweekend. Da skal samværet enten aflyses, flyttes eller børnene skal undlade at deltage i arrangementet. Det vil uanset hvilken løsning der vælges, give mange og store konflikter. Statsforvaltningen vil da typisk også blive inddraget, det bliver kort fortalt dyrt. Selv hvis forældrene ikke kan være i stue sammen, kan man ved at tillade samværsforældre at deltage i de arrangementer der falder i deres weekender, undgå mange konflikter og sikre at begge forældre har kontakt til skolen. Aftalepartierne vil fratage forældre uden del i forældremyndigheden mulighed for at få oplysninger om deres børn på skolen. Hermed bliver der ikke blot tale om et enevælde, men om et helt uoplyst enevælde. Skoler og institutioner anmodes ofte om at udtale sig i forældremyndighedssager. Det kan de jo dårligt, hvis de slet ikke kender parterne. Økonomi og administrative konsekvenser Forslagsstillerne mener, at lovforslaget vil være udgiftsmæssigt neutralt. Det tror vi ikke på. Faktisk er det foruroligende at man politisk ikke har større fokus på de samfundsøkonomiske konsekvenser af FAL. Det har vi i Familiens Forening, hvorfor vi vil gøre særligt meget ud af det økonomiske aspekt. I 2000 barslede børnelovsudvalget med en betænkning om børns forsørgelse 10. Den blev udsat for så meget kritik, specielt omkring beregningerne af delte familiers økonomi, at daværende justitsminister Frank Jensen nedsatte en arbejdsgruppe, der skulle se på kritikken 11. Seks år efter - i 2006 udgav justitsministeriet på vegne af Udvalget om Forældremyndighed og Samvær en betænkning Barnets Perspektiv 12. I betænkningen nævnes Frank Jensens arbejdsgruppe i en ydmyg note, men ellers der står intet i betænkningen om hvad arbejdsgruppen, nåede frem til. I det hele taget står der meget lidt om økonomi i den 359 siders tykke betænkning om Barnets Perspektiv. Det virker som om det ellers relativt bredt sammensatte udvalg, ikke har orket at diskutere økonomi. Udvalget anbefalede dog, at der arbejdes videre med afdækning af området herunder at der iværksattes et udredningsarbejde af de delte families økonomi 12. Udvalget foregreb imidlertid dette udredningsarbejde. Således hedder det i en passus i betænkningen at: Det er veldokumenteret, at skilsmissebørn, som lever i familier med enlige forsørgere, generelt har ringere levevilkår end i andre kategorier af familier, og at dette bl.a. skyldes, at lavindkomstgrupper og overførselsindkomstmodtagere er overrepræsenterede blandt eneforsørgerne.

10 Side 10 af 17 Betænkningen nævner ingen referencer til den postulerede righoldige dokumentation for at eneforsørgere skulle være specielt fattige. Selvom Folketinget dengang ikke fulgte udvalgets anbefalinger slavisk, var betænkningen grundlaget for forældreansvarsloven der blev vedtaget er enstemmigt folketing og trådte i kraft i oktober Og som nu er under revision. Nederst under aftalen om forældreansvarsloven fra 2007 har; aftalepartierne [det vil sige hele Folketinget] endeligt drøftet, om der som led i den øgede mulighed for fælles forældremyndighed, der følger af forældreansvarsloven, kunne være andre problemstillinger i forhold til delte familiers økonomi, der knytter sig hertil. Partierne har ikke taget stilling hertil, men finder det hensigtsmæssigt, at Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender får udarbejdet en oversigt over den eksisterende viden om de faktiske forhold i delte familier 14 [fremhævelse ff]. Der blev så nedsat endnu en arbejdsgruppe, selvom der ikke var noget livstegn fra de øvrige udsendte ekspeditioner. Da Familieministeriet blev nedlagt i 2007, døde også denne arbejdsgruppe. Der er stillet adskillige spørgsmål i Folketinget til dels de mange forliste arbejdsgruppers skæbne, og dels mere specifikke spørgsmål om de delte familiers økonomi. Fx spørger Mia Falkenberg (DF) den 13. december 2006 familieministeren: Mener ministeren, at det er rimeligt, at skilsmissefædre skal betale alt selv, når de f.eks. har deres børn hos sig halvdelen af året, imens moderen modtager al støtte og bidrag trods samme indkomst som faderen 15? Det så daværende familieminister Carina Christensen (K) ikke nogen problemer i, hun henviser til den oversigt hun har under udarbejdelse. Den 22. februar 2007 spørges familieministeren igen - denne gang af Retsudvalget. Hun lavede en mindre fortalelse under førstebehandlingen af forældreansvarsloven, hvor hun i et svar afslørede at Sorteper (udredningen af de delte familiers økonomi) var sendt ud på Danmarks Statistik, hvorfra man forventer en publikation i efteråret Til den tid skulle forældreansvarsloven være vedtaget og i kraft. Økonomiske forhold der måtte fremgå af publikationen fra Danmarks Statistik, kunne således ikke nå at blive implementeret i hverken loven eller i vejledningen til den, som det ellers var stillet i udsigt. Retsudvalgets spørgsmål til ministeren lyder: Ministeren bedes i fortsættelse af 1. behandling [af forældreansvarsloven ff] redegøre nærmere for den undersøgelse om delte familiers økonomi, som pågår p.t., og kan ministeren herunder bekræfte, at undersøgelsen vedrører økonomien i bred forstand og herunder eksempelvis inddrager børnebidrag, SU, boligøkonomi, udgifter i forbindelse med samvær m.m. 16. Den 6. marts 2007 spørger Morten Messerschmidt (DF) Vil ministeren redegøre for, om de regler for underholdspligt, som man arbejder med i [EU]Kommissionen, vil få national anvendelse eller om det kun vil have betydning for ægteskaber, der er indgået mellem folk, der er omfattet af forskellige nationale lovgivninger? 17 Ministerens svar var kort fortalt et nej, men bagklogskabens klare lys viser, at det rigtige svar skulle have været et ja, idet der blev lavet en parallelaftale. I november godt en måned efter at forældreansvarsloven er trådt i kraft, tilsendes retsudvalget et papir, hvor de sidste års undersøgelser på det familieretslige område er ganske kort refereret 18. Kun et fåtal af undersøgelserne handler om økonomi, de er ret overfladiske, og mange har en feministisk synsvinkel. Man mangler stadig tal.

11 Side 11 af 17 I januar 2008 rykker Retsudvalget. Denne gang er tonen i retsudvalgets henvendelse en smule skarp: Ministeren bedes tilsende udvalget en udførlig redegørelse for, hvordan økonomien fordeles mellem skilte familier, jf. forældreansvarsloven, herunder hvordan der i den forbindelse tages hensyn til deleordninger (ikke kun ordninger, hvor der er en ligelig fordeling (hver anden uge)). Ministeren bedes herunder oplyse, hvad der tilfalder bopælsforælderen, og hvad der tilfalder samværsforælderen i de forskellige ordninger. Hvordan vurderer ministeren, at lovgivningen fungerer på dette område? Er der opgørelser over sager, hvor forældre klager over økonomi, f.eks. fordi der sker en væsentlig økonomisk belastning for den ene part, og vil ministeren i givet fald orientere udvalget nærmere herom? 19 Aben ender hos Velfærdsministeriet, der i sit svar gør rede for flere af de mange forskellige tilskud enlige forældre modtager. Men der sættes stadig ikke tal på. Desuden er der kommet flere nye tilskud til siden. Centralt i ministeriets svar er passusen; Der eksisterer ikke statistiske oplysninger om, hvorledes økonomien fordeles mellem skilte forældre, herunder hvordan der i denne forbindelse tages hensyn til deleordninger, hvor barnet i varierende omfang opholder sig hos hver af forældrene. Danmarks Statistik nedkom efter utallige forsinkelser med en rapport om Børns Familier i september Den indeholder adskillige interessante tal om skilsmissefamiliernes økonomi, men publikationen inddrager kun de direkte tilskud. Et af de meget vigtige indirekte tilskud som også er inddraget i opdraget til publikationen - nemlig friplads til daginstitutionen er fx ikke medregnet. Det er også særdeles vanskeligt at medregne, idet det af bidragsvejledningen fremgår, at bidragsudmålingen afhænger af om faderen bidrager til betalingen af daginstitution (se herunder om bidrag). Den sammenligning af forskellige husstandes økonomi, der var formålet med publikationen Børns familier, bliver dermed misvisende. Således er det på trods af adskillige forespørgelser og kulegravninger begrænset, hvad der er kommet ud af resultater. I tal! Hovedkonklusionen fra Danmarks Statistik er, at jo mere samvær far har, desto mere bidrager han selv til barnets forsørgelse. Det er selvfølgelig rigtigt et stykke af vejen, men børn har undertiden (hvis det regner) behov for bl.a. gummistøvler hos far, uanset samværets udstrækning. Faktisk er kun kostudgifter direkte proportionale med samværets udstrækning. Det handler sådan set ikke om statistik, men om simpel købmandsregning, hvor alle de mange tilskud, ydelser mv, lægges sammen til et samlet overblik. Det bliver indviklet, fordi der er mange tilskud fra mange forskellige ministerier, hvor der ikke rigtigt er nogen der har overblik eller ansvar. Men vi har regnet på det, resultatet set i figuren på forrige side. Børnebidrag Et at de mange økonomiske tilskud bopælsforældrene modtager er børnebidraget. Det er særligt konfliktfyldt fordi det betales af den ene forældre til den anden, og derfor har modsat fortegn for forældrene. Derfor er bidraget genstand for rigtig mange konflikter. Set i det lys er bidrag ganske kostbart for samfundet, de koster mange dyrt betalte mæglingstimer, på hvilke man ganske vist ikke må/kan forhandle bidragspørgsmål, hvorfor man så netop slås om barnet i stedet. I forældreansvarslovens kølvand kom en lind strøm af vejledninger om hvordan bidraget skulle udmåles. Vejledningerne gav i stigende grad fædrene ansvar for selv at forvalte deres forsørger-

12 Side 12 af 17 ansvar. Netop på grund af bidragets store betydning som substans for konflikter, var betydningen af ændringerne i bidragsvejledningerne faktisk større end resten af FAL07, der ganske vist gav flere fædre del i forældremyndigheden, men samtidig udhulede indholdet i den. Træerne voksede dog lang fra ind i himlen, far skal have del i forældremyndigheden samt relativt meget samvær for selv at blive betroet ansvaret for at købe gummistøvler til lillepuller. Her ligger den egentlige grund til mange fædres anmodning om del i forældremyndigheden, og også grunden til at mødrene modsætter sig at dele noget som helst. Bortset fra netop fars løncheck. Nu fortæller forældremyndighedens placering mere om forældrenes køn end om deres evne til at udfylde et forældreansvar eller administrere et forsørgeransvar. Om far har del i forældremyndigheden eller ej, fortæller mere om mor end om far. Det er nemlig hende der bremser eller ikke bremser spørgsmålet om delt forældremyndighed. Hun kan vælge at dele eller ikke at dele med ham. Selv får hun den automatisk. Sådan er det med den gældende lov, og sådan vil det i endnu høje grad være med det foreliggende Nettoindtægt Netto Hustrubidrag Nettoindtægt for enlig med 2 børn i 2012 Nettoløn Boligsikring Værdi af friplads Børnebidrag Børnetilskud Børn & unge ydelse Bruttoløn kr./år Figuren viser en enlig mors samlede nettoindtægt som funktion af hendes bruttoindkomst. Det ses at hun har mellem godt kr./år netto. Omregnet svarer det til henholdsvis kr og 744 tusinde kr. brutto. Hendes lønindkomst har kun ringe betydning for det samlede indtægtsniveauet, fordi nogle tilskud (boligsikring og friplads) er indkomstregulerede. Ser man bort fra hustrubidraget, kan hun beholde ca. 24 øre for hver krone hun tjener. Hustrubidraget modtages kun af relativt få, og er ofte begrænset i op til 10 år. Ved kr/år brutto, udligner skattebetaling de samlede tilskud. Forudsætningerne for beregningerne er, at den enlige bor i en lejlighed på 80 m 2 til kr./måned. De to børn er 2 og 5 år. Eksmandens indkomst er sat til kr./år brutto. Se i øvrigt reference 22 Kresten Lidegaard 2012

13 forslag til den nye lov 13. Side 13 af 17 Den seneste vejledning om udmålingen af bidrag kom i 2011, og indeholder kun få, men væsentlige stramninger i forhold til den næstsidste vejledning fra I øjenfaldende er, at det nu præciseres at det især er samværets omfang der skal lægges vægt på. Vejledningen præcisere at I tilfælde, hvor barnet opholder sig 4-5 dage hos den ene forælder i en 14-dages periode, vil denne forælder kun undtagelsesvist kunne anses for at opfylde sin forsørgelsespligt over for barnet 21. Bemærk hvor løs grænsen er lagt. Har far samvær i mindre end % af tiden, så skal han betale for det. Desuden er der undtagelser. Det lille især tonser sammen med den løse vejledning om samværets varighed og kravet om del i forældremyndighed, benzin på de gnister der i forvejen måtte være omkring dele-/samværsordninger. Eller være i det hele taget. Alene af den grund er det dybt betænkeligt at blande bidragsudmålingen sammen med forældremyndighed og samvær. Det gør det nemlig dyrt for hende at dele 22. Mai Heide Ottesen fra Socialforskningsinstituttet (SFI), har stået i spidsen for evalueringen af forældreansvarsloven op til revisionen af den. Hun og hendes team har især koncentreret sig om at evaluere deleordninger. Altså familier hvor børnene opholder sig stort set lige meget i hver af deres to halve familier. Med andre ord, netop de familier hvor samværet har en udstrækning, så spørgsmålet om der skal betales bidrag eller ej bliver aktuelt. Valget af Mai Heide Ottesen som undersøgelsesleder er kontroversielt, dels fordi hun var medlem af Udvalget om forældremyndighed og samvær, hvor hun tilhørte et mindretal, der allerede dengang modsatte sig deleordninger. Ottesen forskning er også i pressen blevet udsat for kritik fra sine kollegaer på Socialforskningsinstituttet. Ottesens evaluering konkluderer, at deleordningerne er årsag til konflikter i de delte familier, og for skilsmissebørns mistrivsel. Evalueringen forholder sig ikke til de delte familiers økonomi, og heller ikke til, at problemerne netop ligger der, hvor bidraget er til diskussion. Baggrunden for at fastslå at problemet er selve deleordningerne, stammer fra samtaler med 24 børn fra 17 familier samt 12 udpegede eksperter, heraf 11 kvinder. Ottesen afviser, at økonomiske forhold har betydning for konfliktniveauet overhovedet. Andre forskere har fundet nøje sammenhæng mellem skilsmisser og økonomi. Fx fik den amerikanske sociolog og økonom Gary S. Becker, i 1992 Nobelprisen i økonomi for sin forskning i human adfærd. Han viste blandt andet, at antallet af skilsmisser i et samfund afhænger af hvor store subsidier samfundet yder til enlige mødre. Her er Danmark pænt placeret på skilsmissernes top ti. Både med tilskud og med skilsmisser. Robert Bausermanns er noget mere positiv i sit syne på deleordninger. Han har summeret resultaterne 33 undersøgelser af deleordninger, og finder at børnene klare sig næste lige så godt som børn fra intakte familier 23. Bitterfissen Maria Sveland har netop udgivet en bog Happy happy. Titlen summerer hendes oplevelse af at være delefamiliemor. I Familiens Forening undre vi os over at Folketinget har truffet et så kontroversielt valg til at lede evalueringen af FAL07. Det svækker troen på man politisk faktisk går efter en objektiv undersøgelse, og at det i sidste ende faktisk er barnet tarv man søger at tilgodese.

14 Side 14 af 17 Nu er børnebidraget langt fra det eneste økonomiske mellemværende forældrene imellem. Hvad en enlig forældres har at gøre med, afhænger af en række faktorer. Først og fremmest skal hun være reelt enlig. Hvad der ligger i det er imidlertid ikke defineret præcist. Historien om Carina, den fattige enlige mor der faktisk slet ikke var så fattig som i hvert fald Özlem Cekic fra SF troede, er udråbt som en enlig svale. Cekic beklager, at hun havde fundet er dårligt eksempel, fordi hun ikke havde fået sat sig ordentligt ind i Carinas økonomi. Erkendelse af, at der ikke er tale om en enlig svale, men om adskillige fugletræk, har vi endnu ikke set. Folketinget har igen samlet sig om en ny forældreansvarslov, uden nogen erkendelse af økonomiens betydning for familiernes skrøbelighed. Det er der ellers stor politisk erkendelse af, når talen er om proforma skilsmisser. O fy da. Grænsen for hvor gode venner man kan være, før man som enlig forældre ikke længere er berettiget til de dejlige tilskud, er vanskelige at trække. Derfor er der reelt heller ikke trukket nogen grænse, det svæver sådan lidt. På forspørgelse meddelte Århus Kommune, at det for en enlig mor var bedre at gå i seng med 100 forskellige mænd én gang, end at gå i seng med den samme mand 100 gange. Hvis altså hun ville beholde sin status som reelt enlig. Kommunerne standser en gang imellem udbetalingerne af tilskud til enlige mødre, fordi de mener at de fusker, men det er sjældent at nogen anmeldes til politiet for bedrageri. Det er også sjældent at en enlig mor afkræves tilbagebetaling af fortidens synder, dels fordi kommunen næppe vil få noget ud af det, man kan som bekendt ikke plukke en skaldet, og dels fordi den enlige helst ikke skal klage over afgørelsen, da lovgrundlaget netop er tvivlsomt. Mange får ret når de klager. De fleste enlige vil i stedet sørge for at blive skilt ordentligt. Man kan jo altid kaste en modbydelig beskyldning efter sin eks, så ingen kan være i tvivl om, at man er rigtigt meget uvenner, og derfor berettiget til rigtigt mange tilskud. At det så er absurd at give forældre penge for at være uvenner bør Folketinget også forholde sig til. De mange penge virker mindst lige så godt som benzin på gnisterne. Tænk hvis man i stedet for gav folk penge for at holde hinanden ud! Utvivlsomt en god forretning, da størstedelen af socialbudgettet da kunne elimineres. Selv for de bedste konfliktmæglere er det særdeles vanskeligt at forlige forældre, så længe djævlen - i skikkelse af staten - er med på sidelinien og lokkende vifter med de store checks. Det bemærkes i lovforslaget at et retsforlig om forældremyndighed eller barnets bopæl også som forud for strukturreformen vil kunne omfatte et forlig om samværet, som vil kunne tvangsfuldbyrdes af fogedretten. Så længe et forlig ikke også kan omfatte den økonomiske side af sagen, vil konflikterne kun fortsætte. Da krisen ramte Island et par år før vi selv blev ramt, fulgte en kraftig stigning i skilsmissetallet i krisens kølvand. Man kunne have håbet at familierne i en svær tid stod sammen, men det skete ikke på Island. For også på Island modtager enlige forældre haglbyger af tilskud. Så når krisen kradser, arbejdsløsheden stiger og de sociale sikkerhedsnet udhules, er en skilsmisse det sidste halmstrå, der fortsat er penge i. Det virker dog kun for den ene i et forhold. Som regel kvinden. Den primære familiepolitiske udfordring er blandt andet derfor at begrænse antallet af skilsmisser. Især i krisetider.

15 Side 15 af 17 Ikke nok så mange efterløns-, førtidspensions-, kontanthjælpsreformer vil ændre meget, de ramte vil blot ende i skilsmissegryden. Der i sin aktuelle udformning næppe er mindre lukrativ. Så længe der er rigeligt med sul på det ben, kan samfundets udgifter vanskeligt styres politisk. Med Danmarks tilslutning til den nye EU-pagt risikere vi at blive ramt dobbelt, fordi manglende budgetdisciplin vil udløse en dummebøde fra EU. Derfor er det heller ikke rigtigt, når det i bemærkningerne til lovforslaget nævnes, at forslaget ikke indeholder EU-retslige aspekter. Den primære familiepolitiske udfordring bør være at begrænse antallet af skilsmisser. Alle familieformer er netop ikke lige gode. Kommunerne er ved at knække sammen over byrden af anbragte børn, der for de flestes vedkommen kommer fra netop enlige mødre. Den udvikling kan under ingen omstændigheder fortsætte. For hver gang en ydende familie transformeres til mindst en nydende, vokser forsørgelseskravet på de familier der stadig yder. Når kvinder nu kan bestride selv de øverste ministerpostere, var det måske på tide at overlade fædre her i landet ansvaret for selv at forvalte deres forsørgeransvar? Det er vores erfaring at stridighederne forældre imellem, handler mindst lige så meget handler om de mange økonomiske tilskud, som de handler om børnene. Vi ser ofte et scenarium, hvor parterne i udgangspunktet skilles som gode venner og en fifty-fifty deleordning. Ofte betales der samtidig bidrag, som dog netop på grund af den ligelige forsørgelsesbyrde senere søges nedsat/ophævet. Det vil, især efter den seneste bidragsreform 21, sandsynligvis blive imødekommet. Det udløser ofte et ønske fra bopælsforælderen om at få samværet nedsat, så denne igen bliver bidragsberettiget. Det aktuelle lovforslag vil næppe ændre på dette mønster. Vi har kendskab til flere tilfælde, hvor familierådgivere inddrager de økonomiske vilkår i et samlet kompromis omkring forældremyndighed, samvær og bopæl. Vi anbefaler undertiden selv sådan en løsning i vores rådgivning. Men desværre er den slags aftaler ikke bindende, da de kan ophæves af myndighederne, såfremt aftalen skønnes åbenbart ubillig 24. I vore høringssvar til FAL07 skrev vi blandet andet; 18 åbner mulighed for at barnet opholder sig lige meget hos begge forældre, et forslag Familiens Forening kan bifalde, men vi kan forventer at se flere af den salgs konflikter[bidragskonflikter], og skal beklage at der ikke er mulighed for at træffe økonomisk bindende aftaler. Vold og overgreb Selvfølgelig bør man være særdeles opmærksomme på alle forældre, der øver vold mod deres børn. Det er flere gange i bemærkningerne fremhævet at selv påstande om vold eller overgreb mod barnet hos samværsforældre umiddelbart skal medføre øjeblikkelig indstilling af samværet. Valget er imidlertid, om man foretrækker at dømme én uskyldig for meget end en skyldig for lidt. Her bør det generelle retsprincip om at man er uskyldig indtil det modsatte er bevist også gælde, specielt da der kan forventes mange falske anklager, hvis samværet dermed kan ophæves. Hvis samværet omgående indstilles efter et postulat om vold, kan der forventes mange falske påstande om vold og overgreb. Det vil gøre det vanskeligt at gribe ind i de sager, hvor der faktisk er noget om snakken, fordi mange ressourcer bruges på de falske anklager. At der her igen foreslås forskellige institutioner og konsekvenser for henholdsvis den af forældrene barnet bor hos og den der har samvær er uacceptabelt, og næppe i overensstemmelse med 4. Opmærksomheden henledes på, at såvel vold som overgreb også kan foregå på barnets bopæl.

16 Side 16 af 17 Faktisk synes enlige mødre at være mere voldelige overfor børn end enlige fædre 25, hvorfor der bør sættes lige så meget fokus på en anmeldelse fra den der har samvær, hvis intentionen er, at komme volden til livs. Faktisk er stedforælder den allerstørste trussel for børn, og selvsagt er de stedforældre børnene tilbringer mest tid tæt på den største trussel 3. Familiens Forening anbefaler, at der gælder de samme kriterier med de samme konsekvenser i tilfælde af vold mod børn eller mistanke herom for begge forældre. Miljømæssige konsekvenser Forslagsstillerne finder ikke at forslaget har miljømæssige konsekvenser. I sin bog The war between the State and the Family laver forfatteren Patricia Morgan en beregning over henholdsvis kernefamilier og delte familiers energiforbrug. Hun finder at dele familier bruger 40 % mere energi end intakte 26. Der er helt oplagt miljømæssige fordele ved at deles om lys og varme. Måske kan varmeforbruget nedsættes yderligere, hvis man deler hinandens kropsvarme. Så det er næppe korrekt at der ikke er miljømæssige konsekvenser af forslaget Ligestillingsvurdering Lovforslaget indeholder ikke nogen ligestillingsvurdering. Det er en lidt nem måde at slippe for at kommenterer den omfattende kønsdiskrimination der netop ligger i forældreansvarsloven. Følgevirkningerne af at mødre i udgangspunktet tildeles forældremyndigheden, kan meget vel være årsagen til meget anden og langt mere omtalt kønsdiskrimination. De hænger jo på godt og ondt på ansvaret. Den relativt store andel af enlige mødre med kun et sparsomt økonomisk incitament til at forøge deres lønindkomst, fordi de reelt har en marginal skat på 76 % (se figur). I de almindelige bemærkninger til FAL07 hed det, at hensigten med loven er at der skabes størst mulig ligestilling mellem forældrene i deres ansvar for barnet. I de almindelige bemærkninger til ændringerne af retsplejeloven hed det at Lovforslaget skal således være med til at sikre, at forældrene i højere grad ligestilles i forbindelse med sager om forældemyndighed og samvær. [fremhævelser FF] I det aktuelle lovforslag, er der overhovedet ikke nogen ligestillingsambitioner. Her er ligestilling på trods af al snak om mainstreaming åbenbart ikke længere noget mål. Vi undres over, at man politisk kan tro, at man kan minimere konflikter ved at maksimere diskrimination. Men det er måske heller ikke det man vil? Med påvisningen af flere steder i loven, hvor hensynet til hvad der er bedst for barnet ( 4) overskygges af hensynet til moderen/bopælsforælderen, finder vi ikke forslaget kønspolitisk neutralt, og ej heller at det er udtryk for den størst mulige ligestilling mellem forældrene. Vi er to køn om at definere hvad det vil sige at være menneske. Det ene køn kan derfor ikke gøre sig til af at være et bedre eksemplar af arten end det andet. Specielt ikke når det handler om opdragelse af næste generation, hvor de to køn jo netop også er at finde. Det er påfaldende at man ikke her overvejer at indføre de kvoter på bopælsafgørelser, som der ellers tales meget om i så mange andre efter vores mening - minder relevante sammenhænge.

17 Demokrati og familiepolitik Side 17 af 17 Familiens Forenings 4 vores overordnede omkvæd, som det derfor ikke er nødvendigt at gentage i hver eneste anbefaling - hedder, at det at være en god far eller mor, altid bør trække i samme retning som det at være en god demokratisk samfundsborger. Desværre oplever flere og flere, at de er tvunget ud i et valg mellem deres egen forståelse af det at være en god far/mor og det at være en god samfundsborger. Det er for et hvert samfund et usundt dilemma at stille folk i. Læseren kan jo overveje hvordan han eller hun selv ville prioritere. Vi kan ikke kraftigt nok anbefale at man politisk fokusere på initiativer der kan begrænse antallet af skilsmisser og familieopløsninger. Det kan især ske på to måder. For det første at gøre det mindre forudsigeligt hvem af to velfungerende forælder der i tilfælde af skilsmisse får bopælsretten. For det andet at gøre det minder økonomisk lukrativt at være enlige forældre. De fleste børn vil nemlig hvis man spørger dem helst bo sammen med både deres far og mor. Kresten Lidegaard Formand 1. Jvf. Børnelovens 6 2. Betænkning når om børns retsstilling The Cindererella Effect. Parantal diskrimination against stepchildren Martin Daly & Margo Wilson Samfundsøkonomen nr. 4. maj Forældres pligter, børns rettigheder. Svend Danielsen Lov 387 af af 14/06/ stk 2. (forældremyndighedsloven) 6. Vejledning nr 11 af 15/02/2011 om særlig støtte til børn og unge og deres familier. 7. Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger. Ankestyrelsens praksisundersøgelse april Bekendtgørelse nr 905 af 28/09/2009 af lov om adoption 7 stk Vejledning nr af 27/09/2004 om behandling af samværssager (skærpede ændringskriterium) 10. Betænkning 1389 om Børns Forsørgelse. Justitsministeriets Børnelovsudvalg Tværministeriel arbejdsgruppe vedr. børns forsørgelse. Se T:FA Betænkning om Barnets perspektiv Justitsministeriet Forældreansvarsloven Lov nr. 499 af 6. juni 2007 om forældreansvar. 14. Politisk aftale om forslag til lov om forældreansvar. 15. Om skilsmissefædres omkostninger. 20-spørgsmål S Mia Falkenberg (DF) Spørgsmål om undersøgelse om delte familiers økonomi L 133 spørgsmål Om underholdspligt. 20-spørgsmål S Morten Messerschmidt (DF) Oversigt over eksisterende viden fra nyere undersøgelser af delte familie. SOU alm del Bilag /11/ Endelig besvarelse af spørgsmål nr. 221 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. januar Børns Familie. Anne Nærvig Petersen & Thomas M. Nielsen, Danmarks Statistik Vejledning nr af 11/1/2011 om børne- og ægtefællebidrag. 22. Delte familiers økonomi. Kresten Lidegaard Child Adjustment in Joint-Custody Versus Sole-Custody Arrangements: A Meta-Analytic Review Robert Bausermann Journal of Family Psychology, Vol. 16, No. 1, p , LBK nr. 352 af 15/05/ Opvækst hos fædre. En sammenligning af 3-5 årige børns opvækst hos fædre og mødre. Mogens Nygaard Christoffersen. Socialforskningsinstituttet The war between the State and the Family Patricia Morgan, Institute of Economic Affairs 2007.

Høringssvar til forslag om Lov om forældreansvar

Høringssvar til forslag om Lov om forældreansvar Høringssvar til lovforslag om forældreansvar Side 1 af 8 1. januar 2007 Høringssvar til forslag om Lov om forældreansvar Barnets tarv det bedste for barnet 4 omkvædet i loven - er en væsentlig og uundværlig

Læs mere

Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af børns forsørgelse (Regelforenklinger og effektiviseringer på børnebidragsområdet)

Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af børns forsørgelse (Regelforenklinger og effektiviseringer på børnebidragsområdet) Side 1 af 18 8. marts 2014 Til Social-, Børne-, Lige- & Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K familieret@sm.dk & bgn@sm.dk att Specialkonsulent Brian Gresell Nørgaard Familiens Forening

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

HØRINGSSVAR VEDR. LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORÆLDREMYNDIGHED OG SAMVÆR M.FL. (UDMØNTNING AF KOMMUNALREFORMEN PÅ DET FAMILIERETLIGE OMRÅDE)

HØRINGSSVAR VEDR. LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORÆLDREMYNDIGHED OG SAMVÆR M.FL. (UDMØNTNING AF KOMMUNALREFORMEN PÅ DET FAMILIERETLIGE OMRÅDE) Side 1 af 5 Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Familiestyrelsen Æbeløgade 1 2100 København Ø Att. Stine Marum Børnerådet 6. januar 2005 HØRINGSSVAR VEDR. LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORÆLDREMYNDIGHED

Læs mere

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Familieret J.nr. 2014-6376 mjo 15. september 2014. Udkast til Forslag.

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Familieret J.nr. 2014-6376 mjo 15. september 2014. Udkast til Forslag. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Familieret J.nr. 2014-6376 mjo 15. september 2014 Udkast til Forslag til Lov om ændring af forældreansvarsloven og retsplejeloven (Imødegåelse

Læs mere

Problematikker og FAQ vedr. Forældreansvarsloven

Problematikker og FAQ vedr. Forældreansvarsloven Baggrund Fælles forældremyndighed Det overordnede formål med indførelse af Forældreansvarsloven i januar 2007 var barnets bedste, og udgangspunktet blev herefter, at alle forældre skulle have fælles forældremyndighed

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af forældreansvarsloven og retsplejeloven

Forslag. Lov om ændring af forældreansvarsloven og retsplejeloven Lovforslag nr. L 103 Folketinget 2014-15 Fremsat den 17. december 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag til Lov om ændring af forældreansvarsloven

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014 Sag 137/2014 A (advokat Lone Falkenberg) mod B (selv) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Fogedretten i Roskilde den 10. april 2014 og af

Læs mere

A d v o k a t r å d e t

A d v o k a t r å d e t A d v o k a t r å d e t Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K familieret@sm.dk + bgn@sm.dk KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50

Læs mere

Statistik om forældreansvarslovens effekt i de sager, der behandles i statsforvaltningerne

Statistik om forældreansvarslovens effekt i de sager, der behandles i statsforvaltningerne J.nr.: 2010-7200-00008 Statistik om forældreansvarslovens effekt i de sager, der behandles i statsforvaltningerne 1. Baggrund Ved vedtagelsen af forældreansvarsloven, der trådte i kraft den 1. oktober

Læs mere

Viggo Bækgaard, Vamdrupvej 10E, 2610 Rødovre mail: vb@boernogsamvaer.dk tlf. 40 83 19 20

Viggo Bækgaard, Vamdrupvej 10E, 2610 Rødovre mail: vb@boernogsamvaer.dk tlf. 40 83 19 20 Viggo Bækgaard, Vamdrupvej 10E, 2610 Rødovre mail: vb@boernogsamvaer.dk tlf. 40 83 19 20 Social og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Rødovre, den 13. august 2015 pr. mail familieret@sm.dk

Læs mere

Bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v.

Bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. Bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. I medfør af 42 og 45, stk. 3, i forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1085 af 7. oktober 2014, som ændret ved 1 i lov nr. 270

Læs mere

Med barnet i centrum. Med barnet i centrum

Med barnet i centrum. Med barnet i centrum Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed,

Læs mere

KAPITEL 1. FORÆLDRENES BRUD

KAPITEL 1. FORÆLDRENES BRUD INDHOLD OM BOGEN 7 FORORD 11 LÆSEGUIDE 15 KAPITEL 1. FORÆLDRENES BRUD Indledning Den planlagte skilsmisse Den uventede skilsmisse Hvordan griber vi det an? Hvad skal vi sige, og hvad skal vi undlade at

Læs mere

Forslag til Forældreansvarslov 2012

Forslag til Forældreansvarslov 2012 Forslag til Forældreansvarslov 2012 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Indledende

Læs mere

STATISTIK OM FORÆLDREANSVARSLOVENS EFFEKT I DE SAGER, DER BEHANDLES I STATSFORVALTNNGERNE

STATISTIK OM FORÆLDREANSVARSLOVENS EFFEKT I DE SAGER, DER BEHANDLES I STATSFORVALTNNGERNE 2011 STATISTIK OM FORÆLDREANSVARSLOVENS EFFEKT I DE SAGER, DER BEHANDLES I STATSFORVALTNNGERNE OPLYSNINGER INDSAMLET I PERIODEN 1. FEBRUAR 2010 TIL 31. JANUAR 2011 INDHOLD 1. BAGGRUND 3 2. KORT OM STATISTIKKEN

Læs mere

Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret

Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Løn og Personale NOTAT 16-10-2012 Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret Forældreansvarsloven Forældreansvarsloven trådte i kraft

Læs mere

BØRN. i familie- og socialretten. nell rasmussen jane røhl

BØRN. i familie- og socialretten. nell rasmussen jane røhl BØRN i familie- og socialretten nell rasmussen jane røhl Børn i familie- og socialretten Nell Rasmussen og Jane Røhl Børn i familie- og socialretten Nyt Juridisk Forlag 2014 Nell Rasmussen og Jane Røhl

Læs mere

Naboens søn arver dig

Naboens søn arver dig Socialudvalget 2013-14 B 90 Bilag 1 Offentligt Til Socialudvalget I frustration over min magtesløse situation, og aktualiseret af den diskussion der i i foråret blev ført i pressen, tillader jeg mig hermed

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Skilsmissebarnets økonomi Et værktøj til forældres samarbejde

Skilsmissebarnets økonomi Et værktøj til forældres samarbejde Skilsmissebarnets økonomi Et værktøj til forældres samarbejde DetHeleBarn.dk Foto: Billeder af børn er taget af Simone Langsted Lüdeking Ophavsret: Alle rettigheder til materialet i denne e-guide tilhører

Læs mere

Samvær og Trivsel Til barnets bedste!

Samvær og Trivsel Til barnets bedste! Samvær og Trivsel Til barnets bedste! Indledning Ved et familieopbrud er der mange konsekvenser, både for børn og for voksne. I det forliste forhold er det vigtigste altid, at skabe stabilitet og tryghed

Læs mere

REGISTRERING AF DIT BARNS BOPÆL I CPR

REGISTRERING AF DIT BARNS BOPÆL I CPR REGISTRERING AF DIT BARNS BOPÆL I CPR Hvad gør Statsforvaltningen? Hvad gør Folkeregistret? Hvordan er proceduren i sager om registrering af børns bopæl? Hvilke konsekvenser har registreringen af barnets

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

BØRN I MIDTEN. Råd til forældre, der går fra hinanden FÆLLES BØRN. FÆLLES ANSVAR.

BØRN I MIDTEN. Råd til forældre, der går fra hinanden FÆLLES BØRN. FÆLLES ANSVAR. BØRN I MIDTEN Råd til forældre, der går fra hinanden FÆLLES BØRN. FÆLLES ANSVAR. 1 HVER TIL SIT HVAD MED BØRNENE? Når du og din partner går fra hinanden, er det vigtigt, at I får etableret en samværsordning,

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær

KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær MINISTERIET FOR FAMILIE- OG FORBRUGERANLIGGENDER FAMILIESTYRELSEN KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær Den 9. marts 2005 J.nr. 04-5014-00045 1. Baggrunden for nedsættelsen af udvalget

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Skal du. ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel

Skal du. ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel Skal du skilles? ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel Kom ordentligt videre Når I vælger at gå fra hinanden, skal du og din ægtefælle

Læs mere

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om forældremyndighed og samvær 1)

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om forældremyndighed og samvær 1) Nr. 228 15. marts 2007 Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om forældremyndighed og samvær 1) Kapitel 1 Forældremyndighed Kapitel 2 Samvær m. v. Kapitel 3 Arbejdsaftaler Kapitel 4 Midlertidige

Læs mere

Med barnet i centrum. Rigsombudsmanden på Færøerne

Med barnet i centrum. Rigsombudsmanden på Færøerne Rigsombudsmanden på Færøerne Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling 1 MED BARNET I CENTRUM Indhold Indledning....1

Læs mere

Bekendtgørelse af forældreansvarsloven

Bekendtgørelse af forældreansvarsloven LBK nr 1073 af 20/11/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. januar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social- og Integrationsmin., j. nr. 2012-7816 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

- Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige

- Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige - Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige At yde en form for kompensation for de fordele som gifte og samlevende har ved at være 2 om husstandens udgifter og gøremål: Det er navnlig en kompensation

Læs mere

Indhold INDLEDNING. 1 Familiestyrelsen iværksatte med midler fra satspuljen 1. januar 2007 en forsøgsordning med tværfaglige møder i

Indhold INDLEDNING. 1 Familiestyrelsen iværksatte med midler fra satspuljen 1. januar 2007 en forsøgsordning med tværfaglige møder i Indhold INDLEDNING... 1 MÅLGRUPPEN OG VISITERINGEN AF SAGER TIL DET SÆRLIGE SPOR... 2 KOMPETENCER OG SAGSOPLYSNING... 2 Et fælles mål barnets bedste... 2 Opsummering af en del af statsforvaltningens kompetencer...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. - i -

Indholdsfortegnelse. - i - udspil.mom:53: can t translate character code 229 to special character oa in transparent throughput udspil.mom:53: can t translate character code 229 to special character oa in transparent throughput udspil.mom:87:

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Hvad ethvert barn bør vide.

Hvad ethvert barn bør vide. Kvindens Hvem, Hvad, Hvor 1965: Hvad ethvert barn bør vide. Psykologparret Inge og Sten Hegeler udsendte i 1961 bogen Kærlighedens ABZ, som forargede mange danskere. I Kvindens Hvem, Hvad, Hvor fra 1965

Læs mere

Høringssvar fra Bedsteforældrene imod Forældreansvarsloven i forbindelse med revision af forældreansvarsloven december 2011.

Høringssvar fra Bedsteforældrene imod Forældreansvarsloven i forbindelse med revision af forældreansvarsloven december 2011. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 126 Offentligt Høringssvar fra Bedsteforældrene imod Forældreansvarsloven i forbindelse med revision af forældreansvarsloven december 2011. Indledende bemærkninger

Læs mere

Det er kommunens ansvar at implementere og administrere de reformer og regler, som Folketinget har besluttet.

Det er kommunens ansvar at implementere og administrere de reformer og regler, som Folketinget har besluttet. Notat Vedrørende: på spørgsmål til byrådets åbne spørgetid den 5. september vedr. kontanthjælpsloft Sagsnavn: Spørgsmål til byrådets åbne spørgetid den 5. september 2016 fra Lisbeth Sand vedr. kontanthjælpsloft

Læs mere

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg Folketingets Social- og Indenrigsudvalg Sagsnr. 2015-6977 Doknr. 270240 Dato 21-10-2015 Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 24.september 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 97 (alm. del) til

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige, der modtager folkepension og førtidspension HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MODTAGER AF FOLKEPENSION ELLER FØRTIDSPENSION? Som modtager af sociale ydelser

Læs mere

Anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven

Anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven Social- og Indenrigsministeriet Kontor for Familieret J.nr. 2015-6196 / lth 8. februar 2016 UDKAST Anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

SKAl du SKilleS? ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel

SKAl du SKilleS? ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel SKAl du SKilleS? ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen et netværk til forskel Kom ordentligt videre Når I vælger at gå fra hinanden, skal du og din ægtefælle

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Europarådet. Resolution for børn og fædre, fredag den 2. oktober 2015

Europarådet. Resolution for børn og fædre, fredag den 2. oktober 2015 Europarådet Resolution for børn og fædre, fredag den 2. oktober 2015 Lige rettigheder for begge forældre og samme informering Afskaffelse af forskelle i lovgivningen i forhold til familieformer og ægteskabelig

Læs mere

For mange børn går alene med skilsmisse-tanker

For mange børn går alene med skilsmisse-tanker For mange børn går alene med skilsmisse-tanker 15 pct. af de børn, der gennemlever en skilsmisse, taler slet ikke med nogen i forbindelse med forløbet. Det viser en ny stor undersøgelse blandt 1.018 danskere,

Læs mere

SEPTEMBER 2016 ÉT SYSTEM FOR SKILSMISSE FAMILIER

SEPTEMBER 2016 ÉT SYSTEM FOR SKILSMISSE FAMILIER SEPTEMBER 2016 ÉT SYSTEM FOR SKILSMISSE FAMILIER Min vision er, at skilte familier kun skal møde ét system. Her skal der være regler, der er til at forstå. Vi kan ikke acceptere, at samme sag skal behandles

Læs mere

Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 6 Offentligt

Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 6 Offentligt Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 6 Offentligt PRESSEMEDDELELSE Foreningen Far har indleveret FN rapport om menneskerettighederne for børn og fædre i Danmark med 24 anbefalinger. 1.2 millioner

Læs mere

Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling

Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling Børns retsstilling og ret til begge forældre 1. Der er efter Dansk Kvindesamfunds opfattelse ved at ske

Læs mere

Formueforvaltning for børn og voksne under værgemål

Formueforvaltning for børn og voksne under værgemål - 1 Formueforvaltning for børn og voksne under værgemål Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Forvaltningen af umyndiges midler er et retsområde, som de fleste personer møder på et tidspunkt i

Læs mere

Forord. Anita Plesner Björk

Forord. Anita Plesner Björk Forord Forord Forord I 2013 fandt der 18.858 skilsmisser sted i Danmark. I 2014 var tallet steget til 19.387. Det er det højeste antal skilsmisser, der nogensinde har været i Danmark på et år. Tallet er

Læs mere

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje.

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. 20. maj 2008 Det fremgik endvidere af akterne at der mens plejefamilien havde A boende

Læs mere

børn og skilsmisse Sådan kommer du godt videre som ny familie, når beslutningen er taget.

børn og skilsmisse Sådan kommer du godt videre som ny familie, når beslutningen er taget. Inkl. skilsmisseguide med 22 gode råd Gratis e-bog om børn og skilsmisse Sådan kommer du godt videre som ny familie, når beslutningen er taget. Udgivet af Institut for Krisehåndtering i samarbejde med

Læs mere

Børnelov. Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen

Børnelov. Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen Børnelov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Bidrag til arbejdet i Udvalget om øremærket barsel Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Kommissoriet for udvalget om øremærkning af barsel indeholder

Læs mere

Resume af anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven

Resume af anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 17 Offentligt Social-, Børne- og Integrationsministeriet Familieret J.nr. 2012-5209 / lth 11. november 2013 UDKAST Resume af anordning om ikrafttræden for Grønland

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk T E L E F O N D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0 5 M A F @ H U M A N R I G

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13

Forslag. Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13 Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 4. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 10. oktober 2014. Bekendtgørelse af børneloven. 7. oktober 2014. Nr. 1097.

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 10. oktober 2014. Bekendtgørelse af børneloven. 7. oktober 2014. Nr. 1097. Lovtidende A 2014 Udgivet den 10. oktober 2014 7. oktober 2014. Nr. 1097. Bekendtgørelse af børneloven Herved bekendtgøres børneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 18 af 10. januar 2014, med de ændringer,

Læs mere

Høringssvar fra Bedsteforældrene imod Forældreansvarsloven i forbindelse med revision af forældreansvarsloven december 2011.

Høringssvar fra Bedsteforældrene imod Forældreansvarsloven i forbindelse med revision af forældreansvarsloven december 2011. Høringssvar fra Bedsteforældrene imod Forældreansvarsloven i forbindelse med revision af forældreansvarsloven december 2011. Indledende bemærkninger Vi fra Bedsteforældrene imod forældreansvarsloven takker

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v.

Udkast til bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Familieret J.nr. 2014-5752 krkk 8. oktober 2014 Udkast til bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. I medfør

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Forslag. Lov om forældreansvar

Forslag. Lov om forældreansvar Fremsat den {FREMSAT} af Ministeren for familie- og forbrugeranliggender Forslag til Lov om forældreansvar Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning...

Læs mere

Indhold. 1. Hvad er en værge? 2. Hvornår kan der være behov for en værge? 3. Hvem kan få beskikket en værge

Indhold. 1. Hvad er en værge? 2. Hvornår kan der være behov for en værge? 3. Hvem kan få beskikket en værge Værgemål Indhold 1. Hvad er en værge 2. Hvornår kan der være behov for en værge? 3. Hvem kan få beskikket en værge? 4. Former for værgemål: 5. Hvem kan ansøge om iværksættelse af værgemål 6. Hvem træffer

Læs mere

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele

Læs mere

BØRNERÅDETS SYNSPUNKTER VEDR. REGERINGENS FAMILIEPOLITISKE REDEGØRELSE

BØRNERÅDETS SYNSPUNKTER VEDR. REGERINGENS FAMILIEPOLITISKE REDEGØRELSE Side 1 af 5 Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Stormgade 2-6 1470 København K 16. januar 2006 BØRNERÅDETS SYNSPUNKTER VEDR. REGERINGENS FAMILIEPOLITISKE REDEGØRELSE Jeg skal hermed takke

Læs mere

Høringssvar til Forældreansvarsloven

Høringssvar til Forældreansvarsloven 2012 Høringssvar til Forældreansvarsloven Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre Valgårdsvej 4 2500 Valby 01-01-2012 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Politisk aftale...3 Fælles forældremyndighed...3

Læs mere

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET Vedtaget af DSF s levevilkårsudvalg d. 1. december 2013 Dette notat beskriver nogle af de problemer og barrierer studerende med børn møder i SUsystemet samt DSF

Læs mere

Att.: Familiestyrelsen Vedrørende j.nr.: 2010-7301-00033 D. 13.12.2011. Børnerådet takker for det fremsendte høringsmateriale

Att.: Familiestyrelsen Vedrørende j.nr.: 2010-7301-00033 D. 13.12.2011. Børnerådet takker for det fremsendte høringsmateriale Familiestyrelsen Kristineberg 6 2100 København Ø HØRINGSSVAR VEDRØRENDE FAMILIESTYRELSENS RAPPORT OM EVALUERINGEN AF FORÆLDREANSVARSLOVEN Att.: Familiestyrelsen Vedrørende j.nr.: 2010-7301-00033 D. 13.12.2011

Læs mere

Tilføjelser til bogen om samvær

Tilføjelser til bogen om samvær nægter at tro på at de ikke kan snakke sig til en rimelig ordning. 3 Tag selv Den sidste mulighed er at tage selv. Faktisk lægger forældreansvarsloven også op til, at forældrene selv skal finde ud af det.

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og retsplejeloven (imødegåelse af samarbejdschikane m.v.).

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og retsplejeloven (imødegåelse af samarbejdschikane m.v.). Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og retsplejeloven (imødegåelse

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

Det svære liv i en sportstaske

Det svære liv i en sportstaske Det svære liv i en sportstaske Konference: "Når man skal dele ansvaret for et barn Christiansborg, den 31. marts 2011 Formand Peter Albæk, Børns Vilkår Hvordan deler man et barn? Svært at bo to steder

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv.

Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv. Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv. 1. Indledende bemærkninger Børns Vilkår er meget positive overfor lovforslagets overordnede

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

MDCC Management Development, Coaching & Strategic Communication

MDCC Management Development, Coaching & Strategic Communication Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 252 Offentligt MDCC En kort causerende indledning til de problemstillinger, der eksisterer i sammenhæng med skilsmisse og forældremyndighed i Danmark. Hvorfor drikker

Læs mere

Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning

Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde

Læs mere

Det værste ved skilsmisse er børnenes reaktion

Det værste ved skilsmisse er børnenes reaktion Det værste ved skilsmisse er børnenes reaktion Det værste i forbindelse med en skilsmisse er at se børnene blive påvirket af familiebruddet. Det mener et flertal af de danske forældre, der er gået fra

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far.

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Barnets Far krævede abort, da jeg blev gravid og blev meget vred, da jeg ikke

Læs mere

Orientering vedrørende folkeregistrering 2012/2. Ændring af CPR-loven med virkning fra den 1. januar 2013

Orientering vedrørende folkeregistrering 2012/2. Ændring af CPR-loven med virkning fra den 1. januar 2013 Til samtlige kommuner Fremsendt pr. e-mail IT og CPR Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Telefon 72 28 24 00 cpr@cpr.dk www.cpr.dk Sagsnr. 2012-02975 Orientering vedrørende folkeregistrering 2012/2 Doknr.

Læs mere

2011/1 LSF 157 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016. Forslag. til. (Ændringer som følge af evalueringen af forældreansvarsloven)

2011/1 LSF 157 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016. Forslag. til. (Ændringer som følge af evalueringen af forældreansvarsloven) 2011/1 LSF 157 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Social- og Integrationsministeriet Journalnummer: Social- og Integrationsmin., j.nr. 2012-1887 Fremsat den 13. april 2012 af social- og

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen

Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K 1. marts 2011 Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen er bristet Mindretallet i Offentlighedskommissionen

Læs mere

1. Hvad er en værge? 2. Hvornår kan der være brug for en værge?

1. Hvad er en værge? 2. Hvornår kan der være brug for en værge? Værgemål Pjecen indeholder: 1. Hvad er en værge? 2. Hvornår kan der være brug for en værge? 3. Hvem kan få en værge? 4. Former for værgemål A. Personlige og/eller økonomiske forhold, værgemålslovens 5

Læs mere

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty ARTIKEL Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty Christina Copty Terapi mail@christinacopty.dk telefon 31662993 N ogle mennesker fordømmer ægtepar, der vælger skilsmisse,

Læs mere

Retssikkerhedsmæssige knaster i egeringens lovforslag til genoprettelse af fejlbehæftede ejendomsvurderinger

Retssikkerhedsmæssige knaster i egeringens lovforslag til genoprettelse af fejlbehæftede ejendomsvurderinger Retssikkerhedsmæssige knaster i egeringens lovforslag til genoprettelse af fejlbehæftede ejendomsvurderinger Regeringen har fremsat et nyt lovforslag - forslag til lov om ændring af lov om vurdering af

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Udarbejdet af: Fagchef Jørgen Kyed Dato: 1. januar 2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Kontrolgruppen. Årsberetning 2012

Kontrolgruppen. Årsberetning 2012 Kontrolgruppen Årsberetning 2012 Indhold: 1. Sager behandlet i kontrolgruppen, afgørelser samt klager over afgørelser. 2. Økonomisk opgørelse over kontrolgruppens arbejde. 3. Redegørelse om vurderingen

Læs mere

Resume af anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven

Resume af anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven Grønlandsudvalget 2015-16 L 35 Bilag 1 Offentligt Social- og Indenrigsministeriet Kontor for Familier J.nr. 2015-6196 / lth 29. september 2015 UDKAST Resume af anordning om ikrafttræden for Grønland af

Læs mere

Klage over Frederikshavn kommunes ulovlige håndtering af afgørelser om samliv ifølge aktivlovens 2b

Klage over Frederikshavn kommunes ulovlige håndtering af afgørelser om samliv ifølge aktivlovens 2b Fra: ulf harbo [mailto:ulfbaldrian@hotmail.com] Sendt: 7. maj 2015 16:04 Til: Tilsynet Emne: Klage over Frederikshavn kommunes ulovlige håndtering af afgørelser om samliv ifølge aktivlovens 2b Klage over

Læs mere