Generelle diagnostiske kriterier for en personlighedsforstyrrelse
|
|
- Børge Axelsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Generelle diagnostiske kriterier for en personlighedsforstyrrelse Et vedvarende mønster af indre oplevelse og adfærd, der afviger markant fra forventningerne i individets kultur. Mønsteret manifesterer sig på to eller flere af de følgende områder: (1) Tænkning (måder at opleve og fortolke sig selv, andre og begivenheder) (2) Følelsesliv (typer, intensitet, stabilitet) (3) Mellemmenneskelige forhold. (4) Impulskontrol B. Det vedvarende mønster er ufleksibelt og går på tværs af personlige og sociale situationer. C. Der er betydeligt ubehag eller alvorlige problemer i social funktion, beskæftigelse eller andre vigtige områder af funktion forbundet med mønsteret. D. Mønsteret er stabilt og langvarigt, og dets begyndelse kan spores tilbage til pubertet eller tidligt voksenliv. E. Mønsteret kan ikke bedre forklares som en manifestation eller konsekvens af en anden psykisk lidelse. F. Mønsteret er ikke direkte forårsaget af stofbrug, medicinering eller en fysisk lidelse (eksempelvis en hjerneskade). Personlighedsforstyrrelser: Cluster A: Paranoid Schizoid Schizotypal Cluster B: Antisocial Borderline Histrionisk Narcissistisk Cluster C: Undgående Dependent Tvangspræget
2 Paranoid personlighed En vedvarende mistillid og mistænksomhed overfor andre, hvis motiver tolkes som ondsindede. Mønsteret er begyndt tidligt i voksenlivet og er til stede i forskellige sammenhænge, som indikeret af fire eller flere af følgende kriterier: (1) Har mistanke om at andre udnytter, skader eller bedrager ham eller hende, uden tilstrækkelig objektivt grundlag. (2) Er optaget af tvivl om venner eller bekendtes pålidelighed eller loyalitet. (3) Er tilbageholdende i forhold til at betro sig til andre, på grund af frygt for at informationen vil blive brugt imod ham eller hende (4) Læser skjulte nedværdigende eller truende budskaber i situationer (5) Bærer nag (6) Oplever angreb på egen person eller eget rygte, der ikke er forståelige for andre, og er hurtig til at reagere vredt eller med et modangreb. (7) Har gentagne mistanker om partners utroskab Schizoid personlighed. Et vedvarende mønster af afsondrethed fra sociale relationer, og et begrænset sæt af udtryk for følelser i interpersonelle relationer, indikeret ved fire eller flere af følgende: (1) Har hverken lyst til eller nyder nære forhold til andre, inklusive det at være del af en familie. (2) Vælger næsten altid at udføre aktiviteter alene. (3) Har lidt om overhovedet nogen interesse i sex med en anden person (4) Nyder få, om overhovedet nogen aktiviteter (5) Mangler tætte venner eller nogen at tale med, ud over eventuelt den nærmeste familie (6) Virker ligeglad med ros eller kritik fra andre (7) Viser emotionel kulde, afsondrethed eller flad affekt. Schizotypisk personlighed Et vedvarende mønster af social og interpersonel mangel markeret af akut ubehag ved, og reduceret evne til, nære relationer, sammen med kognitive og perceptuelle forvrængninger og excentrisk adfærd, indikeret ved fem eller flere af følgende (1) Ideer om at begivenheder eller andres udsagn henviser til personen selv, dennes familie eller lignende (2) Sære forestillinger eller magisk tænkning som virker ind på adfærden, og afviger fra kulturelle eller subkulturelle normer (3) Usædvanlige perceptuelle oplevelser eller kropslige hallucinationer (4) Sær tænkning og tale (eksempelvis vag, omstændelig, metaforisk, eller stereotyp) (5) Mistænksomhed eller paranoid tænkning (6) Upassende eller begrænsede følelsesudtryk (griner eksempelvis ved begravelser, eller bliver rasende over de mærkeligste ting) (7) Adfærd eller fremtoning, der er sær, excentrisk eller mærkelig (8) Mangler nære venner eller nogen at betro sig til, andre end den nærmeste familie (9) Stærk social angst, der ikke bedres selv om man lærer mennesker at kende, associeret med paranoid frygt, snarere end negative selvevalueringer
3 Antisocial personlighed. Mangel på accept af andres rettigheder siden 15-årsalderen, som demonstreret af 3 eller flere af de følgende: (1) Mangel på accept af sociale normer, som dokumenteret i gentagen adfærd, der kan føre til arrest. (2) Bedrageriskhed, gentagne løgn, brug af aliaser, eller bedrag af andre for profit eller fornøjelse. (3) Impulsivitet eller problemer med at planlægge fremtiden (4) Irritabilitet og aggressivitet, som kommer til udtryk i fysiske slagsmål eller overfald. (5) Hensynsløshed med hensyn til egen eller andres sikkerhed (6) Vedvarende uansvarlighed, som viser sig i manglende evne til at passe arbejde eller overholde finansielle forpligtelser (7) Mangel på evne til at føle anger og rationalisering af den smerte, man påfører andre Diagnosen kan kun stilles, hvis der er indikation for, at der har været alvorlige adfærdsproblemer fra barndommen før det fyldte 15. år (typisk kriminalitet af den ene eller anden art, gentagne løgne, skoleproblemer, og så videre). Borderline personlighed. Ustabilitet i interpersonelle relationer, selvbillede og følelsesliv, og stærk impulsivitet, som demonstreret i 5 eller flere af følgende. (1) hektiske forsøg på at undgå virkelig eller forestillede trusler om at blive forladt (inkluder ikke selvmordsforsøg eller selvlemlæstelse, som er dækket under punkt 5) (2) Et mønster af ustabile og intense relationer, karakteriseret af skift mellem ekstrem idealisering og devaluering. (3) Identitetsforstyrrelser: stærkt og vedvarende ustabilt selvbillede eller selvfølelse. (4) Impulsivitet på mindst to områder, der er potentielt selvskadelige (f.eks. forbrug, sex, stofbrug, trafik, mad - inkluder ikke selvmordsforsøg eller selvmutilation). (5) Gentagne selvmordsforsøg, trusler eller selvbeskadigende adfærd. (6) Følelsesmæssig ustabilitet på grund af stærke følelsesreaktioner (f.eks. intens episodisk dysfori, irritabilitet eller angst, som regel kun varende nogle få timer, og sjældent mere end nogle få dage). (7) Kronisk tomhedsfølelse (8) Upassende, intens vrede eller problemer med at kontrollere vrede (f.eks. hyppige hidsighedsanfald, konstant vrede, tilbagevendende fysiske slagsmål) (9) Forbigående, stressrelaterede paranoide forestillinger, eller svære dissociative symptomer Histrionisk personlighed. Overdrevne følelsesudtryk og opmærksomhedssøgning, som indikeret af fire eller flere af følgende: (1) bryder sig ikke om situationer, hvor han eller hun ikke er centrum for opmærksomheden (2) Interaktion med andre er ofte præget af upassende seksuelt forførende eller provokerende adfærd (3) Udtryk for følelser skifter hurtigt, og følelser forekommer hule. (4) Bruger vedvarende sin fysiske fremtoning til at drage opmærksomheden hen imod sig (5) Har en måde at tale på, der er vag og impressionistisk, og mangler detaljer (6) Teatralsk og dramatisk i sine følelsesudtryk (7) Bliver let påvirket af andre og omstændigheder (8) Anser relationer for at være mere intime, end de virkelig er
4 Narcissistisk personlighed. Grandiositet (i fantasi eller virkelighed), behov for beundring, mangel på empati, som viser sig i fem eller flere af følgende: (1) En grandios fornemmelse af at være vigtig (overdriver præstationer eller talenter, forventer at blive anset for overlegen) (2) Er optaget af fantasier om ubegrænset succes, magt, ekvilibrisme, skønhed eller ideel kærlighed. (3) Tror at han eller hun er speciel og unik, og kun kan forstås af andre specielle høj-status personer (eller institutioner) (4) Forventer andres beundring (5) Har en fornemmelse af at have ret til ting, urimelige forventninger om specielt favorable vilkår eller automatisk opfyldelse af hans eller hendes krav. (6) Udnytter andre til at nå egne mål (7) Mangler empati er uvillig til at anerkende eller identificere andres følelser og behov (8) Ofte misundelig på andre, eller tror at andre er misundelig på ham eller hende (9) Udviser arrogant eller storsnudet adfærd eller holdning Undgående personlighed. Et vedvarende mønster af social hæmmethed, følelse af utilstrækkelighed og stærk følsomhed overfor kritik, som viser sig i mindst fire af følgende: (1) Undgår beskæftigelse, der involverer kontakt med andre, af angst for kritik, misbilligelse eller afvisning. (2) Er uvillig til at involvere sig med mennesker, hvis ikke han eller hun er sikker på at de vil kunne lide ham (3) Begrænser sig selv i nære relationer, af frygt for at blive latterliggjort eller ydmyget (4) Er optaget af at blive kritiseret eller afvist i sociale situationer. (5) Er hæmmet i nye interpersonelle situationer på grund af utilstrækkelighedsfølelse (6) Ser sig selv som socialt uduelig, utiltrækkende eller underlegen i forhold til andre. (7) Er usædvanligt tilbageholdende med at tage personlige risici eller gå i gang med nye aktiviteter, af frygt for at gøre noget pinligt Dependent personlighed Underlegen og klæbende adfærd og frygt for adskillelse, som indikeres af fem eller flere af følgende: (1) Problemer med at træffe beslutninger i hverdagen uden en stor mængde råd og støtte fra andre (2) Behøver andre til at påtage sig ansvaret for de fleste større områder i livet (3) Har problemer med at udtrykke uenighed med andre, af frygt for at miste støtte eller accept (Inkluder ikke frygt for hævn) (4) Har svært ved at gå i gang med at gøre ting på egen hånd på grund af manglende selvtillid med hensyn til dømmekraft og evner, snarere end på grund af mangel på motivation og energi (5) Går langt for at få omsorg og støtte fra andre, endda så vidt at gøre ting, der er ubehagelige (6) Føler sig dårligt tilpas eller hjælpeløs, når han eller hun er alene, på grund af frygt for ikke at kunne klare sig selv (7) Søger straks nye relationer som kilde til omsorg og støtte, når et forhold ender (8) Er urealistisk optaget af frygt for at blive forladt og skulle klare sig selv.
5 Tvangspræget personlighed. Ordenssans, perfektionisme og mental og interpersonel kontrol, på bekostning af fleksibilitet, åbenhed, og effektivitet, som viser sig i mindst fire af følgende: (1) Optagethed med detaljer, regler, lister, orden, organisering, i en sådan grad at det overordnede mål med aktiviteten fortoner sig (2) Udviser perfektionisme der forhindrer at opgaven bliver fuldført (er eksempelvis ikke i stand til at færdiggøre et projekt, på grund af egne overdrevent strikte standarder ikke er opfyldt) (3) Er overdrevent optaget af arbejde og produktivitet, på bekostning af fritidsaktiviteter og venskaber (uden at dette kan forklares med et åbenlyst økonomisk behov) (4) Er overdrevent samvittighedsfuld og ufleksibel om emner som moral, etik eller værdier, ud over hvad der kan forklares ved kulturel eller religiøs identitet (5) Kan ikke smide udslidte eller værdiløse ting ud, selv når de ikke har nogen sentimentalitetsværdi (6) Vil nødig delegere opgaver videre eller arbejde sammen med andre, med mindre de accepterer præcis hans eller hendes måde at gøre tingene på (7) Stærk tilbageholdenhed med at bruge penge, ud fra forestillinger om at penge skal gemmes til fremtidige katastrofer (8) Rigid og stædig
Selvet som begreb. Og hvordan forholder det sig til vores forståelse af personlighedsforstyrrelser?
Selvet som begreb Og hvordan forholder det sig til vores forståelse af personlighedsforstyrrelser? En psykisk struktur mellem neurosen og psykosen, som har vanskeligheder med at etablere og fastholde
Læs mereDiagnosticering og behandling af borderline
Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Per Sørensen, Centerchef Diagnosticering og behandling af borderline Hvad har vi lært, hvad fungerer, hvad er virkeligheden? 1 Psykiatri Ståsted og forståelse
Læs merePersonlighedsforstyrrelse. i et psykiatrisk perspektiv. Morten Kjølbye Borderline Konference 1. Diagnosticering - perspektiver og udfordringer
Diagnosticering - perspektiver og udfordringer Konference om borderline København 7. februar 2017 Psykiatrien i Nordjylland Morten Kjølbye Uddannelseskoordinerende overlæge Psykiatrien i Region Nordjylland
Læs merePersonlighedsforstyrrelser. v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych
Personlighedsforstyrrelser v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych Kort præsentation Program Personlighed og personlighedsforstyrrelse Diagnostiske kriterier Generelt Emotionel Ustabil Personlighedsforstyrrelse
Læs merePersonlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning
Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri
Læs mereUdarbejdet af Gitte Rohr og AMJ
Personlighedsforstyrrelser Fysioterapeutuddannelsen Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Personlighedsforstyrrelser Et spektrum af tilstande, der er i grænsefladen mellem det normal og det sygelige
Læs mereMødet med mennesker med borderline
Mødet med mennesker med borderline - Emotionel ustabil personlighedsstruktur af borderline type Psykiatridage 2017 VELKOMST OG PRÆSENTATION AF PSYKIATRIFONDEN DET STORE SPØRGSMÅL Hvad er god praksis når
Læs merePsykinfoarrangement. Psykoterapeuter: Kirsti H. Andersen og Lone Thygesen
Psykinfoarrangement Psykoterapeuter: Kirsti H. Andersen og Lone Thygesen Program Velkomst og præsentation. Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse, med særligt fokus på den ængstelig evasive
Læs merePsykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG
Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Lær din psyke at kende: dine tanker, følelser,
Læs mereHvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse?
Dagsorden 1. Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse 2. Hvordan diagnosticerer man en personlighedsforstyrrelse 3. Hvad er årsagerne til at man udvikler en personlighedsforstyrrelse med
Læs mereZAN-BPD. Zanarini Rating Scale for Borderline Personality Disorder
Zanarini Rating Scale for Borderline Personality Disorder Institut for PersonlighedsTeori og Psykopatologi og Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland Zanarini Rating Scale for Borderline Personality
Læs mereDIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016
DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 AGENDA PTSD og borderline Min Plan Veteranstrategi i Randers Kommune PTSD OG BORDERLINE PTSD Post traumatisk belastningsreaktion (Post Traumatic Stress Disorder.)
Læs merePersonlighedsforstyrrede patienter i almen praksis
Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser
Læs merePersonlighedsforstyrrelser. Møde med praktiserende læger den 9/ Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2. Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense
Personlighedsforstyrrelser Møde med praktiserende læger den 9/11-2016 Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2 Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense 1 Personlighed..Personlighed refererer til en integration
Læs mereKognitiv teori og metode modul 2. Omstrukturering. Ved psykolog Anne Dorthe Hasholt
Kognitiv teori og metode modul 2 Omstrukturering Ved psykolog Anne Dorthe Hasholt Kognitiv ramme Tanke Adfærd Følelse Krop 1 Den kognitive personlighedsmodel Arv Miljø Skemata Leveregler Kritisk situation
Læs merePersonlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved
Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved Program Hvad er emotionelt ustabil personlighedsstruktur
Læs mereAUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER
AUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? SIMON KRATHOLM ANKJÆRGAARD JOURNALIST, FORFATTER OG PÅRØRENDE HVEM ER JEG
Læs mereFORSTYRRELSER AF PERSONLIGHEDSSTRUKTUREN
FORSTYRRELSER AF PERSONLIGHEDSSTRUKTUREN Stine Malene Kliem Speciallæge i psykiatri Professor, overlæge Elsebeth Stenager Psykiatrisk Afdeling Odense PERSONLIGHEDEN Bestemte egenskaber som kommer til udtryk
Læs mereSIPP-118. Spørgeskema om Personlighed. Navn: Dato: Alder:
SIPP-118 Spørgeskema om Personlighed Navn: Dato: Alder: Bemærk Spørgeskemaet angår de sidste 3 måneder. Det er din egen opfattelse, der gælder, ikke andres. Det er vigtigt at læse spørgsmålene grundigt,
Læs mereBorderline og dyssocial Personlighedsforstyrrelse
og dyssocial Personlighedsforstyrrelse Risskov 7. oktober 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De psykiatriske specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Disposition Personlighed
Læs mereBorderline og identitetsforstyrrelser
Borderline og identitetsforstyrrelser v/prof Carsten René Jørgensen Vejle, Juni 2017 Punktnedslag i senmoderne kultur identiteten i centrum Hvad er identitet fire niveauer af identitet Identitetsdiffusion
Læs mereDIP-Q. DSM-IV & ICD-10 Personality Questionnaire
DIP-Q DSM-IV & ICD-10 Personality Questionnaire Instruktioner. Dette spørgeskema handler om, hvordan du i almindelighed er som menneske, det vil sige, hvordan du normalt plejer at gøre, tænke og føle.
Læs mereUndervisning Speciallæger almen medicin 2016
Undervisning Speciallæger almen medicin 2016 Leder, overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Angst og Personlighedsforstyrrelser, Afdeling Q Århus Universitetshospital,
Læs merePersonlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis. Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog
Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog Hvad skal vi nå? Mistanke om forstyrret personlighedsstruktur De reelle kriterier i
Læs mereSELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.
PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til
Læs mereHvordan ser en pædofil ud?
Hvordan ser en pædofil ud? Psykolog Kuno Sørensen Oplæg ved konferencen DEN STØRSTE FRYGT Januar 2014 Seksuelle overgreb Når børn og unge bliver involveret i seksuelle aktiviteter, som de, på grund af
Læs mereInformation om PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER hos voksne
Information om PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER hos voksne Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en personlighedsforstyrrelse? 04 Kendetegn 07 Hvorfor får nogle en personlighedsforstyrrelse?
Læs mereNormalbegrebet. Håndtering af særligt udfordrende patienter herunder patienter med psykiske lidelser
Forårets undervisning D. 4/2 11, kl. 08.00 12.00: Opsamling på evaluering, planlægning af forårets undervisning + gruppedynamikker, kommunikation og konflikthåndtering i behandlergrupper. D. 9/2 11, kl.
Læs mereNår autismen ikke er alene
Når autismen ikke er alene Psyk-Info temaaften d. 20. marts 2018 Psykolog Sine Kjeldsen og pædagogisk konsulent Anne Pind, Autismefokus Program Autisme og komorbiditet Angst OCD Psykotiske tilstande Opmærksomhedsforstyrrelser
Læs mereNår autismen ikke er alene
Når autismen ikke er alene Psyk-Info temaaften d. 30. oktober 2017 Psykolog Sine Kjeldsen og pædagogisk konsulent Anne Pind, Autismefokus Program Autisme og komorbiditet Angst OCD Psykotiske tilstande
Læs merePersonlighedsforstyrrelser
Personlighedsforstyrrelser Hvor går grænsen,l det sygelige? De forskellige personlighedstyper Diagnos,k og klassifika,on Effekten af forskellig behandling Anders Christensen overlæge Psykoterapeu,sk Team
Læs merePersonlighedstyper. Baseret på MCMI-III og Disorders of Personality af Millon, 3rd ed.
Personlighedstyper Baseret på MCMI-III og Disorders of Personality af Millon, 3rd ed. Ophav At dømme efter livs-fortællinger: Utryghed, herunder Uønskethed Oftest fra tidlig barndom og i store mængder:
Læs mereWorkshop 12 Udviklingsforstyrrelser Peter Rodney. Udviklingshæmning, relationsforstyrrelser og borderlinelignende personlighedsforstyrrelser.
Workshop 12 Udviklingsforstyrrelser Peter Rodney Udviklingshæmning, relationsforstyrrelser og borderlinelignende personlighedsforstyrrelser. Udviklingsforstyrrelser Personen med handicap Personlighed Identitet
Læs merePersonlighed, stress og depression
Personlighed, stress og depression Erik Simonsen Forskningschef, overlæge Professor, Ph.d. Dr. h. c. Psykiatrisk Forskningsenhed Roskilde Region Sjælland Roskilde Universitet & Københavns Universitet Aftenens
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs merePiger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte
Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Den psykiatriske vurdering af børn og unge bør rutinemæssigt inkludere
Læs mereKriser i ægteskabet. Ordsp. 27, 17. Jern slibes til med jern, det ene menneske sliber det andet til.
Kriser i ægteskabet Ordsp. 27, 17. Jern slibes til med jern, det ene menneske sliber det andet til. Konflikter Naturlig konsekvens af et ægteskab Vi valgte nemlig vores modsætning Naturlig konsekvens af
Læs mereADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud
ADHD et liv i kaos Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud v. Psykolog Anette Ulrik og Dorthe Wulff Kelstrup www.socialmedicin.rm.dk
Læs mereBorderline forstået som mentaliseringssvigt
Borderline forstået som mentaliseringssvigt PsykInfo Af specialsygeplejerske i psykiatri Nadine Benike PsykInfo Den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser er borderline. Det er
Læs mereAlternativ til vold.
Alternativ til vold www.atv-roskilde.dk Forskellige former for vold Fysisk vold Psykisk vold Seksuel vold Materiel vold Kontrollerende adfærd Fysisk vold Fysisk mishandling er enhver form for fysisk handling
Læs mereMAGNUS PETERSEN WWW.MAGNUSPETERSEN.DK PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER OVERSIGT. Hvad er en personlighed? Eksempler på personlighedsforstyrrelser.
OVERSIGT Hvad er en personlighed? PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER Eksempler på personlighedsforstyrrelser. Forelæsning v. Magnus Petersen, dr. med. speciallæge i psykiatri Hvad er problemet. 2 10/04/15 HVAD
Læs mereReserveret, kølig, begrænset evn e til at udtrykke følelse r. Ringe seksuel interesse. Eneaktiviteter foretrække s
Psykiske kendetegn. Få aktiviteter skaber glæd e Reserveret, kølig, begrænset evn e til at udtrykke følelse r Neutral over for ros og kriti k Ringe seksuel interesse. Eneaktiviteter foretrække s I en overdreven
Læs mereDyssocial personlighedsstruktur kendetegn, behandling, recovery
Dyssocial personlighedsstruktur kendetegn, behandling, recovery * Dyssocial personlighedsstruktur (F60.2) A. Generelle kriterier for F60 opfyldte. B. Mindst 3 af følgende: 1) grov ligegyldighed over for
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs mereBorderline. Erik Simonsen. 5. December 2012
Borderline - beskrivelse, årsager, behandling og forløb Erik Simonsen 5. December 2012 Det sunde sind (personlighed) Kunne mærke og vise følelser Fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv Basal
Læs mereER ANTISOCIALE KLIENTER SVINGDØRSKLIENTER?
ER ANTISOCIALE KLIENTER SVINGDØRSKLIENTER? ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE Livslangt mønster af adfærd, som overskrider andres grænser Aggressivitet, impulsivitet og uærlighed Hårdt for omgivelserne,
Læs mereThe Riverside Situational Q sort (3.15); Danish
The Riverside Situational Q sort (3.15); Danish 1. Situationen er potentielt behagelig. 2. Situationen er kompleks. 3. En opgave som skal udføres. 4. Nogen prøver at imponere P. 5. Nogen prøver at overbevise
Læs merePersonlighedsforstyrrelser
Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis Claus Rendtorff Læge Lotte S. Sørensen psykolog BRAINSTORM den første mistanke Hvad skal vi nå? Mistanke om personlighedsforstyrrelse De
Læs mereEksempler på alternative leveregler
Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke
Læs mereBig Five Personlighedsfacetter
Reflector Big Five Personality 2.1 Big Five Personlighedsfacetter Behov for stabilitet N1 Følsomhed Denne skala måler den grad af bekymring, en person oplever. Personer med høj score vil med stor sandsynlighed
Læs mereSeksuelle krænkeres barrierer
Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb
Læs mereRegionsfunktion: Regionsfunktionens målgruppe Funktion:
Regionsfunktion: RF Personlighedsforstyrrelser med en sværhedsgrad af sygdommen svarende til GAF
Læs mere01/01/15. Strukturelle forstyrrelser STRUKTURELLE FORSTYRRELSER ICD-10. Generelle Diagnostiske Kriterier. Svær personlighedsforstyrrelse
Strukturelle forstyrrelser STRUKTURELLE FORSTYRRELSER Forstyrrelser af personlighedsudvikling Erkendelse Tænkning Følelse Vilje Relation Har indflydelse på social funktion Diagnosticeres ved interpersonelle
Læs mereAT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til
Læs mereBorderline - eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur
Borderline - eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur Oplæg ved Else Iversen og Louise Bavngaard i Holstebro d. 14.03.2018 Ud frad. 26 den forståelse, der ligger i DAT = Ud fra den forståelse, der
Læs mereVETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE
Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,
Læs mereBEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING
kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse
Læs merePsykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018
Psykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018 Om PTSD Symptomer Hvordan diagnosen stilles (gennemgang af diagnose kriterier) Forekomst
Læs mereAutisme. Socialt samspil og forståelse. Beskriv jeres elev ud fra følgende kernesymptomer: NB: I dette skema referer man til eleven
NB: I dette skema referer man til eleven Autisme. Beskriv jeres elev ud fra følgende kernesymptomer: Socialt samspil og forståelse Gennemgående problemer i forhold til: At kunne sætte pris på at være sammen
Læs mereVEJLE den 6. november 2014
VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for
Læs mereBeredskabsplan og handlevejledning Marts Kort udgave
Beredskabsplan og handlevejledning Til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold eller seksuelle krænkelser af børn og unge Marts 2019 - Kort udgave Kolding Kommune Dette er
Læs mereAmbulatorium for Angst og Personlighedsforstyrrelser FORSAMTALE-/SUBAKUT VURDERINGSSKEMA
FORSAMTALE-/SUBAKUT VURDERINGSSKEMA Henvisningsårsag - henviser - henvisningsårsag/henvisningsdiagnose OBS! KRAM-faktorer ved direkte henvisning fra egen læge Nuværende psykiske lidelser - hvad oplever
Læs mereDefinitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader
Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Farum Kulturhus 31. august 2016 Gert Jessen, Livsmod & Signe Storr, BUC Definitioner og begreber Hvad er Selvskade / selvtilføjet skade (herunder cutting)
Læs mereDiagnoser, symptomer mv.
Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F
Læs merePersonlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18.
Personlighedsforstyrrelser og deres behandling Horsens 18. marts 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De Psykiatriske Specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser
Læs mereBROBYGNING MELLEM SEKTORER HJÆLPER UNGE TIL STABILITET OG UDDANNELSE / ARBEJDE. Socialrådgiverdage 2017
BROBYGNING MELLEM SEKTORER HJÆLPER UNGE TIL STABILITET OG UDDANNELSE / ARBEJDE. Socialrådgiverdage 2017 Hvem er vi og hvad vil vi? Birthe Møller, socialrådgiver, psykoterapeut og DAT supervisor. Privatpraktiserende.
Læs mereBeredskabsplan Handleguide om hjælp til børn og unge, der er udsat for overgreb
Beredskabsplan Handleguide om hjælp til børn og unge, der er udsat for overgreb 1 Indhold Formål Beredskabsplanen skal sikre forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og
Læs mereBorderline BENT KAWA OVERL ÆGE, UNGDOMSPSYKIATRISK AFSNIT, ROSKILDE BENTKAWA 2018
Borderline 16-1-2018 BENT KAWA OVERL ÆGE, UNGDOMSPSYKIATRISK AFSNIT, ROSKILDE Personlighedstyper Extrovert Udadvendt stil Snaksalig og åben Viser følelser Handler før de tænker Kan lide at være sammen
Læs mereGRÅZONEPROSTITUTION VS SUGARDATING
GRÅZONEPROSTITUTION VS SUGARDATING 2 PROGRAM Baggrund og målgrupper Erfarings- og videngrundlag Begreber og retlige såvel som konventionsmæssige forpligtelser Ungdom generelt Ungdom i lokalområdet specifikt
Læs mereMorten Kjølbye Kbh 2017
Mentaliseringsbaseret forståelsen af borderline personlighedsforstyrrelse - at forstå psykopatologisk adfærd og reaktionsmønstre Konference om borderline København 7. februar 2017 Psykiatrien i Nordjylland
Læs mereEn metaforisk indledning normal og afvigende personlighed
Personlighedsforstyrrelser Det følgende er en gennemgang af personlighedsforstyrrelserne i DSM-IV til brug for undervisning i psykiske vanskeligheder for misbrugsbehandlere. Det meste af teksten er en
Læs mereNyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge
Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau
Læs mereFra akut til kronisk - psykologisk set
Fra akut til kronisk - psykologisk set v. Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut. Danske Fysioterapeuters Fagfestival den. 30. oktober 2014 Biopsykosocial forståelse Psykologiske faktorer Adfærd Følelser Tanker
Læs merenår alting bliver til sex på arbejdspladsen
når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens
Læs mereSeksuelle overgreb og grooming - et strategisk arbejde
Seksuelle overgreb og grooming - et strategisk arbejde Kuno Sørensen & Gitte Jakobsen Århus kommune 8. juni 2016 Seksuelle overgreb Når børn og unge bliver involveret i seksuelle aktiviteter, som de, på
Læs mereArtikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner
38 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv personvelfærd velfærd, der angår en enkelt person Specifikt for DUBU (ICS): Barnets/den unges velfærd beskrevet
Læs merevisualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser
visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n
Læs mereAt genopbygge psyken - når "genoptræning" er fast arbejde
At genopbygge psyken - når "genoptræning" er fast arbejde Hvordan psykiske sygdomme påvirker vores færdigheder, og hvordan vi finder vej til at forstå og håndtere reaktionerne Rask - syg Rask syg behandling
Læs mereAT HÅNDTERE STIGMATISERING VED ADHD
AT HÅNDTERE STIGMATISERING VED ADHD I dette kapitel undersøges det stigma, der er forbundet med ADHD, og hvordan dette opleves af barnet og af øvrige familiemedlemmer. Der stilles forslag til, hvordan
Læs mereADHD. Overordnet orientering Tina Gents 1
ADHD Overordnet orientering 1 AD/HD AD - Attention deficit HD - Hyperactivity disorder Problemer med: Opmærksomhed Hyperaktivitet Impulsivitet 2 3 typer ADHD A D D H D + I A = opmærksomhed H = hyperaktivitet
Læs mereAngst & OCD. Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? PsykInfo Midt
Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Angst & OCD Angst & OCD Angst og frygt er et eksistentielt grundvilkår en del af det at være menneske. Det bliver til
Læs meredeltagelsesbegrænsning
Mar 18 2011 12:32:44 - Helle Wittrup-Jensen 47 artikler. funktionsevnenedsættelse nedsat funktionsevne nedsættelse i funktionsevne, der vedrører kroppens funktion, kroppens anatomi, aktivitet eller deltagelse
Læs mereAngst og særlig sensitive mennesker
Angst og særlig sensitive mennesker Psykiatridage i Aalborg september 2013 Psykiatrifonden Morten Kjølbye Cheflæge Psykiatrien i Region Nordjylland Klinisk lektor i psykiatri ved Institut for Medicin og
Læs mereVision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune
Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:
Læs mereS E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515
S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S
Læs mereBipolar Affektiv Sindslidelse, Borderline og ADHD. Robert Elbrønd
Bipolar Affektiv Sindslidelse, Borderline og ADHD Robert Elbrønd Bipolar Affektiv Sindslidelse, Borderline og ADHD Bipolar affektiv sindslidelse (BAS) forveksles nemt med emotionelt ustabil personlighed
Læs merePersonlig rapport på Test Testesen. Professional. Styles
Personlig rapport på Test Testesen Professional Styles Fremstillet den: 18-aug-2010 Side 2 2009 Saville Consulting. Alle rettigheder forbeholdes. Introduktion til Personlig rapport Tak for at du har besvaret
Læs mereBorderline - eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur Oplæg ved Else Iversen Silkeborg d. 26.8.2015
Borderline - eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur Oplæg ved Else Iversen Silkeborg d. 26.8.2015 Ud frad. 26 den forståelse, der ligger i DAT = Ud fra den forståelse, der ligger i DAT = Dialektisk
Læs mereSund psykisk udvikling hos børn. til forældre
Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,
Læs mereStress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks
Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner
Læs mereRåd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.
SIND Råd til pårørende www.kirstenjohansen.dk SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.dk SINDs Pårørenderådgivning Administration
Læs mereDet er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.
(Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin
Læs mereAlkoholisme. www.soberspace.dk 1
Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk
Læs mereAlkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom
Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier
Læs mereOVERSIGT OVER DE 24 STYRKER
24 STYRKER OVERSIGT OVER DE 24 STYRKER Her finder du en oversigt over de 24 styrker, der er kernen i styrkebaseret udvikling. Du kan tage VIAs test på min hjemmeside www.daisylovendahl. dk, men du kan
Læs mereAffekternes affekt. Angst og personlighedsforstyrrelser 2018
Affekternes affekt Angst og personlighedsforstyrrelser 2018 Internaliserende og eksternaliserende personlighedsforstyrrelser (Westen, 2014) 1. Den forsigtige, sarte, ængstelige, bekymret og relationel
Læs mereUdviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen
Barnets aktuelle udviklingsniveau Hvordan påvirker det barnet at have oplevet traumer og/eller omsorgssvigt? et uddrag af relevante aspekter at forholde sig til (bl.a. inspireret af Jacobsen & Guul, 2015,
Læs merePsyk Info Personlighedsforstyrrelser/Borderline
Regionspsykiatrien Silkeborg Team for personlighedsforstyrrelser Falkevej 5 8600 Silkeborg Tlf. +45 7847 5750 www.regionmidtjylland.dk Psyk Info Personlighedsforstyrrelser/Borderline Else Iversen, Psykiater
Læs mereGuide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet
Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,
Læs merePolitik til forebyggelse og tidlig opsporing af vold, samt psykisk og fysisk overgreb
Politik til forebyggelse og tidlig opsporing af vold, samt psykisk og fysisk overgreb I Børnegården ønsker vi at hindre og/eller mindske seksuelle overgreb og vold mod børn, via forebyggelse, synlighed
Læs mere