HÅNDBOG TIL SUNDHEDSPERSONALE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER VOKSENOMRÅDET

Transkript

1 HÅNDBOG TIL SUNDHEDSPERSONALE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER VOKSENOMRÅDET

2 Dette er en håndbog til dig, der som sundhedsplejerske eller som ansat i sundhedshuse, sundhedscentre, i almen praksis samt på hospitaler og skadestuer mv. kan møde personer over 18 år, som er udsat for æresrelaterede konflikter eller i risiko for at blive udsat for æresrelaterede konflikter. Der findes også en håndbog til børne- og ungeområdet. Håndbogen giver dig viden, indsigt og handlemuligheder, så du kan give personen den rette støtte. Desuden henviser håndbogen til lovgivning, som er relevant i din håndtering af en eventuel æresrelateret sag. Håndbogen er udarbejdet af Styrelsen for International Rekruttering og Integration under Udlændinge-, Integrations-, og Boligministeriet som led i den Nationale strategi mod æresrelaterede konflikter. HVAD GØR DU I EN SAG OM ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Få viden om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol 3 Inddrag din leder og eventuelt en kollega 5 Søg hjælp og rådgivning hos Etnisk Ung og/eller VISO 5 Tal med personen om konflikten og informér om rettigheder og støttemuligheder 6 Underret socialforvaltningen, hvis en person mistrives 7 Kontakt politiet, kommunen og/eller Etnisk Ung, hvis sagen er akut 8 Indhent viden om vold, mødomsproblematik og seksualitet 9 Få viden om uønsket graviditet og provokeret abort 10 Læs om forebyggelse af æresrelaterede konflikter 11 Få sparring og rådgivning hos myndigheder og organisationer 12

3 HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER OG NEGATIV SOCIAL KONTROL? Æresrelaterede konflikter kan opstå i miljøer med et stærkt æreskodeks, der bl.a. regulerer normer for accepteret opførsel. Når konflikten bryder ud i en familie eller et andet fællesskab, kan det skyldes en opfattelse af, at et af fællesskabets medlemmer har krænket eller vil krænke familien eller et øvrigt fællesskabs ære ved at handle i strid med deres gældende normer. En konflikt opstår ofte, når en persons ønsker ikke kan forenes med familiens eller det omgivende miljøs forventninger. Det kan fx dreje sig om negativ social kontrol i forbindelse med fritidsliv eller uddannelse, hvis en person får en kæreste, modsætter sig religiøs vielse (uden borgerlig gyldighed) eller ægteskab med en person, som vedkommende ikke selv har valgt, eller ved skilsmisse. Det kan også handle om mødomskontrol, ligesom det kan dreje sig om tabu om homoseksualitet. Konflikten kan medføre fysisk og/eller psykisk vold, herunder overgreb som fx kontrol af personens bevægelsesfrihed og livsstil. Negativ social kontrol handler dermed om handlinger, styring, kontrol eller sanktioner, der i væsentlig grad hæmmer eller begrænser den enkeltes livsudfoldelse, adfærd, valg og rettigheder. Kontrollen kan foregå både i nære relationer, hvor adfærd og normer kan påvirkes gennem samtale, interaktion, sanktioner, trusler og straf, og i det omgivende miljø, hvor overvågning og sladder kan forekomme, således at borgerens bevægelsesfrihed og handlemuligheder begrænses. Kontrollen i nære relationer kan både udøves af en forælder, en søskende eller andre familiemedlemmer. Æresbegrebet knytter sig til forestillinger om en families generelle status og især om kvinders ærbarhed i familien. Både kvinder og mænd oplever at blive udsat for æresrelaterede konflikter. Fælles for deres oplevelser er, at konflikterne omhandler ære, omdømme og negativ social kontrol, og udspringer af en opfattelse af, at den enkeltes adfærd påvirker hele familiens omdømme. Men konflikterne kan komme til udtryk på forskellige måder afhængigt af køn. Æreskodekser og sanktionering knyttet hertil håndhæves kun i nogle familier og miljøer og er ikke knyttet til bestemte religioner eller kulturer. I de familier, hvor kvinder og mænd udsættes for æresrelaterede konflikter, kan det være, at de unge kvinder og mænd bor hjemme, indtil de bliver gift. Ligeledes bor de ofte hos eller tæt på familie og netværket, når de er blevet gift, og derfor kan de blive udsat for negativ social kontrol hele livet. Kontrollen kan komme til udtryk i forskellige forhold i en persons liv. I hverdagen kan den pågældende opleve overvågning af sin mobiltelefon og brug af internet. Som fagperson kan du måske opleve, at søskende bliver presset til at overvåge hinanden, eller at familiemedlemmer ønsker at deltage i lægekonsultationer mv. Det kan også være, at en borger i sin folkeskoletid har fået forbud mod at deltage i undervisning eller informationsmøder om køn og seksualitet. VIDEN OM ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER OG FOREBYGGELSE Der findes faktaark om bl.a. æresrelaterede konflikter, social kontrol, religiøse vielser uden borgerlig gyldighed og tvangsægteskaber på: til-fagfolk-1/handboger-og-faktaark Se også Københavns Kommunes inspirationskatalog om forebyggelse af social kontrol: 3

4 DIN FAGLIGE OBSERVATION ER VIGTIG Personer, der ikke trives, vil ofte udvise forskellige tegn på bekymrende adfærd. Det kan være symptomer på og signaler om mistrivsel, der kan skyldes en æresrelateret konflikt, men reaktionsmønstrene kan variere afhængigt af køn og alder. Det er dog vigtigt at huske på, at der altid skal handles på mistrivsel. Personen kan udvise psykiske og fysiske symptomer som hovedpine, træthed, mavesmerter, nedtrykthed, indesluttethed, bekymring, nervøsitet samt mere udtalte tegn på depression og angst, og som fagperson er du trænet i at identificere symptomer. Ofte er tegn på mistrivsel knyttet til det kropslige: Selvmutilering, fx personer, der skærer i sig selv, der dyrker deres træning i en ekstrem grad, eller der lider under spiseforstyrrelser og/eller vægttab. Det modsatte kan også være tilfældet. Der er dygtige og overtilpassede personer, der lever et dobbeltliv. Dobbeltliv er en mestringsstrategi og kan være med til at sløre billedet af den pågældendes situation. Det kan medføre, at afstanden, mellem det liv som personen lever i hjemmet og på uddannelsen eller på arbejdet, bliver uhensigtsmæssig stor. Mange personer lever med, at der i deres netværk og i det omgivende samfund er modsatrettede holdninger til, hvad der er rigtigt og forkert, og hvor adfærd, straf og belønning følger forskellige normer. En af konsekvenserne kan være, at vedkommende får en følelse af aldrig at være god nok. Kvinder, der henvender sig om fx mødomsundersøgelse, uønskede graviditeter og provokerede aborter, kan også være udsat for negativ social kontrol. For kvinden kan henvendelsen også vedrøre andre områder, der er tabuiserede. Se mere om gode råd til samtalen på side 6. UNDGÅ BERØRINGSANGST Flere personer udtrykker ønske om, at offentligt ansatte i højere grad tager kontakt til dem, når de direkte eller indirekte viser signaler på, at der er noget galt. Det gælder om at skabe tryghed ved at demonstrere, at der er sundhedspersonale til rådighed, som viser forståelse, og som vil lytte og handle. Vær opmærksom på ikke at vurdere situationen i forhold til dine egne værdier og forforståelser for at undgå fordomme og stereotype opfattelser. Det er vigtigt, at du som fagperson formår at være aktivt lyttende og undersøgende i samtalen, så du hverken overdramatiserer eller underkender den berørtes situation. Sæt dig ind i personen og familiens tankesæt. Tag altid en persons bekymring eller frygt alvorligt, hvis vedkommende ikke ønsker at involvere familien. (Kilde: Idékatalog: Et spørgsmål om ære. MÆRK, Socialstyrelsen: Du skal kort sagt stole på din faglighed og handle, hvis du er blevet bekendt med en sag, der vækker din bekymring, eller du har begrundet mistanke om mistrivsel. I de følgende afsnit uddybes de muligheder, du har for at sikre, at den berørte får den rette hjælp. HENT MERE BAGGRUNDSMATERIALE Om signaler og symptomer ved æresrelaterede konflikter: Om kulturforståelse, ære og identitet, dobbeltliv og løgne m.m.: 4

5 HVAD KAN DU GØRE? Har du mistanke om eller kendskab til, at en person er involveret i en æresrelateret konflikt, er der en række ting, du kan gøre for at give personen den nødvendige hjælp. INDDRAG DIN LEDER ELLER EN KOLLEGA Står du med en konkret sag eller mistanke, kan du med fordel inddrage din leder og eventuelt en kollega, så du ikke er alene om at vurdere og håndtere situationen og at løse opgaver såsom kontakt til den berørte, familien, tolk mv. I kan sammen overveje, om familien skal inddrages, om der er behov for en akut indsats for personen, eller om konflikten har en karakter, som kræver inddragelse af andre myndigheder. Det er vigtigt at tage konkrete sager, mistanker eller henvendelser seriøst. Det kan være, at det har krævet stor overvindelse for personen at fortælle netop dig om sin situation, og når andre inddrages, kan det opfattes som tillidsbrud. Det anbefales derfor, at du taler med personen om, hvorfor andre muligvis inddrages. Sørg så vidt muligt for at forsikre om, at situationen bliver taget alvorligt, og at intet for så vidt muligt kommer videre til fx forældre eller en partner, med mindre personen ønsker det, da dette kan forværre konflikten eller ødelægge personens tillid til dig. FÅ HJÆLP OG VEJLEDNING HOS ETNISK UNG Hvis du har brug for at tale om din mistanke eller en konkret sag, og hvad du skal gøre, kan du søge rådgivning hos Landsorganisation af Kvindekrisecentres (LOKK) særlige rådgivningsteam for æresrelaterede konflikter, Etnisk Ung, som har ekspertise på området. Etnisk Ung tilbyder hjælp til fagfolk, der møder personer i æresrelaterede konflikter. Du kan som fagperson få sparring med en professionel rådgiver. Rådgivningen er landsdækkende og gratis. Etnisk Ungs rådgivningstelefon til fagfolk: , web: Hvis du mener, at en person står i en æresrelateret konflikt, kan du henvise vedkommende til Etnisk Ung, som har en døgnåben hotline: , web: RÅDGIVNING HOS VISO Den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation, VISO, tilbyder gratis landsdækkende rådgivning om æresrelaterede konflikter til fagfolk på det sociale område og på specialundervisningsområdet i konkrete sager og gruppesager. Tlf.: , VISO@socialstyrelsen.dk, sikker post: sikkermail.viso@socialstyrelsen.dk, web: 5

6 SAMTALE MED DEN BERØRTE: GODE RÅD TIL SAMTALEN Gode råd til, hvordan du kommer i dialog med personen og tager den første samtale. Den gode samtale kan virke forebyggende på en mulig eskalering af konflikten. Selvom du som ansat i sundhedssektoren har mange års erfaring med samtale med mennesker, er der særlige hensyn, der skal tages, når det handler om personer, der står i en mulig æresrelateret konflikt. Informér den berørte om rettigheder og hjælpemuligheder. Forklar, at tvang, trusler og vold er ulovligt. Du kan fortælle vedkommende, at du har tavshedspligt. Sundhedsloven Når en person er fyldt 18 år, er oplysninger om personens sundhedsforhold personens egne og må kun videregives med personens samtykke. I sundhedslovens 40 fastslås det, at enhver patient har krav på, at sundhedspersoner ikke videregiver oplysninger om helbred, privatliv og andre fortrolige forhold, som den pågældende sundhedsperson måtte få kendskab til. Forældre har derfor ikke ret til at få aktindsigt i personens helbredsoplysninger. Ligeledes fremgår det af sundhedslovens 62, at der tilbydes gratis lægelig vejledning om prævention. Sæt tid nok af og skab en tryg, rolig og rummelig atmosfære Personen har ofte ikke talt med nogen om problemet. Derfor kan rammerne være afgørende for den åbne og trygge dialog. Samtalen bør foregå diskret og fortroligt, og det anbefales, at du taler alene med vedkommende. Vær tålmodig og åben Giv samtalen god tid. Måske skal du spørge mange gange, før personen begynder at åbne op. Lyt indgående. Fortrolighed er afgørende. Sæt ord på konflikten/den konkrete henvendelsesårsag Få gerne personen til at være konkret om, hvad problemstillingen går ud på. Hvad har udløst den konkrete henvendelse? Handler det om seksualitet, mødom, ægteskab eller andet? Er der fremsat trusler og af hvem? Du kan med fordel selv sætte ord på konflikten og fortælle, hvis du har erfaring med lignende situationer. Spørg konkret ind til magtstrukturen i familien Alle familier og netværk er forskellige. Og der kan være forskel på, hvem der bestemmer reelt og formelt i familien/netværket. Derfor er konkrete spørgsmål hensigtsmæssige. Eksempelvis: Hvem har det sidste ord, når der skal tages store beslutninger? og hvem taler med dig, når I har konflikter i familien/dit netværk?. Inddrag ikke familien Kontakt aldrig familien uden personens samtykke. Det kan få konsekvenser for vedkommende i form af repressalier. Afdæk den berørtes ønsker Hvilken hjælp ønsker personen? Respektér vedkommendes tempo og vær opmærksom på, om han/hun selv er klar til at handle på sin situation. Det første skridt kan være at støtte vedkommendes forståelse af egen situation og konsekvenser af egne handlinger for derved at øge vedkommendes handlekraft. Du kan med fordel fortælle, hvilke muligheder der er for hjælp, og hvad du konkret kan hjælpe med, så personen får et realistisk billede af sine muligheder. Se mere på: 6

7 TILBUD OM STØTTE OG RÅDGIVNING Som ansat i sundhedssektoren skal du være opmærksom på, at du kan møde personer over 18 år, der er part i en æresrelateret konflikt. Din handling kan være afgørende for, at situationen ikke udvikler sig i en negativ retning. Du har efter serviceloven kun underretningspligt, når personen er under 18 år. Men du har også mulighed for at hjælpe kvinder og mænd over 18 år, som står i en æresrelateret konflikt. Det vigtigste er, at du har deres samtykke til at søge hjælp og dermed kan gå videre med sagen. Ifølge servicelovens 12 a har kommunen pligt til at tilbyde gratis rådgivning efter 10 til personer over 18 år, der henvender sig på grund af æresrelaterede konflikter. Kommunen kan på den baggrund tilbyde en handleplan, der indeholder en risikovurdering, oplysninger om personens aktuelle situation og overvejelser om relevante støttemuligheder. Du kan oplyse vedkommende om muligheden for midlertidigt ophold på et krisecenter efter servicelovens 109 eller 110, som personen skal tilbydes hjælp til at kontakte. Vedkommende kan, hvis der er behov for et sikkert opholdssted, få ophold på det særlige bosted og rehabiliteringscenter RED Safehouse ( som tilbyder ophold til kvinder, mænd og par, der flygter fra æresrelaterede konflikter. FORTROLIGHED MELLEM DEN BERØRTE OG SUNDHEDSPERSONALET Det anbefales, at den berørte har mulighed for at komme til konsultation uden indblanding fra andre parter såsom familiemedlemmer, partner eller andre. Det anbefales derfor, at personen ikke spørges i nærvær af familiemedlemmer, partner eller andre, om de ønsker at have dem med til konsultationen. Personen kan ofte ikke sige nej, selvom han/hun reelt ønsker fortrolighed med sundhedspersonalet, særligt hvis det drejer sig om seksualitet eller kønssygdomme. Hvis personen ikke ønsker det, kan pårørende ikke besøge vedkommende ved indlæggelse på hospital. 7

8 NÅR SAGEN ER AKUT Er der tale om en akut situation, hvor den berørtes sikkerhed er truet, skal du kontakte det lokale politi. Har du brug for at tale om din mistanke, og hvad du skal gøre, kan du søge hjælp og rådgivning hos Etnisk Ung, som har en døgnåben hotline: Undersøg om personen er i akut fare for overgreb fra familien eller andre, fx i form af vold, tvangsægteskab mm. Skab tillid og bevar så vidt muligt kontakten til vedkommende, hvis du er i en faglig position, hvor det er en mulighed. Hvis vedkommende har akut brug for et sikkert opholdssted, kan RED Safehouse kontaktes på tlf.: RED Safehouse har døgnåbent. Se desuden sikkerhedslisten på der giver råd og vejledning til sikker adfærd og nødvendige sikkerhedsmæssige tiltag. AKUTMODTAGELSE OG UNDERSØGELSE Som sundhedsperson, der modtager personen i akutklinikker, kan det være svært at vurdere, hvordan vedkommende fysiske skader er opstået. Virker forklaringerne usammenhængende og skadens opståen mistænksom, så vær opmærksom på, at personen kan have været udsat for æresrelateret vold eller overgreb. Det anbefales derfor, at du får talt med personen helt alene, hvis du har en mistanke om vold. Selvom familien eller andre i netværket skulle presse på for at være med til undersøgelse og samtale, anbefales det, at du så vidt muligt insisterer på en enesamtale med den berørte. Det kan også gælde under indlæggelser, hvor familiemedlemmer eller andre i netværket konstant er til stede for at sikre, at bestemte informationer ikke bliver videregivet til hverken sundhedspersonalet eller til deres netværk. Hvis din mistanke under en sådan samtale bliver bestyrket, er det vigtigt, at der gennemføres en grundig anamneseoptagelse og objektiv undersøgelse, som journaliseres i attestform til eventuel senere brug og som dokumentation ved en eventuel retssag. I den forbindelse kan det også være relevant at tilvejebringe billeddokumentation. Det er også vigtigt at tale med personen om, hvordan han/hun øjeblikkeligt kan komme uden for den/de voldelige personers rækkevidde, herunder afskæres fra trusler. Ligeledes anbefales det at følge op på personens henvendelse, fx ved at aftale en ny tid eller bede personen komme igen med henblik på et lægetjek af vedkommendes sundhed og sikkerhed, hvis du er i en faglig position, hvor det er en mulighed. STRAFFELOVEN Straffelovens bestemmelser 216, 244, 245 og 245 a foreskriver, at seksuelle overgreb i form af voldtægt og vold/mishandling er strafbare handlinger, der kan retsforfølges. Strafferammen for voldtægt ( 216) er op til otte år. For vold er den op til seks år, men kan, hvis den har særlig grov beskaffenhed eller haft døden til følge, være op til 10 års fængsel ifølge 246. BRUG AF TOLKE Der kan være sproglige barrierer i arbejdet med sundhed blandt mennesker med etnisk minoritetsbaggrund. Personer har ifølge sundhedsloven ret til information om diagnose og behandling. Personer, der ikke taler og forstår dansk, har efter sundhedslovens 50 ret til at få betalt tolkebistand til brug ved behandlingen hos alment praktiserende læger, speciallæger og på sygehuse. Efter 3, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 504 af 23. april 2015 om tolkebistand efter sundhedsloven må børn under 18 år ikke anvendes som tolke, med mindre det er nødvendigt i et akut og livstruende tilfælde. Efter stk. 2 må børn over 15 år, ud over tilfælde omfattet af stk. 1, anvendes som tolke, når det af den behandlingsansvarlige læge vurderes at være et let og uproblematisk tilfælde. Dog vil det i sager vedrørende æresrelaterede konflikter sjældent være et let og uproblematisk tilfælde at anvende børn over 15 år som tolke, da barnet ofte kan være direkte eller indirekte berørt af konflikten. Derfor er det vigtigt at få afklaret, hvilke muligheder der er for tolkning, og at være bevidst om, at det er sundhedspersonalet, som tager stilling til tolkning og sætter rammerne for, hvordan de ønsker den praktiseret. Det anbefales derfor, at du, forud for den egentlige tolkning går i gang, forventningsafstemmer med den pågældende tolk med hensyn til, at det forventes, at tolken er neutral, respekterer sin tavshedspligt, og at tolken desuden ikke har en relation eller kendskab til personen. Derudover kan du med fordel forsøge at spørge vedkommende, om han/hun er indforstået med at bruge den foreslåede tolk, når tolken ikke er til stede. Vær opmærksom på at det for nogle kan være vigtigt, at tolken har det samme køn som dem selv. Telefon- og videotolkning er også en mulighed, hvis det er en udfordring at finde kvalificerede tolke i nærområdet, og/eller der er tale om en akut situation. Læs mere om gode råd til tolkning i denne tolkeguide: 8

9 OPMÆRKSOMHED VEDRØRENDE HENVENDELSER OM SEKSUALITET MØDOM I nogle miljøer bliver kvindens mødom betragtet som hele familiens anliggende, fordi det anses for at være symbol på kvindens ærbarhed. Baggrunden herfor er, at kvindens mødom skal beskyttes, og hvis ikke kvinden er jomfru, når hun bliver gift, kan det få fatale konsekvenser, for ikke kun hende men også for resten af familien, ofte på grund af familien og netværkets opfattelse af ære. Det er en udbredt myte, at mødommen, eller kønskransen, er en slags barriere, som kan brydes ved første samleje. Mødommen/kønskransen er en slimhindefold, som sidder ved indgangen til kvindens skede, og den kan variere meget i størrelse og form fra kvinde til kvinde. Du kan som ansat i sundhedssektoren møde kvinder, der vil spørge ind til mødommen og evt. til en rekonstruktion af mødommen ved operation. Men ingen form for kirurgi er risikofri, og det er vigtigt at informere om de følgevirkninger, der kan være ved bedøvelsen, infektion, blødninger og dårlig sårheling. Det er endvidere veldokumenteret, at mange kvinder ikke bløder ved første samleje. Det anbefales derfor, at man som læge eller andet sundhedspersonale ikke gennemfører mødomstjek eller forsøger at (gen)skabe en mødom, da sundhedsvæsenet herved medvirker til at opretholde forestillingen om, at alle kvinder har en mødom og vil bløde ved første samleje. I stedet kan du med fordel indgå i en dialog med kvinden selv og evt. hendes partner og familiemedlemmer med det formål at oplyse om forhold vedrørende mødom/kønskrans og myterne herom. Du kan henvise borgeren til Etnisk Ungs anonyme brevkasse/ mailrådgivning, der svarer på spørgsmål om tvivl og usikkerheder vedrørende mødomsproblematikker: Læs mere om myter om mødommen: Sex & Samfund: Etnisk Ung: Moedom/Fakta-om-moedommen. KØN OG SEKSUALITET Personer, hvis seksuelle orientering afviger fra heteroseksualitet, opfattes i nogle familier og miljøer som skamfulde og afvigende. Det kan have voldsomme konsekvenser for fx homoseksuelle, hvis familien og familiens netværk får kendskab til deres seksualitet. Homo- og biseksuelle, trans-personer o.a. med etnisk minoritetsbaggrund kan derfor ofte frygte at springe ud eller være bange for at tale om deres seksualitet eller kønsorientering. Ofte har personen behov for at løse en konflikt, der handler om at forene kultur, religion og seksualitet. De kan frygte fx at blive tvangsgift, blive ekskluderet fra familie og netværk eller blive udsat for negativ social kontrol og vold. Personer har mulighed for at få rådgivning omkring seksualitet hos Sabaah, en forening for homoseksuelle, biseksuelle, trans- og queerpersoner samt interkønnede med etnisk minoritetsbaggrund: Der kan også søges rådgivning hos LGBT Danmark, eller Sex & Samfund, RETTIGHEDER OG MULIGHEDER FOR STØTTE Ifølge dansk lovgivning er man myndig, når man fylder 18 år, og så har man ret til at træffe egne beslutninger. Mange unge oplever ikke at have ret til at træffe deres egne beslutninger eller at få adgang til de rettigheder, der følger med at blive myndig. De oplever, at deres familier fortsat bestemmer for dem. De kan få støtte og rådgivning til at håndtere situationen ved at kontakte Etnisk Ung. Rådgivningen er anonym og gratis, og alle rådgivere har tavshedspligt. Rådgivning kan fås på tlf.: eller via den anonyme brevkasse døgnet rundt. Du kan finde den på 9

10 UØNSKEDE GRAVIDITETER OG ABORT En fælles beslutning i et parforhold om prævention kan i nogle tilfælde forebygge æresrelaterede konflikter, fx hvis de pågældende personer ikke er gift, eller hvis de har konflikter med familien. Efter sundhedslovens 62, stk. 1 kan en person både mand og kvinde opsøge vederlagsfri vejledning om prævention hos en alment praktiserende læge. Det kan derfor være den praktiserende læge eller præventionskliniks opgave at bistå kvinden og dennes partner eller ægtefælle i at identificere den rette prævention, så de kan tage en fælles beslutning om præventionsformen. Som udgangspunkt har alle kvinder over 18 år ret til abort inden udløbet af 12. svangerskabsuge. Hvis 12. svangerskabsuge er udløbet, kan der i visse tilfælde med en særlig tilladelse foretages svangerskabsafbrydelse, jf. sundhedslovens 94. Tilladelsen gives af et særligt nedsat abortsamråd. Der kan dog i nogle tilfælde ske svangerskabsafbrydelse efter 12. svangerskabsuge uden tilladelse, hvis nogle nærmere betingelser er opfyldt, fx hvis der er fare for kvindens liv, jf. sundhedslovens 93. Oplever en kvinde en æresrelateret konflikt i relation til en uønsket graviditet, kan det derfor være vigtigt at bidrage til at sikre, at tilladelsen og indgrebet gennemføres, uden at kvindens familie informeres herom, hvis det er den pågældende kvindes ønske. Læs mere i Sundhedsstyrelsens rapport: Undersøgelse om uønskede graviditeter og valg af abort blandt kvinder under 25 år : 5DD130DE E0536BE992A.ashx 10

11 SUNDHEDSPERSONALET KAN BIDRAGE TIL EN FOREBYGGENDE INDSATS Som ansat i sundhedssektoren kan du være med til at forebygge æresrelaterede konflikter og aftabuisere disse gennem oplysning og dialog. Det er bedst at sætte ind så tidligt som muligt. Oplysning og samtale er vigtige redskaber i forebyggelsen af æresrelaterede konflikter. Det kan derfor være vigtigt at gå i dialog med en person, der er i risiko for at blive udsat for æresrelaterede konflikter om rettigheder mv. Flere personer efterspørger, at fagfolk eller deres omgangskreds løbende og respektfuldt udfordrer og spørger ind til de forestillinger om køn og seksualitet, der findes i familiens normer, traditioner og værdier, og som den berørte ofte også er underlagt. Flere unge kvinder har oplevet, at deres forældre har fået dem fritaget fra seksualundervisning, og at de mangler oplysning om dette emne. Læs om unges egne anbefalinger: Idekatalog: Et spørgsmål om ære, MÆRK, Socialstyrelsen: demokrati/et-spoergsmaal-om-aere-idekatalog.pdf Nogle kvinder ønsker adgang til materiale, som de kan tage med hjem og fx tale med deres søstre, veninder eller mødre om, bl.a. for at bryde myten om, at det er normalt ikke at bløde ved første samleje, og at nogle kvinder er født uden en mødom. Lægepraksisser og sygehuse kan bidrage til oplysning, fx ved at lægge pjecer frem i deres konsultation, som oplyser om følelser og tanker omkring egen krop, seksualitet, prævention, kønssygdomme, myter om mødommen samt seksuel orientering. Der kan bestilles materiale hos Etnisk Ung og Sex & Samfund: html 11

12 MULIGHEDER FOR SPARRING OG RÅDGIVNING SUNDHEDSPERSONALE Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Ministeriet er ansvarlig for den Nationale strategi mod æresrelaterede konflikter og en række andre indsatser mod æresrelaterede konflikter og social kontrol. Strategien findes på: Etnisk Ung Etnisk Ung er et særligt rådgivningsteam for æresrelaterede konflikter hos Landsorganisation af Kvindekrisecentres (LOKK). Etnisk Ung tilbyder professionel sparring og konsulentbistand til fagfolk, der arbejder med etniske minoritetsunge, som er udsat for pres, kontrol eller tvang fra fx familien. Tlf.: (rådgivning til fagfolk), web: Udenrigsministeriets globale vagtcenter har døgnåbent og kan kontaktes i sager, hvor en borger frygter at blive sendt til udlandet eller allerede befinder sig ufrivilligt i udlandet. På Udenrigsministeriets hjemmeside kan du finde konkrete råd til borgeren. Vagttelefon: , bbb@um.dk, web: Politiet har særlige ressourcepersoner, der tager sig af æresrelaterede konflikter. Retter du henvendelse til politiet, bør du straks fortælle, at der er tale om en æresrelateret sag. Politiet kan forestå risikovurdering, udlevere overfaldsalarmer og informere familien om, at personen er anbragt. Politiet kan også medvirke proaktivt ved tilrettelæggelse af forebyggende og beskyttende foranstaltninger, herunder gennemføre præventive samtaler med familien. Vejledning til brug af serviceloven i forbindelse med æresrelaterede konflikter: Find vejledningen på: Forms/R0710.aspx?id= BERØRTE PERSONER Etnisk Ung Etnisk Ung er et særligt rådgivningsteam for æresrela-terede konflikter hos Landsorganisation af Kvindekrisecentres (LOKK). Etnisk Ung tilbyder anonym rådgivning, konfliktmægling, psykologhjælp mv. til personer. Tlf.: (døgnåben hotline, rådgivning til borgere), anonym brevkasse: web: RED Safehouse Rehabiliteringscentret giver beskyttelse og behandling til enlige unge og par uden børn, der er truet af tvangsægteskaber og/eller æresrelateret vold. Tlf.: , red.safehouse@gmail.com, web: Sabaah Sabaah er en forening for LGBTQ-personer (homoseksuelle, biseksuelle, trans- og queerpersoner) med etnisk minoritetsbaggrund. Sabaah giver gratis rådgivning hver torsdag mellem kl Tlf.: , snak@sabaah.dk, web: Sex & Samfund Sex & Samfund tilbyder telefonrådgivning om seksualitet, prævention, mv., og driver desuden en præventions- og rådgivningsklinik i København. Sex & Samfund driver Sexlinien for Unge, som henvender sig til unge mellem 12 og 25 år og tilbyder anonym rådgivning via telefon, chat og brevkasse. Tlf.: (åben alle hverdage mellem kl ), web: og MÆRK-app en I forbindelse med den Nationale strategi mod æresrelaterede konflikter har Socialstyrelsen udviklet app en MÆRK (Mod ÆresRelaterede Konflikter). MÆRK er et værktøj til fagfolk og personer, som har æresrelaterede konflikter inde på livet. MÆRK-app en kan downloades i App Store og Google Play. Se mere på: