Om offentligt ansatte som rettergangsfuldmægtige

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om offentligt ansatte som rettergangsfuldmægtige"

Transkript

1 U.2014B. Om offentligt ansatte som rettergangsfuldmægtige Af videnskabelig assistent, cand.jur. Frederik Waage, LLM, Juridisk Institut, Syddansk Universitet Artiklen behandler forskellige problemer, der er forbundet med at lade det offentlige møde ved egne ansatte i civile retssager. Indledningsvis behandles forskellige ordninger, hvor myndigheder i dag repræsenteres ved egne ansatte. Ud fra en formålsfortolkning af retsplejelovens 122, stk. 2, argumenteres der for, at bestemmelsen ikke afskærer det offentlige fra at have egne ansatte advokater. På den anden side begrænser retsplejelovens 260, stk. 3, nr. 4, det offentliges muligheder for at oprette specialiserede enheder med fuldtidsbeskæftigede rettergangsfuldmægtige, som ikke er advokater. I artiklen foreslås enkelte ændringer i regler, der vedrører det offentliges partsrepræsentation. 1. Indledning I Folketingets Retsudvalgs beretning om udbud af statens advokatarbejde fra 2012 indstilles det blandt andet til finansministeren, at statens institutioner fremover i højere grad selv skal kunne varetage juridiske opgaver og herunder f.eks. selv møde i retssager.[1] Øget opmærksomhed på de omkostninger, der generelt er forbundet med retssagsførelse, kan i øvrigt forventes at medføre, at staten, kommuner og regioner i stigende grad vil blive stillet over for at skulle tage stilling til, om de selv vil kunne forestå dele af deres egen civile retssagsbehandling. En øget brug af interne rettergangsfuldmægtige hos det offentlige vil være en nyskabelse i dansk ret, men ikke i international sammenhæng. I de fleste andre vestlige lande er det således snarere hovedreglen, at staten repræsenteres ved egne embedsmænd i civile retssager.[2] Udenlandske statslige og regionale myndigheders retssagsbehandling er ofte organiseret i centrale enheder, hvor et større antal advokater eller jurister specialiserer sig i retssagsførelse.[3] Forventes det, at danske offentlige myndigheder fremover mere end blot lejlighedsvis selv varetager retssagsbehandling, vil en vis grad af specialisering være påkrævet. Det er derfor sandsynligt, at der i de enkelte myndigheder vil være interesse for at oprette egentlige retssagskontorer. I det følgende præsenteres indledningsvis de ganske få tilfælde, hvor danske myndigheder allerede i dag optræder med egne ansatte som rettergangsfuldmægtige i civile retssager. Dernæst behandles nogle bestemmelser i retsplejeloven, der har betydning for det offentliges brug af rettergangsfuldmægtige, herunder om retsplejeloven er til hinder for, at advokater ansættes i det offentlige med henblik på førelse af civile retssager, samt i hvilket omfang offentligt ansatte jurister uden advokatbeskikkelse kan møde i civile retssager på vegne side 1

2 af stat, region eller kommune. 2. Offentlige myndigheders brug af egne ansatte som rettergangsfuldmægtige Mens næsten alle retssager inden for strafferetsplejen varetages af statsansatte anklagere, giver staten, regionerne og kommunerne i dag kun sjældent møde ved egne ansatte i civile retssager. I 1935 besluttede Finansministeriet at»udlicitere«kammeradvokaturen, som før havde været ledet af en statsansat højesteretssagfører, til en privatpraktiserende højesteretssagfører.[4] Siden har næsten al civil procesførelse på statens vegne været forestået af private advokater og fuldmægtige fra Kammeradvokatens kontor. Det følger af den gældende kammeradvokataftale, at Kammeradvokaten som hovedregel udfører statens advokatopgaver. Statsinstitutioner er dog berettigede til - med Finansministeriets (Moderniseringsstyrelsens) godkendelse - at anvende anden advokatbistand i enkelte sager eller grupper af sager, såfremt Kammeradvokatens ekspertise på området ikke er tilstrækkelig, eller der foreligger andre rimelige grunde dertil.[5] Som den gældende Kammeradvokataftale fortolkes i praksis, indebærer den ikke bare, at et privat advokatfirma har monopol på at føre statens retssager, men tillige, at statens egne medarbejdere som udgangspunkt er udelukket fra at give møde ved domstolene på statens vegne. Der findes dog enkelte ordninger, hvor det offentlige lader sig selv repræsentere ved embedsmænd. Erfaringer fra disse ordninger kan antages at være relevante for overvejelser om eventuelle nye ordninger hos det offentlige, og de vil derfor kortfattet blive præsenteret i det følgende Ordninger, hvor embedsmænd giver møde Den eneste statslige myndighed, der i dag giver møde ved egne ansatte i ordinære civile retssager,[6] er Forbrugerombudsmanden, der nærmere behandles nedenfor i afsnit 3. På det kommunale og det regionale område findes der ingen faste aftaler, der som kammeradvokataftalen afskærer offentlige myndigheders ansatte fra at optræde som myndighedernes rettergangsfuldmægtige. Private advokater engageres her løbende via udbud eller ad hoc, på samme måde som advokater engageres af private virksomheder. Kommunale og regionale myndigheder lader sig dog under tiden repræsentere ved egne ansatte i by- og landsretssager.[7] Repræsentationen har dog også her undtagelsens karakter, og den sker tilsyneladende uden noget fast mønster. Så vidt vides findes der for tiden kun en enkelt dansk kommune, der konsekvent giver møde ved domstolene ved egne ansatte, og denne faste repræsentation er alene begrænset til byretssager.[8] I civile retssager mellem myndigheder og borgere, der indbringes for internationale domstole, er staten i videre omfang repræsenteret ved embedsmænd. Ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg optræder Kammeradvokaten ikke, idet repræsentationen varetages af embedsmænd ansat i Udenrigsministeriet eller Justitsministeriet.[9] Ved Retten og Den Europæiske Unions Domstol i Luxembourg varetages retssagsførelsen normalt af embedsmænd fra side 2

3 Udenrigsministeriet. Der er endvidere praksis for, at Kammeradvokaten bistår Udenrigsministeriets repræsentant på vegne af staten i behandlingen af præjudicielle søgsmål ved EU-Domstolen, hvis Kammeradvokaten har været involveret i sagen under dens behandling ved de danske domstole.[10] Kammeradvokaten bistår i øvrigt undertiden Udenrigsministeriet ved indlæg, f.eks. i statsstøttesager.[11] Når domstolene eller Domstolsstyrelsen selv er sagsøger eller sagsøgt, f.eks. i erstatningssager, repræsenteres disse ligeledes normalt af Kammeradvokaten.[12] I visse typer sager har der dog været praksis for, at domstolene lader sig repræsentere ved egne ansatte.[13] Indtil domstolsreformen i 2007 repræsenterede eksempelvis landsretternes justitssekretærer således regelmæssigt landsretternes enkelte afdelinger.[14] Dette skete dog i reglen alene i sager, der blev behandlet på skriftligt grundlag. 3. Forbrugerombudsmanden Der findes som nævnt i dag en enkelt statslig myndighed, som til trods for kammeradvokataftalen regelmæssigt giver møde ved domstolene i civile retssager, nemlig Forbrugerombudsmanden. Adgangen til at føre retssag har lige fra begyndelsen[15] været en af institutionens helt centrale beføjelser, og også visse processuelle hverv, der ellers ville henhøre under politiog anklagemyndigheden, varetages af Forbrugerombudsmandens medarbejdere.[16] De ansatte møder i civile retssager, hvor institutionen selv er sagsøger[17] eller sagsøgt,[18] og de benævnes (internt) i disse sager ofte som procedører eller procedurefuldmægtige. Repræsentationen sker dog normalt alene i sager ved byretten, landsretten eller Søog Handelsretten, idet varetagelsen af højesteretssager normalt overlades til Kammeradvokaten.[19] Forbrugerombudsmanden kan i øvrigt blandt andet give møde som mandatar ved egne medarbejdere, jf. den nye bestemmelse i retsplejelovens 260, stk. 7, eller som grupperepræsentant i sager efter den såkaldte frameldingsmodel, jf. retsplejelovens 254 e, stk. 5, se afsnit 3.3 nedenfor. I disse sager repræsenterer Forbrugerombudsmanden imidlertid ikke myndigheder, men borgere. Forbrugerombudsmandens civile retssagsførelse giver anledning til flere principielle spørgsmål, som det må forventes i stigende grad bliver aktuelle, hvis det offentlige i videre omfang end i dag skal forestå egen procesførelse. Spørgsmålene knytter sig navnlig til kravet om medarbejdernes uddannelse mv. og til kontrollen med disses procesførelse i lyset af krav om saglighed i det offentliges civile procesførelse Uddannelseskrav Medarbejderne i Forbrugerombudsmandens sekretariat har ikke advokatbeskikkelse, og retsplejeloven stiller ikke krav om, at de pågældende skal være jurister for at repræsentere myndigheden i by- og landsretten i ordinære civile retssager, jf. retsplejelovens 260, stk. 3, nr. 4. I 2013 fik Forbrugerombudsmandens sekretariat indføjet en selvstændig hjemmel til at give møde på vegne af borgere i mandatarsager, jf. retsplejelovens 260, stk. 7. I henhold til bestemmelsen kræves justitsministerens tilladelse, for at sekretariatets side 3

4 medarbejdere kan give møde i sagerne, og det er tillige en betingelse, at den ansatte har juridisk bachelor- og kandidatuddannelse. For at den ansatte kan give møde i landsretten eller Sø- og Handelsretten kræves det endvidere, at medarbejderen har opnået møderet, jf. retsplejelovens 133. Selvom disse krav som nævnt formelt kun gælder for behandlingen af mandatarsager, må de antages tillige at være retningsgivende for udvælgelsen af det personale, der varetager myndighedens øvrige civile retssager Tilsyn Da Forbrugerombudsmandens juridiske medarbejdere ikke er ansat som advokater, er de ikke medlemmer af Advokatsamfundet og heller ikke bundet af generalklausulen om god advokatskik i retsplejelovens 126. At det f.eks. ikke er muligt at klage til Advokatnævnet over de pågældendes førelse af retssager, ses ikke at have givet anledning til problemer i praksis, men antallet af civile retssager, som Forbrugerombudsmanden fører, er også begrænset. Da medarbejderne, som anført nedenfor, i ordinære civile sager giver møde efter retsplejelovens 260, stk. 3, nr. 4, er de i øvrigt heller ikke underlagt det tilsyn med overholdelse af reglerne om god skik for rettergangsfuldmægtige, som justitsministeren fører med visse rettergangsfuldmægtige, som ikke er advokater, jf. retsplejelovens 267 a-d. Forbrugerombudsmanden er omfattet af Folketingets Ombudsmands kompetence, jf. FOB Efter ombudsmandslovens 7, stk. 2, omfatter Folketingets Ombudsmands virksomhed imidlertid ikke domstolene. Denne begrænsning fortolkes i praksis udvidende til også at gælde verserende retssager og sager, der kan forventes afgjort ved domstolene. Folketingets Ombudsmands kompetence omfatter således kun den del af anklagemyndighedens funktioner, der ikke står i forbindelse med domstolsbehandlingen i straffesager.[20] Det er derfor nærliggende at antage, at Folketingets Ombudsmands kompetence heller ikke omfatter Forbrugerombudsmandens førelse af civile retssager. 3.3 Retsplejelovens forudsætning om saglighed i procesførelsen Selv om Forbrugerombudsmandens medarbejdere i deres retssagsførelse hverken er underlagt Advokatsamfundets eller Folketingets Ombudsmands tilsyn, er de processuelt bundet af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger.[21] Det følger f.eks. af U H og U H, der forudsætter, at det offentlige ikke må nedlægge en påstand i strid med magtfordrejningsforbuddet eller lighedsprincippet. I den juridiske litteratur diskuteres det endvidere, om det straffeprocessuelle objektivitetsprincip, jf. retsplejelovens 96, stk. 2, kan anvendes analogt i civile retssager.[22] Kravet om statens overholdelse af grundlæggende forvaltningsretlige principper i procesførelsen går imidlertid videre end de nævnte eksempler. Dette er blandt andet fastslået i regelgrundlaget for Forbrugerombudsmandens processuelle beføjelser. I 2007 introduceredes et nyt institut i retsplejeloven i form af gruppesøgsmålsreglerne, der giver mulighed for at et større antal borgere kan kumulere deres respektive krav side 4

5 Gruppesøgsmål kan enten afvikles efter tilmeldingsmodellen eller frameldingsmodellen, jf. retsplejelovens 254 e, stk. 5. Mens tilmeldingsmodellen indebærer, at borgere kan tilmelde sig et søgsmål, skal borgere efter frameldingsmodellen aktivt fravælge at blive betragtet som sagsøger. Frameldingsmodellen var genstand for særlig opmærksomhed under Folketingets behandling af lovforslaget om gruppesøgsmål. Debatten vedrørte navnlig det forhold, at borgere, der ikke var bekendt med et gruppesøgsmåls eksistens, efter frameldingsmodellen kunne risikere at blive sagsøgere uden deres vidende og accept. Justitsministeren henviste under lovforslagets behandling i Folketinget til udtalelser fra Retsplejerådet angående offentlige myndigheders saglighedskrav og konkluderede, at hun var»enig med Retsplejerådet i, at betænkelighederne ved at tillade gruppesøgsmål efter frameldingsmodellen mindskedes, når kun offentlige myndigheder kan udpeges som grupperepræsentant i sådanne gruppesøgsmål, bl.a. fordi offentlige myndigheder er underlagt et almindeligt saglighedskrav, som vil gælde, når den pågældende myndighed skal tage stilling til, om der er grundlag for at anlægge et gruppesøgsmål.«[23] På den baggrund støttede justitsministeren, at Forbrugerombudsmanden blev den eneste, der måtte optræde som grupperepræsentant ved gruppesøgsmål efter frameldingsmodellen, jf. retsplejelovens 254 e, stk. 8.[24] Saglighedskravet er efter lovforslagets vedtagelse indskrevet i Forbrugerombudsmandens overordnede strategi pr. 1. marts 2007.[25] 4. Retsplejelovens 122, stk. 2 Retsplejelovens regler om partsrepræsentation påkalder sig interesse i forhold til fremtidige overvejelser i staten, regionerne og kommunerne om procesførelsens organisering. Det skal derfor i det følgende undersøges, i hvilket omfang reglerne med deres nuværende affattelse sætter grænser for det offentliges brug af rettergangsfuldmægtige. Efter retsplejelovens 122, stk. 2, kan udøvelse af advokatvirksomhed ikke forenes med nogen stilling i det offentliges tjeneste, medmindre justitsministeren i særlige tilfælde gør undtagelse herfra. Efter en overfladisk betragtning kunne man antage, at bestemmelsen indeholder et generelt forbud mod, at advokater er ansat i det offentlige, herunder også advokater, der alene er ansat til at repræsentere det offentliges interesser. Men bestemmelsen synes alene at fastslå, at udøvelse af selvstændig advokatvirksomhed og ansættelse i en stilling i det offentlige ikke kan forenes. Den tager således næppe sigte på den situation, at en advokat ansættes af det offentlige med henblik på alene at varetage det offentliges interesser, f.eks. for at varetage retssagsførelsen for den offentlige myndighed, hvori advokaten er ansat. Der er intet i retsplejeloven, der forhindrer en selvstændig advokat i alene at føre sager for en bestemt offentlig myndighed. At forholdet mellem advokaten og den offentlige myndighed skulle blive reguleret på den måde, at advokaten indgår i et ansættelsesforhold i forhold til myndigheden i stedet for at varetage sine advokatopgaver for myndigheden som selvstændig advokat, ses ikke på nogen måde at kunne stride mod de hensyn, der ligger bag retsplejelovens 122, stk side 5

6 Bestemmelsen, der kan føres tilbage til sagførerloven af 1868, antages at være begrundet i, at kombinationen af embedsmandshvervet og advokathvervet kunne være uheldig, da embedsmanden»skyldte embedet hele sin tid«, ligesom embedsmanden»ville kunne anvende embedet til at drage næring til sig.«[26] Endvidere begrundes bestemmelsen i risikoen for interessekonflikter mellem den offentlige tjeneste og advokatvirksomheden.[27] Mads Bryde Andersen konkluderer, at opretholdelsen af forbuddet muligvis kan støttes på en historisk-ideologisk opfattelse af, at advokatstanden skal være uafhængig af statsmagten.[28] Anses de nævnte hensyn bag bestemmelsen for dækkende, kan hensynet bag retsplejelovens 122, stk. 2, derfor som nævnt ikke antages at have været at forbyde staten at ansætte advokater, der skulle varetage statens interesser. Den oprindelige bestemmelse i sagførerloven og den bestemmelse, der blev videreført i 122, stk. 2, med retsplejeloven af 1916, førte da heller ikke til en nedlæggelse af kammeradvokaturen, der som nævnt var en embedsmandsstilling, indtil den blev nedlagt i Retsplejelovens 122 er siden 1916-retsplejelovens gennemførelse ændret flere gange, og ingen af lovændringerne ses at have betydning for statens muligheder for at ansætte advokater til varetagelse af statens egne retssager. Dette træder tydeligt frem, når man ser på den seneste ændring af bestemmelsen i Her blev der tilføjet et nyt pkt. til 122, stk. 2, hvorefter der ved afgørelser om dispensation navnlig skal lægges vægt på, at en advokat skal være uafhængig af det offentlige, således at der ikke kan opstå interessekonflikter mellem en offentlig ansættelse og den pågældendes udøvelse af advokatvirksomhed. Denne problematik foreligger naturligvis ikke, hvor en advokat er ansat af det offentlige alene for at varetage det offentliges interesser. Sammenfattende giver en gennemgang af forarbejderne til 122, stk. 2, således ikke holdepunkter for en antagelse om, at retsplejeloven indeholder et forbud mod, at staten ansætter advokater, der alene skal varetage statens interesse. At have statsansatte advokater med advokatbeskikkelse vil i øvrigt være i overensstemmelse med praksis i flere andre lande. Regjeringsadvokaten i Norge har ansatte advokater. Ansatte advokater findes tillige f.eks. i flere ministerier i Nederlandene,[29] ligesom en række statsansatte solicitors er ansatte i den engelske centraladministration.[30] Heller ikke reglerne for god advokatskik kan antages at understøtte en fortolkning, hvorefter advokater ikke skulle kunne være ansatte i staten. Idealbilledet af den uafhængige advokat har utvivlsomt forrykket sig i de senere år, i takt med, at advokater stadig hyppigere ansættes i eller tilknyttes større partnerselskaber eller erhvervsvirksomheder. Når man i dag ikke antager, at det strider mod god advokatskik, at private virksomheder har egne ansatte advokater,[31] må det tilsvarende gælde for statens vedkommende. Ovennævnte synspunkter, der taler for, at retsplejelovens 122, stk. 2, ikke gælder for de advokater, der er ansat til at varetage statens egen retssagsførelse, kan tillige fremføres til støtte for, at kommuner og regioner kan have ansatte advokater, der alene modtager offentlige opdrag. På den anden side må 122, stk. 2, nødvendigvis stå i vejen for, at en advokat, side 6

7 der måtte blive ansat i en kommune, tillige kan have ansættelse i centraladministrationen. 5. Det offentliges repræsentation ved egne jurister Enhver kan i henhold til retsplejelovens 259, stk. 1, både som sagsøger og som sagvolder gå i rette for sig selv. I U fandt Vestre Landsret, at en advokat, der ikke havde møderet for landsret, lovligt kunne underskrive en ankestævning i kraft af sin stilling som kurator i konkursboet efter reglerne i lovens 259, stk. 1, eller 260, stk. 2, 2.led. I dommen afviste landsretten således ikke kategorisk, at visse fysiske personer, der har en bestemmende indflydelse over en privat juridisk person, kan optræde som selvmødere for den juridiske person, jf. 259, stk.1. Henrik Zahle har imidlertid argumenteret for, at en tilsvarende identifikation ikke kan ske i forhold til offentlige myndigheder.[32] Selv de myndighedspersoner, som havde deltaget ved forberedelsen og beslutningen af den forvaltningsakt, der kunne udgøre sagens genstand, kunne således ifølge Zahle ikke være parter i retsplejelovens forstand. Det gjaldt tillige i forhold til myndighedens eller institutionens leder. Ministeren under sagen mod ministeriet, borgmesteren under sagen mod kommunen, direktøren under det statslige direktorat måtte ifølge Zahle betragtes som vidner, og under en sag mod en offentlig myndighed ville der ikke kunne blive givet partsforklaring fra sagsøgtes side. Zahle tilføjede, at selv hvis der rettedes et søgsmål mod en embedslæges handlinger, og der kun fandtes én embedslæge, så ville det være embedslægeinstitutionen som myndighed, der var part. Disse synspunkter om den offentlige myndigheds særlige stilling som juridisk person forekommer overbevisende, og det ændrer ikke noget herved, at ledende offentligt ansatte f.eks. i U /2 Ø er blevet tillagt en partslignende status, således at disse blandt andet har haft mulighed for at overvære alle sagens vidneafhøringer, selvom de også selv vidner. Se tillige U Ø. Retstillingen er herefter den, at det offentlige altid må lade en anden møde for sig som rettergangsfuldmægtig, jf. retsplejelovens 260. Denne»anden«vil som nævnt i praksis almindeligvis være en privat advokat, jf. retsplejelovens 260, stk. 2. Skal den offentlige myndighed derimod optræde som rettergangsfuldmægtig ved egne ansatte, der ikke er advokater, vil det ske med hjemmel i retsplejelovens 260, stk. 3, nr. 4. En part kan herefter lade sig repræsentere ved personer, der er ansat hos parten for et tidsrum, der ikke er kortere end 1 måned, og - når parten ikke selv er advokat - ikke med det særlige formål at møde i retten. Bestemmelsens sigte er først og fremmest at sikre, at advokaternes møderetsmonopol ikke omgås. Forbrugerombudsmanden og kommuner, der varetager retssagsbehandling med egne ansatte, undgår at komme i konflikt med bestemmelsen, fordi retssagerne kun indgår som en begrænset opgaveportefølje, og fordi de medarbejdere, der repræsenterer myndigheden, både er beskæftiget med retssagsførelse og andre former for sagsbehandling for myndigheden. Bestemmelsen har imidlertid den formentlig utilsigtede virkning, at den forhindrer, at der i staten, regionerne og kommunerne, oprettes enheder, hvor jurister, der ikke er advokater, er beskæftiget alene med det formål for øje, at møde i side 7

8 retten. 6. Om sagsomkostninger, når offentligt ansatte er rettergangsfuldmægtige For den private part, der vælger at sagsøge en offentlig myndighed, og som helt eller delvis taber sagen, kan det have stor økonomisk betydning, om det offentlige måtte have valgt at lade sig repræsentere ved en embedsmand eller en privat advokat. Lige som det er tilfældet i en række andre europæiske lande, giver retsplejeloven således ikke mulighed for, at udgifter til embedsmandsrepræsentation ved domstolene (herunder afholdelse af de procederende embedsmænds løn mv.), kan pålægges modparten som sagsomkostninger.[33] Retstilstanden følger implicit af retsplejelovens 316, der fastslår, at udgifter for bl.a. advokatbistand, der har været fornødne til sagens forsvarlige udførelse, kan kræves erstattet af modparten som sagsomkostninger. Bestemmelsen henviser derimod ikke til den vindende parts benyttelse af egne medarbejdere, der ikke er advokater. Den borger, der anlægger sag mod en offentlig myndighed, der udelukkende repræsenteres ved statens egne ansatte, risikerer altså ikke at skulle betale sagsomkostninger for denne repræsentation, hvis sagen helt eller delvist tabes. Reglen i 316 baserer sig i sin nuværende udformning på Retsplejerådets betænkning Retsplejerådet anførte her blandt andet, at udgifterne til sagsomkostninger måtte afhænge af, hvad erhvervsvirksomheder samt offentlige myndigheders medarbejdere ville have lavet, hvis de ikke havde arbejdet med retssagen. Dette var ifølge Retsplejerådet et hypotetisk spørgsmål.[34] Når privatpersoner ikke kunne få betaling for deres arbejde med retssager, som de var part i, kunne det ifølge rådet forekomme mindre rimeligt, at erhvervsvirksomheder og offentlige myndigheder skulle have denne mulighed.[35] For de sidstnævnte gjorde der sig ifølge Retsplejerådet endvidere det forhold gældende, at arbejdet med retssager indgik i de almindelige driftsomkostninger.[36] De citerede synspunkter var bærende for Vestre Landsrets afgørelse i U V, hvor Aarhus Kommunes beskæftigelsesforvaltning ikke kunne få tilkendt sagsomkostninger, selvom det måtte anses for forudsat, at en kommune, der havde anvendt en privat advokat som rettergangsfuldmægtig, ville have haft krav herpå, jf. retsplejelovens 316. Vestre Landsret nåede frem til et tilsvarende resultat i U V, hvor en region ikke kunne få tilkendt sagsomkostninger, efter at regionen havde givet møde ved egne medarbejdere. Det må betragtes som en yderligere konsekvens af det saglighedskrav, der er behandlet ovenfor i afsnit 3 i forhold til Forbrugerombudsmanden, at en offentlig myndighed ikke vil kunne vælge at lade en sag behandle ved advokat alene med henblik på derved at afskrække modparten fra søgsmålet. At det er op til den offentlige myndighed selv at vurdere, om modparten risikerer at skulle betale sagsomkostninger, hvis sagen tabes, giver imidlertid anledning til retssikkerhedsmæssige overvejelser. Hvis offentlige myndigheder i videre omfang, end det er tilfældet i dag, stilles over for valget mellem at møde i retten selv eller at lade en privat advokat give møde, må det derfor anbefales, at der fastlægges klare retningslinjer for, hvilke sager der skal behandles ved advokat side 8

9 7. Konklusion Centraladministrationen, domstolene, regionerne og kommunerne lader sig i dag kun i yderst begrænset omfang repræsentere af egne ansatte ved de almindelige domstole i civile retssager. Retsplejeloven indeholder visse begrænsninger i mulighederne for at indrette mere specialiserede ordninger for myndighedsrepræsentationen. Umiddelbart kunne retsplejelovens 122, stk. 2, forstås således, at offentlige myndigheder ikke kan ansætte advokater med advokatbeskikkelse til varetagelse af myndighedernes egen retssagsbehandling, men en formålsfortolkning og bestemmelsens forhistorie må føre til, at et sådant forbud ikke kan udledes af bestemmelsen. Retsplejelovens 260, stk. 3, nr. 4, indebærer blandt andet, at offentlige myndigheder ikke kan lade sig repræsentere i retten ved egne embedsmænd, hvis disse måtte være ansat med det særlige formål for øje at møde i retssager. Derfor er det i dag ikke muligt at oprette egentlige procesretskontorer hos offentlige myndigheder, der består af fuldtidsansatte jurister, som ikke er advokater. Forvaltningspersonellet må i sådanne kontorer alene være beskæftiget med retssagsbehandling på deltid. Selv om erfaringerne fra Forbrugerombudsmandens sekretariat og enkelte kommuner viser, at det er muligt at indrette retssagskontorer under disse betingelser, forekommer de nævnte begrænsninger i det offentliges muligheder for at organisere sin egen procesførelse uhensigtsmæssige. Retsplejelovens 260, stk. 3, nr. 4, er i lighed med retsplejelovens 122, stk. 2, ikke udarbejdet med henblik på at regulere de medarbejdere, der repræsenterer det offentlige, og den synes derfor at opstille unødige hindringer for organiseringen af det offentliges egen retssagsbehandling. I lyset heraf forekommer det mest hensigtsmæssigt, hvis lovgivningsmagten, f.eks. ved en tilføjelse til retsplejelovens 260, giver staten, regionerne og kommunerne friere hænder til at organisere deres egen retssagsførelse, således at egentlige specialistenheder eventuelt kan oprettes, hvis dette i fremtiden måtte blive et ønske. Samtidig kunne ordlyden af 122, stk. 2, præciseres, således at det utvetydigt fremgår af bestemmelsen, at den ikke forbyder det offentlige at ansætte advokater med henblik på førelse af retssager. Det forekommer endvidere påkrævet, at offentlige myndigheder, såfremt disse i videre omfang selv måtte få ansvaret for retssagsførelsen, forholder sig nærmere til det forhold, at de ikke er underlagt reglerne om god advokatskik og Advokatnævnets kompetence, medmindre de ansætter advokater. En løsning kunne være at udvide retsplejelovens 267 a, stk. 1, således at de nævnte medarbejdere omfattes af kravet om at udvise en adfærd, som er i overensstemmelse med god skik for rettergangsfuldmægtige. Medarbejderne ville herefter være omfattet af justitsministerens tilsyn, jf. retsplejelovens 267 b og den tilhørende bekendtgørelse om god skik for rettergangsfuldmægtige. For offentligt ansattes vedkommende kunne der i så fald fastlægges nogle bestemmelser i bekendtgørelsen, der tager højde for det offentliges særlige stilling som procespart. For offentligt ansatte medarbejdere, der fremover måtte blive ansat med henblik at give møde ved side 9

10 domstolene, bør der formentlig stilles de samme krav i forhold til møderet og uddannelsesniveau for det offentliges rettergangsfuldmægtige som de, der for nylig er blevet indført for ansatte, der skal varetage Forbrugerombudsmandens mandatarsager, jf. retsplejelovens 260, stk Beretningen er tilgængelig under forslag til folketingsbeslutning nr. 14 af 24. oktober 2012 om udbud af statens advokatarbejde. Den bygger på Moderniseringsstyrelsens rapport af 4. december 2012 om statens køb af juridiske tjenesteydelser. Kammeradvokatordningen indstilles i rapporten grundlæggende bibeholdt, men moderniseret blandt andet således at der vil kunne fastlægges bestemmelser, der understøtter, at statens institutioner i videre omfang kan få mulighed for selv at møde i retssager. 2. Om en række udenlandske myndigheders varetagelse af advokatopgaver, se Moderniseringsstyrelsens rapport af 4. december 2012 om statens køb af juridiske tjenesteydelser, side 83ff. 3. F.eks. varetages den civile retssagsbehandling i Norge af Regjeringsadvokaten, mens Oslo Kommunes retssager varetages af Kommuneadvokaten, begge offentlige myndigheder. I England og Wales varetages en stor del af statens advokatopgaver af The Treasury Solicitor's department. I Italien varetages statens civile retssagsførelse af Avvocatura dello Stato, der ligeledes er en offentlig myndighed. Føderale civile retssager varetages i USA i alle tilfælde af Department of Justice, der har to retssagsafdelinger for behandling af henholdsvis civile sager og straffesager. I de enkelte delstater i USA forestås den civile retssagsførelse ligeledes typisk af embedsmænd. 4. Om Kammeradvokatens historie, se Moderniseringsstyrelsens rapport af 4. december 2012 om statens køb af juridiske tjenesteydelser, side 83ff. Se tillige Karsten Hagel Sørensen, Rådgivning og interessevaretagelse for staten: Den danske model, Justitiekanslern 300 år, 2013, side 324ff. 5. Se aftale mellem Kammeradvokaten og Finansministeriet, 2004, punkt 3. Tilgængelig fra Moderniseringsstyrelsens hjemmeside. 6. Derimod ses det offentliges egne ansatte undertiden give møde i bl.a. fogedretssager, jf. f.eks. U Ø. 7. Se til eksempel U Ø, U V og U Ø. 8. I Esbjerg Kommune har der over en årrække været praksis for, at retssagsbehandlingen i overvejende grad varetages af to jurister, der organisatorisk henhører under byrådssekretariatet. 9. Se f.eks., Skouboe v. Denmark (2000), pkt. 2, og Topp v. Denmark (2005), pkt Se til eksempel C-98/05, Danske Bilimportører, C-398/09, Lady & Kidd. Om repræsentationen i øvrigt, se Peter Biering i Proceduren, 2009, side Se f.eks. T-16/05, Viasat, og T-317/04, TV Se f.eks. U Ø (Kammeradvokaten repræsenterede en skifteret). Se tillige U Ø, hvor Kammeradvokaten både mødte på vegne af en byret og en politikreds i en tvist mod en borger angående sagsomkostninger. Se i forhold til Domstolsstyrelsen f.eks. U Ø. 13. Se f.eks. U V. 14. Se f.eks. U H og U /1 V. I U H var Justitssekretæren repræsenteret ved Kammeradvokaten. 15. Som det fremgår af betænkning nr. 681/1973, side 40, var det således ved institutionens oprettelse forudsat, at Forbrugerombudsmanden på begæring skulle udfærdige stævning for de forbrugere, der oplevede, at Forbrugerklagenævnets afgørelser ikke blev efterlevet. Retssagsarbejdet er siden blevet løst i samarbejde mellem Kammeradvokatens og Forbrugerombudsmandens medarbejdere side 10

11 16. Det gælder især i forhold til håndhævelse af strafbelagte bestemmelser i markedsføringsloven, herunder sager om nedlæggelse af forbud eller påbud. 17. Se f.eks. U S og U S (Forbrugerombudsmanden repræsenteret ved specialkonsulent). 18. Se f.eks. U S (Forbrugerombudsmanden repræsenteret ved fuldmægtig). 19. Jf. f.eks. U H, U H, U H, U H, og H. 20. Hans Gammeltoft-Hansen, Strafferetspleje I, 2. udg., 1998, side Se Bernhard Gomard og Michael Kistrup, Civilprocessen, 7. udgave, 2013, side Bent Christensen argumenterer til støtte herfor i Forvaltningsret, domstolsprøvelse af forvaltningsakter, 1988, side 24. Se på den anden side Jon Stokholm, Højesterets funktion som domstol på skatteområdet siden ca i Højesteret gennem 350 år, 2011, side 353. Om diskussionen i øvrigt, se Frederik Waage, Om loyalitet, forvaltningsretlige principper og det offentliges retssagsførelse i Hans Viggo Godsk Pedersen (red.), Juridiske emner ved Syddansk Universitet, 2013, s. 419ff. 23. Se Justitsministerens skriftlige fremsættelse af forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love af 10. oktober 2006 (Gruppesøgsmål mv.). 24. Se betænkning over forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (gruppesøgsmål m.v.), Retsudvalget , L 41, bilag Strategien er tilgængelig fra Forbrugerombudsmandens hjemmeside. 26. Mads Bryde Andersen, Advokatretten, 2005, side Se LFF nr.163 om ændring af retsplejeloven, afsnit Mads Bryde Andersen, Advokatretten, 2005, side Se Moderniseringsstyrelsens rapport af 4. december 2012 om statens køb af juridiske tjenesteydelser, side Anf.st., side Mads Bryde Andersen anfører i Advokatretten, 2005, side 235, at det er den almindelige opfattelse, at den mulige interessekollision, der gør sig gældende for den ansatte advokat, ikke er væsentligt anderledes end den, der gælder for den selvstændigt virkende. Som regel vil det således, ifølge Bryde Andersen, være klart for alle involverede, herunder navnlig også klienten, hvad det er for ressource- og holdningsmæssige faktorer, der i givet fald måtte fratage advokaten hans uafhængighed. 32. Se Henrik Zahle, Om de civile domstoles behandling af offentligretlige sager, Juristen & Økonomen, 1979, side EU-Domstolen udtalte i C-409/96 DEP, Sveriges Betodlares Centralförening, præmis 13, at et stort antal medlemsstater følger den praksis, at de sagsomkostninger, der kan kræves erstattet, ikke omfatter godtgørelse af vederlaget til tjenestemænd, der repræsenterer forvaltningen, eller en godtgørelse for det ekstra arbejde, der forvoldes for de pågældende. Om sagsomkostninger i EU-retten, se Niels Fenger i U 2006B Betænkning nr. 1436/2004, side Ved en lovændring i 2005 blev bestemmelsen, der er i dag er indeholdt i retsplejelovens 316, ændret, idet ordene udgift til advokatsalær ændredes til udgifter til advokatbistand. Det følger blandt andet af ændringsbestemmelsens forarbejder, at det fremover ville være uden betydning for størrelsen af sagsomkostningerne, om parten betalte et egentligt salær til advokaten, eller om advokaten f.eks. var ansat af parten eller af en organisation, der optrådte som mandatar for parten under retssagen. Herefter risikerer modparten til en privat side 11

12 erhvervsvirksomhed, der benytter sin egen ansatte advokat, at skulle svare sagsomkostninger fuldt ud, hvis sagen tabes. 36. Betænkning nr. 1436/2004, side side 12

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene).

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene). 20. december 2007 Notat om sagsomkostninger i småsager og sager i øvrigt med en økonomisk værdi på højst 50.000 kr. samt i sager, der er omfattet af lempelsen pr. 1. januar 2008 af advokaternes møderetsmonopol

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2012-0026936) Sagen afvist

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 Sag 197/2014 Advokat Anne Almose Røpke kærer Vestre Landsrets afgørelse om acontosalær i sagen: Jens Nielsen mod Finansiel Stabilitet A/S. I tidligere

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 21. juni 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 21. juni 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 21. juni 2013 Sag 208/2012 Konkursboet ebh-fonden (advokat Torben Byskov Petersen) mod Egon Korsbæk (advokat, dr. jur. Erik Werlauff) Jens Peter Egebjerg Hansen og

Læs mere

43. Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; [ ]

43. Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; [ ] Lovafdelingen Dato: 22. maj 2013 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Thomas Klyver Sagsnr.: 2013-750-0098 Dok.: 773805 Notat om visse juridiske aspekter i forbindelse med overvejelser om

Læs mere

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015 Sag 87/2015 Advokat Keld Parsberg kærer Vestre Landsrets salærafgørelse i sag om værgemål for

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

Nørrebrogade 34-36 611-165363 LOM/hct DK-8000 Aarhus C 10.04.2013 Tel. + 45 7015 1000 Fax. + 45 72211781 mail@70151000.dk www.hjulmandkaptain.

Nørrebrogade 34-36 611-165363 LOM/hct DK-8000 Aarhus C 10.04.2013 Tel. + 45 7015 1000 Fax. + 45 72211781 mail@70151000.dk www.hjulmandkaptain. Hjulmand Kapta Nørrebrogade 34-36 611-165363 LOM/hct DK-8000 Aarhus C 10.04.2013 Tel. + 45 7015 1000 Fax. + 45 72211781 mail@70151000.dk www.hjulmandkaptain.dk HjulmandKaptain har 125 ansatte, heraf 48

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014 Sag 135/2014 A (advokat Svend-Aage Dreist Hansen, beskikket) mod Faxe Vandforsyning A/S (advokat Sten Corfix Jensen) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

Salæret i fri proces sager

Salæret i fri proces sager Salæret i fri proces sager Advokatsalærer i sager hvor borgere har fri proces mod staten Advokatrådet April 2004 Resume Når en borger får fri proces til at føre retssag mod staten, er det staten, der betaler

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015 Sag 220/2014 Anklagemyndigheden mod T1 (Advokat A) og T2 (Advokat B) T1 og T2 kærer Østre Landsrets kendelse om at tilbagekalde beskikkelsen af enten

Læs mere

ÅBNINGSUNDERRETNING I GRUPPESØGSMÅLET ANLAGT AF

ÅBNINGSUNDERRETNING I GRUPPESØGSMÅLET ANLAGT AF ÅBNINGSUNDERRETNING I GRUPPESØGSMÅLET ANLAGT AF Foreningen Gruppesøgsmål.nu H.C. Andersens Boulevard 45 1553 København V (sagsøger) repræsenteret af advokat Morten Samuelsson mod Domstolsstyrelsen St.

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato 11. juni 2004 Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2003-440-0147 Dok.: TJE20454 Kommissorium for udvalget vedrørende advokater 1. Den seneste samlede revision

Læs mere

Vedhæft beskrivelse af sagen, herunder påstande og anbringender og vedhæft dokumentation.

Vedhæft beskrivelse af sagen, herunder påstande og anbringender og vedhæft dokumentation. Retshjælpsforsikring anmeldelse under den private retshjælpsforsikring (se forsikringsvilkår, herunder 12 om anmeldelse)? Som advokat for (Forsikringstagers navn og evt. CPR-nr.) anmoder jeg med henvisning

Læs mere

Præsidenterne for Vestre og Østre Landsret

Præsidenterne for Vestre og Østre Landsret Præsidenterne for Vestre og Østre Landsret Den 17/12-2008 J.nr. 85A-VL-008-07 72A-ØL-009-08 Notat om afgørelser om sagsomkostninger i civile sager. 1. Dette notat erstatter notat af 17. juni 2005 om afgørelser,

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager og retsplejeloven om omkostningsdækning

Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager og retsplejeloven om omkostningsdækning Folketinget Att.: medlemmerne af Erhvervsudvalget Christiansborg 1240 København K cc. medlemmerne af Retsudvalget 8. januar 2010 Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager

Læs mere

DOM. Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael

DOM. Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael B. Elmer, og de sagkyndige medlemmer, John Tyrrestrup og Bjarne

Læs mere

4-1. Forvaltningsret 115.2. Sagsbehandlingstid i statsamt

4-1. Forvaltningsret 115.2. Sagsbehandlingstid i statsamt 4-1. Forvaltningsret 115.2. Sagsbehandlingstid i statsamt En advokat klagede over et statsamts sagsbehandlingstid. Statsamtet havde indtil da brugt over 2 år på at behandle en sag uden løbende at orientere

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet

2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet 1 af 6 2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 16. maj 2000 i sag 99-193.956, Viborg Asfaltfabrik I/S (advokat Karen Dyekjær-Hansen)

Læs mere

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3.

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Dato: 3. april 2014 Sag: FO-14/02776-1 Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Problemstilling En erhvervsdrivende skal kunne dokumentere, at faktiske forhold, der oplyses om i markedsføringen,

Læs mere

Vejledning om kammeradvokatordningen Oktober 2008

Vejledning om kammeradvokatordningen Oktober 2008 Vejledning om kammeradvokatordningen Oktober 2008 Indhold Indledning 2 Hvilke statsinstitutioner er omfattet af aftalen? 2 Hvilke opgavetyper omfatter aftalen? 2 Anden advokatbistand end Kammeradvokaten

Læs mere

BECH-BRUUN. Advokatnævnet Kronprinsessegade 28 1306 København K. E-mail: klagesagsafdelingenc@advokatsamfundet.dk. E-mail: kwe@elmann.

BECH-BRUUN. Advokatnævnet Kronprinsessegade 28 1306 København K. E-mail: klagesagsafdelingenc@advokatsamfundet.dk. E-mail: kwe@elmann. Advokatnævnet Kronprinsessegade 28 1306 København K E-mail: klagesagsafdelingenc@advokatsamfundet.dk CC.: Elmann Advokatpartnerselskab Advokat Kasper Westberg Stockholmsgade 41 2100 København Ø København

Læs mere

Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013

Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013 - 1 06.11.2014-22 Vidneafhøring skattemedarbejder 20140527 TC/BD Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013 Af advokat (L) og advokat (H), cand.

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER JULI 2009. Ret til at føre vidne - trods generel formuleret begæring... 1 Alternativer til adcitation... 3

NYHEDER FRA PLESNER JULI 2009. Ret til at føre vidne - trods generel formuleret begæring... 1 Alternativer til adcitation... 3 NYHEDER FRA PLESNER JULI 2009 KONFLIKTLØSNING Ret til at føre vidne - trods generel formuleret begæring... 1 Alternativer til adcitation... 3 Ret til at føre vidne - trods generel formuleret begæring Af

Læs mere

Nyhedsbrev. Proces. Fri proces. 1. Aktualitet

Nyhedsbrev. Proces. Fri proces. 1. Aktualitet Nyhedsbrev Proces Fri proces 1. Aktualitet I den senere tid har en række sager, der har fået stor mediebevågenhed, skabt debat om principperne for bevilling af fri proces. Adgangen til fri proces er reguleret

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 17. december 2010

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 17. december 2010 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 17. december 2010 Sag 155/2009 (1. afdeling) B og C (advokat Eigil Lego Andersen for begge) mod Danmarks Jurist- og Økonomforbund som mandatar for A (advokat Arvid Andersen)

Læs mere

Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT

Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT - 1 Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) SKAT har ved en meddelelse

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 17. december 2012 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne Michael Kistrup, Thomas Lohse og Bo Østergaard). 10. afd. nr. B-2143-12: FTF som mandatar

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven Lovforslag nr. L 191 Folketinget 2014-15 Fremsat den 24. april 2015 af Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Mai Mercado (KF) Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 Sag 256/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage Siboni, beskikket) I påkendelsen har deltaget tre dommere: Michael Rekling, Lars Hjortnæs og Oliver

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 Sag 69/2014 (1. afdeling) Fagforeningen Danmark som mandatar for A og B (advokat Mikael Marstal) mod DI som mandatar for DS Smith Packaging Denmark A/S (advokat

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 22. november 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 22. november 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 22. november 2013 Sag 109/2013 Dansk InkassoBrancheforening som mandatar for KGS Europe ApS (tidligere KGS Europe A/S) ved advokat Jane Frederikke Land kærer Sø-

Læs mere

ÅBNINGSUNDERRETNING GRUPPESØGSMÅLET

ÅBNINGSUNDERRETNING GRUPPESØGSMÅLET ÅBNINGSUNDERRETNING I GRUPPESØGSMÅLET Foreningen Amagerinvestor c/o Dansk Aktionærforening Amagertorv 9, 3. sal 1160 København K. Cvr-nr. 34677042 mod 1) Finansiel Stabilitet A/S Kalvebod Brygge 43 1560

Læs mere

Rettevejledning til AO 1, vintereksamen 2013 (omprøve)

Rettevejledning til AO 1, vintereksamen 2013 (omprøve) 1 Rettevejledning til AO 1, vintereksamen 2013 (omprøve) Sagsbehandlingsspørgsmål: 1) Manglende partshøring Efter fvl. 19, stk. 1, skal der foretages partshøring, hvis en myndighed lægger oplysninger til

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014 Sag 89/2013 (2. afdeling) A (advokat Carsten Lyngs) mod Advokatnævnet (advokat Dorthe Horstmann) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Holstebro

Læs mere

2 EU-dom om deltids- og tidsbegrænset ansatte, forældreorlov og ferieforhold

2 EU-dom om deltids- og tidsbegrænset ansatte, forældreorlov og ferieforhold Indhold 1 "Rigtige" direktører har ikke privilegeret lønkrav 2 EU-dom om deltids- og tidsbegrænset ansatte, forældreorlov og ferieforhold 3 Mere om handicapbegrebet 1 "Rigtige" direktører har ikke privilegeret

Læs mere

Underretning om gruppesøgsmålet banktrelleborg

Underretning om gruppesøgsmålet banktrelleborg FORENINGEN AF MINORITETSAKTIONÆRER I BANKTRELLEBORG Herluf Trolles Tværvej 3-4200 Slagelse - www.btaktier.dk Underretning om gruppesøgsmålet banktrelleborg 1. Indledning Den 14. februar 2008 anlagde Foreningen

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 Sag 202/2014 (2. afdeling) Viggo Larsen (advokat Eduardo Vistisen) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instanser

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 17. juni 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 17. juni 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 17. juni 2013 Sag 270/2012 (2. afdeling) 2840 Incorporated ApS (advokat Michael Elkiær Andersen) mod G-Star Denmark (advokat Morten Schwartz Nielsen) I tidligere instanser

Læs mere

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø 1 Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret tiltrådte ved en dom af 15/10 2010, at der ikke

Læs mere

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM Afsagt den 29. november 2013 T-9-13 1) DuPont Nutrition Biosciences ApS 2) Danisco US Inc. (Advokat Nicolai Lindgreen for begge) mod Novozymes A/S (Advokat Sture

Læs mere

Retsudvalget L 65 - Bilag 11 Offentligt

Retsudvalget L 65 - Bilag 11 Offentligt Retsudvalget L 65 - Bilag 11 Offentligt Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K 24. februar 2006 Benedicte Federspiel Dok. 40440/ph Foretræde for Retsudvalget den 2. marts 2006 vedr. juridisk

Læs mere

Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290.

Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290. Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290. Finanstilsynets udtalelse til advokat til brug under verserende retssag om, hvorvidt bestemte dokumenter var fortrolige, jf. bank- og sparekasselovens 54, stk. 2,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012 Sag 240/2010 Anklagemyndigheden mod T (advokat Mette Grith Stage, beskikket) I tidligere instans er afsagt kendelse af Østre Landsrets 1. afdeling

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013 Sag 356/2012 Ejendomsselskabet X-gade ApS (advokat Carsten Led-Jensen) mod A (advokat Jesper Bang) og B (advokat Anne Louise Husen) I tidligere instanser

Læs mere

PRÆSIDENTERNE FOR VESTRE OG ØSTRE LANDSRET

PRÆSIDENTERNE FOR VESTRE OG ØSTRE LANDSRET PRÆSIDENTERNE FOR VESTRE OG ØSTRE LANDSRET Den 24. juni 2010 J.nr. 85A-VL-004-10 J.nr. 72A-ØL-008-08 72A-ØL-009-08 Vejledende takster pr. 1. juli 2010 ved betalingspåkrav samt inkassosager Pr. 1. juli

Læs mere

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger.

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger. Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger Statsforvaltningens brev til en borger. 2014-216125 Dato:08-09- 2015 Henvendelse vedrørende Aarhus Kommunes afslag på sammenstilling af oplysninger (dataudtræk)

Læs mere

Notat om forbrugerens hæftelse for en eventuel værdiforringelse, jf. forbrugeraftalelovens 24, stk. 5. Formålet med notatet

Notat om forbrugerens hæftelse for en eventuel værdiforringelse, jf. forbrugeraftalelovens 24, stk. 5. Formålet med notatet Dato: 1. juli 2014 Sag: FO-14/02011-20 Sagsbehandler: /tmn Notat om forbrugerens hæftelse for en eventuel værdiforringelse, jf. forbrugeraftalelovens 24, stk. 5. Formålet med notatet Den nye forbrugeraftalelov

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. maj 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. maj 2012 Lukkede døre HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. maj 2012 Sag 129/2011 Anklagemyndigheden mod T (advokat Lars Lindhard, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af retten i Esbjerg den

Læs mere

Beskrivelse af overvejelser i forbindelse med beslutning om at indbringe kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet for domstolene

Beskrivelse af overvejelser i forbindelse med beslutning om at indbringe kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet for domstolene KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for HR NOTAT BILAG 1 Beskrivelse af overvejelser i forbindelse med beslutning om at indbringe kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet for domstolene

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retssystemet DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSYSTEMET Nu skal vi hæve blikket for at få overblik over hele retssystemet. I dette kapitel kan du blive klogere på hvilke domstole

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 7. april 2011 Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2010-702-0142 Dok.: JOK41561 Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 Udvidet notat til statsrevisorerne om problemstillinger i forbindelse med højesteretsdommernes bibeskæftigelse I. Indledning 1. På statsrevisormødet

Læs mere

Formålet med fri proces er at give personer med begrænset økonomisk formåen mulighed for at føre en retssag ved domstolene.

Formålet med fri proces er at give personer med begrænset økonomisk formåen mulighed for at føre en retssag ved domstolene. FRI PROCES Hvad er fri proces? Formålet med fri proces er at give personer med begrænset økonomisk formåen mulighed for at føre en retssag ved domstolene. Hos fører vi mange retssager, hvor klienten har

Læs mere

Vilkår for Retshjælpsdækning tilknyttet Pelsdyrfarmens drift

Vilkår for Retshjælpsdækning tilknyttet Pelsdyrfarmens drift Vilkår for Retshjælpsdækning tilknyttet Pelsdyrfarmens drift 5994-1 Februar 2010 Tillæg til vilkår 5444-5 Pelsdyrsforsikring Indholdsfortegnelse Et par ord til indledning.............................................................

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger: Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger: Den 13. december 2007 Statsforvaltningen Sjælland, det kommunale Tilsyn, har via Beskæftigelsesnævnet, modtaget Deres mail af 26. august 2007,

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034. Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034. Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034 Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a Min meddelelse nr. 1/2014 indeholder oplysning om de takstmæssige erstatningsbeløb

Læs mere

Sådan klages der i Danmark

Sådan klages der i Danmark SÅ KLAGAR MAN I NORDEN NFT 2/1996 Sådan klages der i Danmark af Henning Jønsson, direktør i Ankenævnet for Forsikring I Danmark er det kun få forbugerretlige forsikringstvister, der havner ved domstolene.

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Herved bekendtgøres lov nr. 266 af 22. maj 1986 om vagtvirksomhed med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 936 af 27. december 1991, 2 i lov nr. 386 af 20. maj

Læs mere

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager 5-6. Forvaltningsret 114.1 115.1 115.2 115.3. Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager En person skrev

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12 Status: Gældende Principafgørelse gratis advokatbistand - udgifter - samvær under anbringelse

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 5. december 2011

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 5. december 2011 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 5. december 2011 Sag 303/2010 (2. afdeling) Københavns Kommune, Kultur og Fritidsforvaltningen (advokat Michael Holsting) mod Synoptik A/S (advokat Flemming Horn Andersen)

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 976 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 8. november 2009 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2009-792-0971

Læs mere

4. Tvister omfattet af dækningen. 1. Hvem er dækket (sikret af retshjælpsforsikringen) 5. Tvister, der ikke er omfattet af dækningen

4. Tvister omfattet af dækningen. 1. Hvem er dækket (sikret af retshjælpsforsikringen) 5. Tvister, der ikke er omfattet af dækningen Side 31 af 35 BETS - TT2009180003729930 - Betingelser_Bygningsforsikring - 1 Dækningens formål er at dække udgifter til sagsomkostninger ved retstvister, der kan indbringes for domstole eller voldgiftsretten.

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0034224 (Erik P. Bentzen, Anne-Mette Udsen) 15. november 2013

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0034224 (Erik P. Bentzen, Anne-Mette Udsen) 15. november 2013 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0034224 (Erik P. Bentzen, Anne-Mette Udsen) 15. november 2013 K E N D E L S E HjulmandKaptain Advokatpartnerselskab (advokat Niels Lomborg, Aarhus) mod Aarhus Kommune

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 18. august 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 18. august 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 18. august 2014 Sag 90/2014 Advokat Steen Fosvig (selv) mod AS IB 2013 ApS under konkurs (advokat Boris Frederiksen) I tidligere instanser er afsagt beslutning af

Læs mere

Statsforvaltningens brev til Odense Kommune

Statsforvaltningens brev til Odense Kommune 2014-212824 Statsforvaltningens brev til Odense Kommune Dato: 0 9-0 6-2015 Henvendelse vedrørende Odense Kommunes afgørelse om afslag på aktindsigt i specifikationer i borgmester Anker Boyes telefonregning

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 7 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0041 Dok.: HTR40329 Besvarelse af spørgsmål nr. 7 af 12. januar

Læs mere

Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST

Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST - 1 06.11.2014-40 Omkostningsgodtgørelse konkursbos tilbagetræden fra domstolssag 20140930TC/BD Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST Af advokat

Læs mere

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR - 1 Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fastholdte ved en dom af 11/11 2013 næringsbeskatning af en hustru,

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

Tjenesteboligbidrag klageadgang

Tjenesteboligbidrag klageadgang Tjenesteboligbidrag klageadgang En sognepræst var utilfreds med det boligbidrag som var fastsat af stiftsøvrigheden, og indbragte sagen for Kirkeministeriet. Ministeriet afviste at behandle sagen bl.a.

Læs mere

To borgere klagede til ombudsmanden over at de ikke var blevet partshørt inden deres kommune gav byggetilladelse til et byggeri på deres nabogrund.

To borgere klagede til ombudsmanden over at de ikke var blevet partshørt inden deres kommune gav byggetilladelse til et byggeri på deres nabogrund. 2011 4-1 Partshøring af naboer inden byggetilladelse To borgere klagede til ombudsmanden over at de ikke var blevet partshørt inden deres kommune gav byggetilladelse til et byggeri på deres nabogrund.

Læs mere

Opdateringer til Forvaltningsret kompendium, 4. udg.

Opdateringer til Forvaltningsret kompendium, 4. udg. Opdateringer til Forvaltningsret kompendium, 4. udg. 2.3.2.3: Delegation til private FOB 2008.463 (kommunens advokat): En kommune havde delegeret til en advokat at varetage kommunikationen med en borger

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. februar 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. februar 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. februar 2014 Sag 186/2013 Advokat Trine Nytrup kærer Vestre Landsrets kendelse om salærfastsættelse i sagen: Anklagemyndigheden mod T (advokat Trine Nytrup,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. august 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. august 2014 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. august 2014 Sag 297/2011 (1. afdeling) VOS Transport B.V. (advokat Philip Graff) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Peter Biering) I tidligere instans

Læs mere

Opdraget Copenhagen Counsel s opdrag omfatter juridisk rådgivning og afgrænses i samarbejde med Klienten.

Opdraget Copenhagen Counsel s opdrag omfatter juridisk rådgivning og afgrænses i samarbejde med Klienten. FORRETNINGSBETINGELSER Nærværende Forretningsbetingelserne gælder, medmindre andet konkret er aftalt på skrift, for alle advokatopgaver, som Copenhagen Counsel Advokatpartnerselskab udfører for Klienten.

Læs mere

De nye beføjelser vedrører alle markedsføringsret, som er Forbrugerombudsmandens

De nye beføjelser vedrører alle markedsføringsret, som er Forbrugerombudsmandens Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 L 101 Bilag 9 Offentligt N O T A T Talepapir til brug for Forbrugerombudsmandens indlæg Dato: 20. februar 2013 Sag: FO-13/02090 Sagsbehandler: ssj Mini-høring

Læs mere

Forsikringsbetingelser RETSHJÆLPSFORSIKRING ERHVERV (01.06.10) 0103

Forsikringsbetingelser RETSHJÆLPSFORSIKRING ERHVERV (01.06.10) 0103 RETSHJÆLPSFORSIKRING ERHVERV (0.06.0) 003 Side Sikrede............................................. Forsikringen dækker............................... 3 Forsikringen dækker ikke..........................

Læs mere

Statsforvaltningens skrivelse af 13. juli 2007 til en borger:

Statsforvaltningens skrivelse af 13. juli 2007 til en borger: Statsforvaltningens skrivelse af 13. juli 2007 til en borger: De har ved mail af 29. marts 2006 rettet henvendelse til Statsamtet Sønderjylland, nu Statsforvaltningen Syddanmark 13-07- 2007 Sagen vedrører

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

KONFLIKTLØSNING 2009

KONFLIKTLØSNING 2009 KONFLIKTLØSNING 2009 2 Alle virksomheder, hvad enten de er offentlige eller private, kan komme ud for, at der opstår en konflikt eller tvist med fx en samarbejdspartner. Uafklarede konflikter kan imidlertid

Læs mere

Udlevering af navnene på to sygeplejersker

Udlevering af navnene på to sygeplejersker Udlevering af navnene på to sygeplejersker En tidligere patient klagede over at Indenrigsministeriet havde afvist at pålægge Københavns Amt at udlevere navnene på to sygeplejersker der arbejdede på en

Læs mere

Et byggeri kan således være ulovligt på flere måder, idet et byggeri kan være både materielt og formelt ulovligt.

Et byggeri kan således være ulovligt på flere måder, idet et byggeri kan være både materielt og formelt ulovligt. VEJLE DE N DE UDT AL E L SE Juli 2014 Byggeri og energieffektivitet Lovliggørelse af ulovligt byggeri Byggeri, der er ulovligt udført, skal lovliggøres. Udgangspunktet er, at der skal ske retlig lovliggørelse

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 9. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 9. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 9. december 2013 Sag 25/2012 (2. afdeling) Fagligt Fælles Forbund (3F) (advokat Peter Giersing) mod 1) Det Faglige Hus 2) Fagforeningen Danmark 3) Det Faglige Hus - A-kasse

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET

FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET Energibranchens repræsentanter (Dansk Energi, DONG, HNG/NGMN, Naturgas Fyn og Dansk Fjernvarme Forening (nu Dansk Fjernvarme)) og Forbrugerrådet har i henhold

Læs mere