Øster Hornum Skole 1939 til 1946 Gudrun Gregersen (gift Henriksen) skriver 2005 om sin skoletid i Øster Hornum:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Øster Hornum Skole 1939 til 1946 Gudrun Gregersen (gift Henriksen) skriver 2005 om sin skoletid i Øster Hornum:"

Transkript

1 Øster Hornum Skole 1939 til 1946 Gudrun Gregersen (gift Henriksen) skriver 2005 om sin skoletid i Øster Hornum: Under oprydning fandt jeg dette lille digt, som jeg synes kunne være en god forklaring på de mange afsnit (skuffer) som jeg har opdelt min beretning om min skoletid i.: Jeg rydder op i en skuffe så stopfuld af gamle ting. Breve, billeder, blade fra årenes store ring. Jeg kigger, bladrer og læser og fortiden kommer nær og mange minder marcherer ind gennem stuerne her. Der var en mærkelig Verden gemt i den skuffe der, gode og skønne tider, og tider som bare var grå. Trods alt dog et eller andet jeg kan leve videre på. Min skoletid, årgang 1939 til 1946 på Øster Hornum Skole: Den 1. april 1939 begyndte jeg i Øster Hornum Skole. Min far cyklede med mig til skolen, og ellers kom der én af de store piger (Lars Nielsens Magda) og fulgte mig ind i klasseværelset. Jeg var den yngste af dette hold, og måske heller ikke så skolemoden til trods for at jeg kunne både bogstaverne og tælle til hundrede. Det var min gamle bedstemor, som havde lært mig det. Fra de første skoledage husker jeg at den første time eller to gik godt nok, men så synes jeg nu at jeg ville hjem til mor og have en mellemmad. Min lærer fik mig da listet ind til sin kone, og der fik jeg en sukkermad, og den og jeg må jo så have holdt resten af dagen ud. Værre var det nok engang, at elastikken sprang i mine bukser. Da var lærerfruen også mig behjælpelig, vel sagtens med en sikkerheds- 1

2 nål. Det værste var nok, at læreren brugte denne episode i vores bryllupstale. Jeg tror nok at det skulle forstås som om at jeg følte en vis tryghed og tillid til skolen. Skolens indretning: Der var to klasseværelser, et bibliotek og et lagerrum i den nederste etage. Loftet blev brugt til ildebrændsel. Opvarmningen bestod af en kakkelovn i hvert klasseværelse. For det meste blev der brugt tørv, men i de strenge vintre også en del kul. Øster Hornum (gamle) skole er den nuværende Øster Hornum Husflidsskole, og er beliggende på Gl. Skolevej. I gården var der et lille hus, vores WC, plads til andenlærerens cykel, brændsel m.m. Førstelæreren og andenlærerens bolig var i den lange bygning overfor skolen. Vores toilet var et gammeldags das til drengene og et til pigerne. Inde i gangen på skolen var der i det ene hjørne en lille bitte håndvask med vandhane. Om vinteren var det en kold fornøjelse at besørge sit ærinde, og det at vaske hænder skete ikke hver gang. Vores madpakker var i vores skoletasker og ingen drikkevarer; vi kunne jo bare drikke af vandhanen. Om sommeren kunne jeg nå at cykle hjem og spise til middag, da mit hjem ligger ca. 1½ km udenfor byen. Jeg tror også de fleste af byens børn tog hjem i middagsstunden. Hele min skoletid blev der talt om, at nu skulle der bygges en ny skole, og hvor den nu skulle ligge. Der var en kridtgrav nær Harrildvej; den blev nævnt, og vi glædede os. Men krigen kom, og skolebyggeriet blev udsat. Den nye skole, som nu har bestået i 50 år, blev først indviet ni år efter min konfirmation. På dette tidspunkt var jeg en gift kone på fjerde måned. Min lillebror Gregers nåede da at gå i den nye skole de sidste to år af sin skoletid. Han er 10½ år yngre end mig. Det blev vores tre børn, som kom til at gå i den nye skole. Vi flyttede selv til Øster Hornum i marts Som det forstås, forhastede man sig ikke. Lærere og elever: Vi havde to lærere. Vores førstelærer hed H. C. Thuesen. Andenlærere havde vi nogle stykker af. Vores første andenlærer var Lærer Jens Mark Nielsen, som siden blev enelærer ved Hæsum skole. Den lærer vi havde længst var den nu forhenværende skoleinspektør ved Sønderholm skole Kaj Nielsen. Lærer Kai Nielsen blev gift med Anders Ølands Ditte her fra Øster Hornum. Da de rejste til Sønderholm fik vi en frøken Stokholm. Hun var også en meget dygtig lærer. I klassen var vi en børn, og vi var to årgange i hver klasse. Fag og skoledage: Af fag kan jeg nævne regning, skrivning, læsning, geografi, katekismus, danmarkshistorie, bibelhistorie, tabeller, sangtimer, salmevers. De sidste to år af vores skoletid fik vi lidt håndgerning; kun til vi piger. Da det var under krigens tid, var det begrænset hvad materialer vi kunne få. Jeg husker at vi lavede en lommetørklædemappe. Den bestod af crepe-papir foldet flere gange til lange strimler, som så blev flettet sammen og foret med et stykke stof. Min var rød/hvid, men man kan nok tænke at vi skulle passe på den ikke blev våd! Ellers lærte vi lidt strikning, så som vanter, sokker og halstørklæder. Jeg husker ikke om særligt mange af os blev færdige med disse ting. Her var det også min gamle bedstemor, der lærte mig mest. I øvrigt lærte hun mig også mange sange, og ind imellem læste hun også for mig. Om vinteren gik vi i skole tre dage om ugen, men efter hvad jeg kan se af de gamle protokoller i lokalhistorisk arkiv var det sådan hele året. Besættelsen: I slutningen af krigen blev vores skole beslaglagt af tyskerne, men de nåede aldrig at bruge skolen inden befrielsen kom. I ganske få dage gik vi i skole ovre i præstegården efter hvad jeg kan se i Skolens dagbog, hvor der står: Skolen beslaglagt til andet formål og datoen ser ud til at være den april 1945 og ophævet igen lørdag den 12. maj. I dagbogen står: Lørdag d. 5. maj: Børnene fri i anledning af Danmarks befrielse. Den 9. maj: Børnene fri i anledning af Europas befrielse. Den 12. maj: Skolen overtaget igen til sit egentlige formål. 2

3 Det passer jo meget god med at jeg ikke husker at vores skole skulle være ødelagt eller misbrugt. Én af mine skolekammerater mener at kunne huske at tyskerne skulle have halm på skolen til at ligge i. Karakterbøger, skudsmålsbøger, uddannelse: Af ældre årgange elever ved jeg, de havde en skudsmålsbog. Det var noget som mange af dem havde det svært med. Vi havde ingen karakterbøger, men to gange årligt (forår og efterår) blev der givet karakterer (af karakterprøverne). Karakterer blev der givet i Mundtlig dansk. Skriftlig dansk. Skrivning. Regning. Det har jeg fået bekræftet af skolens eksamensprotokol, som findes på arkivet. Om karaktererne kan man vel sige at vi ikke var så ringe endda. Der er ingen karakterer under mg+ eller mg. I min skoletid var der ikke ret mange som fortsatte med skolen efter konfirmationen. I min klasse var der kun én, som blev lærer, og han tog først senere hen på præliminær-klassen inden han kom på seminariet. Ellers blev der ud af mit hold én lærer, tre sygeplejersker, én tømrer, én smed og resten blev landmænd, husassistenter, en enkelt af dem kom på idrætshøjskole. Jeg selv kom på Vebbestrup efterskole Solhverv og senere på Strib husholdningsskole. To elever fra en ældre klasse og en pige fra en yngre klasse kom på realskolen i Nibe. De cyklede hver dag til skole, sommer og vinter. Afstraffelser, eftersidning, mobning: Af afstraffelser kunne der godt vanke en lussing eller en eftersidning, men jeg husker ikke at spanskrøret blev taget i brug i vores klasse. Det nærmeste jeg har været en lussing, var da en pige og jeg havde kaldt en dreng ved øgenavn. Vi blev ved timens begyndelse kaldt ud på gangen til forhør. Jeg begyndte straks at græde, men den anden pige hun lod som ingenting, og så gav læreren hende en lussing, men hun fældede ikke en tåre. Det var bund-uretfærdigt, for vi var lige gode om at kalde ham ved øgenavn. Vi måtte love at det ikke gentog sig og sige pænt undskyld til trods for at det var ham, som havde drillet os ved at stå i vejen når vi slyngede på slyngen. Hvad eftersidning angår, husker jeg, at jeg en eneste gang har siddet efter. Det blev en lang eftersidning, for læreren havde fuldstændig glemt mig, og jeg turde ikke stikke af. Klokken blev hen ad ved 17-tiden, inden læreren opdagede mig, men jeg blev ikke hørt i tabellen. Mine forældre troede at jeg bare legede med nogle andre børn, og havde glemt tiden. Det hændte sig ofte, for jeg var enebarn i 10½ år inden jeg fik nogle søskende, så legekammerater var der ikke så mange af. Da de hørte om min undskyldning mente de, jeg havde fået straf nok for det og en anden gang læse mine lektier til tiden! Uha, hvor var det altså flovt! Om mobning husker jeg ikke så meget, kun én gang blev én af de yngre drenge mobbet. Han lovede de store drenge en ko, en høne, en gris osv. for at de ikke skulle tæske ham. En dag var der én af de her drenge ude på opkrævning, det vil sige at de tæskede ham ude ved sportspladsen, så han havde gjort både stort og småt i bukserne. Det kom de dog ikke så heldigt fra, idet forældrene blev underrettet herom. Den arme dreng. Transport: Der var børn som havde fem km til skole. For dem og os andre var der ikke noget, der hed transport. Under krigen, husker jeg, havde jeg en gammel cykel med fast gummi. Når man cyklede på den, gav det nogle vældige bump, idet dækkene havde en samling af ståltråd. Nogle søskende, ude fra søen, var fælles om én cykel. Den første cyklede et stykke medens den anden gik. Når denne så kom til cyklen, som den første havde efterladt i grøften, var det så hans tur til at cykle et stykke. Sådan kom de i skole. Om vinteren var det mange gange mørkt når børnene skulle hjemmefra og mørkt når de kom hjem sidst på eftermiddagen. Til tider var der nogle flinke mælkekuske, som tog dem op at køre men hjemad var det på gåben, så det var altså den motion børnene fik på den tid. Under krigen, i de strenge vintre havde vi kuldeferie, idet man ikke kunne fyre skolen op. Hvor lang tid vi havde ferie husker jeg ikke. 3

4 Ordblindhed: Ja hvad er ordblindhed? Det var vel de dumme børn som ikke kunne læse, regne eller skrive. At være ordblind eller læseretarderet kan give sig udslag på mange måder. Det være sig auditiv (at høre), visuelt (at se) eller en fumler, der sættes i bås fordi han ikke kan finde ud af, hvad der er ud eller ind. Det kan være problemer med at finde ud af hvad der er højre eller venstre osv. Jeg vil ikke fordybe mig i flere eksempler. Fra min skoletid husker jeg en episode som jeg aldrig har glemt. Først senere i livet har jeg stiftet bekendtskab med dette emne. Én af drengene som havde svært ved at læse, blev af læreren opfordret til at gentage, hvad han havde skrevet på tavlen. Der stod: Du er en dum dreng. Da drengen havde gentaget efter læreren, røg det ud af munde på mig: Jamen du siger jo at læreren er dum! (Det kunne man da ikke!). Det gentog sig aldrig mere. Hvad der egentlig blev gjort for disse børn ved jeg ikke. Det er først senere jeg er blevet klogere på disse vanskeligheder, og ikke at det ikke har med dumhed at gøre. Mange intelligente mennesker er nået langt i tilværelsen trods disse handicap. For ikke så længe siden har jeg overværet et foredrag af tidligere overlæge Astrup fra Terndrup. Overlægen kaldte sit foredrag Fra slagtehus til sygehus. Det kom sig af at overlægens far var dyrlæge ved Aalborg slagtehus, som ikke findes mere, men dengang lå på Østerbro i Aalborg. Under sit foredrag kom overlægen ind på sin studietid, og han fortalte om hvor mange sider han bare skulle huske, et par tusind i biologi og deslige i kemi osv. til trods for at han havde det handicap at han var ordblind. H. C. Andersen var også ordblind! I dag synes jeg der er mange børn, som har det svært med at læse eller regne (talblind) eller skrive. Det var der nu også da vore børn gik i skole. Vi har flyttet to af vore børn til anden skole og de har begge to nået det mål de havde sat sig. Selvom man dengang skrev var der stadig lærere som fandt det ærekrænkende, hvis de skulle have besøg af en psykolog i deres klasse. I dag har man meget mere samarbejde lærerne imellem. Hjælpemidler og metoder findes der også; der gives ekstra timer til de børn, som har brug for det. Det gælder om at motivere børnene til det som de r gode til, det hjælper dem til at klare de andre vanskeligheder, for der skal bruges megen energi, og der skal arbejdes med deres handicap. I min skolenævnstid kom jeg også til møder i læseklasseforeningen. Det har givet mig et vældig rygstød og indsigt i, og forståelse for ordblindhed. Ordblindhed er ikke et synligt handicap, som hvis man skulle have briller eller høreapparat; sådant vidste folk hvad var, men ordblindhed? Så var man da vist mindre begavet. Dengang som nu var der børn, som meget hurtigt fik regnet deres stykker i timen. Til dem var der ekstra opgaver at finde i reolen. Kasser med hver sin farve efter sværhedsgrad. Det kunne godt blive en hel sport at komme til at regne disse stykker. Jeg tror aldrig vi tænkte at de børn var mere begavede end de som aldrig nåede det. Det var en god måde at beskæftige disse børn på, da de ellers kunne lave uro for andre, som helst skulle have ro til at komme i gang. Til tider blev de også sat til at hjælpe andre elever. Hvad man kunne tilbyde disse børn i læsning ved jeg ikke. Livet er som en skoledag med sang og glæde som hovedfag. Glædens time er altid fest, men i sorgens timer modnes man mest. Lege og sport: Gymnastik var ikke noget, vi havde i skolen. På arkivet har jeg i en gammel gymnastikprotokol fra 1892 til 1896 fundet at det kun var drengene der havde gymnastik udendørs og der står noteret: Regn, storm kulde, varme osv. som begrundelser for ikke at have gymnastik. Om sommeren spillede drengene fodbold omme bag skolen. Vi piger spillede bold, hoppede i sjippetov, legede fange, Antonius, ståtrold og hoppe i mand og andet. Vi havde også fælles timer med rundbold. Om vinteren byttede vi Richsbilleder eller servietter, spillede med nipsenåle og kugler. Vi havde også en stikbog med glansbilleder i. Hvis vejret var til det, var det nok en sneboldkamp eller en snemand, vi forslog frikvarteret med. 4

5 Mærkevarer: I dag tales der meget om mærkevarer. Det var noget vi ikke kendte til i vores skoletid. Vi tog til takke med, hvad der kunne købes, og det var meget begrænset, da det stadig var under besættelsen. Det blev moderne med skibukser og skistøvler, og det gik vi i til vi var vokset fra det. Én af pigerne brugte sin broder fravoksede bukser, ikke af fattigdom, men vi var nødt til at bruge det der var. Til jul kunne vi måske få en kjole til juletræet, der blev holdt i forsamlingshuset. Vore mødre var meget opfindsomme, de sprættede tøj op, syede omkring, og de vendte stoffet om. Garn blev trævlet op og strikket om. Var garnet for slidt tog de blot to eller tre tråde til hjælp. Mange mødre var gode til at sætte farver sammen, såvel garn som tøj. Lærerens identitet: Var man lærer, fik man også en vis identitet. I dag må den enkelte lærer selv kæmpe sig til den. Vi børn blev oplært til, hvis vi mødte en præst eller degn, at hilse pænt (bukke/neje) og sige goddag. Var vi på cykel, var der dem som stod af cyklen og hilste pænt. Jeg må indrømme vi cyklede en anden vej om muligt; vi kunne nemt blive mobbet med at vi var lærerens kæledægge. I dag hilser børnene også pænt på deres lærer, men det er mere på et jævnt niveau. Når der blev ringet ind til time, stod vi pænt ud for vore borde, indtil læreren sagde vi måtte sætte os ned. Mange af drengene tog det ikke så nøje om man stod helt ret, mange gange gik læreren hen og gav dem et knæ i ryggen og trak skuldrene tilbage, for de skulle rette ryggen, men drengene havde da også fundet ud af at det var en måde at drille læreren på. Til konfirmationsfester og deslige skulle der da helst være plads til præst og degn; så var der andre, der måtte vige pladsen. I dag er der vist ikke mange som oplever fester på en måneds tid. Jeg kan forestille mig, de blev godt trætte af suppe, steg og is. Det var også præsten eller degnen, som altid skulle læse telegrammerne op, og ellers var det rart, at der var én, som kunne synge for til sangene. Luse-mutter: Luse-mutter! Ja, jeg synes lige hun skal have sin efterskrift. Luse-mutter var en sygeplejerske, som kom hertil med rutebil aftenen før fra Aalborg. Det var vel datidens sundhedsplejerske, og hendes eneste gøremål var at jagte lus, heraf navnet. Børnene her i byen var altid henne ved rutebilen for at se, hvem der nu havde været i Aalborg. Mange var handelsmænd. På det tidspunkt var der også noget som hed sortbørshandel. Hvis de så havde fået øje på Luse-mutter, ja så blev det Store Badedag i byen. Vi andre kom vel kun i bad om lørdagen. Sygeplejersken overnattede hos førstelæreren, da det ikke var så almindeligt med biler, og benzinen var vist også rationeret. Det morede mig noget, at da skolen skulle flyttes til nye lokaler, fik børnene nogle gamle hæfter. Min bror Gregers havde fået et hæfte, hvori der stod Lus eller Æg. Det forstod han ikke rigtigt, men det var altså Luse-mutters kartotek. Under krigen var der meget med lus eller fnat. Det meste må skyldes at der også var rationeringsmærker på sæbe, som derfor kun fandtes i begrænset mængde. I dag er der også mange som har lus, og det kan ikke være mangel på renlighed, mon ikke de fleste får deres daglige brusebad! Gudrun Gregersens klasse på tur i Aalborg. Gudrun er den høje pige ved vinduet. Lærerne er Thuesen til venstre og Kaj Nielsen til højre. 5

6 Konfirmation: Den 24. marts 1946 blev mit hold konfirmeret, men vi fortsatte skolegangen til sommerferiens begyndelse. Inden den nye skole blev taget i brug, var der her i Øster Hornum tre andre skoler: Volstrup, Guldbæk og Hæsum skole. Fra Guldbæk var der seks konfirmander, fra Hæsum fire og resten fra Øster Hornum. Vi var 26 i alt. Til næste forår kan vi fejre 60 års konfirmation. Hvad det kaldes ved jeg ikke, men 50 års konfirmation kaldes Guldkonfirmation, en skik som vist stammer fra Sønderjylland. Den dag fejrede vi, og det blev en dag som vi nok ikke glemmer. Der stod vi for 50 år siden, i stiveste puds med spænding og stor forventning til dagen og hvad livet end måtte byde os fremover. Her var vi så 50 år efter; hvad fik vi så ud af livet? Vi var så heldige at den 24. marts faldt på en søndag. Hvad var da mere oplagt, end at vi begyndte vores festdag i kirken. Gudstjenesten var kl. 10, og det var så festligt i kirken. Præsten nævnte for menigheden at vi var til stede og hvorfor. Hvor var det morsomt at se, når de andre fra holdet kom ind i kirken. Vi gættede på, hvem mon det nu kunne være. Alle var vi nok blevet lidt mere grå i toppen eller mere bare og nogen af os lidt mere til gården og til gaden, men glæden ved at mødes og hilse på hinanden var stor. Én af drengene (mændene) havde ikke været i Øster Hornum siden han havde udstået sin læretid som smed, da hans forældre flyttede herfra. For ham var der sket en stor forandring af byen, ikke mindst skolen, Birkehøj og de mange nye huse. Efter gudstjenesten havde vi kransenedlæggelse på pastor Kiilerichs grav og på én af vore konfirmanders grav, Aage Winthers. Derefter gik vi til vores gamle skole, hvor vi alle blev fotograferet. Det var sjovt at gense den gamle skole, også for dem som aldrig gik i skole her. Derefter gik vi til den nye skole hvor vi fik mad og havde hyggeligt samvær i lærernes kantine. Senere fik vi en rundvisning på skolen. her var Poul Christensen til stede; det var svært at løsrive sig. Skoleinspektøren havde skrevet sit Velkommen på tavlen. Det glædede os meget og vi sendte vore hilsner og tak på samme måde. Det var hyggeligt at eftertænksomt at høre på hinandens beregning om læretid, erhverv, giftermål, børn og deslige. En morsom ting var også, at én af pigerne hentede sin gamle poesibog nede ved sin mor. Den havde vi skrevet i for 50 år siden og nu altså igen til guldkonfirmationen. Mon vi når endnu engang at skrive som 60-års konfirmand? Pointen i dette afsnit må være, at vi nu også fik oplevet den nye skole på festlig vis så mange år efter vores skolegang. Børnelivet varer kort, svinder alt for hurtigt bort. Som et blad, der visner hen, kommer aldrig mer igen. Foreninger og kurser og job: Selvom min gamle drøm om en ny skole ikke blev til virkelighed i min folkeskoletid, har jeg nydt den nye skole på mange måder. Husmandsforeningens husholdningsudvalg har gennem mange år haft mange kurser på skolen. Det kursus som nok var mest besøgt var kjolesyning, jeg tror en gang var der tre hold. Af andre kurser var der madlavning, keramik, håndgerning hvor vi også kunne sy i skind eller arbejde med tin. Op mod jul blev der arrangeret enkelte aftener med juleklip, pynt, blomsterdekorationer og kranse. Andre foreninger har gennem tiden afholdt gymnastik, slægtsforskningskurser, kurser i engelsk, edb, sangkor. Jeg har vist deltaget i de fleste af dem. I en sen alder kom jeg ud på arbejdsmarkedet, og det førte mig også til at blive cand-skrub på skolen. Der var jeg fra maj 1990 til januar 1991 som afløser. En overgang afløste jeg to damer, og det blev til over syv timer daglig i nogle måneder. Husflidsforeningen: I den gamle skole, hvor husflidsforeningen nu har til huse, er det stadig livlig aktivitet. Skolen ejes af kommunen, men inventaret tilhører husflidsforeningen. Var jeg ikke altid så glad for min folkeskoletid, er det blevet opvejet så rigeligt gennem de 33 år jeg har gået til porcelænsmaling. Det var også her, jeg lærte at kniple. 6

7 Husflidsforeningen begyndte sit virke i snedker Rasmussens værksted, og senere flyttet til skolen efter den ny skoles indvielse. I begyndelsen var det givne ting, som blev fremstillet, såsom grisetrug, hønsereder, fuglekasser og lignende. Gennem mange år var det snedker Kristian Pedersen fra Molbjerg, der var lærer i træarbejde og fru Marie Vestergaard fra Gravlev, som var lærer i porcelænsmaling. Utallige er de fine ting, som gennem mange år blev fremstillet og mange præmier er hentet hjem fra det årlige dyrskue, hvor amtets husflidsskole havde sin store udstilling. I de senere år er der holdt mange kurser her såsom møbelpolstring, blomsterbinding, pileflet, knivfremstilling, glasslumpning og sølvsmykker. Der er stadig nogle få stykker der maler porcelæn, dog uden lærerkræfter. I dag er der nok flere som går til akvarelmaling. Ja, alt har sin op og nedgang. Først når væven er standset og skytten hørt op med at slå, da vil Gud tage tæppet til side så vi kan rigtigt forstå hvorfor de mørke tråde såvel som de gyldne bånd var lige vidunderlige for mønsteret i mesterens kyndige hånd. Jeg vil slutte min skoletidsberetning af med nok et lille digt: I livet må man selv bestemme, men ind imellem også glemme, for hukommelsen i vort indre bor, men tiden sætter sine spor og tiden iler rask af sted, det er noget vi alle ved. Én ting må man huske på, at tiden den går ej i stå. Så derfor skal man leve livet men ikke tage alt for givet. Lev livet men du tør det, men også mens du gør det. Til alle nuværende lærere og øvrige personale på Øster Hornum skole sender jeg mine bedste tanker og ønsker for skolen og dens fremtid. Øster Hornum skole 1950 til 1957 Skrevet 2005 af Gregers Gregersen Mit liv som skoleelev i Øster Hornum Vi står foran en milepæl i Øster Hornum skoledistrikt, nemlig en festligholdelse af centralskolens 50-års jubilæum. Jeg er blevet bedt om at skrive om min tid som elev på skolen. Jeg vil skrive om både den gamle og den nye skole. For at forstå nutiden, er det godt at kende lidt til fortiden. Lidt sært er det at tænke på, at man skal skrive om noget, der er foregået for over 50 år siden, men inderst inde er man jo meget glad for at være i live og have muligheden for at give de yngre et indblik i den tids skole. Øster Hornum gamle skole Min skolegang begyndte til april Det var selvfølgelig en dag, som jeg havde set hen til med stor glæde og en vis spænding. Det sidste år inden skolestarten havde jeg to gange om ugen gået ned til 7

8 min bedstemor i Øster Hornum, hvor jeg lærte at skrive bogstaver og tal på en lille tavle og skrev med en griffel. Desuden lærte hun mig fadervor. Så jeg var godt rustet, syntes jeg selv. Alle husker nok første skoledag. Jeg vågnede kl. 5 30, kan jeg huske, og gik straks i gang med at smøre madpakke, for jeg havde jo hørt, at der var noget der hed spisefrikvarter. Jeg har helt sikkert været meget utålmodig for at komme af sted og fik på et tidspunkt lov at gå. Det var åbenbart i god tid, for da jeg kom til skolen var andenlæreren, som hed frk. Lund, først i gang med at fyre op i kakkelovnen. Det var da noget, jeg kunne hjælpe med, for vi havde brændekomfur derhjemme. Efterhånden dukkede der flere børn op. Vi var en stor klasse, vi var jo en årgang fra krigens tid. En tid jeg intet husker fra, men selvfølgelig vidste en del om, fordi de voksne tit talte om den tid og de episoder, som var de 5 mørke år. (Jeg er født på et heldigt tidspunkt. Jeg er nu 62 år, og der har lykkeligvis ikke været krig i Danmark, siden jeg var tre år). Nogle af børnene havde deres mor, far eller ældre søskende med, men jeg ville selv gå. Jeg kunne sagtens finde skolen, den lå jo lige neden for Kirkebakken. Jeg kan ikke huske, hvor lang tid vi var der den første dag. Den anden lærer hed Thuesen, ham kendte jeg godt, for han var kirkesanger. I skolen spillede han violin, når vi havde morgensang. En af de første sange, vi sang var: I østen stiger solen Da der kun var to lærere og to klasseværelser, gik vi kun i skole tre dage om ugen. I 1. klasse var vi kun nybegyndere, 2. klasse bestod af 2./3. årgang, 3. klasse 4./5. årgang, og 4. klasse var 6./7. årgang. Historie, geografi og bibelhistorie var for hele klassen. Når vi eksempelvis havde dansk, var det typisk, at den ene årgang havde diktat, mens den anden årgang sad og skrev staveord eller havde almindelig retskrivning. Jeg husker det ikke som noget problem med to årgange i en klasse. Vi var 5 6 elever, der blev flyttet fra 2.-til 4. årgang, fordi der ikke var skoleborde nok i 2. klasse, da den nye 1. klasse skulle rykke op. Man kan vel godt forestille sig, hvordan det var at gå fra 2.-til 4. klasse. Jeg kunne især se det, når vi skrev diktat. Fru Borup, der nu var ansat som ny lærer, sled meget på sin røde kuglepen. Men det var en tid, som alligevel gik hurtigt. På et tidspunkt begyndte man at tale om, at der skulle bygges en ny skole. Det syntes vi alle kunne være spændende, men det gik rigtig først op for os børn, da man begyndte at grave og støbe øst for byen, nemlig på Anders Ølands mark. I 1953 fik så endelig en ny førstelærer, så vi ikke skulle have ny vikar hver anden måned, som vi havde haft det sidste halve års tid under Thuesens sygdom. Det blev Henry Sørensen, som kom fra Sebber skole. Han kom med mange nye tiltag, bl.a. blokfløjteundervisning. Der blev også gjort meget ud af sangtimerne og oprettet et sangkor. Jeg kan huske, han havde en cello, det var en meget velvoksen violin, men den skulle også have støtte på gulvet ikke under hagen. Da vi kom til sommeren 1954, begyndte Henry Sørensen at fortælle om en båndoptager, som han syntes kunne være fortræffelig, og at den ville være meget god i undervisningen. Hans kone kunne optage fra Skoleradioen, og vi kunne så høre det, når det passede ind i undervisningen. Men en båndoptager kostede mange penge, så jeg kan sagtens forestille mig, at det ikke var noget, man bad de bevilgende myndigheder om. En båndoptager var noget helt specielt! Lærer Sørensen fik en meget god ide, som vi elever syntes var en SUPER god ide, nemlig at vi fik en uges ekstra kartoffelferie. Der blev aftalt, at det halve af de penge, vi tjente ved at samle kartofler, gav vi til båndoptageren, og den anden halvdel beholdt vi selv. Det var de to største klasser, der fik dette tilbud og efter en uge, var der penge til det nye vidunder, som jeg mener kostede omkring 1600 kroner. Som læser skal I vide, at en konfirmeret landbrugsmedhjælper fik cirka det samme i løn for et helt år, så hvis nutidens løn blev omsat i musikanlæg, ville det nok kunne spille en lille festival op i højt gear. Vi fik nu lov at synge, læse op af læsebog m.m., og bagefter kunne vi så høre os selv. Det var meget spændende og også lidt fantastisk. Lærer Sørensen var meget forudseende. Han tog båndoptageren med ud til nogle af sognets ældste og fik dem til at fortælle. Disse bånd findes nu på Lokalhistorisk Arkiv i Øster Hornum. I gymnastik var der ikke mange udfoldelsesmuligheder, det foregik mellem skolebordene eller i forsamlingshuset. Det var en kold fornøjelse, enhver kan forestille sig mavebøjninger i korte bukser og gymnastiktrøje på et gulv i salen, hvor der måske ikke havde været fyret i 14 dage. Om sommeren spillede drengene fodbold, og pigernes boldspil bestod af rundbold eller langbold. Vi fik også lov at deltage i det store skoleidrætsstævne for hele Hornum herred. Det foregik i Nibe. Her slog vi Nibe i 8

9 fodbold, og det var en dejlig fornemmelse, fordi vi engang i idrætsforeningen havde tabt 18-0 til dem. I løb gik det også godt. Jeg havde efterhånden fået ret lange ben og kunne godt lide at løbe, så jeg var heldig at vinde 60 meter løbet både som 11-årig og 12-årig. Jeg har aldrig glemt alle de elever fra Øster Hornum, der stod og heppede på mig, mens jeg på mine bare fødder løb i mål som den første i finalen. Jeg kunne skrive meget mere om skoletiden i den gamle skole, men det er jo jubilæum for den nye skole, som vi skal fejre. Øster Hornum centralskole Byggeriet af den nye skole tog efterhånden form og nærmede sig sin afslutning. Imens blev der gjort forberedelser til flytningen. På et tidspunkt skulle vi måles, når vi sad ved skolebordet, for der kom nye borde og stole, som skulle indstilles, så de passede til hver enkelt elev. Efterhånden blev sløret også løftet for, hvad det nye skoleskema indeholdt. Nye fag, som vi så hen til med spænding, var for pigernes vedkommende husgerning og for drengene sløjd og fysik. Når pigerne havde håndgerning, skulle drengene have fysik, og når pigerne puslede i skolekøkkenet, skulle drengene snedkerere i sløjdlokalet. Fælles for piger og drenge var engelsk og tegning. Så kom endelig den store dag, da vi skulle begynde i Øster Hornum ny centralskole. Den skulle erstatte Guldbæk, Volstrup, Hæsum og Øster Hornum skole. Lærerstaben kom til at bestå af Fru Borup og lærer Sørensen fra Øster Hornum skole, lærer Julius fra Hæsum skole og to nye lærere, nemlig lærer Hermansen (som i min poesibog har tegnet det indsatte billede i min poesibog) og desuden Fru Rams. Hendes mand Jakob Rams blev ansat som pedel på skolen. Det var så de lærere, der skulle starte den nye skole op. Volstrup skole var vistnok lukket ca. to år før, så de elever gik i forvejen i skole i Øster Hornum. Så vidt jeg husker, var der kun få elever fra Guldbæk, der denne dag begyndte i den nye skole. Fra Hæsum kom alle elever. De lagde deres cykler i grøften et stykke uden for byen mod Estrup og os fra den gamle skole, gik derop. Det var meget symbolsk. Vi kom fra den gamle skole i to rækker, fra Hæsum i én række og drejede samtidig ind mod den nye skole i tre rækker. Herefter blev Dannebrog hejst. Alle elever havde betalt 50 øre til flaget. (Det var ca. det halve af, hvad vi gav, når vi var til fødselsdag). Der var selvfølgelig mange talere ved skoleindvielsen, men der svigter min hukommelse lidt. Jeg har sikkert været optaget af andre ting. Det var med meget stor spænding, vi skulle indtage vores nye klasseværelser. Vi skulle stille vores udendørsfodtøj i gangen, så det var med at huske vores hjemmesko. Rigtig mange havde et hjemmegjort par, som var strikkede og syet på en filtsål, så de både var varme, men også lydløse. Jeg kom så i 6. klasse, det vil sige, nu kom jeg igen i klasse med dem, jeg startede med i 1. klasse. Vi fik lærer Julius fra Hæsum som klasselærer. Jeg kan huske, at han gjorde særlig meget ud af historietimerne, især Sønderjylland og Genforeningen havde hans interesse og sangen: Det haver så nyligen regnet, sang vi tit. Lærer Julius underviste også i fysik. Det var en meget spændende verden at få indblik i. Jeg kan samtidig fortælle, at jeg vinteren efter min konfirmation gik på aftenskole. Her underviste lærer Julius i fysik. Det var spændende, og eleverne var mellem 14 og 50 år, så interessen for 9

10 faget var virkelig stort. Lærer Hermansen underviste i et af de nye fag, nemlig tegning. Jeg tror især pigerne var gode til dette fag. Jeg lærte at alle ting, som i virkeligheden var lodrette, også skulle være det på tegningen. Lærer Sørensen underviste i sang og i engelsk. I engelsktimerne var det spændende at høre ham fortælle fra sin barndom i Amerika. Lærer Hermansen havde sløjdlokalet som sit domæne. Vi lærte meget om årer i det træ, vi arbejdede med. Vi lærte at bruge forskellige værktøjer, og det blev til mange gode ting såsom smørebrætter og skærebrætter, som stadig bliver flittig brugt i vores husholdning. Da vi kom til det tidspunkt, hvor vi skulle lære at tappe træ sammen, da blev det tydeligt, at vi var nogle, der aldrig ville blive tømrere, mens andre var særdeles gode til det håndværk. Til sidst vil jeg fortælle om gymnastikken. Nu havde vi pludselig en stor gymnastiksal med alle de redskaber, der hørte sig til. Lad mig med det samme tilstå: Fodbold, håndbold, løb og de stående øvelser, der kunne jeg følge med, men alle spring, flik/flak og klatre til tops i reb, der var jeg meget heldig, at der ikke blev givet karakter. Men gymnastiktimen bragte også nyt med sig. Vi havde aldrig hørt om volleybold, men det fik vi pludselig lært. Det var en meget spændende sport og rigtig godt for mange i vores klasse, idet det gav dem en succesoplevelse, fordi de ikke rent sportsligt havde befundet sig vel. Vi kender alle den fornemmelse, at er der noget, der lykkes for os, så bliver selvtilliden stivet af. Tiden i 6. klasse gik stille og roligt. Til jul skulle vi i vores klasse lave nogle små sketches til årets store juletræsfest, som blev holdt i byens forsamlingshus 3. juledag. Om eftermiddagen for de mindste børn samt 1. og 2. klasse. Resten af skoleklasserne holdt fest om aftenen. Det foregik helt traditionelt. Vi gik omkring juletræet med de mange lys og stjernekastere, sang julens salmer, som var flittig øvet som morgensang i skolen. Derefter blev der uddelt godteposer, og når indholdet var fortæret eller i al fald det, der smagte bedst, startede lærerne sanglege. Sommetider var nogle fra de ældste klasser nede og hjælpe for at få de små i gang. Dengang var der jo ingen børnehaver, så for nogle børn var det en meget stor oplevelse med så mange jævnaldrende. Nogle sad meget betuttede ved deres mødre. Det var også en glimrende lejlighed til at vise ens børnebørn frem. Drengene kom i deres fine, nye juletøj, som var hvide skjorter og mørke bukser. Efter utallige glideture på gulvet, rød sodavand på skjorten og chokoladerester om munden, lignede de sikkert nutidens drenge. Pigerne i deres fine kjoler og sløjfen i håret startede lidt mere forsigtig, men inden festen sluttede, var der ikke så langt til drengenes udseende. De måtte alle kunne bruges til en reklame for vaskepulver, der kunne tage ALLE pletter. Om aftenen var det så de største børn, akkurat så samme måde som om eftermiddagen. Dengang var der jo ikke nogen mobilos, så der blev ingen sms'er sendt. Men glæden ved at danse med den, man i det skjulte syntes var den kønneste i skolen, kunne man leve længe på. I min skoletid var vi ikke plaget af terminsprøver m.m., men en gang om året var vi til eksamen. Det var på sin vis en festdag. Jeg kan huske, at jeg fik lidt pænere tøj på end det sædvanlige skoletøj. Den dag gik man lidt før hjemmefra. Ens forældre ville ikke risikere, at man gjorde sig bemærket ved at komme for sent. På eksamensdagen havde vi besøg af nogle fra skolekommissionen, der hørte på os, når vi blev overhørt i historie og geografi. Vi skrev også en lille diktat og havde regning. I det store frikvarter var gæsterne til kaffe ved første-læreren. Karakterskalaen begyndte med ug som det bedste, herefter kom ug, mgx, mg, mg, gx, g, g, og den sidste og ringeste var tgx, tg, tg. Det hed sig, at man kunne dumpe og ikke ville følges med kammeraterne op i næste klasse, men jeg kan ikke huske, at det nogensinde skete. Når jeg tænker tilbage, tror jeg, vi var nogenlunde jævnbyrdige. Selvfølgelig var der nogle, som var meget skrappe til regning, andre måske til dansk. I april 1956 begyndte vi i 7. klasse. Der var nogle få, som havde været til prøve på Nibe Realskole og bestået. Dem sagde vi nu farvel til. Det varede så fire år, inden de havde deres realeksamen. Vi andre fortsatte med de almindelige fag i Øster Hornum. I sommeren 1955 havde vi i den gamle skole været på lang en udflugt nemlig til Bornholm, men da eleverne fra Hæsum ikke havde været af sted, så fik 10

11 vi i 7. klasse igen en lang udflugt. Turen gik denne gang til Sønderjylland. Det var en oplevelsesrig tur. Vi var på Dybbøl Banke og andre historiske steder. Vi så Gottorp slot, som var på den tyske side af grænsen. Dronning Ingrid og kong Frederik IX må have opholdt sig på Gråsten slot, for da vi besøgte slottet, gik livgarden vagt, og det skete kun, når slottet var beboet af de kongelige. Jeg var dybt fascineret af, hvordan de gik i takt og kunne vende samtidig. På det tidspunkt kunne jeg ikke forestille mig, at jeg syv år senere gik vagt for de kongelige på Amalienborg, Sorgenfri og Christiansborg. Jeg oplevede at tale med kong Frederik inde på Amalienborg på hans fødselsdag den 11. marts 1963, men det må hellere gemmes til evt. erindringer fra min soldatertid. Tiden gik sin vante gang i skolen, men til oktober skete der alligevel en forandring. Vi skulle begynde at gå til præst ved pastor Knudsen (nu om dage hedder det konfirmationsforberedelse). Det foregik i den gamle præstegård, (den nuværende er fra 1962/63) to gange om ugen i to timer. Vi skulle i kirke hver eneste søndag. Han var også præst ved Godthåb kirke, så hvis vi skulle spille fodbold søndag formiddag, cyklede vi til Godthåb kirke om eftermiddagen. For mig var det virkelig hårdt at skulle lære 3 4 store salmevers udenad samt kapitler og brudstykker fra Martin Luthers lille Katekismus. Den 24. marts 1957 blev vi konfirmeret i Øster Hornum kirke og herefter ventede ungdomstiden og arbejde. Hvad blev der så af vores årgang? Jeg har siddet og studeret konfirmationsbilledet og tænkt på mine skolekammerater enkeltvis. Pigerne først. Så vidt jeg erindrer, startede de fleste piger som ung pige i huset, senere startede enkelte på kontoruddannelse. Nogle fortsatte som ung pige i huset indtil deres giftermål, som var nogle år tidligere, end nutidens unge piger. Drengene startede vistnok alle som landbrugsmedhjælpere. En del havde en let plads, hvor landmanden havde en ung medhjælp fra april til november. Herefter var der nogle, der begyndte på en håndværkeruddannelse. Nogle begyndte som arbejdsdreng og kom senere i lære hos lokale håndværkere. Alt i alt har vi nok fået en god ballast med fra skoletiden. Nogle syntes, det var frygteligt at skulle forlade skolen, men jeg glædede mig til at skulle være medhjælp hos mine forældre. I skrivende stund håber jeg, at vi alle mødes den 8. oktober 2005 til skolens 50-års jubilæum. Det er jo lang tid siden vi startede, men ved at nedskrive dette tilbageblik, er der rigtig meget, som er blevet draget frem af min hukommelse til glæde for mig selv, men forhåbentlig også for dig som læser dette. og fest blev der holdt! Om fredagen for skolens nuværende elever Om lørdagen for tidligere elever og lærere 11

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af

Læs mere

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Søren Andreasen er kendt for at fly e ud i en jord/halmhy e om sommeren, mens han opdyrkede sit stykke land på Lamme orden. Man mener, at da Søren

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

UGEBREV nr. 77 uge 24

UGEBREV nr. 77 uge 24 UGEBREV nr. 77 uge 24 Årgang 5 Samlæsning På en lille friskole som vores, er det en grundbetingelse, at vi skal samlæse klasserne, så de forskellige årgange har undervisning sammen. Det er en fin ting,

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

H E L E E Nr. 6 juli 2015

H E L E E Nr. 6 juli 2015 HELE E Nr. 6 juli 2015 HELENENYT Nr. 6 (juli årgang 26) Bostedet Helenes Minde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Ansvarshavende: Maj Greifenstein Tlf: 29347195 Eller 39105651 mgr@ok-fonden.dk Layout &

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Sidste måneds vinder af tegnekonkurrencen. Vinderen af Sudoku konkurrencen blev Nicolai fra 5.B også et stort tillykke til dig!

Sidste måneds vinder af tegnekonkurrencen. Vinderen af Sudoku konkurrencen blev Nicolai fra 5.B også et stort tillykke til dig! N vember Sidste måneds vinder af tegnekonkurrencen blev Katrine 2.B tillykke! 2 Vinderen af Sudoku konkurrencen blev Nicolai fra 5.B også et stort tillykke til dig! Om den alternative uge før efterårsferien:

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Her er samlet alle de indsendte vers fra skoleelever i hele landet. - udvalgte vers blev sunget i Aktionsugen.

Her er samlet alle de indsendte vers fra skoleelever i hele landet. - udvalgte vers blev sunget i Aktionsugen. Her er samlet alle de indsendte vers fra skoleelever i hele landet. - udvalgte vers blev sunget i Aktionsugen. I landet skinner solen, og himlen den er blå. Der drømmer børn om skolen, der ønsker de at

Læs mere

Ugeskema. 7 Det er lidt svært 1 Man må gå ud og sjippe Man må selv om hvornår man vil lave 1 Nogen gange er der for mange opgaver 1

Ugeskema. 7 Det er lidt svært 1 Man må gå ud og sjippe Man må selv om hvornår man vil lave 1 Nogen gange er der for mange opgaver 1 Spørgeskema elever i. klasse Eleverne blev bedt om at skrive tre fordele og tre ulemper om hvert punkt. Det gik nemt med fordele, men en del elever havde svært ved at finde ulemper. Hvis eleverne ikke

Læs mere

Samsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse 2013. Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Samsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse 2013. Datarapportering ASPEKT R&D A/S Samsø Efterskole Undervisningsmiljøundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S Sådan læses tabellerne Samsø Efterskole Undervisningsmiljøundersøgelse Ud af af efterskolens elever har helt eller delvist

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

2.B s matematiske spilledag

2.B s matematiske spilledag 2.B s matematiske spilledag Vi spiller Tarzan og vi spiller også Kalaha og vi har også spillet Up og Down og vi har også spillet Sequence som er et spil om taktik og held og vi har spillet Bohnanza og

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

2. Hvad lavede Churchill-klubben?

2. Hvad lavede Churchill-klubben? 2. Hvad lavede Churchill-klubben? Churchill-klubben gjorde hvad de kunne for at drille og genere tyskerne. De stjal tyske våben og ødelagde tyske skilte. De prøvede at ødelægge motoren på parkerede tyske

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

HURRA vores nye 15 personers bus er klar til syn, vi regner med den er klar til efter sommerferien.

HURRA vores nye 15 personers bus er klar til syn, vi regner med den er klar til efter sommerferien. Nyhedsbrev nr.7-2013 Nyt fra Skolelederen Kære forældre og andre læsere af vores nyhedsbrev. Årets sommerfest blev afholdt torsdag den 13. juni. Der har været en flot opbakning og jeg har haft mange gode

Læs mere

UGEBREV nr. 79 uge 26

UGEBREV nr. 79 uge 26 UGEBREV nr. 79 uge 26 Årgang 5 Sommerferie Efter et langt og godt skoleår kan alle nu holde en velfortjent sommerferie. Alle børnene har fået et brev med hjem til hver familie med et sommerbrev, skemaer,

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu! Kapitel 1 Allerede ved havelågen kunne Hedda mærke, at der var noget galt. Hun og Elin sagde farvel, under megen fnis som altid, men ud ad øjenkrogen så hun, at mor og far sad ret op og ned i hængesofaen

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Lidt om skolens historie

Lidt om skolens historie Lidt om skolens historie Uddrag af Niels Kjærs artikel i Lyøboen, 1979 Øens første lærer I tiden før den store skolereform i 1814 var det sognedegne, der stod for den nødtørftige undervisning i landsognene.

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Margit Gunhild Sofia Albin

Margit Gunhild Sofia Albin Margit Gunhild Sofia Albin D en 25. Juli 1915 blev Margit født i Bjuv, 15 km fra Helsingborg. Når hun i dag fortæller om sin barndom i Sverige, er det livet i Småland, der med drømmende blik og malerisk

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Skole og institutioner

Skole og institutioner Skole og institutioner 1539 De første latinskoler oprettes i de større byer. Skolerne var kun for drenge, og de fik mest teologisk undervisning 1814 7 års undervisningspligt for alle børn 1899 Ny skolelov,

Læs mere

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med?

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med? Modul 2 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct X 1. Hvor mange penge har Simon med? 387 kr. 300 kr. 298 kr. 2. Hvor meget vandt Fredericia? 31-26 29-28

Læs mere

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt.

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt. GPS 27-31 Sådan kan det bruges Af Maj Højgaard m. fl. Evangelisk Børnemission I hjemmet I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 27: Moses og Josva Nøglesætning: Gud har en plan for dit liv Bibelvers

Læs mere

Bamse Polle. i 2. klasse

Bamse Polle. i 2. klasse Bamse Polle i 2. klasse Polle Noller Sigurd Søren Maren Snella Lise Hanne Projektet Bamse Polle bygger på læseplan for den kriminalpræventive undervisning for 0. - 3. klasse og blev støttet af Det kriminalpræventive

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Velkommen til Uglestuen, som du skal starte på d.

Velkommen til Uglestuen, som du skal starte på d. KÆRE Velkommen til Uglestuen, som du skal starte på d. vi glæder os til at være sammen med dig og vi håber vi får et godt samarbejde med din mor og far. Her er din stue, den hedder UGLESTUEN. Side 1 De

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Jeg blev meget, meget stille

Jeg blev meget, meget stille Artikel, Sophia og Phillip, Familier med kræftramte børn, familieportræt, søskendevinkel Rettet Jeg blev meget, meget stille Søskende til børn der har fået kræft kan ende med at gøre sig selv usynlige.

Læs mere

KONTAKTEN Øster Snede Skole

KONTAKTEN Øster Snede Skole KONTAKTEN Øster Snede Skole Skoleåret 2012/2013 Nr. 4 Kalenderen skoleåret 2012 2013 Skolens aktivitetskalender kan ses på Skolens hjemmeside: www.oester-snede-skole.dk Ferieplan for skolerne - skoleåret

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Rejsebrev. 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina. Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev

Rejsebrev. 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina. Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev Rejsebrev 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev Changzhou Vi er to piger, som har valgt at tage vores 3 praktikperiode i Kina i byen Changzhou, som

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne

Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne Nu om dage har stort set alle et digitalt fotografiapparat af den ene eller den anden slags, og det koster stort set intet at tage et billede. Anderledes var det før i

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

SFO NYT MAJ OG JUNI 2013

SFO NYT MAJ OG JUNI 2013 SFO NYT MAJ OG JUNI 2013 FÆLLES Sommerferien nærmer sig og vi vil være i det Gl. Hus hele ferien. Med mindre andet er aftalt skal børnene være her senest klokken 9.30. Hvis tilmeldte børn ikke møder i

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

Den modige. Modig - niveau 1 - trin for trin. Modig Niveau 1

Den modige. Modig - niveau 1 - trin for trin. Modig Niveau 1 Årstid: Årstid: Forår, sommer og efterår Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en eftermiddag - niveau 1 - trin for trin Med udfordringsmærket drager spirerne ind i Disneys magiske

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

1.p skriver rejsedagbog fra Nantes.

1.p skriver rejsedagbog fra Nantes. 1.p skriver rejsedagbog fra Nantes. Rejsedagbog lørdag d. 26. marts Vi mødtes i Kastrup lufthavn kl. 6:00. Spændingsfyldte fløj vi mod Paris Charles de Gaulle kl. 8:20. I lufthavnen spiste vi frokost og

Læs mere

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Så kunne vi tage det sammen, men jeg tænkte lidt over

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2 Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst Skole. 1. En Lærer 2-3 2 Klasser fælles for Drenge og Piger. Eet Lokale 4 Ferieplan

Læs mere

NYT HERSKINDSKOLEN. Fra skoleleder

NYT HERSKINDSKOLEN. Fra skoleleder Juletræet er ikke en særlig gammel tradition i Danmark D E C E M B E R 2 0 1 1 NYT HERSKINDSKOLEN Traditionen med at hente et juletræ ind i stuen og pynte det med lys stammer fra Tyskland - og den tradition

Læs mere

Tema i storebørnsgruppen: Lave billeder

Tema i storebørnsgruppen: Lave billeder Uge: 2 Lave billeder Sted: Børnehavens fysioterapi-rum at male med fine bevægelser på småt papir at give sig tid til aktiviteter at udvikle de kreative evner En god oplevelse, hvor børnene var koncentreret

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Ti stille! ikke et ord til!

Ti stille! ikke et ord til! Onsdag kl. 10.00 Pacific Time, privat charterfly 00-647, afgået fra Pago-Bahatah med kurs mod XX. intet at bemærke For tusind millioner rustne skrueaksler! Jeg hader dem! Er det stadig computernes opfindere

Læs mere

UNGDOMSKOLLEGIETS EGEN AVIS APRIL 2012

UNGDOMSKOLLEGIETS EGEN AVIS APRIL 2012 UNGDOMSKOLLEGIETS EGEN AVIS APRIL 2012 KOLLEGIE NYT Thomas M., Rasmus, Søren, Sabrina og Camilla sammen med Mikkel Hansen kåret som verdens bedste håndboldspiller. VIGTIGT: Kollegienyt kan endvidere ses

Læs mere