Projektinfo. Aalborg Universitet Det teknisk- naturvidenskabelige fakultet Arkitektur og Design

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektinfo. Aalborg Universitet Det teknisk- naturvidenskabelige fakultet Arkitektur og Design"

Transkript

1 Projektinfo Aalborg Universitet Det teknisk- naturvidenskabelige fakultet Arkitektur og Design Titel: Lille Mosehus - Program Tema: Arkitektonisk syntese Projektperiode: 4. februar juni semester-afgangsprojekt Gruppe: AD10-ARK18, F08 Hovedvejleder: Michael Lauring Bivejleder: Tine S. Larsen Antal kopier: 6 Antal sider: 183 Taus Møller Bendsen Dette projekt er lavet af gruppe AD10- ARK18, F08 som består af Taus Møller Bendsen, på Arkitektur og Design på Aalborg Universitet. Temaet for 10. semester er: Arkitektonisk Syntese Et semester hvor arbejdsemnet har været valgfrit. Denne rapport indeholder analyse, proces og præsentation af arbejdsemnet. Harvard-metoden for referencehenvisning har været benyttet. De illustrationer, hvortil der ikke er henvisninger, er egen produktion. Bagerst i rapporten er vedlagt en CD som indeholder rapporten i pdf-format, beregninger, 3D-model og tekniske tegninger. De fysiske tekniske tegninger er vedlagt i en særskilt mappe. Contents: Lille Mosehus is a building designed for scientists, school classes and star observers placed in Lille Vildmose which is the biggest bog in Denmark. The main themes are beauty, utility and low energy houses. Idéen Ideén er at designe en multibygning med faciliteter, der gør, at den kan benyttes som forskerbolig, til undervisningsbrug og mødeafholdelse. Efter et besøg på Lille Vildmosecentret og Vildmosegården fortalte stedets leder, Bo Gregersen, at nogle af stedets brugere (forskere, Lille Vildmose Skolen og Nordjysk Astronomisk Forening for Amatører (NAFA)) har brug for at stedet får nye og tidssvarende faciliteter, som de kan benytte til deres arbejde, når de kommer og besøger stedet. Dette skyldes at de nuværende faciliteter er nedslidte og forældede. Bo Gregersen vil således gerne se et forslag til et smukt nybyggeri, som indeholder disse faciliteter, og som passer ind i moseområdets omgivelser.

2 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning 5 Målsætning 6 Initierende problemstilling 7 Vision 8 Analyse 11 Lille Vildmose 13 Lille Vildmosecentret 24 Stedsanalyse 30 Teknisk forsyning 40 Klima-analyse 44 Brugere og behov 50 Behovsskema 55 Energi og miljø 60 Energistrategier 70 Bygningsdesign 82 Designparametre 90 Problemformulering 92 Afgrænsning 93 Designproces 95 Proces 96 Designværktøjer 108 Præsentation 111 Grunden 112 Bebyggelsens omfang 113 Bygningsform og landskab 114 Etageplan og planløsninger 116 Rumskema 128 Facader 130 Materialer 138 Tekniske strategier 142 Detalje 148 Energiforbrug 152 Konklusion 156 Litteraturliste 158 Appendiks 163 A - Solkurver 164 B - Skyggedannelse 166 C - Vind 168 D - Bygningsdelsliste 170 E - Isoleringsmaterialer 174 F - Dagslysberegninger 176 G - Døgnmiddeltemperatur 180 G - Det konstruktive princip 182 3

4 4

5 Indledning Dette projekt omhandler designet af en ny multibygning, der primært skal anvendes som forskerbolig og naturskole ved Lille Vildmosecentret i Lille Vildmose. I projektet arbejdes der med følgende hovedtemaer: - Skønhed: At skabe en bebyggelse med et moderne og rustikt design, som sympatisk udstråler at den hører til i mosens omgivelser. - Funktion: At skabe rum, som er designet efter brugernes behov, og som samtidigt har flere anvendelsesmuligheder. - Holdbarhed: At skabe en Lavenergibygning Klasse l bebyggelse med et energiforbrug på maksimalt 50% af BR08 s gældende energiramme. Integrering af anlæg, der udnytter vedvarende energikilder, skal yderligere reducere behovet for ekstern energitilførsel, således at bebyggelsens energiramme svarer til 25% af BR08 s maksimalt tilladte forbrug. Ud fra disse hovedtemaer er målet at skabe et smukt Lavenergibygning Klasse l bebyggelse, som kan erstatte og forbedre de nedslidte faciliteter som Lille Vildmosecentret i dag tilbyder forskere, Lille Vildmose Skolen og Nordjysk Astronomisk Forening for Amatører (NAFA), når de besøger Lille Vildmose.

6 Målsætning Målet med denne opgave er at skabe en arkitektonisk interessant bebyggelse, som samtidig har fleksible anvendelsesmuligheder, således at den kan benyttes af flere forskellige brugergrupper. Efter min opfattelse er det spild af ressourcer kun at bygge til én bestemt type bruger, hvis dette resulterer i at bebyggelsen kun opnår en lav belægningsgrad. Derudover har projektet til formål at forbedre min viden omkring lavenergi-byggeris energistrategier, og om lavenergi kontra arkitektonisk frihed, så jeg senere aktivt kan bruge denne viden i mit arbejde efter afgangseksamen. Da det forventes at betegnelsen Lavenergibyggeri Klasse 1 i BR08 bliver et obligatorisk krav for en standardbygning fra 2015, er det interessant at undersøge om der er muligt at designe en energieffektiv Lavenergibygning Klasse 1, ved at anvende den teknologi der er tilgængelig i dag, og uden at købe aflad at anvende vedvarende energikilder. Derefter undersøges om det er muligt at reducere dette energiforbrug fra eksterne energiforsyninger til det halve ved brug af anlæg der udnytter vedvarende energikilder, således at bygningens samlede energiforbrug mindst svarer til 75% under bygningsreglementets krav til energirammen for nybyggeri. Hvis dette lykkes kan bygningen bibeholde sin status som lavenergibyggeri efter år 2015, når Energibygning Klasse 1 forventes at være et obligatorisk krav for alt nybyggeri. Formålet med at anvende dette stramme energikrav i min opgave, er at finde ud af hvilke konsekvenser bygningsreglementets stadig strammere energikrav har for dansk arkitektur, og dens ret til at udtrykke sig i fremtiden. Kan lavenergi og arkitektur forenes? Tillader BR08 i 2015 smuk og fri arkitektur, eller kommer de stramme energikrav i overvejende grad til at diktere bygningers udseende for fremtiden? Målet om at nå Lavenergibyggeri Klasse 1 i BR08 uden brug af vedvarende energikilder skal sikre at bygningens klimaskærms energieffektivitet er høj, samtidigt med at behovet og omfanget af anlæg, der udnytter vedvarede energikilder, kan holdes nede for derved at give større arkitektonisk frihed til at designe facadernes udseende. 6

7 Initierende problemstilling Hvorledes kan der skabes en smuk lavenergibygning der passer ind i Lille Vildmoses omgivelser, og som erstatter og forbedrer standarden i stedet for de nedslidte og utidssvarende faciliteter som Lille Vildmosecentret i dag kan tilbyde forskere, Lille Vildmose Naturskole og NAFA, når de besøger Lille Vildmose? Billede af husmandsstedet ved Lille Vildmosecentret

8 Vision Den nye bebyggelse med tilknytning til Lille Vildmosecentret, skal indeholde faciliteter, som primært skal kunne opfylde forskeres, Lille Vildmose Skolens og NAFAs behov i forbindelse med deres besøg i Lille Vildmose, og skal sekundært kunne anvendes til andre brugsformål for at forbedre bebyggelsens rentabilitet. Marcus Vitruvius Pollios trekant Vitruv (ca. 75 f.kr.-25 f.kr.) var en romersk arkitekt og ingeniør, der er kendt for sit store værk De architectura. Ifølge hans teori indgår 3 elementer i arkitektur; Venustas, Utilitas, Firmitas. På dansk betyder dette henholdsvis; Skønhed, Nytte og Holdbarhed. For at opnå god æstetisk arkitektur skal disse tre elementer være i balance. Balancepunktet findes i midten af den illustrerede trekant, og er det punkt som der sigtes efter i dette projekt. Fokuspunkterne i dette projekt er nærmere defineret: - Skønhed: At skabe en bebyggelse med et moderne og rustikt design, som sympatisk udstråler at den hører til i mosens omgivelser. - Nytte: At skabe rum, som er designet efter brugernes behov, og som samtidigt har flere anvendelsesmuligheder. - Holdbarhed: At skabe en Lavenergibygning Klasse l bebyggelse med et energiforbrug på maksimalt 50% af BR08 s gældende energiramme. Integrering af anlæg, der udnytter vedvarende energikilder, skal yderligere reducere behovet for ekstern energitilførsel, således at bebyggelsens energiramme svarer til 25% af BR08 s maksimalt tilladte forbrug. Nytte Skønhed Arkitektur Holdbarhed 8

9 Skønhed Stedet, Lille Vildmose, er et unikt og sjældent naturområde, der fortjener respekt når der bygges i det. Den nye bebyggelse skal derfor være af høj skønhedskvalitet, og vise sympati over for mosens landskab. - I ældre tid var Lille Vildmose et frygtet sted som mange anså som et umenneskeligt sted at bosætte sig. For at få et strøg af denne følelse tilbage skal primitive og simple naturmaterialer i et omfang indgå i arkitekturen. - Dens design, hvor der indgår moderne og rustikke elementer, skaber dens helt egen identitet og skønhed. - Bebyggelsens rustikke udseende skal give en følelse af at befinde sig på et sted, hvor det er naturen, der er i centrum. Brugerne skal med deres sanser kunne føle, lugte og mærke, at de befinder sig i midt ude i det barske Lille Vildmoses moselandskab. Men dog med nutidens teknologi integreret i bebyggelsens konstruktion, der skaber yderst komfortable forhold, hvilket er med til at gøre stedet til et rart og trygt sted at være selv under ekstreme vejrforhold. Nytte Bebyggelsen skal fungere som en lille base midt i Lille Vildmose, som danner rammer omkring studier, forskning og undervisning om liv og udvikling i Lille Vildmose, og kunne fungere som et element, der forbedrer brugernes oplevelse af området. - Bebyggelsen skal være indrettet så enlige eller mindre grupper af forskere kan benytte den til beboelse under deres besøg i mosen. Beboelsesdelen af bebyggelsen skal kunne fungere som en selvstændig enhed, uanset årstid og tidspunkt på døgnet. - Bebyggelsen skal desuden kunne benyttes til undervisningsbrug for Lille Vildmose Skolen og NAFA. Sekundært skal bebyggelsen kunne benyttes som et sted, hvor firmaer og organisationer kan afholde møder og kurser. - Bebyggelsen skal være indrettet, så den kan benyttes af NAFA i forbindelse med observering af himmellegemer. - Da bebyggelsen har varieret brug over en sæson, bør bebyggelsen kunne anvendes så fleksibelt, at den kan benyttes af andre brugergrupper på andre tidspunkter. Dette vil kunne øge dens belægningsgrad og rentabilitet. Holdbarhed Da Lille Vildmosecentret er med til at fremme bevidstheden om at værne miljøet bør dette også komme til udtryk i denne bygnings konstruktionsopbygning. - Bebyggelsens energiforbrug skal overholde Lavenergibygning Klasse l uden tillæg fra vedvarende energikilder. Derefter skal dette energiforbrug reduceres til det halve vha. vedvarende energikilder, således at bebyggelsens samlede energiforbrug bliver maksimalt det der svarer til 25% af bygningsreglementets energiramme. - Det skal være muligt at regulere omfanget af bebyggelsens benyttede arealer i opvarmningssæsonen. Dette skyldes det varierende antal af brugere over tid. Formålet med dette er at undgå at skulle opvarme en stor bebyggelse, hvis der kun er få brugere og et lille pladsbehov. - Lavenergibygninger er i dag typisk lig med kompakte bebyggelser. Selvom energikravene til energioptimeret byggeri er skærpede i forhold til almindeligt byggeri, skal arkitekturen ikke nødvendigvis fastlåses til at være en kompakt form, som kun tilgodeser de energimæssige krav. I stedet skal arkitekturen være fri, hvilket betyder at andre energifordelagtige strategier må tænkes ind i projektet. Dette skal ses som et ønske om at skabe mere fri og varieret arkitektur inden for lavenergi-byggeri-genren for fremtiden. - Materialer udvælges både på baggrund af transmissionstab i driftsfasen og ønske om arkitektonisk udstråling. Desuden skal der tages højde for at brugstiden i opvarmningssæsonen er svingende, hvilket betyder at bebyggelsen ofte skal genopvarmes flere gange i løbet af en opvarmningssæson. - Apparatur og materialer, der ikke har lige så lang levetid som bygningens primære konstruktioner, skal være designet og placeret så de er lette at udskifte, reparere eller forbedre i løbet af bebyggelsens levetid.

10 10

11 Analyse 11

12 Analyseafsnittet skal give en ide om det grundlag som projektets designkriterier skal bygges på i forhold til omgivelserne. Afsnittet har 9 underpunkter, der undersøges hver for sig. Disse fordeler sig ud på følgende emner: - Lille Vildmoseområdet - Lille Vildmosecentret - Stedsanalyse - Teknisk forsyning - Klimaanalyse - Brugere og behov - Energi og miljø - Energistrategier - Bygningsdesign Lille Vildmose 12

13 Lille Vildmose Gennem flere hundrede år har mosen været betragtet som et mørkt og skummelt sted, hvor man ikke burde færdes efter mørkets frembrud. Sagn og folkeminder har været bundet op på den barske og ofte umenneskelige tilværelse, som har været livsgrundlaget for de få mennesker, der har haft Lille Vildmose som levested. Tørven som brændsel, søerne og vandhullerne som fiskesteder. De vilde bær som et værdifuldt kosttilskud, skovene og kratbevoksningen som jagtrevir med ejernes skytter lige i hælene. Mange har i dag svært ved at forstå, hvordan Lille Vildmose kunne brødføde mennesker. [Uddrag fra Sejlflod Udviklingsråd 2006, s. 7] Lille Vildmose ligger i Østhimmerland i Danmark og er et internationalt fredet naturbeskyttelsesområde. Mosen er en del af et stort fladt slettelandskab, som blev dannet af havbund, der langsomt hævede sig efter den seneste istid. Det er et stort og interessant naturområde, der bærer præg af de mange forandringer, som stedet har gennemgået gennem tiden. Både natur- og kulturmæssigt, hvor indholdet har ofte været bestemt af menneskes ønsker om ændringer og udnyttelse. Lille Vildmose er i dag et af Danmarks største sammenhængende naturområder med en storslået blanding af moser, skove, søer og enge, til trods for menneskelig udnyttelse. Stedet er mest kendt for sin højmose, der med sine ca ha intakte højmosearealer er Nordvesteuropas største højmose. N Lille Vildmosecenter Landskabet Lille Vildmoses landskaber strækker sig over et ca ha. stort område og er sammensat af flere forskellige landskabselementer. Den kulturelle del af mosen udgør en stor del af området, og er inddelt i mindre overskuelige dele. Den vilde del af Lille Vildmose skiller sig markant anderledes ud end det kulturelle landskab med sine endeløse sletter, hvor horisonten er lav og himlen er dominerende, sine små og store søer, massive skove, strand og maritimt forland. Lille Vildmoses skel i landskabet er ret tydelige, da de mange steder sker ret pludseligt. Lille Vildmoseområdet er afgrænset af skrænter, morænelandskab og bakkeøer, der tydeligt viser skellet mellem gammelt landskab og nyere hævet havbund, som mosen ligger på. Luftfoto af Lille Vildmose med Lille Vildmosecentret centreret i området. Kilde: Google Earth 13

14 Geologi Lille Vildmose er et forholdsvis ungt landskab i Østhimmerland, som indtil for ca år siden var havbund i et sund mellem kystskrænterne ved Kongerslev, Smidie og Lille Brøndum og med strandvolde ud mod Kattegat mellem de oprindelige øer Mulbjerge, Tofte og Als. Da landskabet hævede sig, sandede og slammede sundet til, hvorefter der efterhånden opstod en brakvandslagune, som var dækket af rørskove og rørsump. Omkring år 300 blev dette næringsfattige område efterhånden afløst af fattigkær og hængesæk af sphagnum-mosser, som bredte sig ud over området, og lavmose blev dermed dannet. Omkring år 800 var mosserne blevet så tykke, at vegetationen på overfladen mistede kontakten til grundvandet. Højmosen var dermed dannet [Lille Vildmoserådet 2005, s 30-31]. Grunden til at kontakten til grundvandet afbrydes i højmose, er at sphagnumtørv er vandstandsende pga. mossernes opbygning. Der er således ingen vandbevægelser nedefra grundvandet og op gennem tørvemassen og omvendt for nedbør. Planterne i en højmose må derfor alene kunne klare sig med vand fra nedbør. Højmoser kan pga. denne vandstoppende egenskab i fugtige perioder være omdannet til ufremkommelig sump, hvorimod at højmoser i tørkeperioder kan blive så tørre, at de udgør en brandfare. I dag er der kun få aktive højmoser eller højmoserester i Danmark, da mange højmoser er nedbrudt i tidens løb på grund af afvanding, opdyrkning og tørvegravning. Indtil år 1760, før man begyndte at udnytte Lille Vildmose, var omfanget af aktiv højmose mindst 5500 ha, hvilket i dag er reduceret til ca ha aktiv og intakt højmose [Lille Vildmoserådet 2005, s ] Højmoser dannes naturligt af tørvemosser i næringsfattige og fugtige områder, hvor klimaet er tilpas køligt og der er tilstrækkelig meget nedbør. Når tørvemosserne etablerer sig, skaber de et mere og mere surt miljø i området. Kun få plantearter er i stand til at leve i så surt og næringsfattigt miljø som en højmose består af, hvilket også betyder at andre plantearter har meget svært ved at fortrænge højmoseplantearterne i en upåvirket højmose. Højmoser er derfor naturligt en af de mest stabile naturtyper der findes. Som tiden går vokser højmosen, da de døde plantedele hober sig op. Illustrationen viser hvordan højmosen i Lille Vildmose er dannet. Kilde: Moseplejebogen, Fredningsstyrelsen 1985 Illustrationen viser et snit gennem en højmose, der dels er dannet ved tilgroning af en lille sø, dels ved forsumpning. Kilde: Moseplejebogen, Fredningsstyrelsen

15 Dette skyldes at plantedele i højmosens sure miljø ikke kan nedbrydes på normal vis. Derfor må det øverste lag af levende planter hele tiden bevæge sig længere og længere opad. Efter mange århundreders udvikling har højmosen i Lille Vildmose således dannet tørvelag på op til 4,5-6,0m tykkelse. [skovognatur.dk, 2008] Da en aktiv højmose hele tiden vokser, vil den efter hundreder års udvikling blive flere meter højere end det omkringliggende landskab. Typisk vil en højmose være betydeligt højere på midten, hvor den startede sin vækst, i forhold til ude i kanterne. I udkanten af højmosen vil vegetationen desuden have kontakt til det mere næringsrige grundvand, og vil derfor være sammensat af et mere varieret antal plantearter end der findes midt i højmosen. Uberørt højmose med langstrakte vidder og høj himmel. Kilde: Tidsskrift for Vildmoseforeningen, februar 2008 Kantskov i udkanten af Tofte Mose angiver tydeligt grænsen mellem nærringfattig højmose og frodig agerjord. Kilde: Lille Vildmose - Fra natur til natur

16 Fauna En højmose er en meget speciel natur, men dette gælder kun planterne. På en intakt højmoseflade er det foruden Sphagnum-mosserne kun plantearter, som kan vokse der. De mest dominerende er hedelyng og kæruld. Denne vegetation skaber et meget åbent landskab, da det sure miljø i jorden gør, at højere vegetation som træer normalt ikke trives midt i højmosen. I randzonen omkring højmosen vokser der derimod masser af træer i en kantskov. De typiske træarter i en kantskov er birk, el og pil. Der findes kun få arter af insekter, krybdyr, fugle og dyr, som er afhængige af højmosen som levested. Mange dyr er imidlertid forsvundet fra den danske fauna, hvilket bl.a. skyldes menneskets ønske om at udnytte naturens ressourcer. Pga. mennesket har Lille Vildmose ændret sig meget siden midten af 1700-tallet, hvilket efterfølgende har påvirket faunaen i mange delområder. På trods af mennesket virker Lille Vildmose alligevel mange steder som et fredfyldt fristed for dyr, da beskyttelses- og naturgenoprettelsesprojekter har gjort, at de mange steder i området kan leve forholdsvis uforstyrret af mennesket. Dette har bl.a. bevirket, at Lille Vildmose er meget rig på fuglearter, som normalt ikke findes andre steder i Danmark. F.eks. yngler flere kongeørne i Lille Vildmose. Derudover findes der store bestande af krondyr og vildsvin i området. For at mangfoldiggøre den danske natur arbejdes der desuden med at sætte flere arter af storvildt ud i Lille Vildmose. Netop nu arbejdes der med et projekt om at sætte vildheste og urokse ud i de indhegnede dele af området. Kongeørne er normalt et sjældent syn i Danmark Kilde: hans.daks.dk, februar Vildsvin hører til blandt mosens storvildt Kilde: Lille Vildmose - Fra natur til natur 2006 Projekt Urokse er et projekt hvor der arbejdes med at sætte vildheste og urokser ud i Lille Vildmose. Kilde: Egne fotos, på kanten af Lille Vildmose ud mod Kattegat

17 Højmoseområder Tofte Mose udgør i dag Nordvesteuropas største intakte, sammenhængende og uberørte højmose med et areal på ca ha, og ligger i den sydlige del af Lille Vildmose. I den nordlige del af mosen findes stadig små intakte højmosepartier. Bl.a. er der Høstemark Mose mod nordøst, som udgør ca. 140 ha intakt højmose, samt Portlandsmosen mod nord-øst, som indeholder ca. 100 ha intakt højmose. Navnet Portlandsmosen skyldes, at Aalborg Portland tidligere har ejet denne del af Lille Vildmose for at anvende tørv som brændsel i deres produktion. Udvinding af tørv til fabrikken foregik fra 1919 frem til 1963 og var størst under 2. verdenskrig, da der var mangel på brændsel. Området var oprindeligt træløst, men er i dag domineret af selvsået birk, da det oprindelige dække af sphagnummosser de fleste steder er fjernet, og fordi højmosen her har været under nedbrydning. Paraplymosen, der ligger lige nord for Portlandsmosen, er en blanding imellem høj-,og lavmose. Noget af denne mose har været brugt til sphagnumindvinding og rummer derfor partier med nedbrudt højmose og skovdannelse mod syd. Men i midten af Paraplymosen er der stadig en stor flot resterende del af den oprindelige højmose tilbage. Paraplymosen Kjællingbjerg Klint Portlandsmosen Fenner N Høstemark Skov Høstemark Mose Fenner Fenner Fenner Lillesø Lille Vildmosecenter Toftesø Tofte Mose Tofte Mose Tofte Skov Tofte Mose Aalborg Portlands lange gravebane i Portlandmosen. Kilde: Lille Vildmose - Fra natur til natur 2006 Lille Vildmoses områder. Luftfoto fra Google Earth 5 km 17

18 Den midterste del af Lille Vildmose, fennerne, udnyttes til spagnumindvinding. Store forladte sphagnumindvindingsområder vil ligge hen som mørke og rektangulære sammenhængende flader, når Pindstrup Mosebrug er færdig med at indvinde tørv. Rørsumpplanter vil spire frem som senere omdannes til skov, hvis der ikke gribes ind. Mosen vil som følge af dette ændre karakter, og de store vidder vil forsvinde, som det er sket i Portlandsmosen. For at bibeholde en del af moselandskabets vidder anvendes i dag et areal på ca. 600 ha omkring Lillesø til græsning af kreaturer for at holde skovdannelse nede. Desuden beskytter græsbevoksningen den tilbageværende højmosetørv under overfladen, som ellers ville blive iltet væk og omdannet til muld, hvis den lå bar og åben. Fenner der udnyttes til spagnumindvinding. Kilde: Mosens fire årstider - Et portræt af Lille Vildmose 1998 Fenner der udnyttes til spagnumindvinding. Kilde: Mosens fire årstider - Et portræt af Lille Vildmose Fenner der er udtømt for spagnum. Kilde: Eget foto Græsningsfold i Lille Vildmose Kilde: Eget foto

19 Skove I Lille Vildmose området findes to unikke naturskove, som er domineret af løvtræer; Høstemark Skov mod nord og Tofte Skov mod sydøst. Begge skove er rige på fuglearter og der findes store bestande af kronhjorte. I Tofte Skov lever desuden Danmarks eneste bestand af vildsvin. Skovene har i århundreder fungeret som græsningsskov for løsgående kreaturer og tamsvin. Disse dyr er senere blevet erstattet af kronhjorte, der ligesom husdyrene opretholder de solbeskinnede og oprodede skovbunde, der skaber gode livsbetingelser for at et rigt planteliv kan udfolde sig der. Tofte Skov er iblandt Danmarks største sammenhængende naturskove, da den udgør ca. 500 ha. Tofte Skov og Høstemark Skov har begge været indhegnede siden henholdsvis 1906 og 1933, og er ikke offentlig tilgængelige uden særlig tilladelse. I Høstemark Skov og Tofte Skov findes store bestande af kronhjorte. Kilde: Lille Vildmose - Fra natur til natur 2006 Kronvildt holder beplantning nede så skovbunden holdes lys og luftig. Kilde: Lille Vildmose - Fra natur til natur 2006 En hjorterudel i udkanten af Høstemark Skov Kilde: Mosens fire årstider - Et portræt af Lille Vildmose

20 Søer Inde i højmosen lå oprindeligt fire store søer: Tofte Sø, Birke Sø, Lille Sø og Mølle Sø. I årene blev disse søer afvandet ved gravning af en 5,1 km lang og ca. 4 m dyb kanal, som havde afløb til Kattegat syd for Mulbjergene. I alt 400 ha søbund blev tørlagt og inddraget til landbrug, da disse arealer var meget frugtbare og ikke indeholdt sphagnumtørv. Senere er Lillesø og Tofte Sø blevet genetableret i henholdsvis 1927 og 1973.[ Aage V. Jensen Naturfond og Skov- og Naturstyrelsen, 2007, s. 6-7]. På nuværende tidspunkt er der planer om at genetablere den tørlagte Birke Sø inden for de næste år, mens der til gengæld ikke er planer om at genetablere Mølle Sø, da dette vil sætte mange ejendomme og Lille Vildmosecentret under vand. De to genetablerede søer i Lille Vildmose er i dag rige på fugleliv. Tofte sø er en af Nordjyllands bedste fuglesøer, hvor bl.a. en af landets største skarvekolonier holder til. Lille Sø har også interessant fugleliv, da den er hjemsted for en pæn bestand andefugle, lappedykkere og rørhøge. Tofte Sø Lille Sø Birke Sø Mølle Sø N Lille Vildmosecenter Lille Vildmoses 4 store søer. Lille Sø og Tofte Sø er genetablerede, mens Birke Sø og Mølle Sø kan anes som ringe i landskabet. Luftfoto fra Google Earth 20 Ved Tofte Sø holder en af Danmarks største skarvekolonier til. Kilde: Lille Vildmose - Fra natur til natur 2006 Luftfoto af Tofte Sø Kilde: Lille Vildmose - Fra natur til natur 2006

21 Kultur Lille Vildmose har siden midten af 1700-tallet været centrum for en spændende kulturhistorie, hvor mennesket har forsøgt at skabe et livsgrundlag ved at kultivere mosen og udnytte dens naturressourcer. I årene blev de fire store søer i Lille Vildmose afvandet, hvilket resulterede i, at 400 ha søbund kunne inddrages til landbrug. Igennem 1800-tallet og et stykke ind i 1900-tallet blev der kun afvandet i yderkanten af Lille Vildmoses højmose og inde omkring de tørlagte søer, så der kunne graves tørv og etableres enge til landbrug. Helt frem til 1936 lå langt det meste af Lille Vildmose forsat hen som en stor sammenhængende højmoseflade, da højmosen var svær at tæmme. Selvom højmoser med deres kuppelform er forholdsvis simple at afvande, skete afvandingen af Lille Vildmose ikke i tilstrækkelig grad til at standse væksten, hvilket betød at den blot voksede videre. Dette ændrede sig i 1937, hvor staten intensiverede kultivering og dræning af mosen. Dræning har siden da betydet at moselagene nogle steder er sunket op til 3 meter frem til i dag. Dette skyldes, at intakt tørvemose består af 95% vand, som fylder mindre i tør tilstand. Dræning af højmose betyder desuden, at der igangsættes en forrådnelsesproces nede i moselagene, da luftens ilt derefter kan komme i forbindelse med de døde plantelag. Denne forrådnelsesproces er ødelæggende for højmosens vækst og giver samtidig mulighed for andre planter til at overtage området. [Lille Vildmoserådet 2005, s 37-41] Afvandingskanaler etableredes for at dræne Lille Vildmose. Kilde: Mosens fire årstider - Et portræt af Lille Vildmose 1998 Tørv er meget anvendelig som brændsel og jordforbedringsmiddel. Desuden kan tørvejord efter kraftig kultivering med gødskning og kalkning efterhånden også anvendes til græsarealer eller opdyrkning. Langt de fleste i højmoser i verdenen er derfor blevet ødelagt. Ligesom andre højmoser har Lille Vildmose været udsat for omfattende afvanding, tørvegravning og opdyrkning, men der er samtidig bevaret store højmosearealer, hvilket er specielt i forhold til andre højmoser. Menneskelig udnyttelse af højmoser i Danmark betyder, at Lille Vildmose i dag rummer 2/3 af landets resterende aktive højmoseareal [Aage V. Jensen Naturfond og Skov- og Naturstyrelsen, 2007, s. 4]. Selvom højmosen i Lille Vildmose er stor i forhold til andre højmoser i Danmark, er dens unikke natur stadig truet pga. af menneskelig indblanding. Selvom tørveindvindingsindustrien er på retræte Spagnumindvindingsindustrien sætter sit præg på Lille Vildmoses udseende. Kilde: Mosens fire årstider - Et portræt af Lille Vildmose 1998 dominerer den stadig store arealer midt i Lille Vildmose. Og tilførsel af næringsstoffer med luften, pga. kvælstof fra landbrug og trafik, er en trussel for højmosevegetationen, da et forøget næringsindhold gør det lettere for anden vegetation at indtage højmoseområdet. 21

22 22 Fredning Takket være store lodsejere, som indhegnede områderne, Tofte Skov og Mose i 1906 og Høstemark Skov og Mose i 1933 for at benytte arealerne som private jagtrevir, er denne del af mosens uspolerede, unikke og vilde natur bevaret frem til i dag. I dag er jagt i Lille Vildmose er ikke tilladt, men hegnene omkring disse områder står der stadig for at beskytte faunaen. I 1988 erhvervede den naturbevarende fond, Aage V. Jensens Fonde, Høstemark Skov. Senere opkøbte fonden også Tofte Skov og Mose, Portlandsmosen og nogle af statsarealerne midt i Lille Vildmose. Denne fond har som formål at bevare naturen og beskytte de vilde dyr. Udover at opkøbe mosen, støtter fonden løbende projekter, som bidrager til at udbrede kendskabet af Lille Vildmoses enestående natur. Bl.a. har fonden givet store bidrag til at opføre udsigtstårne i mosen og realiseringen af Lille Vildmosecentret, som er med til at styrke kendskabet og oplevelsesværdien af Lille Vildmose. [Sejlflod Udviklingsråd 2006, s. 77] For at opnå en omfattende fredning af Lille Vildmose, var området sammen med 6 andre naturområder, med i et pilotprojekt om at blive Danmarks første nationalpark. Afgørelsen kom i december 2007, hvor Miljøminister Connie Hedegaard udpegede et klit-, hede- og plantageområde i Thy som Danmarks første nationalpark. Selvom det ikke var Lille Vildmose, der blev den første nationalpark i Danmark, kom sagen dog alligevel til at betyde at Lille Vildmoseområdet blev fredet. Fredningen betyder at området vil blive beskyttet på samme niveau, som hvis det havde været udpeget til nationalpark. Det fredede område udgør ca ha, som over en periode på flere årtier skal føres tilbage til sit oprindelige udseende, og at landbrug og Pindstrup Mosebrug skal udfases fra området i løbet af en periode på 5-10 år. Den lange proces skyldes, at det tager ganske lang tid at genoprette højmose, pga. den langsomme mosevækst. Fredningen har til formål at sikre at vores efterkommere kan opleve et stykke vildt og oprindeligt natur, som indeholder et rigt dyreliv med bl.a. vildsvin, kronhjorte, vildheste, urokse og kongeørne. [Jensen 2008, s.2] Jordbrug Kjællingbjerg Klint Natur, indhegnet Paraplymosen Portlandsmosen Fenner Tofte Mose Fenner Fenner Tofte Mose Natur, offentlig tilgængelig Høstemark Skov Tofte Mose Høstemark Mose Tofte Skov N Lille Vildmosecenter 5 km Kortet viser tilgængeligheden af de forskellige områder i Lille Vildmose. Kortet stammer fra Mosens fire årstider - Et portræt af Lille Vildmose 1998

ÅRSRAPPORT 2013. Lille Vildmosecentret

ÅRSRAPPORT 2013. Lille Vildmosecentret ÅRSRAPPORT 2013 Lille Vildmosecentret Sæson 2013 Lille Vildmose og Vildmosecentret fortsatte i 2013 den positive udvikling. Året har været præget af mange spændende aktiviteter på centret, og i mosen er

Læs mere

TOFTE SKOV OG MOSE Status 2012 TOFTE SKOV OG MOSE - STATUS 2012 Redaktion: Poul Hald-Mortensen Layout og tilrettelægning: Lars Abrahamsen Akavareller: Jens Gregersen Hovedfotograf: Jan Skriver Udgivet

Læs mere

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Oplevelsen af Nationalpark Mols Bjerge til fods og på cykel giver den besøgende en helt unik og stærk oplevelse af områdets særegne landskab

Læs mere

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk.

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk. Royal Golf Center Ørestads Blvd. bebyggelsen -kvalitet og variation Bella Center Bella Center station M Kalvebod Fælled Horisonten2 Horisonten1 Center Blvd. 2A 2B 2C 2D Byparken 4 C. F. Møllers Allé Edvard

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

LILLE VILDMOSECENTRET MASTERPLAN 2014

LILLE VILDMOSECENTRET MASTERPLAN 2014 LILLE VILDMOSECENTRET MASTERPLAN 2014 Sags nr. : 1232 Dato : 20.06.14 MASTERPLANEN ER UDARBEJDET AF: BYGHERRE OPLEVELSESDESIGN INGENØR ARKITEKT MASTERPLANEN ER FINANSIERET AF: REGION NORDJYLLAND AALBORG

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved

SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved brugen af bygningen... TEAM : Entreprenør Arkitekt Ingeniør

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Beretning 2015. Bestyrelsen

Beretning 2015. Bestyrelsen Beretning 2015 Bestyrelsen Vi har i bestyrelsen haft et spændende år, nu kender vi jo hinanden og ved hvad hver især står for og kan derfor supplere hinanden omkring de forskellige opgaver der forekommer

Læs mere

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2010

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2010 Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2010 Referencenummer: 20664 Naturvejleder: Jakob Konnerup Arbejdssted: Lille Vildmosecentret Adresse: Birkesøvej 16 Postnummer/By: 9280 Storvorde Partnerskab og naturgenopretning

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Uddrag fra analysen De Danske Spritfabrikker i Aalborg - Arkitektur og kulturhistorie, særlige kvaliteter og genanvendelsespotentialer, udarbejdet

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Tak for den modtagne Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk. Bestyrelsen for Vedbæk grundejer og beboerforenings høringssvar fremgår

Læs mere

Bårse Søerne et rekreativt område

Bårse Søerne et rekreativt område Bårse Søerne et rekreativt område Introduktion til området I Bårse har vi et vidunderligt sted, et grønt område med to store søer. Søerne skulle egentligt havde været til brug af vandski, og derfor har

Læs mere

Sagsnr.:01.02.05-p25-2-15. Liste til indsigelser / bemærkninger Ringvejen 75, Rømø

Sagsnr.:01.02.05-p25-2-15. Liste til indsigelser / bemærkninger Ringvejen 75, Rømø Sagsnr.:01.02.05-p25-2-15 Liste til indsigelser / bemærkninger Ringvejen 75, Rømø John Nielsen T ønder kommune har henvendt sig til undertegnede vedrørende 2 dispensationssager, og jeg vil samtidig med

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT

VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT KOM TIL FREDERIKSHAVN, HVOR VI KAN VOKSE SAMMEN I Frederikshavn Kommune ser vi Spejdernes Lejr 2017 som et samarbejdsprojekt, hvor parterne

Læs mere

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen Velkommen til Strandkanten - med tæerne i havet og byen i ryggen Da Strandkanten endnu ikke er færdigbygget, er brochurens billeder af bygningen og interiør ikke rigtige fotos, men såkaldte arkitekt 3D

Læs mere

FORSKNINGSPLEJEHJEMMET SØLUND

FORSKNINGSPLEJEHJEMMET SØLUND FORSKNINGSPLEJEHJEMMET SØLUND Anlæg af bygning til forskningsenhed 19. januar 2007 Intentioner Plejecentret Sølund er beliggende mellem Sortedams Sø og Ryesgade 20 tæt på Rigshospitalet, Panuminstituttet

Læs mere

.,, ) 25,.,,, 2 2 ) -, ).,,,!11%)6,!$$, 5,78, 5, )459,,)6!11", 5. 5 #,,)9 )8 2, 5, 2 ' ) 8 2 5.,, 5,5

.,, ) 25,.,,, 2 2 ) -, ).,,,!11%)6,!$$, 5,78, 5, )459,,)6!11, 5. 5 #,,)9 )8 2, 5, 2 ' ) 8 2 5.,, 5,5 =1'0>9 4 2?? )??#%!'??1'0.!# $(&$0&#$!%!"#$!%&!'$(!#()$)$)! * +,-.,,/!0$'"(1( ##!'(#0# 2,3 ) 42 2.,, ) 25,.,,, 2 2 ) -, ).,,,!11%)6,!$$, 5,78, 5, )459,,)6!11", 5. 5 #,,)9 )8 2, 5, 2 ' ) 8 2 5.,, 5,5 ):2,

Læs mere

TAK FOR INTERESSEN. 25 10 21 11 info@huskoncept.dk. Tak for din interesse.

TAK FOR INTERESSEN. 25 10 21 11 info@huskoncept.dk. Tak for din interesse. TAK FOR INTERESSEN Tak for din interesse. Det at købe hus er en stor og vigtig beslutning, som vi gerne vil hjælpe dig med. Vores koncept består af en række husmodeller, som du kan købe med de givne specifikationer.

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse.

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse. Teknik og Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 I/S Søndergård Stanghedevej 13 8800 Viborg clp@viborg.dk viborg.dk Dato: 14-10-2014 Afgørelse om opførelse af ny malkestald

Læs mere

Højgaarden - Vestbjerg

Højgaarden - Vestbjerg Højgaarden - Vestbjerg Nyt attraktivt boligområde i Vestbjerg tæt på bylivet og midt i naturen! INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Vestbjerg 06 boligoversigt 02 OMRÅDET 07 Byggegrunde 03 Vision 08 Grundoversigt 04

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

KLINTEGÅRDEN. Hotel & feriecenter

KLINTEGÅRDEN. Hotel & feriecenter KLINTEGÅRDEN Hotel & feriecenter 2 Klintegården hotel & feriecenter 3 KLINTEGÅRDEN Klintegården omfatter et ca. 13 ha stort areal, der ligger på sydskråningen af Røsnæs, ca.3 kilometer fra Kalundborg.

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Materialet er indforstået - der refereres til vores møde herom i forvaltningen 07-01-2014.

Materialet er indforstået - der refereres til vores møde herom i forvaltningen 07-01-2014. John Wegner 18. januar 2014 Til Varde kommune Angående BR10 ansøgning om nedrivning af beboelsesejendom. Vedrørende Dejrupvej 91, 6855 Outrup. Matr.nr. 2h Dejrup By, Outrup. Dette dokument supplerer min

Læs mere

Slut på vinteren Forår i Vildmosen Esbjerg og Fanø Julearrangement

Slut på vinteren Forår i Vildmosen Esbjerg og Fanø Julearrangement Midtvendsyssels Lærerkreds Fraktion 4 Slut på vinteren Forår i Vildmosen Esbjerg og Fanø Julearrangement PROGRAM 2015 Midtvendsyssels Lærerkreds Grønnegade 52, 9700 Brønderslev Tlf. 98 80 19 33 150@dlf.org

Læs mere

SØNDER OMME IDRÆTSCENTER

SØNDER OMME IDRÆTSCENTER NYT INDGANGSPARTI BESKRIVELSE / PLAN 1:350 Baggrund for udvidelsen Eksisterende hal 1194,3 m² Eksisterende omklædning Sdr. Omme Idrætscenter er efterhånden blevet 40 år gammelt. Der er sket to mindre tilbygninger

Læs mere

VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE

VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE Vi tilbyder store naturoplevelser. Besøg Nationalpark Vadehavet og kom hjem med oplevelser i verdensklasse. Det lyder utroligt, men Vadehavet rummer en grad af liv, der ikke

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

KONTORLEJEMÅL I AROSGAARDEN. Åboulevarden 23-31/Fiskergade 39-43, 8000 Aarhus C Sag 105139

KONTORLEJEMÅL I AROSGAARDEN. Åboulevarden 23-31/Fiskergade 39-43, 8000 Aarhus C Sag 105139 KONTORLEJEMÅL I AROSGAARDEN Åboulevarden 23-31/Fiskergade 39-43, 8000 Aarhus C Sag 105139 De Bynære Havnearealer Bestseller Navitas Aarhus Domkirke Magasin Arosgaarden Europaplads Dokk1 Strøget - Søndergade

Læs mere

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs 22. december 2011 Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen for Langdalsparken i Sejs, skal der i henhold til Lov

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

27 Tilladelse til opførelse af halmlade, tilbygning til maskinhus, overdækning og fodersiloer Flyvesandsvej 21, 5450 Otterup

27 Tilladelse til opførelse af halmlade, tilbygning til maskinhus, overdækning og fodersiloer Flyvesandsvej 21, 5450 Otterup Overdækning ved kalvehytter Nye siloer Tilbygning til maskinhus Ny halmlade 27 Tilladelse til opførelse af halmlade, tilbygning til maskinhus, overdækning og fodersiloer Flyvesandsvej 21, 5450 Otterup

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab UDKAST TIL LANDSKABSANALYSE AF FAXE KOMMUNE 1 5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Bølget morænelandskab med overvejende herregårdspræg, enkelte landsbyer og større infrastruktur

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNGVEJ I RGKØBG UDARBEJDET AF: SKALA ARKITEKTER A/S ALLÉGADE 2 8700 HORSENS FOR: BOKA HOLDG A/S TELEHØJEN 6 5220 ODENSE HOVEDIDÉ OG DISPONERG: Dette prospekt

Læs mere

ANSØGNING OM FACADE MED TRÆBEKLÆDNING NYT PSYKIATRISK SYGEHUS I AABENRAA

ANSØGNING OM FACADE MED TRÆBEKLÆDNING NYT PSYKIATRISK SYGEHUS I AABENRAA FACADER MED TRÆBEKLÆDNING, DISPENSATIONS-ANSØGNING VEDRØRENDE LOKALPLAN NR. 39 Region Syddanmarks hensigt om at tilføre Aabenraa sygehus en psykiatrisk funktion betyder, at det eksisterende somatiske sygehus

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Ejer: Søren Nørmølle Adresse: Toftholmvej 58 Postnummer og by: 9690 Fjerritslev Fjerritslev Info Inden mødet med søren, blev

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Konkurrenceforslag Totalentreprise TAURUS. Nyt kreaturslagteri i Holsted

Konkurrenceforslag Totalentreprise TAURUS. Nyt kreaturslagteri i Holsted Konkurrenceforslag Totalentreprise TAURUS Nyt kreaturslagteri i Holsted Koncept Det arkitektoniske hovedgreb i bygningsanlægget er en adskillelse mellem produktion og infrastruktur. På 1. sal, over produktionen,

Læs mere

ENERGI-O BOLIGEN. Det visionære svar på fremtidens behov

ENERGI-O BOLIGEN. Det visionære svar på fremtidens behov ENERGI-O BOLIGEN Det visionære svar på fremtidens behov 1 Forord ved Lejerbo 2 Den arkitektoniske hovedidé 3 Boligen- 4 grundmodeller 4 Energiforbrug 5 Placeringen i landskabet 6 Kontakter side 3 1. IDEEN

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by.

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by. Bo med havet på første klasse Du har nu muligheden for at bo, hvor der er højt til himlen, sand under fødderne, bølgebrus som sød musik. Og kort vej til byens puls og liv. Den saltfyldte duft af hav i

Læs mere

Bygningsgennemgang. IIIn. Ø.Hornum Børnehave. Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM

Bygningsgennemgang. IIIn. Ø.Hornum Børnehave. Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM Bygningsgennemgang Ø.Hornum Børnehave IIIn Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM Bygningsgennemgang, Øster, Hornum Børnehave Indhold INDLEDNING... 3 EJENDOMMENS DATA... 3 DOKUMENTER... 3 KONKLUSION...

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen.

Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen. Margrethetårnet Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen. Mit forslag handler om, hvordan vi får fysiske rammer til

Læs mere

VINTERSKOLE 2012. VORES VISION Vi vil skabe et rum i byen hvor der er plads til dem, der ikke søger det traditionelle café liv i Århus.

VINTERSKOLE 2012. VORES VISION Vi vil skabe et rum i byen hvor der er plads til dem, der ikke søger det traditionelle café liv i Århus. HAVNEBAKKERNE Brian Vium Andersen, Arne Gundersen, Lena Dänzer-Vanotti, Mark Kelly, Johanna Eckerdal VINTERSKOLE 2012 OPGAVEN At skabe et unikt og fremtidstænkende offentligt pladsrum på Pier 2, der indskriver

Læs mere

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Navn Sofie Mandrup Andreassen Adresse Hasserisgade 1, 2.th 9000 Aalborg, Denmark E-mail sman07@student.aau.dk Mobil +45 27 33 07 24 Fødselsdag 1. sep. 1986, 24 år PEDESTRIAN

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

Nyopførte et-og to-plans rækkehuse. Naturskøn beliggenhed i Roskilde by

Nyopførte et-og to-plans rækkehuse. Naturskøn beliggenhed i Roskilde by Nyopførte et-og to-plans rækkehuse Naturskøn beliggenhed i Roskilde by Side 2 Side 3 R O SK IL D E F J O R D Grøn idyl med 5 minutters kørsel til centrum og havn Side 4 Side 5 Bynært med effektiv hverdag

Læs mere

Restaurering af højmoser i Danmark med nye metoder

Restaurering af højmoser i Danmark med nye metoder Restaurering af højmoser i Danmark med nye metoder et LIFE-Nature projekt Lægmandsrapport Tekst Jesper Stenild Redaktion Jesper Stenild, Annita Svendsen og Søren Kjær Fotos Naturstyrelsen, Jydsk Luftfoto,

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

Landskab og energiplaner

Landskab og energiplaner Landskab og energiplaner Anette Ginsbak, Naturstyrelsen Nordisk seminarium om landskab - juni 2012 Benyttelse og beskyttelse Takle balancen mellem benyttelse og beskyttelse Det åbne land er en begrænset

Læs mere

L Y S t e m a d a g. LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding.

L Y S t e m a d a g. LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding. L Y S t e m a d a g LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding. LYSnET er et tværfagligt netværk, der er etableret med det formål at styrke forskning og undervisning inden

Læs mere

KIRKEBJERG BYDELSCENTER. projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE

KIRKEBJERG BYDELSCENTER. projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE KIRKEBJERG BYDELSCENTER projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE 1 KIRKEBJERG BYCENTER BELIGGENHED Med sin unikke placering er der mulighed for en fantastisk eksponering til de omkring 33.000 bilister, der

Læs mere

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum.

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. Et menneskeligt hus Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. n Af Marie Leth Rasmussen n Fotos: Adam Mørk Midt imellem Nørrebros karrébygninger, tæt på Rigshospitalets

Læs mere

Natursti Funder-Brande

Natursti Funder-Brande Natursti Funder-Brande Den gamle banestrækning mellem Funder og Brande er nu natursti for gående, cyklende og ridende. Strækningen er på 29km, hvor der er rige muligheder for at opleve en del af landskabet

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger!

Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger! Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger! Belægningsfraktionen, Dansk Beton Industriforening Viborg Politigård - et studie i design og anvendelse af betonbelægninger Viborgs nye politigård blev

Læs mere

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007 HØJHUS I NØRRESUNDBY 30.03.2007 1 Innovativt højhusbyggeri ved havnefronten Det nye havneprojekt med marinefaciliteter ved brolandingen i Nørresundby fremtræder som et markant landmark for området nord

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

www.egebaek-byg.dk Egebæk Byg A/S opfører 40 lyse arkitekttegnede lejligheder midt i byen tæt på naturen Salg og information

www.egebaek-byg.dk Egebæk Byg A/S opfører 40 lyse arkitekttegnede lejligheder midt i byen tæt på naturen Salg og information Hyvildparken Egebæk Byg A/S opfører 40 lyse arkitekttegnede lejligheder midt i byen tæt på naturen Salg og information Brande Tlf. 9718 0815 DanBolig Brande ApS Storegade 32 7330 Brande Tlf.: 89 18 08

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

" J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej

 J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej / " J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård Vinderup Kommune Lokalplan nr. 53 Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej BESKRIVELSE LOKALPLANENS BAGGRUND Denne lokalplan gælder for området mellem Grønningen

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt Æ Kassehus Glyngøre Projekt beskrivelse Projekt titel: Projekt deltagere: Æ Kassehus Glyngøre Borger & Erhvervs forening Projekt

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

Fasanparken. Lækre familieboliger i Ishøj. Afdeling 950-0 Lejerbo Køge Bugt Udlejningsteam Syd Gammel Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 7012 1310

Fasanparken. Lækre familieboliger i Ishøj. Afdeling 950-0 Lejerbo Køge Bugt Udlejningsteam Syd Gammel Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 7012 1310 Fasanparken Lækre familieboliger i Ishøj 62 boliger med gode udearealer, parkeringsmuligheder og fælleshus Afdeling 950-0 Lejerbo Køge Bugt Udlejningsteam Syd Gammel Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon

Læs mere

Planlægning. Plan og Erhvervsudvikling December 2013. November 2011. Tillæg nr. 4

Planlægning. Plan og Erhvervsudvikling December 2013. November 2011. Tillæg nr. 4 Plan og Erhvervsudvikling December 2013 Planlægning November 2011 Tillæg nr. 4 Til Kommuneplan 2013 Oplevelsesstier i det åbne land Dette afsnit indeholder de vigtigste eksisterende stier i kommunen af

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkiterktoniske elementer, der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 29 1 Sammenfatning

Læs mere

Landzonetilladelse til en ekstra bolig

Landzonetilladelse til en ekstra bolig Lisa Schønnemann Holmenevej 19 3140 Ålsgårde Mailet d.d. Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282589 mth51@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 30.06.2015

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Præsentation af Nordic Energy Group - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Kort om Nordic Energy Group Nordic Energy Group er producent af design solfangere og har forhandlingen

Læs mere

På denne måde sikres, at solenergiprojektet erstatter Avedøreværkets leverancer med lokal bæredygtig energi.

På denne måde sikres, at solenergiprojektet erstatter Avedøreværkets leverancer med lokal bæredygtig energi. Fra bevaringsværdig til bæredygtig bevaringsværdighed. - integration af solenergi i en bevaringsværdig boligafdeling i Hvidovrebo 1 Afdeling 6 i Hvidovrebo en smuk bebyggelse fra 1950 erne. Afdelingen

Læs mere

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Hovedstadens eksklusive åndehul At bo på Østerbro har altid været forbundet med en vis prestige, og historisk set har det hovedsagligt

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5.

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5. Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5. Nr. Afsender Resume og hovedindhold af indsigelser samt bemærkninger hertil 1 Jørgen Madsen Emma Gads Vej 6 Jørgen

Læs mere

SVENDBORGSUND MARINA. - et projekt med unik beliggenhed

SVENDBORGSUND MARINA. - et projekt med unik beliggenhed UDSYN A/S - Frederiksø 2, bygning 3, 1. sal - 5700 Svendborg - 8888 6977 - mail@udsyn.com - www.udsyn.com PROJEKTSALG Type : boliger Byggerets m² : 3.760 m² Projekterede byggeri m² : 3.192 m² Pris pr.

Læs mere

SVANEMØLLEN Svaneke.

SVANEMØLLEN Svaneke. SVANEMØLLEN Svaneke. Løse og nedfaldende egespåner 2010 Tilstand Beklædning, vinduer og døre. Istandsættelse NIELS-HOLGER LARSEN 2013 Indledning. Ved møllen opførelse blev både skrog og hat beklædt med

Læs mere

RFR Rørvig Foreningsråd

RFR Rørvig Foreningsråd RFR Rørvig Foreningsråd Projektforslag Reetablering af parti af det historiske Højsandet i Rørvig Forslagets begrundelse og hovedidé Den 16 meter høje indlandsklit, Højsandet, består af rent flyvesand,

Læs mere

Sjælden udbudt ejendom

Sjælden udbudt ejendom Sjælden udbudt ejendom Salg af 341 m² erhvervsejerlejlighed med udsigt til søerne Til Salg Østerbrogade 52, 1. tv. 2100 København Ø Unik herskabslejlighed med smukke trægulve og flotte dekorative stuklofter

Læs mere