Projektinfo. Aalborg Universitet Det teknisk- naturvidenskabelige fakultet Arkitektur og Design

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektinfo. Aalborg Universitet Det teknisk- naturvidenskabelige fakultet Arkitektur og Design"

Transkript

1 Projektinfo Aalborg Universitet Det teknisk- naturvidenskabelige fakultet Arkitektur og Design Titel: Lille Mosehus - Program Tema: Arkitektonisk syntese Projektperiode: 4. februar juni semester-afgangsprojekt Gruppe: AD10-ARK18, F08 Hovedvejleder: Michael Lauring Bivejleder: Tine S. Larsen Antal kopier: 6 Antal sider: 183 Taus Møller Bendsen Dette projekt er lavet af gruppe AD10- ARK18, F08 som består af Taus Møller Bendsen, på Arkitektur og Design på Aalborg Universitet. Temaet for 10. semester er: Arkitektonisk Syntese Et semester hvor arbejdsemnet har været valgfrit. Denne rapport indeholder analyse, proces og præsentation af arbejdsemnet. Harvard-metoden for referencehenvisning har været benyttet. De illustrationer, hvortil der ikke er henvisninger, er egen produktion. Bagerst i rapporten er vedlagt en CD som indeholder rapporten i pdf-format, beregninger, 3D-model og tekniske tegninger. De fysiske tekniske tegninger er vedlagt i en særskilt mappe. Contents: Lille Mosehus is a building designed for scientists, school classes and star observers placed in Lille Vildmose which is the biggest bog in Denmark. The main themes are beauty, utility and low energy houses. Idéen Ideén er at designe en multibygning med faciliteter, der gør, at den kan benyttes som forskerbolig, til undervisningsbrug og mødeafholdelse. Efter et besøg på Lille Vildmosecentret og Vildmosegården fortalte stedets leder, Bo Gregersen, at nogle af stedets brugere (forskere, Lille Vildmose Skolen og Nordjysk Astronomisk Forening for Amatører (NAFA)) har brug for at stedet får nye og tidssvarende faciliteter, som de kan benytte til deres arbejde, når de kommer og besøger stedet. Dette skyldes at de nuværende faciliteter er nedslidte og forældede. Bo Gregersen vil således gerne se et forslag til et smukt nybyggeri, som indeholder disse faciliteter, og som passer ind i moseområdets omgivelser.

2 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning 5 Målsætning 6 Initierende problemstilling 7 Vision 8 Analyse 11 Lille Vildmose 13 Lille Vildmosecentret 24 Stedsanalyse 30 Teknisk forsyning 40 Klima-analyse 44 Brugere og behov 50 Behovsskema 55 Energi og miljø 60 Energistrategier 70 Bygningsdesign 82 Designparametre 90 Problemformulering 92 Afgrænsning 93 Designproces 95 Proces 96 Designværktøjer 108 Præsentation 111 Grunden 112 Bebyggelsens omfang 113 Bygningsform og landskab 114 Etageplan og planløsninger 116 Rumskema 128 Facader 130 Materialer 138 Tekniske strategier 142 Detalje 148 Energiforbrug 152 Konklusion 156 Litteraturliste 158 Appendiks 163 A - Solkurver 164 B - Skyggedannelse 166 C - Vind 168 D - Bygningsdelsliste 170 E - Isoleringsmaterialer 174 F - Dagslysberegninger 176 G - Døgnmiddeltemperatur 180 G - Det konstruktive princip 182 3

4 4

5 Indledning Dette projekt omhandler designet af en ny multibygning, der primært skal anvendes som forskerbolig og naturskole ved Lille Vildmosecentret i Lille Vildmose. I projektet arbejdes der med følgende hovedtemaer: - Skønhed: At skabe en bebyggelse med et moderne og rustikt design, som sympatisk udstråler at den hører til i mosens omgivelser. - Funktion: At skabe rum, som er designet efter brugernes behov, og som samtidigt har flere anvendelsesmuligheder. - Holdbarhed: At skabe en Lavenergibygning Klasse l bebyggelse med et energiforbrug på maksimalt 50% af BR08 s gældende energiramme. Integrering af anlæg, der udnytter vedvarende energikilder, skal yderligere reducere behovet for ekstern energitilførsel, således at bebyggelsens energiramme svarer til 25% af BR08 s maksimalt tilladte forbrug. Ud fra disse hovedtemaer er målet at skabe et smukt Lavenergibygning Klasse l bebyggelse, som kan erstatte og forbedre de nedslidte faciliteter som Lille Vildmosecentret i dag tilbyder forskere, Lille Vildmose Skolen og Nordjysk Astronomisk Forening for Amatører (NAFA), når de besøger Lille Vildmose.

6 Målsætning Målet med denne opgave er at skabe en arkitektonisk interessant bebyggelse, som samtidig har fleksible anvendelsesmuligheder, således at den kan benyttes af flere forskellige brugergrupper. Efter min opfattelse er det spild af ressourcer kun at bygge til én bestemt type bruger, hvis dette resulterer i at bebyggelsen kun opnår en lav belægningsgrad. Derudover har projektet til formål at forbedre min viden omkring lavenergi-byggeris energistrategier, og om lavenergi kontra arkitektonisk frihed, så jeg senere aktivt kan bruge denne viden i mit arbejde efter afgangseksamen. Da det forventes at betegnelsen Lavenergibyggeri Klasse 1 i BR08 bliver et obligatorisk krav for en standardbygning fra 2015, er det interessant at undersøge om der er muligt at designe en energieffektiv Lavenergibygning Klasse 1, ved at anvende den teknologi der er tilgængelig i dag, og uden at købe aflad at anvende vedvarende energikilder. Derefter undersøges om det er muligt at reducere dette energiforbrug fra eksterne energiforsyninger til det halve ved brug af anlæg der udnytter vedvarende energikilder, således at bygningens samlede energiforbrug mindst svarer til 75% under bygningsreglementets krav til energirammen for nybyggeri. Hvis dette lykkes kan bygningen bibeholde sin status som lavenergibyggeri efter år 2015, når Energibygning Klasse 1 forventes at være et obligatorisk krav for alt nybyggeri. Formålet med at anvende dette stramme energikrav i min opgave, er at finde ud af hvilke konsekvenser bygningsreglementets stadig strammere energikrav har for dansk arkitektur, og dens ret til at udtrykke sig i fremtiden. Kan lavenergi og arkitektur forenes? Tillader BR08 i 2015 smuk og fri arkitektur, eller kommer de stramme energikrav i overvejende grad til at diktere bygningers udseende for fremtiden? Målet om at nå Lavenergibyggeri Klasse 1 i BR08 uden brug af vedvarende energikilder skal sikre at bygningens klimaskærms energieffektivitet er høj, samtidigt med at behovet og omfanget af anlæg, der udnytter vedvarede energikilder, kan holdes nede for derved at give større arkitektonisk frihed til at designe facadernes udseende. 6

7 Initierende problemstilling Hvorledes kan der skabes en smuk lavenergibygning der passer ind i Lille Vildmoses omgivelser, og som erstatter og forbedrer standarden i stedet for de nedslidte og utidssvarende faciliteter som Lille Vildmosecentret i dag kan tilbyde forskere, Lille Vildmose Naturskole og NAFA, når de besøger Lille Vildmose? Billede af husmandsstedet ved Lille Vildmosecentret

8 Vision Den nye bebyggelse med tilknytning til Lille Vildmosecentret, skal indeholde faciliteter, som primært skal kunne opfylde forskeres, Lille Vildmose Skolens og NAFAs behov i forbindelse med deres besøg i Lille Vildmose, og skal sekundært kunne anvendes til andre brugsformål for at forbedre bebyggelsens rentabilitet. Marcus Vitruvius Pollios trekant Vitruv (ca. 75 f.kr.-25 f.kr.) var en romersk arkitekt og ingeniør, der er kendt for sit store værk De architectura. Ifølge hans teori indgår 3 elementer i arkitektur; Venustas, Utilitas, Firmitas. På dansk betyder dette henholdsvis; Skønhed, Nytte og Holdbarhed. For at opnå god æstetisk arkitektur skal disse tre elementer være i balance. Balancepunktet findes i midten af den illustrerede trekant, og er det punkt som der sigtes efter i dette projekt. Fokuspunkterne i dette projekt er nærmere defineret: - Skønhed: At skabe en bebyggelse med et moderne og rustikt design, som sympatisk udstråler at den hører til i mosens omgivelser. - Nytte: At skabe rum, som er designet efter brugernes behov, og som samtidigt har flere anvendelsesmuligheder. - Holdbarhed: At skabe en Lavenergibygning Klasse l bebyggelse med et energiforbrug på maksimalt 50% af BR08 s gældende energiramme. Integrering af anlæg, der udnytter vedvarende energikilder, skal yderligere reducere behovet for ekstern energitilførsel, således at bebyggelsens energiramme svarer til 25% af BR08 s maksimalt tilladte forbrug. Nytte Skønhed Arkitektur Holdbarhed 8

9 Skønhed Stedet, Lille Vildmose, er et unikt og sjældent naturområde, der fortjener respekt når der bygges i det. Den nye bebyggelse skal derfor være af høj skønhedskvalitet, og vise sympati over for mosens landskab. - I ældre tid var Lille Vildmose et frygtet sted som mange anså som et umenneskeligt sted at bosætte sig. For at få et strøg af denne følelse tilbage skal primitive og simple naturmaterialer i et omfang indgå i arkitekturen. - Dens design, hvor der indgår moderne og rustikke elementer, skaber dens helt egen identitet og skønhed. - Bebyggelsens rustikke udseende skal give en følelse af at befinde sig på et sted, hvor det er naturen, der er i centrum. Brugerne skal med deres sanser kunne føle, lugte og mærke, at de befinder sig i midt ude i det barske Lille Vildmoses moselandskab. Men dog med nutidens teknologi integreret i bebyggelsens konstruktion, der skaber yderst komfortable forhold, hvilket er med til at gøre stedet til et rart og trygt sted at være selv under ekstreme vejrforhold. Nytte Bebyggelsen skal fungere som en lille base midt i Lille Vildmose, som danner rammer omkring studier, forskning og undervisning om liv og udvikling i Lille Vildmose, og kunne fungere som et element, der forbedrer brugernes oplevelse af området. - Bebyggelsen skal være indrettet så enlige eller mindre grupper af forskere kan benytte den til beboelse under deres besøg i mosen. Beboelsesdelen af bebyggelsen skal kunne fungere som en selvstændig enhed, uanset årstid og tidspunkt på døgnet. - Bebyggelsen skal desuden kunne benyttes til undervisningsbrug for Lille Vildmose Skolen og NAFA. Sekundært skal bebyggelsen kunne benyttes som et sted, hvor firmaer og organisationer kan afholde møder og kurser. - Bebyggelsen skal være indrettet, så den kan benyttes af NAFA i forbindelse med observering af himmellegemer. - Da bebyggelsen har varieret brug over en sæson, bør bebyggelsen kunne anvendes så fleksibelt, at den kan benyttes af andre brugergrupper på andre tidspunkter. Dette vil kunne øge dens belægningsgrad og rentabilitet. Holdbarhed Da Lille Vildmosecentret er med til at fremme bevidstheden om at værne miljøet bør dette også komme til udtryk i denne bygnings konstruktionsopbygning. - Bebyggelsens energiforbrug skal overholde Lavenergibygning Klasse l uden tillæg fra vedvarende energikilder. Derefter skal dette energiforbrug reduceres til det halve vha. vedvarende energikilder, således at bebyggelsens samlede energiforbrug bliver maksimalt det der svarer til 25% af bygningsreglementets energiramme. - Det skal være muligt at regulere omfanget af bebyggelsens benyttede arealer i opvarmningssæsonen. Dette skyldes det varierende antal af brugere over tid. Formålet med dette er at undgå at skulle opvarme en stor bebyggelse, hvis der kun er få brugere og et lille pladsbehov. - Lavenergibygninger er i dag typisk lig med kompakte bebyggelser. Selvom energikravene til energioptimeret byggeri er skærpede i forhold til almindeligt byggeri, skal arkitekturen ikke nødvendigvis fastlåses til at være en kompakt form, som kun tilgodeser de energimæssige krav. I stedet skal arkitekturen være fri, hvilket betyder at andre energifordelagtige strategier må tænkes ind i projektet. Dette skal ses som et ønske om at skabe mere fri og varieret arkitektur inden for lavenergi-byggeri-genren for fremtiden. - Materialer udvælges både på baggrund af transmissionstab i driftsfasen og ønske om arkitektonisk udstråling. Desuden skal der tages højde for at brugstiden i opvarmningssæsonen er svingende, hvilket betyder at bebyggelsen ofte skal genopvarmes flere gange i løbet af en opvarmningssæson. - Apparatur og materialer, der ikke har lige så lang levetid som bygningens primære konstruktioner, skal være designet og placeret så de er lette at udskifte, reparere eller forbedre i løbet af bebyggelsens levetid.

10 10

11 Analyse 11

12 Analyseafsnittet skal give en ide om det grundlag som projektets designkriterier skal bygges på i forhold til omgivelserne. Afsnittet har 9 underpunkter, der undersøges hver for sig. Disse fordeler sig ud på følgende emner: - Lille Vildmoseområdet - Lille Vildmosecentret - Stedsanalyse - Teknisk forsyning - Klimaanalyse - Brugere og behov - Energi og miljø - Energistrategier - Bygningsdesign Lille Vildmose 12

13 Lille Vildmose Gennem flere hundrede år har mosen været betragtet som et mørkt og skummelt sted, hvor man ikke burde færdes efter mørkets frembrud. Sagn og folkeminder har været bundet op på den barske og ofte umenneskelige tilværelse, som har været livsgrundlaget for de få mennesker, der har haft Lille Vildmose som levested. Tørven som brændsel, søerne og vandhullerne som fiskesteder. De vilde bær som et værdifuldt kosttilskud, skovene og kratbevoksningen som jagtrevir med ejernes skytter lige i hælene. Mange har i dag svært ved at forstå, hvordan Lille Vildmose kunne brødføde mennesker. [Uddrag fra Sejlflod Udviklingsråd 2006, s. 7] Lille Vildmose ligger i Østhimmerland i Danmark og er et internationalt fredet naturbeskyttelsesområde. Mosen er en del af et stort fladt slettelandskab, som blev dannet af havbund, der langsomt hævede sig efter den seneste istid. Det er et stort og interessant naturområde, der bærer præg af de mange forandringer, som stedet har gennemgået gennem tiden. Både natur- og kulturmæssigt, hvor indholdet har ofte været bestemt af menneskes ønsker om ændringer og udnyttelse. Lille Vildmose er i dag et af Danmarks største sammenhængende naturområder med en storslået blanding af moser, skove, søer og enge, til trods for menneskelig udnyttelse. Stedet er mest kendt for sin højmose, der med sine ca ha intakte højmosearealer er Nordvesteuropas største højmose. N Lille Vildmosecenter Landskabet Lille Vildmoses landskaber strækker sig over et ca ha. stort område og er sammensat af flere forskellige landskabselementer. Den kulturelle del af mosen udgør en stor del af området, og er inddelt i mindre overskuelige dele. Den vilde del af Lille Vildmose skiller sig markant anderledes ud end det kulturelle landskab med sine endeløse sletter, hvor horisonten er lav og himlen er dominerende, sine små og store søer, massive skove, strand og maritimt forland. Lille Vildmoses skel i landskabet er ret tydelige, da de mange steder sker ret pludseligt. Lille Vildmoseområdet er afgrænset af skrænter, morænelandskab og bakkeøer, der tydeligt viser skellet mellem gammelt landskab og nyere hævet havbund, som mosen ligger på. Luftfoto af Lille Vildmose med Lille Vildmosecentret centreret i området. Kilde: Google Earth 13

14 Geologi Lille Vildmose er et forholdsvis ungt landskab i Østhimmerland, som indtil for ca år siden var havbund i et sund mellem kystskrænterne ved Kongerslev, Smidie og Lille Brøndum og med strandvolde ud mod Kattegat mellem de oprindelige øer Mulbjerge, Tofte og Als. Da landskabet hævede sig, sandede og slammede sundet til, hvorefter der efterhånden opstod en brakvandslagune, som var dækket af rørskove og rørsump. Omkring år 300 blev dette næringsfattige område efterhånden afløst af fattigkær og hængesæk af sphagnum-mosser, som bredte sig ud over området, og lavmose blev dermed dannet. Omkring år 800 var mosserne blevet så tykke, at vegetationen på overfladen mistede kontakten til grundvandet. Højmosen var dermed dannet [Lille Vildmoserådet 2005, s 30-31]. Grunden til at kontakten til grundvandet afbrydes i højmose, er at sphagnumtørv er vandstandsende pga. mossernes opbygning. Der er således ingen vandbevægelser nedefra grundvandet og op gennem tørvemassen og omvendt for nedbør. Planterne i en højmose må derfor alene kunne klare sig med vand fra nedbør. Højmoser kan pga. denne vandstoppende egenskab i fugtige perioder være omdannet til ufremkommelig sump, hvorimod at højmoser i tørkeperioder kan blive så tørre, at de udgør en brandfare. I dag er der kun få aktive højmoser eller højmoserester i Danmark, da mange højmoser er nedbrudt i tidens løb på grund af afvanding, opdyrkning og tørvegravning. Indtil år 1760, før man begyndte at udnytte Lille Vildmose, var omfanget af aktiv højmose mindst 5500 ha, hvilket i dag er reduceret til ca ha aktiv og intakt højmose [Lille Vildmoserådet 2005, s ] Højmoser dannes naturligt af tørvemosser i næringsfattige og fugtige områder, hvor klimaet er tilpas køligt og der er tilstrækkelig meget nedbør. Når tørvemosserne etablerer sig, skaber de et mere og mere surt miljø i området. Kun få plantearter er i stand til at leve i så surt og næringsfattigt miljø som en højmose består af, hvilket også betyder at andre plantearter har meget svært ved at fortrænge højmoseplantearterne i en upåvirket højmose. Højmoser er derfor naturligt en af de mest stabile naturtyper der findes. Som tiden går vokser højmosen, da de døde plantedele hober sig op. Illustrationen viser hvordan højmosen i Lille Vildmose er dannet. Kilde: Moseplejebogen, Fredningsstyrelsen 1985 Illustrationen viser et snit gennem en højmose, der dels er dannet ved tilgroning af en lille sø, dels ved forsumpning. Kilde: Moseplejebogen, Fredningsstyrelsen

15 Dette skyldes at plantedele i højmosens sure miljø ikke kan nedbrydes på normal vis. Derfor må det øverste lag af levende planter hele tiden bevæge sig længere og længere opad. Efter mange århundreders udvikling har højmosen i Lille Vildmose således dannet tørvelag på op til 4,5-6,0m tykkelse. [skovognatur.dk, 2008] Da en aktiv højmose hele tiden vokser, vil den efter hundreder års udvikling blive flere meter højere end det omkringliggende landskab. Typisk vil en højmose være betydeligt højere på midten, hvor den startede sin vækst, i forhold til ude i kanterne. I udkanten af højmosen vil vegetationen desuden have kontakt til det mere næringsrige grundvand, og vil derfor være sammensat af et mere varieret antal plantearter end der findes midt i højmosen. Uberørt højmose med langstrakte vidder og høj himmel. Kilde: Tidsskrift for Vildmoseforeningen, februar 2008 Kantskov i udkanten af Tofte Mose angiver tydeligt grænsen mellem nærringfattig højmose og frodig agerjord. Kilde: Lille Vildmose - Fra natur til natur

16 Fauna En højmose er en meget speciel natur, men dette gælder kun planterne. På en intakt højmoseflade er det foruden Sphagnum-mosserne kun plantearter, som kan vokse der. De mest dominerende er hedelyng og kæruld. Denne vegetation skaber et meget åbent landskab, da det sure miljø i jorden gør, at højere vegetation som træer normalt ikke trives midt i højmosen. I randzonen omkring højmosen vokser der derimod masser af træer i en kantskov. De typiske træarter i en kantskov er birk, el og pil. Der findes kun få arter af insekter, krybdyr, fugle og dyr, som er afhængige af højmosen som levested. Mange dyr er imidlertid forsvundet fra den danske fauna, hvilket bl.a. skyldes menneskets ønske om at udnytte naturens ressourcer. Pga. mennesket har Lille Vildmose ændret sig meget siden midten af 1700-tallet, hvilket efterfølgende har påvirket faunaen i mange delområder. På trods af mennesket virker Lille Vildmose alligevel mange steder som et fredfyldt fristed for dyr, da beskyttelses- og naturgenoprettelsesprojekter har gjort, at de mange steder i området kan leve forholdsvis uforstyrret af mennesket. Dette har bl.a. bevirket, at Lille Vildmose er meget rig på fuglearter, som normalt ikke findes andre steder i Danmark. F.eks. yngler flere kongeørne i Lille Vildmose. Derudover findes der store bestande af krondyr og vildsvin i området. For at mangfoldiggøre den danske natur arbejdes der desuden med at sætte flere arter af storvildt ud i Lille Vildmose. Netop nu arbejdes der med et projekt om at sætte vildheste og urokse ud i de indhegnede dele af området. Kongeørne er normalt et sjældent syn i Danmark Kilde: hans.daks.dk, februar Vildsvin hører til blandt mosens storvildt Kilde: Lille Vildmose - Fra natur til natur 2006 Projekt Urokse er et projekt hvor der arbejdes med at sætte vildheste og urokser ud i Lille Vildmose. Kilde: Egne fotos, på kanten af Lille Vildmose ud mod Kattegat

17 Højmoseområder Tofte Mose udgør i dag Nordvesteuropas største intakte, sammenhængende og uberørte højmose med et areal på ca ha, og ligger i den sydlige del af Lille Vildmose. I den nordlige del af mosen findes stadig små intakte højmosepartier. Bl.a. er der Høstemark Mose mod nordøst, som udgør ca. 140 ha intakt højmose, samt Portlandsmosen mod nord-øst, som indeholder ca. 100 ha intakt højmose. Navnet Portlandsmosen skyldes, at Aalborg Portland tidligere har ejet denne del af Lille Vildmose for at anvende tørv som brændsel i deres produktion. Udvinding af tørv til fabrikken foregik fra 1919 frem til 1963 og var størst under 2. verdenskrig, da der var mangel på brændsel. Området var oprindeligt træløst, men er i dag domineret af selvsået birk, da det oprindelige dække af sphagnummosser de fleste steder er fjernet, og fordi højmosen her har været under nedbrydning. Paraplymosen, der ligger lige nord for Portlandsmosen, er en blanding imellem høj-,og lavmose. Noget af denne mose har været brugt til sphagnumindvinding og rummer derfor partier med nedbrudt højmose og skovdannelse mod syd. Men i midten af Paraplymosen er der stadig en stor flot resterende del af den oprindelige højmose tilbage. Paraplymosen Kjællingbjerg Klint Portlandsmosen Fenner N Høstemark Skov Høstemark Mose Fenner Fenner Fenner Lillesø Lille Vildmosecenter Toftesø Tofte Mose Tofte Mose Tofte Skov Tofte Mose Aalborg Portlands lange gravebane i Portlandmosen. Kilde: Lille Vildmose - Fra natur til natur 2006 Lille Vildmoses områder. Luftfoto fra Google Earth 5 km 17

18 Den midterste del af Lille Vildmose, fennerne, udnyttes til spagnumindvinding. Store forladte sphagnumindvindingsområder vil ligge hen som mørke og rektangulære sammenhængende flader, når Pindstrup Mosebrug er færdig med at indvinde tørv. Rørsumpplanter vil spire frem som senere omdannes til skov, hvis der ikke gribes ind. Mosen vil som følge af dette ændre karakter, og de store vidder vil forsvinde, som det er sket i Portlandsmosen. For at bibeholde en del af moselandskabets vidder anvendes i dag et areal på ca. 600 ha omkring Lillesø til græsning af kreaturer for at holde skovdannelse nede. Desuden beskytter græsbevoksningen den tilbageværende højmosetørv under overfladen, som ellers ville blive iltet væk og omdannet til muld, hvis den lå bar og åben. Fenner der udnyttes til spagnumindvinding. Kilde: Mosens fire årstider - Et portræt af Lille Vildmose 1998 Fenner der udnyttes til spagnumindvinding. Kilde: Mosens fire årstider - Et portræt af Lille Vildmose Fenner der er udtømt for spagnum. Kilde: Eget foto Græsningsfold i Lille Vildmose Kilde: Eget foto

19 Skove I Lille Vildmose området findes to unikke naturskove, som er domineret af løvtræer; Høstemark Skov mod nord og Tofte Skov mod sydøst. Begge skove er rige på fuglearter og der findes store bestande af kronhjorte. I Tofte Skov lever desuden Danmarks eneste bestand af vildsvin. Skovene har i århundreder fungeret som græsningsskov for løsgående kreaturer og tamsvin. Disse dyr er senere blevet erstattet af kronhjorte, der ligesom husdyrene opretholder de solbeskinnede og oprodede skovbunde, der skaber gode livsbetingelser for at et rigt planteliv kan udfolde sig der. Tofte Skov er iblandt Danmarks største sammenhængende naturskove, da den udgør ca. 500 ha. Tofte Skov og Høstemark Skov har begge været indhegnede siden henholdsvis 1906 og 1933, og er ikke offentlig tilgængelige uden særlig tilladelse. I Høstemark Skov og Tofte Skov findes store bestande af kronhjorte. Kilde: Lille Vildmose - Fra natur til natur 2006 Kronvildt holder beplantning nede så skovbunden holdes lys og luftig. Kilde: Lille Vildmose - Fra natur til natur 2006 En hjorterudel i udkanten af Høstemark Skov Kilde: Mosens fire årstider - Et portræt af Lille Vildmose

20 Søer Inde i højmosen lå oprindeligt fire store søer: Tofte Sø, Birke Sø, Lille Sø og Mølle Sø. I årene blev disse søer afvandet ved gravning af en 5,1 km lang og ca. 4 m dyb kanal, som havde afløb til Kattegat syd for Mulbjergene. I alt 400 ha søbund blev tørlagt og inddraget til landbrug, da disse arealer var meget frugtbare og ikke indeholdt sphagnumtørv. Senere er Lillesø og Tofte Sø blevet genetableret i henholdsvis 1927 og 1973.[ Aage V. Jensen Naturfond og Skov- og Naturstyrelsen, 2007, s. 6-7]. På nuværende tidspunkt er der planer om at genetablere den tørlagte Birke Sø inden for de næste år, mens der til gengæld ikke er planer om at genetablere Mølle Sø, da dette vil sætte mange ejendomme og Lille Vildmosecentret under vand. De to genetablerede søer i Lille Vildmose er i dag rige på fugleliv. Tofte sø er en af Nordjyllands bedste fuglesøer, hvor bl.a. en af landets største skarvekolonier holder til. Lille Sø har også interessant fugleliv, da den er hjemsted for en pæn bestand andefugle, lappedykkere og rørhøge. Tofte Sø Lille Sø Birke Sø Mølle Sø N Lille Vildmosecenter Lille Vildmoses 4 store søer. Lille Sø og Tofte Sø er genetablerede, mens Birke Sø og Mølle Sø kan anes som ringe i landskabet. Luftfoto fra Google Earth 20 Ved Tofte Sø holder en af Danmarks største skarvekolonier til. Kilde: Lille Vildmose - Fra natur til natur 2006 Luftfoto af Tofte Sø Kilde: Lille Vildmose - Fra natur til natur 2006

21 Kultur Lille Vildmose har siden midten af 1700-tallet været centrum for en spændende kulturhistorie, hvor mennesket har forsøgt at skabe et livsgrundlag ved at kultivere mosen og udnytte dens naturressourcer. I årene blev de fire store søer i Lille Vildmose afvandet, hvilket resulterede i, at 400 ha søbund kunne inddrages til landbrug. Igennem 1800-tallet og et stykke ind i 1900-tallet blev der kun afvandet i yderkanten af Lille Vildmoses højmose og inde omkring de tørlagte søer, så der kunne graves tørv og etableres enge til landbrug. Helt frem til 1936 lå langt det meste af Lille Vildmose forsat hen som en stor sammenhængende højmoseflade, da højmosen var svær at tæmme. Selvom højmoser med deres kuppelform er forholdsvis simple at afvande, skete afvandingen af Lille Vildmose ikke i tilstrækkelig grad til at standse væksten, hvilket betød at den blot voksede videre. Dette ændrede sig i 1937, hvor staten intensiverede kultivering og dræning af mosen. Dræning har siden da betydet at moselagene nogle steder er sunket op til 3 meter frem til i dag. Dette skyldes, at intakt tørvemose består af 95% vand, som fylder mindre i tør tilstand. Dræning af højmose betyder desuden, at der igangsættes en forrådnelsesproces nede i moselagene, da luftens ilt derefter kan komme i forbindelse med de døde plantelag. Denne forrådnelsesproces er ødelæggende for højmosens vækst og giver samtidig mulighed for andre planter til at overtage området. [Lille Vildmoserådet 2005, s 37-41] Afvandingskanaler etableredes for at dræne Lille Vildmose. Kilde: Mosens fire årstider - Et portræt af Lille Vildmose 1998 Tørv er meget anvendelig som brændsel og jordforbedringsmiddel. Desuden kan tørvejord efter kraftig kultivering med gødskning og kalkning efterhånden også anvendes til græsarealer eller opdyrkning. Langt de fleste i højmoser i verdenen er derfor blevet ødelagt. Ligesom andre højmoser har Lille Vildmose været udsat for omfattende afvanding, tørvegravning og opdyrkning, men der er samtidig bevaret store højmosearealer, hvilket er specielt i forhold til andre højmoser. Menneskelig udnyttelse af højmoser i Danmark betyder, at Lille Vildmose i dag rummer 2/3 af landets resterende aktive højmoseareal [Aage V. Jensen Naturfond og Skov- og Naturstyrelsen, 2007, s. 4]. Selvom højmosen i Lille Vildmose er stor i forhold til andre højmoser i Danmark, er dens unikke natur stadig truet pga. af menneskelig indblanding. Selvom tørveindvindingsindustrien er på retræte Spagnumindvindingsindustrien sætter sit præg på Lille Vildmoses udseende. Kilde: Mosens fire årstider - Et portræt af Lille Vildmose 1998 dominerer den stadig store arealer midt i Lille Vildmose. Og tilførsel af næringsstoffer med luften, pga. kvælstof fra landbrug og trafik, er en trussel for højmosevegetationen, da et forøget næringsindhold gør det lettere for anden vegetation at indtage højmoseområdet. 21

22 22 Fredning Takket være store lodsejere, som indhegnede områderne, Tofte Skov og Mose i 1906 og Høstemark Skov og Mose i 1933 for at benytte arealerne som private jagtrevir, er denne del af mosens uspolerede, unikke og vilde natur bevaret frem til i dag. I dag er jagt i Lille Vildmose er ikke tilladt, men hegnene omkring disse områder står der stadig for at beskytte faunaen. I 1988 erhvervede den naturbevarende fond, Aage V. Jensens Fonde, Høstemark Skov. Senere opkøbte fonden også Tofte Skov og Mose, Portlandsmosen og nogle af statsarealerne midt i Lille Vildmose. Denne fond har som formål at bevare naturen og beskytte de vilde dyr. Udover at opkøbe mosen, støtter fonden løbende projekter, som bidrager til at udbrede kendskabet af Lille Vildmoses enestående natur. Bl.a. har fonden givet store bidrag til at opføre udsigtstårne i mosen og realiseringen af Lille Vildmosecentret, som er med til at styrke kendskabet og oplevelsesværdien af Lille Vildmose. [Sejlflod Udviklingsråd 2006, s. 77] For at opnå en omfattende fredning af Lille Vildmose, var området sammen med 6 andre naturområder, med i et pilotprojekt om at blive Danmarks første nationalpark. Afgørelsen kom i december 2007, hvor Miljøminister Connie Hedegaard udpegede et klit-, hede- og plantageområde i Thy som Danmarks første nationalpark. Selvom det ikke var Lille Vildmose, der blev den første nationalpark i Danmark, kom sagen dog alligevel til at betyde at Lille Vildmoseområdet blev fredet. Fredningen betyder at området vil blive beskyttet på samme niveau, som hvis det havde været udpeget til nationalpark. Det fredede område udgør ca ha, som over en periode på flere årtier skal føres tilbage til sit oprindelige udseende, og at landbrug og Pindstrup Mosebrug skal udfases fra området i løbet af en periode på 5-10 år. Den lange proces skyldes, at det tager ganske lang tid at genoprette højmose, pga. den langsomme mosevækst. Fredningen har til formål at sikre at vores efterkommere kan opleve et stykke vildt og oprindeligt natur, som indeholder et rigt dyreliv med bl.a. vildsvin, kronhjorte, vildheste, urokse og kongeørne. [Jensen 2008, s.2] Jordbrug Kjællingbjerg Klint Natur, indhegnet Paraplymosen Portlandsmosen Fenner Tofte Mose Fenner Fenner Tofte Mose Natur, offentlig tilgængelig Høstemark Skov Tofte Mose Høstemark Mose Tofte Skov N Lille Vildmosecenter 5 km Kortet viser tilgængeligheden af de forskellige områder i Lille Vildmose. Kortet stammer fra Mosens fire årstider - Et portræt af Lille Vildmose 1998

Ansøgning om bevilling til naturskolen på Lille Vildmosecentret, 2016 Danmarks største højmose, naturgenopretning og elge

Ansøgning om bevilling til naturskolen på Lille Vildmosecentret, 2016 Danmarks største højmose, naturgenopretning og elge Ansøgning om bevilling til naturskolen på Lille Vildmosecentret, 2016 Danmarks største højmose, naturgenopretning og elge Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Formål... 2 Ansøgt beløb... 3 Lille Vildmosecentret...

Læs mere

VISUALISERING AF SKITSEPROJEKT Åmosen fra fortid til fremtid Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen September

VISUALISERING AF SKITSEPROJEKT Åmosen fra fortid til fremtid Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen September VISUALISERING AF SKITSEPROJEKT Åmosen fra fortid til fremtid Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen September 2006 1 Et åndehul for natur og mennesker Midt mellem Kalundborg,

Læs mere

LIFE LILLE VILDMOSE. Introduktion til projektområde og delprojekter. Roar S. Poulsen Aalborg Kommune. Teknik- og Miljøforvaltningen

LIFE LILLE VILDMOSE. Introduktion til projektområde og delprojekter. Roar S. Poulsen Aalborg Kommune. Teknik- og Miljøforvaltningen LIFE LILLE VILDMOSE Introduktion til projektområde og delprojekter Roar S. Poulsen Aalborg Kommune LIFE - Lille Vildmose - introduktion til projektområdet Lille Vildmose Rammerne: Oprindelse Udstrækning

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2015. Lille Vildmosecentret

ÅRSRAPPORT 2015. Lille Vildmosecentret ÅRSRAPPORT 2015 Lille Vildmosecentret Sæson 2015 I 2015 var der på Lille Vildmosecentret fokus på realiseringen af masterplanen, som blev præsenteret den 24. september 2014. Planen fokuserer primært på

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Sundby Sø (Areal nr. 24)

Sundby Sø (Areal nr. 24) Sundby Sø (Areal nr. 24) 1 Beskrivelse Umiddelbart nordvest for Vildsund finder man de afvandede arealer i Sundby Sø og Tagkær Landvindingslag. Her er det besluttet at gennemføre et naturprojekt, der skal

Læs mere

TOFTE SKOV OG MOSE Status 2012 TOFTE SKOV OG MOSE - STATUS 2012 Redaktion: Poul Hald-Mortensen Layout og tilrettelægning: Lars Abrahamsen Akavareller: Jens Gregersen Hovedfotograf: Jan Skriver Udgivet

Læs mere

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012 Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent

Læs mere

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Forslag til Plejeplan for Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Udarbejdet forår 2012 Titel: Forslag til plejeplan for bronzealderlandskabet ved Madsebakke. Udgiver: Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Forslag til indretning af tag-etage i. Skanderborg Aktivitetscenter afdeling Sølund.

Forslag til indretning af tag-etage i. Skanderborg Aktivitetscenter afdeling Sølund. Forslag til indretning af tag-etage i Skanderborg Aktivitetscenter afdeling Sølund. v. arkitekter cand. arch. Trine og Kåre Birk 04.09.2011 Nuværende etageplan Nuværende indretning Problemformulering Tagetagen

Læs mere

Grave- og efterbehandlingsplan for Pindstrups arealer i Store Vildmose INDHOLD BILAG. 1 Indledning 2. 2 Indvindingsmetode 2

Grave- og efterbehandlingsplan for Pindstrups arealer i Store Vildmose INDHOLD BILAG. 1 Indledning 2. 2 Indvindingsmetode 2 Grave- og efterbehandlingsplan for Pindstrups arealer i Store Vildmose ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FA +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk GRAVE- EFTERBEHANDLINGSPLAN

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2013. Lille Vildmosecentret

ÅRSRAPPORT 2013. Lille Vildmosecentret ÅRSRAPPORT 2013 Lille Vildmosecentret Sæson 2013 Lille Vildmose og Vildmosecentret fortsatte i 2013 den positive udvikling. Året har været præget af mange spændende aktiviteter på centret, og i mosen er

Læs mere

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.

Læs mere

Kongerslev Kalk A/S Aalborg Kommune

Kongerslev Kalk A/S Aalborg Kommune Habitatkonsekvensvurdering i forbindelse med forsat indvinding af kalk på Kongerslev Kalk samt udvidelse af graveområdet mod nord og vest Debatfase 18. december 2014 til 16. februar 2015 Kongerslev Kalk

Læs mere

Anmeldelse af Life+ Naturgenopretningsprojekt i Lille Vildmose projektområde C2, C3, C4 og C9

Anmeldelse af Life+ Naturgenopretningsprojekt i Lille Vildmose projektområde C2, C3, C4 og C9 Aalborg Kommune Kopi til: Naturstyrelsen Tværgående Planlægning Aalborg arealforvaltning J.nr. NST-4160-00001 Ref. bea Den 7. september 2012 Anmeldelse af Life+ Naturgenopretningsprojekt i Lille Vildmose

Læs mere

TURPROGRAM: DN Aalborg inviterer på ture i lokalområdet!

TURPROGRAM: DN Aalborg inviterer på ture i lokalområdet! TURPROGRAM: DN Aalborg inviterer på ture i lokalområdet! TUR 1 Flora og fauna-tur til Lille Vildmose (LANG) Kl. 12.30: Afgang med bus fra hotellet TUR 4 Tur til Reno-Nord (KORT) Kl. 13.00: Afgang med bus

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 52 september 2014

Nyhedsbrev nr. 52 september 2014 Mandag d. 29. september 2014 Nyhedsbrev nr. 52 september 2014 Plejelauget inviterer til aktiv familiedag i Lille Vildmose. Vi mødes lørdag d. 4. oktober kl. 10.00 på parkeringspladsen ved Lille Vildmosecentret.

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 45 KORINTH DØDISLANDSKAB Korinth Dødislandskab ligger nordøst for Faaborg i den sydøstlige del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses mod vest af Svanninge Bakker og

Læs mere

Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk

Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk December 2014 Indledning Dette notat er en uddybning af afsnit

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

VELKOMMEN TIL KrygerHus

VELKOMMEN TIL KrygerHus VELKOMMEN TIL KrygerHus Kunne du tænke dig at bo med skoven som nabo, med flotte grønne skrænter, i en læfyldt skovlomme og samtidigt med en storslået udsigt over byen, fjorden og Ådalen? Her hersker stilheden,

Læs mere

Ud og se 2012. Mærk historiens vingesus omkring Kalø Gods. Turens overblik:

Ud og se 2012. Mærk historiens vingesus omkring Kalø Gods. Turens overblik: Ud og se 2012 Turens overblik: 9.20 - Kalø Gods og slot 10.00 Agri Baunehøj (Morgenkaffe) 11.30 Tinghulen gå-tur (Frokost) 13.30 Stenhuset dysse i Strands 14.00 Tre høje (Kaffe) Turen går først gennem

Læs mere

Røjen 26-07-2015 Vedr. sagsnr. 01.03.03-P19-16-15 Etablering af parkeringsplads og opførelse af udsigtstårn.

Røjen 26-07-2015 Vedr. sagsnr. 01.03.03-P19-16-15 Etablering af parkeringsplads og opførelse af udsigtstårn. Røjen 26-07-2015 Vedr. sagsnr. 01.03.03-P19-16-15 Etablering af parkeringsplads og opførelse af udsigtstårn. Til Trine Ross Laursen. Vi er betænkelige og kede af at Aage V. Jensens Naturfond har valgt,

Læs mere

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2014. Lille Vildmosecentret

ÅRSRAPPORT 2014. Lille Vildmosecentret ÅRSRAPPORT 2014 Lille Vildmosecentret Sæson 2014 I 2014 var der på Lille Vildmosecentret fokus på både drift og udvikling. Centret har overtaget driften af Café Soldug med stor succes, især fordi både

Læs mere

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Naturværdier i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Antal Spørgeskema om naturværdier Respondenter 33 personer, 23 mænd,

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 41 januar 2013

Nyhedsbrev nr. 41 januar 2013 Søndag d. 27. januar 2013 Nyhedsbrev nr. 41 januar 2013 Jan Skriver udstiller på Nordkraft: Vildmoseforeningen og Nordkraft arrangerer i vinterferieugerne 7 og 8 i samarbejde med journalist og naturfotograf

Læs mere

Bevaringsplan. for de grønne områder i København Sydvest fra Karens Minde Kulturhus til Kalvebodløbet

Bevaringsplan. for de grønne områder i København Sydvest fra Karens Minde Kulturhus til Kalvebodløbet Bevaringsplan for de grønne områder i København Sydvest fra Karens Minde Kulturhus til Kalvebodløbet Vedtaget på Det Grønne Knæs generalforsamling d. 25. maj 2004 Beskrivelse af områdernes historie og

Læs mere

Indsigelser og bemærkninger

Indsigelser og bemærkninger 1 Birte Schultz- Lorentzen, Hegnsvej 185, 2850 Nærum. Birte Schultz-Lorentzen fremfører, at det er upraktisk og forældet at foreskrive i 7.3, at der skal anvendes trækarme og rammer, ligesom den oprindelige

Læs mere

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING Udvidelse af Endrup Transformerstation Udarbejdet for Energinet.dk Landskabsrådgiver:

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Syrengården. inspireret af Henning Larsen Architects. 18 ejerboliger i ét plan på 100-115 m² i naturskønt område i Holbæk.

Syrengården. inspireret af Henning Larsen Architects. 18 ejerboliger i ét plan på 100-115 m² i naturskønt område i Holbæk. Syrengården inspireret af Henning Larsen Architects 18 ejerboliger i ét plan på 100-115 m² i naturskønt område i Holbæk Kom tæt på boligerne med de markante karnapper De eksklusive boliger fremstår lyse

Læs mere

SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved

SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved brugen af bygningen... TEAM : Entreprenør Arkitekt Ingeniør

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha. Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled Naturstyrelsen, Østsjælland Ref. nakpe Den 1. maj 2014 Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på

Læs mere

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

Pay and play golfbane ved Lindum

Pay and play golfbane ved Lindum Tillæg nr. 67 til Regionplan 2000-2012 Pay and play golfbane ved Lindum Viborg Amtsråd September 2004 VIBORG AMT - Miljø og Teknik 1 J.nr. 8-52-6-2-511-02 Tillæg nr.67 til Regionplan 2000-2012 er udarbejdet

Læs mere

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative

Læs mere

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,

Læs mere

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk.

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk. Royal Golf Center Ørestads Blvd. bebyggelsen -kvalitet og variation Bella Center Bella Center station M Kalvebod Fælled Horisonten2 Horisonten1 Center Blvd. 2A 2B 2C 2D Byparken 4 C. F. Møllers Allé Edvard

Læs mere

TAK FOR INTERESSEN. 25 77 99 70 info@huskoncept.dk. Tak for din interesse.

TAK FOR INTERESSEN. 25 77 99 70 info@huskoncept.dk. Tak for din interesse. TAK FOR INTERESSEN Tak for din interesse. Det at købe hus er en stor og vigtig beslutning, som vi gerne vil hjælpe dig med. Vores koncept består af en række husmodeller, som du kan købe med de givne specifikationer.

Læs mere

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt. Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte

Læs mere

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 11 Gislinge Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Oplevelsen af Nationalpark Mols Bjerge til fods og på cykel giver den besøgende en helt unik og stærk oplevelse af områdets særegne landskab

Læs mere

Vand- og Natura2000 planer

Vand- og Natura2000 planer Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen

Læs mere

Moser og enge. Højtstående grundvand

Moser og enge. Højtstående grundvand Moser og enge Enge kan være meget artsrige biotoper, mens moser ofte er fattigkær og har få forskellige arter. Her er tale om biotoper i tilbagegang på grund af bl.a. dræning. Moser og enge kan underinddeles,

Læs mere

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen En sikker vej til gode naturoplevelser hvad du kan og må i naturen Gode råd om færdsel Naturen skal opleves! Og det er der heldigvis rigtig gode muligheder for i Danmark. Både fordi vi har en masse spændende

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 42 marts 2013

Nyhedsbrev nr. 42 marts 2013 Tirsdag d. 5. marts 2013 Nyhedsbrev nr. 42 marts 2013 Jan Skriver s fotoudstilling på Nordkraft blev en stor suces: Udstillingen åbnede officielt med fernisering søndag d. 10. februar kl. 16.00. Mange

Læs mere

NIELS JUELSVEJ SÆBY - i by, tæt på det grønne. 15 moderne lejligheder i det attraktive Sæby med beboervenlig afstand til byens faciliteter

NIELS JUELSVEJ SÆBY - i by, tæt på det grønne. 15 moderne lejligheder i det attraktive Sæby med beboervenlig afstand til byens faciliteter NIELS JUELSVEJ SÆBY - i by, tæt på det grønne 15 moderne lejligheder i det attraktive Sæby med beboervenlig afstand til byens faciliteter sæby OVERSIGT,,,,, en central beliggenhed, der henvender sig til

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

TAK FOR INTERESSEN. 25 10 21 11 info@huskoncept.dk. Tak for din interesse.

TAK FOR INTERESSEN. 25 10 21 11 info@huskoncept.dk. Tak for din interesse. TAK FOR INTERESSEN Tak for din interesse. Det at købe hus er en stor og vigtig beslutning, som vi gerne vil hjælpe dig med. Vores koncept består af en række husmodeller, som du kan købe med de givne specifikationer.

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

Område 8 Lammefjorden

Område 8 Lammefjorden Område 8 Lammefjorden Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske

Læs mere

AH G o l f. -en landskabelig golfbane ved Binderup Strand. AH Golf Schønherr Landskab & Per Gundtoft

AH G o l f. -en landskabelig golfbane ved Binderup Strand. AH Golf Schønherr Landskab & Per Gundtoft AH G o l f -en landskabelig golfbane ved Binderup Strand 1 GOLF! En lille hvid bold bold der trækker en rundt i timevis og undervejs får man kæmpet, grinet, dummet sig, jublet og snakket om alt muligt

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

Fem bud på fremtidens flexbolig

Fem bud på fremtidens flexbolig Fem bud på fremtidens flexbolig Arkitekt- og ejendomsbranchen mødtes i denne uge på Lolland med bud på, hvordan man kan forvandle tomme boliger til attraktive feriehuse. Med flexboligordningen, hvor helårsboliger

Læs mere

TAK FOR INTERESSEN. 25 77 99 70 info@huskoncept.dk. Tak for din interesse.

TAK FOR INTERESSEN. 25 77 99 70 info@huskoncept.dk. Tak for din interesse. TAK FOR INTERESSEN Tak for din interesse. Det at købe hus er en stor og vigtig beslutning, som vi gerne vil hjælpe dig med. Vores koncept består af en række husmodeller, som du kan købe med de givne specifikationer.

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige rand af Faaborg til hovedgården Damsbo mod nordvest, som

Læs mere

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Nyt kulturhus i Tingbjerg Nyt kulturhus i Tingbjerg Tingbjerg og Utterlevshuse skal have et nyt kulturhus og bibliotek. Huset er for alle beboere i Tingbjerg og Utterslevhuse. Her kan du læse mere om, hvordan huset kommer til at

Læs mere

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen Velkommen til Strandkanten - med tæerne i havet og byen i ryggen Da Strandkanten endnu ikke er færdigbygget, er brochurens billeder af bygningen og interiør ikke rigtige fotos, men såkaldte arkitekt 3D

Læs mere

DN Fredensborg. Kontakt mail: fredensborg@dn.dk. Dato: 8. marts 2012. Fredensborg Kommune, Center for Plan og Miljø, Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal.

DN Fredensborg. Kontakt mail: fredensborg@dn.dk. Dato: 8. marts 2012. Fredensborg Kommune, Center for Plan og Miljø, Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal. Kontakt mail: fredensborg@dn.dk Dato: 8. marts 2012 Fredensborg Kommune, Center for Plan og Miljø, Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal. Høringssvar Planstrategi 2011 2014 Fredensborg Byråd har med Planstrategi

Læs mere

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby NOTAT Bilag 1: Baggrundsviden om udvikling i sommerhusområder Bilag 1 har til formål, at redegøre for den udvikling, som finder sted i sommerhusområder. Redegørelsen

Læs mere

4.675 m² visuel og futuristisk ejendom v/ballerup Byvej

4.675 m² visuel og futuristisk ejendom v/ballerup Byvej 4.675 m² visuel og futuristisk ejendom v/ballerup Byvej MANAGEMENT & UDLEJNING DATEA Lyngby Hovedgade 4 2800 Kgs. Lyngby datea.dk I det attraktive erhvervsområde Lautrupparken i Ballerup, ligger den præsentable

Læs mere

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed Nielstrup 1. Beliggenhed Nielstrup ligger cirka midt i kommunen i nær tilknytning til både Olstrup, Ulse og Gisselfeld Kloster. Nielstrup er bygget op omkring Nielstrupvej og Nielstrupstræde. Vejen ligger

Læs mere

Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen

Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen Dødningebakken 33, 9990 Skagen, Ejerlav Starholm, Matrikel 3n - Ejendom 178705 Februar 2011 1 Disponering og arkitektoniske ideer Huset har to udtryk

Læs mere

Højmose. Højmose i Holmegårds Mose. Foto: Miljøcenter Nykøbing.

Højmose. Højmose i Holmegårds Mose. Foto: Miljøcenter Nykøbing. fladen er ekstremt næringsfattig, idet den er hævet over grundvandet og modtager sit vand som nedbør. vegetationen er lysåben og består af tuer, som er højereliggende partier med dværgbuske, og høljer,

Læs mere

IDENTIFIKATION Kommunenavn Ny Assens. Adresse Lilleskovvej 69

IDENTIFIKATION Kommunenavn Ny Assens. Adresse Lilleskovvej 69 IDENTIFIKATION Kommunenavn Ny Assens Beliggenhed Tommerup Landsejerlav Planoplysninger Kommunenr. Hovedplantype Udskrivningsdato 30. 11. 07 Adresse Lilleskovvej 69 Matrikelnr. 2 HE Tallerupgaard, Tommerup

Læs mere

Natur og arkitektur. - værdier i Fredensborg Søpark. Af Verner Thomsen

Natur og arkitektur. - værdier i Fredensborg Søpark. Af Verner Thomsen Natur og arkitektur - værdier i Fredensborg Søpark Af Verner Thomsen Beliggenhed Når man går en tur i Søparken, møder man ofte naboer og genboer, som udtrykker stor glæde over at bo i området, uden at

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor.

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende på den midterste og østligste del af Als. Området er afgrænset af kysten/fynshav mod

Læs mere

Lille Vildmose Centret

Lille Vildmose Centret Anmelder: Sejlflod Kommune, Stationsvej 5, 9280 Storvorde. TI f.96779900. Lille Vildmose Centret Lokalplan nr. 30.19.03 og kommuneplantillæg nr. 34 ORIGIHiU. 195357 03 0000.0070 1.40100 K. Sejlflod Kommune

Læs mere

Nybæk Plantage (skov nr. 73)

Nybæk Plantage (skov nr. 73) Nybæk Plantage (skov nr. 73) Beskrivelse Generelt Skoven, som ligger syd øst for Løkken, består hovedsagelig af sitkagran plantet i firkantede lodder. Jordbunden er meget blød og derfor meget præget af

Læs mere

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012 Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012 Referencenummer: 20664 Naturvejleder: Jakob Konnerup Arbejdssted: Lille Vildmosecentret Adresse: Birkesøvej 16 Postnummer/By: 9280 Storvorde Partnerskab og naturgenopretning

Læs mere

Bårse Søerne et rekreativt område

Bårse Søerne et rekreativt område Bårse Søerne et rekreativt område Introduktion til området I Bårse har vi et vidunderligt sted, et grønt område med to store søer. Søerne skulle egentligt havde været til brug af vandski, og derfor har

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: Lokalplan nr. 900.3160 L09 og kommuneplantillæg nr. 15 Kontor/team: Sagsbehandler: Team Plan og Erhvervsudvikling

Læs mere

Tillæg nr. 29 til Kommuneplan Nyt skovrejsningsområde. ved Geding

Tillæg nr. 29 til Kommuneplan Nyt skovrejsningsområde. ved Geding Tillæg nr. 29 til Kommuneplan 2013 Nyt skovrejsningsområde ved Geding nyt skovrejsningsområde ved Geding Kommuneplantillæg nr. 29 til Kommuneplan 2013 INDHOLD: Planens baggrund og formål side 3 nyt skovrejsningsområde

Læs mere

Vedersø bymidte. Fremtidens landsby VEDERSØ

Vedersø bymidte. Fremtidens landsby VEDERSØ VEDERSØ Midt i den fantastiske natur ligger Vedersø med den typiske vestjyske købmandsgård og det nu nedlagte Vedersø mejeri placeret vis a vis centralt i byen. Mejeriet er restaurere Vedersø er i dag

Læs mere

500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø

500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø Sønderballe landdistrikt - Topografi & natur En af de største ressourcer i Sønderballe Landdistrikt er landskabet, som udgøres af topografi, kultur og natur. I det følgende ses nærmere på topografien og

Læs mere

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Femmøller Strand Emne: Egil Fishers Haveby Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Eigil Fischers

Læs mere

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg.

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Den flotte vej Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Smuk tur gennem land og by Turen på motorvejen bliver en stor oplevelse for trafikanterne. På de 29 km

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 51 august 2014

Nyhedsbrev nr. 51 august 2014 Mandag d. 14. august 2014 Nyhedsbrev nr. 51 august 2014 Vildmarkstur i Lille Vildmose. Lørdag d. 16. august kl. 10.00-14.00 afholder Vildmoseforeningen sin årlige vildmarkstur i Lille Vildmose. Vi mødes

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

Kortbilag 8 Randers Fjord.

Kortbilag 8 Randers Fjord. Kortbilag 8 Randers Fjord. Indhold: Randers Fjord (Århus amt) Side 02 Side 1 af 5 Randers Fjord Istidslandskab, Gudenåen og havbund fra stenalderen Danmarks længste å, Gudenåen, har sit udspring i det

Læs mere

Ådalsprojekt. Naturgenopretning omkring indsejlingen til fæstningsværket Trelleborg

Ådalsprojekt. Naturgenopretning omkring indsejlingen til fæstningsværket Trelleborg Skitsering af naturgenopretningsprojekt Ådalsprojekt Naturgenopretning omkring indsejlingen til fæstningsværket Trelleborg Skitsering af større naturgenopretningsprojekt med tæt forankring til kulturværdierne

Læs mere

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence a) Lynge Grusgrav Områdets karakter Lynge Grusgrav omfatter ca. 160 ha og er beliggende mellem Lynge og erhvervsområdet Vassingerød.

Læs mere

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk Miljørapport Lokalplan 36-002 for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk 1. Indledning 2. Resumé af miljørapport Lokalplanen giver mulighed for boliger i et område nord for Sejs/Svejbæk

Læs mere

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT Udarbejdet af Absolut Landskab i samarbejde med Mist+grassat. Projektet er udarbejdet i forbindelse med Turismepotentialeplaner i Søndervig og, Erhvervsmæssig

Læs mere

Mosaik af værdifulde naturtyper. Mosaik af værdifulde naturtyper. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Mosaik af værdifulde naturtyper. Mosaik af værdifulde naturtyper. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Søgaards Mark Kværs Løkke Tørsbøl Gejl Å Nøglekarakter Området er kendetegnet ved at være sammensat af flere værdifulde naturtyper, eng, mose, sø, skov, hede, overdrev, vandløb samt brakarealer og dyrkede

Læs mere

LILLE VILDMOSECENTRET MASTERPLAN 2014

LILLE VILDMOSECENTRET MASTERPLAN 2014 LILLE VILDMOSECENTRET MASTERPLAN 2014 Sags nr. : 1232 Dato : 20.06.14 MASTERPLANEN ER UDARBEJDET AF: BYGHERRE OPLEVELSESDESIGN INGENØR ARKITEKT MASTERPLANEN ER FINANSIERET AF: REGION NORDJYLLAND AALBORG

Læs mere