På tværs af skolestart
|
|
- Mogens Steffensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 På tværs af skolestart Af Inge Schoug Larsen I dette afsnit ser vi på tværprofessionelle samarbejde om barnets overgang fra dagtilbud til skole. I afsnittets første del indkredses den opgave, som det tværprofessionelle samarbejde skal løse, det vil sige overgangen fra dagtilbud til skole og de udfordringer, der møder barnet i forbindelse hermed. I anden del undersøges, hvad dette betyder for samarbejdet mellem de professionelle i form af de krav, der skal løses i samarbejdet. Her præsenteres tre forskellige samarbejdsformer, der bygger på forskellige grader af faglig integration, og som afspejler forskellige måder at forstå overgang og skolestart på. Foregribende forestillinger om skole Rikke, der er pædagog, sidder ved et bord sammen med børnene Benjamin og Kristoffer. Benjamin og Kristoffer er i gang med at lave en fødselsdagstegning til Pia, som er medhjælper på stuen. Benjamin arbejder meget koncentreret, Kristoffer sidder og farver lidt på må og få. Efter nogle minutter rejser Kristoffer sig op for at gå. Nej, nej, siger Rikke. Den går ikke! Sæt dig ned og gør din tegning færdig. Kristoffer sætter sig ned og tegner videre et kort øjeblik. Så! siger han. Nu er den færdig! Nej, det er den ikke, siger Rikke. Du kan sagtens gøre mere ved den. Du har også glemt at skrive dit navn. Når du starter i skole, så kan du heller ikke bare lige rejse dig og gå, når du ikke gider mere. I denne lille fortælling møder vi pædagogen Rikke, som er ansvarlig for gruppen af de kommende skolebørn. Rikke er optaget af, at gøre børnene så 'parate' som muligt til at møde skolen. Det gør hun blandt andet ved at introducere nye krav, som at sidde stille, skrive sit navn og arbejde i længere tid med en opgave. Vi møder også Kristoffer, der er en af de store børnehavebørn, som snart skal begynde i skole. Han glæder sig, men er ikke entydigt begejstret ved tanken om at skulle forlade børnehaven. Der er mange spørgsmål, der melder sig for Kristoffer i den forbindelse. Han er bekymret for, om han kan finde ud af alle de ting, man skal kunne, når man starter i skole. Han tænker også på om der er nogle børn, der vil lege med ham, og om de voksne vil kunne lide ham. Og om de vil skælde ham ud, hvis han kommer til at gøre noget forkert. Kristoffer er på den måde ikke så forskellig fra flertallet af børn, der står for at starte i skole og SFO. Det, vi skal rette vores opmærksomhed mod i denne lille fortælling, er således ikke Kristoffer og hans manglende lyst til at gøre sin tegning færdig, men den indre forestilling af skolen, der er på vej til at tegne sig for Kristoffer. En forestilling, der næres både af de konkrete oplevelser Kristoffer og de andre børn får gennem de skoleforberedende indsatser i børnehaven og af de ting, der ikke sker. Samt af de ting, 1
2 der sker, så at sige mellem linjerne, som når Rikke siger, "når du starter i skolen, så kan du heller ikke bare lige rejse dig og gå, når du ikke gider mere!" Fra forskningen i skolestart ved vi, at denne styrkes, når barnet har positive forventninger til (sig selv i) skolen. Børn, der overvejende har ængstelige forestillinger om (sig selv i) skolen får typisk en lidt vanskeligere start og derved også ringere forudsætninger for et positivt skoleforløb på længere sigt (Larsen, 2014). Har barnet ingen eller få konkrete erfaringer om (sig selv i) skolen, vil det skabe sine egne forestillinger, der kan være mere eller mindre i overensstemmelse med virkeligheden og mere eller mindre hjælpsomme for det. Foregribende socialisering kaldes denne evne til at forestille sig selv i nye sociale sammenhænge og i sit indre indstille sig på det nye. Evnen kan være en stor hjælp for barnet i forberedelsen til skolen, men forudsætter at de erfaringer, der nærer forestillingerne, er relevante og brugbare for den forestående forandring. Et vigtigt mål for samarbejdet mellem dagtilbud og skole er derfor, at give de skolestartende børn positive og realistiske forventninger til (sig selv i) skolen. Det kan kun ske gennem samarbejde og dialog på tværs af institutionsgrænserne. Pædagogen Rikke i ovenstående eksempel agerer efter stor sandsynlighed ud fra sin egen idé om, hvad der skal til for at gøre Kristoffer 'klar' til skolen og i mindre udstrækning ud fra et reelt kendskab til de krav og forventninger, der vil møde ham i skolen. Kristoffer, på sin side, forsøger at skabe mening ud af de ting, han hører og ser. Og i hans tanker kan kravene om, at man skal kunne skrive sit navn (hvilket Kristoffer ikke helt kan endnu) og sidde stille og arbejde længe, let blive til usikkerhed og bekymring. Manglende kendskab til praksis 'på tværs' Når jeg antager, at Rikke i eksemplet agerer ud fra sin egen forestilling om hvad skolestarten kræver af færdigheder, så gør jeg det ud fra det forhold, at kendskabet til den pædagogiske praksis på tværs af institutionsgrænserne generelt er begrænset i vores pædagogiske system (Broström, 2002; Larsen, 2014). I en undersøgelse foretaget af SFI fremgår det for eksempel at størstedelen af landets skoler ikke kender til læreplanerne i de dagtilbud, de modtager børn fra (Andersen, 2011). Havde man lavet en tilsvarende undersøgelse af dagtilbuddets kendskab til skolens eller børnehaveklassens pædagogiske mål og virke, havde man sandsynligvis fundet et tilsvarende resultat. I samme undersøgelse kan man læse, at flertallet af skolerne dog har haft besøg af de kommende skolebørn inden skolestarten. Denne praksis, hvor man nok har en vis dialog og udveksling, men begrænset indsigt i hinandens faglige virke, afspejler således det generelle billede af sammenhængen - eller mangel på samme - i vores pædagogiske system. 2
3 Man kan kalde denne samarbejdsform, hvor hver profession arbejder uden særligt kendskab til hinanden og i hver sin institutionelle kontekst, for en enkel samarbejdsform. Den er enkel, fordi den ikke stiller krav til de involverede professionelle om at koble sig fagligt til hinanden, hvorfor den heller ikke udfordrer den etablerede praksis. Det enkle samarbejde er kendetegnet ved at være relativt uforpligtende, ved at der arbejdes ud fra en enkel opgavedefinition samt at den løses med tilsvarende enkle metoder som fx gensidige besøg, overleveringssamtaler 1 eller fælles forældremøder. Den pædagogiske samarbejdsopgave Målet for det enkle samarbejde er ofte at skabe tryghed for barnet i overgangen. Men samarbejdet sker dog typisk uden en fælles idé om, hvordan barnet pædagogisk kan støttes i overgangen. Tryghed er vigtigt, men ikke tilstrækkeligt, hvis vi ønsker at skabe en overgang fra dagtilbud til skole, hvor barnet på fornuftig vis kan 'vokse med opgaven' og træde kompetent ind i sit nye liv som skolebarn. Og det er netop, hvad samarbejdsopgaven om skolestarten handler om: At give barnet forudsætninger for at træde kompetent ind i skolens sociale og faglige liv og rammer, og give det en følelse af at 'høre til". Følelsen af at høre til (sense of belonging) indebærer blandt andet oplevelsen af at have en naturlig plads i fællesskabet og at blive betragtet som én, der kan eller ved noget, der vurderes betydningsfuldt i den konkrete kontekst. Oplevelsen af 'at høre til' har vist sig som en af de mest afgørende faktorer for et succesfuldt skoleforløb (Goodenow, 1993). Samarbejdet mellem de professionelle om overgangen må derfor også have fokus på sammenhængende læring og på barnets mestring af forandringer og nye krav - herunder at etablere nye relationer i skole og SFO og at afvikle (sige farvel til) relationer i børnehaven. Overgang og kompetencetab Forskning i overgangen fra dagtilbud til skole viser, at der frem for kompetenceudvikling i forbindelse med overgangen til skolen ofte finder et kompetencetab sted, og at dette tab kan tage flere måneder at genvinde (Broström, 2003; Larsen, 2014). For børn med særlige udfordringer i forbindelse med skolestarten, kan det tage endnu længere tid. Forklaringen herpå er overordnet, at overgangen er en kompleks og udfordrende proces for barnet. Det kalder dog ikke i sig selv på et kompetencetab eller en regression, som er et andet ord for at gå tilbage i udviklingen. Dét, der med størst sandsynlighed kalder et kompetencetab frem, er for stor forskellighed mellem dét, barnet kommer fra og dét, barnet kommer til. 1 Overleveringssamtaler er samtaler mellem personalet i børnehave og 0.klasse, hvor man gennemgår den børnegruppe, skolen skal modtage. I nogle tilfælde deltager også forældre i disse samtaler. 3
4 Udviklingspsykologen Bronfenbrenner (1979) understreger, at det er balancen mellem ligheder og forskelle, der er afgørende for, hvor udfordrende overgangen fra én institutionskontekst til en anden opleves af barnet. En passende balance skaber gode lærings- og udviklingsmuligheder, mens en ubalance i form af for store forskelle kan forårsage en splittelse i barnets oplevelse, og vanskeligheder ved at overføre det lærte til en ny kontekst. Heri ligger altså også det forhold, at en overgang fra én institutionskontekst til en anden ikke kun er krævende, men også rummer betydningsfulde udviklingsmuligheder for barnet - alt efter hvordan den finder sted. Læringsspor At træde kompetent ind i en skolekontekst indebærer, at dét barnet kan og ved nogenlunde modsvarer dét, der forventes af barnet i skolen. Dvs., at der er knyttet relevante læringsspor for barnet mellem børnehave og skole. Læringsspor kan defineres som noget, barnet er optaget af, som det har lært sig eller er på vej til at lære, og som er relevant og brugbart i forhold til de krav og udfordringer, barnet møder i det nye. Læringsspor er tæt knyttet til begrebet spejlpraksis (Larsen, 2014). Dette begreb er udtryk for det forhold, at de professionelle i henholdsvis børnehave og skolen formår at spejle hinandens praksis, så der opstår brugbare koblingspunkter for barnet: "De involverede professioner skal spejle hinandens praksis. Ikke som identiske, men som kvalitativt forskellige praksisser, der på hver sin side inddrager og bygger på læringsbærende elementer fra hinanden. Herved tilgodeses barnets behov for at koble sig på noget kendt og dermed for at bevæge sig mellem forskellige udviklingskontekster på en sikker og kompetent måde." (Larsen, 2014, s. 51) Når en stor del af skolerne, som i ovennævnte eksempel, ikke kender til dagtilbuddets læreplaner, vidner det om at der ikke er etableret sådanne læringsspor for børnene, og at der hermed heller ikke sker den læring og understøttende praksis, der potentielt kunne ske på tværs af institutionerne. Skolestart er mere end en overgang Vi har på dansk ikke noget fagligt begreb for overgangen, som afspejler den komplekse udviklingsopgave skiftet fra børnehave til skole indebærer for barnet. Ordet 'overgang' siger intet i sig selv om den proces, barnet gennemgår. I den internationale litteratur om overgang og skolestart anvendes begrebet transition, hvortil der også er knyttet en række teorier om den udvikling, der finder sted i forbindelse med (betydningsfulde) overgange. Her understreges det, at en transition ikke alene er et udtryk for begivenhed eller en forandring, men også en psykologisk proces, hvor faktorer som sårbarhed, identitet og reorientering spiller ind på lige fod med sociale og kulturelle forhold (Fabian et al, 2002; Dunlop 2003). 4
5 Dunlop beskriver overgangen (transitionen) fra børnehave til skole som: En kompleks interaktiv proces, (...) som fusionerer udvikling med læring, individuelle kvaliteter med kulturelle påvirkninger gennem en indviklet sammenfletning af interne og eksterne faktorer. En sådan opfattelse af overgangen (...) kræver, at børns læring og udvikling herunder ikke ses som noget forudbestemt, men som en periode med muligheder, samt at de udfordringer, som barnet møder i overgangen til skole, vil give anledning til læreprocesser, der er præget lige så meget af en integreret børnehave- og skolekultur som af de individer [børn og voksne], der er deltagere i processen. (Dunlop 2003, s. 13) Hermed rammer Dunlop ind i det forhold, at overgangen fra dagtilbud til skole ikke blot stiller barnet, men også de professionelle - pædagoger og lærere - over for nogle væsentlige udfordringer. Således må den komplekse proces, som overgangen er for barnet, mødes af en tilsvarende pædagogisk kompleksitet, hvilket indebærer 'en integreret børnehave- og skolekultur'. Billedlig talt handler dette, at den lærer eller pædagog, der arbejder med barnet i overgangen, må stille sig med det ene ben i børnehaven og det andet ben i skolen, og forbinde de to gennem konkrete, sammenhængende pædagogiske indsatser. Dette er essensen af en egentlig overgangspædagogik. En sådan må nødvendigvis bygge princippet om distribueret viden, der indebærer erkendelsen af, at ingen af de involverede professioner alene har den nødvendige indsigt, erfaring eller metode til at føre barnet sikkert og lærerigt gennem overgangen. Derfor må samarbejdet må bygge på den fælles viden, man har og kan udvikle sammen. Det fragmenterede barn Det pædagogiske system, forstået som den samlede mængde af pædagogiske tilbud, som barnet har tilknytning til gennem sin opvækst, kan beskrives som en række institutionelle øer, der indholdsmæssigt er svagt forbundet til hinanden. Her er hver fagperson ekspert på sin egen praksis, men relativt uvidende om hinandens kundskaber og praksis. Derfor bliver det også vanskeligt at koble sig på hinandens praksis. Et af de store problemer ved et sådan system er, at man risikerer at tabe sammenhængen i børns liv og udvikling af syne. Derved kan dét, der understøttes og anerkendes i én kontekst, være ganske forskelligt fra dét, der understøttes og anerkendes i en anden. Herved fremkommer et noget fragmenteret billede af barnet, hvor hver profession/institution ved og kan noget i forhold til barnets udvikling og læring, men ingen ved hvordan de enkelte bidrag passer sammen eller om der eventuelt mangler noget, for at skabe et 'helt' barn. 5
6 Det er forbindelserne, der tæller En væsentlig udfordring i det tværprofessionelle samarbejde om skolestarten er derfor at skabe en fælles forståelse af den udviklingsopgave, barnet står over for i forbindelse med skolestarten, og at udvikle en praksis, der sammenkobler viden, metoder og erfaringer fra de involverede fagpersoner. I et fragmenteret system vil man være tilbøjeligt til at tænke, at de vigtigste pædagogiske indsatser i forhold til overgang og skolestart sker i de enkelte kontekster - i børnehaven, i skolen eller i SFO'en. Dette er dog ikke nødvendigvis tilfældet. Således peger Bronfenbrenner (1979)på, at en vigtig kilde til læring ligger i forbindelserne mellem konteksterne. Jo rigere på forbindelser og sammenhænge, desto bedre udviklings- og læringsmuligheder får barnet. Barnets læring og udvikling styrkes, når de enkelte kontekster trækker i samme retning, hvilket blandt andet indebærer sammenfaldende mål og - understreger Bronfenbrenner - positive relationer mellem fagpersonerne i de enkelte delsystemer. Kort sagt betyder det, at de professionelle skal lære hinanden at kende på tværs af institutionsgrænserne, og de skal finde en måde at sætte deres viden og kompetencer i spil, så der opstår en fælles praksis, der bygger på lige dele dagtilbud og skole. Overgangsperioden Det er en udbredt opfattelse, at samarbejde om overgang og skolestart handler om selve skiftet fra børnehave til 0. klasse. Derfor er langt de fleste overgangssamarbejder organiseret som et monofagligt samarbejde mellem pædagoger i børnehave, 0. klasse og SFO samt primært orienteret mod overlevering af børn. Lærerne spiller typisk en perifer rolle i dette, og der, hvor de er involveret, er samarbejdet fokuseret på overgangen fra 0. klasse til 1. klasse (der også er en vigtig overgang). Her er der altså tale om et tværinstitutionelt samarbejde, men ikke nødvendigvis et tværprofessionelt samarbejde. Samarbejdet om overgang og skolestart kan dog ikke isoleres til et par måneder omkring selve overgangen fra børnehave til skole. Fabian & Dunlop (2002) definerer perioden, som overgangen (eller rettere transitionen) strækker sig over, som tiden "fra de indledende skridt mod indtræden i det nye miljø og frem til barnet er et fuldt etableret medlem af dette" (Ibid, s. 3). Vi har altså at gøre med en periode, der starter i børnehaven, når børnene begynder at interessere sig for overgangen til skole og SFO - evt. hjulpet på vej af personalet i børnehaven eller af forældre - og strækker sig frem til barnet er fuldt etableret i skolen. For nogle børn vil dette ske inden for de første uger i 0. klasse, mens etableringsperioden for andre kan strække sig helt ind i 1. klasse og måske endnu længere frem. Man kan sige, at så længe barnet ikke er fuldt etableret i skolemiljøet, er der stadig behov for at tænke tværprofessionelt om opgaven. Samarbejdsopgaven om overgang og skolestart indebærer 6
7 altså deltagelse fra både pædagog- og lærerside, fordi kun herved får vi samlet billedet af det fragmenterede barn til et meningsfuldt hele. Men også læringsmæssigt er der behov for at tænke på tværs af professionerne, med henblik på at skabe sammenhængende læringsforløb. Når børnehavepersonalet tilrettelægger deres skoleforberedende aktiviteter, er det ikke uden betydning, hvad der forventes af barnet i 1. eller 2. klasse. Det vil udgøre nogle fælles mål at styre efter. Modsat er det lige så vigtigt at kende den historie, barnet har med sig fra børnehave og 0. klasse i form af viden, interesser og kompetencer, når læreren i 1. klasse skal tilrettelægge sin virksomhed. Her taler man i forskningen om skolestart om at skabe ubrudte læringshistorier (Fabian & Dunlop, 2006). Behovet for tværprofessionelt samarbejde Behovet for tværprofessionelt samarbejde opstår, når en (samarbejds-)opgave bliver så kompleks, at den ikke længere lader sig løse indenfor rammerne af en enkelt profession (Luhmann, 1982). Der er flere opgaver indenfor den pædagogiske sektor, der kalder på tværprofessionelt samarbejde, som for eksempel inklusion, arbejdet med tosprogede børn og indsatser over for (andre) udsatte børn og unge. Men også overgangene til og fra skolen er områder, hvor der er behov for samarbejde mellem to eller flere professioner, fordi løsningen af opgaven krydser de traditionelle institutionsgrænser og fordi opgaven er så kompleks, at der skal bidrag til fra flere videns- og praksisområder for at løse den. Ifølge Højholdt (2013) indebærer et egentligt tværprofessionelt samarbejde, 1. at den samlede faglige kompetence udnyttes maksimalt 2. at der sker en udvikling af en ny fælles praksis på tværs af professionerne, der trækker på viden fra begge parter, og der herved sker en faglig stimulering af begge faggrupper. Tværprofessionelt samarbejde indebærer, at der opnås en synergieffekt mellem professionerne, ligesom det også indebærer en vis afhængighed og nærhed i tid og rum - hvilket i praksis vil sige, at man gør noget sammen, der er rettet mod samme mål. I det tidligere beskrev jeg det typiske samarbejde mellem dagtilbud og skole ud fra termen enkelt samarbejde. Dette kan illustreres ved følgende figur (figur 1): Figur 1: Det enkle samarbejde 7
8 Det enkle samarbejde er, som nævnt, karakteriseret ved at de enkelte professioner bidrager til opgaveløsningen med hver sin viden og praksis, men i hver sin institutionelle kontekst. Det enkle samarbejde afspejler således et pædagogisk system, der er svagt forbundet. I et sådan system bliver det vanskeligt at skabe sammenhængende læringsspor for børnene, ligesom der kun sker en begrænset faglig udveksling mellem de professionelle. Det enkle samarbejde kan derfor ikke defineres som egentligt tværprofessionelt samarbejde, men nærmere som flerprofessionelt samarbejde, dvs. at flere professioner bidrager til opgaveløsningen, men disse arbejder i hvert sit spor og uden at påvirke hinanden i nævneværdig grad. Det enkle samarbejde er endvidere karakteriseret ved at det sjældent evalueres. Samarbejdet om overgang og skolestart kan dog også folde sig ud i andre samarbejdsformer med stigende niveau af faglig integration. Her opererer jeg med yderligere to former, nemlig det koordinerede samarbejde og det samskabende samarbejde. Det koordinerede samarbejde er karakteriseret ved en fælles forståelse af opgaven og ved en vis koordinering af indsatserne. Implementeringen sker såvel i de enkelte institutionskontekster som mellem disse for eksempel gennem anvendelsen af overgangsredskaber som Kufferten eller Barnets bog 2. Denne fælles praksis er illustreret ved cirklen omkring opgaven i figur 2. Samarbejdsrelationerne i det koordinerede samarbejde vil være af mere forpligtende karakter end i det enkle samarbejde. Derved opstår også muligheden for at anvende mere sammensatte pædagogiske redskaber som de ovenfor nævnte, hvis formål netop er at forbinde og skabe læringsspor mellem de enkelte kontekster. Samarbejdet kan blive evalueret, men erfaringerne herfra vil ikke nødvendigvis føre til væsentlige ændringer af praksis. Det koordinerede samarbejde stiller således ikke krav til faggrupperne om at bevæge sig ud over egen praksis og faglige forståelse, hvilket betyder, at man ikke får den fulde synergieffekt af samarbejdet. Figur 2: Det koordinerede samarbejde Det samskabende samarbejde er karakteriseret ved, at deltagerne ikke alene er optaget af at løse samarbejdsopgaven omkring overgang og skolestart, men er også optaget af spørgsmålet om hvorfor den skal løses. Det vil sige, at samarbejdet baserer sig på en grundlæggende analyse og forståelse af, 2 Se Cecchin & Larsen (2002) for uddybende beskrivelser af kufferten og barnets bog som pædagogiske overgangsredskaber. 8
9 hvad overgangen fra dagtilbud til skole indebærer for barnet og for den professionelle. Hermed tages der afsæt i en kompleks forståelse af barnets liv og udvikling, hvor udviklingskonteksterne opfattes forbundne størrelser og de involverede professioner som indbyrdes afhængige. Det samskabende samarbejde kan illustreres således (figur 3): Cirklen uden om opgaven angiver, som for det koordinerede samarbejde, en fælles praksis, hvor man 'gør noget sammen' (med børnene), mens den yderste cirkel illustrerer den fælles viden og nye praksisformer, der opstår heraf. Igennem dette arbejde vil også de professionelle forandres, idet en ændret praksis også influerer på den professionelle identitet (Larsen, 2014). De udadvendte pile fra aktørfigurerne angiver, at også hjemorganisationerne påvirkes herved, dvs. der på længere sigt også vil ske en ændring af systemet. Den udveksling og læring, der finder sted i det samskabende samarbejde, sker præcis dér, hvor det lykkes de professionelle at krydse grænserne og skabe koblingspunkter mellem konteksterne. Koblingspunkterne er altså centrum for læreprocesserne, og der hvor udfoldelsen af professionen udvides og forandres i retning af en ny fælles praksis (Tanggård, 2010). Afslutning I et pædagogisk system, hvor de enkelte institutioner - børnehave, SFO og skole - er svagt forbundet, og hvor de professionelle forbliver i hver deres kontekst, bliver overgangen fra én del af systemet til en anden del en udfordrende opgave for barnet. Her sender vi børnene ud som grænsekrydserne, der skal forbinde systemets enkelte dele i forsøget på at skabe sammenhæng og mening. I et svagt forbundet pædagogisk system, vil der derfor også være begrænset faglig læring at hente for de professionelle. I et tværprofessionelt samarbejde indtager de voksne rollen som grænsekrydsere og skaber målrettet koblingspunkter, der ikke alene understøtter børnenes, men også de voksnes læring og udvikling. Refleksionsspørgsmål til afsnittet: 1. Hvilke årsager kan der være til, at samarbejdet om overgang og skolestart ofte tager form af enkelt eller koordineret samarbejde frem for samskabende samarbejde? 2. Hvad kan det samskabende samarbejde, som de to andre samarbejdsformer ikke kan? 3. De læreprocesser, der finder sted i det tværprofessionelle samarbejde, kan beskrives ved begrebet grænsekrydsninger. Hvilke grænsekrydsninger kunne med fordel etableres i samarbejdet om barnets skolestart? Find gerne nogle konkrete eksempler. Figur 3: Det samskabende samarbejde 9
10 Forslag til uddybende læsning: Cecchin, D & Larsen, I. S. (2002): Pædagogiske forbindelser. BUPL Corsaro, W.A. & L. Molinari (2005). I Compagni. Understanding Children's Transition from Preschool to Elementary School. Teachers College Press. Højholdt, A. (2013): Tværprofessionelt samarbejde - i teori og praksis. Hans Reitzel Larsen, I. S. (2014): Samarbejde om det skolestartende barn. Akademisk Forlag Litteraturliste iøvrigt: Andersen, D. m. fl. (2011): Skolernes samarbejde. Kortlægning af skolernes kontakt med kommunale forvaltninger og andre institutioner. SFI - det nationale forskningscenter for velfærd. Cecchin, D & Larsen, I. S. (2002): Pædagogiske forbindelser. BUPL Bronfenbrenner, U. (1979): The Ecology of Human Development. Harvard University Press. Broström, S. (2002): Børns lærerige leg. Psyke & Logos. Nr. 2,årgang 23, s Broström, S. (2003): Problemer og barrierer i børns læring ved overgangen fra børnehave til skole. Nordisk Pedagogik. Nr. 3, 2003, vol. 23 Dunlop, W.-A.(2003): Bridging Children s Early Education Transitions through Teacher Collaboration. Glasgow: University of Strathclyde. Fabian, H. & W.-A. Dunlop (2002): Transitions in the Early Years. New York: Routledge. Fabian, H. & W.-A. Dunlop (2006): Outcomes of good practice in transition processes for children entering primary school. Background paper prepared for the Education for All Global Monitoring Report 2007 Strong foundations: early childhood care and education. Goodenow, C. (1993). Classroom belonging among early adolescent students: Relationships to motivation and achievement. Journal of Early Adolescence, 13, Højholdt, A. (2013): Tværprofessionelt samarbejde - i teori og praksis. Hans Reitzel Larsen, I. S. (2014): Samarbejde om det skolestartende barn. Akademisk Forlag Nielsen, L.P. & Olsen, P.S. (2011): 11-åriges trivsel og risiko. SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. 11:41. Tanggård, L. (2010): Kreative grænsekrydsninger. Tidsskrift for kreativitet, spontanitet og læring. Vol.1, s
Barnet i overgangen. Cand. Psych. Inge Schoug Larsen
Barnet i overgangen Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Præsentation Schoug Psykologi & Pædagogik Udvikling og læring i pædagogiske institutioner Organisationsudvikling Forandringsprocesser Samarbejde og kommunikation
Læs mereInklusion i overgange Temadag nr. 2. Schoug Psykologi & Pædagogik
Inklusion i overgange Temadag nr. 2 Schoug Psykologi & Pædagogik 1 Præsentation Schoug Psykologi & Pædagogik Udvikling og læring i pædagogiske institutioner Organisationsudvikling Forandringsprocesser
Læs mereSamarbejde om overgange og skolestart. Schoug Psykologi & Pædagogik
Samarbejde om overgange og skolestart t Schoug Psykologi & Pædagogik 1 Præsentation ti Schoug Psykologi & Pædagogik Udvikling og læring i pædagogiske institutioner Organisationsudvikling Forandringsprocesser
Læs mereOvergange i børns institutionsliv
Overgange i børns institutionsliv Ny viden og teori Schoug Psykologi & Pædagogik 1 Præsentation Inge Schoug Larsen, psykolog Schoug Psykologi & Pædagogik Udvikling og læring i pædagogiske institutioner
Læs mereFælles - om en god skolestart
Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til
Læs mereFÆLLES OM EN GOD SKOLESTART
FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD START 3 INDLEDNING Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Derudover henvender
Læs mereDEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole
DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole Indledning Vi skaber gode overgange for børn og unge, skriver vi i vores Børne- og Ungepolitik. Derfor har vi i Vejle
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereFra børnehavebarn til skolebarn
Fra børnehavebarn til skolebarn - Mål og principper for den gode overgang fra dagtilbud til skole Et skriv til dig, der er med til at sende børnehavebørn afsted i skole og dig, der tager imod nye skolebørn
Læs mereIndhold: Formål og rammebeskrivelse 2 Samarbejdet om det skolestartende barn 3 Overgangspædagogik og skoleparathed...4 Beskrivelse af et barn i
Indhold: Formål og rammebeskrivelse 2 Samarbejdet om det skolestartende barn 3 Overgangspædagogik og skoleparathed...4 Beskrivelse af et barn i overgang 5 Årshjul 7 Skoleparthed 14 Brobygning fællesplatform
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereSAMSKABELSE OM OVERGANG OG SKOLESTART I DISTRIKT SKOVVEJEN
SAMSKABELSE OM OVERGANG OG SKOLESTART I DISTRIKT SKOVVEJEN Schoug Psykologi & Pædagogik Udvikling og læring i pædagogiske institutioner Organisationsudvikling Forandringsprocesser Samarbejde og kommunikation
Læs mereNår fortællinger forbinder. Cand. Psych. Inge Schoug Larsen
Når fortællinger forbinder Cand. Psych. Inge Schoug Larsen 1 Der eksisterer et direkte forhold mellem kvaliteten af de voksnes samarbejde og barnets lyst og evne til at erobre det nye : Jo bedre samarbejde
Læs mereEt sammenhængende børneliv. Sammenhæng i overgange for 5-7-årige børn i Vejen Kommune
Et sammenhængende børneliv Sammenhæng i overgange for 5-7-årige børn i Vejen Kommune Baggrund for projektet Et sammenhængende børneliv har politisk bevågenhed herunder vigtigheden af at skabe sammenhæng
Læs mereMål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune
1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,
Læs mereForord.3. Viden om overgange. 4. Fælles sprog. 7. Forældresamarbejde. 8. Overgangsobjekter. 9. Overleveringssamtale og samtalepapir..
1 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord.3 Viden om overgange. 4 Fælles sprog. 7 Forældresamarbejde. 8 Overgangsobjekter. 9 Overleveringssamtale og samtalepapir..9 Årshjul og evaluering 10 Organisering.10 Bilag 1:
Læs mereIndsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge
Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at
Læs mereMeningsfulde overgange i børneperspek4v. Schoug Psykologi & Pædagogik
Meningsfulde overgange i børneperspek4v 1 Præsenta4on Udvikling og læring i pædagogiske ins:tu:oner Organisa:onsudvikling Forandringsprocesser Samarbejde og kommunika:on Forskning: Børns oplevelse af overgangen
Læs mereDEN GODE OVERGANG. til børnehave
DEN GODE OVERGANG til børnehave DEN GODE OVERGANG til børnehave Indledning I Danmark går stort set alle børn i alderen 0-6 år et dagtilbud 1 hver dag. Det giver dagtilbuddene en unik rolle i forhold til
Læs mereDen gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen
Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt
Læs mereFokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune
9 Fokus OMRÅDER Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereDen gode overgang. fra børnehave til skole/sfo. Brønderslev Kommune Version
Den gode overgang fra børnehave til skole/sfo Brønderslev Kommune 2019 Version 040319 Kære forældre Tiden er nu kommet til, at jeres barn snart skal starte i skole/sfo. Skolestarten er for nogle børn ny
Læs mereBrobygning i Søndre-Hastrup Et overblik
Brobygning i Søndre-Hastrup Et overblik Den sammenfatning du sidder med er tænkt som et overblik over det arbejde, der er startet og i gang i Søndre - Hastrup-området. Området er i en fortløbende proces,
Læs mereRoskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet
En sammenhængende overgang og vellykket brobygning for fremtidens børn og unge i Roskilde Kommune i forhold til skift mellem dagtilbud, skole i lyset af skolereformen Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen
Læs mereDen gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt
Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Indledning Denne samarbejdsaftale omfatter kommende skolebørn i Sønderbroskolens skoledistrikt. Samarbejdsaftalen er baseret på
Læs mereBØRN- OG UNGEPOLITIK. Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være
2018 BØRN- OG UNGEPOLITIK Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være INDHOLD 03 Forord 04 Indledning De overordnede målsætninger for børn og unge 05 En tidlig
Læs mereForslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger
Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,
Læs merePROFESSIONS SERIEN AKADEMISK FORLAG SAMARBEJDE OM DET SKOLESTARTENDE BARN INGE SCHOUG LARSEN
PROFESSIONS SERIEN AKADEMISK FORLAG SAMARBEJDE OM DET SKOLESTARTENDE BARN INGE SCHOUG LARSEN INGE SCHOUG LARSEN SAMARBEJDE OM DET SKOLE- STARTENDE BARN PROFESSIONS SERIEN AKADEMISK FORLAG SAMARBEJDE OM
Læs mereLæring og udvikling i overgangen mellem børnehave og skole
Læring og udvikling i overgangen mellem børnehave og skole Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen At sikre barnet en tryg overgang mellem børnehave og skole, er et opgave, der har påkaldt sig en del opmærksomhed
Læs mereDen gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt
Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Formålet med samarbejdsaftalen er at sikre alle børn en god overgang fra børnehave til skole. Samarbejdsaftalen skal ses som et
Læs mereKratbjergskolen. Lidt overvejelser til at tage med hjem INDSKRIVNING AF BØRNEHAVEKLASSEBØRN TIL SKOLESTART
Kratbjergskolen Lidt overvejelser til at tage med hjem INDSKRIVNING AF BØRNEHAVEKLASSEBØRN TIL SKOLESTART 2017-2018. Gode råd ved skolestart (Mini-SFO) Vent med at fortælle hvilken skole dit barn skal
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereDet åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer
Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...
Læs mereEvaluering Forårs SFO 2017
Evaluering Forårs SFO 2017 August 2017 I Faaborg-Midtfyn Kommune blev det i efteråret 2016 besluttet, at der skulle være en Forårs SFO fra 1. april 2017. Forårs SFOen blev derefter planlagt i samarbejde
Læs mereBaggrund Udfordringen i Albertslund Kommune
Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens
Læs mereNy Nordisk Skole-institution.
Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi
Læs mereEn sammenhængende skolestart
Teamserien Ulla Riisbjerg Thomsen og Mette Skov Lauritsen Teamets arbejde med En sammenhængende skolestart Teamserien redigeres af Ivar Bak Dafolo Indhold Forord... 5 Hvordan kunne en sammenhængende skolestart
Læs mereSkolestart på BillundSkolen
Skolestart på BillundSkolen Formålet med børnehaveklassen er: 1. At lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mere4-8 års pædagogik i Stevns Kommune Education + Care = Educare
4-8 års pædagogik i Stevns Kommune Education + Care = Educare S. 1/5 FÆLLES PÆDAGOGISK GRUNDSYN Educare kan ses som et fælles pædagogisk grundsyn. Med educare begrebet åbnes op for en forståelse, hvor
Læs mereInklusionsstrategi Solrød Kommune
Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen
Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret
Læs mereDen gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt
Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Indledning Denne samarbejdsaftale omfatter kommende skolebørn i Sønderbroskolens skoledistrikt. Samarbejdsaftalen er baseret på
Læs mereDen pædagogiske læreplan
Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereSmå børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter
Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter ph.d.-stipentiat Lone Svinth Mit forskningsfokus i afhandlingen Undervejs med ph.d.-afhandling om
Læs merePrincipper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger.
Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger. Forord Du sidder nu med Skanderborg Kommunes Principper for at skabe gode sammenhænge
Læs merePædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld
Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
Læs mereMÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE. - mellem skoler, institutioner og klubber. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
MÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE - mellem skoler, institutioner og klubber KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Indhold Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber 3 Børn
Læs merePrincipper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger
Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger 1 Forord Du sidder nu med Skanderborg Kommunes principper for at skabe gode sammenhænge
Læs merePræsentation af kompetenceudvikling i forbindelse med ny dagtilbudsreform
Præsentation af kompetenceudvikling i forbindelse med ny dagtilbudsreform Formålsparagraf - Dagtilbud Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer,
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs merePædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde
Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Syddjurs kommunes værdier Åbenhed, Udvikling, Respekt, Kvalitet Rønde Børnehuses mål og værdigrundlag
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereBørnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk
Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereHøringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune Dato: 31-10-2013 Att.: Deres ref.: Parkvej 37 Vor ref.: Guldborgsund 4800 Nykøbing F. Sagsbehandler: AWO/ Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau
Læs mereBilag 2 - Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Bilag 2 - Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber I København ser vi børn og unges trivsel,
Læs mereDEN RØDE TRÅD. Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole. Dragør kommune
DEN RØDE TRÅD Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole Dragør kommune Redigeret oktober 2017 0 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Formål...2 1. Fælles grundfaglighed...3
Læs mereOverordnet mål At skabe forbundne overgange med understøttende led, der forbinder to miljøer/kulturer.
DEN GODE OVERGANG Overgange i Kornmarken Et udviklingsforløb i to tempi dels for vuggestue og børnehave i Kornmarkens Børnehuse, dels for kommende skolebørn i Kornmarkens Børnehuse og Arresø Børnehus og
Læs mereSamtaler i børnehaven Samtaler med alle børns forældre afvikles i børnehaven et halvt år inden skolestart.
Sammenhængskraft mellem dagtilbud og skole/sfo Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen vil der være mulighed for KAN opgaver til inspiration og som aftales lokalt.. Breve til kommende forældre Tidspunkt:
Læs mereOvergange version 1.0
Hornslet d. 7. juni.2016 Overgange version 1.0 Læring, trivsel og sundhed er de fælles fokuspunkter for børn og elevers udvikling i dagtilbuds- og skoleforløbet. Der blev således i december 2015 nedsat
Læs mereBørns læring. Et fælles grundlag for børns læring
Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11
Læs mereNy Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!
Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereOvergangsfortællinger
Overgangsfortællinger Evaluering af overgang og skolestart i børneperspektiv Distrikt Bagterp, Hjørring December 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og metode... 3 2. Praktisk gennemførelse... 3 3. Hovedresultat...
Læs mereDragør Kommune KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET
KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 3 DIALOGPROFIL... 4 Børnenes kompetencer... 5 Børnenes trivsel... 7 Børnenes sundhed...
Læs mereLP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011
LP-Konference LP-modellen og det kommunale dagtilbud Holbæk Kommune 25.08.2011 Deltagelse i pilotprojektet 2010-2011 14 danske kommuner 120 dagtilbud 12.000 børn 1500 personaleenheder Hvad er LP-modellen?
Læs mereLæreplan. Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst.
Læreplan Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst. Med lov om pædagogiske læreplaner har socialministeriet udarbejdet en beskrivelse af, hvilke mål der er styrende for arbejdet i dagtilbuddet.
Læs mereFaglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015
Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole
Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative
Læs mereDEN GODE OVERGANG. Inspireret af foredrag med psykolog Inge Schoug Larsen. Forældremøde 03. maj 2016
DEN GODE OVERGANG Inspireret af foredrag med psykolog Inge Schoug Larsen Forældremøde 03. maj 2016 FORMÅL - At skabe forståelse for vigtigheden af gode overgange - At skabe fælles overensstemmelse omkring
Læs mereLæringscenter Syd Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2017 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF DAGTILBUDDET 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 BØRNENES PROFIL 6 4.1 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne)
Læs mereINKLUSION Strategiske pejlemærker
Personalet tilrettelægger de pædagogiske aktiviteter, så der er fokus på relationer mellem børnene og mellem børn og voksne Vi inddeler børnene i forskellige grupper for at børnene lærer hinanden at kende.
Læs mereKonference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole
Konference d. 12. maj 2015 Udviklings- og forskningsprojekt om Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole Projektdeltagere i Kompetenceudvikling og teamsamarbejde Ringkøbing-Skjern kommune
Læs mereDet tværprofessionelle element. Hvilke tværprofessionelle samarbejdspartner kan pædagogen skulle arbejde sammen med i børnehaveklassen.
University College Syddanmark, Aabenraa, Pædagoguddannelse Det tværprofessionelle element Hvilke tværprofessionelle samarbejdspartner kan pædagogen skulle arbejde sammen med i børnehaveklassen. Vejleders
Læs mereFællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017
Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere
Læs mereFælles Pædagogisk Grundlag
Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Fælles Pædagogisk Grundlag På dagtilbudsområdet i Vordingborg Kommune har vi det seneste år arbejdet på at udvikle den pædagogiske indsats,
Læs mereACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur
ACTIVE LIVING STRATEGI Strategi for læring i Børn & Kultur STRATEGI FOR LÆRING 2 Januar 2016 Forord I Esbjerg Kommune har vi fokus på børn og unges læring. Vi ønsker, at vores børn og unge skal indgå i
Læs mereDen røde tråd i børn og unges liv
Den røde tråd i børn og unges liv Bornholms Regionskommune 2016 Indhold Hvad er Den røde tråd?... 3 Hjernen og Hjertet... 3 Dialogværktøjet:... 3 Sprogvurdering:... 4 TOPI... 4 Overgang... 4 Overgangen
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereI Sdr. Bjert har vi følgende plan, inden vi modtager GLO børnene tirsdag, den 3. april 2018:
Til hvem som måtte have interesse. Sdr. Bjert SFO Engløkke 5 C 6091 Bjert Telefon 76 32 33 44 Telefax 75 57 73 24 EAN 5798005331186 E-mail bjertsfo@kolding.dk www.kolding.dk Plan for kommende GLO 2018
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereBrobygning. Handleplan
Brobygning Handleplan Indhold Indledning 4 Lovgrundlaget 4 Brobygning og inklusion 6 Sammenhænge i børns liv at bygge bro mellem børns steder 6 Overgang fra forældre til dagpleje/vuggestue 7 Brobygning
Læs mereApril Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune
April 2018 Fælles om trivsel Strategi for fællesskab og trivsel på 0-18 år Frederikssund Kommune Indledning og realisering Fælles om trivsel er en strategisk prioritering af de fokusområder, som har afgørende
Læs mereFølgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:
1 Af Lisbeth Alnor Når vi ønsker at justere og udvikle en organisations måde at arbejde med mobning på, er organisationskulturen et betydningsfuldt sted at kigge hen, da kulturen er afgørende for, hvordan
Læs mereDen røde tråd Dragør Kommunes strategi for børns overgange fra børnehave til skole.
Den røde tråd Dragør Kommunes strategi for børns overgange fra børnehave til skole. Den Røde Tråd er Dragør Kommunes strategi for børns overgange fra børnehave til SFO, børnehaveklasse og 1. klasse. Strategien
Læs mereOvergang og sammenhæng mellem dagtilbud og skole i Aabenraa Kommune
Overgang og sammenhæng mellem dagtilbud og skole i Aabenraa Kommune Et af de overordnede mål i Sund Opvækst Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, familie- og ungepolitik er at skabe de bedst mulige
Læs mereHelhedsskole på Issø-skolen.
Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO
Læs mereInput til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave
Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereDagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune
2014-16 Dagtilbud for fremtiden Inklusion Læring Børnesyn Sundhed Forældreinddragelse Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Forord I årene 2011-13 har Dagtilbud og Dagplejen i Aalborg
Læs mereArtikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato:
Artikel Eksplorativ dialog og kommunikation Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: 11.05.2017 Det har så stor betydning for forældresamarbejdet, hvordan samtaler mellem lærere, pædagoger, dagplejere
Læs mereIndskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
Læs mereBilag 4 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Overgange
I hvilken oplever I at mål er nået og effekter er opnået hos jer? MÅL for indsatsen med sammenhæng i børns overgang fra hjemmet til dagtilbud, fra dagpleje til børnehaven og i mellem grupperne i 0-6 års
Læs mereDe Gode Overgange. Dagpleje/vuggestue børnehave. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK
De Gode Overgange Dagpleje/vuggestue børnehave Skive det er RENT LIV Indledning Forskning i børns liv og udvikling peger på at samarbejdet mellem de voksne omkring barnet, mellem forældre og fagprofessionelle
Læs mere