SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE"

Transkript

1 SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE lægger op til et tværprofessionelt samarbejde mellem folkeskole og musikskole. Samarbejdet mellem folkeskolelærer og musikskolelærer går sjældent af sig selv. Det er derfor vigtigt, at man går ind i samarbejdet med omtanke, hvilket giver mulighed for at håndtere eventuelle problemer i opløbet. Nedenstående guidelines er en række praktiske anbefalinger til musikunderviseren, der kan være med til at sikre den bedst mulige start på et samarbejde. Anbefalingerne bygger på et udviklingsarbejde, 1+1=3 der blev gennemført i i de fire sønderjyske kommuner. HVORFOR SAMARBEJDE? Det, at bringe musikskolelærerens professionelle musiske kompetencer ind i skolens undervisning i et samarbejde med folkeskolelæreren, skaber mulighed for at give undervisningen et kvalitativt løft, der kan blive en stor gevinst for eleverne. De får gennem mødet med musikskolelæreren mulighed for at komme tæt på den levende musik, for selv at spille sammen med musikskolelæreren, og for at møde et passioneret menneske, der kan udtrykke sig kunstnerisk. De kompetencer som musikskolelærere generelt har, er normalt ikke repræsenteret i folkeskolens musikundervining, og vil kunne bidrage til elevernes æstetiske dannelse. Det tværprofessionelle samarbejde vil desuden også kunne bidrage til at udvikle både folkeskolelærerens og musikskolelærerens professioner. LÆR HINANDEN AT KENDE DEL EN MUSIKTIME Del en enkelt musiktime, inden I begynder at forberede den fælles undervisning. Det er ligetil, kræver ingen forberedelse og så er man i gang. Det giver mulighed for at spare meget samtaletid, når man skal forberede sig, fordi begge parter allerede er godt informeret på en række punkter Musikskolelæreren vil gennem folkeskolelærerens undervisning få et indblik i klassens kultur, tonen i klassen, elevernes niveau mv. Musikskolelæreren kan blot ved at præsentere sig selv og vise sit instrument begynde at få et forhold til eleverne og lære dem at kende Begge undervisere får på denne måde hurtigt en fornemmelse af hinanden og af, hvordan man hver især fungerer med klassen Det kan måske virke lidt grænseoverskridende for nogle undervisere at indlede med at overvære hinandens undervisning. Men det kommer man alligevel til, og erfaringen er, at jo hurtigere man kommer over sin blufærdighed overfor hinanden jo bedre. MUSIKSKOLELÆRERENS FØRSTE TIMER SAMMEN MED ELEVERNE Det er vigtigt, at musikskolelæreren træder i karakter som musiker i de første timer sammen med eleverne. Det legitimerer overfor eleverne, hvorfor musikskolelæreren er der, da det bliver åbenbart, at han/hun kan noget særligt, som de ikke oplever til dagligt. Samarbejde ml. folke- og musikskolelærer > side 1 af 5

2 Ideer til musikskolelærerens første timer med eleverne Spil et solostykke eller to for eleverne Præsenter instrumentet gerne i dialog med eleverne Spil forskellige melodier, som eleverne kender fra deres sangrepertoire, film mv. lav en gætteleg Spil forskellige fraser med forskelligt udtryk og lad eleverne imitere dem med stemmen og vær på den måde i musikalsk dialog med eleverne Spil en stemning lad eleverne finde frem til, hvilken stemning de synes, det er. (Skriv evt. nogle stemninger op på tavlen eller brug stemningshoveder. Se f.eks. vokalmusik, Hugi Gudmundsson, musikoplevelse, elevside) Fortæl om hvordan du blev musiker Fortæl om din øvning hvor meget, hvor længe og hvordan ANBEFALINGER TIL FOLKESKOLELÆRERENS ROLLE I 1+1=3 har folkeskolelærere og musikskolelærere fremhævet, at nogle af de bedste undervisningssituationer har været dem, hvor de har haft en klar rollefordeling. Erfaringen er, at det især i begyndelsen af samarbejdet er særdeles vigtigt. Før undervisningen Forbered eleverne på at musikskolelæreren kommer fortæl om musikskolelæreren og han/hendes instrument og om, hvad I skal lave sammen Forbered evt. noget af det I skal lave sammen med musikskolelæreren, så eleverne ved, hvad der skal arbejdes med. De kan evt. blot have lyttet til musikken, men I kan også have taget hul på en opgave, som musikskolelæreren bliver koblet på, når han/hun kommer. I undervisningen Vær klasserumsleder og oprethold de regler, der gælder i klassen Styr tiden og undervisningsplanen. Sæt rammen om undervisningen og fortæl eleverne, hvad I skal arbejde med, og hvad de skal lære Understøt musikskolelæreren i de ting han/hun står for. Det er vigtigt at kende til alt det, musikskolelæreren skal lave, ellers er det ikke muligt at understøtte vedkommende Opstår der problemer for musikskolelæreren, så grib ind og hjælp til. Tilstræb at I kan have et pingpong, og at det er problemfrit, at folkeskolelæreren griber ind og hjælper med at forklare noget, hvis det skønnes hensigtsmæssigt Bidrag til at kitte undervisningen sammen og referer til det, eleverne ved i forvejen Hold kontakt med musikskolelæreren om pauser, revidering af undervisningsplanen mv. Vær åben overfor selv at eksperimentere og prøve noget nyt/indtage en ny rolle i undervisningen Efter undervisningen Tal med eleverne om timerne med musikskolelæreren Repeter gerne (dele af) det I har lavet sammen med musikskolelæreren. Hvis I evt. har optaget det, I har lavet, så lad eleverne høre det og tal med dem om det. Samarbejde ml. folke- og musikskolelærer > side 2 af 5

3 ANBEFALINGER TIL MUSIKSKOLELÆRERENS ROLLE Vær først og fremmest en kunstnerisk ressource i undervisningen og inddrag stemme/instrument så meget som muligt Vær villig til at gøre noget nyt og at gå ud over den vante faglighed (f.eks. at improvisere, vejlede i gruppearbejde mv.) Bidrag til at undervisningsplanen bliver overholdt med rollefordeling og tid Hold målet med undervisningen for øje og understøt folkeskolelærerens undervisning Hold god kontakt med folkeskolelæreren undervejs. SKABELON TIL UDARBEJDELSE AF EN UNDERVISNINGSPLAN Skabelon til udarbejdelse af Undervisningsplan På lærersiderne der hører under de enkelte spor, er der udarbejdet forslag til, hvordan undervisningen progressivt kan skride frem med en fordeling af opgaver mellem folkeskolelærer og musikskolelærer. Trods det er det alligevel særdeles vigtigt sammen at lave en undervisningsplan til timerne. Erfaringen er, at en detaljeret undervisningsplan som hovedregel er en forudsætning for en god undervisning, for en klar struktur og for et godt samarbejde. Jo nyere ens samarbejde er, jo mere omhyggelig bør man være med undervisningsplanen. Det må aftales, hvilke aktiviteter, der skal arbejdes med, hvor lang tid der skal bruges på dem, og hvem der gør hvad. Begge parter må også være enige om, hvad der skal fokuseres på, at eleverne skal lære og hvilke tegn, der vil være på, at eleverne rent faktisk har lært det, der var hensigten. Disse punkter er vigtige, da de bliver styrende for undervisningen og kan sikre, at begge undervisere holder sig målet for øje. Det har ofte vist sig, at meget ligger implicit for hhv. en folkeskolelærer og en musikskolelærer, når de taler sammen. Det kan medføre mange misforståelser. Udarbejdelsen af en undervisningsplan kan være med til at eksplicitere det, man hver især tænker og forstår ved aftalerne. Det er også her i planlægningen, at man kan udveksle ideer, få indsigt i hinandens professioner og lære af hinanden. SPØRGSMÅL TIL EVALUERING OG REFLEKSION EFTER UNDERVISNINGEN Til undervisernes evaluering af elevernes læring anbefales det at tage udgangspunkt i de to nederste felter i den fælles undervisningsplan. En fælles refleksion efter undervisningen er ligesom planlægningen med til at befordre udviklingen i det tværprofessionelle samarbejde, og også her er der rig mulighed for at give hinanden faglig og didaktisk sparring. Den åbne undersøgende tilgang fra begge underviseres side er vigtig, hvis man vil arbejde udviklingsorienteret. Man må så at sige stille sig til rådighed for samarbejdet og ikke betragte en undervisningssituation, der er fejlet eller hvor man selv har fejlet - som et nederlag, men som en mulighed for at blive klogere. Det anbefales at tage udgangspunkt i følgende evalueringsspørgsmål. Samarbejde ml. folke- og musikskolelærer > side 3 af 5

4 ALLE LÆRER NOGET NYT ELEVER, FOLKESKOLELÆRERE OG MUSIKSKOLELÆRERE Neden for er der samlet en række udsagn fra elever, folkeskolelærere og musikskolelærere om det udbytte, de har fået gennem den tværprofessionelle undervisning i 1+1=3. Eleverne har givet udtryk for at de har lært en masse at de er motiverede at de er meget interesseret i musikskolelærerens instrument og hans/hendes sang og spil Lærerne har fortalt at eleverne i mange tilfælde selv er vendt tilbage til de aktiviteter, de har lavet med musikskolelæreren, og at de generelt har arbejdet fokuseret og koncentreret i undervisningen at de vurderer, at elevernes læringsudbytte har været højt at eleverne har lært meget ud over det rent faglige, bl.a. om samarbejde, og at sammenholdet i klassen er blevet styrket at eleverne har udviklet sig rent følelsesmæssigt, idet de er kommet tæt på musikken at undervisningen har nået et højere niveau end normalt, og at eleverne har fået mulighed for at præstere mere, end de har mulighed for til dagligt. Folkeskolelærerne har givet udtryk for, at de har fået mulighed for at lære noget om, hvordan en kunstnerisk ressource kan bruges i undervisningen og dermed noget om, hvordan folkeskolens musikundervisning kan udvikles fået mulighed for at lære noget nyt rent fagligt fået inspiration til at arbejde på nye måder med et fagligt område Musikskolelærerne har givet udtryk for, at de har fået mulighed for at lære noget om klasserumsledelse lært noget om strukturering af undervisning lært noget om afvekslende undervisningsformer fået et kendskab til Fælles Mål, som flere synes er inspirerende. Som det fremgår af ovenstående, så er der med musikskolelæreren som en ny ressource i undervisningen mulighed for at udvikle musikundervisningen til gavn for eleverne. Men der åbnes også mulighed for, at udvikle både folkeskolelærerens og musikskolelærerens kompetencer. DET TVÆRPROFESSIONELLE SAMARBEJDE For at et tværprofessionelt samarbejde skal lykkes, er det vigtigt, at kende til hinandens fagligheder. Det er vigtigt for både at få nogle forestillinger om potentialerne i samarbejdet, men også for at forstå baggrunden for de barrierer, der evt. kan opstå. Nogle generelle forskelle på en folkeskolelærer og en musikskolelærer er, at de har Forskellig uddannelsesmæssig baggrund Forskellige faglige kompetencer Forskellige typer undervisningserfaring Forskellige erfaringer med teamsamarbejde Samarbejde ml. folke- og musikskolelærer > side 4 af 5

5 Disse forskelle har ofte stor betydning for både undervisernes syn på eleverne og på, hvordan der skal undervises i musik. Gennem fælles planlægning, gennemførelse og refleksion over undervisningen har underviserne mulighed for at få et indgående kendskab til hinandens fagligheder og kompetencer. Definition af det tværprofessionelle samarbejde I et tværprofessionelt samarbejde er der fokus både på fagligheden og på de normer, vaner, værdier og holdninger, og det ansvar, de involverede professionelle har. I og med at man tager ansvar for gennemførelsen af en opgave sammen med en anden profession, udvikles ideelt set en ny professionsidentitet hos deltagerne. Det sker ved, at professionerne påtager sig og identificerer sig med den fælles opgave, som altså udvider den hidtidige opgave for de involverede professioner. (Andy Højholt, (2013): Tværprofessionelt samarbejde i teori og praksis, Hans Reitzels Forlag). Ifølge Andy Højholt fordrer det tværprofessionelle samarbejde en indsigt i og forståelse af hinandens fagligheder og den kultur, ens profession er rundet af. Det fordrer endvidere, at man tager et fælles ansvar for undervisningen, identificerer sig med den fælles opgave og er åben overfor at gøre noget nyt, at påtage sig en ny rolle, at eksperimentere og stille sine kompetencer til rådighed i samarbejdet. Derved har man mulighed for at udvikle sin profession. Ovenstående syn på det tværprofessionelle samarbejde er det, der er implementeret i læremidlet Fem spor i ny dansk musik. Det betyder, at der også er udfordringer for både folkeskolelæreren og musikskolelæreren i læremidlet i forhold til at udvide/overskride sin kendte faglighed. Samarbejde ml. folke- og musikskolelærer > side 5 af 5

Musikskole folkeskole. Samarbejde - Hvordan? Lektor Else Marie Okkels. Udvikling og forskning. University College Syddanmark

Musikskole folkeskole. Samarbejde - Hvordan? Lektor Else Marie Okkels. Udvikling og forskning. University College Syddanmark Musikskole folkeskole Samarbejde - Hvordan? Oplægget bygger på de første erfaringer fra 1+1=3 Et udviklingsarbejde med fokus på samarbejdet mellem folkeskole og musikskole i de fire Sønderjyske Kommuner:

Læs mere

Else Marie Okkels Lektor UC SYD

Else Marie Okkels Lektor UC SYD 87 8. Ideer og inspiration - eksempler på undervis ningsindhold og rollefordeling i 1+1=3 Nedenstående eksempler på undervisningsindhold er udvalg fra de 8 forskellige samarbejder, der har været mellem

Læs mere

Else Marie Okkels Lektor UC SYD emok@ucsyd.dk

Else Marie Okkels Lektor UC SYD emok@ucsyd.dk 86 Andel del Den empiriske del 4. Oplevelser og refleksioner i forbindelse med samarbejdet og eleverne Indledning Nedenstående fremstilling bygger på de planlægnings- og refleksionspapirer, som deltagerne

Læs mere

MUSIKOPLEVELSE LÆRER

MUSIKOPLEVELSE LÆRER MUSIKOPLEVELSE LÆRER OM ELEVOPGAVEN Eleverne skal lytte til et uddrag af satsen, der består af fire små kontrastfyldte afsnit. De skal parvis associere til musikken og finde frem til et handlingsforløb

Læs mere

MUSIKOPLEVELSE LÆRER

MUSIKOPLEVELSE LÆRER MUSIKOPLEVELSE LÆRER OM ELEVOPGAVEN Eleverne skal give udtryk for deres oplevelse af sangen ved sammen at finde det stemningsbillede, som de synes passer til sangen. Sådan bliver de fortrolige med sangen,

Læs mere

MUSIKOPLEVELSE LÆRER

MUSIKOPLEVELSE LÆRER MUSIKOPLEVELSE LÆRER OM ELEVOPGAVEN Eleverne skal indledningsvist møde komponisten Lars Kynde i hans forskellige værksteder. Derefter skal de lytte til et uddrag af værket Elefanthjerte, der spilles på

Læs mere

Første del. Anden del. Forord... 3 Overblik over rapportens indhold... 4. Baggrund, metode og refleksionsramme. Den empiriske del

Første del. Anden del. Forord... 3 Overblik over rapportens indhold... 4. Baggrund, metode og refleksionsramme. Den empiriske del Forord... 3 Overblik over rapportens indhold... 4 Første del Baggrund, metode og refleksionsramme 1. Baggrund for udviklingsarbejdet 1+1=3... 5 1.1 Målet med udviklingsarbejdet... 5 1.2 Udviklingsarbejdets

Læs mere

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Resumé: Musikskolen har gennemført syv projekter i samarbejde med syv forskellige folkeskoler i Lyngby-

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik..side 3 - Indstudering side 4 - Musikalske udtryk..side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Hørelære/teori.side

Læs mere

Jamen, hvorfor nu det?

Jamen, hvorfor nu det? Jamen, hvorfor nu det? Hvem har dog fundet på sådan noget? Er det den tilbagevendende snak om den musikalske fødekæde? Er det, fordi der et eller andet sted står, at det er noget, vi skal? Og har vi for

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Systembeskrivelse Materialet tager udgangspunkt i violin/cello undervisning og er beregnet til elever på Musikskolen Holbæk. (og deres forældre)

Systembeskrivelse Materialet tager udgangspunkt i violin/cello undervisning og er beregnet til elever på Musikskolen Holbæk. (og deres forældre) 1 Definitioner Lyd omfatter både dynamik, tonehøjde (intonation) og artikulation. Dynamik: Kraftigt - svagt; legato staccato strøg. Artikulation: Tryk samt ansats - korte og lange strøg. : Dit tryk og

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold.side 3 - Teknik..side 4 - Indstudering side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Holdning side 7 Tilrettelæggelse

Læs mere

Velkommen til modul 3. Madguides

Velkommen til modul 3. Madguides Velkommen til modul 3 Madguides Dagens Program Kontekst Autopoiese Anerkendende kommunikation Domæne teori Pause Forandrings hjulet Den motiverende samtale Næste gang Hemmeligheden i al Hjælpekunst af

Læs mere

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Aktivitetstimer med pædagoger, øget faglighed og længden af skoledagen er til diskussion i forhandlingerne om folkeskolen. Det er politikernes svar på de udfordringer,

Læs mere

Film - 7 gode argumenter for at arbejde med film

Film - 7 gode argumenter for at arbejde med film Film - 7 gode argumenter for at arbejde med film Film er så stor en del af børns hverdag, at det er vigtigt at arbejde pædagogisk med film helt ned til børnehavealderen og i hele skoleforløbet. Der er

Læs mere

Case: Børn og bevægelseskultur - spørgsmål til diskussion

Case: Børn og bevægelseskultur - spørgsmål til diskussion NOTAT Case: Børn og bevægelseskultur - spørgsmål til diskussion Mathilde Sederberg Rollefordeling og faglighed 1. Hvem har hvilke roller? 2. Hvem gør hvad, og hvilken betydning tænker du/i, at det har

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Udviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn

Udviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn 1 Udviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn Ved lektor, ph.d. Annette Søndergaard Gregersen, linjefaget fransk. Indledning Denne artikel tager afsæt i et udviklingsprojekt

Læs mere

Else Marie Okkels Lektor UC SYD emok@ucsyd.dk

Else Marie Okkels Lektor UC SYD emok@ucsyd.dk 10. Konklusion rfaringerne fra 1+1=3 har med al tydelighed vist, at der er et stort læringspotentiale i et samarbejde mellem folkeskole og musikskole for både elever, folkeskolelærere og musikskolelærere.

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik, Udtryk og viden..side 3 - Indstudering side 4 - Gehør/Improvisation side 5 - Hørelære/teori.side 6

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR

Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold..side 3 - Teknik..side 4 - Kor/ det at synge sammen side 5 - Indstudering side 6 - Musikalske udtryk side 7 - Gehør/Improvisation

Læs mere

Mødet med det fremm. Lærerstuderende fra Århus i Ungarn. Essay af Nikoline Ulsig, - -

Mødet med det fremm. Lærerstuderende fra Århus i Ungarn. Essay af Nikoline Ulsig, - - Mødet med det fremm Lærerstuderende fra Århus i Ungarn - - var dels tale om deciderede Kodályskoler 1, som kan sammenlignes med det, vi her- en helt normal skole. Det er i mødet med det fremmede, man får

Læs mere

MUSIKOPLEVELSE LÆRER

MUSIKOPLEVELSE LÆRER MUSIKOPLEVELSE LÆRER OM ELEVOPGAVEN Eleverne skal indledningsvist møde komponisten Jeppe Just Christensen i sit værksted. Derefter skal de først lytte til Song no. 2 (varighed 6:33) og efterfølgende opleve

Læs mere

Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder:

Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder: Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder: Evalueringsskema vedrørende 3. semesters pædagogiske praktik på modul 6 Den studerendes praktikforløb skal afsluttes med

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT 6 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT IMPROVISATION SAMLING Pædagogisk improvisation er ligesom at spille jazz Hverdagen er fyldt med uforudsete situationer, hvor man som pædagog må gribe børnenes input og det,

Læs mere

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.

Læs mere

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

Odsherred Musikskole. Læreplaner Odsherred Musikskole. Violinen Målgruppe: Elever Niveau: Begynder. Elevens navn:

Odsherred Musikskole. Læreplaner Odsherred Musikskole. Violinen Målgruppe: Elever Niveau: Begynder. Elevens navn: - Læreplaner Læreplaner Odsherred Musikskole Målgruppe: Elever Niveau: Begynder v. Finni og Frans Elevens navn: Kropsforståelse - v. Finni og Frans Holde pulsen i et helt stykke. Holde pulsen i et helt

Læs mere

Idékatalog. Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen

Idékatalog. Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen Idékatalog Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen Hillerøds folkeskoler og musikskolen har igennem mange år haft et særdeles godt og tæt samarbejde, som nu udvides gennem læringsreformen. Dette katalog

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Ramme for en professionsrettet diplomdidaktik

Ramme for en professionsrettet diplomdidaktik Ramme for en professionsrettet diplomdidaktik Dannelsesidealer, kompetencekrav og læringsmål Diplomdidaktikken udvikles ud fra dannelsesidealer for og kompetencekrav til velfærdsorganisationernes professionelle

Læs mere

Evaluering af undervisningen i Praktisk Musiske fag

Evaluering af undervisningen i Praktisk Musiske fag Evaluering af undervisningen i Praktisk Musiske fag Plan og mål 1. Har du haft indflydelse på planlægningen af undervisningen? I høj grad 17 14,5% I nogen grad 52 44,4% I mindre grad 32 27,4% Slet ikke

Læs mere

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik, Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.

Læs mere

SMÅ SKRIDT Redskaber til evaluering af klasserumsledelse 1. Gry Bastiansen SMÅ SKRIDT. redskaber til evaluering af klasserumsledelse

SMÅ SKRIDT Redskaber til evaluering af klasserumsledelse 1. Gry Bastiansen SMÅ SKRIDT. redskaber til evaluering af klasserumsledelse SMÅ SKRIDT Redskaber til evaluering af klasserumsledelse 1 Gry Bastiansen SMÅ SKRIDT redskaber til evaluering af klasserumsledelse SMÅ SKRIDT Redskaber til evaluering af klasserumsledelse 2 Gry Bastiansen

Læs mere

Musikskolen i folkeskolen Skolereform 2014. Idékatalog. Be happy and sing it out loud!

Musikskolen i folkeskolen Skolereform 2014. Idékatalog. Be happy and sing it out loud! 1 Musikskolen i folkeskolen Skolereform 2014 Idékatalog Be happy and sing it out loud! Mere sang og musik i skolen skaber grobund for fordybelse, faglighed og trivsel 2 Forord: Folkeskolen står over for

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Samarbejdsdag i Kulturskolen

Samarbejdsdag i Kulturskolen Samarbejdsdag i Kulturskolen Program Morgensang Læringsreformen i Gribskov Kommune Orientering og idéudvikling i plenum og grupper Opsamling på gruppedrøftelserne i plenum Frokost Medarbejderform i spil

Læs mere

CO-teaching. Andy Højholdt Nyborg Strand Juni2016

CO-teaching. Andy Højholdt Nyborg Strand Juni2016 CO-teaching Andy Højholdt Nyborg Strand Juni2016 Co-Teaching? Co-teaching occurs when two or more certified teachers jointly deliver substantive instruction to a diverse, or blended, group of students

Læs mere

VADGÅRD SKOLE BLÆSER IGENNEM

VADGÅRD SKOLE BLÆSER IGENNEM VADGÅRD SKOLE BLÆSER IGENNEM På Vadgård Skole bliver der truttet, trompetteret og taget godt imod skolens nye tilbud om at give elever gratis undervisning i messinginstrumenter i samarbejde med Gladsaxe

Læs mere

Hvor ska` vi hen du?

Hvor ska` vi hen du? Hvor ska` vi hen du? Tydelige læringsmål Før-eftertest Læringsforløb Meningsfyldte læringsfællesskaber Som underviser er det vigtigt, at du kender din virkning, og den er stor. Næst efter eleven selv er

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE Zangenbergs Teater Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN Inspirationsmateriale for 6-8 årige Inspirationsmaterialet indeholder forskellige aktiviteter og øvelser,

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 12. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig

Læs mere

LÆREPLAN Musisk Skole Kalundborg

LÆREPLAN Musisk Skole Kalundborg LÆREPLAN Musisk Skole Kalundborg Forskolen (0-9 år) Formål. side 2 Grundsyn. side 3 Mål for undervisningen i forskolen. side 3 Faglige mål og fagligt indhold - At styrke barnets umiddelbare musikglæde.

Læs mere

Fokuspunkter ved. vurdering. & observation. af undervisning

Fokuspunkter ved. vurdering. & observation. af undervisning er ved & observation vurdering Observation og vurdering I det seneste OECD-Review fra 3. maj 2011 anbefales Danmark at integrere lærervurderinger i evalueringssystemet. Skolelederne skal overvære lærernes

Læs mere

Meritlæreres evaluring af praktik 2011-12 Hvilket år er du dimitteret? Kvalifikationer - Har du en praktiklæreruddannelse?

Meritlæreres evaluring af praktik 2011-12 Hvilket år er du dimitteret? Kvalifikationer - Har du en praktiklæreruddannelse? Meritlæreres evaluring af praktik 2011-12 Hvilket år er du dimitteret? 1969 1981 1984 1989 1984 1983 2002 2001 1998 1992 1996 2007 1987 1998 2002 1975 1970 1983 Kvalifikationer - Har du en praktiklæreruddannelse?

Læs mere

Uddannelsesplan Langelands Efteskole

Uddannelsesplan Langelands Efteskole Uddannelsesplan Langelands Efteskole 1. Skolen som uddannelsessted Langelands Efterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Institutionens formål er at drive en fri og uafhængig efterskole

Læs mere

Artikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC

Artikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Artikel Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Det professionelle samarbejde med forældre til børn og unge med

Læs mere

Introduktion til. Modul 5, Forår 2014 Ergoterapeut-, fysioterapeut-og radiografuddannelsen

Introduktion til. Modul 5, Forår 2014 Ergoterapeut-, fysioterapeut-og radiografuddannelsen Introduktion til TværSund Modul 5, Forår 2014 Ergoterapeut-, fysioterapeut-og radiografuddannelsen Dagsorden Kontaktpersoner/modulkoordinatorer Modulbeskrivelsen Overblik over modul 5 og TværSund En lille

Læs mere

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være: Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Hold: BSE16o-1 J.nr.: 4071

Hold: BSE16o-1 J.nr.: 4071 Hold: BSE16o-1 J.nr.: 4071 Semester: 1 Dato: 07. februar 2017 Status: 11 ud af 21 har besvaret evalueringen I hvilken grad vurderer du, at der har været sammenhæng mellem undervisningens indhold og semestrets

Læs mere

Livsstilscafeen indholdsoversigt

Livsstilscafeen indholdsoversigt Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12

Læs mere

Gennemslagskraft for projektledere

Gennemslagskraft for projektledere Gennemslagskraft for projektledere Gennemslagskraft for projektledere Bliv stærkere i dine budskaber, og styrk din projektledelse Klar kommunikation skaber bedre projektledelse Har du prøvet at stå foran

Læs mere

Formand, Majbrit Berlau

Formand, Majbrit Berlau Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken

Læs mere

Sundhedstjek Sundhedsklinikken Metropol

Sundhedstjek Sundhedsklinikken Metropol Sundhedstjek Sundhedsklinikken Metropol Procedurer og retningslinjer E2014 1 Formålet med aktiviteten Formålet med Sundhedsklinik Metropol er at skabe et tværprofessionelt læringsrum for studerende på

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Fokuspunkter ved. vurdering. & observation. af undervisning

Fokuspunkter ved. vurdering. & observation. af undervisning er ved & observation vurdering af undervisning Inspirationsmateriale til observation og vurdering af undervisning Lærervurdering er en naturlig del af skoleledelsens ansvarsområde, og Skolelederforeningen

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik

Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. FAGPLAN. FAG: Musik KLASSE: 1 kl. ÅR:

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

UUVF Samba 2 konferencen. Workshop 7 Vejledning i fællesskaber

UUVF Samba 2 konferencen. Workshop 7 Vejledning i fællesskaber UUVF Samba 2 konferencen d. 30.10.2013 Workshop 7 Vejledning i fællesskaber v/ Rita Buhl ribu@viauc.dk 1 Vejledning i fællesskaber er et nyere begreb udviklet i ph.d. afhandlingen Vejledning i fællesskaber

Læs mere

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen rev. d. 10.2.2016 Pædagogisk Råd Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen på UC Diakonissestiftelsen udvikler sig kontinuerligt

Læs mere

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 Den åbne skole Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 1. Music Mind Games i 0. klasse 2. Stryg, strenge og Blæs i 2. klasse 3. Kor- og sangskole i 3. klasse 4. Blæserklasse

Læs mere

- i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet

- i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet Spørgeskemaundersøgelse - II del - i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet Anden del sætter fokus på: Din arbejdsuge Din kompetenceudvikling Din skole Hensigten med denne

Læs mere

STORGRUPPE- PROCESSER

STORGRUPPE- PROCESSER STORGRUPPE- PROCESSER PKU100 FEBRUAR 2016 Mål og Rammer 4 Læringsmetoder 6 Deltagerinvolvering 8 Proceskonsultative redskaber 10 Struktur 12 Fysiske rammer 13 Evaluering 14 Denne folder er udarbejdet på

Læs mere

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut Guide for mentorer Mentorordningen på Biologisk Institut 1 Kære mentor! Du sidder nu med en Guide for mentorer, som gerne skulle give dig et godt overblik over, og forståelse af, mentorordningen på Biologisk

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Uddannelse som talentvejleder

Uddannelse som talentvejleder Uddannelse som talentvejleder et efteruddannelsestilbud hos ScienceTalenter Vi skal sikre en bedre grundskole, der giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte

Læs mere

Tværinstitutionelt samarbejde og didaktisk baserede samarbejdsformer med musik som eksempel

Tværinstitutionelt samarbejde og didaktisk baserede samarbejdsformer med musik som eksempel Tværinstitutionelt samarbejde og didaktisk baserede samarbejdsformer med musik som eksempel Finn Holst, Ph.D. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Forskningsprogrammet Fagdidaktik Aarhus Universitet

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Vejledning til bedømmelsesdelen

Vejledning til bedømmelsesdelen Vejledning til bedømmelsesdelen Denne vejledning fungerer som et hjælpeværktøj til, hvordan du udfærdiger en bedømmelse og afholder en bedømmelsessamtale i FOKUS. Personelbedømmelsens formål FOKUS bedømmelsen

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Den musikalske fødekæde

Den musikalske fødekæde Den musikalske fødekæde Strategi 2012-2014 Strategi 2012-2014 1 2 Den musikalske fødekæde Forord Musikken spiller i Vallensbæk Musik er i sig selv en kilde til glæde og fællesskab. Musik beriger os med

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer

Læs mere

Hvad er læringsplatforme?

Hvad er læringsplatforme? Læringsplatform og didaktik en introduktion Jens Jørgen Hansen, Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet Denne artikel vil introducere didaktiske begreber til refleksion omkring læringsplatforme

Læs mere

Værdidrevet afdeling. Organisationsudvikling i egen afdeling

Værdidrevet afdeling. Organisationsudvikling i egen afdeling Værdidrevet afdeling Organisationsudvikling i egen afdeling 2017 1 Organisationsudvikling i egen afdeling Værdibaseret afdeling Form og forløb Forløbet er eksperimenterende og udviklingsorienteret i tæt

Læs mere

Samarbejdsprojekt mellem Gladsaxe Musik- og Billedskole og Mørkhøj Skole. En forestilling fra grunden med 5. x. Skoleåret 2013/14

Samarbejdsprojekt mellem Gladsaxe Musik- og Billedskole og Mørkhøj Skole. En forestilling fra grunden med 5. x. Skoleåret 2013/14 Samarbejdsprojekt mellem Gladsaxe Musik- og Billedskole og Mørkhøj Skole En forestilling fra grunden med 5. x Skoleåret 2013/14 Udarbejdet af Henrik Lilleholt Smidt Juni 2014 1 Indhold Baggrund... 3 En

Læs mere