nogle fremtider at forholde sig til

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "nogle fremtider at forholde sig til"

Transkript

1 nogle fremtider at forholde sig til Af Henrik Bendix og Hans Peder Graversen Den traditionelle forståelse af sundhedsvæsenet er i opbrud. Det skyldes flere ting. De væsentligste er Kommunalreformens nye arbejdsdeling mellem kommuner og regioner, specialefordelingen på akutsygehusene, de nye sygehusbyggerier, det omfattende sæt service- og kvalitetsmål og ikke mindst en stram økonomi. Efter det korte ophold på universitetshospitalets ortopædkirurgiske afdeling kommer en tur omkring kommunens sundheds- og omsorgshotel, inden hun er helt klar til at komme hjem i egen og hjemmeplejens varetægt. åndedrætsbesvær tager til lørdag aften, efter at børnebørnene er taget hjem. I stedet for besøg af vagtlægen og senere indlæggelse på medicinsk afdeling, måler han selv sine værdier og kontakter afdelingen for at få vejledning og beroligelse. har drøftet sin journal med en privat sundhedsrådgiver samt været på nettet og har undersøgt mulighederne for avanceret behandling af hendes sjældne leverkræft. Hun har fundet en klinik i Frankfurt og er nu gået i gang med at få det arrangeret, så regionen betaler behandlingen. Alle eksempler, som ikke endnu er typiske for dansk sundhed; men de er hastigt på vej til at blive det. Den traditionelle forståelse af sundhedsvæsenet er i opbrud. Kommunalreformen i 2007 markerede en ny arbejdsdeling mellem kommuner og regioner og satte for første gang forebyggelse på dagsordenen principielt på lige fod med behandling. Sundhedsstyrelsen og regionerne har gennemført en specialefordeling på et reduceret antal akutsygehuse, som sikrer en højere og mere ensartet behandlingsstandard for alle landets borgere og ofte giver lidt større fysisk afstand til hospitalet. Kvalitetsfondsbyggerierne repræsenterer den største, samlede innovationsindsats i dansk sundhedsvæsens moderne historie. Ikke mindst fordi de indebærer kraftige omlægninger fra indlagt til ambulant behandling, fra ambulatoriebesøg til tele-konsultationer m.v.. Et omfattende sæt af service- og kvalitetsmål skærper gennemsigtighed og sammenligninger mellem sundhedsvæsenets aktører. Stram økonomi tvinger aktørerne 20 TFDS S U N D H E D S V Æ S E N E T L I G E N U

2 til at lade handling følge ord, så borgerne kommer mere i førersædet i håndteringen af deres egen sundhed (Bendix m.fl., 2012). Samfundsmæssige vilkår De fleste forudsigelser af udviklingen frem mod 2030 handler om lavvækst og om, at det danske samfund fortsat vil være stærkt påvirket af ændringer såvel i den globale økonomiske aktivitet som i de teknologiske, miljømæssige og energimæssige vilkår. Befolkningens aldring vil øge efterspørgslen efter sundhedsydelser. Hertil kommer befolkningens forventning om at alt, hvad der er teknisk muligt, skal være tilgængeligt for alle. Netop udvikling af sundhedsteknologierne har omkring årtusindeskiftet måske været den største driver af såvel omkostninger til sundhed som af forbedringer i befolkningens chancer for at komme sig efter sygdom (Bendix m.fl., 2012). De globale forhold er afgørende vilkår og samtidig inspiration for dansk sundhed. Vilkårene er ret universelle dvs. de går igen i en lang række lande, selvom sundhedssystemernes konkrete udformning varierer betydeligt (World Economic Forum, 2012). Kilde: World Economic Forum, 2012 I figuren ovenfor er de overordnede faktorer, som påvirker udbud og efterspørgsel efter sundhed i hele OECD-området, opsummeret. S U N D H E D S V Æ S E N E T L I G E N U TFDS

3 Der tegner sig for de kommende årtier et billede af, at sundhedsvæsenet skal præstere mere og bedre samtidig med, at ressourcerne for de fleste af samfundets borgere ikke vokser tilsvarende. Omvendt er der heller ikke alvorlige tegn på, at sundhed trænges i baggrunden af andre velfærdsområder. Tværtimod. Scenarier Resten af denne artikel har vi udformet som scenarier. Formålet er først og fremmest at starte en debat om de overordnede linjer i fremtidens sundhedsvæsen. Der er som nævnt igangsat en række reformer, hver for sig med gode hensigter. Hvis vi ikke snart drøfter sundhedssystemet mere overordnet dvs. sundhedsvæsenet, de andre aktører, aktiviteter og drivkræfter risikerer vi, at reformerne og deres effekter forsvinder i knopskydningens virvar. Rapporten fra World Economic Forum demonstrerer overbevisende, hvor ensartet udfordringerne i en række af de lande, vi traditionelt sammenligner os med, udvikler sig til trods for, at der er forholdsvis stor variation i måderne, sundhedsopgaverne løses på. Tankevækkende og samtidig en anledning til at tænke systemtræk og løsningsmåder fra hele verden ind til inspiration i en dansk sammenhæng. Når de samme opgaver kan løses så forskelligartet, kunne det godt være, at en anden kombination end den vante, ville kunne fungere i Danmark. Med afsæt i egne iagttagelser, rapporten fra WEF og litteraturen udfolder vi i det følgende disse scenarier. Det sker ved at»forlænge«og tydeliggøre nogle spæde tendenser, der allerede er i gang, og som kunne blive centrale i fremtidens danske sundhedsvæsen. Scenarierne er formuleret, som om de hver i sær allerede var en realitet. Formålet er i en kort og klar form at skitsere nogle udfordringer og nogle svar, der kan være med til at angive det rum, som debatten bør handle om. Vi opfordrer læserne til at hjælpe debatten videre med at komme med egne scenarier i de kommende numre af tidsskriftet. Ole valgte pillerne fra og tog selv affære Da Ole Jørgensen for tre år siden fyldte 60 år, havde han gennemgået en udredning på hospitalet på grund af ledsmerter, bevægelseshæmning og problemer med nedsat udholdenhed ved fysisk arbejde. Udredningen påviste slidgigt, hjerteproblemer, forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk og betydelig overvægt med BMI 35. Når Ole tænker tilbage til denne tid, sender han sundhedsvæsenet en venlig tanke. Ole har lært at leve med sine sygdomme og ved i dag, hvorfor livet med kronisk sygdom er et særligt liv. Lægerne kædede gigtproblemerne sammen med Oles overvægt og Ole blev bedt om at tage stilling til, om der skulle behandles med piller eller Ole selv ville tage affære. Ole ville prøve selv. Han fik kontakt med ernæringsteamet og blev sammen med sin hustru undervist i de relevante ting at basere kosten på, for at blive 22 TFDS S U N D H E D S V Æ S E N E T L I G E N U

4 i stand til at reducere vægten med 12 kilo. Ole fik en APP til sin ipad hvormed han havde regelmæssig kontakt til ernæringsteamet og kunne dokumentere og følge sit vægttab og den motion, Ole lagde ind i sit ugeprogram. Fra ernæringsteamet fik Ole opmuntring og støtte til at gennemføre sin beslutning om at tabe sig. Lægerne så en sammenhæng mellem Oles overvægt og forhøjet kolesterol og mellem forhøjet blodtryk og hjerteproblemerne. Her var også en stor del af forklaringen på, hvorfor Ole oplevede nedsat fysisk udholdenhed. Ole blev bedt om at tage stilling til, om der skulle behandles med piller eller Ole selv ville tage affære. Ole ville prøve selv. Han fik kontakt med hjerteteamet og blev sammen med sin hustru undervist i den relevante viden om hjerte, kredsløb og risikoprofiler med hensyn til udvikling af svær hjertesygdom. Ole tog denne viden til sig og fandt det let at beslutte sig for en kostændring, mindre salt, mere motion og en opfølgende kontrol af blodtryk og kolesterol. Ole ønskede selv at se sine værdier og der var heldigvis mulighed for at følge disse målinger ved hjælp af APPen på ipad. Ole fik det meget bedre i løbet af et halvt år ved denne omlægning. Gigtsmerterne var kun et problem ved lange dagsmarcher og fysikken var blevet meget bedre. Ole og hustruen var startet på byens danseskole for seniorer, og Ole var blevet en glad mand, som ofte foreslog aktiviteter med børnebørnene. På arbejdspladsen blev der lagt mærke til Ole, som så godt ud og ikke længere var grå og kedelig at arbejde sammen med. Historien om Ole er udtryk for, at patienter kan bestemme selv. Patienter kan tage vare på eget helbred og det er muligt at lykkes med at vende en udvikling. Havde Ole ikke besluttet sig for at prøve selv og var det ikke lykkedes for ham, havde Ole måske snart ligget på operationsbordet. Kunstig hofte og knæled, ballonudvidelse og stent i kranspulsåre. Måske afgang fra jobbet med en fyreseddel eller tidlig pensionering. Historien om Ole er også en fortælling om fremtidens sundhedsvæsen. Her findes et kompetenceteam, sammensat efter den kronisk syges behov for viden, IT understøttelse, beslutningsstøtte og opfølgning. Behandlingsmuligheder med medicin og kirurgi holdes i baggrunden, fordi den kronisk syge skal tage vare på sig selv i højere grad, end det tidligere er sket. Successen skal være patientens, ikke sundhedspersonalets. Empowerment af patienten og sundhedsprofessionel sparring gør den afgørende forskel. Med denne tendens er også fulgt en stadigt skærpet offentlig debat, om uligheden på sundhedsområdet vokser i takt med at det i stigende udstrækning forudsættes, at borgeren selv tager hånd om sit helbred. Tendensen er dog, at sundhedspersonalet primært trækker sig som beslutningstagere i takt med at de stærkeste borgere tager deres helbred i egen hånd. S U N D H E D S V Æ S E N E T L I G E N U TFDS

5 Borgerne kontrollerer og deler egne sundhedsdata Bred adgang til stor datakraft, meget udbredte digitale netværk og ikke mindst en praksis, der på alle livets områder omfatter registrering og analyse af mange data om borgerens liv og levned (sundhed, skat, privatøkonomi osv.), indebærer store muligheder og et stærkt pres for at nyttiggøre de mange informationer om den enkeltes sundhedstilstand. Ad flere omgange har borgerne fået pålagt at stille sine data til rådighed. Først i anonymiseret form til brug for nationale databaser. Siden som et element i at skabe et sømløst sundhedsvæsen, hvor informationerne umiddelbart kan udveksles mellem borgerne og de øvrige aktører i kommuner, almen praksis og på hospitalerne. Gennem standardiserede grænseflader og dataformater følger automatisk adgang til de øvrige aktørers registreringer, når borgeren møder op i familielægens konsultation. Det gælder registreringer hos kommunens hjemmepleje og fra tidligere hospitalsindlæggelser, uanset om det er sket i egen region eller andre steder i landet. Informationerne er endda tilgængelige fra visse andre lande såsom de skandinaviske og nogle EU-lande. Da der er så mange uensartede registreringer, bliver nytten af data umiddelbart stærkt svingende. Det har givet grobund for en hel branche af specialiserede firmaer, som leverer analytiske værktøjer til de sundhedsprofessionelles brug. Vi er langt videre end tidligere tiders simple registreringer i databaser og journaler. Nu er der beslutningsstøtte til rådighed for den speciallæge, som på hospitalet skal visitere patienten, således at relevante træk fra hele sygehistorien umiddelbart indgår i lægens visitering. Det samme gælder, når diagnosen skal stilles og medicin skal ordineres. Tilsvarende er ordinationerne straks tilgængelige for egen læge, hjemmepleje og apotek efter patientens eget valg. Når patienten er tilbage i eget hjem fortsætter kontakten med systemet, nogle gange gennem borgerens egne indberetninger, løbende telekonsultationer med specialister på hospitalet eller i fælles konferencer mellem borger, plejepersonale og specialister, uanset hvor de hver i sær er placeret fysisk. Det er imidlertid ikke blot i den sundhedsfaglige betjening af borgeren, at dennes data benyttes. Det gælder også i den løbende servicering i form af information og tilbud om forebyggelse, hvis borgeren har accepteret dette. Når borgeren skal have nye ydelser fra sundhedssystemet bruges hendes data også i planlægning af indsatsen, så hun får den ydelse, hun har krav på, når hun har krav på det, og ikke mindst sådan, at systemets knappe og kostbare ressourcer udnyttes optimalt. Hertil kommer, at borgeren individuelt kan acceptere, at en række andre aktører får adgang til hendes sundhedsinformationer. Det gælder hendes forsikringsselskab, som på det grundlag bedre kan skræddersy og omkostningsoptimere sine ydelser. Det gælder hendes fitnessklub, hvor hendes træningsprogram kan tilpasses hendes aktuelle sundhedstilstand. Klubben stiller en række 24 TFDS S U N D H E D S V Æ S E N E T L I G E N U

6 services til rådighed for hende, så hun kan registrere og få analyseret relevante oplysninger om supplerende motion og kostindtag. Noget hun i et vist omfang også kunne foretage i samarbejde med kommunens sundhedscenter omend dette slet ikke har den mængde opdaterede tilbud, som klubben tilbyder. Om forfatterne Henrik W. Bendix Laboratorieleder MidtLab, Region Midtjylland Rådgivningsfirmaer og mere frivilligt arbejde Endelig er der opstået en række rådgivningsfirmaer, som mod betaling og på baggrund af adgang til borgerens sundhedsdata vejleder borgerne om, hvilke ydelser de kan og skal efterspørge i sundhedssystemet. Et supplement til familielæge og hospital, om man vil. Denne udvikling har indflydelse på det øvrige samfund. Sundhedssektoren udvides i forhold til de traditionelle aktører med en del firmaer, som leverer støttesystemer, rådgivning og forebyggelse. Mange frivillige organisationer påtager sig delopgaver, som før blev løst af de traditionelle aktører eller ikke blev løst. Politisk drøftes løbende, hvad den offentlige del af Hans Peder Graversen Cheflæge, afdelingschef, Kvalitet og Data, Region Midtjylland. sundhedssystemet skal levere, når Borgerne bestemmer selv efterspørgselspresset på denne over deres sundhedspenge måde stiger. Retssystemet bærer Hvem skulle have troet, at et halvtotalitært samfund med en konfuci- præg af, at borgerne har en langt større bevidsthed om deres rettigheder. Der er brug for flere advokaling af det danske sundhedssystem? ansk kultur skulle inspirere til udvikter og der afholdes flere retssager Danmark har i en årrække eksporteret pleje- og omsorgskoncepter til om fordeling af ansvar og omkostninger, adgang til, brug og misbrug Østasien f.eks. Kina, Vietnam og af data osv. Singapore. Til gengæld har man fra S U N D H E D S V Æ S E N E T L I G E N U TFDS

7 Singapore importeret et nationalt forsikringssystem, som tillader hver enkelt borger at forvalte egne sundhedsmidler. For øvrigt en gammel politisk drøm fra 1980 erne, der dengang ikke kunne realiseres på grund af tidsånden og manglen på datakraft. I længden blev udfaldet af 2000-årenes politiske debat om, hvilke sundhedsydelser samfundet skulle stille til rådighed for borgeren, på hvilket serviceniveau og til hvilken pris, at beslutningerne blev overladt til den enkelte voksne borger. Grundtanken er, at de allerfleste borgere selv tager så mange andre vigtige beslutninger med vidtrækkende konsekvenser. Samfundet skal derfor sørge for, at borgerens beslutninger om forbrug af sundhedsydelser kan tages på et oplyst grundlag de vigtigste efter individuel, faglig rådgivning. Rådgiver kan være en praktiserende læge efter eget valg eller det behandlende hospital altid instanser som er godkendt til det af sundhedsmyndighederne. Priser på de enkelte ydelser, uanset hvor de bliver leveret, skal kalkuleres efter godkendte metoder og være offentligt tilgængelige og gennemskuelige. De skal fremlægges sammen med oplysninger om kompetencer og kvalitetsniveau hos alle leverandører, som borgeren kan bruge. Borgerens sundhedskonto består af årlige indskud af et rådighedsbeløb til sundhed. I systemets opstart kunne mer-udgifter i forhold til den enkeltes indestående på sin konto overføres til næste år, så ingen var afskåret fra helbredsbevarende behandling, der kostede mere, end borgeren havde sparet op. Nogle forvalter selv, andre benytter sundhedskassen Nogle borgere forvalter helt individuelt deres egen og med fuldmagt pårørendes sundhed. De fleste har dog meldt sig til nogle få, store sundhedskasser, der i lighed med amerikanske Kaiser Permanente og hollandske forbilleder, er totalleverandører af sundhed til borgerne. Borgeren har givet sundhedskassen fuldmagt til sin sundhedskonto mod at blive passet sundhedsmæs- 26 TFDS S U N D H E D S V Æ S E N E T L I G E N U

8 sigt fra vugge til grav. Sundhedskassen indkøber alle typer ydelser fra offentlige og private leverandører og stiller dem til rådighed for borgerne efter deres behov. Behovet vurderes af sundhedskassens lokale sundhedshus, som varetager roller, der tidligere blev varetaget af selvstændige praksislæger. Sundhedshuset står endvidere for en række andre forebyggende indsatser. Når man er tilmeldt en sundhedskasse»abonnerer«borgeren altså på dennes tilgang til sundhed. Man stiller automatisk sine sundhedsdata til sundhedskassens rådighed, således at kassen følger den enkeltes udvikling og tilbyder til tider forlanger at borgeren gennemgår forebyggende undersøgelser eller andre aktiviteter for at reducere svær sygdom. Sundhedskasserne er forpligtede til at optage alle borgere, der ønsker det. Dermed er der også taget hånd om de, der har svært ved at forvalte deres egen sundhed. Det lyder administrativt tungt. Faktisk er»administrationsprocenten«nogenlunde den samme som under det gamle system, ca. på niveau med den hollandske og midt mellem de tilsvarende omkostninger i Singapore og hos Kaiser Permanente. Det kan lade sig gøre, fordi systemerne er standardiserede, databehandling er blevet billigere, og endelig fordi borgerne i større udstrækning end tidligere administrerer egen sundhed. Nogle af de sparede omkostninger bliver til gengæld brugt til uafhængige kontrolinstanser, som sikrer, at alle aktører følger love og regler, leverer ordentlig kvalitet og forvalter de offentlige midler korrekt. Fra aktivitet til effekt Befolkningen er mere heterogen, end den var tidligere. Dels er der voksende afstand i økonomisk formåen og i uddannelsesniveau mellem de bedst stillede og de svageste. Dels er der flere forskellige grupperinger, som opfatter sundhed meget forskelligt på grund af etnisk og kulturel baggrund, på grund af religion og livsindstilling m.v. For at nå alle grupperinger inden for realistiske økonomiske rammer har sundhedsvæsenet ladet sig assimilere i resten af samfundet. Det er ikke længere et tydeligt og afgrænset system af institutioner, ydelser og fagfolk. I stedet har sundhedsvæsenet strakt sine aktiviteter ind i det øvrige samfund, etableret sig på andre platforme end lægepraksis og sygehus og har opblødt sine ydelser. De er mere forskelligartede og i langt større udstrækning leveret af borgerne selv. Fokus i den overordnede styring er flyttet fra aktivitet til effekt. Større forbrug men til lavere stykomkostninger Assimileringen har vendt op og ned på mange forhold, herunder også opfattelsen af, hvem der er stærk og svag i forhold til sundhedsvæsenet. De mange digitaliserede ydelser har medført en lettere og tættere kontakt til nogle grupper, som ellers traditionelt har været svære at nå unge udsatte, psykisk syge, beboere af tyndt befolkede områder osv. Omvendt er nogle af de grupper, som har vænnet sig til at blive ser- S U N D H E D S V Æ S E N E T L I G E N U TFDS

9 viceret med velfærdsydelser, mere overladte til eget initiativ. I erkendelse af forskellige behov, økonomi og antallet af læger til rådighed, er almen praksis ikke længere den eneste adgangsvej til mere specialiseret behandling. En del af adgangen sker i realiteten gennem hospitalernes akutfunktioner, som dermed er mere belastede i de områder, hvor der er færre praktiserende læger. En anden del af adgangen sker via internettet. Der er informationer og systemer til rådighed, så mange borgere kan visitere og delvist behandle sig selv. En stor række kronisk syge har fået værktøjer og kommunikationskanaler til det specialiserede sundhedsvæsen, så de kan hjælpe sig selv i mindre kritiske situationer. Flere behøver ikke hver gang komme til lægen eller til hospitalet, men kan få kontakten, hvor man står og går. Et større sundhedsforbrug men til lavere stykomkostninger. Flere lægelige generalister og meget mere sundhedsfremme Den stærkt accelererende faglige viden på sundhedsområdet har gjort det muligt at udvikle avancerede beslutningsstøttesystemer ikke bare til borgernes brug men også til sundhedspersonalets. Det betyder, at der er flere lægelige generalister i systemet end tidligere bl.a. i de stærkt voksende akutfunktioner. Den dybe specialisering er ikke længere den eneste betydende karrierevej for læger. Flere specialiserer sig i ledelse og i en bedre patientkontakt. Det betyder, at behandling bliver mere fokuseret, og at patienter i større udstrækning følger sundhedspersonalets anvisninger. De dybt specialiserede læger tager sig i højere udstrækning af de mest avancerede udredninger og behandlinger samt af at rådgive andre sundhedspersoner. Professionskulturen ændrer sig også. Den mindre specialiserede læge bliver ikke i samme grad afhængig af sin specialistkollega, men kan støtte sig på formaliserede systemer, intelligent udstyr og andre faggruppers viden. Som nævnt breder væsenet sine arme længere ud i samfundet for at nå flere og for at fremme forebyggelse. De etiske grænser flytter sig. Det er accepteret som nødvendigt, at sundhedsvæsenet optræder overalt på alle medieplatforme, i gadebilledet og til offentlige begivenheder. Formålet er at nå alle og at gøre det let for den enkelte at kende 28 TFDS S U N D H E D S V Æ S E N E T L I G E N U

10 egen sundhedstilstand: kolesteroltal, BMI, lungefunktionalitet, kondital, blodtryk osv. Sundhedsvæsenet bliver mere insisterende. Den øgede ulighed og forskellighed stiller samtidig større krav til de repræsentanter for det samfundsmæssige fællesskab, som møder den enkelte borger med sundhedsmæssige udfordringer. Det kan være myndigheder, uddannelsesinstitutioner, beskæftigelses- og socialforvaltninger og foreninger af forskellig art. Når der er kontakt, skal den bruges også til sundhedsfremme. Videre herfra Som antydet er der flere, ikke altid sammenhængende tendenser på spil, og nogle tendenser går igen i flere scenarier. Der er tegn på større frihed og ansvar til den enkelte, men også mulighed for et mere påtrængende og formynderisk sundhedssystem. Der er udsigt til meget mere automatiserede og standardiserede løsninger, fordi tidsånden accepterer det, og fordi teknologien gør det muligt. Men der åbner sig også muligheder for mere individuel og personlig kontakt mellem borgeren og den professionelle. Det énstrengede system med familielægen som samlende figur og adgangsvej til den specialiserede indsats blødes op til fordel for et mere sammensat udbud. Et udbud der til gengæld vil bestå af mere ensartede indsatser over for ensartede sygdomsbilleder af hensyn til en ensartet kvalitet, selvom leverings- og kontaktformerne kan variere. Litteratur De, der tidligere var svage brugere, bliver nogle gange styrket, og de traditionelt stærke overlades mere til egne kræfter. Vi har givet ikke fanget og udfoldet alle væsentlige tendenser og muligheder. Derfor opfordrer vi læserne til at bidrage med flere scenarier og tanker om, hvordan sundhedsvæsenet bedre kan møde fremtidens sundhedsmæssige udfordringer effektivt og fordomsfrit. Bendix, H.W. Digmann, A. Jørgensen, P. og Pedersen, K.M.: Hospitalsledelse organisatorisk fænomen og faglig disciplin, Gyldendal Public, 2012 Bendix, H.W. Kristensen, J.S. og Larsen, M.B.: Dansk sundhed i perspektiv af Singapore og Kaiser Permanente, Ugeskrift for Læger, november Europa-Kommissionen: Sundhedsvæsenets digitale fremtid: Patienterne i førersædet, Pressemeddelelse, Bruxelles, 2012 Fisker, J.: Fremtidens sundhedsvæsen, Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedsvæsenet-Nyt, 18. årgang nr. 2, maj 2010 Jensen, J.B.: Fremtidens kunder i sundhedsvæsenet, 4. april 2013 World Economic Forum: Health Care Industry 2013, Sustainable Health Systems Visions, Strategies, Critical Uncertaities and Scenarios, Geneve, 2013 S U N D H E D S V Æ S E N E T L I G E N U TFDS

Dansk Sundhedsvæsen. Tidsskrift for. 90. årgang Nr. 2 Marts 2014

Dansk Sundhedsvæsen. Tidsskrift for. 90. årgang Nr. 2 Marts 2014 Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen 90. årgang Nr. 2 Marts 2014 Unikt samarbejdsprojekt i Randersklyngen Danskerne og sundheden i 2030 Patient empowerment nyt mantra Danish Health Care Journal 90. årgang

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker.

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker. Elektronisk journal Undervisningsbilag 3 til temaet: Loven, dine rettigheder og din e-journal Din helbreds-journal ligger på nettet Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK. Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID

VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK. Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID BLIV KLOGERE OG BETJEN DIG SELV Sundhed.dk er den fælles offentlige sundheds portal. Her får du nemt og

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed 0808_AMADEUS_brochure1.indd 1 9/16/08 10:55:13 AM Amadeus Speciallægecenter Amadeus er et speciallægecenter, som hjælper dig eller

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse.

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Rygcenter Fyn, Ringe 11. januar 2008 Med nærværende dokument beskrives visioner for en dansk specialkiropraktor uddannelse. Visionerne for uddannelsens

Læs mere

Et sundhedsvæsen i verdensklasse

Et sundhedsvæsen i verdensklasse 09-1020 - liba - 25.03.10 Kontakt: lisbeth baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Et sundhedsvæsen i verdensklasse Det danske sundhedsvæsen står overfor store udfordringer. Behov og muligheder for behandling

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Hvem kan modtage ydelsen?

Hvem kan modtage ydelsen? 85 Social pædagogisk støtte. Lovgrundlag 85 i Lov om Social Service. Tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer i eget hjem, der har behov herfor

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud Åbent brev til Folketingets Sundhedsudvalg Folketingets Socialudvalg Sundhedsminister Astrid Krag Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Et godt kandidathold er sat og SF i Region Nordjylland er klar til valg

Et godt kandidathold er sat og SF i Region Nordjylland er klar til valg Et godt kandidathold er sat og SF i Region Nordjylland er klar til valg SF i Nordjylland har i indeværende periode taget medansvar for løsning af alle opgaver i regionen. Den psykiatriske skadestue er

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren?

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Jane Clemensen Lektor, CIMT, Odense University Hospital, SDU, University College Lillebælt Agenda Bevægelser i sundhedssektoren.

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi?

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? 13-12-2012 Sag nr. 12/641 Dokumentnr. 51443/12 Den 20. november 2012 holdt Danske Regioner seminaret, Er fremtidens kirurgi dagkirurgi? Det var

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Patientsikkerhed til patientorganisationer

Patientsikkerhed til patientorganisationer Læringssæt 7 PowerPoint præsentation 1 Patientsikkerhed til patientorganisationer November 2006 Patientsikkerhed til patientorganisationer PowerPoint præsentationen findes i elektronisk form på den medfølgende

Læs mere

Program Delegation og kommunal praksis på området

Program Delegation og kommunal praksis på området Program Delegation og kommunal praksis på området Den 10. november 2014 på Hotel Comwell, Kolding Program 09.30 09.50 Morgenkaffe/te og rundstykker (og besøg i udstillerområdet). 09.50 10.00 Velkomst.

Læs mere

Hermed selskabets besvarelse af de stillede spørgsmål jvf. Sundhedstyrelsens brev af 3. maj 2011 (j.nr. 7-702-03-206/1/AAH)

Hermed selskabets besvarelse af de stillede spørgsmål jvf. Sundhedstyrelsens brev af 3. maj 2011 (j.nr. 7-702-03-206/1/AAH) Uddannelse og Autorisation Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Bestyrelse/Board: Århus, den 24. september 2011 Svar fra: Dansk Oftalmologisk Selskab Vedr.: Dimensionering af speciallægeuddannelsen

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

VALGPROGRAM. Region Nordjylland 2013. Din sundhed...også Venstres ansvar

VALGPROGRAM. Region Nordjylland 2013. Din sundhed...også Venstres ansvar VALGPROGRAM 2013 Din sundhed.....også Venstres ansvar Valget er dit Tirsdag den 19. november 2013 kan du være med til at bestemme, hvem der fra årsskiftet skal sidde i formandsstolen for Regionsrådet i

Læs mere

HVAD ER PERSPEKTIVET FOR INDRETNINGEN AF SUNDHEDSVÆSENET?

HVAD ER PERSPEKTIVET FOR INDRETNINGEN AF SUNDHEDSVÆSENET? Region Hovedstaden, 19. marts 2012 Medicinske Patienter HVAD ER PERSPEKTIVET FOR INDRETNINGEN AF SUNDHEDSVÆSENET? Sidsel Vinge Ph.d., cand.merc. Senior projektleder ved Dansk Sundhedsinstitut siv@dsi.dk

Læs mere

Center for Sundhed & Pleje. Status på projekter og indsatser

Center for Sundhed & Pleje. Status på projekter og indsatser Center for Sundhed & Pleje Status på projekter og indsatser 2015 Center for Sundhed & Pleje Chef Centerstab Sundhedsfremme og forebyggelse Træning og Aktivitet Køkken Sygepleje Pleje Visitation Sundhedscenter

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

BEHANDLINGSFORSIKRING

BEHANDLINGSFORSIKRING Codan care BEHANDLINGSFORSIKRING 1 Codan Care VENTETID ER SPILDTID Med Codan Care Behandlingsforsikring kan du og dine medarbejdere komme hurtigt videre Codan Care Behandlingsforsikring er et godt valg

Læs mere

HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP

HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP C O N N E C T I N G B U S I N E S S & T E C H N O L O G Y Måling

Læs mere

Sundhed i fællesskab SF i Region Hovedstadens valgprogram om sundhed 2010 2013

Sundhed i fællesskab SF i Region Hovedstadens valgprogram om sundhed 2010 2013 Sundhed i fællesskab SF i Region Hovedstadens valgprogram om sundhed 2010 2013 Et styrket sundhedsvæsen for os alle SF ønsker et styrket sundhedsvæsen for alle borgere. Det kræver ressourcer og nye måder

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Samarbejde med patientforeninger. Workshop ved TR-Forum 2011

Samarbejde med patientforeninger. Workshop ved TR-Forum 2011 Samarbejde med patientforeninger Workshop ved TR-Forum 2011 Sådan går det 100 medlemmer, fra de er 20 til 65 år Pct. Mænd Kvinder Alderspension 72 72 Dødsfald 14 8 Førtidspension 14 20 Kritisk syg 18 15

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Status fra KKR Nordjylland

Status fra KKR Nordjylland Status fra KKR Nordjylland November 2009 KKR Nordjylland Kunsten at skifte hjul, mens man kører Boulevarden 13 9000 Aalborg www.kl.dk/kkr-nordjylland En kort status over de første fire år med Kommunekontaktrådet

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Nikoline. Klinisk ansvar Drevet af sundhedsprof

Nikoline. Klinisk ansvar Drevet af sundhedsprof 4 scenarier Digital tilbagemelding til borgeren på målinger Brugerbetalt Wellness Forebyggende / forsikring Borgeragent EEJ superhelt Praksisintegration? Jonna Jørn Ikke klinisk ansvar, borgerdrev et Hardy

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Erfaringer fra Danmark med elektronisk pasientjournal. pasient på nett

Erfaringer fra Danmark med elektronisk pasientjournal. pasient på nett Erfaringer fra Danmark med elektronisk pasientjournal pasient på nett 3. juni 2010 - Oslo Patientadgang til journaler Finn Klamer Finn Klamer Lægefaglig udviklingsrådgiver Speciallæge i almen medicin 3.

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Fremtidens patient hos tandlægen og hvordan de vil behandles? Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker

Fremtidens patient hos tandlægen og hvordan de vil behandles? Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Fremtidens patient hos tandlægen og hvordan de vil behandles? Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000 3000 2000

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget 5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Forældrenes rolle: I børnelægeklinikken vil vi give jer råd, vejledning, sparring, opbakning og opmuntring samt en konkret kostplan.

Læs mere

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle FAIR FORANDRING 1 -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle 2 FAIR FORANDRING VERDENS BEDSTE SYGEHUSE OG FOREBYGGELSE TIL ALLE Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Afskaffelse af fradrag

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT 1. Ledelsesresumé I den fælleskommunale digitaliseringsplan indgår projekt vedr. Fælles Medicinkort (FMK), projekt 4.2. Det fælles

Læs mere

Nedenstående undersøgelse, der er mere aktuel end nogensinde, blev lavet for nogle år siden af den engelske forening Action for M.E. Den er nu udgivet som pjece og forholdene, som er beskrevet i pjecen,

Læs mere

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Preben Cramon, sundhedsfaglig chef Region Sjælland Annette Palle Andersen, programchef Broen til bedre sundhed Mulighederne En fælles udfordring! Socio-økonomisk

Læs mere

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Center for Rygkirurgi Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Vores patienter går efter eksperterne Kvalitet gennem specialisering Center for Rygkirurgi er det første

Læs mere

CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING

CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING 1 Codan Care VENTETID ER SPILDTID Med Codan Care Behandlingsforsikring kan du og dine medarbejdere komme hurtigt videre Codan Care Behandlingsforsikring er et godt valg

Læs mere