nogle fremtider at forholde sig til

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "nogle fremtider at forholde sig til"

Transkript

1 nogle fremtider at forholde sig til Af Henrik Bendix og Hans Peder Graversen Den traditionelle forståelse af sundhedsvæsenet er i opbrud. Det skyldes flere ting. De væsentligste er Kommunalreformens nye arbejdsdeling mellem kommuner og regioner, specialefordelingen på akutsygehusene, de nye sygehusbyggerier, det omfattende sæt service- og kvalitetsmål og ikke mindst en stram økonomi. Efter det korte ophold på universitetshospitalets ortopædkirurgiske afdeling kommer en tur omkring kommunens sundheds- og omsorgshotel, inden hun er helt klar til at komme hjem i egen og hjemmeplejens varetægt. åndedrætsbesvær tager til lørdag aften, efter at børnebørnene er taget hjem. I stedet for besøg af vagtlægen og senere indlæggelse på medicinsk afdeling, måler han selv sine værdier og kontakter afdelingen for at få vejledning og beroligelse. har drøftet sin journal med en privat sundhedsrådgiver samt været på nettet og har undersøgt mulighederne for avanceret behandling af hendes sjældne leverkræft. Hun har fundet en klinik i Frankfurt og er nu gået i gang med at få det arrangeret, så regionen betaler behandlingen. Alle eksempler, som ikke endnu er typiske for dansk sundhed; men de er hastigt på vej til at blive det. Den traditionelle forståelse af sundhedsvæsenet er i opbrud. Kommunalreformen i 2007 markerede en ny arbejdsdeling mellem kommuner og regioner og satte for første gang forebyggelse på dagsordenen principielt på lige fod med behandling. Sundhedsstyrelsen og regionerne har gennemført en specialefordeling på et reduceret antal akutsygehuse, som sikrer en højere og mere ensartet behandlingsstandard for alle landets borgere og ofte giver lidt større fysisk afstand til hospitalet. Kvalitetsfondsbyggerierne repræsenterer den største, samlede innovationsindsats i dansk sundhedsvæsens moderne historie. Ikke mindst fordi de indebærer kraftige omlægninger fra indlagt til ambulant behandling, fra ambulatoriebesøg til tele-konsultationer m.v.. Et omfattende sæt af service- og kvalitetsmål skærper gennemsigtighed og sammenligninger mellem sundhedsvæsenets aktører. Stram økonomi tvinger aktørerne 20 TFDS S U N D H E D S V Æ S E N E T L I G E N U

2 til at lade handling følge ord, så borgerne kommer mere i førersædet i håndteringen af deres egen sundhed (Bendix m.fl., 2012). Samfundsmæssige vilkår De fleste forudsigelser af udviklingen frem mod 2030 handler om lavvækst og om, at det danske samfund fortsat vil være stærkt påvirket af ændringer såvel i den globale økonomiske aktivitet som i de teknologiske, miljømæssige og energimæssige vilkår. Befolkningens aldring vil øge efterspørgslen efter sundhedsydelser. Hertil kommer befolkningens forventning om at alt, hvad der er teknisk muligt, skal være tilgængeligt for alle. Netop udvikling af sundhedsteknologierne har omkring årtusindeskiftet måske været den største driver af såvel omkostninger til sundhed som af forbedringer i befolkningens chancer for at komme sig efter sygdom (Bendix m.fl., 2012). De globale forhold er afgørende vilkår og samtidig inspiration for dansk sundhed. Vilkårene er ret universelle dvs. de går igen i en lang række lande, selvom sundhedssystemernes konkrete udformning varierer betydeligt (World Economic Forum, 2012). Kilde: World Economic Forum, 2012 I figuren ovenfor er de overordnede faktorer, som påvirker udbud og efterspørgsel efter sundhed i hele OECD-området, opsummeret. S U N D H E D S V Æ S E N E T L I G E N U TFDS

3 Der tegner sig for de kommende årtier et billede af, at sundhedsvæsenet skal præstere mere og bedre samtidig med, at ressourcerne for de fleste af samfundets borgere ikke vokser tilsvarende. Omvendt er der heller ikke alvorlige tegn på, at sundhed trænges i baggrunden af andre velfærdsområder. Tværtimod. Scenarier Resten af denne artikel har vi udformet som scenarier. Formålet er først og fremmest at starte en debat om de overordnede linjer i fremtidens sundhedsvæsen. Der er som nævnt igangsat en række reformer, hver for sig med gode hensigter. Hvis vi ikke snart drøfter sundhedssystemet mere overordnet dvs. sundhedsvæsenet, de andre aktører, aktiviteter og drivkræfter risikerer vi, at reformerne og deres effekter forsvinder i knopskydningens virvar. Rapporten fra World Economic Forum demonstrerer overbevisende, hvor ensartet udfordringerne i en række af de lande, vi traditionelt sammenligner os med, udvikler sig til trods for, at der er forholdsvis stor variation i måderne, sundhedsopgaverne løses på. Tankevækkende og samtidig en anledning til at tænke systemtræk og løsningsmåder fra hele verden ind til inspiration i en dansk sammenhæng. Når de samme opgaver kan løses så forskelligartet, kunne det godt være, at en anden kombination end den vante, ville kunne fungere i Danmark. Med afsæt i egne iagttagelser, rapporten fra WEF og litteraturen udfolder vi i det følgende disse scenarier. Det sker ved at»forlænge«og tydeliggøre nogle spæde tendenser, der allerede er i gang, og som kunne blive centrale i fremtidens danske sundhedsvæsen. Scenarierne er formuleret, som om de hver i sær allerede var en realitet. Formålet er i en kort og klar form at skitsere nogle udfordringer og nogle svar, der kan være med til at angive det rum, som debatten bør handle om. Vi opfordrer læserne til at hjælpe debatten videre med at komme med egne scenarier i de kommende numre af tidsskriftet. Ole valgte pillerne fra og tog selv affære Da Ole Jørgensen for tre år siden fyldte 60 år, havde han gennemgået en udredning på hospitalet på grund af ledsmerter, bevægelseshæmning og problemer med nedsat udholdenhed ved fysisk arbejde. Udredningen påviste slidgigt, hjerteproblemer, forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk og betydelig overvægt med BMI 35. Når Ole tænker tilbage til denne tid, sender han sundhedsvæsenet en venlig tanke. Ole har lært at leve med sine sygdomme og ved i dag, hvorfor livet med kronisk sygdom er et særligt liv. Lægerne kædede gigtproblemerne sammen med Oles overvægt og Ole blev bedt om at tage stilling til, om der skulle behandles med piller eller Ole selv ville tage affære. Ole ville prøve selv. Han fik kontakt med ernæringsteamet og blev sammen med sin hustru undervist i de relevante ting at basere kosten på, for at blive 22 TFDS S U N D H E D S V Æ S E N E T L I G E N U

4 i stand til at reducere vægten med 12 kilo. Ole fik en APP til sin ipad hvormed han havde regelmæssig kontakt til ernæringsteamet og kunne dokumentere og følge sit vægttab og den motion, Ole lagde ind i sit ugeprogram. Fra ernæringsteamet fik Ole opmuntring og støtte til at gennemføre sin beslutning om at tabe sig. Lægerne så en sammenhæng mellem Oles overvægt og forhøjet kolesterol og mellem forhøjet blodtryk og hjerteproblemerne. Her var også en stor del af forklaringen på, hvorfor Ole oplevede nedsat fysisk udholdenhed. Ole blev bedt om at tage stilling til, om der skulle behandles med piller eller Ole selv ville tage affære. Ole ville prøve selv. Han fik kontakt med hjerteteamet og blev sammen med sin hustru undervist i den relevante viden om hjerte, kredsløb og risikoprofiler med hensyn til udvikling af svær hjertesygdom. Ole tog denne viden til sig og fandt det let at beslutte sig for en kostændring, mindre salt, mere motion og en opfølgende kontrol af blodtryk og kolesterol. Ole ønskede selv at se sine værdier og der var heldigvis mulighed for at følge disse målinger ved hjælp af APPen på ipad. Ole fik det meget bedre i løbet af et halvt år ved denne omlægning. Gigtsmerterne var kun et problem ved lange dagsmarcher og fysikken var blevet meget bedre. Ole og hustruen var startet på byens danseskole for seniorer, og Ole var blevet en glad mand, som ofte foreslog aktiviteter med børnebørnene. På arbejdspladsen blev der lagt mærke til Ole, som så godt ud og ikke længere var grå og kedelig at arbejde sammen med. Historien om Ole er udtryk for, at patienter kan bestemme selv. Patienter kan tage vare på eget helbred og det er muligt at lykkes med at vende en udvikling. Havde Ole ikke besluttet sig for at prøve selv og var det ikke lykkedes for ham, havde Ole måske snart ligget på operationsbordet. Kunstig hofte og knæled, ballonudvidelse og stent i kranspulsåre. Måske afgang fra jobbet med en fyreseddel eller tidlig pensionering. Historien om Ole er også en fortælling om fremtidens sundhedsvæsen. Her findes et kompetenceteam, sammensat efter den kronisk syges behov for viden, IT understøttelse, beslutningsstøtte og opfølgning. Behandlingsmuligheder med medicin og kirurgi holdes i baggrunden, fordi den kronisk syge skal tage vare på sig selv i højere grad, end det tidligere er sket. Successen skal være patientens, ikke sundhedspersonalets. Empowerment af patienten og sundhedsprofessionel sparring gør den afgørende forskel. Med denne tendens er også fulgt en stadigt skærpet offentlig debat, om uligheden på sundhedsområdet vokser i takt med at det i stigende udstrækning forudsættes, at borgeren selv tager hånd om sit helbred. Tendensen er dog, at sundhedspersonalet primært trækker sig som beslutningstagere i takt med at de stærkeste borgere tager deres helbred i egen hånd. S U N D H E D S V Æ S E N E T L I G E N U TFDS

5 Borgerne kontrollerer og deler egne sundhedsdata Bred adgang til stor datakraft, meget udbredte digitale netværk og ikke mindst en praksis, der på alle livets områder omfatter registrering og analyse af mange data om borgerens liv og levned (sundhed, skat, privatøkonomi osv.), indebærer store muligheder og et stærkt pres for at nyttiggøre de mange informationer om den enkeltes sundhedstilstand. Ad flere omgange har borgerne fået pålagt at stille sine data til rådighed. Først i anonymiseret form til brug for nationale databaser. Siden som et element i at skabe et sømløst sundhedsvæsen, hvor informationerne umiddelbart kan udveksles mellem borgerne og de øvrige aktører i kommuner, almen praksis og på hospitalerne. Gennem standardiserede grænseflader og dataformater følger automatisk adgang til de øvrige aktørers registreringer, når borgeren møder op i familielægens konsultation. Det gælder registreringer hos kommunens hjemmepleje og fra tidligere hospitalsindlæggelser, uanset om det er sket i egen region eller andre steder i landet. Informationerne er endda tilgængelige fra visse andre lande såsom de skandinaviske og nogle EU-lande. Da der er så mange uensartede registreringer, bliver nytten af data umiddelbart stærkt svingende. Det har givet grobund for en hel branche af specialiserede firmaer, som leverer analytiske værktøjer til de sundhedsprofessionelles brug. Vi er langt videre end tidligere tiders simple registreringer i databaser og journaler. Nu er der beslutningsstøtte til rådighed for den speciallæge, som på hospitalet skal visitere patienten, således at relevante træk fra hele sygehistorien umiddelbart indgår i lægens visitering. Det samme gælder, når diagnosen skal stilles og medicin skal ordineres. Tilsvarende er ordinationerne straks tilgængelige for egen læge, hjemmepleje og apotek efter patientens eget valg. Når patienten er tilbage i eget hjem fortsætter kontakten med systemet, nogle gange gennem borgerens egne indberetninger, løbende telekonsultationer med specialister på hospitalet eller i fælles konferencer mellem borger, plejepersonale og specialister, uanset hvor de hver i sær er placeret fysisk. Det er imidlertid ikke blot i den sundhedsfaglige betjening af borgeren, at dennes data benyttes. Det gælder også i den løbende servicering i form af information og tilbud om forebyggelse, hvis borgeren har accepteret dette. Når borgeren skal have nye ydelser fra sundhedssystemet bruges hendes data også i planlægning af indsatsen, så hun får den ydelse, hun har krav på, når hun har krav på det, og ikke mindst sådan, at systemets knappe og kostbare ressourcer udnyttes optimalt. Hertil kommer, at borgeren individuelt kan acceptere, at en række andre aktører får adgang til hendes sundhedsinformationer. Det gælder hendes forsikringsselskab, som på det grundlag bedre kan skræddersy og omkostningsoptimere sine ydelser. Det gælder hendes fitnessklub, hvor hendes træningsprogram kan tilpasses hendes aktuelle sundhedstilstand. Klubben stiller en række 24 TFDS S U N D H E D S V Æ S E N E T L I G E N U

6 services til rådighed for hende, så hun kan registrere og få analyseret relevante oplysninger om supplerende motion og kostindtag. Noget hun i et vist omfang også kunne foretage i samarbejde med kommunens sundhedscenter omend dette slet ikke har den mængde opdaterede tilbud, som klubben tilbyder. Om forfatterne Henrik W. Bendix Laboratorieleder MidtLab, Region Midtjylland Rådgivningsfirmaer og mere frivilligt arbejde Endelig er der opstået en række rådgivningsfirmaer, som mod betaling og på baggrund af adgang til borgerens sundhedsdata vejleder borgerne om, hvilke ydelser de kan og skal efterspørge i sundhedssystemet. Et supplement til familielæge og hospital, om man vil. Denne udvikling har indflydelse på det øvrige samfund. Sundhedssektoren udvides i forhold til de traditionelle aktører med en del firmaer, som leverer støttesystemer, rådgivning og forebyggelse. Mange frivillige organisationer påtager sig delopgaver, som før blev løst af de traditionelle aktører eller ikke blev løst. Politisk drøftes løbende, hvad den offentlige del af Hans Peder Graversen Cheflæge, afdelingschef, Kvalitet og Data, Region Midtjylland. sundhedssystemet skal levere, når Borgerne bestemmer selv efterspørgselspresset på denne over deres sundhedspenge måde stiger. Retssystemet bærer Hvem skulle have troet, at et halvtotalitært samfund med en konfuci- præg af, at borgerne har en langt større bevidsthed om deres rettigheder. Der er brug for flere advokaling af det danske sundhedssystem? ansk kultur skulle inspirere til udvikter og der afholdes flere retssager Danmark har i en årrække eksporteret pleje- og omsorgskoncepter til om fordeling af ansvar og omkostninger, adgang til, brug og misbrug Østasien f.eks. Kina, Vietnam og af data osv. Singapore. Til gengæld har man fra S U N D H E D S V Æ S E N E T L I G E N U TFDS

7 Singapore importeret et nationalt forsikringssystem, som tillader hver enkelt borger at forvalte egne sundhedsmidler. For øvrigt en gammel politisk drøm fra 1980 erne, der dengang ikke kunne realiseres på grund af tidsånden og manglen på datakraft. I længden blev udfaldet af 2000-årenes politiske debat om, hvilke sundhedsydelser samfundet skulle stille til rådighed for borgeren, på hvilket serviceniveau og til hvilken pris, at beslutningerne blev overladt til den enkelte voksne borger. Grundtanken er, at de allerfleste borgere selv tager så mange andre vigtige beslutninger med vidtrækkende konsekvenser. Samfundet skal derfor sørge for, at borgerens beslutninger om forbrug af sundhedsydelser kan tages på et oplyst grundlag de vigtigste efter individuel, faglig rådgivning. Rådgiver kan være en praktiserende læge efter eget valg eller det behandlende hospital altid instanser som er godkendt til det af sundhedsmyndighederne. Priser på de enkelte ydelser, uanset hvor de bliver leveret, skal kalkuleres efter godkendte metoder og være offentligt tilgængelige og gennemskuelige. De skal fremlægges sammen med oplysninger om kompetencer og kvalitetsniveau hos alle leverandører, som borgeren kan bruge. Borgerens sundhedskonto består af årlige indskud af et rådighedsbeløb til sundhed. I systemets opstart kunne mer-udgifter i forhold til den enkeltes indestående på sin konto overføres til næste år, så ingen var afskåret fra helbredsbevarende behandling, der kostede mere, end borgeren havde sparet op. Nogle forvalter selv, andre benytter sundhedskassen Nogle borgere forvalter helt individuelt deres egen og med fuldmagt pårørendes sundhed. De fleste har dog meldt sig til nogle få, store sundhedskasser, der i lighed med amerikanske Kaiser Permanente og hollandske forbilleder, er totalleverandører af sundhed til borgerne. Borgeren har givet sundhedskassen fuldmagt til sin sundhedskonto mod at blive passet sundhedsmæs- 26 TFDS S U N D H E D S V Æ S E N E T L I G E N U

8 sigt fra vugge til grav. Sundhedskassen indkøber alle typer ydelser fra offentlige og private leverandører og stiller dem til rådighed for borgerne efter deres behov. Behovet vurderes af sundhedskassens lokale sundhedshus, som varetager roller, der tidligere blev varetaget af selvstændige praksislæger. Sundhedshuset står endvidere for en række andre forebyggende indsatser. Når man er tilmeldt en sundhedskasse»abonnerer«borgeren altså på dennes tilgang til sundhed. Man stiller automatisk sine sundhedsdata til sundhedskassens rådighed, således at kassen følger den enkeltes udvikling og tilbyder til tider forlanger at borgeren gennemgår forebyggende undersøgelser eller andre aktiviteter for at reducere svær sygdom. Sundhedskasserne er forpligtede til at optage alle borgere, der ønsker det. Dermed er der også taget hånd om de, der har svært ved at forvalte deres egen sundhed. Det lyder administrativt tungt. Faktisk er»administrationsprocenten«nogenlunde den samme som under det gamle system, ca. på niveau med den hollandske og midt mellem de tilsvarende omkostninger i Singapore og hos Kaiser Permanente. Det kan lade sig gøre, fordi systemerne er standardiserede, databehandling er blevet billigere, og endelig fordi borgerne i større udstrækning end tidligere administrerer egen sundhed. Nogle af de sparede omkostninger bliver til gengæld brugt til uafhængige kontrolinstanser, som sikrer, at alle aktører følger love og regler, leverer ordentlig kvalitet og forvalter de offentlige midler korrekt. Fra aktivitet til effekt Befolkningen er mere heterogen, end den var tidligere. Dels er der voksende afstand i økonomisk formåen og i uddannelsesniveau mellem de bedst stillede og de svageste. Dels er der flere forskellige grupperinger, som opfatter sundhed meget forskelligt på grund af etnisk og kulturel baggrund, på grund af religion og livsindstilling m.v. For at nå alle grupperinger inden for realistiske økonomiske rammer har sundhedsvæsenet ladet sig assimilere i resten af samfundet. Det er ikke længere et tydeligt og afgrænset system af institutioner, ydelser og fagfolk. I stedet har sundhedsvæsenet strakt sine aktiviteter ind i det øvrige samfund, etableret sig på andre platforme end lægepraksis og sygehus og har opblødt sine ydelser. De er mere forskelligartede og i langt større udstrækning leveret af borgerne selv. Fokus i den overordnede styring er flyttet fra aktivitet til effekt. Større forbrug men til lavere stykomkostninger Assimileringen har vendt op og ned på mange forhold, herunder også opfattelsen af, hvem der er stærk og svag i forhold til sundhedsvæsenet. De mange digitaliserede ydelser har medført en lettere og tættere kontakt til nogle grupper, som ellers traditionelt har været svære at nå unge udsatte, psykisk syge, beboere af tyndt befolkede områder osv. Omvendt er nogle af de grupper, som har vænnet sig til at blive ser- S U N D H E D S V Æ S E N E T L I G E N U TFDS

9 viceret med velfærdsydelser, mere overladte til eget initiativ. I erkendelse af forskellige behov, økonomi og antallet af læger til rådighed, er almen praksis ikke længere den eneste adgangsvej til mere specialiseret behandling. En del af adgangen sker i realiteten gennem hospitalernes akutfunktioner, som dermed er mere belastede i de områder, hvor der er færre praktiserende læger. En anden del af adgangen sker via internettet. Der er informationer og systemer til rådighed, så mange borgere kan visitere og delvist behandle sig selv. En stor række kronisk syge har fået værktøjer og kommunikationskanaler til det specialiserede sundhedsvæsen, så de kan hjælpe sig selv i mindre kritiske situationer. Flere behøver ikke hver gang komme til lægen eller til hospitalet, men kan få kontakten, hvor man står og går. Et større sundhedsforbrug men til lavere stykomkostninger. Flere lægelige generalister og meget mere sundhedsfremme Den stærkt accelererende faglige viden på sundhedsområdet har gjort det muligt at udvikle avancerede beslutningsstøttesystemer ikke bare til borgernes brug men også til sundhedspersonalets. Det betyder, at der er flere lægelige generalister i systemet end tidligere bl.a. i de stærkt voksende akutfunktioner. Den dybe specialisering er ikke længere den eneste betydende karrierevej for læger. Flere specialiserer sig i ledelse og i en bedre patientkontakt. Det betyder, at behandling bliver mere fokuseret, og at patienter i større udstrækning følger sundhedspersonalets anvisninger. De dybt specialiserede læger tager sig i højere udstrækning af de mest avancerede udredninger og behandlinger samt af at rådgive andre sundhedspersoner. Professionskulturen ændrer sig også. Den mindre specialiserede læge bliver ikke i samme grad afhængig af sin specialistkollega, men kan støtte sig på formaliserede systemer, intelligent udstyr og andre faggruppers viden. Som nævnt breder væsenet sine arme længere ud i samfundet for at nå flere og for at fremme forebyggelse. De etiske grænser flytter sig. Det er accepteret som nødvendigt, at sundhedsvæsenet optræder overalt på alle medieplatforme, i gadebilledet og til offentlige begivenheder. Formålet er at nå alle og at gøre det let for den enkelte at kende 28 TFDS S U N D H E D S V Æ S E N E T L I G E N U

10 egen sundhedstilstand: kolesteroltal, BMI, lungefunktionalitet, kondital, blodtryk osv. Sundhedsvæsenet bliver mere insisterende. Den øgede ulighed og forskellighed stiller samtidig større krav til de repræsentanter for det samfundsmæssige fællesskab, som møder den enkelte borger med sundhedsmæssige udfordringer. Det kan være myndigheder, uddannelsesinstitutioner, beskæftigelses- og socialforvaltninger og foreninger af forskellig art. Når der er kontakt, skal den bruges også til sundhedsfremme. Videre herfra Som antydet er der flere, ikke altid sammenhængende tendenser på spil, og nogle tendenser går igen i flere scenarier. Der er tegn på større frihed og ansvar til den enkelte, men også mulighed for et mere påtrængende og formynderisk sundhedssystem. Der er udsigt til meget mere automatiserede og standardiserede løsninger, fordi tidsånden accepterer det, og fordi teknologien gør det muligt. Men der åbner sig også muligheder for mere individuel og personlig kontakt mellem borgeren og den professionelle. Det énstrengede system med familielægen som samlende figur og adgangsvej til den specialiserede indsats blødes op til fordel for et mere sammensat udbud. Et udbud der til gengæld vil bestå af mere ensartede indsatser over for ensartede sygdomsbilleder af hensyn til en ensartet kvalitet, selvom leverings- og kontaktformerne kan variere. Litteratur De, der tidligere var svage brugere, bliver nogle gange styrket, og de traditionelt stærke overlades mere til egne kræfter. Vi har givet ikke fanget og udfoldet alle væsentlige tendenser og muligheder. Derfor opfordrer vi læserne til at bidrage med flere scenarier og tanker om, hvordan sundhedsvæsenet bedre kan møde fremtidens sundhedsmæssige udfordringer effektivt og fordomsfrit. Bendix, H.W. Digmann, A. Jørgensen, P. og Pedersen, K.M.: Hospitalsledelse organisatorisk fænomen og faglig disciplin, Gyldendal Public, 2012 Bendix, H.W. Kristensen, J.S. og Larsen, M.B.: Dansk sundhed i perspektiv af Singapore og Kaiser Permanente, Ugeskrift for Læger, november Europa-Kommissionen: Sundhedsvæsenets digitale fremtid: Patienterne i førersædet, Pressemeddelelse, Bruxelles, 2012 Fisker, J.: Fremtidens sundhedsvæsen, Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedsvæsenet-Nyt, 18. årgang nr. 2, maj 2010 Jensen, J.B.: Fremtidens kunder i sundhedsvæsenet, 4. april 2013 World Economic Forum: Health Care Industry 2013, Sustainable Health Systems Visions, Strategies, Critical Uncertaities and Scenarios, Geneve, 2013 S U N D H E D S V Æ S E N E T L I G E N U TFDS

Dansk Sundhedsvæsen. Tidsskrift for. 90. årgang Nr. 2 Marts 2014

Dansk Sundhedsvæsen. Tidsskrift for. 90. årgang Nr. 2 Marts 2014 Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen 90. årgang Nr. 2 Marts 2014 Unikt samarbejdsprojekt i Randersklyngen Danskerne og sundheden i 2030 Patient empowerment nyt mantra Danish Health Care Journal 90. årgang

Læs mere

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel

Læs mere

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er Oplæg til tema 1: Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er ikke penge til alt, hvad vi gerne vil have i sundhedsvæsenet. Men

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen

Et sammenhængende sundhedsvæsen Sundhedspolitisk direktør Erik Jylling. Et sammenhængende sundhedsvæsen Civilsamfund Sygehuse Arbejdsmarked Privatklinik Borger/ patient Kommuner Praksissektoren Sundhedshuse De store udfordringer på sundhedsområdet

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje

Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje Gør tanke til handling VIA University College Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje - hvordan uddanner vi til det? 1 Frem mod en justeret sygeplejerskeuddannelse. Udfordringer, muligheder

Læs mere

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker.

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker. Elektronisk journal Undervisningsbilag 3 til temaet: Loven, dine rettigheder og din e-journal Din helbreds-journal ligger på nettet Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

2.2 Samarbejde med patienter og pårørende om udviklingen af sundhedsvæsenet

2.2 Samarbejde med patienter og pårørende om udviklingen af sundhedsvæsenet Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Mail csu@regionh.dk Dato: 26. juni 2015 Høringsskema Almen Praksisplan 2015-2018 - besvaret af Organisation:

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder

Læs mere

sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende.

sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende. Sundhedsminister Astrid Krags tale på Lægemødet 2013 (Det talte ord gælder) [Indledning dialogen med borgeren] Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at indlede jeres 131. lægemøde. Jeg har set frem

Læs mere

DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER

DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER En styrket arkitektbranche Perspektiver i et strategisk samarbejde med Dansk Erhverv DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER FORSLAG TIL FÆLLES LØSNINGER PÅ 4 INDSATSOMRÅDER INDHOLD Indholdsfortegnelse

Læs mere

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Delegation i en kommunal kontekst KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Hvorfor er delegation relevant? Og hvad betyder det i en kommunal

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen

Sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 22. december 2014 Sundhedsaftale 2015-2018 mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen 1. Resume Region Midtjylland og de

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,

Læs mere

Forbrugsvariationsprojektet

Forbrugsvariationsprojektet Sundhedskoordinationsudvalget 13.6. 2016 Forbrugsvariationsprojektet Finn Breinholt Larsen Disposition Baggrunden for projektet Geografiske forskelle i borgernes sygehusforbrug i Region Midtjylland (1)

Læs mere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere 1. Baggrund Regeringen og Danske Regioner har siden 2011 i økonomiaftalerne aftalt, at der løbende skal

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

Kom godt i gang. Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud

Kom godt i gang. Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud Kom godt i gang Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud 2 Få fuldt udbytte af de elektroniske muligheder Mange kommuner er i gang med at indføre

Læs mere

Aktive borgere Fredensborg Kommune skaber rammer for at ældre selv får mulighed for :

Aktive borgere Fredensborg Kommune skaber rammer for at ældre selv får mulighed for : Seniorrådets forslag til ældrepolitik med indbyggede værdighedskriterier 7. Februar 2016 Indledning Fredensborg Kommune har revideret sin ældrepolitik i lyset af den lov om værdighed i ældreplejen, som

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

SKRIV TIL DINE POLITIKERE

SKRIV TIL DINE POLITIKERE SKRIV TIL DINE POLITIKERE FORSLAG TIL SUNDHEDSPLAN FOR FREDERIKSBORG AMT 2001-2004 DET SAMARBEJDENDE SUNDHEDSVÆSEN Ønsker du at diskutere forslaget til amtets nye sundhedsplan med amtsborgmesteren og medlemmerne

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København

Læs mere

Vision. Sundhedsdataprogrammet. 8. september 2015 (revideret)

Vision. Sundhedsdataprogrammet. 8. september 2015 (revideret) Vision 8. september 2015 (revideret) Indhold 1. VISION... 3 2. VISIONENS KONTEKST... 3 INDLEDNING... 3 SAMMENHÆNG TIL POLITISKE RAMMER... 3 PROGRAMMETS BAGGRUND, UDFORDRINGER OG BARRIERER... 4 SAMMENHÆNG

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed

Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed Forord Sundhedsdatastyrelsen blev dannet i 2015 for at fastholde og udvikle den styrkeposition, Danmark har på digitalisering og nationale data på sundhedsområdet.

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

KONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

KONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK KONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK DEN FAGLIGE VINKEL PÅ POTENTIALET I SUNDHEDS- OG VELFÆRDSTEKNOLOGI Patientforløb

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.

Læs mere

Fremtidens patienter, hospitaler og sundhedsvæsen. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Fremtidens patienter, hospitaler og sundhedsvæsen. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Fremtidens patienter, hospitaler og sundhedsvæsen Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Livets nye faser 1960 0 20 40 60 2000 Barndom Teenager Forældre Alderdom 2030 Unge De frie 1 Seniorer De frie 2

Læs mere

Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger.

Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger. N O T A T 10-05-2013 Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger. Regionernes Lønnings- og Takstnævn har den 3. maj 2013 opsagt aftalen med

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Rettigheder, ansvar og forpligtigelser ved brug af Fælles Medicinkort (FMK) og udfordringer i praksis. Henrik L Hansen

Rettigheder, ansvar og forpligtigelser ved brug af Fælles Medicinkort (FMK) og udfordringer i praksis. Henrik L Hansen Rettigheder, ansvar og forpligtigelser ved brug af Fælles Medicinkort (FMK) og udfordringer i praksis Henrik L Hansen Det Fælles Medicinkort Nye muligheder og nye udfordringer FMK består af en central

Læs mere

Ulighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen

Ulighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen Ulighed i medicin Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen Apotekerne møder hver dag de udsatte borgere, som på grund af deres større medicinforbrug hører til dem, der bruger

Læs mere

Sundhedscenter Vollsmose

Sundhedscenter Vollsmose Sundhedscenter Vollsmose Implementering af interventioner for en socialt udsat gruppe Ane Møller Bering 24. maj 2011 1 Sundhedscenter Vollsmose Etableret i 2006 enhed i Bolbro i 2008-2011 Målgruppen er

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

Den Nordjyske Kronikermodel. Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi

Den Nordjyske Kronikermodel. Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi Den Nordjyske Kronikermodel Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi 1 Indhold Udfordringen Den Nordjyske Kronikermodel Formål vision Understøttelse af sundhedsteknologi en ønskedrøm!?!

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Almen praksis rolle i et sammenhængende

Almen praksis rolle i et sammenhængende Almen praksis rolle i et sammenhængende sundheds d væsen? Frede Olesen alm. prakt. læge, forskningsleder, professor Forskningsoverlæge, assisterende forskningsleder Plan Første del: Hvad er sammenhæng?

Læs mere

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen Det nære sundhedsvæsen v/beskæftigelses-, social- og sundhedsdirektør Jesper Hosbond Jensen Økonomiaftalen for 2013 KL s udspil og anbefalinger Processen Uddrag af den politiske sundhedsaftale i Nordjylland

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale

Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale Virksomhed Lidt om mig Vicedirektør Den Præhospitale Virksomhed,

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer.

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer. 1. Den mentale trivsel styrkes Den mentale trivsel styrkes SUNDHEDSSTRATEGI At være i mental trivsel betyder, at den enkelte borger barn som voksen - kan udfolde sine evner, håndtere dagligdagens udfordringer

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

POPULATION HEALTH MANAGEMENT

POPULATION HEALTH MANAGEMENT POPULATION HEALTH MANAGEMENT DELING AF PATIENTDATA KMD Analyse Briefing August 2017 ANALYSE: LÆGER MANGLER DATA OM DERES PATIENTER (s.2) ANALYSE: LÆGER OG BORGERE KLAR TIL AT DELE SUNDHEDSDATA (s.4) FIGURER

Læs mere

Indledning. Ældrepolitikken retter sig både

Indledning. Ældrepolitikken retter sig både Ældrepolitik 2 blank Indhold: Indledning...4 Vision Omsorgskommunen Ringsted...6 Dialogmodellen...7 Tryghed og kvalitet...8 Pejlemærkerne Deltagelse, fællesskab og ansvar...9 Forskellige behov...10 Faglighed

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Forebyggelsespakke Overvægt

Forebyggelsespakke Overvægt Forebyggelsespakke Overvægt Oplæg for Sund By Netværket 12. september 2013 Sundhedsstyrelsen Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Tatjana Hejgaard thv@sst.dk Baggrund hvorfor skal overvægt forebygges?

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed 0808_AMADEUS_brochure1.indd 1 9/16/08 10:55:13 AM Amadeus Speciallægecenter Amadeus er et speciallægecenter, som hjælper dig eller

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse

Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse Tirsdag den 18. november 2008 Kirsten Vinther-Jensen Kontorchef Sundhedsfremme og Forebyggelse, Århus sikre lighed i sundhed føje

Læs mere

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet. Nye samarbejds- og organisationsformer 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Papiret beskriver, hvordan regionerne vil arbejde med nye samarbejds- og organisationsformer, herunder det fremadrettede

Læs mere

Kvalitetsstandard Sygepleje. Skanderborg Kommune. Godkendt i Skanderborg Kommunes Byråd dd.mm.åååå

Kvalitetsstandard Sygepleje. Skanderborg Kommune. Godkendt i Skanderborg Kommunes Byråd dd.mm.åååå Kvalitetsstandard Sygepleje Skanderborg Kommune Godkendt i Skanderborg Kommunes Byråd dd.mm.åååå Indhold Forord... 3 Kvalitetsstandard - sygepleje... 4 2 Forord Denne kvalitetsstandard skal give borgerne

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen)

Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen) Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 13. Maj 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Sundhedsaftaler Sundhedsloven 205 Alle kommuner og regioner skal indgå

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

ADGANG TIL KVALITETSDATABASER OG BIG DATA I SUNDHEDSVÆSENET MAJ 2015 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK

ADGANG TIL KVALITETSDATABASER OG BIG DATA I SUNDHEDSVÆSENET MAJ 2015 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK ADGANG TIL KVALITETSDATABASER OG BIG DATA I SUNDHEDSVÆSENET MAJ 2015 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK DISPOSITION 1. Nationalt kvalitetsprogram for sundhedsområdet 2. Kvalitetsdata 3. Big data i praksis DISPOSITION

Læs mere

Notat. 10 dages forespørgsel fra Gert Bjerregaard, Venstre. Til Kopi til Aarhus Kommune. Socialforvaltningen. Den 14. oktober 2013

Notat. 10 dages forespørgsel fra Gert Bjerregaard, Venstre. Til Kopi til Aarhus Kommune. Socialforvaltningen. Den 14. oktober 2013 Notat Emne fra Gert Bjerregaard, Venstre Til Kopi til Aarhus Kommune Den 14. oktober 2013 har modtaget nedenstående spørgsmål fra Gert Bjerregaard, Venstre. Gert Bjerregaard efterspørger samtidig forvaltningens

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget, Sundhedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 8. januar 2009 Grønbog om sundhedspersonalet i

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Spiseforstyrrelser voksne (DF50.0, DF50.1, DF50.2, DF50.3, DF509) Samlet tidsforbrug: 30 timer Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013

Læs mere

Sundheds it under sundhedsaftalen

Sundheds it under sundhedsaftalen Sundheds it under sundhedsaftalen Et sammenhængende og borger nært sundhedsvæsen forudsætter hurtig præcis kommunikation mellem de forskellige aktører. Målsætningen i sundhedsaftalen for 2008 2010 (Gl.

Læs mere

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave)

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Center Sundhed 27.02.14 Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Baggrund Ifølge lov nr. 904 af 4. juli 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,

Læs mere

1 Indledning. 2 Shared care

1 Indledning. 2 Shared care 1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008

Læs mere

Findes der social ulighed i rehabilitering?

Findes der social ulighed i rehabilitering? Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016, 120916 Findes der social ulighed i rehabilitering? Henrik Bøggild Lektor, speciallæge i samfundsmedicin Faggruppen for Folkesundhed og Epidemiologi Institut for

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens

Læs mere

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi?

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? 13-12-2012 Sag nr. 12/641 Dokumentnr. 51443/12 Den 20. november 2012 holdt Danske Regioner seminaret, Er fremtidens kirurgi dagkirurgi? Det var

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

R A P P O R T. Marker denne tekst og indsæt billede her. Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg

R A P P O R T. Marker denne tekst og indsæt billede her. Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg R A P P O R T Marker denne tekst og indsæt billede her Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg Sundhedscenter Vest januar 2014 h j e m m e b e s ø g S i d e 2 I N D H O L D S F O R T

Læs mere

2) I givet fald ønskes det oplyst hvordan det tænkes organiseret.

2) I givet fald ønskes det oplyst hvordan det tænkes organiseret. Birthe Skaarup, MB 23. august 2012 Sagsnr. 2012-118064 Dokumentnr. 2012-636587 Kære Birthe Skaarup Tak for din henvendelse af 14. august 2012, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: 1) Er

Læs mere

Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017)

Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017) Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017) 1. Baggrund Infektionssygdomme

Læs mere

Genoptræning Genoptræning efter sygehusbehandling ifølge sundhedsloven

Genoptræning Genoptræning efter sygehusbehandling ifølge sundhedsloven Området omfatter Kommunal af sundhedsvæsenet Sundhedsfremme og forebyggelse Tidlig opsporing Etablering af sundhedsfremmende og forebyggende tiltag Patientuddannelse, herunder generelle og på tværs af

Læs mere