Brandteknisk dokumentation

Transkript

1 Brandteknisk dokumentation En rapport om Rønde Idrætscenter Christian lund øster semester speciale, omhandlende et tilbygningsprojekt på Rønde Idrætscenter.

2 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TITELBLAD RAPPORT TITEL: Brandteknisk dokumentation Rønde Idrætscenter VEJLEDER: Torben Clausen FORFATTER: Christian Lund Øster DATO/UNDERSKRIFT: STUDIENUMMER: OPLAG: 1 SIDETAL (à 2400 anslag): anslag / 29 sider. GENEREL INFORMATION: All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Denne rapport er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives! Side 1 af semester speciale Christian Lund Øster VIA University College

3 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE Indledning Som led i min uddannelse skal jeg skrive et speciale på 7. semester. Dette speciale jeg har valgt at beskæftige mig med er brandteknisk dokumentation. Projektet jeg tager udgangspunkt i, er et projekt jeg har arbejdet med i min praktik periode hos Arkitektfirmaet A/S Hune & Elkjær. Projektet ligger i Rønde på Djursland. Jeg har været til forhåndsmøde med Syddjurs Brand myndighed ang. bygningen på et tidligt stade, for at kunne imødekomme så mange problematikker som muligt. Jeg har også været i dialog med bygherre om diverse ønsker ift. bygningens indretning. Projektet er netop blevet afleveret som projektforslag til endelig accept af bygherre, inden der skal udføres myndighedssæt på det. Jeg har været så heldig at være med fra skitse forslag og frem. Derfor har jeg både kigget på de statiske, energimæssige og brandmæssige tiltag tidligere. Bygningen er placeret på Skrejrupvej 9 i Rønde. Der er i forvejen bebyggelse på grunden. Projektet er en tilbygning til den eksisterende bygning. Arkitektonisk indsigt af bygningen Projektet er en viderebearbejdning af en forestående Rønde Idræts Center Masterplan, der omfatter en udvidelse af Rønde Idrætscenter og Viden Djurs faciliteter i tilknytning til centret. Herved udbygges centrets status som kulturelt og undervisnings knudepunkt. Der etableres gennem udvidelse og ombygning en ny sportshal, motorik/springhal, udvidet foyer samt HTX linje, supplerende de nuværende HHX faciliteter. De nye HTX faciliteter kobler sig logistisk på HHX bygningen ved en forbindelsesgang hertil, og rumligt til idrætscentret ved dobbelthøje arealer og en bearbejdet visuel kontakt. Det nuværende idrætscenter udvides mod nord (mod skolen) samt mod øst (Mod Rønde by). Arkitektonisk arbejdes der med kubiske former, som relaterer sig til de seneste udvidelser af idrætscentret. Mod syd skabes der udvidede parkeringsfaciliteter langs med Århusvejen. Den nuværende placering af hovedindgangen bevares, men udbygges. De nye bygninger designes så de form- og materialemæssigt er i samspil med de nyere udvidelser af idrætscentret. Gennemgående materiale eksteriørs er sort tegl. Vinduer og blænd partier er træ/alu partier som HHX udvidelsen. Mod syd (mod århusvejen) indarbejdes solceller som en integreret del af bygningens design. Side 2 af semester speciale Christian Lund Øster VIA University College

4 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE Den brandtekniske dokumentation resulterer i en skriftlig rapport, med tegningsmateriale: TA.01 Brandsektioner TA.02 Brandsnit ny sportshal TA.03 Brandplanstuen TA.04 Brandplan 1. sal TA.05 Indsatsplan Problemformulering Dette projekt er et godt udgangspunkt for at få de mindre byer moderniseret, idet byerne hurtigt udvider sig. Mange mennesker vil væk fra byerne og have nogle større grunde og huse. Det er udfordrende at få bygningen slået igennem og lave en sikker bygning, der samtidig har et attraktiv, åbent miljø. Brandregler er særligt hårde mod større bygninger, der kræver store rum, som samtidig vil have stor visuel kontakt til andre rum med aktiviteter. Derfor er denne bygning et godt eksempel på et, ved første øjekast, kompliceret byggeri, grundet den store byggemasse, og sammenbygning af forskellige funktioner af bygningen, som både undervisning, omklædning og idrætslokaler. Følgende rapport vil behandle følgende problemstilling: - Brandteknisk byggesagsbehandlings af Rønde Idrætscenter Side 3 af semester speciale Christian Lund Øster VIA University College

5 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE Abstract This thesis is a documentation of fire technology on the basis of the book Brandsikring af byggeri 2012 (Fire safety in construction 2012). And Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 (collection of examples of firesafety in constructions 2012). The building I m writing the fire documentation on is an extension of an existing building in Rønde. The building contains a sports Centre and a technical gymnasium. That leads out two different usage categories. The building has 10 fire sections. The drawing material made in this project is made by myself in 6 th semester, when I was In placement at The architectural firm, Hune & Elkjær A/S. Because of that, I have the basis knowledge from both the architect and the building owner. Therefore the building did not go through any major changes during the making of this thesis. The fire documentation describes the active and passive measures such as building components fire class, doors descriptions, fire- and smoke ventilation, etc. Side 4 af semester speciale Christian Lund Øster VIA University College

6 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Arkitektonisk indsigt af bygningen... 2 Problemformulering... 3 Abstract... 4 Valg af teoretisk grundlag og kilder... 8 Valg af metode og empiri... 8 Rapportens Struktur... 8 Formål... 8 Afgrænsning... 8 Bygningsafsnittets anvendelse... 9 Placering af bygningen på grunden Brandsektioner Brandsektion Brandsektion Brandsektion Brandsektion Brandsektion Brandsektion Brandsektion Brandsektion Brandsektion Brandsektion Del konklusion Brandvægge Del konklusion Vinkelsmitte Del konklusion Flugtvejsforhold Placering af flugtveje Del konklusion Udformning af flugtvejsgange Side 5 af semester speciale Christian Lund Øster VIA University College

7 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE Del konklusion Udformning af flugtvejstrapper Del konklusion Gangafstande Del konklusion Dørbredder Åbningsretning for døre og lignende Del konklusion Redningsåbninger Del konklusion Passive brandsikringstiltag Udvendige overflader og tagdækning Inddeling i brandmæssige enheder samt brandadskillende bygningsdele Del konklusion Indvendige overflader på væg, loft og gulv Del konklusion Gennembrydninger i brandadskillende bygningsdele Branddøre i brandsektionsvægge Branddøre i brandcellevægge Gennembrydninger for installationer Bærende bygningsdele Del konklusion Altaner og altangange Trapper Skilte og markering Aktive brandsikringstiltag Automatisk sprinkleranlæg Del konklusion Varslingsanlæg Del konklusion Brandventilation og røgudluftning Del konklusion Side 6 af semester speciale Christian Lund Øster VIA University College

8 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE Automatisk branddørlukningsanlæg Del konklusion Flugtvejs- og panikbelysning Del konklusion Slangevinder og andet slukningsmateriel Del konklusion Redningsberedskabets indsatsmuligheder Adgang for redningsberedskabet Del konklusion Mulighed for røgudluftning Trapperum Del konklusion Centraludstyr, betjeningspaneler og sprinklercentral Del konklusion Konklusion Kildeliste Bilag Side 7 af semester speciale Christian Lund Øster VIA University College

9 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE Valg af teoretisk grundlag og kilder Rapportens kilder er som udgangspunkt følgende: - Brandsikring af byggeri 3. udgave fra april Udgivet af DBI Dansk brand- og sikringsteknisk institut. - Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012, udgivet af Energistyrelsen. - Bygningsreglementet 2010 af 01/ , udgivet at Statens byggeforskningsinstitut i samarbejde med Energistyrelsen. Bøgerne er at betragte som lovstof. Eksempelsamlingen bruges normalt som anvisninger for projekterende til nemmere bearbejdning for myndighederne, når projektet kan myndighedsgodkendes. Denne rapport er ikke gældende som myndighedsgodkendt rapport, da der er problemstillinger i rapporten der kræver en kyndig brandinspektør til godkendelse af løsningsforslagene på disse problemstillinger. Valg af metode og empiri Som tidligere nævnt vil jeg tage udgangspunkt i Rønde Idrætscenter. Jeg vil analysere og brandbehandle bygningen, til udarbejdelse af denne brandtekniske dokumentation. Det vises på tegningsmaterialet: TA.01 Brandsektioner TA.02 Brandsnit ny sportshal TA.03 Brandplanstuen TA.04 Brandplan 1. sal TA.05 Indsatsplan Rapportens Struktur Denne rapport udarbejdes ved hjælp af Rapport guide for bygningskonstruktøruddannelsen. Udarbejdet af Anne-Grete Olesen, juni Denne guide vil blive brugt fra rapport start til Hovedafsnit. Derefter vil jeg tage udgangspunkt i opbygning ved hjælp af Eksempelsamling om brandsikring af byggeri og Brandsikring af byggeri. Der vil, i hovedafsnittet være delkonklusioner, hvor de findes passende i afsnittet. Som afslutning vil der være en konklusion, samt kildeliste og bilag. Formål Formålet med brandteknisk dokumentation er at redegøre for bygningens sikkerhed i forhold til brand. Denne rapport skal redegøre for opdelinger ift. brandsektioner, brandceller, installationer mv. Det er også for at redegøre for bygningens brugeres sikkerhed. Afgrænsning Denne rapport udelader afsnittet Drift og vedligehold Dette punkt kræver en viden der er mere specifik end den jeg har, den daglige leder i Rønde Idrætscenter skal med ind over dette punkt, og da dette er en skolerapport, hvor alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives. Side 8 af semester speciale Christian Lund Øster VIA University College

10 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE Bygningsafsnittets anvendelse Eksisterende bygning består af 2 sportshaller, en kantine, en multihal og en 3 etagers HHX. Bygningen bliver udvidet ved kantinen. I den ene hal (Motorik/springhallen) bliver en klatrevæg monteret, med åbning til undervisningslokalerne på første sal. Dette vil give denne sektion en anvendelseskategori 3 pga. hallens brug (personer der ikke nødvendigvis kender bygningens indretning). Bygningen består af 10 brandsektioner med 2 forskellige anvendelseskategorier; Anvendelseskategori 2 for undervisningsdelen, hvor brugerne af bygningens lokaler, ikke nødvendigvis har kendskab til bygningens udformning og derved flugtveje. Den anden anvendelseskategori er anvendelseskategori 3 for kantiner og forsamlingslokaler, hvor man arbejder ud fra den teori at personer, der bruger bygningens lokaler, ikke har kendskab til bygningens indretning og derfor heller ikke har kendskab bygningens flugtveje. Bygningen er delvist i 2 etager, hvor der er åbning op fra stueetagen, til 1. sal. I skoledelen, er personbelastningen max 30 personer pr. undervisningslokale. I sportsdelen kan det variere med brugere. Dagligt brug af hallerne er HTX og HHX. 2 af klasselokalerne ligger i samme brandsektion som cafeteriaet. Dette vil angive disse klasselokaler som anvendelseskategori 2 og er derved opdelt i deres egne brandmæssige enheder, i dette tilfælde en brandcelle. Denne brandmæssige enhed kunne også være opdelt med en sektionsadskillelse, hvilket dog ville stille større krav til sektionsvæggen samt eventuelle vinduer og døre i denne væg. Dette er beskrevet i Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri 2012 kap. 1.5 Fordi de andre klasse lokaler, og nogle af kontorerne ligger i samme sektion som omklædningsrum, og en sportshal, vil der ligeledes være både anvendelseskategori 2 og anvendelseskategori 3, opdelt med brandcellevægge. Bygningen bliver bygget på traditionel vis, med standard byggematerialer som beton og tegl. Højeste punkt er 11 meter over terræn. Dette er taget af den ny sportshal. Side 9 af semester speciale Christian Lund Øster VIA University College

11 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE Placering af bygningen på grunden Byggeriet er en tilbygning til en eksisterende bygning. Ovenstående er billede af den eksisterende bygning, taget fra google maps. Nuværende bebygget areal er 4129m². Bygningen er opført i 1973, og er derefter fået en tilbygning (ny HHX bygning) i 2005 jf. BBR meddelelsen. Oplysningerne om grunden er fundet på Det røde felt indikerer tilbygningen. Tilbygningens areal er 2266m². Side 10 af semester speciale Christian Lund Øster VIA University College

12 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE Matrikelkortet angiver matrikel 11ø der er Rønde IC. Nordfacaden bliver bygget tættere på skel end 2.5 meter. Dette bliver der søgt dispensation om i ansøgningen om byggetilladelsen. Nord for bygningen er der et stort græsareal der bliver brugt til skolens udendørs aktiviteter. Dette græsareal bliver også brugt til udendørs aktiviteter af børnehaven der findes i bygningen overfor Rønde Idrætscenter. Bygningen er fritstående, med mulighed for at komme rundt om bygningen med redningskøretøjer. Dog kræves det en opbygning af befæstet kørevej for køretøjerne. Kørevejen skal være i stand til at kunne bære et akseltryk på minimum 10 ton. Jf. Brand og Redning djurslands udrykningskøretøjer. Beskrivelse findes under afsnittet Redningsberedskabets indsatsmuligheder. Side 11 af semester speciale Christian Lund Øster VIA University College

13 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE Brandsektioner Bygningen er, som tidligere nævnt delt op i 10 Brandsektioner. Eksisterende brandsektioner er hentet fra da Rønde Idrætscenter fik ny tilbygning tilbage i 2005 jf. BBR meddelelsen. Brandsektion 1 343m². Denne brandsektion er eksisterende og vil ikke blive berørt under tilbygningen. Denne sektion vil derfor ikke benævnes mere i denne rapport. Brandsektionen er HHX afdelingens stueetage. Lignende etager (1.sal og 2. sal) er ikke relevant i forhold til den nye udvidelse på øst- og nordsiden af bygningen. Dette har kun relevans for belastningen i hhv. Cafeteriaet, foyeren og sportshallerne. Brandsektion 1 har en flugtvejsdør der leder personer direkte til terræn i det fri, og 4 flugtvejsdøre der leder personer til det fri via en anden brandsektion. Disse flugtvejsdøre er af hinanden uafhængige. Denne brandsektions personbelastning er på max: 500 personer grundet størrelsen og antallet af flugtvejsdøre. Der tages udgangspunkt i reglen om 0,01m fribredde pr. person i døre dog minimum fribredde på 0,77m pr. døråbning. Denne illustration er et udsnit af tegningen TA.01 Brandsektioner og viser brandsektion 1. Brandsektion 2 131m². Denne brandsektion er eksisterende og vil ikke blive berørt under tilbygningen. Denne sektion vil derfor ikke benævnes mere i denne rapport. Denne sektion er ikke opholdsrum. Dette er cirkulationsrum og fordelingsgang i stueetagen. Denne sektion har en flugtvejsdør der leder personer direkte til niveau i det fri. 5 flugtvejsdøre i denne sektion der leder personer til niveau i det fri via en anden brandsektion. Disse flugtvejsdøre er uafhængige af hinanden. Denne brandsektions personbelastning er på max: 500 personer grundet størrelsen og antallet af flugtvejsdøre. Der tages udgangspunkt i reglen om 0,01m fribredde pr. person i døre dog minimum fribredde på 0,77m pr. døråbning. Denne illustration er et udsnit af tegningen TA.01 Brandsektioner og viser brandsektion 2. Side 12 af semester speciale Christian Lund Øster VIA University College

14 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE Brandsektion m². Denne brandsektion vil blive udvidet med ca. 562m², hvoraf 216 af disse m² vil være et indskudt dæk i 1. sals. Plan. I denne brandsektion er der en brandcelle der fungerer som en multisal. Samt omklædningsrum, mødelokale og cafeteria og køkken. Køkkenet er ikke blevet opført endnu. Byggestart på køkkenet er 1. april. Denne sektion har 7 flugtvejsdøre der leder personer direkte til terræn i det fri, og 10 flugtvejsdøre der leder personer til niveau i det fri via en anden brandsektion. Nævnte flugtvejsdøre er af hinanden uafhængige. Denne brandsektions maksimale personbelastning i café/foyer område er max: 1363 personer. I multihallen er den maksimale personbelastning: 1856 personer grundet cellens areal. Der er beregnet 4 personer pr. m². Antallet af personer er fundet ud fra tabel 2.2 i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 s. 32. Denne tabel er også anvist på s. 24 i denne rapport. Disse illustrationer er et udsnit af tegningen TA.01 Brandsektioner og viser brandsektion 3 stueetagen og 1. sal. Side 13 af semester speciale Christian Lund Øster VIA University College

15 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE Brandsektion m². Denne brandsektion er den eksisterende sportshal med tilhørende omklædningsrum og et teknikrum. Den eneste berøring denne sektion vil have, er at der bliver tilføjet flugtvejsdøre; en ny til den ny motorik/springhal på nordsiden der leder personer til terræn i det fri via sektion 5, og 3 nye på østsiden til den ny sportshal der leder personer til terræn i det fri via sektion 7. Denne brandsektion har 2 eksisterende flugtvejsdøre der leder personer direkte til terræn i det fri. Disse 2 flugtvejsdøre er uafhængige af hinanden. Personbelastningen for halafsnittet i denne sektion er: 4500 personer bestemt ud fra arealet. Personbelastningen er udregnet ud fra 4 personer pr. m². Antallet af personer er fundet ud fra tabel 2.2 i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 s. 32. Denne tabel er også anvist på s. 24 i denne rapport. Denne illustration er et udsnit af tegningen TA.01 Brandsektioner og viser brandsektion 4. Side 14 af semester speciale Christian Lund Øster VIA University College

16 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE Brandsektion 5 896m². Denne brandsektion vil blive udvidet fra den eksisterende sektion. Sektionen indeholder en sportshal, 4 omklædningsrum (2 af dem er eksisterende) og tre kontorer i stueetagen. Denne sektion har et indskudt dæk i første salsplan, der indeholder 2 eksisterende omklædningsrum, et kontor, printerrum og depot, et teknikrum samt et klasselokale. Denne sektion har en flugtvejsdør der leder personer direkte til terræn i det fri via en trappeopgang og 9 flugtvejsdøre der leder personer til terræn i det fri via en anden brandsektion. Maksimal personbelastning i denne sektion er 2100 personer i motorikdelen, beregnet ud fra 4 personer pr. m² og bestemt ud fra brandsektionens areal, hvor omklædningsrum og kontor er fratrukken. Belastningen for resten af brandsektionen bliver beregnet ud fra 1 person pr. m². Den maksimale belastning er derfor 364 personer. Antallet af personer er fundet ud fra tabel 2.2 i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 s. 32. Denne tabel er også anvist på s. 24 i denne rapport. Stuen 1. sal Disse illustrationer er et udsnit af tegningen TA.01 Brandsektioner og viser brandsektion 5. Side 15 af semester speciale Christian Lund Øster VIA University College

17 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE Brandsektion 6 112m². Denne brandsektion er eksisterende og vil ikke blive berørt under tilbygningen. Denne sektion vil derfor ikke benævnes mere i denne rapport. Denne sektion er det nuværende lærerværelse. Denne sektion har 1 flugtvejsdør der leder personer direkte til terræn i det fri. Der er også en flugtvejsdør der leder personer til terræn i det fri via brandsektion 4. Disse flugtvejsdøre er af hinanden uafhængige. Personbelastningen i denne brandsektion er max: 112 personer baseret på arealet og baseret på beregning med 1 person pr. m². Antallet af personer er fundet ud fra tabel 2.2 i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 s. 32. Denne tabel er også anvist på s. 24 i denne rapport. Denne illustration er et udsnit af tegningen TA.01 Brandsektioner og viser brandsektion 6. Brandsektion m². Denne brandsektion er ny. Den består af en sportshal i et plan. Denne sportshal er indrettet med siddetribuner på den østlige væg. Tribunerne danner 3 sidderækker. Der er opholdsareal ved væggen til sektion 4. Der er 4 flugtvejsdøre der leder personer direkte til niveau i det fri, der er af hinanden uafhængige. Der er 7 flugtvejsdøre der leder personer til det fri via en anden brandsektion der er af hinanden uafhængige. Denne brandsektions maksimale personbelastning er 3600 personer, baseret på størrelsen og antallet af flugtvejsdørene. Der tages udgangspunkt i reglen om 0,01m fribredde pr. person i døre dog minimum fribredde på 0,77m pr. døråbning. Denne illustration er et udsnit af tegningen TA.01 Brandsektioner og viser brandsektion 7. Side 16 af semester speciale Christian Lund Øster VIA University College

18 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE Brandsektion 8 198m². Denne brandsektion er ny. Den består af et depot der er opdelt i 2 celler. Begge celler har flugtvejsdør der leder personer til det fri via brandsektion 7. Da det er anvendelseskategori 3, er det påkrævet at have 2 flugtvejsdøre der er af hinanden uafhængige, er brandcellevæggen udstyret med en flugtvejsdør. Den maksimale personbelastning på dette rum er 112 personer beregnet på rummenes areal. Antallet af personer er fundet ud fra tabel 2.2 i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 s. 32. Denne tabel er også anvist på s. 24 i denne rapport. Denne illustration er et udsnit af tegningen TA.01 Brandsektioner og viser brandsektion 8. Brandsektion 9 456m². Sektionen er i 2 etager. Denne sektion består af et fleksibelt rum, lobby område samt en toiletkerne i stueetagen. På 1. sal. Består denne sektion af en toiletkerne, et klasselokale samt lobby/opholdsområde og adgang til altan område. Denne sektion har en flugtvejsdør der leder personer direkte til terræn i det fri, samt en flugtvejsdør der leder personer til terræn i det fri via en opgang. Ligeledes er der en flugtvejsdør på første sal der leder personer til terræn i det fri via samme opgang. Udover disse flugtvejsdøre er der 5 flugtvejsdøre der er af hinanden uafhængige flugtvejsdøre der leder personer til det fri via hhv. sektion 7 og sektion 5. Personbelastningen i denne brandsektion opdeles i 2; 1. sal. Har en maksimal personbelastning på 200 personer, da flugtvejstrappen er bygget til at tage 100 personer under evakuering. (0,001 meter pr. person). Og denne trappe skal kunne tage halvdelen af personbelastningen da der er en uafhængig flugtvej til det fri via en anden brandsektion. Personbelastningen i stueetagen er maksimalt 733 personer grundet arealet, hvoraf 170m² er beregnet med 4 personer pr. m². og 53m² er beregnet med 1 person pr. m². Antallet af personer er fundet ud fra tabel 2.2 i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 s. 32. Denne tabel er også anvist på s. 24 i denne rapport. Denne illustration er et udsnit af tegningen TA.01 Brandsektioner og viser brandsektion 9. Stuen 1. sal Side 17 af semester speciale Christian Lund Øster VIA University College

19 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE Brandsektion 10 76m². Denne sektion er ny. Den består af et dobbelthøjt rum, og er tiltænkt til en squash bane. Da rummet ikke er stort nok til en double squashbane, er maksimalt belastningen i denne sektion max 2. personer. Dog kræves der 2 flugtvejsdøre, der er af hinanden uafhængige, da Sektionens brug bliver dimensioneret fra anvendelseskategori 3. Den maksimale personbelastning i denne brandsektion er 160 personer baseret på størrelsen og antallet af flugtvejsdøre. Der tages udgangspunkt i reglen om 0,01m fribredde pr. person i døre dog minimum fribredde på 0,77m pr. døråbning. Denne illustration er et udsnit af tegningen TA.01 Brandsektioner og viser brandsektion 10 Del konklusion Bygningen er delt op i så mange brandsektioner som muligt da dette ville gøre det muligt at undlade automatisk sprinkler anlæg i bygningen ved at holde kvadratmeter nede. Dette giver dog et andet fokus på flugtveje. Derfor er bygningen udstyret med mange flugtvejsdøre der også er dimensioneret efter større personbelastning. Bygningen er en stor klump der stiller store krav til sektionernes flugtveje, døråbningsretning og skiltning. Under afsnittet Dørbredder kan en nærmere forklaring og dokumentation findes på udregning af personbelastning. Ovenstående sektionsbeskrivelse illustreres på tegningen: TA.01 Brandsektioner. Side 18 af semester speciale Christian Lund Øster VIA University College

20 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE Brandvægge Brandsikring af byggeri s [EBB 5.3.2] Der skal udføres brandvæg, når bygningen placeres mindre end 2.5 meter fra naboskel, vej- eller stimidte. Væggen skal udføres som REI 120 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 120]. Der skal udføres brandkam eller brandkams erstatning som forhindrer branden at sprede sig henover brandvæggen. Der må ikke være åbninger i brandvægge. Mindst beklædning klasse K 1 10 D-s2,d2 [Klasse 2 beklædning] Brandsikring af byggeri Tabel 3.1 s Den udvendige beklædning er primært teglsten. Sydsiden af den nye hal er beklædt med solceller. Del konklusion På nordsiden af bygningen bliver der bygget tættere på skel end 2.5 meter. Dette vil der blive søgt dispensation om. Der vil også søges dispensation om kravet til væggen, da der, nord for bygningen, er et større grønt areal og ingen bygninger. Det grønne areal bliver delt med Rønde skole, til boldbane. Der arbejdes med et samarbejde på renovering af areal, til at lave udendørs rekreativt som Parkour bane eller lignende for bygningen og for Rønde skole. Da bygningen også kræver brandvej på nordsiden af bygningen, kommer det helt naturligt, at alle eventuelle bygningsprojekter kommer over 5 meter fra Rønde Idrætscenters nord facade. Side 19 af semester speciale Christian Lund Øster VIA University College

21 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE Da Rønde skole er kommunal ejet, og Rønde Idrætscenter er med til udvidelse af det kulturelle knudepunkt og er med til at sætte undervisningen i højsæde, har kommunen været med til forhåndsmødet med brandinspektøren. Derfor vil der indgås et samarbejde om bebyggelse af brandvej på Matrikel 11d. Resten af bygningen er placeret over 5m fra skel. Derfor er der ingen krav til brandvæg. Dog er der et krav om udvendig overflade: A2-s1,d0. Facadevæggens opbygning: Beton bagmur: Isolering: Teglstensydervæg: Samlet ydervæg tykkelse: 150 mm 240 mm 108 mm 498 mm. Dette gør væggen REI 120 A2-s1,d0 jf. Datablad fra Rockwool isolering og Expan Betonelementvægge. Se bilag. Vinkelsmitte Brandsikring af byggeri s. 119 [EBB , 5.3.3] Danner to ydervægge ved en brandvæg eller to ydervægge ved to brandsektioner en vinkel, som højst er 135, skal det sikres, at der ikke sker horisontal brandsmitte (vinkelsmitte). Er vinklen over 135 anses det, at der ikke er stor risiko for vinkelsmitte. Side 20 af semester speciale Christian Lund Øster VIA University College

22 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE Del konklusion For at sikre at der ikke opstår horisontal brandsmitte mellem sektion 9 og sektion 10, skal åbninger i sektionssamlingen være adskilt med minimum 2,5 meter. Dette kan gøre på flere måder jf. Figur 3.16 på s. 133 i brandsikring af byggeri. For at sikre der ikke opstår horisontal brandsmitte mellem sektion 9 og sektion 7, skal åbninger i sektionssamlingen være adskilt med minimum 2.5 meter. Flugtvejsforhold Fra hver sektion er der mindst 2 flugtveje der er af hinanden uafhængige, der leder enten direkte til terræn i det fri eller til en anden sektion, og derefter i terræn i det fri. Klasselokalerne er celleopdelt, hvis lokalerne er i samme brandsektion. Klasselokalerne bliver dimensioneret efter at personbelastningen pr. klasse er 30 personer. Kontorerne bliver dimensioneret efter at der er under 10 personer pr. rum. I hallerne bliver der dimensioneret med over 150 personer. Derefter bliver max antallet beskrevet efter antal døre, der bliver betragtet som af hinanden uafhængige flugtveje, og deres samlede fribredde. Over hver flugtvej placeres en flugtvejsindikering i form af lysende flugtvejsskiltning, der er tilsluttet fast strøm, samt er udstyret med et backup batteri. Placering af flugtveje Ifølge Brandsikring af byggeri stk Placering af flugtveje og udgange s. 91, [EBB 2.2]: For ethvert rum gælder, at der fra et vilkårligt punkt i rummet ikke må være mere end 25 meter til nærmeste flugtvejsgang eller udgang Ifølge Brandsikring af byggeri stk Placering af flugtveje og udgange s. 122, [EBB 2.2]: Side 21 af semester speciale Christian Lund Øster VIA University College

23 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE I Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 Betragtes det, at hvis det er muligt at flygte fra en sektion til en anden, for derefter at benytte denne brandsektions udgange, vil der normalt ikke være behov for at der fra indgangen til det sikre sted er maksimalt 25 meter til nærmeste udgang, såfremt bygningen til enhver tid er fremkommelig og adskilt fra den brandsektion, hvori branden er opstået. I Projektet er der på intet sted over 25meter til enten en flugtvej, udgang eller en anden brandsektion. Flugtveje i klasselokaler er én dør pr. lokale. Dette giver et krav på at der skal være redningsåbninger i lokalet. Ifølge Brandsikring af byggeri stk Placering af flugtveje og udgange s. 122, [EBB 2.2]: Brandceller, som er indrettet til mere end 50 personer, skal udføres med to udgange eller to af hinanden uafhængige flugtveje, som fører til terræn i det fri. Udgangene skal placeres ved eller i umiddelbar nærhed af brandcellens modstående ender. Dette sikrer, at en udgang eller en flugtvej altid kan benyttes. I projektet er der én brandcelle der er indrettet til mere end 50 personer. Denne brandcelle er caféen. Denne bliver udvidet og der bliver tilføjet en etage mere, så cellen vil være i samme sektion som 2 klasseværelser. Disse klasseværelser vil derfor blive opgraderet til anvendelseskategori 3. I denne celle er der placeret flugtveje Så der på intet sted er over 25meter til denne. Del konklusion Til mødet med brandinspektøren, mente han at dette caféområde var en flugtvej, hvori der var placeret møbler, Ifølge ham, ville han ikke tillade at have caféområde der. Men eftersom dette blot er en udvidelse af det eksisterende caféområde og der er 2,8 meter, imellem bordrækkerne, til at kunne danne en flugtvej, samt der er tilføjet flere flugtveje på nordsiden af bygningen, kan denne godt, jf. s. 123 i Brandsikring af byggeri godkendes da flugtvejsgangene kan indrettes til andre formål end kun flugtvej, hvis dette ikke reducerer gangens anvendelighed og ikke medfører en væsentlig forøget brandbelastning eller brandrisiko. Brandinspektøren gik dog med til at det ikke var umuligt at få godkendt myndighedsprojektet, hvis der blev tilføjet Røgventilation der ville kunne blive aktiveret af beredskabet i tilfælde af brand eller stor røgudvikling. Denne del af bygningen er bred, lang og har en frihøjde på 2.5 meter. Derfor har tagfladen, for denne del af bygningen et stort areal i forhold til rumfanget af rummet. Derfor vil der monteres ovenlysvinduer med brandventilationsmulighed, som Velux CVP model, (Se bilag) Der kan tilknyttes et brandventilationssystem, ligeledes fra velux (se bilag). Udformning af flugtvejsgange Ifølge Brandsikring af byggeri stk [BR stk. 3, EBB ] En flugtvej skal udformes som sin egen brandcelle og have en mindst fribredde svarende til det antal personer, som skal benytte flugtvejsgangen Da der regnes med 0,01 meter pr. person, dog minimum 130 personer, bliver flugtvejsgangen som udgangspunkt mindst 1.3 meter bred. Stiger personbelastningen til over 130 personer, skal flugtvejsgangens bredde ligeledes blive bredere. Side 22 af semester speciale Christian Lund Øster VIA University College

24 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE Del konklusion Da bygningen er udformet som den er, er der ikke, som sådan tale om at bygningen er udstyret med flugtvejsgange. Brandsektionerne er lagt op ad hinanden. Derfor er der ilagt flugtvejsanvisninger på tegningerne: TA.03 og TA.04. bredderne på flugtvejene er varierende men ikke under 1.3 meter. Denne præcisering er svær, da flugtvejsdørene er jævnt placeret rundt i alle brandsektioner. Udformning af flugtvejstrapper Ifølge Brandsikring af byggeri stk [EBB 2.8, Tabel 3.3] En flugtvejstrappe for en bygning, hvor gulv i øverste etage er beliggende højst 5,1m over terræn, kan placeres udendørs (ikke brandmæssigt for adskilt fra bygningen) eller i trapperum, som udgør sin egen sektion. Kravene for minimum bredde for trapper er 0,01m pr. person, der skal benytte trappen. Dog ved minimum 100 personer. Dvs. trappen skal mindst være 1 meter bred Del konklusion I Projektet er der to trappeopgange der bliver betegnet som flugtvejstrapper. De er derfor i egne brandsektioner. Der er ligeledes to interne trapper i projektet der ikke bliver medtalt som en flugtvejstrappe eller som et led i en flugtvej. Fordi der er en flugtvejstrappe tilknyttet sektion 9 (456 m²), der er i to etager med en intern trappe og der er en flugtvej til en anden sektion, er den maksimale personbelastning på første sal 200 mennesker. Bliver den interne trappe derimod benyttes som flugtvej i sektion 9, må der være 300 mennesker på 1. sal. Der kan opsættes en diskussion om, hvorvidt der kan søges dispensation, da der ikke er opholdsrum i denne sektion. I sektionen er der toiletter. Disse kunne opdeles som selvstændige sektioner, men da resten af området indbyder til ophold i form af bord- og stole opstilling er det diskutabelt om det vil blive betegnet som ophold eller om der kommer forbud om at have borde og stole placeret der. Derfor vil dette blive anset som en maksimal personbelastning på 200 mennesker på 1. sal, for at have lov til at beholde stole- og bordopstillingen som projektmaterialet foreskriver. Gangafstande Brandsikring af byggeri stk s. 125 [EBB 2.2] Gangafstanden i en brandcelle til nærmeste udgang eller til dør til flugtvej må ikke overstige 25 meter, målt fra et vilkårligt punkt i brandcellen Dette kan imødekommes, i en stor celle, ved f.eks. at have flere flugtveje eller redningsåbninger. Del konklusion Da bygningen er inddelt i så mange brandsektioner, og der ikke er tale om deciderede flugtvejsgange, er flugtvejsruten, der er indtegnet i tegningerne: TA.03 brandplan stuen og TA.04 Brandplan 1. sal en del af hver sektion. Afstanden fra et hvert vilkårligt sted i brandcellerne i de respektive brandsektioner, er derfor indikationen af gangafstandene. I projektet er der på ingen punkter et sted, hvorpå det ikke er muligt at, indenfor 25 meter at flygte, enten direkte til terræn i det fri, eller en flugtvejstrappe, eller en anden brandsektion. Side 23 af semester speciale Christian Lund Øster VIA University College

25 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE Da bygningen bliver betegnet som anvendelseskategori 3, kræves der 2 af hinanden uafhængige flugtvejsåbninger. Dette vil også kræve at bygningens klasselokaler ligeledes burde have to adgangsdøre fra gangen. Men da den maksimale personbelastning er 30 personer pr. lokale, og der er 1 redningsåbning pr. påbegyndt 10 personer i hver klasselokale, søges der dispensation for dette. Dørbredder Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. I projektet er den største personbelastning i dagligdagen, Cafeen/foyeren, Denne er placeret i stueetagen og har udgange direkte til det fri, samt flugtvej via en anden brandsektion. Caféen er en opstilling med borde og stole. Dvs. at antal af personer pr. m² er 1. Caféen er sat til 259m². resten af cellen er uden bordopstilling og 276m². Personbelastningen pr. m² er 3-5. Personbelastningen for denne celle er derfor; (259*1) + (276*4) = 1363 personer. Dvs. at den samlede dørbredde i denne celle skal være 13,63 meter i fribredde. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri : Ifølge Brandsikring af byggeri s. 122: Side 24 af semester speciale Christian Lund Øster VIA University College

26 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE Døre til flugtvej fra en brandcelle kan ofte anses som uafhængige, hvis de er placeret mindst 5,0 meter fra hinanden Der er placeret 8 døre fordelt med minimum 5 meters afstand fra hinanden i café/foyer område (Brandsektion 3). 6 af disse døre er 18M døre. Dvs. de har en fribredde på 1612mm. De resterende 2 døre er 9M døre. Det vil sige dørens fribredde bliver beregnet som minimum dørbredde, 770mm. Dette giver en samlet fribredde på 14,4 meter, hvilket kan give en max belastning på 3600 personer. I dette tilfælde er det rummets størrelse der definerer max personbelastning. I den nye sportshal (brandsektion 7) er der placeret 9 døre fordelt med minimum 5 meters afstand. Hallens størrelse er 1292m² jf. tegning: TA.01 Brandsektioner. Personbelastning for sektion uden borde og stole er 3-5 personer pr. m². det giver en personbelastning i sportshallen på 5168 personer. Dvs. at den samlede dørbredde i denne sektion skal være 51,68 meter i fribredde. Disse 9 døre er 18M døre og har derfor en fribredde på 1612mm pr. dør. Dette giver en samlet dør fribredde på de 9 døre på 14,5 meter. Derfor dimensionerer dørbredden max belastningen i hallen på max personer. Side 25 af semester speciale Christian Lund Øster VIA University College

27 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE Åbningsretning for døre og lignende Ifølge Brandsikring af byggeri s. 125 [EBB 2.4]. Under flugt ved lovlig benyttelse af de rum, som flugtvejene har tilknytning til, skal udgangsdøre og flugtvejsdøre kunne åbnes uden brug af nøgle eller særligt værktøj. Åbning af dørene bør kunne ske ved et enkelt greb. Ved anvendelse af to-fløjede døre bør der være anbragt et beslag, der sikrer, at begge dørplader kan åbnes samtidigt ved betjening af et enkelt greb. Del konklusion Flugtvejsdørene er monteret efter forskrifterne, med en åbningsretning mod det fri. Dvs. dørene i sektion 4 og sektion 5 åbner væk fra rummet. Dette er den mest hensigtsmæssige åbningsretning, da, i tilfælde af brand vil folk fra sektion 7 primært søge mod terræn i det fri, og sekundært søge ind til sektion 4 eller 5. Fra sektion 4 og 5, er der begrænset flugtvej direkte til det fri. Derfor vil folk søge ind til de tilstødende brandsektioner, i tilfælde af brand. Alle døre der indgår i det samlede system af flugtveje fra stueetagen skal udføres med niveaufri adgang. Dørene placeres således at der, fra et vilkårligt sted i en brandmæssig enhed, er maksimalt 25 meter til den nærmeste flugtvej. Placeringer af døre er udført iht. Arkitektens indretninger. Når man ser brandmæssigt på det, har det en stor betydning for, hvor mange mennesker der må være i de respektive rum. Anvendelseskategori 3 udtrykker at der skal være 2 af hinanden uafhængige flugtveje. I dette projekt er der et rum der er tiltænkt udnyttet som squash bane. (rum 0.20 på tegningen TA.03 Brandplan stuen). Dette rum er 62m². Dvs det er ikke stort nok til en double bane. Der kan derfor kun være 2 personer derinde ad gangen. Rummet var originalt indrettet med kun én adgangsdør fra gangen (Rum 0.21), men grundet anvendelseskategorien, er kravet at der skal være 2 døre. Man kan diskutere for og imod om, hvorvidt der skal være en dør mere eller ej. Men jeg har valgt at sætte en dør mere ind der leder direkte til terræn i det fri. Dette er gjort for at overholde kravene i Brandsikring om byggeri, selvom der kunne være tale om en dispensation om at gå fri for at sætte denne dør i. Dette er også gjort fordi, der vil være mulighed for at bruge rummet til noget andet end en squash bane senere hen, og der er stor sandsynlighed at rummet vil blive brugt til noget andet i det længere løb. Side 26 af semester speciale Christian Lund Øster VIA University College

28 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE Redningsåbninger Ifølge Brandsikring af byggeri stk Redningsåbninger s. 95, [BR stk. 6-7, EBB 2.7]: En brandmæssig enhed til personophold skal udføres med redningsåbninger svarende til én redningsåbning pr. påbegyndt 10 personer. Eksempelvis indebærer et rum beregnet til 21 personer, at rummet skal have 3 redningsåbninger. Klasselokalerne er udstyret med 3 redningsåbninger. Der er en flugtvej fra hver rum. Havde der været 2 af hinanden uafhængige flugtveje fra samme rum, havde der ikke været krav om redningsåbninger. Del konklusion Ifølge brandsikring af byggeri stk s. 125 [BR stk. 6-7] Da brandceller i anvendelseskategori 3 altid mindst skal være to af hinanden uafhængige udgange eller flugtveje kan redningsåbninger udelades Klasselokalerne bliver bibeholdt som celler i anvendelseskategori 2 for kun at have én flugtvej pr. lokale, og så en redningsåbning pr. påbegyndt 10 personer. Dette kan gøres jf. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri : Bygningsreglement 2010, kapitel 5.5.2, stk. 2 foreskriver, at bygningsafsnit i forskellige anvendelseskategorier skal udgøre selvstændige brandmæssige enheder. Derfor skal bygninger ofte opdeles i brandmæssige enheder, således at rum, som hører til samme kategori, vil udgøre en brandmæssig enhed adskilt som en brandcelle eller en brandsektion. Side 27 af semester speciale Christian Lund Øster VIA University College

29 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE Passive brandsikringstiltag Udvendige overflader og tagdækning I Brandsikring af byggeri udg. 3, er det påkrævet af bærende bygningsdele op til max. 5,1 m, at være en REI 60 A2 s1,d0 konstruktion. Kravene for bærende konstruktioner på øverste etage skal være en R30 konstruktion. Kravet for bygningsdele for konstruktioner i bygninger med 1 etage, hvor sektionen eller bygningen er over 1000m² er en R60 Konstruktion. Sektionsadskillelser er REI 120 A2 s1,d0. Da væggen er et betonelement på 200 mm. Databladet fra Expan vægelementer foreviser dette. Se bilag Kravet for tagdækning er B ROOF (t2) [Klasse T tagdækning]. På tage med en max hældning 1:8, kan brandkam udelades, hvis der udføres brandkams erstatning på minimum en meter på hver side af brandsektionsvæggen, 2.5 meter på den ene side af brandsektionsvæggen. Side 28 af semester speciale Christian Lund Øster VIA University College

30 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE Taget på den ny sportshal er, som præsenteret i dispositionsforslaget, TTS elementer med vaffelplader imellem, der indeholder ovenlys vinduer. Dette varme tag kan også bruges som brandkams erstatning. Ovenlysvinduer placeres minimum 1 meter fra sektionsvæggen, hvis brandkams erstatningen kan udføres på begge sider af væggen. Laves brandkams erstatningen på samme side af sektionsvæggen, skal ovenlysvinduer placeres minimim 2.5 meter fra sektionsvæggen, på den side, hvorpå brandkams erstatningen er lavet. På 1. sals plan, vil taget blive udført som varmt tag med huldæk. Dette kan også bruges som en brandkams erstatning. Ønsker bygherre ovenlysvinduer, skal disse placeres 2,5 meter fra eksisterende tag på eksisterende hal, da opbygningen på dette eksisterende tag, ikke lever op til moderne krav. Inddeling i brandmæssige enheder samt brandadskillende bygningsdele Brandsikring af byggeri stk s. 128 [BR stk. 2, EBB 5.2.3] Et bygningsafsnit kan med fordel inddeles i flere brandmæssige enheder. Omfanget af inddelingen afhænger blandt andet af bygningsafsnittets størrelse. Ved en brandmæssig enhed menes en brandsektion eller en brandcelle. Bygningen er opdelt i 10 Brandsektioner. Disse sektioner er bl.a. lavet for at kunne minimere udgifterne for aktive brandsikrings tiltag. Jf. tabel 3.4 s. 129 Brandbelastning [MJ/m² overflade] Brandsektionsstørrelse [m²] Bygning med 1 etage Ingen krav Højst Bygning med mere end 1 etage Ingen krav Højst Sprinklet brandsektion Ingen krav Højst Bygningens største brandsektion er brandsektions 3. Denne brandsektion er 1949m². Denne brandsektion har et indskudt dæk på 216m². Dette indskudte dæk er et led i undervisningsgangen på første sal, der forbinder den eksisterende 1. sal på HHX bygningen, med en udendørs gang. 1 sal. Og samler al undervisning på 1. sal. Bygherre ønsker dog en stor åbenhed nede i café/foyer området, det dette er et meget aflangt, smalt rum med en standard lofthøjde. Jf. ovenstående tabel 3.4, er dette ikke muligt, medmindre sektionen bliver sprinklet. Hvis denne ene sektion bliver sprinklet, skal resten af bygningen også sprinkles. Del konklusion Da det er en meget dyr løsning at sprinkle den nye tilbygning og derfor også den eksisterende bygning, da der er også er meget drift og vedligehold i dette, skal det undgås at få sprinkler ind i bygningen. Side 29 af semester speciale Christian Lund Øster VIA University College

31 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE Til forhåndsmødet med brandinspektøren, nævnte han automatisk brandventilationsanlæg. Caféen/foyeren er indrettet således at pga. den standard lofthøjde og lange og smalle udformning, at der, med en korrekt placeret friskluft indblæsning kan give den optimale brandventilation. Røgventilationen skal let kunne betjenes fra hver ende af Café/Lobby området. Knappen til aktivering af ventilationen anbringes et iøjnefaldende sted og afmærkes med et Røg lem skilt. I dette område kan mekanisk brandventilation undlades, da området ikke sprinkles. Da vil røgen, i tilfælde af brand, have mindre vægtfylde end luften omkring røgen. Derfor vil røgen stige op under loftet. I sprinklede områder, vil røgen blive kølet ned og der vil være en masse dampe fra vandet. Derfor vil mekanisk ventilation være det bedste. Ovenlysvinduerne kan være som Velux CSP kuppel. Dette ovenlysvindue indeholder mekanisk røgventilation, der åbner i tilfælde af brand. Denne funktion kan dog udelades og derved, vil den åbne når beredskabet afgør det. Men dette ovenlysvindue kan også tilsluttes bygnings varslingsanlæg. Bilag vedlagt. Derfor vil der blive søgt dispensation på at have de 216m² på 1. sal. Bygherre er dog blevet informeret om at dette kunne give en komplikation, hvis dette bliver afslået. Alternativet vil være at opdele rummene med en brandsektionsvæg. Evt. med ved at opdele caféen med foyer område, med store branddøre, med ABDL anlæg så dørene ville være åbne hele tiden og så, i tilfælde af brand, ville de lukke i. Brandsektion 5 er også i 2 etager. Men arealet for denne sektion er 896m². Det vil sige at denne sektion overholder kravet med max 1000m². Brandsektion 7 var, tidligere i projektet, hele stueetagen på den ny bygning. Dette var for at få en større åbenhed og forbindelse mellem hallen og lobbyområdet, (Den nuværende sektion 9). Under adskillelige samtaler, mellem arkitekt, bygherre og min tegnestue chef, fik tegnestuechefen (Der også er bygningskonstruktør) overbevist arkitekten og bygherren om at det ville være den eneste løsning at få opdelt hallen fra lobby området, både pga. brand men også pga. lyd og indeklima. For at imødekomme arkitektens og bygherres ønsker om at have en visuel kontakt mellem hallen og lobbyen, vil der blive monteret felter med brandglas i denne brandsektionsvæg. Dette vil blive dyrt, men at være nødsaget til at sprinkle bygningen pga. denne åbenhed, det ville give, ved ikke at have en brandsektionsvæg der, ville ende med at blive betydeligt dyrere for byggeriet. I brandsektionsvæggen mellem sektion 7 og sektion 4, vil taget blive udført enten med in-situ beton eller hul dæk. Dette er for at lave et varmt tag. Der er ikke mulighed for ventilering af tagkonstruktionen der. Da der ligeledes er et krav om at undgå vinkelsmitte. Da denne samling drejser sig om 2 forskellige bygningshøjder fordelt af 2 eller flere brandsektioner, skal den båret bygningsdel (Taget i sektion 7) være en REI 60 bygningsdel. Dette kan netop opnås ved et tungt beton tag. Brandsektionsvæggen skal være REI 60 A2-s1,d0. Denne konstruktion er uden ovenlys vinduer. Dette kan ses nærmere på tegning T.A.02 Brandsnit ny sportshal. Side 30 af semester speciale Christian Lund Øster VIA University College

32 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE Indvendige overflader på væg, loft og gulv Brandsikring af byggeri tabel 3.5 s Flugtveje (Flugtvejsgange og trapper) Vægoverflader Loftoverflader Gulvoverflader Beklædning klasse K 1 10 Beklædning klasse K 1 10 Gulvbelægning Klasse B-s1,d0 [Klasse 1 B-s1,d0 [Klasse 1 D fl -s1 [Klasse G beklædning] beklædning] gulvbeklædning] brandsikring af byggeri Tabel 3.6 s Generelt Beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 [Klasse 1 beklædning] Bygninger i 1 etage med brandceller på højst 150m² Vægoverflader Loftoverflader Gulvoverflader Beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 [Klasse 1 beklædning] gulvbeklædning] Beklædning klasse K 1 10 D-s2,d2 [Klasse 2 beklædning] Beklædning klasse K 1 10 D-s2,d2 [Klasse 2 beklædning] Gulvbelægning Klasse D fl -s1 [Klasse G Ingen krav Da bygningen er over 1 etage, er overstreget krav ikke relevant. Brandsikring af byggeri beskriver også op til 20 % af væg- og loftbeklædningen pr. rum må udføres som klasse 2 beklædning, såfremt det er jævnt fordelt i rummet. Klasselokalernes nedstroppede loftbeklædning skal enten være gips eller træbetonplader pga. det akustiske krav. Begge beklædninger er Klasse 1 beklædning. Krydslægtningen skal udføres med stål lægter. Nedhængte lofter inklusive ophængningssystemet skal udføres af materialer mindst som materiale klasse B-s1,d0 [Klasse A materiale]. Væg- og loftoverflader over det nedhængte loft skal opfylde kravene angivet i tabel3.6, som gælder for det pågældende rum. Cellevæggene bliver udført som filt beklædte gipsvægge. De bærende vægge bliver udført i 200mm betonvægge, der også bliver filtbeklædte og malet. Ydervæggene består af bærende betonbagmur der filses og males. Lofter i hallerne er den synlige bærende konstruktion bestående af enten stål dragere eller TTS elementer med vaffelplader imellem. Af akustiske årsager skal væggene beklædes med akustikplader. Dette vil blive udført iht. en efterklangsberegning med, hvor mange m² af hallen der skal beklædes med akustik plader. Pladerne overholder beklædningsklasse 1 krav. Del konklusion Væggene imellem klasselokalerne, skal overholde høje lydkrav for at skabe et godt arbejdsmiljø i klasserne. Derfor bliver de ikke-bærende vægge lavet som gipsvægge. Konstruktionen bliver stålskelet med isolering imellem. Isoleringen er klasse A materiale, gipspladerne, er 2 lag på hver side stålskelettet. Gipspladerne er Side 31 af semester speciale Christian Lund Øster VIA University College

33 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE A2-s1,d0 [Ubrændbart materiale]. Tykkelsen af skelettet bliver afgjort af leverandøren for opnåelse af 48dB. Vægtykkelsen bliver 182mm. Se bilag. Det nedstroppede loft er også for at skabe et akustisk godt miljø i rummene, som for at få plads til diverse installationer som ventilationsrør. Indeklima er i højsæde på kontorer og i undervisningslokaler. Arkitekter nyder at lade det hele være gennemgående. Derfor er lofterne ens, med undtagelse af sportshallerne, der opnår akustisk balance ved akustikplader monteret på væggene. Det nedstroppede loft udføres derfor med akustikplader. Akustikplader som Troldtekt Akustik plus er klassificeret som klasse B-s1,d0 [Materiale klasse A]. Disse plader kan sættes op som demontérbare plader og så fastmonteret plader i stålskinner. Akustikplader som Gyptone Quatro 50 er klassificeres som Klasse A2-s1,d0 [Ubrændbart materiale]. Disse plader kan også monteres som fast loft, eller som demontérbar loft. Da der er tekniske installationer over loftet og der ikke spilles bold eller lignende i de lokaler, lofterne er aktuelle i, der derved mindsker risikoen for at pladerne slås ud af skinnesystemet, anbefales det at have det som demontérbare plader. Valget af materialer afhænger af tilbuddet fra entreprenør og bygherres ønsker ift. æstetik og pris. Gennembrydninger i brandadskillende bygningsdele Branddøre i brandsektionsvægge Branddøre i brandsektionsvægge skal udføres som i tabel 3.7 s. 136 i Brandsikring af byggeri. Placering i brandsektionsvæg Brandteknisk klasse Dør klasse EI 2 60-C [BD-dør 60] Generelt Dør klasse EI 2 30-C [BD-dør 30] Mellem rum og trapperum eller elevatorskakt Dør klasse E 60-C [F-dør 60] Mellem 2 flugtveje Mellem flugtvejsgang og trapperum eller Dør klasse E 30-C [F-dør 30] elevatorskakt Ovenstående krav er imødekommet jf. brandplanerne: TA.03 Brandplan stuen og TA.04 Brandplan 1. sal. De steder, angivet på tegningerne: TA.03 og TA.04, hvor kravet er Dør klasse EI2 30-C, anvendes døre som Jeldwens DB30 døre. De steder, angivet på tegningerne: TA.03 og TA.04, hvor kravet er Dør klasse EI2 60-C, anvendes døre som Jeldwens BD60 døre. Side 32 af semester speciale Christian Lund Øster VIA University College

34 Branddøre i brandcellevægge Branddøre i brandcellevægge skal udføres som i tabel 3.8 s. 136 i brandsikring af byggeri. TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE Placering i brandcellevæg Brandteknisk klasse Generelt Dør klasse EI 2 30-C [BD-dør 30] Mellem flugtvejsgang og baderum, wc-rum og Ingen krav lignende rom med ubetydelig brandbelastning Mellem flugtvejsgang og rummene, som Dør klasse EI 2 30 [BD-dør 30-M] flugtvejsgangen betjener Mellem flugtvejsgang og rum med oplags- eller Dør klasse EI 2 30-C [BD-dør 30] depot funktion (Køkken, Kopirum og lignende) Ovenstående krav er imødekommet jf. brandplanerne: TA.03 Brandplan stuen og TA.04 Brandplan 1. sal. Til brandcelle døre kan døre som Jeldwens eller lignende bruges. Se bilag. Gennembrydninger for installationer Ifølge Brandsikring af byggeri stk s.136 [EBB 5.2.7] Gennembrydninger for installationer i såvel brandsektions- som brandcelleadskillelser skal lukkes, så de brandadskillende egenskaber ikke forringes. Der skal derfor udføres brandtætninger ved gennembrydninger i brandadskillende bygningsdele. Vandinstallationer der gennembryder en brandsektion bliver brandsikret med rørbøsninger jf. brandteknisk vejledning 31 Brandtætninger af gennembrydninger for installationer stk. 5.6 under Permanente installationer s Afløbsinstallation der gennembryder en brandsektion bliver brandsikret med brandmanchetter jf. brandteknisk vejledning 31 Brandtætninger af gennembrydninger for installationer stk. 5.5 under Permanente installationer s. 27. Ventilationsrørføringen i bygningen bliver brandsikret med fugetætning fj. DS 428 Brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg. Side 33 af semester speciale Christian Lund Øster VIA University College

35 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE Bærende bygningsdele Krav til brandteknisk klasse for bærende bygningsdele i bygninger med mere end 1 etage jf. Brandsikring af byggeri tabel 3.11 s Brandklasse Gulv i øverste etage højst 5,1 meter over terræn Bygningsdel klasse R 60 [BD-bygningsdel 60] Ifølge figur 3.18 s. 140 i Brandsikring af byggeri, stilles der krav om øverste etage skal være minimum R 30 [BD-Bygningsdel 30]. Del konklusion Da øverste etages bærende vægge, er det samme som i stueetagen, overholder væggene R60 [BD- Bygningsdel 30]: Facadevæggens opbygning: Beton bagmur: Isolering: Teglstensydervæg: Samlet ydervæg tykkelse: 150 mm 240 mm 108 mm 498 mm. Dette gør væggen REI 120 A2-s1,d0 jf. Datablad fra Rockwool isolering og Expan Betonelementvægge. Sektionsadskillelser: Sektionsadskillelser er REI 120 A2 s1,d0. Da væggen er et betonelement på 200 mm. Databladet fra Expan vægelementer foreviser dette. Se bilag Altaner og altangange Brandsikring af byggeri stk s [EBB tabel 3.2] Altangange og altaner skal udføres mindst med samme modstandsevne, som gælder for det etageniveau som altangangen eller altanen betjener, dog maksimalt som bygningsdels klasse R 60 A2-s1,d0 [BS- Bygningsdel 60]. Bygningens altan bliver udført over huldæk eller in-situ beton støbt tag. Kileisoleringen til afvanding under terrassebeklædningen. Den bærende konstruktion bliver derfor en R 60 [BD-Bygningsdel 60]. Altanen betjener kun en brandcelle, rækværk og altanplade bliver udført som en let konstruktion. Dette overholder derfor tabel 3.12 s. 142 i Brandsikring af byggeri. Side 34 af semester speciale Christian Lund Øster VIA University College

36 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE Trapper [EBB Tabel 3.3] henviser til Tabel 3.13 Gulv i øverste etage højst 5,1 meter over terræn Brandteknisk klasse Materiale klasse D-s2,d2 [Klasse B materiale] Gælder såvel udvendige trapper som trapper i trapperum. Trapper i bygningen bliver udført som beton elementer. Mulige efterklangstid beregninger kan forevise at undersiden af trapperne i trappeopgangene skal beklædes med akustikplader. Disse akustikplader som Troldtekt akustik overholder klasse B-s1,d0. [Materiale klasse A]. Se bilag. Beton er også klassificeret som Klasse A2-s1,d0.[Ubrændbart materiale] Andre akustikplader som Gyptone Quattro 50 er klassificeret som A2-s1,d0. Se bilag. Skilte og markering Brandsikring af byggeri stk s.144. Flugtveje skal være lette at identificere. Dette kan medføre krav til, at flugtvejene skal skiltes. I brandceller i anvendelseskategori 3 skal der fra et vilkårligt punkt kunne ses mindst én henvisning til udgang eller flugtvej. Flugtvejs anvisninger er forevist jf. tegningerne: TA.03 Brandplan stuen og TA.04 Brandplan 1. sal. Skiltningen skal opfylde betingelserne i DS 734 sikkerhed på arbejdspladsen. Side 35 af semester speciale Christian Lund Øster VIA University College

37 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE Aktive brandsikringstiltag Automatisk sprinkleranlæg Brandsikring af byggeri stk s. 144 [BR stk. 7,8,12 EBB Tabel 4.1] bygningsafsnit og garageanlæg, i anvendelseskategori 3, skal forsynes med automatisk sprinkleranlæg, hvis etagearealet overstiger 2000m². Rum med etageareal større en 1000m² som ikke er forsynet med automatisk brandventilation skal udføres med automatisk sprinkleranlæg. Del konklusion Bygningen har rum med større areal end 1000m². Disse rum bliver udført med automatisk brandventilation. Da bygningen er en eksisterende bygning, der gennemgår lidt ombygning og tilbygning, er der et ønske fra bygherre om ikke at forsyne bygningen med automatisk sprinkler anlæg. Dette vil kræve at hele bygningen skal forsynes med dette. Det vil kræve en større omkostning ved tilbygningen samt ved den ugentlige drift. Derfor bliver automatisk sprinkleranlæg ikke en del af bygningen. Varslingsanlæg Brandsikring af byggeri Stk s. 144 [BR stk. 9, 11, EBB Tabel 4.1] Bygningsafsnit med tilhørende flugtveje beregnet til mere end 150 personer skal udføres med varslingsanlæg. I bygningsafsnit, hvor alle opholdsrum har dør direkte til det fri og der ikke er rum indrettet til mere end 150 personer, kan varsling udelades. I bygninger med automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg) eller/og automatisk sprinkleranlæg (AVSanlæg) skal varslingen automatisk aktiveres af disse. Bygningens første sal skal indrettes med et brandalarmanlæg, da der ikke er døre direkte til det fri. Bygningens stueetage skal udstyres med brandalarmanlæg grundet rum der er indrettet til mere end 150 personer. Del konklusion Varslingsanlæg og Brandalarm anlæg er ikke det samme. Varslingsanlægget er styret til at lave en stemmeadvarsel eller anden advarselstone. Man kan have et varslingsanlæg, der aktiveres af brandalarmanlægget. Varslingsanlægget kan blive aktiveret manuelt eller automatisk. Bygningen bliver udstyret med automatisk brandalarmanlæg. Dette vil aktiveres ved kraftig røgudvikling. Disse brandalarmer vil være serieforbundet, så alle alarmer i hele bygningen aktiveres, hvis der er brand eller kraftig røgudvikling et sted i bygningen. Disse brandalarmer er tilsluttet fast strøm, samt de er sat til et backup batteri, så alarmerne stadig er aktive ved et eventuelt strømsvigt. Det automatiske varslingsanlæg igangsættes af det automatiske brandalarm system. Varslingsanlægget udføres efter: DBI retningslinje 024 Varslingsanlæg Side 36 af semester speciale Christian Lund Øster VIA University College

38 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE Brandventilation og røgudluftning Brandsikring af byggeri stk s. 145 [BR stk. 8, EBB Tabel 4.1] Rum med gulvareal større end 1000m², som ikke er udført med automatisk sprinkleranlæg, skal udføres med automatisk brandventilation med et aerodynamisk frit åbningsareal på 10,0 m² per røgzone Brandventilationsåbningerne skal være jævnt fordelt og afstanden punkt til nærmeste ventilationsåbning bør ikke overstige 12,0 meter og der bør være mulighed for tværventilation. Den ny sportshal er over 1000m². Derfor skal der udføres automatisk brandventilation. Del konklusion Brandinspektøren havde, til forhåndsmødet, der var med myndighederne, ytret om at indbygge automatisk brandventilation i Café/lobby-området. Dette automatiske brandventilationsanlæg skal tilsluttes med et ovenlysvindue, passende til flade tage. Brandinspektøren anbefalede også at dette ikke var tilsluttet med det automatiske varslingsanlæg, da dette skulle kunne styres af beredskabet, der, i tilfælde af brand kan åbne røgventilationen via tryk der er strategisk placeret i café/lobby området jf. tegningen TA.03 Brandplan stuen. Kravet for automatisk brandventilation er dog at dette skal kunne aktiveres automatisk, Der vil blive dimensioneret ud fra at brandventilationen i café/lobby området er automatisk. I visse tilfælde er denne trykfunktion direkte forbundet til alarmsystemet, der automatisk kontakter brandvæsenet. I denne bygning ville dette ikke være passende, da erfaringen viser at steder med stor udskiftning af brugere i alle aldre, som denne sportshal er, hvor der er mange børn, kan der forekomme mange unødige tryk på disse røglems kontakter. Derfor skal kontakten kunne åbne for brandventilationen, og kontrolpanelet skal kunne nulstilles af driftspersonalet. Brandventilationen i sportshallen, brandsektion7, udføres i taget med minimum 10m² udluftningsareal. Denne brandventilation bør være termisk (naturligt) ventilation via. Automatisk udløste åbninger. Disse automatiske brandventilationsåbninger i taget skal udføres jf. DBI vejledning Brandventilation 27 stk. 4 s. 35. Røgventilation i trapperum bliver udført med en tryk kontakt i bunden, ved indgangen fra det fri, let tilgængelig og synlig får brandfolkene kan aktivere udluftningen af trapperum i tilfælde af brand eller stor røgudvikling. Denne røgventilation skal kunne holdes åbent indtil brandpersonalet eller driftspersonalet nulstiller systemet. Side 37 af semester speciale Christian Lund Øster VIA University College

39 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE Automatisk branddørlukningsanlæg Brandsikring af byggeri stk s. 145 [EBB 4.1.6]. døre i flugtveje, som forventes at blive benyttet meget samt døre, vinduer, lemme i brandcelle- /brandsektionsafgrænsninger, som ønskes holdt åben, skal udføres med automatisk branddørlukningsanlæg (ABDL-anlæg). Det automatiske branddørlukningsanlæg skal sikre at dørene lukker i tilfælde af brand. Udføring af døre med Automatiske branddørlukningsanlægsanvisninger er forevist jf. Brandtegninger: TA.03 Brandplan stuen og TA.04 Brandplan 1. sal. Del konklusion Det automatiske branddørlukningsanlæg der er monteret jf. tegningerne TA.03 Brandplan stuen og TA.04 Brandplan 1. sal virker på en sådan måde at de selvlukkende døre holdes åbne i det daglige ved hjælp af elektromagneter. Ved tilfælde af stor røgudvikling, vil elektromagneten miste spænding, og den selvlukkende dør vil lukke. Det udelukker muligheden for at røgen spreder sig til en anden brand sektion. En anden løsning kunne også være at have dette automatiske branddørlukningsanlæg tilsluttet med bygningens varslingsanlæg. I tilfælde af varsling for kraftig røgudvikling, vil alle branddøre, der har automatisk lukning på og holdt tilbage med en elektromagnet lukke i. Da bygningen er så stor som den er, vil jeg benytte mig af den første løsning, altså at det automatiske branddørlukningsanlæg bliver udført som uafhængige systemer, for at der er mere frit udsyn for personer der er nødsaget til at flygte fra bygningen via en brandsektion til terræn i det fri. Branddørlukningsanlæg som Linde brandmateriel (se bilag) eller lignende vil blive brugt i bygningen. Flugtvejs- og panikbelysning Brandsikring af byggeri stk s. 146 [BR stk. 7,11, EBB Tabel 4.1] Flugtveje, der tilsammen er beregnet til mere end 150 personer, og opholdsrum til mere end 150 personer skal udføres med flugtvejs- og panikbelysning. I bygningsafsnit, hvor alle opholdsrum har dør til terræn i det fri og der ikke er rum indrettet til mere end 150 personer, kan flugtvejs- og panikbelysning udelades. Bygningen skal, grundet ovenstående tekst, udstyres med flugtvejs- og panikbelysning. Da 1. sal, ikke har dør direkte til terræn i det fri, og rummene i stueetagen er beregnet til flere end 150 personer, undtaget omklædningsrummene og kontorene. Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri stk s. 72 Flugtvejs- og panikbelysning bør opretholdes i så lang tid, som det tager at evakuere bygningen. Ofte bliver der anvendt anlæg, som opretholder belysningen i minutter efter en utilsigtet afbrydelse af det normale belysning. Side 38 af semester speciale Christian Lund Øster VIA University College

40 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE Del konklusion Denne flugtvejs- og panik belysning bliver udført som Lind brandmateriel eller lignende (se bilag). Flugtvejs- og panik belysningen er placeret jf. tegningerne TA.03 Brandplan stuen og TA.04 Brandplan 1. sal. Flugtvejs- og panikbelysningen er placeret, hvor der ses passende, på begge sider af brandsektionsvæggene, hvor denne flugtvej kan virke i begge retninger, alt efter hvor branden er. Der er også placeret flugtvejs- og panikbelysning i kontorerne og klasselokalerne, da det er i anvendelseskategori 3, selvom grunden til at der normalt, i anvendelseskategori 3 skal placeres flugtvejs- og panikbelysning er at personer der bruger bygningsafsnittet ikke har kendskab til bygningens udformning, og derfor heller ikke dens flugtveje, eller lignende. Men da det klasselokalerne og mødelokalerne originalt klassificeres som anvendelseskategori 2, hvor personer ikke nødvendigvis (men muligvis) kender bygningens udformning og derfor dens flugtveje eller lignende og da kontorer typisk bliver brugt af personale, og klasselokaler bliver brugt af elever, der har sin daglige gang i bygningen, vil kendskabet til bygningen og dens flugtveje eller lignende højst sandsynligt være til stede hos elever og personale. Side 39 af semester speciale Christian Lund Øster VIA University College

41 Slangevinder og andet slukningsmateriel Brandsikring af byggeri stk s. 146 [BR stk. 7,11 EBB Tabel 4.1] TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE I flugtveje, der tilsammen er beregnet til mere end 150 personer, og i opholdsrum til mere end 150 personer, skal der installeres slangevinder. Der skal installeres slangevinder i et sådant omfang, at der fra et vilkårligt punkt maksimalt er 25 meter til nærmeste slangevinde under hensyn til ruminddeling, placering af maskiner, inventar mv. Antallet af slangevindere skal beregnes for hver brandsektion, idet der ikke må regnes med gennemføring af slanger til anden brandsektion. Del konklusion En slangevinder kan nå 30 meter i stramt mål. Man siger 25 meter for at projekterende slipper for at tage højde for inventar eller lignende. Fundet i Brandteknisk vejledning 15 Vandfyldte slangevinder. Grundet bygningens mange brandsektioner, er der mange slangevindere i bygningen, da slangevindere skal holdes inden for egen brandsektion, for at undgå at Branddøre ikke kan lukke helt i og derved øger risikoen for kraftig brand- eller røgspredning. Slangevindere er placeret jf. Brandtegninger: TA.03 Brandplan stuen og TA.04 Brandplan 1. sal. Som reglen foreskriver skal der være en slangevinder pr. sektion, som skal, hvis muligt, placeres så vinderen kan række ud til hele sektionen. Ellers skal der placeres nok slangevindere, så det er muligt at nå rundt i hele sektionen. I sektion 8, som kun er depotrum, er der, på tegning TA.03- Brandplan stuen indtegnet en slangevinder, men primært kun fordi det er en skoleopgave. Jeg ville, i virkeligheden for snakket med brandinspektøren om at undlade denne, da der ikke er personophold i rummet og risikoen for at branden opstår derinde ikke er stor. Denne beslutning ville dog være brandinspektørens om, hvorvidt der skal være en slangevinder der eller ej. Side 40 af semester speciale Christian Lund Øster VIA University College

42 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE Redningsberedskabets indsatsmuligheder Adgang for redningsberedskabet Brandsikring af byggeri stk. 7.1 s. 232 [BR stk. 1, EBB 6.1] Generelt skal redningsberedskabets materiel kunne føres frem til enhver dør til terræn i det fri. Fra offentlig vej eller fra befæstet kørevej til dørene må der maksimalt være 40 meter. Længden måles i ganglinjen. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri kap. 6.1 foreskriver bredde på den befæstet kørevej mindst skal være 2.8 meter bred. Brandredningsareal skal mindst være 4 meter bredt og placeres 3-10 meter fra bygningen, såfremt at bygningens indretning kræver en stigevogn til redning ud af vinduer. Følgende er fra Brandinspektør Kirsten Dyrvig Andersen fra Brand og Redning Djursland: Tilkørselsveje skal minimum være 2,8 m bred. De nyere biler har en akselafstand på 4300 cm og vi kræver en drejeradius på 8 for de almindelige biler og 10 for vores redningslift. Afstanden fra facade med redningsåbninger til brandredningsarealets nærmeste kant, skal være mindst 3 meter og må højst være 10 meter. Brandredningsarealet skal have en bredde på mindst 6 meter for at den kørbare stiges støtteben kan være der. Brandredningsarealet må højst have en stigning på 1:20 (5 cm. pr. meter). Tilkørselsveje og brandredningsarealer skal være befæstet svarende til en belastning fra et akseltryk på 10 ton og være beregnet til en totalvægt på 18 ton(8 på foraksel og de 10 på bagakslen). Brandveje og redningsarealer der ender blindt skal udføres med vendeplads. Tilkørselsveje og brandredningsarealer skal tydeligt fremtræde som køreveje. Ønskes særlige foranstaltninger skal dette aftales med Brand og Redning Djursland. Parkering er ikke tilladt på tilkørselsveje og brandredningsarealer, hvilket i nogle tilfælde skal tilkendegives ved tydelig skiltning eller afmærkning på belægningen. Spærring med bom el. lign må kun ske efter aftale med Brand og Redning Djursland. Brandveje og brandredningsarealer skal vedligeholdes forsvarligt og altid holdes frie og ryddelige, herunder ryddet for sne. Denne bygning kræver ikke stigevogn til redning, da underkant af redningsåbning på 1. sal ikke overskrider 10.8 meter. Den befæstede kørevej er minimum 2.8meter bred og egnet til tung trafik svarende til brandredningskøretøjer. Ovenstående krav imødekommes på tegning: TA.05 Indsatsplan. Del konklusion Tegningen anviser en kørevej for beredskabskøretøjerne (Rød stiplet linje). Der angives røde cirkler til at anvise en radius på 40 meter, hvorpå brandslukningsmateriel kan nå. (Centrum af cirkler, angives med et rødt kryds). Side 41 af semester speciale Christian Lund Øster VIA University College

43 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE Redningsberedskabet bruger parkeringspladsen til den vestlige og sydlige side af bygningen. Den østlige side og nordlige side er tilknyttet en brandvej. Brandvejen er normalt aflukket og åbnes af servicemedarbejdere eller driftspersonalet i tilfælde af brand. Mulighed for røgudluftning Trapperum Brandsikring af byggeri stk s. 235 [BR stk. 1, EBB 6.2.1] Trapperum skal kunne røgudluftes. Røgudluftning via. Sidelys vinduer skal have en bredde og højde på minimum 0,5 meter. Del konklusion Trapperummene placeret på nordsiden af bygningen (jf. TA.04 Brandplan 1. sal) har sidelys vinduer der overholder kravene på min. 0,5 meter i bredden og i højden. Disse vinduer er tilsluttet en automatisk åbningsfunktion med tryk, som monteres i stueetagen ved indgangen til trapperummet fra terræn i det fri. Dette betjeningspanel skal monteres på et iøjnefaldende sted og skiltes med Røg lem. Placeringen af røglemmene i trappeopgangene er placeret indenfor udgangsdøren i stueetagen. (Døren der har adgang direkte til niveau i det fri). Denne knap er tiltænkt til beredskabet, som får nemmere ved at kontrollere branden. Placering af røg lem anvises på tegningen: TA.03 Brandplan stuen. Denne placering mangler bekræftelse af redningsberedskabet, da det er dem der skal udnytte dem, i tilfælde af brand. Det automatiske brandventilationsanlæg i sportshallerne er forbundet med varslingsanlægget. I klasselokalerne fungerer redningsåbningerne som røgudluftning. Side 42 af semester speciale Christian Lund Øster VIA University College

44 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE Centraludstyr, betjeningspaneler og sprinklercentral Brandsikring af byggeri stk. 7.6 s. 237 Placering af centraludstyr aftales med redningsberedskabet. Del konklusion Typisk placeres sprinklercentraler så det er nemt at komme til for redningsberedskabet. I denne bygning er der ikke sprinkler anlæg. Derfor er der ikke behov for en sprinklercentral. Udstyr som røgventilationsanlæg, der er placeret i begge flugtvejstrapper, samt ved cafeen/foyeren. Disse anlæg er placeret jf. tegningerne TA.03 Brandplan stuen og TA.04 Brandplan 1. sal. Kontrolpanelet for cafeens/foyerens røgventilationsanlæg er placeret i det eksisterende teknikrum nummer: Kontrolpanelet for flugtvejstrapperne er placeret i teknikrum nummer: Placeringen af disse kontrolpaneler er ikke fastlagt, da dette skal aftales med redningsberedskabet, men da røgventilationsanlæggene i denne bygning aktiveres manuelt ved tryk kontakter der er strategisk placeret, ligeledes i samarbejde med redningsberedskabet, styres af bygningens centerchef eller driftspersonale, er placeringen ikke så relevant for redningsberedskabet, som hvis det var placering af sprinklercentral eller lignende. Kontrolpanelet til det automatiske røgventilationsanlæg der er placeret i depotet rum nr.: Panelet er placeret så det er nemt at komme til, så tæt på en flugtvejsdør der har adgang direkte til terræn i det fri. De automatiske branddørlukningsanlæg (ABDL-anlæg), der er placeret jf. tegningerne: TA.003- Brandplan stuen og TA.04 Brandplan 1. sal, er selvstændige systemer. Kontrolpanelet til disse anlæg er derfor placeret ved siden af hver enkelt branddør. Side 43 af semester speciale Christian Lund Øster VIA University College

45 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE Konklusion Ser man brandmæssigt på denne bygning, er det en imponerende stor bygning. Den kan, med mange brandsektioner gøres mulig at holde forholdsvis billig at brandsikre, både med aktive, men også med passive brandsikringstiltag. Det har været muligt, at bibeholde bygningens oprindelige udformning. Dette har kun været muligt fordi jeg har været med allerede som skitsefase i min praktik tid. Dengang var det bare et projekt jeg skulle tegne op i Revit for arkitekten. Jeg endte med at arbejde videre med projektet og kom til at forberede bygningen til myndighederne. Derfor kom jeg med til et formøde med en brandinspektør fra Djurslands brand og redning, og med djurslandskommune. Ligeledes har jeg været med til en del projekteringsmøder med bygherre og arkitekt, for at kunne viderearbejde projektet efter både arkitektens og bygherres ønsker. Først ved overvejelser af speciale og bachelorprojekt kom dette projekt i tankerne. Jeg har ligeledes tilføjet en dør i rum 0.20 jf. TA.03 brandplan stuen, idet brandkravene er kommet ind over og har dikteret dette. Fordi jeg altid har haft en stor interesse i brand emnet, og jeg har været med på projektet fra starten af, har der ikke været de store udfordringer i denne fase. De fleste udfordringer har været tidligere. Blandt andet havde der været mange dialoger med arkitekten om hans ønske om stor åbenhed i den ny sportshal fra første sal og ned i sportshallen. Han ville have det helt åbent, hvilket ville kræve sprinkleranlæg i hele bygningen. Hans anden idé var at lave en glasvæg, hvilket ville være utrolig dyrt, da væggen skulle fungere som en brandsektionsvæg. Dette endte med en betonvæg med åbninger til glas. Dette vil give en god åbenhed ned til sportshalen via glasfelterne der vil blive placeret strategisk. Men holdningen fra egen side har hele tiden været at jeg ikke ville ændre noget, da arkitekten på denne sag er en dygtig arkitekt, som formår at få bygningen til at fungere som helhed, både æstetisk men også brugbart. Projektet kan, brandmæssigt udføres på andre måder end beskrevet i denne rapport, men udførelsen jf. rapporten er grundet bygherres ønsker og minimering af udgifter. Derfor har der været mere fokus på passive tiltag end aktive. Min holdning er generelt, at man burde projektere en bygning, så det kræver så lidt aktive tiltag som muligt, da dette både er mest bæredygtigt men også billigst for bygherre. Beslutningerne for om, hvorvidt der skal søges dispensation for bøjning af, hvad der står skrevet i Brandsikring af byggeri er truffet, velvidende om at hver kommune behandler branddokumentation forskelligt. Brandinspektørerne, står med store beslutninger hver gang, og har den nødvendige erfaring der skal til for at træffe beslutningerne der er specifikke til hvert enkelt projekt der skal godkendes. Side 44 af semester speciale Christian Lund Øster VIA University College

46 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE Kildeliste - Brandteknisk vejledning 15 Vandfyldte slangevinder. Udgivet 2002 af Dansk brand- og sikringsteknisk institut. - DBI vejledning 27 Brandventilation. Udgivet 2007 af Dansk brand- og sikringsteknisk institut. - Brandsikring af byggeri 3. udgave fra april Udgivet af DBI Dansk brand- og sikringstekniskinstitut. - Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012, udgivet af Energistyrelsen. - Bygningsreglementet 2010 af 01/ , udgivet at Statens byggeforskningsinstitut i samarbejde med Energistyrelsen. - DBI retningslinje 024 varslingsanlæg Side 45 af semester speciale Christian Lund Øster VIA University College

47 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE Bilag - TA.01 Brandsnit målestok 1:500 - TA.02 Brandsnit ny sportshal målestok 1:200 - TA.03 Brandplan stuen målestok 1:200 - TA.04 Brandplan 1. sal målestok 1:200 - TA.05 Indsatsplan målestok 1:500 - Rockwool isolering - Expan Beton vægge - Velux CVP model - Velux brandventilation - Spæncom TTS elementer - Spæncom vaffelplade elementer - Spæncom huldæk elementer - Troldtekt akustik plader - Troldtekt plader - Jeldwen døre - Gyproc gipsvægge - Gyproc Quatro 50 plader - Randers tegl mursten - Linde brandmateriel Side 46 af semester speciale Christian Lund Øster VIA University College

48 Sektion 10 Sektion 5 Sektion 9 Brand Sektioner Sektion m² Sektion m² Sektion m² Sektion m² Sektion m² Sektion m² Sektion m² Sektion m² Sektion m² Sektion m² TA.01 Brand sektioner Dispositionsforslag Brand HTX 1 sal 1 : 500 BYGHERRE Rønde IC Skrejrupvej 9b Rønde SAG Project 1Name Sags nummer: 1340 TEGNINGSDATA Mål: Dato: Revision: 1 : Sektion 10 Tegnet af: Kontrolleret af: Kontrol dato: CØ Checker Sektion 9 RÅDGIVERE INGENIØR: Sektion 3 Sektion 5 Sektion 1 ENTREPRENØR: Sektion 7 Sektion 2 Sektion 4 ARKITEKT: ARKITEKTFIRMA A/S HUNE & ELKJÆR SKOVVEJEN 2B 8000 AARHUS C Sektion 6 Sektion 8 TLF.: MAIL.: ARK@H-E.DK 1 Brand Stuen 1 : 500

49 TA.02 Brand snit ny Dispositionsforslag sportshal BYGHERRE Rønde IC (FP.02) Tag ny sportshal Skrejrupvej 9b Rønde SAG Project 1Name Sags nummer: 1340 TEGNINGSDATA Mål: Dato: Revision: 1 : Sektion 4 Sektion 7 Tegnet af: Kontrolleret af: CØ Kontrol dato: RÅDGIVERE INGENIØR: 1 Brandsnit 1 : (FP.02) Tag ny sportshal ENTREPRENØR: Tag bliver udstyret med brandventilation REI 60 A2,s1,d0 væg med brandglas ARKITEKT: REI60 A2 - S1,d0 dæk ARKITEKTFIRMA A/S HUNE & ELKJÆR SKOVVEJEN 2B 8000 AARHUS C TLF.: MAIL.: ARK@H-E.DK 2 Brandsnit 2 1 : 200

50 EI2 60-C R EI2 60-C R R R OVERDÆKKET TERRASSE EI2 60-C EI2 60-C EI2 60-C 0.02 Sekretær 13 m² 0.03 Kontor 11 m² 0.04 Kontor 11 m² 0.14 Per's kontor 24 m² 0.15 Flexibelt 22 m² 0.16 Flexibelt 21 m² 0.17 Omklædning 14 m² 0.18 Omklædning 14 m² 0.19 Flexibelt 52 m² 0.20 Squash 62 m² EI2 60-C EI2 60-C 0.01 Vindfang 25 m² 0.05 Ny Foyer 192 m² Åbent op EI2 30 dør EI2 30 dør EI2 60-C (ABDL) EI2 60-C (ABDL) EI2 60-C (ABDL) EI2 30 dør EI2 30 dør EI2 60-C EI2 60-C EI2 30 dør ) EI2 60-C (ABDL) EI2 60-C (ABDL) EI2 60-C Signaturforklaring Brandsektion Brandcelle EI2 30 dør (ABDL) 0.10 Eks.Omklædning 20 m² KLATREVÆG Røglems - trykkontakt EI2 30 dør 0.06 FLEX-RUM 64 m² 0.22 Klatrehal 391 m² EI2 60-C (ABDL) 0.21 Lobby/Ophold 121 m² Flugtvejs dør Flugtvejsrute min. bredde 1.3m 0.08 EI2 30 dør 0.09 Eks.Omklædning 20 m² EI2 60-C (ABDL) EI2 60-C (ABDL) EI2 60-C (ABDL) ø EI2 60-C Nødbelysning Slangevinde R25 Eks. Foyer/Kantine 408 m² EI2 30 dør 3111 Ovenlysvinduer med brandventilationsmulighed 0.07 Eks.Teknikrum 21 m² Kontrolpanel til røgventilations anlæg EI2 60-C EI2 60-C EI2 60-C Nord 0.11 Eks.Omklædning 21 m² Ovenlysvinduer med brandventilationsmulighed EI2 60-C 0.12 Eks.Omklædning 21 m² TA Eks.Omklædning 21 m² Brandplan Stuen Dispositionsforslag EI2 60-C EI2 60-C 0.24 Ny hal 1265 m² BYGHERRE Rønde IC Skrejrupvej 9b Rønde SAG Project 1Name Sags nummer: TEGNINGSDATA 1340 EI2 60-C Mål: Dato: Revision: 1 : Eks. Hal 1069 m² Tegnet af: Kontrolleret af: Kontrol dato: CØ Checker 0.24 Ny hal 1265 m² INGENIØR: RÅDGIVERE EI2 60-C EI2 60-C EI2 60-C Kontrolpanel til brandventilations anlæg 0.25 Depot 52 m² 0.26 Depot 60 m² ENTREPRENØR: EI2 60-C EI2 60-C (ABDL) ARKITEKT: ARKITEKTFIRMA A/S HUNE & ELKJÆR SKOVVEJEN 2B 8000 AARHUS C TLF.: MAIL.: ARK@H-E.DK

51 R R R R R R R R R R R KLASSELOKALE 1 75 m² 1.02 KLASSELOKALE 2 75 m² Dør klasse EI2 60-C (ABDL) Kontrolpanel til Røgventilations anlæg Lærerværelse 25 m² Flexrum 15 m² 1.06 KLASSELOKALE m² 1.07 Klasseværelse 52 m² Dør klasse EI2 60-C EI2 30 Dør ø EI2 30 Dør 1.03 EI2 30-C Dør EI2 30 Dør EI2 30 Dør EI2 30 Dør EI2 30 Dør Teknikrum 7 m² Dør klasse EI2 60-C (ABDL) Dør klasse EI2 60-C (ABDL) Dør klasse EI2 60-C Signaturforklaring Brandsektion 2106 Brandcelle 1.08 Eks. Omklædning 20 m² Røglems - trykkontakt 1.11 Opholdsrum 138 m² Flugtvejs dør Dør klasse EI2 60-C Flugtvejsrute min. bredde 1.3m 1.09 Eks. Omklædning 20 m² 1 Nødbelysning 2 Slangevinde R TA.04 Brandplan 1. Sal Dispositionsforslag BYGHERRE Rønde IC 9 Skrejrupvej 9b Rønde SAG 10 Project 1Name Sags nummer: TEGNINGSDATA Mål: Dato: Revision: 1 : Tegnet af: Kontrolleret af: Kontrol dato: CØ 13 INGENIØR: RÅDGIVERE ENTREPRENØR: ARKITEKT: ARKITEKTFIRMA A/S HUNE & ELKJÆR SKOVVEJEN 2B 8000 AARHUS C TLF.: MAIL.: ARK@H-E.DK

52 TA Indsatsplan Dispositionsforslag BYGHERRE Rønde IC 2475 Skrejrupvej 9b Rønde SAG Project 1Name Parkering HHX Sags nummer: Mål: Dato: Revision: TEGNINGSDATA : Undervisningsgang Mulithal Foyer Klatre hal Tegnet af: Kontrolleret af: Kontrol dato: CØ Checker INGENIØR: RÅDGIVERE Rampe Eks. Omklædning Cafeteria Pyramiden ENTREPRENØR: 8000 Køkken Eks. Sportshal Mellemgang Ny Sportshal Lærerværelse ARKITEKT: ARKITEKTFIRMA A/S HUNE & ELKJÆR SKOVVEJEN 2B 8000 AARHUS C 4000 TLF.: MAIL.: ARK@H-E.DK Bum - Åbnes i tilfælde af brand. (aftales nærmere med beredskabet) Beredskabskøretøjet s befæstiges kørevej

53 BETONELEMENTBATTS BETONELEMENTBATTS PRODUKT ROCKWOOL Betonelementbatts er fremstillet af fugt og vandafvisende ROCKWOOL stenuld. Hent datablad A2 s1,d0 37 ANVENDELSE Til indstøbning i betonelementer. TEKNISKE EGENSKABER Område Beskrivelse Standard Varmeledningsevne λ = 37 mw/mk EN Varmemodstandsevne mm m2k/w 1,35 2,03 2,70 3,38 4,05 4,73 5,41 EN Brandklasse Euroklasse A2 s1,d0 EN Fugt Diffusionstal = 0.14 kg/m*s*gpa Vandabsorption Kort tid, WS 1 kg/m² EN 1609 Dimensionsstabilitet Længdeudvidelseskoefficient = 0 Trykstyrke Produktcertifikat D Svind (krympning) = 0 ROCKWOOL Betonelementbatts er trykstabile og kan modstå trykpåvirkninger, uden at der opstår væsentlig komprimering af isoleringslaget. Certifikat Deformation: (Angiver max. anbefalet belastning) :27

54 BETONELEMENTBATTS Deformation i %. SORTIMENT (ENHEDER PÅ PALLE) Dimensioner (mm) Palle stk. Mængde m² DB nr Leveringstid 1000 x 600 x , x 600 x , x 600 x , x 600 x , x 600 x , x 600 x , x 600 x , Særlige oplysninger: Overbetons tryk må maksimalt være 5,5 kn/m2. EMBALLERING ROCKWOOL Betonelementbatts standardformat leveres indpakket i plastsvøb. ROCKWOOL Betonelementbatts kan leveres på engangspaller. Ukomprimeret. KVALITETSSIKRING :27

55 BETONELEMENTBATTS ROCKWOOL A/S har et kvalitetsstyringssystem, som er certificeret efter DS/EN ISO ROCKWOOL A/S er medlem af VIF (Dansk forening af fabrikanter af varmeisoleringsmaterialer). ROCKWOOL produkter er CE certificerede og er med i Keymark ordningen, etableret af den europæiske standardiseringsorganisation CEN. ROCKWOOL A/S er tilsluttet byggeleveranceklausulen for leverancer til byggeri i Danmark. ROCKWOOL Byggeprodukter er løbende under udvikling og produkternes tekniske specifikationer er angivet med forbehold for ændringer :27

56 2/11/2014 EXPAN EXPAN Vægge EXPAN > Projektering > Brand > EXPAN Vægge EXPAN VÆGGE EXPAN Vægge er ubrændbare og udvikler ikke sundhedsskadelige røggasser ved brandpåvirkning. I det europæiske klassifikationssystem svarer dette til materialeklasse A1, som er en højere klassifikation end klasse A2, der er det typiske krav til ubrændbart materiale. Læs mere om klasserne under Brandteknisk klassifikation Med udgangspunkt i Brandteknisk vejledning nr. 30 fra Dansk Brandteknisk Institut (DBI) kan nedenstående eksempler på lodret adskillende bygningsdele opstilles: A. Bygningsdel klasse REI 120 A2 s1, d0 (BS bygningsdel 120) 150 mm vægelement af letbeton i højde op til 3,8 m. *) 150 mm vægelement i beton, uarmeret eller med centralt placeret armeringsnet, i højde op til 3,8 m. *) B. Bygningsdel klasse REI 60 A2 s1, d0 (BS bygningsdel 60) 100 mm vægelement af letbeton i højde op til 2,6 m *) **) 120 mm vægelement i beton, uarmeret eller med centralt placeret armeringsnet, i højde op til 3,0 m. *) C. Bygningsdel klasse EI 60 A2 s1, d0 (BS bygningsdel 60) 75 mm vægelement af letbeton i højde op 3,0 m. Af produktions- og transportmæssige hensyn leveres EXPAN Vægge i min. 100 mm tykkelse. *) *) At ovenstående vægtykkelser opfylder nævnte krav er betinget af vægelementets geometri. Her tænkes på vindues- og dørudsparinger. **) Ved BS-bygningsdel 60 anbefales det, uanset om væghøjden ikke overstiger 2,60 m, at projektere elementer af letbeton med vindues- og dørudsparinger som 120 mm tykke vægge af hensyn til brandkrav til bjælker. Ved konstruktioner ud over vejledningens eksempler må der foretages en brandteknisk dimensionering, hvis der er mulighed herfor, eller anlægges en fornuftig betragtning for konstruktionen med udgangspunkt i eksemplerne. I begge tilfælde kan det anbefales, at konstruktionen aftales med de godkendende myndigheder forinden valg af endelig udformning. Brandteknisk dimensionering af letbetonelementer kan foretages ved anvendelse af beregningsprogrammer fra Letbetonelementgruppen BIH, der findes på Brandteknisk dimensionering af vægge, bjælker og søjler af beton kan foretages ved anvendelse af beregningsprogrammer fra Betonelement- Foreningen, der findes på EXPAN Ribevej Brørup Telefon Fax info@expan.dk 1/1

57 3/31/2014 Teknisk information - VELUX ovenlyskuppel, CVP/CFP - VELUX Danmark A/S - Digitalt Produktkatalog Forside VELUX Danmark A/S Produkter VELUX ovenlyskuppel, CVP/CFP Teknisk information Opret konto Log ind Hjælp Om dette værktøj Generelt Varianter Tilbehør Billeder Teknisk information CAD/BIM materiale Beskrivelse Filer Teknisk information Funktion Ovenlyskuppel fast (CFP) / oplukkelig (CVP) VELUX ovenlyskuppel, CVP/CFP Taghældning Udendørs anvendelse Højde 0-15 Ja mm + 107,2 mm Tags: akryl kuppel ovenlys tag Bredde Materialer indvendig 600 op til 1200 PVC Tilføj som favorit Materialer udvendig PVC Materiale Kuppel PMMA akryl i klar eller opal Behandling indvendig Hvid plast VELUX Danmark A/S Breeltevej Hørsholm Danmark tlf: fax: velux-dk@velux.com Hjemmeside Se virksomhed Behandling udvendig Glas Glas andel Isoleringsevne, rude Isoleringsevne, vindue Lystransmission - Klar kuppel Lystransmission - Opal kuppel PMMA akryl i klar eller opal Lavenenergi- og sikkerhedsrude (-73) Variabel 1,2 W/(m2K) 1,4 W/(m2K) 0,71 0,20 G-værdi, Total solenergi transmittans - Klar kuppel0,52 G-værdi, Total solenergi transmittans - Opal kuppel0,19 Støjdæmpning/Lydisolation 31 db Garanti 10 år Vedligeholdelse indvendig Vedligeholdelsesfri Vedligeholdelse udvendig Vedligeholdelsesfri Betjening - CVP Elektrisk Betjening - CFP Ingen Vinduespolering inde/ude Ja (ikke-slibende materialer på kuplen) Redningsåbning Nej Følg med Seneste nyt Nyhedsbrev Blog Hjælp Demo Kom godt i gang FAQ Stjernesystemet Om os Kontakt Om dette værkøj Udvikling Vilkår for brug Producent Introduktion Demo Udtalelser Bliv repræsenteret Bruger Opret konto Log ind Glemt password? 1/2

58 3/31/2014 Teknisk information - VELUX ovenlyskuppel, CVP/CFP - VELUX Danmark A/S - Digitalt Produktkatalog Digitalt Produktkatalog et værktøj af 2/2

59

60 Betonelement TTS Spæncom TTS-plader er særdeles velegnet som tagplader i industribygninger, lagerhaller og idrætshaller med spændvidde op til 36,0 m. TTS-plade er registreret varemærke. TTS 60, TTS 72, TTS 90 og TTS 102 er tagplader af forspændt beton. Pladerne er sadeltagsformede, tallene angiver pladens totale højde i cm i kippen. TTS-pladerne fremstilles i to forskellige versioner med ribbeafstand henholdsvis 1200 mm (type A) og 1800 mm (type B). Elementgeometri Geometri TTS plader type A, fremstilles i fire standardtyper med højde henholdsvis 600, 720, 900 og 1020 mm i kippen. Hældningen fra kippen mod enderne er 1:40. Modulbredde er 2400 mm. TTS plader type B, fremstilles i tre standardtyper med højderne 600, 720 og 900 i kippen. Hældningen fra kippen mod enderne er 1:36. Modulbredde er 2400 mm. Hent tværsnittene for TTS-A'erne som.dwg eller.pdf format. Hent tværsnittene for TTS-B'erne som.dwg eller.pdf format Længde Varianter Op til 36 meter, afhængig af belastning. Se bæretabeller i boksen til højre. Foruden standardtyperne kan TTS plader også fremstilles i afvigende bredder, idet det er muligt at variere bredden af toppladen ved hjælp af indlæg i formene. Plader med kun én ribbe leveres kke, derfor er minimumsbredder for smallere plader: 1500 mm for TTS plader, type A og 2000 mm for TTS plader, type B I plader med recuceret bredde er det muligt at øge tykkelsen af toppladen. Ændringen af formkanter er arbejdskrævende og dermed fordyrende. Det vil derfor normalt kun komme på tale ved større leverancer. Der udføres skrå ender i vilkårlige grader. Vær dog opmærksom på overpladens bæreevne, specielt på flig af overplade ved overførsel af last fra andre bygningsdele. Armering Forspændt armering Der anvendes normalt liner i dimensionen 12,5 mm, der betegnes L12,5. Armeringen leveres i henhold til EN med garanteret brudstyrke 173 kn pr. line Armeringsføring af den forspændte armering er normalt opbøjet. Ved opbøjet armering er armeringen fastholdt i underside i to nedspændingspunkter symmetrisk omkring Version G opdateret 9/ Side 1 af 11

61 kippen. Derfra spredes de i vifteform mod pladeenden. Se her princippet for placering af linerne i TTS'eren i.pdf format Pladenet og bøjler Udføres af profileret eller ribbet tråd, fyk > 550 MN/m2 i henhold til hhv. DS og DS Pilhøjder Vederlag På grund af armeringens forspænding vil pladerne få en pilhøjde, der varierer afhængig af belastning og andre påvirkninger. Middelværdi for pilhøjder fremgår af bæretabellerne. Der må regnes med afvigelser på de angivne pilhøjderne på + 50 %. Lejedybden skal fastsættes således, at det nødvendige vederlag er til stede ved maksimale målafgivelser. Lejedybden mindre end mm kan normalt ikke sikre at dette opfyldes. Ribben vil, i kraft af den indstøbte lejeplade og den høje betonstyrke, være i stand til at overføre de lodrette belastninger, der kan forekomme i henhold til bæretabellerne. Lasten må dog ikke stå på de yderste 20 mm af ribben, og den vandrette regningsmæssige påvirkning må ikke overstige 30 kn i ribbens længderegning. Et typiske vederlag kan opdeles i 3 dele: 1. TTS-ribben Er som standard forsynet med en indstøbt, forankret lejeplade, som bl.a skal sikre mod skader ved afspændingen. 2. Mellemlægget Skal sikre at der ikke overføres belastning på de yderste 20 mm af ribbe og underlag, samt optage eventuelle bevægelser. 3. Underlaget Skal optage de lodrette og vandrette kræfter, som overføres gennem mellemlægget. Læs mere her Indstøbningsdele Standard indstøbninger TTS pladerne er normalt forsynet med følgende standardindstøbningsdetaljer: - Fugelåse eller stringere med svejsebeslag i faste moduler langs pladekant. Anvendes til samling af pladerne indbyrdes og som vederlag for eventuelle vaffelplader eller andre udfyldningselementer. - Lejeplader med påsvejste ankre. Sikrer mod skader ved afspændingen samt i de endelige vederlag. - Løftebøjler nær pladeende til anhugning ved aflæsning og montage. Andre indstøbninger Indstøbningsmulighederne er begrænset af statiske og økonomiske hensyn samt af mulighederne for placering i formene. Kabler, mindre rør og lignende, som ønskes ført gennem ribberne umiddelbart under toppladen, lader sig let etablere, gennem indstøbte A1-polystyren klodser. De tilpassede klodser findes i 100 og 250mm længde, og i 50, 100, 150, 200 og 250mm højde, og Version G opdateret 9/ Side 2 af 11

62 indstøbes i overgangen mellem ribbe og topplade. Antal og dimension af klodserne begrænses i øvrigt af statiske hensyn og af lineplacering. Huller i toppladen bør generelt holdes fri af afrundingen mellem ribbe og topplade, for at undgå vanskelige tilpasninger i formene. Ved huller for ovenlys bør man desuden være opmærksom på at huller udføres med 10 mm smig på sidekanter så hullet er 20 mm større i begge retninger på pladeoverside. Statiske hensyn kan begrænse størrelse eller placering af huller i toppladen, idet pladefligenes bæreevne er afhængig af at netarmeringen og stringere er intakt. Blandt andet må man sikre sig, at der er tilstrækkelig trykzone overalt. Placering og udformning af beslag for fastgørelse af gavle afhænger af pladetype og af hvilke kræfter der skal overføres. Spæncom anviser gerne detailløsning, hvis det ønskes. Overflader Overflader Elementerne støbes med grå beton og overflader udføres jf. Bips publikation A24 Pladernes underside er glat, svarende til BO 42. Ribber og formender er BO 41. Oversiden er grov afrettet, svarende til BO 43. TTS pladernes ender, der normalt ikke ses i det færdige byggeri, har en grovere karakter, og de afskårne spændliner er synlige. Hvor pladeenderne ses i det færdige bygværk kan pladerne på bestilling leveres med skjulte lineender. Beregningsgrundlag Norm Dimensionerings grundlag er det europæiske normsæt Sikkerhedsbestemmelser EC 0, Laster EC 1, Betonkonstruktioner EC 2 og Produktstandarden DS/EN Ribbeelementer til gulve incl. Nationale annekser. Alternativt anvendes Sikkerhedsbestemmelser og Last på konstruktioner, DS 409 og DS 410 og Norm for betonkonstruktioner, DS 411. Elementerne fremstilles efter normens regler for skærpet kontrol. Kontrolklasse Miljøklasse Betonstyrke Brandklasse Elementerne fremstilles efter normens regler for skærpet kontrol. Passiv miljøklasse-, dog er de forspændte liner afskåret bindig med endefladen og betonen er uden luftindblanding. Efter aftale kan betonrecept samt dæklag på pladeunderside og ribber ændres, hvorved moderat miljøklasse tilnærmes. Beton: fck > 45 MN/mm2 TTS elementerne er ikke som standard BS 60 godkendt, men kan eftervises at overholde BS 60 krav i henhold til DS 411. Tolerancer Tolerance krav er fastlagt, så de overholder kravene i produktstandarden, DS/EN 13224, branchevejledningen Hvor går Grænsen?, Beton in situ, elementer og montage samt DS 482. De formelle tolerancekrav for længde-, højde- og breddemål er følgende: Bjælkelængde Højde/bredde Pladetykkelse L < 10 m 10 m < L < 20 m 20 m < L < 30 m H&B < 0,4 m 0,4 < H&B < 2,5 m H&B > 2,5 m +/- 10 mm +/- 20 mm +/- 30 mm + 10 mm/-5 mm +/- 15 mm +/- 30 mm + 5 mm/-2 mm Version G opdateret 9/ Side 3 af 11

63 Længdetolerancen er sammensat af bidrag fra afsætning, forkortelse på grund af forspænding og eventuel skæv placering af endeforskalling. Bredde- og højdetolerancerne er normalt uden praktisk betydning. Længdetolerancerne er derimod bestemmende for valg af fugestørrelser ved sammenbygning. I praksis anvendes normalt lidt større fuger end overnævnte længdetolerance direkte skulle foreskrive. Hvor flere TTS plader ligger i forlængelse af hinanden vil en fuge på 40 mm normalt være tilstrækkelig. Ligger en TTS plade mellem to faste vægge bør der ikke regnes med mindre end 30 mm luft i begge ender, når væggene placeres indenfor ± 10 mm fra korrekt position. Læs mere her Beregningseksempel Belastninger TTS Vaffel tag med 24,0 meter spændvidde, med VFL 480. Da VFL 480 dækker 4,8 meter tag, tredobles belastningerne fra ydre last på TTS pladen, eksempelvis fra snelast. Belastninger Isolering og pap (på TTS) Div. ophæng i TTS (3 x 0,1) Egenvægt af VFL 480 (2* 0,80) I alt hvilende Snelast (3 * 0,72) Samlet forekommende last, udover egenlast TTS Regningsmæssig last: 2,11 + 1,5 * 2,16 = 0,21 kn/m2 0,30 kn/m2 1,60 kn/m2 2,11 kn/m2 2,16 kn/m2 4,27 kn/m2 5,35 kn/m2 Ud fra de beregnede belastninger vælges pladetypen efter følgende kriterier: 1. Den regningsmæssige bæreevne skal være større end den regningsmæssige last 2. Revnebæreevnen bør være større end den samlede forekommende last, for at sikre en revnefri konstruktion for fuld forekommende last. 3. Balancebæreevnen bør være af samme størrelsesorden som den samlede hvilende last, og være tilstrækkelig til at hindre uønskede nedbøjninger. Af bæretabellerne for TTS erne ses umiddelbart, at der kun kan være tale om at anvende pladetype TTS 90. Valg: TTS 90 med armering: 16 liner Version G opdateret 9/ Side 4 af 11

64 1. Den regningsmæssige bæreevne er 6,4 kn/m2. Der er altså en reserve på 1,05 kn/m2. 2. Revnebæreevnen er 4,3 kn/m2. Svarende revnelast 3. Balancebæreevnen er 2,2 kn/m2, hvilket er større end den hvilende last. Under deformation, er der anført en pilhøjdevurdering. Revnekriteriet Selvom dette ikke er et normalkrav, dimensioneres Spæncom elementer normalt således, at der ikke opstår revner for den maksimale belastning, der kan tænkes at forekomme. Revnebæreevnen angiver den belastning, der svarer til den første revnedannelse, idet den er beregnet således, at spændingen i undersiden netop svarer til betonens bøjningstrækstyrke. Hvis maksimalbelastningen på elementerne overstiger revnebæreevnen, må der eftervises, at revnevidden ikke overskrider normens grænser, og desuden vil det som regel være tilrådeligt at sørge for, at revnerne er lukkede for den hvilende last. Disse eftervisninger kan ikke foretages på grundlag af bæretabellerne, men Spæncom foretager gerne de nødvendige beregninger. Balancekriteriet Vigtigheden af at kontrollerne deformationerne afhænger helt af det enkelte projekt, men ønskes krybningsbevægelserne begrænset mest muligt, vil det ofte være balancebæreevnen, der er dimensionsgivende. Sikkerhedsklasse Bæretabellernes regningsmæssige bæreevner gælder for konstruktioner i normalt sikkerhedsklasse. Den samlede regningsmæssig bæreevne inkl. Pladens egenvægt skal reguleres ned eller op i de særlige tilfælde, hvor konstruktionen skal henføres til henholdsvis høj eller lav sikkerhedsklasse. I høj sikkerhedsklasse skal den samlede bæreevne divideres med 1,1 og lav sikkerhedsklasse tilsvarende divideres med 0,9. Pladens egenvægt er angivet i bæretabellerne og kan tilstrækkeligt nøjagtigt regnes konstant i denne sammenhæng. Bæretabellens værdier er derimod beregnet med korrekt hensyntagen til, at pladen er lidt tungere på midten end ved enderne. Version G opdateret 9/ Side 5 af 11

65 Bæreevne Bæreevne for lodret, nedadrettet last Disse fremgår af bæretabellerne, og der henvises til beregningseksemplet for nærmere fortolkning af disse tabeller. For las fra enkeltkræfter kan TTS optage en karakteristisk, lodret last på 1,0 kn fordelt på 100 x 100 mm, svarende til en regningsmæssig bæreevne på 1,3 kn. Der gøres opmærksom på, at det bør sikres at der ikke i byggeperioden kan optræde større belastninger, end det færdige tag er dimensioneret for. Endvidere gøres der opmærksom på, at der ved fastlæggelsen af belastning fra sne skal tages hensyn til evt. snesække, som kan øge snelasten væsentligt. Bæreevne for lodret, opadrettet fladelast Som standard kan TTS optage samme belastninger fra vindsug som Vaffel Lyd, regningsmæssigt på 1,6 kn/m2, idet egenvægten af elementet og isoleringen er indregnet med 80 % af egenvægten. Skulle disse vindsug overstiges, må der træffes særlige foranstaltninger til optagelse af disse påvirkninger. Vandrette kræfter TTS pladerne kan i overpladen med indstøbe, normal TTS fugelåse overføre vandrette belastninger på op til regningsmæssige 25 kn/m, dog skal det sikres at disse kræfter kan optages ved vederlagene. Ved gavle kan indstøbes gavlbeslag til overførelse af vandrette laster fra gavle. Bæreevner af gavlbeslag for kombineret forskydning og træk fremgår af bæreevnediagram. TTS med fugelåse for Vaffel Lyd er specificeret til at optage en karakteristisk forskydingspåvirkning på 6 kn (9 kn regningsmæssigt) i tagskivens plan. For plader, der er udsat for samtidig, vandret trækpåvirkning gælder, at forskydning og træk tilsammen skal begrænses til at de anførte 6 hhv. 9 kn/m. De nævnte forskydnings-/trækkræfter og normalt forekommende trykpåvirkninger kan optages uden reduktion af de angivne, lodrette bæreevner. Deformation Generelt Betonens deformationer er sammensat af et elastisk og et plastisk bidrag. Det elastiske bidrag kommer momentant, medens det plastiske tilføres gradvist i tidens løb. Svind og krybning, som udgør den plastiske deformation, er i praksis engangsfænomener, som overstås i løbet af den første del af konstruktionens levetid. Betonnormen angiver vejledende værdier på 7 og 25 for forholdet mellem betonens og stålets elasticitetsmoduler ved henholdsvis korttids- og langtidspåvirkninger. Disse værdier danner grundlag for deformationsvurderingerne, idet der på leveringstidspunktet normalt regnes med middelværdien 16. Tallene kan fortolkes således: En elastisk deformation på 7 mm vil med tiden øges med en plastisk deformation på 18 mm til i alt 25 mm, når påvirkningen holdes uændret. Halvdelen af den plastiske deformation antages at ske inden levering, på hvilket tidspunkt den samlede deformation altså vil være = 16 mm og restdeformationen derefter 9 mm. Version G opdateret 9/ Side 6 af 11

66 Pilhøjder Frem til leveringstidspunktet svarere påvirkningen til balancebæreevnen opadrettet, og pilhøjden er derfor beregnet som: Leveringspilhøjde = qbal * fe1 * 16/7 fe1 er den elastiske nedbøjning for en enhedslast på 1 kn/m2, og fremgår af bæretabellerne. Efter indbygningen, når den stadig virkende last er påført, svarere påvirkningen til balancebæreevnen minus den stadigt virkende last, og man kan derfor regne: Restdeformation = (qbal qstadig) * fe1 * 9/7 En deformationsvurdering efter disse regler er naturligvis forenklet. Såfremt man har nøjere kendskab til tidsforløb, fugtighed m.m. kan man ved hjælp af speciallitteraturen opnå en noget nøjagtigere vurdering, men som oftest er denne uden betydning, da væsentlige variationer ikke kan undgås. Forskel i lagringstid er den dominerende årsag til disse variationer. Lagringstidens indflydelse ses af udtrykket for leveringspilhøjden, idet forholdet 16/7 variere fra 7/7 til 25/7, når lageringstiden øges fra nul til uendelig. Samtidig vil forholdet i udtrykket for restdeformationene gå fra 18/7 til nul, idet summen af de to forhold er konstant: 25/7 Betydningen af den stadige last fremgår af udtrykket for restdeforamtionene; afhængig af, om den stadige last er større eller mindre end balancebæreevnen, vil pilhøjden øges, mindskes eller holde sig uændret. For en plade, der påvirkes af en stadig last på ca. 1,6 gange balancebæreevnen, vil pilhøjden i tidens løb aftager til nær nul. Eksempel TTS 90A/240, fra beregningseks. Leveringspilhøjden i bæretabellen er beregnet til 82 mm for en armering på 16 liner. Af tabellen aflæses desuden, at nedbøjningen for en last på 1 kn/m2 vil være 16 mm. Ud fra disse tal kan opstilles følgende vurdering af pladens pilhøjder Leveringspilhøjde Nedbøjn. for hvilende last Efter færdiggørelse 82 mm - 30 mm 52 mm Krybning: (2,2 2,1) * 16 * 9/7 Efter oversået krybning Nedbøjning for snelast: 2,16 * 16 2 mm 54 mm - 35 mm Med fuld belastning 19 mm Normalt må der regnes med at leveringspilhøjderne kan variere ca. 50 % for ens plader. Efter denne tommelfingerregel må man altså forvente følgende grænseværdier af pilhøjderne: For hvilende last, max = 93 mm For hvilende last, min = -11 mm Med sne, min = - 12 mm Disse ekstremværdier må sammenholdes med, hvad der kan tolereres idet enkelt projekt, men det må erindres, at det drejer sig om enkelte elementer særligt unge eller gamle elementer. Flertallet af elementerne vil have pilhøjder omkring det normale. Deformationsvurderingen bør altid baseres på et realistisk skøn over den belastning, der må regnes at virke til stadighed. Version G opdateret 9/ Side 7 af 11

67 Vinkeldrejninger Sammen med pilhøjdeændringerne optræder der tilhørende vinkeldrejninger ved vederlagene. I beregningseksemplet fandt vi en nedbøjning for sne på 35 mm og en krybning på 2 mm i alt en bevægelse på 33 mm efter oplægningen. Men en spændvidde på 24 meter svarer dette til en vinkeldrejning på ca. 4 * 33/21600 eller ca. 6. Denne vinkeldrejning vil give anledning til at oversiden af TTS enden vil bevæge sig ca. 4 mm vandret i forhold til vederlaget, idet eksemplets plade er 570 mm høj ved vederlaget. Vinkeldrejningen vil desuden bevirke en flytning af reaktionen på vederlaget. Vinkeldrejningen, der hører til leveringspilhøjden, kan ikke angives med større nøjagtighed, da udbøjningsfigueren er kompliceret. 10 kan være en typisk værdi. Længdeændringer Pladerne forkorter sig elastisk ved afspændingen. Denne forkortelse kompenseres derfor ved afsætning af pladelængden i formene. Som følge af svind og krybning for forspændingskraften vil TTS pladerne yderligere forkortes i tidens løb, altså også efter indbygningen. Når pladerne har nået en alder på ca. 2 måneder, kan størrelsesordenen af restsvind og krybning anslås til ca. 0,3. Temperaturbevægelser følger de kendte love: ca. 1 pr. 100 O C. Sekundære påvirkninger Toppladen TTS pladernes topplade er armeret med svejste net og dimensioneret for en jævnt fordelt regningsmæssige nyttelast på 1,6 kn/m2, udover egenvægt af isolering og tagpap. Hvor bæretabellerne angiver større bæreevne, kan denne altså kun udnyttes, hvis lasten koncentreres over ribberne. Der må normalt ikke oplageres bygningsmaterialer af betydning. Påvirkningen fra disse oplagrede materialer må ikke overstige 1 kn/m2 eller 1 kn enkeltkraft pr. m2. Dette gælder også oplagring af materialer og lignede i byggeperioden. Det må påses, at der ikke placeres paller med isolering eller pap, glasflakser eller lignende på isoleringen over pladeudsparinger. Såfremt isoleringen over pladeudsparinger påføres skader, skal der straks udskiftes. Tal med Spæncom i tvivlstilfælde. Overragende ender Ved kraftigt armerede plader er spændingerne i undersiden af ribberne, hidrørende fra forspændingen, så store, at der ikke er overskud til optagelse af negative momenter. Som hovedregel gælder derfor at TTS pladerne ikke må understøttes længere fra enden end løftebøjlerne, dvs. ca. 0,5 meter. Sidepåvirkning TTS pladerne kan i overpladen med indstøbte, normal TTS fugelåse overføre vandrette belastninger på op til regningsmæssige 25 kn/m, dog skal det sikres at disse kræfter kan optages ved vederlagene. Version G opdateret 9/ Side 8 af 11

68 Ved gavle kan indstøbes gavlbeslag til overførelse af vandrette laster fra gavle. Bæreevner af gavlbeslag for kombineret forskydning og træk fremgår af bæreevnediagram. TTS med fugelåse for Vaffel Lyd er specificeret til at optage en karakteristisk forskydingspåvirkning på 6 kn (9 kn regningsmæssigt) i tagskivens plan. For plader, der er udsat for samtidig, vandret trækpåvirkning gælder, at forskydning og træk tilsammen skal begrænses til at de anførte 6 hhv. 9 kn/m. De nævnte forskydnings-/trækkræfter og normalt forekommende trykpåvirkninger kan optages uden reduktion af de angivne, lodrette bæreevner. Ophæng Lettere installationer og lignende kan normalt ophænges i undersiden af ribberne for eksempel i indstøbte ankerskinner. Større ophæng kræver særlige foranstaltninger i form af særlige beslag eller en indstøbt ophængsarmering, der fører belastningerne til overside af ribbe. TTS pladens samlede bæreevne sætter en øvre grænse for, hvor store belastninger der kan hænges op, men fugelåsens evne til at fordele en uens belastning sætter som oftest en lavere grænse. Tolerancer Pilhøjder Pilhøjder hidrører alene fra de påvirkninger forspændinger, egenvægt m.m. som betonen udsættes for, idet elementerne støbes i forme uden pilhøjde. Størrelsen af betonens deformationer er desuden afhængig af adskillige faktorer, som uundgåeligt varierer den del. Nogle af de væsentligste faktorer er lageringsforholdene og afspændingsstyrken. Som et resultat heraf kan pilhøjderne allerede ved leveringen variere betydeligt, og det vil som regel være umuligt at forudsige variationer for en given leverance med større nøjagtighed. Som en tommelfingerregel gælder, at pilhøjderne for et antal i øvrigt ens elementer kan variere ± 50 % i forhold til gennemsnittet. Gennemsnittet for en leverance ligger erfaringsmæssigt tæt på den beregnede værdi, når lageringstiden ikke afviger væsentligt fra den normale, som er regnet til ca. 1 måned. Vil man undtagelsesvis forsøge at vurdere pilhøjdens tidsmæssige udvikling, må der henvises til speciallitteraturen. Indstøbninger Indstøbningsdetaljer, der fastgøres i stålformen, kan påregnes placeret med tolerance ± 10 mm, hvortil kommer indflydelse fra længde- og tværsnitstolerancer. For grupper af indstøbte detaljer anbragt inden for et område på ca. 1 meter, kan tolerancen på de indbyrdes afstande reduceres til ± 3 mm, når dette aftales specielt. Fastgørelse i stålforme søges begrænset mest muligt, og støbeteknikken vanskeliggør fastholdes til traverser over formene. Detaljer, der ikke er kritiske, for eksempel A1-udsparinger fastholdes derfor til netarmeringen, hvilket øger unøjagtighederne tilsvarende. For indstøbninger, der i den færdige bygning skal sidde i flugt, er det vigtigt at præcisere dette for overholdelse, også af hensyn til montagetolerancen, som må vurderes fra projekt til projekt. Version G opdateret 9/ Side 9 af 11

69 Vederlag Mellemlægget afhænger af kravene til vederlaget: 1. Er der ingen vandrette bevægelser i selve vederlaget, kan mellemlægget bestå af en simpel stålplade. Det er tilfældet, hvor underlaget kan følge med uden væsentlig modstand, som for eksempel ved relativt slappe indspændte søjler, bærende facader og lignende. 2. Ved moderate engangsbevægelser, som svind og krybning fra et enkelt fag, kan det normalt accepteres, at bevægelsen sker stål mod stål eller endda stål mod beton, forudsat af de resulterende friktionskræfter, der kan blive af betragtelig størrelse, kan optages. 3. Er der tale om større bevægelser for eksempel ophobet fra flere fag eller bevægelser, der må forventes at optræde flere gange, bør der tilføjes en form for glidelag til mellemlægget. Der findes flere forskellige produkter på markedet til disse løsninger. 4. Hyppig eller meget store bevægelser kræver egentlige bevægelige lejer af neoprene, teflon eller lignende. I disse tilfælde må der foretages en egentlig dimensionering og indbygning efter leverandørens anvisninger. Underlaget kan bestå af alle tænkelige bygningsmaterialer og afhængigt heraf må dimensioneringen foregå. Består underlaget af armeret beton eventuelt forstærket med indstøbte beslag vil løse lejeplader normalt vær tilstrækkelige. Ved murværk må ofte anvendes en trykfordelende lejeplade for at begrænse normalspændingerne. Udover de lodrette kræfter skal underlaget naturligvis også optage de vandrette påvirkninger der forekommer. Endelig må de spaltkræfter imødegås, der opstår når normalspændingerne spredes. Generelt Ved udformningen af vederlagene skal der tages hensyn til alle de påvirkninger, der kan tænkes at forekomme. Den lodrette og vandrette last skal naturligvis kunne optages, men lige så vigtigt er det at tage højde for de knapt så veldefinerede tvangskræfter, der opstår når konstruktionens naturlige deformationer hindres i større eller mindre grad. Vurdering af ekstraordinære påvirkninger som for eksempel brand skal også indgå i overvejelserne. Vinkeldrejninger som følge af varierende belastning og krybning bevirker, at reaktionerne ikke kan regnes virkende centralt på vederlaget. Begrænsning af denne vinkeldrejning vil altid medføre en grad af indspænding, hvilket i praksis er uheldigt, da TTS pladerne ikke er egnede til optagelse af negative momenter. Der bør derfor altid sørges for, at vinkeldrejningerne kan foregå så frit som muligt enten som bevægelse ved pladeoverside eller i selve vederlaget. Længdeændringerne kan fremkalde meget store tvangskræfter. Der er tale om forkortelser på grund af betonens svind og krybning samt temperaturbevægelser. Svind og krybning er i alt væsentlige en engangsforeteelse, som overstås i løbet af de første år af konstruktionens levetid. Temperaturbevægelser kan derimod være stærkt varierende både størrelse og hyppighed, alt efter hvilken konstruktion det drejer sig om. En fuldstændig hindring af længdeændringerne lader sig næppe gøre i praksis. Som regel er understøtningerne imidlertid så eftergivelige, at de resulterende kræfter kan optages, men er dette ikke tilfældet, må bevægelserne kunne udløses i selve vederlaget. Det er ikke muligt at angive en enkelt, generelt anvendelig vederlagsudformning. Kravene variere fra projekt til projekt, og der må i hvert enkelt tilfælde vælges en læsning, der i rimelig grad opfylde kravene. To skadetyper optræder med mellemrum: 1. Afskalninger af forkanten af underlaget eller yderste hjørne af TTS ribben, når lasten er koncentreret for tæt på kanterne, for eksempel ved at mellemlægget er forkert placeret. Vandrette kræfter kan øge skadesrisikoen. 2. Revnede underlag, som følge af vandrette kræfter, der er større end forudset, eller fordi armeringen, der skulle optage kræfter, er forkort placeret eller forkert udformet. Version G opdateret 9/ Side 10 af 11

70 Skaden kan typisk fremkaldes ved at en forudsat eftergivenhed af understøtningerne er hindret ved bygningshjørne, tværvægge og lignende. Der kan ligeledes være grund til at minde om, at armeringsjern ikke kan bukkes så skarpt som de kan tegnes, og at de heller ikke altid er placeret stå nøjagtigt som de vist på tegningerne. Følgende grundregler vil udelukke de fleste af disse fejl: 1. Hold lasten væk fra de yderste mm. 2. Brug indstøbte, forankrede lejeplader i bjælker og vægge af beton, hvis der kan opstå tvangskræfter. 3. Undgå fast forbindelse i begge ender til ueftergiveligt underlag. Version G opdateret 9/ Side 11 af 11

71 Vaffelplader Betonelementer vaffelplader er et let tagelement i beton fra Spæncom. Pladerne anvendes sammen med TTS-tagplader i TTS Vaffel taget. Vaffelpladen spænder frit mellem TTS-pladerne (2.4 m). Vaffelpladen fremstilles med standardmodulmål 2400 x 2400 mm og 1200 x 2400 mm, og med tilpasningsplader efter behov. I vaffelpladerne er enkelte pladefelter udført med øget tykkelse (40-46 mm) af hensyn til mekanisk fastgørelse af tagdækningen. Pladerne støbes i vandrette stålforme med en pilhøjde, der skal modvirke langtidsnedbøjning for normal, stadigt forekommende last. Pladerne er slapt armerede. Armeringen fremstilles i færdige enheder bestående af svejste stålnet suppleret med armering i hovedribberne. Elementgeometri Geometri Type B x I, mm Vægt, kn Anvendelse VFA x 2400 ca. 4,2 Normalvaffel VBS x 2400 ca. 4,2 Brandvaffel VBS x 2400 ca. 2,1 Halv brandvaffel VFA 3 var x 2400 Varierer Normal tilpasningsplade VBS 3 var x 2400 Varierer Brandvaffel, tilpasning VM (R) x 2400 ca. 5,3 Hel vaffel m. øget dæklag (R=rustfri beslag) VM (R) x 2400 ca. 2,9 Halv vaffel m. øget dæklag (R=rustfri beslag) Brandvaflerne VBS 1 afviger kun fra VFA 1 med en kraftigere armering. Halve vaffelplader VBS 2 armeres altid som brandvafler. Vaffelpladetypen betegnet VM er en variant, der i kraft af lidt øgede ribbedimensioner opfylder dæklagskravet til moderat miljøklasse på elementets underside Tilpasningsplader til denne type, kan kun udføres som massive plader. Efter aftale kan bærebeslagene udføres i rustfri stål og pladerne betegnes da VMR. Alle vaffeltyperne kan leveres med påsatte lydregulerende plader på undersiden. pladebetegnelsen tilføjes et K således, at vaffelplader med disse akustikbatts betegnes f.eks. VFAK 1. Hent her tværsnittene for hele og halve vaffelplader som.dwg eller.pdf format Tilpasningsplader Da svejsebeslagene i TTS-pladerne er anbragt i faste positioner fra kippen og udefter, bør eventuelle tilpasningsplader placeres ved enderne af TTS-pladerne. I ikke-modulære haller tilrådes det at placere kippen så den ene side af TTS-pladen er modulær, således at antallet af pasplader begrænses mest muligt. Der bør normalt anvendes de passplader, der er beregnet til formålet, men det er også muligt at fremstille tilpasninger ved at skære normalvafler til. Da skæringen fjerner den ene bærende ribbe skal sådanne plader understøttes langs denne kant. Understøtningen kan enten være udvekslingsbjælke eller en hylde på facadeelementet. Det anbefales i alle tilfælde at tale med Spæncom. Hent her tværsnittene for VFA og VBS tilpasningsplader som.dwg eller.pdf format Version F 28/ Side 1 af 4

72 Isolering Lydregulering Isoleringen afhænger af kravene til den færdige bygning. Det tilrådes altid at anvende en udvendig isolering på minimum 50 mm, også i bygningen hvor det ikke er myndighedskrav. Anvendelse af vaffelplader type VBS som BS bygningsdel 60 kræver særlig isolering. Isoleringen kan alene fastgøres mekanisk i de fortykkede felter. Vaffelpladerne kan leveres med akustikbatts monteret på undersiden. Der anvendes 4 stk. 900 x 900 x 40 mm pr. vaffelplade. Samme størrelse akustikbatts kan også monteres mellem ribberne på TTS-plader. Akustikbatts fastgøres ved hjælp af plastplugs, der presses op i tilsvarende bøsninger indstøbt i vaffelpladen. Det er også muligt at eftermontere mineraluldsplader under vaffelplader, der som standard er forsynet med de nævnte bøsninger. Der anvendes mineraluldsplader beklædt med en glashvid flies, der fremtræder lys beige. Kanterne af pladerne er forseglet for at undgå drys af mineraluldsfibre. Andre geometriske udformninger Hent tegning af vaffelplade med akustikbatts som.dwg eller.pdf format Udsparinger Udsparinger for tagnedløb, ventilation og lignende udføres ved skæring eller boring på stedet. Arbejdet skal foregå så skånsomt som muligt, og således at pladerne ikke svækkes uforsvarligt. Udsparinger i de fortykkede felter bør undgås. Hent tegning der viser, hvor huller må bores eller skæres som.dwg eller.pdf format Ovenlys Svejsning Revnedannelser Udsparing for ovenlys udføres ved at lave afstand mellem vaflerne svarende til en halv eller eventuelt en hel vaffel. Ovenlyskarmene skal udføres således, at de selvbærende rammer ikke hviler på vaflen, men kun på TTS-pladen. Rammerne forsynes med beslag, så de kan fastgøres til TTS-plader og til nabovafler. Vaffelpladerne svejses til de indstøbte beslag i TTS-pladerne. Hvis der er behov for skivevirkning i taget stilles der større krav til svejsningerne end ellers. Da der er tale om slapt armerede elementer kan der opstå revner i forbindelse med transport og håndtering. Der vil som oftest være tale om revner, der udgår fra bærebeslagene og med revnevidder af størrelsesordenen 0,2 0,3 mm. Revnedannelser af denne karakter kan betragtes som uskadelige, og har ingen negativ indflydelse på vaffelpladernes holdbarhed og styrke. Konstateres kraftigere revner med revnevidder over de nævnte ca. 0,3 mm. tilrådes det at kontakte Spæncom for en nærmere vurdering. Indstøbningsdele Ophæng og indstøbninger Der kan ikke placeres individuelle indstøbninger i pladerne. På grund af de beskedne godstykkelser er det kun muligt at ibore små bøsninger, f.eks. til fastgørelse af elledninger i hovedribberne. Ophæng til rørledninger og lignende foretages lettest i fugerne. Der bør ikke ophænges større enkeltlaster end 0,5 kn pr. beslag og vaffelpladernes samlede bæreevne må ikke overskrides. Overflader Overflader Elementerne støbes med grå beton og overflader udføres jf. Bips publikation A24 Vaffelpladens underside er formglat, svarende til BO 42. Formsider er glatte svarende til BO 41. Overside er grov afrettet, svarende til BO 43. Normgrundlag Norm (kontrolklasse) Sikkerhedsbestemmelser og Last på konstruktioner, DS 409 og DS 410 og Norm for betonkonstruktioner, DS 411. Elementerne fremstilles efter normens regler for skærpet Version F 28/ Side 2 af 4

73 kontrol. Miljøklasse Betonstyrke Brandkrav Passiv for typerne VFA og VBS. Type VM er tilnærmet til moderat miljøklasse i normens forstand. Mod den plane opside er dæklaget dog fortsat svarende til passiv miljøklasse. Beton: fck > 45 MN/m2 Plader med betegnelsen VBS er godkendt som BS bygningsdel 60 i henhold til MK godkendelse 5.31/1521. Vaffelpladerne isoleres på oversiden med mineraluld i to lag med forskudt samlinger med en samlet tykkelse på 150 mm og med en densitet på mindst 125 kg/m3. VBS 1 pladerne støbes i samme forme som normalvafler VFA 1, men er armeret kraftigere end normalvaflerne, og kan således optage en større belastning, hvis de ikke udnyttes som brandvafler. Lydforhold Vaffelplader kan leveres med lydregulerende plader monteret på undersiden. De anvendte mineraluldsplader har følgende absorbtionskoefficienter: Hz ,09 0,59 0,87 0,98 0,92 0,80 Opsætning af lydregulerende mineraluldsplader har betydning for efterklangstiden. I en typisk TTS Vaffelhal på 24 x 48 x 6,45 m, med 22 % af det samlede loftareal dækket af mineraluldsplader, er målt en reduktion af efterklangstiden fra 3,4 til 1,7 sek. Til anvendelse hvor lydforholdene er af stor betydning anbefales Spæncom Lydtag. Tolerancer Fremstillingsmålene svarer til kravene i DS 482 Lodret last Man må være opmærksom på om der forekommer områder med øget snelast eller tilsvarende, hvor normaltypernes bæreevne kan være utilstrækkelig. Brandvafler VBS er kraftigere armeret og har dermed større bæreevne som det fremgår af nedstående tabeller. Der må skelnes mellem almindelige bygninger, hvor der ikke stilles krav om brandsikkerhed, og bygninger hvor tagkonstruktionen foreskrives som BS 60. Kun brandvaflerne, VBS, er godkendt som BS 60. Uden brandkrav Bæreevner udover vaffelpladens egenvægt, kn/m2. Pladetype: Normale VBS Regningsmæssig 2,0 3,0 Karakteristik 1,4 2,4 Hvilende 0,4 0,4 Version F 28/ Side 3 af 4

74 Som BS bygningsdel 60 Bæreevner udover vaffelpladens egenvægt, kn/m2 Pladetype: Normale VBS Regningsmæssig (ikke klassificeret) 1,0 Bæreevnerne gælder for normal sikkerhedsklasse. Vaffelpladernes bæreevne er oprindelig eftervist ved omfattende forsøg samt senere prøvebelastninger. Forsøgene har dokumenteret af de regningsmæssige bæreevner, der beregnes efter DS 411, også opnås i praksis. Ved normal anvendelse er karakteristisk bæreevne bestemt af hensyn til revnevidden, mens maksimal hvilende last er fastsat af stivhedshensyn. Vaffelpladen kan optage opadrettet last fra vindsug og eventuel indvendigt overtryk på op til 2,5 kn/m2 regningsmæssigt. Vandrette kræfter Kun hele vafler regnes at optage forskydning. Vaffelplader er specificeret til at optage en karakteristisk forskydningspåvirkning på 6 kn/m (9 kn/m regningsmæssig) i tagskivens plan. For plader, der er udsat for samtidig trækpåvirkning gælder at forskydning og træk tilsammen skal begrænses til de anførte 6 hhv. 9 kn/m. de nævnte forskydnings/trækkræfter og normalt forekommende trykpåvirkninger kan optages uden reduktion af de lodrette bæreevner. Forskydnings/trækkapaciteten reduceres dog for plader, der udsættes for sugpåvirkninger over 2,0 kn/m2 regningsmæssigt. Det anbefales på den sikre side at se bort fra sådanne vaffelplader, ved forskydnings/trækoptagelser. Lastfordeling Den lodrette last skal påføres som jævnt fordelt belastning. Enkeltkræfter må ikke overstige 1,0 kn karakteristisk værdi. Specielt i byggeperioden bør man være opmærksom på, at pladerne ikke overbelastes med oplag af materialer og lignende. Version F 28/ Side 4 af 4

75 Spanmax huldæk Uanset om opgaven er bolig-, erhvervs-, institutions- eller butiksbyggeri kan Spæncom opfylde alle dine krav til etageadskillelse/etagedæk. Med Spæncoms Spanmax huldæk kan du vælge mellem tykkelserne 180, 220, 270 og 320 mm. Standardbredden er 1200 mm. Da produktionen i Hedehusene blev lukket ned i starten af 2008, er det ikke længere muligt at ordre huldæk med en bredde på 1800 mm. Elementgeometri Tykkelser Spanmax er registreret varemærke for PX-etageplader, der udføres som PX18 (180mm), PX22 (220mm), PX27 (270mm) og PX32 (320mm). Se tværsnit af PX i.pdf format Længder For almindelige PX-plader skal længden altid ende på 30 eller 80. Bredder Standardbredde er 1196 mm. Ved indlæg i formen er det muligt at støbe pasplader i bredder fra 426 til 1156 mm. Bredder fra 296 til 425 mm, kan kun produceres som massive plader. Se her eksempel på paselementer i.pdf format Bemærk at den tilpassede kant i pasplader normalt er affaset, men at kanten fremstår som ujævnt afskåret, og der kan forekomme grater langs kanten. Forskydningslåse bortfalder og hårnåle kan indstøbes, men normalt som plane bøjler. For yderligere oplysninger - se under Indstøbningsdele. Armering Forspændt armering Der anvendes liner i dimensionerne: L9,3, L12,5 og L15,2, hvor tallene angiver den ydre diameter i mm. Desuden anvendes der ø5 mm tråde. Armeringen leveres i henhold til pr EN med følgende garanterede brudstyrker: L 9,3 97 kn L 12,5 173 kn L 15,2 259 kn ø5 36,5 kn Slap armering Slap ribbet eller profileret armering iht. EN Kantbøjler, glat tråd fyk < 400 MPa iht. EN Se her, hvordan linerne er placeret i PX elementerne i.pdf format Pilhøjde I tilfælde med stor spændvidde, hvor den samlede nyttelast er høj, mens den hvilende last er beskeden, kan det forekomme, at pilhøjden er større end ønskeligt. TAL MED SPÆNCOM HEROM. Det skal bemærkes, at der ved deformationsvurderingen må skelnes mellem den faktiske Version H 10/ Side 1 af 13

76 forekommende last, der virker permanent på konstruktionen, og den foreskrevne hvilende last, der af sikkerhedsgrunde ofte er valgt rigeligt på den sikre side. Se her yderligere information vedrørende tolerance for pilhøjde Se her yderligere information vedrørende deformation Opretning af pilhøjder Under montering er det muligt at udføre en justering af pilhøjde forskelle på elementer. Dette kan gøres dels ved justering af vederlag for dæk og om nødvendigt kan en tvangsdeformation på op til 1,5 gange deformationen ved en belastning på 1 kn/m2 tillades jf. bæretabeller. Dette kan udføres opad på det ene dæk og nedad på nabodæk, så mest mulig opretning opnås. Vederlag Tolerancevurdering Ved projekteringen må der fastlægges vederlagsdybder, der selv ved uheldige sammenfald af måleafvigelserne sikrer, at minimumsvederlaget på 55 mm er intakt. Ved særlig omhyggelig montage og kontrol af tolerancerne kan der projekteres med 65 mm vederlag på 150 mm vægge eller bjælker. Dette gælder dog ikke elementer med l>7,2 m, hvor der bør projekteres med større vederlagsdybder. I det følgende eksempel er det forudsat, at pladelængde er < 7,2m og med standardlængde altså pladelængder, der ender på 30 eller 80 mm. Modulmålene skal følgelig være delelige med 50 mm. Idet PX-pladerne forudsættes placeret med længdetolerancen ligeligt fordelt, antages de maksimale afvigelser fra teoretiske placering i forhold til modullinie at være: Vægkant ± 7 mm Pladeeende ± 6 mm Pladeende i forhold til vægkant ± 13 mm De sandsynlige afvigelser kan anslås at være kvadratroden af kvadratsummen af de respektive maksimale afvigelser altså ca. ± 10 mm for lysvidden og ± 9 mm for det resulterende vederlag. På en 150 mm væg er der en nominel vederlagsdybde på 65 mm, idet der regnes 20 mm fuge mellem pladeenderne. Efter ovenstående vurdering vil alle vederlag sandsynligvis være større end 65 9 = 56 mm og derved acceptabel. Ved et direkte sammenfald af de maksimale afvigelser kan der forekomme vederlag helt ned til 52 mm, men risikoen herfor er beskeden. Skulle en overskridelse trods alt forekomme må der korrigeres, for eksempel ved at ombytte pladen med en tilsvarende, der overholde det nominelle mål. I ovennævnte skøn er der regnet med en længdetolerance på ± 12 mm ligeligt fordelt i forhold til modullinierne. Denne tolerance gælder for plader med standardlængder op til 7,2m Ved længder større end 7,2 m, må det anbefales at øge vederlagsdybden, eller på anden måde tage højde for den større tolerance på elementlængden. Se her eksempel på vederlagsdybder i.pdf format Ved vederlag på glat og eftergiveligt underlag, såsom slanke stålbjælker, kan huldækkets forskydningskapacitet blive reduceret som følge af bjælkens nedbøjning. Forskydningskapaciteten reduceres anslået til 50 % ved en nedbøjning større end L/150. Reduktionen af den anslåede forskydningskapacitet i forhold til bjælkens nedbøjningen er som følger: Version H 10/ Side 2 af 13

77 Forskydningskapaciteten kan øges ved at udstøbe huldækkets kanaler over vederlaget. Derfor anbefales det, at der designes med et min. vederlag på 100 mm ind over stålet og en udstøbning på 300 mm ind i dækkets kanaler. Det er den detail-projekterendes ansvar, at dette fremgår af projektet. Under montagen skal de berørte kanalpropper skubbes ind i kanalen til den rette placering. Andre geometriske udformninger Se her eksempel på vederlag på stålbjælke i.pdf Udsparinger PX-pladerne udmærker sig ved stor fleksibilitet med hensyn til udførelse af udsparinger under selve fremstillingen. I linket til højre (beregningseksempel), er der anvist en simpel metode til vurdering af bæreevnen ved udsparinger. Udsparinger udføres i to dele: Én 28 mm tyk formpart anbringes i underbetonen, mens den øverste del af udsparingen graves ud i den friske beton. Udsparingen i oversiden og i undersiden behøver ikke være af samme størrelse, hvilket med fordel kan udnyttes, hvis elementet ikke har tilstrækkelig bæreevne med én gennemgående udsparing. For eksempel kan udsparinger til gulvafløb udføres med 2 udsparinger (dyrere løsning), således at der i overparten udspares for både rist og vandlås, mens der i underparten kun udspares for faldstammen. Omfanget af udsparinger bør begrænses, således at produktionen kan gennemføres i den normale døgncyklus. Det er ofte en bedre og billigere løsning at bore mindre huller på stedet frem for at indføre ekstra varianter. Huller der bores mellem linerne vil normalt være uden betydning for bæreevnen, men det er vigtigt, at man sikrer, at der ikke utilsigtet skæres i armeringen. For at undgå ekstra svækkelse af pladen, bør målene på udsparingerne afpasses efter kanalerne, som tilstrækkelig nøjagtigt kan bestemmes ved at regne bredden af kanalerne til 100 mm og de mellemliggende ribber til 50 mm. Udsparinger op til ø200mm bores normalt på stedet. Vær opmærksom på at ved boring af huller må liner kun kappes i henhold til forudsætningerne i projektet og de statiske beregninger. Ved udsparinger placeret tæt ved elementets kantbegrænsninger, vil det være hensigtsmæssigt at fjerne betonen mellem udsp. og kant, for at betonen ikke revner / knuses ved afformning. Version H 10/ Side 3 af 13

78 Se her eksempel på udsparinger i PX elementer i.pdf format Udsparing i overside Udsparing i overside udføres ved at den graves ud i den friske beton, hvorved der åbnes til én eller flere kanaler. Se her eks. på udsparinger i oversiden i.pdf format Udsparinger for HEprofiler Udsparing for HE profiler udført med max. 65 mm dybde og med max. 120 mm i elementets længderetning. Vederlagstværsnittet kan opfylde bæretabellernes normale krav til forskydningsbæreevnen. Skrå afskæring Hvor en skrå afskæring af ende, medfører at den spidse ende bliver mindre end 45, afkortes den yderste spids, således at der bliver en ret ende på 100 mm. Der er risiko for en vis brækage af de spidse hjørner, idet hele vægten overføres her, når elementet får pilhøjde ved afspændingen i formen. De blivende vederlag bør også indrettes med varierende højde afpasset efter den forventede pilhøjde. De skrå ender kræver fremstilling af interimistiske endeforskallinger, som ikke kan fastholdes på sædvanlig måde til sideformene. Der må derfor regnes med større tolerancer, og dermed større vederlag for denne type af varianter. Den statiske betydning af det skrå vederlag bør overvejes især for lange eller hårdt belastede plader. Udveksling Hvis der umiddelbart ikke er vederlag for dækende, kan dette etableres ved hjælp af en udvekslingsbjælke. Se her samling af PX og udvekslingsbjælke i.pdf format Se her tegning af udvekslingsbjælker i.pdf format Massive kanaler PX-plader kan undtagelsesvis leveres med lokale udstøbninger af èn eller flere kanaler. Udstøbningen foregår normalt under fremstillingen umiddelbart efter at støbemaskineriet har passeret. Formålet er som regel at opnå en forøget lokal bæreevne. Der kan ikke gives generelle anvisninger på hvor meget der opnås. Bemærk, at ekstra drænhuller er nødvendige ved massive områder. Massive områder Overbeton Hvis der er krav til f.eks. armering i overside, eller andre indstøbningsdele som gør at udstøbningsmaskineriet ikke kan passere, støbes området massivt. Bæreevnen kan i særlige tilfælde øges ved at supplere PX-pladerne med pladsstøbt overbeton normalt 60 mm beton med en let svindarmering på tværs af pladerne. Til brug i forbindelser med overbeton skal PX-pladerne udføres med korrugeret overside, og en forbindelsesarmering indstøbes i fugerne. Udover at medføre en bæreevneforøgelse kan en pladestøbt overbeton effektivt løse afretningsproblemer, og muliggør desuden en beskeden indspænding af dækket og en kraftigere skivevirkning. Indstøbningsdele Standard indstøbninger Som standard er PX-plader forsynet med følgende detaljer: - Løftebøjler i siderne nær pladeende, der sikrer en enkel og sikker montagemetode. - Forskydningslåse i sidekanterne, der sikrer en effektiv overførsel af sidekræfter og lodrette påvirkninger gennem de udstøbte fuger. Kantarmering Ved indstøbning af hårnåle langs pladekanten, kan opnås en kraftoverførende samling til Version H 10/ Side 4 af 13

79 tværvægge og gavle. Hårnålene er bukket op af sideformen under støbning og rettes ud efter behov efter oplægningen. Under forudsætning af en passende armering i tværfugerne kan hårnåle-forbindelsen regningsmæssigt overføre 20 kn/lbm. pladekant og samtidigt virkende trækpåvirkning (sug på gavl eller lignende). Trækpåvirkning må max. udgøre 4 kn/lbm. pladekant. Kapacitet af dækkets kantarmering: Skiveforskydning 20 kn/m (regningsmæssig). Karakteristisk trækkapacitet af samling 30 kn/m med K8 tværarmering pr Se her side 1, eksempel på kantbøjler i PX elementer som.pdf format Se her side 2, eksempler på fugearmering med kantbøjler i.pdf format Tværarmering For at undgå revnedannelser ilægges tværarmering alle steder hvor der kappes liner, f. eks. ved elementender og ved udsparinger. For opfyldelse af robusthedskrav i høj sikkerhedsklasse, ilægges tværarmering pr. 0,6 m Tværarmering bindes under den forspændte armering i underbetonen. Andre indstøbninger Mulighederne for at placere indstøbningsgods i formene er stærkt begrænsede på grund af den høje mekaniseringsgrad i produktionen. Det er dog muligt at indstøbe tværgående korrugeret rør, til gennemføring af fugearmering. Dette kræver dog massivstøbning af området. Overflader Overflader Udføres jf. Bips publikation A24. Elementets underside er glat, svarende til BO 28. Formsider og formende er glat svarende til BO 41. Oversiden er grov afrettet, svarende til BO 43. Normgrundlag Norm (kontrolklasse) Dimensioneringsgrundlag er det europæiske normsæt Sikkerhedsbestemmelser EC 0, Laster EC 1, Betonkonstruktioner EC 2 og Produktstandarden DS/EN Søjler, bjælker og rammer incl. Nationale annekser. Miljøklasse Betonstyrke Brandkrav PX-plader henføres til passiv miljøklasse i betonnormens forstand. De forspændte liner er dog som standard afskåret bindig med endefladen. Ved andre krav kontaktes Spæncom Overbeton og massive kanaler: fck > 35 MN/m2 Underbeton og massive områder: fck > 45 MN/m2 Alle dæktyper kan branddimensioneres efter nærmere aftale iht. normens anvisninger. Tolerancer Tolerance krav er fastlagt, så de overholder kravene i produktstandarden, DS/EN 1168 og branchevejledningen Hvor går Grænsen?, Beton in situ, elementer og montage. De formelle tolerancekrav for længde-, højde- og breddemål er følgende: Længde under 7,2 meter ± 12 mm. Længde mellem 7,2 og 14,4 meter ± 20 mm. Længde over 14,4 meter ± 30 mm. Tykkelse ± 8 mm. for PX 18 til PX 27 ± 12mm. for PX 32 Bredde ± 5 mm. Disse tolerancer gælder for normale elementer. For varianter med reduceret bredde er breddetolerancen ± 20 mm Længdetolerancer gælder for elementer med standardlængder dvs. længder, der ender på 30 eller 80 mm. For varianter med unormale Version H 10/ Side 5 af 13

80 længder eller med skrå afskæring af ender, er tolerancen på længden ± 30 mm. Længdetolerancen er sammensat af bidrag fra afsætning, forkortelse på grund af forspænding og vinkelafvigelse. Længdetolerancerne er bestemmende for valg af vederlagsdybder og fugestørrelser ved sammenbygning. For yderligere information - se under vederlag. Breddetolerancerne er normalt uden praktisk betydning, hvorimod tykkelsestolerancen må medtages i vurdering af, hvor store variationer der må påregnes i koten til det færdige rådæks overside. Udsparinger kan normalt regnes placeret med en tolerance i undersiden i forhold til nærmeste kant på ±20 mm. Tolerancer Pilhøjder Elementerne støbes i forme uden pilhøjde. Pilhøjderne hidrører alene fra de deformationer, som betonen undergår som følge af forspænding, ydre last og differenssvind. Størrelsen af betonens deformationer afhænger af adskillige forhold, som uundgåeligt varierer en del. De to væsentligste er lageringsforhold og afspændingsstyrke. Som konsekvens heraf kan pilhøjderne allerede ved levering variere betydeligt, og det vil som regel være umuligt at forudsige pilhøjden for en given plade med større nøjagtighed. Som tommelfingerregel gælder, at pilhøjderne for et antal i øvrigt ens elementer kan variere ± 50 % i forhold til gennemsnittet. Gennemsnittet for en leverance ligger erfaringsmæssigt tæt på den beregnede værdi, når lageringstiden ikke afviger væsentligt fra den forudsatte. De beregnede teoretiske pilhøjder svarer til en lageringstid på ca. en uge. Vil man undtagelsesvis forsøge at vurdere pilhøjdens tidsmæssige udvikling. Andre elementer Forkanten af konsollerne er affaset for at sikre, at vederlagstrykket ikke overføres for tæt kanten. Den beskedne effektive konsolbredde nødvendiggør en omhyggelig toleranceanalyse ved fastsættelsen af længden af de plader, der skal ligge af på konsollerne. Om nødvendigt må der foreskrives skærpede tolerancer på elementer og montage, og eventuel ekstra forstærkning af ribbepladers vederlag. Version H 10/ Side 6 af 13

81 Beregningseksempel PX22 etagedæk med 8,4 m. spændvidde Last kn/m2 Partialk Perm kn/m Aktuel kn/m Regn. m kn/m Gulv mm. 0,50 1,00 0,50 0,50 0,50 Lette vægge 1,50 1,00 1,50 1,50 1,50 Nyttelast 2,00 1,50 2,00 3,00 Samlet last 2,0 4,0 5,0 Eksempel 1: Anbefalet armering Bæreevner Bal. Revne Regn.m PX22 med 6L9,3 + 2L12,5 1,6 7,9 9,2 Indflydelse på pilhøjde - elementet vil krybe ned. Eksempel 2: Minimums armering Bæreevner Bal. Revne Regn.m PX22 med 2L5 + 6L9,3 0,3 5,8 6,2 Indflydelse på pilhøjde - elementet vil krybe ned. Ud fra de beregnede belastninger vælges pladetypen efter følgende kriterier: 1. Den regningsmæssige bæreevne skal overholde normernes krav. 2. Revnebæreevnen bør være tilstrækkelig til at sikre en revnefri konstruktion. 3. Balancebæreevnen bør være tilstrækkelig til at hindre uønskede nedbøjninger. Bæreevnen er fundet i bæretabel, se nedenstående: Version H 10/ Side 7 af 13

82 For begge eksempler er bæreevnen i orden og tværsnittet revnefrit. Men eksempel 2 har en lille balancebæreevne. Konsekvensklasse De regningsmæssige bæreevne, som er anført i bæretabellerne gælder for alle konsekvensklasser. I henhold til Eurocode korrigeres laster, hvis konsekvensklassen ændres. Bæreevnen er uændret. Selvom det ikke er et normalkrav, dimensioneres Spæncom-bjælker normalt således, at der ikke opstår revner for den maksimale belastning der kan tænkes at forekomme. Revnebæreevnen angiver den belastning, der svarer til den første revnedannelse, idet den er beregnet således, at spændingen i undersiden netop svarer til betonens karakteristiske bøjnings trækstyrke. Hvis maksimalbelastningen på elementerne overstiger revnebæreevnen, må det eftervises at revnevidden ikke overskrider normens grænser, og desuden vil det som regel være tilrådeligt at sørge for, at revnerne er lukkede for den hvilende last med andre ord: at der er tryk i hele tværsnittet for den stadigt forekommende belastning. Disse eftervisninger må foretages på grundlag af Spæncom s detailberegninger. Lokale svækkelser Som antydet må der ved valget af armering tages hensyn til svækkelser på grund af udsparinger og lignende. Omfanget og placeringen af udsparinger er som regel ikke fastlagt på det tidspunkt, hvor konstruktionerne fastlægges, hvorfor man som oftest er henvist til en skønsmæssig vurdering af behovet for bæreevnereserver. Skønnet kan bestå i at gætte, hvor mange spændliner eller bæreribber det kan blive nødvendigt at kappe eller udlade på grund af udsparinger, og dernæst bedømme, om bæreevnen for en plade med den reducerede armering eller vederlagsbredde er tilstrækkelig. Det skal bemærkes, at der findes flere armeringstrin end dem, som er medtaget i bæretabellerne. Bøjning for den anbefalet armering andrager den samlede regningsmæssige bæreevne 12,4 kn/m2 når egenvægten medregnes. Da behovet kun er 8,2 kn/m2 kan der altså tolereres en svækkelse på 32 %. L9,3 og L12,5 har en brudkraft på henholdsvis 97 kn og 173 kn. Den samlede brudkraft for 6 L9,3 + 2 L12,5 udgør således 928 kn. Version H 10/ Side 8 af 13

83 Kappes 2 L9,3 udgør svækkelsen 21%, mens 1 L9,3 + 1 L12,5 tilsammen udgør 29 %. Kappes de to L12,5 udgør svækkelsen 37%, hvorved pladen ikke længere er i stand til at bære den fulde belastning der virker direkte på den. Som hovedregel dimensioneres således, at de enkelte PX-plader bærer den last der virker på dem. Dog kan det tolereres, at en enkelt plade har reduceret bæreevne, når nabopladerne har et tilsvarende overskud, og belastning først påføres efter sammenstøbning. For en nøjagtigere vurdering af lastfordelingen henvises til: EN 1168: 2004:E. bemærk at den tværfordelende evne er forskellig i anvendelses- og regningsmæssig situation. Forskydning I bæretabellen findes forskydningsbæreevnen for beregningseksemplet plade til 84,6 kn for en pladeende uden udsparinger. Den samlede regningsmæssige last 8,2 kn/m 2 giver en reaktion på 41,3 kn pr. 1,2 meter plade. Bæreevneoverskuddet tillader at der f.eks. fjernes 3 af de 8 bæreribber, hvorved kapaciteten kan regnes til 4 / 8 af 75,79 dvs. 42,3 pr. plade. Normalt tillades dog ikke færre end 5 ribber. Denne simple proportionering af forskydningsbæreevnen forudsættes, at de virksomme bæreribber er nogenlunde symmetrisk fordelt. Lastfordeling på vederlagene kan vurderes på samme måde som for bøjningspåvirkning, når lasten virker på den midterste halvdel af spændvidden. For enkeltkræfter, der virker på den yderste fjerdedel af spændvidden, må der regnes med en ringere fordeling. Når der ved at tage tværfordeling i regning tolereres plader, der først må belastes fuldt efter at sammenstøbning med naboplader har fundet sted, bør den projekterende informere byggepladsen herom. Revnekriteriet Revnebæreevnen er den belastning, der fremkalder trækspænding i underside af plade svarende til betonens trækstyrke. For PX-plader er dette kriterium kun aktuelt ved høje armeringstrin. I tilfælde af at revnebæreevnen overskrides hvad normerne tillader vil revnerne siden lukke sig ved en lavere belastning. Det må eftervises, at revnevidden ikke overskrider de tilladte grænser, og det må desuden tilrådes at sikre sig, at forspændingen er tilstrækkelig til at holde eventuelle revner lukkede ved den normalt forekommende belastning. Balancekriteriet Vigtigheden af at kontrollere deformationerne afhænger helt af det enkelte projekt. Ønskes krybningsbevægelserne begrænset mest muligt, vil det ofte være belancebæreevnen der er dimensionsgivende. Version H 10/ Side 9 af 13

84 Deformationer Generelt Betonens deformationer er sammensat af et elastisk og et plastisk bidrag. Det elastiske bidrag kommer momentant, mens det plastiske tilkommer gradvis i tidens løb. Svind og krybning, som udgør den plastiske deformation, er i praksis engangsfænomener, som overstås i løbet af den første del af konstruktionens levetid. På grund af de beskedne godstykkelser i PX-plader forløber svind og krybning hurtigere end for andre elementtyper, hvorfor de beregnede leveringspilhøjder stort set kan påregnes at være opnået allerede efter ca. en uges lagringstid. Pilhøjde Udbøjningslinien er resultatet af en opbøjning på grund af forspændingen og nedbøjninger som følge af den ydre last. Da udbøjningsfiguren er forskellig for de to bidrag vil den resulterende udbøjningslinie antage form som en amorbue. De i bæretabellerne,angivne deformationsværdier, er forenklede beregninger, baseret på forholdene 7 og 25 mellem betonens og stålets elasticitetsmoduler ved henholdsvis korttids- og langtidspåvirkninger. Disse værdier stammer fra erfaringstal og var bl.a. angivet i de danske nationale normer. Da forudsætningerne for en krybningsberegning er meget variable er disse værdier stadig et fornuftigt udgangspunkt for vurdering af pilhøjdernes udvikling. På leveringstidspunktet regnes med middelværdien 16. Tallene 7, 25 og 16 kan fortolkes således: En elastisk deformation på 7 mm vil med tiden øges med en plastisk deformation på 18 mm til i alt 25 mm, når påvirkningen holdes uændret. Halvdelen af den plastiske deformation antages at ske inden levering, på hvilket tidspunkt den samlede deformation altså vil være = 16 mm og restdeformationen derefter 9 mm. Ved kort lagringstid betyder det, at størstedelen af den plastiske deformation først finder sted efter leveringen. Leveringspilhøjden vil derfor være mindre end normalt. Længere lagringstid resulterer omvendt i større leveringspilhøjde og mindre krybning efter leveringen. Ud fra tabelværdierne kan der laves skøn over de resulterende pilhøjder på følgende måde: De elastiske deformationer for den permanente og bevægelige belastning findes ud fra fe1 ved en enkel proportionering i forholdet mellem lasten og 1 kn/m2, som fe1 er beregnet for. Den efterfølgende krybning kan under normale forhold beregnes som: Restdeformation = (q bal q stadig) x fe1 x 9 / 7 hvor den stadige last svarer til den kvasipermanente last. Vinkeldrejninger Sammen med pilhøjdeændringerne optræder der tilhørende vinkeldrejninger ved vederlagene. I nedenstående beregningseksempel finder vi en nedbøjning for nyttelast på 5 mm. og en krybning på 2 mm. i alt en bevægelse på 7 mm. efter oplægningen. Med en spændvidde på 8,4 meter medfører denne nedbøjning en vinkeldrejning på ca. 4 x 7 / 8400 eller 3. Den vinkeldrejning, der svarer til leveringspilhøjden, kan tilsvarende anslås til 4 gange leveringspilhøjden divideret med spændvidden. Længdeændringer Som følge af svind og krybning for forspændingskraften vil pladerne forkortes i tidens løb altså også efter levering og indbygning. Når pladerne har nået en alder på ca. en måned kan størrelsesordenen af restsvind og krybning anslåes til ca. 0,2. Temperaturbevægelser følger de kendte love: ca. 1 pr. 100 gr. C. Version H 10/ Side 10 af 13

85 Eksempel For de to eksempler ser deformationerne således ud: Eksempel 1: PX22 etagedæk med 6 L 9,3 + 2 L 12,5 flev 17,5 og fe1 3,1 Hvilende last Bevægelig nyttelast 2,0 kn/m 2,0 kn/m Leveringspilhøjde Nedb. For perm. last Efter færdiggørelse Krybning (1,6 2,0) * 3,1/10 * 9/7 = Efter krybning Nedb. For nyttelast Slut nedbøjning 18 mm 6 mm 11 mm - 2 mm 10 mm 6 mm 4 mm Tolerancen på pilhøjden Min. pilhøjde Maks. pilhøjde +/- 9 mm - 5 mm 12 mm Eksempel 2: PX22 etagebjælke med 2 L L 9,3 flev 7,9 og fe1 3,1 Hvilende last Bevægelig nyttelast 2,0 kn/m 2,0 kn/m Leveringspilhøjde Nedb. for perm. last Efter færdiggørelse Krybning (0,3 2,0) * 3,1/10 * 9/7 = Efter krybning Nedb. for nyttelast Slut nedbøjning 8 mm 6 mm 2 mm - 7 mm - 5 mm 6 mm - 11 mm Tolerancen på pilhøjden Min. pilhøjde Maks. pilhøjde +/- 4 mm - 15 mm - 7 mm Af eksemplerne ses det, at der er 15 mm forskel i pilhøjde på de to dæk. Version H 10/ Side 11 af 13

86 Disse ekstremværdier må sammenholdes med, hvad der kan tolereres i det enkelte projekt, men det må erindres, at det drejer sig om enkeltelementer f.eks. særlig unge eller særlig gamle elementer. Den foreskrevne hvilende last er ofte fastsat på den sikre side, men deformationsvurderingen bør altid baseres et realistisk skøn over den belastning, der må regnes at virke permanent. Hvis leveringspilhøjden er større end ønsket, kan forspændingen i linerne eventuelt reduceres. Tal med Spæncom herom. Sekundære påvirkninger Overragende ender PX-plader er ikke armerede i oversiden, og kan derfor ikke regnes at optage negative momenter. Under transport og montage må de derfor ikke understøttes længere fra enden end løftebøjlerne, dvs. ca 0,5 m. Forskydning PX-pladerne kan overføre forskydningskræfterne, der kan udnyttes til skivevirkning og til fordeling af lodrette laster. I snit parallelt med pladernes længderetning må den vandrette regningsmæssige forskydning ikke overstige 20 kn pr. løbende meter. Ved vandret forskydning over 5 kn/m skal stringerarmeringen i dækskiverne være tilstrækkelig til at sikre, at fugerne ikke åbner sig. Der kan regnes med følgende minimumskrav til stringerarmering (styrkeklasse 550 MPa): forskydning pr. meter fuge armering x meter fuge 20 kn/m 62 mm2 15 kn/m 49 mm2 10 kn/m 37 mm2 Skivevirkning De resulterende stringerkræfter tryk og trækresultaterne optages i form af armerede udstøbninger langs pladeenderne. Stringerarmeringen og dens forankring ved dækhjørnerne bør anvises i detaljer, ligesom den nødvendige sammenhængsarmering i længdefugerne må specificeres. Sidepåvirkning PX-plader har stor stivhed i sideretningen, og er derfor i princippet velegnede til at optage tværkræfter. Er der tale om trækpåvirkning kan pladerne forsynes med en netarmering i underside, men trækpåvirkninger kan ikke overføres fra plade til plade gennem de udstøbte fuger. Lokaltryk Enkeltkræfter på pladerne er begrænset af pladernes globale bæreevne, men også den lokale bæreevne må tilgodeses. Ved placering nær vederlagene kan enkeltkræfter belaste en enkelt ribbe til forskydning, og ved en egentlig punktlast kan den lokale bæreevne af loftet over en kanal blive afgørende. Egentlige punktlaster må derfor begrænses til 10 kn regningsmæssigt og enkeltkræfter fordelt på mindst 150 x 150 mm må ikke overstige 20 kn. Version H 10/ Side 12 af 13

87 Tværfordeling Forudsat at der findes en passende tværarmering ved pladeenderne, som holder længdefugerne sammen, kan der overføres betydelige lodrette forskydningskræfter over disse. Da PX-pladerne er meget vridningsstive i urevnet tilstand, opnås der på denne måde en betydelig tværfordeling i brugstilstanden. Ved deformationsbetragtninger er det således realistisk at antage enkeltkræfter midtspænds fordelt ligeligt over et kvadratisk pladefelt. Ved overbelastning falder vridningsstivheden imidlertid som følge af revnedannelse, og over for regningsmæssig last må der derfor regnes med en væsentligt mindre tværfordeling. For en nøjagtigere vurdering af lastfordelingen henvises til: EN1168/anneks C. Version H 10/ Side 13 af 13

88 Troldtekt akustik Plus Tekniske data PRODUKTET TROLDTEKT AKUSTIK PLUS Troldtekt akustik Plus er en tolagsplade opbygget af et lag 25 eller 35 mm Troldtekt akustik og et lag 18 (eller 40) mm mineraluld. Mineralulden er beklædt med vlies på bag siden, og de to plader er limet sammen med ugiftig PVA-lim. Troldtekt akustik er træbetonplader fremstillet af træ og cement. Produktet består af grantræ, der er høvlet til træuld og blandet med cement. Det er også muligt at få Troldtekt baseret på PEFC-certificeret træ, der sikrer bæredygtig skovdrift. Troldtekt kan overfladebehandles, men anvendes ofte ubehandlet (lys natur og grå natur). På grund af materialets natur vil farvevariationer forekomme. Disse farvevariationer ses tydeligst på de grå plader, hvor det udelukkende er cementen, som giver Troldtekt den grå farve. Faktorer, der har indflydelse på farvevaria tioner, er bl.a. vand/ -cement-forhold, træets vandindhold, udtørringshastighed, damphærdning og hærdefugtighed. PRODUKTNORMER, MÆRKNINGER OG CERTIFICERINGER MK-godkendelse En MK-godkendelse er dokumentation for, at produkterne lovligt må anvendes i henhold til lovgivningen i Danmark. Troldtekt produkterne er MK-godkendte og opfylder klassifikationskravene i DS til klasse A materiale og klassifikationskravene i DS til klasse 1 beklædning. Godkendelsen er baseret på de Troldtekt skruer og beslag, der er anvendt i forbindelse med brandafprøvningerne. Derfor har godkendelserne også kun gyldighed,når man anvender originale Troldtekt skruer og beslag eller tilsvarende. CE-mærkning CE-mærkning af byggematerialer er lovpligtig i EU. CE-mærket angiver, at det er lovligt at sælge den pågældende byggevare, og at byggevaren er i overensstemmelse med den produktstandard, som mærket refererer til. Troldtekt produkterne er CE-mærket, og sammen med mærkningen angiver vi: Producentens navn: Troldtekt A/S Certifikatnumre: 0615 CPD G 0615 CPD G Produktstandardens nummer: EN og EN Deklaration: Se produktdata på side 2. Andre godkendelser Indeklima mærkning: Troldtekt er indeklimamærket i bedste kategorier efter Dansk Indeklima Mærkning. Boldskudssikkerhed: En lang række konstruktioner med Troldtekt akustik er afprøvet og godkendt til anvendelse som loftsog vægbeklædning i sportshaller i henhold til Prüfung der Ballwurfsicherheit, DIN Teil 3, Sportshallen für Turnen und Spiele. Også i EN indgår boldskudssikkerhed som en parameter, og her er Troldtekt er klassificeret som Klasse 1A. Udenlandske godkendelser: ULC Canada Sitac Sverige Nemko Norge Komo Holland Abz Tyskland Lysreflektion Lysrefleksionen for forskellige typer Troldtekt plader (målt af DELTA Lys og Optik): Troldtekt hvid ,8 % Troldtekt lys natur 55,2 % Troldtekt grå natur 26,3 % DRIFT OG VEDLIGEHOLD Troldtekt plader kræver normalt ingen efterfølgende pleje. Vi vil dog anbefale jævnlig rengøring sammen med øvrige overflader og i øvrigt efter behov. Let rengøring af pladerne kan nemt klares med en støvsuger med børstemundstykke. Er det ikke nok med støvsugning, kan du tørre pladerne af med en hårdt opvredet klud. Hvis du senere ønsker at male Troldtekt loftet, kan du bruge en langhåret malerrulle eller en håndsprøjte. Vandbaseret maling forringer ikke pladernes lydabsorberende egenskaber. Tekniske data Side 1/2

89 BORTSKAFFELSE Det er vigtigt at sortere Troldtekt affald, så skruer, søm og andre materialer ikke bliver blandet med træbeton-affaldet. Det er også vigtigt, at frasortere eventuelle rester af påklæbet mineraluld, tagpap og lig nende. Mineralulds-affald anbefaler vi, at du afleverer til deponi. Sorteret Troldtekt affald kan du aflevere på genbrugsstationerne til forbrænding eller til kompostering. Troldtekt affald er velegnet til at indgå i komposteringsprocesser, hvor den høje andel kalk (CaO: ca. 34 vægt% VS) medvirker til en fremskyndelse af komposteringsprocessen, og fiberstrukturen forbedrer kompostkvaliteten. Troldtekt affald kan også afbrændes i genbrugsstationernes forbrændingsanlæg, hvor materialet bidrager til forbrændingen (nedre brændværdi ca kcal/kg VS). For yderligere oplysninger se bortskaffelsesanvisning på TOLERANCER Det er vigtigt at være opmærksom på, at Troldtekt er et naturmateriale, og selve materialesammensætningen træuld og cement vil føre til små variationer i pladerne. Plademål og -vægte holder sig inden for den angivne tolerance ved 23 +/- 2 C og 50 +/- 5 % relativ fugtighed. Uhensigtsmæssig opbevaring og manglende akklimatisering kan dog medføre, at pladerne ændrer mål og vægt. Derfor er det vigtigt, at du følger monterings-, opbevarings- og akklimatiseringsforskrifterne nøje. PRODUKTDATA I skemaet herunder er angivet de tole rancer, som vi deklarerer i henhold til EN13168, som er normen for træbeton og tolagsplader med træbeton samt EN 13964, som er normen for nedhængte lofter. Egenskaber: MÅL Tykkelse (mm) 43 ( ) 53 ( ) 65 ( ) 75 ( ) Bredde (mm) 600 Længde (mm) 600 / 1200 / 2400 Vægt (kg/m 2 ) 11,0 (43 mm) 13,3 (53 mm) 12,5 (65 mm) 14,8 (75 mm) BRAND Reaktion på brand B / s1 / d0 Beklædningsklasse 1 Materialeklasse A SLAGFASTHED Boldskudssikkerhed 1A STOFFER Chlorid 0,35 Formaldehyd E1* TOLERANCER Længde (mm) ± 1,5 Bredde (mm) ± 1,0 Tykkelse (mm) ± 1,5 Vægt % ± 10 Vinkelrethed (mm) ± 2 Planhed (mm) ± 3 INDEKLIMA Afgasning Partikelafgivelse STANDARD 10 døgn lav Deklareret efter EN EN VARME Lambda-værdi W/m K 0,051 (43 mm) 0,054 (53 mm) 0,045 (65 mm) 0,047 (75 mm) * Ingen målbar formaldehydemission Troldtekt A/S Sletvej 2A DK Tranbjerg J Tlf Fax info@troldtekt.dk Tekniske data Side 2/2

90 Troldtekt A2 Tekniske data PRODUKTET TROLDTEKT A2 Troldtekt A2 er træbetonplader fremstillet af træ og cement. Produktet består af grantræ, der er høvlet til træuld og blandet med speciel cement. Troldtekt er desuden baseret på PEFCcertificeret træ, hvilket er en garanti for, at træet kan spores tilbage til bæredygtig skovdrift. Troldtekt kan overfladebehandles, men anvendes ofte ube handlet (lys natur). På grund af materialets natur vil farvevaria tioner forekomme. Faktorer, der har indflydelse på farvevaria tioner, er bl.a. vand/- cement-forhold, træets vandindhold, ud tør ringshastighed, damphærdning og hærdefugtighed. PRODUKTNORMER, MÆRKNINGER OG CERTIFICERINGER CE-mærkning CE-mærkning af byggematerialer er lovpligtig i EU. CE-mærket angiver, at det er lovligt at sælge den pågældende byggevare, og at byggevaren er i overensstemmelse med den produktstandard, som mærket refererer til. Troldtekt produkterne er CE-mærket, og sammen med mærkningen angiver vi: Lysreflektion Lysrefleksionen for forskellige typer Troldtekt plader (målt af DELTA Lys og Optik): Troldtekt hvid ,8% Troldtekt lys natur 55,2% Producentens navn: Troldtekt A/S Certifikatnumre: 0615 CPD G 0615 CPD G Produktstandardens nummer: EN og EN Deklaration: Se produktdata på side 2 DRIFT OG VEDLIGEHOLD Troldtekt plader kræver normalt ingen efterfølgende pleje. Vi vil dog anbefale jævnlig rengøring sammen med øvrige overflader og i øvrigt efter behov. Let rengøring af pladerne kan nemt klares med en støvsuger med børstemundstykke. Er det ikke nok med støvsugning, kan du tørre pladerne af med en hårdt opvredet klud. Hvis du senere ønsker at male Troldtekt loftet, kan du bruge en langhåret malerrulle eller en håndsprøjte. Vandbaseret maling forringer ikke pladernes lydabsorberende egenskaber. Tekniske data Side 1/2

91 BORTSKAFFELSE Det er vigtigt at sortere Troldtekt affald, så skruer, søm og andre materialer ikke bliver blandet med træbeton-affaldet. Det er også vigtigt, at frasortere eventuelle rester af påklæbet mineraluld, tagpap og lignende. Mineralulds-affald anbefaler vi, at du afleverer til deponi. Sorteret Troldtekt affald kan du aflevere på genbrugsstationerne til forbrænding eller til kompostering. Troldtekt affald er velegnet til at indgå i komposteringsprocesser, hvor den høje andel kalk medvirker til en fremskyndelse af komposteringsprocessen, og fiberstruk turen forbedrer kompostkvaliteten. For yderligere oplysninger se bortskaffelsesanvisning på TOLERANCER Det er vigtigt at være opmærksom på, at Troldtekt er et naturmateriale, og selve materialesammensætningen træuld og cement vil føre til små variationer i pladerne. Plademål og -vægte holder sig inden for den angivne tolerance ved 23 +/- 2 C og 50 +/- 5 % relativ fugtighed. Uhensigtsmæssig opbevaring og manglende akklimatisering kan dog medføre, at pladerne ændrer mål og vægt. Derfor er det vigtigt, at du følger monterings-, opbevarings- og akklimatiseringsforskrifterne nøje. PRODUKTDATA I skemaet herunder er angivet de tolerancer, som vi deklarerer i henhold til EN13168, som er normen for træbeton og tolags plader med træbeton samt EN 13964, som er normen for nedhængte lofter. Egenskaber: MÅL Tykkelse (mm) 25 Bredde (mm) 600 Længde (mm) 600 / 1200 / 2000 / 2400 Vægt (kg/m 2 ) 11,0 TOLERANCER Længde (mm) ± 1,5 Bredde (mm) ± 1,0 Tykkelse (mm) ± 1,5 Vægt % ± 10 Vinkelrethed (mm) ± 2 Planhed (mm) ± 3 BRAND Reaktion på brand STOFFER A2 / s1 / d0 Chlorid 0,35 Formaldehyd E1* STANDARD Deklareret efter EN EN VARME Lambda-værdi W/m K 0,074 Troldtekt A/S Sletvej 2A DK Tranbjerg J Tel Fax info@troldtekt.dk Troldtekt A/S Sletvej 2A DK Tranbjerg J Tlf Fax info@troldtekt.dk Tekniske data Side 2/2

92 2/12/2014 Mål og Fakta - Side /2

93 2/12/2014 Mål og Fakta - Side /2

94 Projektering / Indervægge / System Gyproc GS 450 / Datablade System Gyproc GS 450 Beklædning med Gyproc GFE 15 PROTECT F Ergo Datablad: Vandret snit Vægtyper Henvisninger til typedetaljer Side Gyproc GS 120/120 (450) 2P-2P M30 1. Kantprofil Gyproc AC 120/40 1) (Loft, gulv og væg - tør fugetætning) 2. Lægte Gyproc ER 120, cc 450 mm 3. 15,4 mm Gyproc GFE 15 PROTECT F Ergo 4. Mineraluld, min. 30 mm Gyproc GS 160/160 (450) 2P-2P M30 1. Kantprofil Gyproc SKP Lægte Gyproc R 160, cc 450 mm 3. 15,4 mm Gyproc GFE 15 PROTECT F Ergo 4. Mineraluld, min. 30 mm Tilslutning mod tung konstruktion 117 Tilslutning mod betondæk 123 Tilslutning mod betonvæg 124 Tilslutning mod betonsøjle 125 Tilslutning mod træbjælkelag 126 T-samling 128 Tilslutning mod let ydervæg 133 Hjørnesamling 136 Teleskopisk tilslutning 139 Bemærkninger 1) Lydklasse kan også opnås ved anvendelse af skinne SKP og lydfuge på den ene vægside. Se afsnit db 2) For opnåelse af kvalitetsniveau Q4, kræves der fuldspartling af hele overfladen. Se mere info i afsnit Systemegenskaber Vægtype Lydklassificering R' w [db] Brand, minutter 1) Maks. væghøjde [mm] Vægtykkelse [mm] Planhed, Kvalitetsniveau Gyproc GS 120/120 (450) 2P-2P M Q2-Q4 2) Gyproc GS 160/160 (450) 2P-2P M Q2-Q4 2) Gyproc Håndbog 9 159

95 Produktdatablad Gyptone Quattro 50 Gyptone Quattro 50 er et produktprogram fra Gyproc med kvadratiske huller som standard. Pladerne fremstilles i 4 forskellige kantudformninger til både synligt og skjult skinnesystem. Pladerne har gennemgående huller, som i kombination med den bagvedliggende akustikdug, giver gode akustiske egenskaber. Gyptone Quattro 50 i formatet 600 x 600 med kantudformning A og E15 er tilsat Activ Air, en patenteret teknologi, som aktivt nedbryder VOC emissioner, som f.eks. formaldehyd til uskadelige inaktive forbindelser. Gyptone akustiklofter bidrager til æstetik, god akustik og godt indeklima i mange forskellige typer byggeri. Gyptone akustiklofter har slidstærke og vedligeholdelsesvenlige overflader, med meget lang levetid og lave vedligeholdelsesomkostninger. Gyptone akustiklofter er lavet af naturmaterialer og indeholder ingen miljøskadelige stoffer. Akustik Praktisk absorptionsfaktor p 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0, k 2k 4k Frekvens Hz 0,35 0,65 0,80 0,80 0,75 0,65 0,45 0,70 0,80 0,70 0,65 0,55 0,45 0,70 0,75 0,80 0,75 0,65 Konstruktionshøjde 58 mm med 45 mm mineraluld Konstruktionshøjde 200 mm Konstruktionshøjde 300 mm med 70 mm mineraluld Alle målinger opfylder kravene til ISO354 og er udført på standardplader med pålimet akustikdug på bagsiden. Konstruktionshøjden angiver afstanden mellem undersiden af det nedhængte loft og dækkonstruktionen. Pladernes lydabsorption påvirkes af konstruktionshøjden og evt. bagvedliggende mineraluld.

96 Kanter Modulformat (mm) Tykkelse (mm) Skinnesystemer Montering / overfladebehandling Kant A 600 x ,0 Synligt skinnesystem T -15 Synligt skinnesystem T - 24 Demonterbar / Færdigmalet 600 x ,5 Kant B 600 x ,5 Træforskalling Primær / sekundær system GK - system Ikke demonterbar / Ubehandlet 600 x ,5 Kant D1 600 x ,5 Skjult skinnesystem T - 24 Demonterbar / Færdigmalet Kant E x ,0 Synligt forsænket skinnesystem T -15 Demonterbar / Færdigmalet Gyptone Quattro 50 i formatet 600 x 600 mm i kantudformning A og E 15, er tilsat Activ Air Hulstørrelse: 12 x 12 mm, cc 18 mm Perforeringsareal: 18 % Design og teknik Produktbeskrivelse Gyptone Quattro 50 er lavet af Gyproc gipsplader. Hullerne stanses i pladerne med stor præcision. Pladerne er på bagsiden pålimet akustikdug. Reducering af VOC Gyptone Activ Air er designet til at nedbryde VOC emissioner fra byggematerialer, maling, møbler, tæpper mm. Den patenterede teknologi nedbryder VOC er som f.eks formaldehyd, til ikke skadelige inaktive forbindelser. Activ Air kan reducere formaldehyd koncentrationen i et givet rum med op til 70 %. Montering Gyptone Quattro 50 (excl. kant D1) passer til alle normale synlige og skjulte skinnesystemer, enten som demonterbare eller fastmonterede plader. Konstruktionshøjde Min. standard konstruktionshøjde: Kant A + E15 (synligt skinnesystem) = 100 mm. Kant D1 (skjult skinnesystem) = 100 mm. Kant B (Skruemonteret på stålunderlag med justerbare stropper og GK skinnesystem i to niveauer) = 170 mm (ekskl. gipsplade). Brand A2-s1, d0. Kanter A, B, D1 og E Glans og lysrefleksion Glansværdi 5-9 jfr. ISO Lysreflektion ca. 70 % med standardmaling. Formstabilitet Gyptone Quattro 50 bør monteres og anvendes i rum med relativ fugtighed der ikke vedvarende overstiger 70 % eller temperatur på 45. Dimensioner Se skema øverst på siden. Overflade Gyptone Quattro 50 leveres færdigmalede i kant A, D1 og E15. Den anvendte maling er hvid (NCS 0500). Gyptone Quattro 50 leveres ubehandlet i kant B. Overfladebehandlingen foretages på byggepladsen. Vægt Ca 6,6 kg/m² for 10 mm loftplader. Ca. 8 kg/m² for 12,5 mm loftplader. Rengøring Gyptone Quattro 50 kan aftørres med en fugtig klud med et almindeligt mildt rengøringsmiddel. Målene gælder for plader med kant A Vedligeholdelse Eftermaling skal ske med korthåret malerrulle. Pladerne må ikke sprøjtemales, da dette forringer lydabsorptionen. Gyptone lofter er testet af Dansk Indeklima Mærkning og den finske M1 klassificering, samt i henhold til de franske sundhed- og miljømyndigheders mærkningsordning A+. Alle godkendelser er i bedste klasse. Gyptone akustiklofter består af gips og karton. Kartonen fremstilles af genbrugspap og -papir. Den anvendte gips består af natur- og industrigips, samt genbrugsgips som indsamles fra byggepladser og genbrugsstationer. Find yderligere oplysninger på Gyproc A/S Hareskovvej Kalundborg Tlf: info@gyproc.com Marts Gyproc A/S tager forbehold for eventuelle trykfejl samt forbeholder sig ret til sortiments- og produkttekniske ændringer uden forudgående varsel.

97 A/S Randers Tegl Mineralvej 4 Postbox 649 DK 9100 Aalborg Telefon Telefax CVR nr tegl@randerstegl.dk CE-mærkning af mursten At være CE mærket for mursten er et bevis for, at producenten af mursten overholder den fælles europæiske murstensnorm EN Måleområde Måleenhed DS/EN Stentype Kategori Dimensioner og tolerance Bruttodensitet og tolerance HD eller LD I eller II (mm) T1 eller T2 (kg/m3) D1 eller D2 På hver palle mursten vil der være specifikke tekniske informationer (for hvilke nformationer - se tabel til venstre) om den enkelte stentype. Trykstyrke liggeflade middel (N/mm2 ) Trykstyrke liggeflade normaliseret (N/mm2) Frostbestandighed (F0, F1 eller F2) Geometri (Gruppering iht. EN ) Range Planhed og Parallelitet Fugtbevægelser NPD NPD NPD Supplerende CE-mærke For stentypen gælder, den til venstre angivne, supplerende deklaration. Vedhæftning 0,15 N/mm2 (tabelværdi,en annex C) Aktive opløselige salte Brandmodstand Direkte luftbåren lydisolation Varmeisolering Vandabsorbtion S0 A1 NPD NPD NPD De deklarerede værdier for bruttodensitet og trykstyrke er minimumsværdier. De eksakte værdier for en specifik leverance kan fås ved henvendelse til A/S Randers Tegl. Revideret 15. januar 2014

98 Ordforklaring til CE mærkning Stentype: HD 1 - teglbyggesten til udvendig brug i murværk, der er underlagt statiske krav (bruttodensitet > 1000 kg/m 3 ) Dimensioner for Dansk Normalformat: Randers Tegl deklarerer efter kravene T2. Dvs at målene tages ca 10 mm inde på stenen og kun i den ene ende af stenen. Stenenes gennemsnitsmål skal være indenfor følgende tolerencer - T2: Længde: T2 +/- 4 mm Bredde: T2 +/- 3 mm Højde: T2 +/- 2 mm Bruttodensitet: Vægten af stenene angives i kg/m 3. Cellesten deklareres D1 +/- 10 % Massive sten deklareres D2 +/- 5 % De deklarerede værdier for bruttodensitet er minimumsværdier. Trykstyrke: Middeltrykstyrken er værdien målt ved trykprøvning på planslebet mursten i laboratoriepresse, statistisk beregnet m.m. Normaliseret trykstyrke fremkommer ved at omregne middeltrykstyrken til et emne på 10x10 cm. Omregningsfaktoren for mursten i Dansk Normalformet er 0,75. Deklareres med minimumsværdier, som middeltrykstyrke og normaliseret trykstyrke. Frostbestandighed: F0 - Ikke frostfaste. Eksponeringsklasse MX1 og MX2. F1 - Frostfaste. Eksponeret for fugt eller vandpåvirkning og frost-tø-cykler. Eksponeringsklasse MX3.1 (Alle facadesten fra Randers Tegl) F2 - Frostfaste. Eksponeret for kraftig vandpåvirkning og frost-tø-cykler. Eksponeringsklasse MX3.2 (Alle blødstrøgne facadesten fra Randers Tegl) Geometri: Angiver stenens hulareal. Gruppe 1 er sten med hulprocent under 25%. Gruppe 2 er sten med hulprocent mellem 25 og 55%. Vedhæftning: Vedhæftning mellem mursten og mørtel. Deklareret som tabelværdi, (EN 998-2, annex C) I henhold til Eurocode DS/EN :2006 bestemmes vedhæftning mellem mursten og mørtel ved prøvning efter EN Vandoptagelse En murstens vandoptagelse er den vandprocent, stenen kan optage på 1 døgn ved standardiseret prøvning, angivet i procent af stenens vægt. For almindelige facadesten ligger teglmassens vandoptagelse ved 2 døgns vandlagring i de fleste tilfælde i intervallet fra 9-14 vægt-procent. Mursten med meget lav til moderat vandoptagelse 5-9 vægt % - og meget lav til moderat minutsugning 0,5-1,0 kg/m 2 skal opmures med mørtel, der er tilpasset de lave værdier. Se vejledning. Tegls poresystem bevirker, at en fuldbrændt teglsten hurtigere afgiver vand ved fordampning end noget andet gængs, porøst byggemateriale. Minutsugning En murstens sugeevne deklareres ved minutsugningen, dvs. den sugning, som - under bestemte betingelser - sker fra en tør sten i løbet af et minut. Minutsugningen angives i kg/m 2. Mursten med meget lav til moderat minutsugning 0,5-1,0 kg/m 2 - og meget lav til moderat vandoptagelse 5-9 vægt % skal opmures med mørtel, der er tilpasset de lave værdier. Vandoptagelse og Minutsugning deklareres ikke på pallerne, idet disse værdier ikke må opgives med tolerance. Parametre for øvrige egenskaber hvor der ikke stilles nationale krav: NPD betyder Ingen ydeevne bestemt - No Performance Determined De eksakte værdier for en specifik leverance kan fås ved henvendelse til A/S Randers Tegl. Revideret 15. januar 2014

99 2/18/2014 Linde Brandmateriel søg FORSIDE FIRMAPROFIL SALG OG SERVICE UNDERVISNING KONTAKT Anlæg ABDL ABDL Røgventilation Slukning Varsling Brandsimuleringskar Brandslanger, kurve etc. Brandtæpper/branddasker Brandudrustning Diverse Flugtvejsbelysning Førstehjælp Ildslukkere Koblinger/storz-armaturer Lovgivning Lysmaster Miljø Opbevaringsskabe/-bokse Pumper Røgmaskiner Sikkerhedsskilte Sikkerhedsudstyr Skum/skumudstyr Slangevinder/-skabe Stiger ABDL - AUTOMATISK BRANDDØRLUKNINGSANLÆG Branddøre (BS30, BS60 etc.) indgår i de fleste "nyere" bygninger som en naturlig og nødvendig del af den stedlige brandsektionering, og derfor er det meget vigtigt, at disse døre altid er og bliver lukket ved en pludseligt opstået brand. For at sikre at en branddør bliver lukket ved en kraftig røgudvikling som følge af en brand, anvendes et ABDL - anlæg. Anlægget sikrer, at alle branddøre lukkes ved røgudvikling som følge af en brand og forhindre brandens og dermed også røgens udbredelse til omkringliggende brandsektioner. Dermed gives der en mulighed for at begrænse branden til et bestemt område, og røggenerne udenfor den brandhærgede sektion være være minimale. Anlægget består af en kontrolenhed, et antal iondetektorer (røgmeldere) og et antal dørholdemagneter afhængig af antallet af tilkoblede døre - antallet af tilkoblede døre er begrænset og vurderes s pecielt i hvert tilfælde. Kontrolenheden ABDL 4000 opfyder Dansk Brandteknisk Instituts (DBI) forskrift 231 for automatiske branddørlukningsanlæg. Kontrolenheden er testet og godkendt m.h.t. EMC m.v. og desuden er den CE - mærket Mulighed for tilslutning af eksterne enheder som f.eks. nødstrømsforsygning, alarmgivere m.m. Strålerør INDUSTRIVEJ 51A DK-4000 ROSKILDE TLF: FAX: LINDEBRAND@LINDEBRAND.DK 1/1