3.4 Planlægningsområde Midt

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "3.4 Planlægningsområde Midt"

Transkript

1 3.4 Planlægningsområde Midt I planlægningsområde Midt indgår kommunerne Ballerup, Egedal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby- Taarbæk, Rudersdal og Rødovre samt hospitalerne Gentofte og Herlev. I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Midt. Desuden indeholder afsnittet en samlet beskrivelse af forbruget af sundhedsydelser og omkostninger forbundet med forbruget af ydelser blandt borgere med diabetes, KOL og hjertekarsygdom. En uddybende beskrivelse af de valgte faktorer, anvendte metoder og læsevejledning til tabeller findes i kapitel 1. I afsnit til ses tabeller over forbruget af sundhedsydelser i de enkelte kommuner, og en beskrivelse heraf. I bilag C ses tabeller over sociodemografiske faktorer i de enkelte kommuner. Den samlede population ( 16 år) i Midt pr udgør personer. I Midt er der borgere med diabetes, borgere med KOL og borgere med hjertekarsygdom, når identifikationen af borgere med kronisk sygdom foretages via registerdata fra 2009 (Figur 3.3). En del af regionens borgere lever med flere kroniske sygdomme på samme tid, hvilket kaldes komorbiditet. Fordelingen af denne komorbiditet fremgår af figur 3.3 nedenfor. Da komorbiditet i dette kapitel defineres som mindst to af sygdommene diabetes, KOL eller hjertekarsygdom, ser vi bort fra at borgere, som har flere af disse sygdomme også kan have en fjerde kronisk sygdom, for eksempel en psykisk sygdom. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% Diabetes+KOL+Hjerte KOL+Hjerte Diabetes+Hjerte Diabetes+KOL Hjerte KOL Diabetes 20% 10% 0% Diabetes n= KOL n= Hjerte n= sygdomme n=6320 Figur 3.3 Forekomst af diabetes, KOL, hjertekarsygdom og mindst to af disse sygdomme i Planlægningsområde Midt i Hver søjle repræsenterer det totale antal (100 %) i en given sygdomsgruppe. De mørkere farver nederst i hver af de tre første søjler repræsenterer andelen af borgere med én af sygdommene; diabetes, KOL eller hjertekarsygdom. De lysere farver repræsenterer andele med to af sygdommene i forskellige kombinationer, mens den mørkeblå repræsenterer alle tre sygdomme. Af figur 3.3 ses, at i alt (15 %) af borgere med én af de nævnte kroniske sygdomme, samtidig også har én eller to af de øvrige sygdomme. Omkring en fjerdedel af borgerne med diabetes og KOL har samtidigt én eller flere af de øvrige kroniske sygdomme, primært hjertekarsygdom. Omkring hver tredje borger med hjertekarsygdom har også diabetes eller KOL. Diabetes er den primære komorbiditet til hjertekarsygdom. I figurens fjerde søjle ses fordelingen af 80

2 borgere med mindst to af sygdommene. Her fremgår det, at omkring 40 % har diabetes og hjertekarsygdom samtidig, og at mindre end hver tiende har alle tre sygdomme. Af tabel 3.5 og 3.6 fremgår fordelingen af forskellige sociodemografiske faktorer blandt borgere med de udvalgte kroniske sygdomme i Midt. Tal fra kommunetabeller inddrages i sammenligninger nedenfor. Tabellerne kan ses i bilag C. Diabetes Sociodemografiske faktorer (tabel 3.5 og bilag C): Blandt borgere med diabetes i Midt er 52 % mænd. Aldersfordelingen blandt borgere med diabetes i Midt svarer stort set til aldersfordelingen blandt diabetikere i hele Region Hovedstaden (tabel 3.1). Andelen af borgere med diabetes, som er 55 år eller derover, er 78 % i Midt og varierer fra 73 % i Rødovre Kommune til 82 % i Gentofte Kommune. Omkring 79 % af borgerne med diabetes har enten ingen erhvervsuddannelse eller alene en kort uddannelse, og 35 % er i beskæftigelse. Andelen af borgere med diabetes, som er pensionister og førtidspensionister, er 63 % i Midt og varierer fra 56 % i Egedal Kommune til 70 % i Ballerup Kommune. 56 % af borgere med diabetes er gift. Andelen af borgere med diabetes, som har en ikke-vestlig baggrund, er lavere i Midt sammenlignet med Region Hovedstaden (8 % vs. 12 %). Dette varierer desuden på tværs af kommunerne i Midt fra 4 % i Egedal Kommune til 12 % i Herlev Kommune. KOL Sociodemografiske faktorer (tabel 3.5 og bilag C): Blandt borgere med KOL i Midt er 58 % kvinder. Aldersfordelingen blandt borgere med KOL i Midt svarer til aldersfordelingen blandt borgere med KOL i hele Region Hovedstaden (tabel 3.1). Andelen af borgere med KOL, som er 55 år eller derover, er 71 % i Midt og varierer fra 63 % i Egedal Kommune til 75 % i Lyngby-Taarbæk Kommune. 76 % af borgerne med KOL har enten ingen erhvervsuddannelse eller alene en kort uddannelse, og 39 % er i beskæftigelse. Andelen af borgere med KOL, som er pensionister og førtidspensionister, er 59 % i Midt og varierer fra 54 % i Gentofte Kommune til 66 % i Ballerup Kommune. 54 % af borgerne med KOL er gift. Andelen af borgere med KOL, som har en ikke-vestlig baggrund, er lavere i Midt sammenlignet med Region Hovedstaden (3 % vs. 5 %). Dette varierer desuden på tværs af kommunerne i Midt fra 2 % i Egedal og Lyngby-Taarbæk Kommuner til 5 % i Herlev Kommune. Hjertekarsygdom Sociodemografiske faktorer (tabel 3.6 og bilag C): Blandt borgere med hjertekarsygdom i Midt er 54 % mænd. Aldersfordelingen blandt borgere med hjertekarsygdom i Midt svarer til aldersfordelingen blandt borgere med hjertekarsygdom i hele Region Hovedstaden (tabel 3.2). Andelen af borgere med hjertekarsygdom, som er 55 år eller derover, er 89 % i Midt og varierer fra 85 % i Egedal Kommune til 92 % i Rudersdal, Lyngby-Taarbæk og Gentofte Kommuner. Mere end 78 % af borgerne med hjertekarsygdom har enten ingen erhvervsuddannelse eller alene en kort uddannelse, og 21 % er i beskæftigelse. Andelen af borgere med hjertekarsygdom, som er pensionister og førtidspensionister, er 78 % i Midt og varierer fra 69 % i Egedal Kommune til 82 % i Lyngby-Taarbæk Kommune. 52 % af borgere med hjertekarsygdom er gift. Andelen af borgere med hjertekarsygdom, som har en ikke-vestlig baggrund, 81

3 er lavere i Midt sammenlignet med Region Hovedstaden (4 % vs. 6 %). Dette varierer desuden på tværs af kommunerne i Midt fra 2 % i Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Egedal Kommuner til 7 % i Herlev Kommune. Mindst to af sygdommene diabetes, KOL og hjertekarsygdom Sociodemografiske faktorer (tabel 3.5 og bilag C): Blandt borgere i Midt med mindst to af sygdommene diabetes, KOL og hjertekarsygdom er 51 % mænd. Aldersfordelingen blandt borgere med mindst to af disse sygdomme i Midt svarer til aldersfordelingen blandt tilsvarende borgere i hele Region Hovedstaden (tabel 3.1). Andelen af borgere, som er 55 år eller derover, er 92 % i Midt og varierer fra 88 % i Rødovre Kommune til 95 % i Rudersdal Kommune. Omkring 84 % af borgerne med mindst to af sygdommene har enten ingen erhvervsuddannelse eller alene en kort uddannelse, og 16 % er i beskæftigelse. Andelen af borgere med mindst to sygdomme, som er pensionister og førtidspensionister, er 83 % i Midt og varierer fra 77 % i Egedal Kommune til 88 % i Ballerup Kommune. Halvdelen af borgere med mindst to af sygdommene diabetes, KOL eller hjertekarsygdom er gift. Andelen af borgere med mindst to sygdomme, som har en ikke-vestlig baggrund, er lavere i Midt sammenlignet med Region Hovedstaden (5 % vs. 8 %). Dette varierer desuden på tværs af kommunerne i Midt fra 3 % i Lyngby-Taarbæk Kommune til 8 % i Herlev Kommune. Forbrug af sundhedsydelser i kommuner i Planlægningsområde Midt Dette afsnit indeholder en samlet beskrivelse af forbrug af sundhedsydelser og omkostninger forbundet hermed i kommunerne i planlægningsområde Midt. I afsnit til ses tabeller over forbruget af sundhedsydelser i de enkelte kommuner, og en beskrivelse heraf. Primær sektor: I de fleste kommuner i Midt er andelen af borgere med kontakt til praktiserende læge ikke signifikant forskelligt fra regionsgennemsnittet i I Gentofte Kommune er andelen dog mindre end regionsgennemsnittet for alle sygdomsgrupper. I alle kommuner med undtagelse af Lyngby-Taarbæk Kommune er andelen af borgere i flere sygdomsgrupper, som får gennemført en årskontrol hos praktiserende læge, større i Midt sammenlignet med regionsgennemsnittet. Andelen af borgere, som får gennemført en spirometri (undersøgelse af lungefunktionen) i almen praksis, er ligeledes større end gennemsnittet i Region Hovedstaden. Der er en generel tendens til, at andelen af borgere, som har kontakt til praktiserende speciallæge, er større end regionsgennemsnittet. I forhold til kontakt til vagtlæge ses det for de fleste sygdomsgrupper, at en større andel af borgere i Herlev Kommune og en mindre andel i Furesø og Gentofte kommuner har kontakt hertil. Der er ikke nogen klar tendens for de øvrige kommuner. Sekundær sektor: I kommunerne Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal er andelen af borgere med flere af de udvalgte kroniske sygdomme med kontakt til skadestue større sammenlignet med Region Hovedstaden i

4 Andelen af borgere med hospitalsindlæggelse er generelt mindre i Midt sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt borgere med diabetes i Midt, som har mindst én indlæggelse, har halvdelen mindst fire sengedage. De 10 %, som har flest sengedage, har mindst 27 sengedage varierende fra mindst 22 sengedage i Gladsaxe Kommune til mindst 35 sengedage i Herlev Kommune. Blandt borgere med KOL, som har mindst én indlæggelse, har halvdelen mindst fem sengedage, og de 10 %, som har flest sengedage, har mindst 29 sengedage varierende fra 25 sengedage i Gentofte og Egedal kommuner til 34 sengedage i Rødovre Kommune. Blandt borgere med hjertekarsygdom, som har mindst én indlæggelse, har halvdelen mindst fem sengedage, mens de 10 %, som har flest sengedage, har mindst 28 sengedage, varierende fra 23 sengedage i Gladsaxe Kommune til 33 sengedage i Furesø Kommune. Andelen af borgere med forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser er mindre i Midt sammenlignet med regionsgennemsnittet. Således ses det for flere sygdomsgrupper, at andelen med mindst én forebyggelig indlæggelse er mindre i Ballerup, Egedal, Furesø og Rødovre kommuner sammenlignet med regionsgennemsnittet. Desuden ses det, at andelen med genindlæggelser er mindre i Furesø, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Rødovre kommuner sammenlignet med regionsgennemsnittet. For alle sygdomsgrupper i Egedal, Furesø og Rudersdal kommuner er andelen med ambulant kontakt mindre end gennemsnittet i Region Hovedstaden. Blandt borgere med diabetes, som har ambulant kontakt i 2009, har halvdelen haft mindst fire kontakter. De 10 %, som har flest kontakter, har mindst 15 kontakter, varierende fra 13 kontakter i Furesø og Egedal kommuner til 15 kontakter i Gentofte, Herlev, Lyngby-Taarbæk, Rødovre og Rudersdal kommuner. Blandt borgere med KOL, som har mindst én ambulant kontakt, har halvdelen mindst tre kontakter. De 10 %, som har flest kontakter, har mindst 14 kontakter, varierende fra 11 kontakter i Egedal Kommune til 15 kontakter i Herlev Kommune. Blandt borgere med hjertekarsygdom, som har mindst én ambulant kontakt, har halvdelen mindst fire kontakter, mens de 10 % med flest kontakter har mindst 15 kontakter. Her varierer kommunerne fra 13 kontakter i Egedal og Furesø kommuner til 16 kontakter i Gentofte, Herlev, Lyngby-Taarbæk og Rødovre kommuner. Omkostninger: I kommunerne Ballerup, Furesø, Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal er de gennemsnitlige omkostninger pr. borger med kronisk sygdom til sundhedsydelser i primær sektor højere, og i kommunerne Gladsaxe, Herlev og Rødovre lavere sammenlignet med de tilsvarende regionale ydelser. For alle kommuner i Midt er de gennemsnitlige omkostninger pr. borger med kronisk sygdom til sundhedsydelser i sekundær sektor lavere sammenlignet med de tilsvarende gennemsnitlige omkostninger pr. borger i Region Hovedstaden. I Ballerup, Gladsaxe og Herlev kommuner er de gennemsnitlige omkostninger til lægemidler højere, og i Egedal, Furesø og Rudersdal lavere end de gennemsnitlige regionale omkostninger. I de øvrige kommuner varierer omkostningerne til lægemidler afhængigt af den konkrete sygdomsgruppe. Konklusion I planlægningsområde Midt ses en række forskelle og ligheder på tværs af kommunerne. Der ses forskelle i forhold til de sociodemografiske faktorer eksempelvis forskelle i fordelingen af alder og etnisk baggrund. I Herlev og Gentofte kommuner ligger planlægningsområdets hospitaler. De to kommuner er sammen med Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk kommuner kendetegnet ved, at andelen af borgere med kontakt til skadestue er større end regionsgennemsnittet. Der er herudover ingen tendens til et større forbrug af sundhedsydelser i sekundær sektor i de to kommuner. For de fem kommuner, som tilhører kommunesocialgruppe 1 (Egedal, Furesø, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, 83

5 Rudersdal), ses flere fællestræk. For de fleste sygdomsgrupper i disse kommuner ses større andele med kontakt til praktiserende speciallæge og mindre andele med indlæggelser, genindlæggelser og ambulant kontakt. For de øvrige kommuner ser vi ingen mønstre i forskelle i forbrug af sundhedsydelser, som hænger sammen med kommunesocialgruppe. For oplysning om kommunesocialgrupper, se metodekapitel 1. Tabel 3.5 Borgere med diabetes og KOL i Planlægningsområde Midt i 2009 MIDT % Diabetes Personer % KOL Personer Køn Mand 52, , Kvinde 48, , Alder år 3, år 6, , år 13, , år 25, , år 38, , år 14, , Uddannelse Ingen erhvervsuddannelse 32, , Kort uddannelse 46, , Mellemlang videreg. uddannelse 12, , Lang videregående uddannelse 8, , Erhvervstilknytning I beskæftigelse 34, , Udenfor beskæftigelse 2, ,3 352 Førtidspensionist 9, , Pensionist 53, , Civilstand Ugift, Fraskilt 27, , Gift 55, , Enkestand 16, , Etnisk baggrund Danmark 88, , Andre vestlige lande 3, ,3 507 Ikke-vestlige lande 7, ,2 488 KOL er i denne rapport ikke defineret for personer under 35 år. For kategorier hvor mindre end 10 personer indgår angives værdien i tabellen med en streg (-) Tabel 3.6 Borgere med hjertekarsygdom, eller mindst to af disse sygdomme: KOL, diabetes og hjertekarsygdom i Planlægningsområde Midt i

6 MIDT % Hjertekarsygdom Personer % Mindst 2 Personer Køn Mand Kvinde 53,5 46, ,4 48, Alder år år år år år 80+ år 0,6 2,3 7,8 17,6 39,3 32, ,8 6,4 18,9 46,0 26, Uddannelse Ingen erhvervsuddannelse Kort uddannelse Mellemlang videreg. uddannelse Lang videregående uddannelse 32,6 45,3 12,7 9, ,5 45,0 9,8 6, Erhvervstilknytning I beskæftigelse Udenfor beskæftigelse Førtidspensionist Pensionist 21,0 1,4 6,6 71, ,5 1,5 10,3 72, Civilstand Ugift, Fraskilt Gift Enkestand 20,9 52,3 26, ,7 49,9 26, Etnisk baggrund Danmark Andre vestlige lande Ikke-vestlige lande 91,7 4,0 4, ,0 3,5 5, For kategorier hvor mindre end 10 personer indgår angives værdien i tabellen med en streg (-) 85

3.5 Planlægningsområde Byen

3.5 Planlægningsområde Byen 3.5 Planlægningsområde Byen I planlægningsområde Byen indgår Frederiksberg Kommune og de københavnske bydele Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Indre By, Nørrebro, Vanløse og Østerbro samt hospitalerne Bispebjerg

Læs mere

3.6 Planlægningsområde Syd

3.6 Planlægningsområde Syd 3.6 Planlægningsområde Syd I planlægningsområde Syd indgår kommunerne Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk, de københavnske bydele Amager Vest, Amager

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

3.3 Planlægningsområde Nord

3.3 Planlægningsområde Nord 3.3 Planlægningsområde Nord I planlægningsområde Nord indgår kommunerne Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm og hospitalerne Frederikssund, Helsingør

Læs mere

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse

Læs mere

3.7 Bornholms Regionskommune

3.7 Bornholms Regionskommune 3.7 Bornholms Regionskommune På grund af Bornholms særlige geografiske forhold, indgår Bornholms Regionskommune ikke i ét af de fire planlægningsområder i Region Hovedstaden. I denne rapport beskrives

Læs mere

Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3

Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3 F Forbrug af sundhedsydelser Indhold Planlægningsområdetabeller Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3 Hjertesygdom... 3 Apopleksi... 4 Astma... 5 Kræft... 6 Slidgigt... Rygsygdom... Knogleskørhed...

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard Robinson & Charlotte Glümer

Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard Robinson & Charlotte Glümer Forbrug af sundhedsydelser hvor er de store udfordringer i forhold til kroniske sygdomme? Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maja Lykke Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen,

Læs mere

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Borgere med mere end én kronisk sygdom Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine

Læs mere

Sundhedsprofilerne som planlægningsværktøj

Sundhedsprofilerne som planlægningsværktøj Center for Sundhed Sundhedsprofilerne som planlægningsværktøj Jean Hald Jensen Enhedschef for Enhed for Tværsektoriel Udvikling Center for Sundhed Oplæg ved konferencen: Danskernes sundhed tal fra den

Læs mere

Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi?

Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi? Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi? Forskningsleder, professor Charlotte Glümer Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2015 Sundhedsprofil 2013 Hovedbudskaber

Læs mere

af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom

af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom 49 % af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom RUDERSDAL KOMMUNE Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf. 46 11 00 00 Fax 46 11 00 11 rudersdal@rudersdal.dk www.rudersdal.dk Åbningstid Mandag-onsdag kl.

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed

Sundhedsprofil 2013. Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard

Læs mere

Ulighed i sundhed i Region Hovedstaden

Ulighed i sundhed i Region Hovedstaden Ulighed i sundhed 11 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Ulighed i sundhed i Region Hovedstaden - en temarapport Forskningscenter for Forbyggelse og Sundhed Region Hovedstaden

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Betydende faktorer for kommunal medfinansiering. Forsidebillede: Stock vektor af samfund, partnerskab og enkelhed /Colourbox

Betydende faktorer for kommunal medfinansiering. Forsidebillede: Stock vektor af samfund, partnerskab og enkelhed /Colourbox Titel: Copyright: Forfattere: Betydende faktorer for kommunal medfinansiering 2016 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes ISBN 978-87-997898-6-8 Nanna Borup Johansen

Læs mere

Formålet med denne rapport er at beskrive forekomsten af kronisk sygdom i Region Hovedstaden ud fra oplysninger fra nationale registre.

Formålet med denne rapport er at beskrive forekomsten af kronisk sygdom i Region Hovedstaden ud fra oplysninger fra nationale registre. 1 Metode 1.1 Formål Ved planlægning af sundhedsfremme og forebyggelsesaktiviteter såvel som ved planlægning af sundhedsvæsenets aktiviteter er det nødvendigt at kende til forekomsten og fordelingen af

Læs mere

Data om den regionale uddannelsespulje, 6 ugers jobrettet uddannelse og puljen til uddannelsesløft i kommunerne i RAR- Hovedstadens område

Data om den regionale uddannelsespulje, 6 ugers jobrettet uddannelse og puljen til uddannelsesløft i kommunerne i RAR- Hovedstadens område Baggrundsmateriale til dialog om strategier og mål for brugen af Den regionale uddannelsespulje Det regionale arbejdsmarkedsråd 1. maj 2017 Data om den regionale uddannelsespulje, 6 ugers jobrettet uddannelse

Læs mere

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Titel: Copyright: Forfattere: Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013 Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Kronisk Sygdom. Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Region Hovedstaden

Sundhedsprofil 2013. Kronisk Sygdom. Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Region Hovedstaden Sundhedsprofil Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Sundhedsprofil Kronisk Sygdom Forord Sundhedsprofil Det er

Læs mere

Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Frederiksberg Kommune

Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Frederiksberg Kommune Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Kommune 2.500 Figur 1: Udvikling i udgifter til kommunal medfinansiering pr. indbygger 2007-2011 2.000 1.500 1.000 FK RH 500 - * I 2010 var

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Kronisk Sygdom. Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Region Hovedstaden

Sundhedsprofil 2013. Kronisk Sygdom. Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Region Hovedstaden Sundhedsprofil 23 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil 23 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Sundhedsprofil 23 Kronisk Sygdom Titel: Copyright:

Læs mere

Konkret anvendelse af kronikerdata som ledelsesværktøj og i kvalitetsmonitorering

Konkret anvendelse af kronikerdata som ledelsesværktøj og i kvalitetsmonitorering Konkret anvendelse af kronikerdata som ledelsesværktøj og i kvalitetsmonitorering Sundhedsfaglig gruppe: Hvordan videreudvikles datasættet til at være et aktivt værktøj for patient og sundhedsfaglige,

Læs mere

Udviklingen i unge ydelsesmodtagere

Udviklingen i unge ydelsesmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 17. august 2009 J.nr.: Udviklingen i unge ydelsesmodtagere Konklusion Udviklingen i antallet af unge ydelsesmodtagere under 30 år i Østdanmark fra juni

Læs mere

Det sammenhængende sundhedsvæsen - set igennem forbrug af sundhedsydelser

Det sammenhængende sundhedsvæsen - set igennem forbrug af sundhedsydelser Det sammenhængende sundhedsvæsen - set igennem forbrug af sundhedsydelser Dagsorden Forbrug af sundhedsydelser hvorfor er det interessant? Region Nordjylland har gjort analyse af forbrug af sundhedsydelser

Læs mere

Evaluering af klinik på modul 1. Efterår (klinikperiode uge 39-40) DIA studerende

Evaluering af klinik på modul 1. Efterår (klinikperiode uge 39-40) DIA studerende Evaluering af klinik på modul 1 Efterår 2015 (klinikperiode uge 39-40) DIA studerende 1 Indholdsfortegnelse Gennemførelsesoversigt... 3 Gennemførelsesoversigt primær... 3 Gennemførelsesoversigt for psykiatri...

Læs mere

Kommunal medfinansiering af Sundhedsområdet i Benchmarking af kommunerne i Region Hovedstaden

Kommunal medfinansiering af Sundhedsområdet i Benchmarking af kommunerne i Region Hovedstaden Kommunal medfinansiering af Sundhedsområdet i Benchmarking af kommunerne i Region Hovedstaden Uddrag af arbejdet fra ERFAgruppen om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet i Region Hovedstaden Juni

Læs mere

Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-18 (Høringsversion)

Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-18 (Høringsversion) Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden Praksisplan 2015-18 (Høringsversion) 1 Indholdsfortegnelse Ordforklaringsliste... 5 Særlige opmærksomhedspunkter... 7 Region Hovedstadens geografiske

Læs mere

Grundbeskrivelse. Praksisplanudvalget i Region Hovedstaden. Grundbeskrivelse. Praksisplanudvalget i Region Hovedstaden. typografi i dokumentet.

Grundbeskrivelse. Praksisplanudvalget i Region Hovedstaden. Grundbeskrivelse. Praksisplanudvalget i Region Hovedstaden. typografi i dokumentet. typografi i dokumentet. Praksisplanudvalget i Region Hovedstaden Praksisplanudvalget i Region Hovedstaden Grundbeskrivelse Appendiks til Praksisudviklingsplan for almen praksis 2012-2015 1. PLANLÆGNINGSOMRÅDER

Læs mere

Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet. Koncern Økonomi

Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet. Koncern Økonomi Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet Koncern Økonomi Dataenheden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Opgang Blok A Telefon 48 20 50 00 Direkte 48 20 50 66 Fax 48 20 57 99 Mail oekonomi@regionh.dk

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Hovedstaden

Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Hovedstaden Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Hovedstaden Regeringens boligudspil vil have betydning for den bolig, boligejerne i Danmark skal betale. I denne oversigt præsenteres effekterne

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet. Koncern Økonomi

Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet. Koncern Økonomi Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet Koncern Økonomi Dataenheden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Opgang Blok A Telefon 48 20 50 00 Direkte 40 13 30 23 Fax 48 20 57 99 Mail oekonomi@regionh.dk

Læs mere

Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok

Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok September 2013 Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok Byrådene i hovedstadsregionen har ikke været gode nok til at lytte til erhvervslivet og træffe beslutninger, der fremmer den private beskæftigelse

Læs mere

Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet. Koncern Økonomi

Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet. Koncern Økonomi Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet Koncern Økonomi Dataenheden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Opgang Blok A Telefon 48 20 50 00 Direkte 40 13 30 23 Fax 48 20 57 99 Mail oekonomi@regionh.dk

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning

Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sammenfatning Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning Region Hovedstaden 1 Sundhedsprofil 2013

Læs mere

Center for Sundhed Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Nordre Ringvej 57, bygning 84/ Glostrup Telefon

Center for Sundhed Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Nordre Ringvej 57, bygning 84/ Glostrup Telefon Titel: Copyright: Forfattere: Omkostninger til kommunale sundheds-og omsorgsydelser blandt borgere med kronisk sygdom i Region Hovedstaden 2016 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder

Læs mere

Udbredelse af kommunikation mellem kommuner og private lægepraksis Region Hovedstaden

Udbredelse af kommunikation mellem kommuner og private lægepraksis Region Hovedstaden Udbredelse af kommunikation mellem kommuner og private lægepraksis Region Hovedstaden Opdateret november 2016 Statistikken kommune/læge udbredelse viser, hvor udbredt elektronisk kommunikation er mellem

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Lanceringskonference 19. marts 2014

Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Lanceringskonference 19. marts 2014 Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Lanceringskonference 19. marts 2014 Baggrund, metode, demografi og sociale forhold Videnskabelig medarbejder Maja Lykke Sundhedsprofil for region og kommuner

Læs mere

komplekst multisyge patienter

komplekst multisyge patienter CENTER FOR SUNDHEDSØKONOMISK FORSKNING - COHERE Morten Saaby, Line Planck Kongstad, Nis Vestergaard Lydiksen, Christopher Engel-Andreasen, Kim Rose Olsen Sundhedsøkonomiske omkostninger for multisyge og

Læs mere

Vækstbarometer. Greater Copenhagen. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Greater Copenhagen. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Greater Copenhagen Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden gennemfører

Læs mere

Lægedækningsundersøgelse for Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling

Lægedækningsundersøgelse for Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling Lægedækningsundersøgelse for 2017 Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling Regionen fastsætter hvert år lægedækningen for det kommende år. Som udgangspunkt for denne fastsættelse skal regionen

Læs mere

Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Østdanmark

Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Marts 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Tlf. 7222

Læs mere

HVOR TILFREDS VAR DU MED DINE MULIGHEDER FOR: - At fortælle om din kræftsygdom, behandling og følger i hverdagen?

HVOR TILFREDS VAR DU MED DINE MULIGHEDER FOR: - At fortælle om din kræftsygdom, behandling og følger i hverdagen? Hvilket træningstilbud har du deltaget i? Fysisk træning for borgere med kræft 11 16,2% Fysisk træning for kvinder opereret for brystkræft 39 57,4% Fysisk træning for unge med kræft 0 0,0% Bækkenbundstræning

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Lær at leve med kronisk sygdom National opgørelse over kursister der er frafaldet kursus i løbet af 2008. De kommunale indberetninger fra 2008 viste, at omkring 1800 kursister havde deltaget på Lær at

Læs mere

SURVEY OM INFRASTRUKTUR I REGION HOVEDSTADEN. Operate A/S Side 1

SURVEY OM INFRASTRUKTUR I REGION HOVEDSTADEN. Operate A/S Side 1 SURVEY OM INFRASTRUKTUR I REGION HOVEDSTADEN Operate A/S Side 1 METODE Stikprøve og dataindsamling Målgruppe: 18-74 årige mænd og kvinder i Region Hovedstaden (minus Bornholm Kommune). Metode: Web-survey.

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse: Tidligere beskæftigelsesomfang for ledige i kontanthjælpssystemet December 217 1. Indledning og sammenfatning Mere end hver tredje af personerne i kontanthjælpssystemet

Læs mere

Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning

Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 1. Introduktion og sammenfatning Formålet med nærværende analyse er at belyse offentligt

Læs mere

Udviklingsgruppen vedr. data om økonomi og aktivitet

Udviklingsgruppen vedr. data om økonomi og aktivitet Udviklingsgruppen vedr. data om økonomi og aktivitet 8. september 2014 Kommunal kompensation for økonomiske effekter af Enstrenget Visiteret Akutsystem (EVA) I dette notat beskrives metode til kommunal

Læs mere

5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller

5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller 5. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet 5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller 5.2 Alternativ behandling Ola Ekholm 5.3 Brug af medicin Ulrik Hesse 5.4

Læs mere

Almen praksis analyser - kort fortalt

Almen praksis analyser - kort fortalt Almen praksis analyser - kort fortalt Hvor stor er praksissektoren? Almen praksis består af ca. 3. fuldtidslæger fordelt på knap. praksisser. Der er i gennemsnit 1. tilmeldte patienter pr. fuldtidslæge.

Læs mere

Vejledende rådighedsbeløb 2010 for personlige tillæg og enkeltydelser for kommuner i Region Hovedstaden

Vejledende rådighedsbeløb 2010 for personlige tillæg og enkeltydelser for kommuner i Region Hovedstaden Vejledende rådighedsbeløb 2010 for personlige tillæg og enkeltydelser for kommuner i Region Hovedstaden Udarbejdet af Fagudvalget for pension, boligstøtte, sygesikring, kontanthjælp og sygedagpenge under

Læs mere

AMK-Øst August Nøgletal for ungeindsats RAR Hovedstaden

AMK-Øst August Nøgletal for ungeindsats RAR Hovedstaden AMK-Øst August 2016 Nøgletal for ungeindsats RAR Hovedstaden August 2016 Unge på offentlig forsørgelse Jobcentrenes indsats for at få unge under 30 år væk fra offentlig forsørgelse og videre til ordinær

Læs mere

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne September 2013 Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne i Region Hovedstaden Kun halvdelen af virksomhederne i Region Hovedstaden vil anbefale den kommune, de selv bor i til andre virksomheder.

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

Temamøde Vækstforum Region Hovedstaden om beskæftigelse, arbejdskraft og uddannelse

Temamøde Vækstforum Region Hovedstaden om beskæftigelse, arbejdskraft og uddannelse Temamøde Vækstforum Region Hovedstaden om beskæftigelse, arbejdskraft og uddannelse Vil manglen på arbejdskraft bremse væksten i Region Hovedstaden De fremtidige beskæftigelsespolitiske udfordringer Oplæg

Læs mere

Sygedagpenge Tema analyse 2014. Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed

Sygedagpenge Tema analyse 2014. Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed Sygedagpenge Tema analyse 2014 Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed Baggrund DUR statistik over 26 uger sygemeldte 2 Datagrundlag Dataudtræk fra Opera den 26. oktober. 6 sygemeldt

Læs mere

Stor forskel i danskernes medicinforbrug

Stor forskel i danskernes medicinforbrug Stor forskel i danskernes medicinforbrug En ny undersøgelse af danskernes medicinkøb viser, at der er store forskelle på, hvilke grupper i samfundet der køber medicin, og hvilken slags de køber. For langt

Læs mere

Vejledende rådighedsbeløb 2010 for personlige tillæg og enkeltydelser for kommuner i Region Hovedstaden

Vejledende rådighedsbeløb 2010 for personlige tillæg og enkeltydelser for kommuner i Region Hovedstaden Vejledende rådighedsbeløb 2010 for personlige tillæg og enkeltydelser for kommuner i Region Hovedstaden Udarbejdet af Fagudvalget for pension, boligstøtte, sygesikring, kontanthjælp og sygedagpenge under

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil Sundhedsprofil for Furesø Kommune Udvalgte sygdomsområder 2007 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden Februar 2007 Furesø Sundhedsprofil Indholdsfortegnelse Resumé...3

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Kroniske sygdomme. - hvordan opgøres kroniske sygdomme

Kroniske sygdomme. - hvordan opgøres kroniske sygdomme Kronisk Sygdom 2011 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet samt Evaluerings- og Analysemodelprojektet Kroniske sygdomme - hvordan opgøres kroniske

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Vækstbarometer. Sund, kreativ, grøn og smart vækst. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Sund, kreativ, grøn og smart vækst. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Sund, kreativ, grøn og smart vækst Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region

Læs mere

Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011

Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011 Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011 Lars Iversen Sundhedsudvalgsformand Hørsholm kommune Charlotte Glümer, Forskningsleder, Forskningscenter for Forebyggelse

Læs mere

Analyse. Der er kommunale forskelle i hjemmehjælp. 18. november Af Jossi Steen-Knudsen og Frederik Lando

Analyse. Der er kommunale forskelle i hjemmehjælp. 18. november Af Jossi Steen-Knudsen og Frederik Lando Analyse 18. november 2017 Der er kommunale forskelle i hjemmehjælp til ældre Af Jossi Steen-Knudsen og Frederik Lando I nogle kommuner modtager ældre danskere næsten dobbelt så mange timers hjemmehjælp

Læs mere

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold. Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Manglende rettidighed i indsatsen målretning eller volumen?

Manglende rettidighed i indsatsen målretning eller volumen? Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato: 10. september 2010 Manglende rettidighed i indsatsen målretning eller volumen? Der sættes i notatet fokus på, om manglende rettidighed i de enkelte jobcentre

Læs mere

Analyser med høj faglighed er omdrejningspunktet, når vi hjæl- per vores kunder med at nå deres mål. evnen til at lytte, når vores kunder taler.

Analyser med høj faglighed er omdrejningspunktet, når vi hjæl- per vores kunder med at nå deres mål. evnen til at lytte, når vores kunder taler. Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering 2010 Kolofon Om Incentive Partners Kontakt Forfattere: Analyser med høj faglighed er omdrejningspunktet, når vi hjæl- Incentive Partners Mette Bøgelund,

Læs mere

Bilag 4 - Udviklingsstrategi 2014

Bilag 4 - Udviklingsstrategi 2014 Bilag 4 - Udviklingsstrategi 2014 Oversigt over belægning og kapacitet på styper fordelt efter målgruppe og geografisk af dene Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2014 1 af dene Indberetninger

Læs mere

Region Hovedstadens Vækstbarometer Ringby-samarbejdet

Region Hovedstadens Vækstbarometer Ringby-samarbejdet Region Hovedstadens Vækstbarometer Ringby-samarbejdet Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden

Læs mere

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune Skive Viborg Langeland Vordingborg Haderslev Hørsholm Struer Frederiksberg Syddjurs Lolland Notat med overblik over Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 1 for Frederikshavn Kommune

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Grundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-19 (version 8.1.2015)

Grundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-19 (version 8.1.2015) Grundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden Praksisplan 2015-19 (version 8.1.2015) 1 Ordforklaringsliste I grundbeskrivelsen anvendes forskellige fagtermer og udtryk, som uddybes nærmere nedenfor:

Læs mere

Region Hovedstaden. Sundhedsprofil 2010. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Sundhedsprofil. for region og kommuner 2010. Region Hovedstaden

Region Hovedstaden. Sundhedsprofil 2010. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Sundhedsprofil. for region og kommuner 2010. Region Hovedstaden Sundhedsprofil 2010 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Region Hovedstaden Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Titel Sundhedsprofil

Læs mere

Forekomst af kroniske sygdomme

Forekomst af kroniske sygdomme Forekomst af kroniske sygdomme Indhold Kommunetabeller Kroniske sygdomme... 2 Diabetes... 3 Hjertesygdom... 5 Hjertesygdom(F)... 7 Apopleksi... 9 KOL... Astma... Kræft... Inflammatorisk ledsygdom... 17

Læs mere

Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes

Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes Region Hovedstaden 6, 5. 7,4 1.6 9, 3.4 9,3 2.6 7,6 2.9 9,1 1.5 5,2 2.3 6,6 2.2 4,3 2. 5,7 2.3 Kbh Vesterbro/Kongens Enghave 4,1 2. 7,1 2.7 7, 1.3,6 2.2

Læs mere

REBUS Nord. Status over året 2007

REBUS Nord. Status over året 2007 REBUS Nord Status over året 27 Dette er en statistisk oversigt i forhold til borgerne i Rebus Nord. I oversigten bruges sammenlignelige tal for opgørelsen for Rebus år 26/27. Oversigten indeholder statistik

Læs mere

Velfærdens Danmarkskort - Ældrepleje

Velfærdens Danmarkskort - Ældrepleje 1 Velfærdens Danmarkskort - Ældrepleje Velfærdens Danmarkskort kortlægger udviklingen på nogle af de mest centrale velfærdsområder i Danmark. Dette notat fokuserer på udviklingen i ældreplejen gennem de

Læs mere

4.3 Brug af forebyggende ordninger

4.3 Brug af forebyggende ordninger Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,

Læs mere