Arsen i dansk grundvand og drikkevand. Bind 1: Arsen i dansk grundvand

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arsen i dansk grundvand og drikkevand. Bind 1: Arsen i dansk grundvand"

Transkript

1 Arsen i dansk grundvand og drikkevand Bind 1: Arsen i dansk grundvand

2 Titel: Forfatter: Anden bidragyder: URL: Emneord: Arsen i dansk grundvand og drikkevand - Bind 1: Arsen i dansk grundvand Flemming Larsen, og Claus Kjøller, GEUS Mette Gram, Rambøll Arsen, drikkevand, vandrensning, grundvand, råvand ISBE: ISBN: Rådgiver: Udgiver: Udgiverkategori: Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse By- og Landskabsstyrelsen Statslig År: 2009 Sprog: Copyright Forbehold: Dansk Må citeres med kildeangivelse. By- og landskabstyrelsen, Miljøministeriet By- og Landsskabsstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter inden for miljøsektoren, finansieret af By- og Landskabsstyrelsen. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for By- og Landskabsstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at By- og Landskabsstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik

3 Indhold FORORD 7 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 10 SUMMARY AND CONCLUSIONS 16 1 INDLEDNING PROJEKTETS BAGGRUND PROJEKTETS ORGANISERING PROJEKTETS FORMÅL, GENNEMFØRELSE OG RAPPORTERING RAPPORTENS INDHOLD 24 2 ARSEN I DANSKE GRUNDVANDSMAGASINER GENERELLE TRÆK VEDRØRENDE FOREKOMSTEN AF ARSEN I GRUNDVANDSRESSOURCEN Datamateriale og anvendte metode Arsen i hovedtyperne af grundvandsmagasiner Arsen i kalkmagasiner Arsen i smeltevandsaflejringer Arsen i moræne aflejringer Sammenfattende om fordelingen af arsen i dansk grundvand 46 3 ARSENS GEOKEMI OG FOREKOMST I GRUNDVAND ARSENS GRUNDVANDSGEOKEMI ARSENS SPECIERING I VANDIGE OPLØSNINGER REDOX TRANSFORMATION KILDER TIL ARSEN I GRUNDVANDSMAGASINER MOBILISERING AF ARSEN I GRUNDVANDSMAGASINERNE SORPTION OG DESORPTION AF ARSEN TIL MINERALER Adsorption til oxid mineraler Sorption til kalcit Sorption til lermineraler Arsen adsorption i konkurrence med andre ioner ERFARINGER FRA TIDLIGERE UNDERSØGELSER I DANMARK ERFARINGER FRA UNDERSØGELSER I NORDAMERIKA SAMMENFATTENDE OM MULIGE KILDER TIL ARSEN I DANSK GRUNDVAND 72 4 UNDERSØGELSESPROGRAM OG METODER FELTARBEJDE I VÆRKSTEDSOMRÅDET VED NØRRE ÅBY Geofysiske undersøgelser 79 3

4 4.1.2 Geofysisk borehulslogning og indledende vandprøvetagning Borearbejde og sedimentprøvetagning Installation af multi-level sampler og øvrig filtersætning Pumpeforsøg, vandprøvetagning og feltanalyse FELTARBEJDE VED HOLMEHAVEN KILDEPLADS Borearbejde og sedimentprøvetagning Vandprøvetagning LABORATORIEARBEJDE Sedimentekstraktioner Øvrige sedimentanalyser Ekstraktion af porevand fra kerner Vandanalyser 95 5 ARSEN I GRUNDVANDET PÅ FYN HYDROGEOLOGI OG VANDINDVINDING PÅ FYN Prækvartære formationer og vandindvinding Glaciale sedimenter og vandindvinding ARSEN I GRUNDVAND PÅ FYN Arsen i grundvandet i udvalgte områder på Fyn RESULTATER FRA VÆRKSTEDSOMRÅDET VED NØRRE ÅBY VANDVÆRK Geologiske forhold Hydrogeologiske forhold ved Nørre Åby Grundvandskemiske forhold i indvindingsboringerne Grundvandskemiske forhold i oplandet Arsen i sedimenterne Arsen i grundvandet i boring Grundvandskemiske forhold under varierende oppumpning En model for dannelse af arsen ved Nørre Åby MODELLER FOR ARSEN I DANSK GRUNDVAND LØSNINGSMODELLER BASERET PÅ EN RESSOURCEVURDERING Arsen i kalkmagasiner Oppumpning fra tynde sandlag Oppumpning fra dybe, begravede erosionsdale KONKLUSIONER REFERENCER 144 Bilag 1: Borehulslogging i indvindingsboringer Bilag 2: Vandkemiske analyser 4

5 5

6 6

7 Forord Projektet Arsen i dansk grundvand og drikkevand er finansieret af By- og Landskabsstyrelsens Udviklingspuljen til sikring af Danmarks fremtidige vandforsyning (Vandpuljen). Projektet er udført i perioden primo 2007 til juni Projektet er udført som et samarbejde mellem De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og det rådgivende ingeniørfirma ALECTIA. Projektets overordnede formål har været: at udvikle metoder til at reducere koncentrationen af arsen i drikkevand mest muligt. Metoderne skal sikre en bæredygtig udnyttelse af grund-vandsressourcen ved anvendelse af den bedst tilgængelige teknologi og samtidig være økonomisk optimale. Projektet er afrapporteret i følgende publikationer: Manual om arsen i dansk drikkevand - med forslag til løsninger. Arsen i dansk grundvand og drikkevand Bind 1: Arsen i dansk grundvand (Arbejdsrapport). Arsen i dansk grundvand og drikkevand Bind 2: Vandbehandling (Arbejdsrapport). Rapporterne kan hentes på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside: Denne rapport: Arsen i dansk grundvand og drikkevand - Bind 1: Arsen i dansk grundvand omhandler projektets arbejde og resultater vedrørende de geologiske, hydrogeologiske og grundvandskemiske forhold, der kontrollerer den naturlige forekomst af arsen i dansk grundvand og mulighederne for at reducere råvandets indhold af arsen ved en optimering af grundvands-indvindingen. I forbindelse med gennemførelse af projektet er der etableret et samarbejde med Miljøcenter Odense, Odense Vandselskab og Nørre Åby Vandværk, som hermed takkes for godt og udbytterigt samarbejde. Vores kollegaer Lærke Sørensen, 7

8 Birgitte Hansen og Carsten Langtofte Larsen, takkes for kritisk gennemlæsning af rapporten. GEUS, den 11. august

9 9

10 Sammenfatning og konklusioner Projektets overordnede formål har været at udvikle metoder til at reducere koncentrationen af arsen i drikkevand mest muligt. Metoderne skal sikre en bæredygtig udnyttelse af grundvandsressourcen ved anvendelse af den bedst tilgængelige teknologi og samtidig være økonomisk optimale. Det specifikke formål med dette delprojekt har været at forbedre den generelle viden om de hydrogeologiske og geokemiske processer, som betinger forekomsten af arsen i dansk grundvand, til brug i udvikling af indvindingsstrategier, som sikrer råvand med de lavest mulige koncentrationer af arsen. Med henblik på at etablere et overblik vedrørende forekomsten af arsen i dansk grundvand er der fra den fællesoffentlige grundvandsdatabase på GEUS (Jupiter-databasen) foretaget udtræk af oplysninger vedrørende forholdene i relevante magasin- og grundvandstyper. I foråret 2007 var der i databasen 5183 boringer med oplysninger om arsen i råvandet, og i udtrækket er medtaget prøver af råvand udtaget i perioden fra 1991 til 2006, hvor der er gennemført én eller flere analyser af vandets indhold af arsen. Der er udelukkende medtaget analyser fra indvindingsboringer. Dataudtrækket indeholder også informationer om boringernes udbygning samt de hydrogeologiske forhold i området, hvor boringerne er etableret. Det anvendte datasæt indeholder oplysninger for i alt 4833 filterindtag, og arsenanalyserne i udtrækket antages at beskrive den geografiske og hydrogeologiske fordeling af arsen i landets grundvandsmagasiner. Resultaterne fra de 4833 analyser har vist, at der oppumpes råvand med en koncentration af arsen under grænseværdien på 5 μg/l fra 83 % af filter-indtagene. Fra 10 % af indtagene er koncentrationen mellem 5 μg/l og 10 μg/l, og i de resterende 7 % er indholdet af arsen over 10 μg/l. Medianværdierne fra 2 % af filtrene viser et indhold af arsen over 20 μg/l. Samlet er der således i 17 % af de analyserede råvandsprøver i datasættet et indhold af arsen, der er højere en den gældende grænseværdi for drikkevand på 5 μg/l. 10

11 De højeste koncentrationer af arsen forekommer i magasintyper, hvor de dominerende bjergarter er: (i) smeltevandssand ( Sand/Grus ), (ii) blandede moræneaflejringer ( Moræne ) samt og (iii) kalk ( Kalk ). For de ovenfor definerede magasinkategorier Sand/Grus og Moræne gælder således, at henholdsvis 22 % og 21 % af de undersøgte filterindtag har arsenindhold over 5 μg/l. For grundvandsmagasiner af kalk er andelen af filterindtag med høje arsenindhold omkring landsgennemsnittet, idet 14 % af de undersøgte filterindtag har arsenindhold over 5 μg/l. For grundvandsmagasiner af Moræne og Sand/Grus ses en spredt geografisk fordeling af filterindtag med arsenindhold over 5 μg/l. Det er dog en generel tendens, at de højeste arsenindhold optræder i filterindtag i Østjylland, på Vestfyn, i Vestsjælland og på Lolland, men der findes også filterindtag med høje arsenindhold uden for disse områder. For grundvandsmagasiner af Kalk forekommer der en markant geografisk fordeling, der viser de højeste indhold af arsen i kalkmagasiner i Sydsjælland og på Nordlolland. For både Moræne -, Sand/Grus - og Kalk grundvandsmagasiner ses meget få tilfælde af høje arsenindhold i grundvand med opløst ilt og nitrat, mens reducerede vandtyper generelt har højere koncentrationer af arsen. Det er således gældende i de tre magasintyper, at de højeste indhold af arsen optræder i to opstillede Vandtype C og D, der er karakteriseret som svagt reduceret grundvand. De grundvandskemiske forhold, der giver anledning til den største risiko for mobilisering af arsen til grundvandet, synes således at være et reduceret, men ikke stærkt reduceret grundvandsmiljø. I rapporten præsenteres den tilgængelige viden fra den internationale og nationale faglitteratur vedrørende forekomst af arsen i grundvand. Der er ligeledes præsenteret en sammenfatning vedrørende hidtil gennemførte undersøgelser i Danmark og Nordamerika. Disse undersøgelser viser, at følgende faktorer hver for sig eller i samspil kan have betydning for frigivelse af arsen i dansk grundvandsmagasiner: Den geologiske dannelseshistorie for grundvandsmagasinet. I flere af de danske undersøgelser foreslås der at være en vis sammenhæng mellem høje arsenindhold i grundvandet og en geologisk dannelseshistorie, der i en eller anden form er relateret 11

12 I de nordamerikanske undersøgelser er det vist, at de højeste koncentrationer af arsen optræder i relativt tynde sandlag, der er afsat mellem lerede lag med organisk materiale. Geokemiske forhold såsom tilgængeligheden af arsen i grundvands-magasinets sedimenter. Der ses flere steder en indikation af, at arsen frigives til grundvandsmagasiner ved reduktion af jernoxider. Visse steder synes arsenfrigivelsen også at korrelere med nedbrydning af organisk stof. I de nordamerikanske undersøgelser synes en betingelse for høje arsenindhold at være tilstedeværelsen af reaktivt organisk stof, der giver anledning til en accelereret jernoxidreduktion på grænsefladen mellem aflejringer af ler og sand. Grundvandskemiske forhold såsom de rette redoxforhold. Forhold, der fremmer arsenfrigivelse, er tilsyneladende, at der hverken er ilt eller nitrat i vandet, dvs. reducerende forhold, men ikke så redu-cerende, at der er høje koncentrationer af svovlbrinte. Denne observation kan forklares med det forhold at reduktion af arsenholdige jernoxider først påbegyndes i grundvand efter reduktion af ilt og nitrat. Hydrogeologiske forhold, der fremmer arsenfrigivelse, hvilket i flere tilfælde betyder lang opholdstid i magasinet og derved længere tids-mæssig kontakt med de arsenholdige sedimenter. Med det formål at opnå en forbedret viden om de geologisk, hydrogeologiske og geokemiske forhold, der betinger forekomsten af arsen i dansk grundvand, er der gennemført detaljerede feltstudier. Området Fyn er udvalgt som et værkstedområde for gennemførelse af undersøgelserne, idet der her op-pumpes råvand med relativt høje koncentrationer af arsen i forhold til resten af landet. Der er indledningsvist gennemført en analyse af eksisterende data fra fire områder på Fyn, to områder med relativt høje og to med relativt lave koncentrationer af arsen i råvandet. I de fire områder indvindes grundvand fra glaciale og interglaciale sedimenter. 12

13 Resultaterne af denne analyse viser, at de højeste koncentrationer af arsen optræder i grundvand, der oppumpes fra relativt tynde lag af smeltevands-sand, afsat mellem lag af smeltevandsler og moræneler. De højeste koncen-trationer af arsen optræder i den øvre del af de glaciale sedimenter, og kilden synes derfor at findes i de Kvartære sedimenter. Der er således ikke noget der i disse fire områder indikerer, at der sker frigivelse af arsen direkte fra de underliggende prækvartære formationer. De relativt høje koncentrationer af arsen findes især i reduceret grundvand, hvor der ikke findes opløst ilt og nitrat men opløst, reduceret jern, mens relativt lave koncentrationer af arsen oppumpes fra områder med generelt mere oxideret grundvand. Ved Nørre Åby, der er én af de to udvalgte lokaliteter på Fyn med relativt høje koncentrationer af arsen i råvandet, er der gennemført detaljerede feltunder-søgelser. På denne feltlokalitet oppumpes der fra relativt tynde sandlag meter under terræn grundvand med koncentrationer af arsen på mellem 40 μg/l og 50 μg/l. På baggrund af undersøgelserne ved Nørre Åby kan der opstilles følgende konceptuelle model for de hydrauliske og geokemiske processers betydning for koncentrationen af arsen i de sandlag, hvorfra der oppumpes arsenholdigt grundvand. Koncentrationen af arsen i grundvandet i de relativt tynde sandmagasiner er bestemt af: (i) (ii) (iii) (iv) en diffusiv transport af reaktivt, organisk materiale (eksempelvis acetat og format) ind i sandlagene. en reduktiv opløsning af jernoxider i selve sandlaget og hermed frigivelse af arsen til grundvandet. en tilsyneladende relativt høj reaktivitet af organisk materiale i de unge, Kvartære aflejringer sammenlignet med dybere i lagfølgen, grundvandets advektive transporthastighed samt (v) koncentrationen af arsen i det infiltrerende grundvand. På baggrund af resultater fra undersøgelserne i dette projekt, samt resultater fra projektet Arsen i Kalkmagasiner (Kjøller et al., 2009), er der sidst i rapporten opstillet nogle simple, konceptuelle modeller for dannelse af arsen i danske 13

14 14 grundvandsmagasiner. Der er ligeledes udpeget områder i landet, hvor der i forbindelse med fremtidige ressourceundersøgelser bør indgå delunder-søgelser rettet mod at reducere det oppumpede råvands indhold af arsen.

15 15

16 Summary and conclusions The overall aim of this project has been to develop methods by which the concentration of arsenic in drinking water can be reduced as mush as possible. The developed methods must ensure a sustainable use of the ground water resources, by application of the best available technologies, which at the same time are economically sound. The specific aim of this part of the project has been to enhance the general knowledge about the hydrogeological and geochemical processes controlling the distribution of arsenic in the ground water. The obtained knowledge is to be used in developing strategies which can help reducing the concentration of arsenic in pumped ground water as mush as possible. Aiming at revealing the distribution of arsenic in Danish ground water, an extraction with information regarding aquifers and ground water types has been made from the GEUS (Jupiter Database). The extraction includes data from untreated water, sampled in the period from 1991 to 2006, and on which one or more analysis of arsenic has been conducted. Only water sampled from abstraction wells are included in the extraction. The project data extract also includes information about well development and the hydrogeological conditions in the areas were the wells have been drilled. The data extract includes data from 4833 screens, and this dataset can be assumed to reflect the spatial and hydrogeological distribution of arsenic in the country. In the autumn of 2007 the GEUS database contained information about the concentration of arsenic in 5183 samples of untreated water. Of these, concentrations were about detections limits in 4833 of the samples. The results revealed that of these 4833 samples from the separate screens, 83 % yield water with an arsenic concentration below the maximum admissable concentration (MAC) of 5 μg/l. In 10 % of the investigated screens, the arsenic concentration in the pumped water was between 5 μg/l and 10 μg/l. The median value from 2 % of the screens exceeded a concentration of 20 μg/l. Thus in all, 17 % of the analyses of the untreated water showed arsenic concentrations higher than the maximum admissible concentrations in drinking water of 5 μg/l. 16

17 The highest concentrations of arsenic are occurring in the aquifer types, which in the project data base are characterized by the lithologies: (i) melt water sand; (ii) till deposits; and (iii) carbonate. Of these aquifer types melt water sand and till deposits are affected worst with 22 % and 21 % of the untreated water samples exceeding the MAC of 5μg/L, respectively. In samples from the aquifer type carbonate the percentage of screens yielding water with an arsenic concentration above 5 μg/l, is close to the average for all aquifers in Denmark, as 14 % of the water samples show arsenic concentration above the MAC. Boreholes with screens in the aquifer types melt water sand and till deposits, and concentrations of arsenic exceeding 5 μg/l are randomly distribution in the country. There is, however, a tendency showing that the highest concentrations of arsenic are present in groundwater in Eastern Jutland, on Fyn, in the Western part of Sjælland and on Lolland, but high concentrations are also seen outside these areas. Boreholes with screens in the aquifer types carbonate, and concentrations of arsenic exceeding 5 μg/l are predominately located in the Southern part of Sjælland and on Lolland. In the aquifer types characterized as till deposits, melt water sand and carbonate, low concentrations of arsenic are generally found in water with dissolved oxygen and nitrate, whereas higher concentrations are present in reduced ground water. In all three aquifer types, the highest concentrations of arsenic are associated with reduced ground water of the predefined water Type D. This groundwater type is characterized by not containing dissolved oxygen and nitrate, and by concentrations of sulphate between 20 mg/l and 40 mg/l, indicating reduced ground water which is not affected by oxidation of pyrite and reduction of sulphate. The groundwater chemical conditions providing the highest risk for elevated concentrations of arsenic, therefore seems to be a mildly reducing environment. Further in this report, the knowledge from the international and national literature about the occurrence of arsenic in ground water is presented. In addition, a review is presented including results from studies conducted in Denmark and North America. These studies show that the following conditions, alone or in a combination, can control the occurrence of elevated concentrations of arsenic in aquifers: 17

18 The geological conditions at the time of aquifer formation and the geographical location in the country. It has been argued in several studies that there is a relationship between elevated concentrations of arsenic in the ground water and the geological history of the aquifer, in particular in relation to buried valleys eroded in Palaeocene, Oligocene and Eocene formations, dominated by clay. Results from the North American studies suggest that the elevated concentrations of arsenic in ground water occurs particularly in thin aquifer layers of sandy deposits, laid down between aquitard deposits of clay with organic material. The presence of a mineral arsenic source in the aquifer sediment. In several studies, it has been suggested that the release of arsenic is related to the reductive dissolution of iron-oxides in the sediment. In some studies, it has also been shown that the release of arsenic can be correlated with the degradation of organic matter. The North American studies also suggest that the elevated concentrations of arsenic in ground water are related to the availability of reactive organic matter, in the North American case supporting a reduction of ironoxides at the interface between aquifers and aquitards. The groundwater chemical condition providing the highest risk for elevated concentrations of arsenic seems to be reducing conditions. In particular where reduction of oxygen and nitrate has occurred, but the reduction of sulphate to sulphide has not yet started. In this groundwater geochemical environment the reduction of ironoxides (if present) has initiated and arsenic can be released from these minerals if they contain this element. A long residence time, in contact with aquifers materials containing arsenic seems also to be a hydrogeological condition, which might results in elevated concentrations of arsenic in the ground water. Aiming at improving the knowledge about the geological, the hydrogeological and the geochemical processes controlling ground water arsenic concen-trations, detailed field studies have been conducted. The island Fyn was selected as a study site, as ground water with relatively high concentrations of 18

19 arsenic is abstracted from Fyn in comparison with other parts of Denmark. Initially, existing data from four sites on Fyn, two with high and two with low ground water arsenic concentrations were analysed. Ground water is abstracted from Quaternary deposits at the four selected sites. The results from this initial analysis showed that elevated arsenic concentrations in groundwater are present where pumping is carried out from relatively thin sandy aquifer layers, interlaid by melt water clay and clay till deposits. The highest concentrations are observed in the upper parts of the sequence of Quaternary sediments, and the source of the arsenic is therefore not the underlying pre-quaternary deposits, at least not directly. Similar to the findings of the database exercise, the relatively high concentrations of arsenic are observed in reduced ground water without dissolved oxygen and nitrate, but with reduced, dissolved iron. Ground water with low arsenic concen-trations is abstracted from areas with more oxygenated ground water. Detailed field studies aiming at revealing the controlling processes leading to elevated ground water arsenic contents, have been carried out at Nørre Åby, which is one of the two selected locations with high ground water arsenic concentrations on Fyn. At this site, ground water with arsenic concentrations between 40 μg/l and 60 μg/l is pumped from thin layers located meters below the surface. Based on the studies at Nørre Åby, the following conceptual model can be established for the hydrogeological and geochemical processes controlling the ground water arsenic content, from the thin layers where ground water is abstracted: A diffusive transport of reactive organic matter (acetate and format) into the sandy aquifers layers. A reductive dissolution of iron-oxides in the sandy aquifers and thereby release of arsenic to the ground water A presumably higher reactivity of the organic material in the younger Quaternary sediments compared to organic material in the deeper, older sediments. The groundwater flow velocity in the sandy layers 19

20 The concentrations of arsenic in the infiltrating ground water The results from this project, and the project Arsenic in Carbonate Aquifers, (Kjøller et al., 2009) have been used to establish some simple, conceptual models for the generation of arsenic in typical Danish aquifers. Areas in the country have been pointed out where these models can be used to localise aquifers with the lowest content of arsenic in the abstracted ground water. 20

21 1 Indledning 1.1 Projektets baggrund På baggrund af kommunernes indberetninger af råvandsanalyser fra vandindvindingsboringer til GEUS og resultaterne fra det nationale grundvandsovervågningsprogram er det blevet påvist, at der i områder af Danmark forekommer naturligt betinget høje koncentrationer af arsen i grundvandet. Koncentrationerne er nogle steder så høje, at grænseværdien for arsen i drikkevand ikke kan overholdes efter en traditionel vandbehandling. I år 2001blev grænseværdien for arsen i drikkevand nedsat fra 50 μg/l til 5 μg/l ved afgang fra vandværker og til 10 μg/l ved forbrugernes taphaner. Disse skærpede krav til drikkevandets indhold af arsen skulle ifølge lovgivningen implementeres med virkning fra december Indberetninger af vandkvaliteten i drikkevand til GEUS de efterfølgende år viste imidlertid, at en del mindre og enkelte større vandværker i landet havde problemer med at overholde de nye kvalitetskrav til drikkevandets indhold af arsen. Som følge af disse konstaterede overskridelser iværksatte Miljøstyrelsen i 2004 to udredningsprojekter, der begge havde det overordnede formål at opnå forbedrede rensningsmetoder til fjernelse af arsen fra råvandet på danske vandværker. Resultaterne af disse projekter er afrapporteret i Jessen et al., (2005) og Ramsay (2005). Det blev dokumenteret i disse undersøgelser, at det er muligt med mindre indgreb at optimere fjernelsen af arsen fra råvand ved at regulere fjernelsen af jern og mangan i vandbehandlingen. Problemet med naturlige koncentrationer af arsen over grænseværdien i drikkevand kan mange steder således helt eller delvist løses ved anvendelse af en forbedret vandbehandling. En anden mulighed er imidlertid, at tilrettelægge grundvandsindvindingen således, at råvandets indhold af arsen redu-ceres tilstrækkeligt så det efter den allerede benyttede vandbehandling opfylder kvalitetskravet til drikkevand. Mulighederne for at ændre indvindingsstrategier med det formål at reducere råvandets indhold af arsen kræver en forbedret viden om de geologiske, hydrogeologiske og grundvandskemiske processer, der kontrollerer den naturlige 21

22 forekomst af arsen i grundvandet. Et af formålene med dette projekt er at undersøge disse forhold. Et andet formål har været at fremskaffe yderligere oplysninger vedrørende nye metoder til at behandle råvandet for dets indhold af arsen. 1.2 Projektets organisering Projektet Arsen i dansk grundvand og drikkevand har været finansieret af By- og Landskabsstyrelsens Udviklingspuljen til sikring af Danmarks fremtidige vandforsyning (Vandpuljen). Projektet er udført i perioden primo 2007 til juni

23 Projektet er blevet fulgt af en Styregruppe, hvor følgende personer har indgået: Martin Skriver, formand til 1. maj 2009 (Miljøstyrelsen, senere By- og Landskabsstyrelsen) Gunver Heidemann, formand fra 1. maj 2009 (By- og Landskabsstyrelsen) Solveg Nilsson (Repræsentant for FVD) Claus Vanggård/Charlotte Frambøl (Repræsentant fra DANVA) Gunnar Larsen (Miljøcenter Odense) Lærke Thorling (GEUS) Gert Laursen (Odense Kommune) Troels Kærgaard Bjerre (Odense Vandselskab) Henrik Andersen (Guldborgsund Kommune) Charlotte Greve (Miljøcenter Odense) Anitha Sharma (Spildevandscenter Avedøre) Flemming Larsen, projektleder (GEUS) Claus Kjøller (GEUS) Loren Ramsay (ALECTIA) Der har været afholdt tre møder i Styregruppen, et opstartsmøde i april 2007, et midtvejsmøde i december 2008 og et afsluttende møde i maj Projektet blev påbegyndt som et samarbejde mellem Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Miljø og Ressourcer og Watertech a/s. På grund af projektlederens overflytning til De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) per 1. oktober 2007, blev projektledelsen herfra overflyttet til GEUS. I forbindelse med et opkøb blev Watertech a/s navn ændret til ALECTIA. Projektet startede under Miljøstyrelsens ledelse, men er overflyttet til By- og Landskabsstyrelsen under Miljøministeriet. 1.3 Projektets formål, gennemførelse og rapportering Projektets overordnede formål har været: At udvikle metoder til at reducere koncentrationen af arsen i drikkevand mest muligt. Metoderne skal sikre en bæredygtig udnyttelse af grund-vandsressourcen ved anvendelse af den bedst tilgængelige teknologi og samtidig være økonomisk optimale. Projektets specifikke formål har været: 23

24 At forbedre den generelle viden om de hydrogeologiske og geokemiske processer som betinger forekomsten af arsen i dansk grundvand, til brug i udvikling af indvindingsstrategier som sikrer råvand med de lavest mulige koncentrationer af arsen. Eksponering at skabe overblik over den danske befolknings eksponering til arsen via drikkevand i perioden inden vandværkerne begyndte at løse problemet. Oxidation at belyse oxidation af As(III) til As(V) i forbindelse med forskellige belægninger på filtermaterialer ved kolonneforsøg i laboratoriet. Traditionel filter at belyse fjernelse og afsmitning af arsen ved vandbehandling på et fuldskala traditionelt sandfilter ved hjælp af koncentrationsprofiler ned gennem filtret ved udtagning af vandprøver med speciel prøvetagningssonde. Dynamisk filter at belyse fjernelse af arsen ved vandbehandling på et dynamisk sandfilter i pilotskala. Projektets gennemførelse har været organiseret således, at GEUS har været den overordnede ansvarlige organisation for ledelse af projektet samt for ressourceundersøgelsen vedrørende forekomsten af arsen i det danske grundvand. ALECTIA har været ansvarlig for gennemførelse af undersøgelserne vedrørende rensning af råvand for arsen. Resultaterne af disse delprojekter er samlet i en Manual med titlen: Manual om arsen i dansk drikkevand - med anvisninger af løsninger, der er udarbejdet i et samarbejde mellem GEUS og ALECTIA. Projektet er derudover afrapporteret separat i følgende arbejdsrapporter: Arsen i dansk grundvand og drikkevand Bind 1: Arsen i dansk grundvand (Arbejdsrapport) Arsen i dansk grundvand og drikkevand Bind 2: Vandbehandling (Arbejdsrapport) 1.4 Rapportens indhold I denne arbejdsrapport beskrives resultater af undersøgelser af de hydrogeo-logiske og geokemiske processer, der betinger forekomsten af arsen i det danske grundvand. 24

25 I Kapitel 2 beskrives forekomsten af arsen i de danske grundvandsmagasiner, baseret på resultater af kemiske analyser af råvand fra indvindingsboringer. I Kapitel 3 gives en introduktion til de kemiske forhold, der kontrollerer forekomsten af arsen i grundvand. I Kapitel 4 beskrives de arbejdshypoteser, der ligger til grund for det gennemførte arbejde, og hermed for valget af undersøgelsesprogram og anvendte metoder. I det efterfølgende Kapitel 5 præsenteres resultater fra det i projektet gennemførte laboratoriearbejde og feltarbejde på Fyn, der er valgt som et større værkstedområde for projektets gennemførelse. I kapitel 6 beskrives resultaternes mulige anvendelse i forskellige dele af landet, og i det afsluttende kapitel 7 præsenteres delprojektets samlede konklusioner. 25

Arsen i dansk grundvand og drikkevand

Arsen i dansk grundvand og drikkevand Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 186 Offentligt Arsen i dansk grundvand og drikkevand Bind 1: Arsen i dansk grundvand Titel: Forfatter: Anden bidragyder: URL: Emneord: Arsen i

Læs mere

ÅRSAGER TIL ARSEN I GRUNDVANDSRESSOURCEN

ÅRSAGER TIL ARSEN I GRUNDVANDSRESSOURCEN ÅRSAGER TIL ARSEN I GRUNDVANDSRESSOURCEN Forskningslektor Claus Kjøller Institut for Miljø & Ressourcer, DTU/Rambøll Lektor Flemming Larsen, Institut for Miljø & Ressourcer, DTU ATV MØDE ARSEN I GRUNDVAND

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

3.5 Private vandværker i Århus Kommune 3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay ATV Mødenr. 58 om Grundvandskvalitet H.C. Andersen Hotel, Odense 19. maj 2010 VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET:

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Nitrat i grundvand og umættet zone

Nitrat i grundvand og umættet zone Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling Side 1 11. november 2010 Grundlæggende konceptuelle forståelse Side 2 11. november 2010 Nitratkoncentrationer

Læs mere

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med

Læs mere

Manual om arsen i dansk drikkevand. med forslag til løsninger

Manual om arsen i dansk drikkevand. med forslag til løsninger Manual om arsen i dansk drikkevand med forslag til løsninger Titel: Resumé: Forfatter: URL: Emneord: Manual om arsen i dansk drikkevand - med forslag til løsninger I manualen beskrives udbredelsen af naturligt

Læs mere

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Walter Brüsch (GEUS), 14. januar 2015. Resume Naturstyrelsen har i forbindelse

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

Nitrat i grundvand og umættet zone

Nitrat i grundvand og umættet zone Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Cand. Scient Lærke Thorling Side 1 1. februar 2008 Århus Amt Side 2 1. februar 2008 Århus Amt Nitratfrontens beliggenhed på typelokaliteter

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE BILAG 1 Dato 2013-11-19 Udarbejdet af STP Kontrolleret af LSC Godkendt af STP Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300

Læs mere

BILAG. Vandforsyningsplan 2012-2024

BILAG. Vandforsyningsplan 2012-2024 BILAG Vandforsyningsplan 2012-2024 1-1 1. GEOLOGISKE FORHOLD De geologiske forhold i Gladsaxe Kommune kan kort beskrives som kvartære aflejringer af varierende udbredelse underlejret af kalk og kridt.

Læs mere

6.3 Redox- og nitratforhold

6.3 Redox- og nitratforhold Prøvetagningsstrategien i ellogboringerne er udformet ud fra behovet for at kende redoxfrontens beliggenhed. I den oxiderede zone udtages der prøver med ca. m afstand, nær redoxfronten kan prøverne ligge

Læs mere

Bilag 1 Vandværksskemaer

Bilag 1 Vandværksskemaer Bilag 1 Vandværksskemaer På de følgende sider vises vandværkskemaer for de ti vandværker/kildepladser i Søndersø Indsatsområde. Der er anvendt følgende opbygning: 1) Kort over indvindingsoplandet På første

Læs mere

Adresse: Arrild Ferieby 21 Driftsansvarlig: Kaj Mamsen, Højbjergvej 1, Arrild, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 17.

Adresse: Arrild Ferieby 21 Driftsansvarlig: Kaj Mamsen, Højbjergvej 1, Arrild, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 17. Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 525-V02-20-0008 / 116925 Navn: Adresse: Arrild Ferieby 21 Kontaktperson: Driftsansvarlig: Kaj Mamsen, Højbjergvej 1, Arrild, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse:

Læs mere

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 1 Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur Søren Munch Kristiansen smk@geo.au.dk Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 2 G01 3 Undervisningsplan G01 4 Forelæsning

Læs mere

Thue Weel Jensen. Introduktion

Thue Weel Jensen. Introduktion Geologien i Syddjurs Kommune og dens betydning for vandindvinding til drikkevand Hvad skal de private vandværker være opmærksom på, og hvordan sikrer vi vore vandressourcer i fremtiden Thue Weel Jensen

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt Ringsted kortlægningsområde, fase 1. Trin 3: Hovedrapport: Aktuel tolkningsmodel. Geografisk dækning: Udgivelsestidspunkt:

Læs mere

Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 5

Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 5 DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2006/20 Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 5 Grundvandstyper i kalkmagasinerne Flemming Larsen & Kenneth Berger INSTITUT

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,

Læs mere

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 521-V02-20-0004 / 116491 Navn: Adresse: Skolegade 15A Kontaktperson: Formand: Peter Johanning, Arnåvej 3, 6240 Løgumkloster Dato for besigtigelse: Den

Læs mere

Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26.

Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26. Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0017 / 118055 Navn: Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse:

Læs mere

Elektriske modstande for forskellige jordtyper

Elektriske modstande for forskellige jordtyper Elektriske modstande for forskellige jordtyper Hvilken betydning har modstandsvariationerne for de geologiske tolkninger? Peter Sandersen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate

Læs mere

Adresse: Elmevej 39 Vandværksbestyrer Erik Thomasen, Elmevej 39, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 26. oktober 2011

Adresse: Elmevej 39 Vandværksbestyrer Erik Thomasen, Elmevej 39, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 26. oktober 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 525-V02-20-0001 / 116916 Navn: Adresse: Elmevej 39 Kontaktperson: Vandværksbestyrer Erik Thomasen, Elmevej 39, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 26.

Læs mere

Redegørelse for Kortlægningsområde. Vamdrup-Skodborg. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for Kortlægningsområde. Vamdrup-Skodborg. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for Kortlægningsområde Ødis- Vamdrup-Skodborg Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Titel: Redegørelse for Kortlægningsområde Ødis- Vamdrup-Skodborg Redaktion: Naturstyrelsen og Orbicon

Læs mere

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005.

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Indledning Overvågningsprogrammet Den landsdækkende grundvandsovervågning, der er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet,

Læs mere

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer

Læs mere

Oddesund Nord Vandværk

Oddesund Nord Vandværk Oddesund Nord Vandværk Indvindingstilladelse Oddesund Nord Vandværk ligger Gammel Landevej 12A, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til et år efter vedtagelsen af de kommunale

Læs mere

Kortlægning af grundvandstyper i Københavns Amt

Kortlægning af grundvandstyper i Københavns Amt Kortlægning af grundvandstyper i Københavns Amt John Flyvbjerg, NIRAS Allan Pratt, NIRAS Lars Kyhnau Hansen, Københavns Amt Mehran Vahman, Københavns Amt Indledning Det geokemiske miljø i et grundvandsmagasin

Læs mere

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011). Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket

Læs mere

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S Statens grundvandskortlægning data

Læs mere

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0004 / 118041 Navn: Adresse: Løgumklostervej 20 Kontaktperson: Formand: Niels Chr. Schmidt, Løgumklostervej 32, Lovrup, 6780 Skærbæk Dato for

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Praktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen

Praktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen Praktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen Kristian Bitsch og Christina Hansen, Rambøll Opgaven er udført i samarbejde med NST Roskilde og GEUS ATV gå-hjem-møde

Læs mere

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Notat UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Hydrogeologiske vurderinger 16. januar 2012 Projekt nr. 206383 Udarbejdet af HEC Kontrolleret af JAK

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

Struer Forsyning Vand

Struer Forsyning Vand Struer Forsyning Vand Struer Forsyning Vand A/S har i alt tre vandværker beliggende: Struer Vandværk, Holstebrovej 4, 7600 Struer Kobbelhøje Vandværk, Broholmvej 10, Resen, 7600 Struer Fousing Vandværk,

Læs mere

Ansøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning

Ansøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Rådhus Lyngby Torv 17 2800 Kgs. Lyngby 2013-06-13 Ansøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning af vand. GEO ønsker at undersøge muligheden for at erstatte den eksisterende

Læs mere

Projektbeskrivelse 12. juni 2008

Projektbeskrivelse 12. juni 2008 Projektbeskrivelse 12. juni 2008 Projektnavn: Projektperiode: 1.2.2008-1.8.2009 Projektejer + institutions ejer: Projektleder: Geovejledning i kemisk grundvandskortlægning GEUS og Miljøcentrene Birgitte

Læs mere

Thyholm Private Fælles Vandværk

Thyholm Private Fælles Vandværk Thyholm Private Fælles Vandværk Indvindingstilladelse Thyholm Private Fælles Vandværk ligger Kalkværksvej 4 B, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 275.000 m³/år gældende til juni 2012. Organisationsform

Læs mere

KATRINEDAL VAND- VÆRK

KATRINEDAL VAND- VÆRK KATRINEDAL VAND- VÆRK KATRINEDAL VANDVÆRK Forsidefoto: Silkeborg Kommune /1-1/ INDHOLD Generelt 1 Vandindvinding 2 Boringer 4 4. Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold 5 Råvand 5 Rentvand 5 Vandbehandling

Læs mere

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 521-V01-10-0001 / 116487 Navn: Adresse: Tønder Landevej 10 Kontaktperson: Tønder Vand A/S, John Pies Christiansen, Stationsvej 5, 6261 Bredebro Dato for

Læs mere

Vandværket. Andet erhverv 4 1.548 Institutioner 3 3.823 Hotel/camping 1 182. Datakilder Vandværket sept. 2011. 30.8057.01/MPH/Februar 2013 Side 1

Vandværket. Andet erhverv 4 1.548 Institutioner 3 3.823 Hotel/camping 1 182. Datakilder Vandværket sept. 2011. 30.8057.01/MPH/Februar 2013 Side 1 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0014 / 118050 Navn: Rejsby Vandværk Adresse: Horsbølvej 56 Kontaktperson: Niels Peter Brodersen, Kogsvej 69, 6780 Skærbæk Dato for besigtigelse:

Læs mere

Adresse: Lovrupvej 8 Formand: Peter Steffensen, Tevringvej 10, Vinum, 6780 Skærbæk Dato for besigtigelse: 26. oktober 2011

Adresse: Lovrupvej 8 Formand: Peter Steffensen, Tevringvej 10, Vinum, 6780 Skærbæk Dato for besigtigelse: 26. oktober 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0015 / 118053 Navn: Adresse: Lovrupvej 8 Kontaktperson: Formand: Peter Steffensen, Tevringvej 10, Vinum, 6780 Skærbæk Dato for besigtigelse:

Læs mere

NOTAT Dato 2011-03-22

NOTAT Dato 2011-03-22 NOTAT Dato 2011-03-22 Projekt Kunde Notat nr. Dato Til Fra Hydrostratigrafisk model for Beder-Østerby området Aarhus Kommune 1 2011-08-17 Charlotte Agnes Bamberg Theis Raaschou Andersen & Jette Sørensen

Læs mere

Notat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning

Notat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning Notat Sag Brønderslev kommune Projektnr. 59 Projekt Hjallerup Vandforsyning Dato 09-02- Emne BNBO Initialer THW Baggrund Brønderslev kommune har anmodet om at få beregnet boringsnære beskyttelsesområder

Læs mere

MILJØCENTER ÅRHUS UNDERSØGELSESBORINGER LINDVED. Rekvirent. Miljøcenter Århus att. Ole Dyrsø Jensen Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg. oldje@mim.aar.

MILJØCENTER ÅRHUS UNDERSØGELSESBORINGER LINDVED. Rekvirent. Miljøcenter Århus att. Ole Dyrsø Jensen Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg. oldje@mim.aar. MILJØCENTER ÅRHUS UNDERSØGELSESBORINGER LINDVED Rekvirent Miljøcenter Århus att. Ole Dyrsø Jensen Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg oldje@mim.aar.dk Rådgiver Orbicon Leif Hansen A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby

Læs mere

Humlum Vandværk ligger Vesterbrogade 33A, Humlum, 7600 Struer og har en indvindingstilladelse på 110.000 m³/år gældende til august 2015.

Humlum Vandværk ligger Vesterbrogade 33A, Humlum, 7600 Struer og har en indvindingstilladelse på 110.000 m³/år gældende til august 2015. Humlum Vandværk Indvindingstilladelse Humlum Vandværk ligger Vesterbrogade 33A, Humlum, 7600 Struer og har en indvindingstilladelse på 110.000 m³/år gældende til august 2015. Organisationsform Vandværket

Læs mere

Løgervej 9, 6091 Bjert Administrator: Frode Lund Jensen. Gyndbjerg 17, 6091 Bjert. Dato for besigtigelse 8.9.2008

Løgervej 9, 6091 Bjert Administrator: Frode Lund Jensen. Gyndbjerg 17, 6091 Bjert. Dato for besigtigelse 8.9.2008 et Generelle data Lokalitet: 621.V02.20.0008 Navn: Adresse: Løgervej 9, 6091 Bjert Kontaktperson: Administrator: Frode Lund Jensen. Gyndbjerg 17, 6091 Bjert. Dato for besigtigelse 8.9.2008 Indvinding og

Læs mere

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:

Læs mere

Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen

Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen I forbindelse med feltarbejdet på de udvalgte KUPA lokaliteter blev der indsamlet jordog sedimentprøver til analyse i

Læs mere

Kolding Vand A/S - Christiansfeld Vandværk

Kolding Vand A/S - Christiansfeld Vandværk Vandværket Generelle data Lokalitet: 509.V01.10.0001 Navn: Adresse: Toftegårdsvej 34, 6070 Christiansfeld. Kontaktperson: Direktør. Gunnar Hansen, Kolding Vand A/S, Kolding Åpark 1, st. 6000 Kolding. Tlf.

Læs mere

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder G R E V E K O M M U N E Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder 2015-08-19 Teknikerbyen 34 2830 Virum Danmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 22 27 89 16 www.alectia.com jnku@alectia.com

Læs mere

Uorganiske sporstoffer

Uorganiske sporstoffer Uorganiske sporstoffer Grundvandsovervågning Ved udgangen af 999 var der ca. 95 aktive filtre, som var egnede til prøvetagning og analyse for uorganiske sporstoffer. I perioden 993 til 999 er mere end

Læs mere

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen » Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard, Flemming Larsen og Klaus Hinsby, GEUS Peter Engesgaard, Københavns Universitet

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

GRUMO 1989-2013 rapportens repræsentativitet med hensyn til forekomsten af nitrat i det danske grundvand

GRUMO 1989-2013 rapportens repræsentativitet med hensyn til forekomsten af nitrat i det danske grundvand GRUMO 1989-2013 rapportens repræsentativitet med hensyn til forekomsten af nitrat i det danske grundvand Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Birgitte Hansen (GEUS), 28. maj 2015.

Læs mere

Gebyrkortlægning i Århus Syd

Gebyrkortlægning i Århus Syd Gebyrkortlægning i Århus Syd - geologisk, kemisk og hydrologisk da tasammenstil ling Af Birgitte Hansen, Birthe Eg Jordt og Richard Thomsen (Grundvandsafdelingen, Natur og Miljø, Århus Amt) samt Jette

Læs mere

Lyngs Vandværk ligger Møllegade 33, Lyngs, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til april 2020.

Lyngs Vandværk ligger Møllegade 33, Lyngs, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til april 2020. Lyngs Vandværk Indvindingstilladelse Lyngs Vandværk ligger Møllegade 33, Lyngs, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til april 2020. Organisationsform Vandværket er et

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN

GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN Forsidefoto fra Vandforsyningsplan /1-1/. INDHOLD 1. Generelt 1 2. Boringer 2 3. Vandindvinding 3 3.1 Hydrologi 3 4. Arealanvendelse 5 5. Vandkvalitet

Læs mere

Nitrat i grundvand og umættet zone

Nitrat i grundvand og umættet zone Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling Side 1 13. marts 2009 Århus Amt Program: Kl 13.30 : Nitrat i grundvand, hvor og hvor meget. Nitratfronten

Læs mere

Adresse: Kipkærvej 12 Formand: Markus Nissen, Flensborg Landevej 28, Jejsing, 6270 Tønder Dato for besigtigelse: 28. oktober 2011

Adresse: Kipkærvej 12 Formand: Markus Nissen, Flensborg Landevej 28, Jejsing, 6270 Tønder Dato for besigtigelse: 28. oktober 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 541-V02-02-0007 / 119130 Navn: Adresse: Kipkærvej 12 Kontaktperson: Formand: Markus Nissen, Flensborg Landevej 28, Jejsing, 6270 Tønder Dato for besigtigelse:

Læs mere

Vandspild 5-6 % Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3 Samlet for Rørkær Jejsing Parcelhuse 430 Ca Etageboliger Landhusholdninger Fritidshuse

Vandspild 5-6 % Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3 Samlet for Rørkær Jejsing Parcelhuse 430 Ca Etageboliger Landhusholdninger Fritidshuse Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 541-V02-01-0007 / 119131 Navn: Rørkær - Jejsing vandværk (Jejsing) Adresse: Kærvej 27 Kontaktperson: Formand: Markus Nissen, Flensborg Landevej 28, Jejsing,

Læs mere

Vandkvalitet og kontrol

Vandkvalitet og kontrol Vandkvalitet og kontrol For at sikre forbrugerne drikkevand af god kvalitet føres der løbende kontrol med såvel kvaliteten af grundvandet i indvindingsboringer som af drikkevandet på vandværkerne og hos

Læs mere

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Med fokus på: Tolkningsmuligheder af dybereliggende geologiske enheder. Detaljeringsgrad og datatæthed Margrethe Kristensen GEUS Brugen af seismik

Læs mere

Datakilder JUPITER, Miljøportal Vandværket d. 04-10-2010

Datakilder JUPITER, Miljøportal Vandværket d. 04-10-2010 Englerup Indelukke Vandværk Vandværket Generelle data Lokalitet: 350-V02-0042-00 Navn: Englerup Indelukke Vandværk Adresse: Indelukket 31, 4060 Kirke-Såby Kontaktperson: Formand: Allan Meier Bahn Dato

Læs mere

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af revision af en DS/EN ISO standard Bestemmelser af total cyanid og fri cyanid i vand med flow analyse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni

Læs mere

Carbonatsystemet og geokemi

Carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet og geokemi Definition af carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet udgøres af følgende ligevægte: CO 2 (aq) + H 2 O H 2 CO 3 (aq) H 2 CO 3 H + + HCO3 - HCO 3 - H + + CO 3 2- Kuldioxid

Læs mere

Venø Vandværk. Indvindingstilladelse. Organisationsform. Kildepladser

Venø Vandværk. Indvindingstilladelse. Organisationsform. Kildepladser Venø Vandværk Indvindingstilladelse Venø Vandværk ligger Lønningen 20, Venø. Vandværket har en indvindingstilladelse på 25.000 m³/år gældende til november 2014. Organisationsform Vandværket er et A.m.b.a.

Læs mere

Hvem passer på grundvandet i fremtiden?

Hvem passer på grundvandet i fremtiden? Hvem passer på grundvandet i fremtiden? Af Kristen Simonsen, formand for Brovst Vandværk, formand for FVD-Region Nord og næstformand for FVD 32 Min artikel vil omhandle de private vandværkers holdning

Læs mere

Begrænset kontrol 1 gang pr. år Alle stoffer i bilag 3 2. Normal kontrol 1 gang hvert 2. år Alle stoffer i bilag 4 2

Begrænset kontrol 1 gang pr. år Alle stoffer i bilag 3 2. Normal kontrol 1 gang hvert 2. år Alle stoffer i bilag 4 2 STÆRMOSE VANDVÆRK Grevegården 15 5690 Tommerup 9. februar 2016 Sags id: 16/1878 Kontrolprogram for Stærmose Vandværk (cvr. nr. 68795419) I henhold til vandforsyningslovens 1 65 og tilhørende bekendtgørelse

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 omfatter følgende matrikelnumre: Del af 7y og 6h, begge Kirke Hvalsø By, Kirke Hvalsø.

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Emne: Forbrugerinformation Ifølge 28 i bekendtgørelse nr. 1024 af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg skal vandværkerne stille

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Beskrivelse af Sømarke Vandværk

Beskrivelse af Sømarke Vandværk Beskrivelse af Sømarke Vandværk Beskrivelse og historie Sømarke vandværk er et privatejet vandværk, organiseret som en forening. Vandværket er opført i 1976/1977 og er beliggende på Liselundvej 26, 4791

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til boringer ved Svinsager og Hvilsted

Ansøgning om tilladelse til boringer ved Svinsager og Hvilsted Ansøgning om tilladelse til boringer ved Svinsager og Hvilsted Ansøgt kommune Aarhus Kommune, Teknik og Miljø Grøndalsvej 1C 8260 Viby J miljoeogenergi@aarhus.dk Oplysninger om rådgiver Janni Thomsen,

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

5.4 Delkonklusioner fra detailkortlægningen

5.4 Delkonklusioner fra detailkortlægningen Delrapport II detailkortlægning nedtrængningsdybden for ilt og nitrat. Denne er igen afhængig af reduktionskapaciteten af undergrundens sedimenter i form af pyrit, organisk stof og Fe(II), som er i stand

Læs mere

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION Civilingeniør Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum COWI A/S ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN

Læs mere

Solvarmeanlæg ved Kværndrup

Solvarmeanlæg ved Kværndrup Solvarmeanlæg ved Kværndrup Supplerende redegørelse efter Statens udmelding til Vandplanernes retningslinier 40 og 41 Udarbejdet af: Olav Bojesen Dato: 22. januar 2015 Naturstyrelsens j.nr.: NST-122-430-00034

Læs mere

Unitel EDI MT940 June 2010. Based on: SWIFT Standards - Category 9 MT940 Customer Statement Message (January 2004)

Unitel EDI MT940 June 2010. Based on: SWIFT Standards - Category 9 MT940 Customer Statement Message (January 2004) Unitel EDI MT940 June 2010 Based on: SWIFT Standards - Category 9 MT940 Customer Statement Message (January 2004) Contents 1. Introduction...3 2. General...3 3. Description of the MT940 message...3 3.1.

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

UDVIKLINGEN OG BRUGEN AF MAGASINER MED HENBLIK PÅ AREALREGULERING, GRUNDVANDSBESKYTTELSE OG BASISANALYSE I FYNS AMT

UDVIKLINGEN OG BRUGEN AF MAGASINER MED HENBLIK PÅ AREALREGULERING, GRUNDVANDSBESKYTTELSE OG BASISANALYSE I FYNS AMT UDVIKLINGEN OG BRUGEN AF MAGASINER MED HENBLIK PÅ AREALREGULERING, GRUNDVANDSBESKYTTELSE OG BASISANALYSE I FYNS AMT Projektkoordinator, cand.scient. Susie Mielby Geolog, cand.scient Gert Laursen Fyns Amt

Læs mere

9. ORDLISTE. Forurenet areal registreret af amtet. Oppumpning af forurenet grundvand, så forureningen ikke spredes. mindst 10 ejendomme.

9. ORDLISTE. Forurenet areal registreret af amtet. Oppumpning af forurenet grundvand, så forureningen ikke spredes. mindst 10 ejendomme. 9. ORDLISTE Affaldsdepot: Afværgepumpning: Almene vandværker: Artesisk vandspejl: BAM: Behandlingskapacitet: Beholderkapacitet: Bekæmpelsesmidler: Beredskabsplan: Danienkalk: Drikkevandsområde: Dæklag:

Læs mere

Vandforsyningsplan 2010-2016. Ressourcebilag

Vandforsyningsplan 2010-2016. Ressourcebilag Vandforsyningsplan 2010-2016 Ressourcebilag Indholdsfortegnelse 1 Indledning...1 1.1 Formål og omfang... 1 1.2 Indsamlet datamateriale... 2 1.3 Generelle vandværksoplysninger... 2 1.4 Grundvands- og sårbarhedskortlægning...

Læs mere