Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Undersøgelsens fokus: DR MAMA... 3 Problemfelt... 4 Videnskabsteoretisk metode... 7 Det socialkonstruktionistiske

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Undersøgelsens fokus: DR MAMA... 3 Problemfelt... 4 Videnskabsteoretisk metode... 7 Det socialkonstruktionistiske"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Undersøgelsens fokus: DR MAMA... 3 Problemfelt... 4 Videnskabsteoretisk metode... 7 Det socialkonstruktionistiske grundlag... 7 Metodiske tilgange Hermeneutisk tilgang Kvalitativ forskningsmetode Receptionsanalyse Fokusgruppe som interviewform Udvælgelse af programmer Teori Fortælleteoretiske og audiovisuelle begreber Modellæseren Analyse af DR MAMA s egenproduktioner Analyse af Verdens Bedste Tv-program Analyse af Zomedy Analyse af Langeberg Analyse af Projekt: Kærlighed Receptionsanalyse af Projekt: Kærlighed Analyse af Populær Receptionsanalyse af Populær Analyse af Sexministeriet Receptionsanalyse af Sexministeriet Diskussion Konklusion Perspektivering Temarammeredegørelse Procesbeskrivelse Litteraturliste

2 Indledning Indenfor de seneste årtier har medieudviklingen betydet, at udvalget af underholdningstilbud er blevet større og større. Det er blevet langt lettere for en afsender at få sit materiale ud på markedet via internettet, og det er på samme måde blevet langt lettere for modtagere at tilegne sig viden eller blot blive underholdt. Internettet er en kilde til evig informations- og underholdningsformidling, og her har modtageren mulighed for bogstaveligt talt at vælge mellem alverdens tv-serier, talkshows, reality-programmer, dokumentarfilm, storfilm etc. Samtidig bliver der til stadighed udbudt nye kanaler på det danske tv-marked både dansk og udenlandsk producerede. (DR Medieforskning, 2011) I takt med medieudviklingen er konkurrencen om tv-seernes opmærksomhed vokset betydeligt. Eastman og Ferguson (2009, s. 3) mener, at der er en tendens til, at seeren trods eller måske netop på grund af det store udbud af medieprodukter stadig gerne vil have en programsammensætning, på trods af at det er muligt selv at sammensætte sit eget program. Tv-kanaler og programsammensætninger på disse er derfor stadig vigtig, trods internettets stigende indpas. På det danske tv-marked er DR den eneste fuldt licensfinansierede og dermed brugerbetalte radio/tv-station (DR, 2011, Om DR). DR må derfor operere indenfor nogle rammer kaldet public service-forpligtelserne. De inkluderer blandt andet krav om at samle den danske befolkning, at tilbyde dansksproget indhold samt at tilstræbe alsidighed og mangfoldighed. Disse er udarbejdet med henblik på at sikre, at DR producerer indhold for alle danskere både gennem bredt appellerende og mere nicheprægede programmer. Dermed er DR altså forpligtet til at følge nogle regler for, hvordan de kan sammensætte og opbygge deres programsendeflade. I forordet til public service-kontrakten beskriver daværende kulturminister Per Stig Møller, hvorledes han betragter DR s rolle på det danske tv-marked: Vi har brug for en station, som netop ved at være uafhængig af reklamer og tv-pakker kan være forpligtet på kvalitet. En station, som ikke af hensyn til reklameporteføljen eller programpakkernes bestyrere må basere sig på det bredest mulige og dermed ofte på den laveste fællesnævner. [ ] Kun ved at have DR kan vi stille krav om, at der skal være noget for os alle. (DR Public Service) 2

3 Dermed skal DR ifølge public service kravene forpligte sig på at tilbyde kvalitet og indhold for alle danskere, og ikke blot tilbyde indhold til den brede befolkning baseret på den laveste fællesnævner. Ydermere bebuder public service kravene, at DR skal tilbyde nicheprogrammer idet der skal være plads til det såkaldt smalle programudbud, der appellerer til forskellige målgrupper og ikke går efter det størst mulige antal lyttere og seere. (ibid.). Dette gør DR blandt andet ved at tilbyde mindre nichekanaler og -programpakker, hvor der findes et noget smallere perspektiv på de konkrete målgrupper end det er tilfældet på de brede moderkanaler (Eastman& Ferguson, 2009). Undersøgelsens fokus: DR MAMA Det nyeste bud på en niche-programpakke fra DR er et tilbud til de unge seere, helt præcist de årige. Tilbuddet hedder DR MAMA og blev lanceret den 21. september DR MAMA er ikke en selvstændig kanal, men fungerer som en sammensat ungdoms-programflade, der indtager den eksisterende DR HD-kanal indenfor nogle bestemte tidsrum i løbet af ugen. DR MAMA s programmer kan også ses online på dr.dk/mama, og derudover tilbyder DR MAMA radioudsendelser. Ifølge DR er tv dog fortsat det vigtigste medie blandt unge (Kulturudvalget, 2011), hvorfor tv spiller en central rolle i målet for at nå de unge. Dette er samtidig årsagen til, at vi i dette projekt udelukkende vil se på de tv-programmer, som DR selv har udarbejdet specifikt til DR MAMA. Derfor, og på grund af ressourcebegrænsning, forholder vi os ikke til radio- og internetdelen af DR MAMA. Ifølge DR skal DR MAMA skabe et alternativ for de unge. I forbindelse med lanceringen udtaler redaktionschef for DR Ung, der står bag MAMA, Kasper Tøstesen: Det er rigtigt, at vi og de kommercielle [kanaler] taler til den samme målgruppe, og at de [kommercielle kanaler] er langt fremme i forhold til at udvikle form og genregreb, som fastholder de unge. Vi vil gerne fange de unge med de samme greb, men med en helt anden virkelighedsforankring. (Elkjær, 2011) DR ville derfor lave et alternativ til de kommercielle kanalers ungetilbud, ved at tilbyde dem en anden virkelighedsforankring. Ambitionen er at skabe et univers, der spejler mangfoldigheden blandt de unge, handler om deres virkelighed og har noget på hjerte (Rønn, 3

4 2011). DR s generaldirektør Maria Rørbye Rønn udtaler, at DR MAMA ikke forsøger at gå de kommercielle kanaler i bedene og når DR laver ungdoms-tv, skal det have et lag mere end underholdning (Kjær, 2011, Anderledes Ægte). Yderligere udtaler Kasper Tøstesen: Du vil opleve meget tydeligt, at vores reality vil være meget mere ægte og virkelighedsnært. I Paradise Hotel har du for eksempel en konstrueret ramme og går efter nogle helt bestemte typer, mens vi vil have unge fra forskellige miljøer, der gør ting i den virkelige verden. Det bliver ægte public service-tv (Elkjær, 2011) DR fremlægger altså her en strategi for, hvordan de vil tilbyde de unge noget alsidigt ungdoms-tv, som er et alternativ til, hvad de kommercielle kanaler tilbyder. Vi synes derfor, det kunne være interessant at undersøge, hvordan DR MAMA, en public service kanal, forsøger at klare sig på ungdoms-tv-markedet. I høringsnotatet DR s indsats i forhold til børn og unge udarbejdet af DR s kulturudvalg 11. maj 2011, uddybes strategien bag DR s nye unge-tiltag: DR skal tilbyde de årige relevant indhold med noget på hjerte. DR skal genopfinde public service-tv/radio/internet i en ny form, der er målrettet aldersgruppens særlige karakteristika, værdier, normer og behov. (Kulturudvalget, 2011) Dermed har DR et mål om at tilbyde ungdoms-tv, som tager udgangspunkt i målgruppen selv, og DR må have en forestilling om denne målgruppes særlige karakteristika, værdier, normer og behov. Dette er interessant set i lyset af, at medieforsker og forfatter Stig Hjarvard mener, at medierne, i takt med deres voksende indflydelse, er med til at konstituere den realitet, som menneskerne eksisterer og interagerer i (Hjarvard, 2008). Konkret for dette projekt vil det sige, at DR MAMA s forestilling om målgruppen igennem DR s programmer også er med til at konstituere målgruppens reelle karakteristika, værdier, normer og behov. Problemfelt Vi er altså interesserede i DR MAMA s forestillinger om deres målgruppe, fordi de igennem deres programmer også er med til at konstituere denne målgruppes karakteristika. Vi vil 4

5 derfor kigge på, hvordan DR iscenesætter denne forestilling af ungdommen i deres MAMAprogrammer. Samtidig vil vi også bruge vores resultater til at komme med et bud på, hvordan DR s strategi 1 om et virkelighedsnært alternativ til de kommercielle programmer afspejles i DR MAMA s egenproducerede programmer. Dette leder os til vores overordnede problemformulering: Hvordan fremgår DR s forestilling om målgruppen i DR MAMA s egenproduktioner, og hvordan prøver DR MAMA at favne målgruppen i egenproduktionerne? Problemformuleringen danner grundlag for vores arbejdsspørgsmål, som lyder: Hvad indeholder programmerne på DR MAMA? Hvad er DR s forestilling om den målgruppe, de ønsker at ramme? Beskrivelse af undersøgelsen DR MAMA s programpakke består både af programmer specifikt produceret af DR MAMA, indkøbte udenlandske programmer og tidligere DR produktioner (se bilag 1). For at udforske ovenstående problemformulering vil vi undersøge DR MAMA s egenproducerede programmer, idet der i programmerne må være indhold, som appellerer til DR s forestilling om målgruppens særlige karakteristika, værdier, normer og behov. Vi vil anvende Umberto Ecos teori om modellæseren til at undersøge den ideelle modtager til programmerne, da denne netop må besidde de særlige karakteristika, værdier, normer og behov, som DR forestiller sig målgruppen besidder. Til at foretage analysen vil vi anvende en række fortælleteoretiske og audiovisuelle begreber, som vi redegør for i projektets teori afsnit. Vi vil derudover supplere vores egne programanalyser med en receptionsanalyse. Vi foretager derfor et fokusgruppeinterview med deltagere indenfor målgruppens aldersramme. Vi vil anvende receptionsanalysen af dette fokusgruppeinterview til at komme et lag dybere og 1 Når vi omtaler en strategi baserer det sig på DR s Public Service-Kontrakt samt pressemeddelelser og artikler om DR MAMA, da DR ikke (heller ikke på forespørgsel) vil offentliggøre en nuanceret strategisk plan for DR MAMA. 5

6 afdække, hvordan deltagerne i fokusgruppen oplever DR MAMA s egenproducerede programmer. Dette medvirker til at nuancere vores undersøgelse af programmernes indhold. Vi vil ved hjælp af vores program- og receptionsanalyse diskutere hvad DR s forestilling om den målgruppe, de gerne vil ramme, er. I diskussionen vil vi yderligere diskutere, hvordan DR prøver at favne hele målgruppen. Slutteligt vil vi konkludere på, hvordan DR MAMA s forestillinger om deres målgruppe fremgår i deres egenproduktioner, og hvorledes DR MAMA prøver at favne målgruppen i egenproduktionerne. 6

7 Videnskabsteoretisk metode I dette afsnit følger en beskrivelse af socialkonstruktionismen som videnskabsteoretisk grundlag for generering af viden og en beskrivelse af, hvordan socialkonstruktionismen præger vores opgave. Det socialkonstruktionistiske grundlag Denne opgaves forskningsmetode hviler på et videnskabsteoretisk grundlag, som ofte benævnes socialkonstruktionisme. Det er svært at fastslå, hvornår socialkonstruktionismen egentlig opstod, men i 1966 introduceredes begrebet social konstruktion for første gang i litteraturen. Der er ikke tale om et teoretisk grundlag, som en konkret gruppe af forskere eller en bestemt filosofisk skole har udviklet, men en videnskabsteoretisk retning, der kontinuerligt er blevet videreudviklet af forskellige forskere. Socialkonstruktionismen dækker derfor heller ikke over et fuldt afgrænset videnskabsteoretisk område, men kan nærmere betegnes som en slags overordnet overskrift, som benyttes om en række tendenser i den socialanalytiske forskning, der har fundet sted fra omkring 1966 og frem til i dag. (Gergen, 2009) En fællesnævner for de forskellige perspektiver er, at de anser virkeligheden, samfundet og menneskets viden herom som socialt konstruerede. Altså afvises den essentialistiske anskuelse, at virkeligheden, samfundet og menneskets viden herom i forvejen er bestemte af og kan forklares ud fra en række universelle love. Altså er socialkonstruktionismens menneskesyn antiessentialistisk: mennesket har ingen iboende kerne, men konstruerer virkeligheden igennem interaktion og refleksion individuelt og i samspil med andre i en konstant cirkulær proces. (Kolstrup et al, 2009) Som primær kilde til vores skildring af socialkonstruktionismen har vi valgt en af dens mest fremtrædende figurer fra omkring 1990 og frem til i dag, Kenneth J. Gergen. 2 Gergen kalder fremkomsten af socialkonstruktionismen for et sammenhængende teoretisk standpunkt for en dialogisk proces: en kontinuerlig dialog, som alle, også læseren, kan bidrage til. Han 2 Kenneth J. Gergen har blandt andet skrevet bøgerne An Invitation To Social Construction (1999) og Social Construction Entering The Dialogue (2004) hvori han fremlægger sin forståelse af de konstruktionistiske synspunkter. 7

8 forklarer, at der dermed ikke er en autoritativ opfattelse, der repræsenterer alle deltagere (Gergen, 2009, s. 13.) Her er igen fokus på den dialogiske proces og interaktionens betydning for meningsdannelse. Dette fokus tager vi højde for i fokusgruppeinterviewet, som netop fordrer en afdækning af de mange forskellige opfattelser og meningsdannelsesprocesser, der kan opstå i en mellemmenneskelig interaktion. På grund af den førnævnte brede vifte af mere eller mindre forskellige socialkonstruktionistiske perspektiver er det vigtigt at afgrænse og udpensle, hvordan vi som forskere i dette projekt forstår og benytter socialkonstruktionistiske ideer. Derfor lægger vi stor vægt på at afgrænse os indenfor vores forståelse af socialkonstruktionismen, i forhold til hvordan vi fortolker den, og i forhold til den metodiske tilgang hvormed vi tilgår vores materiale. En vigtig distinktion i socialkonstruktionismen ligger i, om man tillægger sig, det vi vælger at kalde for en radikal eller en moderat forståelse og fortolkning af de socialkonstruktionistiske ideer. Som Boghossian angiver: It is crucial, therefore, to distinguish between a construcionist claim that s directed at things and facts, on the one hand, and one that s directed at beliefs on the other, for they are distinct sorts of claim and require distinct forms of vindication. (Boghossian, 2001) Et yderst radikalt socialkonstruktionistisk syn på verden indebærer at se hele virkeligheden som socialt konstrueret, både epistemologisk vores meninger, følelser og viden om verden og ontologisk selve de ting, der menes, føles eller vides noget om. (Jørgensen& Phillips, 1999) I dette projekt tages afstand fra den radikale opfattelse. Om muligheden for at en uafhængig virkelighed faktisk skulle eksistere, skriver Gergen: Der forekommer afgjort noget, men når man beskriver det, vil man uundgåeligt henholde sig til en eller anden tradition for, hvordan noget giver mening. (Gergen, 2009, s.14) Hermed åbner Gergen op for muligheden for, at mennesket indeholder en form for traditionsforståelse, som kan bidrage til at forklare, hvordan vi kan forstå hinanden i en ellers socialt konstrueret og situationsdeterminerede verden. Gergen følger dog ikke op på dette udsagn med en uddybning af, hvad denne traditionsforståelse kunne indeholde. 8

9 Ifølge Philips og Jørgensen (1999) er der i virkeligheden ikke særlig mange socialkonstruktionister, der tilskriver sig det radikale perspektiv på socialkonstruktionismen, hvor alt er ét stort flydende kaos af relationer: De fleste socialkonstruktionister, [ ], opfatter det sociale felt som meget mere regelbundet og regulerende. (Jørgensen& Philips, 1999, s. 14) Det betyder, at menneskers viden og identitet i de konkrete situationer altid er relativt fastlåste (ibid.). Netop det, at identitet og viden er låst fast til en konkret situation og en historisk kontekst, mener vi er et vilkår for at kunne undersøge kultur og kommunikation, som netop er en vigtig del af dette projekt. Mening skabes mellem mennesker og skal ses i forhold til den aktuelle kontekst, hvori meningerne dannes, og en virkelighed konstrueres. Vores adgang til denne virkelighed sker via sproget, fordi vi ikke kan udlede noget om menneskers indre følelsesliv. Sproget konstituerer dermed den sociale verden, sociale identiteter og sociale relationer (Jørgensen& Phillips, 1999). Vi tilskriver os hermed denne udlægning af et mere moderat socialkonstruktionistisk perspektiv, som vil danne videnskabsteoretisk grundlag for valg af teorier og analytiske fremgangsmåder i dette projekt. 9

10 Metodiske tilgange I følgende afsnit redegøres for projektets metodiske tilgang. Herunder vil vi beskrive hvordan vi vil benytte de enkelte metoder på programmerne og fokusgruppeinterviewet. Hermeneutisk tilgang Læren om fortolkning kaldes indenfor humanvidenskaberne traditionelt for hermeneutik. Vi forstår hermeneutikken som et overordnet princip om, hvordan man tilgår det materiale, som er genstand for fortolkning, og sådan vil den indgå i vores opgave. Hermeneutikken kan dateres tilbage til antikken, hvor metoden blev brugt til at tolke og derigennem forstå juridiske og teologiske tekster. Senere er begrebet dog udvidet, så det omfatter alle former for tekster, hermed menes; alt der kan være genstand for forståelse. Derfor synes det logisk at anvende den hermeneutiske metode i enhver sammenhæng, hvor det handler om at udlede en betydning, som ikke nødvendigvis er ekspliciteret i det pågældende materiale. Hvor man i naturvidenskaben forsøger at forklare det, man undersøger, prøver man i humaniora at forstå det materiale, man studerer (Føllesdal, Walløe & Elster, 1997). Ifølge Føllesdal et al (1997) vedrører hermeneutik studiet af, hvad forståelse er, og hvordan vi metodisk bør gå frem for at opnå forståelse (ibid.). Dermed menes, at når der er noget, vi ikke forstår, må vi gå metodisk til værks for at opnå forståelse. Forståelseshorisont Inden for hermeneutikken betegnes vores eksisterende virkelighedsopfattelse som en forståelseshorisont, hvilket er en samlet betegnelse for mængden af de meninger og holdninger, bevidste og ubevidste, som vi har på et givet tidspunkt, og som vi ikke er opmærksomme på (Føllesdal et al, 1997: 91). Det er vigtigt, at man som forsker er opmærksom på sin forståelseshorisont for på den måde at gennemsigtiggøre en undersøgelsesproces, da den forståelseshorisont forskeren har uundgåeligt vil have en 10

11 indflydelse på, hvordan denne forstår og tolker en tekst. Det handler ikke om at kunne lave en så objektiv undersøgelse som muligt, men derimod om at tage højde for at en undersøgelse altid vil have et subjektivt islæt. Når man tilgår et meningsfuldt materiale, vil man altså aldrig kunne frigøre sig fra sin forståelseshorisont. (Føllesdal et al, 1997) Hermeneutisk cirkel Den hermeneutiske cirkel er en grundlæggende del af den hermeneutiske tilgang. Der findes fire cirkler, som på forskellig vis beskæftiger sig med forholdet mellem del og helhed i processen med at forstå den nærværende tekst. Grundtanken er, at for at forstå et værk, må det forstås ud fra delene. Og for at forstå delene må de forstås ud fra helheden i en fortsat cirkulær proces med de erkendelser, man løbende gør sig i en undersøgelsesproces. Dermed kan man sige, at man ikke vender tilbage til helt det samme udgangspunkt som ved undersøgelsens start, men bevæger sig fremad mod målet i en spiral. Cirkelstrukturen illustrerer, hvordan man kontinuerligt veksler mellem at betragte henholdsvis del og helhed. Denne vekselvirkning er gennemgående for projektet. 1. Helhed-delcirkel: den grundlæggende cirkel, hvor delen, modellæseren, analyseres ud fra helheden, programmet, og helheden ud fra delen. 2. Subjekt-objektcirkel: den helhed som vi forstår noget ud fra omfatter udover teksten (programmer og fokusgruppeinterview) også vores egen subjektive forståelseshorisont. Vi forstår værket ud fra de opfattelser vi i forvejen har om teksten. De resterende to cirkler, Hypotetisk-deduktiv metodecirkel og Spørgsmål-svarcirkel, fordrer en deduktiv tilgang til materialet hvilket helst skal undgås i en kvalitativ forskning som netop 11

12 er kendetegnet ved en induktiv tilgang til et materiale. Derfor er de ikke aktuelle i dette projekt. (Føllesdal et al, 1997) Især i diskussionen kommer den hermeneutiske cirkels principper om den cirkulerende proces til udtryk, da det er her alle de små dele skal samles, diskuteres og munde ud i et svar på problemformuleringen. Kvalitativ forskningsmetode Med socialkonstruktionismen som videnskabsteoretisk udgangspunkt for projektet arbejder vi ud fra en forståelse af verden som socialt konstrueret i relation til andre mennesker. Vi tager afsæt i den kvalitative metode, hvilken ligeledes anser meningsproduktion som en proces mellem individer. Her produceres viden om specifikke oplevelser og betydninger, og målet er at producere dybtgående viden om et generelt fænomen. Det er i modsætning til naturvidenskaben ikke tilstrækkeligt at forklare de undersøgte fænomener på baggrund af en objektivisering og kategorisering af disse, snarere søger vi i tråd med den kvalitative tilgang at forstå de undersøgte fænomener. Hvor man i naturvidenskaben redegør for virkeligheden i bredden ud fra en forklaringsmodel, hvor fænomeners sammenhænge forklares ud fra en bred observation, som udsættes for tests, undersøger vi i stedet kvalitativt i dybden. Ifølge psykolog og forsker Karpatschof vil den kvalitative tilgang ikke reducere menneskelige foreteelser til kausalmekanismer, men derimod forstå dem [ ] ud fra den mulighed, forskersubjektet har for at forstå sit undersøgelsessubjekt, som er baseret på vores medfødte, tillærte og specifikt optrænede evne til gensidig forståelse (Karpatschof et. al., 2010, 418). Da vi netop ønsker at studere og forstå de menneskelige foreteelser eller kvaliteter, anser vi naturvidenskabens forklaringsmodel som mangelfuld. Som beskrevet tidligere vil vi som forskere være bevidste om vores forståelseshorisont og bestræbe os på at frigøre os fra denne i vores arbejde med materialet (jf. Hermeneutisk tilgang). Ved kvalitative interviews er det muligt empirisk at få adgang til og forstå seerens oplevelse af medieindholdet, idet oplevelsen formuleres sprogligt af seeren selv. I relation til socialkonstruktionismen finder vi således ikke én objektiv virkelighed. Virkeligheden skabes i 12

13 den sociale kontekst, og gennem de sproglige forhandlinger skabes individuelle virkeligheder. Vi kan således ikke indsamle datamateriale om virkeligheden, men må derimod producere og italesætte en virkelighed mellem os og respondenterne (jf. Socialkonstruktionisme). I produktionen af empiri forstår vi således hvert enkelt menneske som situeret i en unik situation, som skal medregnes i undersøgelsen af menneskets ytringer og vores forståelse af situationen. Vi forstår altså ikke undersøgelsen som en isoleret størrelse, men ser den i relation til konteksten. Receptionsanalyse I forbindelse med anvendelsen af data, som fokusgruppemødet tilbyder vores undersøgelse, vil vi i det følgende kort redegøre for receptionsanalysen. Formålet for dette projekt er ikke en dybdegående skildring af de interviewedes livsverden, snarere ønsker vi at anvende deltagernes udsagn til en nuancering af projektets undersøgelse. For at styrke projektets udsagnskraft og nuancere undersøgelsen har vi valgt ikke blot at bygge vores resultater på egne analyser af DR MAMA s programmer, men inddrager receptionsanalysen, da det kan bidrage til en ny relevant viden for undersøgelsen af DR MAMA s forestilling om målgruppen. I relation til problemfeltet bidrager projektets inddragelse af en kvalitativ receptionsanalyse til en indsigt i, hvorledes et udsnit af DR MAMA s målgruppe opfatter programmerne. Derfor må vi forholde os til den proces, der foregår imellem medie og modtager. En receptionsanalyse udføres med det formål at undersøge modtagerens oplevelse af det audiovisuelle medie. Dette kan kun gøres igennem modtagerens sproglige formidling af disse oplevelser. De forskellige måder at indsamle, systematisere og bearbejde receptionen påviser, at receptionsanalysen benytter sig af forskellige empiriske metoder (Højbjerg, 1998). Receptionsanalysen bærer altså præg af den metodekontekst, som den anvendes i. Da vi i denne opgave anvender fokusgruppeinterview, som er et kvalitativt forskningsinterview, ligger receptionsanalysen af fokusgruppedata sig i forlængelse af dette. Vi søger at anvende receptionsanalysen med udgangspunkt i medieteksten, men med fokus på de konkrete fokusgruppedeltageres oplevelser af denne. Dette gør vi med henblik på at afdække 13

14 programmerne indhold og relevans for videre at kunne sige noget om, hvilke forestillinger DR MAMA gør sig om modtagerne af deres programmer. Tove Arendt skriver: En generel målsætning for receptionsanalysen er at belyse, hvilken form for mening, viden og betydning der produceres, når recipientens livshistorie ( ) og hele forståelseshorisont møder medietekstens fælleskulturelle gods. (Arendt, 1998, 137). I den traditionelle akademiske tekstanalyse betragter man modtageren som tvunget til at underlægge sig medieprodukternes indhold (Højbjerg, 1998, 23). Receptionsanalysen bryder med denne antagelse og betragter derimod teksten som åben for forskellige receptioner. I en receptionsanalytisk kontekst er den akademiske tekstanalyse således ikke mere gyldig end subjektets reception, men ligestillet, fordi én og samme tekst muliggør divergerende (men samtidigt gyldige) receptioner (Højbjerg, 1998, 16). Alle receptionsanalyser har et fælles ønske om at afdække modtagerens aktualisering af medietekstens betydning. Herudover har de forskellige konkrete receptionsstudier dog haft forskellige målsætninger og derfor anvendt forskellige teoretiske referencer. I relation til vores projekt anvender vi den ideologikritiske receptionsanalyse, idet den benytter recipienternes udsagn til at uddybe, nuancere og eventuelt forstærke kritikken af teksten. Man kan sige, at receptionsanalysen bruges som dokumentation for indholdsanalysen. (Arendt, 1998, 137). Arendt formulerer i øvrigt, at kommercielle kulturprodukter imødekommer modale fantasiværdier gennemsnitlige forventninger, ønsker og behov hos publikum (Arendt, 1998, 138) De søger altså den laveste fællesnævner for at imødekomme massepublikummet. Dette er relevant for dette projekt, fordi vi igennem vores analyse af DR MAMA s programmer og fokusgruppedeltagernes samtale om disse får en antydning af, om programmerne afspejler DR s visioner med DR MAMA, eller om de nærmere søger en lav fællesnævner. Dette er interessant at undersøge, fordi DR i lanceringen af MAMA selv påpeger, at de ønsker at komme med et alternativ til de kommercielle kanalers ungdoms-tv. Interviewsituationens fysiske og sociale kontekst er ligesom interviewerens rolle afgørende for, hvad der bliver sagt på fokusgruppemødet. Det kvalitative interviews interaktive form fordrer desuden, at interviewpersonen giver udtryk for sine umiddelbare reaktioner. 14

15 Receptionen er altså situationsbundet og specifik og kan altså ikke reproduceres med samme resultater. Dette uddybes i afsnittet Metodeovervejelser. Fokusgruppe som interviewform I følgende afsnit redegøres for projektets anvendelse af en fokusgruppe som kvalitativ interviewform, herunder overvejelser vedrørende interviewdeltagere, rekruttering og interviewets struktur. I relation til problemformuleringen bidrager projektets inddragelse af en kvalitativ receptionsanalyse til en indsigt i, hvorledes et udsnit af DR MAMA s målgruppe opfatter programmerne. Hensigten er ikke at måle programmernes succes på hvor mange, der ser det, men igennem en receptionsanalyse at komme et lag dybere og afdække, hvordan deltagerne i fokusgruppen oplever DR MAMA s egenproduktioner. Vi søger herved at kortlægge, hvilke oplevelseskvaliteter modtagerne tillægger medieindholdet, baseret på deres forståelseshorisont (jf. Hermeneutik). Vi har valgt fokusgruppeinterview, da dens kombination af emnefokus og gruppeinteraktion er velegnet til en afdækning af modtagernes oplevelse af DR MAMA s programmer. Med fokusgruppe som interviewform får vi tilvejebragt mere ræsonnerede og uddybende forklaringer på målgruppens opfattelse af programmerne end ved enkeltmandsinterview, da deltagerne genererer viden i fællesskab (Halkier, 2008). Derved opfordres respondenterne til at reflektere over oplevelser, og gennem diskussion får de input fra andre respondenter til yderligere og dybere vurderinger. Indhentning af data Vi har valgt fokusgruppeinterview, idet vores mål er en samtale med dynamik, uden at vi som forskere spiller en for dominerende rolle. Professor i psykologi, Steinar Kvale, pointerer dog, at [ ] the interaction among the interview subjects often leads to spontaneous and emotional statements about the topic being discussed. (Kvale, 1996, 101). Som interviewer, hvad enten man laver gruppe- eller enkeltmandsinterview, vil man altid påvirke samtalen og dermed 15

16 resultatet, idet intervieweren uundgåeligt vil medvirke til at levere og producere en del af ytringerne og holdningerne. Når vi indhenter datamateriale om holdninger til og oplevelser af DR MAMA, bør resultaterne være så uafhængige af vores påvirkning som muligt. Vi har derfor i modsætning til gruppeinterview ikke fokus på interaktionen mellem interviewer og interviewede (Halkier, 2008), men søger ved hjælp af to moderatorer 3 at skabe rammerne for en interaktion deltagerne imellem. Ud fra en socialkonstruktionistisk forståelsesramme kan vi dog aldrig opnå data, som er ubesmittede og uafhængige af den sociale kontekst, hvori de produceres. Vi forholder os derfor til, at vores tilstedeværelse ved fokusgruppemødet ikke kan ses som en neutral post, men altid vil influere på vores producerede data (Kvale i Halkier, 2008). Udvælgelse af interviewpersoner I designet af vores fokusgruppeinterview lader vi os inspirere af Bente Halkiers (2008) beskrivelser af at gennemføre et fokusgruppeinterview. Halkier anvender Morgans definition på et fokusgruppeinterview som: en forskningsmetode, hvor data produceres via gruppeinteraktion omkring et emne, som forskeren har bestemt (Morgan i Halkier, 2008). Ifølge Halkier er overvejelser omkring antal og sammensætningen af personer, og hvorvidt de deltagende bør have kendskab til hinanden, obligatoriske i forbindelse med udvælgelsesprocessen. I kvalitative interviews arbejder vi med få enheder, hvorfor udvælgelsen af respondenter ikke bør være arbitrær. En fokusgruppe kan aldrig anses som repræsentativ og forventes derfor ikke at inkludere alle indenfor en bestemt målgruppe. Derimod kan den bidrage til en indsigt i en mangefacetteret viden om et udsnit af målgruppen. Vi har udvalgt respondenter analytisk selektivt og sørger for at få væsentlige karakteristika i forhold til undersøgelsesgrundlaget repræsenteret ved respondenterne (Halkier, 2008). Vores fokusgruppe er ikke repræsentativt for hele DR MAMA s målgruppe, men gyldig empiri om programmerne ud fra et udsnit af målgruppens forståelseshorisont. Respondenterne, vi bruger til at få indsigt i oplevelsen af DR MAMA s programmer, udgør derfor et udsnit af den aldersmæssige spredning i DR MAMA s definerede målgruppe, år og er af begge køn, da 3 En moderator fungerer som ordstyrer og håndterer de sociale dynamikker blandt deltagerne (Halkier, 2008, s. 49) 16

17 aldersgruppen ikke er kønsneutral. Vi har inviteret syv personer, der alle befinder sig i målgruppen, og som fordeler sig kønsmæssigt på tre mænd og fire kvinder. Ud fra en bekvemmelig selektion fik vi hurtigt adgang til deltagerne gennem vores venner og familie og formoder på baggrund af deres kendskab til os, at deltagerne vil føle sig trygge og eksplicitere dybe vurderinger af programmerne. Ingen af de syv deltagende har et indgående kendskab til hinanden på forhånd, hvilket sikrer, at der ikke udspilles eksisterende sociale relationer. Respondenterne indgår derfor heller ikke i tidligere etablerede interne diskurser og må derfor være eksplicitte i alle udsagn for at opnå forståelse af hinandens oplevelser. Det resulterer i mere tilgængeligt data, idet det bliver nemmere at tolke og forstå, når deltagerne er eksplicitte i deres udsagn. Strukturering af fokusgruppeinterview Til struktureringen af vores fokusgruppe anvender vi den model, Halkier definerer som tragtmodellen (Halkier, 2008). Her struktureres interviewet af to moderatorer, som starter samtalen mellem deltagerne med åbne spørgsmål, hvor samtalen frit for lov at udvikle sig inden for emnets rammer. Vi søger herved, at der skabes en dynamik mellem deltagerne, hvorved vi som interviewere ikke fungerer som styrende rolle. Vi er opmærksomme på, at moderatorernes tilstedeværelse kan influere den genererede data, idet moderatorerne er med til at producere viden gennem de spørgsmål, der stilles. Med henblik på at styrke dynamikken i fokusgruppen og skabe en tryghed har vi valgt, at interviewet indledes med, at deltagerne parvis fortæller hinanden, hvad deres kendskab til DR MAMA er. Deltagerne får herved mulighed for i starten kun at hilse på og ytre sin holdning til sidemanden og ikke til hele gruppen. Ligeledes giver det os et indtryk af en del af deltagernes forståelseshorisont. Herefter følger mere konkrete spørgsmål, igennem hvilke vi sikrer os, at vi i sidste ende får belyst vores forskningsinteresser. En tragtmodel er nyttig for os, idet vores fokus overvejende ligger på en indholdsanalyse af receptionen. Halkier påpeger, at en moderators opgave består i at være opmærksom på, at alle respondenter får mulighed for at fremsætte sine holdninger. Vi har udvalgt to moderatorer, der skal sørge for, at interviewet ikke overdomineres af bestemte respondenter, men forsøger at få også de mere tilbageholdende personer til at deltage og eksplicitere oplevelser af 17

18 programmerne. Baggrunden for dette valg består i en formodning om, at én moderator ville opfattes som dominerende for interviewets struktur. Når vi vælger to moderatorer søger vi at igangsætte en interaktion ved at sætte os for hver ende af bordet og supplerer hinanden. Idet de to udvalgte moderatorer hver har kendskab til en af deltagerne, forholder vi os til, at relationen kan påvirke interviewets udfald. Vi søger dog at begrænse effekten af det sociale bånd mellem moderator og deltager ved ikke selv at bidrage med ny viden til diskussionen og ved at søge at få alle interviewdeltagerne til at ytre sig i diskussion. Vi havde inden fokusgruppeinterviewet planlagt en interviewguide (se bilag 2) med to startspørgsmål, der skulle være udgangspunkt for dialogen og åbne samtalen mellem deltagerne. Ud fra tragtmodellen var hensigten at afslutte samtalerne om hvert enkelt program med konkrete spørgsmål for at få opfyldt vores forskningsinteresser. I praksis viste fokusgruppen sig dog at svare på flere af de konkrete spørgsmål ud fra start-spørgsmålene uden en dominerende indblanding fra moderatorerne. Moderatorernes måtte kun få gange stille kontrastspørgsmål og opfølgningsspørgsmål for at sikre, at alle deltageres ytringer blev udtrykt. Idet der udelukkende med diktafonoptagelser fra mødet kan opstå tvivl om, hvem af deltagerne, der ytrer sig, vælger vi at opstille et kamera med henblik på undersøgelsens gennemsigtighed. Videoobservation som praktisk metode har den fordel at kunne fastholde autentiske situationer (Alrø og Dirckhinck-Holmfeldt, 2001). Metodeovervejelser Vi forholder os i metoden til parametrene validitet, reliabilitet og generaliserbarhed. De er alle begreber, der stammer fra den kvantitative metode, hvorved der findes visse vanskeligheder ved at overføre dem til den kvalitative metode (Bryman, 2008). Vi anser det dog som nødvendigt at vurdere undersøgelsens troværdighed ud fra nogle relativt faste krav. Der foreslås dog forskellige metoder til at vurdere disse krav. Her knytter Mason (Mason i Bryman, 2008) sig til parametrenes betydning fra den kvantitative metode, mens Guba og Lincolns (Guba&Lincolns i Bryman, 2008) formulerer alternative definitioner af parametrene. Guba og Lincoln behandler de fire kategorier: credibility, transferability, dependability og confirmability. Vi tilslutter os Guba og Lincolns definitioner. 18

19 Credibility referer til reglerne for god metodeskik. Vi vurderer, at vi med udgangspunkt i Halkiers beskrivelser af interviewgennemførelsen, opfylder reglerne for en anvendelse af denne interviewform. Skulle vi have hævet undersøgelsens credibility, ville det være relevant at inddrage flere fokusgrupper for at bringe en større mængde af målgruppens oplevelse til undersøgelsesresultaterne. Transferability referer til undersøgelsens generaliserbarhed. Dette er et væsentligt problem for den kvalitative metode. Hvor man med den kvantitative metode baserer undersøgelsens resultater på sandsynligheds-sampling. Hvor et bredt udsnit af populationen forholder sig til få parametre, beskæftiger den kvalitative metode sig med et begrænset udsnit af populationen. Ud fra sandsynligheds-samplingen argumenteres for, at de undersøgte mønstre i den kvantitative metode kan generaliseres statistisk til mønstre for hele populationen (Halkier, 2008). Anderledes forholder det sig med en fokusgruppe, hvor vi har foretaget en selektiv udvælgelse og observerer respondenterne i forhold til flere parametre. Her er målet ikke, at undersøgelsen skal kunne reproduceres, idet vi bruger os selv i produktionen af data og derfor ikke kan være objektive. Ud fra en kvalitativ antagelse om, at vi ikke kan beskrive et generelt billede af receptionen, søger vi i stedet at finde mønstre og sammenhænge i programanalyser og fokusgruppeinterviewet. Vi tillader os hermed at generalisere analytisk. Når der generaliseres analytisk anvendes begrebet idealtyper ofte (ibid.). Idealtyper beskrives af Weber 4 som en ensidig fokuseret kondensering af komplekse empiriske mønstre til en sammenhængende analytisk konstruktion, som aldrig vil kunne genfindes i sin specifikke form (Weber i Halkier, 2008, 112). Idealtyper skal altså forstås som konstruerede tankebilleder, hvor betydningsfulde træk fremhæves, således at sammenhænge og modsætninger fremstår mindre komplekse. Vi kan på baggrund af mønstre og sammenhænge i vores analyser fremstille typer af måder at opfatte de udvalgte DR MAMA programmer. Vi formoder ud fra disse sammenhænge, at der findes andre med samme opfattelse, men forholder os ikke til, hvor mange der har samme opfattelse, som man ville have gjort ud fra et kvantitativt perspektiv. Dependability henviser til vigtigheden i at gemme alt datamateriale for at understøtte undersøgelsens teori. Vi vedlægger det transskriberede datamateriale, interviewguiden og 4 Max Weber, tysk sociolog, jurist og økonom, forfatter til bogen The methodology of the Social Science. 19

20 lydoptagelser med henblik på at være eksplicitte og gennemskuelige i produktionen af data. Herved søger vi gennemsigtighed og pålidelighed i undersøgelsens resultater. Confirmability: Selvom det anerkendes, at fuldstændig objektivitet ikke er muligt for forskeren, påpeger dette punkt, at man skal bestræbe sig på ikke at lade egne værdier og holdninger påvirke undersøgelsen. Vi har ved hjælp af tragtmodellen og moderatorernes mindre styrende rolle søgt at opfylde kravene for confirmability. (Bryman, 2008) Vi ønsker som nævnt at styrke undersøgelsens udsagnskraft ved at skabe sammenhæng mellem de forskellige dele af vores data. Her tager vi udgangspunkt i Halkiers metode til indholdsanalyse. Indholdsanalyse af fokusgruppeinterview Til en bearbejdning af indholdet af vores fokusgruppeinterview tager vi udgangspunkt i Halkiers (2008) beskrivelser af en indholdsanalyse. Herfra anvender vi Grounded Theorys induktive kodning og arbejder med de tre analytiske redskaber: åben kodning, relationel kodning og selektiv kodning (Strauss&Corbin i Halkier, 2008). Kodningen foretager vi med henblik på at gøre en større mængde datamateriale analyserbar gennem systematisering og derved komprimering. Hvor man med kvantitativ metode koder datamateriale på baggrund af standardiserede kategorier, hvori data indpasses, benytter vi den induktive kodning, hvor data kodes løbende. Vi udleder således kategorier på baggrund af vores databehandling. For ikke at skabe forvirring mellem de tre kodninger, anvender vi Bloor et als (2001) definition for de tre redskaber: kodning (åben kodning), kategorisering (relationel kodning) og begrebsliggørelse (selektiv kodning). Kodning består i at sammenfatte datamaterialet i mindre grupperinger under tematiske overskifter. Her sammenligner og konceptualiserer vi vores transskriberede data og udleder koder. Ud fra sammenhænge og mønstre i koderne inddeles koderne herefter yderligere i kategorier. Næste skridt i analyseprocessen er begrebsliggørelse. Her sættes kategorierne og koderne igen i forhold til data, hvormed vi søger at finde mønstre, gentagelser, kontraster, variationer m.v. 20

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE

DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE KOMMUNIKATION 61 DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE Tv er et supermarked for oplevelser og informationer. Det er det mest populære medie til trods for at det kræver sin seer på bestemte tidspunkter

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Danskerne har været trofaste TV-seere i mange år, men efter

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

INDSAMLINGSPOLITIK FOR PLIGTAFLEVERET RADIO/TV

INDSAMLINGSPOLITIK FOR PLIGTAFLEVERET RADIO/TV INDSAMLINGSPOLITIK FOR PLIGTAFLEVERET RADIO/TV August 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Baggrund... 3 2.1 Lovteksten... 3 2.2 Indsamlingsmetode... 3 2.3 Redaktionsgruppe... 4 3. Komplet indsamling...

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015 t Påskemåling - Detektor 0 DR. mar 0 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA INDHOLDSFORTEGNELSE. Frekvenser.... Kryds med alder.... Kryds med køn.... Kryds med Partivalg.... Om Undersøgelsen...

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE DE, DER ER TOSSEDE NOK TIL AT TRO, AT DE KAN GØRE EN FORSKEL, ER DEM, DER GØR DET I dag har du adgang til tusindvis af radio-/tv-kanaler og nettjenester. Og udbuddet fra de multinationale

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Motivation af de nyledige borgere i København

Motivation af de nyledige borgere i København Efterår 2013 Motivation af de nyledige borgere i København Projektnavn: Jobcenter København Gruppemedlemmer: Sarah Krogh Thomsen (47990), Sophie Hjælmhof- Larsen (48023), Mette Nielsen (47986) og Heidi

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Den nye bollemodel (2002)

Den nye bollemodel (2002) 1 Roskilde Universitetscenter, Institut for Kommunikation, journalistik og datalogi, PO.Box 260. 4000 Roskilde. (2002) Bruno Ingemann in Tekster skal ses! Nøgleord: Kommunikation, planlægning, målgruppe,

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

En tand bedre på sociale medier

En tand bedre på sociale medier En tand bedre på sociale medier - et projekt om Tandlægerne ved Søernes sociale mediestrategi Aalborg Universitet CPH 8. Semester Kommunikation Gruppe 5 Vejleder: Henriette Lungholt !! Titelblad)! Humanistisk)Informatik)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8 MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign processen Identificer brugernes behov og etabler krav til

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Facilitering af grupper

Facilitering af grupper Facilitering af grupper Schoug Psykologi & Pædagogik D. 11. marts 2015 UDVIKLING OG FORANDRING Gå efter guldet (30 min) 1. Beskriv en dag eller en situation, hvor du virkelig følte du gjorde en god indsats;

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

BILAG 1 BILAG 2. Undervisningsforløb. Tid Indhold og metode Mål Læringsniveau Lektion 1+2 Ons. d. 16. jan.

BILAG 1 BILAG 2. Undervisningsforløb. Tid Indhold og metode Mål Læringsniveau Lektion 1+2 Ons. d. 16. jan. BILAG 1 BILAG 2 Undervisningsforløb Tid Indhold og metode Mål Lærings 1+2 Ons. d. 16. jan. Læring på 0. og 1. Præsentation og begrundelse af forløb Samtale om betydning af medier i elevernes hverdag på

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

1. Indledning... 2 1.1 Problemfelt... 2 1.2 Problemformulering... 4 1.2.1 Begrundelse af problemformulering... 4

1. Indledning... 2 1.1 Problemfelt... 2 1.2 Problemformulering... 4 1.2.1 Begrundelse af problemformulering... 4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Problemfelt... 2 1.2 Problemformulering... 4 1.2.1 Begrundelse af problemformulering... 4 2. Teori... 4 2.1 Visuel og æstetisk kommunikationsmodel... 5 2.1.1

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Positionering på www.radikale.net

Positionering på www.radikale.net Positionering på www.radikale.net Enundersøgelseafdeninterpersonellekommunikation påetpolitiskdebatforum 2.semesterHumanistiskInformatik Gruppe2 Vejleder:CamillaDindler Positionering på www.radikale.net

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere DREJEBOGENS FORMÅL OG BAGGRUND Drejebogen har til formål at give et overblik over, hvordan fase 1 i projektet tænkes grebet an, hvilke

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Hvad er en fokusgruppe?

Hvad er en fokusgruppe? Hvad er en fokusgruppe? Focused groups, gruppeinterview, gruppe-dybde interview 5-9 personer, der er særligt rekrutterede ud fra nogle fastsatte kriterier, der udveksler erfaringer, holdninger og meninger

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

TV Danmark V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 20. januar 2004

TV Danmark V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 20. januar 2004 RADIO- OG TV-NÆVNET TV Danmark V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 20. januar 2004 Klage over reklameafbrydelser i diverse programmer på TV Danmark Ditlev Brodersen

Læs mere

Folkeskolen i konkurrencestaten. En undersøgelse af konkurrencestatens indflydelse på nutidens folkeskoleelever

Folkeskolen i konkurrencestaten. En undersøgelse af konkurrencestatens indflydelse på nutidens folkeskoleelever Folkeskolen i konkurrencestaten En undersøgelse af konkurrencestatens indflydelse på nutidens folkeskoleelever 1 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 6 Problemfelt... 6 Et fagligt løft... 7 Kritik af udviklingen...

Læs mere

Overblikpapir 2. Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013

Overblikpapir 2. Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013 Overblikpapir 2 Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013 Introduktion...2 Positivisme...2 Triangulering...3 Survey...4 Konvertering til kvantitative data...4 Operationalisering...4

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

TV Danmark A/S V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8. 1570 København V. København den 23. maj 2005

TV Danmark A/S V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8. 1570 København V. København den 23. maj 2005 RADIO- OG TV-NÆVNET TV Danmark A/S V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8. 1570 København V. København den 23. maj 2005 Reklameafbrydelse i Reportagen sendt på TV Danmark A/S Niels Kjølhede har

Læs mere

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole.

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole. Danskuddannelse 3 på VUF - modulbeskrivelse 1 Modul 1 Du lærer at beskrive, fortælle og kommunikere om hverdagssituationer i et meget enkelt sprog både skriftligt og mundtligt, og du kan til sidst forstå

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

BILAG 4. Kulturministeriet Radio- og tv-kontoret Nybrogade 2 1203 København K. DRs ønsker til digital sendekapacitet mv.

BILAG 4. Kulturministeriet Radio- og tv-kontoret Nybrogade 2 1203 København K. DRs ønsker til digital sendekapacitet mv. Kulturministeriet Radio- og tv-kontoret Nybrogade 2 1203 København K BILAG 4 Direktionssekretariatet DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København K T +45 3520 3040 www.dr.dk Peter Kyhl D +45 3520 8013 F

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Hvornår er spørgeskemaer relevante? Forberedelse til spørgeskemaer Udformning af spørgeskemaer Udformning af spørgsmål Validitet

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi. Klage over skjult reklame for Fitness World vist i nyhederne på DR1

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi. Klage over skjult reklame for Fitness World vist i nyhederne på DR1 DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura, Politik og Strategi Radio- og tv-nævnet 19. december 2013 Sagsnr. 2013-014871 Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere