Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Undersøgelsens fokus: DR MAMA... 3 Problemfelt... 4 Videnskabsteoretisk metode... 7 Det socialkonstruktionistiske

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Undersøgelsens fokus: DR MAMA... 3 Problemfelt... 4 Videnskabsteoretisk metode... 7 Det socialkonstruktionistiske"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Undersøgelsens fokus: DR MAMA... 3 Problemfelt... 4 Videnskabsteoretisk metode... 7 Det socialkonstruktionistiske grundlag... 7 Metodiske tilgange Hermeneutisk tilgang Kvalitativ forskningsmetode Receptionsanalyse Fokusgruppe som interviewform Udvælgelse af programmer Teori Fortælleteoretiske og audiovisuelle begreber Modellæseren Analyse af DR MAMA s egenproduktioner Analyse af Verdens Bedste Tv-program Analyse af Zomedy Analyse af Langeberg Analyse af Projekt: Kærlighed Receptionsanalyse af Projekt: Kærlighed Analyse af Populær Receptionsanalyse af Populær Analyse af Sexministeriet Receptionsanalyse af Sexministeriet Diskussion Konklusion Perspektivering Temarammeredegørelse Procesbeskrivelse Litteraturliste

2 Indledning Indenfor de seneste årtier har medieudviklingen betydet, at udvalget af underholdningstilbud er blevet større og større. Det er blevet langt lettere for en afsender at få sit materiale ud på markedet via internettet, og det er på samme måde blevet langt lettere for modtagere at tilegne sig viden eller blot blive underholdt. Internettet er en kilde til evig informations- og underholdningsformidling, og her har modtageren mulighed for bogstaveligt talt at vælge mellem alverdens tv-serier, talkshows, reality-programmer, dokumentarfilm, storfilm etc. Samtidig bliver der til stadighed udbudt nye kanaler på det danske tv-marked både dansk og udenlandsk producerede. (DR Medieforskning, 2011) I takt med medieudviklingen er konkurrencen om tv-seernes opmærksomhed vokset betydeligt. Eastman og Ferguson (2009, s. 3) mener, at der er en tendens til, at seeren trods eller måske netop på grund af det store udbud af medieprodukter stadig gerne vil have en programsammensætning, på trods af at det er muligt selv at sammensætte sit eget program. Tv-kanaler og programsammensætninger på disse er derfor stadig vigtig, trods internettets stigende indpas. På det danske tv-marked er DR den eneste fuldt licensfinansierede og dermed brugerbetalte radio/tv-station (DR, 2011, Om DR). DR må derfor operere indenfor nogle rammer kaldet public service-forpligtelserne. De inkluderer blandt andet krav om at samle den danske befolkning, at tilbyde dansksproget indhold samt at tilstræbe alsidighed og mangfoldighed. Disse er udarbejdet med henblik på at sikre, at DR producerer indhold for alle danskere både gennem bredt appellerende og mere nicheprægede programmer. Dermed er DR altså forpligtet til at følge nogle regler for, hvordan de kan sammensætte og opbygge deres programsendeflade. I forordet til public service-kontrakten beskriver daværende kulturminister Per Stig Møller, hvorledes han betragter DR s rolle på det danske tv-marked: Vi har brug for en station, som netop ved at være uafhængig af reklamer og tv-pakker kan være forpligtet på kvalitet. En station, som ikke af hensyn til reklameporteføljen eller programpakkernes bestyrere må basere sig på det bredest mulige og dermed ofte på den laveste fællesnævner. [ ] Kun ved at have DR kan vi stille krav om, at der skal være noget for os alle. (DR Public Service) 2

3 Dermed skal DR ifølge public service kravene forpligte sig på at tilbyde kvalitet og indhold for alle danskere, og ikke blot tilbyde indhold til den brede befolkning baseret på den laveste fællesnævner. Ydermere bebuder public service kravene, at DR skal tilbyde nicheprogrammer idet der skal være plads til det såkaldt smalle programudbud, der appellerer til forskellige målgrupper og ikke går efter det størst mulige antal lyttere og seere. (ibid.). Dette gør DR blandt andet ved at tilbyde mindre nichekanaler og -programpakker, hvor der findes et noget smallere perspektiv på de konkrete målgrupper end det er tilfældet på de brede moderkanaler (Eastman& Ferguson, 2009). Undersøgelsens fokus: DR MAMA Det nyeste bud på en niche-programpakke fra DR er et tilbud til de unge seere, helt præcist de årige. Tilbuddet hedder DR MAMA og blev lanceret den 21. september DR MAMA er ikke en selvstændig kanal, men fungerer som en sammensat ungdoms-programflade, der indtager den eksisterende DR HD-kanal indenfor nogle bestemte tidsrum i løbet af ugen. DR MAMA s programmer kan også ses online på dr.dk/mama, og derudover tilbyder DR MAMA radioudsendelser. Ifølge DR er tv dog fortsat det vigtigste medie blandt unge (Kulturudvalget, 2011), hvorfor tv spiller en central rolle i målet for at nå de unge. Dette er samtidig årsagen til, at vi i dette projekt udelukkende vil se på de tv-programmer, som DR selv har udarbejdet specifikt til DR MAMA. Derfor, og på grund af ressourcebegrænsning, forholder vi os ikke til radio- og internetdelen af DR MAMA. Ifølge DR skal DR MAMA skabe et alternativ for de unge. I forbindelse med lanceringen udtaler redaktionschef for DR Ung, der står bag MAMA, Kasper Tøstesen: Det er rigtigt, at vi og de kommercielle [kanaler] taler til den samme målgruppe, og at de [kommercielle kanaler] er langt fremme i forhold til at udvikle form og genregreb, som fastholder de unge. Vi vil gerne fange de unge med de samme greb, men med en helt anden virkelighedsforankring. (Elkjær, 2011) DR ville derfor lave et alternativ til de kommercielle kanalers ungetilbud, ved at tilbyde dem en anden virkelighedsforankring. Ambitionen er at skabe et univers, der spejler mangfoldigheden blandt de unge, handler om deres virkelighed og har noget på hjerte (Rønn, 3

4 2011). DR s generaldirektør Maria Rørbye Rønn udtaler, at DR MAMA ikke forsøger at gå de kommercielle kanaler i bedene og når DR laver ungdoms-tv, skal det have et lag mere end underholdning (Kjær, 2011, Anderledes Ægte). Yderligere udtaler Kasper Tøstesen: Du vil opleve meget tydeligt, at vores reality vil være meget mere ægte og virkelighedsnært. I Paradise Hotel har du for eksempel en konstrueret ramme og går efter nogle helt bestemte typer, mens vi vil have unge fra forskellige miljøer, der gør ting i den virkelige verden. Det bliver ægte public service-tv (Elkjær, 2011) DR fremlægger altså her en strategi for, hvordan de vil tilbyde de unge noget alsidigt ungdoms-tv, som er et alternativ til, hvad de kommercielle kanaler tilbyder. Vi synes derfor, det kunne være interessant at undersøge, hvordan DR MAMA, en public service kanal, forsøger at klare sig på ungdoms-tv-markedet. I høringsnotatet DR s indsats i forhold til børn og unge udarbejdet af DR s kulturudvalg 11. maj 2011, uddybes strategien bag DR s nye unge-tiltag: DR skal tilbyde de årige relevant indhold med noget på hjerte. DR skal genopfinde public service-tv/radio/internet i en ny form, der er målrettet aldersgruppens særlige karakteristika, værdier, normer og behov. (Kulturudvalget, 2011) Dermed har DR et mål om at tilbyde ungdoms-tv, som tager udgangspunkt i målgruppen selv, og DR må have en forestilling om denne målgruppes særlige karakteristika, værdier, normer og behov. Dette er interessant set i lyset af, at medieforsker og forfatter Stig Hjarvard mener, at medierne, i takt med deres voksende indflydelse, er med til at konstituere den realitet, som menneskerne eksisterer og interagerer i (Hjarvard, 2008). Konkret for dette projekt vil det sige, at DR MAMA s forestilling om målgruppen igennem DR s programmer også er med til at konstituere målgruppens reelle karakteristika, værdier, normer og behov. Problemfelt Vi er altså interesserede i DR MAMA s forestillinger om deres målgruppe, fordi de igennem deres programmer også er med til at konstituere denne målgruppes karakteristika. Vi vil 4

5 derfor kigge på, hvordan DR iscenesætter denne forestilling af ungdommen i deres MAMAprogrammer. Samtidig vil vi også bruge vores resultater til at komme med et bud på, hvordan DR s strategi 1 om et virkelighedsnært alternativ til de kommercielle programmer afspejles i DR MAMA s egenproducerede programmer. Dette leder os til vores overordnede problemformulering: Hvordan fremgår DR s forestilling om målgruppen i DR MAMA s egenproduktioner, og hvordan prøver DR MAMA at favne målgruppen i egenproduktionerne? Problemformuleringen danner grundlag for vores arbejdsspørgsmål, som lyder: Hvad indeholder programmerne på DR MAMA? Hvad er DR s forestilling om den målgruppe, de ønsker at ramme? Beskrivelse af undersøgelsen DR MAMA s programpakke består både af programmer specifikt produceret af DR MAMA, indkøbte udenlandske programmer og tidligere DR produktioner (se bilag 1). For at udforske ovenstående problemformulering vil vi undersøge DR MAMA s egenproducerede programmer, idet der i programmerne må være indhold, som appellerer til DR s forestilling om målgruppens særlige karakteristika, værdier, normer og behov. Vi vil anvende Umberto Ecos teori om modellæseren til at undersøge den ideelle modtager til programmerne, da denne netop må besidde de særlige karakteristika, værdier, normer og behov, som DR forestiller sig målgruppen besidder. Til at foretage analysen vil vi anvende en række fortælleteoretiske og audiovisuelle begreber, som vi redegør for i projektets teori afsnit. Vi vil derudover supplere vores egne programanalyser med en receptionsanalyse. Vi foretager derfor et fokusgruppeinterview med deltagere indenfor målgruppens aldersramme. Vi vil anvende receptionsanalysen af dette fokusgruppeinterview til at komme et lag dybere og 1 Når vi omtaler en strategi baserer det sig på DR s Public Service-Kontrakt samt pressemeddelelser og artikler om DR MAMA, da DR ikke (heller ikke på forespørgsel) vil offentliggøre en nuanceret strategisk plan for DR MAMA. 5

6 afdække, hvordan deltagerne i fokusgruppen oplever DR MAMA s egenproducerede programmer. Dette medvirker til at nuancere vores undersøgelse af programmernes indhold. Vi vil ved hjælp af vores program- og receptionsanalyse diskutere hvad DR s forestilling om den målgruppe, de gerne vil ramme, er. I diskussionen vil vi yderligere diskutere, hvordan DR prøver at favne hele målgruppen. Slutteligt vil vi konkludere på, hvordan DR MAMA s forestillinger om deres målgruppe fremgår i deres egenproduktioner, og hvorledes DR MAMA prøver at favne målgruppen i egenproduktionerne. 6

7 Videnskabsteoretisk metode I dette afsnit følger en beskrivelse af socialkonstruktionismen som videnskabsteoretisk grundlag for generering af viden og en beskrivelse af, hvordan socialkonstruktionismen præger vores opgave. Det socialkonstruktionistiske grundlag Denne opgaves forskningsmetode hviler på et videnskabsteoretisk grundlag, som ofte benævnes socialkonstruktionisme. Det er svært at fastslå, hvornår socialkonstruktionismen egentlig opstod, men i 1966 introduceredes begrebet social konstruktion for første gang i litteraturen. Der er ikke tale om et teoretisk grundlag, som en konkret gruppe af forskere eller en bestemt filosofisk skole har udviklet, men en videnskabsteoretisk retning, der kontinuerligt er blevet videreudviklet af forskellige forskere. Socialkonstruktionismen dækker derfor heller ikke over et fuldt afgrænset videnskabsteoretisk område, men kan nærmere betegnes som en slags overordnet overskrift, som benyttes om en række tendenser i den socialanalytiske forskning, der har fundet sted fra omkring 1966 og frem til i dag. (Gergen, 2009) En fællesnævner for de forskellige perspektiver er, at de anser virkeligheden, samfundet og menneskets viden herom som socialt konstruerede. Altså afvises den essentialistiske anskuelse, at virkeligheden, samfundet og menneskets viden herom i forvejen er bestemte af og kan forklares ud fra en række universelle love. Altså er socialkonstruktionismens menneskesyn antiessentialistisk: mennesket har ingen iboende kerne, men konstruerer virkeligheden igennem interaktion og refleksion individuelt og i samspil med andre i en konstant cirkulær proces. (Kolstrup et al, 2009) Som primær kilde til vores skildring af socialkonstruktionismen har vi valgt en af dens mest fremtrædende figurer fra omkring 1990 og frem til i dag, Kenneth J. Gergen. 2 Gergen kalder fremkomsten af socialkonstruktionismen for et sammenhængende teoretisk standpunkt for en dialogisk proces: en kontinuerlig dialog, som alle, også læseren, kan bidrage til. Han 2 Kenneth J. Gergen har blandt andet skrevet bøgerne An Invitation To Social Construction (1999) og Social Construction Entering The Dialogue (2004) hvori han fremlægger sin forståelse af de konstruktionistiske synspunkter. 7

8 forklarer, at der dermed ikke er en autoritativ opfattelse, der repræsenterer alle deltagere (Gergen, 2009, s. 13.) Her er igen fokus på den dialogiske proces og interaktionens betydning for meningsdannelse. Dette fokus tager vi højde for i fokusgruppeinterviewet, som netop fordrer en afdækning af de mange forskellige opfattelser og meningsdannelsesprocesser, der kan opstå i en mellemmenneskelig interaktion. På grund af den førnævnte brede vifte af mere eller mindre forskellige socialkonstruktionistiske perspektiver er det vigtigt at afgrænse og udpensle, hvordan vi som forskere i dette projekt forstår og benytter socialkonstruktionistiske ideer. Derfor lægger vi stor vægt på at afgrænse os indenfor vores forståelse af socialkonstruktionismen, i forhold til hvordan vi fortolker den, og i forhold til den metodiske tilgang hvormed vi tilgår vores materiale. En vigtig distinktion i socialkonstruktionismen ligger i, om man tillægger sig, det vi vælger at kalde for en radikal eller en moderat forståelse og fortolkning af de socialkonstruktionistiske ideer. Som Boghossian angiver: It is crucial, therefore, to distinguish between a construcionist claim that s directed at things and facts, on the one hand, and one that s directed at beliefs on the other, for they are distinct sorts of claim and require distinct forms of vindication. (Boghossian, 2001) Et yderst radikalt socialkonstruktionistisk syn på verden indebærer at se hele virkeligheden som socialt konstrueret, både epistemologisk vores meninger, følelser og viden om verden og ontologisk selve de ting, der menes, føles eller vides noget om. (Jørgensen& Phillips, 1999) I dette projekt tages afstand fra den radikale opfattelse. Om muligheden for at en uafhængig virkelighed faktisk skulle eksistere, skriver Gergen: Der forekommer afgjort noget, men når man beskriver det, vil man uundgåeligt henholde sig til en eller anden tradition for, hvordan noget giver mening. (Gergen, 2009, s.14) Hermed åbner Gergen op for muligheden for, at mennesket indeholder en form for traditionsforståelse, som kan bidrage til at forklare, hvordan vi kan forstå hinanden i en ellers socialt konstrueret og situationsdeterminerede verden. Gergen følger dog ikke op på dette udsagn med en uddybning af, hvad denne traditionsforståelse kunne indeholde. 8

9 Ifølge Philips og Jørgensen (1999) er der i virkeligheden ikke særlig mange socialkonstruktionister, der tilskriver sig det radikale perspektiv på socialkonstruktionismen, hvor alt er ét stort flydende kaos af relationer: De fleste socialkonstruktionister, [ ], opfatter det sociale felt som meget mere regelbundet og regulerende. (Jørgensen& Philips, 1999, s. 14) Det betyder, at menneskers viden og identitet i de konkrete situationer altid er relativt fastlåste (ibid.). Netop det, at identitet og viden er låst fast til en konkret situation og en historisk kontekst, mener vi er et vilkår for at kunne undersøge kultur og kommunikation, som netop er en vigtig del af dette projekt. Mening skabes mellem mennesker og skal ses i forhold til den aktuelle kontekst, hvori meningerne dannes, og en virkelighed konstrueres. Vores adgang til denne virkelighed sker via sproget, fordi vi ikke kan udlede noget om menneskers indre følelsesliv. Sproget konstituerer dermed den sociale verden, sociale identiteter og sociale relationer (Jørgensen& Phillips, 1999). Vi tilskriver os hermed denne udlægning af et mere moderat socialkonstruktionistisk perspektiv, som vil danne videnskabsteoretisk grundlag for valg af teorier og analytiske fremgangsmåder i dette projekt. 9

10 Metodiske tilgange I følgende afsnit redegøres for projektets metodiske tilgang. Herunder vil vi beskrive hvordan vi vil benytte de enkelte metoder på programmerne og fokusgruppeinterviewet. Hermeneutisk tilgang Læren om fortolkning kaldes indenfor humanvidenskaberne traditionelt for hermeneutik. Vi forstår hermeneutikken som et overordnet princip om, hvordan man tilgår det materiale, som er genstand for fortolkning, og sådan vil den indgå i vores opgave. Hermeneutikken kan dateres tilbage til antikken, hvor metoden blev brugt til at tolke og derigennem forstå juridiske og teologiske tekster. Senere er begrebet dog udvidet, så det omfatter alle former for tekster, hermed menes; alt der kan være genstand for forståelse. Derfor synes det logisk at anvende den hermeneutiske metode i enhver sammenhæng, hvor det handler om at udlede en betydning, som ikke nødvendigvis er ekspliciteret i det pågældende materiale. Hvor man i naturvidenskaben forsøger at forklare det, man undersøger, prøver man i humaniora at forstå det materiale, man studerer (Føllesdal, Walløe & Elster, 1997). Ifølge Føllesdal et al (1997) vedrører hermeneutik studiet af, hvad forståelse er, og hvordan vi metodisk bør gå frem for at opnå forståelse (ibid.). Dermed menes, at når der er noget, vi ikke forstår, må vi gå metodisk til værks for at opnå forståelse. Forståelseshorisont Inden for hermeneutikken betegnes vores eksisterende virkelighedsopfattelse som en forståelseshorisont, hvilket er en samlet betegnelse for mængden af de meninger og holdninger, bevidste og ubevidste, som vi har på et givet tidspunkt, og som vi ikke er opmærksomme på (Føllesdal et al, 1997: 91). Det er vigtigt, at man som forsker er opmærksom på sin forståelseshorisont for på den måde at gennemsigtiggøre en undersøgelsesproces, da den forståelseshorisont forskeren har uundgåeligt vil have en 10

11 indflydelse på, hvordan denne forstår og tolker en tekst. Det handler ikke om at kunne lave en så objektiv undersøgelse som muligt, men derimod om at tage højde for at en undersøgelse altid vil have et subjektivt islæt. Når man tilgår et meningsfuldt materiale, vil man altså aldrig kunne frigøre sig fra sin forståelseshorisont. (Føllesdal et al, 1997) Hermeneutisk cirkel Den hermeneutiske cirkel er en grundlæggende del af den hermeneutiske tilgang. Der findes fire cirkler, som på forskellig vis beskæftiger sig med forholdet mellem del og helhed i processen med at forstå den nærværende tekst. Grundtanken er, at for at forstå et værk, må det forstås ud fra delene. Og for at forstå delene må de forstås ud fra helheden i en fortsat cirkulær proces med de erkendelser, man løbende gør sig i en undersøgelsesproces. Dermed kan man sige, at man ikke vender tilbage til helt det samme udgangspunkt som ved undersøgelsens start, men bevæger sig fremad mod målet i en spiral. Cirkelstrukturen illustrerer, hvordan man kontinuerligt veksler mellem at betragte henholdsvis del og helhed. Denne vekselvirkning er gennemgående for projektet. 1. Helhed-delcirkel: den grundlæggende cirkel, hvor delen, modellæseren, analyseres ud fra helheden, programmet, og helheden ud fra delen. 2. Subjekt-objektcirkel: den helhed som vi forstår noget ud fra omfatter udover teksten (programmer og fokusgruppeinterview) også vores egen subjektive forståelseshorisont. Vi forstår værket ud fra de opfattelser vi i forvejen har om teksten. De resterende to cirkler, Hypotetisk-deduktiv metodecirkel og Spørgsmål-svarcirkel, fordrer en deduktiv tilgang til materialet hvilket helst skal undgås i en kvalitativ forskning som netop 11

12 er kendetegnet ved en induktiv tilgang til et materiale. Derfor er de ikke aktuelle i dette projekt. (Føllesdal et al, 1997) Især i diskussionen kommer den hermeneutiske cirkels principper om den cirkulerende proces til udtryk, da det er her alle de små dele skal samles, diskuteres og munde ud i et svar på problemformuleringen. Kvalitativ forskningsmetode Med socialkonstruktionismen som videnskabsteoretisk udgangspunkt for projektet arbejder vi ud fra en forståelse af verden som socialt konstrueret i relation til andre mennesker. Vi tager afsæt i den kvalitative metode, hvilken ligeledes anser meningsproduktion som en proces mellem individer. Her produceres viden om specifikke oplevelser og betydninger, og målet er at producere dybtgående viden om et generelt fænomen. Det er i modsætning til naturvidenskaben ikke tilstrækkeligt at forklare de undersøgte fænomener på baggrund af en objektivisering og kategorisering af disse, snarere søger vi i tråd med den kvalitative tilgang at forstå de undersøgte fænomener. Hvor man i naturvidenskaben redegør for virkeligheden i bredden ud fra en forklaringsmodel, hvor fænomeners sammenhænge forklares ud fra en bred observation, som udsættes for tests, undersøger vi i stedet kvalitativt i dybden. Ifølge psykolog og forsker Karpatschof vil den kvalitative tilgang ikke reducere menneskelige foreteelser til kausalmekanismer, men derimod forstå dem [ ] ud fra den mulighed, forskersubjektet har for at forstå sit undersøgelsessubjekt, som er baseret på vores medfødte, tillærte og specifikt optrænede evne til gensidig forståelse (Karpatschof et. al., 2010, 418). Da vi netop ønsker at studere og forstå de menneskelige foreteelser eller kvaliteter, anser vi naturvidenskabens forklaringsmodel som mangelfuld. Som beskrevet tidligere vil vi som forskere være bevidste om vores forståelseshorisont og bestræbe os på at frigøre os fra denne i vores arbejde med materialet (jf. Hermeneutisk tilgang). Ved kvalitative interviews er det muligt empirisk at få adgang til og forstå seerens oplevelse af medieindholdet, idet oplevelsen formuleres sprogligt af seeren selv. I relation til socialkonstruktionismen finder vi således ikke én objektiv virkelighed. Virkeligheden skabes i 12

13 den sociale kontekst, og gennem de sproglige forhandlinger skabes individuelle virkeligheder. Vi kan således ikke indsamle datamateriale om virkeligheden, men må derimod producere og italesætte en virkelighed mellem os og respondenterne (jf. Socialkonstruktionisme). I produktionen af empiri forstår vi således hvert enkelt menneske som situeret i en unik situation, som skal medregnes i undersøgelsen af menneskets ytringer og vores forståelse af situationen. Vi forstår altså ikke undersøgelsen som en isoleret størrelse, men ser den i relation til konteksten. Receptionsanalyse I forbindelse med anvendelsen af data, som fokusgruppemødet tilbyder vores undersøgelse, vil vi i det følgende kort redegøre for receptionsanalysen. Formålet for dette projekt er ikke en dybdegående skildring af de interviewedes livsverden, snarere ønsker vi at anvende deltagernes udsagn til en nuancering af projektets undersøgelse. For at styrke projektets udsagnskraft og nuancere undersøgelsen har vi valgt ikke blot at bygge vores resultater på egne analyser af DR MAMA s programmer, men inddrager receptionsanalysen, da det kan bidrage til en ny relevant viden for undersøgelsen af DR MAMA s forestilling om målgruppen. I relation til problemfeltet bidrager projektets inddragelse af en kvalitativ receptionsanalyse til en indsigt i, hvorledes et udsnit af DR MAMA s målgruppe opfatter programmerne. Derfor må vi forholde os til den proces, der foregår imellem medie og modtager. En receptionsanalyse udføres med det formål at undersøge modtagerens oplevelse af det audiovisuelle medie. Dette kan kun gøres igennem modtagerens sproglige formidling af disse oplevelser. De forskellige måder at indsamle, systematisere og bearbejde receptionen påviser, at receptionsanalysen benytter sig af forskellige empiriske metoder (Højbjerg, 1998). Receptionsanalysen bærer altså præg af den metodekontekst, som den anvendes i. Da vi i denne opgave anvender fokusgruppeinterview, som er et kvalitativt forskningsinterview, ligger receptionsanalysen af fokusgruppedata sig i forlængelse af dette. Vi søger at anvende receptionsanalysen med udgangspunkt i medieteksten, men med fokus på de konkrete fokusgruppedeltageres oplevelser af denne. Dette gør vi med henblik på at afdække 13

14 programmerne indhold og relevans for videre at kunne sige noget om, hvilke forestillinger DR MAMA gør sig om modtagerne af deres programmer. Tove Arendt skriver: En generel målsætning for receptionsanalysen er at belyse, hvilken form for mening, viden og betydning der produceres, når recipientens livshistorie ( ) og hele forståelseshorisont møder medietekstens fælleskulturelle gods. (Arendt, 1998, 137). I den traditionelle akademiske tekstanalyse betragter man modtageren som tvunget til at underlægge sig medieprodukternes indhold (Højbjerg, 1998, 23). Receptionsanalysen bryder med denne antagelse og betragter derimod teksten som åben for forskellige receptioner. I en receptionsanalytisk kontekst er den akademiske tekstanalyse således ikke mere gyldig end subjektets reception, men ligestillet, fordi én og samme tekst muliggør divergerende (men samtidigt gyldige) receptioner (Højbjerg, 1998, 16). Alle receptionsanalyser har et fælles ønske om at afdække modtagerens aktualisering af medietekstens betydning. Herudover har de forskellige konkrete receptionsstudier dog haft forskellige målsætninger og derfor anvendt forskellige teoretiske referencer. I relation til vores projekt anvender vi den ideologikritiske receptionsanalyse, idet den benytter recipienternes udsagn til at uddybe, nuancere og eventuelt forstærke kritikken af teksten. Man kan sige, at receptionsanalysen bruges som dokumentation for indholdsanalysen. (Arendt, 1998, 137). Arendt formulerer i øvrigt, at kommercielle kulturprodukter imødekommer modale fantasiværdier gennemsnitlige forventninger, ønsker og behov hos publikum (Arendt, 1998, 138) De søger altså den laveste fællesnævner for at imødekomme massepublikummet. Dette er relevant for dette projekt, fordi vi igennem vores analyse af DR MAMA s programmer og fokusgruppedeltagernes samtale om disse får en antydning af, om programmerne afspejler DR s visioner med DR MAMA, eller om de nærmere søger en lav fællesnævner. Dette er interessant at undersøge, fordi DR i lanceringen af MAMA selv påpeger, at de ønsker at komme med et alternativ til de kommercielle kanalers ungdoms-tv. Interviewsituationens fysiske og sociale kontekst er ligesom interviewerens rolle afgørende for, hvad der bliver sagt på fokusgruppemødet. Det kvalitative interviews interaktive form fordrer desuden, at interviewpersonen giver udtryk for sine umiddelbare reaktioner. 14

15 Receptionen er altså situationsbundet og specifik og kan altså ikke reproduceres med samme resultater. Dette uddybes i afsnittet Metodeovervejelser. Fokusgruppe som interviewform I følgende afsnit redegøres for projektets anvendelse af en fokusgruppe som kvalitativ interviewform, herunder overvejelser vedrørende interviewdeltagere, rekruttering og interviewets struktur. I relation til problemformuleringen bidrager projektets inddragelse af en kvalitativ receptionsanalyse til en indsigt i, hvorledes et udsnit af DR MAMA s målgruppe opfatter programmerne. Hensigten er ikke at måle programmernes succes på hvor mange, der ser det, men igennem en receptionsanalyse at komme et lag dybere og afdække, hvordan deltagerne i fokusgruppen oplever DR MAMA s egenproduktioner. Vi søger herved at kortlægge, hvilke oplevelseskvaliteter modtagerne tillægger medieindholdet, baseret på deres forståelseshorisont (jf. Hermeneutik). Vi har valgt fokusgruppeinterview, da dens kombination af emnefokus og gruppeinteraktion er velegnet til en afdækning af modtagernes oplevelse af DR MAMA s programmer. Med fokusgruppe som interviewform får vi tilvejebragt mere ræsonnerede og uddybende forklaringer på målgruppens opfattelse af programmerne end ved enkeltmandsinterview, da deltagerne genererer viden i fællesskab (Halkier, 2008). Derved opfordres respondenterne til at reflektere over oplevelser, og gennem diskussion får de input fra andre respondenter til yderligere og dybere vurderinger. Indhentning af data Vi har valgt fokusgruppeinterview, idet vores mål er en samtale med dynamik, uden at vi som forskere spiller en for dominerende rolle. Professor i psykologi, Steinar Kvale, pointerer dog, at [ ] the interaction among the interview subjects often leads to spontaneous and emotional statements about the topic being discussed. (Kvale, 1996, 101). Som interviewer, hvad enten man laver gruppe- eller enkeltmandsinterview, vil man altid påvirke samtalen og dermed 15

16 resultatet, idet intervieweren uundgåeligt vil medvirke til at levere og producere en del af ytringerne og holdningerne. Når vi indhenter datamateriale om holdninger til og oplevelser af DR MAMA, bør resultaterne være så uafhængige af vores påvirkning som muligt. Vi har derfor i modsætning til gruppeinterview ikke fokus på interaktionen mellem interviewer og interviewede (Halkier, 2008), men søger ved hjælp af to moderatorer 3 at skabe rammerne for en interaktion deltagerne imellem. Ud fra en socialkonstruktionistisk forståelsesramme kan vi dog aldrig opnå data, som er ubesmittede og uafhængige af den sociale kontekst, hvori de produceres. Vi forholder os derfor til, at vores tilstedeværelse ved fokusgruppemødet ikke kan ses som en neutral post, men altid vil influere på vores producerede data (Kvale i Halkier, 2008). Udvælgelse af interviewpersoner I designet af vores fokusgruppeinterview lader vi os inspirere af Bente Halkiers (2008) beskrivelser af at gennemføre et fokusgruppeinterview. Halkier anvender Morgans definition på et fokusgruppeinterview som: en forskningsmetode, hvor data produceres via gruppeinteraktion omkring et emne, som forskeren har bestemt (Morgan i Halkier, 2008). Ifølge Halkier er overvejelser omkring antal og sammensætningen af personer, og hvorvidt de deltagende bør have kendskab til hinanden, obligatoriske i forbindelse med udvælgelsesprocessen. I kvalitative interviews arbejder vi med få enheder, hvorfor udvælgelsen af respondenter ikke bør være arbitrær. En fokusgruppe kan aldrig anses som repræsentativ og forventes derfor ikke at inkludere alle indenfor en bestemt målgruppe. Derimod kan den bidrage til en indsigt i en mangefacetteret viden om et udsnit af målgruppen. Vi har udvalgt respondenter analytisk selektivt og sørger for at få væsentlige karakteristika i forhold til undersøgelsesgrundlaget repræsenteret ved respondenterne (Halkier, 2008). Vores fokusgruppe er ikke repræsentativt for hele DR MAMA s målgruppe, men gyldig empiri om programmerne ud fra et udsnit af målgruppens forståelseshorisont. Respondenterne, vi bruger til at få indsigt i oplevelsen af DR MAMA s programmer, udgør derfor et udsnit af den aldersmæssige spredning i DR MAMA s definerede målgruppe, år og er af begge køn, da 3 En moderator fungerer som ordstyrer og håndterer de sociale dynamikker blandt deltagerne (Halkier, 2008, s. 49) 16

17 aldersgruppen ikke er kønsneutral. Vi har inviteret syv personer, der alle befinder sig i målgruppen, og som fordeler sig kønsmæssigt på tre mænd og fire kvinder. Ud fra en bekvemmelig selektion fik vi hurtigt adgang til deltagerne gennem vores venner og familie og formoder på baggrund af deres kendskab til os, at deltagerne vil føle sig trygge og eksplicitere dybe vurderinger af programmerne. Ingen af de syv deltagende har et indgående kendskab til hinanden på forhånd, hvilket sikrer, at der ikke udspilles eksisterende sociale relationer. Respondenterne indgår derfor heller ikke i tidligere etablerede interne diskurser og må derfor være eksplicitte i alle udsagn for at opnå forståelse af hinandens oplevelser. Det resulterer i mere tilgængeligt data, idet det bliver nemmere at tolke og forstå, når deltagerne er eksplicitte i deres udsagn. Strukturering af fokusgruppeinterview Til struktureringen af vores fokusgruppe anvender vi den model, Halkier definerer som tragtmodellen (Halkier, 2008). Her struktureres interviewet af to moderatorer, som starter samtalen mellem deltagerne med åbne spørgsmål, hvor samtalen frit for lov at udvikle sig inden for emnets rammer. Vi søger herved, at der skabes en dynamik mellem deltagerne, hvorved vi som interviewere ikke fungerer som styrende rolle. Vi er opmærksomme på, at moderatorernes tilstedeværelse kan influere den genererede data, idet moderatorerne er med til at producere viden gennem de spørgsmål, der stilles. Med henblik på at styrke dynamikken i fokusgruppen og skabe en tryghed har vi valgt, at interviewet indledes med, at deltagerne parvis fortæller hinanden, hvad deres kendskab til DR MAMA er. Deltagerne får herved mulighed for i starten kun at hilse på og ytre sin holdning til sidemanden og ikke til hele gruppen. Ligeledes giver det os et indtryk af en del af deltagernes forståelseshorisont. Herefter følger mere konkrete spørgsmål, igennem hvilke vi sikrer os, at vi i sidste ende får belyst vores forskningsinteresser. En tragtmodel er nyttig for os, idet vores fokus overvejende ligger på en indholdsanalyse af receptionen. Halkier påpeger, at en moderators opgave består i at være opmærksom på, at alle respondenter får mulighed for at fremsætte sine holdninger. Vi har udvalgt to moderatorer, der skal sørge for, at interviewet ikke overdomineres af bestemte respondenter, men forsøger at få også de mere tilbageholdende personer til at deltage og eksplicitere oplevelser af 17

18 programmerne. Baggrunden for dette valg består i en formodning om, at én moderator ville opfattes som dominerende for interviewets struktur. Når vi vælger to moderatorer søger vi at igangsætte en interaktion ved at sætte os for hver ende af bordet og supplerer hinanden. Idet de to udvalgte moderatorer hver har kendskab til en af deltagerne, forholder vi os til, at relationen kan påvirke interviewets udfald. Vi søger dog at begrænse effekten af det sociale bånd mellem moderator og deltager ved ikke selv at bidrage med ny viden til diskussionen og ved at søge at få alle interviewdeltagerne til at ytre sig i diskussion. Vi havde inden fokusgruppeinterviewet planlagt en interviewguide (se bilag 2) med to startspørgsmål, der skulle være udgangspunkt for dialogen og åbne samtalen mellem deltagerne. Ud fra tragtmodellen var hensigten at afslutte samtalerne om hvert enkelt program med konkrete spørgsmål for at få opfyldt vores forskningsinteresser. I praksis viste fokusgruppen sig dog at svare på flere af de konkrete spørgsmål ud fra start-spørgsmålene uden en dominerende indblanding fra moderatorerne. Moderatorernes måtte kun få gange stille kontrastspørgsmål og opfølgningsspørgsmål for at sikre, at alle deltageres ytringer blev udtrykt. Idet der udelukkende med diktafonoptagelser fra mødet kan opstå tvivl om, hvem af deltagerne, der ytrer sig, vælger vi at opstille et kamera med henblik på undersøgelsens gennemsigtighed. Videoobservation som praktisk metode har den fordel at kunne fastholde autentiske situationer (Alrø og Dirckhinck-Holmfeldt, 2001). Metodeovervejelser Vi forholder os i metoden til parametrene validitet, reliabilitet og generaliserbarhed. De er alle begreber, der stammer fra den kvantitative metode, hvorved der findes visse vanskeligheder ved at overføre dem til den kvalitative metode (Bryman, 2008). Vi anser det dog som nødvendigt at vurdere undersøgelsens troværdighed ud fra nogle relativt faste krav. Der foreslås dog forskellige metoder til at vurdere disse krav. Her knytter Mason (Mason i Bryman, 2008) sig til parametrenes betydning fra den kvantitative metode, mens Guba og Lincolns (Guba&Lincolns i Bryman, 2008) formulerer alternative definitioner af parametrene. Guba og Lincoln behandler de fire kategorier: credibility, transferability, dependability og confirmability. Vi tilslutter os Guba og Lincolns definitioner. 18

19 Credibility referer til reglerne for god metodeskik. Vi vurderer, at vi med udgangspunkt i Halkiers beskrivelser af interviewgennemførelsen, opfylder reglerne for en anvendelse af denne interviewform. Skulle vi have hævet undersøgelsens credibility, ville det være relevant at inddrage flere fokusgrupper for at bringe en større mængde af målgruppens oplevelse til undersøgelsesresultaterne. Transferability referer til undersøgelsens generaliserbarhed. Dette er et væsentligt problem for den kvalitative metode. Hvor man med den kvantitative metode baserer undersøgelsens resultater på sandsynligheds-sampling. Hvor et bredt udsnit af populationen forholder sig til få parametre, beskæftiger den kvalitative metode sig med et begrænset udsnit af populationen. Ud fra sandsynligheds-samplingen argumenteres for, at de undersøgte mønstre i den kvantitative metode kan generaliseres statistisk til mønstre for hele populationen (Halkier, 2008). Anderledes forholder det sig med en fokusgruppe, hvor vi har foretaget en selektiv udvælgelse og observerer respondenterne i forhold til flere parametre. Her er målet ikke, at undersøgelsen skal kunne reproduceres, idet vi bruger os selv i produktionen af data og derfor ikke kan være objektive. Ud fra en kvalitativ antagelse om, at vi ikke kan beskrive et generelt billede af receptionen, søger vi i stedet at finde mønstre og sammenhænge i programanalyser og fokusgruppeinterviewet. Vi tillader os hermed at generalisere analytisk. Når der generaliseres analytisk anvendes begrebet idealtyper ofte (ibid.). Idealtyper beskrives af Weber 4 som en ensidig fokuseret kondensering af komplekse empiriske mønstre til en sammenhængende analytisk konstruktion, som aldrig vil kunne genfindes i sin specifikke form (Weber i Halkier, 2008, 112). Idealtyper skal altså forstås som konstruerede tankebilleder, hvor betydningsfulde træk fremhæves, således at sammenhænge og modsætninger fremstår mindre komplekse. Vi kan på baggrund af mønstre og sammenhænge i vores analyser fremstille typer af måder at opfatte de udvalgte DR MAMA programmer. Vi formoder ud fra disse sammenhænge, at der findes andre med samme opfattelse, men forholder os ikke til, hvor mange der har samme opfattelse, som man ville have gjort ud fra et kvantitativt perspektiv. Dependability henviser til vigtigheden i at gemme alt datamateriale for at understøtte undersøgelsens teori. Vi vedlægger det transskriberede datamateriale, interviewguiden og 4 Max Weber, tysk sociolog, jurist og økonom, forfatter til bogen The methodology of the Social Science. 19

20 lydoptagelser med henblik på at være eksplicitte og gennemskuelige i produktionen af data. Herved søger vi gennemsigtighed og pålidelighed i undersøgelsens resultater. Confirmability: Selvom det anerkendes, at fuldstændig objektivitet ikke er muligt for forskeren, påpeger dette punkt, at man skal bestræbe sig på ikke at lade egne værdier og holdninger påvirke undersøgelsen. Vi har ved hjælp af tragtmodellen og moderatorernes mindre styrende rolle søgt at opfylde kravene for confirmability. (Bryman, 2008) Vi ønsker som nævnt at styrke undersøgelsens udsagnskraft ved at skabe sammenhæng mellem de forskellige dele af vores data. Her tager vi udgangspunkt i Halkiers metode til indholdsanalyse. Indholdsanalyse af fokusgruppeinterview Til en bearbejdning af indholdet af vores fokusgruppeinterview tager vi udgangspunkt i Halkiers (2008) beskrivelser af en indholdsanalyse. Herfra anvender vi Grounded Theorys induktive kodning og arbejder med de tre analytiske redskaber: åben kodning, relationel kodning og selektiv kodning (Strauss&Corbin i Halkier, 2008). Kodningen foretager vi med henblik på at gøre en større mængde datamateriale analyserbar gennem systematisering og derved komprimering. Hvor man med kvantitativ metode koder datamateriale på baggrund af standardiserede kategorier, hvori data indpasses, benytter vi den induktive kodning, hvor data kodes løbende. Vi udleder således kategorier på baggrund af vores databehandling. For ikke at skabe forvirring mellem de tre kodninger, anvender vi Bloor et als (2001) definition for de tre redskaber: kodning (åben kodning), kategorisering (relationel kodning) og begrebsliggørelse (selektiv kodning). Kodning består i at sammenfatte datamaterialet i mindre grupperinger under tematiske overskifter. Her sammenligner og konceptualiserer vi vores transskriberede data og udleder koder. Ud fra sammenhænge og mønstre i koderne inddeles koderne herefter yderligere i kategorier. Næste skridt i analyseprocessen er begrebsliggørelse. Her sættes kategorierne og koderne igen i forhold til data, hvormed vi søger at finde mønstre, gentagelser, kontraster, variationer m.v. 20

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Kære Christian Scherfig

Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Kære Christian Scherfig Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V BESTYRELSEN DR Byen Emil Holms Kanal 20 DK-0999 København C T +45 3520 3040

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura Politik Strategi

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura Politik Strategi DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura Politik Strategi Radio- og tv-nævnet 22. november 2013 Sagsnr: 2013-010561 Grace Nguyen Suhadi Fuldmægtig, cand.jur. gns@kulturstyrelsen.dk Direkte

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

9. september 2014. Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier.

9. september 2014. Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier. 9. september 2014 Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K Radio- og tv-nævnet Jette Fievé chefkonsulent, cand.jur. xjfi@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: Administrerende

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Danskerne har været trofaste TV-seere i mange år, men efter

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Mini- opgave: Public service

Mini- opgave: Public service Mini- opgave: Public service Begrebet public service bruges inden for mediebranchen, når man taler om virksomheder. Public service - virksomheden, er en virksomhed der gennem offentlig finansiering, er

Læs mere

9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet

9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet 9. Kursusgang Validitet og reliabilitet 20.04.09 1 På programmet Validitet og reliabilitet - i teori og praksis Midtvejsevaluering 17-18: Oplæg 18-19: El-biler Lectio 19-20: Amnesty Cykelgruppen 1 20-21:

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Berettermodellen FILMUGE. Kortfilm

Berettermodellen FILMUGE. Kortfilm FILMUGE Berettermodellen MUST DO - TRICKS - OG ANDET DANSK FAGLIGT 1 2 Anslag: stemningssætter - en lille appetitvækker Præsentation af personer, tid og sted. Uddybning: Lære personerne at kende - kan

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

DR har modtaget Radio- og tv-nævnets udtalelse om DRs public service-redegørelse for 2010.

DR har modtaget Radio- og tv-nævnets udtalelse om DRs public service-redegørelse for 2010. Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V BESTYRELSESFORMANDEN DR Byen Emil Holms Kanal 20 DK-0999 København C T +45 3520

Læs mere

Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser

Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser Program 1. Oplæg om ungdomslitteraturens temaer og tendenser ved RABO 2. Pause 3. Gruppearbejde omkring teksterne "ungdom og galskab" og "foxtrot" 4. Opsamling

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK OPGAVEN FORMÅL Opgavens formål er at fastlægge en formidlingsstrategi, der sikrer at: - bibliotekernes digitale tjenester opnår øget kendskab

Læs mere

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv. Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Mediefag B. 1. Fagets rolle

Mediefag B. 1. Fagets rolle Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Program Kl. 13:00-13:40 Kl. 13:40-14:55 Kl. 14:55-15:40 Kl. 15:40-16:00 Hvordan og hvornår anvender vi video til indsamling af data inkl. observation-,

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Dansk årsplan 16/17 KK

Dansk årsplan 16/17 KK Dansk årsplan 16/17 KK Årsplanen er udarbejdet ud fra Fælles Mål for faget dansk 10, som overordnet indeholder følgende kompetenceområder og kompetencemål: Kompetenceområde Kompetencemål Læsning Eleven

Læs mere

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015 t Påskemåling - Detektor 0 DR. mar 0 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA INDHOLDSFORTEGNELSE. Frekvenser.... Kryds med alder.... Kryds med køn.... Kryds med Partivalg.... Om Undersøgelsen...

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Forbrugets betydning for identitetskonstruktion

Forbrugets betydning for identitetskonstruktion Forbrugets betydning for identitetskonstruktion En undersøgelsen af unge kvinders jagt på autenticitet i det senmoderne samfund Af Cornelius Moulvad, Kasper Helmgaard Rask og Pernille Botnen Ellermann

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD Indhold Indhold... 2 Opmærksom... 3 Indledning... 4 Problemfelt... 5 Problemstillinger... 5 Problemformulering...

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Kampen for det gode liv

Kampen for det gode liv Kampen for det gode liv Emne: Kampen for mening i tilværelsen i et samfund uden Gud Fag: Samfundsfag A-niveau og Religion C-niveau Navn: Mikkel Pedersen Indledning Tager man i Folkekirken en vilkårlig

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke

Læs mere

Public service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B

Public service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B Public service Public service er, i al sin enkelthed, en service tildelt den brede befolkning. Det vil sige tv og radioprogrammer, udbudt af virksomheder som DR og TV 2, med varierende og kvalitetsrigt

Læs mere

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Et enkeltkunstnermuseum som J. F. Willumsens Museum er særdeles velegnet i kunstformidling til børn og unge. Tilegnelsen af værkerne bliver mere overskuelig,

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator

Læs mere

DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE

DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE KOMMUNIKATION 61 DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE Tv er et supermarked for oplevelser og informationer. Det er det mest populære medie til trods for at det kræver sin seer på bestemte tidspunkter

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018 VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser

Læs mere

Fokusgruppeinterview

Fokusgruppeinterview Fokusgruppeinterview Peter Hjorth, Sygeplejerske, MPH, Ph.d. studerende Helle Østermark Sørensen, Projektsygeplejerske Dagsorden Præsentation af HELPS Hvad er en fokusgruppe Hvornår anvende fokusgruppe

Læs mere

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel Udskoling, 7.-10. klasse Farlig Ungdom Version: 200901 Forfatter: Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Kvalitative undersøgelser med en systematisk tilgang

Kvalitative undersøgelser med en systematisk tilgang Kvalitative undersøgelser med en systematisk tilgang Øvelser til forberedelse og bearbejdning af interviews. Vibeke Krag Skov Petersen, Frederiksborg Gymnasium & HF PROGRAM 1. Intro 2. FØR interviewet

Læs mere

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori Indhold... 5 Forord... 11 Forfattere... 13 1. DEL Kapitel 1. Anvendelse af video i pædagogisk forskning... 15 Indledning... 15 Pædagogisk forskning... 19 Forskningsinteresser og forskningsstrategier Tre

Læs mere

Kvalitative metoder 12.9.2011

Kvalitative metoder 12.9.2011 Kvalitative metoder 12.9.2011 Dagsorden Kort opsamling fra sidste gang Validitet, reliabilitet og kvalitative metoder Hvad er kvalitative metoder? Enkeltmandsinterviews>< Fokusgrupper Udvælgelse og invitation

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Frivilligheden på facebook

Frivilligheden på facebook Frivilligheden på facebook - Et stakeholderperspektiv på kommunikation af frivillighed Mathilde Kiær Larsen Studieretning: Cand.ling.merc. Virksomhedskommunikation Vejleder: Jette Eriksen-Benrós Afleveringsdato:

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

DRs kommunikationspolitik gælder for alle i DR - kommunikation om DR er alles ansvar.

DRs kommunikationspolitik gælder for alle i DR - kommunikation om DR er alles ansvar. DRs kommunikationspolitik 1. En klar profil blandt medarbejdere og i omverdenen DR arbejder for seerne, lytterne og netbrugerne og skal ikke varetage særinteresser, men sikre de grundlæggende public service-hensyn

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Projektbeskrivelse Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Som led i Danmarks Evalueringsinstituts handlingsplan for 2014, gennemfører EVA en undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2

Læs mere