Totale kvælstofbalancer på landsplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Totale kvælstofbalancer på landsplan"

Transkript

1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning Indhold Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Beregningsmetoder... 3 Udviklingen i tilførslen og fraførslen af kvælstof samt udviklingen i kvælstofoverskuddet og kvælstofudnyttelsen i perioden Diskussion... 7 Konklusion Referencer December 2003

2 Sammenfatning I notatet er der vist resultater fra opstilling af totale kvælstofbalancer på landsplan for perioden først i 1980 erne til På baggrund af resultaterne gives en beskrivelse af udviklingen i tilførslen af kvælstof (N) fra forskellige kilder, udviklingen i fraførslen med forskellige produkter og landbrugets samlede overskud af N, samt kvælstofudnyttelsen i landbrugsproduktionen. Endvidere diskuteres mulighederne for anvendelse af dataserier fra opstilling af næringsstofbalancer som indikatorer for udviklingen i landbrugets miljøpåvirkning. I den betragtede periode steg den totale tilførsel af N til landbruget indtil først i 1990 erne, hvor der tilførtes ca tons N pr. år. Derefter er tilførslen faldet og udgør i dag ca tons pr. år. Dvs. landbrugets samlede omsætning af N er faldet med ca tons N siden først i 1990 erne. Reduktionen i tilførslen skyldes et fald i tilførslen af N med handelsgødning på ca tons N, samt et mindre fald i indkøbte fodermidler siden først i 1990 erne. Tilførslen af N med indkøbte fodermidler er steget fra omkring tons først i perioden til ca tons N pr. år først i 1990 erne, men er derefter igen faldet til ca tons N pr. år. Først i perioden var tilførslen af N med handelsgødning dobbelt så stor som tilførslen med indkøbte fodermidler. I dag er tilførslen med indkøbte fodermidler lidt større end tilførslen med handelsgødning. Tilførslen fra de øvrige kilder har været af samme størrelsesorden gennem hele perioden. Fra først i perioden indtil 1984 var den totale fraførsel af størrelsesorden tons N pr. år. Derefter har fraførslen af N varieret mellem og tons N pr. år, dog bortset fra en fraførsel på omkring tons for årene 1990 og 1991 som følge af et stort salg af planteprodukter. Bag den stort set konstante fraførsel siden midten af 1980 erne ligger et fald i fraførslen med planteprodukter og en stigning i fraførslen med animalske produkter. Stigningen i den animalske produktion skyldes en stigning i produktionen af slagtesvin og slagtekyllinger. Fraførslen med æg og mælk og især fraførslen med slagtekvæg har været faldende i perioden. Kvælstofoverskuddet beregnet som forskellen mellem tilført og fraført N, er faldet med ca tons N i perioden. Kvælstofudnyttelsen, beregnet som fraført N i pct. af tilført N, er steget fra ca. 20 pct. til 36 pct. Kvælstofudnyttelsen i landbruget vil antageligt stadig forbedres, hvilket vil have en reducerende effekt på overskuddet. Driftsformen har imidlertid stor betydning for udnyttelsen og overskuddets størrelse. Går udviklingen i retningen af en forholdsvis større husdyrproduktion vil forbedringen i udnyttelsen formentligt være mindre, evt. faldende og overskuddet større end hvis udviklingen går mod et direkte salg af planteprodukter. Reduktionen i den totale tilførsel af kvælstof, tilførslen med handelsgødning og reduktionen i kvælstofoverskuddet indikerer hver for sig, at landbrugets påvirkning af miljøet ved tab af N er reduceret væsentligt siden midten af 1990 erne. Udviklingen i kvælstofoverskuddet må anses som den bedst egnet indikator til vurdering af landbrugets påvirkning af miljøet, idet overskuddet af N er udtryk for den del 2

3 af den tilførte mængde N, der ikke fjernes fra produktionssystemet med produkterne og derfor må forventes at være direkte relateret til risikoen tab til omgivelserne. Overskuddet af N omfatter summen af alle former for tab og eventuelle ændringer i jordens indhold af N og giver derfor ingen oplysninger om hvordan overskuddet fordeler sig på de forskellige former for tab, herunder tabet ved ammoniakfordampning, denitrifikation og udvaskning af N. Oplysninger herom kræver særskilte beregninger. Indledning Ved opstilling af næringsstofbalancer f.eks. kvælstofbalancer over en årrække fås et ret detaljeret billede af udviklingen i landbrugsproduktionen i den betragtede periode. Ved opstillingen af balancerne foretages således en opgørelse af tilførslen af N fra alle relevante kilder og tilsvarende en opgørelse af fraførslen af N med de forskellige produkter. Forskellen mellem tilførslen og fraførslen udgør kvælstofoverskuddet. Udnyttelsen af tilført N i produktionen kan ligeledes beregnes ud fra den samlede tilførsel og fraførsel af N. Tilførslen af N set over en årrække giver et indblik i udviklingen i landbrugets samlede omsætning af N og om der i perioden er sket en ændring i tilførslen af N fra de forskellige kilder. Tilsvarende fås der ud fra fraførslen af N et godt indblik i hvorledes fraførslen fordeler sig på salg af planteprodukter og animalske produkter, herunder fordelingen på de respektive produktionsgrene indenfor henholdsvis plantedyrkning og husdyrbrug. Udviklingen i landbrugets påvirkning af miljøet kan også udledes af dataserier fra balancerne. Det gælder udviklingen i kvælstoftilførslen/omsætningen af N i landbruget og i særdeleshed udviklingen i kvælstofoverskuddet, som må forventes at være direkte relateret til tabet af N til omgivelserne. I det følgende er vist resultaterne fra opstilling af kvælstofbalancer i perioden 1980 til 2002 for herved at bidrage til beskrivelsen af udviklingen i landbrugsproduktionen og den hermed forbundne påvirkning af miljøet ved anvendelse af N i perioden fra først i 1980 erne til afslutning af Vandmiljøplan II i Beregningsmetoder Opstilling af totale kvælstofbalancer på landsplan er foretaget efter samme principper som beskrevet af Kyllingsbæk (2000). N tilføres som handelsgødning, affald bl.a. spildevandsslam, indkøbte fodermidler, bælgplanters fiksering af N fra luften og tilførsel fra atmosfæren bl.a. med nedbøren. Fraførslen sker ved salg af vegetabilske og animalske produkter. Kvælstofoverskuddet udgør, som nævnt, forskellen mellem tilført og fraført N. I forhold til tidligere opstillinger af kvælstofbalancer er der foretaget en justering af kvælstofindholdet i korn, idet kvælstofindholdet i korn har været faldende gennem de senere år. Endvidere er der foretaget en opdatering til og med Data for 2002 er foreløbige. 3

4 Datagrundlaget er hovedsageligt fra Landbrugsstatistikken fra Danmarks Statistik og baseret på data for driftsår, men resultaterne er i nærværende notat set i relation til høståret. Usikkerheden på de anvendte statistiske data må anses for at være forholdsvis lille, af størrelsesordenen 2 pct., da de alle omfatter data for import-eksport/køb-salg af produkter. Usikkerheden er større på enkelte andre poster, hvor der ikke foreligger konkrete data. Det gælder især tilførslen ved kvælstoffiksering, som dog kun udgør 6-8 pct. af den totale tilførsel af N. Da alle de væsentlige poster både for til- og fraførsel af N er beregnet ud fra data med forholdsvis lille usikkerhed, skønnes usikkerheden på kvælstofoverskuddet at ligge indenfor et interval af til tons N omkring den beregnede værdi. Udviklingen i tilførslen og fraførslen af kvælstof samt udviklingen i kvælstofoverskuddet og kvælstofudnyttelsen i perioden Udviklingen i tilførslen af kvælstof I figur 1 er vist den totale tilførsel af N til landbruget samt tilførslen med handelsgødning, indkøbte fodermidler og ved kvælstoffiksering, som er de vigtigste kilder for tilførsel af N. Dertil kommer en nettotilførsel fra atmosfæren på tons N og en tilførsel med affaldsprodukter på tons N pr. år tons N År Handelsgødning Kvælstoffiksering Indkøbte fodermidler Tilførsel i alt Figur 1. Tilførsel af kvælstof fra forskellige kilder 1 Den totale tilførsel af N er steget fra omkring tons N først i 1980 erne til knap tons pr. år først i 1990 erne. Derefter er tilførslen faldet år efter år, bortset fra årene 1997 og 1998, og udgør i 1 Ved summering af kvælstoftilførslen fra de forskellige kilder er tilførslen med handelsgødning forskudt et driftsår frem, da gødning indkøbt et givet driftsår er relateret til høsten det følgende driftsår. Eksempelvis er der ved summeringen af tilførslen for driftsåret 1979/80 anvendt tilførslen af handelsgødning indkøbt i driftsåret 1978/79 (er ikke vist i figuren). 4

5 dag godt ca tons N pr. år. Landbrugets forbrug af N er således faldet med ca tons N siden først i 1990 erne. Handelsgødning har gennem årene udgjort den største post for tilførsel af N. Udviklingen i forbruget i form af handelsgødning følger stort set udviklingen i det totale forbrug af N. I perioden fra først i 1980 erne til først i 1990 erne varierede tilførslen mellem og tons N og udgjorde først i 1990 erne godt tons N. Derefter er tilførslen faldet konstant og udgør i dag knap tons pr. år. Dvs. et fald på tons N svarende til et fald i forbruget på ca. 48 pct. siden først i 1990 erne. Den næststørste post for tilførslen af N er tilførslen med indkøbte fodermidler. Tilførslen med indkøbte fodermidler har ligget ret konstant i hele perioden. Fra først i 1980 erne til først i 1990 erne tilførtes tons N. Derefter steg tilførslen til ca tons midt i 1990 erne, men faldt igen de følgende år og udgør i dag ca tons N pr. år. Tilførslen af N ved kvælstoffiksering steg fra knap tons N til ca tons fra først til midten af 1980 erne. Derefter har kvælstoffikseringen udgjort tons N pr. år. Enkelte år dog knap tons N. Udviklingen i fraførslen af kvælstof Fraførslen af N i den betragtede periode er vist i figur 2. Dels den totale fraførsel og dels fraførslen med planteprodukter og animalske produkter. Som det fremgår af figuren har den totale fraførsel de første 5 år varieret mellem og tons N. Derefter er niveauet hævet og har resten af perioden varieret mellem og tons N pr. år, dog bortset for årene 1990 og 1991, hvor fraførslen var oppe på henholdsvis knap tons N og tons N pr. år. Fraførslen med planteprodukter udgjorde fra først til midt i 1980 erner omkring tons N. Derefter steg fraførslen brat til knap tons, men faldt igen de følgende 3 år til knap tons. Fra sidst i 1980 erne steg fraførslen igen kraftigt og nåede det højeste niveau i 1991 på godt tons N pr. år. De følgende to år ses, at fraførslen faldt til samme niveau som sidst i 1980 erne og er yderligere faldet de seneste år og udgør i dag tons N. Fraførslen med animalske produkter ses at være jævnt stigende gennem hele den betragtede periode. Stigningen har især fundet sted fra først i 1990 erne til i dag. Fra først i 1980 erne til først i 1990 erne steg fraførslen fra godt tons N til omkring tons N pr. år, og er i dag steget yderligere til godt tons N pr. år. Dvs. en stigning på ca. 38 pct. Fraførslen med slagtedyr er langt den største post og udgør i dag tons N, fraførslen med mælk udgør godt tons N og fraførslen med æg godt tons. Stigningen i fraførslen skyldes alene en stigning i fraførslen med slagte dyr, idet fraførslen med mælk og æg er faldet. Stigningen i fraførslen med slagtedyr skyldes en stigning i fraførslen med slagtesvin og slagtefjerkræ. Fraførslen med slagtesvin er således steget fra knap tons N til tons N pr. år, en stigning på ca. 91 pct. Fraførslen med slagtefjerkræ er steget fra tons N til godt tons N pr. år, svarende til en stigning på 120 pct. Fraførslen med oksekød er derimod faldet fra godt tons N til tons, et fald på knap 38 pct. 5

6 tons N År Planteprodukter Animalske produkter Fraførsel i alt Figur 2. Fraførsel af kvælstof med forskellige produkter Variationen i den totale fraførsel fra år til år skyldes variationen i fraførslen med plante produkter, hvilket bl.a. skyldes at vækstbetingelserne varierer fra år til år. Kvælstofoverskud Udviklingen i landbrugets kvælstofoverskud, beregnet som forskellen mellem den totale tilførsel og fraførsel af N er vist i figur 3. Af figuren ses at overskuddet først i 1980 erne var godt tons N pr. år, svagt faldende til først i 1990 erne og steget lidt igen indtil midten af 1990 erne. Derefter er overskuddet faldet markant år efter år til et overskud i dag på ca tons N pr. år. Et fald på tons N svarende til et fald på 38 pct. i den betragtede perioden tons N År Figur 3. Kvælstofoverskud, gennemsnit af 3 år. 6

7 Kvælstofudnyttelse I figur 4 er vist udviklingen i kvælstofudnyttelsen beregnet som fraførslen i procent af tilførslen. Udnyttelsen ses at være steget fra 20 % først i1980 erne til 31 % først i 1990 erne og derefter faldet lidt til midt i 1990 erne. Siden da er udnyttelsen steget konstant og er i dag næsten oppe på 36 %. Dette svarer til en stigning på 16 procentpoint siden først i 1980 erne % År Figur 4. Kvælstofudnyttelse, gennemsnit af 3 år Diskussion Udviklingen i kvælstoftilførslen Sammenholdes forløbet i udviklingen af N-tilførslen fra de forskellige kilder ses, at reduktionen i forbruget i det store hele skyldes en reduktion i forbruget af handelsgødning. Årsagen hertil er, at ændringerne i tilførslen fra de øvrige kilder har været forholdsvis små. Dertil kommer at ved gødningsplanlægningen dækkes afgrødernes behov i første række med eventuelt husdyrgødning og anden organisk gødning, herunder affaldsprodukter. Det resterende behov dækkes med handelsgødning. Som følge heraf vil enhver ændring i tilførslen med de øvrige gødningsmidler og en ændring af N-behovet på grund af ændringer i afgrødevalget komme til udtryk ved en ændring i forbruget af handelsgødning. Ligeledes vil stramninger i kravene til udnyttelsen af husdyrgødningens kvælstofindhold samt den administrative reduktion af de økonomisk optimale kvælstofnormer med 10 pct. komme til udtryk ved en ændring i forbruget af handelsgødning. Sammenlignes udviklingen i tilførslen af N med handelsgødning og tilførslen med indkøbte fodermidler konstateres, at tilførslen af N med indkøbte fodermidler i dag bidrager mere til landbrugets samlede forbrug af N end tilførslen med handelsgødning. Tidligere var tilførslen med handelsgødning dobbelt så stor som tilførslen med fodermidler, jf. fig. 1. 7

8 Den store reduktion i forbruget af handelsgødning skyldes i alt overvejende grad en væsentlig bedre udnyttelse af husdyrgødningens indhold af N i dag end tidligere. Dertil kommer reduktionen af de økonomisk optimale N-normer til de forskellige afgrøder med 10 pct. Udviklingen i kvælstoffraførslen Indledningsvis er det nævnt at udviklingen i fraførslen af N med de forskellige landbrugsprodukter afspejler ændringerne i landbrugets forskellige driftsgrene. I planteproduktionen gælder dette imidlertid kun for salgsafgrøder som raps, kartofler og fabriksroer, hvorimod fraførslen af N med afgrøder, der også anvendes som foder vil afhænge af, hvor stor en del der anvendes til foder. Et eksempel på dette er fraførslen ved salg af korn, som vil være påvirket af behovet for korn til foder. Faldet i fraførslen med planteprodukter siden først i 1990 erne skyldes formentlig for en del et øget behov for foder som følge af stigningen i produktionen af slagtesvin. Endvidere skal det nævnes, at fraførslen med planteprodukter også vil være påvirket af vækstbetingelserne det pågældende år. Udviklingen i fraførslen af N med de forskellige animalske produkter giver et ret præcist billede af ændringer i husdyrproduktionen. Den faldende fraførsel med æg og mælk og oksekød og stigningen i fraførslen med slagtesvin og slagtefjerkræ afspejler således godt den kendte udvikling indenfor husdyrproduktionen med en stagnation indenfor kvægbruget og ægproduktionen og en udvidelse af svineproduktionen og produktionen af slagtekyllinger. Udviklingen i kvælstofoverskuddet og kvælstofudnyttelsen Udviklingen i kvælstofoverskuddet og kvælstofudnyttelsen viser ændringen i det samlede landbrugs evne til at omsætte den tilførte kvælstofmængde til nyttige planteprodukter til foder for husdyrene eller human ernæring og for de animalske produkter til human ernæring. Som det fremgår af stigningen i udnyttelsen genfindes en langt større del af den tilførte N-mængde i landbrugsproduktionen i dag end det var tilfældet tidligere. Dette skyldes både et fald i tilførslen og en stigning i fraførslen af N. Sammenlignes ændringen i tilførslen med ændringen i fraførslen kan det konstateres, at reduktionen i tilførslen er forholdsvis større end stigningen i fraførslen. Dette indikerer, at hovedårsagen til reduktionen i overskuddet og den bedre udnyttelse er reduktionen i tilførslen af N og i mindre grad stigningen i fraførslen. Kvælstofoverskuddet og kvælstofudnyttelsen i landbruget som helhed dækker over store forskelle i overskuddet og udnyttelsen i de forskellige produktionsgrene. Generelt er kvælstofudnyttelsen beregnet som N fraført med landbrugsprodukter i pct. af tilført N, jf. fig. 4., omkring dobbelt så stor i planteproduktionen som i husdyrproduktionen. Andre forhold lige betyder dette, at omsætning af afgrøderne som foder i en animalsk produktion vil medføre et større overskud og lavere udnyttelse frem for et direkte salg af planteprodukter. Til trods for at udviklingen i den betragtede periode har gået mod en forholdsvis større animalsk produktion har landbruget formået at reducere overskuddet og forbedre udnyttelsen af N væsentligt. Reduktionen i overskuddet og stigningen i udnyttelsen ville have være endnu større såfremt der i perioden ikke var sket en udvidelse af husdyrproduktionen. Fremover vil der givetvis stadig ske en stigning i kvælstofudnyttelsen både i planteproduktionen og i den animalske produktion. I planteproduktionen som følge af bedre sorter og bedre dyrkningsforanstaltninger og i husdyrproduktionen vil der formentlig også stadig ske en forbedring i foderudnyttelsen. Med hensyn til udviklingen i udnyttelsen for landbruget som helhed vil udviklingen være påvirket af 8

9 udviklingen i produktionen. Går udviklingen i retningen af en forholdsvis større husdyrproduktion vil forbedringen i udnyttelsen formentligt være mindre, evt. faldende end hvis udviklingen går mod et direkte salg af planteprodukter. Miljøindikatorer Som anført indledningsvis kan forskellige dataserier fra opstilling af kvælstofbalancer for en årrække anvendes som indikatorer for landbrugets påvirkning af miljøet ved tab af N, idet de pågældende dataserier i større eller mindre grad må forventes at afspejle udviklingen i landbrugets miljøpåvirkning i den betragtede periode. Baggrunden herfor er, at der i forbindelse med landbrugsproduktionen vil være en sammenhæng mellem påvirkningen af miljøet og produktionens størrelse, herunder omsætning af produktionsmidler, eksempelvis N. Det er således næppe tvivl om, at den meget store stigning i landbrugsproduktionen, og den i forbindelse hermed store stigning i anvendelse af N, siden midten af 1950 erne, har været medvirkende til den stigende påvirkning af miljøet. I princippet kan dataserier for både tilførsel og fraførsel af N samt her ud fra afledte størrelser så som udviklingen i kvælstofoverskuddet, anvendes som indikatorer for miljøpåvirkningen. Dataserier fra balanceopstillinger kan imidlertid ikke anvendes ukritisk, idet de aktuelle dataserier vil afspejle miljøpåvirkningen med større eller mindre præcision. Data serier for fraførslen af N er mindre velegnet som indikatorer, idet der ud fra fraførslen isoleret set ikke kan drages slutninger om, hvorvidt den samlede omsætning af N, kvælstofoverskuddet eller kvælstofudnyttelsen stiger eller falder i den betragtede periode. Dataserier for udviklingen i den samlede omsætning af N og kvælstofoverskuddet må anses for de bedste egnede indikatorer for udviklingen i miljøpåvirkningen, jf. nedenfor. Dataserier for udviklingen i den totale tilførsel af N må forventes, at afspejle miljøpåvirkningen med større præcision end de enkelte kilder hver for sig. I diskussionen om årsagen til landbrugets påvirkning af miljøet har opmærksomheden dog i langt højere grad været centreret om forbruget af N i handelsgødning. Ligeledes opfattes forbruget af N i handelsgødning også som værende hovedkilden for tilførsel af N til landbruget. Dette var da også tilfældet tidligere, men som det fremgår af figur 1 gælder dette ikke i samme grad i dag. I dag tilføres en lidt større mængde N med indkøbte fodermidler end med handelsgødning. Dertil kommer tilførslen ved kvælstoffiksering, med affald og direkte fra atmosfæren. I dag udgør tilførslen med handelsgødning således mindre end halvdelen af den totale tilførsel af N. Til trods for at tilførslen med handelsgødning kun udgør en del af den totale tilførsel af N må tilførslen med handelsgødning til dato anses for en rimelig god indikator for udviklingen i miljøpåvirkningen, idet udviklingen i forbruget i store træk er identisk med udviklingen i det totale forbrug af N, jf. fig. 1. Hvorvidt dette også vil være tilfældet fremover vil bl.a. være afhængig af udviklingen i tilførslen med indkøbte fodermidler. Selvom den totale tilførsel af N og tilførslen af N med handelsgødning må anses for et godt udtryk for omsætningen af N i landbruget og derfor er en rimelig god indikator for udviklingen i tabet til omgivelserne, tages der ikke højde for effekten af en forbedret udnyttelse af den tilførte mængde N. En bedre udnyttelse af N sker dels som følge af dykning af bedre sorter og bedre kulturforanstaltninger i øvrigt og dels ved en bedre udnyttelse af foderet i husdyrproduktionen. 9

10 Kvælstofoverskuddet, jf. figur 3, må anses for den bedste indikator, idet overskuddet er udtryk for den del af den tilførte N-mængde, som ikke fjernes fra produktionssystemet med produkterne og derfor må forventes at være direkte relateret til risikoen tab til omgivelserne. Det skal nævnes at overskuddet af N omfatter summen af alle former for tab og eventuelle ændringer i jordens indhold af N og giver derfor ingen oplysninger om, hvordan overskuddet fordeler sig på de forskellige former for tab, herunder tabet ved ammoniakfordampning, denitrifikation og udvaskning af N. Oplysninger herom kræver særskilte beregninger. Konklusion Ved opstilling af kvælstofbalancer på landsplan for en årrække fås dataserier, som afspejler udviklingen i landbrugets produktionsforhold og som kan anvendes som indikatorer for udviklingen i landbrugets påvirkning af miljøet i den betragtede periode Fra først i 1990 erne, hvor den totale tilførsel af N til landbruget var størst, er tilførslen faldet fra knap tons N pr. år til ca tons. Dvs. at omsætning af N i landbruget er faldet med ca tons. Reduktionen skyldes et fald i tilførslen af N med handelsgødning, der siden først i 1990 erne er faldet med ca tons fra godt tons til godt tons N pr. år, samt et mindre fald i indkøbte fodermidler siden først i 1990 erne Reduktion i forbruget af handelsgødning skal i alt overvejende grad tillægges en væsentlig bedre udnyttelse af husdyrgødningens indhold af N i dag end tidligere, samt reduktionen af de økonomisk optimale N-normer med 10 pct.. Tilførslen af N med indkøbte fodermidler steg fra omkring tons først i perioden til ca tons først i 1990 erne, men er derefter faldet til omkring tons N pr. år. Først i perioden var tilførslen af N med handelsgødning dobbelt så stor som tilførslen med indkøbte fodermidler. I dag er tilførslen med indkøbte fodermidler lidt større end tilførslen med handelsgødning Tilførslen fra de øvrige kilder har været af samme størrelsesorden gennem hele perioden Indtil 1984 var fraførslen af størrelsesorden tons N pr. år. Derefter har den totale fraførsel af N varieret mellem og tons N pr. år, dog bortset fra en fraførsel på omkring tons for årene 1990 og 1991 som følge af et stort salg af planteprodukter Bag den stort set konstante fraførsel af N siden midten af 1980 erne ligger et fald i fraførslen med planteprodukter og en stigning i fraførslen med animalske produkter. 10

11 Stigningen i den animalske produktion skyldes en stigning i produktionen af slagtesvin og slagtekyllinger. Fraførslen med æg og mælk og især fraførslen med slagtekvæg har været faldende i perioden Kvælstofoverskuddet beregnet som forskellen mellem tilført og fraført N, er faldet med ca tons N i perioden Kvælstofudnyttelsen, beregnet som fraført N i pct. af tilført N, er steget fra ca. 20 % til 36 % Kvælstofudnyttelsen vil antageligt stadig forbedres både i planteproduktionen og i den animalske produktion, hvilket vil have en reducerende effekt på overskuddet. Driftsformen har imidlertid stor betydning for udnyttelsen og overskuddets størrelse. Går udviklingen i retningen af en forholdsvis større husdyrproduktion vil forbedringen i udnyttelsen formentligt være mindre, evt. faldende og overskuddet større end, hvis udviklingen går mod et direkte salg af planteprodukter Udviklingen i den totale tilførsel af N og tilførslen af N med handelsgødning må anses for rimelig gode indikatorer for udviklingen i landbrugets påvirkning af miljøet i den betragtede periode Udviklingen i kvælstofoverskuddet må anses som den bedst egnet indikator til vurdering af udviklingen i landbrugets påvirkning af miljøet, idet N-overskuddet er udtryk for den del af den tilførte mængde N, der ikke fjernes fra produktionssystemet med produkter og derfor må forventes at være direkte relateret til risikoen for tab til omgivelserne. Reduktionen i den totale tilførsel af kvælstof, tilførslen med handelsgødning og reduktionen i kvælstofoverskuddet indikerer hver for sig, at landbrugets påvirkning af miljøet ved tab af N er reduceret væsentligt siden først i 1990 erne Overskuddet af N omfatter summen af alle former for tab og eventuelle ændringer i jordens indhold af N og giver derfor ingen oplysninger om hvordan overskuddet fordeler sig på de forskellige former for tab, herunder tabet ved ammoniakfordampning, denitrifikation og udvaskning af N. Oplysninger herom kræver særskilte beregninger. Referencer Kyllingsbæk, A Kvælstofbalancer og kvælstofoverskud i dansk landbrug DJF rapport Nr. 36, Markbrug, Danmarks JordbrugsForskning, 48 pp. Landbrugsstatistik , Danmarks Statistik 11

Kvælstofbalancer i dansk landbrug

Kvælstofbalancer i dansk landbrug Kvælstofbalancer i dansk landbrug Mark- og staldbalancer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Kvælstofbalancer i dansk landbrug Mark- og staldbalancer Udgiver: Miljø-

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppen om økonomiske virkemidler til regulering af kvælstof og fosfor (F2) - Kvælstof

Afrapportering fra arbejdsgruppen om økonomiske virkemidler til regulering af kvælstof og fosfor (F2) - Kvælstof Afrapportering fra arbejdsgruppen om økonomiske virkemidler til regulering af kvælstof og fosfor (F2) - Kvælstof December 2003 1 Afrapportering fra Arbejdsgruppen om økonomiske virkemidler til regulering

Læs mere

Næringsstofbalancer på bedriftsniveau til forenklet regulering af landbrugets næringsstofforbrug og -overskud

Næringsstofbalancer på bedriftsniveau til forenklet regulering af landbrugets næringsstofforbrug og -overskud Næringsstofbalancer på bedriftsniveau til forenklet regulering af landbrugets næringsstofforbrug og -overskud Aarhus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion og

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Landbrugsdata anvendelse og faldgruber

Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Af Inge T. Kristensen, Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks Jordbrugsforskning Lars Bjørn Hansen, Miljø- og Naturteknolog, Rambøll Omar Christian Thomsen, projektchef,

Læs mere

N- og P-regnskaber for landbrugsejendommen Nygaard

N- og P-regnskaber for landbrugsejendommen Nygaard N- og P-regnskaber for landbrugsejendommen Nygaard November 2003 Danedi for Jens Hansen Indhold Indledning... 3 Resumé... 4 Definition af 1 DE (slagtesvin)... 6 Svineproduktionen på Nygaard... 11 Planteproduktionen

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2020 Produktionsomfang A2030 Analysegrundlag Produktionsgrundlag side 29 S03 A2020 Produktionsomfang

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Fortolkning af NDICEA resultater.

Fortolkning af NDICEA resultater. af NDICEA resultater. 1. Forord Af hensyn til organisk stofs egenskaber og dynamik i jorden, udfyldes data for min. 3 år: det aktuelle år og de 2 forudgående år. Procent organisk stof i jorden udfyldes,

Læs mere

Miljøvurdering af landbrugsprodukter

Miljøvurdering af landbrugsprodukter Miljøvurdering af landbrugsprodukter Søren Kolind Hvid Landbrugets Rådgivningscenter Bo Weidema 2.-0 LCA consultants Ib Sillebak Kristensen, Randi Dalgaard og Anders Højlund Nielsen Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed

Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Hugo Fjelsted Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO), Foulum, Postboks 50, DK-8830 Tjele, Danmark Telefon: +45 8999

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3

Folkeskolens afgangsprøve December 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve December 2013 G3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve 2013 Indledning Marked i Goa, Indien. Ditte

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Indledning Sukkerrør transporteres fra mark til sukkerfabrik, Fiji. Kaare

Læs mere

Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kortspecifikation

Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kortspecifikation l Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kort 1, Visning af postnumre. Tabel Kort 3, Gennemsnitlig ejendomsstørrelse. Postnumre. Analyse af region og kommuner. Visning af postnummer og kommuner inden for

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Kvælstofudvaskning og balancer i konventionelle og økologiske produktionssystemer Erik Steen Kristensen og Jørgen E. Olesen (Red.) FØJO Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Forskningscenter for Økologisk

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Omsætningen er steget med 13.201 t. kr. eller 15,9 % (den underliggende organiske vækst er positiv med 3,8 %).

Omsætningen er steget med 13.201 t. kr. eller 15,9 % (den underliggende organiske vækst er positiv med 3,8 %). Meddelelse 5/2015 Bestyrelsen for Danske Hoteller A/S har dags dato behandlet halvårsrapporten for 2015. Danske Hoteller havde i 2015 igen en solid resultatfremgang i første halvår. Der er pæn fremgang

Læs mere

Ledigheden på FTF-området - december 2013

Ledigheden på FTF-området - december 2013 09-1455 MELA/JEEI - 30.01.2014 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Ledigheden på FTF-området - december 2013 Den generelle ledighed er svagt faldende. En tendens, som har været gældende

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 September 2010 1 / 14 Indhold Sammendrag... 2 Relation til tidligere prognoser... 3 Resultatopgørelse... 3 Alle heltids planteavlsbedrifter...

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Kontrol af regnskaber i 2013 KONTROL REGNSKABER. Boligreguleringslovens 18 b Lejelovens 63 a. Februar 2014

Kontrol af regnskaber i 2013 KONTROL REGNSKABER. Boligreguleringslovens 18 b Lejelovens 63 a. Februar 2014 KONTROL AF REGNSKABER i 2013 Boligreguleringslovens 18 b Lejelovens 63 a Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0. Resume Side 1 2.0. Lovgrundlag og kriterier Side 2 3.0. Boligreguleringslovens 18 b Side 4

Læs mere

FORBEREDELSE AF VANDMILJØPLAN III RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN OM GENERELLE VIRKEMIDLER. Del II

FORBEREDELSE AF VANDMILJØPLAN III RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN OM GENERELLE VIRKEMIDLER. Del II Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Departementet FORBEREDELSE AF VANDMILJØPLAN III RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN OM GENERELLE VIRKEMIDLER Del II December 2003 1 Del II for Arbejdsgruppen for generelle

Læs mere

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden ligeglad med, hvor Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres?

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Seniorforsker Ib Sillebak Kristensen Inst. for Agroøkologi Aarhus Universitet Rajgræs Rødsvingel AARHUS UNIVERSITET Den Europæiske Union ved Den Europæiske

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Lønudviklingen i 2010 er revideret nedad for ansatte i staten.

Lønudviklingen i 2010 er revideret nedad for ansatte i staten. 10-0719 - poul 14.01.2011 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen i 2010 er revideret nedad for ansatte i staten. Danmarks Statistik (DST) har rettet tallene for lønudviklingen

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2300 Resultatopgørelse incl. intern omsætning A2400 Finansiering A2404 Analyse af passiver

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Kan dansk svineproduktion være økologisk?

Kan dansk svineproduktion være økologisk? SAMFUND OG MILJØ 5. semester Aalborg universitet Kan dansk svineproduktion være økologisk? Linn K. Øverland Anders P. V. Sørensen Camilla Harkjær Hansen Marie Hoelgaard 2011 Indholdsfortegnelse 1. INTRODUKTION...

Læs mere

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside:

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: ISSN: 1903-3753 2 Telestatistikken for andet halvår af 2014 giver et indblik i den seneste udvikling på telemarkedet. Her beskrives de væsentligste

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform SÅDAN giver dansk landbrugsjord store MILJØGEVINSTER uden at give køb på en høj produktion Conservation Agriculture er fremtidens driftsform Det bedste fra økologisk og konventionelt landbrug Lagring af

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Bioenergi Konference. 27. april 2010

Bioenergi Konference. 27. april 2010 Indlæg på: Bioenergi Konference 27. april 2010 Præsenteret af: Henrik V. Laursen 1 Indlæg på Bioenergi konference Kort præsentation af Xergi Hvorfor biogas? Opbygning af et biogasanlæg Organisering af

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Landbrugsgazellerne 2008

Landbrugsgazellerne 2008 Landbrugsgazellerne 2008 Landbrugsgazellerne 2008 Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Forord Landbruget i Danmark som væksterhverv. Udsagnet lyder måske forkert for mange udenforstående. Forestillingen

Læs mere

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner De lavere omkostninger til forrentning og værditab på brugte maskiner vil typisk medføre lavere totalomkostninger. Nedbrud kan dog medføre tab af rettidighed

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Analyse fra AutoBranchen Danmark

Analyse fra AutoBranchen Danmark Nr. 1 20. marts 2014 (1. kvartal) Analyse fra AutoBranchen Danmark Effekten af højere totalskadegrænse kan allerede ses Forsikringsbranchen skummer fløden Stigning i antallet af totalskader Salget i 2014

Læs mere

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor 13-0542 - poul - 15.11.2013 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Forventet lønudvikling i den offentlige sektor Danmarks Statistik har offentliggjort lønudviklingen for 1. kvartal (februar)

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

NOTAT DRIFTS ØKONOMISTYRING

NOTAT DRIFTS ØKONOMISTYRING NOTAT OM DRIFTS ØKONOMISTYRING 1. Indledning og kommissorium På baggrund af Drifts underskud i 2011 og 2012 har direktør Bent Peter Larsen nedsat en arbejdsgruppe til at undersøge underskuddet. Arbejdsgruppen

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Debatoplæg: Kan det betale sig at omlægge til økologi?

Debatoplæg: Kan det betale sig at omlægge til økologi? Dato: 25. februar 2015 Sagsbehandler: Thyge Nygaard, 31 19 32 55, tny@dn.dk Debatoplæg: Kan det betale sig at omlægge til økologi? Landbrugsproduktion, økonomi og beskæftigelse i et økologisk landbrugsscenarie

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Vandplanlægningen for Limfjorden - en national katastrofe venter forude!

Vandplanlægningen for Limfjorden - en national katastrofe venter forude! Vandplanlægningen for Limfjorden - en national katastrofe venter forude! Overblik Hosstående graf giver et visuelt overblik over, hvor meget N-udledningen fra de 500.000 ha landbrugsjord i oplandet til

Læs mere

Udarbejdelse af ligestillingsmål for kønsbalanceret ledelse i Københavns Kommune. Inge Henningsen, Statistikker

Udarbejdelse af ligestillingsmål for kønsbalanceret ledelse i Københavns Kommune. Inge Henningsen, Statistikker Udarbejdelse af ligestillingsmål for kønsbalanceret ledelse i Københavns Kommune. Inge Henningsen, Statistikker Notat udarbejdet til møde i Københavns Kommunes ligestillingsudvalg den 10. april 2013. Københavns

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Landbrugets omkostninger ved den nuværende normreduktion

Landbrugets omkostninger ved den nuværende normreduktion Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 13-14 FLF Alm.del Bilag 18 Offentligt Københavns Universitet Aarhus Universitet 24. september 13 Landbrugets omkostninger ved den nuværende normreduktion I forbindelse

Læs mere

Tilskud til grønne regnskaber for jordbrugsbedrifter

Tilskud til grønne regnskaber for jordbrugsbedrifter Tilskud til grønne regnskaber for jordbrugsbedrifter Vejledning for ansøgningsrunden 2003 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Før du går i gang Ansøgningsskemaet

Læs mere

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Jannik Toft Andersen 23. Februar 2010 Om Aktivitetsmatricen Udgangspunktet

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/hdz Direkte udenlandske

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik december 26 Indkomstforhold i Århus Kommune, 23-25 Udskrivningsgrundlaget (incl. kommuneskattefordelingen) for 25 forventes at andrage 36.891 mio. kr.

Læs mere

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1 Velkommen til økonomiorienteringsmøde Marts 2011 Nr. 1 Program Landbrugets aktuelle økonomiske situation v/erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser, Videnscentret for Landbrug Kaffepause Resultater og prognoser

Læs mere

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Gitte Blicher-Mathiesen Kurt Nielsen Danmarks

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.

Læs mere