Totale kvælstofbalancer på landsplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Totale kvælstofbalancer på landsplan"

Transkript

1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning Indhold Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Beregningsmetoder... 3 Udviklingen i tilførslen og fraførslen af kvælstof samt udviklingen i kvælstofoverskuddet og kvælstofudnyttelsen i perioden Diskussion... 7 Konklusion Referencer December 2003

2 Sammenfatning I notatet er der vist resultater fra opstilling af totale kvælstofbalancer på landsplan for perioden først i 1980 erne til På baggrund af resultaterne gives en beskrivelse af udviklingen i tilførslen af kvælstof (N) fra forskellige kilder, udviklingen i fraførslen med forskellige produkter og landbrugets samlede overskud af N, samt kvælstofudnyttelsen i landbrugsproduktionen. Endvidere diskuteres mulighederne for anvendelse af dataserier fra opstilling af næringsstofbalancer som indikatorer for udviklingen i landbrugets miljøpåvirkning. I den betragtede periode steg den totale tilførsel af N til landbruget indtil først i 1990 erne, hvor der tilførtes ca tons N pr. år. Derefter er tilførslen faldet og udgør i dag ca tons pr. år. Dvs. landbrugets samlede omsætning af N er faldet med ca tons N siden først i 1990 erne. Reduktionen i tilførslen skyldes et fald i tilførslen af N med handelsgødning på ca tons N, samt et mindre fald i indkøbte fodermidler siden først i 1990 erne. Tilførslen af N med indkøbte fodermidler er steget fra omkring tons først i perioden til ca tons N pr. år først i 1990 erne, men er derefter igen faldet til ca tons N pr. år. Først i perioden var tilførslen af N med handelsgødning dobbelt så stor som tilførslen med indkøbte fodermidler. I dag er tilførslen med indkøbte fodermidler lidt større end tilførslen med handelsgødning. Tilførslen fra de øvrige kilder har været af samme størrelsesorden gennem hele perioden. Fra først i perioden indtil 1984 var den totale fraførsel af størrelsesorden tons N pr. år. Derefter har fraførslen af N varieret mellem og tons N pr. år, dog bortset fra en fraførsel på omkring tons for årene 1990 og 1991 som følge af et stort salg af planteprodukter. Bag den stort set konstante fraførsel siden midten af 1980 erne ligger et fald i fraførslen med planteprodukter og en stigning i fraførslen med animalske produkter. Stigningen i den animalske produktion skyldes en stigning i produktionen af slagtesvin og slagtekyllinger. Fraførslen med æg og mælk og især fraførslen med slagtekvæg har været faldende i perioden. Kvælstofoverskuddet beregnet som forskellen mellem tilført og fraført N, er faldet med ca tons N i perioden. Kvælstofudnyttelsen, beregnet som fraført N i pct. af tilført N, er steget fra ca. 20 pct. til 36 pct. Kvælstofudnyttelsen i landbruget vil antageligt stadig forbedres, hvilket vil have en reducerende effekt på overskuddet. Driftsformen har imidlertid stor betydning for udnyttelsen og overskuddets størrelse. Går udviklingen i retningen af en forholdsvis større husdyrproduktion vil forbedringen i udnyttelsen formentligt være mindre, evt. faldende og overskuddet større end hvis udviklingen går mod et direkte salg af planteprodukter. Reduktionen i den totale tilførsel af kvælstof, tilførslen med handelsgødning og reduktionen i kvælstofoverskuddet indikerer hver for sig, at landbrugets påvirkning af miljøet ved tab af N er reduceret væsentligt siden midten af 1990 erne. Udviklingen i kvælstofoverskuddet må anses som den bedst egnet indikator til vurdering af landbrugets påvirkning af miljøet, idet overskuddet af N er udtryk for den del 2

3 af den tilførte mængde N, der ikke fjernes fra produktionssystemet med produkterne og derfor må forventes at være direkte relateret til risikoen tab til omgivelserne. Overskuddet af N omfatter summen af alle former for tab og eventuelle ændringer i jordens indhold af N og giver derfor ingen oplysninger om hvordan overskuddet fordeler sig på de forskellige former for tab, herunder tabet ved ammoniakfordampning, denitrifikation og udvaskning af N. Oplysninger herom kræver særskilte beregninger. Indledning Ved opstilling af næringsstofbalancer f.eks. kvælstofbalancer over en årrække fås et ret detaljeret billede af udviklingen i landbrugsproduktionen i den betragtede periode. Ved opstillingen af balancerne foretages således en opgørelse af tilførslen af N fra alle relevante kilder og tilsvarende en opgørelse af fraførslen af N med de forskellige produkter. Forskellen mellem tilførslen og fraførslen udgør kvælstofoverskuddet. Udnyttelsen af tilført N i produktionen kan ligeledes beregnes ud fra den samlede tilførsel og fraførsel af N. Tilførslen af N set over en årrække giver et indblik i udviklingen i landbrugets samlede omsætning af N og om der i perioden er sket en ændring i tilførslen af N fra de forskellige kilder. Tilsvarende fås der ud fra fraførslen af N et godt indblik i hvorledes fraførslen fordeler sig på salg af planteprodukter og animalske produkter, herunder fordelingen på de respektive produktionsgrene indenfor henholdsvis plantedyrkning og husdyrbrug. Udviklingen i landbrugets påvirkning af miljøet kan også udledes af dataserier fra balancerne. Det gælder udviklingen i kvælstoftilførslen/omsætningen af N i landbruget og i særdeleshed udviklingen i kvælstofoverskuddet, som må forventes at være direkte relateret til tabet af N til omgivelserne. I det følgende er vist resultaterne fra opstilling af kvælstofbalancer i perioden 1980 til 2002 for herved at bidrage til beskrivelsen af udviklingen i landbrugsproduktionen og den hermed forbundne påvirkning af miljøet ved anvendelse af N i perioden fra først i 1980 erne til afslutning af Vandmiljøplan II i Beregningsmetoder Opstilling af totale kvælstofbalancer på landsplan er foretaget efter samme principper som beskrevet af Kyllingsbæk (2000). N tilføres som handelsgødning, affald bl.a. spildevandsslam, indkøbte fodermidler, bælgplanters fiksering af N fra luften og tilførsel fra atmosfæren bl.a. med nedbøren. Fraførslen sker ved salg af vegetabilske og animalske produkter. Kvælstofoverskuddet udgør, som nævnt, forskellen mellem tilført og fraført N. I forhold til tidligere opstillinger af kvælstofbalancer er der foretaget en justering af kvælstofindholdet i korn, idet kvælstofindholdet i korn har været faldende gennem de senere år. Endvidere er der foretaget en opdatering til og med Data for 2002 er foreløbige. 3

4 Datagrundlaget er hovedsageligt fra Landbrugsstatistikken fra Danmarks Statistik og baseret på data for driftsår, men resultaterne er i nærværende notat set i relation til høståret. Usikkerheden på de anvendte statistiske data må anses for at være forholdsvis lille, af størrelsesordenen 2 pct., da de alle omfatter data for import-eksport/køb-salg af produkter. Usikkerheden er større på enkelte andre poster, hvor der ikke foreligger konkrete data. Det gælder især tilførslen ved kvælstoffiksering, som dog kun udgør 6-8 pct. af den totale tilførsel af N. Da alle de væsentlige poster både for til- og fraførsel af N er beregnet ud fra data med forholdsvis lille usikkerhed, skønnes usikkerheden på kvælstofoverskuddet at ligge indenfor et interval af til tons N omkring den beregnede værdi. Udviklingen i tilførslen og fraførslen af kvælstof samt udviklingen i kvælstofoverskuddet og kvælstofudnyttelsen i perioden Udviklingen i tilførslen af kvælstof I figur 1 er vist den totale tilførsel af N til landbruget samt tilførslen med handelsgødning, indkøbte fodermidler og ved kvælstoffiksering, som er de vigtigste kilder for tilførsel af N. Dertil kommer en nettotilførsel fra atmosfæren på tons N og en tilførsel med affaldsprodukter på tons N pr. år tons N År Handelsgødning Kvælstoffiksering Indkøbte fodermidler Tilførsel i alt Figur 1. Tilførsel af kvælstof fra forskellige kilder 1 Den totale tilførsel af N er steget fra omkring tons N først i 1980 erne til knap tons pr. år først i 1990 erne. Derefter er tilførslen faldet år efter år, bortset fra årene 1997 og 1998, og udgør i 1 Ved summering af kvælstoftilførslen fra de forskellige kilder er tilførslen med handelsgødning forskudt et driftsår frem, da gødning indkøbt et givet driftsår er relateret til høsten det følgende driftsår. Eksempelvis er der ved summeringen af tilførslen for driftsåret 1979/80 anvendt tilførslen af handelsgødning indkøbt i driftsåret 1978/79 (er ikke vist i figuren). 4

5 dag godt ca tons N pr. år. Landbrugets forbrug af N er således faldet med ca tons N siden først i 1990 erne. Handelsgødning har gennem årene udgjort den største post for tilførsel af N. Udviklingen i forbruget i form af handelsgødning følger stort set udviklingen i det totale forbrug af N. I perioden fra først i 1980 erne til først i 1990 erne varierede tilførslen mellem og tons N og udgjorde først i 1990 erne godt tons N. Derefter er tilførslen faldet konstant og udgør i dag knap tons pr. år. Dvs. et fald på tons N svarende til et fald i forbruget på ca. 48 pct. siden først i 1990 erne. Den næststørste post for tilførslen af N er tilførslen med indkøbte fodermidler. Tilførslen med indkøbte fodermidler har ligget ret konstant i hele perioden. Fra først i 1980 erne til først i 1990 erne tilførtes tons N. Derefter steg tilførslen til ca tons midt i 1990 erne, men faldt igen de følgende år og udgør i dag ca tons N pr. år. Tilførslen af N ved kvælstoffiksering steg fra knap tons N til ca tons fra først til midten af 1980 erne. Derefter har kvælstoffikseringen udgjort tons N pr. år. Enkelte år dog knap tons N. Udviklingen i fraførslen af kvælstof Fraførslen af N i den betragtede periode er vist i figur 2. Dels den totale fraførsel og dels fraførslen med planteprodukter og animalske produkter. Som det fremgår af figuren har den totale fraførsel de første 5 år varieret mellem og tons N. Derefter er niveauet hævet og har resten af perioden varieret mellem og tons N pr. år, dog bortset for årene 1990 og 1991, hvor fraførslen var oppe på henholdsvis knap tons N og tons N pr. år. Fraførslen med planteprodukter udgjorde fra først til midt i 1980 erner omkring tons N. Derefter steg fraførslen brat til knap tons, men faldt igen de følgende 3 år til knap tons. Fra sidst i 1980 erne steg fraførslen igen kraftigt og nåede det højeste niveau i 1991 på godt tons N pr. år. De følgende to år ses, at fraførslen faldt til samme niveau som sidst i 1980 erne og er yderligere faldet de seneste år og udgør i dag tons N. Fraførslen med animalske produkter ses at være jævnt stigende gennem hele den betragtede periode. Stigningen har især fundet sted fra først i 1990 erne til i dag. Fra først i 1980 erne til først i 1990 erne steg fraførslen fra godt tons N til omkring tons N pr. år, og er i dag steget yderligere til godt tons N pr. år. Dvs. en stigning på ca. 38 pct. Fraførslen med slagtedyr er langt den største post og udgør i dag tons N, fraførslen med mælk udgør godt tons N og fraførslen med æg godt tons. Stigningen i fraførslen skyldes alene en stigning i fraførslen med slagte dyr, idet fraførslen med mælk og æg er faldet. Stigningen i fraførslen med slagtedyr skyldes en stigning i fraførslen med slagtesvin og slagtefjerkræ. Fraførslen med slagtesvin er således steget fra knap tons N til tons N pr. år, en stigning på ca. 91 pct. Fraførslen med slagtefjerkræ er steget fra tons N til godt tons N pr. år, svarende til en stigning på 120 pct. Fraførslen med oksekød er derimod faldet fra godt tons N til tons, et fald på knap 38 pct. 5

6 tons N År Planteprodukter Animalske produkter Fraførsel i alt Figur 2. Fraførsel af kvælstof med forskellige produkter Variationen i den totale fraførsel fra år til år skyldes variationen i fraførslen med plante produkter, hvilket bl.a. skyldes at vækstbetingelserne varierer fra år til år. Kvælstofoverskud Udviklingen i landbrugets kvælstofoverskud, beregnet som forskellen mellem den totale tilførsel og fraførsel af N er vist i figur 3. Af figuren ses at overskuddet først i 1980 erne var godt tons N pr. år, svagt faldende til først i 1990 erne og steget lidt igen indtil midten af 1990 erne. Derefter er overskuddet faldet markant år efter år til et overskud i dag på ca tons N pr. år. Et fald på tons N svarende til et fald på 38 pct. i den betragtede perioden tons N År Figur 3. Kvælstofoverskud, gennemsnit af 3 år. 6

7 Kvælstofudnyttelse I figur 4 er vist udviklingen i kvælstofudnyttelsen beregnet som fraførslen i procent af tilførslen. Udnyttelsen ses at være steget fra 20 % først i1980 erne til 31 % først i 1990 erne og derefter faldet lidt til midt i 1990 erne. Siden da er udnyttelsen steget konstant og er i dag næsten oppe på 36 %. Dette svarer til en stigning på 16 procentpoint siden først i 1980 erne % År Figur 4. Kvælstofudnyttelse, gennemsnit af 3 år Diskussion Udviklingen i kvælstoftilførslen Sammenholdes forløbet i udviklingen af N-tilførslen fra de forskellige kilder ses, at reduktionen i forbruget i det store hele skyldes en reduktion i forbruget af handelsgødning. Årsagen hertil er, at ændringerne i tilførslen fra de øvrige kilder har været forholdsvis små. Dertil kommer at ved gødningsplanlægningen dækkes afgrødernes behov i første række med eventuelt husdyrgødning og anden organisk gødning, herunder affaldsprodukter. Det resterende behov dækkes med handelsgødning. Som følge heraf vil enhver ændring i tilførslen med de øvrige gødningsmidler og en ændring af N-behovet på grund af ændringer i afgrødevalget komme til udtryk ved en ændring i forbruget af handelsgødning. Ligeledes vil stramninger i kravene til udnyttelsen af husdyrgødningens kvælstofindhold samt den administrative reduktion af de økonomisk optimale kvælstofnormer med 10 pct. komme til udtryk ved en ændring i forbruget af handelsgødning. Sammenlignes udviklingen i tilførslen af N med handelsgødning og tilførslen med indkøbte fodermidler konstateres, at tilførslen af N med indkøbte fodermidler i dag bidrager mere til landbrugets samlede forbrug af N end tilførslen med handelsgødning. Tidligere var tilførslen med handelsgødning dobbelt så stor som tilførslen med fodermidler, jf. fig. 1. 7

8 Den store reduktion i forbruget af handelsgødning skyldes i alt overvejende grad en væsentlig bedre udnyttelse af husdyrgødningens indhold af N i dag end tidligere. Dertil kommer reduktionen af de økonomisk optimale N-normer til de forskellige afgrøder med 10 pct. Udviklingen i kvælstoffraførslen Indledningsvis er det nævnt at udviklingen i fraførslen af N med de forskellige landbrugsprodukter afspejler ændringerne i landbrugets forskellige driftsgrene. I planteproduktionen gælder dette imidlertid kun for salgsafgrøder som raps, kartofler og fabriksroer, hvorimod fraførslen af N med afgrøder, der også anvendes som foder vil afhænge af, hvor stor en del der anvendes til foder. Et eksempel på dette er fraførslen ved salg af korn, som vil være påvirket af behovet for korn til foder. Faldet i fraførslen med planteprodukter siden først i 1990 erne skyldes formentlig for en del et øget behov for foder som følge af stigningen i produktionen af slagtesvin. Endvidere skal det nævnes, at fraførslen med planteprodukter også vil være påvirket af vækstbetingelserne det pågældende år. Udviklingen i fraførslen af N med de forskellige animalske produkter giver et ret præcist billede af ændringer i husdyrproduktionen. Den faldende fraførsel med æg og mælk og oksekød og stigningen i fraførslen med slagtesvin og slagtefjerkræ afspejler således godt den kendte udvikling indenfor husdyrproduktionen med en stagnation indenfor kvægbruget og ægproduktionen og en udvidelse af svineproduktionen og produktionen af slagtekyllinger. Udviklingen i kvælstofoverskuddet og kvælstofudnyttelsen Udviklingen i kvælstofoverskuddet og kvælstofudnyttelsen viser ændringen i det samlede landbrugs evne til at omsætte den tilførte kvælstofmængde til nyttige planteprodukter til foder for husdyrene eller human ernæring og for de animalske produkter til human ernæring. Som det fremgår af stigningen i udnyttelsen genfindes en langt større del af den tilførte N-mængde i landbrugsproduktionen i dag end det var tilfældet tidligere. Dette skyldes både et fald i tilførslen og en stigning i fraførslen af N. Sammenlignes ændringen i tilførslen med ændringen i fraførslen kan det konstateres, at reduktionen i tilførslen er forholdsvis større end stigningen i fraførslen. Dette indikerer, at hovedårsagen til reduktionen i overskuddet og den bedre udnyttelse er reduktionen i tilførslen af N og i mindre grad stigningen i fraførslen. Kvælstofoverskuddet og kvælstofudnyttelsen i landbruget som helhed dækker over store forskelle i overskuddet og udnyttelsen i de forskellige produktionsgrene. Generelt er kvælstofudnyttelsen beregnet som N fraført med landbrugsprodukter i pct. af tilført N, jf. fig. 4., omkring dobbelt så stor i planteproduktionen som i husdyrproduktionen. Andre forhold lige betyder dette, at omsætning af afgrøderne som foder i en animalsk produktion vil medføre et større overskud og lavere udnyttelse frem for et direkte salg af planteprodukter. Til trods for at udviklingen i den betragtede periode har gået mod en forholdsvis større animalsk produktion har landbruget formået at reducere overskuddet og forbedre udnyttelsen af N væsentligt. Reduktionen i overskuddet og stigningen i udnyttelsen ville have være endnu større såfremt der i perioden ikke var sket en udvidelse af husdyrproduktionen. Fremover vil der givetvis stadig ske en stigning i kvælstofudnyttelsen både i planteproduktionen og i den animalske produktion. I planteproduktionen som følge af bedre sorter og bedre dyrkningsforanstaltninger og i husdyrproduktionen vil der formentlig også stadig ske en forbedring i foderudnyttelsen. Med hensyn til udviklingen i udnyttelsen for landbruget som helhed vil udviklingen være påvirket af 8

9 udviklingen i produktionen. Går udviklingen i retningen af en forholdsvis større husdyrproduktion vil forbedringen i udnyttelsen formentligt være mindre, evt. faldende end hvis udviklingen går mod et direkte salg af planteprodukter. Miljøindikatorer Som anført indledningsvis kan forskellige dataserier fra opstilling af kvælstofbalancer for en årrække anvendes som indikatorer for landbrugets påvirkning af miljøet ved tab af N, idet de pågældende dataserier i større eller mindre grad må forventes at afspejle udviklingen i landbrugets miljøpåvirkning i den betragtede periode. Baggrunden herfor er, at der i forbindelse med landbrugsproduktionen vil være en sammenhæng mellem påvirkningen af miljøet og produktionens størrelse, herunder omsætning af produktionsmidler, eksempelvis N. Det er således næppe tvivl om, at den meget store stigning i landbrugsproduktionen, og den i forbindelse hermed store stigning i anvendelse af N, siden midten af 1950 erne, har været medvirkende til den stigende påvirkning af miljøet. I princippet kan dataserier for både tilførsel og fraførsel af N samt her ud fra afledte størrelser så som udviklingen i kvælstofoverskuddet, anvendes som indikatorer for miljøpåvirkningen. Dataserier fra balanceopstillinger kan imidlertid ikke anvendes ukritisk, idet de aktuelle dataserier vil afspejle miljøpåvirkningen med større eller mindre præcision. Data serier for fraførslen af N er mindre velegnet som indikatorer, idet der ud fra fraførslen isoleret set ikke kan drages slutninger om, hvorvidt den samlede omsætning af N, kvælstofoverskuddet eller kvælstofudnyttelsen stiger eller falder i den betragtede periode. Dataserier for udviklingen i den samlede omsætning af N og kvælstofoverskuddet må anses for de bedste egnede indikatorer for udviklingen i miljøpåvirkningen, jf. nedenfor. Dataserier for udviklingen i den totale tilførsel af N må forventes, at afspejle miljøpåvirkningen med større præcision end de enkelte kilder hver for sig. I diskussionen om årsagen til landbrugets påvirkning af miljøet har opmærksomheden dog i langt højere grad været centreret om forbruget af N i handelsgødning. Ligeledes opfattes forbruget af N i handelsgødning også som værende hovedkilden for tilførsel af N til landbruget. Dette var da også tilfældet tidligere, men som det fremgår af figur 1 gælder dette ikke i samme grad i dag. I dag tilføres en lidt større mængde N med indkøbte fodermidler end med handelsgødning. Dertil kommer tilførslen ved kvælstoffiksering, med affald og direkte fra atmosfæren. I dag udgør tilførslen med handelsgødning således mindre end halvdelen af den totale tilførsel af N. Til trods for at tilførslen med handelsgødning kun udgør en del af den totale tilførsel af N må tilførslen med handelsgødning til dato anses for en rimelig god indikator for udviklingen i miljøpåvirkningen, idet udviklingen i forbruget i store træk er identisk med udviklingen i det totale forbrug af N, jf. fig. 1. Hvorvidt dette også vil være tilfældet fremover vil bl.a. være afhængig af udviklingen i tilførslen med indkøbte fodermidler. Selvom den totale tilførsel af N og tilførslen af N med handelsgødning må anses for et godt udtryk for omsætningen af N i landbruget og derfor er en rimelig god indikator for udviklingen i tabet til omgivelserne, tages der ikke højde for effekten af en forbedret udnyttelse af den tilførte mængde N. En bedre udnyttelse af N sker dels som følge af dykning af bedre sorter og bedre kulturforanstaltninger i øvrigt og dels ved en bedre udnyttelse af foderet i husdyrproduktionen. 9

10 Kvælstofoverskuddet, jf. figur 3, må anses for den bedste indikator, idet overskuddet er udtryk for den del af den tilførte N-mængde, som ikke fjernes fra produktionssystemet med produkterne og derfor må forventes at være direkte relateret til risikoen tab til omgivelserne. Det skal nævnes at overskuddet af N omfatter summen af alle former for tab og eventuelle ændringer i jordens indhold af N og giver derfor ingen oplysninger om, hvordan overskuddet fordeler sig på de forskellige former for tab, herunder tabet ved ammoniakfordampning, denitrifikation og udvaskning af N. Oplysninger herom kræver særskilte beregninger. Konklusion Ved opstilling af kvælstofbalancer på landsplan for en årrække fås dataserier, som afspejler udviklingen i landbrugets produktionsforhold og som kan anvendes som indikatorer for udviklingen i landbrugets påvirkning af miljøet i den betragtede periode Fra først i 1990 erne, hvor den totale tilførsel af N til landbruget var størst, er tilførslen faldet fra knap tons N pr. år til ca tons. Dvs. at omsætning af N i landbruget er faldet med ca tons. Reduktionen skyldes et fald i tilførslen af N med handelsgødning, der siden først i 1990 erne er faldet med ca tons fra godt tons til godt tons N pr. år, samt et mindre fald i indkøbte fodermidler siden først i 1990 erne Reduktion i forbruget af handelsgødning skal i alt overvejende grad tillægges en væsentlig bedre udnyttelse af husdyrgødningens indhold af N i dag end tidligere, samt reduktionen af de økonomisk optimale N-normer med 10 pct.. Tilførslen af N med indkøbte fodermidler steg fra omkring tons først i perioden til ca tons først i 1990 erne, men er derefter faldet til omkring tons N pr. år. Først i perioden var tilførslen af N med handelsgødning dobbelt så stor som tilførslen med indkøbte fodermidler. I dag er tilførslen med indkøbte fodermidler lidt større end tilførslen med handelsgødning Tilførslen fra de øvrige kilder har været af samme størrelsesorden gennem hele perioden Indtil 1984 var fraførslen af størrelsesorden tons N pr. år. Derefter har den totale fraførsel af N varieret mellem og tons N pr. år, dog bortset fra en fraførsel på omkring tons for årene 1990 og 1991 som følge af et stort salg af planteprodukter Bag den stort set konstante fraførsel af N siden midten af 1980 erne ligger et fald i fraførslen med planteprodukter og en stigning i fraførslen med animalske produkter. 10

11 Stigningen i den animalske produktion skyldes en stigning i produktionen af slagtesvin og slagtekyllinger. Fraførslen med æg og mælk og især fraførslen med slagtekvæg har været faldende i perioden Kvælstofoverskuddet beregnet som forskellen mellem tilført og fraført N, er faldet med ca tons N i perioden Kvælstofudnyttelsen, beregnet som fraført N i pct. af tilført N, er steget fra ca. 20 % til 36 % Kvælstofudnyttelsen vil antageligt stadig forbedres både i planteproduktionen og i den animalske produktion, hvilket vil have en reducerende effekt på overskuddet. Driftsformen har imidlertid stor betydning for udnyttelsen og overskuddets størrelse. Går udviklingen i retningen af en forholdsvis større husdyrproduktion vil forbedringen i udnyttelsen formentligt være mindre, evt. faldende og overskuddet større end, hvis udviklingen går mod et direkte salg af planteprodukter Udviklingen i den totale tilførsel af N og tilførslen af N med handelsgødning må anses for rimelig gode indikatorer for udviklingen i landbrugets påvirkning af miljøet i den betragtede periode Udviklingen i kvælstofoverskuddet må anses som den bedst egnet indikator til vurdering af udviklingen i landbrugets påvirkning af miljøet, idet N-overskuddet er udtryk for den del af den tilførte mængde N, der ikke fjernes fra produktionssystemet med produkter og derfor må forventes at være direkte relateret til risikoen for tab til omgivelserne. Reduktionen i den totale tilførsel af kvælstof, tilførslen med handelsgødning og reduktionen i kvælstofoverskuddet indikerer hver for sig, at landbrugets påvirkning af miljøet ved tab af N er reduceret væsentligt siden først i 1990 erne Overskuddet af N omfatter summen af alle former for tab og eventuelle ændringer i jordens indhold af N og giver derfor ingen oplysninger om hvordan overskuddet fordeler sig på de forskellige former for tab, herunder tabet ved ammoniakfordampning, denitrifikation og udvaskning af N. Oplysninger herom kræver særskilte beregninger. Referencer Kyllingsbæk, A Kvælstofbalancer og kvælstofoverskud i dansk landbrug DJF rapport Nr. 36, Markbrug, Danmarks JordbrugsForskning, 48 pp. Landbrugsstatistik , Danmarks Statistik 11

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1992/ /13

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1992/ /13 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1992/93-2012/13 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 046 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det

Læs mere

Kvælstofbalancer i dansk landbrug

Kvælstofbalancer i dansk landbrug Kvælstofbalancer i dansk landbrug Mark- og staldbalancer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Kvælstofbalancer i dansk landbrug Mark- og staldbalancer Udgiver: Miljø-

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed

Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Hugo Fjelsted Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug FØJO Postboks 50 DK-8830 Tjele OVERBLIK OVER

Læs mere

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11 Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Notat til Gotfredsen-udvalget. Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab.

Notat til Gotfredsen-udvalget. Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab. Notat til Gotfredsen-udvalget. D.29/9-2006 Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab. Ib Sillebak Kristensen og Troels Kristensen

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)

Læs mere

Økonomisk analyse. Ammoniaktabets fordeling på sektorer. 3. oktober 2014. Highlights:

Økonomisk analyse. Ammoniaktabets fordeling på sektorer. 3. oktober 2014. Highlights: Økonomisk analyse 3. oktober 214 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Ammoniaktabets fordeling på sektorer Highlights: Den seneste opgørelse af fordelingen

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Kvælstof koster. - især når det mangler. Det koster udbytte. Det koster kvalitet

Kvælstof koster. - især når det mangler. Det koster udbytte. Det koster kvalitet Kvælstof koster - især når det mangler Det koster udbytte Det koster kvalitet Indholdsfortegnelse Mindre kvælstof, mindre udbytte, dårligere kvalitet... side 4 Derfor tilfører landmænd gødning... side

Læs mere

Forberedelse af. Vandmiljøplan III. Rapport fra Balancegruppen (F1)

Forberedelse af. Vandmiljøplan III. Rapport fra Balancegruppen (F1) Forberedelse af Vandmiljøplan III Rapport fra Balancegruppen (F1) Anvendelse af næringsstofbalancer for landbruget ved vurderingen af erhvervets påvirkning af miljøet Danmarks JordbrugsForskning 15. august

Læs mere

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Det samlede antal dyreenheder Samlet for alle bedrifter giver beregningen af dyreenheder følgende tal.

Det samlede antal dyreenheder Samlet for alle bedrifter giver beregningen af dyreenheder følgende tal. Sammenligning af i CHR og gødningsregnskab i 2002 Inge T. Kristensen - Danmarks JordbrugsForskning - 23. februar 2004. Det samlede antal dyreenheder--------------------------------------------------------------------2

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Det store regnestykke

Det store regnestykke Det store regnestykke Ideer til andre veje for landbruget Thyge Nygaard Landbrugspolitisk seniorrådgiver Danmarks Naturfredningsforening Svaret er: JA! Det kan godt lade sig gøre at omstille landbruget

Læs mere

Vandmiljøplan II. slutevaluering. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Vandmiljøplan II. slutevaluering. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandmiljøplan II slutevaluering Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vandmiljøplan II slutevaluering Forfattere: Ruth

Læs mere

Følgende notat er udarbejdet af Leif Knudsen og Carl Åge Pedersen (SEGES)

Følgende notat er udarbejdet af Leif Knudsen og Carl Åge Pedersen (SEGES) Bilag 7.5 Att. Naturstyrelsen Marin arb gr 13. maj 2015 Udledningen af kvælstof i perioden omkring år 1900 Følgende notat er udarbejdet af Leif Knudsen og Carl Åge Pedersen (SEGES) Udledningen af kvælstof

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Kvælstofregnskabet i dansk landbrug før og efter

Kvælstofregnskabet i dansk landbrug før og efter Kvælstofregnskabet i dansk landbrug før og efter Computersystemet CONSEQUENCE (CSQ) gør det let at overvåge og styre næringsstofregnskaber i landbruget på ethvert niveau. Det er her anvendt til at opstille

Læs mere

BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING

BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING Seniorforsker Finn P. Vinther Seniorforsker Ib S. Kristensen og IT-medarbejder Margit S. Jørgensen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion

Læs mere

Beskrivelse af kvælstofregnskab i landbrugspakken

Beskrivelse af kvælstofregnskab i landbrugspakken Beskrivelse af kvælstofregnskab i landbrugspakken Brian H. Jacobsen 2016 / 2 IFRO Dokumentation 2016 / 2 Beskrivelse af kvælstofregnskab i landbrugspakken Forfatter: Brian H. Jacobsen Udarbejdet som dokumentation

Læs mere

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indhold Introduktion Kvote baseret på tilførsel Kvote baseret på overskud

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

A3: Driftsmæssige reguleringer

A3: Driftsmæssige reguleringer Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.

Læs mere

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof 17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen

Læs mere

Scenarium om 100% økologisk jordbrug i Danmark

Scenarium om 100% økologisk jordbrug i Danmark Arbejdsrapport fra DMU nr. 126 Scenarium om 100% økologisk jordbrug i Danmark Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser Arbejdsrapport fra DMU nr. 126 Vandløbsøkologi Scenarium om 100 %

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014

Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014 Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014 Økonomien i pelsdyrproduktionen samt erhvervsøkonomiske konsekvenser ved et forbud mod af mink Økonomien

Læs mere

FarmN BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING OUTPUT INPUT BEDRIFTSBALANCE MARKOVERSKUD. NH 3 -fordampning Denitrifikation Jordpuljeændring Udvaskning

FarmN BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING OUTPUT INPUT BEDRIFTSBALANCE MARKOVERSKUD. NH 3 -fordampning Denitrifikation Jordpuljeændring Udvaskning BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING Finn P. Vinther, Ib S. Kristensen og Margit S. Jørgensen, Århus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter

Læs mere

Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn

Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn Ringkøbing-Skjern Kommunes bemærkninger til udkast til Vandområdeplanerne 2015-2021. Ringkøbing-Skjern Kommune har gennemgået udkast til vandområdeplanerne for Vandområdedistrikt I Jylland og Fyn og har

Læs mere

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000 Danmarks Miljøundersøgelser November 22 Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden -2 Ruth Grant Kornudbytterne er steget i løbet af perioden -2. Ved Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II

Læs mere

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab I/S Egevang v/frits Dan Kruse og Knud Frits Kruse Dæmningen 36 Kolindsund 856 Kolind Den 2. november 216 CVR-nr. 32946 Kode til GHI: 27383 Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab Planperiode 1. august

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

JORDBRUG & MILJØ. Vandmiljøplan II. baggrund og udvikling

JORDBRUG & MILJØ. Vandmiljøplan II. baggrund og udvikling 2 JORDBRUG & MILJØ Vandmiljøplan II baggrund og udvikling JORDBRUG & MILJØ, 2 Vandmiljøplan II baggrund og udvikling Forfattere: Ruth Grant, Irene Paulsen Danmarks Miljøundersøgelser Villy Jørgensen, Arne

Læs mere

STIGENDE IMPORT FRA KINA

STIGENDE IMPORT FRA KINA 15. september 5/TP Af Thomas V. Pedersen Resumé: STIGENDE IMPORT FRA KINA Den relativ store og voksende import fra Kina samt et handelsbalanceunderskud over for Kina på ca. 1 mia.kr. fører ofte til, at

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Natur- og miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 Købnehavn NV Spørgsmål til Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet til kortet

Læs mere

Faktaark - værdikæder for halm

Faktaark - værdikæder for halm Det Nationale Bioøkonomipanel Faktaark - værdikæder for halm Tilgængelige halm- og træressourcer og deres nuværende anvendelse Der blev i Danmark fremstillet knapt 6 mio. tons halm i 2010 og godt 6,5 mio.

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks

Læs mere

Vandmiljøplan II. Midtvejsevaluering. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Vandmiljøplan II. Midtvejsevaluering. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Vandmiljøplan II Midtvejsevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Vandmiljøplan II - Midtvejsevaluering Udgiver: Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H.

Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppen om økonomiske virkemidler til regulering af kvælstof og fosfor (F2) - Kvælstof

Afrapportering fra arbejdsgruppen om økonomiske virkemidler til regulering af kvælstof og fosfor (F2) - Kvælstof Afrapportering fra arbejdsgruppen om økonomiske virkemidler til regulering af kvælstof og fosfor (F2) - Kvælstof December 2003 1 Afrapportering fra Arbejdsgruppen om økonomiske virkemidler til regulering

Læs mere

Det store potentiale i dansk landbrug

Det store potentiale i dansk landbrug Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem

Læs mere

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme

Læs mere

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Det store potentiale i dansk landbrug

Det store potentiale i dansk landbrug Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem

Læs mere

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016 Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center

Læs mere

Næringsstofbalancer på bedriftsniveau til forenklet regulering af landbrugets næringsstofforbrug og -overskud

Næringsstofbalancer på bedriftsniveau til forenklet regulering af landbrugets næringsstofforbrug og -overskud Næringsstofbalancer på bedriftsniveau til forenklet regulering af landbrugets næringsstofforbrug og -overskud Aarhus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion og

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion 2013 med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Danish Research Institute of Food Economics Rolighedsvej 25 DK-1958 Frederiksberg C (Copenhagen) Tlf: +45 35 28 68 73 Fax: +45 35 28 68

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

Typetal for nitratudvaskning

Typetal for nitratudvaskning Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 11 2 Typetal for nitratudvaskning Hans Spelling Østergaard Landbrugets Rådgivningscenter Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg

Læs mere

Status og scenarier for N, P og K i dansk landbrug

Status og scenarier for N, P og K i dansk landbrug Status og scenarier for N, P og K i dansk landbrug Arbejdsrapport fra Naturrådet nr. 4, 2002 Kolofon Titel: Forfattere: Kontaktpersoner i Naturrådet: Serietitel og nr.: Udgiver: Status og scenarier for

Læs mere

Foders klimapåvirkning

Foders klimapåvirkning Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Københavns Universitet. Notat om rammevilkår for vækst af det økologiske areal Tvedegaard, Niels Kjær. Publication date: 2010

Københavns Universitet. Notat om rammevilkår for vækst af det økologiske areal Tvedegaard, Niels Kjær. Publication date: 2010 university of copenhagen Københavns Universitet Notat om rammevilkår for vækst af det økologiske areal Tvedegaard, Niels Kjær Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens

Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Professor Jørgen E. Olesen Kilder til kvælstofforsyningen i økologisk planteavl Deposition

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Ledigheden på FTF-området - december 2013

Ledigheden på FTF-området - december 2013 09-1455 MELA/JEEI - 30.01.2014 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Ledigheden på FTF-området - december 2013 Den generelle ledighed er svagt faldende. En tendens, som har været gældende

Læs mere

Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012

Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012 Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012 Af Mathilde Molsgaard & Line Steinmejer Nikolajsen Sammenfatning Flere skoler planlægger i den tre-årige periode 2010-2012 med et timetal, der overholder

Læs mere

Vurderingspriser og opgørelsesmetoder. Regnskabsåret 2015

Vurderingspriser og opgørelsesmetoder. Regnskabsåret 2015 Danmarks Statistik Sejrøgade 11, 2100 København Ø Tlf.: 39 17 39 17, www.dst.dk Kontakt: Kontorfuldmægtig Christine Leth-Møller chm@dst.dk www.dst.dk/indberetning_jordbrug Januar 2015/CHM Vurderingspriser

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

9. Kvælstof i fremtidens bæredygtige jordbrug

9. Kvælstof i fremtidens bæredygtige jordbrug 9. Kvælstof i fremtidens bæredygtige jordbrug Erik Steen Jensen Indledning Kvælstof (N) er en afgørende produktionsfaktor og samtidig et af de mest debatterede og udforskede miljøproblemer i de senere

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT

LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT November 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT Ledigheden har været svagt stigende siden årsskiftet. I september måned steg ledigheden dog markant. Stigningen udgjorde næsten

Læs mere

Den samlede opgjorte indtjening vil kunne konfiskeres efter reglerne i lovforslagets 93, stk. 2.

Den samlede opgjorte indtjening vil kunne konfiskeres efter reglerne i lovforslagets 93, stk. 2. Notat Sanktionering af sager om overproduktion af husdyr bøde og konfiskation Erhverv J.nr. MST-12411-00077 Ref. Marvn Den 6. oktober 2010 Bøde- og strafniveauet i sager om overproduktion af husdyr bør

Læs mere

Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens

Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRU G NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Periodisering

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Aktiv brug af næringsstofbalancer af Anders Højlund Nielsen, Afd. for Jordbrugssystemer, DJF-Foulum

Aktiv brug af næringsstofbalancer af Anders Højlund Nielsen, Afd. for Jordbrugssystemer, DJF-Foulum Aktiv brug af næringsstofbalancer af Anders Højlund Nielsen, Afd. for Jordbrugssystemer, DJF-Foulum Sammendrag Der er brug for fortsat udvikling af vor viden om omsætning og udnyttelse af kvælstof (N)

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 64 Offentligt Notat Vand J.nr. 439-00006 Ref. KDL Den 3. november 2006 Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Baggrund

Læs mere

Business Check Slagtekyllinger 2012

Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.

Læs mere

Hvor længe vil reallønnen lide?

Hvor længe vil reallønnen lide? 08-0998 - poul - 12.08.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Hvor længe vil reallønnen lide? Reallønnen har det ikke så godt for tiden. Årsagen er især stigende priser. Prisstigningerne

Læs mere