af evalueringskulturen
|
|
- Rasmus Toft
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 af evalueringskulturen
2 NR. 4 JANUAR 09 Grundlaget for denne artikel er en masterafhandling på MPA s studiet, som havde til opgave at undersøge, hvordan strategisk ledelse kan bidrage til at udvikle en evalueringskultur på pædagoguddannelsen i Hjørring, som både kan håndtere de mange udfordringer, der stilles fra omgivelserne, og som kan give mening for studerende og undervisere. Gitte Orlowitz Lektor, University College Nordjylland Pædagoguddannelsen Henning Holt Christensen Afdelingsleder Pædagoguddannelsen, UCN Hvis evaluering skal anvendes til at udvikle uddannelser, er en af ledelsen vigtigste opgaver at udvikle en strategi for udvikling af evalueringskulturen herunder strategier for udvikling af kommunikation og evalueringskapacitet. Den strategiske ledelse kan i den sammenhæng anvendes til at håndtere de ofte modsatte krav, som eksterne og interne interessenter stiller til evaluering. Strategisk ledelse i den offentlige sektor Uddannelsesinstitutioners mulighed for overlevelse hænger i disse tider nøje sammen med mulighederne for at leve op til omgivelsernes forventninger og behov (Reich 1991). Dette ses tydeligere end nogensinde før, hvor det europæiske uddannelsessamarbejde, som blev intensiveret med Bologna-processen i 2001, i stigende grad har fået konkret indflydelse på dansk uddannelsespolitik. Det europæiske uddannelsesarbejde har bl.a. resulteret i, at der nu stilles krav om sammenlignelighed af uddannelsesudbud over landegrænserne. Konkret har det medført, at der i disse år arbejdes systematisk på at udvikle systemer til akkreditering af uddannelserne i EU, så sammenligninger er mulige. I de offentlige uddannelsesinstitutioner i Danmark er det således, at markedet (udbud af uddannelser og taxametertilskud) bestemmes af den politiske myndighed. Som konsekvens af en øget markedsorientering i den offentlige sektor samtidig med en stigende grad af politisk styring er ledelsen af de offentlige uddannelsesinstitutioner blevet mere kompliceret. Det betyder, at strategisk ledelse i stigende grad må placeres centralt i ledernes bevidsthed i de kommende år. Det betyder formodentlig ligeledes, at strategiske overvejelser og valg i stigende omfang kommer til at præge uddannelsesinstitutionernes hverdag. De primære eksterne operationelle krav, der er til evaluering af uddannelser, kan siges at udgøre en ny form for styringsmekanisme mellem undervisningsministeriet og de enkelte uddannelsesinstitutioner, som har til formål at kunne kontrollere uddannelsesinstitutionerne. Uddannelserne skal dokumentere over for undervisningsministeriet, at uddannelsen lever op til allerede fastsatte standarder og kriterier med det formål at blive godkendt og dermed vedbliver med at have retten til at udbyde uddannelse. Evaluering i form af akkreditering er således blevet en metode til at opretholde eksistensberettigelsen for uddannelser i Danmark. Der er i den forbindelse formuleret eksplicitte krav om evaluering af kvalitetsmål og undervisning fra politisk side. Det betyder, efter vores opfattelse, at evaluering ikke længere udelukkende kan ses som en del af den enkelte lærers undervisning i et fag. Men at evaluering, hvis den skal have betydning i forhold til at udvikle uddannelsen og undervisningen, skal forholde sig til helheden og sammenhængen i uddannelsen. Evaluering skal derfor ses som en metode, hvor med ledelsen kan sikre udvikling af uddannelsen med hensyn til helhed og sammenhæng. Konsekvensen heraf er, at evaluering således bliver en metode, som skal anvendes i forbindelse med undersøgelsen af diverse uddannelsesmoduler og sammenhængen imellem disse (herunder også samarbejdet med praktikinstitutionerne om uddannelsen). Vi ser derfor evaluering som en metode til at udvikle uddannelsen særligt med henblik på at sikre helhed og sammenhæng mellem de eksterne krav og forventninger og så uddannelsens interne evalueringskultur. Dette kan ses som en opgave med mange indbyggede dilemmaer, som ledelsen skal forsøge at håndtere på trods af forskellige interessenters ofte modsatrettede hensigter med evaluering. Ledelsen må således lære at håndtere de modsatrettede forventninger og krav, der stilles til evaluering af uddannelsesinstitutioner, hvilket vi vil uddybe nærmere ved at inddrage Danelunds (2005) organisatoriske krydspres.
3 Strategisk ledelse af evalueringskulturen Ledelsens håndtering af de modsatrettede krav til evaluering Danelund (2005) argumenterer for, at ledere af offentlige organisationer befinder sig i et organisatorisk krydspres, der stiller krav til udvikling af kompetencer såsom at iagttage, analysere og skifte perspektiv mellem de politiske, rationelle og sociale logikker, når der skal træffes strategiske beslutninger om organisationens udvikling. Logikker skal her forstås som måder at iagttage, forstå og træffe beslutninger på. De politiske logikker er de diskurser, der på et givet tidspunkt er de dominerende i det politiske system. De rationelle logikker er tilsvarende dem, der er dominerende i forhold til det administrative system. Og de sociale logikker er de normer og holdninger, der er dominerende i kulturen. I den nedenstående model af det organisatoriske krydspres vil vi give et billede af, hvordan vi anskuer den ledelsesmæssige opgave med udvikling af en evalueringskultur: Ledelse af evaluering i det organisatoriske krydspres Markedsorientering (konkurrencelogikker) De rationelle logikker Evaluering som effektivisering Evaluering som målstyring og kontrol De politiske logikker Interessevaretagelse og magt Evaluering som legitimering De organisatoriske logikkers krydspres Strategisk reflekterende Ledelse Kommunikation Kompetenceudvikling (udvikling af evalueringskapacitet) De sociale logikker Evaluering som udvikling (læring og organisationsudvikling) Tillid, tryghed, motivation og mening hos ledelse, medarbejdere og studerende
4 NR. 4 JANUAR 09 I modellen har vi angivet vores bud på de overordnede perspektiver på evaluering, der er i spil inden for de enkelte logikker. Vi anser det som ledelsens opgave at tage strategisk ledelse af at udvikle en fælles meningsdannelse, der kan overføres og videreudvikles i samspil med de sociale logikker i kulturen, som grundlag for at etablere en evalueringskultur, der kan være meningsgivende for studerende, lærere og ledelse. Ledelsen må agere som strategisk kommunikerende og være i stand til at kunne kommunikere i forhold til de forskellige logikker, der er i spil i forbindelse med evaluering (legitimering, kontrol, udvikling og læring ect.). Ledelsen skal kunne iagttage den konkrete opgave ud fra de forskellige iagttagelsesperspektiver og tage strategisk ledelse af kommunikationen og kompetenceudviklingen i organisationen for at kunne håndtere opgaven. Kompetencen til at udøve den strategiske ledelse af kommunikation og kompetenceudvikling er derfor central i forbindelse med udviklingen af evalueringskulturen. Ledelsens håndtering af krydspresset i forbindelse med evaluering må handle om at arbejde med evaluering på en måde, hvorpå både de eksterne og de interne krav og forventninger om evaluering kan balanceres og forenes på en sådan måde, at evaluering både kan bidrage til legitimering, kontrol, udvikling, læring etc. Kunsten for ledelsen er at kunne holde interessesammenfald og -modsætninger i samspil; samtidig med at bevare en respekt for de stabiliserende kræfter i kulturen. For at kunne arbejde med evaluering på den måde, er det en af ledelsens vigtigste opgaver at udvikle en strategi for udvikling af evalueringskulturen. Strategiske overvejelser over udviklingen af evalueringskulturen Vi opfatter kultur som et begreb for menneskets samspil med andre, der skaber mening med fænomener i verden. Evalueringskulturen skabes gennem en proces, hvor mennesker i samspil skaber, tolker og vurderer betydningen af evaluering. Indgangen til at arbejde med kulturen kan findes i de sociale processer i organisationskulturen, hvor betydningen, tolkningen og vurderingen af evaluering som fænomen finder sted. Mennesker skaber, efter vores opfattelse, mening for deres handlinger ved at anvende konstruktioner af virkeligheden. Weick (Hatch & Cunliffe 2006) anvender i den forbindelse begrebet sensemaking. Sensemaking handler om, at mennesket skaber orden i sine erfaringer i form af kognitive mentale kort, således at virkeligheden giver mening. Skabelsen af disse kognitive mentale kort finder oftest sted i et socialt samspil, hvilket betyder, at social enighed og samarbejde spiller en stor rolle. Det sociale rum indeholder ligeledes en virkeliggørelse af disse kort ved, at organisationsmedlemmerne taler om organisationen og omgivelserne, hvilket betyder, at de kognitive kort bliver konkretiseret. Organisatorisk virkelighed er således socialt konstrueret ved at organisationens medlemmer forsøger at skabe mening for det, der finder sted, både når det dukker op og retrospekt for derefter at handle på den forståelse. Vi vil på den baggrund anbefale ledere at anvende en kognitive strategi i bestræbelserne på at etablere en dynamik mellem de eksterne krav om evaluering og den interne fortolkning og anvendelse af evaluering. Den kognitive skole (Mintzberg 1998) ser strategidannelsen som en mental proces, der påvirker relationer mellem mennesker og af den grund får betydning for både den individuelles, gruppens og organisationens forståelse af hverdagslivet i organisationen. Strategierne vokser frem som perspektiver i form af koncepter, kort, skemaer og rammer, som former, hvordan mennesker handler på baggrund af påvirkninger fra omgivelserne. Denne tilgang til strategi kan kort beskrives ud fra følgende citat: I ll see it when I belive it. (Mintzberg 1998) Rasmussen (2006) beskriver denne type af strategi som bestående af et narrativt perspektiv, der åbner for spændende fortolkningsrammer for, hvordan strategi kan fungere både som medium og middel i en forandringsproces. Kommunikationen mellem aktø-
5 Strategisk ledelse af evalueringskulturen rerne er det centrale fokus i denne type af strategi. I arbejdet med strategien kan det anbefales, at man samtidig arbejder ud fra to kriterier: at skabe nyt (novelty) og skabe troværdighed (credibility). Det vil i den sammenhæng være væsentligt at arbejde med anderledes måder at forstå de strategiske aktiviteter i organisationen på samt etablering og udvikling af meningsskabende processer i kulturen. Strategiprocessen bør derfor have fokus på kommunikationen i og omkring organisationen. Gennem fortællinger skal sproget bruges til at konstruere og formidle viden. Strategien bliver således at understøtte og styre en proces, hvor målet er at skabe en fælles forståelse og mening. På baggrund af Rasmussen (2006) har vi opstillet følgende forhold eller principper, der er væsentlige for arbejdet med strategien: 1. Strategien er en form for fiktion, som præsenteres som fortælling. 2. Ledelsen skal med fortællingen påtage sig at vise rette vej for organisationen. 3. De strategiske beslutninger og deres forudsætning skal kommunikeres i en neutral nedskreven form, som skal tilstræbes at fremstå som værende analytisk konkrete. 4. De strategiske valg og beslutninger skal argumenteres ud fra et tydeligt ressourcemæssigt grundlag, som bygger på verificerbare analyser af fremtiden. 5. Hvis strategien skal slå rod i organisationen og give praktiske resultater, skal den have en næsten emotionel betydning for aktørerne. Den kan skabes gennem den måde, som strategien fortælles på. Her er fortælleren og fortællingen af afgørende betydning for, om aktørerne får en emotionel tilknytning til strategien og hermed motivation til at gennemføre strategiens forskellige elementer. 6. Den skal indeholde nye og anderledes elementer, der skaber ny erkendelse, og som er troværdig for aktørerne. 7. Succeskriterierne for strategiens resultater er en social konstruktion mellem aktørerne. Etablering af kommunikation Set i forhold til at realisere en strategi for opbygning af en evalueringskultur vil det derfor være nødvendigt at fokusere på de sociale samspil, hvor virkeliggørelsen af de kognitive mentale kort kan finde sted, og dermed forsøge at skabe rum og processer, hvor sensemaking kan finde sted. Ved at arbejde med det perspektiv kan kommunikation opfattes som en form for kredsløb mellem flere deltagere og budskaber. Det betyder, at kommunikation kan opfattes som en cirkulær proces, der har en meningsreproducerende karakter, hvilket forklares på følgende vis af Kragh (2002:88) i hans model for kommunikationskredsløb: Hver enkelt modtager vil selektivt transformere budskaberne i puljen til en subjektiv mening gennem udvælgelse og fortolkning, der bygger på allerede eksisterende erfaringer og viden, ligesom de vil producere nye budskaber på samme grundlag. De budskaber, som bliver lagt ind i kommunikationsprocessen, vil således afspejle deltagernes egne subjektive fortolkninger og dermed have varierende relevans for de øvrige deltagere. Budskabernes relevans hænger sammen med graden af fælles vidensog erfaringsbaggrund hos deltagerne. Det betyder, at en mere homogen videns- og erfaringsbaggrund hos deltagerne i kommunikationsprocessen vil medvirke til, at flere budskaber opfattes som relevante, og omvendt vil en forskellighed i videns- og erfaringsgrundlag medvirke til, at budskaberne opfattes som mindre relevante. Dvs. at jo flere, der har erfaring med og viden om evaluering, jo større betydning kan fænomenet tillægges i kulturen. Det ovennævnte ser vi som en forudsætning for, at evalueringskulturen kan udvikles, og derfor som en vigtig opgave for ledelsen at planlægge en strategi for. Det handler konkret om dels etablering af åbne kommunikationsfora - både horisontalt og vertikalt i organisationen med deltagelse af ledelse, undervisere, studerende, praktikvejledere m.m. - og dels at give flere i kulturen egentlige erfaringer med og viden om evaluering.
6 NR. 4 JANUAR 09 Hvis man som leder skal tage ledelse af evalueringskulturen, kræver det, at man som leder kan rumme de modsatrettede krav og forventninger samt har en bevidsthed om, at evalueringskulturen ikke kan detailstyres og kontrolleres. Man skal som leder vise åbenhed i den tilgang, man har til at undersøge forestillingerne om evaluering i kulturen. Endvidere bør lederen fremlægge egne tanker, holdninger og meninger i kommunikationen for at synliggøre egne intentioner. Opbygning af evalueringskapacitet Som nævnt er det vigtigt, at der eksisterer viden om og erfaringer med evaluering i organisationen. Det er i forlængelse heraf vigtigt, at strategien indeholder overvejelser over, hvorledes kompetencerne inden for evaluering kan udbygges på det organisatoriske plan. Strategien bør derfor indeholde idèer for udviklingen af organisationens evalueringskapacitet. En forudsætning for opbygning af evalueringskapacitet er, at der i organisationen skal være en bevidsthed og erkendelse af behovet for evaluering. Man kan sige, at evaluering skal efterspørges. Endvidere skal der være en motiveret vilje til at arbejde med at gennemføre evalueringer. Derfor ses kulturelle forandringer som en forudsætning for at opbygge evalueringskapaciteten i organisationer, hvor bevidsthed og vilje i forhold til arbejdet med evaluering ikke er til stede. Krogstrup (2007:197) har forsøgt at indkredse begrebet evalueringskapacitet i bogen Evaluerings- modeller: Opbygning af evalueringskapacitet er det intenderede arbejde for kontinuerligt at skabe og opretholde organisatoriske processer, som gør kvalificerede evalueringer og deres anvendelse til rutine. Dvs. at der er tale om en kontinuerlig proces i organisationen, hvor evalueringer indbygges i det daglige arbejde og dermed i de daglige rutiner. Processen med at opbygge evalueringskapacitet rummer både en rutineret aktivitet og skal samtidig ses som en fleksibel proces, hvilket kan opfattes som værende dilemmafyldt. Evalueringskapacitet handler nemlig om evne, viden, erfaring, finansielle, materielle og tidsmæssige ressourcer og skal derfor opfattes som en sekventiel proces uden et egentligt slutprodukt. Opbygning af evalueringskapacitet kan derfor ses som en dynamisk og kontinuerlig proces. Strategien i forhold til at få evaluering til at være en institutionaliseret praksis handler først og fremmest om at få skabt fælles forståelse i kulturen gennem kommunikation. Dette vil, efter vores vurdering, være en forudsætning for at udvikle andre væsentlige elementer (faglighed, evaluatorer, informanter, interessenter og praktiske foranstaltninger) i forbindelse med etablering af evalueringskapacitet. Kriteriet om, at evaluering skal være en institutionaliseret praksis, er ligeledes, efter vores opfattelse, betinget af en strategisk proces, hvor ledelsens opgave bliver at styre processen i kulturen frem mod en fælles forståelse af evaluering og mulige anvendelsesmuligheder for uddannelsens udvikling, legitimering, læring og kontrol. Desforuden skal de gennemførte evalueringer tillægges stor værdi og anses som viden, der er relevant og gyldig, og som kan anvendes med henblik på at implementere meningsskabende forandringer i uddannelsen. Litteratur Hatch, Mary Jo og Cunliffe, Ann L. (2006): Mary Jo Hatch with Ann L. Cunliffe Organization Theory modern, symbolic, and postmodern perspectives, s og s , New York: Oxford University Press. Danelund, Jørgen (2005) Kompetencebroen II, Danmarks forvaltningshøjskole Kragh, Simon Ulrik (2002): Fra afsender til modtager i Jørn Helder og Leif Pjetursson: Modtageren som medproducent, Frederiksberg: Samfundslitteratur. Krogstrup, Hanne Kathrine (2007): Evalueringsmodeller, kapitel 14. Academica, 2. udgave, 2. oplag. Mintzberg, Henry m.fl. (1998): Strategi safari, kapitel 1 og 6. Glasgow: Prentice Hall Financial Times. Reich, R. (1991): The Work of Nations. New York: Vintage Books 1991.
SELV-EVALUERING AF HPR
SELV-EVALUERING AF HPR Grundlaget for denne redegørelse er, at Skolebestyrelsen har ønsket en beskrivelse af en strategi for, hvordan der på HPR kan implementeres en selv-evalueringskultur, som både kan
Læs mereLedelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet
Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne
Læs mereModul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold:
Beskrivelse af de 6 grundmoduler på Diplom i Ledelse Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe de studerendes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige
Læs mereFYRAFTENSMØDE FOR AAU LEDERE: Ledelseskommunikation i forandringer
FYRAFTENSMØDE FOR AAU LEDERE: Ledelseskommunikation i forandringer Program Kl. 15.00-15.05: Velkommen Kl. 15.05-15.45: Ledelseskommunikation i forandringer Kl. 15.50-16.00: Spørgsmål Kl. 16.00-16.30: Netværk
Læs mereLedelse og relationer
Ledelse og relationer 4 K A P I T E L 1. Relationer i organisationer Ledelse og relationer 3. Ledelse og organisationskultur Vores kultur er speciel... Vi har vores fælles værdier, erfaringer og... Kommunikative
Læs mereMasterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring
Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mereModul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)
Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen
Læs mereKommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC
Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er
Læs mereModul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)
Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen
Læs mereModul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)
Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 35 2009 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen
Læs mereModul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)
Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen
Læs mereDiplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag
Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige
Læs mereKommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune
Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et
Læs mereaugust 2009 Sygeplejerskeuddannelsen
Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereSDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI
SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,
Læs mereInklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017
Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære
Læs mere* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC
* en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende
Læs mere* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC
* en del af sgrundlaget Om i UCC Om i UCC For UCC er det ambitionen, at udøves professionelt og med et fælles afsæt. UCC skal fungere som én samlet organisation. Om i UCC er en del af UCC s sgrundlag og
Læs mereFølgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:
1 Af Lisbeth Alnor Når vi ønsker at justere og udvikle en organisations måde at arbejde med mobning på, er organisationskulturen et betydningsfuldt sted at kigge hen, da kulturen er afgørende for, hvordan
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereTRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?
TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende
Læs mereDato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi.
Anita Monnerup Pedersen Studiekoordinator for Ledelse og organisation 05-04- 2013 Dato og forløbsplan MDI efterår 2013 Ledelse og organisation Professionsinstituttet KLEO ledelse og organisationsudvikling
Læs mereKodeks for god ledelse
Kodeks for god ledelse 1. Jeg påtager mig mit lederskab 2. Jeg er bevidst om mit ledelsesrum og den politiske kontekst, jeg er en del af 3. Jeg har viden om og forståelse for den faglige kontekst, jeg
Læs mereMISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND
Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider
Læs mereGod arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen
LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.
Læs mereKompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt
Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,
Læs mereUdvikling af en evalueringskultur på uddannelsesinstitutionerne
Udvikling af en evalueringskultur på uddannelsesinstitutionerne ESB-netværkets årsmøde, Vodskov 11. november 2009 Tue Vinther-Jørgensen Danmarks Evalueringsinstitut Oplæg med 5 afsnit Generelt om kvalitetsudvikling
Læs mereHvad foregår der her? Danske Erhvervsskoler og -gymnasier 3. maj 2017 Sverri Hammer
1 Hvad foregår der her? Danske Erhvervsskoler og -gymnasier 3. maj 2017 Sverri Hammer De svenske kærestepar 2 HVORDAN OPLEVES HVERDAGEN PÅ ERHVERVSSKOLERNE? 3 Mange af vores handlinger tager udgangspunkt
Læs mereII. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner
II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen
Læs mereSemesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18
, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Bacheloruddannelsen i Politik og administration 2017 Semesterets organisering og forløb
Læs mereHvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?
Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at
Læs mereAlle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.
Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle
Læs merestrategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2
KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi
Læs mereMagten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.
1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer
Læs mereGo Morgenmøde Ledelse af frivillige
Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring
Læs mereModul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point)
Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2009 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om
Læs merePædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld
Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:
Læs mereJanne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet
Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ
Læs mereHvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk
Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående
Læs merenikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention
nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj
Læs mereBeskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.
25. august 2008 Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved
Læs merePolitik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser
VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har
Læs mereBusiness Technology: strategi, trends og erfaringer IT I PRAKSIS 2013
Business Technology: strategi, trends og erfaringer IT I PRAKSIS 2013 ETABLÉR DIGITALT STRATEGISK LEDERSKAB KOMBINERET MED EN EKSPLICIT KOBLING TIL VÆRDISKABELSE Den offentlige sektor er under forandring.
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereMission, vision og værdier
Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken
Læs mereSåvel centerledelse, som afdelingsledelse, AMR og TR har alle bidraget til processen, og i det følgende materiale kan resultatet læses.
Forord Inden for det specialiserede socialområde stilles der løbende øgede og andre krav til opgaveløsningen, for såvel af medarbejderne, afdelingsledere og centerledelsen. Det har forårsaget et andet
Læs mereStandard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse
Læs mereKan vi styrke borgernes perspektiv gennem samskabelse? Anne Tortzen
Kan vi styrke borgernes perspektiv gennem samskabelse? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker erhvervs Ph.d. Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse - Leder af Center for
Læs mereVærdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer
Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker
Læs merestrategi for Hvidovre Kommune 2015-2017
DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation
Læs merePartnerskabsaftale mellem University College Nordjylland og Region Nordjylland vedr. de mellemlange sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.
J.nr.: 1-13-5-0021-10 Den 4. februar 2011 /bisp Partnerskabsaftale mellem University College Nordjylland og Region Nordjylland vedr. de mellemlange sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Denne
Læs mereVisioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016
Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx
Læs merePraktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling
Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Formålet med opgaven er, at den studerende får erfaring med og færdigheder i at anvende fortælling som metode for dokumentation af pædagogisk
Læs mereLedelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte
Ledelsesbjælken omsat til praksis for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte 1 Ledelse i praksis på leder+-niveau i HPS Indhold Politiske... 3 Strategiske... 3 Administrative... 4 Personale...
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs mereBioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen
Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og
Læs mereCISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad
Læs mereSTYRINGS- PRINCIPPER NOVEMBER 2015
STYRINGS- PRINCIPPER NOVEMBER 2015 STYRINGSPRINCIPPER Følgende styringsprincipper vil ligge til grund for Guldborgsund Kommunes fremtidige styring. Der er en gensidig afhængighed mellem styringsprincipperne
Læs mereDiplom i ledelse tonet til Oplevelsesledelse
Diplom i ledelse tonet til Oplevelsesledelse Region Syddanmark nr. OA2011051300001 Diplom i ledelse tonet til Oplevelsesledelse Uddannelsen tilrettelægges, så den er med SVU, for SVU - berettigede, det
Læs mereFra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016
LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. Ledelsesgrundlaget viser ledelsesfunktionerne i Guldborgsund
Læs mereStandard for den gode praktik
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse nr. 339 af 06/04 2016 om akkreditering
Læs mereAnerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis
Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning
Læs mereledelse Diplomuddannelsen i
Diplomuddannelsen i ledelse Diplomuddannelsen i ledelse udbydes af Center for Diplomledelse, et samarbejde mellem Køge Handelsskole, Handelsskolen Sjælland Syd og University College Sjælland. Ansøgningsfrist
Læs mereModstillinger i organisations og ledelsesteori
Modstillinger i organisations og ledelsesteori At sammenfatte og kategorisere en række citerede teorier eller teorielementer i form af en række teoretiske modstillinger. At kritisk kunne reflektere over
Læs mereKlinisk periode Modul 4
Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs mereBilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område
Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet
Læs mereKommunikationspolitik
Kommunikationspolitik for Langeland Kommune Januar 2017 Baggrund Som offentlig arbejdsplads er vi forpligtet til at forholde os til, hvordan vi kommunikerer, når det gælder den service, vi yder, og den
Læs mereInnovation lægger vægt på fagenes nytteværdi
12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke
Læs mereSkema til udarbejdelse af praktikplan
Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:
Læs mereStrategier i Børn og Unge
Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere
Læs mereDelmål og slutmål; synoptisk
Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,
Læs mereAarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet
Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet
Læs mereVejen til mere kvalitet og effektivitet
INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget
Læs mereUdviklingshæmmede og sociale netværksrelationer Indholdsfortegnelse
Udviklingshæmmede og sociale netværksrelationer Indholdsfortegnelse Indledning...2 Kapitel 1...3 Metodevalg...3 Kapitel 2...3 Teoridelen...3 Kapitel 3...5 Analyse og metodedel...5 Kapitel 4...6 Konklusion/perspektivering...6
Læs mereAfsluttende kommentarer
KLUMMETITLER KOMMER SENERE 247 KAPITEL 11 Afsluttende kommentarer Videnregnskaber er interessante, fordi en af grundproblemstillingerne i den globale videnøkonomi er, hvorledes personer, virksomheder og
Læs mereDIDAKTIK SERIEN AKADEMISK FORLAG. LÆREMIDDEL- LANDSKABET Fra læremiddel til undervisning JENS JØRGEN HANSEN
DIDAKTIK SERIEN AKADEMISK FORLAG LÆREMIDDEL- LANDSKABET Fra læremiddel til undervisning JENS JØRGEN HANSEN LÆREMIDDELLANDSKABET læremiddellandskabet Fra læremiddel til undervisning Jens Jørgen Hansen
Læs mereKalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag
Kalundborg Kommunes Ledelses- og styringsgrundlag Velkommen til Kalundborg Kommunes nye ledelsesog styringsgrundlag Det beskriver, hvordan vi skaber fælles retning og samarbejde for bedre resultater. Vi
Læs mereModul 5: Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (5 ECTS point)
Modul 5: Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 3-2012 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen
Læs mereLedelse af dagtilbud Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling
Ledelse af dagtilbud 2017 Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling Indhold Om undersøgelsen Side 3 Hovedkonklusioner Side 4 På tværs af de syv ledelsestemaer Side 5 Behov for kompetenceudvikling
Læs mereANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI
ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI 23. MARTS 2015 KBA 201403376 INDLEDNING Strategien for ansvarsområde Kompetence og Arbejdsliv (KOA) udgør det faglige og politiske grundlag for Finansforbundets
Læs mereFra vision til handling
Fra vision til handling Fra afprøvning til udvikling 1 Tværfaglighed og koordination At koordinere indsatsen over for mennesker med kan være som at dirigere et orkester, hvor musikerne ikke er til stede
Læs mereIDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring
IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende
Læs mereUdbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter
Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-520/KWJ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af
Læs mereOrganisationsteori Aarhus
Organisationsteori Aarhus Læseplan Underviser: Adjunkt Poul Aaes Nielsen Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne organisationsteori. Det teoretiske afsæt vil være generel organisationsteori,
Læs mereINTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9
Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14
Læs mereI dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet.
Analysemodeller I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. H.1 Leavitt s diamantmodel...2 Omgivelser...2 Opgaven...2 Struktur...2 Teknologi...2 Aktør...3 H.1.1 Sammenkobling
Læs mereKompetenceudvikling og optimering af effekter
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE
Læs mereDiplomuddannelsen i ledelse
Diplomuddannelsen i ledelse Grundmoduler, valgmoduler, specialemodul 2019 og 2020 Diplomuddannelsen i ledelse Grundmoduler Det personlige lederskab og forandring Ledelse af medarbejdere og faglig udvikling
Læs mereOrganisationsteori. Læseplan
Master i Offentlig Ledelse Efteråret 2011 Aarhus 23. juni 2011 Organisationsteori Læseplan Lokale: Bartholins Allé 7, Bygning 1330, lokale 038, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Underviser:
Læs mereSundhedspædagogik - viden og værdier
Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.
Læs mereGrundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger
Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende
Læs mere