Narkomaner er jaget vildt. Hvad mener gadens parlament? TEMA. KAMPHUNDE Dræbermaskine eller kæledyr? KOMMUNALVALGET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Narkomaner er jaget vildt. Hvad mener gadens parlament? TEMA. KAMPHUNDE Dræbermaskine eller kæledyr? KOMMUNALVALGET"

Transkript

1 h u sfo r bi nr. 91 november 2009 pris 20 kr. 8 kr. går til sælgeren køb kun af sælgere med synligt id-kort KAMPHUNDE Dræbermaskine eller kæledyr? TEMA Narkomaner er jaget vildt KOMMUNALVALGET Hvad mener gadens parlament? HUS FORBI nr. 91 november

2 h u sfo r bi leder UDGIVER: Foreningen Hus Forbi Tornebuskegade 1, baghuset 2., 1131 København K Tlf , ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Stig Tarnow REDAKTØR-TEAM: Tina Juul Rasmussen, tlf Karen Pedersen, tlf SALGSMEDARBEJDER: Leif Baran, tlf DEBATINDLÆG OG ANNONCER: Næste nummer udkommer den 1. december. BIDRAG: Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte beløbet ind på kontonummer (9541) Mærk indbetalingen bidrag. DISTRIBUTION: Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse m.m. kan fungere som distributør for Hus Forbi dvs. være udleveringssted af avisen til sælgerne. Kontakt os på: tlf (se listen af distributører på ABONNEMENT: Standardabonnement: 340 kr. (12 numre om året inkl. moms, porto og gebyr). Støtteabonnement: 540 kr. Henvendelser om abonnement på tlf eller FORSIDEFOTO: Flemming Schiller LAYOUT: salomet grafik TRYK: Medieselskabet Nordvestsjælland OPLAG: LÆSERTAL: (2. halvår 2008) jf. Index Danmark/Gallup ANTAL SÆLGERE: ca. 500 ISSN: OM HUS FORBI: Hus Forbi udkom første gang i 1996, avisen kommer nu en gang om måneden. Hus Forbi sælges af hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker det, man under ét kan kalde skæve eksistenser. Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi og i mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og evt. kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer. Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP. Vi støtter Hus Forbi Værre end et hundeliv En iskold nat kort før nytårsaften sidste år sov Johnny Mikkelborg stille ind af en overdosis i gården ved De Hjemløses Hus på Nørrebro i København i skæret af det stearinlys, han havde tændt for kæresten, Linda. Johnny blev 35 år. I starten af marts i år fandt to fodboldkammerater Michael Thomsen død på toilettet på et hotelværelse i København. Han var netop udtaget til Hjemløselandsholdet, var i behandling for sit stofmisbrug, men havde et tilbagefald. Michael blev 31 år gammel og efterlod sig tre døtre. Hvert år dør mellem 250 og 275 narkomaner af stofferne, følgerne af stofferne, bl.a. sygdomme, eller det hårde liv på gaden. Og tallet har ikke forandret sig synderligt de seneste 15 år. Michael og Johnny er blot to af dem, som vi kender til på Hus Forbi. Fælles for dem og mange andre narkomaner er, at de døde af en overdosis på gaden og alene. Uværdigt, tragisk og Hvert år dør mellem 250 og 275 narkomaner af stofferne, følgerne af stofferne, bl.a. sygdomme, eller det hårde liv på gaden. Og tallet har ikke forandret sig synderligt de seneste 15 år. meningsløst. Vi kan sende mennesker til månen. Konstruere stadigt mere avancerede computersystemer til næsten ethvert aspekt for at lette tilværelsen. Og redde mennesker fra de mest dødelige sygdomme. Men vi kan ikke forhindre, at små 300 narkomaner dør hvert år. Eller at tager stoffer og konstant lever i risiko for at falde helt ned på bunden. Til trods for at vi har et såkaldt velfærdssamfund med behandlingsgaranti, metadon og snart også lægeordineret heroin. Måske. I dette nummer sætter vi fokus på stofferne og brugerne. Vi undersøger bl.a., hvor netop den lægeordinerede heroin blev af. De første 300 narkomaner skulle have sprøjtet den i årene fra 1. januar i år. I begyndelsen af oktober var det ikke engang afklaret, hvor narkomanerne skal hente den. For naboerne til udleveringsstederne er sjovt nok ikke så glade for tanken Vi beskriver i ord og ikke mindst billeder de usle forhold, narkomanerne må tage deres stoffer under på Vesterbro i København. Hvordan de som et jaget folkefærd får bøder, når de opholder sig i de såkaldte forbudszoner, og hvordan de lukkes ude og holdes borte fra gaderne med meterhøje gitterporte. Vi behandler dem værre end hunde, siger lederen af Dugnad, en forening på Vesterbro, som arbejder for at forbedre narkomanernes forhold. Så vi sender også en direkte og klar opfordring til politikere og beslutningstagere i dette land: Så se da for pokker at få fingeren ud, og giv disse trods alt relativt få mennesker al den hjælp og støtte, de har brug for for at kunne leve et værdigt liv. Hverken mere eller mindre. Det kan ikke være for meget at forlange. God læselyst. Karen Pedersen og Tina Juul Rasmussen Hus Forbis redaktørteam Vil du også støtte Hus Forbi? Det koster kr. om året at få sit firmalogo her på siden. Send en mail til 2 HUS FORBI nr. 91 november 2009

3 indhold 8-15 tema Stofferne og brugerne TEMA Det brænder på herbergerne Ofte er beboerne selv skyld i flammerne kommentar Kære socialminister! Nørrebros rystende Rabarberland Arbejderkvarteret Rabarberlandet var sidst i 1800-tallet så barsk en verden, at vi i dag næppe fatter det. noter klumme Noget om tosser. Hvor sover hjemløse? Få svaret på børnesiden. vorherres køkkenhave Et jaget folkefærd På Vesterbro fixer, lever og dør narkomanerne stadig på gaden Hvis jeg var borgmester... Fem hjemløse giver deres bud op til kommunalvalget. Måske næste år I næsten et år har narkomanerne ventet på den lægeordinerede heroin. De venter stadig. - Men indtil da er det værd at få benene til at se så syge ud som overhovedet muligt. Det giver ekstra mønter i tiggerskålen, og det er vigtigere end salve, når man er hjemløs og narkoman. Vagt- eller skødehund Genetisk set angriber og kæmper muskel- og kamphunde. Kun ejeren bestemmer, om de skal bide eller logre med halen. 16 Der er Danmark har igen talt sine hjemløse. Manden bag tællingen fortæller, hvad vi kan bruge den til. 32 historie fra gaden Charlotte Lakjer fra Århus kæmper med alkoholen og angst. 12 billeder fra gaden Kalender 2010 Hvor sover du? Det spurgte vi 12 hjemløse om fra Ålborg til Sakskøbing. På bænke, i baggårde, på forsorgshjem og væresteder. Der, hvor Danmarks omkring hjemløse holder til. Og vi bad dem fortælle, hvad det vigtigste i deres liv er. Du kan læse alle historierne i Hus Forbis Kalender 2010, som du kan købe på gaden sammen med avisen. Kalenderen koster 50 kr. Sælgeren får 30. Mød Charlotte, en af de 12 hjemløse fra kalenderen, på bagsiden af dette nummer. foto Holger Henriksen hus forbi Pris 50 kr. sælgeren får 30 kr HUS FORBI nr. 91 november

4 Britta Larsen (tv.), Maria Thomassen og Kristian Mølgaard ved godt, hvad de ville kæmpe for, hvis de bar borgmesterkæden. KOMMUNALVALG Gadens parlament Nye sokker, billige boliger og nemmere adgang til at stemme for hjemløse. Sådan lød nogle af de politiske ønsker, da Hus Forbi stillede fem hjemløse og socialt udsatte udfordringen: Hvis jeg var borgmester. af Morten Bruun foto Flemming Schiller Hvis jeg var borgmester Sådan lød den opgave, Hus Forbi stillede fem hjemløse og socialt udsatte, da vi som optakt til kommunalvalget 17. november opsøgte Morgencafeen på Blågårds Plads i København og botilbuddet Solvang i Glostrup. De to vælgermøder afslørede en politisk ønskeliste, der rummede alt fra nye sokker og billige boliger til mere værdighed og omsorg. I modsætning til folk med fast adresse skal de fleste hjemløse yde en ekstra indsats for at deltage i demokratiet. Borgere uden fast opholdssted får nemlig ikke valgkortet sendt med posten. I stedet skal de senest syv dage før valget selv opsøge Folkeregisteret, hvis de vil opføres på valglisten og have at vide, hvor de skal afgive deres stemme. Ved ikke, hvor jeg skal stemme Det problem slog 54-årige Britta Larsen ned på, da hun efter endnu en nat i sin faste baggård havde skænket den første kop kaffe i Morgencafeen: - Hvis jeg var borgmester, ville jeg sørge for, at valgkortet kan sendes til en poste restanteadresse. Det må man ikke i dag. Jeg har ikke stemt, siden jeg blev hjemløs for mere end fem år siden, for jeg aner ikke, hvor jeg skal gå hen. Nu agter Britta Larsen at blive registreret. For hun vil gerne stemme 17. november. Også selvom det er besværligt for gadens parlament. 4 HUS FORBI nr. 91 november 2009

5 vi sælger ud af velfærden Bjørn Lindhard, 57, havde hverken penge, bolig eller job, da han for otte måneder siden vendte hjem til Danmark efter ti år i Norge og Tjekkiet. Efter kort tid mistede den tidligere skolelærer og kokkeassistent også sin tjekkiske kæreste, som rejste hjem. - Jeg huskede Danmark som et velfærdssamfund. Det er vi også endnu sammenlignet med f.eks. Tjekkiet. Men i de ti år, jeg har været væk, er vi begyndt at sælge ud af velfærd og menneskesyn. Da jeg kom tilbage i marts, blev jeg sendt på en sand ørkenvandring rundt på kommunale kontorer. Det eneste, jeg fik, var en liste med gratis spisesteder for hjemløse. Indtil jeg altså kom på starthjælp og fik plads på Solvang, hvor jeg nu er i aktivering i køkkenet. - Jeg mener, jeg har ressourcer. Men jeg føler mig pludselig marginaliseret og kontrolleret. Så hvis jeg var borgmester, ville jeg droppe mistænkeliggørelsen og indføre mere værdighed over for det enkelte menneske. Og så ville jeg fjerne starthjælpen og tilbyde et fornuftigt økonomisk grundlag for hver enkelt. Bjørn Lindhard vil uden tvivl stemme på Enhedslisten. lad mig bo i min campingvogn - Hele mit liv væltede i løbet af kort tid. Først døde min kone af kræft, og bagefter blev jeg smidt ud fra den campingplads i Ganløse, hvor vi havde boet i ti år i vores campingvogn, sukker Kim Würtz, da han fortæller, hvordan han for fem måneder siden havnede på Solvang. Det botilbud er sådan set glimrende. Men den 49-årige førtidspensionist, der har en fortid som elektronikmekaniker og underviser på Teknisk Skole, drømmer om, at han næste forår får lov til at stille sin campingvogn op i en haveforening i nærheden af Birkerød. Det vil passe meget bedre til hans gemyt end en lejlighed. Men det er svært at få tilladelse til den slags. - Hvis jeg var borgmester, ville jeg give mere plads til skæve typer, der ikke rigtigt passer ind i systemets firkantede rammer. Jeg ville give mere plads til individuel sagsbehandling. Det handler ikke om at skabe et nyt Christiania, men tænk på alle de boligproblemer, som en lille trailerpark gemt bag nogle træer ville løse Kim Würtz vil stemme på Dansk Folkeparti, selvom han ikke er enig i hele partiprogrammet. brug for omsorg - Hvis jeg var borgmester, ville jeg allerførst have nogle nye sokker, griner 50-årige Kristian Mølgaard, som har været hjemløs, siden han for 20 år siden forlod Grønland og jobbet som fiskeskipper af første grad. Han kan ikke huske, hvornår han sidst har haft strømper på, men det bekymrer ham ikke. I dagtimerne kan han sagtens komme omkring med bare tæer i træskoene. Og om natten får han varmen i en af Kirkens Korshærs varmestuer. Som borgmester ville Kristian Mølgaard ret hurtigt kaste sig over en hjertesag og arbejde for mere hjælp til de hjemløse: - Hjemløse har sådan en tendens til at vende sig væk, men vi har brug for omsorg. Alkoholikere, f.eks., har brug for at tale med nogen. Det er i hvert fald min erfaring. Jeg bliver så glad, når der er nogen, der taler med mig. Så hvis jeg var borgmester, ville jeg indføre mere omsorg. Kristian Mølgaard henter altid sit valgkort og regner med at stemme på Dansk Folkeparti. kan hjemløse stemme til valg? Ja, hjemløse med dansk statsborgerskab har de samme rettigheder som alle andre danske statsborgere. Sådan har det ikke altid været. Hjemløse fik først stemmeret i 1961 samtidig med at begrænsningerne, der fulgte med tildeling af fattighjælp, blev ophævet. Indtil da blev hjælpen givet med forskellige begrænsninger i den enkeltes rettigheder som borger. HUS FORBI nr. 91 november

6 ned med de rige 37-årige Maria Thomassen har været hjemløs i otte år indtil hun i august flyttede ind i en af de nye skæve boliger i København. Næsten samtidig blev hun tilknyttet Kapernaumskirkens sociale arbejde i håb om, at hun kan holde op med at fixe: - Hvis jeg var borgmester, skulle alle samfundets svageste bytte plads med de rige, som har penge nok. Så kan de prøve, hvordan det er at ligge i en sovepose i otte graders frost med dobbeltsidet lungebetændelse. Det er ikke skide sjovt - Jeg ville også sætte skatten ned, indføre fri hash og kontrolleret, fri uddeling af heroin, så der ikke ligger så mange rør og flyder. - Hvis jeg var borgmester, ville jeg også holde, hvad jeg lover. I dag lover politikerne en hel masse, men de holder ikke en skid. Se bare på Ritts (Københavns overborgmester Ritt Bjerregaard, red.) snak om billige boliger. De er ikke kommet endnu, og der er virkelig brug for dem. Maria Thomassen regner med at stemme på Enhedslisten. flere individuelle råd Britta Larsen har altid været socialdemokrat. Men selvom det er flere år siden, hun sidst har brugt sin stemmeret, lægger det ikke en dæmper på hendes røst. - Hvis jeg var borgmester, ville jeg holde øje med de væresteder, der tager imod folk uden opholdstilladelse. De tager pladserne fra danske hjemløse. Og så ville jeg også sørge for billige boliger og tag over hovedet til de hjemløse. - Men det er ikke nok med en bolig. Der skal også ansættes nogle flere i den sociale sektor, som følger op og holder øje med, at de hjemløse eller socialt udsatte i det hele taget ikke sidder alene og sygner hen i en lejlighed. Det kan man nemt komme til, så opfølgning er en meget vigtig faktor. - Der skal også være plads til mere individuel rådgivning og vejledning end i dag, hvor det styres alt for stramt. F.eks. synes jeg, at det er helt forkert at aktivere folk, så længe de er hjemløse. Det er svært at passe et jobtilbud, hvis man ikke engang har et vækkeur og et sted at stille sine ting. Men hvis man ikke dukker op, smækker kommunen kassen i. Det har min bror prøvet. Det er næsten sikkert, at Britta Larsen igen stemmer på Socialdemokraterne. 6 HUS FORBI nr. 91 november 2009

7 ja til fixerum De fleste københavnere mener, at stofmisbrugere skal have et fixerum. En Gallupundersøgelse viser, at 77 pct. støtter etableringen af et fixerum ud over det sundhedsrum, der sidste efterår åbnede på Vesterbro. Miljøet her har længe været præget af narkomaner, brugte kanyler og ængstelige borgere og forældre. Socialborgmester Mikkel Warming (EL) glæder sig over københavnernes opbakning. Der har i flere år været flertal for et fixerum i Borgerrepræsentationen, og i Folketinget er oppositionen klar til at give byen lov til et forsøg med fixerum, som er kendt i flere andre lande. Kilde: Berlingske Tidende Læs også stoftemaet på side narkomaner ønsker social behandling Stofmisbrugere i behandling får ikke altid den hjælp, de har brug for. Mange ønsker mere behandling og især støtte til psykiske problemer. Det viser en omfattende undersøgelse af den sociale misbrugsbehandling i Danmark, som SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, har lavet. Næsten halvdelen af misbrugerne modtager social behandling af lav intensitet, dvs. at de ud over at få udleveret metadon er i kontakt med behandlere sjældnere end hver 14. dag. Det drejer sig især om heroinmisbrugere samt ældre og midaldrende misbrugere. Kilde: ud af misbrug Mange alkoholikere og narkomaner har også en psykisk sygdom, som de ofte ikke bliver behandlet for. Men det kan godt betale sig at hjælpe sindslidende narkomaner. I to år har Misbrugscentret i Århus givet 500 misbrugere psykiatrisk hjælp i samarbejde med to psykiatere. Et år efter at projektet er slut, viser en stikprøvekontrol, at næsten halvdelen af misbrugerne er blevet stoffri, og 36 pct. har reduceret deres misbrug. Kilde: Der blev festet igennem på Rådhuspladsen i København til hjemløsedagen. Årets hjemløsepris til Vejle Mange hjemløse fra hele landet, lidt færre fra resten af familien Danmark og (mindst) én politiker var mødt op, da Rådhuspladsen i København for 8. gang lagde fliser til hjemløsedagen, som hvert år markeres på FN s internationale fattigdomsdag den 17. oktober. Hjemløseorganisationerne stod klar med varm suppe, kaffe og information. Tidligere boligminister Jytte Andersen (S) talte om Boligministeriet og solidariteten der blev væk, og bandet Kim Larsen Jam fik gæsterne på pladsen til at jinge med på De smukke unge mennesker og andre gamle ørehængere. Årets hjemløsepris gik til to opsøgende medarbejdere, Bettina Skjølstrup og Merete Nielsen, fra Kirkens Korshærs Kvisten i Vejle. De to fik prisen for deres tålmodighed, opfindsomhed og udholdenhed, som de har brugt i arbejdet med de hjemløse i Vejle i de otte år, Kvisten Bettina Skjølstrup og Mette Nielsen fra Kirkens har eksisteret. Der følger Korshær i Vejle fik årets hjemløsepris, som ingen penge med prisen, går til en organisation eller et projekt, der har men et diplom og æren. gjort en særlig indsats på hjemløseområdet. manual til løsladte Hvis en indsat bliver løsladt til ingen bolig, ingen arbejde og ingen penge, er der stor risiko for, at han eller hun begår ny kriminalitet og ryger i fængsel igen. Derfor har Servicestyrelsen lavet en håndbog med en manual, der fortæller kommunerne, hvordan de hjælper løsladte. Manualen skal sikre, at løsladte har et sted at bo, får kontanthjælp fra første dag, og at der er planer for job og uddannelse. Håndbogen er et led i regeringens hjemløsestrategi. Syv kommuner skal nu teste manualen. Kilde: flere fattige danskere Polariseringen i samfundet stiger. Det viser en ny hvidbog om ulighed fra LO. Fra 2001 til 2006 blev der flere fattige, defineret som personer, der tjener mindre end halvdelen af den typiske dansker. Og flere hænger fast i fattigdommen. Antallet af danskere, der har været fattige i tre år i træk eller længere, er steget med i samme periode. LO peger på, at der er behov for at fastsætte en egentlig fattigdomsgrænse. Og de foreslår at nedsætte en ulighedskommission, der skal komme med en samlet plan for at bekæmpe uligheden i samfundet. Kilde: Politiken foto Holger Henriksen foto Holger Henriksen udsatte har fået det bedre Rådet for Socialt Udsatte har ved flere lejligheder kritiseret VK-regeringens indsats over for samfundets svageste. Men samlet set er der sket forbedringer for de socialt udsatte siden 2002, hvor rådet blev etableret som rådgivende organ for regeringen, vurderer rådets formand, Preben Brandt: - De udsatte har fået en stemme selv. Deres organisationer er helt klart blevet støttet, og man har lyttet til dem. Samtidig har vi fået de skæve boliger, ligesom narkobehandlingen er blevet bedre, siger han, men understreger også, at det langtfra er godt nok. Der er stadig masser af problemer at tage fat på. Preben Brandt stopper som formand for Rådet for Socialt Udsatte ved årsskiftet. Kilde: fogeden sætter flere ud Stadigt flere danskere bliver sat på gaden. I første halvår af 2009 blev familier eller enlige lejere sat ud af deres bolig med fogedens hjælp. En undersøgelse fra Københavns Universitet viste for nylig, at halvdelen af dem, der bliver sat ud, er på kontanthjælp. - Det bekræfter, at det bliver stadigt mere umuligt for kontanthjælpsmodtagere at betale en almindelig husleje, siger formand for Dansk Socialrådgiverforening Bettina Post. Kommunerne fik med en ny lovpakke fra foråret pligt til at rådgive lejere, der risikerer at blive sat ud af en almen bolig. Og fristen for at betale forsinket husleje er udvidet fra tre til 14 dage. Men det hjælper ikke meget, hvis folk ikke har pengene, påpeger Bettina Post. - Lovpakken tager ikke fat om problemets rod. Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V) afviser kritikken. De fleste udsættelser sker, fordi lejerne har rod i økonomien, mener hun. Antallet af udsættelser er steget støt fra for syv år siden til sidste år. Kilde: Dagbladet Arbejderen Notesiden er redigeret af Tina Juul Rasmussen og Karen Pedersen HUS FORBI nr. 91 november

8 8 HUS FORBI nr. 91 november 2009

9 TEMA Hus Forbi sætter spot på misbrugerne og stofferne med udgangspunkt i Københavns Vesterbro. Her har mange narkomaner ventet på statsheroinen i snart et år. Imens stikker de sig fortsat under uværdige og sundhedsfarlige forhold. Og dør af det. Et helligt helle Trapperne foran Mariakirken på Vesterbro i København er et af de faste fixesteder for narkomanerne. Indenfor i kirken får de både varm kaffe og familiært overskud fra medarbejderne. af Anne-Sophie Mark Hass foto Flemming Schiller Salatfadet holder parkeret foran indgangen til den store kirke. De to betjente bevæger sig hjemmevant rundt. Stiller sig hen til den spinkle mand, der syner endnu mere tynd, lille og skrøbelig, som de står der side om side. De store og magtfulde med blå uniformer og pistoler i siden. Han ganske forsvarsløs og sølle at se på i sit hullede, beskidte og alt for tynde tøj til årstiden og den stride, kolde blæst. Så stikker de ham en bøde i hånden, sætter sig ind i patruljevognen igen og kører væk. Fixer foran kirken Her på Maria Kirkeplads på Istedgade i København står en stor del af Vesterbros narkomaner og handler. Og på den kolde stentrappe foran kirkens massive trædør sidder de og fixer deres nyindkøbte stoffer. De fylder godt op den ene mere bleg og abstinent at se på end den anden. Klamt svedende og med fastlåste blikke har de kun øje for én ting. Det forestående fix. Stykker af sølvpapir ligger sirligt bredt ud. Rystende, beskidte Der findes ingen steder, hvor narkomanerne kan indtage deres stoffer under forsvarlige og lovlige forhold. Så de fixer på gaden. fingre lægger med stor forsigtighed den brune heroin til rette på sølvpapiret. I dyb koncentration og tavshed. Én af de kendte - Hvad kunne du tænke dig? Heroin? Coke? spørger han lokkende og kigger med et fast blik gennem et par orangefarvede solbriller. Han er én af dem, politiet ofte har i kikkerten, ikke uden grund. 14 år af sit liv har han tilbragt bag tremmerne i Vestre Fængsel for sin intensive narkohandel på Vesterbro. - Mange af politibetjentene kender mig. Og hvis politiet vil have fat i én, holder de bare herude foran indgangen til kirken og venter på, at du kommer ud. For i kirken er der helle, fortæller Hans (navnet er ændret, red.) og afslører et tandsæt, der tydeligvis ikke har set en tandbørste i lang tid. Alkoholånden er slående. Det er næppe dagens første halve liters dåseøl, han står med i hånden. De sidste tyve år er han kommet her på Maria Kirkeplads for at sælge og for selv at tage stoffer. Men Hans er også én af dem, der kommer på pladsen for at få en snak. Og for en enkelt kop kaffe og lidt varme inde i kirken. Varme og højt til loftet En mand i 40 erne er netop gået ind i kirken og sidder nu på bænken langs den rå murstensvæg i våbenhuset. Bleg er han og har små pupiller i øjne, hvor det, der burde være hvidt, for længst har fået en kedelig, gul farve. Med begge hænder knuger han om den varme kop kaffe. Her er ellers ikke koldt. To af Mariatjenestens (Kirkens Korshærs værested i kirken, red.) ansatte står og snakker. Deres smålatter blander sig med duften af kaffe. Og den spændte og lettere febrilske stemning, der hersker på trappen lige uden for døren, er allerede glemt. I kirken er der helle. Og højt til loftet både konkret og i overført betydning. - Ham, der lige fik en bøde af politiet, er én af dem, der handler mest her på pladsen, fortæller Gert Ø., en af medarbejderne, og nikker i retning af den spinkle mand, som stadig står udenfor. I femten år har han arbejdet som frivillig i Mariatjenesten. Han kender alle de misbrugere, der kommer fast i kirken. Flere tiltaler ham endda far. - Vi er de nærmeste, de har. Familien har de for længst mistet kontakten til. Derfor er det også vigtigt, at vi er der for dem og kan give dem lidt af det overskud, de selv har så lidt af. Overskuddet er ganske rigtig svært at få øje på hos den gruppe af alt for tynde og gustenblege narkomaner på stentrappen. I færd med at forberede ét af dagens mange fix. Gert Ø. ønsker at være delvist anonym af hensyn til sin sikkerhed. Narkomanen Hans navn er ændret, men redaktionen er bekendt med hans rigtige identitet. Mange narkomaner holder til ved Mariakirken på Istedgade. Beboerne i en af nabogaderne holder dem ude med et meterhøjt metalgitter. Kanyler på fortovet og stukket ned mellem brostene er de synlige tegn på, at narkomanerne bruger gaden som fixerum. HUS FORBI nr. 91 november

10 Misbruger med en mission Vesterbros narkomaner er et jaget folkefærd, som dør af følgesygdomme, overdoser og det hårde liv på gaden. Nicky Juhl er narkoman på 25. år, og hans mål er ikke kun at skaffe det næste fix, men også at skabe bedre vilkår for stofmisbrugerne. af Anne-Sophie Mark Hass foto Flemming Schiller Manden går med hastige skridt og blikket stift rettet mod noget forude. Han taler sagte med hovedet let bøjet mod den headsetmikrofon, som han har siddende på kraven af sin jakke. En personbil kommer drønende op på siden af ham. Stopper. Manden sætter sig hurtigt ind på passagersædet, og bilen sætter i fart. Hundrede meter henne ad gaden bremser den op. De to mænd springer ud og stiller sig foran en splejset mand i en brun jakke. Han tømmer lommerne for alt, og snart ligger en mobiltelefon, en pakke cigaretter og nogle småmønter spredt ud på fortovet. Armene bevæger sig aggressivt op og ned, mens han råber de to civilbetjente ind i hovedet. Forbudszoner på Vesterbro Vi er i Istedgade i København. Vesterbro. Den hårdest belastede bydel med det mest synlige narkoproblem i hele landet. Med visitationen af manden i den brune jakke er de to betjente med til at håndhæve den narkopolitik, regeringen har indført som en del af indsatsen mod narkoproblemet. Nultolerance og forbudszoner er blandt andet et forsøg på at komme narkohandlen og -misbruget til livs. - Men også et forsøg på at sprede problemet og gøre det mindre synligt, forklarer politiinspektør Mogens Lauritzen fra Station City i hjertet af Vesterbro. En af de mange misbrugere, der er direkte berørt af nultolerancen og forbudszonerne, er Nicky Juhl. - Jeg har forbud mod at opholde mig foran Hovedbanegårdens bagindgang. Ser politiet mig stå der, får jeg en bøde på 600 kr., fortæller han. - Derfor er det også sket, at jeg har fejlfixet, fordi jeg har haft politiet lige i hælene. Blander heroin og kokain Ikke langt herfra er en af Nicky Juhls kolleger i gang. Han spytter en lille blå plastikklump ud i hånden. Tager den op med et par - Det er sket, at jeg har fejlfixet, fordi jeg har haft politiet lige i hælene. Nicky Juhl, stofbruger hævede, beskidte fingre, der i deres iver for at vikle den tætpakkede plastik ud flere gange er ved at tabe klumpen. Så kommer det hvide pulver til syne, og straks bliver en fugtig finger af spyt dyppet ned i pulveret. - Jo, den er go nok, det er sgu noget heftigt stof, siger han, mens han rækker tungen ud, hvor lidt hvidt pulver stadig klæber fast. Op af sin ene bukselomme hiver han endnu en lille pakke. I den ligger den brune heroin, som kokainen skal blandes med. - Det giver en længere og bedre effekt, forklarer han. Og med sine 25 års erfaring som stofmisbruger ved han, hvad han taler om. stofferne og brugerne I Danmark har vi ca stofmisbrugere er afhængige af heroin og kokain, resten er kun hashmisbrugere. Ca narkomaner får metadon. I 2008 kom knap i døgnbehandling for deres misbrug såkaldt stoffri døgnbehandling. I stoffri behandling er 78 pct. mænd og 22 pct. kvinder. Kun 0,5 pct. af stofmisbrugere, som kommer i stoffri behandling, er stadig clean tre år senere. Hvert år dør narkomaner af stofmisbrug eller følger af misbruget. 81 pct. er mænd, og 19 pct. kvinder (2007). Kilde: Sundhedsstyrelsen og Peter Ege, socialoverlæge i Københavns Kommune 10 HUS FORBI nr. 91 november 2009

11 Hvert år dør narkomaner, både af stofferne og af følgesygdomme til deres misbrug. Han trækker de sorte læderbukser ned til knæene, og den brunlige væske, som nu er trukket op i en sprøjte, bliver med et hurtigt og sikkert stik med kanylen ført ind i en vene i hans venstre lår. Pupillerne bliver kæmpestore. De brune øjne næsten sorte. - Så nu har jeg det godt, smiler han. Opråb til politikerne Imens hænger Nicky Juhl ud på Café Dugnad, et værested for bydelens narkomaner. Man kan lige akkurat ane hans sorte, tætklippede hår under den røde hættetrøje, som han har trukket helt op over ørerne. Der er spil i de store, brune øjne. Et næsten barnligt udtryk, der får ham til at se yngre ud end hans 44 år. - Jeg har altid passet på mig selv. Jeg kender min krop godt efterhånden og ved præcis, hvor meget jeg kan tåle. Nicky Juhl taler højt. Så højt, at små dråber af spyt rammer bordet. Der er tryk på hvert et ord. - Jeg ved alt. Jeg har været stofmisbruger i 25 år. Du finder ikke én her, der ved lige så meget som jeg, slår han fast med et blik, der ikke sår den mindste tvivl om alvoren i den påstand. Kanylefri legepladser Nicky Juhl vil gerne råbe politikerne op for at få det fixerum, de har talt om så længe. Men han ønsker også at råbe kollegerne de andre stofmisbrugere op. - De skal lære at rydde op efter sig selv. Børnene skal ikke spærres inde hele weekenden, fordi der ligger blodigt værktøj på legepladserne eller i parkerne. Selv var han 19 år, da han tog sit første skud heroin. I dag lever han på gaden. Han har to bæreposer med ejendele og det tøj, han står og går i. Alligevel anser han ikke sig selv som én af de dårligst stillede. - Jeg har flere ressourcer end langt de fleste, der render rundt her på Vesterbro. Men det er også kun på grund af det her sted (Café Dugnad, red). Det holder mig oppe, pointerer Nicky Juhl, som af samme grund betegner sig selv som pr-medarbejder. - Ja, jeg burde egentlig få løn, siger han henvendt til caféens kok, idet han går forbi. Kokken svarer med et smil. En alt for tynd og bleg kvinde stiller sig pludselig foran Nicky. Hun viser ham diskret to små plastik-klumper og gør tegn til, at han skal følge med. - Jeg bliver nødt til at gå nu, siger Nicky Juhl og rejser sig. Sammen går de ind på caféens toilet. Det er tid til at få det godt. HUS FORBI nr. 91 november

12 Færre døde narkomaner Sundhedspersonale, politiet og organisationer, der er i kontakt med narkomaner, efterlyser samstemmigt såkaldte fixerum, fordi det vil mindske de narkorelaterede dødsfald markant. Men sundhedsministeren er slet ikke til det. af Marisa Matarese foto Flemming Schiller Antallet af narkorelaterede dødsfald har, siden man begyndte at måle dem i midten af 1990 erne, ligget konstant på ca om året. For at knække den kurve efterlyser folk, som har at gøre med narkomaner, et såkaldt stofindtagelsesrum eller fixerum i folkemunde. - Det nytter ikke at forbyde nydelsesmidler. De vil altid være der. Vi bør derfor finde ud af, hvordan vi bedst lever med dem, siger Michael Lodberg fra Dugnad på Vesterbro, en forening, der arbejder for bedre forhold for stofbrugere i København. Michael Lodberg er overbevist om, at et fixerum både ville forbedre forholdene for stofbrugerne og minimere antallet af dødsfald. - Stofbrugerne dør ikke af stofferne, men som en konsekvens af den måde, vi behandler dem på. Vi stresser dem, så de ikke kan tage deres stoffer i ro, og politiet jager dem. Vi skal tilbyde dem et sted, hvor de kan tage deres stof under observation og vejledning, så de er i gode hænder, hvis der sker noget, siger han. Michael Lodberg tilføjer, at han ikke kender til, at der er registreret dødsfald i stofindtagelsesrum i udlandet, som bl.a. Tyskland og Canada har erfaringer med. Behandles værre end hunde Selv er han lige kommet hjem fra Tyskland, hvor han har besøgt Frankfurts fixerum. - Antallet af døde stofbrugere i Frankfurt faldt med pct. - Det er ikke sundt for vores moral og menneskesyn at se, at stofbrugerne behandles værre end hunde. efter de indførte stofindtagelsesrum, siger Michael Lodberg og fortsætter: - Vi lever i Danmark i et civiliseret samfund, hvor det handler om at skabe mere liv og bedre liv. Tænk, hvis det var kræftpatienter og ikke narkomaner, det handlede om. Så ville man kaste milliarder efter at forbedre deres livskvalitet. Man er ligeglad med narkomanerne og siger, at det er deres egen skyld. De skriver ikke læserbreve, og der er ingen stemmer i dem. Alligevel mener Michael Lodberg, at narkomanerne påvirker samfundet og især moralen. - Jeg bor selv på Halmtorvet og står lige nu og kigger ud af mit vindue, ned på en kvinde, der lige har fixet. Nu sidder hun med bukserne nede og tisser i en telefonboks. Det er ikke sundt for vores moral og menneskesyn at se, at stofbrugerne behandles værre end hunde. Skal ikke parkeres på metadon Flere læger beklager også, at regeringen ikke vil give narkomanerne plads til at indtage deres stoffer under statens tag, men i stedet henvises til telefonbokse eller andre steder i det offentlige rum. - Vi har først og fremmest brug for et stofindtagelsesrum og mere sammenhæng i stofbehandlingen. Det nytter ikke bare at parkere stofbrugerne på metadon og ikke tilbyde yderligere hjælp i tilværelsen, siger Peter Ege, socialoverlæge i Københavns Kommune. Han mener også, at samarbejdet med psykiatrien skal styrkes. - Mange stofbrugere med psykiske lidelser afvises, fordi de ikke passer ind i behandlingen. Vi skal have fokus på stofbrugere, der Michael Lodberg, Dugnad udsluses fra fængslet. Mange dør efter ophold i fængslet, fordi overgangen ikke er i orden. Og så skal vi nedbringe antallet af hjemløse. Mange stofbrugere er hjemløse. Nej fra sundhedministeren Men det er ikke, hvad regeringen lægger op til. I Danmark tillader vi brug af narkotika i videnskabelig eller medicinsk sammenhæng ikke i et fixerum. Står det til mig, vil det også være sådan fremover. Jeg har heller ikke fået skyggen af et fornuftigt bud på, hvor stor den zone rundt om fixerummet, hvor politiet skal vende det blinde øje til, skal være. 10, 20 eller 200 meter fra døren? Jeg synes, det er en umulig idé om en fredet narkozone, fordi den ender med at beskytte pusherne. For mig at se er fixerum altså et skridt i retning af legalisering af narko, og det er jeg slet ikke til, skriver sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) i en mail til Hus Forbi. Ministeren skriver også: Og så er det selvfølgelig interessant, at FN s eget kontrolorgan flere gange og senest i marts i år klart har tilkendegivet, at fixerum er i modstrid med FN s narkotikakonventioner. Nultolerance en katastrofe Socialoverlæge Peter Ege er ikke begejstret for meldingen: - Den nuværende regering er forlovet med FN og præget af amerikansk politik, der sigter mod at etablere et 100 procent stoffrit samfund. Det er 100 procent utopi. Den danske regerings nultolerance er en katastrofe, siger han og håber, at regeringens stædighed over for fixerummene med tiden aftager. - Antallet af narkorelaterede dødsfald er faldet lidt siden 2004, men det er ikke noget, vi kan rose os selv for. Det er vi kommet gratis til. Det skyldes alene, at antallet af misbrugere på heroin og metadon er faldet. De er blevet gamle og faldet fra, og der kommer ikke nye til. I dag tager folk i større udstrækning kokain. Hos politiet oplever man også problemet blandt de socialt svageste: - Det er generelt set de svageste og mest socialt udstødte, der bukker under efter at have levet en kummerlig tilværelse og et forfærdeligt liv. De dør ofte af en overdosis eller nedbrudt immunforsvar som følge af deres livsførelse, siger chefpolitiinspektør ved Københavns Politi Per Larsen, som ikke blander sig i den politiske diskussion om fixerum. Dog efterlyser han en kompromisløsning, nemlig flere af de såkaldte sundhedsrum. Sådan et findes i dag på Vesterbro og fungerer som en lægepraksis for bydelens narkomaner: - Ved at etablere flere sundhedsrum kan man sprede narkomanerne fra Vesterbro, hvor de er stuvet sammen, hvilket giver nogle kedelige omstændigheder for borgerne. Og man kan give narkomanerne et løft og en mere human tilværelse gennem sundhedsmæssige tilbud. Klar til narkomanerne I sundhedsrummet på Vesterbro er man klar til at modtage stofbrugere, der gerne vil væk fra telefonboksen og medborgernes nedværdigende blikke. - Vi har redt op og gjort klar til, at stofbrugere kan komme og tage deres stoffer, så snart politikerne giver grønt lys. Så længe det drejer sig om illegale stoffer, kan vi som kommunal institution ikke tillade, at rummet bliver brugt til stofindtagelse, siger Lone Hviid, sygeplejefaglig leder i sundhedsrummet. Så indtil videre fungerer rummet som en lægepraksis, hvor de hårdest belastede stofbrugere og hjemløse kan få behandlet deres fysiske sygdomme. - Vi når en gruppe, ingen andre kan nå, siger hun. 12 HUS FORBI nr. 91 november 2009

13 hvad skal der til? Antallet af narkomaner, der dør af livet med stoffer, er stort set det samme som for over ti år siden. Og der har kun været et lille fald i antallet af narkomaner. Så hverken behandling eller parkering på metadon virker. Hvad skal der til for at ændre den udvikling? Vi stillede socialoverlæge Peter Ege, Københavns Kommune, fire skarpe: 1. Hvad er tanken med metadon-behandlingen, som åbenbart hverken reducerer antallet af narkomaner eller dødsfald? - Oprindeligt var tanken at hjælpe folk tilbage til et så normalt liv som muligt, altså social rehabilitering. Nu er det blevet en form for skadesreduktion. Faren ved denne form for behandling er, at det kan blive en sovepude at give metadon uden at tilbyde yderligere behandling. Derfor føler mange narkomaner sig parkeret på metadon. 2. Hvorfor dør lige så mange narkomaner i dag som for år siden? - Der har været et lille fald de sidste fire år. Men narkomanerne lever et lige så mistrøstigt liv som tidligere. Der bliver ikke gjort nok, eller man tilbyder ikke den rette behandling, selvom der bliver postet rigtig mange penge i tilbud til dem, f.eks. gennem opsøgende team, der tager sig af de syge på gadeplan. Med et fixerum ville det være sundhedspersonale og ikke en kammerat på gaden, som kunne hjælpe narkomanerne med at tage deres stoffer. 3. Hvad tilbyder vi narkomaner ud over metadon? - Der er tilbud om rådgivning og sociale foranstaltninger, f.eks. hjælp til egen bolig og værestedstilbud. Kun meget få hjælpes i arbejde eller får hjælp til at tackle deres grundlæggende problemer af psykisk karakter, f.eks. behandling af traumer gennem terapi. 4. Hvorfor har behandlingsgarantien (stofbrugere, som ønsker det, skal tilbydes behandling inden for 14 dage) tilsyneladende ingen effekt på antallet af narkomaner? - Behandlingsgarantien giver en retssikkerhed for brugeren, men er ingen garanti for kvaliteten af behandlingen. kokainen breder sig Kokain oversvømmer Danmark i disse år især unge er tiltrukket af det hurtige sus, kokain giver. Siden 2000 er antallet af beslaglæggelser steget fra 780 til i En opgørelse fra Sundhedsstyrelsen fra 2008 viser, at seks pct. af alle unge under 25 år har prøvet kokain en fordobling på otte år. Hver tredje dag indlægges en ung dansker med kokainforgiftning. I 2007 blev 212 unge indlagt på psykiatrisk afdeling som følge af kokainmisbrug en stigning på 27 pct. på et år. Udbredelsen tilskrives især, at kokain er blevet betydeligt billigere. Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten, den 15. august 2009 HUS FORBI nr. 91 november

14 Københavns Kommune skønner, at der hvert år indsamles tre-fire ton kanyleaffald fra gaderne i kommunen. LÆGEORDINERET HEROIN Måske næste år Ingen danske narkomaner har endnu fået lægeordineret heroin, selvom ordningen skulle være trådt i kraft 1. januar i år. Nu er det juridiske og praktiske næsten på plads, men modstand fra naboer til udleveringsstederne kan forsinke heroinen yderligere. Fanget i stoffernes helvede Vi har omkring narkomaner i Danmark. Bag hvert enkelt tal i statistikken gemmer sig et menneske, hvis skæbne er grusom, uværdig, tragisk eller i bedste fald bare HUS FORBI nr. 1 januar 2009 bundhamrende ulykkelig. For nogle lykkes det at kvitte misbruget, for andre er det et livslangt åg. Men for en lille gruppe af dem lysner det måske i horisonten. Efter flere års debat startede forsøget med lægeordineret heroin 1. januar 2009 i Danmark. Det betyder, at udvalgte stofbrugere hver dag gratis kan hente deres stof af Marisa Matarese foto Flemming Schiller og injicere det, mens en læge eller sygeplejerske ser på. Tanken er, at det skal give narkomanerne et mere roligt, mindre kriminelt og sundhedsfarligt liv. 1. januar i år kunne ca. 300 narkomaner have fået udleveret lægeordineret heroin. 300, som opfyldte Sundhedsstyrelsens krav om, hvem som kan få den. Men i begyndelsen af oktober, ni måneder senere, havde ingen danske narkomaner endnu sprøjtet statsheroin i årene. - Myndighederne, dvs. Sundhedsstyrelsen og regeringen, har været klar fra 1. maj i år. Forsinkelsen skyldes, at tingene var mere komplicerede end som så, siger I anledning af forsøget sætter vi i dette nummer af Hus Forbi fokus på stofmisbrug og stofmisbrugere. - taj Faste rammer skræmmer misbrugerne væk Eksperter frygter, at man ikke får fat i de dårligst stillede narkomaner med lægeordineret heroin. Det er svært for de mest udsatte misbrugere at møde op på en klinik på faste tidspunkter hver dag. af Marisa Matarese illustration Hanne Louise Nielsen Fra 1. januar 2009 kan omkring 300 danske stofbrugere hente heroin på apoteket og injicere det på en klinik under supervision af en læge eller andet uddannet personale i åbningstiden. Netop de faste rammer om, hvor og hvornår brugerne kan tage deres heroin, vil få betydning for ordningen. Det mener bl.a. Karen Groos, formand for Landsforeningen for Human Narkobehandling. - Desværre er det ikke de dårligst stillede, man hjælper på den måde, siger Karen Groos og fortsætter: - Der findes misbrugere og brugere. Brugerne fungerer normalt, mens misbrugerne trænger til en hjælpende hånd. De har ikke styr på tilværelsen. Derfor bliver det svært for dem at møde op på en klinik på et bestemt tidspunkt. Vil gerne hjælpe flere Formålet med lægeordineret heroin er netop at give brugerne et mere anstændigt liv og mere frihed til at tænke på sig selv, men de faste rammer kan skræmme dem, der virkelig kunne få gavn af ordningen, væk, mener Christian Hvidt, klinisk overlæge i København Kommunes socialforvaltning. - Det kan virke skræmmende for brugerne, at de skal møde op på en klinik to gange om dagen for at indtage heroinen overvåget. Det begrænser den frihed, de er vant til fra deres metadonbehandling. Når der sker ændringer i folks frihed, gør de modstand. Lad os se, hvor mange der synes tilbuddet er attraktivt, når de ser kravene, siger han og tilføjer: - Det er nok ikke de allerværst stillede, der får gavn af ordningen. De har simpelthen for svært ved at møde op. Både Christian Hvidt og Karen Groos hilser dog ordningen velkommen og ser det som en mulighed for at lære af erfaringerne og forbedre forholdene med årene. - Vi skal i første omgang vise, at vi kan behandle en gruppe fakta om lægeordineret heroin Ordningen med lægeordineret Heroinen skal hentes på apoteket og injiceres på en klinik under heroin træder i kraft den 1. januar 2009 i de kommuner, der vælger at opsyn af en læge og mindst to indføre ordningen. sundhedsuddannede inden for Sundhedsstyrelsen regner med, åbningstiden. at mindst personer vil få I ordningen lægges der op til, at gavn af tilbuddet om lægeordineret patienten tager sin heroin to gange heroin. dagligt. For at undgå abstinenser For at komme i betragtning skal om natten, når klinikken holder lukket, udleveres metadon. man være i metadonbehandling og have et heroinmisbrug ved siden af. brugere, der kan få gavn af lægeordineret heroin. Når vi om nogle år har gjort os nogle erfaringer, kan justeringer sikre, at flere får tilbud om behandling med lægeordineret heroin, siger Christian Hvidt. Han skønner, at højst 300 narkomaner på landsplan vil tage imod tilbuddet om lægeordineret heroin. - I behandlingssystemet vil vi gerne have fat i endnu flere stofmisbrugere og hjælpe med at give dem et anstændigt liv. Måske kan tilbud om lægeordineret heroin også være en måde at få flere i behandling på. Ved redaktionens slutning kunne Lægemiddelstyrelsen endnu ikke svare på, hvorfra man vil få heroinen, der skal udleveres, men oplyser, at man sandsynligvis vil købe det i Holland, hvor det produceres syntetisk. Reglerne for, hvordan man indfører heroin, der endnu ikke er godkendt som lægemiddel i Danmark, er endnu ikke afklarede. Læs også kommentaren på side 20 om erfaringerne med lægeordineret heroin i England. Man kan ikke få heroinen med sig, hvis man eksempelvis skal på ferie, indlægges på hospitalet eller afsone en dom i et fængsel. Kilde: Vejledning om ordination af injicerbar heroin ved opioidafhængighed, Sundhedsstyrelsen, november HUS FORBI nr. 81 januar I januar 2009 skrev Hus Forbi om den lægeordinerede heroin, som efter planen skulle være et tilbud fra i år. Her følger vi op på, hvorfor ingen narkomaner endnu har fået statsheroinen. afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen Helle Petersen. Det, som bl.a. var kompliceret og tog længere tid end forventet, var juridisk at afklare, hvordan man skulle få heroinen til landet. Det er der styr på nu. Man køber 100 pct. ren heroin fra laboratorier i Schweiz. Her får over narkomaner statsheroin. - Nu venter vi bare på klinikkerne. De skal have tid til at ansætte og oplære personalet, og jeg ved, de er i fuld gang, siger Helle Petersen. Klinik under pres Formålet med lægeordineret heroin er at give narkomanerne et mere anstændigt liv uden den evige jagt på penge til stoffer og med mulighed for at fixe under sundhedsmæssigt forsvarlige forhold under opsyn af læger og sygeplejersker i stedet for i skjul på gaden. Næste udfordring er, hvor udleveringsstederne, de såkaldte klinikker, skal ligge. I Københavns Kommune har man peget på en bygning på Tomsgårdsvej i nordvestkvarteret. I samme bygning ligger Stæren, det kommunale ambulatorium, der uddeler metadon. Men udsigten til at få et heroindepot til nabo huer ikke borgerne i området. De presser politikerne for at finde et andet sted at lægge det. Placeringen er ikke optimal. Behandlingstilbuddet bliver nabo til Kulturhuset og Ungdomshuset på Dortheavej, hvor en gruppe af utilpassede, primært lokale, unge i forvejen laver en del ballade og skaber utryghed for naboerne. Tilbuddet bliver også nabo til det kommende bibliotek og til et nyt værested for udsatte lokale unge, der er på vej ud i kriminalitet og i visse tilfælde misbrug. Det er et dårligt miks, skriver Bispebjerg Lokaludvalg på sin hjemmeside. Vil betale busbilletten Hvornår uddelingen af heroin begynder, afhænger helt af, om det lykkes for borgerne i lokalområdet at bremse politikerne. - Heroinbehandlingen skulle gerne starte i begyndelsen af 2010, men det afhænger af, at vi får godkendt Tomsgårdsvej som uddelingssted, siger socialoverlæge Peter Ege, der er ansvarlig for heroinbehandlingen i Københavns Kommune. - Hvis Tomsgårdsvej ryger, fordi politikerne må bøje sig for borgernes pres, får vi forsinkelser. Det er svært at finde en egnet bygning. Det kræver store lokaler og høj sikkerhed at opbevare heroinen. Det forlanger politiet. Derfor er den solide fabriksbygning på Tomsgårdsvej velegnet. Peter Ege finder det desuden ideelt, at bygningen ligger uden for voldene. - Det er meningen, at vi vil trække stofbrugerne væk fra det destruktive miljø på Vesterbro, ud til Nordvest, hvor der i forvejen er sociale tilbud til dem. Der er også rimelig gode trafikale forbindelser til Tomsgårdsvej, og vi er villige til at betale deres busbillet. Omkostningerne til transport skal ikke være en ekstraudgift for kontanthjælpsmodtagerne. Ud over i København vil man uddele heroin i Odense og Glostrup og muligvis Århus og Esbjerg, oplyser Sundhedsstyrelsen. 14 HUS FORBI nr. 91 november 2009

15 Lægeordineret heroin betyder frihed Med lægeordineret heroin behøvede Uffe ikke vandre frem og tilbage flere gange om dagen mellem sit hjem og Stæren, hvor han henter sin medicin. Men han venter stadig. Uffe er en af de narkomaner, som opfylder kravene til statsheroin. Men indtil videre må han hente sin medicin hver dag og gå hjem i sin stue og fixe den. af Marisa Matarese foto Flemming Schiller Uffe Olesen sidder med sin sorte kaffekop ved det runde bord i Stæren, som Rådgivningscenter Nords Dagcenter på Tomsgårdsvej i Københavns nordvestkvarter også kaldes. Her kommer han hver morgen, henter sin medicin og får sin morgenmad. Ved bordet sidder andre mænd med de samme sorte kopper og fokuserer på deres tallerkner med morgenbrød og blødkogte æg. De seneste par år har Uffe Olesen fået contalgin (medicin med morfinlignende virkning, red.) efter en række hjertetilfælde på grund af metadonen. Når han har drukket sin kaffe, går han hjem igen for at fixe sit stof. - Jeg knuser pillerne og fixer det selv, forklarer han. I Stæren må man kun fixe metadon, som Uffe ikke kan tåle. - Det ville være bedre, hvis jeg kunne fixe her, hvor der er opsyn. Der kunne jo ske noget, når jeg fixer derhjemme. Hvis jeg f.eks. tog mere end min portion. Jeg skal passe på. Uffe sidder lidt og tripper, for han vil gerne hjem og tage sin medicin, så han kan blive rask. Når han har injiceret sin contalgin, går turen tilbage til Stæren for her er socialt fællesskab, ligestillede og ikke mindst varm mad tre gange om ugen. - Hvis jeg kunne få lægeordineret heroin, ville det give mig frihed, siger Uffe med fast stemme. - Jeg ville ikke være nødt til at gå frem og tilbage. Tog stoffer for at arbejde Uffes misbrug startede, da han i 20 erne hjalp sin fætter med at transportere svært handicappede til og fra hospitalet. Ofte arbejdede han 12 timer i døgnet, og for at holde sig vågen begyndte han at tage amfetamin og flunimap (stærke smertestillende piller, red.) til at falde ned på. Fætteren havde altid stoffer. - Jeg fik bare en pose, og så kunne vi afregne senere. Typisk fik jeg 100 gram amfetamin. Jeg tog et gram om dagen, så det holdt et par måneder. Efterhånden kom der større og større pres på Uffe. - Der skulle lige pludselig virkelig arbejdes for at betale af på min fætters minibus plus de private udgifter og stofferne. Og det blev sværere og sværere, for jeg var hele tiden påvirket. Stille og roligt begyndte det at smuldre. Jeg blev skilt, og så gik det helt galt. Jeg røg simpelthen i grøften, siger Uffe. Misbruget tog overhånd Han mistede kontakten til fætteren, som godt kunne se, at Uffes stofmisbrug havde taget overhånd. Uffe begyndte at sælge stoffer til fester for at få råd til det stigende forbrug. Først amfetamin og senere heroin, som han også selv begyndte at tage. Det fik dog en brat slutning, da han skulle afsone 30 dage for vold i Statsfængslet ved Sdr. Omme. Her kostede stofferne en formue. - Jeg kunne for første gang mærke, hvordan det var at være hooked. Jeg havde aldrig før manglet stoffer og derfor ikke lagt mærke til, hvor hooked jeg egentlig var. Jeg troede, jeg var stærk, men det var jeg ikke. Efter tre dage bad jeg om at få metadon, husker han. Det er efterhånden mere end ti år siden. Nu håber Uffe, at han kan få lægeordineret heroin, så han kan få noget af sin frihed tilbage. HUS FORBI nr. 91 november

16 Et øjebliksbillede I uge 6 var der uden fast adresse herhjemme. Men reelt ramme forsker Lars Benjaminsen, som håber, at hans seneste hjemløse-tæll af Morten Bruun foto Holger Henriksen Der er hjemløse i Danmark. Eller for at være helt præcis, så var der hjemløse i Danmark, da SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, talte dem i uge 6, i dagene februar. Vi ved det, for det står i den rapport om tællingen, som SFI udgav i begyndelsen af september. Men her står der også, at antallet målt over et helt år i virkeligheden er højere. Med et forsigtigt skøn vurderer SFI, at mennesker har været eller bliver berørt af hjemløshed alene i Optællingen er et øjebliksbillede. Resultatet viser kun, hvor mange hjemløse der var i uge 6, siger rapportens forfatter, socialforsker Lars Benjaminsen fra SFI. Et socialpolitisk input Det er anden gang, Lars Benjaminsen og SFI tæller hjemløse. Og 2009-rapporten viser, at der ikke er sket de store forskydninger siden første tælling i 2007 bortset fra at der nu er lidt flere hjemløse i Århus, Aalborg og andre større byer i provinsen og lidt færre i København. - Det er den eneste overraskelse. Ellers viser optællingen, at hjemløsheden stadig har samme omfang som i Og her kan man jo ærgre sig over, at der på nationalt plan ikke er blevet færre hjemløse, siger han. Hvad kan man overhovedet bruge undersøgelsen til? - Helt overordnet kan man bruge den til at vurdere, om indsatsen over for hjemløse er tilrettelagt rigtigt, siger Lars Benjaminsen, der selv beskriver sit arbejde som et socialpolitisk input : - Alt andet lige er det vanskeligere at gennemføre konkrete tiltag (for hjemløse, red.) uden argumenter og dokumentation. Vi er med til at afdække de faktorer, der forårsager hjemløshed. Men kampen mod hjemløshed foregår på mange niveauer både lokalt og nationalt. Og vores arbejde giver forhåbentlig viden, der kan bruges til at forbedre indsatsen. Alt for mange unge svigtes Socialforskeren peger selv på gruppen af unge læser rapporten som glubske hunde - Alle os med lederansvar kaster os over SFI s rapport som glubske hunde. Den forstærker vores viden om, hvad der sker på området, og det er godt at betragte det hele i fuglesperspektiv. Sådan siger Erik Søndergaard, forstander på Forsorgshjemmet Saxenhøj i Guldborgsund Kommune (landets tredjestørste forsorgshjem). Han er med andre ord en af de professionelle medarbejdere på det lokale niveau, som socialforsker Lars Benjaminsen håber at påvirke og inspirere med den nationale kortlægning af hjemløshed. Og han var med, da forskeren sidst i september præsenterede sine nyeste resultater for lederne af 30 såkaldte 110-institutioner (forsorgshjem, herberger og beskyttede pensionater, red.): - Jeg er glad for, at Lars allerede nu retter fokus mod de stadigt flere unge, der cirkulerer. Jeg oplever også, at mange af dem pendler ind og ud af systemet. Og jo yngre de bliver, jo mere pendler de. Vi må gøre noget for at stoppe det, men vi har ikke de specielle boligtilbud, der skal til. Og det er det helt store problem, siger Erik Søndergaard. - mob 16 HUS FORBI nr. 91 november 2009

17 Sådan ser en lille håndfuld af Danmarks hjemløse, anno 2009, ud. s næsten tre gange så mange af hjemløshed i år, vurderer socialing kan bruges i det forebyggende arbejde, især over for de unge. udstødte som en af de store, samfundsmæssige udfordringer. Tællingen viser, at en fjerdedel af de hjemløse er under 30 år heraf udgør de årige alene halvdelen. Og det er især unge misbrugere og psykisk syge, der overlades til sig selv. - Blandt dem er der en del cirkulation, som vi ikke ved ret meget om. I vores optælling havde en fjerdedel været hjemløs i mindre end tre måneder. De hjemløse er ikke en statisk størrelse. Der kommer hele tiden nye til, mens andre forsvinder. Og den cirkulation ved vi ikke meget om, noterer Lars Benjaminsen. Samtidig er langt de færreste helt præcist kun hver tredje skrevet op til en bolig eller et boligtilbud. Og endnu færre godt hver fjerde har kontakt med en person, der kan give social støtte i hverdagen. - Man kan stille spørgsmål ved, om vi tilbyder dem de rigtige forudsætninger for at komme ud af deres hjemløshed. Har vi de rigtige boliger, skal vi satse mere på skæve boliger, gør vi nok ud af den kommunale støtte? Forebyggelse er helt essentielt over for den store gruppe af unge, der cirkulerer. Hvis vi skal forhindre tilbagefald, er det nødvendigt at koble fleksibel social støtte på, understreger SFI-forskeren. Brug for mere forebyggelse I virkeligheden er det ikke nyt, at behandlersystemet kan have svært ved at nå denne gruppe af unge? - Nej, men vores optælling dokumenterer, at det er nødvendigt at gøre endnu mere ud af det forebyggende arbejde. Vi ved eksempelvis, at bostøtte er en indsats, der virker. Men hvor mange får rent faktisk den hjælp til at klare hverdagen, hvis de får en bolig? Har du nogensinde selv overnattet på et herberg eller spist i en varmestue? - Nej, men det er heller ikke min rolle som forsker. Min vinkel er at give et bud på de samfundsmæssige problemer, der er tale om. Jeg kan belyse, hvorfor nogle mennesker marginaliseres. Jeg skal ikke se på det enkelte individ, men på de strukturelle forhold, der forårsager hjemløshed og på, hvordan vi tackler det. Hvad viser øjebliksbilledet fra uge 6? - At hjemløshed stadig er et samfundsmæssigt problem af betydeligt omfang. Vi lader billedet stå. Et øjeblik hjemløsetælling SFI s seneste tælling af de hjemløse blev offentliggjort i september. Tællingen er baseret på skemaer, som SFI op til uge 6 havde sendt til flere end herberger, forsorgshjem, varmestuer og andre sociale tilbud med kontakt til hjemløse. Desuden deltog fængsler og hospitaler, som registrerede antallet af indsatte/indlagte, der inden for den næste måned ville stå på gaden uden fast bopæl. 83 pct. af alle adspurgte institutioner svarede tilbage, og svarene afslører blandt andet: var hjemløse i uge 6. 1 pct. er på starthjælp, 2 pct. er på folkepension, 4 pct. har ingen indtægter, 8 pct. får løn/dagpenge, 83 pct. er på kontanthjælp/førtidspension. 78 pct. er mænd, 22 pct. er kvinder. Der er 1,7 hjemløse pr borgere i Albertslund. I Odense er tallet 1,1, og i Hørsholm er det mindre end 0, sov på gaden hver eneste nat, 285 tilbragte mindst en nat som gadesover, 355 personer overnattede på natvarmestuer, hjemløse sov på herberger og forsorgshjem, 88 var henvist til hotel. Læs hele 2009-undersøgelsen på Næste nationale kortlægning af hjemløse finder sted i Antallet af hjemløse har ikke ændret sig fra 2007 til Det ærgrer Lars Benjaminsen, manden bag SFI s nationale kortlægning af hjemløse: - Men jeg tror, det kan lade sig gøre at få tallet ned, hvis vi styrker indsatsen, siger han. HUS FORBI nr. 91 november

18 Forsorgshjemmet Saxenhøj på Lolland har haft to voldsomme brænde i år i maj og igen i august, som billederne er fra. Begge gange er en hel etage brændt ned. Det brænder på herbergerne af Kristian Bang Larsen foto Claus Hansen 22 døde hjemløse var prisen i menneskeliv for dårlig brandsikkerhed på et polsk herberg i april. Kunne noget lignende ske i Danmark? Det besluttede Hus Forbi sig for at undersøge. Vi ringede rundt til otte herberger og forsorgshjem i Danmark. Seks af dem har haft større eller mindre brande inden for de seneste tre år, i alt over 20 brande. Tre af dem var så alvorlige, at de forårsagede store skader på bygninger og materiel. Ingen mennesker er kommet alvorligt til skade. Brandene var enten påsatte eller skyldtes, at uopmærksomme beboere var kommet til at sætte ild til sengetøj, skraldespande eller lignende. Større brandrisiko - Der er større brandrisiko, fordi klientellet ofte er påvirket af alkohol og rusmidler. Det øger risikoen for, at der går ild i f.eks. sække med tøj, skraldespande og dyner. Og så er det jo en speciel gruppe, hvor enkelte kan have tilbøjeligheder i retning af at sætte ild på ting, siger Robert Olsen, forstander på Mændenes Hjem i København. Hos Københavns Brandvæsen er man overrasket over resultatet af Hus Forbis undersøgelse. - Det lyder af meget, for vi oplever, at institutionerne lever op til deres ansvar, siger overbrandinspektør Flemming Christensen. Som afdelingschef for Københavns Brandvæsens forebyggende afdeling har han det overordnede ansvar for brandtilsynet på de københavnske herberger og forsorgshjem. - De mange brande uden personskader siger mig, at ansvarlige personer tager sig af den daglige drift, men at klientellet kan give øget risiko for brande. Brandalarm reddede liv Mændenes Hjem i København er et af de steder, som har været plaget af brande. Her har beboere og medarbejdere de seneste tre år oplevet en håndfuld brande, og i efteråret 2006 brændte hele øverste etage ned ved en påsat brand. - Brandalarmen på et af værelserne gik i gang, og den vagthavende medarbejder fik sat gang i en evakuering og tilkaldt brandvæsenet. Det reddede liv, at vi havde brandalarmer på værelserne, fortæller forstander Robert Olsen. Den store brand har fået ham til at tvivle på, at reglerne for brandsikkerhed er stramme nok, når det handler om f.eks. brandalarmer og evakueringsøvelser. - Man er nødt til at have en relativ høj brandsikkerhed på herberger og forsorgshjem højere end på f.eks. hoteller, siger Robert Olsen. Sikkerheden varierer Men reglerne for herberger og forsorgshjem er netop de samme som for hoteller og andre steder med over ti sovepladser, oplyser Flemming Christensen. Det handler bl.a. om at have en evakueringsplan, at inventaret er brandmæssigt egnet, og at mandskabet er trænet i brandhåndtering. Hus Forbis rundringning viser, at de danske herberger overholder lovkravene. Alle otte institutioner har en brandberedskabsplan, og fem af dem fik ingen påtaler, sidst brandtilsynet var på besøg. Men rundringningen viste også, at der er store forskelle fra sted til sted, når det handler om de sikkerhedstiltag, der ikke er krav til i brandreglementet. De fleste men ikke alle de steder, vi ringede til har brandsikre tæpper og dyner. Nogle steder holder jævnligt evakueringsøvelser, andre har ikke holdt i årevis. Og fire af syv institutioner har ikke brandalarmer på værelserne. - Mange beboere ryger meget på værelserne. Alarmerne ville gå i gang hele tiden, forklarer Arne Jacobsen, forstander på Kollegiet Gl. Køge Landevej i København, et af stederne uden alarm på værelserne. Hans kollega Robert Olsen fra Mændenes Hjem mener, at røgalarmer på værelserne bør være et krav i brandreglementet, fordi de kan være med til at redde menneskeliv. Overbrandinspektør Flemming 18 HUS FORBI nr. 91 november 2009

19 Forstander på Saxenhøj Erik Søndergaard står her i ruinerne af den etage, som brændte ned i august. To etager brændte ned Danske herberger plages jævnligt af brande, viser en rundringning, Hus Forbi har foretaget. Beboere ryger på værelserne eller påsætter selv brandene, lyder forklaringen. Christensen er tilbøjelig til at give ham ret: - Der burde i det mindste være en melder på alle værelser, der registrerer, når der er røg. Den behøver ikke gå til brandvæsenet, den kan bare være intern. Men man risikerer, at de bliver pillet ned eller ødelagt, hvis de går i gang hele tiden. Flemming Christensen tror også, det kan blive svært at sikre herbergerne yderligere mod brand uden at lave strengere regler for beboerne. - Så skal man sikre sig, at man ikke kan ryge på værelserne, lave rygerum og fjerne lightere og tændstikker fra beboerne. Men det er nok svært, siger han og tilføjer, at brandinspektørerne gør meget ud af at vejlede institutionerne om særlige tiltag, f.eks. brandsikre madrasser. Og der skal store fejl til, hvis en alvorlig dødsbrand som den i Polen skal finde sted på et dansk herberg. - Det vil ikke kunne forekomme, uden at nogen bryder alvorlige over 20 brande på otte herberger regler og det er som sagt vores indtryk, at der er styr på driften blandt de ansvarlige derude. Ellers ville vi gribe ind, understreger Flemming Christensen. Efter artiklen var skrevet, udbrød der den 20. oktober brand på en af beboernes værelser på herberget Kollegiet i Valby ved København. 140 beboere måtte evakueres og tre blev sendt til observation for røgforgiftning. Hus Forbi har spurgt otte herberger og forsorgshjem om antallet af brande fra efteråret 2006 til efteråret I alt var der brande tre af dem store og alvorlige. Ingen personer kom alvorligt til skade ved brandene: Bocenteret Sundholm, København: Ingen brande. Egmontgården, København: To brande i foråret 2009 efter den ene måtte en lejlighed totalrenoveres. Forsorgshjemmet Østervang, Århus: Fire påsatte brande i 2007, den ene medførte store skader. Kirkens Korshærs Herberg, Odense: Ingen brande. Kollegiet Gl. Køge Landevej, København: Ni påsatte brande i Mændenes Hjem, København: Tre-fem mindre brande i perioden og en større påsat brand i efteråret 2006, hvor øverste etage brændte ned. Svenstrupgård, Aalborg: En påsat brand i Saxenhøj, Lolland: To brande i 2008, i begge tilfælde nedbrændte en hel etage. Forsorgshjemmet Saxenhøj på Lolland er det seneste bosted for hjemløse i Danmark, som har været ramt af alvorlige brande. 10. maj satte en psykisk syg kvinde ild til sit værelse og brændte derved hele førstesalen ned på en af institutionens toetagersbygninger. Tre måneder senere, den 6. august, var en glemt cigaret skyld i, at der gik ild en madras på et værelse, og endnu en førstesal brændte ned. Ingen beboere kom alvorligt til skade ved brandene, men 31 af Saxenhøjs i alt 65 beboerpladser er brændt væk, og skaderne er i millionklassen. Der er etableret en midlertidig trailerpark med beboelsesvogne for at få plads til beboerne. - Bygningerne er helt fra 1866, så brand spreder sig hurtigt, siger forstander Erik Søndergaard. Og selvom Saxenhøj har overholdt alle regulativer, er brandalarmeringssystemerne af ældre dato. - Der er f.eks. ikke sprinklere og røgalarmer på værelserne, kun varmefølere. Og da beboerne i begge tilfælde havde forladt værelserne, kunne brandene vokse til et vist omfang uden at blive opdaget, siger Erik Søndergaard. De to storbrande på kun tre måneder har ifølge forstanderen ikke været traumatiserende for beboerne. - Min oplevelse er, at beboerne tager situationen med knusende ro. Det er bare endnu en katastrofe i et katastrofefyldt liv. Medarbejderne har været mere påvirkede. HUS FORBI nr. 91 november

20 muskelhunde Ifølge Dansk Kennelklub findes der ca muskel- og kamphunde i Danmark, men kun de er registreret. Resten har ukendt oprindelse, og nogle er illegalt importeret eller hentet i østeuropæiske lande på falske papirer. Racerne er: Alano, amerikansk bulldog, American stafford terrier (amstaff), gull terrier, Guatemalan bull terrier, Irish staffordshire terrier, mastino napolitano, neapolitan mastiff, perro de presa, perro de presa canario, alpha blue blood bulldog, bandog, boerboel, bully kutta, bullmastif, bullterrier, cane corso, dogue brasileiro, dogo argentino, dogo canarian, dogo de bourdeux, fila brasiliero, guay malan bull terrier, stafford bull terrier, pit bull terrier og tosa inu. De to sidstnævnte er forbudt ved lov i Danmark. 20 HUS FORBI nr. 91 november 2009

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro 1 Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro April 2011 Mændenes Hjem, Sundhedsrummet, Cafe D. Vesterbrokoordinator 2 Undersøgelse om stofindtagelsesrum

Læs mere

Jeg bor lige derovre

Jeg bor lige derovre UNGE HJEMLØSE I 'Den første nat var ikke så slem' Jens er 19 år og har været hjemløs de sidste tre måneder. Han er en af de cirka 1.300 hjemløse unge, der udgør en fjerdedel af alle hjemløse i Danmark.

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark

Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark Katrine Schepelern Johansen Post.doc Institut for Antropologi Københavns Universitet Dias 1 Hvad er heroinbehandling?

Læs mere

AF KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN

AF KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN heroin Brugerperspektiver på heroinbehandling de første resultater I marts 2010 startede de første brugere her i landet i behandling med heroin. Hvordan er det gået? AF KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN Beslutningen

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014

Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Disposition: Socialsygeplejersken historie Formål Arbejdsform Netværk Case 1 Case 2 Case 3 Socialsygeplejerskens historie Region

Læs mere

Helle Helle: Afløb (2000)

Helle Helle: Afløb (2000) Helle Helle: Afløb (2000) 5. 10. 15. 20. 25. 30. Min bror er i dårligt humør. Han ligger på knæ på mit badeværelse og renser afløbet i brusekabinen med en lang metalgenstand. Det har været stoppet nogle

Læs mere

Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har!

Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har! STOF nr. 20, 2012 Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har! - Med mange års erfaring som ungebehandler er forfatteren overbevist om, at legalisering af hash ikke er vejen, vi skal gå. AF FLEMMING

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

28 unge mener noget om narkotika

28 unge mener noget om narkotika Tættere på os helt ærligt! 28 unge mener noget om narkotika Tættere på os helt ærligt! Den 19. og 20. september 2006 var 28 unge mennesker sammen i ungdomscafeen Sted1 i Viborg for at snakke narkotika

Læs mere

De skjulte unge. Af Kristian Bang Larsen, Redaktionen.dk

De skjulte unge. Af Kristian Bang Larsen, Redaktionen.dk De skjulte unge Flere unge mænd bliver hjemløse. Det melder gadeplansmedarbejdere og bosteder, der arbejder med unge. De unge mænd bruger ikke de etablerede tilbud og optræder ikke i hjemløsestatistikkerne.

Læs mere

Lille doktor hvad nu?

Lille doktor hvad nu? Lille doktor hvad nu? Dilemmaer fra den daglige klinik Præsentation: Pressechef Flemming Platz Redaktion: Lene Caspersen og Thomas Fuglsang 1. Kim er blevet stillet noget i udsigt Kim har snakket med sin

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

Notat vedr. narkorelaterede dødsfald i Svendborg Kommune i perioden 2007 og 2009-2012. 3. juli 2014

Notat vedr. narkorelaterede dødsfald i Svendborg Kommune i perioden 2007 og 2009-2012. 3. juli 2014 Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Notat vedr. narkorelaterede dødsfald i Svendborg Kommune i perioden 2007 og 2009-2012 Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

Socialsygeplejerskens. hverdag 15-11-2010 1

Socialsygeplejerskens. hverdag 15-11-2010 1 Socialsygeplejerskens hverdag 15-11-2010 1 Praktiske oplysninger 4 projektstillinger i 22 måneder Bispebjerg og Hvidovre Hospital PC Glostrup og Hillerød Ansat i KABS 15-11-2010 2 Projekt Socialsygepleje

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Udsat og sårbar i Odense. Et socialpolitisk udspil fra Radikale Venstre

Udsat og sårbar i Odense. Et socialpolitisk udspil fra Radikale Venstre Udsat og sårbar i Odense Et socialpolitisk udspil fra Radikale Venstre 0 Indholdsfortegnelse Baggrund... 1 Mål... 1 Hjemløshed... 1 Misbrug... 2 Kriminalitet... 2 Prostitution... 3 Misbrug og prostitution...

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

HJÆLPE GUIDEN. Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide

HJÆLPE GUIDEN. Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide HJÆLPE GUIDEN Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide Denne lille kvikguide er tænkt som en hurtig hjælp til dig, når det hele brænder sammen. Brug den eller lad en god ven og fortrolig hjælpe dig.

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

1. Indledning 4. 1.1 Rådets formål 4. 1.2 Rådets sammensætning 4. 2. Rådets fokusområder i 2011 5. 2.1 Ordinære møder 5. 2.

1. Indledning 4. 1.1 Rådets formål 4. 1.2 Rådets sammensætning 4. 2. Rådets fokusområder i 2011 5. 2.1 Ordinære møder 5. 2. ÅRSBERETNING FOR UDSATTERÅDET 2010/2011 INDHOLD: 1. Indledning 4 1.1 Rådets formål 4 1.2 Rådets sammensætning 4 2. Rådets fokusområder i 2011 5 2.1 Ordinære møder 5 2.2 Seminar 5 3. Formidling af viden

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 11.06.2013.

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 11.06.2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 11.06.2013 Driftsfinansiering af Stofindtagelsesrum fra 2014 1. Resume Aarhus Byråd traf ved Byrådsmødet d. 20. februar

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014. (Det talte ord gælder)

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014. (Det talte ord gælder) Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014 (Det talte ord gælder) Kære alle. Folkemødet er en succes. Og det viser, at bag al snakken om spin, politiske intriger og magtkampe

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

Slip kontrollen, lad brugerne styre

Slip kontrollen, lad brugerne styre STOF nr. 21, 2013 Slip kontrollen, lad brugerne styre - I MotivationsHuset i Esbjerg er det brugerne, som styrer deres egen behandling. Det gør de ved at anvende Byggeklodsmodellen, der er en enkel måde

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Skadesreduktion Er det blevet stuerent?

Skadesreduktion Er det blevet stuerent? Skadesreduktion Er det blevet stuerent? KABS konference 2015 Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Forholdet mellem behandling og skadesreduktion Skader på individ og samfund Model

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

"Noma" Scene. Fra. "Hvidt i Hvidt" Udviklet og skrevet i Feb 2015 på Isbjørnens Forfatter Camp

Noma Scene. Fra. Hvidt i Hvidt Udviklet og skrevet i Feb 2015 på Isbjørnens Forfatter Camp "Noma" Scene Fra "Hvidt i Hvidt" Udviklet og skrevet i Feb 2015 på Isbjørnens Forfatter Camp INT. NOMA. AFTEN Karoline og Anne træder ind i den fine restaurant. Du ved jeg elsker nye eventyr, men er du

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Slip kontrollen lad brugerne styre

Slip kontrollen lad brugerne styre selvbyg Slip kontrollen lad brugerne styre I MotivationsHuset i Esbjerg er det brugerne, som styrer deres egen behandling. Det gør de ved at anvende Byggeklodsmodellen, der er en enkel måde at sikre brugerindflydelse

Læs mere

Misbrug og behandlingssystemet i København. Helle Petersen Socialoverlæge Socialforvaltningen, Københavns Kommune April 2013

Misbrug og behandlingssystemet i København. Helle Petersen Socialoverlæge Socialforvaltningen, Københavns Kommune April 2013 Misbrug og behandlingssystemet i København Helle Petersen Socialoverlæge Socialforvaltningen, Københavns Kommune April 2013 1 2 Danmark Infrastruktur 5 regioner Ansvar for sundhedssystem (somatiske og

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier.

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier. Kære lokalforeninger. Der er stadig mange danskere, som drikker alt for meget og som har brug for støtte til at komme ud af alkoholproblemet. Derfor er det vigtigt, at Lænken er synlig og meget mere kendt,

Læs mere

1. Om samarbejdemed HvidovreHospital v/henrikrindom 2005-2006

1. Om samarbejdemed HvidovreHospital v/henrikrindom 2005-2006 Gaderummet - Regnbuen Socialpsykologisk fristed for udstødte unge Tlf.35374735 Rådmandsgade 60 Info@gaderummet.dk 35815555 2200 København N. www.gaderummet.dk Fax.35374736 Københavns Kommune Socialforvaltningen

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET JUNI 2009 AMBULANT STOFBRUGSBEHANDLING I DE DANSKE FÆNGSLER - HVOR MEGET OG HVORDAN? ingsdag. Formidl

AARHUS UNIVERSITET JUNI 2009 AMBULANT STOFBRUGSBEHANDLING I DE DANSKE FÆNGSLER - HVOR MEGET OG HVORDAN? ingsdag. Formidl AMBULANT STOFBRUGSBEHANDLING I DE DANSKE FÆNGSLER - HVOR MEGET OG HVORDAN? ingsdag Formidl 1 CRF FORSKNING CRF stort forskningsprojekt: behandlere, indsatte, fængselsbetjente Se hjemmeside Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex HIV, liv & behandling Kærlighed, parforhold og sex Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der har spørgsmål i forhold til kærlighed, parforhold og sex. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Kært barn har mange navne! Det fænomen som i det øvrige

Kært barn har mange navne! Det fænomen som i det øvrige i Danmark VIBEKE ASMUSSEN Fra fixerum til sundhedsrum den danske situation og debat Kært barn har mange navne! Det fænomen som i det øvrige Norden kendes som sprøyterom, har siden midten af 1990erne været

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del Bilag 72 Offentligt Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Den 19 september blev der afholdt en stor konference på Christiansborg med

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Det er skolernes ansvar at bekæmpe hash blandt elever

Det er skolernes ansvar at bekæmpe hash blandt elever Det er skolernes ansvar at bekæmpe hash blandt elever Skolerne er uenige Det er dog ikke alle skoler, som er enige med undervisningsministeren. På Campus Bornholm Erhvervsskoleuddannelser mener man, at

Læs mere

Det skal gi` mening for Kristian

Det skal gi` mening for Kristian Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige

Læs mere

alkoholen helvede Fanget i stoffernes Bananmanden giver hjemløse mad tema brigitte stallone nielsen Jeg vandt over

alkoholen helvede Fanget i stoffernes Bananmanden giver hjemløse mad tema brigitte stallone nielsen Jeg vandt over hus forbi nr. 81 januar 2009 pris 20 kr. 8 kr. går til sælgeren køb kun af Hus Forbi-sælgere tema Fanget i stoffernes helvede brigitte stallone nielsen Jeg vandt over alkoholen Bananmanden giver hjemløse

Læs mere

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om

Læs mere

Villa, vovse og. weed

Villa, vovse og. weed Villa, vovse og weed Ved ordet stofmisbrugere tænker de fleste mennesker uvægerligt på kanyler i rendestenen og socialklasse fem. Men der findes også en anden slags stofafhængige, som indtil for få år

Læs mere

KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN

KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN sat en ambivalens hos personalet om, hvor langt man kan gå for at hjælpe brugerne med at gennemføre deres behandling. Heroin er ikke bare en medicin, som er ordineret, og som patienterne skal have. Heroin

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

t spi der ikke kan vinde$

t spi der ikke kan vinde$ t spil der ikke t spi der ikke kan vinde$ AF Mathias Skov Rasch kan vinde$ t spi der Flere og flere danskere kommer i berøring med ludomani enten som pårørende eller ludoman. Hos Center for Ludomani mærker

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Hvad er danskernes holdninger til narkotikapolitiske spørgsmål?

Hvad er danskernes holdninger til narkotikapolitiske spørgsmål? Hvad er danskernes holdninger til narkotikapolitiske spørgsmål? Som et led i en større europæisk kortlægning har Gadejuristen fået foretaget en meningsmåling hos firmaet Synovate http://www.synovate.com/contact/europe/dk.

Læs mere

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Med kurs mod kærligheden

Med kurs mod kærligheden Med kurs mod kærligheden Dating-junglen: Henrik Gehrt opgav de krævende danske kvinder og søgte i stedet en østeuropæisk. Hans nye kæreste er fra Ukraine, og alt virker bedre og nemmere Af Rikke Struck

Læs mere

Fælles SAND møde d.8. april 2008 Ewald byder velkommen og præsenterer sig selv. Det er dejligt at se, at der er så mange der er dukket op.

Fælles SAND møde d.8. april 2008 Ewald byder velkommen og præsenterer sig selv. Det er dejligt at se, at der er så mange der er dukket op. Fælles SAND møde d.8. april 2008 Ewald byder velkommen og præsenterer sig selv. Det er dejligt at se, at der er så mange der er dukket op. 1. Valg af dirigent Leif El Andersen vælges til dirigent. 2. Præsentation

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Fodbolden. indvandrere

Fodbolden. indvandrere Fodbolden indvandrere Fodbolden indvandrere 4 Formand for Den Østlige Forening i Aalborg Øst, Salah Touska (tv) og fodboldtræner, kampfordeler og alt muligt andet i fodboldklubben, Mohamed Agha. Ildsjæl

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Så lad os komme i gang!

Så lad os komme i gang! Så lad os komme i gang! Meningen med at give opiatafhængige adgang til lægeordineret heroin bør primært være at give dem en ny mulighed for at leve et liv med mere livskvalitet og ikke blot en kostbar,

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

RRN Forældre-manual X-købing (Respekt, Rehabilitering, Ny chance) Velkommen til RRN-programmet, som dit barn skal deltage i for en fastsat periode.

RRN Forældre-manual X-købing (Respekt, Rehabilitering, Ny chance) Velkommen til RRN-programmet, som dit barn skal deltage i for en fastsat periode. Velkommen til RRN-programmet, som dit barn skal deltage i for en fastsat periode. For at gøre dit barns oplevelse i programmet så behagelig som muligt, så læs denne manual, som fortæller noget om de regler,

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Jo mere udsat jo mere syg. Om socialt udsatte danskeres sundhed og sygdom

Jo mere udsat jo mere syg. Om socialt udsatte danskeres sundhed og sygdom Jo mere udsat jo mere syg Om socialt udsatte danskeres sundhed og sygdom Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte 14 Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte 14 Kolofon Oplag: 2. Grafisk produktion og layout:

Læs mere

Undersøgelse om unge hjemløse

Undersøgelse om unge hjemløse Undersøgelse om unge hjemløse Marts 2015 Vi har i Kirkens Korshær undersøgt, om antallet af unge hjemløse under 30 år på Kirkens Korshærs varmestuer og herberger har ændret sig, og fået indsigt i, hvad

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

HALVE DAGPENGE TIL UNGE?

HALVE DAGPENGE TIL UNGE? HALVE DAGPENGE TIL UNGE? 3F siger nej. Vi holder regeringen fast på dens valgløfte Faglig Fælles Akasse LAVERE DAGPENGE VIL RAMME TUSINDER AF UNGE Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

Solen går op, solen går ned, og jeg venter bare. Livet på hjemløseboformer

Solen går op, solen går ned, og jeg venter bare. Livet på hjemløseboformer Solen går op, solen går ned, og jeg venter bare Livet på hjemløseboformer Udvalgte resultater fra brugerundersøgelse af SFI 15 Kolofon Februar 15 Oplag: 1.5 Fotograf: Peter Elmholt (elmholt.dk) Grafisk

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere