Inddragende metoder brug børn og unges netværk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inddragende metoder brug børn og unges netværk"

Transkript

1 Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder er anerkendte og velbeskrevne måder at arbejde systematisk med inddragelse af børn, unge og deres familier på

2 Inddragende metoder Systematisk inddragelse af børn og unge Initiativet Inddrag Nu er igangsat af Servicestyrelsen efter satspuljepartiernes beslutning i Baggrunden for initiativet er en generel øget opmærksomhed på inddragelse og et øget fokus på inddragelse og retliggørelse af børn og unge, når de har behov for støtte. Initiativet består af denne folder, hjemmesiden samt gratis konsulentbistand. Inspiration og redskaber I denne folder kan du som fagperson få viden og praktiske anvisninger på, hvordan inddragelse kan tilrettelægges i praksis. Folderen præsenterer tre forskellige metoder, der på systematisk vis inddrager børn og unge og deres netværk. Folderen beskriver metoderne på en måde, som gør det muligt at arbejde med inddragelse i større eller mindre omfang, afhængig af organisation og kontekst. De tre metoder bidrager til, at kommuner kan overholde kravet om at overveje, hvordan der kan ske en systematisk inddragelse af familie og netværk. Tre metoder tre mødeformer Familierådslagning, netværksmøder og forudsigelsesdialoger er tre metoder, der muliggør systematisk inddragelse. De tre metoder kan bruges i forskellige situationer og med forskellige formål. Fælles for dem er, at de skaber dialog i øjenhøjde i mødet med barnet, den unge og det professionelle såvel som det private netværk omkring dem. Ejerskab Ved systematisk at tilrettelægge arbejdet med børn og unge med inddragelse i fokus, er der gode muligheder for at give ejerskab til beslutningerne i en bred kreds omkring barnet eller den unge. Beslutningerne bliver koordineret 2

3 på tværs af fagområder og i et samarbejde mellem det private og det professionelle netværk rundt om barnet eller den unge. Ressourcer Gennem øget inddragelse er det muligt at mobilisere flere ressourcer end ved traditionelle møder. Ved at frigøre disse ressourcer, bliver det muligt for flere at tage ansvar for støtten og hjælpen til barnet, den unge og familien. Koordinering Møder om bekymring for børn eller unge er ofte præget af mange aktører. Der er typisk mange, som kender til barnet og den unge. Ofte vil der også være flere forvaltninger, der sammen skal finde en måde at støtte barnet eller den unge på. Ved i højere grad at invitere til dialog, kan man opnå en bedre koordinering af fagpersonernes indsats. Handleplaner En styrke ved metoderne er, at barnet, den unge, familien og netværket er med til at beslutte, hvad der skal ske. Det giver en større forståelse for indholdet i planen. Samtidig medfører det typisk en høj tillid til, at planen vil kunne fungere. Det skaber mere motivation for alle deltagere og dermed en større sandsynlighed for, at planerne realiseres som planlagt. 3

4 Inddragende metoder Dialog i øjenhøjde Familierådslagning kan tilbydes, når der er bekymring eller fare for et barns eller en ungs sundhed, trivsel og udvikling. Og når man har behov for at inddrage slægt og venner i indsatsen. Til en familierådslagning mødes familien med slægt, venner eller andre vigtige personer i familiens liv. Formålet med rådslagningen er at drøfte barnets eller den unges situation og lægge en plan for, hvad der skal ske for, at barnet eller den unge får det bedre. Metoden bygger på idéen om, at alle familier har ressourcer og gerne vil hjælpe barnet eller den unge. Netværksmødet adskiller sig fra familierådslagningen ved i højere grad at være de professionelles møde. Netværksmødet kan bruges i alle sammenhænge, hvor professionelle har behov for samarbejde og koordinering. Til netværksmødet inviteres forældrene, eventuelt barnet eller den unge selv samt de personer, som gennem deres arbejde er i kontakt med barnet, den unge eller deres forældre i hverdagen. Også andre familiemedlemmer eller nære venner af familien kan inviteres til mødet. Forudsigelsesdialogerne adskiller sig fra de andre metoder ved at tage udgangspunkt i familiens positive billede af fremtiden. Ved hjælp af en særlig spørgeteknik skaber man et fælles billede af en ønsket fremtid, hvor barnets eller den unges situation er blevet bedre, og hvor bekymringerne er mindsket. Derefter laves i fællesskab en plan for, hvordan denne situation kan opnås. Forudsigelsesdialogerne egner sig til usikre og uklare situationer, hvor der er mange involveret, men ikke til akutte krisesituationer. 4

5 Familierådslagning er den metode, som giver familien og netværket den største og mest aktive rolle. Det er nemlig familien og netværket, som alene lægger planer for barnet eller den unge, efter at de professionelle har sørget for at give dem alt relevant information. Herefter tager forvaltningen stilling til den del af familiens plan, som vedrører kommunen. For at forberede familien og netværket på denne opgave, ansætter forvaltningen en uafhængig samordner, som hjælper familien med at planlægge rådslagningen. Familierådslagningen tilrettelægges ud fra et børneperspektiv, så barnet eller den unge støttes i at deltage aktivt i drøftelsen og planlægningen af, hvad der skal ske. Formålet med netværksmødet er at skabe sammenhæng i indsatsen, fordi både familien og fagpersonerne omkring familien får mulighed for at bidrage med deres syn på de ressourcer og udviklingsmuligheder, familien har. Mødet kan også bruges til at drøfte, hvordan netværket kan hjælpe familien. Netværksmødet ledes af en fagperson, der udnævnes som mødeleder. Mødelederen har ansvaret for at følge dagsordenen, og for at der udarbejdes et beslutningsreferat på mødet. Familien beslutter sammen med den fagperson, der har taget initiativ til mødet, hvem der skal inviteres. Det kan være fra familiens slægt og netværk samt fagpersoner omkring barnet, den unge og familien. Formålet er at lave en plan, der mobiliserer alle ressourcer og koordinerer alle kræfter for at hjælpe barnet og familien. Mødet ledes af to mødeledere, som først interviewer familien, og derefter de professionelle. Den ene mødeleder tager notater undervejs, og på baggrund af noterne laves herefter en konkret plan. Forudsigelsesdialogerne er udviklet i Finland, af Tom Arnkil, Stakes. Metoden er ny i dansk sammenhæng. 5

6 Inddragende metoder Konsulenthjælp Udfordringer ved nye arbejdsmetoder Der kan opstå mange spørgsmål, når nye arbejdsmetoder skal tages i brug. Spørgsmål som: Hvordan skal I organisere jer? Hvordan skal medarbejderne forberede sig? Eller hvad kan I forvente, at der kommer ud af at arbejde på en anderledes måde? Gratis konsulentbistand Servicestyrelsen ønsker at understøtte brugen af de inddragende metoder i såvel myndighedsregi som i institutioner, hvor børn og unge befinder sig. Vi tilbyder derfor rådgivning og hjælp til arbejdet med inddragelse gennem gratis konsulentbistand. Hvem er målgruppen? Kommunale eller regionale myndigheder samt institutioner kan få besøg af en konsulent med indgående teoretisk og praktisk kendskab til at anvende inddragende metoder. Konsulenten har desuden teoretisk kendskab til forudsigelsesdialoger. Målgruppen for konsulentens ydelser er: - Politiske udvalg, f.eks. socialudvalg - Ledere og udviklingskonsulenter med ansvar for implementering af og arbejde med inddragende metoder - Grupper af sagsbehandlere og øvrige fagpersoner (forudsætter at ledelsen har truffet beslutning om at implementere og arbejde med de inddragende metoder). 6

7 Hvad kan I få hjælp til? Konsulenten kan hjælpe med: - Oplæg på møde i jeres organisation - Støtte til implementering - Støtte i den konkrete brug - Støtte til erfaringsopsamling i brugen af metoderne - Øvrige behov for afklaring om god praksis Henvendelse Når I henvender jer til Servicestyrelsen, skal I udfylde et skema. Skemaet skal bruges til at afklare hvilken metode, I ønsker at høre mere om, deltagerkredsen og hvilken oplægsform, der er tale om. Skemaet kan hentes under punktet: Rekvirér en konsulent på Udfyld skemaet og vedhæft det i en mail til inddrag@servicestyrelsen.dk. Hvordan arrangeres konsulentmødet? Servicestyrelsen tager stilling til jeres henvendelse og vurderer, om den falder inden for målgruppen af vores tilbud. Herefter vil I blive kontaktet af en af vores konsulenter, så I kan aftale nærmere. Svar på henvendelse kan forventes inden for en uge. 7

8 Tre veje til dialog i øjenhøjde Der er gode grunde til at inddrage barnets og den unges netværk. Det bidrager til: 1. Hurtigere og mere effektiv koordinering på tværs af fagområder 2. Mobilisering af flere ressourcer 3. Større grad af ejerskab ved beslutninger 4. Fælles mål i handleplaner præsenterer tre veje til dialog i øjenhøjde: - Familierådslagninger - Netværksmøder - Forudsigelsesdialoger

inspiration og gode råd Book en konsulent det er gratis

inspiration og gode råd Book en konsulent det er gratis De inddragende metoder inspiration og gode råd Book en konsulent det er gratis Bytur? Neglede lige 500 J Få inspiration og gode råd! Book en konsulent det er gratis! Har du brug for inspiration til arbejdet

Læs mere

Ved vi, hvad der virker?

Ved vi, hvad der virker? Ved vi, hvad der virker? Handleplaner som redskab til en bedre indsats over for udsatte børn og unge Midtvejsrefleksioner fra et KL-kvalitetsprojekt med 15 kommuner Indhold Projektet kort fortalt... 2

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt Det har du ret til til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt 2 Til forældre Dit barn er anbragt eller skal anbringes Det er dit barn, det handler om Serviceloven beskriver reglerne for anbringelser

Læs mere

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

God sagsbehandlingspraksis. Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger

God sagsbehandlingspraksis. Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger God sagsbehandlingspraksis Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger Netværket for kommunale ledere i Børne- og Familieafdelingerne er etableret af Velfærdsministeriet, Servicestyrelsen

Læs mere

(0) Udret mere bliv ikke kun flere. Header. Sideheader. En guide til et styrket og mere mangfoldigt foreningsliv. Header. Rubrik. Rubrik.

(0) Udret mere bliv ikke kun flere. Header. Sideheader. En guide til et styrket og mere mangfoldigt foreningsliv. Header. Rubrik. Rubrik. Header Udret mere bliv ikke kun flere En guide til et styrket og mere mangfoldigt foreningsliv Rubrik Header (0) Rubrik Citat Reference Sideheader Udret mere - bliv ikke kun flere En guide til et styrket

Læs mere

HVORDAN UNDERSTØTTES UDDANNELSESPÅLÆG

HVORDAN UNDERSTØTTES UDDANNELSESPÅLÆG HVORDAN UNDERSTØTTES UDDANNELSESPÅLÆG Læring fra udviklingsprojekter om BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Design og layout: Wanek & Myrner December

Læs mere

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder?

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder? 1 Hvilken forandring skal vi gennemføre? 1 Hvordan skaber vi som ledere engagement? 1 Hvordan får vi sat læringen i system? 2 3 Hvilke vilkår er der for forandringen? Hvordan gør vi? 2 3 Hvordan anerkender

Læs mere

Udvikling af etniske minoritetsforeninger

Udvikling af etniske minoritetsforeninger Udvikling af etniske minoritetsforeninger - En guide til frivilligkonsulenter Er denne guide noget for dig? Arbejder du med at understøtte udvikling af etniske minoritetsforeninger? Vil du have inspiration

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

ÅBEN DIALOG DEL I OM TILGANGEN

ÅBEN DIALOG DEL I OM TILGANGEN Til Socialstyrelsen Dokumenttype Manual Dato April 2014 ÅBEN DIALOG DEL I OM TILGANGEN ÅBEN DIALOG DEL I OM TILGANGEN INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Læsevejledning 1 2. Om åben dialog 2 2.1 Begrebsafklaring

Læs mere

Koncept for systematisk inddragelse af pårørende

Koncept for systematisk inddragelse af pårørende Koncept for systematisk inddragelse af pårørende Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen i samarbejde med Sundhedsstyrelsen. Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C. Tlf.: 72 42 37 00 www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Børn og Unge. De 9 strategier

Børn og Unge. De 9 strategier Børn og Unge Børn og Unge De 9 strategier Århus Kommune Senest revideret februar 2010 Børn og Unge DE NI STRATEGIER Børn og Unge har opstillet ni strategier, der tilsammen skal sikre, at vi arbejder målrettet

Læs mere

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Tidlig indsats gør en forskel Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Indhold Forord Forord 2 Ti tankevækkere fra projektet 3 Kort sagt 4 Nye holdninger 6 Nødvendige kompetencer 8 De rette rammer

Læs mere

Den bedste start på livet

Den bedste start på livet Den bedste start på livet politik for de 0-6 årige i Skanderborg Kommune Forord B&U-politikker En god begyndelse Barnets trivsel Livsmestring B Forord Målet er klart: Alle børn i Skanderborg Kommune skal

Læs mere

Børne- og Unge politik

Børne- og Unge politik Sammenhængende Børne- og Unge politik 2013-2017 1 Indhold Forord 3 Vision 4 Værdier 4 Tema 1 Læring og kompetencer 5 Tema 2 Fritid og kultur 7 Tema 3 Inklusion og fællesskab 8 Tema 4 Forebyggelse og tidlig

Læs mere

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18. 1. 5000 Odense C Tlf. 72 42 37 00 info@servicestyrelsen.dk

Læs mere

GODE IDÉER. Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE

GODE IDÉER. Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE 10 GODE IDÉER Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE Organisering Redskaber Forankring Samarbejdspartnere Fokus på arbejdskraftudfordringen 10 gode idéer

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

SSP - en guide til samarbejdet

SSP - en guide til samarbejdet SSP - en guide til samarbejdet Indhold SSP - en guide til samarbejdet...................................................... 3 Kapitel 1: SSP før og nu... 5 Kapitel 2: Model for forebyggelse... 8 Kapitel

Læs mere

Undersøgelse af redskaber til koordinering og samarbejde for mennesker med sindslidelse og misbrug

Undersøgelse af redskaber til koordinering og samarbejde for mennesker med sindslidelse og misbrug Undersøgelse af redskaber til koordinering og samarbejde for mennesker med sindslidelse og misbrug Undersøgelse af redskaber til koordinering og samarbejde for mennesker med sindslidelse og misbrug Udgivet

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier

Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 58 Offentligt Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejledning nr. 3 til serviceloven) 1. Denne vejledning erstatter Vejledning om særlig

Læs mere

En effektiv beskæftigelsesindsats udsatte borgere

En effektiv beskæftigelsesindsats udsatte borgere En effektiv beskæftigelsesindsats for udsatte borgere New Insight A/S 1. udgave, 1. oplag 2013 Pjecen er udarbejdet af New Insight A/S Design: Kommuneforlaget A/S Fotos: Colourbox Sats: Kommuneforlaget

Læs mere