ADHDforeningen Lokalafdelingen Nordsjælland Lørdag den 14. maj. ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørregaard og Pernille H. Petersen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ADHDforeningen Lokalafdelingen Nordsjælland Lørdag den 14. maj. ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørregaard og Pernille H. Petersen"

Transkript

1 ADHDforeningen Lokalafdelingen Nordsjælland Lørdag den 14. maj ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørregaard og Pernille H. Petersen

2 Pernille Hagbard Petersen Uddannet sygeplejerske 8 års klinisk og miljøterapeutisk arbejde i børne- og ungdomspsykiatrien, udredning og behandling. Bachelor i sygepleje Klinisk vejlederuddannelse Aflastningsfamilie og støtte for børn med ASF og mentalretardering Underviser og foredragsholder, Ansættelser: Børnepsykiatrien Roskilde, ADHDklinikken og i ADHD-raadgivning.dk som selvstændig konsulent.

3 Lars Nørregaard, Uddannet pædagog Erfaring med akut modtagelse af anbragte børn, behandlingshjem og uunderviselige børn og unge Har de sidste 10 år arbejdet i børnepsykiatrien med børn, som har psykiatriske dianoser Kursus : 2 årig systemisk familieterapi, KOK specialuddannelse i spiseforstyrrelser ADHD-raadgivning.dk som selvstændig

4 9.00 Præsentation 9.10 Menneskesyn 9.40 Risikofaktorer PAUSE Misbrug, hjernen, symptomer, rusen? FROKOST ADHD og Misbrug Generel trivsel og copingstrategier Lille pause Familien og familiesystemer afrunding af dagen ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørregaard og Pernille H. Petersen

5 Barnets udvikling udvikling den unges Symbiose Individuation separation Individuation Separation Relation

6

7 Færre muligheder for selvbestemmelse end andre unge. Gerne et projekt ad gangen Giv enkle valgmuligheder, der giver oplevelse af selvstændighed Vær opmærksom på mulige områder for selvbestemmelse og understreg dem Understreg det, der lykkes. Anerkend også forsøg Hjælp uden at overtage eller bebrejde

8 Risikoadfærd Fået specialundervisning i folkeskolen Mange uddannelsesskift Aldrig gennemført en uddannelse, bl.a. aldrig afsluttet 9. klasse Mange jobskift Haft mange forskellige partnere Fået børn med mange forskellige partnere Fået børn i en meget ung alder teenageforælder servicestyrelsen ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørregaard og Pernille H. Petersen

9 Familien har en familiesag i kommunen pga. manglende struktur i familien med indbygget højt konfliktniveau Været involveret i trafikuheld Gældsproblemer pga. impulsive/ uhensigtsmæssige investeringer Misbrugsproblemer Indlæggelse med personlighedsforstyrrelse, angst eller depression Kriminalitet, særlig voldskriminalitet servicestyrelsen ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørregaard og Pernille H. Petersen

10 Moralsk grundlag Regler er tydelige og kan blive forstået /fortolket meget stift forudse gennemtænke vurdere konsekvenserne

11 Fortsatte opmærksomhedsvanskeligheder øger krav til - Visuel og auditiv overskuelighed - Fysisk aktivering - Støtte til fokusering - Fortsatte eksekutive vanskeligheder øger krav til - Tidsstyringsstrategier - Problemløsningsstrategier - Idestyringsstrategier - Automatisering af nødvendige rutiner

12 Miljøstrukturering Visuel struktur og overskuelighed Indretning af hjem Struktur - skabe/tøj/papirer Auditiv tilpasning (støj, musik, styring af TV, radio, I-pod) Strukturering af tid Strukturering af dagligdag Rækkefølge af opgaver Støtte via ure, mobil, musik mm Udfyldelse af kalender

13 Sansemæssig under- eller overstimulation Karakteristika ved understimulation Føler sig træt og søvnig Keder sig Bliver trist Karakteristika ved overstimulation Nedlukning af systemet Taler uafbrudt Forvirring Overfokusering på detaljer

14 Strukturering af dagligdagen Mindskning af stress Bo alene Ekstra/eget værelse Overvej antal børn Undgå kontorlandskaber Undgå: Indkøbscentre i myldretiden Trafikkøer Store folkemængder Støj og uro

15 Pauser ved nødvendige og kedelige aktiviteter Blande kedelige aktiviteter med noget mere interessant Omgås mennesker (social stimulation, støtte) Engagere sig i en fysisk aktivitet Skabe udfordringer for at øge motivation Vælge en karriere, der er interessant og afvekslende

16 Hyppigere skift af uddannelse og arbejde Svingende arbejdsindsats Når ofte ikke det IQ berettiger til Svært ved at planlægge en opgave i forhold til tid og indsats Tilbøjelighed til urealistiske mål Svært ved organisering af arbejdsopgaver - Nye opgaver er mere interessante end gamle - Start er mere interessant end færdiggørelse - Langsigtede opgaver er uoverskuelige Sårbarhed i forhold til ændringer Samarbjdsproblemer

17 Seksualitet Unge med ADHD har seksuel debut lidt tidligere end andre. De har flere korte forhold og flere skiftende seksualpartnere(13 mod 5 i kontrolgruppen) Er dårligere til at bruge prævention (25% aldrig mod 10% i kontrolgruppen) Flere involveret i ufrivillig graviditet Trafik Milwaukee-studiet- 40% involveret i uheld mod 6 % i kontrolgruppen I en dansk undersøgelse har unge og voksne 12 x højere risiko for at blive dømt for spritkørsel

18

19 Hash giver mindre angst, bedre nattesøvn, dæmper psykose, mindre aggression og irritabilitet Amfetamin, Kokain og Ecstasy Giver større velvære, selvtillid, fysisk energi, overblik og sexlyst. Mindre søvnbehov, sult og appetit Heroin giver pause og ro, afslapning og reducerer angst, stress og rastløshed Angst Depression Psykose (Skizofreni) ADHD

20 Mad Chokolade, chips Øl, vin spiritus Sport Tobak Hash Euforiserende stoffer Sport Bedøvende stoffer Medicin Spil ( Gambling ) Arbejde

21 Belønning / nydelses Center Nucleus Accumbens ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørrregaard og Pernille Hagbard Petersen

22 -Der er 100 milliarder nerver. -Der er milliarder kontakter = synapser i hjernebarken -Den gennemsnitlige computer klarer 100 millioner instruktioner i sekundet. -Hjernen håndterer 10 kvadrillion instruktioner i sekundet =10 billion billioner =100 millioner milliarder milliarder. -Nerveimpulser bevæger sig med mere end 110 m/s = 396 km/time.

23 Arbejdshukommelse Anvendelse af kendte strategier i andre situationer Fastholdelse af rutiner Indlæring Motivation Målrettet adfærd Regulering af bevægelse

24 Opmærksomhed Fokusering Prioritering Overblik

25 Vrede Aggression Kropstemperatur Humør Søvn Seksualitet Appetit Forbrænding Opkastningsrefleks

26 Giver velbehag Dæmper: Sult Tørst Smerte Angst/bekymring Tristhed Øger: Motivation

27 Stimulation af hjernerne giver kun sløv frigivelse af Dopamin fra Striatum (belønningsområdet) hvilket kan forklare hvorfor der nemmere opstår Craving = trang efter belønningen. Thomas Frodl, 2010 Denne sammenhæng ses ikke med andre lidelser

28 Forskelle imellem personer med ADHD og personer uden, i de regioner i hjernen hvor Dopamin spiller en betydningsfuld rolle. Hos personer med ADHD fandt man nedsat evne til at aktivere de to mest betydningsfulde områder for belønning og motivation (Nucleus Accumbens og mellemhjernen).

29 Normal ADHD

30 Når hjernen aktiveres af et stof, der aktiverer belønningscenteret Mærker vi efter kort tids brug en følelse på linie med sult (Craving) Denne sult kan vi godt overhøre Men når hjernen er blevet fodret nogle gange bliver det sværere at overhøre sulten. (Afhængighed)

31 Psykologiske test Mangler normalmateriale for personer med misbrug Kan alligevel bruges til at beskrive aktuelt funktionsniveau Psykiatrisk udredning Samler informationer om funktion før misbrugsdebut Hvad er der sket i misbrugspauser? Arvelige dispositioner Kliniske observationer i forløbet

32 Danmark juli pers. Skizofreni 0,5 % pers. Autisme 0,6 % pers. Mental retardering 2,3 % pers. Angst 3 % pers. ADHD 5 % pers. Depression 6 % pers. Misbrug (Skøn) 25% pers. ADHD-raadgivning,dk v/ Lars Nørregaard og Pernille Hagbard Petersen

33 Hash: almen rus Der er temmelig store forskelle på, hvordan en hashrus opleves. Der er forskel fra den ene person til den anden. Og for den enkelte er der forskel fra gang til gang. Hvordan virker det? Meget afhænger af, hvad man forventer sig af rusen og hvordan betingelserne er. Virkningen kan være forskellig alt efter hvem man er sammen med og hvordan man selv har det. Rusen bliver også forskellig alt efter hvor meget man indtager i forhold til, hvor tilvænnet man er til stoffet. De første tegn på påvirkning er i reglen lidt hjertebanken, lidt tørhed i øjnene og munden og svimmelhed. Derefter kommer den virkning, man ryger for at opnå. Det er en følelse af mild glæde, lykkefølelse og øget selvtillid. Man får en fornemmelse af at slappe af, slippe bekymringer og spændinger og en generel følelse af at have det godt og rart. Tit kan man opleve at man tænker 'bedre', man bliver mere kreativ eller 'filosofisk' Dem der ryger hashen kan opleve at deres evne til at tænke på et højere plan forbedres. Videnskabelige forsøg viser dog, at man bliver dårligere til det. Ens opfattelse af tiden kan ændres, ligesom oplevelsen af farver, former og lyde kan ændres. Man kan få 'ædeflip' og man kan blive fnisende og synes alt er sjovt. Ved en moderat rus kan man opleve at få mere energi, men ellers virker hash mest sløvende. Hashrygning påvirker også kroppens motorik. Man kan blive ustabil, få problemer med balance og reaktionsevne, ligesom hvis man havde drukket alkohol. For eksempel bliver evnen til at køre bil dramatisk forringet. Korttidshukommelsen kan blive hæmmet, og det kan være svært at tænke langt tilbage eller ud i fremtiden. Det kan være svært at 'holde fast' på sine tanker, så man måske gentager sig selv og får problemer med at adskille drøm fra virkelighed. ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørregaard og Pernille H. Petersen

34 Alkohol er det mest udbredte rusmiddel i verden, og virkningerne er velkendte af de fleste - tror man da. Men i virkeligheden opleves beruselse meget forskelligt af forskellige mennesker. Nogle føler sig glade, andre nedtrykte, nogle føler at de bliver mere sociale, andre at de bliver aggressive, nogle føler at de får mere energi, andre at de bliver sløve osv. I en dansk sammenhæng er alkohol en fast del af kulturen, hvor det anvendes som et 'socialt smøremiddel', 95 % af alle danskere drikker alkohol. Fordi alkohol er lovligt og meget udbredt, er der også mange sociale problemer forbundet med brugen af alkohol. Hvert år koster det samfundet milliarder på grund af tabt arbejdsfortjeneste, ulykker, vold, kriminalitet, familieproblemer osv. ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørregaard og Pernille H. Petersen

35 Energi, selvsikkerhed og styr på alt - så længe det varer! Rusen, typisk 4-6 timer. Stor energi, selvsikkerhed og velvære. Man oplever at kunne præstere mere, man føler sig ikke søvnig eller sulten, sexlysten forøges og tankerne flyver. Amfetamins virkninger der ligner dem, man kender, fra kokain. Den påvirkede taler meget hurtigt og virker rastløs og ukoncentreret. Ved stærk påvirkning kan man have svært ved at holde balancen, og man kan 'flagre', dvs. man laver ufrivillige, vridende bevægelser med kroppen, svinger vildt med armene o.l. Ofte gentager man de samme bevægelser eller handlinger igen og igen. Årsagen er, at amfetamin påvirker centralnervesystemet. Hvis man drikker alkohol samtidigt kan amfetamin ophæve noget af den sløvende virkning ved alkohol. De ønskede virkninger er mest tydelige de første gange, TOLERANS!! Man bliver lettere irriteret, vred og voldelig. Og når rusen er slut, er der en regning, der skal betales ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørregaard og Pernille H. Petersen

36 udmattelse, tristhed og ligegyldighed og måske ligefrem angst og paranoia. Man kan risikere at få depression med risiko for selvmord. På længere sigt er der risiko for at udvikle en psykose. Fordi kroppen kan vænne til at skulle have amfetamin, kan man få abstinenssymptomer, når man ikke tager stoffet. Tegnene er angst, rastløshed, uro, og aggression. Alkohol og amfetamin virker modsat hinanden og kan give indtryk af, at man kan tåle mere alkohol end normalt, så man risikerer at drikke så meget at man skal til udpumpning. Amfetamin kan give forgiftning. Tegnene på en forgiftning er hovedpine, feber, rysten og måske kramper. Voldsom angst eller frygt uden nogen påviselig grund. F.eks. forfølgelsesvanvid. Stærk følelse af tristhed eller svært ved at føle noget overhovedet. Ofte skyldfølelse og selvbebrejdelser. Nogle har svært ved at falde i søvn. Andre oplever en pinefuld indre uro, rastløshed og angst. Selvmordstanker er almindelige og bør tages meget alvorligt procent af de svært deprimerede begår selvmord. ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørregaard og Pernille H. Petersen

37 energisk, selvsikker, snakkesalig, rastløs let til irritation, vrede og vold sveden, tør mund store pupiller Ved stærk påvirkning evt. svært ved at styre motorik og holde balancen stereotyp gentagelse af handlinger eller bevægelser ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørregaard og Pernille H. Petersen

38 Hvordan virker kokain? Brugerne af kokain oplever næsten med det samme en opstemt følelse, hvor man føler sig mere vågen, mere oplagt med større selvtillid og lyst til at være aktiv og selskabelig. Kokain stimulerer også lysten til sex. Efter en times tid glider den eftertragtede virkning væk og afløses af træthed og måske også nedtrykthed og angst. ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørregaard og Pernille H. Petersen

39 20 til 40 minutter efter at brugeren har indtaget stoffet opleves de første sus af opstemthed, ofte ledsaget af kvalme. Den fulde virkning optræder indenfor 1-1½ time. Brugeren føler en stærk glæde og samhørighed med andre. Man kan føle sig forelsket i hvem som helst. Som navnet antyder, kan man føle sig ekstatisk. Som regel mister man ikke kontrollen over sig selv, men hallucinationer og synsforstyrrelser kan forekomme. Virkninger ved langvarigt brug af Ecstacy kan være: Forvirring Depression Søvnproblemer Voldsom angst Paranoia Hukommelsessvigt ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørregaard og Pernille H. Petersen

40 Afhængighed opstår ved regelmæssig indtagelse af et givent stof. Når 3 af 6 følgende kriterier er opfyldt: Stoftrang Kontroltab Abstinenssymptomer Toleranceudvikling Indskrænkning af øvrige interesser Vedvarende brug trods skadelige/uheldige følger Afhængigheden kan deles op i 3 grupper. Psykisk afhængighed (stofhunger) fysisk afhængighed (abstinenser, tolerans) kryds-afhængighed. (indtag af andet stof v abstinens.) ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørregaard og Pernille H. Petersen

41 Sammenhængen mellem brugen af rusmidler og ADHD Misbrugsstoffer virker alle på mængden af dopamin i hjernen. Man anvender også ordet belønningscenteret om dopaminområderne. De hjerneområder, der ved ADHD har et lavt dopamin-indhold, er de samme hjerneområder, som bliver påvirket af stimulerende stoffer som nikotin, koffein, amfetamin, cocain samt beroligende stoffer som alkohol, hash og morfinstoffer ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørregaard og Pernille H. Petersen

42 de urolige får ro i kroppen, de hidsige bedre kan tøjle deres temperament, de kan falde i søvn, de får ro i hovedet, de får ro i følelserne, bliver ligeglade med alt det, der ikke fungerer i deres liv. Vi har alle brug for relevante udfordringer i hverdagen og følelsen af tilfredshed belønning når vi opnår det, vi har sat os for. ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørregaard og Pernille H. Petersen

43 Børn med ADHD vil i langt mindre grad, end andre børn opnå tilfredshed og belønning og vokser op med kritik fra andre og en nagende tvivl om egne evner. Som unge og voksne kan de derfor være særlig tilbøjelige til at aktivere dette belønningscenter ved hjælp af stoffer ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørregaard og Pernille H. Petersen

44 Nikotin har vist at have betydelig effekt på opmærksomhedsforstyrrelse. Undersøgelser viser, at det typisk er børn med ADHD, der begynder at ryge tidligt, måske allerede fra års alderen. Det at have ADHD og at ryge tobak synes at være første skridt mod et misbrug af illegale stoffer. Koffein i kaffe og cola er også et stimulerende stof. Voksne med ADHD har ofte et ekstremt kaffeforbrug. Nogle drikker en hel kande kaffe om morgenen sammen med en række cigaretter før de føler, at de kan vågne. Alkohol kan muligvis have en stimulerende effekt ved de første genstande. Flere voksne med ADHD og alkohol-storforbrug har udviklet et mønster, hvor de ved at drikke øl eller vin, når de skal udføre en opgave, de har svært ved at tage sig sammen til, oplever at de bedre kan få tingene gjort. Kokain og amfetamin: Misbrug af disse stoffer foregår næsten altid i social og festlig sammenhæng og ofte i kombination med stærk alkohol. Det er derfor de færreste med ADHD, der opdager at disse stoffer kan have en terapeutisk effekt, der afhjælper ADHD-symptomer. Mange med ADHD og alkoholmisbrug og hashmisbrug har ikke følt, at de kom i særlig festlig stemning af cocain eller amfetamin og har ikke opsøgt disse stoffer yderligere. Dette hænger sammen med, hvad man kalder en paradox-effekt af amfetaminlignende stoffer ved ADHD: Mennesker med ADHD oplever typisk ro, når de indtager stimulerende stoffer, snarere end at de oplever at blive speedet. Det er denne paradoxe effekt, man udnytter i behandling af ADHD med medicin ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørregaard og Pernille H. Petersen

45 Hash er et hyppigt anvendt stof sammen med andre stoffer eller alene. Hash dulmer uro og aggression. Mange kan derfor bedre være sociale, når de er påvirkede af hash. Ofte har man meget svært ved at falde i søvn ved ADHD, og mange bruger hash som sovemiddel. Alkohol i større mængder virker muskelafslappende, fjerner indre uro og bekymringstanker og øger ens udholdenhed. Mange med ADHD er meget sociale, men har svært ved at være i situationerne uden at drikke på grund af rastløshed og uro. Benzodiazepiner, som for eksempel findes i sovepiller virker muskelafslappende og har på mange måder samme effekt som alkohol på kroppen. Nogle med ADHD har dog en paradox-effekt af denne stofgruppe og oplever at blive opkørte, urolige og speedede. Morfinstoffer beskrives af nogle stofmisbrugere med ADHD ved, at de giver en total og ubeskrivelig ro. Roen er dog kun ganske kortvarig og typisk kun sublim de første gange, man bruger morfin eller heroin. Herefter starter den uendelige jagt efter næste fix. ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørregaard og Pernille H. Petersen

46 ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørregaard og Pernille H. Petersen

47 Hvis man har et misbrug på grund af ADHD, vil man oftest have behov: Medicin og ADHDcoaching. Afgiftning eller udtrapning af misbruget. Pas på med hashen!! (Ofte bedst at være forsigtig med at ændre radikalt på hashforbruget, før man ved, hvor meget ADHDmedicinen afhjælper symptomerne.) Der er således behov for et behandlingstilbud, der indeholder dels regelret behandling af selve misbruget, dels psykiatrisk udredning og behandling af ADHD samt behandling af eventuelle andre kropslige og psykiske lidelser. ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørregaard og Pernille H. Petersen

48 Multimodal behandling: Psykoedukation Tilpasning af miljø, hjælpemidler og forståelse fra personer i omverdenen Kognitiv adfærdsterapi færdighedsbaseret psykoterapi er 1. valg Coaching, støtte- kontaktperson / personlig rådgiver Social færdighedstræning Den personlige relation er helt central

49 -Mål: - Undervise i / klargøre betydningen af personen gør - Begynde at kæde sine egne reaktioner og handlinger sammen med det der foregår i omverdenen - Rationale - En negativ forståelse af egen adfærd øger oplevelsen af hjælpeløshed. Eller en manglende indsigt i egen uformåen giver fortsatte konflikter, brud med mennesker og måske ensomhed.

50 A. Tilpasning til de fysiske, psykologiske og sociale omgivelser (fx fysisk eller auditiv skærmning, kun få aftaler hver dag) B. Udvikling af kompenserende strategier (fx anvendelse af kalender, mobil tlf, budgetkonto, visuel struktur el andet) C. Udvikling og forbedring af kompetencer( Hjælp til organisering, indøvelse af rutiner, træning af arbejdshukommelse)

51 1. Hold stemningen positiv 2. Vær rolig 3. Sørg for at tingene er organiserede 4. Blive ved med det

52 Tydelighed Fremadrettethed læg skinner ud i sprog, handling. Vær konkret, vær guidende, hjælp med at lave en plan i sekvenser. Tal kort og handlingsanvisende. Vær positiv Tilbage på sporet, når noget går galt Visuel struktur (dagprogram, gule sedler, kalender

53 Negative bemærkninger Foredrag Skænderier eller lange diskussioner Spontane gode råd (fx at foreslå at der skal ryddes op, mens han ser en film) Hvis det ikke er virksomt, så lad være med det.

54 De enkle rutiner i hverdagen skal automatiseres At stå op At gå i seng (og sove) At spise regelmæssigt, købe ind, gøre rent, hjælpe med lektier. Væsentlige regler skal være indlært Ingen mobil ved måltider, biografer og om natten Slukning af computer om natten Begrænsning af kontokort, spil på nettet

55 Mål: -Hurtig ændring af adfærd -Ændring af negative vaner/rutiner -Hjælpe personen til at fokusere på det, der lykkes Rationale: -Vanskeligheder med at give sig selv feedback -Tilbøjelighed til at fokusere på det negative -Vanskeligheder ved impulsstyring

56 Eksamenslæsning: Behov for at få læst to artikler: - dele dem i to, en formiddag og en eftermiddag Belønning for hver gennemført aktivitet, fx en kabale på computeren.

57 Henvist 14 år gammel Udredt sent Akut via psyk. Skadestue Anamnese: Mor og stedfar føler stor magtesløshed og kan ikke hjælpe Karina. Intet skoletilbud, massive konflikter særligt mor og Karina imellem (flere voldsepisoder) Mange års forklaring og misforståelse med belastninger fra forældrenes skilsmisse og omvæltninger.

58 Glemmer ting Roder Søvnforstyrrelse Voldsom uro falder omkuld og ikke i søvn Mange tanker i hovedet (tankemylder på ikke psykotisk vis) Spæd: krævede fuldstændig ro ved amning/spisning Tåler dårligt skift (fra dagplejen) Skiftende vennekreds/ ustabile relationer Tiårig taget for tyveri Familiehistorie med alkoholmisbrug 12 år gammel, udvikler hun et hashmisbrug

59

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014 Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familier med ADHD Høj grad af arvelighed Familiens funktion Familiens forståelse af barnet

Læs mere

ADHD er for de fleste en livslang forstyrrelse, der kræver langvarig, tilbagevendende støtte

ADHD er for de fleste en livslang forstyrrelse, der kræver langvarig, tilbagevendende støtte D.Damm Dorte Damm 1 ADHD er for de fleste en livslang forstyrrelse, der kræver langvarig, tilbagevendende støtte D.Damm Multimodal behandling: Psykoedukation Tilpasning af omverdenen medicin Coaching Social

Læs mere

Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret

Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Belønnings centeret Tilbagefaldshyppighed ved alkoholafhængighed og andre kroniske sygdomme 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50 til 70 % Alkohol Sukkersyge Hjerte

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Belønningscenteret % of Basal DA

Læs mere

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Side 1 af 7 Forord Hvordan være sikker på, at en medarbejder har et problem med alkohol, medicin eller stoffer? Det kan være svært at vurdere,

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Misbrug Fysioterapiuddannelsen Forår 2011 PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Rusmidler generelt En urgammel tradition alkohol, opium, svampe De seneste 100 år syntetiske stoffer Prisen på designerdrugs

Læs mere

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 Åben for alle Rusmidler Uhensigtsmæssigt forbrug RusmiddelRådgivning er et tilbud til borgere over 18 år, som søger ambulant behandling for at ændre på brugen af alkohol eller

Læs mere

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen Sløvende downer Stimulerende - upper Alkohol Benzodiazepiner Stesolid, Flunipam Fantacy -GHB og GLB Hash Skunk, Nol, Ryste Opioider Heroin, Metadon, Ketogan

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet?

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Neuroleptica bloker afgiften af DOPAMIN 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Ansøgningsskema Mælkebøtten CSU nr.. (skal ikke udfyldes)

Ansøgningsskema Mælkebøtten CSU nr.. (skal ikke udfyldes) Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: Dansk: Andet 4. Sprog / / 5. Alder. OBS! Kontaktperson: Tlf.: Dato:.. 6. Samlivssituation

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri

Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Belønningscenteret

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Ansøgningsskema til alkoholbehandling

Ansøgningsskema til alkoholbehandling Ansøgningsskema til alkoholbehandling Ansøgningsskemaet udfyldes så vidt muligt i samarbejde med en kontaktperson. Udfyldes af kontaktperson på nuværende institution Dato for udfyldelse: Kontaktperson:

Læs mere

Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug

Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug æ æ å Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug å æ 50 40 Underordnet Dominant 30 20 * * 10 0 S.003.01.03.1 Cocaine (mg/kg/) Morgan, D. et al., Nature Neuroscience, 2002. Posttraumatisk

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T AU A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Juli 2010 EuropASI Det europæiske misbrugs-belastnings-index eksklusiv tillæg www.crf.au.dk 2 EuropASI 1. Alkohol-forbrug Antal dage hvor

Læs mere

Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder.

Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder. Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder. 6. Samlivssituation Enlig Samlevende Gift 7. Samlet doms

Læs mere

Hvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Ungdomsliv. Hvem taler. Hvordan virker. Brug og misbrug. man med? ADHD-hjerne?

Hvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Ungdomsliv. Hvem taler. Hvordan virker. Brug og misbrug. man med? ADHD-hjerne? ADHD og misbrug Hvordan hænger det sammen? 04 Hvad betyder det? 05 Brug og misbrug 07 Hvordan virker usunde stimulanser på en ADHD-hjerne? 08 Ungdomsliv 10 Hvem taler man med? 11 04 ADHD er en forstyrrelse

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Evaluering af NADA-akupunktur

Evaluering af NADA-akupunktur Evaluering af NADA-akupunktur Et 14 ugers gruppeforløb 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet december 2013 Manja Jurkofsky 1 Indhold RESUME:... 3 OPSTILLEDE EFFEKTMÅL FOR DELTAGERNE:... 3 DEN INDSAMLEDE

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Redegørelse vedrørende fordele og ulemper ved at udvide ordningen med lægeordineret heroin med lægeordineret kokain

Redegørelse vedrørende fordele og ulemper ved at udvide ordningen med lægeordineret heroin med lægeordineret kokain Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 473 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K Sendt per e-mail Redegørelse vedrørende fordele og ulemper

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

LÆS HER OG TAG STILLING FAKTA OM STOFFER

LÆS HER OG TAG STILLING FAKTA OM STOFFER LÆS HER OG TAG STILLING FAKTA OM STOFFER STOFFER HVOR MEGET VED DU? Hvor mange prøver stoffer? Mange unge bliver tilbudt stoffer, men langt fra alle siger ja. Det er godt 30% af unge mellem 16-20 år, der

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

FÅ D T H LE M D FAKTA OM STOFFER

FÅ D T H LE M D FAKTA OM STOFFER FÅ D T H LE M D FAKTA OM STOFFER STOFFER HVOR MEGET VED DU? Hvor mange prøver stoffer? Mange unge bliver tilbudt stoffer, men langt fra alle siger ja. Det er 40% af unge mellem 16-24 år, der har prøvet

Læs mere

GOD SØVN. Sådan skaber du rammerne! E-Bog af Charlotte Bang. Inkl. en åndedrætsøvelse til god søvn

GOD SØVN. Sådan skaber du rammerne! E-Bog af Charlotte Bang. Inkl. en åndedrætsøvelse til god søvn GOD SØVN Sådan skaber du rammerne! Inkl. en åndedrætsøvelse til god søvn E-Bog af Charlotte Bang Sådan skaber du rammerne til god søvn! Hvis du sover godt og tilstrækkeligt om natten, og vågner hver morgen

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

Skjulte handicap efter hjerneskade

Skjulte handicap efter hjerneskade Skjulte handicap efter hjerneskade GODE RÅD TIL HJERNESKADEDE OG PÅRØRENDE HJERNESKADECENTRET BOMI PRAKTISKE RÅD TIL DIG OG DINE PÅRØRENDE Med denne folder henvender vi os først og fremmest til hjerneskaderamte

Læs mere

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf.

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er symptomerne på depression hos

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

for FORÆLDRE om hash

for FORÆLDRE om hash for FORÆLDRE om hash HASH er mange ting Hash fremstilles af hampplanten Cannabis Sativa, hvis harpiks, blade og blomster indeholder stoffet THC, som ved rygning eller spisning giver en rus. Fra planten

Læs mere

Supplerende materiale om brugen af hash

Supplerende materiale om brugen af hash Supplerende materiale om brugen af hash Om hash 66 Den konstante påvirkethed THC, det aktive stof i cannabis, binder sig til hjernens fedtvæv og påvirker psyken i løbet af udskillelsesprocessen på ca.

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Danske unges drikkekultur

Danske unges drikkekultur UNGES FORBRUG Danske unges drikkekultur Danske unges drikkekultur er præget af, at man drikker for at blive beruset. Når man drikker på denne måde, vil en del også opleve skader som følge af en høj promille.

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI AEU-2 SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM OM DIN EPILEPSI

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Det skal sidde i tapetet!

Det skal sidde i tapetet! Det skal sidde i tapetet! Kompetenceudvikling af medarbejdere på Børne- og ungeinstitutioner ift. rusmiddelhåndtering. Netværkskonference for cannabisbehandlere: Lund d. 12-13. oktober 2006 Unge-teamet

Læs mere

Rådet for Større Badesikkerhed

Rådet for Større Badesikkerhed Rådet for Større Badesikkerhed BAD SIKKERT uden alkohol og stoffer Rådet for Større Badesikkerhed FORORD Det er sommer, og det betyder strandfester! Fester betyder også gerne alkohol og for nogle, betyder

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol F God Alkoholkultur Kanonbådsvej 8 1437 København K Fakta om alkohol Emne: Unge og alkohol Sådan påvirker alkoholen din krop Sådan påvirker alkoholen dig psykisk Hvad tror du om unges alkoholforbrug? Og

Læs mere

Vi ser misbruget men hvad ligger der bag

Vi ser misbruget men hvad ligger der bag Vi ser misbruget men hvad ligger der bag Henrik Rindom Overlæge i Lænkeambulatorierne Psykiatrisk center Hvidovre Stofrådgivningen rindom@dadlnet.dk Sociale stressfaktorer ændre hjernens dopamin funktion

Læs mere

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid?

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Dagens dato 2 0 Dato Måned År 1. Hvornår er du født? Dato Måned 1 9 År 2. Er du dreng eller pige? Dreng Pige Dine vaner 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Nej Skriv hvad 4. Hvor mange timer

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Stof-fakta. I THINK you should put me in your pocket when you ve finished reading. I prefer darkness

Stof-fakta. I THINK you should put me in your pocket when you ve finished reading. I prefer darkness Stof-fakta I THINK you should put me in your pocket when you ve finished reading. I prefer darkness STOFFER HVOR MEGET VED DU? Hvor mange prøver stoffer? Mange unge bliver tilbudt stoffer, men langt fra

Læs mere

Alkohol og depression

Alkohol og depression Alkohol og depression Dansk Selskab for Affektive Sindslidelser 21.11 2013 Speciallæge, dr.med., phd. Jakob Ulrichsen 1 Alkohol & depression 1998 Artikel Ralf Hemmingsen Ophør med alkoholmisbrug 80 % ville

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Den normale hjernes funktionhvad skal der til. Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient:

Den normale hjernes funktionhvad skal der til. Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient: Hjernens funktion hos den misbrugende retspsykiatriske patient Den normale hjernes funktionhvad skal der til Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient: 1. Retslig foranstaltning 2. Skizofreni

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

STOFFER HVOR MEGET VED DU

STOFFER HVOR MEGET VED DU STOFFER HVOR MEGET VED DU Hvor mange prøver stoffer Mange unge får tilbudt stoffer, men langt fra alle takker ja. Der er ca. 30% af danske unge på 16-20 år, der har prøvet at ryge hash og ca. 10%, der

Læs mere

Sådan lærer du den unge at sige nej 3. Hash og motivation 5. Hash og afhængighed 6. Hash og abstinenser 8. Hashsbstinens-skala 10. Hash og de unge 11

Sådan lærer du den unge at sige nej 3. Hash og motivation 5. Hash og afhængighed 6. Hash og abstinenser 8. Hashsbstinens-skala 10. Hash og de unge 11 Faktaark vedr. hash Indhold Sådan lærer du den unge at sige nej 3 Rollespil 4 Hash og motivation 5 Hash og afhængighed 6 Hash og abstinenser 8 Hashsbstinens-skala 10 Hash og de unge 11 SÅDAN LÆRER DU DEN

Læs mere

Generel viden om søvn 12 18 år

Generel viden om søvn 12 18 år Generel viden om søvn 12 18 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik. Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Misbrug. Psykolog Allan Fohlmann allan@fohlmann.dk 15.30

Misbrug. Psykolog Allan Fohlmann allan@fohlmann.dk 15.30 Misbrug Psykolog Allan Fohlmann allan@fohlmann.dk 15.30 1 Hvad er misbrug Der er tale om misbrug, når n r man ikke kan lade være v med at indtage noget, som er skadeligt for én. Misbrug af diverse stoffer

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Forebyggelse & Depression

Forebyggelse & Depression Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

Stress. Hvad er stress?

Stress. Hvad er stress? Stress Hvad er stress? Stress er en normal reaktion, som vi alle kommer ud for i mindre eller større grad. Stress kan hjælpe os til at præstere ekstra i kortvarige tidsperioder eller overskue en mulig

Læs mere

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Det er op til den enkelte praksis at vælge hvilken procedure for udlevering af patientinformation og spørgeskemaer,

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Sådan finder du din Ayurvedatype

Sådan finder du din Ayurvedatype Sådan finder du din Ayurvedatype Tekst: Nikolai Zederlinn (Spis dig lykkelig) og Metthe Christensen (Feelgood.dk) Layout: Valentin Thomsen Hvad er godt for dig? Nogen mennesker kan bare spise uhæmmede

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN Forebyggelse og håndtering af sygefravær Information om udbygning af 1-5-14 HR-AFDELINGEN BAGGRUND Horsens Kommune prioriterer sunde arbejdspladser. Med sunde arbejdspladser forstår vi et godt fysisk og

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Hjernen og Innovation

Hjernen og Innovation The Danish National Research Foundation s Center of Functionally Integrative Neuroscience Aarhus University / Aarhus University Hospital - DENMARK Hjernen og Innovation Leif Østergaard M.D., M.Sc., Ph.D.,

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Personlig rådgivning Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015 Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Dette indlægs Vigtige punkter: Hvor kan talsmanden hente

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere