FERIEOPLEVELSER I DANSK KYSTTURISME KVALITATIV AFRAPPORTERING FRA 10 FOKUSGRUPPER

Transkript

1 FERIEOPLEVELSER I DANSK KYSTTURISME KVALITATIV AFRAPPORTERING FRA 10 FOKUSGRUPPER

2

3 FERIEOPLEVELSER I DANSK KYSTTURISME KVALITATIV AFRAPPORTERING FRA 10 FOKUSGRUPPER Rapporten er del af projekt Oplevelsesbaseret Kystturisme ERDFK og projekt Kystbyer i vækst ERDFK , og er udarbejdet af Videncenter for Kystturisme på baggrund af fokusgruppeinterviews gennemført på 10 kystdestinationer i løbet af sommeren Fokusgruppeinterviews og den første bearbejdning af data er foretaget af SFI Survey (SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd), mens Videncenter for Kystturisme er ansvarlig for den analytiske fremstilling i nærværende rapport. Videncenter for Kystturisme Bredgade Hvide Sande Marts 2014

4

5 INDHOLD 1 SAMMENFATNING 7 2 INDLEDNING 11 3 KYSTDESTINATIONERNE SOM FERIEMÅL 15 4 STRAND OG NATUR 23 5 AKTIVITETER PÅ FERIEN 29 6 OPLEVELSER I BYMILJØET 35 7 BILAG 41

6

7 1 2 SAMMENFATNING Undersøgelsen forsøger at give et indblik i ferieoplevelser i dansk kystturisme med udgangspunkt i 10 fokusgruppeinterviews foretaget i løbet af sommeren 2013 fordelt på forskellige kystbyer. Rapporten belyser således, hvad der ligger til grund for turisternes valg af feriedestination, deres forventninger til oplevelser på ferien, samt hvilke forhold der har betydning for den samlede ferieoplevelse og om forventningerne bliver indfriet. VALG AF DANSKE KYSTDESTINATIONER som feriemål udgør oftest en kombination af flere forhold. Blandt andet bygger valget ofte på traditioner og ferieminder fra destinationen, hvor mange ikke kan forestille sig en sommer uden et ophold på det pågældende sted. Økonomi fremgår for nogle som en væsentlig faktor for fravalg, grundet stigende priser på overnatning og attraktioner, mens det for andre udgør et tilvalg, fordi man har haft mulighed for at låne et feriehus og dermed få en billig ferie. Flere forklarer også, at rejsetid og afstand er vigtigt, da man ikke ønsker at bruge tid på transport samt gerne vil have muligheden for, at familie og venner kan komme på besøg under ferien. I flere tilfælde er valget dog sket som spontane beslutninger eller ved et tilfælde, eksempelvis godt sommervejr eller anbefalinger fra andre. Derudover har rejsegruppens sammensætning betydning, da feriestedet skal kunne indfri de enkelte medlemmers forskellige ønsker for en god ferie. Sidst fremhæves hundelovgivning af de tyske deltagere som en grund for mange til at boykotte Danmark som rejsemål. 7

8 Præferencer for en bestemt ferieform er oftest den primære årsag i valget af OVERNATNINGSSTED. Feriehuset har plads til privatlivet, mens camping giver en følelse af frihed. For de fleste har overnatningsstedet stor betydning for ferieoplevelsen, særligt for campinggæsterne der beskriver det sociale liv, atmosfæren og godt naboskab som væsentlige elementer af ferien. Sammenhængen mellem pris og kvalitet er også vigtigt for oplevelsen af feriestedet. Deltagerne giver udtryk for blandede meninger men dog har flere i både lejet feriehus og på campingpladserne oplevet, at stedernes serviceniveau, vedligeholdelse og faciliteter ikke altid modsvarer den høje pris. I flere tilfælde nævnes den gode beliggenhed imidlertid som en kvalitetsfaktor, der til dels udligner dette misforhold. Ikke overraskende fremstår STRAND OG NATUR som noget helt centralt for samtlige deltageres ferieoplevelser og beskrives af flere som et frirum til at koble fra og slappe af. Ferieaktiviteter på stranden og i naturen spænder bredt, fra at dase i solen og leg med børnene til kitesurfing og gå-/løbeture i skoven. Strandoplevelsen varierer dog fra vest- til østkyst. Mens vestkysten oftest beskrives som vildskab i form af blæst og store bølger, opleves østkystens strande som milde og børnevenlige. I relation til forholdene på strandene, nævnes manglende skiltning i forbindelse med risikoen ved at bade i Vesterhavet, usikkerhed ved bilkørsel på stranden samt trafik til/fra stranden. Herudover nævnes tilgængelighed pga. mangelfuld skiltning eller svært terræn som et problem, samt dårlige opholdsmuligheder, fx i form af bænke, og toiletforhold som væsentlige udfordringer for den gode strandoplevelse. Respondenterne fremhæver desuden at have god plads på stranden og værdsætter, når den er ren og pæn. Sidst efterspørges muligheden for flere aktiviteter, fx udlejning af kanoer m.m. Også den øvrige natur opleves som en vigtig del af destinationerne og igen fremhæves vigtigheden af god skiltning samt gode og vedligeholdte stisystemer til gå-, løbeog cykelture. Særligt cykelstierne understreges i flere sammenhænge at være i dårlig stand. Det er imidlertid ikke kun naturen, der sætter rammerne for AKTIVI- TETER PÅ FERIEN. Oplevelsen af samvær og at kunne foretage aktiviteter sammen med familie og venner, hvor alle har det godt og får opfyldt hver deres behov, er centralt for mange af deltagernes ferie. Frihed til inspiration og at kunne planlægge aktiviteter fra dag til dag fremgår her som et væsentligt element. For at kunne skabe sig det nødvendige overblik over aktivitetsmuligheder udtrykker flere derfor et ønske om bedre og mere samlet information på turistbureauer og i bybilledet. Deltagernes valg af aktiviteter afspejler også en bred palet af 8

9 muligheder med alt fra forlystelses- og dyreparker, over sejlture og guidede ture i naturen til museer og særlige events. Generelt beskrives aktiviteterne som gode oplevelser, omend tilgængelighed og pris i nogle tilfælde fremstår som negative aspekter. Sidst nævner flere, at det gode vejr i år har betydet, at man har fravalgt aktiviteter. Sidst men ikke mindst er OPLEVELSER I BYMILJØET væsentligt for mange deltageres samlede ferieoplevelse, hvor shopping, is med børnene, gåture samt at nyde atmosfæren og observere livets gang bliver fremhævet. For andre er byerne dog primært et provianteringssted. Byerne spiller dog en rolle for flere af deltagernes madoplevelser på ferien. Det opleves som særdeles positivt, hvis byerne har et bredt udbud af gode restauranter samt stor tilgængelighed af lokale råvarer og specialiteter særligt synligheden af det lokale islæt efterspørges på tværs af destinationerne. Den gode ferieby forbindes med oplevelsen af autenticitet og lokalt liv et sted med sin egen identitet, hvor man kan føle sig som en del af fællesskabet og lære om lokale traditioner. Derudover værdsættes byfornyelse, renlighed og vedligeholdelse, god kvalitet og højt serviceniveau i butikkerne samt god trafikregulering. Flere af deltagerne har dog fået oplevelsen af det modsatte i feriebyerne. Opsummerende syndes ferieoplevelsen på danske kystdestinationer altså at indbefatte en hybrid af forskellige oplevelser med muligheder for både fysisk aktivitet og afslapning sammen med familie og venner. Dette forudsætter tilstedeværelsen af og sammenhæng mellem gode overnatningssteder, tilgængelighed til strand og natur, et varieret udbud af oplevelser og aktiviteter samt et autentisk og velfungerende bymiljø. 9

10 10

11 KAPITEL 1 3 INDLEDNING I denne afrapportering afdækker vi ferieoplevelser i dansk kystturisme med udgangspunkt i 10 fokusgruppeinterviews foretaget i løbet af sommeren 2013 i følgende danske kystbyer: Blokhus, Ebeltoft, Gilleleje, Hvide Sande, Kerteminde, Løkken, Marielyst, Rømø, Nykøbing Sjælland (Rørvig) og Sønderborg. Den kvalitative afdækning har haft til formål at give en dybere forståelse for, hvad der motiverer valget eller fravalget af danske kystbyer samt give et indblik i, hvilke aspekter der er centrale for ferieoplevelsen blandt danske, tyske, svenske og norske turister på danske kystferiedestinationer. Nærværende afrapportering belyser således, hvad der ligger til grund for turisternes valg af feriedestination, deres forventninger til oplevelser på ferien, samt hvilke forhold der har betydning for den samlede ferieoplevelse og om forventningerne bliver indfriet. FOKUSGRUPPERNE Størrelsen af fokusgrupperne varierede fra 4 til 10 deltagere med deltagelse af i alt 72 personer i alderen 9-79 år fordelt på 10 fokusgruppeinterviews. På 3 af destinationerne var der udelukkende deltagelse af 11

12 tyske turister, mens der på en enkelt destination var svenske og danske turister, der deltog. På de øvrige 7 destinationer var der udelukkende deltagelse fra danske turister. Det lykkedes dermed ikke, trods intentioner herom, at få rekrutteret norske turister til fokusgrupperne. Fremmødet til fokusgruppeinterviewene var generelt præget af, at det var vanskeligt at rekruttere turisterne til at deltage. Dette kan skyldes flere forhold. Blandt andet blev tidspunktet for interviewet samt længden af flere af de fremmødte deltagere beskrevet som uhensigtsmæssigt (interviewene var berammet fra kl ). Andre faktorer, der blev nævnt, var sammenfald med særlige begivenheder på nogle af destinationerne, og endeligt kan man forestille sig, at det at forpligte sig til at deltage i en fokusgruppe på ferien for mange simpelthen ikke harmonerer med deres forestilling om en god ferie. I næsten alle fokusgrupperne var der flere deltagere, der repræsenterede den samme rejsegruppe. Dette betyder, at antallet af repræsenterede rejsegrupper og dermed også spredningen i oplevelser, er mindre end antallet af deltagere på den enkelte destination. Tilsammen repræsenterede de 72 deltagere 50 rejsegrupper. Omvendt var dette forhold også en mulighed for at belyse, hvordan forskellige interesser inden for en rejsegruppe har betydning for valg af feriested og aktiviteter under ferien. I samtlige fokusgrupper var der en overvægt af kvinder. I alle fokusgrupper på nær én var der desuden en overvægt af deltagere, der tidligere og ofte flere år i træk havde ferieret på samme destination, blandt andet feriehusejere. Ud af 72 deltagere havde kun 20 af deltagerne aldrig tidligere været på ferie i området, hvilket må antages at give en overvejende positiv indstilling til feriedestinationerne. Endelig skal deltagernes beskrivelser af aktiviteter og valg under ferien ses i lyset af, at fokusgruppeinterviewene faldt sammen med en varm og solbeskinnet dansk sommer. Detaljer omkring fokusgruppernes sammensætning og deltagere fremgår af vedlagte bilag. RAPPORTENS OPBYGNING I det efterfølgende kapitel 2 afdækkes, hvilke forhold der har betydning for, at danske kystdestinationer vælges som feriemål. Derudover opstilles respondenternes begrundelser for valg af overnatningsform samt deres 12

13 oplevelse af sammenhæng mellem pris og kvalitet. Kapitel 3 omhandler, hvilken betydning deltagerne tillægger stranden og naturen på deres ferie, samt hvordan de bruger stranden og naturen under ferien. I kapitel 5 belyses det, hvilke og hvor mange aktiviteter deltagerne vælger under ferien, og hvornår samt hvordan deltagerne vælger en aktivitet herunder hvordan de søger oplysninger. I kapitel 6 stilles der skarpt på, hvordan respondenterne bruger feriebyen under ferien, samt hvilken betydning byen har for den samlede ferieoplevelse. 13

14

15 KAPITEL 2 KAPITEL 4 4 KYSTDESTINATIONERNE SOM FERIEMÅL I dette kapitel afdækker vi, hvilke forhold der har betydning for, at udvalgte danske kystdestinationer vælges som feriemål. Yderligere beskriver vi deltagernes begrundelse for valg af overnatningssted og ferieform, overnatningsstedets betydning for ferieoplevelsen samt deltagernes indtryk af sammenhæng mellem pris og kvalitet på overnatningsstederne. VALG AF DANSKE KYSTFERIEDESTINATIONER For alle deltagerne er det en kombination af flere forskellige forhold, der har haft betydning for deres valg af de danske kystdestinationer som feriemål. Deltagernes forventninger til feriens indhold, opfattelsen af, hvad der kendetegner en god ferie i Danmark, samt tidligere erfaringer har stor betydning, når der skal træffes beslutning om, hvor ferien skal gå hen. Hvorfor valget er faldet på Danmark, og beslutningsprocesserne omkring valget af den specifikke kystdestination varierer derfor mellem deltagerne og er ofte en kombination af flere forskellige forhold. Dog kan der trækkes nogle generelle forhold ud, der ofte indgår i beslutningsprocessen, og som går på tværs af deltagerne i fokusgrupperne. TRADITION ELLER TIDLIGERE ERFARINGER I alle fokusgrupperne er der deltagere, der år efter år vælger at holde ferie på den valgte destination. Blandt disse deltagere er der flere, der beskri- 15

16 ver, at det er en form for tradition, mens andre henfører det til en naturlig følge af, at man selv eller nogen i den øvrige familie ejer sommerhus i området. Valget om at komme igen år efter år er dog også ofte forbundet med barndomsminder fra stedet eller tidligere ferieoplevelser og erfaringer fra området, hvor deltagerne har fået en oplevelse af, at feriedestinationen opfylder de behov og kriterier, som de hver især forbinder med en god sommer. Som barn var det de endeløse somre. At lege i sandet. Som voksen er det noget med naturen. Solnedgangen, som vi kan se fra vores stue. Gå op på klitterne, når det er de gode aftener. (Kvinde, 48 år, Løkken). Fælles for disse deltagere er, at de ofte har vanskeligt ved at forestille sig en sommer uden en ferie på destinationen. På tværs af destinationerne er det ligeledes gennemgående, at mange af de deltagere, der ejer sommerhus eller er fastliggere i et område, ofte også kommer på destinationen på andre årstider, fx til jul eller påske. ØKONOMI For størstedelen af deltagerne på tværs af destinationerne er der enighed om, at ferie i Danmark generelt er dyrt i forhold til udlandet. For en enlig forsørger eller person under uddannelse opleves Danmark ikke som et attraktivt feriemål. Bo- og leveomkostninger og pris på attraktioner harmonerer ikke med de forventninger, man har til en god ferie. Også blandt de tyske turister er omkostningerne forbundet med en ferie i Danmark en væsentlig grund til, at Danmark vælges fra som feriemål. Deltagerne oplever, at prisen for at leje et sommerhus eller en campingplads er steget voldsomt og samtidig ofte ikke står mål med kvalitet og serviceniveau. Som nordtyskere har vi mulighed for at følge den helt vilde prisudvikling på det private feriehusudlejningsmarked. Det er noget, der støder mange tyskere og giver os følelsen af, at man kun er velkommen her, hvis man er villig til at lægge rigtig mange penge. Jeg ved, at mange tyskere ikke længere er villige til at betale de mange penge, det koster at leje et feriehus i Danmark. (Kvinde, Hvide Sande) Modsat har prisen for flere af deltagerne været en væsentlig faktor for netop at vælge Danmark og den enkelte kystdestination som feriemål. Dette gælder særligt for gruppen af studerende og hovedparten af de tyske turister, der er pensionister. Et gennemgående træk i fokusgruppe- 16

17 interviewene er, at hovedparten af de studerende, der vælger at holde ferie i Danmark, oftest gør det, fordi de har mulighed for at låne et sommerhus, og flere beskriver, hvordan de nok havde valgt at tage til udlandet, hvis økonomien havde været til det. Det kom meget naturligt, at det skulle være her, eftersom en af mine kammeraters fædre ejer et sommerhus her. For os var stedet lidt underordnet. Vi kunne låne det gratis. ( ) Men jeg tror, vi havde taget udenlands, hvis vi havde haft økonomien dertil. (Kvindelig studerende, 23 år, Blokhus) Feriedestinationen og ferieformen er altså i disse tilfælde primært begrundet i, at der har været mulighed for at låne et sommerhus, og i et enkelt tilfælde en campingvogn, gratis frem for et egentlig tilvalg af den pågældende destination. Men selvom det i første omgang primært er udlandet, der trækker blandt de studerende, så er der også blandt denne gruppe en gennemgående enighed om, at Danmark om sommeren særligt, når vejret er godt er et virkelig dejligt sted, og at man også gerne vil holde ferie i Danmark. En kvindelig studerende på ferie med en gruppe studiekammerater beskriver, hvordan lånet af sommerhus også tjener det formål at undersøge landskabet for, hvor man gerne vil holde ferie senere hen, når man har fået familie. REJSETID OG AFSTAND TIL EGET HJEM For mange deltagere på tværs af ferieform har afstanden til feriedestinationen spillet en rolle for deres valg. Dette er for mange deltagere begrundet i, at man ikke ønsker at bruge en stor del af sin ferie på selve rejsen hen til feriedestinationen. For særligt de tyske turister på Rømø, der primært er fastliggere og pensionister, er den primære grund til, at de i første omgang valgte Rømø, at destinationen var hurtig at komme til fra den tyske grænse, hvilket også gør det muligt at handle billigere føde- og dagligvarer i løbet af opholdet. Af andre gennemgående grunde nævnes, at feriedestinationen ikke skal være længere væk, end at familie og venner nemt kan komme på besøg. Det er hurtigt ad motorvejen. 2 timer til Kerteminde, det er fint passende. Der er ikke længere end, at når vores børn kommer i tanke om, at nu er det weekend, så kan de lige tage et smut til Kerteminde og besøge os. (Kvinde, ca. 60 år, Kerteminde) 17

18 AFSTAND TIL STRAND OG BY For mange deltagere på tværs af destinationerne har afstanden til by eller strand, og oftest begge dele, været vigtig for valget af feriedestination. I flere tilfælde har en væsentlig grund været beliggenheden af mulige overnatningssteder i forhold til strand og by. At kunne komme rundt uden at skulle bruge bil, når man er på ferie, forbindes for mange af deltagerne på tværs af destinationerne med en oplevelse af frihed, hvilket udgør en betydelig kvalitet for den samlede ferieoplevelse. Samtidig ses det at have en by i nærheden også som en mulighed for adspredelse i forhold til naturoplevelserne. Flere detaljer omkring vigtigheden af strand og by fremgår af de efterfølgende kapitler. SPONTAN BESLUTNING Derudover begrundes valget af destinationerne ofte med spontane beslutninger eller tilfældigheder, fx vejret eller anbefalinger fra andre. En kvinde i 70-års-alderen fortæller, at hun endte med at holde ferie på den pågældende destination efter at have været til en familiefest nogle dage forinden, hvor hun havde spurgt efter en god badestrand og var blevet anbefalet dette sted. En anden deltager fortæller, at familien altid starter ferien med at se på, hvordan vejret er og derefter kører sydpå, til de rammer godt vejr eller mod Jylland, hvis vejret er godt. Eftersom vejret var godt på feriens første dag, valgte de at blive i Danmark. Også andre deltagere beskriver, hvordan valget træffes spontant som en følge af vejret. Vi følger solen. Når vi ser, der bliver højtryk, kan vi hurtigt pakke. I år bestemte vi os klokken 6, og så tog vi 12- færgen over, så var vi her. (Kvinde, 46 år, Løkken) REJSEGRUPPENS SAMMENSÆTNING For nogle deltagere spiller hensynet til medlemmer af rejsegruppen desuden ind. Dette gælder særligt for de rejsegrupper, der har store eller små børn med. Her er muligheden for at tilgodese og aktivere børnene under ferien ofte en væsentlig grund til at vælge ikke blot feriedestination men også overnatningssted. En rejsegruppe fortalte, hvordan de normalt ikke går efter de store feriebyer men valgte Marielyst for at tilgodese deres store teenagedatters og hendes venindes behov for et ungeliv i byen under ferien. Også for rejsegrupper, hvor flere generationer er af sted sammen, har hensynet til de enkelte medlemmer været en del af beslutningsprocessen om, hvor ferien skulle gå hen. En tysk deltager fortæller således, at ud over rejseafstanden og prisen på ferieboligen, så var en grund for valg af destination også, at det skulle være et sted, hvor man ikke 18

19 nødvendigvis skulle på stranden hele tiden, men hvor der også var andet at opleve. HUNDELOVGIVNINGEN Den danske hundelovgivning fra 2010 er et forhold, der blandt de tyske turister i Hvide Sande og på Rømø indgår i valget af Danmark som feriemål. Lovgivningen stiller krav til mærkning og registrering af hunden. Derudover forbyder lovgivningen en række hunderacer samt krydsningshunde, hvor disse racer indgår, hvilket stiller øgede krav til, at ejeren kan dokumentere hundens ophav. For de tyske deltagere beskrives dette som et forhold, der kan afholde mange tyske turister fra at tage på ferie i Danmark. Vi har 3 hunde med. Tidligere var det ikke noget problem, men nu har det været i fokus i de tyske medier, at man i Danmark har fået meget strenge regulativer. Det gør mange tyskere usikre. (Mand, 62 år, Hvide Sande) Lovgivningen har fået en meget negativ omtale i Tyskland, og deltagerne fortæller, at dette har fået flere tyskere til i læserbreve at boykotte ferie i Danmark. Lovgivningen og den tyske omtale af den betyder, at de tyske feriegæster frygter at få frataget deres hund, hvis den fx bider en anden hund, og de ikke kan dokumentere, hvilken race den har, og deltagerne fortæller, at de kender andre tyskere, der på grund af dette er holdt op med at tage på ferie i Danmark. For en tysk deltager på Rømø, der har hund med på ferie i Danmark, betyder hundelovgivningen også en ændret feriepraksis. Jeg lader ikke min hund lege med andre hunde her på campingpladsen, medmindre jeg ved, det er tyske hunde. Ellers er jeg bange for, at den bliver indkasseret. Det er mit held, at jeg har en raceren golden retriever. Hvis den var en blanding, ville jeg være bange for ikke at få den med hjem igen. (Kvinde, 47 år, Rømø) De tyske deltagere påpeger, at man som turist ikke har så mange muligheder for selv at undersøge historierne i de tyske medier, og flere af deltagerne er samtidig i tvivl om, hvorvidt hundelovgivningen stadig er gældende. Deltagerne foreslår, at turistbureauerne gør mere ud af at holde sig opdateret på omtalen af Danmark og giver respons på florerende historier, som turisterne kan orientere sig i, når de kommer til Danmark. 19

20 VALG AF OVERNATNINGSSTED Flere af begrundelserne for valg af destination går ofte igen i begrundelse for valg af ferieform og overnatningssted. Valget af overnatningssted afhænger som oftest af den ferieform, som deltagerne hver især benytter sig af eller har haft mulighed for. For en deltager har muligheden for at leje et feriehus gennem sin fagforening og de dertilhørende besparelser eksempelvis udgjort en del af begrundelsen for valg af overnatningssted. For andre er det primært den valgte ferieform, der er bestemmende for valg af overnatningssted. FERIEFORM Deltagerne, der vælger at leje et feriehus, begrunder ofte dette med, at det er mere plads til privatliv. Samtidig opleves det også, at denne overnatningsform i modsætning til at have sit eget feriehus giver større frihed, da man har mulighed for at vælge en ny destination fra år til år samt tilpasse lejemålet efter, hvor mange der skal med. Blandt de deltagere, der benytter campingvogn eller telt som ferieform, er valget også primært begrundet i oplevelsen af frihed. Denne ferieform giver frihed til, at man kan følge vejret eller rykke teltpælene op og tage videre, hvis der bliver for kedeligt, eller hvis området ikke lever op til forventningerne. For campinggæsterne er rejseformen yderligere begrundet i oplevelsen af hjemlighed. Man har sine egne ting omkring sig og sover med sin egen pude og dyne. Denne begrundelse går igen blandt de deltagere, der ejer sommerhus. For disse deltagere er det i lighed med deltagere, der lejer sommerhus dog også begrundet i oplevelsen af plads og privatliv. OVERNATNINGSSTEDETS BETYDNING FOR OPLEVELSEN På tværs af fokusgrupperne er der også forskel på, hvilken betydning deltagerne tillægger overnatningsstedet. For nogle opleves overnatningsstedet som vigtigt for ferieoplevelsen. For eksempel fremhæver flere campinggæster på tværs af fokusgrupperne det sociale liv, atmosfæren og muligheden for at opleve et godt naboskab som en vægtig begrundelse for at vælge campinglivet som ferieform. Derudover nævner flere, at når man har børn med på ferie, er det en fordel, at de har en mulighed for at finde legekammerater, og at der er aktiviteter rettet mod børn på campingpladsen. Andre deltagere fremhæver værdien i at leje et godt sommerhus med plads og evt. swimmingpool, hvor børnene kan blive aktiveret. Endelig er der nogle deltagere, for hvem overnatningsstedet ikke tillægges den store betydning for den samlede ferieoplevelse, men hvor det primært er et sted, hvor der soves og spises. 20

21 PRIS OG KVALITET PÅ OVERNATNINGSSTED En skitsering af deltagernes oplevelse af sammenhængen mellem pris og kvalitet på overnatningsstederne tager udelukkende udgangspunkt i de deltagere på destinationerne, der ikke bor i eget eller lånt sommerhus. Blandt deltagerne, som boede i lejet feriehus, gives der udtryk for blandede meninger om forholdet mellem pris og kvalitet. Eksempelvis hos to rejsegrupper, der begge boede i lejede sommerhuse i det samme område. Her fandt den ene rejsegruppe, at en pris på euro var dyrt for en uge i feriehus for 4 voksne og 2 børn, og at det ikke stod mål med kvaliteten af feriehuset. Rejsegruppen havde valgt et 5-stjernet feriehus, men der stod stadig beskidt service, da de ankom til huset. Den anden rejsegruppe oplevede ikke, at prisen for feriehuset var ligeså dyrt, da de var en større gruppe på 8 voksne og 2 børn. Også på campingpladserne finder man delte meninger. Mens to respondenter fra hver deres rejsegruppe på samme campingplads begge syntes, at campingpladsens beliggenhed var god i forhold til by og strand, og at det var en stor kvalitet, at der var swimmingpool til børnene, fandt den ene, at prisen på 405 kr./døgn var vanvittigt høj for en rejsegruppe på 2 studerende og 2 børn, mens den anden deltager, ligeledes en studerende, i en rejsegruppe på 5 voksne og 2 børn, mente, at prisen var rimelig. Ligeledes i en anden fokusgruppe, hvor 4 af deltagerne boede på samme campingplads, gav to af deltagerne udtryk for, at der var en rimelig sammenhæng mellem pris og kvalitet og generel tilfredshed med pladsen, mens en anden deltager fandt, at campingpladsen var mangelfuld i forhold til prisen. Der var for langt til toilet og vand, opvaskerummene var små, området virkede forsømt, og der var mange døde områder, hvor fastliggerne havde lukket ned for sommeren. Også fastliggerne giver udtryk for et stigende prisniveau. I en af fokusgrupperne udtrykkes således enighed om, at serviceniveauet og kvaliteten er lav i forhold til den stigende pris, de betaler for at være fastliggere. De oplever derfor, at turister, der bor kortere tid på campingpladsen i telt, får bedre vilkår end fastliggerne. Også andre campinggæster oplever, at prisen er steget, at pladserne er små og spartanske ag at badefaciliteterne er enkle og umoderne. I flere af disse tilfælde synes beliggenhed i forhold til strand og by dog i nogen grad at opveje manglen på faciliteter og kvalitet inde på pladsen. 21

22

23 KAPITEL 4 5 STRAND OG NATUR Når man spørger turisterne, hvad den vigtigste oplevelse er for deres ferie på de danske kystdestinationer, er svaret oftest strand og kyst eller natur. Dette kapitel handler om, hvilken betydning vores deltagere i fokusgrupperne tillægger stranden og naturen, samt hvordan de bruger stranden og naturen under deres ferie. STRANDEN OG NATURENS BETYDNING På tværs af fokusgrupperne står strand og natur som noget helt centralt for deltagernes ferieoplevelser. Ferien i Danmark opleves som en mulighed for at få et miljøskifte og et afbræk fra hverdagen. At være omgivet af natur og være tæt på strand danner for samtlige deltagere rammen om et frirum, hvor man kan koble fra, slappe af og tage tingene, som de kommer. Det, det mest handler om, er at komme ud i naturen. Komme væk fra alt det stressede inde i byen. Den stressende hverdag. (Kvinde, 19 år, Blokhus) AKTIVITETER PÅ STRANDEN OG I NATUREN Ferieaktiviteter forbundet med stranden fylder, ikke overraskende, meget under ferien, og for langt de fleste deltagere bliver strandene på de forskellige feriedestinationer brugt dagligt. De konkrete aktiviteter på stranden spænder bredt: at svømme, gå ture, tage sin madkurv med og spise 23

24 på stranden, ligge og dase et par timer eller en hel dag, se solnedgangen eller solopgangen ud over havet, kitesurfe, lege med børnene, kigge efter sten eller blot observere livet på stranden, havet og naturens kræfter. At sidde på strandpromenaden og se ud over vandet. Det er virkelig en favorit. (Kvinde, 55 år, bedste oplevelse, Sønderborg) Mange af deltagerne benytter også naturen og de skove eller stier, der omgiver destinationerne, aktivt. Her er det særligt gåture, løbeture og cykelture, der nævnes. Der er dog også mange deltagere, for hvem det er naturens blotte tilstedeværelse omkring dem og ikke nødvendigvis aktiviteter direkte rettet mod naturen, der forbindes med en god ferie og muligheden for at slappe af. I mange af deltagernes fortællinger om den bedste ferieoplevelse indgår da også netop oplevelser relateret til havet og stranden. På tværs af fokusgrupperne er der mange ligheder, men også forskelle på, hvad der opleves som den gode strand. DEN BØRNEVENLIGE STRAND VS. VILDSKAB PÅ VESTKYSTEN Når fokusgrupperne sammenlignes, er der en forskel i oplevelsen af den gode strandoplevelse. Deltagerne på hovedparten af østkystdestinationerne fremhæver de børnevenlige strande, det mildere hav og den mindre vind som noget positivt. I modsætning hertil beskriver mange af deltagerne i fokusgrupperne på vestkysten, hvordan den vilde natur og havet med store bølger er dragende på dem. Der er en action forbundet med Vesterhavet, som man ikke finder andre steder i Danmark. Det at se og mærke havet vise tænder eller at opleve en storm, hvor skummet triller hen over vandoverfladen, og der er sand overalt, er for dem en særlig oplevelse forbundet med Vestkysten. På en enkelt destination oplever deltagerne dog også, at det barske Vesterhav er hæmmende for deres lyst til at bade, hvilket begrundes med de store bølger og stærke understrømme, der særligt betragtes som farlige for børn. Andre deltagere, der taler om stranden, beskriver uendeligheden, det rene, fine, hvide sand, det friske hav og klitterne som noget særligt. Desuden tillægger deltagerne bunkerne med deres historiske element en særlig værdi for stranden. 24

25 FORHOLD OG FACILITETER PÅ STRANDEN FÆRDSEL OG SKILTNING Deltagerne er enige om, at skiltningen om faren ved at bade ud for kysten ikke er tydelig nok, og peger på, at særligt mange fra Sydtyskland ikke kender til faren ved at bade ved vestkysten og derfor undervurderer den. Mere generelt oplever deltagerne, at der er for lidt offentligt tilgængelig information om sikkerhed på stranden, og at der mangler mere tydelig skiltning om farerne på selve strandene også gerne information, der er rettet mod børn. Én deltager fremhæver Fanø, hvor man har gjort meget ud af skiltningen og derudover har indsat mere synlige strandvagter, hvilket bevirker, at man føler sig mere sikker ved at gå i vandet. Andre steder efterlyses bedre skiltning af en anden grund. På feriesteder med trafik på stranden, efterspørger flere af deltagerne bedre skiltning i forhold til trafikken på stranden, da bilkørsel i visse situationer skaber usikkerhed i forbindelse med deltagernes ophold på stranden. En kvindelig deltager beretter om en ubehagelig episode, hvor hendes barnebarn var ved at blive kørt ned. Episoden opstod, fordi en bil kørte helt nede ved vandkanten. Det opleves som et generelt problem, og deltagerne mener, at dette kan afhjælpes ved at lave skiltningen om, så kørsel på stranden skal foregå min. 20 meter fra vandkanten. Nogle deltagere mener ligeledes, at der er utilstrækkelig skiltning omkring parkering, hvilket betyder, at folk parkerer, så andre biler ikke kan passere, til stor irritation for øvrige strandbilister. På en anden destination, påpeger deltagerne også usikkerhed i forbindelse med trafik til og fra stranden. De fremhæver usikre forhold for gående eller cyklende, når man kommer fra byen og skal ned til stranden. Der er mange hurtigt kørende biler, og de tager ikke hensyn til de gående og cyklende, som sandsynligvis kunne afhjælpes med vejbomme og fodgængerovergange. TILGÆNGELIGHED, OPHOLD OG TOILETFORHOLD Deltagerne på enkelte steder på vestkysten oplever, at det er svært at komme til stranden, eftersom man, uanset hvor man går ned, skal hen over klitterne. Dette gør det vanskeligt for gangbesværede turister at benytte stranden. Der er jo mange mennesker, som kører i kørestol eller går med stok, og de har slet ikke nogen mulighed for at komme til stranden her. (Kvinde, 55 år, Hvide Sande) Samtidig oplever nogle deltagere, at stierne ned til stranden ikke er skiltet ordentligt og derfor er vanskelige at finde, og flere af deltagerne efter- 25

26 spørger flere steder langs kysten, også i nærhed til by, en mere tydelig skiltning. Et andet sted fremhæver deltagerne en problematik i forhold til, at der er langt ned til stranden. Det skaber store udfordringer for en strandtur, hvis man eksempelvis er gangbesværet og det anses derfor som en klar fordel, hvis man kan køre helt ned til stranden. Desuden efterspørger enkelte deltagere, at der skabes bedre opholdsmuligheder på strandene, eksempelvis ved at sætte flere bænke op. Det ville gøre det lettere at tage sin mad med ned på stranden og sidde og nyde den dér, hvilket mange af deltagerne sætter stor pris på. Deltagerne nævner også oplevelsen af at kunne sidde på en bænk ved stranden og nyde udsigten ud over stranden og kigge på de aktiviteter, der foregår ude på vandet. Et andet generelt problem for ophold på strandene er tilsyneladende toiletforholdene. Deltagerne pointerer, at gode toiletforhold er vigtige, når man er på stranden, og vil gerne ligge i nærheden af et toilet. For en af deltagerne en mor med 3 børn beskrives gode toiletforhold som en forudsætning for, at de som familie kan tage af sted og tilbringe en hel dag på stranden uden at skulle hjem og vende. Et enkelt sted nævner deltagerne, at fordi der generelt er langt mellem toiletterne, lugter der ofte af urin ved bunkerne. Ifølge deltagerne kunne problemet med toiletforhold nogle steder løses ved at optimere skiltningen, mens deltagerne andre steder pointere, at der med stor fordel kunne opsættes flere permanente toiletter eller toiletvogne forskellige steder, så der ikke kun er toiletter ved særlige begivenheder, og man ikke behøver klumpe sig sammen på den del af stranden, der ligger i nærheden af toilettet. PLADS OG RENLIGHED PÅ STRANDEN For størstedelen af deltagerne har havet og den friske luft stor betydning for deres ferieoplevelse. De fremhæver det dejlige ved, at strandene her ikke er overbelagte og tillægger ikke overfyldte strande en stor værdi. Man kan godt være der og have følelsen af at være lidt alene, hvilket er en stor kvalitet. Det modsatte dukker dog også op i én af fokusgrupperne, hvor deltagerne oplever stranden som et legerum med mennesker og liv. Her fremhæves det som en fordel, at man kan køre helt ned til vandet, og at livet føres ned til vandet. Det giver en følelse af at være omgivet af positivt liv, når man er på stranden. Flere deltagere oplever det altså i dette tilfælde som positivt, at der er meget liv på stranden, mens enkelte af deltagerne fremhæver, at det samtidig kan være rart at finde strande, hvor der ikke er biler og mange mennesker. Derudover værdsætter deltagerne i høj grad, når strandene er rene og pæne. En forudsætning for dette, fremhæver deltagerne, er, at der er mange skraldespande på stranden. 26

27 AKTIVITETSMULIGHEDER PÅ STRANDEN På nogle destinationer kommer deltagerne ind på aktiviteter ved stranden og efterspørger muligheden for at kunne lave noget mere aktivt. De foreslår, at der kunne være udlejning af kajakker, både og sup-boards, så man som turist ikke er nødt til selv at anskaffe sig udstyret og fragte det rundt. Deltagerne er samtidig enige om, at muligheden for mere aktive vandaktiviteter på stranden ville være endnu en grund til at komme til den enkelte strand, og at dette muligvis også kunne trække flere til. Mit barnebarn på 16 ville gerne herop, hvis der var de muligheder. (Kvinde, 60 år, Løkken) Eksempelvis fremhæver deltagerne vandaktiviteter som en mulighed for at tiltrække særligt de yngre mennesker, fx i form af en surf-skole eller sommerskole med vandsport, hvilket deltagerne finder oplagt for eksempelvis strandlinjen i Løkken. Derudover savner deltagerne, at aktiviteter på stranden strækker sig ud over hele sommeren og ikke kun som særlige arrangementer i en begrænset periode i løbet af sommeren. FORHOLD OG FACILITETER I NATUREN SKOVENE VÆRDSÆTTES Det er forskelligt, hvor meget deltagerne bruger skoven på deres ferie, men generelt oplever deltagerne det som positivt, hvis der er adgang til en skov i nærheden. Her bruges den ofte til gåture, men også flere af deltagerne anvender cykelstierne der og i det øvrige område. Skoven synes her at være vigtig for deltagernes samlede ferieoplevelse. På én af destinationerne, nævnes det specifikt som noget særligt og godt, at skoven ligger tæt ved byen. Den gør oplevelsen ekstra god gåture i skoven opleves nemlig som et godt alternativ til stranden, hvis det blæser meget. Foruden gode og velholdte stisystemer, anser deltagerne skovlegepladser og aktivitetsbaner til børn som særlige trækplastre ved skoven. På flere steder beskriver deltagerne skiltningen i skoven som okay. Dog er der også en væsentlig andel af deltagerne, der peger på, at der burde informeres mere om naturen og naturoplevelserne, samt at skiltning i flere tilfælde burde forbedres. En deltager i Blokhus nævner eksempelvis, at det er svært at finde alle shelterpladserne, hvis man ikke kender området godt. Ligeledes kan det kan også andre steder være svært at finde rundt i stisystemerne, hvis man ikke har været der før. 27

28 De færreste har kompas med, når de tager på ferie. Så man forventer, at der er afmærkede ruter i skovene og i bakkerne. (Mand, starten af 40 erne, Nykøbing Sjælland) I Nykøbing Sjælland fremhæver deltagerne det som positivt, at der er kommet mange vandreruter i området, som man kan få kort over. Men også her opleves skiltningen som mangelfuld, og en deltager fremhæver, at man tit møder turister, der er faret vild i området. Deltagerne er enige om, at det er vigtigt at fastholde skoven og den øvrige natur, der er på feriestederne. CYKELSTIER OG VEDLIGEHOLDELSE Fordelen ved gode og mange natur- og cykelstier fremhæves i flere tilfælde. Dog oplever flere deltagere, at cykelstierne er dårligt vedligeholdt. De er hullede og bulede og betragtes i visse tilfælde som decideret livsfarlige. Det påpeges på ét af stederne, at man som familie må stå af cyklerne og trække, og dårlige cykelstier har i enkelte tilfælde endda været årsag til, at nogle af deltagerne har oplevet at styrte på cykel. Derudover beskriver nogle af deltagerne, at cykelstierne er dårligt markerede og derfor svære at finde. Men når stierne er tilgængelige, påpeger deltagerne det skønne i, at der er mange af dem. Eksempelvis fremhæver deltagerne i Marielyst, at når man cykler en tur i området, behøver man aldrig at tage den samme vej frem og tilbage som alternativ foreslår deltagerne, at det også bliver muligt at cykle på diget. 28

29 KAPITEL 5 6 AKTIVITETER PÅ FERIEN Ferieoplevelsen drejer sig ikke kun om strand og natur. Deltagerne søger også andre aktivitetsmuligheder på feriestederne. I dette kapitel belyser vi, hvordan aktiviteter herunder attraktioner og seværdigheder vælges på ferien, hvor deltagerne søger oplysninger om aktiviteterne samt deltagernes oplevelser af udbuddet og kvaliteten af aktiviteter på feriedestinationerne. FRIHED TIL INSPIRATION Gennemgående for deltagerne på tværs af destinationerne er en oplevelse af, at ferien er en mulighed for at være sammen med familie og venner på en anden og mindre fortravlet måde end i hverdagen. At have tiden og rummet til at være sammen med familie eller venner og nyde hinandens selskab er vigtigt for den gode ferie. Netop oplevelsen af samvær og at kunne foretage aktiviteter sammen med familie og venner, hvor alle har det godt og får opfyldt hver deres behov, indgår da heller ikke overraskende som et element i mange af deltagernes fortællinger om den bedste oplevelse. For hovedparten af deltagerne er ferie samtidig forbundet med oplevelsen af frihed og afslapning, hvilket igen er forbundet med muligheden for at lade sig inspirere fra dag til dag og vælge aktiviteter til eller fra alt efter, hvordan vejret eller humøret er den pågældende dag. Netop muligheden for at kunne planlægge aktiviteter fra dag til dag fremhæves som vigtigt for ferieoplevelsen, hvilket indebærer et fravær af forhåndsplanlægning. 29

30 Et gennemgående træk på tværs af destinationerne er da også, at deltagerne typisk ikke har planlagt feriens aktiviteter på forhånd, og ofte er destinationen ikke valgt efter, hvilke attraktioner og oplevelsestilbud der er i området det er den anden vej rundt. Deltagerne beskriver, hvordan de tager tingene, som de kommer, fx hvis de ser et opslag for et arrangement på en plakat. Man lader sig inspirere af de muligheder, der viser sig undervejs. Det er ikke noget, vi undersøger på forhånd Men ser vi opslag, kan vi sagtens finde på at opsøge det. (Kvinde, 21 år, Kerteminde) Dette betyder også, at langt de fleste af deltagerne ikke har gjort sig de store overvejelser om, hvilke oplevelsesmuligheder den pågældende destination har at byde på inden ferien, men i stedet træffer beslutninger om aktiviteter spontant, mens de er på feriedestinationen. Muligheden for at lade sig inspirere og vælge til eller fra afhænger dog af, om der er noget at vælge mellem. For hovedparten af deltagerne er det derfor et kvalitetstegn for en destination, hvis der er mange aktivitetsmuligheder og oplevelsestilbud at vælge mellem, når man først er ankommet til destinationen. Dette forhold afspejles i deltagernes ønsker til informationsniveauet på feriedestinationerne. ØNSKER OM INFORMATION Et gennemgående træk på tværs af destinationerne er et ønske om bedre og mere samlet information over, hvad der foregår på feriedestinationen i det tidsrum, man er der. Mange af deltagerne opsøger ikke aktivt turistbureauerne, men lader sig inspirere af aktivitetstavler og opslag i området eller af det materiale, der er tilgængeligt ved overnatningsstedet. Mange oplever dog, at reklamerne ofte ikke indeholder den nødvendige information, men i stedet henviser til en internetside. Muligheden for at få den nødvendige information kommer derved ofte til at afhænge af, om man har internet på ferien og som flere deltagere påpeger, er dette ikke altid tilfældet. Også blandt de deltagere, der anvender turistbureauerne, opleves informationen ofte som mangelfuld. Det fremhæves, at information over spisesteder, aktiviteter og overnatningssteder ofte er spredt over et hav af forskellige brochurer, hvilket gør det besværligt og tilmed et større projekt at få sammensat et dagsprogram. I Hvide Sande har alle deltagere imidlertid brugt turistbureauet meget og fremhæver især billedskærmene på bureauet, som man kan bladre igennem og orientere sig om, hvad der er af muligheder i lokalområdet. På tværs af destinationerne er lokalavisen for sommerhusejerne og mange af fastliggerne den mest benyttede kilde til information om, 30

31 hvad der sker i området, mens man er der. Med enkelte undtagelser fremhæver deltagerne lokalaviserne som et rigtig godt sted at få aktuel og relevant information om, hvad der sker. Men som det også påpeges, er det uheldigt, hvis information om aktuelle aktiviteter primært formidles gennem et medie, som mange turister ikke har adgang til som det ofte er tilfældet med lokalavisen. Avisen kunne med fordel uddeles til turisterne på eksempelvis i feriehuse, på campingpladser eller hotellet, når de tjekker ind. Deltagerne giver udtryk for, at information om, hvad der sker i byen og området, godt kunne være mere fremtrædende i bybilledet. Flere oplever, at der er mange kulturtilbud og attraktioner i området, men man skal vide, at de er der, og de kan ofte være svære at finde. De fremhæver, at flere ville benytte sig af de arrangementer, aktiviteter og oplevelsestilbud, der er i området, hvis de fik informationen i tide. Et enkelt sted efterspørger deltagerne en Kidsportal med en samlet oversigt over, hvad der er af forskellige aktiviteter og tilbud i løbet af ugen. Ligeledes anses det som en fordel, hvis al information om overnatningsmuligheder, attraktioner og nyttige telefonnumre kunne samles ét sted. Her foreslås blandt nogle deltagere, at kunne det være godt med en app til telefonen, men at der samtidig også skal være mulighed for at få informationen, hvis man ikke har internet på ferien. I én fokusgruppe, hvor der var overvægt af lystsejlere, oplever deltagerne endvidere, at de mange forskellige aktiviteter og oplevelsestilbud er blevet mere spredt ud over året og sæsonen. Da man som sejler ofte er i området for en kortere periode, kan det derfor være vanskeligt at deltage i de mange aktiviteter. Derudover efterspørger sejlerne i dette specifikke tilfælde mere tilgængelig information på havnekontoret, da dette for turister, der kommer til byen i båd, er et oplagt sted at søge information. Af andre udfordringer omkring information peges der på, at der i brochure og opslag for aktiviteter og arrangementer ofte kun henvises til en internetadresse eller facebook-sider ikke til den fysiske adresse. Endvidere mener nogle deltagere, at det kan være svært for små forretningsdrivende at få råd til at gøre sig synlige over for turisterne, hvilket betyder, at det kan være svært at finde frem til fx små kunsthåndværkere m.m. i området. 31

32 OPLEVELSESTILBUD OG VALG AF AKTIVITETER Som nævnt ovenfor, er der bred enighed om, at det, der gør et sted attraktivt, er, at der er mange valgmuligheder, og at man altid kan finde noget at lave i området. Det bliver fremhævet som positivt, at man efter en ferie kan gå og ærgre sig over alle de ting, man ikke nåede, da dette fastholder lysten til at komme tilbage. Og generelt synes der at være enighed om, at feriestederne har relativt mange oplevelsestilbud og aktiviteter at byde på, og at kvaliteten af aktiviteterne er høj. Det opleves derudover, at der er et stort frirum til at gøre, hvad man vil og har lyst til, uden at deltagerne dog nødvendigvis har opsøgt dem. Af aktiviteter, som deltagerne eller medlemmer af deres rejsegruppe har prøvet, nævnes i høj grad forlystelser for børn, fx sommerlande, dyreparker, lasergames og bowling, Gocarts, en legeplads med geder, gynger og hoppeborg. Også aktiviteter som rideture, minigolf og golf, petanque, prøvetimer i yoga på stranden, guidede ture i naturen, arrangerede sejlture, krabbefiskeri ved lystbådehavnen eller fangst i brændingen samt at se fiskerne trække garn på industrihavnen. Områdernes kulturelle seværdigheder og tilbud fremgår også af interviewene. Her nævnes blandt andet museer, slotruin og et middelaldercenter, lokale gallerier samt fyrtårne og bunkere. Sidst nævner flere deltagere også særlige arrangementer, fx loppemarkeder, koncerter, sandskulpturfestivaller og revy. Det fremhæves som positivt for aktiviteter, hvis det let at booke (fx en tur med skib med kort varsel), og hvis man uden problemer kan medbringe egne mad- og drikkevarer til en given aktivitet eller et arrangement. Det er imidlertid ikke altid eller alle steder, hvor oplevelsestilbuddene har været benyttet i særligt omfang. Nogle af deltagerne fremhæver, at det primært er havet og aktiviteter i forbindelse med havet, der trækker. Andre deltagere har i år kun gjort begrænset brug af aktivitetsmuligheder på grund af det varme sommervejr. TILGÆNGELIGHED OG PRIS På flere af de involverede feriesteder er der enighed om, at mange attraktioner er vanskelige at komme hen til, hvis man ikke har bil eller ikke har et problem med at cykle forholdsvist langt. Andre steder omtales trafikale problemer i forbindelse med større attraktioner, hvilket ifølge deltagerene kunne afhjælpes med bedre infrastruktur og vejforhold. Der efter- 32

33 spørges også i et enkelt tilfælde en mere direkte busforbindelse mellem feriestedet og områdets seværdigheder. Mens de fleste aktiviteter beskrives positivt, så synes imidlertid pris at være en væsentlig faktor i de tilfælde, hvor deltagerne følte, at oplevelsen ikke levede op til deres forventninger. Eksempelvis beskriver nogle deltagere et besøg i dyreparker som en rigtig dejlig oplevelse, som dog prismæssigt var en meget stor udgiftspost. Særligt for en studerende eller en enlig forsørger kan der være mange oplevelsestilbud, som ikke er økonomisk muligt. Dette, mener nogle af deltagerne, kan være en grund til, at nogle turistgrupper må vælge en destination fra, da det giver en dårlig ferieoplevelse ikke at have råd til at give sig selv eller børnene de oplevelsestilbud, der er i området. Når man har betalt forholdsvist mange penge for entré eller deltagelse i et arrangement, er kvaliteten af oplevelsen naturligvis helt central. En dyr oplevelse med et indhold, der ikke lever op til forventningerne, kommer nemt til at blive feriens dårligste oplevelse. En enkelt deltager nævner en tur på havsafari som feriens dårligste oplevelse, fordi turen var dyr, og der samtidig manglede redningsveste, mandskabet var uengageret, og børnene hurtigt kedede sig. En anden påpeger, at en indgangspris på 70 kroner for at komme til en havnefest efterlader det indtryk, at det primært er for de lokale. Et sidste eksempel, der nævnes som en undtagelse fra ellers gode oplevelsestilbud og aktiviteter, er en fiskesø, hvor en deltager beskriver oplevelsen på følgende måde: Man betaler 80 kr. pr. næse, men fanger kun tang. Folk er tossede, når de går derfra. (Mand, 66 år) 33

34

35 KAPITEL 6 7 OPLEVELSER I BYMILJØET I dette kapitel vil vi komme nærmere ind på feriestedernes bymiljø og belyse, hvilket formål deltagerne bruger byerne til, samt hvilken rolle bymiljøet spiller i den samlede ferieoplevelse. Fokus er på, hvad der gør en ferieby attraktiv samt hvilke faktorer, der er afgørende for en god oplevelse i en kystferieby. FERIEBYENS OPLEVELSER OG FUNKTION Hvor ofte byerne benyttes under ferien, samt hvilken betydning deltagerne tillægger byen for den samlede ferieoplevelse, varierer både feriedestinationerne imellem men også imellem deltagerne på de enkelte destinationer. Nogle bruger kun byen et par gange i løbet af en ferieuge, mens andre bruger den dagligt eller flere gange dagligt. For størstedelen af deltagerne er oplevelsen af en god ferie på destinationen i høj grad forbundet med aktiviteter i byen. Mange af deltagerne bruger tid i kystbyerne, og aktiviteterne i byerne spænder bredt. Shopping, is med ungerne, gåture i gaderne eller blot sidde på en bænk eller trappe og observere aktiviteten og livets gang i byen er aktiviteter, der ofte fremhæves på tværs af fokusgrupperne. Også aktiviteter som at spise frokost, gå på café, høre musik og koncerter bliver nævnt af mange. For enkelte af deltagerne har byen dog udelukkende funktion af provianteringssted, hvilket ofte er begrundet i, at byen enten ikke indgår som vigtig for den samlede ferieoplevelse, eller at byen ikke lever op til forestillingen om en rar ferieby. Samtlige deltagere på tværs af destinati- 35

36 onerne fremhæver det som en betydelig kvalitet, at der er en by på feriedestinationen, og der kan tegnes nogle gennemgående karaktertræk over, hvad der blandt deltagerne kendetegner en god ferieby. MAD OG LOKALE RÅVARER For størstedelen af deltagerne på tværs af feriedestinationerne gælder det, at byen har en vigtig funktion som provianteringssted. En enkelt undtagelse er de tyske turister på Rømø, der primært har madvarer med fra Tyskland og supplerer dette med enkelte danske produkter. Samtidig er indtrykket, at Danmark ikke kan tilbyde de tyske turister noget på madfronten, som de ikke allerede har derhjemme. En undtagelse er fisk, som de tyske deltagere gerne ville købe lokalt, men her er prisen til gengæld for høj. Gennemgående for deltagerne i fokusgrupperne er, at man oftest selv laver mad på ferien. Maden tillægges en stor betydning for den samlede ferieoplevelse, da mange deltagere forbinder spisesituationer under ferien med hygge og samvær, der er fritaget fra hverdagens stress og travlhed. Mad og oplevelser relateret til mad får derved en helt særlig betydning i ferien. For mange er ferien også en mulighed for at lade sig inspirere og prøve noget nyt, også når det kommer til mad. Ferie er helt klart også noget med mad. Særligt når man normalt lever på et lidt stramt budget, så er det dejligt at komme ud og få noget virkelig lækkert mad og nogle virkelig lækre råvarer. At man kan købe noget lækkert til sin grill, og så det ikke bare er det samme, som man får derhjemme. (Kvinde, 21 år, Rørvig) Af samme grund fremhæves det på tværs af destinationerne som vigtigt, at der i byen er mulighed for at købe gode råvarer, og at dagligvarebutikkerne har et bredt sortiment. Muligheden for at kunne købe især frisk fisk, men også andre lokale råvarer og egnsspecifikke specialiteter, fremhæves som positivt for ferieoplevelsen eller som noget, der ville kunne bidrage positivt til ferieoplevelsen. For mange af deltagerne bliver mad en ferieaktivitet i sig selv, hvor man hygger sig med at undersøge de råvarer og produkter, der er særlige for området. Samtidig fremhæves det af nogle deltagere, at man ikke ønsker at bruge sin ferie på at rende rundt til en masse forskellige steder og områder for at finde disse produkter. Mere fokus på lokale råvarer og kulinariske oplevelser efterlyses på tværs af destinationerne, fx med torve- eller markedsdage, hvor lokale specialiteter fra området er samlet ét sted. Muligheden for at købe fisk lokalt og salg af lokale specialiteter i supermarkederne nævnes ligeledes som et element, der ville forøge værdien af feriebyen. 36

37 Selvom hovedparten af deltagerne selv laver mad, bliver det også set som en betydelig kvalitet, at byen har et godt og ikke mindst indbydende udbud af restauranter og cafeer som alternativ til, hvis man en dag ikke har lyst til at lave mad. Deltagere i en af fokusgrupperne fremhæver især feriebyens spisesteder som en positiv oplevelse, mens enkelte deltagere i andre sammenhænge peger på, at man tit har lyst til at gå ud at spise, men dropper det, fordi der ikke er et sted, der serverer lækre lette retter. AUTENTICITET OG LOKALT LIV På tværs af feriedestinationerne er det et gennemgående træk, at feriebyen skal være hyggelig og indbydende, hvilket for mange af deltagerne er nært forbundet med en oplevelse af autenticitet og lokalt liv. Man kan godt se, at dette sted primært henvender sig til turister. Det er man ikke i tvivl om. Out-let butikker, tøjbutikker. Også de små butikker i byen. De er der alle sammen, for at turisterne kan lægge penge i byen. (Kvinde, 55 år, Hvide Sande) Den gode ferieby beskrives af flere som en ikke-tivoli-by. Det vil sige en by, der ikke opleves som en kunstig by eller en kulisse. En by hvor man som turist får indtryk af, at byen ikke udelukkende er rettet mod turister, kun har til formål at tjene penge på turister, og som kun består i kraft af turisterne. Gilleleje beskrives i den forbindelse som en venlig og familiær by, hvor man føler sig som en del af fællesskabet og ikke som en turist, hvilket gør, at man føler sig hjemme til trods for byens karakter som turistby. På tværs af destinationerne fremhæves det som vigtigt, at man som turist har en oplevelse af, at byen har en identitet og et lokalt liv også uden for turistsæsonen. I Ebeltoft fremhæves det blandt andet, at børn i særdeleshed synes, det er fantastisk, at der er så mange forskellige baggårde, de kan gå på opdagelse i, men at der samtidig ikke gjort nok ud at formidle byens lokalhistorie. For mange er det oplevelsen af at kunne træde ind i byen, føle sig som en del af fællesskabet og tage del i byens liv, mens man er på destinationen, der gør byen til et hyggeligt og indbydende sted at være. På nogle destinationer oplever deltagerne, at lokalbefolkningen går lidt i hi i sommerperioden, og at det eneste sted, man møder dem, er, når man skal bruge penge. For flere deltagere er byen en mulighed for at lære et land og dets folk at kende, hvilket er vanskeligt, når alt er henvendt til turister. Disse deltagere fremhæver, at det ville være interessant, hvis der var et mere synligt lokalt liv. Modsat er der deltagere på andre destinationer, der påpeger, at byen virker meget død uden for turistsæsonen, da 37

38 mange af butikkerne lukker ned. Der er generel enighed om, at det er dejligt at mærke, at der er liv i den by, man kommer til. BYFORNYELSE OG VEDLIGEHOLDELSE Deltagerne synes på tværs af stederne at sætte pris på pæne og velholdte byer. I en af byerne er der enighed om, at en fornyelse af havnen har bidraget til at skabe en god atmosfære og har synliggjort de gamle huse i området. Kontrasten mellem de nye og gamle elementer i byens arkitektoniske udtryk giver en særlig oplevelse hos deltagerne. Andetsteds påpeger flere deltagere ligeledes den positive oplevelse af, at byen har undergået en generel fornyelse og ikke længere fremstår forfalden. Værdsættelsen af vedligeholdelse kommer måske særligt til udtryk i deltagernes oplevelse af det modsatte. Et sted fremhæver deltagerne et lokalt varetegn, der ligger i centrum af byen og kunne udgøre et naturligt midtpunkt for byens liv og miljø, men fremstår slidt, utiltalende og trist. I en anden af feriebyerne oplever deltagerne, at der er mange huse til salg, og flere bygninger trænger til restaurering. De ser derfor en risiko for, at byen udvikler sig til at blive en pensionistby og mener, at man med fordel kunne søge at skabe mere natteliv for at tiltrække ungdommen igen uden dog at lade byen blive til en druk-by. MULIGHEDER FOR OPHOLD OG AKTIVITET Foruden indkøb og shopping fremhæver flere deltagere også byen som et sted, hvor der skal være mulighed for både gratis ophold og for aktivitet. Der efterspørges i nogle sammenhænge flere offentlige legepladser, parkmiljøer og generelt flere aktiviteter og arrangementer for børn og voksne, der ikke koster en masse penge. I en af fokusgrupperne nævner en deltager, at der engang var en trappe midt i byen, hvor det var hyggeligt at sidde med hele familien, men at den nu er blevet fjernet. Et andet sted påpeger flere af deltagerne, at det er en skam, at der er blevet færre bænke i byrummet, da det begrænser muligheden for netop at sætte sig ned og slappe af et sted, hvor det ikke samtidig forventes, at man skal spise eller drikke noget. Når man er ude at shoppe, vil man gerne have muligheden for at sætte sig i 10 minutter og overveje, om man skal købe den eller ej. (Kvinde, 55 år, Sønderborg) Mens nogle efterspørger mere liv, og herunder også et mere aktivt og engageret byrum i form af frivillige aktiviteter og arrangementer, der gør, at man som turist føler sig velkommen, er der dog andre deltagere, der 38

39 mener at for meget liv i byen kan risikere at gøre stedet til en udpræget turistby uden et lokalt islæt. PRIS, KVALITET OG SERVICENIVEAU Deltagerne mener generelt, at kvaliteten og udbuddet af restauranter og cafeer er vigtig for en god oplevelse af feriebyen og for bymiljøet. Deltagerne fremhæver også vigtigheden af, at opleve venlige og imødekommende ekspedienter og lokalbefolkning. Deltagerne beskriver flere steder, at udvalget og kvaliteten af butikker, restauranter og cafeer er god. Der sættes pris på et godt og bredt udvalg af butikker og supermarkeder, og at der ikke er særlig langt imellem dem. Et af stederne fortæller deltagerne, at der igennem de seneste år er kommet flere og flere turistbutikker, og at kvaliteten i butikkerne derfor ikke længere er specielt god. Her peger flere på, at mere kunsthåndværk kunne give et positivt løft, mens outlets omvendt ikke tilfører byen oplevelsesværdi. Mens flere deltagere på tværs af feriestederne oplever priserne som rimelige og fremhæver, at man får mere for pengene, end man normalt forventer i en ferieby, påpeger andre, at de synes det er for dyrt at spise på restaurant, særligt i forhold til kvalitet og portionsstørrelse eller hvis man har små børn med. Samtidig er det ikke alle, der sætter skilt op med priser, hvilket ifølge nogle deltagere kan skræmme børnefamilierne væk. Åbenhed, venlighed og god service tillægges høj værdi og er vigtig for deltagerne for en god samlet oplevelse i feriebyen. Et af stederne fremhæves det som en særlig positiv oplevelse, at personalet slår over i tysk, når de opdager, at man er tysk turist. Men deltagernes oplevelse af serviceniveauet er, at det flere steder er svingende og ofte dårligt særligt i sammenligning med udlandet. Deltagerne peger på, at det varierer fra butik til butik, og at det i nogle tilfælde skyldes, at der er mange midlertidigt sommeransatte. NATTELIV I to af fokusgrupperne bliver nattelivet diskuteret som en del af oplevelse i feriebyen. En deltager, der er i sommerhus med en gruppe medstuderende, oplever imidlertid nattelivet som primært henvendt til enten de lidt yngre og de meget ældre målgrupper. Her savnes den kvalitet og de muligheder, som byen har i dagtimerne, hvor det er muligt bare at sidde et sted, hvor man kan snakke sammen og nyde en øl. Et andet sted oplever deltagerne, der bor i selve byen, at restauratører ikke overholder reg- 39

40 len om at slukke for musikken kl. 24. Ligeledes opleves oprydningen i forbindelse med nattelivet som dårlig. TRÆNGSEL OG TRAFIK Enkelte steder fremstår trængsel og trafik som en negativ oplevelse af feriebyen. Et sted beskriver deltagerne byen som hyggelig, men samtidig også meget kaotisk i forhold til trafikken, hvilket skaber utryghed, når man har børn med. Flere nævner, at det er svært at finde ud af, om gaderne er ensrettede, hvor man må køre og om dele af byen kunne laves om til gågade i turistsæsonen. I tråd hermed påpeger deltagerne et andet sted, at det er rigtig positivt, at en ny lokalplan vil dirigere trafikken rundt om og ikke igennem selve feriebyen. Trængsel er en anden ting, der synes at have betydning for oplevelsen af feriebyen. Nogle deltager påpeger således, at byen helst ikke skal være overrendt i turistsæsonen, men at den samtidig også skal have en puls uden for sommersæsonen. 40

41 8 BILAG FOKUSGRUPPERNE PÅ DESTINATIONERNE BLOKHUS Fokusgruppen bestod af 10 danske deltagere (3 mænd, 7 kvinder) og repræsenterede 10 forskellige rejsegrupper. Deltagerne var: En pige på 17 år fra København, hvis bedstemor har haft et sommerhus i Blokhus i mange år. Hun var på ferie hos sin bedstemor sammen med sin lillebror. En pige på 19 år fra Aalborg, som havde lejet sommerhus sammen med sin kæreste og hans familie og havde været i Blokhus nogle gange før. En kvinde på 44 år, der havde været i Blokhus mange gange før, men som havde sin første sommer sammen med sin mand og deres børn i deres nykøbte sommerhus. En kvinde på 23 år fra København, der var i Blokhus for første gang og boede i et lånt sommerhus sammen med nogle studievenner. En pige på 13 år fra Sjælland, der boede i et lånt sommerhus sammen med sin familie og var i Blokhus for første gang. En mand på 68 år, pensionist, der var fastligger i campingvogn sammen med sin kone og havde været i Blokhus hver sommer siden sin barndom. 41

42 En mand på omkring 50, der var i Blokhus sammen med sin kone i sine svigerforældres sommerhus og er i Blokhus for fjerde sommer i træk. En pensioneret kvinde på 69 år, der boede alene som fastligger på campingpladsen og havde været i Blokhus mange gange før. En kvinde på 46 år fra Birsted, der ejede et sommerhus sammen med sin mand og tilbragte hver sommer der sammen med deres 3 børn. En studerende mand på 26 år fra København, der lejede sommerhus sammen med sin kæreste, barn og svigerfamilie og havde været i Blokhus en del gange før. EBELTOFT Fokusgruppen bestod af 5 danske deltagere (1 mand, 4 kvinder) og repræsenterede 5 forskellige rejsegrupper. Deltagerne var: En mand på 60 år fra Århus, der har haft sommerhus i området de sidste 30 år og var på ferie med sin kone. En kvinde på 69 år fra Vejle, der ligeledes har haft sommerhus i området igennem mange år, og som var på ferie med sin mand. En kvinde på 26 år fra København på ferie på FDMcampingpladsen i en campingvogn lånt af forældrene sammen med en veninde (begge studerende) og dennes 2 børn på 6 og 11 år. Kvinden havde været i Ebeltoft som barn. En kvinde (studerende) på 22 år fra Ryomgård på ferie på campingpladsen sammen med en gruppe venner i års-alderen og 2 børn på 7 og 9 år. Hun var ofte i området. Den sidste deltager var en kvinde på 59 år fra Brovst, der boede i en lejet ferielejlighed sammen med en ven, kvindens søn og sønnens kæreste. Havde som den eneste i fokusgruppen aldrig været i Ebeltoft før. GILLELEJE Fokusgruppen bestod af 4 danske deltagere (1 mand, 3 kvinder) og repræsenterede 3 rejsegrupper, der alle havde været i området før. Deltagerne var: Et ægtepar i alderen år fra Hillerød, der tog mange endagsudflugter til området fra deres hjem. En kvinde på 29 år, til dagligt bosiddende i udlandet, som for det meste holdt sommerferie i Ebeltoft, hvor hun har et sommerhus i delt ejerskab med sine forældre. 42

43 En kvinde på 62 år, bosiddende i Nordsjælland. Er i Gilleleje det meste af sommeren, hvor hun og hendes mand har et sommerhus. HVIDE SANDE Fokusgruppen bestod af 5 tyske deltagere (3 mænd, 2 kvinder). Deltagerne var: Et ægtepar på år fra Dresden. Parret var på storfamilieferie, bestående af 10 personer, herunder deres 2 børn på 5 og 7 år samt konens forældre. De 3 øvrige deltagere i fokusgruppen bestod af et ægtepar i års alderen fra Flensburg samt deres nevø på 9 år. Disse var ligeledes på familieferie, i alt 6 personer samt 3 hunde. Deltagerne repræsenterede således 2 rejsegrupper, der begge boede i lejede feriehuse lidt uden for Hvide Sande by. For alle deltagerne var det første gang, de ferierede i Hvide Sande, og for 2 af deltagerne var det også første gang, at de var i Danmark. KERTEMINDE Fokusgruppen bestod af 7 deltagere (1 mand, 6 kvinder), der tilsammen repræsenterede 5 rejsegrupper. Deltagerne var: Et kærestepar på år fra Holstebro, der boede i telt på campingpladsen og var i området for første gang En kvinde i starten af 40 erne fra Odense, der boede på vandrehjemmet og var på cykelferie med mand og 3 børn i folkeskolealderen. Familien havde ikke været i Kerteminde før. Et venindepar i 60-års-alderen fra Sønderjylland, der var på campingferie med deres mænd. Begge veninder havde været i området en del gange før. En kvinde i midten af 60 erne, der rejste alene, og som boede i en feriehytte på campingpladsen. Hun havde ikke været i området før. En kvinde i slutningen af 60 erne fra Odense, der ejer sommerhus i området og var på ferie med sin mand. 43

44 LØKKEN Fokusgruppen bestod af 10 deltagere fordelt på 4 danskere (alle kvinder) og 6 svenskere (2 mænd, 4 kvinder) og repræsenterede 6 rejsegrupper. Deltagerne var: Et svensk ægtepar på år og deres datter på 17 år fra Stockholm. Familien var på teltferie på Løkken Strandcamping og havde været i området mange gange før. Et ægtepar på 50 år og deres datter på 12 år fra Göteborg. Camperede på Løkken Strandcamping og har ferieret der igennem mange år. De 2 svenske familier kender hinanden godt. En dansk kvinde på 48 år fra København, der sammen med sine søskende ejer et sommerhus i området. Havde været i Løkken hvert år, siden hun var lille. En dansk kvinde på 60 år fra Århus, der ejer sommerhus i området og var kommet der, siden hun var barn. En kvinde på 53 år fra Aalborg, der var fastligger på Ledetgaard Camping og ligeledes var kommet der, siden hun var barn. En kvinde på 60 år, der havde haft sommerhus i området i 20 år og var på ferie med sin mand med besøg af deres unge voksne børn og deres venner. MARIELYST Fokusgruppen bestod af 8 deltagere (4 mænd, 4 kvinder) og repræsenterede 5 rejsegrupper. Deltagerne var: En mand på 52 år fra Valby, der var på ferie med sin kone og ene datter og som var fastligger på FDM-campingpladsen og var kommet der igennem mange år. En kvinde på 62 år fra Sjælland, på ferie med sin mand og 2 børnebørn på 8 og 13 år. Boede i et lejet sommerhus og havde været på ferie i området gennem de sidste mange år. Et ægtepar på år fra Frederikssund, der boede på FDMcampingpladsen, og som var på ferie med deres datter og dennes veninde (16-17 år). Det var første gang de var i Marielyst. Et ægtepar på 58 år fra Helsingør, der havde haft sommerhus i Marielyst midtby de sidste 10 år og før det lejede sommerhus i området. Et ægtepar på 63 år fra Nykøbing Falster, fastliggere på FDMcampingpladsen, som var kommet der igennem mange år. 44

45 RØMØ Fokusgruppen bestod af 6 tyske deltagere (2 mænd, 4 kvinder), alle campister på Kommandørgårdens Campingplads. Deltagerne repræsenterede 4 forskellige rejsegrupper, der dog alle kendte hinanden i mere eller mindre grad. Deltagerne var: En kvinde på 66 år fra Flensburg. Dennes datter på 47 år ligeledes fra Flensburg (ikke direkte på ferie sammen). Et ægtepar på år fra Gluckstadt. Et ægtepar på 61 år fra Husum. Alle deltagerne har været på ferie på øen i en del år og er med en enkelt undtagelse pensionister, der bor som fastliggere. NYKØBING SJÆLLAND (RØRVIG) Fokusgruppen bestod af 9 deltagere (3 mænd, 6 kvinder), der repræsenterede 7 rejsegrupper. Deltagerne var: Et ægtepar på omkring 65 år fra Roskilde, der holdt ferie hele juli måned på FDM-campingpladsen, og som tidligere havde været i området. En deltager på 52 år fra København, der ejede sommerhus i området og holdt ferie sammen med sin mand samt deres børn på 24 og 27 noget af tiden. En mand i starten af 40 erne normalt bosiddende i København, der boede i en lejet ferielejlighed ved Nykøbing Sjælland havnefront sammen med sin hustru og deres 2 børn på 2 og 9 år. Konen havde familie i området, men det var første gang, de var på ferie der. En kvinde i midten af 40 erne fra Roskilde, der var på ferie med mand og 2 døtre på 13 og 17 år, og som boede på en lille båd i Nykøbing havn. På tidspunktet for interviewet var den ældste datter taget hjem igen. Familien var tit på ferie i området. En mand i starten af 40 erne fra Roskilde, der var på campingferie i telt med hustru og 2 børn på 8 og 10 år. Boede på FDMcampingpladsen og havde været der flere år i træk. Et venindepar på 18 og 21 (den ene var lige blevet student, den anden studerende) fra København, hvoraf den ældste havde forældre, der ejede sommerhus i området. De var på ferie i forældrenes sommerhus med en gruppe venner, begge kvinder havde været i området før. 45

46 En kvinde fra Køge i midten af 50 erne, der boede på FDMcampingpladsen med sin mand. Det var første gang, hun var i området. SØNDERBORG Fokusgruppen i Sønderborg bestod af 8 tyske deltagere (3 mænd, 5 kvinder). Deltagerne var: Et ægtepar i alderen år samt deres datter på 28 år. Familien kom fra delstaten Nordrhein-Westfalen og var på sejlerferie. Et ægtepar på år normalt bosiddende i Schleswig-Holstein og på campingferie. Et ægtepar på ligeledes bosiddende i Schleswig-Holstein og på sejlerferie i Danmark samt deres datter på 21 år, normalt bosiddende i Hamburg, som besøgte forældrene under deres sejlerferie. Deltagerne repræsenterede således 3 rejsegrupper, hvoraf 2 var på sejlerferie og en på campingferie. Alle deltagerne havde været i Danmark en del gange før, men 2 af deltagerne havde ikke tidligere været i Sønderborg. 46

47

48