EN UNDERSØGELSE AF SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERES HVERDAGSLIV I DANMARK. Bachelorprojekt

Transkript

1 EN UNDERSØGELSE AF SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERES HVERDAGSLIV I DANMARK Bachelorprojekt Udarbejdet af: Lis Østergaard Eksing Vanya Stefanova Filipova Gruppe 15 IF 07 Vejledere: Jytte Wieland Claus-Arne Hansen Professionshøjskolen Metropol Juni 2010

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING Problemformulering Målgruppeafgrænsning Begrebsdefinition Grønlænder Udsathed METODE Primær empiri Det kvalitative interview Præsentation af interviewpersoner Deltagende observation Konferencer Sekundær empiri TEORI Livsverdensteori (Høgsbro m.fl., 2003) Hverdagslivet (Bech-Jørgensen, 1997; 2003) Marginalisering (Kristensen, 2000) Stigma (Goffman, 1975) ANALYSE Målgruppen (Lis) Betydningen af migrationsbaggrund (Lis) Samfundsmæssige forhold i Grønland, der kan skabe social udsathed (Lis) Bolig, indkomst, beskæftigelse, uddannelse, helbred (Lis) Vilkår som psykosocialt helbred (Lis) Eksempler på samfundsmæssige forhold i Grønland, der kan skabe social udsathed (Lis)

3 Opsummering (Lis) Betydningen af etnisk minoritetsbaggrund (Vanya) Majoritetens fordomme (Vanya) Målgruppens egne fordomme mod majoriteten og andre etniske minoriteter (Vanya) Stigmatisering, selvstigmatisering og egen racisme som barrierer (Vanya) Udelukkelse fra integrationstilbud på baggrund af statsborgerskab (Vanya) Opsummering (Vanya) Barrierer for målgruppens vej ud af socialt udsathed (Vanya) Sprog (Vanya) Manglende systemkendskab (Vanya) Uddannelse (Vanya) Arbejdsmarkedskrav (Vanya) Kulturelle træk (Vanya) Opsummering (Vanya) En udsat grønlænders hverdag (Vanya og Lis) Netværket i hverdagen (Vanya og Lis) Det uformelle netværk som barriere eller støtte (Vanya) Som klike og subkultur (Lis) De professionelle (Lis) Andre forhold i hverdagen (Lis) Daglige aktiviteter (Lis) Bolig og helbred (Lis) Hverdagen i fortid og nutid (Lis) Opsummering (Lis) KONKLUSION HANDLEPLAN FOR SOCIAL INDSATS Målgruppe for indsatsen Argumentation for indsats Målsætninger Kortsigtede målsætninger Langsigtede målsætninger

4 6.4. Indhold Personale Personalets kompetencer Socialrådgiverens rolle Socialt gruppearbejde og netværksarbejde Barrierer og etiske overvejelser BILAG Faktorer, der skaber og fastholder social udsathed (Benjaminsen m.fl., 2006:10) (Bilag nr. 1) Interviewguide målgruppen (Bilag nr. 2) Interviewguide de professionelle (Bilag nr. 3) Ustruktureret observationsskema (Bilag nr. 4) LITTERATURLISTE

5 1. INDLEDNING Tidligt i forløbet omkring vores bachelorprojekt blev vi opmærksomme på, at der var mulighed for at indgå i et samarbejde med forsker Nelli Sørensen og Videnscenter for Socialt Arbejde om vidensudveksling i forhold til vores bachelorrapport og centrets projekt om sindslidelse og socialt liv 1. Vi blev inspireret af projektets teoretiske ramme om livsverden og hverdagsliv og fandt, at disse teorier kunne være spændende at overføre på den målgruppe, vi havde haft i tankerne gennem længere tid, nemlig socialt udsatte 2 grønlændere i Danmark. Vi er begge to bosiddende i København, og vi havde begge bemærket, at der er en del grønlændere i det københavnske bybillede, som viser synlige tegn på, at de fører en kaotisk hverdag med misbrug og hjemløshed. I forårssemestret 2009 var Lis, denne rapports ene forfatter, i praktik som socialrådgiver i Det Grønlandske Hus i København. Her blev det klart for hende, at mange personer af grønlandsk oprindelse, der bor i Danmark, har et godt liv og virker tilfredse med deres liv. Dette forhold bekræftes også i Evaluering af opfølgningen på hvidbogen om socialt udsatte grønlændere i Danmark (Rambøll, 2008), som beskriver hovedparten af grønlændere i Danmark som velfungerende. De bruger bl.a. andet Det Grønlandske Hus i København til at søge rådgivning eller til samvær med andre grønlændere. Det blev dog også klart for hende, at der er grønlændere - ikke kun i København, men flere steder i Danmark - som sjældent eller aldrig søger hjælp fra de Grønlandske Huse 3. Disse grønlændere, som er socialt udsatte, er en varieret gruppe med forskellige sociale problemer bl.a. misbrug, hjemløshed og sindslidelse. Deres muligheder for at klare sig i en dansk hverdag er ligeledes meget forskellige (Socialministeriet, 2003: 8). Det er denne gruppe, som vi begyndte at interessere os for. Vi spurgte os selv, hvorfor gruppen, som ifølge Kofoed Skole og Socialt Udviklingscenter SUS 4 er opgjort til mellem 700 og 900 personer, tilsyneladende er udenfor i det danske samfund (Rambøll, 2008: 10). Vi undrede os I denne rapport vil vi veksle mellem ordene udsat og socialt udsat, men med samme betydning. 3 Der er fire Grønlandske Huse på landsplan. 4 Herefter kun omtalt som SUS. 5

6 desuden over, hvorfor denne gruppe tilsyneladende er specielt udsat, hvis man tager det forhold i betragtning, at de foruden at have adgang til specielle hjælpetilbud for grønlændere i Danmark også har dansk indfødsret. Denne indfødsret giver adgang til rådgivning og hjælp i det danske hjælpesystem på lige fod med andre danske borgere Problemformulering På baggrund af denne undren vil vi undersøge gruppen ud fra følgende problemformulering: Hvilken betydning har migrations- og minoritetsbaggrund for de udsatte grønlænderes hverdagsliv og sociale udsathed i Danmark? Hvilken sammenhæng er der mellem deres sociale udsathed og hverdagsliv? 1.2. Målgruppeafgrænsning Vi var i vores overvejelser omkring valg af målgruppe bevidste om, at socialt udsatte grønlændere er en bred gruppe, der dækker mennesker med blandede problemstillinger. Vores valg faldt alligevel på denne brede målgruppe og ikke kun på et udsnit af denne, da dette ville give os mulighed for netop at belyse de mange forskellige problemstillinger, som gruppen måtte have, og som kunne influere på deres hverdag. Vi ønskede samtidig at afklare, om der kunne være fællestræk for denne brede målgruppe, som kunne have forbindelse til, at de havde flyttet til et andet land og til deres minoritetsstatus i det danske samfund. Ud over dette fandt vi også, at valget af en bred målgruppe ville give os en større mulighed for at komme i kontakt med personer fra målgruppen, der kunne være interesserede i at deltage i interview. Samtidig havde vi dog et håb om at komme i kontakt med personer, hvis sociale problemstillinger inkluderede sindslidelse evt. kombineret med misbrug. Dette ønske udsprang af, at vi gerne ville bidrage til undersøgelsen Sindslidelse og socialt liv. En anden ting, vi overvejede i forhold til valg af målgruppe, var, om vi ville begrænse os til en målgruppe fra et bestemt geografisk område. Vi vidste fra vores sekundære empiri, at problemet med de allersvageste grønlændere er et storbyfænomen (Rambøl, 2008: 4), og at der bor flest 6

7 grønlændere i Københavnsområdet (Den Nordatlantiske Gruppe, 2007: 8). Til trods for dette valgte vi ikke at begrænse os geografisk, da vi mente, at vores undersøgelsesresultater ville komme til at gælde alle socialt udsatte grønlændere i Danmark. På baggrund af ovenstående valgte vi at betegne vores målgruppe: Voksne socialt udsatte grønlændere i Danmark Begrebsdefinition Grønlænder Hvordan definerer man en grønlænder i Danmark? Det er der langt fra enighed om. Togeby har lavet en undersøgelse om grønlændere i Danmark. Her definerer hun grønlændere som personer, der er født i Grønland, og hvis ene eller begge forældre også er født i Grønland (Togeby, 2002: 11). Den Nordatlantiske Gruppe bruger en bredere definition, hvor man ikke nødvendigvis behøver at være født i Grønland. De taler om både 1., 2. og 3. generations grønlændere i Danmark, og mener, at alle igennem deres tilknytning til Grønland har et forhold til kulturen og landet, som er mere nuanceret end andres (Den Nordatlantiske Gruppe, 2007: 4). Vi har valgt at benytte os af Togebys definition, da vi bl.a. vil undersøge, om migration kan være en medvirkende faktor til udsathed. De forskellige opfattelser af begrebet grønlænder har medført, at der heller ikke er enighed om, hvor mange grønlændere der bor i Danmark. Ifølge Den Nordatlantiske Gruppes faktahæfte var der i grønlændere i landet, heraf født i Grønland (Den Nordatlantiske Gruppe, 2007: 8). Ifølge Danmarks statistik var der per 1. januar personer bosiddende i Danmark, født i Grønland Udsathed Ifølge Rådet for Socialt Udsatte er det centrale i social udsathed, at det er en kombination af flere problemer eller sårbarhedstræk, der giver risiko for, at et menneske bliver socialt udsat 6. Rådet tolker endvidere socialt udsatte som personer, der er ramt af social eksklusion på flere dimensioner I denne forbindelse skal vi nævne, at det fx ikke er alle misbrugere eller sindslidende, der er socialt udsatte, selvom de har en større risiko for at blive det end andre. Ligeledes skal vi nævne, at social udsathed ikke knytter sig til en bestemt livsfase i et menneskes liv, men kan opstå over hele livsforløbet (Larsen, 2009: 19-20) 7

8 samtidigt (Rådet for Socialt Udsatte, 2009: 9). Rådets tolkning af dette begreb stemmer herved overens med det som Larsen fremhæver, at begrebet knytter an til eller dækker over fænomener som social sårbarhed, social udstødelse eller social eksklusion, hvilket gør begrebet kompliceret at definere (Larsen, 2009: 19). Rådets tolkning stemmer tillige overens med Benjaminsen m.fl. (2006: 9), der peger på, at social udsathed opstår og fastholdes i samspillet mellem forskellige sociale kræfter på det strukturelle, det interpersonelle, det individuelle samt det institutionelle niveau, og hvor der på hvert niveau er forskellige sårbarhedsfaktorer 7 (Benjaminsen m.fl., 2006: 9). Det er vores hensigt, at vi igennem denne rapport løbende vil drage sammenhænge mellem de sårbarhedsfaktorer, der gør sig gældende for vores målgruppe. 2. METODE Vi har valgt at bruge kvalitative dataindsamlingsmetoder, nemlig interview, observation og tekstanalyse (Boolsen, 2006: 61-63). Omvendt har vi fravalgt kvantitative dataindsamlinger, da vi vurderer, at det kan være vanskeligt at anvende en spørgeskemaundersøgelse blandt udsatte grønlændere pga. målgruppens kaotiske tilstand og sproglige problemer samt projektets begrænsede tidsramme. Ligeledes finder vi det urealistisk at lave en spørgeundersøgelse blandt de professionelle, grundet den korte projektperiode Primær empiri Det kvalitative interview Da vi i opgaven undersøger målgruppens hverdagsliv i et livsverdensperspektiv, har vi valgt at anvende det kvalitative interview, som forsøger at forstå verden ud fra interviewpersonernes synspunkter (Kvale, 2009: 17). Med henblik på at få et nuanceret billede af de enkelte interviewpersoners opfattelse af de undersøgte fænomener har vi valgt den åbne semistrukturerede interviewform. Denne interviewforms formål er at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på fortolkninger af de undersøgte fænomeners betydning. Denne interviewform er kendetegnet ved, at interviewpersonerne svarer på overordnede spørgsmål vedrørende nogle udvalgte temaer, men samtidig er der en åbenhed over for ændringer af spørgsmålenes rækkefølge og form således, at man kan forfølge de svar, som interviewpersonerne giver (Kvale, 2009: ). 7 Se bilag 1for forklaring af sårbarhedsfaktorer opdelt på disse fire niveauer. 8

9 I begyndelsen af projektperioden tænkte vi, at vi evt. ville støde på det problem, at perioden ville være for kort til, at vi kunne få opbygget et tillidsforhold til målgruppen, der kunne føre til interview. Vi havde også en forforståelse for, at nogle personer i målgruppen evt. kunne være skeptiske over for at svare på spørgsmål om deres liv og dagligdag, som evt. kunne opfattes som for personlige. Vi har til interviewene udarbejdet to interviewguider en til målgruppen og en til de professionelle 8. Vi har gjort os mange overvejelser omkring de spørgsmål, der ville være relevante at medtage i vores interviewguider. Som inspiration til disse overvejelser har vi gennemlæst anonymiserede transskriberinger af interview omhandlende hverdagsliv, som Nelli Sørensen fra Videnscenter for Socialt Arbejde har stillet til rådighed for os. Da vores problemformulering også fokuserer på vores målgruppes migrations- og minoritetsbaggrund, har vi også fundet inspiration gennem det kulturelle interview 9. Vi kan ikke udelukke, at vi indimellem har stillet et ledende spørgsmål, som kan have påvirket reliabiliteten af svarene, hvilket vi tilskriver vores manglende erfaring med at interviewe. Ligeledes ved vi, at reliabiliteten i svarene også kan være påvirket af, at vores interviewpersoner kan have haft deres egne agendaer med i deres besvarelse, og at vi også kan have påvirket dem til at svare i en bestemt retning for at få bekræftet vores hypoteser. Ud fra den viden, vi havde om den grønlandske tavsheds- og tilbageholdelseskultur (Sørensen 1994: 59-60; Boeskov & Olsen, 2006: 18), havde vi en formodning om, at vores interviewpersoner kunne være tilbageholdne i en interviewsituation. Derfor fandt vi, at vi ville undgå at virke for frembrusende i vores adfærd og spørgestil. Vi var desuden opmærksomme på grønlændernes kropssprog og mimik i løbet af vores interview og observationer. For at sikre validitet i vores undersøgelse, begyndte vi derfor at uddybe spørgsmål med andre alternative spørgsmål eller at stille kontrolspørgsmål for at få bekræftet, om vi havde forstået deres svar korrekt især i tilfælde, hvor de brugte kropssprog og mimik i stedet for tale. 8 Se bilag 2 og 3. 9 Det kulturelle interview bygger på tanker fra Transkulturelt Centrum i Sverige, jf. 9

10 Vi har i vores materiale seks båndede interview. Alle seks interview er transskriberet ordret. I de citater, vi har brugt i rapporten, kan der dog forekomme småjusteringer forstået på den måde, at vi fx kan have byttet om på småord eller indsat en præposition for at gøre et citat læservenligt. Der er dog på ingen måde lavet meningsfordrejninger. Det har været en del af vores etiske overvejelser, at vi har informeret vores interviewpersoner om projektets karakter og formål og om, at vi garanterer dem anonymitet. Rapporten vil derfor indeholde fiktive navne på interviewpersoner, og vi nævner ikke steder ved navn osv. Desuden bruger vi ikke dele af personers historier, som, vi mener, kan være genkendelige for andre. Med et enkelt interview var vi desuden påpasselige med at dreje interviewet i en anden retning, når vi følte, at et emne blev for følelsesladet for interviewpersonen Præsentation af interviewpersoner Vores interviewpersongruppe består af personer, som kender miljøet af udsatte grønlændere i Danmark og omfatter både ansatte på forskellige hjælpetiltag og brugere, da vi har tilstræbt at opnå forskellige perspektiver på målgruppens hverdagsliv. Den første gruppe består af fire professionelle, som herefter omtales som de professionelle eller gruppen af professionelle eller ved deres fiktive navne. Søs, som er uddannet sygeplejerske og arbejder på gadeplan bl.a. med gruppen af udsatte grønlændere, er den eneste etniske dansker i gruppen. Interviewet med hende har givet os indsigt i, hvordan man som både professionel hjælper og majoritetsrepræsentant anskuer målgruppen. Vivi og Aviaja, som begge er født i Grønland og er uddannet pædagoger, fungerer henholdsvis som opsøgende medarbejder og værestedleder. Som grønlandske migranter, og som professionelle, som udelukkende beskæftiger sig med vores målgruppe, er de værdifulde kilder til information, da de har omfattende kendskab til målgruppens problematikker. Det har vores fjerde professionelle, som vi kalder Mie, også, da hun også er værestedleder, men hendes perspektiv er lidt anderledes, da hun er født og opvokset i Danmark og ikke er fuldt grønlandsksproget. Gruppen af målgrupperepræsentanter, vi har interviewet, består af to personer, som begge er i 40 erne, og som vi benævner Anne og Jens. Vi havde planlagt flere interview med målgruppen, men det var disse to personer, som det lykkedes for os at skabe kontakt til igennem de professionelle. 10

11 Jens er flyttet til Danmark i en tidlig alder og har haft skolegang her i landet. Derfor er hans vinkel anderledes end Annes, da han ikke er fuldt grønlandsksproget og opfatter sig mere som dansker end som grønlænder. Han er nu førtidspensionist på grund af en sindslidelse, men har haft adskillige job før. Det skal pointeres, at både Jens og Anne er blandt den mere ressourcestærke del af målgruppen, da de taler dansk Deltagende observation Vi har i perioden fra den 22. marts til den 30. marts 2010 foretaget deltagende observation, som er karakteriseret ved, at forskeren indgår i en interaktion med det felt, der studeres, og spiller en aktiv rolle i det miljø, han observerer. Vi fandt, at deltagende observation ville give os muligheden for at observere vores målgruppe i deres egne naturlige omgivelser og komme tæt på deres kultur (Kristiansen & Krogstrup, 1999: 54-58). Vores håb var, at vi ved at supplere vores interview med deltagende observation kunne opnå en mere nuanceret viden om det fænomen, vi ønskede at undersøge - målgruppens hverdag. Desuden har vi haft til formål at undersøge, hvordan de professionelle indgår i vores målgruppes private netværk. Vi havde også en intention om at observere, på hvilken måde personalet vejledte brugerne omkring, hvordan de kunne agere/reagere i forhold til en håndtering af hverdagslivets betingelser i Danmark. Desuden kunne observation give os en chance for at få uformelle interview, som kunne være vigtig information om målgruppen. Vi har observeret en enkelt morgenstund på et bytorv, hvor hjemløse grønlændere holder til, for at få en fornemmelse for deres sociale rum og for at føle på egen krop, hvad det vil sige at opholde sig uden for som hjemløs. Vi tænkte tillige, at en sådan observation kunne sætte os i direkte kontakt med den del af vores målgruppe, der er hjemløse, men blev hurtigt klare over, at vi ikke havde nok tid til at opbygge en sådan kontakt. Vi fik afslag på spørgsmålet, om de havde lyst til at blive interviewet. Vores undersøgelsesperiode var for kort til at foretage langvarige observationer i byrummet, men den korte observation gav os alligevel en ide om, hvordan gruppen samles, hvad de laver og om, hvor udsat man må være over for fx overfald og tyveri, når man opholder sig i det offentlige rum i sovende tilstand. Vores længste observation på fire dage var på et grønlandsk værested. En overvejelse før observationen her var, at det, at mange på værestedet evt. ville udtrykke sig på det grønlandske sprog, som vi ikke mestrer, kunne blive en hindring for vores forståelse af værestedet. 11

12 I løbet af observationen på værestedet havde vi uformelle samtaler med målgruppen og de professionelle, og vi deltog i madlavning og rengøring lidt af tiden. Noget af tiden observerede vi uden at deltage nævneværdigt i aktiviteter. Desuden har vi fulgt en grønlandsk opsøgende medarbejder en enkelt dag, hvor vi bl.a. sammen med hende opholdt os på et værested, som vi vælger at kalde cafeteriet, hvor vi hjalp med at tilberede grønlandsk mad og førte uformelle samtaler med brugerne af cafeteriet. Selvom vores observationer var korte fandt vi, at det alligevel var muligt at komme i god kontakt med nogle af værestedernes brugere, hvis vi selv var lidt åbne og snakkede om vejr og vind. Vi havde opfattelsen af, at de gerne ville fortælle, hvis vi viste interesse for Grønland, og det var en god åbning for samtale, at en af os bar et grønlandsk smykke. Nogle var mere reserverede end andre, hvilket vi ikke tillægger nogen særlig betydning, der havde med os at gøre. Generelt syntes vi ikke, det var svært at komme i kontakt. Vi er dog opmærksomme på, at vores tilstedeværelse alligevel kan have påvirket naturligheden i værestedernes miljø, og at denne påvirkning i sidste ende kan betyde noget for reliabiliteten af vores undersøgelse. Ligeledes var vi opmærksomme på, at vi som forskere også er påvirkelige, og at vi kan have været påvirkede af vores deltagelse på værestederne. Vi har garanteret de professionelle og brugere af værestederne anonymitet pr. brev stilet til lederne af værestederne. Indimellem har vi gentaget denne anonymitetsgaranti over for brugerne personligt. Vi har udarbejdet et ustruktureret observationsskema 10, som vi udfyldte lige efter observationerne. Heri har vi bl.a. refereret fragmenter af historier fra vores målgruppe. Vi har ikke lagt skjul på vores formål med observationerne, hverken over for værestedernes brugere eller over for de hjemløse i byrummet Konferencer Vi har deltaget på førstedagen af et landskursus afholdt af Fagligt Selskab for Tværkulturel Sygepleje den 4. marts med det formål at møde fagfolk og høre om deres erfaringer med psykisk funktionsnedsættelse blandt minoritetspatienter. Vi mente kurset var relevant, da vi havde 10 Se bilag Kursusprogram for denne dag kan downloades i wordformat på: (2010rev_ad_2211 (2)doc) 12

13 en formodning om, at en del af vores målgruppe kunne have psykisk funktionsnedsættelse. Ud over dette fandt vi det interessant at høre mere om det kulturelle interview, som bl.a. bruges af sygeplejersker i deres arbejde med patienter af anden etnisk baggrund. Vi har også deltaget i Fyraftensmøde i København arrangeret af SUS i samarbejde med Hjemløseenheden i Københavns Kommune den 22. marts Temaet for mødet var en særlig indsats for nyankomne grønlændere med sociale problemer. 12 Formålet var at få mere viden om målgruppen, og hvad der gøres for målgruppen i Danmark samt at skabe kontakt til aktører, der arbejder inden for området med henblik på evt. interview og observationer Sekundær empiri Til belysning af projektets problemstillinger har vi brugt flere rapporter og bøger. Bogen Grønlændere i Danmark - en overset minoritet (Togeby, 2002) har vi brugt for at få indsigt i bl.a. forhold omkring grønlændernes medborgerskab, ressourcer, netværk og vilkår i Danmark. Endvidere har bogen bidraget til vores forståelse af målgruppen med en analyse af magtrelationen mellem den danske majoritet og den grønlandske minoritet, hvor der fx bliver berørt emner som gruppens oplevelse af diskrimination. Derudover diskuterer bogen kultur og etnicitet som både begrænsning og handlemulighed, samt identitet, som for mange er en blanding af grønlandsk og dansk. Togebys undersøgelse indfanger dog ikke den mest udsatte gruppe. For at få indsigt i denne gruppes problemer og særlige behov har vi bl.a. brugt Hvidbogen om udsatte grønlændere (Socialministeriet, 2003), som fokuserer på denne gruppe på landsplan. Den indkredser og synliggør gruppens problemer, som typisk er koncentreret omkring arbejdsløshed, hjemløshed og misbrug, samt kigger nærmere på eksisterende tiltag på daværende tidspunkt og giver anbefalinger til løsninger og konkrete tiltag. Rapporterne Fremtidige indsatser over for socialt udsatte grønlændere i Danmark (SUS, 2003), som er en opfølgning på Hvidbogen samt Evalueringen af opfølgningen på Hvidbogen (Rambøll, 2008) fokuserer på målgruppens særlige socialt og kulturelt betingede behov, på tiltagenes resultater samt på igangværende og fremtidige indsatsers hensigtsmæssighed og nødvendighed. 12 Fyraftensmødet er annonceret her: 13

14 Rapporten Indsatser for socialt udsatte (Benjaminsen m.fl., 2006) giver en evaluering af indsatsen for udsatte grønlændere som et de fire indsatsområder under Storbypuljen i årene i de seks største byer. Rapporten har bl.a. hjulpet os med at forstå og definere begrebet udsathed som en kombination af sårbarhedsfaktorer. En central rapport, som har hjulpet os meget med vores forståelse af målgruppen, er Små skridt store forandringer (Boeskov & Olsen, 2006), som er en undersøgelse af hjemløshed blandt grønlændere i København. Rapporten har en blandet social-kulturel tilgang til gruppen og præsenterer målgruppens hverdagsliv både udefra og indefra, da den også belyser gruppens selvforståelse og indsigt i egen situation igennem kvalitative interview. Endvidere beskrives der målgruppens barrierer for forbedringen af deres boligmæssige situation samt forskellige erfaringer fra boformer, der egner sig til gruppen. Da vi i denne rapport argumenterer for, at en persons nutidige livssituation hænger sammen med personens fortid, var vi nødt til at få viden omkring Grønland historie, nuværende politisk og økonomisk situation, livsvilkår, kultur og mentalitet m.m. Til det formål brugte vi Grønland mægtig og afmægtig (Andersen, 2008) suppleret med beskrivelser af de psykosociale forhold i Grønland i Lynges afhandling Psykiske lidelser i det grønlandske samfund (2000), hvor hun anskuer forekomsten af psykiatriske fænomener i et bredt socialt og kulturelt perspektiv. De statistiske oplysninger, vi bruger i rapporten, har vi taget fra Danmarks Statistik, Andersen (2008) og Den Nordatlantiske Gruppes faktahæfte (2007). Det har desværre ikke været muligt at finde statistik omkring udsatte grønlændere i Danmark. Vi må derfor formode, at der er et mørketal på området. De tal, som fremgår af rapporterne, er meget forskellige og er tit skønsbaseret. 3. TEORI Inden vores interviewundersøgelse havde vi besluttet os for at undersøge vores målgruppes hverdagsliv i et livsverdensperspektiv. Vores valg af deduktiv teori faldt derfor på livsverdensteori (Høgsbro m.fl., 2003) og hverdagslivsteori (Bech-Jørgensen, 1997; 2003). Ligeledes deducerede vi os frem til at benytte marginaliseringsteori, da vi fandt, at begreberne marginalisering og udstødelse tit gik igen i den sekundære empiri, vi havde læst om målgruppen. Vi har derfor valgt Kristensens model til at forklare målgruppens forskellige grader af marginalisering (Kristensen, 2000). 14

15 Vores interviewundersøgelse pegede på, at fordomme fylder meget i målgruppens hverdagsliv. Vi har derfor induktivt valgt at benytte Goffmans (1975) stigmateori for at analysere på disse fordomme. Ud over disse fire hovedteorier bruger vi i opgaven andre teorier komplementært til vores hovedteorier eller som begrebsapparat Livsverdensteori (Høgsbro m.fl., 2003) Alle mennesker har en livsverden, og de fleste af os opfatter vores livsverden som en selvfølgelighed og tænker ikke særlig meget over, hvad denne indeholder. Livsverdensteorien har gjort os bevidste om, at vores egne sociale erfaringer og viden om muligheder i den menneskelige tilværelse begrænser vores indsigt i andre menneskers livsverden. I forhold til vores specifikke målgruppe er vi yderligere begrænsede i vores indsigt, da vi har med en gruppe at gøre, hvis livsverden er meget anderledes fra vores egen: Målgruppen er født i Grønland og er kommet til Danmark som børn eller voksne. Ligeledes befinder de sig i en socialt udsat position af forskellige årsager. For at udvide vores horisont i forhold til vores målgruppes livsverden og opnå forståelse for sammenhængen mellem denne og deres sociale udsathed, vil vi skifte vores eget perspektiv ud med en indlevelse i vores målgruppes livsverden. Til dette formål finder vi det relevant at inddrage et fænomenologisk livsverdensbegreb, som dækker over de sociale sammenhænge, som mennesker indgår i og tillægger betydning. Det er også relevant at se på den synkrone og diakrone struktur i vores målgruppes livsverden. Disse to strukturer kan hjælpe os med bl.a. at analysere os frem til, om målgruppens fortid i Grønland kan have en sammenhæng med deres nuværende situation i Danmark. Den synkrone struktur er den aktuelle sammenhæng i det liv, vi lever. Det er vores daglige gøremål og vores følelsesmæssige relationer til andre mennesker og sociale sammenhænge. Omvendt er den diakrone struktur vores livshistorie, hvor vi ser os selv og vores sociale sammenhænge som et produkt af noget forgangent. Disse to strukturer giver et samlet hele. De tidligere sociale sammenhænge giver de aktuelle sammenhænge en særlig betydning og omvendt. 15

16 Ud over dette finder vi det oplagt at arbejde med følgende tre rum 13 som teoretisk grundlag for vores undersøgelse: Det personlige rum, det sociale rum og det institutionelle rum. Disse rum er dimensioner, som kan bruges til at opnå en yderligere forståelse for, hvordan vores målgruppes livsverden hænger sammen: Det personlige rum: Fortidige og nutidige livssituationer, som vores målgruppe har befundet sig i, og som kan kædes sammen til en personlig livshistorie, som kan bruges til at analysere hændelser i deres liv med. Det sociale rum: De sociale relationer, som vores målgruppe aktuelt er placeret i bl.a. hverdagens symbolske orden, relationer til andre mennesker i samfundet herunder familie og venner. Det institutionelle rum: Strukturen af offentlige tilbud, som befordrer en integration af målgruppen i normale sociale relationer eller aflaster dem i forhold til deres sociale problemer (Høgsbro m.fl., 2003: 20-27) Hverdagslivet (Bech-Jørgensen, 1997; 2003) Ifølge Bech-Jørgensen er hverdagslivet det liv, vi lever hver dag det omfatter de mest selvfølgelige gøremål og de mest umiddelbare forhold til andre. Hverdagslivet er en kultursociologisk metafor for livet. Det kan ikke defineres analytisk. Det, der kan defineres, er de betingelser, aktiviteter og relationer, der frembringer det. (Bech-Jørgensen, 2003: 9). Hverdagslivet forandrer sig hele tiden både i betingelserne og i de måder, vi håndterer disse på, som er upåagtede. Engang imellem sker der omfattende forandringer fx på grund af ændringer i livscyklen fx ved død - eller på grund af ændringer i samfundsskabte betingelser fx arbejdsløshed (Bech-Jørgensen, 2003: 10). Ifølge hverdagslivsteorien sker der hele tiden en perspektivvekslen. På den ene side har vi hverdagslivets betingelser. De kan være samfundsskabte eller frembragt i de mellemmenneskelige forhold, globale eller lokale. På den anden side har vi forskellige måder, folk håndterer hverdagslivets betingelser på hver for sig, men altid i en social og kulturel kontekst. Håndteringer kan blive til nye betingelser. (Bech-Jørgensen, 2003: 11-12). Der er en grundlæggende betingelse for ethvert hverdagsliv, som handler om alt det, der forekommer så selvfølgeligt, at det virker 13 Rum i betydningen af verdener, man kan bevæge sig i, og som man selv vælger. (Høgsbro m.fl., 2003: 27). 16

17 naturligt. Denne betingelse kaldes selvfølgelighedens symbolske orden (Bech-Jørgensen, 1997: 11). Måden at håndtere betingelserne på afspejles i de daglige aktiviteter. Aktiviteter er tanker, handlinger og følelser (Bech-Jørgensen, 1997: 14). Hun kategoriserer de daglige aktiviteter i tre aktivitetstyper: Upåagtede - alt det folk gør, som vi ikke lægger mærke til, at vi gør. Strategiske - som kræver nogle ressourcer og retter sig mod nogle mål. Symbolske - som er udtryk for bestemte normer og værdier, altså for en bestemt mening i et handlingsmønster eller handlingsforløb (Bech-Jørgensen, 1997:16). I vores projekt vil vi analysere målgruppens hverdagsliv med udgangspunkt i: Betingelserne for deres hverdagsliv med fokus på baggrund, marginalisering, sociale forhold og relationer. Måderne, hvorpå de forholder sig til og håndterer disse betingelser deres daglige aktiviteter: Ruter, rytmer, indbyrdes relationer osv Marginalisering (Kristensen, 2000) For at kunne forstå begreberne marginalisering og udstødelse og analysere disse som samfundsskabte betingelser for målgruppens hverdagsliv benytter vi Kristensens definitioner. Hun definerer marginalisering som ufrivillig, ufuldstændig deltagelse på et eller flere livsområder 14, hvor der hersker en normativ forventning om deltagelse. Hun taler om forskellige grader af marginalisering og marginalitet, afhængig af hvor mange livsområder den enkelte er marginaliseret i forhold til, og hvor omfattende marginaliseringen er inden for de forskellige områder (Kristensen, 2000: 147). Der skelnes mellem marginalitet som en tilstand og marginalisering, integration og udstødelse som processer. For at illustrere dette bruger Kristensen Svedbergs spektrum: Integreret Marginal Udstødt 14 Som eksempel nævner hun sociale og familiære netværk, arbejdsmarkedet og det politiske liv (Kristensen, 2000:144). 17

18 Hun ser marginalitet som en position, der er kendetegnet med ufrivillig ufuldstændig deltagelse på et eller flere livsområder og begrænset kontrol over egen sociale eksistens. Udstødt ser hun som en position, hvor et menneske ufrivilligt er udelukket fra deltagelse på et eller flere livsområder i en langvarig periode. Der er således en gradsforskel mellem marginalitet og udstødthed. Ved integreret forstår hun at være forankret, dvs. at have haft en mere sikker position inden for et eller flere livsområder i en langvarig periode (Kristensen, 2000: 148). De tre positioner er ikke permanente og kan gradueres. Nedenstående lineal viser, hvordan man kan bevæge sig mellem de tre positioner gennem processerne marginalisering, udstødelse og integration (Kristensen, 2000: 149): Integreret Marginal Udstødt Marginaliseringsproces Udstødelsesproces Integrationsproces Vi vil i vores projekt analysere målgruppens position inden for spektret som en samfundsskabt betingelse for deres hverdagsliv. Vi vil i vores afsnit, som omhandler forslag til social indsats, endvidere give et bud på, hvordan vi som socialarbejdere kan påvirke denne betingelse til, at målgruppen bevæger sig i retning væk fra udstødthed på spektret Stigma (Goffman, 1975) Vi har i denne rapport analyseret os frem til, at fordomme spiller en væsentlig rolle i målgruppens hverdagsliv, og har derfor valgt at inddrage Goffmans stigmateori induktivt i vores analyse heraf. Stigma defineres som en dybt miskrediterende egenskab og refererer til relationen mellem samfundets normer og menneskets selvrepræsentation (Goffman, 1975: 15). Den person, der besidder et stigma, afviger fra samfundets forventninger, og vi er tilbøjelige til at se bort fra hans øvrige egenskaber eller til at tillægge ham en række defekter på basis af en oprindelig generalisering. Med udgangspunkt i antagelsen, at han ikke er et rigtigt menneske, udøver vi forskellige former for diskrimination, hvilket begrænser pågældendes udfoldelsesmuligheder (Goffman, 1975: 17). 18

19 Goffman skelner mellem tre forskellige typer stigma: For det første stigma på grund af fysiske misdannelser. For det andet stigma på grund af karaktermæssige fejl, som andre opfatter som fx viljesvaghed eller dominerende lidenskaber, og som danner grund til stigmatisering. Dette stigma gælder blandt andre alkoholikere og sindslidende. For det tredje findes der det tribale 15 stigma grundet race, nation eller religion (Goffman, 1975: 17). Den stigmatiserede reagerer på forskellige måder på stigmatiseringen: Han kan forsøge at rette på det, han anser for at være den objektive årsag til hans ufuldkommenhed. Resultatet heraf kan blive, at han ikke erhverver fuld normal status, men snarere forvandles fra en person med en bestemt skavank til en person, som er kendt for at have frigjort sig fra et bestemt skavank, som fx eksmisbrugeren. Han kan forsøge at forbedre sin stilling ved at gøre sig store anstrengelser for at beherske aktiviteter, som normalt anses for udelukket for personer med hans handicap. Han kan forsøge at udnytte sit stigma for at sikre sig en sekundær gevinst, dvs. stigmaet som en undskyldning for et nederlag, han af andre grunde har lidt. Han kan, hvis han er svag, lade sig overbevise om sit eget mindreværd og underlegenhed og blive offer for en kronisk følelse af usikkerhed omkring, hvordan han bliver identificeret og taget imod i samfundet (Goffman 1975: 21-27). Vi vil i vores opgave overføre stigmateorien på majoritetens og målgruppens fordomme mod hinanden. Endvidere vil vi analysere på måden, hvorpå gruppen reagerer på disse fordomme. 4. ANALYSE Analysen er i fem dele, som er struktureret i forhold til de temaer, vores interviewpersoner har fokuseret på. Første afsnit er en karakteristik af målgruppen. Andet afsnit beskæftiger sig med forhold i målgruppens liv før migrationen, som kan have medvirket til deres udsathed i Grønland og i Danmark. Tredje afsnit analyserer på, hvordan det er at være en minoritetsgruppe og samtidig statsborgere i Danmark. Fjerde afsnit omhandler de barrierer, gruppen i kraft af deres migrationsog minoritetsbaggrund har for at komme ud af udsathed. Samlet set giver afsnit 2, 3 og 4 svar på, hvilken betydning målgruppens migrations- og minoritetsbaggrund har for deres hverdagsliv og 15 Dvs. slægtsbetingede. 19

20 udsathed i Danmark. Sidste afsnit tegner et billede af målgruppens hverdag og dens sammenhæng med deres udsathed Målgruppen (Lis) Gennem interview og observationer er vi blevet opmærksomme på, at gruppen af grønlændere fra vores målgruppe, der kommer til Danmark, er repræsenteret af både kvinder og mænd i forskellige aldersgrupper. De professionelle antager, at der er en overvægt af personer i 40 erne og derover, men samtidig ser de, at en yngre generation også søger til Danmark. Denne antagelse svarer fx til en kortlægning af den tungeste gruppe af socialt udsatte grønlændere i København, som viser, at gruppen har 39% kvinder og 61% mænd, som har en gennemsnitsalder på 42,8 år (Boeskov & Olsen, 2006: 35-36). Gruppen er broget og spænder fra personer med fysisk handicap og/eller psykisk funktionsnedsættelse 16 til personer, der drømmer om bedre uddannelses- eller jobmuligheder eller bedre økonomiske kår, end de har i Grønland. Andre søger til Danmark, fordi de vil være tættere på deres netværk, som bor i Danmark. Vi er gennem vores undersøgelse stødt på kvinden, der har førtidspension fra Grønland på grund af en rygskade, den hjemløse kørestolsbruger og den sindslidende kvinde, der drikker kaffe på værestedet, men holder sig meget for sig selv, for bare at nævne nogle få. Vi har hørt om ordblinde og folk med psykisk sygdom, der søger til Danmark, fordi de ikke kan finde den rette hjælp i Grønland til deres handicap. Fælles for disse mennesker er, at de er endt i social udsathed i Danmark. Denne situation kan fx have udmøntet sig i, at de midlertidigt mister deres økonomiske eksistensgrundlag, fordi de ikke kan opretholde grønlandsk førtidspension i Danmark, og at de bliver hjemløse. Vores undersøgelsesresultater har peget på, at den største del af målgruppen har et misbrug overvejende i form af alkohol og hash, men at stoffer som kokain og brun heroin er ved at snige sig ind i miljøet. Samtidig findes der en gruppe, som de professionelle anser for at have en form for psykisk lidelse, som ofte af personen selv er uerkendt. Andre er hjemløse. Nogle har kun tilstanden misbrug som problem, mens andre har to eller tre tilstande som problem på samme tid. I den forbindelse skal vi nævne, at hjemløshed adskiller sig fra misbrug og sindslidelse, idet sidstnævnte er diagnostisk afgrænsede tilstande, hvor hjemløshed er en diffus og definitionsmæssig upræcis social tilstand. Man kan ikke sideordne de tre tilstande, da den hjemløse godt kan have misbrug 16 Bredt spektrum af psykiske tilstande fx traumer og sindslidelse, jf. Videnscenter for Socialt Arbejde og Nelli Sørensens projektbeskrivelse side 1-6, se: og jf. Servicelovens 107 og