Desk research af danske studier om restgruppen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Desk research af danske studier om restgruppen"

Transkript

1 Desk research af danske studier om restgruppen Rådet for Ungdomsuddannelser, Undervisningsministeriet Afrapportering 12. juni 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 3 2. SAMLET OPSUMMERING AF OMRÅDER DER SAVNER BELYSNING 4 3. RESTGRUPPEN I DET UDDANNELSESPOLITISKE LANDSKAB 7 4. MÅLGRUPPENS KARAKTERISTIKA Overordnet om litteraturen Generelt om restgruppens karakteristika Socioøkonomisk baggrund og demografi Faglige kompetencer Grundskoleerfaringer Familieliv Holdninger Trivsel og motivation Sociale kompetencer Personlige kompetencer Helbred Områder der savner belysning EUROPÆISK SAMMENLIGNING Early School Leavers NEET: Young person Not in Employment, Education or Training Områder der savner belysning SAMSPILS- OG OVERGANGSPROBLEMATIKKER Kort om litteraturen Overgange indenfor uddannelsessystemet Overgangsproblematikker generelt Overlevering af information Samarbejdsrelationer Overgangsaktiviteter (brobygning mv.) 30 1

3 6.2.5 Praktikpladser Samspil mellem samfundssektorer Områder der savner belysning TILBUDDENES EFFEKT Overgang fra grundskolen til ungdomsuddannelser Fastholdelse på ungdomsuddannelse årige i restgruppen Perspektiverende diskussion af effektevaluering på uddannelsesområdet Områder der savner belysning NØDVENDIGE TILBUD LITTERATURLISTE METODE Litteratursøgning Indledende litteratursøgning Citationssøgning Kontakt til forskningsmiljøer Endelig udvælgelse af studier til klassificering Klassificering af studier 57 2

4 1. INDLEDNING Denne rapport indeholder resultatet af en desk research om restgruppen, defineret som de unge, der inden for syv år efter afsluttet 9. klasse ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Formålet med desk researchen er, at: skabe overblik over eksisterende danske undersøgelser på området, herunder at afdække hvilke undersøgelser, der aktuelt er under udarbejdelse, og hvornår de forventes offentliggjort sammenfatte de vigtigste tendenser af resultater og konklusioner i undersøgelserne pege på områder der savner belysning klassificere den forskning, der indgår i desk researchen, herunder type, volumen og metoder Rådet for Ungdomsuddannelse (Rådet) har ønsket, at desk researchen forholder sig til fem undersøgelsesspørgsmål, som kort er illustreret i nedenstående figur. De fem undersøgelsesspørgsmål behandles i hvert sit kapitel. Figur 1. Desk researchens spørgsmål og temaer Rapporten indeholder efter opsamlingen i kapitel 2 et kapitel 3, der kort præsenterer restgruppen i det uddannelsespolitiske landskab. Kapitlerne 4-8 behandler hvert sit undersøgelsesspørgsmål. Herefter indeholder kapitel 9 en samlet litteraturliste, før metoden bag desk researchen til sidst beskrives kort i kapitel 10. 3

5 2. SAMLET OPSUMMERING AF OMRÅDER DER SAVNER BELYSNING Identificerede områder der savner belysning vedr. restgruppens karakteristika: En væsentlig mangel i litteraturen om restgruppens karakteristika er viden om dennes helbredsmæssige tilstand. Restgruppens selvrapporterede sundhed og helbred er i høj grad relevant, men det ville også være relevant at inddrage sundhedsmæssige individdata via samkøring af registre fra Danmarks Statistik og forskningsservice hos SSI. Hvilken rolle spiller sundhed og helbred (i bred forstand) for de unges risiko for at ende/være i restgruppen? Herunder kvantitativ kortlægning af sundheds-/helbredsprofiler af restgruppen sammenlignet med normalgruppen samt statistiske analyser af uddannelsesforskelle som evt. kan tilskrives sundheds-/helbredsmæssige forhold korrigeret for relevante socioøkonomiske forhold. Metaanalyse og syntetisering af de relativt mange (ofte kvalitativt funderede) arketyper/typologier/profiler/grupperinger, som på én gang søger at indfange og vise kompleksiteten i restgruppen og samtidig forenkle denne, så et seriøst analytisk arbejde muliggøres. En sådan videns- og begrebsmæssig konsolidering i forhold til restgruppen vil kunne danne afsæt for udvikling af stærkere forklaringsmodeller og gøre det lettere både at udvikle og målrette indsatser. Som led i denne øvelse kan der forsøgsvis udarbejdes et samlet/samlende koncept for de kvalitative antagelser, der ligger til grund for de anvendte typologiseringer, med henblik på efterfølgende kvantitative test og analytisk opfølgning. SFI-signaturstudiet En generation blev voksen (Hansen 1995) er en klassisk forløbsanalyse, hvor en stikprøve af årgang 1954 blev spørgeskemainterviewet første gang i 1968 og sidste gang i Dataindsamlingen er gennemført vha. omkostningstunge besøgsinterview, mens det i dag ville være oplagt at designe og implementere longitudinale undersøgelser (panelundersøgelser) med omkostningseffektive dataindsamlingsstrategier der kombinerer forskellige dataindsamlingsmetoder samt at koble data til registrene i Danmarks Statistik. Det er Epinions vurdering, at panelstudier over en længere tidsperiode i høj grad ville kunne bidrage til viden om restgruppen (og øvrige ungemålgrupper). Opbygningen af et panel vil give muligheder for at foretage kvantitative og kvalitative undersøgelser for derigennem over tid at få nye indsigter omkring problemstillinger i restgruppen. Drengene, særligt drenge af anden etnisk herkomst, er overrepræsenteret i restgruppen, det samme gælder for frafaldet på erhvervsuddannelser og andre ungdomsuddannelser. Der synes i den sammenhæng, at være behov for yderligere viden om drengenes motivation for uddannelse, samt hvad der kan gøres for i højere grad at imødekomme drengenes særlige behov i uddannelsessystemet. Identificerede områder der savner belysning vedr. europæisk sammenligning: 4 Når man sammenligner størrelsen på den danske NEET gruppe med andre europæiske lande, viser det sig, at andelen af årige som ikke er i uddannelse eller arbejder er relativ lille i Danmark, og at andelen blandt de årige og årige er relativ stor. Det anbe-

6 fales på den baggrund at undersøge hvorfor dette er tilfældet, herunder hvordan samspilsproblematikkerne ved henholdsvis 18-års- og 25-årsalderen evt. skaber barrierer for de unge i eller på kanten af restgruppen. Det kunne her være relevant at undersøge, hvad andre lande gør. Schweiz og Sverige synes begge at klare sig bedre end Danmark på dette punkt. Epinion foreslår endvidere, at det undersøges nærmere, hvorfor NEET gruppen er steget så meget i Danmark sammenlignet med de øvrige europæiske lande i perioden Desk researchen har vist, at NEET statistikken har en centrale og vigtig placering i Danmarks Statistik. Men samtidig har desk researchen vist, at aktørernes viden om NEET og den generelle anvendelse heraf er begrænset. På den baggrund anbefales det, at det overvejes, at give NEET en vægt der mere svarer til Education at a Glance i den uddannelsespolitiske debat. Identificerede områder der savner belysning vedr. samspils- og overgangsproblematikker: Undersøgelser af hvad der kan gøres for at sikre bedre match af praktiksøgende på erhvervsuddannelserne og praktikpladser, så færre elever er tvunget ud i ufrivillige pauser. Faktuel kortlægning af hvad der sker forud for og i forbindelse med overgangene: Hvem bemærker hvad, og hvordan handles der? Hvilke aktører er involveret? Hvordan oplever den unge processen? Disse spørgsmål kunne eksempelvis besvares på baggrund af et kvalitativt panelstudie, som følger en gruppe af unge og aktørerne omkring den unge forud for, under og efter overgangen. Årsager til overgangs- og samspilsproblematikker som knytter sig til fx forskellige lovgivninger, forskellige målgruppedefinitioner, forskellige formålsbeskrivelser, forskellige incitamenter, forskellige kulturer, forskellige fagligheder, geografisk placering i forhold til hinanden etc. Analyse af hvordan der kan skabes et øget incitament for samarbejde og koordinering mellem relevante aktører. Jacobsen et al (2014) har beskæftiget sig med styring og ledelse på ungdomsuddannelserne, herunder også i vis udstrækning statens indflydelse via love og bekendtgørelser, men der er ikke fundet nyere litteratur, som beskæftiger sig specifikt med styringsmuligheder, herunder økonomiske incitamentsstrukturer, i forhold til samspil, koordinering og samarbejde mellem de forskellige aktører i overgangene. Undersøgelser af konkret hvilke systemtekniske løsninger, der skal til for at sikre den rette overlevering af viden mellem de relevante aktører. Identificerede områder der savner belysning vedr. tilbuddenes effekt: 5 Der foreligger Epinion bekendt ikke prædiktive værktøjer (i drift), som kan bidrage til at identificere børn og unge, som har forøget risiko for at ende i restgruppen efter endt grundskole. Et sådant redskab ville potentielt kunne bidrage til at sætte tidligt ind med støtte og vejledning. Det er Epinions vurdering, at der er behov for mere viden om effekten af forberedende tilbud. Det er oplagt at foretage yderligere analyser, både kvalitative og kvantitative, på bag-

7 grund af SFIs nye undersøgelse (2015). Det ville være relevant at undersøge om forberedende uddannelse har effekt på længere sigt (flere år ude i fremtiden), samt at analysere om der er andre faktorer, som har betydning for om forbedrende uddannelse har effekt, eksempelvis kan unges holdning til uddannelse mv. undersøges med spørgeskemaundersøgelser og kobles til registerdata (eksempelvist i et eksperimentelt design). Videre ville det være relevant at analysere yderligere, hvilke effekter forberedende uddannelse har for forskellige segmenter inden for restgruppen. På den baggrund anbefaler Epinion, at der arbejdes målrettet med at lave metastudier af undersøgelse om eksempelvis trivsel og andre problemstillinger for at skabe et grundlag for at generalisere og kommunikere resultaterne samt for eventuelt at foretage opfølgende analyser, der kan teste eventuelle hypoteser yderligere. Der synes generelt at være behov for metastudier, anvendelse af inspiration fra udlandet og en form for overordnet koordination af analyser inden for uddannelsessektoren, samlet set vil det således give mulighed for i højere grad at stå på skuldrene af andres erfaringer. Der peges på behov for at analysere betydningen af uddannelsespauser og perioder uden for uddannelsessystemet for sandsynligheden for at komme ud af restgruppen, for derigennem at kunne udvikle indsatser til at fremme/reducere disse. Det er både relevant at undersøge hvorfor pauserne opstår, og hvad der kan gøres for at mindske dem, samt betydningen af pauserne for gennemførelse af en ungdomsuddannelse. Det er Epinions vurdering, at en yderligere udnyttelse af administrative data kan bidrage væsentligt til viden om restgruppen, samt viden om hvilke indsatser der har effekt. Et eksempel kan være udnyttelse af ungdomsuddannelsesinstitutionernes registrering af frafaldsårsager, når en elev afbryder et uddannelsesforløb. Et andet eksempel er udnyttelse af fravær, som også registreres på uddannelsesinstitutionerne. Øget brug af eksperimentelle undersøgelsesdesign samt longitudinale undersøgelsesdesign kan være to effektive måder at få mere viden om forskellige indsatsers effekt. Anvendelsen af panelstudier giver endvidere gode muligheder for at kombinere registerdata, spørgeskemaundersøgelse og kvalitative undersøgelser. En del af de unge i restgruppen ville tidligere formentlig have fundet beskæftigelse i ufaglærte job, men i dag kan det være svært at finde beskæftigelse uden højere uddannelse end grundskolen. Man kan derfor med fordel undersøge yderligere muligheder for uddannelse og beskæftigelse til den del af restgruppen, som hverken er i uddannelse eller job, og som kun med lav sandsynlighed vil gennemføre en ungdomsuddannelse. Herunder falder også evaluering af den kombinerede ungdomsuddannelse, som muligvis vil favne nogle af disse personer. Der er behov for at gennemføre flere undersøgelser, herunder effektstudier, på institutionsniveau. Sammenligning og benchmarking på institutionsniveau kan bidrage til at belyse, hvad der adskiller de bedste institutioner i relation til eksempelvis gennemførelse og frafald fra andre institutioner. Kvantificering og evaluering af god ledelse er ét interessant emne at analysere nærmere. 6

8 3. RESTGRUPPEN I DET UDDANNELSESPOLITISKE LANDSKAB Restgruppeforskningen har været kendt i regi af Socialforskningsinstituttet siden 1960 erne og tog for alvor fart i første halvdel af 1990 erne i kølvandet på målsætningen om Uddannelse til alle (UTA) og introduktionen af Undervisningsministeriets såkaldte profilmodel, der bl.a. kortlægger udviklingen i restgruppen år for år. Siden da har både sektorforskningen og universitetsforskningen leveret megen ny viden, og Undervisningsministeriets udviklingsprogrammer har været en betydelig drivkraft. Også internationale organisationer som OECD med Education at a Glance og EU med NEETprogrammet har skærpet opmærksomheden om løbende monitorering af restgruppen. Restgruppeproblematikken behandles i dag med langt højere intensitet, end da debatten startede med Socialforskningsinstituttets undersøgelser for 50 år siden. Når restgruppen defineres som oplægget i denne desk research fordrer, nemlig den andel som syv år efter grundskoleafslutning ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse, er der sket en drastisk reduktion. Da debatten startede, var det over halvdelen af en ungdomsårgang, som ikke uddannede sig videre efter grundskolen. Nu kommer næsten alle videre. Mindre end 2 % er syv år efter grundskolen ikke gået i gang med en ungdomsuddannelse. Allerede syv år efter afsluttet grundskole har 73 % været i gang med en gymnasial uddannelse, 41 % med en erhvervsfaglig uddannelse og lidt over 2 % med en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). Men vi kan også tydeligt se, hvor udfordringen ligger, i det mere end 14 % af en ungdomsårgang er faldet fra en erhvervsuddannelse. Dette svarer til en frafaldsprocent på erhvervsuddannelserne målt ved profilmetoden på en tredjedel. Afbrudsprocenterne er betydeligt højere, men en del har nået at skifte erhvervsuddannelse og afsluttet anden eller tredje uddannelse. Udover de 14 % af en årgang som syv år efter grundskolen har en eller flere afbrudte erhvervsuddannelser bag sig uden at have afsluttet en, er der også på dette tidspunkt 4 %, som er placeret i restgruppen efter at være faldet fra en gymnasial uddannelse. De i alt ca. 20 %, som syv år efter ikke har taget en ungdomsuddannelse, ender ikke alle i en permanent restgruppesituation. Der er faktisk en verden til forskel på profilfigurerne efter henholdsvis syv og 25 år. Fordelingen er vist for udvalgte år i nedenstående figur. På lang sigt dvs. 25 år efter afsluttet 9. klasse har man nu næsten opfyldt målsætningen om, at 95 % skal afslutte en ungdomsuddannelse. Men mange unge er længe undervejs. Efter fem år har 72 % afsluttet mindst en ungdomsuddannelse. Der sker dog ganske meget i årene lige efter de fem år. Efter de syv år er andelen oppe på 80 %, og efter 10 år er man oppe på 86 %. 7

9 Figur 2. Udvikling i andel af ungdomsårgang som opnår mindst en ungdomsuddannelseskompetence inden hhv. 5, 6, 7, 8, 9, 10, 15, 20 og 25 år efter afsluttet 9. klasse % 90% 80% 72% 77% 80% 83% 85% 86% 91% 92% 93% 70% 60% 50% 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år 10 år 15 år 20 år 25 år Kilde: UVM, profilmodellen De gymnasiale uddannelser fylder mere og mere i billedet af en ungdomsårgang, og andelen med gymnasial uddannelse er nu mere end dobbelt så stor som gruppen med erhvervsuddannelse selv efter 25 år, hvor relativt set flere har fået gennemført sidstnævnte. Erhvervsuddannelsernes faldende andel stiller yderligere i relief, at frafaldet på disse uddannelser er meget stort, og at mange af de frafaldne på erhvervsdannelserne ikke kommer i gang i uddannelsessystemet igen. Figur 3. Andel af ungdomsårgang 2013, som forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse, fordelt på type af ungdomsuddannelse og antal år efter 9. klasse. 100% 80% 60% 40% 20% 0% 5 år 10 år 15 år 20 år 25 år År efter 9. klasse Med mindst en ungdomsuddannelsekompetence Ungdomsuddannelse Gymnasial ungdomsuddannelse Erhvervsfaglig ungdomsuddannelse Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse Kilde: UVM, profilmodellen Der er markant forskel på restgruppernes størrelse for drenge og piger og for unge af dansk og udenlandsk herkomst. Piger med udenlandsk herkomst ligger næsten på niveau med dansk herkomst. Drenge af udenlandsk herkomst har ifølge profilmodellen en særlig lav andel, som syv år efter grundskoleafslutning har afsluttet mindst en ungdomsuddannelse. 8

10 Med udgangspunkt i disse tal er det oplagt, at drenge med udenlandsk herkomst har store udfordringer, men selv piger med dansk herkomst har ikke opfyldt 95 % målsætningen efter syv år er det kun 85 % af disse piger, som har afsluttet en ungdomsuddannelse. Figur 4. Andel af ungdomsårgang som opnår mindst en ungdomsuddannelseskompetence 7 år efter afsluttet 9. klasse opdelt på køn og herkomst % 90% 80% 85% 80% 79% 77% 70% 62% 60% 50% Piger med dansk herkomst Alle Drenge med dansk herkomst Piger med udenlandsk herkomst Drenge med udenlandsk herkomst Kilde: UVM, profilmodellen

11 4. MÅLGRUPPENS KARAKTERISTIKA Dette kapitel omhandler karakteristikken af målgruppen, dvs. studier omhandlende kendetegn ved gruppen af unge, som ikke har gennemført en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse inden for syv år efter endt grundskole. Fokus er både på: Kvantitative data om køn, alder, geografi, folkeskolekarakterer og fravær i folkeskolen, fysisk og mentalt helbred, socioøkonomiske parametre, etnicitet mv. Kvalitative studier om, hvad der i øvrigt kendetegner gruppen 4.1 OVERORDNET OM LITTERATUREN Af de 80 studier udvalgt til desk researchen er mange klassificeret under dette undersøgelsesspørgsmål. Det skyldes, at de fleste studier som på den ene eller anden side adresserer restgruppen, også definerer, afgrænser eller karakteriserer den, men det er dog langt fra alle som eksplicit omhandler restgruppen. Man kan derfor skelne mellem: Studier som undersøger restgruppens karakteristika som et (evt. af flere) mål i sig selv (fx Andreasen et al 1997; AE-Rådet 2011; Højmark og Jensen 2002; Wittrup et al. 2014). Studier som beskriver (dele af) restgruppens karakteristika som led i undersøgelsen af noget andet (fx Danmarks Evalueringsinstitut 2005 og 2012b; Center for Ligebehandling af Handicappede 2002). Studier som belyser en ungegruppe, som kan være overlappende med restgruppen, men uden vi nøjagtigt ved hvordan og hvor meget (fx Katznelson et al. 2015; Hetmar 2013; Højholdt et al. 2014; Nielsen et al. 2011). Generelt finder vi blandt studierne i dette tema en meget bred og varieret inddragelse og anvendelse af data og metoder. Problemstillinger og temaer, som analysemæssigt kan funderes på registerdata, er typisk meget velbelyst der findes adskillige metodisk stærke studier i den genre. Flere af de øvrige temaer kan også være belyst eksempelvis i flere kvalitative studier, men der er sjældnere en forbindelse, hvor kvalitative studier giver anledning til opfølgning i form af kvantitativt baserede undersøgelser. Der er generelt mange studier under dette tema udarbejdet af forfattere fra forskningsverdenen. Studier udarbejdet af offentlige myndigheder eller konsulenthuse er mere begrænset og relaterer sig oftest til punkt 2 ovenfor: Studier som karakteriserer restgruppen i forbindelse med eksempelvis evaluering af en indsats. 4.2 GENERELT OM RESTGRUPPENS KARAKTERISTIKA Nedenstående figur opsummerer på meget overordnet plan resultatet af desk researchen i relation til undersøgelsesspørgsmål 1. Her listes parametre, som bidrager til karakteristikken af restgruppen inddelt i temaer. Temaerne er farvegivet således, at velbelyste temaer er grønne, delvist belyste temaer er orange, mens udpræget mangelfuldt belyste temaer er røde. Temaerne beskrives nærmere nedenfor. 10

12 Figur 5. Oversigt over karakteristika Helt overordnet skal man være opmærksom på, at restgruppen indeholder store variationer de unge i restgruppen kan således have meget forskellige karakteristika (Görlich et al. 2011). Måske som følge heraf arbejdes der i studierne under dette tema med forskellige former for typologier, som opdeler restgruppen i mindre delmålgrupper, der gør det nemmere at lave en ensartet karakteristik (fx Görlich et al. 2011; Illeris et al. 2009; Sørensen et al. 2013; Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland 2013; Højmark og Jensen 2002) Socioøkonomisk baggrund og demografi Med publikationen Unge uden uddannelse fra udgivelsesserien UTA Uddannelse til alle et forskningsprojekt om unge og uddannelsessystemet fra 1997 (Andreasen et al.) blev den statistiske viden om betydningen af socioøkonomiske forklaringsfaktorer i forhold til de unges uddannelsesadfærd kortlagt og dokumenteret systematisk og overskueligt. I forhold til de klassiske socioøkonomiske variable var hovedkonklusionerne: 11 En større andel i restgruppen har en mor eller far med lavt uddannelsesniveau De unge i restgruppen har forældre med lavere indkomst (også korrigeret for betydning af forældrenes uddannelsesniveau) Flere unge i restgruppen har forældre med en løs tilknytning til arbejdsmarkedet (kontanthjælp, førtidspension, uden for arbejdsstyrken) De unge i restgruppen har forældre med højere ledighedsgrad

13 Adskillige studier af problemstillingen om unge uden uddannelse har lænet sig op ad metoden og resultaterne fra denne publikation, med forskellige nuanceringer, tilføjelser og nye fund til følge. Siden starten af 00 erne er der i stigende grad kommet fokus på de unges etniske tilhørsforhold dvs. om de er indvandrere eller efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande. Egelund (2011) beskriver, at hver anden efterkommer af indvandrere falder fra på erhvervsuddannelserne mod hver tredje med dansk oprindelse, og samme tendens ses på de gymnasiale uddannelser, hvor frafaldsniveauet dog generelt er lavere. I samme studie bekræftes betydningen af forældrenes uddannelsesniveau for de unges uddannelsesadfærd. I AE-rådets registerdatabaserede kortlægning fra 2011 af hvor stor en andel, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse efter hhv. 10 og 25 år efter afslutningen af 9. klasse opdelt på køn, alder, socioøkonomiske forhold og herkomst konkluderes, at næsten 40 % af indvandrerdrengene ingen ungdomsuddannelse har som 26-årig. Til sammenligning gælder det for omkring 20 % af en samlet ungdomsårgang. I et andet registerstudie fra AE-rådet (2011) om social arv konkluderes, at børns hjemmebaggrund har stor betydning for de efterfølgende uddannelsesvalg. Således øges sandsynligheden for at stå uden uddannelse med antallet af følgende risikofaktorer: Barnet bor ikke sammen med både mor og far En eller flere i familien modtager kontanthjælp eller førtidspension Ingen af forældrene har en uddannelse udover grundskoleniveau Familieindkomsten er blandt de 20 % laveste Blandt de 25-årige med alle fire risikofaktorer har 60 % ikke afsluttet mindst en ungdomsuddannelse, mens den tilsvarende andel blandt unge med stærk hjemmebaggrund (ingen af de fire risikofaktorer) er 13 %. Wittrup et al. anviser i et studie fra 2014 baseret på kombineret register- og spørgeskemadata følgende socioøkonomiske og demografiske variable med betydning for risiko for frafald på både erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser: Forældrenes personlige indkomst i den 5-årige periode frem mod afgangseksamen Længden af forældrenes uddannelse Forældrenes jobprestige (SIOPS-score) Forældrenes alder Øvrige oplysninger om jobstatus Samboende status (forældrene) Herkomst/etnicitet Køn Danmarks Evalueringsinstitut (2005) peger på en mulig årsag til, at forældres baggrund får betydning, idet de konstaterer, at de unge med forældre uden eller med lav uddannelse mangler rollemodeller og mønstre at læne sig op ad. 12

14 Ipsen og Jakobsen (2009) konstaterer, at der er en regional forskel på sammensætningen af gruppen af ledige unge med ikke-vestlig baggrund i forhold til nationalitet/etnicitet og i forhold til årsag til indvandring. Eksempelvis er der størst andele af job-indvandrere i hovedstadsområdet og i de større byer, mens der er flest med en flygtningebaggrund i Jylland, på Fyn og i mindre byer og landkommuner. Det er samtidig interessant, at det rent statistisk især er de unge kvinder med ikke-vestlig baggrund, som har svært ved at etablere varig arbejdsmarkedstilknytning, mens jobcentermedarbejdernes opfattelse er, at det er de unge mænd med ikke-vestlig baggrund, som har (størst) problemer med at finde jobmæssigt fodfæste. Jensen et al. (2014) viser overraskende, at ikke-vestlige efterkommere og ikke-vestlige indvandrere i Region Nordjylland har større chance for at gennemføre en ungdomsuddannelse end unge med dansk oprindelse, når der tages højde for deres forældrebaggrund mv. Analyser på landsplan viser den modsatte tendens. Ipsen og Jakobsen (2009) konkluderer også, at der er et større potentiale blandt ledige unge med ikke-vestlig baggrund i jobcentrets primære målgruppe end blandt danske unge, idet en større andel blandt de ikke-vestlige unge er placeret i matchgruppe 1-3. På den baggrund konkluderer Ipsen og Jakobsen, at en større andel af de ikke-vestlige unge behøver støtte til at komme videre end andelen af danske unge med tilsvarende ressourcer. Jobcentermedarbejderne oplever bl.a., at de ikkevestlige unge har vanskeligere ved at overskue og navigere i både arbejdsmarkeds- og uddannelsessystemet. Hvad angår køn finder Hutters et al. (2013) at drenge og piger forholder sig meget forskelligt til de rammer, der er i skolen, og til det ansvar og den selvdisciplin, de forventes at udøve som elever. Størstedelen af pigerne tager rammerne på sig. De forsøger at være gode elever og leve op til de forventninger, skolen stiller. For pigerne forbindes det at være dygtig med at arbejde hårdt, at være flittig og få gode karakterer. For drengene forbindes dygtighed med at være klog og på erhvervsuddannelserne om at være god til faget. Det betyder, at flittighed ofte ikke på samme måde opleves som en legitim strategi i forhold til at klare sig i skolen. Drengene lægger derimod vægt på at have en afslappet tilgang til skolen. Undersøgelsen peger på et paradoks, som handler om, at drengene overordnet set går til uddannelse med mindre bekymring og større afslappethed end pigerne. Det gør dem på den ene side mere rolige og robuste over for skolen end pigerne. Samtidig betyder drengenes afslappede tilgang, at de får sværere ved at gennemføre og anvende deres uddannelse Faglige kompetencer Elevens faglige niveau i grundskolen er den vægtigste statistiske forklaringsfaktor for elevens sandsynlighed for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Det faglige niveau forklarer dog mere om elevens gennemførelse af uddannelse end påbegyndelse, hvilket ikke kan undre al den stund, at stort set alle påbegynder. Ydermere er det ikke kun elevens faktiske faglige niveau, men også elevens vurdering af eget faglige niveau, som har betydning for både valg af ungdomsuddannelse og mulighed for at gennemføre (Egelund 2011). Når elevens selvvurderede faglige niveau har betydning, indebærer det også, at usikkerhed omkring egen faglige formåen kan betyde, at uddannelsesvalget opleves som uoverskueligt og svært. For nogle unge kan det resultere i, at de i en periode opgiver og dermed udskyder et eventuelt uddannelsesvalg (Görlich et al. 2011). 13

15 Allerede med Unge uden uddannelse (Andreasen et al. 1997) blev det statistisk dokumenteret, at ringe boglige færdigheder helt afgørende øger risikoen for ikke at komme i gang med ungdomsuddannelse såvel som for at afbryde. Og sammenhængen er stadig aktuel. Bl.a. har et kombineret register- og spørgeskemabaseret studie fra 2014 (Wittrup et al. 2014) bekræftet, at lave karakterer i grundskolen medfører øget risiko for frafald på både erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser. Sammenhængen mellem fagligt niveau i grundskolen og gennemførelse af ungdomsuddannelse bekræftes også af studier, der inddrager PISA-data som indikator for elevernes faglige niveau. Således er sammenhængen mellem PISA-læsescore og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse tydelig i PISA L fra 2005 (Andersen 2005). Reelt er sammenhængen langt kraftigere end oprindeligt påvist pga. markante bortfaldsproblematikker datagrundlaget for i PISA L, hvilket bl.a. diskuteres i forskningsnotat fra 2011 (Søndergaard, 2011). Hetmar (2013) viser i en analyse af uddannelsesspring og årsager til frafald/spring, at kun få unge omtaler kravene til læsning på ungdomsuddannelserne som et problem, og ingen af de unge, Hetmar har interviewet, tilkendegiver at være sprunget fra en ungdomsuddannelse pga. for ringe læseeller skrivefærdigheder. Mens gymnasieleverne oplever, at kravene til deres skriftlige produkter i gymnasiet er anderledes og på et højere niveau end i grundskolen, finder de unge på erhvervsuddannelserne, at hverken læse- eller skrivekravene er noget at tale om Grundskoleerfaringer Målbare kvantitative skolekarakteristika, fx klassestørrelse og lærernes aldersfordeling, forklarer kun en lille del af variationen i overgangen til ungdomsuddannelse, selvom flere skolekarakteristika korrelerer med påbegyndelse end med gennemførelse af ungdomsuddannelse (Egelund 2011). En undersøgelse af årige i Region Hovedstaden, som ikke har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse, viser, at under halvdelen af de unge mener, at de kom godt ud af det med deres lærere i grundskolen. 28 % var glade for at gå i skole i grundskolen og 66 % svarer, at de i større eller mindre grad havde svært ved at sidde stille og koncentrere sig i skolen (Region Hovedstanden 2012). Den svageste gruppe af de unge har oplevet sociale og faglige nederlag i grundskolen og har dermed fået den erfaring, at de ikke er gode nok til at tilegne sig faglige kompetencer eller til at indgå i sociale sammenhænge. Mange af de unge har håndteret situationen ved at pjække, droppe ud af skolen eller kæmpe sig igennem uden den store motivation (Görlich et al. 2011). Denne pointe blev allerede trukket frem med Unge uden uddannelse (Anderasen et al. 1997), som fremhævede behovet for boglige sejre i grundskolen for de ikke-boglige, fordi mangelfulde boglige præstationer smitter negativt af på de unges holdning til vigtigheden af uddannelse. Flere elever i restgruppen har oplevet mobning i grundskolen, og flere af disse har oplevet lærere, som ikke griber ind overfor mobning. Mobningen har påvirket de unges faglige kunnen negativt og på den måde haft konkret indflydelse på deres videre uddannelsesmuligheder. Men mobningen har også påvirket deres selvtillid og deres tillid til de voksne generelt, hvilket kan have betydning for 14

16 trivsel samt holdninger til uddannelse mv. (Görlich et al. 2011). Betydningen af lærernes håndtering af mobning og relationen til de unge bekræftes af Højholdt et al. (2008), som skriver, at nogle af de elever, som har svært ved at se meningen med skolens virke og med at engagere sig i skolen, ikke oplever, at skolen møder dem med tillid og fortrolighed. De unge har deraf konkluderet, at det er dem, der er noget galt med ikke lærere, undervisningen eller skolen. En del af de frafaldstruede erhvervsskoleelever har ikke haft decideret dårlige grundskoleoplevelser, men har fundet grundskolen kedelig. Nogle af disse elever fortæller, at de var skoletrætte (defineret som mindre engageret) i udskolingen. Nogle begrunder skoletrætheden med dårlige lærere, andre med egen dovenskab og manglende selvdisciplin (Jørgensen et al. 2012). Ifølge Højmark og Jensen (2002) er de mest udsatte unge i restgruppen karakteriseret ved, at de har rigtig dårlige erfaringer fra grundskolen ingen eller meget få venner, flere skoleskift samt store problemer med mobning særligt i de yngre klasser. De har ikke følt, at de fik hjælp fra lærerne, de har haft det svært fagligt og har generelt ingen gode minder overhovedet fra deres 9-10 år lange skolegang. Andre i restgruppen har et bedre udgangspunkt, i det de typisk har været glade for kammeratskabet i grundskolen, hvorfor de trivedes i frikvartererne, mens det boglige ikke interesserede dem. De har forsøgt at slippe så nemt som muligt om ved tingene og ikke klaret sig særlig godt ved prøver og eksaminer, men de har haft et godt forhold til flere af deres lærere Familieliv Som tidligere nævnt har forældres socioøkonomiske status stor betydning for den unges statistiske risiko for at ende i restgruppen. Flere registerbaserede studier konkluderer, at også familietype har betydning for de unges uddannelseschancer, som reduceres såfremt den unge ikke bor sammen med både mor og far (AE-Rådet 2011, Wittrup et al. 2014; Andreasen et al. 1997). Nogle kvalitative undersøgelser går nærmere ind i, hvordan familieliv kan have betydning for den unges overvejelser, holdninger og valg i forbindelse med uddannelse. En mulig forklaring på, at familieliv og forældres uddannelse og beskæftigelse har betydning, kan som Görlich et al. (2011) peger på være, at de unges viden om uddannelse og arbejdsmarkedet generelt påvirkes af, hvorvidt og hvordan der tales herom i hjemmet. Når uddannelse og arbejde er noget der ikke tales særlig meget om, bliver det for de unge et emne præget af stor uvidenhed og dermed potentielt også usikkerhed. Flere af de unge fortæller, at deres egen uddannelse heller ikke er noget, de har talt særlig meget om i deres hjem. Det peger således også på, at det ikke bare er forældrenes uddannelsesniveau og job, der har betydning, men hvorvidt og hvordan der tales om dette i hjemmet. Espersen et al. (2011) peger i forlængelse heraf på, at nogle elever (ikke kun restgruppen) får meget personlig vejledning, fordi de kan trække på eget og familiens netværk, som kender den unge godt og dermed kan medvirke til at afklare og inspirere den unge, og at disse muligheder i familie og netværk kan have stor betydning for de unges overvejelser og valg i forbindelse med uddannelse. Görlich et al. (2011) konstaterer, at uddannelse er en vigtig del af fremtidsperspektiverne for de unge fra ustabile hjem, fordi de forbinder uddannelse med det at etablere en normal tilværelse. En 15

17 normal tilværelse med et stabilt arbejde, et trygt hjem og en familie er for mange af de unge efterstræbelsesværdigt, og de betragter uddannelse som en af vejene dertil. Uddannelse bliver således en del af ambitionerne om selv at skabe et mere stabilt hjem, end det de er opvokset i. Højmark og Jensen (2002) finder, at de mest udsatte i restgruppen kommer fra brudte familier med ustabilitet i opvæksten i form af (flere) skole- og bopælsskift samt forskellige grader af omsorgssvigt fra forældrene. De har typisk været overladt til sig selv i en alt for tidlig alder, og forældrene har typisk selv problematiske skoleforløb bag sig og ingen eller korte uddannelser. De mindre udsatte i restgruppen kommer typisk fra stabile hjem og bliver ofte boende hjemme længe, fordi det er praktisk, trygt, billigt og behageligt. Forældrene lader dem leve deres eget liv, men er der for dem, så snart der er behov. Forældrene har ofte en kortere fagligt orienteret uddannelse og forventer, at den unge tager en uddannelse Holdninger Der er en statistisk sammenhæng mellem de unges holdninger til uddannelse og sandsynligheden for, om de er i restgruppen (Andreasen et al. 1997). Litteraturen peger dog på meget forskellige resultater i forhold til restgruppens forestillinger, håb og drømme i forhold til uddannelse og beskæftigelse. Et mere generelt træk er, at mange af de unge ønsker at få en uddannelse og et arbejde, selvom deres forestillinger og drømme varierer meget. Mens nogen har konkrete planer, forholder andre sig ikke umiddelbart til, hvad de skal (Katznelson et al. 2015). Grundlæggende kan man skelne mellem forestillinger, planer og drømme om henholdsvis uddannelse og beskæftigelse. Forestillinger om uddannelse 16 Flere af de unge kan finde motivation i langsigtede perspektiver og drømme, men kan ikke omsætte dem til mere konkrete kortsigtede mål, og de langsigtede perspektiver er ikke altid tilstrækkelige til at komme gennem de svære eller kedelige dele af et uddannelses- eller arbejdsforløb (Region Hovedstaden 2012). Nogle unge ledige med ikke-vestlig baggrund kan ikke se uddannelse som en mulighed for dem, fordi de enten ikke føler sig i stand til at gennemføre en uddannelse, eller fordi de har forsøgt en eller flere gange men er endt med at falde fra. De føler, at de ikke er dygtige nok, eller at de ikke behersker sproget godt nok. Nogle af disse unge kan ikke se, hvordan det økonomisk kan hænge sammen for dem at skulle gå ned i indkomst i forbindelse med uddannelsesstart. Enkelte ser slet ikke uddannelse som en fordel men er overbeviste om, at de kan tjene lige så meget ved at tage ufaglært arbejde (Ipsen og Jakobsen 2009). Også blandt unge med etnisk dansk baggrund har nogle svært ved at forstå, at langt de fleste erhverv i dag forudsætter uddannelse. De positionerer sig som modstandere af uddannelse, hvilket naturligt påvirker deres motivation for at starte på en ungdomsuddannelse negativt, hvis de overhovedet får afsluttet grundskolen (Illeris et al. 2009). Nogle undervisere på erhvervsuddannelser fortæller, at det er en betydningsfuld frafaldsårsag, at elever ikke på forhånd er klar over, hvad de går ind til, at de har svært ved at leve op til de krav der stilles på skolerne, og at de har svært ved at knække de håndværksmæssige koder. Grundlæggende har deres forventninger til uddannelsen ikke svaret til, hvordan de faktisk oplever uddannelsen (Hetmar 2013).

18 Forestillinger om beskæftigelse For flere af de mindre velfungerende grundskoleelever hænger valg af ungdomsuddannelse sammen med konkrete jobønsker de forestiller sig i højere grad et job og vælger så uddannelse efter det frem for at forholde sig konkret til uddannelsen. De har således ikke nødvendigvis motivation for uddannelsen, men for jobbet på den anden side (Hetmar 2013). Men mange har også svært ved at fortælle om fremtidsønsker for uddannelse og job, og de unge, som fortæller om konkrete ønsker for den nære fremtid, ved ikke nødvendigvis, hvad de skal gøre for at opnå dem (Højholdt et al. 2008). Som nævnt ovenfor forestiller nogle unge sig, at det ikke er nødvendigt at have en uddannelse for at få beskæftigelse, hvilket hvis de samtidig har dårlige erfaringer eller dårlig tillid til egne evner gør, at de vælger ikke at tage en ungdomsuddannelse (Illeris et al. 2009; Ipsen og Jakobsen 2009). På erhvervsuddannelserne er det de såkaldte 'beskæftigelsesambitiøse' (unge med eksplicit fokus på det job, der ligger efter uddannelsen), som har størst chance for at gennemføre. Også udtryk for 'faglig interesse' og at 'arbejde med teknik/håndværk' reducerer risikoen for frafald. Omvendt har de som motiverer deres uddannelse med 'brug for at tjene penge' større risiko for at falde fra (Jensen og Larsen 2011). De unge, som ikke går i gang med uddannelse, begrunder oftest dette med, at de hellere vil tjene penge. Mange i denne gruppe er imidlertid på overførselsindkomst eller uden for arbejdsstyrken, så ræsonnementet er tvivlsomt. Et supplerende argument er, at de har mere lyst til praktisk arbejde (de har gået nok i skole). Godt hver femte synes ikke de eksisterende uddannelsestilbud passer til dem (Anderasen et al. 1997) Trivsel og motivation Flere af studierne beskriver mistrivsel som noget, der kendetegner nogle unge i restgruppen, men ofte uden at definere dette nærmere. Nogle gange ser mistrivsel ud til at blive betegnelsen for en række mulige forklaringer på, at den unge ikke er engageret i uddannelse. Det kan fx være en blanding af psykisk og social belastning, manglende motivation samt manglende faglige eller sociale kompetencer (se fx Jørgensen et al. 2012). Ifølge Nielsen et al. (2011) er de unge selvkritiske og betragter deres egne egenskaber og karaktertræk som årsagerne til deres mistrivsel. Men forfatternes opfattelse og definition af mistrivsel blev udfordret af de unges egne opfattelser og fortællinger. Selvom de unge i interview talte om selvskadende adfærd, overdreven kropskontrol mv. som mistrivselsproblemstillinger, var det mere som reaktioner på mistrivsel end som mistrivsel i sig selv. De unge skelnede meget mellem de mistrivselsproblemstillinger, de stod overfor at skulle mestre, og reaktioner og handlinger som de forsøgte at mestre mistrivselsproblemstillinger med. De unge i restgruppen beskrives ofte som karakteriseret ved manglende motivation for uddannelse. Sørensen et al. (2013) skriver eksempelvis, at unge i dag ikke accepterer at skulle lære noget bare for at lære det de vil vide, hvorfor de skal lære det, og det skal give mening for dem. Men mange unge har svært ved at forbinde det, der sker på uddannelsen, med deres øvrige liv og mister derfor troen på, at uddannelsen er meningsfuld. Illeris et al. (2009) skriver, at motivation og lyst til at involvere sig 17

19 i skolen også handler om de unges oplevelse af muligheden for succes og anerkendelse og dermed også om vanskeligheden ved at kunne holde ud at læse lektier eller involvere sig i skolemæssigt arbejde, selvom belønningen og afkastet kommer senere Sociale kompetencer Inden for dette tema findes både socialt netværk, sociale erfaringer og sociale kompetencer. Selvom mangelfulde sociale kompetencer eller sociale udfordringer i flere studier nævnes som et karakteristika ved restgruppen, beskrives det ikke særligt indgående (se fx Jørgensen et al. 2012). Litteraturen uddyber primært de unges sociale liv og erfaringer på følgende måder: 18 Hverdagen er for mange af de unge præget af kedsomhed, manglende sociale netværk og isolation (Görlich et al. 2011). Selvom de unge ikke nødvendigvis taler om ensomhed, er der flere der omtaler sig selv som udenfor fællesskabet (Nielsen et al. 2011). Venskaber hvor man ikke behøver fremstå perfekte over for hinanden, og hvor man er solidariske og forpligtende, hvor man støtter hinanden og kan dele det med hinanden, når man mistrives og har det svært, beskrives i en undersøgelse som noget sjældent i restgruppen, selvom de ønsker det. Det begrundes med, at det kræver mod til at vise sig selv frem, vedvarende engagement, og at der er andre unge at blive venner med (Nielsen et al. 2011). En undersøgelse blandt restgruppen i Region Hovedstaden viser dog, at der også er mange unge i restgruppen, som har gode sociale relationer: 68 % af de årige i Region Hovedstaden, som ikke har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse, mener, at de overvejende kom godt ud af det med de andre elever i deres grundskoleklasse, og 71 % svarede at de ud over klassekammeraterne også havde mange venner uden for klassen (Region Hovedstanden 2012) Personlige kompetencer Ikke-kognitive færdigheder som vedholdenhed, sociale færdigheder og emotionel stabilitet har i høj grad indflydelse på, hvorvidt man er i arbejde særligt for lavt-uddannede (Egelund 2011). Selvtillid og håndtering af personlige problemer: Unge i restegruppen giver i langt højere grad end andre unge udtryk for, at de har svært ved at håndtere deres problemer, at de føler sig upopulære, at deres selvtillid er dårlig, og at de i det hele taget opfatter deres liv som dårligt (Nielsen et al. 2011). De samfundsmæssige krav om jo mere uddannelse, des bedre rustet til arbejde præger de unge og mange er usikre i forhold til deres egne evner. Nogle af de unge opfatter på forhånd ikke sig selv som arbejdsdygtige på grund af manglende faglige kompetencer, eller de tvivler på deres eget værd som arbejdskraft, da det endnu ikke er lykkedes dem at få en uddannelse. Derudover oplever de eventuelle strukturelle problemer som et individuelt problem. De oplever det således som et personligt nederlag, at de ikke er i stand til at finde arbejde eller praktikplads (Görlich et al. 2011). Mange af de unge har ikke haft et tillidsfuldt forhold til deres forældre, hvor de har oplevet den tryghed og det nærvær, som kræves for at delagtiggøre andre i deres sårbarhed. De er altså vant til at klare sig selv, og dermed er de også blevet vant til at holde personlige problemer for sig selv (Gör-

20 lich et al. 2011). De unge, som falder fra en ungdomsuddannelse, er generelt set mere usikre og frygtsomme. De bekymrer sig om deres økonomiske udsigter, har mindre tro på uddannelse som investering og lavere selvværd. Forklaringen på uddannelsesafbrud er ofte personlige eller familiemæssige problemer (Anderasen et al. 1997). Højmark og Jensen (2002) karakteriserer en del af restgruppen som stille piger med orden i tingene og meget høje krav til sig selv. Lykkes de ikke med dette eller får de ikke anerkendelse herfor, bryder deres verden hurtigt sammen. De kæmper med mindreværdsfølelse, og det at de kommer fra uddannelsesfremmede hjem er et større problem på ungdomsuddannelserne end det var i grundskolen. Mestringsstrategier: Unge kan tage forskellige strategier i brug for at håndtere deres eget liv også kaldet mestringsstrategier. Nogle strategier er mere konstruktive og produktive end andre (Katznelson et al 2015). Der kan i litteraturen ses tendenser til, at de unge i restgruppen oftere anvender destruktive strategier (Katznelson et al. 2015; Görlich et al. 2011). Særligt for unge med handicap: Overgangsfasen handler for handicappede unge også om at løsrive sig fra forældrene, skolen, tilværelsen som hjemmeboende mv. Processen, hvor den unge løsriver sig fra forældrenes omsorg for at udvikle sig som et selvstændigt individ, kan være præget af særskilte udfordringer for unge med handicap, hvor muligheden for løsrivelse fra forældrene og selvstændig tilværelse også kan afhænge af kompensationsmuligheder, transportmuligheder, boligtilbud mv. (Center for Ligebehandling af Handicappede 2002) Helbred Der er ikke mange af de udvalgte studier, som omhandler restgruppens fysiske og psykiske helbred. Der er dog de seneste år kommet stadigt mere fokus på de unges psykiske helbred og trivsel. Fx skriver Thorsteinsson et al. (2010), at % af en ungdomsårgang mistrives og oplever trivselsproblemer i så stor grad, at man kan betegne det som egentlige psykiske problemer. De understreger dog også, at diversiteten er stor, og at man kan tale om et kontinuum fra lettere ubehag og mistrivsel til egentlige psykiske problemer og sygdom. Danmarks Evalueringsinstitut (2005) konstaterer i en evaluering af et mentorprojekt, hvor målgruppen skulle være i restgruppen men motiveret for uddannelse, at en stor del af de visiterede unge overraskende led af misbrugsproblemer og behandlingskrævende psykiske lidelser, ligesom der var flere deltagere med domme for kriminalitet. Misbrug er også et tema i andre undersøgelser, hvor særligt hash præger flere af de unges liv (Görlich et al. 2011; Katznelson et al. 2015). De unge betegner dog ikke altid selv hashmisbruget som et misbrug, men som et forbrug der tjener et formål i deres liv: afslapning, dulmende, selvmedicinerende, tidsfordriv mv. På den måde indgår misbrug som en af mange forskellige strategier, de unge kan tage i brug i mestringen af eget liv også selvom strategien ligesom nogle af de andre strategier på den lange bane er destruktive (Görlich et al. 2011; Katznelson et al. 2015). En undersøgelse af en udvalgt gruppe unge med handicap fra årgang 1990 (Epinion 2014) viser markante forskelle på deres vej gennem uddannelsessystemet sammenlignet med danske unge generelt: Kun 40 % af de unge med handicap har i 2012 gennemført en ungdomsuddannelse mod 66 % i sam- 19

21 menligningsgruppen. Det afspejler forskellen i andelen, der påbegynder: 73 % af de unge med handicap påbegynder en ungdomsuddannelse mod 92 % i sammenligningsgruppen. Der er en tendens til, at de unge med handicap påbegynder deres ungdomsuddannelse ca. et år senere, og at de er længere tid om at gennemføre. Til gengæld er der ikke nogen særlig tendens til, at de unge med handicap har specielt højere frafald end unge i sammenligningsgruppen. Forældres uddannelse ser ud til at have betydelig indflydelse på, om den unge med handicap får en ungdomsuddannelse. Men når der ses på den samlede gruppe af unge med handicap, er det også værd at bemærke, at en lavere andel gennemfører 9. klasse (90 % mod 96 % i sammenligningsgruppen) og en endnu mindre andel tager FSA (73 % mod 93 % i sammenligningsgruppen). Der er desuden en forskel på 0,9 karakterpoint på 12-skalaen mellem de to gruppers gennemsnitlige karakter. Der er dog store forskelle inden for gruppen af unge med handicap, da der er stor forskel på, hvilke vanskeligheder de forskellige handicap kan føre med sig. Det skal desuden bemærkes, at STU en ikke er medtaget i undersøgelsen, da den ikke var etableret, da undersøgelsen blev gennemført første gang (Epinion 2009). 4.3 OMRÅDER DER SAVNER BELYSNING De områder, som med afsæt i nærværende desk research savner belysning, kan samles under følgende overskrifter: 20 En væsentlig mangel i litteraturen om restgruppens karakteristika er viden om dennes helbredsmæssige tilstand. Restgruppens selvrapporterede sundhed og helbred er i høj grad relevant, men det ville også være relevant at inddrage sundhedsmæssige individdata via samkøring af registre fra Danmarks Statistik og forskningsservice hos SSI. Hvilken rolle spiller sundhed og helbred (i bred forstand) for de unges risiko for at ende/være i restgruppen? Herunder kvantitativ kortlægning af sundheds-/helbredsprofiler af restgruppen sammenlignet med normalgruppen samt statistiske analyser af uddannelsesforskelle som evt. kan tilskrives sundheds-/helbredsmæssige forhold korrigeret for relevante socioøkonomiske og demografiske forhold. Metaanalyse og syntetisering af de relativt mange (ofte kvalitativt funderede) arketyper/typologier/profiler/grupperinger, som på én gang søger at indfange og vise kompleksiteten i restgruppen og samtidig forenkle denne, så et seriøst analytisk arbejde muliggøres. En sådan videns- og begrebsmæssig konsolidering i forhold til restgruppen vil kunne danne afsæt for udvikling af stærkere forklaringsmodeller og gøre det lettere både at udvikle og målrette indsatser. Som led i denne øvelse kan der forsøgsvis udarbejdes et samlet/samlende koncept for de kvalitative antagelser, der ligger til grund for de anvendte typologiseringer, med henblik på efterfølgende kvantitative test og analytisk opfølgning. SFI-signaturstudiet En generation blev voksen (Hansen 1995) er en klassisk forløbsanalyse, hvor en stikprøve af årgang 1954 blev spørgeskemainterviewet første gang i 1968 og sidste gang i Dataindsamlingen er gennemført vha. omkostningstunge besøgsinterview, mens det i dag ville være oplagt at designe og implementere longitudinale undersøgelser (panelundersøgelser) med omkostningseffektive dataindsamlingsstrategier der kombinerer forskellige dataindsamlingsmetoder samt at koble data til registrene i Danmarks Statistik. Det er Epinions vurdering, at panelstudier over en længere tidsperiode i høj grad ville kunne bidrage til viden om restgruppen (og øvrige ungemålgrupper). Opbygningen af et panel vil

22 give muligheder for at foretage kvantitative og kvalitative undersøgelser for derigennem over tid at få nye indsigter omkring problemstillinger i restgruppen. Drengene, særligt drenge af anden etnisk herkomst, er overrepræsenteret i restgruppen, det samme gælder for frafaldet på erhvervsuddannelser og andre ungdomsuddannelser. Der synes i den sammenhæng, at være behov for yderligere viden om drengenes motivation for uddannelse, samt hvad der kan gøres for i højere grad at imødekomme drengenes særlige behov i uddannelsessystemet. 21

23 5. EUROPÆISK SAMMENLIGNING Formålet med dette kapitel er at fremlægge en sammenligning på udvalgte statistiske nøgletal, som kan bidrage til at sætte restgruppen i Danmark i internationalt perspektiv. OECD har gennem publikationen Education at a Glance siden 1992 haft eksplicit og systematisk fokus på uddannelsesindikatorer og sammenlignelighed mellem lande. Men publikationens statistikker er ikke egnet til nærværende formål. NEET-begrebet (young person who is Not in Education, Employment, or Training ) er til gengæld relevant at arbejde videre med i denne sammenhæng. Begrebet er oprindeligt udviklet i Storbritannien, men blev senere en vigtig EU-aktivitet. Udover NEET fokuseres på det såkaldte Early School Leavers begreb. 5.1 EARLY SCHOOL LEAVERS EU kommissionen lancerede i 2010 en række målsætninger for , hvilket også omfatter en række målsætninger på uddannelsesområdet (Youth on the Move), som overordnet set har til formål at gøre det muligt for alle unge at udnytte deres fulde potentiale. Udviklingen på disse indikatorer er siden blevet målt, så de kan sammenlignes på tværs af de europæiske lande (EU 28) (European Commission 2014). Den vigtigste indikator 2 er Early Leavers from Education and Traning, der defineres som andelen af unge mellem 18 og 24 år, som har opnået uddannelse på ISCED niveau 0, 1, 2 eller 3c (grundskole), og som ikke er i ordinær eller anden uddannelse (inden for de seneste fire uger). Indikatoren måles som en del af Arbejdskraftsundersøgelsen (Labour Force Survey, LFS). Det er målsætningen, at restgruppen (Early School Leavers) skal reduceres til 10 % frem mod Dette fokus på restgruppen begrundes i de store samfundsøkonomiske, sociale, sundhedsmæssige og personlige konsekvenser, der er ved (at være i) restgruppen. Der argumenteres bl.a. for, at restgruppen er en barriere for økonomisk vækst og beskæftigelse, idet produktiviteten og konkurrencedygtigheden hæmmes og bidrager til fattigdom og social eksklusion. Figuren nedenfor viser størrelsen på restgruppen i EU-landene på baggrund af ovenstående definition og datakilde (LFS). 8 % af de danske unge i alderen år har i 2013 grundskolen som højest fuldførte uddannelse, og er ikke i ordinær eller anden uddannelse. Niveauet for drenge (9,9 %) ligger over niveauet for piger (6,2 %). Restgruppens størrelse ligger under EU-gennemsnittet (11,9 %), og Danmark er placeret som nummer 10 ud af 28 lande. Slovenien, Kroatien, Tjekkiet, Polen, Luxem- 1 European Commission (2010), Europe 2020: A strategy for smart, sustainable and inclusive growth, COM(2010) 2020 final, Brussels. 2 Den anden prioriterede indikator er videregående uddannelse, der defineres som andelen i aldersgruppen år med en gennemført videregående uddannelse (ISCED 5 og 6). 22

24 Slovenien Kroatien Tjekkiet Poland Luxemborg Lithauen Slovakiet Sverige Østrig Danmark Irland Cypern Holland Finland Estland Frankrig Letland Tyskland Grækenland Belgien Ungarn EU 28 Storbritanien Bulgarien Italien Romænien Portugal Malta Spanien Desk research af danske undersøgelser om restgruppen bourg, Litauen, Slovakiet, Sverige og Østrig har en mindre restgruppe end Danmark. Den danske forskel mellem kønnene ligner det gennemsnitlige billede for EU. Figur 6. Early School Leavers. Andel af unge i alderen år, som ikke er under ordinær eller anden uddannelse og som ikke har højere uddannelse end folkeskolen, % 20% 15% 10% 8,0% 5% 0% Kilde: 5.2 NEET: YOUNG PERSON NOT IN EMPLOYMENT, EDUCATION OR TRAINING NEET 3 er et begreb som i høj grad bygger videre på Early School Leavers, som er omtalt i afsnittet ovenfor. NEET omfatter personer i aldersgruppen år, som er arbejdsløse/inaktive (jf. ILO definition), og som ikke er i ordinær eller anden uddannelse. Med andre ord er det den del af restgruppen, som heller ikke er i beskæftigelse. I de efterfølgende figurer beskrives NEET opdelt på aldersgrupperne 15-17, og år. Dels Danmarks placering i forhold til andre europæiske lande i 2013 og udviklingen fra 2005 til 2013 for udvalgte lande. Størrelsen på den danske NEET gruppe er 1,3 % blandt årige, 3,8 % blandt årige og 4,2 % blandt årige. Relativt til de andre europæiske lande placerer det Danmark som nummer 6, 8 og 15. Til sammenligning har Sverige placeringerne 4, 6 og 4, mens Schweiz placerer sig som henholdsvis nummer 17, 1 og 1 i de tre aldersgrupper. Hvor Danmark er kendetegnet ved en stigende NEET gruppe, er Schweiz kendetegnet ved en volumenmæssigt stabil NEET gruppe, hvor andelen af unge er forholdsvis konstant. Udviklingen mellem aldersgrupperne i den norske NEET gruppe ligner i høj grad udviklingen i den danske NEET gruppe, og det samme gælder Holland. I Finland er NEET gruppen større i aldersgrupperne år og år, men mindre i aldersgruppen år. 3 European Foundation for the Improvement of Living and Workings Conditions,2012, NEETs Young People not in Employment, Education or Training. Publication Office of the European Union. 23

25 Polen Norge Tjekkiet Sverige Holland Danmark Slovakiet Finland Slovenien Kroatien Cypern Ungarn EU 27 EU 15 Portugal Storbritanien Østrig Estland Schweiz Frankrig Grækenland Belgien Italien Spanien Romænien Irland Letland Bulgarien Malta Tyrkiet Desk research af danske undersøgelser om restgruppen Når man ser størrelsen på den danske NEET gruppe i forhold til andre europæiske lande, viser det sig således, at andelen af unge mellem år som ikke er i uddannelse eller arbejder er relativ lille, og at andelen blandt de årige og årige er relativ stor. Det bemærkes i den sammenhæng, at årige har pligt til enten at være i uddannelse eller forberedende tilbud, herunder beskæftigelse. Denne problemstilling er belyst grundigt i slutevalueringen af Ungepakke 2 (Pluss et al. 2012). Pligten til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet gælder indtil den unge fylder 18 år, men UUs vejledningsforpligtelse ophører først, når den unge fylder 25 år. Når man ser på udviklingen i de to sidstnævnte aldersgruppers størrelse fra 2005 til 2013 i sammenligning med de øvrige europæiske lande, er der en tendens til, at størrelsen på disse grupper stiger mere i Danmark end i de øvrige lande fra 2008 og frem. En sandsynlig forklaring er, at finanskrisen har ramt Danmark hårdere end de øvrige europæiske lande, og at den særligt har ramt de yngre. Figur 7: NEET, årige, % 20% 15% 10% 5% 0% 1,3% Note: Der mangler data for Tyskland, Lithauen, Luxemborg og Island. Estland og Letland beskrives med data fra Figur 8: NEET, årige, ,0% 7,5% 5,0% 2,5% 0,0% Schweiz Holland Sverige Danmark Norge Finland EU 27 EU 15 24

26 Schweiz Luxembourg Slovenien Sverige Tjekkiet Polen Cypern Finland Kroatien Estland Holland Østrig Lithauen Norge Danmark Slovakiet Island Letland Tyskland Frankrig Irland Storbritanien EU 27 Belgien EU 15 Ungarn Romænien Grækenland Malta Bulgarien Portugal Italien Spanien Tyrkiet Schweiz Slovenien Luxembourg Holland Tjekkiet Sverige Polen Danmark Kroatien Østrig Estland Lithauen Island Slovakiet Norge Cypern Tyskland Letland Finland Irland Frankrig Malta Storbritanien Grækenland Belgien EU 27 EU 15 Romænien Ungarn Portugal Bulgarien Italien Spanien Tyrkiet Desk research af danske undersøgelser om restgruppen Figur 9: NEET, årige, % 20% 15% 10% 5% 3,8% 0% Figur 10: NEET, årige, ,0% 7,5% 5,0% 2,5% 0,0% Schweiz Holland Sverige Danmark Norge Finland EU 27 EU 15 Figur 11: NEET, årige, % 20% 15% 10% 5% 4,2% 0% 25

27 Figur 12: NEET, årige, ,0% 7,5% 5,0% 2,5% 0,0% Schweiz Holland Sverige Danmark Norge Finland EU 27 EU OMRÅDER DER SAVNER BELYSNING Resultaterne af den europæiske sammenligning giver anledning til en række overvejelser om niveauet for den danske restgruppe og behovet for yderligere sammenligning og erfaringsudveksling med andre lande. På den baggrund foreslår Epinion følgende: Når man sammenligner størrelsen på den danske NEET gruppe med andre europæiske lande, viser det sig, at andelen af årige som ikke er i uddannelse eller arbejder er relativ lille i Danmark, og at andelen blandt de årige og årige er relativ stor. Det anbefales på den baggrund at undersøge hvorfor dette er tilfældet, herunder hvordan samspilsproblematikkerne ved henholdsvis 18-års- og 25-årsalderen evt. skaber barrierer for de unge i eller på kanten af restgruppen. Det kunne her være relevant at undersøge, hvad andre lande gør. Schweiz og Sverige synes begge at klare sig bedre end Danmark på dette punkt. Epinion foreslår endvidere, at det undersøges nærmere, hvorfor NEET gruppen er steget så meget i Danmark sammenlignet med de øvrige europæiske lande i perioden Desk researchen har vist, at NEET statistikken har en central og vigtig placering hos Danmarks Statistik. Men samtidig har desk researchen vist, at aktørernes viden om NEET og den generelle anvendelse heraf er begrænset. På den baggrund anbefales det, at det overvejes, at give NEET en vægt der svarer til Education at a Glance i den uddannelsespolitiske debat. 26

28 6. SAMSPILS- OG OVERGANGSPROBLEMATIKKER Dette kapitels undersøgelsesspørgsmål omhandler de samspils- og overgangsproblematikker, som forsinker de unge i at få den hjælp, der skal til for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Der skelnes mellem: Samspil mellem forskellige institutionstyper i uddannelsessystemet Samspil mellem forskellige samfundssektorer (jobcentre, socialforvaltning, uddannelsessystemet og sundhedssystemet) Dette område afgrænses, så der alene er fokus på overgange (fx overgangen til andet tilbud, når den unge frafalder en uddannelse) og samspil, samarbejde og koordinering mellem forskellige aktører inden for uddannelsessystemet eller mellem aktører i uddannelsessystemet og andre aktører. Det betyder, at afsnittet eksempelvis ikke omhandler årsager til frafald, som relaterer sig til elevens karakteristika (spørgsmål 1) eller tilbud, indsatser eller metoder til at forebygge frafald (spørgsmål 4). 6.1 KORT OM LITTERATUREN Der er en klar tendens til, at de studier, der konkret har fokus på samspil, samarbejde og koordinering i uddannelsessystemet eller mellem aktører i forskellige sektorer, oftere er udarbejdet af offentlige myndigheder eller konsulenthuse for offentlige myndigheder. Litteraturen, som mere omhandler frafald og frafaldstruede elever eller endnu bredere omhandler overgangene generelt, er langt oftere udarbejdet af forskningscentre på universiteter, sektorforskningsinstitutter eller private forskningsenheder. Her findes dog også studier udarbejdet af konsulenthuse eller offentlige myndigheder. Metodisk er studierne oftest baseret på spørgeskemaundersøgelser blandt og/eller kvalitative interview med de forskellige aktører, hvilket sandsynligvis afspejler, at samarbejde, koordinering og udfordringer i overgangen er svære at afdække gennem registerdataanalyse. En meget stor del af litteraturen klassificeret under dette undersøgelsesspørgsmål omhandler frafald og er deskriptive studier, som beskriver frafald samt frafaldstruede og frafaldne elevers karakteristika. Det gælder eksempelvis Jensen et al. 2014; Jørgensen et al. 2012; Egelund 2011; Hvidtfeldt og Tranæs 2013; AE-Rådet og DI 2009; Roiy et al Egelunds konklusion fra 2011 er således stadig relevant: Den eksisterende viden om frafald bygger i vid udstrækning på offentlige registre, som kan give os kvalificeret viden om baggrundskarakteristika på de elever, som frafalder, men ikke kan give os forklaringer på frafaldet (Egelund 2011). Selvom der siden er kommet en række studier, som gennem spørgeskemaundersøgelser eller kvalitative undersøgelser belyser eksempelvis motivation, engagement, grundskole- og uddannelseserfaringer, begrundelser for uddannelsesvalg mv. fra de unges perspektiv (fx Hetmar 2013; Hutters et al. 2013; Jørgensen et al. 2012), er viden om samspils- og overgangsproblematikker inden for uddannelsessystemet, som kan være årsag til frafald/uddannelsesskift, ikke belyst i særlig høj grad. Nedenfor fokuseres på disse samspils- og overgangsproblematikker. 27

29 6.2 OVERGANGE INDENFOR UDDANNELSESSYSTEMET Nedenfor fremgår den del af profilmodellen, som vedrører de omtalte overgange. Nedenstående model er udtryk for status for årgang 2013 syv år efter 9. klasse. I forhold til restgruppens overgangsproblematikker er det særligt interessant, at: 1,9 % slet ikke påbegynder en ungdomsuddannelse efter grundskolen. Ca. en femtedel foretager uddannelsesskift, herunder skifter 3,6 % fra en erhvervsfaglig til en gymnasial uddannelse og 13,8 % skifter fra en gymnasial uddannelse til en erhvervsuddannelse. 21 % står syv år efter afsluttet grundskole stadig uden afsluttet ungdomsuddannelse, hvilket særligt skyldes et frafald fra de erhvervsfaglige uddannelser på 14,1 %, mens 4,4 % er frafaldet direkte fra en gymnasial uddannelse og 0,7 % fra en STU. Figur 13. Profilmodellen, hele landet, årgang 2013, 7 år efter 9. klasse. Kilde: uvm.dk Kvantitativt ser overgangene således særligt ud til at knytte sig til skift fra gymnasial uddannelse til erhvervsfaglig uddannelse og til frafald fra de erhvervsfaglige uddannelser. Det afspejler sig som tidligere nævnt også i litteraturen om overgangsproblematikker inden for uddannelsessystemet, som i meget stor udstrækning handler om frafald på erhvervsfaglige uddannelser. Derudover skifter mange unge mellem erhvervsuddannelser. Jf. Roiy et al. (2009) påbegynder en tredjedel af de elever, som frafaldt en erhvervsuddannelse påbegyndt i 2003, en ny erhvervsuddannelse, mens 16 procent påbegynder en anden (ungdoms)uddannelse Overgangsproblematikker generelt Overgangene er komplekse, fordi de handler om udskoling og indskoling på én gang. En god overgang handler således både om, at den unge kommer godt afsted fra den afleverende institution og om, at han eller hun får en god start på den modtagende institution (EVA 2012a). Og dette bliver kun 28

30 mere komplekst, hvis der ikke er en modtagende institution, dvs. hvis den unge eksempelvis afslutter grundskolen uden at påbegynde en ungdomsuddannelse med det samme. Søndergaard et al. (2009) peger på, at grundskolen, gymnasiet og universitetet fagdidaktisk opererer inden for deres egen faglige selvforståelse uden i nævneværdig grad at kommunikere med det afgivende og det modtagende niveau. EVA (2012a) viser, at dette på erhvervsskolerne også gør sig gældende i forhold til læringsmiljøerne og kulturforskellene mere generelt. EVA konkluderer bl.a., at eleverne ofte mangler et tilstrækkeligt klart billede af de omgangsformer og de krav og forventninger, de vil møde på erhvervsuddannelserne. Nogle elever besidder ikke tilstrækkelige kompetencer fagligt, socialt eller personligt til at klare et grundforløb på en erhvervsuddannelse Overlevering af information Overleveringen af information om eleven kan være forudsætningen for en god overgang, da den modtagende skole gennem informationen forberedes på den elev, som skifter, og vedkommendes eventuelle behov for støtte. Det gælder uanset, om der er tale om en horisontal eller vertikal overgang. EVA (2012a) fremhæver Uddannelsesplanerne som en måde at overlevere information, men påpeger en tendens til, at uddannelsesplanernes indhold kan være svingende og ikke altid giver modtagerskolen tilstrækkelig viden om eleven. Espersen et al. (2011) skriver endvidere, at mens UU vurderer arbejdet med uddannelsesplaner meget positivt, har lærere og elever sværere ved at forstå, hvilken funktion uddannelsesplanerne konkret har. Koudahl (2013) peger endda på, at arbejdet med uddannelsesplanen kan blive kontraproduktivt for elever, som er meget i tvivl om uddannelsesvalget, fordi uddannelsesplanen følger dem hele vejen gennem udskolingen og bidrager til presset om at vælge den rette uddannelse lige efter 9. klasse. EVA (2012a) fremhæver, at overleveringen af information ikke er tilstrækkelig i sig selv, men skal kombineres med relations-arbejde, som giver eleverne mulighed for at møde og få direkte kontakt med de vejledere, lærere og eventuelt elever, som de vil møde, når de starter på erhvervsskolen. Foruden metoder og kanaler til at sikre overlevering af viden, er tilstrækkeligt kendskab til gældende regler for hvilken information, der må deles med andre skoler, således forudsætninger for en god overgang (Andersen et al. 2011; EVA 2012a) Samarbejdsrelationer Jensen et al. (2009) og EVA (2012c) beskriver samarbejdet mellem UU og grundskolerne som medvirkende til at sikre gode overgange. Samarbejdet vurderes at fungere bedst der, hvor der holdes faste møder mellem skolen, UU, relevante lærere og professionelle fra kommunens forvaltninger, og hvor samarbejdet dermed antager en teamlignende organisering. Følgende faktorer kan ifølge Jensen et al. (2009) udfordre samarbejdet: 29 Hvis UU ikke er synlige på skolen Hvis der ikke er tilstrækkeligt tæt samarbejde mellem UU og skolen, herunder særligt de relevante lærere i udskolingen

31 30 Hvis skolelederen ikke i tilstrækkelig grad bakker op om lærernes samarbejde med UU Hvis skolen ikke er tilstrækkelig indstillet på, at vejledningsindsatsen rettes mod elever med særlige vejledningsbehov EVA (2012c) peger samtidig på, at gymnasieskolerne samarbejder med UU-centrene, men kun i meget lille grad med grundskolen, selvom det er et vigtigt samarbejde for at sikre, at lærerne i grundskolen ved, hvilken undervisning og hvilke krav eleverne kommer til at møde på ungdomsuddannelserne. En anden samarbejdspartner, særligt på grundskoleniveau, er forældrene. Espersen et al. (2011) beskriver en udfordring på skoler med mange ressourcesvage elever, hvor skolerne vurderer, at det kan være en udfordring at øge vidensniveauet om og kendskabet til uddannelsessystemet hos forældrene. Skolerne oplever samtidig, at forældrene på disse skoler ofte er meget fastlåste i deres opfattelse af, hvilke uddannelser der er attraktive. Det kan skabe udfordringer i forhold til at vejlede de unge til rette uddannelse, hvis det efter vejlederens opfattelse kræver udvidelse af de muligheder, den unge overvejer Overgangsaktiviteter (brobygning mv.) Et redskab, som kan tages i brug for at støtte overgangen for eleverne fra grundskole til ungdomsuddannelse er brobygning og introduktionskurser. Espersen et al. (2011) påpeger, at mens UU vurderer brobygning og introduktionskurser meget positivt for de unges overgang, vurderer lærerne ikke altid den praktiske afvikling ligeså positivt. Nogle lærere mener ikke, at aktiviteterne er tilstrækkeligt godt planlagt af uddannelsesinstitutionerne, og at det kan være en udfordring for grundskolen, at aktiviteterne kan være spredt over mange uger, så der hele tiden er elever, der er væk på brobygningsaktiviteter. Det kan formodentlig påvirke lærernes motivation for samarbejde omkring brobygning og introduktionskurser. Søndergaard et al. (2009) skriver endvidere, at brobygningsinitiativer oftest har karakter af præsentations- og vejledningsforløb, der ikke har et didaktisk sigte, men er målrettet elevernes afklaring af uddannelsesvalg. Det lykkedes dermed heller ikke brobygningsinitiativerne at bygge bro mellem fagenes begreber og metoder i grundskolen og på ungdomsuddannelsen, hvorfor det er op til eleverne selv at skabe fælles begreber og metoder. Ifølge Søndergaard et al. (2009) er det problematisk. For det første fordi det stiller unge fra uddannelsesfremmede miljøer i en vanskelig situation, idet de vil have sværere ved selv at bygge bro mellem de faglige niveauer. For det andet fordi risikoen for at det faglige arbejde på første år af den modtagende uddannelse bliver mindre effektivt, fordi undervisningen ikke rammer de unges forforståelser, faglige begreber og arbejdsformer. EVA (2012c) konstaterer desuden, at både brobygningsforløb og ulønnet praktik med uddannelsesperspektiv anvendes meget forskelligt i de forskellige typer 10. klassestilbud Praktikpladser Hvis man accepterer overgange inden for en uddannelse, som en relevant overgang i denne sammenhæng, er overgangen mellem skoleforløb og praktik på erhvervsuddannelserne en overgang,

32 som pga. praktikpladsudfordringerne har fået stor opmærksomhed de seneste år. Der er dog ikke meget af den identificerede litteratur, som adresserer problemstillingen direkte. Jørgensen et al. (2012) finder dog en tendens til, at nogle erhvervsskoler bidrager til at forstærke de eksklusionsprocesser der sker, når nogle elever ikke får en praktikplads. Det sker fx, når de elever, der har fået en praktikplads, ofte arbejder sammen på skolen, og de elever, der ikke har fået praktikplads, dermed bliver tvunget til at vælge hinanden. Samtidig er skolernes støtte til eleverne i praktikpladsansøgningsprocessen flere steder tilfældig og mange steder manglende eller svagt organiseret. Jørgensen et al. (2012) konkluderer, at det samlet svækker de ressourcesvage elevers muligheder for at finde praktikplads. 6.3 SAMSPIL MELLEM SAMFUNDSSEKTORER I tillæg til overgange inden for uddannelsessystemet kommer overgange mellem beskæftigelsesområdet og uddannelsesområdet. I Østdanmark var det i 2013 eksempelvis ca. en tredjedel af de unge, som startede uddannelse fra offentlig forsørgelse, som faldt fra uddannelsen inden for de første 12 måneder (Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 2013). Ifølge Damvad (2014) har 75 % af de årige kontanthjælpsmodtagere uden kompetencegivende uddannelse, der opfylder karakterkravet på EUD på 02, påbegyndt og afbrudt én eller flere uddannelser. 13 % har påbegyndt og afbrudt tre eller flere uddannelsesforløb. For størstedelens vedkommende er det en erhvervsuddannelse, de er frafaldet. Tværsektorielt samarbejde omkring en sammenhængende og koordineret indsats er derfor en forudsætning for at hjælpe så mange unge som muligt igennem en ungdomsuddannelse. Det kræver alle de relevante aktørers motivation og ansvarlighed (Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 2013). Billedet af (potentielle) aktører i kontakt med de unge i restgruppen er kompliceret. Overordnet kan tegnes følgende billede: 31

33 Figur 14. Aktører i overgangene Den inddragede litteratur omhandler særligt samarbejde mellem UU-centrene og jobcentrene. Damvad (2012) har eksempelvis lavet en analyse, som viser, at det kun i meget begrænset omfang er lykkedes beskæftigelsessystemet i samarbejde med uddannelsessystemet at få de unge til at påbegynde og gennemføre en uddannelse, selvom kontanthjælpsreformen understreger, at uddannelse er målet for alle unge under 30 år, og uddannelse i øvrigt har været et fokus for ungegruppen siden Det baseres på en konstatering af, at der er lige mange unge, der overgår fra selvforsørgelse til uddannelse som fra kontanthjælp til uddannelse i første skift. Flere undersøgelser peger på, at kommuner med tæt samarbejde mellem UU og jobcenteret og nogle gange andre relevante aktører opnår bedre resultater for restgruppen. Samarbejdet kan antage mange former men fungerer tilsyneladende bedst der, hvor samarbejdet understøttes af konkrete elementer eller mere formaliserede samarbejdsstrukturer (Høeberg et al. 2011; EVA 2012a; Jensen et al. 2009; Epinion et al. 2012; Ipsen og Jakobsen 2009; Jensen 2009; Pluss et al. 2013; Katznelson et al. 2009). Det kan fx være i form af tværfaglige ungeteams eller ungeenheder (Epinion et al. 2012). Dog påpeges risikoen for, at det kan løsrive arbejdet med ungegruppen fra viden og specialisering i forhold til andre væsentlige karakteristika som fx etnicitet (Ipsen og Jakobsen 2009). Studierne af overgange mellem uddannelses- og beskæftigelsessystemerne har ofte en meget beskrivende karakter (se fx Andersen et al. 2011) dvs. belyser hyppigheden og formen på samarbejdet samt tilfredsheden hermed, men uden at sætte forklarende fokus på hvilke udfordringer, der er i relation til de unges overgang. De udfordringer, der alligevel identificeres i litteraturen, beskrives kort nedenfor. 32

34 Aktørerne i systemet omkring de unge har forskellige interesser og opgaver, og de finder ikke naturligt sammen om løsninger med udgangspunkt i den unge. En del af de unge oplever at blive mødt af et upersonligt og fragmenteret system med skiftende kontaktpersoner, hvor den unge ikke føler sig set, og hvor den unges historik ikke deles og overleveres mellem de involverede medarbejdere (Pluss et al. 2013). Helt konkret arbejder de forskellige aktører med forskellige aldersafgrænsninger og lovgivninger. Katznelson et al. (2009) nævner eksempelvis den forvaltningsmæssige brudflade, der kan være i forbindelse med, at den unge fylder 18 år. Katznelson et al. (2009) skriver, at første forudsætning for et øget samarbejde på tværs af de kommunale forvaltninger er udarbejdelse af handleplaner i kommunen. Den unge kan falde mellem to stole i forbindelse med eksempelvis overgang fra kontanthjælp til uddannelse, hvis Jobcenteret slipper den unge uden at give uddannelsesinstitutionen besked eller omvendt (Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 2013; Katznelson et al. 2009). Ipsen og Jakobsen (2009) påpeger, at det kan være en udfordring, at UU s vejledningstilbud er frivilligt, mens Jobcenteret skal give uddannelsespålæg og derfor kan fratage de unge forsørgelsen, hvis de ikke er motiverede for uddannelse. Uddannelsespålægget kan være et middel til at sikre, at flere unge kommer i gang med en uddannelse. Men jobcentrets kontakt med de unge stopper, når forsørgelsesydelsen stopper. Det betyder, at jobcentrene slipper de unge i en periode på cirka én måned op til uddannelsesstart, og at der ikke nødvendigvis er nogen støtte fra hverken Jobcenter eller UU i overgangen og under uddannelsen, selvom den unge kan være i stor risiko for frafald (Pluss et al. 2013). Samtidig mener Ipsen og Jakobsen (2009) ikke, at jobcentrene i tilstrækkelig grad indgår i direkte samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, selvom Jobcentret har en interesse i at reducere frafaldet på ungdomsuddannelserne, da det i stort omfang er disse unge, Jobcentret er i kontakt med. Både jobcentrene og UU betragter samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne som UUs opgave. Jobcentrene samarbejder således primært med uddannelsesinstitutionerne omkring fastholdelse af særligt udsatte unge som led i en håndholdt indsats. Det kan således være en udfordring, at jobcentrene ikke tager medansvar for overgangen fra kontanthjælp til uddannelse ved at støtte den unges uddannelsesstart gennem eksempelvis mentorstøtte, og/eller at uddannelsesinstitutionen ikke er opmærksom på støttebehov ved den unges uddannelsesstart i form af fx tutorordninger, lektiehjælp mv. (Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 2013; Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelsesindsats 2015). Der er desuden behov for langt mere fælles viden om mulighederne i lovgivningerne og klare rammer for dataudveksling mellem instanserne i den enkelte kommune, idet blot 40 % af jobcentrene deler data med UU-centrene. Det gælder konkrete oplysninger om de unge i fx UU- og jobcentrets itsystemer, herunder at jobcentret kan få adgang til den unges uddannelsesplan (Pluss et al. 2013). Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelsesindsats (2015) finder i forlængelse heraf, at data som oftest indhentes flere gange på tværs af kommunens forvaltninger. Dette begrundes dels i lovgivningens rammer og dels i manglende overblik over hvilke oplysninger, der allerede foreligger på tværs af forvaltningerne. Med hensyn til lovgivningens rammer er kommunerne i tvivl om forvaltnings-, retssikkerheds- og persondatalovens muligheder og begrænsninger for at dele data (Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelsesindsats 2015). 33

35 Understøttelse af IT på tværs af forskellige myndigheder er en samspilsproblematik, som lægger sig i forlængelse heraf. Der mangler samspil mellem IT-understøttelsen blandt forskellige myndighedsområder, hvor der som oftest ses forskellige ESDH- og fagsystemer. Dette kan gøre det vanskeligt for sagsbehandlere at danne overblik over allerede indhentede oplysninger samt igangværende sager. Herudover er det forskelligt, hvor stor deres adgang er i de forskellige systemer (Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelsesindsats 2015). Samarbejdet med andre kommunale forvaltninger er sjældnere belyst, men det kan dog være en udfordring, når de kommunale forvaltninger har lang sagsbehandlingstid, ikke samarbejder og koordinerer på tværs af forvaltninger, eller når de har problemer med at finde eller blive enige om finansiering af indsatsen (Jensen et al. 2009; Katznelson et al. 2009). 6.4 OMRÅDER DER SAVNER BELYSNING Litteraturen om overgange handler meget ofte om beskrivelser af samarbejdet mellem aktørerne på uddannelsesområdet, ofte centreret omkring UU-centrene. Dvs. enten relationen mellem UU og grundskolen eller mellem UU og jobcentrene. Det er Epinions vurdering, at der er behov for yderligere viden om samarbejdsrelationer mellem andre aktører, som er i kontakt med og samarbejder om restgruppen, eksempelvis jobcentre og uddannelsesinstitutioner. I forlængelse heraf synes der at være et behov for yderligere viden om, hvilke juridiske, styringsmæssige, økonomiske problemstillinger som knytter sig til samarbejdet og har betydning for den unges overgang. Det vil i forlængelse heraf være interessant at belyse: Undersøgelser af hvad der kan gøres for at sikre bedre match af praktiksøgende på erhvervsuddannelserne og praktikpladser, så færre elever er tvunget ud i ufrivillige pauser. Faktuel kortlægning af hvad der sker forud for og i forbindelse med overgangene: Hvem bemærker hvad, og hvordan handles der? Hvilke aktører er involveret? Hvordan oplever den unge processen? Disse spørgsmål kunne eksempelvis besvares på baggrund af et kvalitativt panelstudie, som følger en gruppe af unge og aktørerne omkring den unge forud for, under og efter overgangen. Årsager til overgangs- og samspilsproblematikker som knytter sig til fx forskellige lovgivninger, forskellige målgruppedefinitioner, forskellige formålsbeskrivelser, forskellige incitamenter, forskellige kulturer, forskellige fagligheder, geografisk placering i forhold til hinanden etc. Analyse af hvordan der kan skabes et øget incitament for samarbejde og koordinering mellem relevante aktører. Jacobsen et al. (2014) har beskæftiget sig med styring og ledelse på ungdomsuddannelserne, herunder også i vis udstrækning statens indflydelse via love og bekendtgørelser, men der er ikke fundet nyere litteratur, som beskæftiger sig specifikt med styringsmuligheder, herunder økonomiske incitamentsstrukturer, i forhold til samspil, koordinering og samarbejde mellem de forskellige aktører i overgangene. Undersøgelser af konkret hvilke systemtekniske løsninger der skal til for at sikre den rette overlevering af viden mellem de relevante aktører. 34

36 7. TILBUDDENES EFFEKT Formålet med dette kapitel er at gennemgå studier, som analyserer effekt og virkning af forskellige indsatser og tilbud for unge i restgruppen eller for unge, som er i risiko for at komme i restgruppen. Til grund ligger 36 studier, der kan inddeles i følgende tre grupper, som også strukturer kapitlet: 1. Studier vedrørende indsatser i overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelser. 2. Studier vedrørende fastholdelsesindsatser på ungdomsuddannelse, særligt erhvervsuddannelser. 3. Studier vedrørende indsatser over for unge som aktuelt ikke er i uddannelse (eller beskæftigelse). Efter en gennemgang af den udvalgte danske litteratur inden for de tre ovennævnte grupper samt identifikation af eventuelle områder, der savner belysning, foretages en perspektiverende diskussion af effektevaluering på uddannelsesområdet. 7.1 OVERGANG FRA GRUNDSKOLEN TIL UNGDOMSUDDANNELSER Selv om stort set alle i en ungdomsårgang kommer videre fra grundskolen til en ungdomsuddannelse er overgangsproblematikken fortsat yderst vigtig. Som tidligere nævnt er det ikke alle i en ungdomsårgang, der er lige hurtigt videre i ungdomsuddannelse efter grundskolen. Således viser tal fra Undervisningsministeriets databank, at 15,6 % og 6,4 % som afsluttede hhv. 10. og 9. klasse i 2013 ikke påbegyndte en uddannelse umiddelbart bagefter (3 mdr.). Efter 7 år er 1,9 % af en ungdomsårgang endnu ikke kommet i gang (0,7 % fra 9.klasse og 1,2 % fra 10. klasse) og efter 25 år er det 1,2 %. Litteraturen omkring overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelser beskæftiger sig bl.a. med vejledning (Epinion 2012), erhvervsklasser (EVA 2011) og tidlig indsats i udskolingen (CeFU 2015) eller endnu tidligere indsats i forhold læsefærdigheder mv. (Søndergaard 2011). Evalueringen af Ungepakke 2 analyserede bl.a. implementering, virkning og effekt er initiativerne under Ungepakken. Det relativt korte tidsperspektiv i evalueringen gjorde dog, at fokus i højere grad var på implementering og virkning end på effekten af de forskellige initiativer (Uddannelsesparathedsvurdering, evejledning mv.). Tidlig indsats har ikke været et prioriteret fokus i udvælgelsen af studier til nærværende desk research, men flere af de forskere, som Epinion har været i kontakt med i forbindelse med desk researchen, peger på nødvendigheden af mere viden om tidlig indsats som skal forebygge, at børn og unge i risikogruppen ender i restgruppen. Der foreligger Epinion bekendt ikke egentlige prædiktive værktøjer i hvert fald ikke i drift forstået som løbende praktisk anvendelse der kan bidrage til på ensartet vis at identificere børn og unge, som har forøget risiko for at ende i restgruppen efter endt grundskole, ligesom effektstudier af tidlige indsatser heller ikke synes omfangsrige. Da det ikke har været eksplicit fokus i nærværende desk research, er der dog i første omgang behov for at kortlægge eksisterende viden på området. Der er også en række studier, som behandler effekten af specifikke uddannelsestilbud så som højskoler (Lange Analyser 2013), efterskoler (Damvad 2012), kompetencebeviser på produktionsskoler 35

37 (Rambøll 2014) og forberedende tilbud (Rangvid et al. 2015). Unges deltagelse på både højskoler og efterskoler har en positiv effekt for påbegyndelse og i nogle tilfælde for gennemførelse af ungdomsuddannelser. Analysen af efterskolernes effekt viser endvidere, at elever fra mindre ressourcestærke hjem klarer sig relativt set bedre fagligt på efterskoler, fordi de lærer af de øvrige elever. Sidstnævnte undersøgelse Forberedende tilbud og overgang til ungdomsuddannelse har bidraget til at dække et stort hul i litteraturen. SFI s undersøgelse er os bekendt den første effektanalyse af et bredere antal forberedende uddannelsestilbud på tværs af årgange, tilbud og geografi. Relevansen af undersøgelsen er meget høj, idet unge svarende til 13,4 pct. af de unge i afgangsklasserne påbegynder et forberedende tilbud, efter at de har forladt grundskolen og frem til efteråret Rapporten konkluderer følgende: Sat på spidsen betyder vores resultater derfor, at vi ikke finder noget belæg for, at ordningen skal udbredes i sin nuværende form (hvis formålet er at øge overgangen til ungdomsuddannelse). De forberedende tilbud har imidlertid mange andre formål, og med denne rapport kan vi derfor ikke sige noget om, hvorvidt tilbuddene har haft en gavnlig effekt på eksempelvis at styrke de unges personlige og sociale kompetencer. Det er Epinions vurdering, at der er behov for mere viden omkring effekten af forberedende tilbud. Det er oplagt at foretage yderligere analyser, både kvalitative og kvantitative, på baggrund af SFI s undersøgelse. Behovene for yderligere undersøgelser handler for det første om undersøgelser af forberedende uddannelses effekt på længere sigt (flere år ude i fremtiden) og i den forbindelse undersøgelser af, hvilke andre faktorer der har betydning for om forberedende uddannelse har effekt. I den forbindelse kan man eksempelvis undersøge unges holdning til uddannelse, job mv. med spørgeskemaundersøgelser og koble dem til registerdata. 4 Videre ville det være relevant at analysere yderligere, hvilke effekter forberedende uddannelse har for forskellige segmenter af restgruppen. En differentieret tilgang til restgruppen diskuteres yderligere nedenfor. I forlængelse af forberedende tilbud er det også relevant at se på betydningen af uddannelsespauser. Munk og Park (2014) finder en negativ sammenhæng mellem længden af uddannelsespauser og sandsynligheden for frafald, som betyder, at jo længere den ufrivillige pause er, jo mindre er sandsynligheden for frafald. Det er ifølge Munk et al. (2014) overraskende, fordi erhvervsskoleansatte gav udtryk for, at de så denne ufrivillige pause som noget negativt. Samtidig er pauser frivillige eller ufrivillige en af årsagerne til, at en andel af restegruppen endnu ikke har gennemført en ungdomsuddannelse syv år efter 9. klasse. Der synes på den baggrund at være et behov for at analysere uddannelsespauser og perioder uden for uddannelsessystemet, og hvilken betydning de har for sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Behovet er todelt: For det første at undersøge omfang, længde og årsag til pauserne med særlig fokus på de ufrivillige pauser, hvor de unge venter på systemet, og for det andet at undersøge betydningen af pauserne på den unges 4 VUC Syd udarbejder aktuelt en studieaktivitetsundersøgelse, som kombinerer registerdata med besvarelser fra spørgeskemadata (panel) og administrative data om studieaktivitet. Formålet er at analysere årsager til frafald. 36

38 gennemførsel, og hvad der kan gøres for at mindske pauserne uden, det får negativ betydning for gennemførslen. Undervisningsministeriets statistik om mertidsforbrug er her relevant at se nærmere på FASTHOLDELSE PÅ UNGDOMSUDDANNELSE Litteraturen omkring fastholdelse på ungdomsuddannelser er omfattende, særligt er der mange studier om fastholdelse på erhvervsuddannelserne. I 2008 bevilligede Det Strategiske Forskningsråd ca. 16 mio. kr. til Fastholdelse af erhvervsskoleelever i det danske erhvervsuddannelsessystem og i 2013 blev FastholdelsesTaskforce etableret, som bygger på erfaringerne fra FastholdelsesKaravanen ( ). Dette er bare nogle af de initiativer, der har været for at belyse frafaldsproblematikken. Det store fokus på erhvervsuddannelserne er velbegrundet. Frafaldsprocenten på erhvervsuddannelsernes grundforløb er ca. 30 % og på hovedforløbet ca. 20 %. Til sammenligning er frafaldsprocenten på de erhvervsgymnasiale uddannelser ca. 20 % og ca. 15 % på almengymnasiale uddannelser. For hf ligger frafaldsprocenten på ca. 30 %. 6 Jf. profilmodellen er frafaldet på de gymnasiale uddannelser dog et mindre problem end frafaldet på erhvervsuddannelserne i hvert fald i relation til restgruppeproblematikken fordi de unge, der falder fra en gymnasial uddannelse i langt mindre grad end unge, der falder fra en erhvervsuddannelse, ender i restgruppen. Den høje frafaldsprocent på hf, sammenholdt med at tilgangen til uddannelsen, som er steget med ca. 60 % over de seneste 10 år, gør, at yderligere analyser af fastholdelsesindsatser på hf samt analyser af overgangen fra hf til restgruppen bør analyseres yderligere. Som en del af EVAs handlingsplan for 2015 er denne mangel allerede delvist imødegået (Strange et al. 2015), men der er under alle omstændigheder behov for mere viden. I det følgende diskuteres de udvalgte studier om effekten af en lang række af indsatser for reduktion af frafald og øget fastholdelse. AKF (nu KORA) foretog i 2010 en analyse af fastholdelse af elever på erhvervsskolerne, som havde til formål at lave en kvalificeret rangordning af erhvervsskolerne i forhold til frafald, når der var taget højde for elevsammensætningen (rekrutteringsgrundlag) og eksterne faktorer på kommuneniveau (Larsen og Jensen 2010). Det antages, at det som ikke kan forklares af eksterne forhold alt andet lige skyldes forhold på skolen, herunder undervisnings- og skolemiljøet. Analysen finder ikke nogen effekter af faktorer på kommuneniveau, hvilket til dels kan hænge sammen med operationaliseringen af disse faktorer. Andre analyser har vist indikationer på, at uddannelsesdækning (afstand til nærmeste uddannelsesinstitution fra den unges bopæl) har betydning for uddannelsesvalget blandt unge (Epinion 2013). Der synes dog generelt at være en mangel i litteraturen i forhold til at afdække be- 5 I Undervisningsministeriets databank kan man finde statistik på mertidsforbrug, som bl.a. medregner uddannelsespauser. Statistikken er senest opdateret i UVMs databank. EAK registeret. 37

39 tydningen af eksterne faktorer, så som uddannelsesdækning, udbud af praktikpladser og andre faktorer på kommuneniveau, for frafaldet. På baggrund af Larsen og Jensen (2010) blev der identificeret institutioner, som havde hhv. lavere og højere frafald end forventet i forhold til rekrutteringsgrundlaget. Undersøgelsen Hvad gør de gode skoler (Jensen et al. 2009) viser, at en afgørende forudsætning for en succesfuld indsats er, at flere værktøjer tages i anvendelse på samme tid, at der på et overordnet plan er en klar prioritering af indsatsen, herunder af rolle- og ansvarsfordelingen, og at indsatsen fra erhvervsskolens side sker i et tæt samarbejde med det omgivende samfund, hvor UU, kommunens forskellige forvaltninger, andre uddannelsesinstitutioner og virksomhederne er helt centrale. Nogle af de forhold som institutionerne kan påvirke er tilrettelæggelse af grundforløbspakker (Munk et al. 2014), læringsmiljø og arbejdsform (Brynskov et al. 2013), elevtrivsel (Stenkjær og Hutters 2012), mentorer (EVA 2012) og tydelig feedback (Jensen et al. 2014). Munk et al. (2014) analyserer erhvervsskolernes implementering af grundforløbspakker. Selv om grundforløbspakkerne ikke videreføres i den netop vedtagne EUD-reform, er konklusionerne i Munks et al. s studie fortsat relevante. I 2007 blev bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser således ændret bl.a. for at styrke indsatsen mod det stigende frafald. Et af midlerne var indførslen af de såkaldte grundforløbspakker. En grundforløbspakke er et særligt struktureret grundforløb målrettet forskellige elevgrupper. Det gælder både elever med særligt gode og elever med særligt dårlige forudsætninger for at gennemføre grundforløbet og elever med interesse for at videreuddanne sig efter endt erhvervsuddannelse. Undersøgelsen identificerer 10 tiltag, som er implementeret på grundforløbspakkerne netop for at øge fastholdelsen af frafaldstruede elever; pakkernes varighed (10-40 uger for et grundforløb), ikke kognitive færdigheder (fokus på at møde til tiden, at undgå forstyrrende adfærd og være opmærksom i undervisningen.), fagligt indhold (fx ekstra undervisning), praksisnær pædagogik, lærer-elev ratio (flere lærerressource og mindre holdstørrelse), færre forskellige lærer på holdet (begrænsning i antal lærer for et grundforløbshold), selekterede eller udvalgte lærere, morgenmad (for at skabe sammenhold, motivation og et socialt tilhørsforhold), kontakt ved fravær (det kan være i form af, at holdets kontaktlærer ringer eller sender en SMS til eleverne). Der foretages ikke en effektevaluering af disse tiltag. Det konkluderes, at selve strukturen på grundforløbet har betydning for fastholdelsen. Den såkaldte vent-og-se-model viser sig under visse omstændigheder at have en positiv betydning på fastholdelsen. Vent-og-se-modellen består i, at eleverne uanset skolefærdigheder begynder på samme hold. De elever som har behov for at bruge mere end 20 uger på grundforløbet allokeres andre hold senere i uddannelsesforløbet. Mentorer spiller i nogle sammenhænge en vigtig rolle for fastholdelsesarbejdet for frafaldstruede unge på ungdomsuddannelser. Evalueringen af et forsøg med mentorstøtte for at fastholde udsatte unge i uddannelse viser, at målgruppeafgrænsningen er væsentlig. Således konkluderes det, at målgruppen for det konkrete projekt var defineret for bredt, og at de unge, som har mest brug for den type hjælp, typisk ikke kunne nøjes med et halvt års mentorstøtte. De stærkeste i målgruppen, som det typisk er lykkes at fastholde i uddannelse, har ikke nødvendigvis behov for en mentor. Ligeledes viste evalueringen, at samarbejdet mellem mentor og uddannelsesinstitutionerne i praksis var begrænset. Katznelson og Olsen (2006) har ligeledes undersøgt denne problemstilling. Disse to studier 38

40 er kendetegnet ved at analysere en problemstilling afgrænset til få erhvervsskoler samt på et overvejende kvalitativt datagrundlag, men hvor emnet (og konklusionerne) er relevante i en bredere sammenhæng. På den baggrund anbefaler Epinion, at der arbejdes målrettet med at lave metastudier af undersøgelser om eksempelvis mentorindsatser for at skabe et bedre grundlag for at generalisere og kommunikere resultaterne. Trivsel på erhvervsskolerne er også vigtig for fastholdelse. CEFU har evalueret Projekt trivsel på EUD vedrørende praksis i støtten til psykisk sårbare unge og unge med misbrugsproblemer (Stenkjær og Hutters 2012). Evalueringen viser, at projektet bidrager til øget fokus på trivselsproblemer. Udfordringen er imidlertid at videreføre den etablerede praksis efter undersøgelsesperioden, da projektet er finansieret og faciliteret af PsykiatriFonden og derfor ikke umiddelbart videreføres. Årsager til frafald er også i centrum for en frafaldsanalyse for SOPU, som er foretaget af Brynskov et al. (2013). Studiet, som bygger på et stort kvalitativt datamateriale, konkluderer, at særligt læringsmiljø og arbejdsform på skolen samt kravene i praktikken har betydning for frafaldet. Disse to studier er kendetegnet ved at analysere en problemstilling afgrænset til få erhvervsskoler, men hvor emnet (og konklusionerne) er relevante i en bredere sammenhæng. På den baggrund anbefaler Epinion, at der arbejdes målrettet med at lave metastudier af undersøgelse om eksempelvis trivsel og andre problemstillinger for at skabe et bedre grundlag for at generalisere og kommunikere resultaterne samt for eventuelt at foretage opfølgende analyser der kan teste relevante hypoteser yderligere. Der er gennemført effektevalueringer af fastholdelsesindsatser med et eksperimentelt undersøgelsesdesign. Jensen et al. (2014) har undersøgt betydningen af tydelig feedback for fastholdelse og faglig præstation. Studiet finder ikke nogen indikationer på, at indsatsen har gjort nogen forskel for hverken elevernes fastholdelse eller for deres karakterer. Dette resultat forklares dog med en dårlig implementering af indsatsen. Det overordnede formål med Ung og Sund-indsatsen er at udvikle og afprøve nye metoder og dialogredskaber i forhold til sundhedsfremme blandt målgruppen af sundhedsmæssigt udsatte unge i alderen år. Forventningen er, at projekterne (13 projekter i 13 kommuner) gennem forebyggelse og sundhedsfremme kan fastholde flere unge fra målgruppen i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Evalueringen dokumenterer, at mange unge gennem projekternes aktiviteter har fået positive oplevelser og succesoplevelser omkring sundhed, og at de gennem gruppeaktiviteterne har fået styrket det sociale sammenhold i gruppen. Der er ikke en klar effekt af projekterne på de unges uddannelsesvalg, hvilket også skal ses i sammenhæng med, at projekterne arbejder med de unge i en begrænset periode. De unges egne begrundelser for afbrud eller uddannelsesskifte kan også være relevante for at forstå hvilke indsatser der har effekt. Hetmar (2013) finder bl.a., at unge begrunder uddannelsesspring i 1) privatliv og helbred, 2) det sociale og forholdet til kammeraterne, 3) uddannelsens indhold, form og niveau og de unges interesse og indsats, 4) at vælge sin fremtid og 5) mulighed for praktikplads. I Görlich & Katznelson (2013) analyseres betydningen af tillid for fastholdelse. Det anbefales, at man i stedet for at tænke i indsatser, der har fokus på de enkelte unge og deres kompetencer, sårbarheder, udsatheder etc. i højere grad tænker i samspillet mellem unge og uddannelser eller mellem unge og uddannelsessystemet. 39

41 Den seneste rapport om indsatsers effekter for fastholdelse er midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforce (Rambøll 2015). FastholdelsesTaskforcen er et fireårigt satspuljeprojekt forankret i Undervisningsministeriet. Formålet med FastholdelsesTaskforcens indsatser er at understøtte regeringens 95 %-målsætning. Specifikt er der fokus på gennem styrket kvalitet i undervisningen at bidrage til, at unge i målgruppen påbegynder og gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse. Fastholdelses- Taskforcen har ansvar for at yde rådgivning om og igangsætte specifikke kompetenceudviklende indsatser, der skal give undervisere og ledere på et stort antal erhvervsskoler viden og erfaring med at anvende konkrete pædagogiske redskaber og metoder. Analysen af indsatsens effekt på fastholdelsen af grundforløbselever bygger på et kvasi-eksperimentelt evalueringsdesign. Effektevalueringen viser tegn på, at indsatserne har en effekt på frafaldet. Hen mod slutevalueringen sker der naturligvis en række ændringer. Dels bredes FastholdelsesTaskforcens indsatser til flere skoler, hvilket vil sikre et større og mere solidt datagrundlag til slutevalueringens effektanalyse. Dels får ledelse og undervisere på de allerede deltagende skoler mere erfaring med at anvende de pædagogiske værktøjer ÅRIGE I RESTGRUPPEN Gruppen af unge i alderen år, hvis højest fuldførte uddannelse er grundskolen, er i restgruppen. De indsatser som er relevante for denne målgruppe er oftest iværksat via beskæftigelsessystemet og har til formål at bringe målgruppen væk fra offentlig forsørgelse over i uddannelse eller beskæftigelse. Litteraturen på dette område er altså kendetegnet ved at ligge i grænsefeltet mellem uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Mentorindsatser spiller her en væsentlig rolle for at aktivere unge uden uddannelse eller arbejde, og det er ligeledes en ordning som rent økonomisk har en vis størrelse. Albæk et al. (2015) finder i en effektmåling af mentorordningen ikke umiddelbart, at mentorstøtte hjælper de borgere, der modtager en sådan støtte, til at komme i ordinær beskæftigelse eller uddannelse. Faktisk er der en lille tendens til, at mentorstøtten mindsker sandsynligheden for, at de mentorstøttede borgere er beskæftigede eller deltager i ordinær uddannelse. I rapporten bemærkes det, at den anvendte metode (matching) til at definere indsats og kontrolgruppe kan være årsag til resultatet. Der tages således ikke højde for, at borgere, som modtager mentorstøtte, generelt er mindre ressourcestærke end matchede borgere i kontrolgruppen. Svarer et al. (2014) gennemfører ligeledes et effektstudie af mentorindsatsen. Det sker på baggrund af et lodtrækningsforsøg til definition af indsats og kontrolgruppe i 13 kommuner. Der er tale om intensiv mentorstøtte til udsatte unge, og de finder en positiv effekt på påbegyndelse af SU-berettiget uddannelse og en positiv effekt på beskæftigelse. Projektet Unge Godt i gang blev evalueret i 2011 på baggrund af et eksperimentelt effektstudie (Høeberg et al. 2011). Forsøget bestod af en kombination af intensiveret samtaleindsats, tidlig aktiv indsats, øget brug af uddannelses- og virksomhedsrettede tilbud, samt øget brug af mentorer. Det havde positive uddannelseseffekter, men negative beskæftigelseseffekter for unge uden en kompetencegivende uddannelse. Forsøg med brobygning til EUD (Görlich et al. 2014) er en midtvejsevaluering af 12 projekter, som Arbejdsmarkedsstyrelsen har igangsat i samarbejde med Undervisningsministeriet, og som har til hensigt at hjælpe unge på kontanthjælp i gang med en ordinær uddannelse. Det konkluderes bl.a., at mentor- og vejledningsarbejde er helt centralt for de unges trivsel, tillid og 40

42 tilknytning til projektet og dets medarbejdere. Selvom studierne således konkluderer lidt forskelligt i forhold til mentorordningers effekt, giver de samlet set et omfattende indblik i effekten af mentorstøtte og indsatser som ligner, samt indblik i hvorfor mentorindsatser virker. Jensen og Andersen (2012) har foretaget et internationalt litteraturstudie af hvilke arbejdsmarkedsindsatser, der kan få udsatte unge på offentlig forsørgelse i job på ordinære vilkår eller i gang med en uddannelse, herunder løntilskud, jobsøgningskurser og vejleding, opkvalificering i beskæftigelsessystemet og midlertidig offentlig forsørgelse. Det konkluderes på baggrund af studiet, at der er behov for mere viden på området, samt at der aktuelt er moderat evidens for effekten af løntilskud, særligt for unge mænd, og moderat evidens for effekten af jobsøgningskurser, vejledning mv. Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelsesindsats (2015) konkluderer, at der igennem de seneste år er opbygget en viden om, at virksomhedsrettede indsatser har positive effekter på tværs af gruppen af borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. På den baggrund anbefaler ekspertgruppen, at borgere i udkanten af arbejdsmarkedet som hovedregel aktiveres i virksomhedsrettede tilbud. Der er både positive beskæftigelseseffekter af virksomhedsrettede indsatser i den private og offentlige sektor, lige som privat løntilskud har positive beskæftigelseseffekter for ikke arbejdsmarkedsparate borgere. Endelig konkluderer rapporten, at der er positive effekter af voksenlærlingeordningen, og at disse er særlig store blandt kontanthjælpsmodtagere. I forlængelse heraf viser evalueringen af projektet Unge i vækst, som består af opkvalificering af relevant personale og udviklingsforløb for ledige unge (Andreasen et al., 2012), at indsatsen har bidraget til at øge de unges uddannelsesparathed. Evalueringen af Job med uddannelsesperspektiv (Region Hovedstaden, 2012) viser, at unge uden uddannelse og arbejde i høj grad motiveres af løn under uddannelse, men at faktorer som anerkendelse, fællesskabet på en arbejdsplads samt at opleve et afbræk fra den traditionelle skoleundervisning, som de unge overvejende er trætte af, er væsentligt. Clausen et al. (2006) undersøger effekten af introduktionsprogrammets arbejdsmarkedsrettede indsats (blandt flygtninge og familiesammenførte udlændinge) og finder, at jobtræning i private virksomheder er den mest effektive foranstaltning med henblik på at få udlændinge ud af offentlig forsørgelse. Danskundervisningen har en fastholdende effekt, som skyldes at de har mindre tid til at søge arbejde. Generelt øger danskkundskaberne dog chancerne for at blive selvforsørgende. 7.4 PERSPEKTIVERENDE DISKUSSION AF EFFEKTEVALUERING PÅ UDDANNEL- SESOMRÅDET Desk researchen viser, at der foreligger adskillige effektevalueringer på uddannelsesområdet (fx Jensen et al. 2014; Rangvid et al. 2015; Rambøll 2011; Munk et al. 2014). Mange studier har også fokuseret på implementering og virkning af forskellige indsatser (fx Epinion 2012; EVA 2009). I relation hertil og i relation til de ovenstående afsnit synes det relevant med en perspektivering af tre forhold: 41 Restgruppen er en meget sammensat gruppe. Desk researchen viser, at det er hensigtsmæssigt at have en differentieret tilgang til restgruppen både i forhold til udvikling af indsatser og evaluering af deres effekt.

43 Datatilgængelighed er naturligvis et væsentligt element i enhver effektevaluering. Der synes at være en lang række af uudnyttede muligheder, som kan begrundes med manglende datatilgængelighed. På uddannelsesområdet er der i mindre grad end på eksempelvis beskæftigelsesområdet og socialområdet tradition for at bruge eksperimentelle designs og longitudinale studier. En differentieret tilgang til målgruppen er væsentlig set i lyset af den store forskellighed, der er i restgruppen. Hvor nogle har svære fysiske, psykiske, personlige og/eller sociale problemer er andre bare kommet for sent i gang med uddannelse. Overvejelser herom er både vigtige, når indsatser udvikles, implementeres og evaluereres. I forhold til effektstudier kan der eksempelvis være en risiko for, at manglende effekt i virkeligheden dækker over store forskelle i effekten inden for (den alt for heterogene) målgruppe. Datatilgængelighed er naturligvis et væsentligt element i forbindelse med enhver evaluering eller analyse af effekter. På uddannelsesområdet er der, lige som på andre områder, en meget omfattende mængde af data på individ-, institutions-, kommune- og på nationalt niveau. Alligevel synes der også at være uudnyttede muligheder, som kan begrundes med manglende datatilgængelighed. Ungedatabasen er et godt eksempel på et initiativ, som netop forsøger at gøre data tilgængelige fra administrative systemer, som ellers ikke ville være brugbare i analyseformål 7. Munk et al. (2014) har ligeledes arbejdet med administrative data med henblik på at analysere betydningen af forskellige grundforløbspakker. Det er Epinions vurdering, at en yderligere udnyttelse af administrative data kan bidrage væsentligt med viden om restgruppen, samt viden om hvilke indsatser der har effekt. Et eksempel kan være udnyttelse af ungdomsuddannelsesinstitutionernes registrering af frafaldsårsager, når en elev afbryder et uddannelsesforløb. Et andet eksempel er udnyttelse af fravær, som også registreres på uddannelsesinstitutionerne. Øget brug af eksperimentelle undersøgelsesdesign samt longitudinale undersøgelsesdesign kan være to effektive måder at få mere viden om forskellige indsatsers effekt. Brug af forsøg med indsats og kontrolgrupper er forholdsvis udbredt indenfor beskæftigelsesområdet, herunder i forbindelse med indsatsen for at få restgruppen i uddannelse eller beskæftigelse (fx Svarer et al. 2014; Jensen og Andersen 2012). På sundhedsområdet er der en længere tradition for panelstudier 8. Der er naturligvis også andre måder at tilgå effektmåling, eksempelvis ved brug af matching (fx Rangvid et al. 2015), kvasi-eksperimentelle design (fx Rambøll 2015) eller naturlige eksperimenter (Munk et al. 2014). Anvendelsen af panelstudier giver endvidere gode muligheder for at kombinere registerdata, spørgeskemaundersøgelse og kvalitative undersøgelser. Der kan være mange årsager til at brugen af eksperimentelle undersøgelsesdesign og longitudinale studier ikke er så udbredt på uddannelsesområdet. Hvis man sammenligner de strategier, der fore Et eksempel på uddannelsesområdet er LEKS-longitudinal. 42

44 ligger for henholdsvis Socialstyrelsen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med Undervisningsministeriets strategi for forsøgs- og udviklingsprojekter er det tydeligt, at kvantitativ effektevaluering står mere centralt i de to førstnævnte strategier: Viden til gavn. Politik for udvikling og anvendelse af evidens (Socialstyrelsen, 2013) STARs strategi (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) 9 Ny strategi for forsøgs- og udviklingsprojekter (Undervisningsministeriet, 2014) En strategi kan således bidrage til at prioritere, koordinere, fokusere og systematisere evalueringsindsatsen og vidensopsamlingen inden for et felt. 7.5 OMRÅDER DER SAVNER BELYSNING På baggrund af overstående perspektiverende diskussion samt gennemgangen af litteraturen om effekten af forskellige tilbud har Epinion identificeret følgende områder, der umiddelbart savner belysning: Der foreligger Epinion bekendt ikke prædiktive værktøjer (i drift), som kan bidrage til at identificere børn og unge, som har forøget risiko for at ende i restgruppen efter endt grundskole. Et sådant redskab ville potentielt kunne bidrage til at sætte tidligt ind med støtte og vejledning. Det er Epinions vurdering, at der er behov for mere viden om effekten af forberedende tilbud. Det er oplagt at foretage yderligere analyser, både kvalitative og kvantitative, på baggrund af SFI s nye undersøgelse (Albæk et al 2015). Det ville være relevant at undersøge om forberedende uddannelse har effekt på længere sigt (flere år ude i fremtiden), samt at analysere om der er andre faktorer, som har betydning for om forbedrende uddannelse har effekt, eksempelvis kan unges holdning til uddannelse mv. undersøges med spørgeskemaundersøgelser og kobles til registerdata (eksempelvist i et eksperimentelt design). Videre ville det være relevant at analysere yderligere, hvilke effekter forberedende uddannelse har for forskellige segmenter inden for restgruppen. På den baggrund anbefaler Epinion, at der arbejdes målrettet med at lave metastudier af undersøgelse om eksempelvis trivsel og andre problemstillinger for at skabe et grundlag for at generalisere og kommunikere resultaterne samt for eventuelt at foretage opfølgende analyser, der kan teste eventuelle hypoteser yderligere. Der synes generelt at være behov for metastudier, anvendelse af inspiration fra udlandet og en form for overordnet koordination af analyser inden for uddannelsessektoren, samlet set vil det således give mulighed for i højere grad at stå på skuldrene af andres erfaringer. Der peges på behov for at analysere betydningen af uddannelsespauser og perioder uden for uddannelsessystemet for sandsynligheden for at komme ud af restgruppen, for der

45 igennem at kunne udvikle indsatser til at fremme/reducere disse. Det er både relevant at undersøge hvorfor pauserne opstår, og hvad der kan gøres for at mindske dem, samt betydningen af pauserne for gennemførelse af en ungdomsuddannelse. Det er Epinions vurdering, at en yderligere udnyttelse af administrative data kan bidrage væsentligt til viden om restgruppen, samt viden om hvilke indsatser der har effekt. Et eksempel kan være udnyttelse af ungdomsuddannelsesinstitutionernes registrering af frafaldsårsager, når en elev afbryder et uddannelsesforløb. Et andet eksempel er udnyttelse af fravær, som også registreres på uddannelsesinstitutionerne. Øget brug af eksperimentelle undersøgelsesdesign samt longitudinale undersøgelsesdesign kan være to effektive måder at få mere viden om forskellige indsatsers effekt. Anvendelsen af panelstudier giver endvidere gode muligheder for at kombinere registerdata, spørgeskemaundersøgelse og kvalitative undersøgelser. En del af de unge i restgruppen ville tidligere formentlig have fundet beskæftigelse i ufaglærte job, men i dag kan det være svært at finde beskæftigelse uden højere uddannelse end grundskolen. Man kan derfor med fordel undersøge yderligere muligheder for uddannelse og beskæftigelse til den del af restgruppen, som hverken er i uddannelse eller job, og som kun med lav sandsynlighed vil gennemføre en ungdomsuddannelse. Herunder falder også evaluering af den kombinerede ungdomsuddannelse, som muligvis vil favne nogle af disse personer. Der er behov for at gennemføre flere undersøgelser, herunder effektstudier, på institutionsniveau. Sammenligning og benchmarking på institutionsniveau kan bidrage til at belyse, hvad der adskiller de bedste institutioner i relation til eksempelvis gennemførelse og frafald fra andre institutioner. Kvantificering og evaluering af god ledelse kunne i den sammenhæng være et interessant emne at belyse nærmere. 44

46 8. NØDVENDIGE TILBUD Når der udvikles og implementeres indsatser for at bringe restgruppen i uddannelse eller arbejde, er det naturligt, at dette materialiseres i håndgribelige operationelle tiltag og tilbud, som forventeligt kan (være med til at) bringe den enkelte ud af restgruppen. Som minimum bør ambitionen være, at tiltag og tilbud skal kunne fungere som en målrettet trædesten til et højere niveau inden for beslægtede tilbud, som peger frem mod permanent exit fra restgruppen. Nærværende desk research har som opdrag at kortlægge den eksisterende forsknings- og undersøgelsesbaserede viden om restgruppen. Dette vil naturligt give et stort vidensmæssigt overlap til en kortlægning centreret omkring eksisterende tilbud og tiltag helt eller delvist målrettet restgruppen, men selve omdrejningspunktet er i sagens natur et andet. Landskabet af uddannelses- og/eller beskæftigelsesrettede tilbud og tiltag er udstrakt og præget af stor diversitet. Dels fordi problemstillingen dækkes af flere ministerielle ressortområder (særligt undervisning, beskæftigelse og til dels socialområdet), men især fordi målgruppen altså restgruppen er særdeles heterogen, så der rent faktisk er brug for vidt forskellige greb til at tage hånd om gruppen tilsammen. Så meget desto mere er der behov for et samlet og systematiseret overblik over aktive (og evt. tidligere) tilbud og tiltag på området herunder hvilken del af målgruppen de specifikt er rettet mod, og ikke mindst hvilken og hvor stor effekt de har haft. Vi ved en del om, hvilke indsatser der har været iværksat til at mindske restgruppen, men som beskrevet i kapitel 7 er effekten af indsatserne kun i varierende grad og ofte sporadisk dokumenteret. Og som nævnt har det kortlægningsmæssige omdrejningspunkt været den forsknings- og undersøgelsesbaserede viden/litteratur ikke det samlede felt af tilbud og tiltag som sådan. Rådet er i gang med at tilvejebringe et samlet overblik over dette særdeles sammensatte og varierede felt af tilbud og tiltag, hvilket er en forudsætning for på et tilstrækkeligt oplyst grundlag at kunne identificere, hvilke tilbud der er nødvendige for at sikre, at alle unge kan komme til at udnytte deres fulde potentiale i uddannelse eller beskæftigelse. Ideelt set skal identifikation og efterfølgende prioritering af nødvendige tiltag og tilbud foretages ud fra en vidensmæssig oversigt som opstillet i tabellen neden for. Listen vil naturligvis kunne raffineres, kvalificeres og grupperes men pointen er den relativt simple, at uden en systematiseret og på få udvalgte nøgleparametre nogenlunde sammenlignelig viden om de mange og forskelligartede tiltag og tilbud, er det vanskeligt at identificere og vurdere, hvilke tilbud og tiltag som er (mest) nødvendige for at bringe de unge videre fra restgruppen. 45

47 Figur 15. Ideel tiltags/tilbuds-, målgruppe og effektoversigt (med få eksempler indsat) Tiltag/tilbud + elevvolumen Målgruppe Effekt (virkning) Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Volumen i 2013 (senest tilgængelige data fra UVM): (EAK) Bestand Kombineret Ungdomsuddannelse Volumen endnu ukendt da første optag sker 2. halvår 2015 Produktionsskole Volumen i 2012 (senest tilgængelige data fra UVM): (EAK) Bestand Etc. Målrettet unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov. Kun for de unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selv om der ydes specialpædagogisk støtte. Målrettet unge under 25 år med afsluttet 9. eller 10. kl. (eller tilsvarende), der ikke har forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse. Tilbuddet gives til unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan uddannelse. 1,4 % af en ungdomsårgang har gennemført en STU syv år efter 9. klasse (jf. Profilmodellen) Kendes endnu ikke da uddannelsen er helt ny. Første optag sker 2. halvår Der er gennem de seneste 15 år udarbejdet diverse statistikker med (partielle) kortlægninger af produktionsskoleelevernes videre færd i uddannelsessystemet og på jobmarkedet. I resten af kapitlet vil vi afslutningsvist søge at bidrage til det videre tilbuds-centrerede kortlægningsarbejde ved så vidt muligt at strække resultaterne af nærværende desk research centreret om den eksisterende forsknings- og undersøgelsesbaserede viden om restgruppen i retning af centrering om tiltag og tilbud. Som beskrevet i kapitel 4 ved vi en del om, hvad der karakteriserer restgruppen særligt når det kommer til de registerbaserede oplysninger. Men også når det handler om sociale og personlige kompetencer, grundskoleerfaringer, holdninger, trivsel og motivation er der en hel del viden på området, selvom studierne kun i meget begrænset omfang undersøger omfanget i den samlede restgruppe. Identifikationen af nødvendige tilbud er derfor baseret på en vurdering af målgruppens behov (kapitel 4) og udfordringerne i systemet (kapitel 6) sammenholdt med de erfaringer fra forskellige indsatser, som er beskrevet i kapitel 7. For at alle unge kan udnytte deres potentiale kræver det for det første et uddannelsessystem, hvor der er differentierede uddannelsesmuligheder. Dernæst er det nødvendigt med et fintmasket system, som kan øge de unges muligheder for at søge optag på en relevant ungdomsuddannelse, forebygge frafald og dermed styrke de unges gennemførsel af den valgte ungdomsuddannelse. Nedenstående figur illustrerer, at der skal etableres de rette tilbud på alle niveauer: 46 På individniveau er det afgørende, at den unge i grundskolen får tilstrækkelige faglige kompetencer samt afklaring i forhold til valg af uddannelse. Hvis den unge ikke er klar til at påbegynde en ungdomsuddannelse efter 9. klasse skal vedkommende tilbydes de rette forberedende tilbud. Grundet restgruppens diversitet er det afgørende, at det forberedende til-

48 bud er matchet den unges behov for forberedelse. Er den unge endnu ikke afklaret om sit uddannelsesvalg, skal det ligeledes tilbydes i overgangen. I forhold til at sikre den unges gennemførsel har mentorordninger vist sig at have en effekt, hvis den tilbydes de rigtige unge (jf. kapitel 7). I beskæftigelsesindsatsen har særligt mentorordninger, løntilskud og afklarende forløb vist sig at have effekt. På institutionsniveauet har det vist sig svært at påvise effekt af enkelte tilbud, men institutioner, som har en samlet strategi for fastholdelse og kan tilbyde forskellige komplementære tilbud, har vist sig at have bedre fastholdelse af eleverne. Samtidig peger litteraturen på, at strukturen for grundforløb kan have betydning for fastholdelse. Erhvervsskoler med en prioriteret og opsøgende praktikindsats lykkedes desuden bedre med at sikre match af elever og praktikpladser end skoler uden en prioriteret og opsøgende indsats. De ressourcesvage elever har i den forbindelse behov for mere støtte til at finde en praktikplads, ligesom det kan have betydning, at skolerne sikrer, at elever med og uden praktikplads arbejder sammen med hinanden. Når det ikke lykkedes at fastholde den unge i ungdomsuddannelsen, er det afgørende, at der sker overlevering til UU og/eller Jobcentret, så den unge ikke falder mellem to stole. Det gælder også overlevering den anden vej, når den unge vender tilbage til uddannelse. På samfundsniveau er det afgørende at sikre tilstrækkeligt med praktikpladser til erhvervsskoleeleverne. Derudover er fokus på dette niveau særligt på det tværgående og tværsektorielle samarbejde mellem de mange forskellige aktører involveret i den unges forløb, herunder at sikre overlevering af relevant viden mellem aktørerne. Figur 16. Nødvendige tilbud 47

49 Desuden konstaterer Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelsesindsats i Nye veje mod job for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet (2015), at en virksomhedsrettet indsats har positive effekter for borgere med begrænsning i arbejdsevnen. De anbefaler på den baggrund, at indsatsen bør foregå ude på virksomhederne og inde på uddannelsesinstitutionerne frem for i lange afklaringsforløb i lukkede projektmiljøer. Særligt fremhæver Ekspertgruppen den foreløbige evaluering af beskæftigelsesområdets brobygning til uddannelse som havende en signifikant positiv effekt på de unges påbegyndelse af SU-berettigede uddannelsesforløb. Beskrivelsen heraf ser ud til at imødekomme nogle af de udfordringer med de unges forberedelse på og håndtering af kulturforskelle mellem de forskellige uddannelsesniveauer. Der kræver en mere omfattende desk research og/eller supplerende undersøgelser at definere, hvilket konkret indhold i de enkelte typer tilbud, der er nødvendigt fx hvordan man i grundskolen bedst sikrer, at alle elever får et tilstrækkeligt fagligt niveau, eller hvilke forberedende tilbud der har effekt for de forskellige typer unge i restgruppen. 48

50 9. LITTERATURLISTE Albæk, Karsten, Henning Bjerregaard Bach, Rebekka Bille, Brian Krogh Graversen, Helle Holt, Søren Jensen, Anders Bruun Jonassen (SFI), Evaluering af mentorordningen. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Andersen, Dines, Rannvá Thomsen, Anders Posselt Langhede, Alva Albæk Nielsen og Anne Toft Hansen, Skolernes samarbejde. Kortlægning af skolernes kontakt med kommunale forvaltninger og andre institutioner. København: SFI - Det nationale Forskningscenter for Velfærd, 11:12. Andreasen, Karen Egedal, Palle Damkjær Rasmussen og Christian Ydesen, Evaluering af projekt unge i vækst. Forskningsrapporter, Institut for Læring og Filosofi, 2012(29). Andreasen, Lars Birch, Torben Pilegaard Jensen, Kirsten Holm Larsen, Karin Blix Mogensen, Martin Bøg, Anette Jensen og Malene Beth Nielsen, Unge uden uddannelse. København: AKF Forlaget. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Dansk Industri. Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse. Arbejderbevægelsens erhvervsråd og Dansk Industri. Arbejdsmarkedsstyrelsen, Analyse af indsatsen for offentligt forsørgede unge i Syddanmark. Arbejdsmarkedsstyrelsen. Benjaminsen, Lars, Chanceulighed i Danmark i det 20. århundrede. Udviklingen i intergenerationelle uddannelses- og erhvervschancer. København: Sociologisk Institut, Københavns Universitet, Ph.d. nr. 39. Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, Unge - Fra offentlig forsørgelse til uddannelse og job. Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland. Brynskov, Stine, Louise Schjær Simonsen og Thomas Hem Pedersen, At falde fra. Danmarks Evalueringsinstitut. Baadsgaard, Mikkel, Social arv i Danmark - Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Center for Ligebehandling af Handicappede, Unge handicappedes overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse Status København: Center for Ligebehandling af Handicappede. Clausen, Jens, Hans Hummelgaard, Leif Husted, Blume Kræn Jensen og Michael Rosholm, Effekt af introduktionsprogrammets arbejdsmarkedsrettede indsats. København: AKF Forlaget. DAMVAD, Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Efterskoleforeningen. DAMVAD, Pligt til uddannelse? - en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres uddannelsesmønstre. DEA. 49

51 Danmarks Evalueringsinstitut, FVU, AVU og enkeltfags-hf. Resultater fra EVA's evalueringer. Danmarks Evalueringsinstitut. Danmarks Evalueringsinstitut, Evaluering af forsøg med erhvervsklasser. Danmarks Evalueringsinstitut. Danmarks Evalueringsinstitut, 2012a. 10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse. Danmarks Evalueringsinstitut. Danmarks Evalueringsinstitut, 2012b. Fastholdelse i uddannelse. Danmarks Evalueringsinstitut. Danmarks Evalueringsinstitut, 2012c. Forbedrede overgange til erhvervsuddannelserne. Danmarks Evalueringsinstitut. DISCUS, Evaluering af pilotforsøget Lærepladser til alle, Et samarbejde mellem jobcenter, UU og erhvervsskoler i Mariagerfjord og Thisted kommuner. DISCUS. Egelund, Niels, Gennemførelse i uddannelsessystemet: hvilke barrierer er der. Paideia - Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis, 1(2), s Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelsesindsats, Nye veje mod job - for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. Regeringen. Epinion, Søgemønstre og geografisk uddannelsesdækning i Region Hovedstanden. Region Hovedstaden. Epinion, Undersøgelse af handicappede børn og unges uddannelsesresultater og mønstre. Undervisningsministeriet. Epinion, Pluss Leadership, Center for Ungdomsforskning, Evaluering af ungepakke II. De unges vej til ungdomsuddannelserne - uddannelsessystemets vej til de 95 pct. Ministeriet for Børn og Undervisning (nu: Undervisningsministeriet). Espersen, Laila Dreyer, Eiberg, Misja og Dines Andersen, Veje til ungdomsuddannelse 2. Kvalitative interview med skoleledere, lærere, elever og UU-vejledere. SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Eurofond, NEETs - Young people not in employment, education or training: Characteristics, costs and policy responses in Europe. Publications Office of the European Union, Lucembourg. European Comission. Europe 2020 Target: Early Leavers from Education and Training. European Comission, Education and training. Monitor Education and Training. Görlich, Anne og Noemi Katznelson, Er selvtillid nok? Betydningen af tillid i fastholdelsen af unge i uddannelse. Tidsskrift for Arbejdsliv, 15(3), s Görlich, Anne, Mette Pless, Noemi Katznelson og Pia Olsen, Hvem er de unge ledige? -Unge uden uddannelse og arbejde i Faxe Kommune. Center for Ungdomsforskning og Faxe Kommune. 50

52 Görlich, Anne, Noemi Katznelson, Niels-Henrik M. Hansen, Michael Svarer og Michael Rosholm, Forsøg med brobygning til EUD - Midtvejsstatus. CEFU. HELW og TONH (Rambøll), Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland. Hetmar, Vibeke, Unges valg og frafald i ungdomsuddannelserne - kvalitative perspektiver. Rockwool fondens forskningsenhed. Humlum, Maria Knoth og Torben Pilegaard Jensen, Frafald på de erhvervsfaglige uddannelser - Hvad karakteriserer de frafaldstruede unge? AKF (nu: KORA). Hutters, Camilla, Mette Lykke Nielsen og Anne Görlich, Drenge og piger på ungdomsuddannelserne. Hvad betyder køn for elevernes uddannelsespraksis? Center for Ungdomsforskning. Hvidtfeldt, Camilla og Torben Tranæs, Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne. Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag. Høeberg, Lars, Jais Poulsen, Marie Hertz, Michael Svarer og Michael Rosholm (Rambøll), Evaluering af Unge - Godt i gang. Arbejdsmarkedsstyrelsen. Højholdt, Andy, Lars Arndal, Britt Blaabjerg og Ulla Højmark, På kanten af skolen - Skoletilknytning og forebyggelse i et ungdomsperspektiv. Det Kriminalpræventive Råd. Illeris, Knud, Noemi Katznelson, Jens Christian Nielsen, Birgitte Simonsen og Niels Ulrik Sørensen, Ungdomsliv - Mellem individualisering og standardisering. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Ipsen, Sanne og Flemming Jakobsen, Jobcentrene og unge ledige med ikke-vestlig baggrund. Specialfunktionen for den Etniske Beskæftigelsesindsats og Center for Alternativ Samfundsanalyse. Jacobsen, Christian Bøtcher, Thorbjørn Sejr Nielsen og Jesper Rosenberg Hansen, Det ledelsesmæssige fundament: Ledelsesstruktur, ledelsesstrategi og strategisk ledelse, i Styring, ledelse og resultater på ungdomsuddannelserne. Rockwool Fondens Forskningsenhed & Syddansk Universitetsforlag. Jensen, Bent, Hvad ved vi om modtagerne af kontanthjælp? En oversigt over publiceret forskning om kontanthjælpsmodtagere i perioden Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag. Jensen, Torben Pilegaard og Britt Østergaard Larsen, Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger. AKF (nu: KORA). Jensen, Torben Pilegaard og Henrik Lindegaard Andersen, Virker aktivering for udsatte unge? En vidensopsamling om effekten af beskæftigelsesindsatser rettet mod udsatte unge. KORA. 51

53 Jensen, Torben Pilegaard, Helle Bendix Klief, Britt Larsen og Peter Ejbye-Ernst, Gennemførelse på gymnasiale uddannelser i Region Nordjylland. KORA. Jensen, Torben Pilegaard, Henrik Lindegaard Andersen og Mette Slottved, Forsøg med Tydelig Feedback på erhvervsuddannelsernes grundforløb - Fastholdelse og faglige resultater. KORA. Jensen, Torben Pilegaard, Leif Husted, Anne Katrine Kamstrup, Søren Haselmann og Sebastian Møller Daugaard, Unges frafald på erhvervsskolerne - Hvad gør de "gode skoler"? AKF (nu: KORA). Jensen, Ulla Højmark og Torben Pilegaard Jensen (AKF), Hvor gik det galt? Hvem er de unge, der ikke har en ungdomsuddannelse, og hvilke muligheder og barrierer er der for, at de kan komme i uddannelse eller få en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet? SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Jensen, Ulla Højmark og Torben Pilegaard Jensen, Unge uden uddannelse - Hvem er de og hvad kan der gøres for at få dem i gang? SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Jensen, Vibeke Myrup og Lisbeth Palmhøj Nielsen, Veje til ungdomsuddannelse 1. Statistiske analyser af folkeskolens betydning for unges påbegyndelse og gennemførelse af en ungdomsuddannelse. SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Juul, Ida og Peter Koudahl, Erhvervsuddannelsernes rolle: ligeværdig ungdomsuddannelse eller et tilbud til restgruppen?. Dansk pædagogisk Tidsskrift, 1, s Jørgensen, Christian Helms, Lene Tanggaard Pedersen, Klaus Nielsen og Peter D. Koudahl, Frafald og engagement. Foreløbige resultater. Den kvalitative del. Aarhus Universitet. Katznelson, Noemi og Pia Olsen, Mentor med mening. Odense: Erhvervsskolernes Forlag. Katznelson, Noemi, Susanne Murning og Mette Pless, Vejen mod de 95 % - en erfaringsopsamling fra projektet Ungdomsuddannelse. Undervisningsministeriet og KL. Katznelson, Noemi, Helene Elisabeth Dam Jørgensen og Niels Ulrik Sørensen, Hvem er de unge på kanten af det danske samfund? Center for Ungdomsforskning. Koudahl, Peter, Indre motivation eller ydre tvang: Hvordan bliver unge mennesker i stand til at foretage et kvalificeret uddannelsesvalg. Gjallahorn, 16, s Lange Analyser, Analyse af højskolernes effekt på uddannelse. Foreningen af Folkehøjskoler i Danmark. Lange Analyser. Larsen, Britt Østergaard og Torben Pilegaard, Fastholdelse af elever på de danske erhvervsskoler. AKF (nu: KORA). Larsen, Britt Østergaard, Beatrice Schindler Rangvid og Torben Pilegaard, Institutionernes resultater. En registerbaseret analyse af ungdomsuddannelsesinstitutionerne og betydningen af institutionstype, skolestørrelse og geografisk placering. AKF (nu: KORA). 52

54 Lindenskov, Lena, Karsten Enggaard, Annemarie Møller Andersen og Helene Sørensen, Progression i matematik og naturvidenskab fra grundskole til stx. I: Overgangsproblemer som udfordringer i uddannelsessystemer. Center for Ungdomsudvikling, Aarhus Universitet. Munk, Martin D., Social sortering, frafald og manglende kvalifikationer blandt unge. I: Christian Helms Jørgensen (red.), Frafald I erhvervsuddannelserne. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. S Munk, Martin D., Lars Bohn og Nikita Baklanov, Grundforløbspakker og frafald på danske erhvervsskoler. Center for mobilitetsforskning. (Endnu ikke publiceret). Nielsen, Jens Christian, Niels Ulrik Sørensen og Martha Nina Osmec, Når det er svært at være ung i Danmark: unges trivsel og mistrivsel i tal. Center for Ungdomsforskning. Nielsen, Jens Christian, Niels Ulrik Sørensen, Ane Grubb og Iben Warring Madsen, Når det er svært at være ung i DK - unges beretninger om mistrivsel og ungdomsliv. Center for Ungdomsforskning. NIRAS, Evaluering af satspuljeprojektet Ung & Sund. Sundhedsstyrelsen. Pihl, Mie Dahlskov, Andreas Mølgaard og Ask Holme, Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Pless, Mette og Niels Henrik M. Hansen, Hf på VUC. Et andet valg. VUC-lederforeningen. Center for Ungdomsforskning. Pless, Mette, Udsatte unge på vej i uddannelsessystemet. Center for Ungdomsforskning. PLUSS Leadership, EPINION og Center for Ungdomsforskning Alle unge vil gerne have et godt liv. Region Hovedstaden. Rambøll, Evaluering af kompetencebeviser. Undervisningsministeriet. Rambøll, Evaluering af fastholdelsestaskforce. Midtvejsevaluering. Undervisningsministeriet. Rangvid, Beatrice Schindler, Vibeke Myrup Jensen og Sarah Sander Nielsen, Forberedende tilbud og overgang til ungdomsuddannelse. SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Region Hovedstaden, Unge og virksomheders uddannelsesengagement - Jobs med uddannelsesperspektiv. Region Hovedstaden. Roiy, Karen, Allan Haertall, Berit Toft Fihl, Erik E. Simonsen, Karina Ransby, Lone Hougaard og Simon Neergaard-Holm, Elever på erhvervsuddannelserne. I: Arbejdsmarkedsrapport Dansk Arbejdsgiverforening. Stenkjær, Mette Stigaard og Camilla Hutters, Evaluering af Projekt Trivsel på EUD: Et projekt om god trivsel i støtten til psykisk sårbare unge og unge med misbrugsproblemer. Center for Ungdomsforskning. 53

55 Strange, Katrine, Anne Sophie Madsen, Søren Haselmann og Marie Munch-Andersen, HFs profil og funktion. En undersøgelse af kursisterne på to årigt hf. Danmark Evalueringsinstitut. Svarer, M., Rosholm, M., Havn, L. og Høeberg, L. (Rambøll), Evaluering af mentorindsats til unge uden uddannelse og job. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Søndergaard, Bettina Dahl, Camilla Kølsen de Wit, Lena Lindskov, Karsten Enggaard, Hanne Leth Andersen, Dorte Ågård, Morten Misfeldt og Helle Mathiasen, Sammenfatning og anbefalinger. I Overgangsproblemer som udfordringer i uddannelsessystemet. Center for Ungdomsforskning. Søndergaard, Jørgen, Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse. SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Sørensen, Niels Ulrik, Noemi Katznelson, Camilla Hutters og Tilde Mette Juul, Unges motivation og læring - 12 eksperter om motivationskrisen i uddannelsessystemet. København: Hans Reitzels Forlag. Thorsteinsson, Hallur Gilstón, Bjarke Malmstrøm Jensen og Psykiatrifondens Børne- og Ungdomsafdeling, Jeg kommer heller ikke i dag" - om støtte af sårbare unge i uddannelse. Undervisningsministeriet. Wittrup, Jesper, Christian Bøtcher Jacobsen og Lotte Bøgh Andersen, Fastholdelse. Hvad har betydning for omfanget af frafald?, i Styring, ledelse og resultater på ungdomsuddannelserne. Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag. 54

56 10. METODE Denne rapport bygger på en desk research af danske studier af restgruppen. På baggrund af denne søgning er 80 studier udvalgt til klassificering og analyse. Det er disse 80 studier, der danner grundlag for denne rapport. Nedenstående figur illustrerer forløbet. Figur 17. Søgeprocessen Litteratursøgning Udvælgelse af studier Klassificering 10.1 LITTERATURSØGNING Litteratursøgningen består af følgende tre trin: Indledende litteratursøgning Citationssøgning Kontakt til relevante forskningsmiljøer Citationssøgningen og kontakten til relevante forskningsmiljøer kvalificerer den indledende litteratursøgning og sikrer, at desk researchen bygger på 83 væsentlige studier i relation til de fem undersøgelsesspørgsmål. Der ses i nedenstående figur en oversigt over, hvor mange studier de tre trin i litteratursøgningen har bidraget til. I alt har søgningen resulteret i 178 studier. Efterfølgende beskrives søgeprocessen nærmere. Figur 18. Resultatet af litteratursøgningens tre trin Indledende litteratursøgning 101 studier Citationssøgning +21 studier Kontakt til forskningsmiljøer +56 studier Indledende litteratursøgning Den indledende litteratursøgning er litteratursøgningens første trin. Formålet med denne søgning har været at identificere så mange studier som muligt med umiddelbar relevans i forhold til de fem undersøgelsesspørgsmål. Der er i første omgang blevet udarbejdet en liste med den litteratur, som projektteamet allerede har haft kendskab til. Dernæst har projektteamet lavet en brainstorm over relevante aktører på uddannelsesområdet, som har dannet grundlag for søgninger efter relevant litteratur i søgemaskinerne Google og Bing, samt på aktørernes hjemmesider. Denne indledende aktørliste ses hverken som udtømmende eller eksakt men snarere som et udgangspunkt. Når der undervejs i søgningen er opstået relevante aktører eller spor, er disse således også forfulgt. Projektteamet har identificeret centrale søgeord baseret på eksisterende viden om målgruppen: 55

57 56 Overgang/skift Frafald Biveje Unge Uddannelse Ungdomsuddannelse Omveje Restgruppe Grundskole/folkeskole Erhvervskompetencegivende uddannelse Igen skal denne liste ses som udgangspunkt frem for en fuldstændig liste, da løbende tilkomne spor også her er forfulgt. Søgningen af litteratur på baggrund af disse søgeord er ligeledes foretaget i søgemaskinerne Bing og Google. Der er søgt på alle ord enkeltvis, men der er også foretaget kombinationer, så der for eksempel er søgt på unge uddannelse. Det er særligt kombinationssøgninger med ordet unge og et af de andre ord, som har bidraget til identifikation af relevant litteratur. Studierne er løbende, som de er blevet identificeret, blevet vurderet ud fra relevansen i forhold til de fem undersøgelsesspørgsmål. Denne vurdering er først og fremmest foretaget på baggrund af studiets titel og dernæst abstract, indledning og/eller konklusion eller sammenfatning. Hvis studiet er blevet vurderet relevant, er det tilføjet litteraturlisten. Det er samtidig blevet umiddelbart kategoriseret i en eller flere af de fem undersøgelsesspørgsmål. Denne kategorisering er ligeledes foretaget på baggrund af abstract, indledning og/eller konklusion/sammenfatning. I den indledende litteratursøgning er der blevet identificeret 101 studier, som umiddelbart er vurderet relevante for desk researchens fem undersøgelsesspørgsmål. Søgningen har haft en høj grad af genfinding Citationssøgning Citationssøgningen er litteratursøgningens andet trin. Denne har haft til formål at sikre, at yderligere relevant litteratur blev identificeret. Søgningen tog afsæt i litteraturlisten for den indledende litteratursøgning og er derfor foretaget på baggrund af 101 studier. Fremgangsmåden for citationssøgning har været at gennemgå den litteratur, som hvert af de 101 studier bygger på. Således er hvert studie blevet undersøgt for, om det har indeholdt en litteraturliste. Yderligere er både tekst og fodnoter gennemgået for referencer. Studiernes relevans er vurderet på baggrund af titel og abstract/indledning og konklusion som i den indledende litteratursøgning. Der blev fra citationssøgningen tilføjet yderligere 21 studier til bruttolitteraturlisten. Der er en del af de første 101 studier fra den indledende litteratursøgning, som ikke indeholder referencer til andre studier. Herudover var der en høj grad af genfinding. Således er flere af de 21 studier citeret i flere af studierne fra den indledende litteratursøgning.

58 Kontakt til forskningsmiljøer Litteratursøgningens tredje og sidste trin er kontakten til relevante forskningsmiljøer. Formålet har været både at identificere relevant litteratur, som aktuelt er under udarbejdelse, men endnu ikke offentliggjort, og at kvalificere litteraturen identificeret i den indledende litteratursøgning og i citationssøgningen. De relevante forskningsmiljøer blev kontaktet via mail, hvor de blev præsenteret for desk researchens baggrund formål og fokus. Forskningsmiljøerne fik tilsendt bruttolitteraturlisten, blev bedt om at kvalificere den identificerede litteratur samt identificere relevant forskning som aktuelt var under udarbejdning, givet forskningsmiljøet rent faktisk var relevant for desk researchen. Forskningsmiljøerne blev efterfølgende kontaktet telefonisk, hvor eventuelle spørgsmål blev afklaret. I alt bidrog kontakten til forskningsmiljøerne og anden søgning i denne fase med 56 nye studier til bruttolitteraturlisten ENDELIG UDVÆLGELSE AF STUDIER TIL KLASSIFICERING Grundet opgavens begrænsede tidsperiode, har det været nødvendigt at udvælge 80 studier til klassificering og kondensering. Konklusionerne i desk researchen er således baseret på disse 80 studier. De 80 studier er udvalgt ud fra følgende hensyn: Der skal være litteratur, som belyser alle fem undersøgelsesspørgsmål, selvom hvert studie ofte kun belyser et til to undersøgelsesspørgsmål Studierne skal have en høj grad af relevans i forhold til målgruppen (restgruppen) og undersøgelsesspørgsmålene Studierne skal være af god metodisk kvalitet Studierne skal være aktuelle KLASSIFICERING AF STUDIER Efter udvælgelsen af de 80 mest relevante studier i forhold til indeværende desk research, har næste skridt været at klassificere studierne. Formålet med klassificeringen har været at skabe et samlet overblik over den udvalgte litteratur og dens metode, volumen, kvalitet og bidrag til området. Dette overblik er grundlag for indeværende rapport. Der er blevet udarbejdet et foreløbigt klassificeringsværktøj inspireret af standardiserede værktøjer til evaluering af litteratur til litteraturreviews. Dernæst udvalgte teamet to studier et kvantitativt og et kvalitativt studie, som blev klassificeret individuelt af alle fra projektteamet ud fra det foreløbige klassificeringsværktøj. Teamet mødtes derefter og diskuterede klassificeringerne igennem, dels for at sikre konsistens i efterfølgende klassificeringer, dels for at justere værktøjet hvor der fandtes behov. Det gav anledning til få mindre præciseringer i værktøjet. Klassificeringsværktøjet indeholder nedenstående punkter. 57

59 Figur 19. Klassificeringsværktøj Stamdata Forfatter Titel Del af større forskningsprojekt? Årstal Udgiver Primær eller sekundær kilde Forfattertype Publikationstype Metode Formål Målgruppe Dataindsamlingsmetode Rekruttering /udvælgelse Undersøgelsesdesign Analysemetode Metodisk volumen Geografisk omfang Fund Undersøgelsesspørgsmål Emneord Hovedkonklusioner Kvalitetsvurdering Styrker Svagheder Relevans/aktualitet 58

60 OM OS Vi er et af Skandinaviens største konsulent- og analysefirmaer med kontorer i Danmark, Grønland, Norge, Storbritannien, Sverige, Tyskland, Vietnam og Østrig. Vi er en mangfoldig arbejdsplads med internationalt perspektiv og samarbejdspartnere i hele verden og beskæftiger mere end 150 fastansatte medarbejdere og 500 interviewere. Vi leverer skræddersyede undersøgelser, der sikrer et solidt grundlag for optimale beslutninger. Vores mål er altid at præsentere analyseresultater og yde rådgivning af højeste kvalitet. EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F 2200 KØBENHAVN N T: E: W: EPINION AARHUS HACK KAMPMANNS PLADS AARHUS C T: E: W: DANMARK GRØNLAND NORGE STORBRITANNIEN SVERIGE TYSKLAND VIETNAM ØSTRIG

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Bilag om unge, der ikke fuldfører en ungdomsuddannelse (Restgruppen) 1

Bilag om unge, der ikke fuldfører en ungdomsuddannelse (Restgruppen) 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om unge, der ikke fuldfører en ungdomsuddannelse (Restgruppen)

Læs mere

Uddannelsesvejledning

Uddannelsesvejledning Baggrund: De demografiske problemer Danmark i øjeblikket er på vej imod, med en voldsom stigning i antallet af ældre ikke erhvervsaktive i forhold til de erhvervsaktive aldersgrupper, fører i disse år

Læs mere

Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det?

Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Kvalitetspatruljens konference: Det, der virker DGI-Byen, onsdag den 24. 25. oktober 2012 Oplæg v. 1 Hovedpunkter: EUD, en ungdomsuddannelse

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen!

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! En ny undersøgelse fra Børnerådet viser, at eleverne i udskolingen vil have mere aktivitet og variation i undervisningen. Et stort flertal

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Projektbeskrivelse Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til alle skoleelever i Danmark. Fra skoleåret 2008/09 har den politiske

Læs mere

UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN

UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN EN SAMMENLIGNING AF INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE FRA IKKE-VESTLIGE LANDE OG ETNISKE DANSKERE 15:17 VIBEKE JAKOBSEN 15:17 UDDANNELSES- OG

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 28. JANUAR 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 På baggrund af 4. følgegruppemøde den 19. november 2014 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at tilvejebringe ny viden

Læs mere

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Lene Røjkjær Pedersen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Vejledere ved Ungdommens

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring

Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København mep@learning.aau.dk 1 Empirisk grundlag Undersøgelse om unges uddannelsesvalg

Læs mere

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE HOVEDKONKLUSION Beregninger foretaget af CEDI for Nota viser, at en øget indsats for at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere har stort

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Maj 2015 Dette notat er en oversigt over aktuelle indsatser og initiativer, som parterne bag netværket En fælles ungeindsats

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Nye tal: Det går ikke længere den rigtige vej med unges uddannelsesniveau Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Undervisningsministeriets nye tal for uddannelsesforventningen til de nuværende

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Oplæg ved KL netværk om UU, folkeskolen og ungdomsuddannelserne Fredericia 16. juni 2015 Sonja Krüger Walter SonjaWa@htk.dk Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup

Læs mere

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Dagens oplæg Unges uddannelsesvalg og veje. Hvilke tanker gør

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

BAGGRUND. Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune. Undersøgelsens formål:

BAGGRUND. Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune. Undersøgelsens formål: PRÆSENTATION: BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE BAGGRUND Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune.

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark.

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark. Bilag 1 NOTAT Dato: 8. marts 2011 Kontor: Analyseenheden J.nr.: 10/28537 Sagsbeh.: MOL Projektbeskrivelse: Delundersøgelse 2 vedr. pendleres grænsebevægelser mv. Der udbydes en undersøgelse af, hvilke

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Midlertidigt ansatte i Danmark

Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere