Dansk Økonomi Forår 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Økonomi Forår 2015"

Transkript

1 Dansk Økonomi Forår 2015 Danish Economy Spring 2015 English Summary Konjunkturvurdering Offentlige finanser Bankunionen Yderområder i Danmark Formandskabet

2 Dansk Økonomi, forår 2015 Signaturforklaring: Oplysning kan ikke foreligge/foreligger ikke Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Rosendahls-Schultz Distribution Herstedvang Albertslund Tlf.: Fax: distribution@rosendahls.dk Hjemmeside: Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: De Økonomiske Råds Sekretariat Amaliegade København K Tlf.: dors@dors.dk Hjemmeside: Tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk Pris: 175 kr. inkl. moms Oplag: ISBN: ISSN: Publikationen kan elektronisk hentes på De Økonomiske Råds hjemmeside:

3 INDHOLD Resume 1 Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik 17 I.1 Indledning 17 I.2 Dansk økonomi 21 I.3 Finansielle forhold 47 I.4 International økonomi 61 I.5 Aktuel økonomisk politik 89 Kapitel II Offentlige finanser 97 II.1 Indledning 97 II.2 Offentlige finanser frem mod II.3 Langsigtet fremskrivning og holdbarhed 126 II.4 Udgiftslofter 145 II.5 Forsigtighedsprincippet 159 II.6 Sammenfatning og anbefalinger 169 Kapitel III Bankunionen 177 III.1 Indledning 177 III.2 Principper for finansiel regulering og bankunioner 179 III.3 Det fælles regelsæt 188 III.4 Danmarks finansielle integration 199 III.5 Bankunionen 202 III.6 Danmark og bankunionen 210 III.7 Sammenfatning og anbefaling 217 Litteratur 229 Kapitel IV Yderområder i Danmark 231 IV.1 Indledning 231 IV.2 Udviklingen i yderområderne 239 IV.3 Regionale indkomstforskelle 260 IV.4 Principielle aspekter ved tiltag rettet mod yderområder 273 IV.5 Intergenerationel geografisk arv 284 IV.6 Tiltag rettet mod yderområder 299 IV.7 Sammenfatning 314 Litteratur 323 Skriftlige indlæg fra Det Økonomiske Råds medlemmer 329 English Summary 383

4 RESUME Forårsrapporten fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder denne gang fire kapitler: Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Offentlige finanser med holdbarhedsvurdering Bankunionen Yderområder i Danmark Rapporten er udarbejdet af Det Økonomiske Råds formandskab til mødet i Det Økonomiske Råd den 26. maj Vurderinger og anbefalinger i rapporten er alene formandskabets. I slutningen af rapporten er rådsmedlemmernes skriftlige kommentarer optrykt. I forhold til diskussionsoplægget, som blev diskuteret på rådsmødet, er der kun foretaget korrekturrettelser og andre mindre justeringer af teksten. Konjunkturvurdering Fremgang i dansk økonomi Udsigt til højere vækst i de kommende år Fremgang i international økonomi og vækst i privat forbrug og investeringer Væksten i dansk økonomi har været jævn, om end beskeden, det seneste halvandet år. BNP voksede i 2014 med 1,1 pct., hvilket er lidt over den strukturelle vækst. Fremgangen i produktionen har betydet, at beskæftigelsen er steget med mere end personer siden midten af Der er udsigt til, at fremgangen i dansk økonomi fortsætter i de kommende år. Fremgangen kan tilskrives en kombination af positive takter i udlandet og fremgang i den indenlandske efterspørgsel. Den internationale konjunktursituation er i bedring, og ikke mindst i USA har opsvinget bidt sig fast. Væksten på de danske eksportmarkeder er kommet godt i gang efter krisen, og der er udsigt til fortsat fremgang i blandt andet euroområdet. Væksten i euroområdet understøttes af den meget lempelige pengepolitik og de deraf følgende lave renter. Fremgangen i den indenlandske efterspørgsel forventes primært drevet af vækst i det private forbrug og de private investeringer. Derimod er der udsigt til, at den planlagte 1

5 Resume. Dansk Økonomi, forår 2015 finanspolitik vil give et negativt vækstbidrag på omkring ¼ pct.point i både 2015 og Forventet vækst i 2015 på 2 pct. og 2¼ pct. i 2016 Fremgangen ventes at tage til i styrke de kommende år, og der er udsigt til, at væksten frem imod 2020 vil være højere end den underliggende strukturelle vækst. Den høje vækst vurderes at give anledning til en fremgang i beskæftigelsen på godt personer fra 2014 til Af denne fremgang kan omkring tilskrives den forventede konjunkturnormalisering. Den resterende del af beskæftigelsesfremgangen skal tilskrives en stigning i den strukturelle beskæftigelse, primært som følge af tilbagetrækningsreformen. Beskæftigelsesfremgang på personer frem mod 2020 Samlet set ventes en vækst i BNP på knap 2 pct. i år og omkring 2¼ pct. i Væksten vurderes at være kraftig nok til, at output gap reduceres med næsten 2 pct.point fra 2014 til 2016, jf. tabel A. Tabel A Hovedtal i prognosen a) BNP (realvækst i pct.) 1,1 1,9 2,3 2,8 BVT i priv. byerhverv (realvækst i pct.) 1,9 2,5 2,9 3,6 Output gap (pct. af strukturelt BNP) -4,4-3,5-2,5 0,0 Beskæftigelsesgap (1.000 pers.) Inflation (pct.) 0,7 0,6 2,0 2,3 Timeløn (pct.) 1,3 1,8 2,5 2,9 Offentlig saldo (pct. af BNP) 1,2-2,1-3,0 0,5 BNP i aftagerlande (realvækst i pct.) 2,0 2,2 2,5 2,6 a) 2020-søjlen viser den gennemsnitlige vækst fra 2016 til 2020 for de fleste rækker, dog vises niveauet i 2020 for output gap og beskæftigelsesgap samt for offentlig saldo. Kilde: Danmarks Statistik, ADAM s databank, Macrobond og egne beregninger. 2

6 Resume Aktuel økonomisk politik Planlagt stramning er velbegrundet Uden stramning ville de offentlige finanser overskride grænserne Vurdering af opstramning er robust Skattestop bidrager til ustabilitet på boligmarkedet Den planlagte finanspolitik vurderes at trække omkring ¼ pct.point ud af væksten såvel i år som næste år. Den planlagte opstramning af finanspolitikken vurderes at være velbegrundet både ud fra en stabiliseringspolitisk vinkel og ud fra hensynet til de underskudsgrænser, der gælder for dansk finanspolitik. Med udsigt til en gradvis konjunkturnormalisering er det hensigtsmæssigt at påbegynde en opstramning af finanspolitikken. Samtidig er der udsigt til et underskud på den offentlige saldo i 2016 på omkring 3 pct. af BNP, og den strukturelle saldo, baseret på budgetlovens metode, vurderes at udvise et underskud på omkring ¼ pct. af BNP i både 2015 og Beregninger viser, at såvel den faktiske saldo som den strukturelle saldo formentlig ville overskride grænserne på 3 pct. henholdsvis ½ pct. af BNP, hvis der ikke foretages en opstramning af finanspolitikken i 2015 og Vurderingen af finanspolitikken er robust overfor ændrede forudsætninger i form af langsommere eller hurtigere konjunkturtilpasning. Hvis genopretningen kommer hurtigere, vil det kunne skabe unødigt pres på arbejdsmarkedet, hvis finanspolitikken lempes i forhold til det planlagte. Risikoen for en langsommere fremgang end ventet er dog til stede, og derfor bør de planlagte finanspolitiske stramninger ikke fremrykkes, da det vil kunne risikere at bremse opsvinget. Renterne er de seneste år faldet markant og befinder sig aktuelt på et historisk set særdeles lavt niveau. Kombinationen af de ekstraordinært lave renter, olieprisfaldet og svækkelsen af den effektive kronekurs kan ifølge Det Systemiske Risikoråd indebære opbygning af systemiske finansielle risici. Hvis sådanne ubalancer viser sig, kan det blive nødvendigt med indgreb for at stabilisere den makroøkonomiske udvikling. Stabiliseringen ville imidlertid kunne opnås mere hensigtsmæssigt, hvis økonomiens såkaldte automatiske stabilisatorer havde en passende styrke. Det er dermed særligt uheldigt, at skattestoppets nominalprincip forhindrer 3

7 Resume. Dansk Økonomi, forår 2015 ejendomsværdiskatten i at bidrage til at stabilisere udsvingene i boligpriser og økonomien generelt. Anbefaling: Ophæv nominalprincippet for ejendomsværdiskatten Forslag: En simpel model med mange fordele Øjeblikkelig stabilisering, trods gradvis indfasning Anbefaling: Indfør grænse for variabelt forrentede lån En konkret model for ophævelse af nominalprincippet blev foreslået i Dansk Økonomi, efterår Implementeringen kan ske ved, at man fra 2016 eller 2017 løfter ejendomsværdiskatten til 1 pct. af den aktuelle ejendomsværdi, hvilket svarer til de regler, der var gældende frem til Det vil umiddelbart forøge boligejernes skattebetaling med omtrent 50 pct. i gennemsnit. For at sikre en gradvis indfasning og undgå et markant prisfald på kort sigt kan der indføres en skatterabat, som for hver enkelt ejerbolig modsvarer stigningen i ejendomsværdiskatten. Skatterabatten kan fastholdes nominelt i en periode og efterfølgende aftrappes over en årrække. Med en sådan implementering vil den effektive ejendomsværdiskattesats af både prisstigninger og prisfald øjeblikkeligt være på 1 pct. Derved opnås det fulde bidrag til at stabilisere boligpriser og konjunkturer med det samme på trods af, at den nye model indfases gradvist. Der er udsigt til væsentlige rentestigninger, som vil forårsage et nedadgående pres på boligpriserne eventuelt i et omfang, som vil efterlade mange boligejere teknisk insolvente. I Dansk Økonomi, efterår 2014 blev der fremsat et forslag om at indføre en øvre grænse for, hvor stor en andel af en boligs værdi der kan belånes med variabelt forrentede lån. En sådan grænse vil yderligere kunne bidrage til at mindske den makroøkonomiske ustabilitet, der kan følge af en kraftig rentestigning. Offentlige finanser frem mod 2020 Målsætninger vurderes overholdt Strukturel saldo overholder grænsen Formandskabet vurderer, at den aftalte og planlagte økonomiske politik lever op til de finanspolitiske målsætninger. På visse punkter går finanspolitikken dog lige til grænsen. Et af de vigtigste pejlemærker i finanspolitikken er den strukturelle saldo. Formandskabet vurderer, at der er udsigt til et strukturelt underskud (beregnet efter budgetlovens 4

8 Resume metode) i både 2015 og 2016, der ligger omkring ¼ pct. af BNP, altså på den rigtige side af budgetlovens grænse på ½ pct. Også i de følgende år frem imod 2020 er der udsigt til en strukturel saldo, der overholder budgetlovens underskudsgrænse mål om balance nås sandsynligvis Faktisk saldo: Måske problem i 2016 Udgiftslofter: OK, men udgifter kan ikke gå helt til loft Det er regeringens mål, at der skal være balance eller overskud på de offentlige finanser i Formandskabet vurderer, at dette mål vil blive overholdt, idet den præsenterede fremskrivning af dansk økonomi peger på et overskud på ½ pct. af BNP i Der er udsigt til et underskud på den faktiske saldo på 3 pct. af BNP i Der skal dermed ikke store ændringer i forudsætningerne til, før underskuddet overskrider EU s underskudsgrænse på netop 3 pct. af BNP. Flere forhold taler dog for, at Danmark ikke kommer i EU s procedure for uforholdsmæssigt stort underskud, selv i det tilfælde hvor underskuddet overstiger underskudsgrænsen. For det første vurderes det, at underskuddet allerede i 2017 ventes at være bragt på afstand af 3 pct.-grænsen. For det andet lever den underliggende stilling på de offentlige finanser op til alle relevante grænser, ligesom den planlagte politik vil føre til yderligere forbedringer af saldoen. De forventede offentlige udgifter vurderes at ligge på eller under de vedtagne udgiftslofter i Det bemærkes dog, at underskuddet på den strukturelle saldo vil nærme sig og måske overskride budgetlovens grænse på ½ pct. af BNP, hvis lofterne udnyttes fuldt ud. Finanspolitisk holdbarhed Finanspolitikken vurderes at være holdbar På lang sigt er det centrale styrepunkt at sikre den finanspolitiske holdbarhed. Den langsigtede fremskrivning af dansk økonomi præsenteret i rapporten viser, at finanspolitikken er godt og vel holdbar med en holdbarhedsindikator på 0,3 pct. af BNP. Det er en forbedring i forhold til vurderingen i Dansk Økonomi, forår I betragtning af de store usikkerheder, der er forbundet med beregninger af denne type, bør man dog ikke overfortolke udsving fra gang til gang. 5

9 Resume. Dansk Økonomi, forår 2015 Hængekøje i saldoen dog mindre end vurderet sidste år Hængekøjen mere et formelt end et reelt økonomisk problem Udskudt pensionsskat bør modregnes Straksbeskatning af ratepensioner kan være at foretrække frem for besparelser og skattestigninger I årtierne efter 2020 forventes der at ske en midlertidig, men længerevarende forværring af saldoen. Saldoen vil ifølge den præsenterede fremskrivning i en årrække fra omkring 2030 overskride budgetlovens underskudsgrænse på ½ pct. af BNP. På længere sigt er der imidlertid udsigt til, at saldoen igen forbedres, og saldoen har dermed et karakteristisk hængekøje-udseende. Hængekøjen vurderes dog nu at være noget mindre end tidligere vurderet. Det skyldes, at det strukturelle niveau for arbejdsstyrke, ledighed mv. nu vurderes mere positivt. Overskridelsen af budgetlovens underskudsgrænse i en årrække vurderes i højere grad at være et formelt end et reelt økonomisk problem. Finanspolitikken vurderes at være holdbar på lang sigt, og den offentlige gæld har i hele forløbet et moderat niveau. Givet disse forudsætninger er det ikke noget godt mål i sig selv for den økonomiske politik at forsøge at holde saldoen tæt på balance, når de ydre omstændigheder ændrer sig. Det ville derfor være en fordel for Danmark, hvis EU s underskudsgrænser blev mere fleksible. Eksempelvis ved at ændre regelsættet sådan, at det i større omfang tager højde for hvert enkelt lands reelle finanspolitiske stilling. Danmark har en særlig position i kraft af den betydelige udskudte skat, der ligger i pensionsformuerne. Hvis den udskudte pensionsskat, der reelt er et meget væsentligt aktiv for den danske stat, også officielt blev modregnet i den opgjorte ØMU-gæld, og afkastet heraf i saldoen, ville det danske hængekøjeproblem være forsvundet. Er det ikke muligt at få ændret EU s regler for budgetunderskud, og har Danmark om et årti fortsat behov for at forbedre saldoen mærkbart alene af hensyn til disse regler, virker en omlægning af ratepensionsskatten fra udbetalings- til indbetalingstidspunktet i netop denne sammenhæng som et attraktivt alternativ til væsentlige realøkonomiske besparelser eller skattestigninger. De sidstnævnte vil påvirke samfundsøkonomien betydeligt mere, uden at være nødvendige af hensyn til finanspolitikkens holdbarhed. Det kan være fornuftigt af andre grunde at ændre offentlige indtægter og udgifter, men hensynet til 6

10 Resume hængekøjen bør ikke være det bærende argument for sådanne reformer. Beslutning kan vente men agtpågivenhed vigtig Der er dog stadig væsentlig usikkerhed om omfanget af hængekøjen, og forudsætningerne kan ændre sig af mange grunde i de kommende år både i retning af en mere positiv udvikling og det modsatte. Det er vigtigt at være opmærksom på problemstillingen nu, men der er endnu en del år til, at en definitiv beslutning behøver at blive truffet. Udgiftslofter, investeringer og forsigtighedsprincip Udgiftslofter indeholder poster, der er svære at styre Det taler for større reserver eller ændret afgrænsning af lofter Behov for bedre styr på de offentlige investeringer Med udgiftslofterne fra 2014 er der ved lov fastsat en øvre grænse for en række udgifter. Nogle offentlige udgifter er imidlertid holdt ude af lofterne, blandt andet fordi de er vanskelige at styre på den korte bane. Dette gælder eksempelvis de offentlige investeringer. Der er imidlertid også udgiftsposter, der er underlagt udgiftslofterne, som kan svinge mærkbart og uforudsigeligt fra år til år. Det drejer sig blandt andet om udgifter til asylmodtagere og nettoudgifter til EU. De store udsving taler for, at der indarbejdes større reserver under udgiftslofterne, så midlertidige udsving i særlige udgiftsposter ikke påvirker råderummet til de øvrige drifts- og serviceudgifter i de enkelte år. Alternativt kan afgrænsningen af udgiftslofterne ændres, så der i højere grad kommer et flerårigt perspektiv for de udgifter, som er vanskelige at styre på den korte bane. Det eneste reelle holdepunkt i styringen af de samlede offentlig investeringer frem mod 2020 er den investeringsramme, der følger af regeringens mellemfristede fremskrivninger. I de senere år er niveauet og profilen for investeringerne adskillige gange blevet ændret, og niveauet er typisk blevet højere end planlagt. Der er behov for, at der skabes fuldstændig klarhed om investeringsprofilen og ændringerne heri. Der bør derfor udarbejdes og offentliggøres klare og gennemskuelige opgørelser over investeringsrammen, og der bør klart redegøres for, hvordan ændringer i forhold til den seneste mellemfristede fremskrivning er finansieret. 7

11 Resume. Dansk Økonomi, forår 2015 Behov for at klargøre forsigtighedsprincippet Aftaler og love bør indeholde klar angivelse af konsekvenser for alle finanspolitiske mål Behov særligt stort når vi er tæt på grænserne Med budgetloven er der indført et såkaldt forsigtighedsprincip. Princippet skal understøtte, at al finansiering af højere udgifter eller lavere skatter er konkret og besluttet. I praksis er det imidlertid ikke altid klart, hvad der menes med konkret og besluttet, og der er derfor behov for en nærmere afklaring af, hvordan disse begreber skal håndteres. For at understøtte overholdelsen af forsigtighedsprincippet bør der endvidere udarbejdes udtømmende effektvurderinger af alle større politiske aftaler og lovforslag. Effektvurderinger bør indeholde en angivelse af, hvordan de givne tiltag og den angivne finansiering påvirker alle relevante finanspolitiske mål. Ofte påvirker en konkret udgift eller finansieringselement ikke de forskellige mål på samme måde. Det betyder, at selv om en aftale kan opfattes som fuldt finansieret, når der betragtes ét mål, så kan den godt være underfinansieret i forhold til andre mål. Som udgangspunkt er det derfor nødvendigt at opgøre de forventede konsekvenser af en aftale for alle relevante finanspolitiske mål, det vil sige ikke bare for den faktiske saldo, men også for den strukturelle saldo, for overholdelsen af udgiftslofterne og for den finanspolitiske holdbarhed. Sådanne klare vurderinger fremgår i dag ofte ikke af politiske aftaler. Fuld gennemsigtighed er særlig vigtig i disse år, hvor skønnene for den offentlige saldo er tæt på EU s grænse for den faktiske saldo og budgetlovens grænse for den strukturelle saldo. Bankunion Bankunion i euroområdet EU har oprettet en bankunion for eurolandene. Den består af overnationale tilsyns- og afviklingsmyndigheder og i et vist omfang fælles finansieringsordninger. Bankunionen er en overbygning på EU s nye fælles regler for den finansielle regulering ( Single Rule Book ), der gælder i alle EUlande. Det er muligt for EU-landene udenfor euroområdet, herunder Danmark, at deltage i bankunionen ved at indgå en samarbejdsaftale herom. 8

12 Resume Relevant at overveje dansk deltagelse Bankunionen indeholder et forsikringselement Fælles bagstopper skal sikre troværdighed Danske fordele Danmark er tæt finansielt integreret med euroområdet, hvilket taler for, at der er gevinster ved at risikodele og foretage den finansielle regulering i et tættere samarbejde med disse lande. Fra en rent økonomisk betragtning er det derfor relevant at overveje dansk deltagelse. Den væsentligste fordel for Danmark består i bankunionens forsikringselement, der ligger i Den Fælles Afviklingsfond. Afviklingsfondens forsikringselement er umiddelbart begrænset, da der skal ske forudgående bail-in af ejere og kreditorer svarende til mindst 8 pct. af passiverne, før fondens midler kan anvendes. Men der kan opstå tilfælde, hvor tabene i et nødlidende dansk institut er så store, at midler fra fonden vil kunne bringes i spil. Det er i sådanne ekstraordinære tilfælde, at en forsikringsordning vil være værdifuld. For at sikre konstruktionens troværdighed er der indgået en aftale om at oprette en såkaldt fælles bagstopper, der kan stille garantier for eller yde lån til Afviklingsfonden. Dette er relevant, hvis Afviklingsfonden er ude af stand til at skaffe den fornødne kapital på markedsvilkår. Udformningen af bagstopperen kendes endnu ikke, ligesom det ikke vides med sikkerhed, om den vil kunne anvendes til andre formål end garantistillelse og långivning til Afviklingsfonden. Hvis bagstopperen alene skal stille garantier og yde lån til afviklingsfonden, vurderes risikoen ved dansk deltagelse at være begrænset. Der er grundlæggende god logik ved dansk deltagelse i bankunionen. Det skyldes først og fremmest, at bankkriser kan antage en størrelse, der er vanskelig at håndtere for enkeltlande. Danmark har tillige en internationalt set stor banksektor og er nært finansielt integreret med eurolandene. Dette giver et stærkt argument for at indgå i en forsikringsordning med disse lande. Den fælles tilsyns- og afviklingspraksis bidrager desuden til skærpet konkurrence mellem banker i Danmark. Herudover vil en fælles praksis være et værn mod, at Danmark selvstændigt slækker på kvaliteten af tilsyns- og afviklingspraksis. 9

13 Resume. Dansk Økonomi, forår 2015 og ulemper og usikkerheder Betydeligt forsikringselement taler for dansk deltagelse Økonomisk fordel ved dansk deltagelse i bankunionen De væsentligste ulemper ved dansk deltagelse består i, at harmoniseringen af tilsyns- og afviklingspraksis kan give nye gnidninger med den danske realkreditmodel og umuliggøre opretholdelsen af gode danske tiltag som f.eks. tilsynsdiamanten for pengeinstitutter. De væsentligste usikkerhedselementer knytter sig til, hvorvidt den fælles afviklingsmekanisme vil fungere effektivt i praksis samt den præcise udformning af den kommende bagstopper. Der vurderes at være en væsentlig fordel for Danmark i at deltage i EU s bankunion. Denne vurdering er helt overvejende drevet af muligheden for at indgå i en forsikringsordning, der gør det muligt at dele risikoen ved større fremtidige bankkriser med andre lande. Der vurderes ikke at være ulemper i en tilsvarende størrelsesorden, men der er på særligt to områder usikkerheder, der bør skabes øget klarhed over, inden Danmark måtte vælge at deltage. Det drejer sig om mulighederne for at opretholde den særlige danske realkreditmodel samt den præcise udformning af den såkaldte fælles bagstopper. Hvis Danmark kan indgå en tiltrædelsesaftale, der sikrer den danske realkreditmodel, og samtidig får rimelig sikkerhed for, at bagstopperen alene får til opgave at yde lån til og stille garantier for afviklingsfonden, vurderes det, at der ud fra økonomiske hensyn vil være en dansk fordel ved at deltage i EU s bankunion. Yderområder i Danmark Problemer i mange yderkommuner, men ikke noget simpelt billede Erhvervsindkomsten er relativt lav i yderområderne, befolkningstallet er faldet de seneste år, og boligmarkedet er præget af lavere priser og flere tomme huse end i det øvrige Danmark. Som vist i figur A er der dog også afvigelser fra dette billede. Det er således ikke alle yderkommuner, der har lave indkomster og lave indkomster findes også i nogle af de større bykommuner. 10

14 Resume Figur A Erhvervsindkomst pr. beskæftiget, 2012 Anm.: Kilde: Yderkommuner er kommuner, hvor medianborgeren har mere end 30 minutters transporttid til nærmeste by med over indbyggere. Egne beregninger på grundlag af registerdata fra Danmarks Statistik. Lavere erhvervsindkomster i yderkommuner Den gennemsnitlige erhvervsindkomst pr. beskæftiget er pct. lavere i yderområderne end i de større bykommuner (kommuner med en by med mere end indbyggere). En del af denne forskel kan forklares ved forskelle i de beskæftigedes personlige karakteristika, herunder ikke mindst forskelle i uddannelsesniveauet, som generelt er lavere i yderkommunerne. Erhvervsindkomsterne er dog stadig 8-9 pct. lavere, når der tages højde for de beskæftigedes personlige karakteristika og erhvervsstrukturen. Denne forskel har været omtrent uændret over de seneste 20 år. 11

15 Resume. Dansk Økonomi, forår 2015 Relativ affolkning i årtier og direkte tilbagegang de senere år Boligpriserne er lave i yderområderne Unge fra yderområder har samme eller højere uddannelsesmobilitet og indkomstmobilitet Tyder på samme muligheder i voksenlivet Indbyggertallet i de 35 kommuner, der udgør yderområderne, har igennem flere årtier været nogenlunde konstant på omkring 1½ mio. personer, men samtidig er det samlede folketal i Danmark steget. Den relative tilbagegang for yderområderne er de allerseneste år ændret til en absolut tilbagegang, idet befolkningstallet i yderkommunerne er faldet med personer siden Det er især områder med lave erhvervsindkomster, som har oplevet et fald i befolkningstallet. Boligpriserne i yderområderne er generelt lavere end i det øvrige Danmark. I 2014 lå de gennemsnitlige boligpriser i yderområderne 60 pct. under niveauet i de større bykommuner. Til sammenligning var denne forskel i 1992 på 40 pct., så forskellen mellem yder- og bykommuner er steget. Samtidig er andelen af tomme boliger steget i yderområderne, og andelen er væsentligt højere end i resten af landet. Uddannelsesniveauet i yderkommunerne er generelt lavere end i resten af Danmark, og man kan frygte, at et begrænset udbud af uddannelser og lang transporttid til uddannelsesstederne kan bidrage til, at unge i yderkommunerne bliver ringere uddannet end unge, der er opvokset andre steder. En analyse i rapporten viser imidlertid, at børn fra yderområderne i gennemsnit klarer sig lidt bedre end børn fra bykommuner og lige så godt, som børn fra øvrige kommuner, når børnenes uddannelse sammenholdes med deres forældres. Ovenikøbet har børn af ufaglærte forældre en markant mindre sandsynlighed for også selv at blive ufaglærte, når de er vokset op i yderkommunerne, end hvis de har baggrund i de større byer. En tilsvarende analyse, der sammenligner børnene placering i indkomstfordelingen med deres forældres, viser også, at erhvervsindkomsten i voksenlivet hverken afhænger mere eller mindre af forældrenes erhvervsindkomst i yderområderne end i andre områder. Samlet tyder analyserne af indkomst- og uddannelsesmobilitet på, at børn, der er vokset op i yderområderne, har lige så gode muligheder i voksenlivet som børn, der er vokset op i andre dele af landet. 12

16 Resume Argumenter for og imod at støtte yderområder Omfordeling af indkomst sker gennem skatter og overførsler Fordeling af offentligt service er også vigtig Uddannelse bør støttes også i yderområderne Er befolkede yderområder et offentligt gode? Argumenterne for eller imod at støtte yderområderne kan principielt deles op i hensyn til indkomstfordelingen og hensyn til effektiviteten i samfundet. I praksis kan disse begrundelser for geografisk betinget støtte være vanskelige at skelne fra hinanden. Indkomstfordelingen er væsentligt mere lige i Danmark end i andre lande. De primære redskaber til at omfordele fra personer med høj indkomst til personer med lav indkomst er skatter og overførsler. Umiddelbart er det vanskeligt at finde argumenter for en særlig geografisk dimension i omfordelingen af indkomster på personniveau. Fordelingshensynet drejer sig imidlertid også om det offentlige serviceniveau. Som udgangspunkt bør niveauet for offentligt finansieret service, herunder eksempelvis adgang til uddannelse, sundhed og pleje, ud fra et lighedshensyn være nogenlunde ens på tværs af landet, når der er korrigeret for forskelle i de kommunale skatteniveauer. Et overordnet mål for serviceniveauet (korrigeret for forskelle i skatter) er det såkaldte skat-serviceforhold. Målt ved denne indikator er det offentlige serviceniveau pr. skattekrone lidt lavere i yderkommunerne end i resten af landet. Støtte til yderområderne kan også være begrundet i andet end omfordeling. Der er en række positive sideeffekter forbundet med uddannelse, og der er derfor en række gode argumenter for at sikre adgang til et bredt uddannelsestilbud med rimelige transportmuligheder også i yderområderne. Der kan således både være et fordelings- og et effektivitetsargument for at sikre alle unge adgang til et bredt udvalg af uddannelser, uanset hvor i landet de er vokset op. Da opretholdelse af uddannelsesinstitutioner som udgangspunkt er dyrere i tyndt befolkede områder, kan dette begrunde støtte til yderområderne. Den politiske debat om yderområderne tyder på, at der helt generelt kan være et ønske om, at indbyggertallet i yderområderne ikke bør falde yderligere eller i hvert fald, at hastigheden, hvormed befolkningstallet falder, begrænses, og at der fastholdes en økonomisk aktivitet i yderområderne på et vist niveau. Hvis det har en høj værdi for samfundet ge- 13

17 Resume. Dansk Økonomi, forår 2015 nerelt at begrænse affolkningen af yderområderne, kan det være et selvstændigt argument for at yde støtte til yderområderne for dermed at modvirke tendensen til fraflytning. Effektivitetshensyn kan tale imod øget støtte til yderområder Findes der effektive instrumenter? Udflytning af statslige arbejdspladser er en mulighed Usikre effekter af lokale skattefordele Der er imidlertid også argumenter for at reducere den eksisterende geografisk betingede støtte eller i hvert fald ikke øge den. Grundlæggende er der en række fordele ved, at den økonomiske aktivitet koncentreres i områder med en vis befolkningstæthed. Kort afstand mellem virksomheder og et arbejdsmarked, hvor der er en relativt stor mængde af kvalificeret arbejdskraft, skaber en række fordele, som kan øge produktiviteten og dermed velstanden. Dette er således et argument imod geografisk betinget støtte til spredning af aktiviteter til yderområderne. I sidste ende er det et politisk spørgsmål, om argumenterne for at støtte og eventuelt øge støtten til yderområderne er stærkere end argumenterne imod. Et andet spørgsmål er, om der i givet fald findes effektive instrumenter, der kan modvirke tilbagegangen. Et af de mest sikre tiltag til at skabe beskæftigelse i yderområderne er formentlig at flytte statslige arbejdspladser fra de større byer til yderområderne. Erfaringer fra Storbritannien tyder på, at det har en positiv effekt på den samlede beskæftigelse, men at der kun er en beskeden afsmittende effekt på den private beskæftigelse. Effekten vil formodentlig være størst, hvis institutionerne har mulighed for at hverve den nødvendige arbejdskraft i lokalområdet. En beslutning om udflytning af statslige arbejdspladser bør under alle omstændigheder baseres på en konkret vurdering. En anden mulighed for at skabe mere aktivitet i yderområderne kunne være at give et geografisk skattebegunstigelse til enten arbejdsgiver eller arbejdstager. Erfaringerne fra de andre nordiske lande tyder dog ikke på, at lavere arbejdsgiverbidrag er et effektivt instrument til at påvirke virksomhedernes lokaliseringsbeslutning eller den lokale beskæftigelse. En geografisk betinget skattebegunstigelse skal dermed primært ses som en mulighed for at øge den disponible indkomst for beskæftigede i udvalgte geografiske områder. 14

18 Resume Tilskud til nedrivning af boliger Vanskeligt at fastlægge det optimale støtteniveau Tomme og faldefærdige huse skæmmer i yderområderne, og der kan være betydelige negative eksterne effekter forbundet hermed. Der er via nylige politiske tiltag taget hånd om en del af problemet, men det vurderes, at der meget vel kan være behov for en yderligere indsats. Naboer til disse huse og finansielle institutioner med udlån til boligerne har også fordel af denne indsats, og det bør derfor overvejes, hvordan de kan bidrage til finansieringen af saneringerne. De danske yderområder har en række udfordringer. Der findes allerede en række forskellige økonomiske tiltag, der er rettet mod at forbedre forholdene i yderområderne. Selvom argumenterne for at yde støtte til yderområderne måtte være stærkere end argumenterne imod, giver de foreliggende analyser og vurderinger ikke grundlag for at sige, om støtten bør være større eller mindre end i dag. En øget støtte kan bidrage til at forbedre vilkårene i yderområderne og dermed bidrage til at modvirke tilbagegangen i befolkningstallet, men det vil samtidig trække i retning af at reducere den samlede produktivitet og indkomst i samfundet. 15

19 Resume. Dansk Økonomi, forår

20 KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK I.1 Indledning Fremgang i dansk økonomi og forventet vækst omkring 2 pct. i Gennem det seneste halvandet år har der været en jævn fremgang i dansk økonomi, jf. figur I.1. I 2014 steg BNP med 1,1 pct., hvilket var tilstrækkeligt til, at output gap blev reduceret med ca. ¼ pct.point. Fremgangen i produktionen er fortsat langsom, men trods dette er beskæftigelsen steget med mere end personer siden midten af Grundlaget for en stærkere fremgang i Danmark forekommer solidt, hvilket blandt andet skyldes en forventning om en fortsat bedring i euroområdet. På denne baggrund ventes en BNP-vækst på knap 2 pct. i år og ca. 2¼ pct. i Figur I.1 BNP 2009 = Danmark Euroområdet 115 USA Aftagerlande Anm.: Kilde: Aftagerlande er en sammenvejning af BNP-vækst i de 35 vigtigste aftagerlande med industrieksportvægte. Seneste observation er 1. kvartal 2015 for USA og 4. kvartal 2014 for resten. Danmarks Statistik, Statistikbanken og Macrobond. Kapitlet er færdigredigeret den 11. maj

RESUME. Forårsrapporten fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder denne gang fire kapitler:

RESUME. Forårsrapporten fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder denne gang fire kapitler: RESUME Forårsrapporten fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder denne gang fire kapitler: Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Offentlige finanser med holdbarhedsvurdering Bankunionen

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00 Vismandsrapport indeholder denne gang fire kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering samt anbefalinger vedrørende

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK I.1 Indledning Fremgang i dansk økonomi og forventet vækst omkring 2 pct. i 2015-16 Gennem det seneste halvandet år har der været en jævn fremgang

Læs mere

Dansk Økonomi Forår 2015

Dansk Økonomi Forår 2015 Dansk Økonomi Forår 2015 Konjunkturvurdering Offentlige finanser Bankunionen Yderområder i Danmark Formandskabet De Økonomiske Råd Sekretariatet Amaliegade 44 1256 København K Tlf.: 33 44 58 00 E-post:

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017

Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 - Fri af krisen - opsvinget tegner til at være robust Den 21. december 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-20930 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien

Læs mere

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009. Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Konjunkturvurdering og Offentlige finanser

Konjunkturvurdering og Offentlige finanser Konjunkturvurdering og Offentlige finanser En prognoseopdatering 10. februar 2016 Formandskabet PROGNOSEOPDATERING, FEB. 2016 Forord Det Økonomiske Råds formandskab præsenterer to årlige rapporter. Det

Læs mere

Pressemeddelelse. Økonomisk Redegørelse, december Prognosen. 11. december 2009

Pressemeddelelse. Økonomisk Redegørelse, december Prognosen. 11. december 2009 Pressemeddelelse 11. december 2009 Økonomisk Redegørelse, december 2009 - Prognosen De fremadrettede konjunkturudsigter for Danmark vurderes at være styrket siden august navnlig i lyset af udviklingen

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Konjunkturvurdering og offentlige finanser

Konjunkturvurdering og offentlige finanser Konjunkturvurdering og offentlige finanser En prognoseopdatering 7. februar 2017 Formandskabet PROGNOSEOPDATERING, FEB. 2017 1. Resume Opsving fortsætter i dansk økonomi Revision af nationalregnskab ændrer

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK I.1 Indledning Fremgangen i dansk økonomi er fortsat i begyndelsen af 2015 Risiko for vækstopbremsning i international økonomi Dansk økonomi fortsatte

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Finansudvalget 2010-11 FIU alm. del 8 Bilag 2 Offentligt Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 26. oktober 2010 Konjunkturvurdering samt anbefalinger

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017.

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017. d. 06.02.2017 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017. Indhold

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Pejlemærker december 2018

Pejlemærker december 2018 Udlandet Gunstig udvikling i verdensøkonomien. Usikkerheden tager til BNP-Vækst Udsigt til moderat vækst i BNP Beskæftigelse 60.000 nye jobs, og stor efterspørgsel på højt kvalificeret arbejdskraft Arbejdsløshed

Læs mere

Formstærk fremgang skal mærkes af alle

Formstærk fremgang skal mærkes af alle LO s økonomiske prognose November 2018 Formstærk fremgang skal mærkes af alle Fremgangen i dansk økonomi og på arbejdsmarkedet har været solid de seneste år. Der er udsigt til en årlig vækst omkring 2

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK I.1 Indledning Forringede vækstudsigter i euroområdet og Danmark Dansk og europæisk økonomi har stået stille de seneste fire år, jf. figur I.1.

Læs mere

Analyser af situationen i yderområderne

Analyser af situationen i yderområderne Analyser af situationen i yderområderne Præsentation af kapitel IV i Dansk Økonomi, Forår 2015 19. august 2015 Plan Hvor er yderområderne? Hvilke udfordringer har de? Hvilke økonomiske argumenter er der

Læs mere

Et årti med underskud på de offentlige finanser

Et årti med underskud på de offentlige finanser Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent KIFT@di.dk, 3377 4946 AUGUST 7 Et årti med underskud på de offentlige finanser Krisen ligger bag os, væksten er i bedring og finanspolitikken er teknisk set holdbar

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Gode muligheder for job til alle

Gode muligheder for job til alle LO s økonomiske prognose Maj 2018 Gode muligheder for job til alle Der er udsigt til fortsat fremgang i økonomien de kommende år på omkring 2 pct. Samtidig ventes beskæftigelsen at stige med 90.000 personer

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning

Læs mere

Analyse 12. april 2013

Analyse 12. april 2013 12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2018

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2018 Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2018 - Opsvinget er i gang pæn lønudvikling de kommende år Den 12. juni 2018 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2018-14513 bv/mab Der er tydelige tegn på, at opsvinget nu

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Negativ vækst i 2. kvartal 2012

Negativ vækst i 2. kvartal 2012 Foreløbigt nationalregnskab 2. kvartal 2012 Dagens nationalregnskab bekræfter med en negativ vækst på ½ pct. det billede, indikatorerne har tegnet af økonomisk modvind de seneste måneder. Havde det ikke

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA) Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)

Læs mere

2. Ny vurdering af hængekøjeudfordringen og anbefalinger

2. Ny vurdering af hængekøjeudfordringen og anbefalinger Notat 26. maj 2015 Skriftligt indlæg til DØR s rapport forår 2015 Finansministeriet er enig i vurderingen af, at fremgangen i dansk økonomi vil fortsætte og væksten ventes at tage til i de kommende år.

Læs mere

NATIONALREGNSKAB: OPBREMSNING I VÆKSTEN

NATIONALREGNSKAB: OPBREMSNING I VÆKSTEN 28. februar 2008 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 NATIONALREGNSKAB: OPBREMSNING I VÆKSTEN Det foreløbige nationalregnskab for 4. kvartal 2007 viste en relativt beskeden vækst i BNP. Samlet

Læs mere

1. december Resumé:

1. december Resumé: 1. december 2008 Af Martin Madsen (tlf. 3355 7718) Frederik I. Pedersen (tlf. 3355 7712) Resumé: NATIONALREGNSKAB: DANSK ØKONOMI UNDER STÆRKT PRES De foreløbige nationalregnskabstal for 3. kvartal 2008

Læs mere

Konjunkturvurdering, Dansk Økonomi, efterår 2014

Konjunkturvurdering, Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 22.09.14 Konjunkturvurdering, Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet dokumenterer konjunkturprognosen i Dansk Økonomi, efterår 2014. Indledningsvist gengives hovedtrækkene i konjunkturvurderingen, og der

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Bilag til konjunkturvurdering, og Offentlige finanser en prognoseopdatering, februar

Bilag til konjunkturvurdering, og Offentlige finanser en prognoseopdatering, februar Bilag til konjunkturvurdering, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser en prognoseopdatering, februar 216 Notatet præsenterer hovedtrækkene af konjunkturprognosen i Konjunkturvurdering og Offentlige

Læs mere

Grønt lys til det aktuelle opsving

Grønt lys til det aktuelle opsving November 2017 Grønt lys til det aktuelle opsving Opsvinget i dansk økonomi er taget til i styrke, og der ventes en vækst på og lidt over 2 pct. de næste år. Der er også udsigt til, at beskæftigelse fortsætter

Læs mere

Prioritering af sundhed presser den øvrige velfærd

Prioritering af sundhed presser den øvrige velfærd Prioritering af sundhed presser den øvrige velfærd Af Jens Sand Kirk, JSKI@kl.dk Direkte: Side 1 af 10 Formålet med analysen er at undersøge, hvordan det offentlige forbrug er blevet prioriteret fordelt

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Finanspolitisk styring i Danmark

Finanspolitisk styring i Danmark Finanspolitisk styring i Danmark Finansudvalget den 8. september 2016 Overvismand Michael Svarer Dagsorden Hvorfor er et finanspolitisk rammeværk ønskværdigt? Budgetlovens grænser og værnsregler Udgiftslofter

Læs mere

Skøn over løn- og prisudviklingen

Skøn over løn- og prisudviklingen 7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen Pejlemærker for dansk økonomi, december 2016 - Positive takter, og på vej ud af krisen Det ventes, at verdensøkonomien og dansk økonomi vil fortsætte de positive takter i de kommende år og, at vi nu er

Læs mere

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Finanspolitikken til grænsen

Finanspolitikken til grænsen Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af

Læs mere

Danmark er dårligt rustet til en ny krise

Danmark er dårligt rustet til en ny krise Kirstine Flarup Tofthøj og Peter N. H. Vaporakis kift@di.dk, 3377 4649 MAJ 2019 Danmark er dårligt rustet til en ny krise Da finanskrisen brød ud i 2008, blev økonomien understøttet af et stort rentefald

Læs mere

Diskussionsoplæg. Udarbejdet af formandskabet for De Økonomiske Råd til. Møde i Det Økonomiske Råd tirsdag den 31. maj 2016

Diskussionsoplæg. Udarbejdet af formandskabet for De Økonomiske Råd til. Møde i Det Økonomiske Råd tirsdag den 31. maj 2016 Diskussionsoplæg Udarbejdet af formandskabet for De Økonomiske Råd til Møde i Det Økonomiske Råd tirsdag den 31. maj 2016 Klausuleret indtil tirsdag den 31. maj 2016 kl. 12.00 Konjunkturvurdering Offentlige

Læs mere

Baggrundsnotat til konjunkturvurdering - Prognoseopdatering, februar 2018

Baggrundsnotat til konjunkturvurdering - Prognoseopdatering, februar 2018 Baggrundsnotat til konjunkturvurdering - Prognoseopdatering, februar 2018 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 International økonomi... 4 2.1 Den internationale konjunkturvurdering... 4 2.2 Europa...

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 Notat 8. oktober 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 De Økonomiske Råds vurdering af vækstudsigterne for 2013 og 2014 er overordnet set på linje med ministeriernes. Der skønnes

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Baggrundsnotat til Offentlige Finanser Dansk Økonomi, efterår 2018

Baggrundsnotat til Offentlige Finanser Dansk Økonomi, efterår 2018 Baggrundsnotat til Offentlige Finanser Dansk Økonomi, efterår 2018 Formandskabet Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Udvikling i de offentlige finanser til 2025... 4 3 Sammenligning af skøn for de

Læs mere

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter d. 22.10.2014 Kommentar til lovforslag om udgiftslofter Formandsskabets bemærkninger til lovforslagene indgår i Dansk Økonomi, efterår 2014. Dette notat opsummerer disse bemærkninger. Finansministeren

Læs mere

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Analyse. Velfærdsforliget skal holde til 2055, hvis finanspolitikken skal være holdbar. 28. juni Af Niels Storm Knigge

Analyse. Velfærdsforliget skal holde til 2055, hvis finanspolitikken skal være holdbar. 28. juni Af Niels Storm Knigge Analyse 28. juni 219 Velfærdsforliget skal holde til 255, hvis finanspolitikken skal være holdbar Af Niels Storm Knigge De offentlige finanser i Danmark er betydeligt holdbare populært kaldet overholdbarhed.

Læs mere

Udsigt til svag fremgang i byggeriet

Udsigt til svag fremgang i byggeriet November 13 Udsigt til svag fremgang i byggeriet Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet i økonomien,

Læs mere

DET FORELØBIGE NATIONALREGNSKAB FOR 4. KVARTAL 2005

DET FORELØBIGE NATIONALREGNSKAB FOR 4. KVARTAL 2005 7. marts 2006 af Martin Madsen dir. tlf. 33557718 Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 DET FORELØBIGE NATIONALREGNSKAB FOR 4. KVARTAL 2005 2005 blev som ventet et år med vækst markant over middel. Væksten

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK I.1 Indledning Væksten i 2016 påvirket af svagt andet halvår i 2015 Beskæftigelsen er steget markant Udsigt til fortsat fremgang i beskæftigelse

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014 Notat Juni 2014 Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat Det strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat 1 blev genberegnet i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, maj 2014, hvilket gav anledning til

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK

KAPITEL I KONJUNKURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK KAPITEL I KONJUNKURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK I.1 Indledning Stabilitet i euroområdet tegner godt for dansk økonomi Europæisk og dansk økonomi har mere eller mindre stået stille de seneste år,

Læs mere

STOR FREMGANG I DANSK ØKONOMI, 3. KVARTAL 2007

STOR FREMGANG I DANSK ØKONOMI, 3. KVARTAL 2007 28. november 2007 af Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 STOR FREMGANG I DANSK ØKONOMI, 3. KVARTAL 2007 Både BNP og beskæftigelsen steg kraftigt i 3. kvartal 2007. Alt tyder på, at vi i 2007 får den

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E Prognosen Med den finansielle uro, stigende priser på energi og fødevarer på globalt plan og vigende boligmarkeder i mange lande er der udsigt til en afdæmpning af væksten i den internationale økonomi

Læs mere

Regler for offentlige underskud og overholdbarhed. Morten Holm Kontorchef Det Økonomiske Råds sekretariat (DØRs)

Regler for offentlige underskud og overholdbarhed. Morten Holm Kontorchef Det Økonomiske Råds sekretariat (DØRs) Regler for offentlige underskud og overholdbarhed Morten Holm Kontorchef Det Økonomiske Råds sekretariat (DØRs) Dagsorden Regler for offentlige underskud - Hvorfor har man regler for offentlige underskud?

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

KONJUNKTUR- VURDERING OG OFFENTLIGE FINANSER

KONJUNKTUR- VURDERING OG OFFENTLIGE FINANSER KONJUNKTUR- VURDERING OG OFFENTLIGE FINANSER Prognoseopdatering, februar 2018 KONJUNKTURVURDERING OG OFFENTLIGE FINANSER PROGNOSEOPDATERING, FEBRUAR 2018 I det følgende præsenteres en opdatering af prognosen

Læs mere

Status for finanspolitikken oktober 2009

Status for finanspolitikken oktober 2009 Status for finanspolitikken oktober 9 5. oktober 9 Dette notat indeholder en status for finanspolitikken i lyset af nye oplysninger siden august, herunder nationalregnskabet for. kvartal 9. De nye oplysninger

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Skuffende eksport tager toppen af væksten

Skuffende eksport tager toppen af væksten Afdelingen for økonomisk politik og analyse opa@di.dk, 3377 3777 MAJ 2018 Skuffende eksport tager toppen af væksten Beskæftigelsen er steget jævnt og ganske kraftig de seneste fem år. Produktionen er også

Læs mere

Dansk økonomi er ikke gået helt bag om dansen

Dansk økonomi er ikke gået helt bag om dansen Dansk økonomi er ikke gået helt bag om dansen Der var frygtet en fortsat nedgang i dansk økonomi i 3. kvartal 2009, men de nye nationalregnskabstal viste en pæn fremgang. Dansk økonomi er dermed ikke som

Læs mere

BNP faldt for andet kvartal i træk

BNP faldt for andet kvartal i træk BNP faldt for andet kvartal Dansk økonomi befinder sig i teknisk recession efter BNP er faldet for andet kvartal. Regeringens finanspolitiske opstramning i form af faldende offentligt forbrug og lavere

Læs mere

Resumé af Økonomisk Redegørelse

Resumé af Økonomisk Redegørelse Resumé af Økonomisk Redegørelse 8. december 2008 Prognosen Navnlig som resultat af den finansielle krise, svag vækst i udlandet og vigende byggeaktivitet skønnes et lille realt fald i BNP på ¼ pct. i 2009

Læs mere

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 17. maj 2004, udarbejdet fremskrivninger

Læs mere