Tillæg til Midt På Ugen uge 43 NYT FRA NOVEMBER 2016 SKIVE HANDELSSKOLE ÅBENT HUS. HANDELSGYMNASIET EUX/EUD BUSINESS LØRDAG 5/11 kl.

Transkript

1 Tllæg tl Mdt På Ugen uge 43 NYT FRA NOVEMBER 2016 SKIVE HANDELSSKOLE ÅBENT HUS HANDELSGYMNASIET EUX/EUD BUSINESS LØRDAG 5/11 kl.10-14, g n l k v d u l t r e m Ram r e g n r d r o f d u g o e s udfoldel

2 NYT FRA SKIVE HANDELSSKOLE... UDGIVET AF: Skve Handelsskole Arvkavej 2B 7800 Skve T: M: W: skvehs.dk LAYOUT: FS 2 reklame TRYK: Skve Folkeblad Velkommen ndenfor Jeg har nu været drektør for Skve Handelsskole næsten et helt år, hvlket har været en stor fornøjelse og udfordrng. Vores kerneområde er undervsnng. Det er derfor utrolg glædelgt, at det efter en fælles aktv ndsats fra mange forskellge aktører er lykkedes at få et udbud af uddannelser hus, som kan dække mange af vores lokale erhvervslvs behov for kvalfceret arbejdskraft nden for det handelsfaglge område bedst mulgt. V vl gerne gve jer et ndtryk af daglgdagen på vores fre selvstændge uddannelser. Indtryk af hvordan v er, hvordan v tlrettelægger vores undervsnng og konstant vdereudvkler vores undervsnngsmetoder. Og hvordan v prøver at holde fast den fantastske kultur, hvor ngen har nej-hatten på, men tværtmod kaster sg over udfordrngerne, når de vser sg. OPLAG: BILLEDER: Gert Laursen og prvatfotos V har derfor gvet ordet tl nuværende og tdlgere elever, tl medarbejdere og samarbejdspartnere, så de selv kan fortælle om deres oplevelser. Dyk ned artklerne på de næste sder, forhold jer tl dem og kommentér dem, meget gerne på Facebook - eller følg med vores nyheder på hjemmesden. De generelle nyheder fnder I under Om os, de specfkke under hver afdelngs Praktske oplysnnger/seneste nyt. Henrk o. Bundgaard 2 NÆSTE UDGAVE: November 2017 OM SKOLEN Antal årselever: 726 Omsætnng: Kr. 64 mo. Antal medarbejdere: 93 Uddannelser: Handelsgymnaset Skve EUX / EUD Busness AspIT Mdtjylland Handelsskolens STU Praktkcenter Skve CLO-Kursushuset ( samarbejde med Skve Teknske Skole) EUX / EUD Busness - Læs: Sde 3: Om hvad man kan blve med EUX eller EUD Busness. Sde 4: Om progressv lærng og et postvt lærngsmljø. Sde 5: Om netværk og fællesskaber med elever. Om sprnget fra elev Skve tl butkschef Felds (Kbh.) på rekordtd. Handelsgymnaset Skve - Læs: Sde 6: Om rekordoptaget og gymnasereformen. Sde 7: Om fremtdsdrømmene. Sde 8: Om kreatvtet og dannelse. Om valg af andre typer vdereuddannelse, end de fleste forestller sg. Sde 9: Om studeturen tl USA. Sde 10: Om flmugen på skolen. AspIT - Læs: Sde 11: Om en kunde, som sender sne t-nteresserede sårbare unge borgere tl Skve. Om at være elev på 1. semester på AspIT. Sde 12: Om at være praktk en lokal vrksomhed. Sde 13: Om efter AspIT - at være gang med en kort vderegående uddannelse. Praktkcenter - Læs: Sde 14: Om kke at lade modgang stå vejen for ens ambtoner om at blve butkschef. Om et godt råd fra en tdlgere elev tl alle nuværende elever. Sde 15: Om en detalhandler, som altd er parat tl at uddanne vores elever. Om at afdelngen nu har ekssteret 25 år. Velkommen ndenfor. Tl en daglgdag gennemsyret af vores værder: V er professonelle V handler V er ordentlge. De bedste hlsner Henrk Oppelstrup Bundgaard Drektør DU KAN OGSÅ MØDE OS PÅ DE SOCIALE MEDIER Fnd lnks på forsden af skvehs.dk Fnd os på Følg os på Twtter acebook Se os på You Tube Følg os på Instagram

3 ...NOVEMBER 2016 Hvad kan jeg blve med en EUX eller EUD Busness? Når du vælger at tage dn ungdomsuddannelse Skve Handelsskoles EUX / EUD Busness-afdelng, så vælger du også fra en bred palette af erhvervsuddannelser. Du kan blve faglært nden for Kontor, Handel eller Detal og du kan tage en erhvervsfaglg studentereksamen, hvs du vælger EUX-vejen. Af Sarah Hedegaard Sørensen Hvs du kommer drekte fra 9. eller 10. klasse, starter du på et grundforløb af et års varghed. Herefter kan du vælge at gå lære fx en butk, eller du kan fortsætte på studeforløbet, som også tager et år (EUX-sporet). EUX-sporet er opbygget som en HF, men på handelsskolen har du en række erhvervsrettede fag, som skal forberede dg på erhvervslvet. Du vl modtage undervsnng fx Afsætnng, Vrksomhedsøkonom og Innovaton. Hvs du drømmer om at læse tl fx fnans- eller markedsførngsøkonom, så er EUXsporet lge noget for dg. EUD-sporet er for dg, der drømmer om en karrere nden for detal eller handel og som næsten kke kan vente med at komme ud det vrkelge lv for at skabe dg en karrere. Når du har gennemført det 1-årge grundforløb, er du klar tl en elevplads. Af modellen fremgår det, hvordan EUX/EUD Busness-uddannelsen er opbygget. Bemærk, at der er forskel på kravene tl hhv. EUX- og EUD-sporet. På Grundforløbet EUX/EUD Busness møder du både kendte og nye fag. Ud over grundfagene Dansk, Engelsk og Samfundsfag blver du undervst en række erhvervsfag som fx Afsætnng, Erhvervsøkonom og It. 8 fag på C-nveau skal gennemføres EUX- Grundforløb EUD- Grundforløb Dansk A, Engelsk B og It B + 5 andre fag på enten A-, B- eller C-nveau EUX- Studeforløb Vderegående uddannelse Fx servceøkonom, multmededesgner, fnansøkonom eller handelsøkonom Hovedforløb Fx Kontor, Fnans, Detal eller Handel (Studeforløb + Hovedforløb = EUX) I studeåret på EUX Busness blver du undervst gymnasale fag, som afsluttes på enten nveau A, B eller C. Oblgatorske fag er Dansk A, Engelsk B og It B. Herudover skal du have en række fag, som er målrettet Kontor, Handel, Event eller Detal, uanset om du ønsker at gå lære efter studeforløbet eller fortsætte drekte vdereuddannelse. 5 fag på D/C-nveau skal bestås med et gennemsnt på mn. 02 Hovedforløb Fx Detal eller Handel 1. år 2. år 3. år 4. år Fagene kan fx være Vrksomhedsøkonom, Matematk, Afsætnng, Tysk, Kulturforståelse, Innovaton eller Psykolog. Suss Nørrers Chrstansen, EUX-elev: Jeg valgte EUX, ford jeg havde en gammel drøm om at tage en studentereksamen, men jeg vdste også med mg selv, at jeg kke vlle kunne passe nd på gymnaset, som ellers var mn oprndelge plan. Mens jeg tog mn HG, gk det op for mg, at det var mulgt at opfylde mn drøm om en studentereksamen og nu kunne den endda kombneres med noget praktsk erhvervserfarng. Jeg tog en snak med vores uddannelseschef, Crsten Justesen om mulgheden for at kunne få lov tl at fortsætte, og det kunne jeg. Det føltes, som om hun satte alt bevægelse, for at jeg kunne få lov tl blve. Hun var så vllg tl at hjælpe mg på trods af, at det første år var turbulent. Både hun og den øvrge lærerstab var meget vllge tl at hjælpe mg og andre mål, og der forstod jeg vrkelg, hvad Skve Handelsskoles ansatte og ledelse vl gøre for den enkelte elev og dennes mulghed for at tage den uddannelse, eleven godt kunne tænke sg. Personlgt går jeg med drømmen om at få lov tl at læse vdere på unverstetet. Og det, er jeg skker på, nok skal lykkes! Charlotte Høyer, tdlgere EUX-elev: Jeg gk Skve Handelsskoles første EUX-klasse og blev student jun Nu arbejder jeg som admnstratonselev hos Formkon A/S Skve. Der er aldrg en dag, der er forudsgelg, og det synes jeg er fedt! Jeg nød mn td på Skve Handelsskole, og det bedste ved at være elev på skolen er de venskaber, jeg har kunnet tage med derfra. Det er venskaber for lvet. 3

4 NYT FRA SKIVE HANDELSSKOLE...? g a d n e l o k s t r æ l Hvad har du I EUX / EUD Busness-afdelngen på Skve Handelsskole arbejder man gerne med klare mål og synlg lærng. Faktsk kan man slet kke lade være. Både elever og lærere trves bedst, hvs det summer af aktvtet klasselokalet. Afdelngen begyndte allerede sdste skoleår at arbejde med progressv lærng, som det kaldes. - Det er et værktøj, som skal gøre lærngen synlg for både elever og lærere. Af Sarah Hedegaard Sørensen Ane Knudsen er lærer Skve Handelsskoles EUX/EUD Busness-afdelng og tovholder på afdelngens projekt med progressv lærng. Det er et projekt, alle lærere er en del af, og som har fundet vej ud afdelngens lokaler. Hvad er progressv lærng? Progressv lærng er et pædagogsk værktøj, hvor v fokuserer på at skabe et postvt mljø for vores elevers lærng. Det ndebærer en høj grad af aktvtet, tydelge mål for, hvad de skal lære - og løbende tlbagemeldng på, hvordan de klarer sg, fortæller Ane. I hverdagen betyder det, at v hele tden fortæller vores elever, hvad de skal lære, hvordan v skal arbejde med stoffet, hvorfor v skal arbejde med det, og hvad de kan, når de er færdge med et emne. Hvorfor er det vgtgt? En af hovedtankerne progressv lærng er, at eleven lærer bedst, når han eller hun selv er aktv. Det spller rgtgt godt sammen med vores (EUX / EUD Busness red.) fokus på prakssnære opgaver, hvor eleverne får mulghed for at prøve kræfter med det job eller den branche, som de gerne vl uddanne sg ndenfor, udtaler Ane. 4 Allerede på grundforløbet får eleverne gennem oplæg fra lokale vrksomheder opgaver, der skal løses sammen med erhvervslvet, praktkvrksomheder mv. I undervsnngen arbejder eleverne derfor med konkrete aktvteter, som de kan lære af - ud fra teor, som er relevant forhold tl de opgaver, som eleverne skal løse prakss. De faglge mål er synlge og det er derfor tydelgt for eleverne, hvornår de oplever, at de har lært mere af det nye faglge stof, end de kunne forvejen. Gennem løbende tlbagemeldng på deres opgaver og faglge ndsats - både fra andre elever og deres undervsere - får eleverne desuden ndspark tl, hvordan de kan blve endnu dygtgere". Hvad betyder det for vores elever? For eleverne betyder det, at de blver tlbudt en vareret undervsnng, der er rettet mod vrkelgheden. En undervsnng, hvor de selv skal være aktve. De blver også mødt med synlge og postve forventnnger og rammer, fortæller Ane. Måden at arbejde progressvt på betyder også, at eleverne hurtgt øver sg at tage ansvar for at være aktve, når de skal lære noget nyt. Det er en stor fordel, når de skal ud for at søge en elevplads. Arbejdsmarkedet efterspørger aktve, engagerede unge, som kan omstlle sg hurtgt og effektvt. Det støtter formen på undervsnngen op om". Hvad betyder progressv lærng for lærerne hverdagen? For lærerne har ndførelsen af progressv lærng måske sær haft den betydnng, at der er kommet mere fokus på selve målene for lærng, og på hvordan de omsættes konkrete afvekslende aktvteter rettet mod vrkelgheden, som både gør eleverne mere aktve og motverer dem, så de lærer bedre, fortæller Ane. Derudover er der stor fokus på, hvordan den enkelte elev udvkler sg mest mulgt rent faglgt gennem tydelg faglg tlbagemeldng (feedback) og hyppge succesoplevelser. Netop tlbagemeldngen er vgtg progressv lærng, for det er dér, eleven for alvor får mulghed for at udvkle sg faglgt ved at sammenlgne tdlgere resultater fx tests med feedback fra undervsere og andre elever. Det er altafgørende, at eleverne både kan gve og modtage feedback og omsætte den tl lærng, sger Ane og ponterer: Det er guld værd på en arbejdsplads.

5 ...NOVEMBER 2016 Netværk og fællesskab Som elev på Skve Handelsskole får du masser af god, faglg vden men netværk og fællesskab er også vgtgt for det gode skoleforløb. Nogle gange kræver det et llle skub. FRA SKIVE TIL BUTIKSCHEF I FIELD's PÅ REKORDTID Da Abdullah Mahmoud startede på Skve Handelsskoles Grunduddannelse 2012, var det kke uden sommerfugle maven og en llle smule uskkerhed ft., hvad fremtden mon vlle brnge... Af Sarah Hedegaard Sørensen Af Sarah Hedegaard Sørensen Anne Mare Mebom startede - sammen med Mchael Larsen fra UU Skve - netværksgruppen op for fre år sden. Nyeste skud på stammen er et studestartsnetværk for unge forældre, som er gang med en uddannelse på Skve Handelsskole. Det er to grupper, der tlbyder eleverne et pusterum hverdagen - og et sted at fnde andre lgesom dem selv. Hvem kan være med? Netværksgruppen er et tlbud for de unge, der af den ene eller anden årsag peroder har svært ved at motvere sg tl at gå skole, fortæller Anne Mare og fortsætter: Idéen er, at netværksgruppen mødes hver 14. dag, både for at lave nogle aktvteter sammen og for at tale om temaer, der betyder noget for de unge. Det samme gør sg gældende studestartsnetværket. Hvad laver I? V har lavet mange forskellge arrangementer løbet af de fre år, fortæller Anne Mare. V har fx været ude at køre gokart, v tager på stranden og grller, når vejret er tl det, v spller spl, og tl jul laver v gerne konfekt og andet godt. Netværksgruppens unge har ofte selv en fnger med spllet, når aktvteterne skal planlægges, men det handler mest bare om at være sammen og at mødes over noget helt andet end det, man mødes over tl hverdag. Det kan både være aktvteter, men også temaer, som de gerne vl tale om. I studestartsnetværket er der fokus på lvet som forælder. Her taler man om økonom, studeteknk og om, hvordan man får td tl det hele", uddyber hun. Hvad betyder det for studemljøet? "Når man skal lære noget nyt, er det vgtgt, at man føler sg som en del af fællesskabet. Det betyder meget for unge at have andre unge at dele deres oplevelser med. Det gver en følelse af at 'høre tl' og være en del af et fællesskab og det betyder meget for at kunne trves på sn ungdomsuddannelse, slutter Anne Mare. To år senere stod Abdullah med st eksamensbevs og en elevpladsaftale hånden - klar tl at erobre verden! I dag er han efter bare to års elevtd blevet butkschef Wagner Feld s København. Kan du beskrve en typsk dag for dg Wagner Feld s? Jeg møder en tme før mne medarbejdere, da jeg skal gøre klar tl 'morgenbrefng'. Det går ud på, at v hver dag snakker om, hvad v skal have lavet hele dagen. Det kan være omsætnngen, ndtjenngsmålene, servcen, kundeklubben og dagens opgaver, fortæller Abdullah. Det er en god tng, for så er v klar tl dagen med 110%, og det gver også mulghed for, at mne medarbejdere kan spørge eller sge, hvad de føler eller ønsker sg tl det morgenmøde. Resten af dagen går med at betjene kunder, oplære nyt personale og det hele taget sørge for, at Wagner er en succesfuld butk". Hvad fk du ud af at være elev på Skve Handelsskole? For at det kke skal være løgn, så græd jeg næsten den første dag, jeg startede på HG på Skve Handelsskole, ford jeg tænkte: Hvad laver jeg her? - Heldgvs gav jeg det en chance, og det er jeg så taknemmelg for! På handelsskolen fk jeg mange nye venner, masser af støtte og vejlednng fra mne lærere og praktkpladskonsulenten. Det var, som om alle bare gerne vlle have, at man blev en succes. Man fk masser af hjælp tl at fnde en elevplads. Det var helt tydelgt, at alle gjorde deres bedste, sger Abdullah. "Jeg blev så glad og lettet, da jeg fk mn hue på. Jeg havde haft to skønne år på skolen, og nu ventede en elevplads. Det var bare fedt! Havde nogen fortalt mg, at jeg efter bare to år som salgselev vlle ende som butkschef København, så havde jeg kke troet på dem! Hvad er dt bedste råd tl kommende elever på Skve Handelsskole? Hvs de gerne vl opnå noget, så kan de sagtens - men kun hvs de VIL. De får den bedste mad kantnen, de bedste t-redskaber, de bedste lærere og de bedste klassekammerater. Så hvad mere kan de forvente? Tag det med et sml, opfordrer Abdullah. På Skve Handelsskole var han hverken tvvl om, at der var forventnnger tl ham, eller at han fk støtte, råd og vejlednng tl at komme mål. Hvad skal der tl for at blve en succes tøjbranchen? Man skal gå op mode og tøj; det er det vgtgste tøjbranchen. Når man står op om morgenen, skal man komme smlende på arbejde og tænke: Wauw! Jeg glæder mg tl at gå på arbejde dag! for så blver det automatsk sjovt at arbejde. Selvfølgelg er der nogle dage, hvor der kke sker noget som helst, og hvor det kan være kedelgt, men det er der overalt, sger Abdullah. Man må kke forvente, at alle dage er fulde af 'acton'. Man skal også synes, at det er fedt at få butkken tl at se godt ud. Og så skal man være udadvendt og selvfølgelg holde sg opdateret om den nyeste mode. 5

6 NYT FRA SKIVE HANDELSSKOLE... Rekordoptag og gymnasereform præger Handelsgymnaset Skve Der sker meget på de gymnasale uddannelser for tden. Handelsgymnaset Skve er ngen undtagelse, hvor det sdste stykke td har været præget af forberedelserne tl at mplementere den nye gymnasereform og samtdg modtage et rekordstort antal nye 1. g ere dette skoleår. V stller her fre spørgsmål tl uddannelseschefen for Handelsgymnaset Skve, Henrk Neve for at belyse den seneste udvklng. Af Henrk Hulsrøj 6 Handelsgymnaset Skve havde år rekordoptag. Flere elever end nogensnde før er begyndt 1. g dette skoleår. Hvordan forklarer du den udvklng? Jeg tror helt generelt, at vores grundlæggende værder for alvor er blevet kendt for kommende elever og forældre. V har et elevsyn, hvor v stller krav tl eleverne om at gøre sg umage med deres skolearbejde og tage ansvar, og samtdg er v en skole med en enorm rummelghed og højt tl loftet. Det er også kendetegnende for vores gymnasum, at v har en meget tæt kontakt mellem lærere og elever, og det - tror jeg - faktsk er ret unkt. Det afspejler sg hvert fald, at vores elevtal vokser, og at v har let ved at fastholde vores elever. Endvdere underbygger vores elevtrvselsmålnger, at vores elever er langt mere tlfredse med undervsnngen, lærerne og klassekammeraterne end den gennemsntlge gymnaseelev Danmark. Netop relatonen mellem sær lærer og elev har v de sdste to år arbejdet ntensvt med at forbedre et forsknngsprojekt med Aarhus Unverstet". (Læs mere om Relatonskompetence og klasseledelsesprojektet på under Handelsgymnasets Praktske oplysnnger.) Tror du den - måske ldt - tradtonelle opfattelse af, at en hhx-studentereksamen udelukkende retter sg mod det handelsfaglge område er ved at ændre sg? For Handelsgymnaset Skve tror jeg hvert fald, det er tlfældet. Jeg tror, v har mange elever, der først og fremmest har valgt Handelsgymnaset Skve, slet og ret ford det har ry for at være et godt gymnasum. Selvfølgelg har de fleste af vores elever en dé om, når de begynder her, at de vl gå en handelsfaglg retnng, når de har fået studenterhuen på, men vores studenter går mange forskellge retnnger, når de er færdge. De går kke kun den tradtonelle vej og blver jurster og erhvervsøkonomer; de blver også folkeskolelærere, sygeplejersker og ja flosoffer og skuespllere, som denne udgave af Nyt fra Skve Handelsskole vser. V gør også meget ud af at gøre Handelsgymnaset Skve tl et rummelgt gymnasum, hvor kreatvteten kan udfolde sg mange sammenhænge. Vores sdste ntatv den retnng er ndretnngen af såkaldte nkubatonsmljøer, hvor nnovaton og kreatvtet forhold tl udvklngen af déer tl fx opstart af nye vrksomheder kan udfolde sg og blve understøttet. I mederne har der jo været meget fokus på den nye gymnasereform. Hvad tænker du om den, hvlke konsekvenser får reformen, og hvor er Handelsgymnaset Skve mere overordnet på vej hen? Debatten mederne har jo sær gået på adgangskravet mht. karaktergennemsnttet for at komme nd på en gymnasal uddannelse. Det har kke så stor betydnng for os på Handelsgymnaset Skve. Hvs v ser tlbage på de sdste årgange af elever, som v har optaget, så opfylder stort set alle elever adgangskravene. For mg er det vgtgt at få ponteret, at gymnasereformen helt overordnet kke ændrer noget ved det, der karakterserer vores skole. Det, v tl daglg kalder 'ånden' på Handelsgymnaset Skve - altså summen af vores værder - vl stå helt uændret. Det samme gælder udbuddet af fag og vores fokus på bl.a. nnovaton og nternatonalserng. For kommende elever er det derfor kun ændrnger forhold tl den struktur, v tdlgere har haft. Dvs. sammensætnngen af fag de enkelte studeretnnger. Men da valg af studeretnng og fag jo under alle omstændgheder vl være nyt for kommende elever, tror jeg hverken elever eller forældre vl opleve de store forandrnger. Men gymnasereformen er jo mere end adgangskrav, selvom det er den dskusson, der har fyldt mest mederne. Er der andre dele af reformen, som du vl fremhæve? Ja, bl.a. har den nye reform også fokus på den såkaldte dgtale dannelse, styrkelsen af fremmedsprog og ønsket om at få flere elever tl at afslutte Matematk på mnmum nveau B. Dgtal dannelse er et område, hvor v er på forkant. V afsluttede for tre år sden et forsknngsprojekt med forskere fra Aalborg og Aarhus Unverstet, hvor v bl.a. arbejdede med at nddrage de socale meder undervsnngen. Så dgtal dannelse har altså allerede været et meget stort ndsatsområde på vores gymnasum. (Se mere om Soco Meda Educatonprojektet på vores hjemmesde). Mange elever på hhx har dag Matematk på mnmum nveau B, når de afslutter deres studentereksamen. Det gælder også her hos os, men v skal forberede os på, at flere elever fremover skal afslutte Matematk på et højere nveau. Det kan være en udfordrng for nogle elever, men det mødekommer v bl.a. ved at lave særlge forløb for de elever, der har svært ved Matematk, og så tlbyder v lektehjælp tl alle - bl.a. Matematk - flere gange om ugen. Så v sørger for, at eleverne har mulghed for at få hjælp tl at få skovlen under Matematkken. Endelg er der det øgede fokus på fremmedsprog. Ellen Trane Nørby (Mnster for børn, undervsnng og lgestllng, red.) har jo sær et ønske om at styrke Fransk og Tysk. På Handelsgymnaset Skve opretter v dag - ud over Engelsk, som er oblgatorsk for alle - Tysk og Spansk som fremmedsprog, og v arbejder pt. på, om v gen skal oprette Fransk, slutter Henrk Neve.

7 ...NOVEMBER 2016 Handelsgymnaset og fremtdsdrømmene Fre af Handelsgymnasets nye elever fra studeretnngen Innovaton fortæller her om mødet med Handelsgymnasets hverdag, og om hvorfor Handelsgymnaset for dem var det naturlge valg af ungdomsuddannelse. Eleverne kan på den måde karakterseres som den klassske hhx'er, der fra begyndelsen er fokuseret på nteressen for handel og start af egen vrksomhed. Af Henrk Hulsrøj Anne Cathrne Sand-Sørensen FREMtdsdrØm: selvstændg Thomas Mærkedahl Erksen FREMtdsdrØm: nnovatonsngenør Jeg har længe haft en forestllng om, at jeg engang ude fremtden vl være selvstændg. Jeg har nok været meget nspreret af mn far, der drver egen vrksomhed. Det har været spændende at følge med hans op- og nedture forretnngslvet. Jeg har set, hvor svært det kan være at drve en succesfuld vrksomhed. Jeg valgte studeretnngen Innovaton, ford jeg her vl blve forberedt på at drve mn egen vrksomhed. Mødet med Handelsgymnasets lærere og elever har været rgtg godt. Jeg har været en smule overrasket over, hvor meget lv på Handelsgymnaset der er efter skoletd; alt fra lektehjælp tl fredagsbar og fester. Jeg har været meget målrettet forhold tl at vælge Handelsgymnaset og studeretnngen Innovaton. Det hænger nok sammen med, at mn mor undervser på Morsø Handelsgymnasum, så derfor har v tt snakket om nnovaton og opstart af egen vrksomhed, når v har spst aftensmad sammen derhjemme. Jeg ser bl.a. frem tl de konkurrencer, mn klasse skal deltage, hvor v skal konkurrere mod andre handelsgymnaseelever Danmark om hvem, der er bedst tl at déudvkle og tl at starte egen vrksomhed. Jeg oplever Handelsgymnaset Skve som et meget frt sted at være - forstået på den måde, at der er plads tl forskellghed og tl at være nytænkende. Når jeg er færdg på Handelsgymnaset, vl jeg mulgvs læse cand.merc. eller læse tl nnovatonsngenør med det mål at få startet mt eget frma. EMIL JENSEN FREMtdsdrØm: EGET ARKITEKTFIRMA Frederk Eml Feder FREMtdsdrØm: Lønmodtager / eget frma Igennem Ungdomsskolen har jeg allerede været på Handelsgymnaset Skve efter skoletd én gang ugen. Jeg havde faget Innovaton som valgfag på Ungdomsskolen, og der blev jeg vrkelg nteresseret studeretnngen Innovaton. Fag som Vrksomhedsøkonom og Afsætnng er relevante mn verden, ford jeg drømmer om at drve egen arktektvrksomhed. Jeg er også meget kreatvt anlagt. Jeg kan godt lde at déudvkle, og det er noget af det, jeg lærer på studeretnngen Innovaton. Samtdg er det vgtgt for mg, at jeg får en sold gymnaseuddannelse, der holder andre døre åbne. Jeg er kommet en klasse, hvor v er meget socale; det gør det ldt sjovere at gå skole, og jeg kan det hele taget godt lde atmosfæren på Handelsgymnaset. På Handelsgymnaset har v en fantastsk kultur, og der er en dejlg stemnng. Det er et godt sted at være elev. V har det godt med hnanden mn klasse, og kontakten tl mne lærere og eleverne på de andre årgange er meget tættere, end jeg havde regnet med. Jeg vl gerne beskæftge mg med noget handelsfaglgt på sgt, men jeg ved kke mere specfkt, hvad det skal være, men jeg føler, at hhx en holder mange døre åbne. Jeg regner under alle omstændgheder med, at jeg vl læse vdere, når jeg er færdg på Handelsgymnaset, og jeg tror, at det, jeg lærer her, vl jeg kunne bruge, uanset om jeg skal være almndelg lønmodtager, eller om jeg vl starte egen vrksomhed. 7

8 NYT FRA SKIVE HANDELSSKOLE... KREATIVITET & DANNELSE trves på Handelsgymnaset Skve Efter tre års sld får eleverne en blå studenterhue på hovedet. Eleverne vælger hhx-uddannelsen, ford den har en merkantl profl, hvor fagene på skoleskemaet bl.a. kan hedde Afsætnng, Vrksomhedsøkonom, Internatonal økonom og Fnanserng. Af Henrk Hulsrøj Flere af eleverne er dog også bevdste om, at en hhx-eksamen kke er et fravalg af kreatvtet og kulturel dannelse. Der er - som på de andre gymnasale uddannelser også fag som Dansk, Psykolog, Kulturforståelse og Fremmedsprog. Derudover spller kreatvteten og dannelsen en vgtg rolle de merkantle fag. Fx faget Innovaton, hvor den kreatve proces udtænknngen af dégrundlaget for opstart af vrksomhed mv. er central. I faget Innovaton lærer eleverne at omsætte kreatve déer tl rgtge produkter, servceydelser og vrksomheder. Eleverne samarbejder med lokale vrksomheder, og de dyster natonale og nternatonale nnovatonskonkurrencer. Fagets teor gøres nærværende og anvendelg kreatve sammenhænge. Kreatvteten har en central rolle I mange af de aktvteter, som foregår ved sden af den almndelge undervsnng på Handelsgymnaset Skve løbet af et skoleår, har kreatvteten også en central rolle. I det forløbne år har skolen afvklet en skrvekonkurrence, hvor eleverne skulle skrve fkton, og skolen har haft en flmuge, hvor eleverne producerede flm nden for en række forskellge genrer (se to elevers artkel herom på sde 10, red.). Studentereksamen fra Handelsgymnaset kan føre mange veje Tden på Handelsgymnaset Skve kan altså være afsættet for et vdere lv, hvor fordybelse humanstsk tænknng eller endog en karrere som fx udøvende kunstner kan være en mulghed. To eksempler herpå skal v se det følgende, hvor to studenter fra Handelsgymnaset fortæller om tlværelsen efter deres studentereksamen, hvor tænknng, dannelse og kreatv udfoldelse er blevet en del af hverdagen. Rkke Nedergaard Jensen er netop er begyndt på flosofstudet på Aalborg Unverstet, og Danel Krstensen forbereder sg på Ryslnge Højskole på at søge om optagelse på skuespllerskoler. Hvordan har Handelsgymnaset Skve været med tl at forberede dg tl dt nuværende flosofstude, og hvordan bdrager de merkantle fag tl dt stude? Der er kke så langt fra de merkantle fag tl Flosof, som man måske skulle tro. Især et fag som Vrksomhedsøkonom blev jeg gjort opmærksom på, hvordan etk/morallære form af CSR (socalt samfundsansvar, red.) blver vgtgere og vgtgere både små og store vrksomheder. Jeg synes derfor blandt andet, at det kunne være spændende at lære mere om sær etk, som man høj grad får lov at arbejde med på studet, Anvendt flosof. Hvad går dt nuværende stude mere præcst ud på? Først og fremmest lærer v om flosofen og dens grundbegreber, problemer og oprndelse. Etk og læren om dette er en stor del af studet. Man lærer om flosof (heraf nytænknng) nden for alle mulge forskellge fagområder, og dermed hvordan man skal forholde sg tl forskellge etske problemstllnger og evt. løse dem ved at tænke flosofsk, det vl populært sge at tænke ud af boksen". Hvorfor har du valgt dt nuværende stude? Jeg var meget tvvl. Jeg vdste kke, om jeg skulle vælge en økonom- eller jurauddannelse, som så mange andre studenter fra hhx ofte gør, eller om jeg skulle satse og sprnge ud noget nyt. Da jeg mt sabbatår kom væk fra hverdagen på Handelsgymnaset, fk jeg sat det hele perspektv og besluttede, at jeg vlle prøve at arbejde med noget mere abstrakt. Jeg har dog kke kørt økonomen helt ud på et sdespor. Jeg valgte netop Anvendt flosof, ford jeg gerne vl arbejde med etkken og på sgt lære at sætte etkken og økonomen op mod hnanden, altså at fnde ud af, hvordan vrksomheder kan fungere og tjene mest mulgt og samtdg være etsk korrekte mht. mljø, børnearbejde, medarbejdere osv". Hvad vl du efter unverstetet? Jeg er slet kke skker endnu, da studet kan føre tl mange forskellge jobs, men jeg tænker, at det kunne være spændende at arbejde med rådgvnng for vrksomheder med store etske problemstllnger eller blot være en del af beslutnngsprocessen sådanne vrksomheder". jeg kunne benytte markedsførngssammenhænge. Derudover havde jeg været på brobygnng på Handelsgymnaset Skve tdlgere, hvor jeg syntes, jeg passede bedst nd de lækre rammer og omgvelser, skolen byder på. Det var også sær vgtgt for mg, at det, jeg skulle tlbrnge tre år med, var noget, jeg oprgtgt gad og nteresserede mg for. Hvordan ser du på kreatvtetens rolle på Handelsgymnaset Skve? I mn skoletd på Handelsgymnaset Skve benyttede jeg mn kreatvtet skolearbejdet en række sammenhænge. Bl.a. fk jeg sammen med mne klassekammerater gruppearbejdet skabt fktve nyhedsudsendelser, kortflm, dukketeater, flotte plancher, plakater osv. I de fremlæggelser, hvor man lavede en PowerPont-præsentaton, var det også vgtgt for mg, at det blev et vsuelt lækkert sldeshow. Jeg mener, at det er godt at 'gve øjnene noget' under en fremlæggelse. I t- og multmede-undervsnngen fk v også lavet hjemmesder, hvor sær desgnet på brugerfladen blev skabt af kreatvtet. Flmugen 2. g var en af mne bedste uger, ford alle for alvor fk brug for deres kreatve evner, hvlket gav utrolge resultater. Det var vldt fedt at få lov tl at være kreatv sammenhæng med undervsnngen. Har det været mulgt at dyrke skuespl- og muscalkunsten dn td på Handelsgymnaset Skve? Det har det hvert fald. Trods nogle hårde skoledage og mange aflevernger peroder har jeg formået stadg at holde fast mne passoner og drømme. Jeg har været med to muscals, der blev lavet af Ungdomsskolen Skve. Det var nogle fede forestllnger, og de fk megen ros. Anerkendelse er altd dejlgt at tage med sg vdere lvet. Hvad har du arbejdet med relaton tl drama, og hvad arbejder du med nu? Jeg har haft både små og store roller muscals og teaterstykker, sden jeg var llle, og jeg føler kke, at jeg kun har fået roller, som passer tl mt typecast, men også roller, der lgger fjernt fra, hvem jeg er prvat. Lge nu bor og undervses jeg på Ryslnge Højskole, der lgger på Fyn. - V er alt 40 elever, som alle er her af samme grund: teater. Jeg får undervsnng af nogle af de dygtgste og mest erfarne skuespllere landet - og også af helt nyuddannede skuespllere, der er dmtteret fra skuespllerskolerne sommer. V har de seneste uger gennemarbejdet Hamlet af Wllam Shakespeare, som sluttede af med, at v så en nyopsat forestllng om Hamlet på Odense Teater. 8 Navn: Rkke Nedergaard Jensen Studeretnng / student år: Internatonal / 2015 Vderegående stude: Anvendt flosof, Aalborg Unverstet Hvorfor valgte du sn td Handelsgymnaset Skve? Jeg havde hørt meget godt om fagene på handelsgymnaset, og jeg havde specelt hørt meget godt om Handelsgymnaset Skve. Jeg var faktsk begyndt på Morsø Gymnasum, men jeg valgte at skfte tl Handelsgymnaset Skve efter et par måneder. Navn: Danel Krstensen Studeretnng / student år: Marketng & Multmeder / 2015 Nuværende stude: Ryslnge Højskole som forberedelse tl at søge optagelse på skuespllerskoler Hvorfor valgte du sn td Handelsgymnaset Skve? Pga. mn nteresse for reklame og marketng. Jeg har altd været kreatv og meget dygtg, rent grafsk, hvlket jeg tænkte, Jeg får en masse værktøjer tl mn værktøjskasse her, som jeg kan tage med mg. - Bl.a. har jeg lært mn krop bedre at kende og lært at bruge mt kropslge jeg prakss. På højskolen her får v også en masse soloundervsnng både sang og monologtrænng - også af professonelle, der har masser af erfarnger at gve vdere. Om to uger skal jeg med resten af skolen stå på scenen, 'Mellemgulvet' på Det Kgl. Teater. Det blver et fedt, ntenst arbejdsforløb med 48 tmers forberedelse og arbejde. Det er generelt meget hårdt, både fyssk og psyksk, at arbejde med det, v gør her. Teater er kke et nemt fag, men det er det bedste, jeg ved. Så jeg nyder blot de hårde arbejdstmer og sparker r**** ud af bukserne for at få et fedt og tlfredsstllende resultat.

9 ...NOVEMBER 2016! A S U l t e s j e r Hvlken ten tl lørdag, fra studeretnngen Internatonal nat rne g e 3. g dro ven ma gle rfu me w York, Med store forhåbnnger og som ngton DC, hvorefter turen gk tl Ne sh Wa t rag tlb v ble e dag fem ste De før Skve den 30. september. den 17. oktober tl USA på studetur. ndtl de gen begav sg hjem mod Af Amale Frs Børstng og Rkke Bue Laumark Washngton DC Da v ankom tl Washngton DC, blev v ndlogeret på Hotel Harrngton omkrng mddagstd, hvorfor v havde en halv dag, v kunne bruge på trods af, at det vores hoveder faktsk var aften. De seks tmers tdsforskel kunne sær mærkes de første par dage, hvor flere vågnede op om natten, ford de troede det var morgen. V mærkede hurtgt, hvordan byen repræsenterer USA s værder og de elementer, der lgger tl grund for landets kultur, poltk og hstore. Bl.a. gennem vores besøg nogle af byens adskllge grats museer, herunder Holocaust Museum og The Natonal Museum of Amercan Hstory. Ved museumsbesøgene blev v bekræftet de tng, som v op tl turen havde arbejdet med undervsnngen og fk yderlgere ndblk, hvlken rolle USA har haft på verdensplan gennem tden. Landets mærkbare begvenheder samt personlgheder blver høj grad hyldet form af "memorals", som påmnder os om deres eksstens. Her så v det 169 meter høje Washngton Monument, Lncoln Memoral, Vetnam Veterans Memoral og det smukke sprngvandsmonument for 2. verdenskrg. Det poltske oplevede v form af en rundvsnng Kongressens mponerende bygnngsværk. Herefter havde v et ntervew med DR-korrespondent Johannes Langklde, som gav et autentsk bllede af landets kultur og poltske stuaton. Herunder snakkede v om præsdentvalget, som vores øjne er et utradtonelt valg og med, at vælgerne stemmer på den kanddat, hvortl hadet er mndst. af Manhattan, som er byens mest centrale bydel. Der var for os derfor kke lang afstand tl de valgte attraktoner. V var ndlogeret på YMCA, et hotel placeret en spytklat fra den enorme bypark, Central Park. I vores td New York fk v med stor stl krydset alt af på den lange to-do-lste. V besøgte naturlgvs alle de typske turrstattraktoner, lge fra Frhedsgudnden, Ground Zero, Empre State Buldng, Wall Street, Chna Town, Lttle Italy, The Amercan Immgrant Wall of Honor tl Brooklyn Brdge. Derudover valgte nogle af os at se NFL, Broadwayshow og gå bografen og oplevede på den måde at være amerkaner. V snakkede desuden med præsten, Jule Sløk fra Den Danske Sømandskrke, som gav os et meget komplekst bllede af de kulturelle forskelle mellem Danmark og USA. Den hjælpsomme amerkaner At fnde rundt en storby kan være problematsk, når man kommer fra en udkantsby som Skve. Heldgvs er den typske amerkaner "openmnded", og det er derfor ngen sag at sætte sn ld tl en fremmed Amerka, når det kommer tl vejvsnng. Nogle behøvede v sågar kke at spørge; de spottede selv vores uvshed den ukendte by og tlbød os derfor deres hjælp. Generelt er det amerkanske folkefærd meget udadvendt. Flere gange daglgt blev v spurgt om vores velbefndende, og folk var nysgerrge efter at gætte vores natonaltet. De fleste satte os bås med tyskere eller hollændere. Det var dog overraskende, hvor mange der egentlg kendte tl Danmark Desuden lærte v meget om landets uddannelsessystem forbndelse med vores besøg på Marymount Unversty. V tabte alle underkæben, da v fk oplyst, hvor stor en omkostnng, det er for unge at tage en uddannelse. Et semester på unverstetet koster omtrent USD med mad og log, hvlket svarer tl næsten kr Det kommer derfor kke længere bag på os, hvor stor en gæld de studerende når op på, før de er færdguddannede. Ikke desto mndre var det fedt at opleve stemnngen det amerkanske studelv, som v kender det fra flm. New York De resterende syv dage tlbragte v den berømte og måske mest kendte storby verden, New York. Her boede v hjertet AmAle & RIKKE og havde en eller anden form for tlknytnng tl landet, når v nævnte vores natonaltet. Under vores ophold USA blev v opmærksomme på, hvor mange gange en dansker bruger f***-ordet daglg tale. Udtrykket er for amerkanere et skældsord på et helt andet nveau end Danmark, hvlket sær en af vores klassekammerater oplevede en uheldg stuaton på det unverstet, v besøgte. Ikke alt som forventet Man kommer hurtgt tl at savne den danske tryghed, når man befnder sg et land, hvor man skal gennem et omfattende securty-tjek for at komme nd offentlge steder. Skkerheden på bl.a. museer kan sammenlgnes med dét at tjekke nd en lufthavn, og butkkerne er der ansat op tl flere bevæbnede vagter. Endvdere var det også overraskende for os, hvor få McDonald s-restauranter og overvægtge mennesker, v så på gaderne. I stedet lå der på næsten hvert gadehjørne en Starbucks-café. Prserne på de forskellge restauranter og spsesteder kunne også komme bag på en, når man modtog regnngen. Oven maden blev der lagt procenter for henholdsvs servce og "taxes", og derudover havde de en forventnng om at få 20% drkkepenge - oven det reelle beløb. Turen gk hjemad Mætte på fantastske oplevelser og nye ndtryk gk rejsen gen hjemad den 29. oktober. Det troede v hvert fald, men sådan forløb det kke. Efter at være gået ombord på flyet mod Frankfurt ventede v først en tme uvshed. Herefter fk v besked om at forlade flyet, da den ene vnge blev beskadget kontakt med et andet fly, da v bakkede ud mod landngs-banen. Heldgvs fnanserede flyselskabet, Lufthansa en overnatnng på Radsson Hotel med lækker buffet både tl morgen- og aftensmad, og v fløj tl Danmark et døgn senere end forventet. V er nu tlbage på skolebænken på vores tredje og sdste år på Handelsgymnaset Skve. Som en del af den Internatonale studeretnng er det trst kke længere at have flere studeture at se frem tl, men v har gennem de seneste tre år fået utrolg meget med bagagen, herunder en masse gode mnder, som v kan tænke tlbage på med et sml på læben 9

10 NYT FRA SKIVE HANDELSSKOLE... And the wnner s Flmuge på Handelsgymnaset Skve I uge 39 blev v, 2. g ere udfordret med andre opgaver end dem, Handelsgymnaset Skve normalt byder på... Af Andreas Krogh Stllng og Marcus Knak Kjær, 2. g, Økonomsk-Matematsk studeretnng Imens 1. g erne var Tyskland, og 3. g erne havde spredt sg over hele verden, var alle 2. g erne mødt op mandag morgen tl en hel uge flmens tegn. V var på forhånd blevet opdelt produktonshold på klasserne og var blevet tldelt et overemne. Under det skulle v producere en flm, folder, plakat, hjemmesde og en såkaldt hghlght-verson af flmen, hvlket betyder, at v år selv skulle vælge sek. ud af vores flm, som kunne bruges tl flmfesten, når de nomnerede flm og vnderflmen skulle vses. Samarbejde er fedt! Ugens produkton skulle være målrettet, så krtererne, som hvert produkt blev bedømt på, blev efterlevet. Det var nødvendgt, hvs man vlle ende med en succesfuld flm - og måske endda en prs... Med få krav tl hvert af emnerne blev v sluppet løs: Nu skulle der produceres flm! Ideerne væltede frem, og kladder massevs blev skrevet, sorteret og forvandlet fra udkast tl den endelge dé, som, alle på produktonsholdet syntes, var værd at arbejde vdere med. Med op tl syv personer på hvert hold tog processen lang td, men slutproduktet blev også rgtg fnt. V fk planlagt ugens gang løbet af mandagen og holdt os tl den plan. V skulle også præsentere vores flms handlng og gerne - en færdg dé. V flmede trsdag. Onsdag/torsdag lavede v folder, plakat, hjemmesde og redgerede flmen. Fredag brugte v på at pynte vores bord tl aftenens Academy Award-fest, hvor alle flm først skulle fremvses, hvorefter der blev uddelt alt 11 prser. 10 Samme opgave vdt forskellge løsnnger Ugen adsklte sg fra alle andre ved den selvstændghed og de krav, som ens gruppe blev tldelt. Det betød, at ngen af flmene fredag aften var ens. Man kunne vrkelg se, hvordan de forskellge gruppers déer var fltreret af hver st mndset, og hvor forskellge fortolknngerne var af det budskab, som flmen skulle vderebrnge. Tyske gæster engelske undertekster Tl overraskelse for nogle elever var et af krtererne tl flmene, at de alle skulle ndeholde engelske undertekster, ford den Internatonale studeretnng samme uge fk besøg af tyske gymnaseelever og nogle af deres lærere. Da de vlle møde op tl fredagens flmgalla, fk den Internatonale studeretnng en stor udfordrng, da de under hele processen fra grunddéer tl fuldendte flm skulle formulere sg på engelsk tl deres grupper. Dog kørte hele processen på sknner, og både de tyske gæster og de gæstfre 2. g ere fra den Internatonale studeretnng fk en nteressant og lærerg uge. Tyskerne kom for øvrgt fra en handelsskole Ibbenbüren, som lgger det nordvestlge Tyskland. Skolen har v samarbejdet og haft udvekslng med netop flmugen rgtg mange år. Med drone og "specal effects" Vores gruppe fk tl opgave at lave en præsentatonsflm om Handelsgymnaset Skve. V fk desværre kke samme frhed mht. flmens handlng som de andre grupper, men v fk tl gengæld meget længere td tl at spekulere på, hvordan v vlle udføre opgaven. Derfor var v efter første dag klar tl at flme langt de fleste af vores scener. V brugte allerede første scene en kameradrone på en meget anderledes og øjnefaldende flm-ntro, der forhåbentlg formåede at score et par ekstra pont hos publkummet ved fredagens flmgalla. Efter tre dages optagelser var flmen færdg. Nu manglede v kun at færdggøre redgerngen og løse de andre mndre opgaver som en hjemmesde, en plakat og en brochure tl flmen. Da v havde td tlovers, fk v bl.a. taget blleder af vores gruppe og tlføjet skærmblleder fra vores vdeo. Pga. vores målrettethed og brug af effekter fk v overrakt to prser løbet af gallaaftenen, bl.a. prsen for bedste hjemmesde og prsen for bedste brochure.

11 ...NOVEMBER 2016 AspIT Mdtjyllands tlbud ndeholder det hele Afdelngsleder hos Ungdommens Uddannelsesvejlednng (UU) Vborg udtaler sg her om valg af særlgt tlrettelagt ungdomsuddannelse, daglg tale kaldet STU, tl kommunens unge med særlge behov. Af Inger Holm Claus Jensen har godt 20 års erfarng som leder det kommunale vejlednngssystem. Når han skal vælge blandt forskellge STUuddannelsestlbud tl sne unge borgere, kgger han på både ndhold, kvaltet, prs og perspektv. Unge fra Vborg med særlge behov og en særlg nteresse for t blver ofte sendt tl AspIT Mdtjylland Skve. Det valg begrunder han med, at han er meget tlfreds med alt det, han får for sne penge. Tlbuddet passer perfekt tl vores STUelever. Undervsnngen foregår gode fysske rammer med et begrænset antal elever hver klasse, så der er td tl og fokus på den enkelte elev. Det gver et maxmalt udbytte af undervsnngen. Og så kgger de på det hele menneske. Vores gruppe af unge er sårbare og har brug for både ndvduelle hensyn og omsorg også skoletden. Det klarer de rgtg godt, udtaler han. De ansatte går lge den ekstra ml En anden væsentlg forklarng på Claus Jensens valg af AspIT Mdtjylland er skolens fokus på at få de unge helt mål. En del af CLAUS Jensen uddannelsen består praktk vrksomheder, hvor de unge prøver deres t-færdgheder af vrkelgheden. Målet er jo, at de unge kommer enten beskæftgelse eller vdereuddannelse. AspIT s målopfyldelse på 80% er mponerende høj, sger han anerkendende. Men kke nok med det. Ved behov følger de også op på deres elever 1½ år efter, at de er færdge med deres uddannelsesforløb uden ekstra betalng. Han er mponeret over, at de ansatte fx deltager møder med potentelle arbejdsgvere, hvs en elev efter sn uddannelse - kke har fået bdt sg helt fast arbejdsmarkedet. Det store kendskab tl den enkelte elev bruger de tl at forberede både arbejdsgveren og den unge på et kommende samarbejde. Det hele glder nemmere på den måde. Den løbende dalog mellem UU Vborg og AspIT Mdtjylland om de unges mulgheder og udfordrnger er også helt central. Kvalfceret feedback på elevernes faglghed og trvsel er væsentlg under selve uddannelsen - og særlge tlfælde - efter, slutter en tlfreds Claus Jensen. HVAD ER ASPIT..? En 3-årg t-uddannelse for unge med autsmespektrumforstyrrelse V har en rgtg god kem og et tæt sammenhold klassen. V har meget respekt for hnanden", sger Frederk Knop Jørgensen, her sammen med undervser Mabrtt Rttermann. Nu fungerer det! Frederk Knop Jørgensen er 20 år og kommer fra Struer. Han er lge startet på 1. semester på AspIT og sagde ja tl at vlle udtale sg om at være elev på AspIT Mdtjylland. Af Inger Holm Hvorfor går du på AspIT? Ford jeg altd har været nteresseret computere. Nå ja, og ford jeg er autst og har ADHD. Mn far har et elektronkfrma, som skkert har nspreret mg som barn, hvor jeg kke legede med Lego som så mange andre, men med magneter, som jeg omvklede med kobbertråd. Jeg lavede lamper og havde samlesæt med lysdoder. Jeg lavede også engang en vndmølle med motor på Jeg har prøvet forskellge uddannelser, nden jeg startede på AspIT. Fx 10. klasse, produktonsskole, drætsefterskole og HG. Men problemer med at fnde mg tl rette på de enkelte uddannelser og et højt fravær pga. operaton og fejloperaton mn ene arm fulgt op af mange lægebesøg gjorde, at jeg var meget træt og fyssk begrænset. Konsekvensen blev, at jeg droppede ud. Så var jeg også lge en tur forb Jobcentret ca. 1 måned, men heller kke det motverede mg. Men hvad skulle jeg så..? Jeg havde altd været nteresseret computere, og da mne forældre og jeg hørte om AspIT Skve, undersøgte v mulgheden for, at jeg kunne komme nd dér. Nu går du så på AspIT..? Ja, og det er det bedste, der er sket for mg. Nogensnde! Jeg fk nærmest tårer øjnene 1. dag på vej hernd, ford her var noget, der gav menng for mg. Det havde jeg aldrg troet. Jeg er ganske vst kun på 1. semester, men det kan altså kke nå at ændre sg. Det er smpelthen bare så dejlgt at blve taget serøst. Det har jeg savnet. Jeg ved, jeg har fået en 'once n a lfetme'-mulghed for at blve tl noget. Så det er mt mål! Jeg er så glad for at gå her, at selvom jeg er snottet og syg, møder jeg op allgevel. Selv hvs jeg kke har overskud derhjemme efter en lang skoledag og transport frem og tlbage, vl jeg kke gå glp af det her. En dag er lg med ndlærng. Selvom jeg selvfølgelg kke vl smtte de andre, vl jeg allgevel gøre alt for at komme skole. Hvor det før var mt problem, at jeg kke kunne skrve, får jeg nu hjælp af folk på AspIT. Jeg bruger fx en specel prma mouse med rulle på, og mt tastatur har en scroll-knap, som gør mt handcap mndre, ford jeg kke belaster mn hånd så meget. Jeg var ldt skeptsk starten, ford jeg regnede med, der vlle gå mndst 14 dage, nden jeg vlle mærke nogen ændrng, men allerede efter to dage fandt jeg ud af, at løsnngen var genal. Tænk dg, det hele var bestlt hjem - bare tl mg! Nu overvejer jeg at bestlle en tl mg selv prvat. Hvad lærer du på uddannelsen? Jeg har lge haft faget, Teknk, hvor v lærer om bnær kode, hvordan en pc er bygget op, hvordan man konfgurerer routere og domæneservere. Og meget andet. Nu har jeg faget, Softwarekonstrukton, som handler om at programmere. Det er jeg skarp tl. Det kører lge nd! Herefter skal jeg have faget Vsualserng, hvor v skal lære at lave hjemmesder. I fagene skal v også lære at teste pc er og programmer. At fnde fejl, dokumentere dem og komme med bud på, hvordan de kan rettes. Hvad vl du lave, når du engang er færdg på AspIT? Vejen hertl har været hård. Jeg har haft det ad h tl flere år, været tl tests hér og dér. Fået afslag på hjælp og uddannelse Men nu er jeg hér. Og mt mål er, at jeg skal lære en masse t, så jeg kan betale ldt tlbage af den kæmpe opbaknng, jeg har fået fra mne forældre. 11

12 NYT FRA SKIVE HANDELSSKOLE... I praktk får man et bllede af verden uden for skolen 12 Af Inger Holm Henrk Stensgaard er autst, men meget udadvendt. Han trves så godt fællesskabet, at han valgte lokaler med ro fra - tl fordel for at sdde tæt sammen med nogle af de faste medarbejdere Han er lge nu praktk hos FS² reklamebureau Skve og har netop fået forlænget sn praktkperode for anden gang. De kan jo slet kke undvære mg, sger han smlende. Bureauet med afdelnger både Skve og Vborg har haft praktkanter fra AspIT Mdtjylland før. En praktkant foretrak at sdde på AspIT med opgaver for bureauet, hvormod andre foretrak at sdde alene FS² s køkken. Så de har faktsk et sammenlgnngsgrundlag, når de forbavset udtrykker: Jamen du er jo meget anderledes end de andre, Henrk. Praktkopgave med over blleder og data En af FS² s kunder skulle have en ny hjemmesde. En stor hjemmesde! Flere end blleder skulle redgeres, skaleres og kategorseres. Lgesom rgtg mange data tl de enkelte blleder skulle koperes fra Excel-ark over på den nye hjemmesde. Henrk dobbelttjekker selvfølgelg og har konstateret flere fejl ( andres arbejde ), som han har fået lov tl at rette. Da opgaven er ret så ensformg, vlle meget få kunne gennemføre den. Henrk er undtagelsen. Han trves fantastsk og har kke noget problem med at have snuden sporet to tmer rap, herefter 10 mnutters pause, to tmers arbejde gen, pause og så vdere. En veldefneret opgave med en tydelg struktur er en stor del af forklarngen. Måske havde projektleder Mchael Elkjær ldt dårlg samvttghed, da han tlbød Henrk en anden type opgave - som afvekslng Men det havde praktkanten kke brug for. Arbejdet skal jo udføres! som han ponterer. Ros og konstruktv krtk gver motvaton Henrk føler sg utrolg godt modtaget. Introduktonen tl opgaverne skete ved projektlederen, som sdder ved sden af ham. Alle er enormt gode tl at rose, påpeger praktkanten. Man passer kke bare sn egen butk, men nteresserer sg også for de andres opgaver. Det motverer - også hvs en opgave er ldt kedelg. Henrk er mponeret over, at projektlederen sommetder maler og gver ham feedback - efter arbejdstd! Medarbejderne på bureauet er det hele taget gode tl at dele deres erfarnger. Eleven har fx lge vst ham en ret bøvlet funkton blledbehandlngsprogrammet, som gør blledhåndterngen meget nemmere og sparer rgtg meget td. Jeg lærer vrkelg noget. Den funkton skal jeg altså vse mne undervsere på AspIT, sger han eftertænksomt. Henrk deltager kke altd morgenmøder. Ikke, ford han kke gder sdde sammen med de andre, men ford han jo har nogle opgaver, som han skal have udført nden fyraften. Praktk afspejler vrkelgheden Selvom praktkdagenes længde kke er på de normale otte tmer, er Henrk drænet for energ og har brug for en lur på sofaen efter arbejdstd. Praktkken er blot én rækken af den unge mands erfarnger fra arbejdsmarkedet. Man fnder jo først for alvor ud af, at folkeskolen var 'luksus', når man har prøvet, hvor meget arbejdsmarkedet kræver af en, mener han. OM HENRIK 24 år Bor Struer Autst: Dagnostceret som helt llle. Er udfordret på vsse punkter, men føler sg ellers helt almndelg Motto: Hvs man laver en fast aftale med mg, så holder den! Hvs nogen hundser med ham, udtrykker han sn utlfredshed og trækker sg, men er god gen næste dag God tl at holde fokus rgtg mange tmer! ERHVERVSERFARING Lager Produkton Bager Butk (legetøj) Besøgsven for autstdreng på 12 år UDDANNELSE Folkeskole (tl og med 10. klasse) for unge med specalbehov Hernng Højskole Brande (1 år). Herefter vlle han bare arbejde AspIT (startede 2014; færdg sommeren 2017) Fokuseret t-talent: Vsualserng (hjemmesder), Teknk (t-support) og QA (kvaltetsskrng) Kan som regel t-funktoner efter 1-2 gange PRAKTIKKEN Foreløbg syv uger Arbejdstd: Transporttd: 2 ½ tme daglgt FREMTIDEN Et svært spørgsmål Web-medarbejder, t-supporter - eller måske noget med kundeservce (med eller uden t); kan godt lde at hjælpe andre Flytter måske engang tl Mdtjylland (dér bor hans venner)