Landebeskrivelse Slovenien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landebeskrivelse Slovenien"

Transkript

1 Landebeskrivelse Slovenien Den Danske Ambassade Ljubljana, Slovenien Den 22. januar

2 Landefakta: Geografi Hovedstad: Ljubljana (ca indbyggere) Areal: km 2 Indbyggertal: ( ) Befolkning: 83,1 % slovenere, 2 % serbere, 1,8 % kroater, 1,1 % bosniakker (bosniske muslimer) og 12 % andre Sprog: Slovensk (ungarsk og italiensk ligestillet i visse regioner). Religion: Romersk-katolsk (66 %) Økonomi BNP per capita: EUR (2012) Total BNP: EUR milliarder (2012) Vækst i BNP: 1,2 % (2010), 0,6 % (2011), -2,5 % (2012), -2,7 % (2013) Valuta: Euro Inflation: 0,7 % (2013) Offentlig gæld: 75,6 % af BNP (2013) Handel Dansk eksport: ca. 448,7 mio. kr. (2013) Dansk import: ca. 1,2 mia. kr. (2013) Statsoverhoved og regering Statsoverhoved: Præsident Borut Pahor, Socialdemokraterne (SD) Regeringsleder: Premierminister Alenka Bratušek, Positiv Slovenien (PS) Udenrigsminister: Karl Erjavec, Pensionist Partiet (DeSUS) 2

3 1 Historie, Geografi og Befolkning Beliggende syd for Alperne med et areal på km 2 er Slovenien knap halvt så stort som Danmark. Landet har adgang til det nordøstlige hjørne af Adriaterhavet (46 km kystlinje) og grænser op til Italien, Østrig, Ungarn og Kroatien. Landskabet i det nordvestlige Slovenien er meget bjergrigt med flere tinder på over meter. Det resterende område er ligeledes kuperet, dog er højderne her noget mindre. Det højeste punkt er bjerget Triglav meter over havets overflade. Triglav er blevet et nationalt symbol for slovenerne, og bjerget er at finde på det slovenske flag. Fire store europæiske geografiske regioner mødes i Slovenien: Alperne, de Dinariske Alper, Pannonien og Middelhavet. De store geografiske forskelle gør klimaet i Slovenien meget afvekslende, og der er markant forskel på temperaturer og nedbørsmængder på tværs af landet. Slovenien er desuden rigt på naturligt forekommende underjordiske huler og floder, og mere end halvdelen af landet er dækket af skov. Hovedstaden, Ljubljana, er med sine ca indbyggere Sloveniens største by. Andre store byer er Maribor (95.000), Celje (50.000), Kranj (37.000), Koper (25.000), og Novo Mesto (23.000). Slovenien har en samlet befolkning på lidt over 2 mio. Befolkningen er i modsætning til i andre af de tidligere jugoslaviske republikker relativt homogent sammensat med ca. 83 % slovenere. Den romersk-katolske kirke er den dominerende religiøse retning. Sloveniens historie daterer sig tilbage til det 6. og 7. århundrede, da slaviske folk indvandrede nordfra. Området var fra 1400-tallet til 1918 underlagt Det Habsburgske Rige (Østrig-Ungarn), bortset fra årene hvor det var en del af den selvstændige provins Illyrien under Napoleon. Afslutningen af 1. verdenskrig i 1918 indebar opløsningen af det Østrig-ungarske Kejserrige og dannelsen af den første jugoslaviske stat, Kongeriget Jugoslavien (Serbien, Kroatien og Slovenien) med den serbiske regent Alexander Karadjordevic som statsoverhoved. Styret var stærkt centraliseret og udviklede sig til et diktatur. Kongeriget var skrøbeligt og holdt kun indtil 1941, hvor Jugoslavien under 2. verdenskrig blev besat af aksemagterne, og Slovenien blev delt mellem Det Tredje Rige, Italien og Ungarn. I de tyskindlemmede områder iværksattes en fortyskning af den slovenske befolkning. Partisankrigen mod de fremmede besættelsesmagter var intens og grusom med overgreb fra alle parters side, også de allieredes. Den kommunistiske partisanbevægelse udmanøvrerede hurtigt de mere nationalsindede modstandsgrupper, og bevægelsens leder Josip Tito kunne i november 1943 udråbe den Socialistiske Forbundsrepublik Jugoslavien (SFRY). I marts 1945 dannede Tito sin første regering. 3

4 I forbindelse med nyordningen af Jugoslavien efter krigen blev Slovenien en jugoslavisk delrepublik. I forhold til tidligere grænsedragning måtte landet afstå Trieste (Trst på slovensk) til Italien grænsen blev først fastlagt i Den tyske befolkningsgruppe blev stort set fordrevet fra det jugoslaviske område. Den kommunistiske stat søgte at fortrænge nationalitetsproblemerne, og republikkernes kompetence var især i den første tid begrænset til at udføre centralregeringens beslutninger fra Beograd. Trods det store indbyrdes konfliktpotentiale, forblev Jugoslavien en enhed grundet faktorer som Titos person, frygten for sovjetisk indblanding efter Titos brud med Stalin i 1948 og den kraftige repression, der forhindrede oprørsbevægelser, men også at landet gennemgik en positiv økonomisk udvikling. Samtidig fik befolkningen efterhånden rettigheder, som var ukendte i andre kommunistiske lande, for eksempel fri udrejseret. Efter Titos død i 1980 i Ljubljana, vandt ønsket om slovensk selvstændighed frem, og i september 1989 gennemførte det slovenske parlament en forfatningsændring, der muliggjorde udtræden af den jugoslaviske føderation. Slovenien og Kroatien udtrådte i februar 1990 af det kommunistiske partiforbund, hvorefter Serbien iværksatte en økonomisk blokade. Det første frie valg til det slovenske parlament blev afholdt i april 1990 og i december samme år stemte et flertal på 88 % ved en folkeafstemning for Sloveniens løsrivelse fra Jugoslavien. I februar 1991 foreslog Sloveniens parlament opløsningen af den jugoslaviske forbundsstat og vedtog en forfatningsændring, der gav slovensk ret forrang for føderal ret. Som en konsekvens af den endelige selvstændighedserklæring af 25. juni 1991 angreb den jugoslaviske forbundshær en række grænseovergange og byer i Slovenien, men blev mødt af hård modstand fra det slovenske hjemmeværn, som under ledelse af daværende forsvarsminister i den slovenske delrepublik, Janez Janša, var blevet en reel hær i tiden op til erklæringen af selvstændighed. Den 18. juli efter en 10 dages væbnet konflikt med ca. 50 omkomne trak det jugoslaviske styre forbundshæren tilbage. EU's bestræbelser var medvirkende til en hurtig våbenhvile (Brioni-aftalen af 8. juli 1991). EU-landene traf den 16. december 1991 beslutning om med virkning fra 15. januar 1992 at anerkende den nye stat. USA fulgte efter i april Slovenien blev medlem af EU og NATO i 2004, fik euroen i 2007 og kom med i OECD i Sloveniens politiske system Slovenien har siden den 25. juni 1991 været et parlamentarisk repræsentativt demokrati. Den nuværende forfatning er fra december Det politiske system i Slovenien er kon- 4

5 strueret omkring en folkevalgt præsident, der fungerer som statsoverhoved, og nationalforsamlingen, der udgør den lovgivende magt. Præsidenten er statsoverhoved og vælges direkte for en femårig periode. Hver præsident kan tjene i to perioder. Præsidentembedet er tillagt begrænsede kompetencer af forfatningen og er trods præsidentens status som øverstbefalende for Sloveniens væbnede styrker hovedsageligt af ceremoniel karakter. Dog har præsidenten visse kompetencer på det udenrigspolitiske område. Alle myndige slovenske statsborgere kan stille op til et præsidentvalg. Næste præsidentvalg finder sted i efteråret Præsident Borut Pahor (tidligere Premierminister og medlem af EU-parlamentet) vandt præsidentvalget i 2012 med støtte fra centrum-vestrefløjen, som på daværende tidspunkt var i opposition. Pahor efterfulgte Danilo Türk på posten. Türk efterfulgte i 2007 den nu afdøde præsident Janez Drnovšek. Landets første præsident, Milan Kučan, sad i perioden Pahor vandt valget med overvældende 2/3 af stemmerne. Nationalforsamlingen er den lovgivende magt og består af 90 medlemmer, der vælges ved direkte valg for en fireårig periode. De italienske og ungarske mindretal er hver sikret én repræsentant. Valgloven indebærer et forholdstalssystem med en spærregrænse på 4 %. Nationalforsamlingen er det centrale lovgivningsorgan. Næste valg til nationalforsamlingen finder sted senest i efteråret Regeringen er den udøvende magt. Præsidenten udpeger premierministeren, som derefter udnævner resten af regeringen. Både premierministeren og den enkelte fagminister skal godkendes af et flertal i nationalforsamlingen. Ved valget til Nationalforsamlingen 4. december 2011 opnåede syv partier repræsentation. Den nuværende mandatfordeling fremgår nedenfor: Mandater Positiv Slovenien, PS 27 Slovenske Demokratiske Parti, SDS 26 Socialdemokraterne, SD 10 Borgerlisten, DL 7 Pensionisternes Demokratiske Parti, DeSUS 5 Folkepartiet, SLS 6 Nyt Slovenien, NSi 4 Italienske og ungarske mindretal 2 Uafhængige 3 Efter valget dannedes en regering omfattende SDS, DL, DeSUS, SLS og NSi under premierminister Janez Janša. Ved et mistillidsvotum den 27. februar, på baggrund af korruptionsbeskyldninger, måtte Janša dog træde tilbage og overlade posten til Alenka Bratušek, 5

6 der dermed blev landets første kvindelige premierminister. Bratušek s regering består af PS, SD, DL samt DeSUS. Positiv Slovenien (PS) er et centrum-venstre parti ledet af Alenka Bratušek. Partiet blev dannet i oktober 2011 i forbindelse med det slovenske valg, der blev afholdt den 4. december 2011 af Zoran Jankovič, som er borgmester i Ljubljana og tidligere direktør for Sloveniens største supermarkedskæde Mercator. Jankovič sad ligeledes som formand for PS indtil den 27. februar 2013, hvor han måtte træde tilbage på grund af korruptionsbeskyldninger. Blandt partiets støtter er bl.a. Sloveniens første og stadigvæk indflydelsesrige tidligere præsident Milan Kučan. Det Slovenske Demokratiske Parti (SDS) er et konservativt centrum-højre parti. På europæisk plan er partiet medlem af Det Europæiske Folkeparti. SDS er ledet af Janez Janša, som var premierminister fra 2004 til 2008 og igen fra Janša havde dermed også regeringsmagten under Sloveniens EU-formandskab i Ved valget den 4. december 2011 fik partiet 26,2 % af stemmerne, hvilket med 26 pladser i parlamentet gør SDS til Sloveniens næststørste parti. Partiet har sine rødder tilbage fra 1989, hvor det etablerede sig som opposition til det kommunistiske styre. Socialdemokraterne (SD) er et centrum-venstre parti. I juni 2012 blev tidligere undervisningsminister Igor Lukšič valgt til leder af partiet. Han afløste tidligere premierminister (og nuværende præsident) Borut Pahor, der var partiets leder siden Partiet har sine rødder tilbage fra slutningen af 1989, hvor den slovenske kommunistiske liga besluttede at afskaffe kommunistpartiets politiske monopol. Partiet har fungeret i sin nuværende organisatoriske form siden Partiet har dog siden 2005 i stigende grad taget afstand fra sin kommunistiske fortid og den mere venstreorienterede fløj af partiet. Socialdemokratiet opnåede sin hidtil eneste tid med regeringsmagten, da partiet vandt valget i 2008 og Pahor blev premierminister Borgerlisten (DL), blev dannet i forbindelse med valget den 4. december Partiet er bygget op omkring dets leder Gregor Virant, der var minister for offentlig administration i Janša s forrige regering, og som i 2004 stillede op for SDS s liste. Ved valget i 2011 fik partiet 8,4 % af stemmerne og 8 pladser i parlamentet. Partiet kan beskrives som et centrumparti med klassisk liberale værdier. Pensionisternes Demokratiske Parti (DeSUS), blev dannet i 1991 og er ledet af Karl Erjavec, der ligeledes er landets udenrigsminister. Partiets hovedmål er at sikre vilkårene for pensionister og handicappede. Partiet blev valgt ind i parlamentet for første gang i 1996 og har siden da, på nær en seks måneders periode, været med i samtlige slovenske regeringskoalitioner. Folkepartiet (SLS), er et konservativt orienteret landboparti. Partiet blev dannet i 1988 som den første ikke-kommunistiske politiske organisation i det daværende Jugoslavien. I 2000 fusionerede partiet med det daværende slovenske kristendemokratiske parti. Partiet er ledet af Franc Bogovič, og er det andenstørste parti i oppositionen. Partiet har på trods af 6

7 sin centrum-højre orientering også tilsluttet sig flere centrum-venstre regeringer. Partiet er ligesom SDS medlem af Det Europæiske Folkeparti. Nyt Slovenien (NSi), er et konservativt, kristendemokratisk centrum-højre parti. Partiet blev dannet i 2000 som en reaktion på det daværende kristendemokratiske partis fusion med SLS og uoverensstemmelser heri. Partiet har siden 2008 været ledet af Ljudmila Novak og er medlem af Det Europæiske Folkeparti. NSi er det mindste parti i det slovenske parlament. 3 Indenrigspolitik Parlamentsvalget den 4. december 2011 blev udløst af en politisk krise, der begyndte i foråret 2011, hvor to ud af fire koalitionspartier forlod regeringen. Ved valget blev det ny-etablerede Positiv Slovenien det største parti, med 28,51 % af stemmerne, efterfulgt af Slovenske Demokratiske Parti med %. Alt i alt blev syv partier valgt ind i parlamentet. Valget ændrede det politiske landskab i Slovenien idet to ny-etablerede partier blev valgt ind som henholdsvis det største og det fjerdestørste parti i nationalforsamlingen. Samtidigt blev tre partier ikke genvalgt i forhold til den forrige valgperiode. Blandt disse tre partier var også Liberal Demokraterne, som dominerede slovensk politik mellem 1992 og Det lykkedes ikke for valgets umiddelbare vinder, Zoran Jankovič, daværende leder af Positiv Slovenien, at danne en regering. Jankovič fik i Nationalforsamlingen kun 42 ud af 90 mulige stemmer fire færre end det krævede absolutte flertal. Ydermere var de 42 stemmer tre færre, end hvad de tre partier, der på forhånd havde annonceret deres støtte til Jankovič, tilsammen kunne opnå. Som en konsekvens af dette modtog Janez Janša fra Slovenske Demokratiske Parti, mandat til at danne en regering. Den 28. januar blev Janša således valgt til premierministerkandidat af en koalition bestående af fem centrum- og højre partier (Slovenske Demokratiske Parti, Borgerlisten, Pensionisternes Demokratiske Parti, Folkepartiet og Nyt Slovenien). Janez Janša sad dog kun som regeringsleder i lidt over et år, før han på baggrund af et mistillidsvotum måtte træde ned. Dette mistillidsvotum kom som følge af, at Janša i en rapport fra Kommissionen for Forebyggelse af Korruption blev beskyldt for at have overtrådt korruptionslovgivningen. Den samme rapport implicerede imidlertid også Zoran Jankovič, der derfor igen så sig selv ude af stand til at danne en ny regering. Jankovič måtte i stedet overlade formandsposten for Positiv Slovenien til Alenka Bratušek der til gengæld kunne danne en regering med fire partier fra både højre- og venstrefløjen (Positiv Slovenien, Socialdemokraterne, Borgerlisten og Pensionisternes Demokratiske Parti). Premierminister Alenka Bratušek er et forholdsvist nyt ansigt i slovensk politik og Sloveniens første kvindelige premierminister. Før hun blev valgt ind i parlamentet i 2011, arbejdede hun i Finansministeriet, hvor hun bl.a. var leder af Budgetdirektoratet. Siden s udnævnelsen som premierminister har hendes væsentligste opgave været at få Slovenien 7

8 gennem landets økonomiske krise. Med den nuværende økonomiske situation er udfordringen for den slovenske regering at konsolidere de offentlige finanser og skabe et miljø, der kan stimulere økonomisk vækst. Indtil videre er der blevet gennemført en reform af arbejdsmarkedet og af pensionssystemet, og yderligere reformer er planlagt. Regeringen har også hævet skatter og momsen samt skåret i lønningerne til offentligt ansatte. Budgettet for 2014 bebuder yderligere skattestigninger og nedskæringer i de offentlige udgifter. Dertil arbejdes der på privatisering af offentlige selskaber. Regeringen har måtte re-kapitalisere landets banksektor, der er bebyrdet af dårlige lån og store underskud. En del af de dårlige lån er efter re-kapitaliseringen blevet overført til en statsejet såkaldt bad bank. Der har været diskussioner omkring, hvorvidt Slovenien ville få behov for en international økonomisk hjælpepakke, noget premierministeren, finansministeren og nationalbankdirektøren dog forsikrer, at der ikke bliver behov for. 4 Udenrigs- og sikkerhedspolitik Sloveniens væsentligste udenrigspolitiske mål efter selvstændigheden i 1991 var at undgå at blive slået i hartkorn med de andre tidligere jugoslaviske republikker og at distancere sig fra opfattelsen af Slovenien som et balkanland. Man orienterede sig hurtigt i retning af Vesteuropa og det transatlantiske samarbejde med den altoverskyggende målsætning at opnå medlemskab af EU og NATO. Vedholdende og målbevidste bestræbelser herpå fra alle dele af samfundet førte i 2004 til medlemskab af begge. Ved forudgående folkeafstemninger havde knapt 90 % af de afgivne stemmer sluttet op om EU-medlemskabet, mens 66 % støttede NATO-medlemskabet. Slovenien varetog som det første af de central- og østeuropæiske medlemslande EU-formandskabet i første halvår 2008 og blev fuldt medlem af Schengen-samarbejdet i marts Slovenien indførte euroen som møntfod i I var Slovenien medlem af FN s Sikkerhedsråd og i 2005 formand for OSCE. Fra maj 2009 var Slovenien for første gang formand for Europarådet. Slovenien blev medlem af OECD i juli Sloveniens forhold til dets nabolande er generelt godt. Landet er varm fortaler for yderligere udvidelse af EU, således at flere af Vestbalkans lande kan opnå medlemskab, når de opfylder kriterierne for optagelse. Slovenien har siden selvstændigheden i 1991 stræbt efter at anlægge en ansvarlig og vestligt orienteret udenrigspolitik. I løbet af sin 20-årige historie har Slovenien gennem medlemskab af bl.a. EU og NATO involveret sig i en række internationale konflikter. Aktuelt tager Slovenien del i flere militære aktioner, bl.a. har man tropper udsendt til Afghanistan, Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Libanon, Mali og Syrien. Størstedelen af Sloveniens ud- 8

9 sendte tropper er udstationeret i Vestbalkan. Slovenien opfatter i høj grad Vestbalkan som en krudttønde, og man har klare interesser i at holde regionen stabil. 5 Økonomi og udenrigshandel Slovenien gennemførte efter kommunismens fald en vellykket makroøkonomisk stabilisering. Recessionen de første år efter uafhængigheden blev vendt, og Sloveniens BNP voksede siden 1993 årligt med minimum 3,5-5 %. Sloveniens forudsætninger for en succesfuld overgang til markedsøkonomi var bedre end de sydlige nabolandes, eftersom slovenske virksomheder havde betydelig erfaring på vestlige markeder (navnlig Tyskland, Italien og Østrig) og en højtuddannet befolkning. Privatiseringsprocessen er imidlertid gennemført i et mere adstadigt tempo end i andre af de nye EU-lande. Staten ejer eller kontrollerer blandt andet fortsat store dele af tele- og energiforsyningen, lufthavne, havnen i Koper, forsikringsvirksomheder, transport, minedrift og banksektoren. Slovenien blev ramt særdeles hårdt af den økonomiske krise. Den økonomiske vækst i Slovenien var relativt høj indtil 2007 (ca. 6,9 %), men siden har landet oplevet et af de største fald i BNP i EU. Den slovenske økonomi har således haft særdeles svært ved at komme i omdrejninger efter den økonomiske krise og den økonomiske tilbagegang. I 2013 faldt BNP med 2,7 %, og det forventes, at 2014 vil byde på endnu et fald på ca. 1 %. Den økonomiske nedgang har sat sit tydelige præg på samfundsbilledet, der ligesom i de fleste andre europæiske lande præges af arbejdsløshed, offentlig gæld og manglende sociale og økonomiske reformer. Krisen har haft en stor effekt på beskæftigelsen i Slovenien. I slutningen af 2013 lå arbejdsløsheden på ca. 12 %. Ligesom flere europæiske lande kæmper Slovenien også med en stigende ungdomsarbejdsløshed. Den økonomiske krise har sat et tydeligt, negativt præg på de offentlige finanser, og de skiftende regeringer har i årene efter opereret med overskridelser af stabilitets- og vækstpagtens grænse for budgetunderskud på 3 % af BNP. Sloveniens statsunderskud var på sit hidtil højeste i 2011, hvor det lå på 6,4 % af BNP, det er siden faldet til 5,7 % af BNP i 2013, og lever dermed stadig ikke op til de tilladte grænseværdier. Regeringen regner heller ikke med at nå under de tilladte 3 % i 2014, da processen med at re-kapitalisere landets svage banksektor har sat de offentlige finanser under pres, og også medvirket til, at den offentlige gæld er steget betydeligt fra 22 % i 2008 til 75,6 % i hvilket ligger langt over kravet på 60 %. Efter krisen har Slovenien været længe om at introducere nødvendige strukturreformer. Nye reformer er dog blevet vedtaget, blandt andet en arbejdsmarkedsreform og en pensionsreform, mens andre stadig venter. En liste med 15 større og mindre offentlige virk- 9

10 somheder der skal privatiseres, er også blevet fremlagt. Regeringens budget for 2014 ligger op til yderligere reformer og besparelser i den offentlige sektor, og det forventes, at Slovenien vil vende langsomt tilbage til positiv vækst i BNP s fordeling på hovedsektorer svarer i dag til andre industrialiserede lande. Indtjeningen fra landbrug m.v. udgør under 2,3 % af BNP, fremstillingsvirksomhed og byggeri ca. 22 % og serviceerhvervene ca. 59 %. Størrelses-strukturen i erhvervslivet svarer også til forholdene i mindre vesteuropæiske lande relativt mange små og mellemstore virksomheder og kun få store. Blandt de større hører Mercator (supermarkedskæde), Revoz (led i Renaults bilproduktion) og Gorenje (hårde hvidevarer). Som det første af de nye EU-medlemslande indførte Slovenien euroen som valuta i I tiden efter indførslen af euroen steg inflationen. Finanskrisen og dermed opbremsning i forbruget har fået inflationen ned igen til 0,7 % (2013). Udenrigshandel Omfanget af udenlandske investeringer i Slovenien er meget begrænset sammenlignet med andre lande i Europa: arbejdsomkostningerne er højere end i andre øst- og centraleuropæiske lande og på Balkan, og arbejdsmarkedet er ufleksibelt. 83 % af de udenlandske investeringer kommer fra EU-lande. Østrig står for 43 %, mens Schweiz, Holland, Frankrig og Tyskland hver står for 7-11 %. En stor del af investeringerne sker i den finansielle sektor. Til trods for tilbagegang i handlen på markederne i de øvrige tidligere jugoslaviske republikker havde Slovenien i starten af 1990erne et mindre overskud på betalingsbalancen. Dette vendte i 1998, og først for nyligt er dette underskud igen blev vendt til et overskud. I 2011 var overskuddet på 0,1 % af BNP, i 2012 steg det til 1,7 % af BNP, mens det i 2013 er steget til 3,1 % af BNP. En del af Sloveniens overskud skyldes, at Slovenien importerer mindre, da krisen har medført en faldende national efterspørgsel. Dog eksporterer man også mere, især til Tyskland, der er landets største handelspartner. EU tegner sig for langt størstedelen af Sloveniens udenrigshandel, med ca. 2/3 af både eksporten og importen. Sloveniens vigtigste samhandelspartnere er Tyskland og Italien, i næste række følger Østrig, Frankrig, Kroatien, Rusland og Tjekkiet. Samhandel med Danmark En række danske virksomheder har etableret sig i Slovenien. De fleste af disse fungerer som salgsdatterselskaber. Danfoss har foretaget en stor investering i henholdsvis opkøb og udvidelse af en slovensk virksomhed samt opførelse af en ny virksomhed. Virksomhederne producerer såvel til eksport som til det slovenske hjemmemarked. Danske virksomheder er generelt yderst velrenommerede i Slovenien. 10

11 11

12 Handelsbalance Danmark-Slovenien, mio. kr Eksport Import Handelsbalance Kilde: Danmarks Statistik Den største danske eksportsektor til Slovenien består af medicinske og farmaceutiske produkter, mens den største danske import af slovenske varer bestod af maskiner og tilbehør til industri. 6 Bilaterale forbindelser til Danmark Danmark anerkendte Sloveniens selvstændighed med virkning fra den 15. januar I foråret 2000 åbnede Sloveniens ambassade i København, mens Danmarks ambassade i Ljubljana åbnede i november Besøgsudveksling I Slovenien Dansk deltagelse Vært Periode HM Dronningen og Prinsgemalen Statsminister Anders Fogh Rasmussen Udenrigsminister Per Stig Møller Statsminister Anders Fogh Rasmussen Udenrigsminister Per Stig Møller Præsident Kucan Oktober 2001 Premierminister Drnovse Februar 2002 Udenrigsminister Rupel Marts 2003 Premierminister Jansa Januar 2008 Udenrigsminister Rupel Februar 2008 Endvidere har der bl.a. været besøg i Slovenien af fødevareminister Mariann Fischer Boel, forsvarsminister Sven Åge Jensby og transportminister Flemming Hansen, beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, kulturminister Brian Mikkelsen, sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen, miljøminister Troels Lund Poulsen, fødevareminister Eva Kjer Hansen, forsvarsminister Søren Gade, transportminister Carina Christensen. For hovedpartens vedkommende i tilknytning til slovenske EU-formandskab foråret HKH Kronprinsessen deltog i april 2008 med præsidentfrue Barbara Miklič Türk som vært i WHO s lancering af et vaccinationsprogram for børn. 12

13 I Danmark Slovensk deltagelse Vært Periode Udenrigsminister Rupel Premierminister Rop Udenrigsminister Mogens Lykketoft Statsminister Anders Fogh Rasmussen Maj 2001 Maj 2003 Endvidere har der bl.a. været besøg i Danmark af landbrugsminister Franci But, kulturminister Andreja Rihter og transportminister Janez Borlic. 7 Kort over Slovenien 13

Landebeskrivelse Slovenien

Landebeskrivelse Slovenien Landebeskrivelse Slovenien Den Danske Ambassade Ljubljana, Slovenien Den 4. juli 2013 Landefakta: Geografi Hovedstad: Ljubljana (ca. 270.000 indbyggere) Areal: 20.273 km 2 Indbyggertal: 2.055.527 (01.04.12)

Læs mere

Landebeskrivelse Slovenien

Landebeskrivelse Slovenien Landebeskrivelse Slovenien Den Danske Ambassade Ljubljana, Slovenien Den 9. januar 2013 1 Historie, Geografi og Befolkning Beliggende syd for Alperne med et areal på 20.273 km 2 er Slovenien knap halvt

Læs mere

Tættere på stueren end nogensinde

Tættere på stueren end nogensinde Tættere på stueren end nogensinde Hver femte vælger, som stemte på V eller K ved seneste valg, mener nu, at Dansk Folkeparti (DF) skal have ministerposter. Kristian Thulesen Dahl er favorit og slår Pia

Læs mere

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling DECEMBER 2008 LANDEANALYSER Bosnien-Hercegovina Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling Den økonomiske udvikling Forventet fald i væksten Dansk Erhverv forventer en økonomisk vækst i Bosniens

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Regeringens årskarakterer i frit fald Villy er Danmarks bedste partileder Lene værst

Regeringens årskarakterer i frit fald Villy er Danmarks bedste partileder Lene værst Regeringens årskarakterer i frit fald Villy er Danmarks bedste partileder Lene værst Løkke-regeringens ministre scorer i snit 3, på den nye syv-trinsskala. Lene Espersen (K) er på et år røget fra en femte

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

Tyskland lokomotiv for vækst i Europa og dansk eksport 6. oktober 2015 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin

Tyskland lokomotiv for vækst i Europa og dansk eksport 6. oktober 2015 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin Tyskland lokomotiv for vækst i Europa og dansk eksport 6. oktober 2015 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin Forbundsstaten Tyskland 80,5 mio. indbyggere 16 delstater Hovedstad: Berlin Areal: 357.021

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien

Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 50 Offentligt Folketingets Europaudvalg 15. december 2006 Økonomigruppen i Folketinget Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien Til orientering:

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Færøerne og Grønland

Færøerne og Grønland og og 1. Det danske riges befolkning Hvis du vil vide mere s Statistik har offentliggjort tal for og helt tilbage til den første Statistiske Årbog i 1896. Både og har i dag deres eget statistikbureau,

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

APRIL BAG OM NYHEDERNE. Europa-Parlamentet den oversete indflydelse. Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv

APRIL BAG OM NYHEDERNE. Europa-Parlamentet den oversete indflydelse. Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv APRIL 2009 BAG OM NYHEDERNE Europa-Parlamentet den oversete indflydelse Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv Det kommende Europa-Parlament, som vælges i juni i år, får større indflydelse på EU

Læs mere

KROATIEN. ROLLEKORT: Udenrigsminister Miro Kovač ANDEL AF DET SAMLEDE BEFOLKNINGSTAL I DE 10 LANDE I SPILLET

KROATIEN. ROLLEKORT: Udenrigsminister Miro Kovač ANDEL AF DET SAMLEDE BEFOLKNINGSTAL I DE 10 LANDE I SPILLET ROLLEKORT: Premierminister Tihomir Orešković Jeg er 50 år og har været premierminister i Kroatien siden 22. januar 2016. Jeg blev valgt som partiløs kandidat i en højreorienteret nationalistisk koalition.

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Fælles samråd ( nationalt semester

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Export Steps Tyskland. 2. december 2014 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin

Export Steps Tyskland. 2. december 2014 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin Export Steps Tyskland 2. december 2014 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin Forbundsstaten Tyskland 80,5 mio. indbyggere 16 delstater Hovedstad: Berlin Areal: 357.021 km 2 (Danmark 43.094 km 2 ) Regering:

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 TNS Gallup A/S

Læs mere

PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM

PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM INDHOLDSFORTEGNELSE Landefakta Historie Indenrigspolitik Udenrigspolitik Økonomi Tyrkiet og EU LANDEFAKTA Hovedstad Ankara (ca. 4,8 mio.) Største

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

ROLLEKORT: Statsminister Lars Løkke Rasmussen

ROLLEKORT: Statsminister Lars Løkke Rasmussen ROLLEKORT: Statsminister Lars Løkke Rasmussen Jeg er 52 år, leder af Venstre Danmarks liberale parti, og har været statsminister siden 2015. Selv om jeg er leder for et lille land, mener jeg, at EU skal

Læs mere

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt Glasnost og Perestrojka Og sovjetunionens endeligt Gorbatjov vælges 1985: Michael Gorbatjov vælges til generalsekretær 1971: medlem af Centralkomitéen 1978: sovjetisk landbrugsminister 1980: Medlem af

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

TOPMØDET MELLEM EU OG DET VESTLIGE BALKAN (Thessaloniki, den 21. juni 2003) ERKLÆRING

TOPMØDET MELLEM EU OG DET VESTLIGE BALKAN (Thessaloniki, den 21. juni 2003) ERKLÆRING Bruxelles, den 21. juni 2003 10229/03 (Presse 163) (OR. en) TOPMØDET MELLEM EU OG DET VESTLIGE BALKAN (Thessaloniki, den 21. juni 2003) ERKLÆRING Stats- og regeringscheferne for Den Europæiske Unions medlemsstater

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel med varer Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Målbare mål. Ikke målbare mål. Fig. 14.1 De samfundsøkonomiske mål.

Målbare mål. Ikke målbare mål. Fig. 14.1 De samfundsøkonomiske mål. De samfundsøkonomiske mål Økonomisk vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn til

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

Den danske ambassade i Beograd DFA 12. januar 2016 - Serbien på vej frem. Søren Engelbrecht Hansen Eksportrådgiver +381 11 3679 506 sohans@um.

Den danske ambassade i Beograd DFA 12. januar 2016 - Serbien på vej frem. Søren Engelbrecht Hansen Eksportrådgiver +381 11 3679 506 sohans@um. Den danske ambassade i Beograd DFA 12. januar 2016 - Serbien på vej frem Søren Engelbrecht Hansen Eksportrådgiver +381 11 3679 506 sohans@um.dk Kort om eksportrådet Ambassaden arbejder for danske interesser

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015 CASEEKSAMEN Samfundsfag NIVEAU: C 22. maj 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs

Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs En artikel fra KRITISK DEBAT Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. februar 2013 Konkurrenceevnepakkerne er den

Læs mere

Skrevet af: Hardy Hansen og Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. april 2011

Skrevet af: Hardy Hansen og Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. april 2011 En artikel fra KRITISK DEBAT EUROPAGT: Hensyn til offentlige finanser, konkurrenceevne og finansiel stabilitet overordnes nationalt økonomisk råderum til velfærds - og beskæftigelsespolitik Skrevet af:

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Spareplaner truer over 55.000 danske job

Spareplaner truer over 55.000 danske job Spareplaner truer over 55. danske job De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen koste over 55. job i Danmark i 213. Det er specielt job i privat service, som er truet af spareplanerne. Private

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder

Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder Island Finland Norge Sverige Rusland Estland Irland Storbritannien Nederlandene Belgien Bruxelles Danmark Luxembourg Schweiz Tyskland Strasbourg

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Opgavedel A: Paratviden om økonomi

Opgavedel A: Paratviden om økonomi Prøve i økonomi Denne prøve består af en hel række delopgaver. Du skal besvarer så mange som muligt opgaven er lavet, så det helst ikke skulle være muligt at alle når at besvarer alle opgaver på den givne

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 9. februar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. december 2007 EU s udvidelse Kommissionen vedtog i november 2007 den

Læs mere

Nyt fra Christiansborg

Nyt fra Christiansborg H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg April 2016 Grænsekontrol forlænges Regeringen har besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol frem til 3. maj

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Dansk eksport når ikke så langt ud i verden som eksporten fra mange

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere