Kultur-og sprogmodestu dier

Transkript

1 STUDIEÖRDN ING for 1 Kommunikation og Kultur-og sprogmodestu dier CAND.COMM. r ROSKILDE Ul. TET

2 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr at 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og Fætiesregler af 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formål 1.2 Kompetenceprofil 1.3 Hovedområdetilknytning 1.4 Normering 1.5 Titel 1.6 Stud ienævn 1.7 Censorkorpstilknytning 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav 2.2 Ment 2.3 Forhåndsmerit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektonienteret praktikforløb 3.4 Speciale 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studieforløb 5. Uddannelsen semester semester semester semester - specialet 6. Generelle bestemmelser 6.1 Tilmelding/framelding og omprøve 6.2 Særlige provevilkår 6.3 Faglige udvælgelseskriterier 6.4 Beståelseskrav 6.5 Frist for afslutning af uddannelse 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Klageadgang 8. Ikrafttrædetses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden 8.2 Overgangs regler 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter 9.4 Adgangsgivende professionsbacheloruddanne[ser 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser 2

3 1. Om uddannel.sen Kandidatuddannelsen cand.comm. i Kommunikation og Kultur- og sprogmødestudier er en tværfaglig uddannelse, som består af studier af to selvstændige fag, hvoraf Kommunikation udgør fag i og Kultur- og sprogmødestudier udgør fag Formål Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.comm. i Kommunikation og Kultur- og sprogmødestudier er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for teoretisk og praktisk kendskab til vilkårene for strategisk kommunikation i en faglig kontekst til forskellige målgrupper herunder intern og ekstern kommunikation i og fra institutioner, virksomheder og foreninger, suppleret med viden, færdigheder og kompetencer fra faget Kultur- og Sprogmødestudier. Kombinationsuddannelsen er tilrettelagt med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for funktioner som kommunikationsmedarbejder i institutioner, virksomheder og foreninger og som kommunikationsrådgiver, herunder selvstændig virksomhed, med henblik på strategisk kommunikation og information, der indebærer formidling af viden til relevante målgrupper og vidensdeling mellem relevante aktører. Kombinationen med Kultur- og Sprogmødestudier giver særlige forudsætninger for at arbejde med kommunikation og information, som forudsætter kendskab til de problemer, som knytter sig flersprogede og flerkulturelle kontekster i den offentlige og private sektor. Kombinationskandidatuddannelsen skat endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en fors ke rud dannelse. Uddannelsen udbydes på dansk, med enkelte studieelementer på engelsk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofil. Kombinationskandidatuddannelsen cand.comm. i følgende kompetencer: Kommunikation og Kultur- og sprogmødestudier giver den studerende Viden: Forskningsbaseret viden om begreber, teorier og metoder samt praktisk orienteret kendskab til planlægning og tilrettelæggelse af kommunikationsmateriale og kommunikations- og informations-processer til udvalgte målgrupper og mellem forskellige aktører Forskningsbaseret viden om de medieformer, der anvendes i strategisk kommunikation, herunder typiske fremstillingsformer og tekniske forudsætninger Viden om fremstillingsmæssige og æstetiske problemer i arbejdet med strategisk kommunikation i en faglig kontekst, herunder problemer, som i særlig grad knytter sig til den eller de forudsatte målgrupper Viden om en række begivenheder og fænomener, der har påvirket kultur som begreb og kulturel praksis i Danmark og globalt Viden om forskellige teoretiseringer at kulturbegrebet og anatytiske metoder til at forstå og arbejde med kultur som begreb og praksis Empirisk viden om problemstillinger, der vedrører flersprogede og flerkulturelle kontekster, samt om hvordan disse problemstillinger håndteres at forskellige relevante aktorer Viden om vilkår og kontekst for strategisk kommunikation i og fra institutioner, virksomheder og foreninger Færdigheder: Kan planlægge, udarbejde og vurdere strategisk kommunikation i en faglig kontekst, både som produkter og som processer Kan tage ansvar for planlægning og valg at metoder tit empiriske undersøgelser af brugerne og at virkningen af strategisk kommunikation Kan vurdere retevansen at en given kommunikationsindsats i forhold til indsatsens mål Kan analysere og formulere avancerede kommunikationsrelevante problemstillinger i kommuni-kationsfaglige termer 3

4 Kan anvende videnskabelige teorier og metoder fra faget Kultur- og Sprogmødestudier til selvstændig formulering og kritisk analyse af problemstiltinger relateret til kulturelle forskelle, ligheder og fælleskaber Kan indsamle, systematisere og kritisk vurdere konkret empiri og viden på tværs af flerkulturelle og flersproglige kontekster og på tværs af sprogskellet engelsk/dansk Kan arbejde tværfagligt med inddragelse af teorier og metoder fra andre samfunds- og kulturviden-skaber i analyser at flerkulturelle problemstiltinger Kan udtrykke sig på et idiomatisk, grammatisk og ortografisk korrekt dansk, og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt på en måde der er tilpasset målgruppen for en kommunikationsindsats Kan formidle forskningsbaseret viden om kommunikation og Kultur- og Sprogmødestudier og kan diskutere professionelle problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister Dokumenterer færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset problemstilling inden for fagområderne Kompetencer: Kan selvstændigt planlægge, gennemføre og vurdere en undersøgelse at en kommunikationsfaglig problemstilling med anvendelse at fagområdets nyeste viden og etablerede teorier, metoder og praksis Kan selvstændigt igangsætte og gennemføre kommunikationsindsatser i de former, der arbejdes med i uddannelsen, samt indgå i samarbejde med andre, herunder professionelle teknikere og producenter Kan rådgive institutioners, virksomheders og foreningers ledelser om den nødvendige indsats på kommunikations- og informationsområdet Kan, på tværs at sprogskeilet engelsk/dansk, analysere og beskrive konsekvensen af sociale og kulturelle kategoriseringer og identitetskonstruktioner i et magtperspektiv og prioritere opgaver og løs-ninger i en given samfundsmæssig og politisk kontekst Kan arbejde med vidensproduktion og vælge relevante analyserammer i konkrekte opgaver relateret til sammenhænge, hvor kulturelle og/eller sproglige forskelle og fæliesskabskategorier gør sig gældende Kan arbejde på en gang kreativt skabende og kritisk refleksivt med egen praksis Kan styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse og uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller Kan selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering inden for Kommunikation og Kulturog Sprogmødestudier, herunder deltagelse i forsknings- og udviklingsarbejde, f.eks. med henblik på at påbegynde en forskeruddannelse 1.3 Hovedområdetilknytning Uddannelsen hører under det Humanistiske hovedområde. Uddannelseselementerne for Kultur- og sprogmødestudier hører under det Humanistiske hovedområde. 1.4 Normering Kombinationskandidatuddannelsen cand.comm. i uddannelse normeret til 120 ECTS. Kommunikation og Kultur- og sprogmødestudier er en 2-årig 1.5 Titel cand.comm. i Kommunikation og Kultur- og sprogmødestudier Master of Arts (MA) in Communication Studies and Cultural Encounters 1.6 Studienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Kommunikationsfagene. 1.7 Censorkorpstilknytn ing Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for kommunikation, journalistik og performance design. Uddannelseselementer for Kultur- og sprogmødestudier hører under censorkorpset for minoritetsstudier og komparative kulturstudier. 4

5 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav Se bitag 2.2 Ment Roskitde Universitet kan, i hvert enkett tilfælde efter ved atmindetige regler fastsat at universitetet, godkende, at beståede uddannetsesetementer, jf. uddannetsesbekendtgøretsen, træder i stedet for uddannetsesetementer i en anden uddannetse på samme niveau efter uddannelsesbekendtgøretsen. Roskitde Universitet kan også godkende, at beståede uddannetsesetementer fra en anden dansk etter udentandsk uddannetse på samme niveau træder i stedet for uddannetsesetementer i henhotd tit uddannetsesbekendtgøretsen. Ansøgere har ptigt tit at søge ment for evt. tidtigere beståede uddannelsesetementer på kandidatniveau, jf. Ka nd idatadga ngsbe kendtgøretsen. 2.3 Forhåndsmerit Studerende, der som en det af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannetseselementer ved et andet universitet efter en anden videregående uddannetsesinstitution i Danmark eller i udtandet, kan ansøge Roskitde Universitet om forhåndsmerit for plantagte uddannetsesetementer. Godkendetse at forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig tit at fremsende dokumentation for, om uddannetsesetementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriterede uddannetsesetementer er gennemført. Desuden skal den studerende give sit samtykke tit, at Roskitde Universitet kan indhente de nødvendige optysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannetsesetementer er beståede, godkender Roskitde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannetsen ved universitetet. Efter forslag fra den studerende kan RoskiLde Universitet i de titfætde, hvor de forhåndsmeriterede uddannetseselementer feks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendetsen at forhån dsmeritten. 3. Uddannelsens etementer 3.1 Kurser Disse studieetementer skat give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skat fagtigt forberedes tit at kunne fordybe sig i probtemstittinger, der er retevante i forhold tit projektarbejde og speciatet. Kursusformen kan være foretæsninger, hotdundervisning, casearbejde, workshops mm. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og dettagerstyret. Det skat udvikte og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagtigt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et probtem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående at 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vætges at de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studietederen kan i særtige titfætde tittade, at en studerende udarbejder et projekt etter eksamineres alene. 5

6 3.3 Projektorienteret praktikforløb En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele af det ordinære uddannelsesforløb. Det projektorienterede praktikforløb, som bla. omfatter udarbejdelse af en praktikprojektrapport, er normeret til 15 ECTS. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. 3.4 Speciale Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse af et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversgt 4.2 Anbefalet studieforløb For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplanlægning, anbefales følgende studieforløb: 1. semester: Kommunikation For studerende påbegyndt uddannelsen september 2015 og februar 2016 anbefales følgende 1. semester Et obligatorisk kursus i Strategisk kommunikation (5 ECTS) Et obligatorisk kursus i Organisations kommunikation (S ECTS) Et valgfrit kursus (5 ECTS) Et projekt i Strategisk Kommunikation i en faglig kontekst 1(15 ECTS) For studerende påbegyndt uddannelsen i september 2016 eller senere anbefales følgende 1. semester Et obligatorisk kursus i Strategisk kommunikation (5 ECTS) Et obligatorisk kursus i Interkulturel kommunikation (5 ECTS) Et valgfrit kursus (5 ECTS) Et projekt i Strategisk Kommunikation i en falig kontekst 1(15 ECTS) 6

7 2. semester: Kultur- og Sprogmødestudier Kursus: A. Kulturmøder placeret i tid, sted og rum (5 ECTS) Kursus: B. Kultur- og sprogmødestudier: Teorier og perspektiver (5 ECTS) Valgkursus C, D eller E (5 ECTS) Kandidatprojekt i Kultur- og Sprogmødestudier (15 ECTS) 3. semester: Kommunikation og Kultur- og Sprogmødestudier. Kommunikation: For studerende påbegyndt uddannelsen september 2015 og februar 2016 anbefales følgende 3. semester Et obligatorisk kursus i Interkulturel kommunikation (5 ECTS) Et valgfrit kursus (10 ECTS) For studerende påbegyndt uddannelsen i september 2016 eller senere anbefales følgende 3. semester: Et obligatorisk kursus i Dialogisk kommunikation (5 ECTS) Et valgfrit kursus (10 ECTS) Kultur- og Sprogmødestudier: Dybdekandidatprojket i Kultur- og Sprogmødestudier (15 ECTS) 4. semester: Kommunikation Speciale Det anbefales at praktik eller et studieophold i udlandet bliver placeret i 3. semester. Der kan kun gennemføres én praktik å 15 ECTS i uddannelsen. 5. Uddannelsen semester Formål 1. semester har til formål at den studerende skal tilegne sig mere dybtgående viden om de problemer, som knytter sig til strategisk kommunikation i en faglig kontekst. Der lægges vægt på en uddybende behandling af begreber, teorier og metoder, samt videreudvikling at praktiske færdigheder i forbindelse med planlægning, tilrettelæggelse og vurdering af kommunikations- og informationsprocesser og produktion af informativt materiale, der sigter mod formidling af viden til relevante målgrupper og vidensdeling mellem relevante aktører. Uddannelseselementer i 1. semester Semesteret omfatter: For studerende påbegyndt uddannelsen september 2015 og februar 2016 Et obligatorisk kursus i Strategisk kommunikation (5 ECTS) Et obligatorisk kursus i Organisations kommunikation (5 ECTS) Et valgfrit kursus (5 ECTS) Et projekt i Strategisk Kommunikation i en faglig kontekst 1(15 ECTS) For studerende påbegyndt uddannelsen i september 2016 eller senere Et obligatorisk kursus i Strategisk kommunikation (5 ECTS) Et obligatorisk kursus i Interkulturel kommunikation (5 ECTS) Et valgfrit kursus (5 ECTS) Et projekt i Strategisk Kommunikation i en falig kontekst 1(15 ECTS) Titel Strategisk kommunikation (Kommunikation) Seneste ændring 1september 2016 Undervisningssprog Dansk Type Obligatorisk kursus ECTS-normering 5 ECTS Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Viden 7

8 Indsigt i og overblik over nye teoretiske og metodiske retninger, der kan bidrage til at forstå betingelserne for strategisk kommunikation Indblik i de komplekse problemer og udfordringer der knytter sig til planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og vurdering af strategisk kommunikation, i et stadigt skriftende og globalt medielandskab Færdigheder Færdighed i at definere, analysere og evaluere effekten af strategisk kommunikation. Færdighed i at afdække kommunikationsproblemer, identificere interessenter og beskrive problemernes art, intensitet, og omfang, samt færdighed i at forklare årsagerne til disse problemer og kortlægge deres mulige konsekvenser. Færdighed i at udvælge og anvende relevante teoretiske og metodiske tilgange til at analyse af organisationers brug af strategisk kommunikation. Kompetencer Kompetence i selvstændigt at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og speciatisering inden for strategisk kommunikation Studiet at strategisk kommunikation handler om, hvordan organisationer og andre aktører arbejder strategisk med deres interne og eksterne kommunikation. Det er en tværfaglig disciplin, der trækker på teorier inden for kommunikation, manage ment, marketing, branding og kultur. I løbet at kurset bliver de studerende introduceret til de centrale teorier, modeller og begreber inden for strategisk kommunikation. Overordnet indhold.. Kurset vil ud over teori ogsa præsentere cases og eksempler fra forskellige typer at organisationer. Målet med kurset er at gøre de studerende i stand til at analysere organisationers og andre aktørers strategiske kommunikationog kommunikative udfordringer, kortlægge interessenters roller og engagement, udvikle strategier for intern og ekstern kommunikation, samt anbefale og planlægge strategiske kommunikationstiltag. Undervisnings- og arbejdsform Kurset kan bestå af en blanding af forelæsninger, diskussioner, peer feedback og øvelser (bl.a.som hjemmearbejde i grupper). Det er organiseret omkring en række temaer som fastlægges i kursusplanen for det konkrete kursus. Emaerne tor det aktuelle kursusudbud vil tremga ved kursets start Prøveform En individuel, bunden skrittlig hjemmeopgave på 5 normalsider å trykenheder (inkl, mellemrum). Forside, indhotdsfortegnelse, referencetiste og eventuelle bilag medregnes ikke. De nærmere krav til den skriftlige hjemmeopgave fastlægges i den konkrete kursusplan ved kursets start. Den skriftlige hjemmeopgave afleveres online senest en uge efter kursusatslut rtingen. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Tidsmæssig placering Individuel Alle 7-trins-skalaen Ingen Ved kursusafstutning 8

9 Titel Seneste ændring 1september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. Organisationskommunikation (Kommunikation) Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Overblik over forskelle og ligheder mellem forskellige videnskabelige tilgange til at forstå og analysere organisationskommunikation Indblik i hvordan forskellige teoretiske tilgange supplerer eller modsiger hinanden. Indsigt forskellige traditioners kernebegreber, underliggende antagelser og begrænsninger Færdigheder Færdighed i at identificere kommunikationsproblemer i organisatoriske kontekster og anskue disse problemer fra forskellige teoretiske vinkler.. Færdighed i at reflektere kritisk og uafhængigt over teoriernes kernebegreber og grundlæggende antagelser i en sproglig form der er faglig præcis, korrekt og klar Færdighed i at analysere relevant empiri, vurdere om empirien be- eller afkræfter den foreslåede teori, og ræsonnere om begrænsningerne i analysen. Kompetencer Kompetence til at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering inden for organisationsanalyse Kursets sigte er at sætte de studerende i stand til at opdage og afdække oversete kommunikationsproblemer i konkrete organisatoriske kontekster; til at formulere forskningsbaserede fortolkninger af årsagerne til problemerne; til at afprøve og udfordre de foreslåede forklaringer ved at finde og fortolke relevant empiri; til at udtænke praktiske løsninger; og til at reflektere kritisk og uafhængigt over teoriens forudsætninger, analysens begrænsninger, og anbefalingernes utilsigtede konsekvenser. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Kursets udgangspunkt er, at alle organisationer har deres egne særprægede tænkemåder og talemønstre, mærkelige regler og ritualer, partikulære holdninger og handlinger; at disse organisationskulturer kan være lige så forskellige fra hinanden, som dem vi kender fra antropologernes fortællinger om fremmede livsformer i fjerntliggende steder som Bali eller Botswana; og at forskellige organisationskulturer danner grundlag for forskellige kommunikationsmanstre med hensyn til hvad medlemmerne af kulturen (ikke) taler om, hvem de (ikke) taler med, hvordan de (ikke) taler til hinanden, hvad de typisk (ikke) lyver om, osv. Kurset starter derfor med en diskussion af forskellige perspektiver på sammen hængen mellem organisationskultur og kommunikation. Efterfølgende udvides og udfordres den kulturelle perspektiv på organisationskommunikation ved gradvist at inddrage alternative teoretiske traditioner. Undervisningen tager gennemgående udgangspunkt i autentiske cases, der som oftest involverer systematiske fordrejninger, misforståelser, og andre former for miskommunikation. En kendt filosof bemærkede engang, at når vi åbner en dør, lægger vi sjældent mærke til dørhåndtaget, medmindre det er gået i stykker. Det samme gælder for kommunikation i organisationer: Det er først, når den bryder sammen, at vi virkelig begynder at lægge mærke til den. Hvis man forstår, hvorfor kommunikation ikke virker, når det ikke virker, bliver det meget lettere at forstå, hvorfor det virker, når det virker. 9

10 Kurset består af en blanding af forelæsninger, diskussion, og kan omfatte gruppearbejde og peer feedback. Det er organiseret omkring en række temaer, som vil fremgå ved kursets start. Forudsætning for deltagelse Proveform Den studerende skal kunne læse videnskabelige tekster på engelsk En individuel, bunden skriftlig hjemmeopgave pà 5 normalsider â trykenheder (inkl mellemrum). Forside, indholdsfortegnelse, referenceliste og eventuelle bilag medregnes ikke. opgaven skal den studerende med udgangspunkt kursuslitteraturen demon strere evnen til at udarbejde teoretisk velfunderet analyser af kommunikations problematikker i organisationer. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Den skriftlige hjemmeopgave afleveres online senest en uge efter kursusafslut ningen. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Tidsmæssig placering Alle 7-trins-skalaen Ingen slutningen af kursusforløbet Titel Seneste ændring 1september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Interkulture( kommunikation (Kommunikation) Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Viden om grundlæggende teorier inden for interkulturel kommunikation, herunder post-kolonialisme, hvidhedsstudier, kønsstudier, og disabiuty studies Indsigt i hvordan kultur, race/etnicitet, køn og magt konstrueres og fastholdes i forskellige kommunikationsformer Færdigheder Færdighed i at analysere eksisterende kommunikationsprodukter (kampagner, nyheder, politiske udspil, film, mv.) samt forskellige kommunikationsgenrer (visuelle, verbale og skriftlige) ud fra en kritisk Læringsudbytte/ interkulturel optik bedømmelseskriterier Færdighed i at formidle analytiske og teoretiske indsigter i relation til specifikke interkulturelle problemstillinger til såvel fagfæller som ikkefagfæller Færdighed i at kunne udvikle nye kommunikationsformer, som er mere inkluderende og interkulturelle Færdighed i at kunne anvise og anbefale veje at gå i forhold til de specifikke udfordringer omkring interkulturel kommunikation i et mangfoldigt, globalt og medialiseret samfund Kompetencer Kompetence i selvstændigt at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering indenfor interkulturel kommunikation Kurset sigter mod at give den studerende en grundlæggende akademisk indsigt og kompetence i interkulturel kommunikation samtidigt med, at den studerende Overordnet indhold bliver i stand til at omsætte den faglige viden til praktisk kommunikation. Der arbejdes derfor gennem kurset kontinuerligt med at omsætte teorierne og den abstrakte viden på nutidige medier, hændelser og konkrete begivenheder, så den 10

11 og studerende både bliver i stand til kritisk at analysere sin omverden og får styrket sine egne interkulturelle kompetencer. Kurset indledes med en indføring i begreberne kultur og interkulturel kommunikation. Herefter arbejdes der med en række centrale teoretiske tekster, der giver en baggrundsforståelse og kendskab til grundlæggende teorier inden for bla. kønsteorier (queer teori og maskulinitetsstudier), post-kolonialisme, critical racestudies, hvidhedsstudier, disability studier mv.. Denne viden er central for at kunne analysere, producere og arbejde frugtbart med kultur, race/etnicitet, køn, klasse, magt, inklusion, eksklusion, diskrimination, repræsentation og kommunikation. Kurset i Interkulturel kommunikation er praksis-orienteret, hvilket vil sige, at kommunikationen, med alt hvad den medfører, finder sted i konkrete situationer og medieprodukter. Det er i selve interviewet, selve kampagnen, selve tv-udsen delsen, at meninger dannes og betydninger skabes. Kurset vil derfor belyse helt konkrete situationer/medieprodukter og se på, hvordan race/etnicitet, køn, klasse, handicap mv. spiller ind i den konkrete praksis hvordan praksis kan forbedres. Vi spørger løbende: Hvilken kommunikation inkluderer og ekskluderer hvem, hvad og hvordan?. Undervisnings- og arbejdsform Kurset består af en blanding af forelæsninger og øvelser, bl.a. øvelser hvor den studerende skal arbejde analytisk og praktisk med at udvikle nye kommunikationsprodukter. De studerende skal kunne læse videnskabelige tekster på engelsk. Prøveform En individuel, bunden skriftlig hjemmeopgave pà 5 normalsider à trykenheder (inkl, mellemrum). Forside, indholdsfortegnelse, referenceliste og eventuelle bilag medregnes ikke. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Den skriftlige hjemmeopgave afleveres online senest en uge efter kursusafslut ningen. Bedømmelse Censur 7-trins-skalaen Ingen Tt i e Seneste ændring 1september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte!. bedømmelseskriterier Kursus med hovedvægten på viden, teori og research-metoder (Kommunikation) Dansk Valgfrit kursus De kurser, som udbydes i det aktuelle semester, fremgår af <kursus.ruc.dk>. 5 ECTS Viden Viden om et afgrænset emneområde inden for kommunikation, information og medier, herunder viden om aktuelle metoder som kan anvendes til undersøgelse af emneområdet Kendskab til aktuelle og centrale teorier samt kommunikationsfaglige begreber og termer af relevans for emneomradet Færdigheder Færdigheder i at analysere en konkret problemstilling i kommunikationsfaglige termer 11

12 Færdigheder i anvendelse at relevant teori på en konkret kommunikationsfaglig problemstilling Færdigheder i anvendelse af relevante metoder til undersøgelse af den kommunikationsfaglige problemstilling Kompetencer Kompetence til at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering i arbejdet inden for emneområdet Overordnet indhold Kurserne indeholder præsentation og kritisk diskussion samt afprøvning at viden om et afgrænset emneområde at relevans for kommunikation og information i en faglig kontekst, herunder præsentation og diskussion begreber, teorier og under søgelsesmetoder. I kurserne indgår vejledning om den aktuelle faglitteratur og andre kilder. Holdundervisning: en blanding at læreroplæg, diskussion, øvelser, studenteroplæg Undervisnings- og arbejdsform og forberedelse hjemme, bl.a. i form afhjemmeopgaver. Der forventes aktiv deltagelse i undervisningen. Prøveform En individuel bunden skriftlig hjemmeopgave på 5 normalsider å trykenheder (inkl, mellemrum). Forside, indholdsfortegnelse, referenceliste og eventuelle bilag medregnes ikke. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Den skriftlige hjemmeopgave afleveres oonline senest en uge efter kurs usa fs lut ni ng. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ingen Tite[ Seneste ændring 1september 2016 Undervisningssprog T e ECTS-normering Værkstedskursus med mundtlig prøve (Kommunikation) Dansk Valgt rit kursus Der vil være tale om kurser som feks. mundtlig retorik, mundtlig præsentation med powerpoint -støtte, produktion og præsentation at en poster, video produktion, lydproduktion eller anden audio-visuel produktion. De kurser, som udbydes i det aktuelle semester, fremgår at <kursus.ruc.dk>. 5 ECTS Viden Viden om et afgrænset udsnit at relevant faglitteratur og praktiske metoder,, som anvendes i forbindelse med det aktuelle medie Kendskab til gængse fremstillingsformer og de æstetiske og etiske problemer og muligheder, der knytter sig til det aktuelle medie Færdigheder Færdigheder i selvstændigt at planlægge og udarbejde et medieprodukt Læringsudbytte/. til specifikke malgrupper. bedømmetseskriterier...,.. Færdighed i at arbejde pa en gang kreativt skabende og kritisk refleksivt med egen praksis Færdighed i at analysere og håndtere de problemer, der knytter sig til kommunikation at viden til forskellige målgrupper. Kompetencer Kompetencer til at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering i arbejdet inden for emneområdet 12

13 Kurserne indeholder præsentation og kritisk diskussion af praktiske metoder og medier, som anvendes i strategisk kommunikation, samt indøvning af de nødven Overordnet indhold dige færdigheder. I kurserne indgår vejledning om den aktuelle faglitteratur og andre kilder og deres anvendelse i praksis. Undervisnrngs- og arbejdsform Holdundervisning: en blanding af læreroplæg, diskussion, øvelser, studenteroplæg og forberedelse hjemme, bla, i form af hjemmeopgaver. Aktiv tilfredsstillende deltagelse i mindst 80 % af undervisningen. Aktiv deltagelse indebærer f.eks. deltagelse i diskussioner og øvelser, udarbejdelse og fremlæg-gelse af opgaver, studenteroplæg og lign. De nærmere krav til den aktive, tilfredsstillende deltagelse afhænger af kursets Forudsætninger for at kunne ga til. indhold og mål, og fremgar at beskrivelsen at det konkrete kursus eksamen Hvis kravet om tilfredsstillende aktiv deltagelse ikke er opfyldt, bruges et eksamensforsøg og den studerende tilmeldes et værkstedskursus med mundtlig prøve det efterfølgende semester Prøveformen er en mundtlig prøve hvori der indgår en mundtlig præstation som kan omfatte et produkt (poster, powerpoint -præsentation eller lign) med kritisk refleksion og efterfølgende diskussion, eller fremlæggelse af en produktion med kritisk refleksion og efterfølgende diskussion. Prøveform. Prøveformen skal muliggøre en individuel bedømmelse af den enkelte studerende. Prøven har en varighed af 30 min, inkl. votering Gruppeprøve eller individuel prøve Bedømmelse Censur Individuel 7-trins-skalaen Ingen Titel. Værkstedskursus med skriftlig prøve (Kommunikation) Seneste ændring 1september 2016 Undervisningssprog Dansk Valgfrit kursus Type ECTS-normering Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Der vil være tale om kurser som feks. Journalistisk formidling, Akademisk skrivning, Udforming og tilrettelæggelse at foldere, pjecer, plakater og lign. Web-formidling Digital publicering og lign. De kurser, som udbydes i det aktuelle semester, fremgår af <kursus.ruc.dk>. 5 ECTS Viden Viden om et afgrænset udsnit at relevant faglitteratur og praktiske metoder, som anvendes i forbindelse med det aktuelle medie Kendskab til gængse fremstillingsformer og de æstetiske og etiske problemer og muligheder, der knytter sig til det aktuelle medie Færdigheder.. Færdigheder i selvstændigt at planlægge og udarbejde et medieprodukt. til specifikke malgrupper Færdighed i at arbejde på en gang kreativt skabende og kritisk refleksivt med egen praksis. Færdighed i at analysere og håndtere de problemer, der knytter sig til kommunikation af viden til forskellige målgrupper. Kompetencer 13

14 Kompetencer tit at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering i arbejdet inden for emneområdet Kurserne indeholder præsentation og kritisk diskussion af praktiske metoder og medier som anvendes i strategisk kommunikation, samt indøvning af de nødven Overordnet indhold dige færdigheder. kurserne indgår vejledning om den aktuelle faglitteratur og andre kilder og deres anvendelse i praksis. Undervisnings- og arbejdsform Holdundervisning: en blanding at læreroplæg, diskussion, øvelser, studenteroplæg og forberedelse hjemme, bla. i form af hjemmeopgaver. Forudsætninger for at kunne ga til eksamen Aktiv tilfredsstillende deltagelse i mindst 80 % at undervisningen. Aktiv del.tagelse indebærer feks. deltagelse i diskussioner og øvelser, udarbejdelse og fremlæg-getse at opgaver, studenteroplæg og lign. De nærmere krav til den aktive, tilfredsstillende deltagelse afhænger at kursets indhold og mål, og fremgar at beskrivelsen af det konkrete kursus i Hvis kravet om tilfredsstillende aktiv deltagelse ikke er opfyldt, bruges et eksamensforsog og den studerende tilmeldes et værkstedskursus med skriftlig prøve det efterfølgende semester Prøveform Proveformen er en individuel skriftlig prøve (hjemmeopgave), hvori der indgår et eller flere skriftbaserede produkter (journalistiske artikler, faglige artikler,foldere, pjecer, plakater, web-sider m.v.) suppleret med en kortfattet kritisk refleksion over arbejdets mål og resultat på i alt 5 normalsider å trykenheder (inkl. Mellemrum). Forside, indholdsfortegnelse, referenceliste og de fremlagte produkter medregnes ikke. Den skriftlige hjemmeopgave afleveres i online senest en uge efter kursusafslutningen. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Bedømmelse 7-trins-skalaen Censur Ingen Tt i e Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Projekt i strategisk kommunikation i en fag[ig kontekst I (Kommunikation) Projekt 15 ECTS Viden Forskningsbasereret viden om de teoretiske, metodiske og praktiske pro-blemer og muligheder, der knytter sig til strategisk kommunikation i en faglig kontekst i og fra institutioner, virksomheder og foreninger, til udvalgte målgrupper og mellem forskellige aktørgrupper Forskningsbaseret viden om begreber, teorier og metoder med særligt henblik på planlægning og tilrettelæggelse af kommunikationsmateriale og/eller kommunikations- og informationsprocesser Forskningsbaseret viden om og evne til at reflektere på et højt teoretisk niveau over kommunikation og information som samfundsmæssig og kulturel aktivitet Teoretisk og praktisk viden om fremstillingsmæssige og æstetiske problemer i arbejdet med strategisk kommunikation i en faglig kontekst, 14

15 herunder problemer, der i særlig grad knytter sig til den eller de forudsatte målgrupper Færdigheder Skal demonstrere beherskelse at begreber, teorier og metoder, samt videreudvikling at praktiske færdigheder i forbindelse med planlægning, tilrettelæggelse og vurdering af kommunikations- og informationsprocesser og/eller produktion at kommunikationsmateriale Skal kunne planlægge, designe og vurdere et produkt, der sigter mod kommunikation at viden til en eller flere nærmere afgrænsede målgrupper Skal kunne tilrettelægge, gennemføre og vurdere en kommunikations eller intormationsproces, der sigter mod formidling at eller kommunikation om viden til en eller flere nærmere afgrænsede målgrupper eller mellem forskellige aktørgrupper Skal kunne foretage empiriske måtgruppeanalyser og afprøvning med brugere af et eller tiere formidiingsprodukter, dele af produkter og/eiler kommunikations- og intormationsaktiviteter Kompetencer SkaL selvstændigt kunne igangsætte og gennemtøre kommunikationsindsatser samt indgå i produktionshold i samarbejde med andre, herunder professionelle teknikere og producenter Skal kunne rådgive virksomheders og foreningers ledelser om den nødvendige indsats på kommunikations- og informationsområdet Skal kunne håndtere og styre komplekse og utorudsigelige kommunikationsplanlægningsstrategier som forudsætter nye Losn i ngs modeller Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen tagiige udvikling og specialisering inden for kommunikationsområdet Overordnet indhold Projekt om et selvva[gt problem i relation til strategisk kommunikation i en faglig kontekst. Emnet for projektarbejdet vælges at de studerende i overensstemmelse med kravene til læringsudbytte og evt, nærmere afgrænsede emner og temaer som studienævnet har fastsat. Projektet kan være overvejende teoretisk eller indeholde et eller flere eksempler på planlægning, gennemførelse og vurdering at en selvstændig produktion, eller selvstændig tilrettelæggelse, gennemførelse og vurdering at en kommuni kationsproces. Projektet udføres normalt som gruppeprojekt med 2-6 deltagere, men studiele deren kan i særlige tilfælde tillade at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. Projektet afsluttes med udarbejdelsen af en skriftlig projektrapport. Undervisnings- og arbejdsform Projektrapporten har et anbefalet omfang på 45 normalsider, dog maksimalt 60 sider. En normalside er trykenheder (inkl. mellerum). Forside, indholds fortegnelse, referenceliste og eventuelle bilag medregnes ikke. Hvis projektet omfatter et kommunikationsprodukt eller dokumentation at en proces, er det anbefalede omfang at den skriftlige rapport 30 normalsider og maksimalt 45 sider. Hvis projektet omfatter en produktion eller en kommunikationsproces, skal rapporten indeholde en redegørelse for de teoretiske og praktiske overvejelser i forbindelse med planlægning, tilrettelæggelse og eventuel vurdering at produk tet/processen, og for de erfaringer, der er gjort gennem arbejdet. 15

16 Projektrapporten skal være skrevet på et det væsentlige idiomatisk, grammatisk og ortografisk korrekt dansk, fremstillingen skal være klar og overskuelig, ittera turhenvisninger og andre noter skal være fyldestgørende og i overensstemmelse med god praksis. De(n) studerende skal demonstrere beherskelse at en funktionel typografi og layout. Valget at illustrationsmateriale skal være hensigtsmæssigt forhold til projektets indhold og form. I produktioner, der indeholder skriftlig eller mundtlig tekst, lægges der vægt på, at den sproglige fremstilling svarer til kommunikationens indhold og formål, her under målgruppens forudsætninger, og at den overholder normale formkrav med hensyn til grammatik og retskrivning henholdsvis udtale. Mundtlig projekteksamen med udgangspunkt i projektrapporten og eventuelt supplerende materiale (produkt eller procesdokumentation). Under prøven afsættes op til 5 min, per studerende til en selvvalgt, forberedt præsentation med afsæt i det fælles projektarbejde. Prøven forløber derudover som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator og censor under ledelse af eksaminator. Under eksaminationen skal det sikres, at alle eksaminander på lige vilkår får mulighed for at demonstrere deres kendskab til det fælles projekt og for at vise deres faglige niveau i relation til det forventede læringsudbytte. Prøveform Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse at den fælles projektrapport mv. og den mundtlige præstation. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Prøvens længde, inkl. votering og ti[bagemelding fastsættes som følger: i eksaminand: 30 minutter 2 eksaminander: 60 minutter 3 eksaminander: 75 minutter 4 eksaminander: 90 minutter 5 eksaminander: 105 minutter 6 eksaminander: 120 minutter Hvis der er mere end 6 deltagere, kan studielederen beslutte at gruppen opdeles. Hvis de eksamineres samlet, tillægges 15 min, for hver yderligere studerende. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Præsentationsudstyr 7-trins-skalaen Ekstern Titel Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. Projektorienteret praktikfortøb (Kommunikation) Projektorienteret praktikforløb 15 ECTS Viden Skal opnå viden om og kunne identificere, hvordan kommunikationsfagets teorier, begreber og metoder kan bruges til at beskrive, forstå, analysere, vurdere og ændre praksis Skal kunne reflektere over, hvordan valg at forskellige analyse- og/eller..,. kommunikationsstrategier kan fa betydning for opgaveløsningen Skal kunne udvikle nye forståelser og ny viden i mødet mellem kommunikationsfagets teorier, metoder og begreber og fagområdets praksis 16

17 Skat kunne identificere kommunikationsfagtige problemstillinger i konkrete praksissammenhænge, og få indsigt i, hvordan den organisatoriske og ressourcemæssige kontekst har betydning for opgaveløsningen Færdigheder Skat kunne anvende og vurdere kommunikationsfagets metoder til at producere, vælge og beskrive empiri, herunder reflektere over egen rolle i frembringelse af analysemateriale Skat kunne beskrive, kategorisere, analysere og diskutere konkrete praktiske problemstillinger ved hjælp at kommunikationsfagets teorier, begreber og metoder Skal kunne vurdere og opstille ændringsforslag til konkret praksis på baggrund at teoretisk og analytisk baseret viden Skal kunne formidle forskningsbaseret viden om kommunikation og diskutere professionelle kommunikationsproblemstillinger på et videnskabeligt grundlag med både fagfæller og ikke-specialister Kompetencer Skal kunne reflektere over nødvendige kommunikationsfaglige kompetencer for deltagelse i, løsning af eller forståelse af konkrete pra ksiso pgaver/-p roblemsti Ih nger Skal kunne reflektere over egen læreproces og læringsudbytte i forhold til læringsmålene for modulet, herunder hvordan egne handlinger i praktikforløbet i samspil med de organisatoriske vilkår på praktikstedet fik betydning for faglig og social involvering Skal kunne evaluere og reflektere over, hvordan hidtidig opnået viden, færdigheder og kompetencer gennem studiet har kunnet anvendes i arbejdet med praktikprojektets praksisopgaver/problemstillinger Gennemførelse at praktik på en fagligt relevant arbejdsplads med henblik på førstehåndskendskab til typiske arbejdsopgaver, og med henblik på nærmere erfaringer om sammenhængen mellem praksis og det akademiske indhold i uddannelsen. Det anbefales stærkt, at studerende, der har praktik på 1. semester (fag 1) eller andet semester (fag 2) vælger at bruge semesterets valgkursus på det Overordnet indhold.,, praktikunderstøttende kursus Kommunikation i praksis (værkstedskursus med mundtlig eksamen). På kurset får den studerende klædt på tit at skrive praktikrapporten og vejledning heri. Tages praktik på 3.semester anbefales det, at den studerende deltager i kursusgangene, selvom de ikke kan få ECTS point for det, fordi det understøtter projektarbejdet. Praktikarbejdet tilrettelægges i samarbejde med praktikværten. I forbindelse med praktikforløbet tilbyder Kommunikation et praktikunderstottende kursus. Gennem aftale med praktikstedet sikres det, at den studerende har mulighed for at følge dette kursus. tjndervisnings- og arbejdsform I tilknytning tit praktikken udarbejdes en praktikrapport, hvor den studerende beskriver de fagligt relevante elementer af de problemstillinger, vedkommende har arbejdet med, og hvor den studerende reflekterer over de erfarede praksisser i feltet, egen faglig læring i tilknytning til disse, samt relationen til og mellem praksis og forskning på området. Hvis der er flere studerende i samme praktikfor[ob, kan de udarbejde en fælles praktikrapport. 17

18 Praktikrapporten skal være mellem normalsider. En normalside er trykenheder (inkl. mellerum). Forside, indholdsfortegnelse, referenceliste og eventuelle bilag medregnes ikke. Hertil kommer eventuelt supplerende materiale, som dokumenterer produkter og! eller processer. Dette kan have karakter af en portfolio med produkter og/eller beskrivelser af processer, der er blevet arbejdet med i det projektorienterede praktiktorløb. Praktikrapporten skal være skrevet på et i det væsentlige diomatisk, grammatisk og ortogratisk korrekt dansk, fremstillingen skal være klar og overskuelig, littera turhenvisninger og andre noter skal være fyldestgørende og i overensstemmelse med god praksis. De(n) studerende skal demonstrere beherskelse af en funktionel typografi og layout. Valget af illustrationsmateriale skal være hensigtsmæssigt i forhold tit projektets indhold og form. Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en praktikrapport og eventuelt supple rende materiale (produkt eller procesdokumention). Under prøven afsættes op til 5 min, til en selvvalgt, forberedt præsentation med afsæt i praktiktorløbet og praktikrapporten. Prøven forløber derudover som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator og censor under ledelse af e ksa min a tor. Prøveform Under eksaminationen skal det sikres eksaminanden får mulighed for at demon strere sit kendskab til praktikprojektet og for at vise sit faglige niveau i relation til det forventede læringsudbytte Der er afsat 30 minutter til eksaminationen, inkl votering og tilbagemelding. Hvis der deltager flere studerende, afholdes prøven som en gruppeprøve og der afsætte 30 minutter for hver af de 2 første studerende, og derefter 15 minutter for hver yderligere studerende. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse at projektrapporten mv. og den mundt lige præstation. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Præsentationsudstyr 7-trins-skalaen Ekstern semester Formål Semestrets formål er at give de studerende indblik i og færdigheder i at analysere centrale begivenheder og arenaer hvor kultur- og sprogmøder har haft og stadig har afgørende indflydelse på kulturelle, sociale og politiske forhold. De studerende opnår desuden en avanceret forståelse for de teoridannelser, metoder og rationaler, der anvendes i udtorskningen at sådanne begivenheder. UddanneLseselementer i 2. semester Semesteret omfatter: Kursus: A. Kulturmøder placeret i tid, sted og rum (5 ECTS) Kursus: B. Kultur- og sprogmodestudier: Teorier og perspektiver (5 ECTS) Valgkursus C, D eller E (5 ECTS) 18

19 I ligesom forholder Kandidatprojekt i Kultur- og Sprogmødestudier (15 ECTS) Projektet 2. semester kan efter ansøgning udskiftes med et projektorienteret praktikfor[øb Kultur- og Sprogmødestudier (15 ECTS). Der kan maks gennemføres én praktik af 15 ECTS i uddannelsen. Titel Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering A. Kulturmøder placeret i tid, sted og rum (Kultur- og sprogmødestud jer) Dansk eller Engelsk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Indgående og nuanceret viden om teorier, der forholder sig til begivenheder og fænomener, der har været eller er centrale for kulturog sprogmødestudier. Indgående og nuanceret viden om hvordan tilgange til og fortolkninger af sådanne begivenheder eller fænomener påvirker og påvirkes af lokaliserings- og globaliseringsprocesser. Indgående og kritisk forståelse af, hvordan forskellige opfattelser af tid indgår i teorier såvel som i kulturelle og sociale praksisser, der er eller har været centrale for kultur- og sprogmødestudier. Færdigheder Identificere, hvordan akademiske tekster andre kilder til informationer, der evt, opererer på tværs af sprogskel - sig til centrale begivenheder, fænomener og spørgsmål inden for kultur- og sprogmedestudiers genstandsfelt Læringsudbytte! Forstå og anvende ideen om groundedness eller tekstmæssig bedømmelseskriterier forankring på en kritisk måde, når de identificerer og analyserer kul turmødebegivenheder og fænomener og de teoretiske tilgange, der forholder sig til kulturmøder. Identificere og situere argumenter og tilgange i akademiske tekster og andre kilder med henblik på at kunne udpege deres forskellige eller delvist overlappende forståelser af tid, sted og rum. Kompetencer Udføre nuancerede og kritiske analyser og undersøgelser af forskellige udlægninger af globaliseringsprocesser i tid, sted og rum, herunder en eventuel inddragelse af magtforhold og betydningsforskydninger på tværs af sprogskel. Evaluere og kritisk situere analyser og projekter, der omhandler aspekter af glo baliserings-/lokaliseringsprocesser, eksempelvis syd-nord relationer. Kritisk evaluere deres egen position og egne erfaringer i den nutidige globale orden påvirker valg af teori og deres anvendel-ser af disse. Overordnet indhold Kurset præsenterer de studerende for et udvalg af sociale og kulturelle fænomener og begivenheder, der har været eller er centrale for udviklingen af fremherskende teorikomplekser om kultur- og sprogmødestudier. Disse inkluderer kolonialisme, post/neo/de-kolonialitet; frivillige og tvungne migrationer; slaven og andre institutionaliserede undertrykkelser af specifikke sociale og kulturelle grupper; frihedsbevægelser; forskellige former for liberalisme og andre økonomiske ideologier; oplysningstiden og dens arv. arbejdet med udtægningerne af disse begivenheder og fænomener vil de studerende skulle forholde sig til, hvordan forskellige udlægninger er forankrede i tid, rum og sted, og evt, kan være vanskelige at forstå på tværs af kulturelle, sproglige og sociale sketsættelser. Dette kan fx komme til udtryk i kritiske 19

20 vurderinger at, hvordan den fysisk-materielle, geografiske eller økonomiske sammenhæng, hvor et givent fænomen optræder, har indflydelse på, hvordan fænomenet fortolkes og anskues teoretisk. Kurset vil lægge op til det efterfølgende kursus B Kultur- og Sprogmødestudier, der udforsker de teoretiske implikationer af spørgsmålene og betragtninger, der diskuteres på A kurset. Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ. Tilfredsstillende forberedelse betyder m.a.o. ikke blot læsning og forståelse af Undervisnings- og arbejdsform, tekster, men ogsa formuleringen at spørgsmal og kommentarer til tekst og pro ble mfe Iter. Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner af de udvalgte tekster og problemstillinger. Evt, andre former vil blive annonceret at kursusansvarlige ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk Forudsætning for deltagelse Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Prøveform. Det anbefales, at studerende tager A kurset samme semester som B kurset, eftersom de er tæt indbyrdes forbundne. Forsiden til den skriftlige opgave skal være udfyldt korrekt og omfangskrav til besvarelsen overholdt. En skriftlig opgave der svarer på et at tre annoncerede spørgsmål, som den kursusansvarlige formulerer efter kurset er afviklet. De studerende har 7 dage til at udfærdige besvarelsen, som skal demonstrere kendskab til kursets litteratur og temaer, og som skal indeholde referencer til litteratur fra minimum to kursusgange. Længde på besvarelsen: tegn inkl, mellemrum og noter, ekskl. obligatoriske dele: referenceliste udfyldt forside, og ekskl, mulige dele: bilag og indholdsfortegnelse. Opgaver, der ikke opfylder omfangskrav og forside afvises. Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur fra andre kurser på faget. Studerende kan vælge at formulere besvarelsen på et andet sprog end.. undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig viden på tværs at sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår af kursusbeskrivetsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om mulige eksamenssprog. Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to at sine eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen. Praktikprojektstuderende, der følger dette kursus i deres praktiksemester: Kan vælge at modtage spørgsmål og skrive eksamensbesvarelsen i januar (ved efterårssemestre) og august (forårssemestre) Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel Alle hjælpemidler tilladt. 7-trins-skalaen Intern Tt i e B. Kultur- og sprogmødestudier: Teorier og perspektiver. (Kuhur- og sprogmødestudier) 20