Ydelsens navn. Lovgrundlag for ydelse

Transkript

1 1 of 41 Indledning Baggrund Baggrunden for at indføre servicestandarder er et ønske om at kunne tilbyde borgere i Syddjurs Kommune en ensartet og fleksibel service. En ensartet service afspejler sig i, at der træffes ensartede afgørelser om hjælpemidler til borgere med samme behov. En fleksibel service afspejler sig i, at der i hver enkelt sag bliver taget udgangspunkt i borgerens individuelle behov. Servicestandarderne er samlet set med til at sikre, at borgere, pårørende, interesseorganisationer og politikere på en nem og overskuelig måde kan tilegne sig viden om de hjælpemidler (ydelser), som Syddjurs Kommune tilbyder på hjælpemiddelområdet. På det administrative niveau retter servicestandarderne sig primært mod ledere og medarbejdere, der træffer afgørelser om tildeling af ydelser på området. Servicestandarderne giver et godt grundlag for en synlig visitation og tjener dermed som et væsentligt arbejdsredskab for forvaltningens medarbejdere. Servicestandarderne afspejler det serviceniveau, som kommunen har fastlagt på området og fungerer som det primære styringsredskab på hjælpemiddelområdet. Dette sikrer, at bevillingsniveauet er afpasset den budgetmæssige ramme. Servicestandarderne bliver løbende justeret, således at de er i fuld overensstemmelse med lovgivningen på området. Denne udgave af servicestandarderne træder i kraft pr. 1. juni Følgende servicemål gælder for hjælpemiddelområdet: Sagsbehandlingstiden for kropsbårne hjælpemidler må ikke overstige 4 uger. Vil dog afhænge af svartider fra speciallæger m.m. Sagsbehandlingstiden for tekniske hjælpemidler må ikke overstige 8 uger. Undtaget er elkørestole og større boligindretninger Såfremt sagsbehandlingstiden ikke kan overholdes, skal borgeren skriftligt oplyses om dette Læsevejledning Servicestandarderne er en samlet oversigt over alle de ydelser (hjælpemidler), som Syddjurs Kommune tilbyder på hjælpemiddelområdet. Kataloget indeholder en uddybende beskrivelse af de enkelte hjælpemidler, hvor ydelsens indhold, formål og visitationskriterier bliver beskrevet. Alle ydelserne er beskrevet i et skema som vist nedenfor. Venstre side af skemaet gentages for hver ydelse, højre side beskriver den enkelte ydelse. Nedenfor er forklaret, hvad der forstås ved de enkelte elementer i skemaet. Ydelsens navn Lovgrundlag for ydelse Lov og paragraf Side 1 af 41

2 2 of 41 Hvilket behov dækker Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Ydelsen? Hvem leverer (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster ydelsen for modtageren? Hvordan følges op på Hvilke behov hos borgeren, skal ydelsen dække? Hvilke formål har Syddjurs Kommune med Specificering af, hvilke yderligere elementer, der indgår i ydelsen Specificering af, hvilke elementer, der ikke indgår i ydelsen. Beskrivelse af, hvem der kan få tildelt ydelsen Beskrivelse af de forhold, som er afgørende for, om borgeren kan få tildelt en ydelse. Beskrivelse af, hvem der leverer ydelsen Beskrivelse af, om borgeren kan vælge mellem forskellige leverandører eller om Syddjurs Kommune har indgået en fast leverandøraftale Beskrivelse af, om ydelsen er gratis for borgeren Beskrivelse af, hvordan der følges op på ydelsen Beskrivelse af eventuelle forhold, der i særlige tilfælde kan gøre sig gældende Beskrivelse af, om bevillingen af ydelsen almindeligvis afføder behov for andre ydelser Servicestandarderne er således tænkt som et opslagsværk hvor borgere, pårørende, ansatte i kommunen m.fl. kan læse nærmere om de ydelser, som kommunen leverer på området. Syddjurs Kommune er med i Jysk Fællesindkøb og er i den forbindelse i gang med at etablere indkøbsordninger, som dækker næsten alle områder indenfor kropsbårne / personlige hjælpemidler. På genbrugshjælpemiddel området er der indgået leverandøraftale med Zealand Care. Visitationskriterier Visitationskriterier er en præcisering af, hvilke forhold som er udslagsgivende for, om borgeren kan få tildelt en ydelse. For at få bevilget en manuel kørestol skal borgeren f.eks. være afhængig af en kørestol som mobilitetshjælpemiddel. Nærværende servicestandarder indeholder visitationskriterier for samtlige ydelser. Visitationskriterierne fremgår af de to rubrikker Hvem kan modtage og Hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelser?. For nogle af ydelserne gælder dog, at såvel personkredsen Side 2 af 41

3 3 of 41 som visitationskriterierne udelukkende er beskrevet på et overordnet plan, idet det alene er den individuelle vurdering, der ligger til grund for afgørelsen. Visitation til ydelser Den almindelige procedure er, at borger, hospital eller andre samarbejdspartnere henvender sig til hjælpemiddelgruppen i Afdelingen for visitation og hjælpemidler ved behov for et hjælpemiddel. Jf. ovenstående vurderer sagsbehandler på baggrund af borgerens funktionsevne og aktuelle situation i det hele taget, hvilket hjælpemiddel kommunen kan tilbyde borgeren. Lovgivning og målgruppe Lovgivning Det overordnede mål med bevilling af hjælpemidler og forbrugsgoder er at medvirke til, at borgeren får mulighed for at føre en så normal tilværelse som muligt og i størst mulig grad gøre ansøgeren uafhængig af andres bistand i dagligdagen. Bevilling af hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning sker pr efter servicelovens 112, 113 og omhandler egentlige hjælpemidler, dvs. produkter, der er fremstillet med henblik på at afhjælpe en fysisk eller psykisk funktionsevnenedsættelse. 113 omhandler forbrugsgoder som er defineret ved at være produkter, der er fremstillet og forhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug hos befolkningen i almindelighed. Sådanne produkter er således ikke fremstillet specielt til at afhjælpe en nedsat funktionsevne, men kan dog i en række tilfælde udgøre den kompensation, som personer med nedsat funktionsevne har behov for. Differentieringen mellem hjælpemidler og forbrugsgoder skyldes, at der er fastsat en egenbetaling på forbrugsgoder. Egenbetalingen bygger på princippet om, at ansøgeren skal kompenseres for merudgifterne, som er en følge af den nedsatte funktionsevne, men at den pågældende ikke skal kompenseres for den del af udgifterne, den pågældende selv ville have afholdt, hvis der ikke havde foreligget en nedsat funktionsevne. I enkelte tilfælde vil forbrugsgodet udlånes som hjælpemiddel uden egenbetaling. 116 omhandler boligindretning Lovgivningsmæssige visitationskriterier Betingelserne for støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder er de samme og er opregnet i servicelovens 112, stk. 6 og 113, stk. 6 jf. lovbekendtgørelse nr. 58 af 18. jan 2007, hvor det fremgår, at kommunen yder støtte til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet 1. i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne 2. i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller 3. er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv. De grundlæggende tildelingskriterier er således begrundet i lovgivningen og kan opsummeres Side 3 af 41

4 4 of 41 som principperne om varighed, væsentlighed og bedst og billigst. Med varighed forstås, at der ikke inden for en overskuelig fremtid er udsigt til en bedring af de helbredsmæssige forhold dels, at der i lang tid fremover vil være behov for at afhjælpe følgerne af den nedsatte funktion. Normalt vil lidelsen være en belastning resten af livet. Hvis ikke, vil der ofte være tale om et behandlingsredskab udleveret af sygehusvæsenet. Afsnittet om lovgivning og målgruppe er udarbejdet på baggrund af Vejledning om støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder, til biler, til boligindretning (2005) og Schultz lovguide Med væsentlighed forstås, at hjælpemidlet i væsentlig grad skal kompensere for eller afhjælpe den nedsatte funktionsevne og derved i væsentlig grad lette den daglige tilværelse eller er nødvendigt for, at ansøgeren kan udøve et erhverv. Med bedst og billigst forstås, at hjælpen ydes til anskaffelse af det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Hjælpen kan ydes som udlån, kontantydelse eller udleveres som naturalydelse. Der gælder særlige forhold for børn, idet der ved vurdering af behov for hjælpemidler til børn lægges vægt på, at barnet i videst muligt omfang og med størst mulig selvstændighed kan udføre aktiviteter som andre børn. Betingelsen for at modtage hjælp til boligindretning er, udover at der er tale om personer med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, at der er tale om en nødvendig boligindretning. Hjælpen må anses for nødvendig, når en boligændring eller et boligskift set i forhold til ansøgerens funktionsevne skønnes at kunne afhjælpe eller i betydelig grad formindske de boligmæssige ulemper ved ophold i eget hjem. Målgruppen for tilbud Målgruppen for støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder er personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Ved at lægge vægt på funktionsevnen betones, at det ikke er funktionsnedsættelsens art eller omfang, der er afgørende, men derimod følgerne af den nedsatte fysiske eller psykiske funktion Krav og forventninger til medarbejderne For at kunne visitere ud fra servicestandarder stiller det generelle krav til medarbejderne i Afdelingen for visitation og hjælpemidler. Medarbejderne har som ansvarsområde at afdække borgernes behov for et hjælpemiddel. Dette stiller krav til den enkelte medarbejders faglige og personlige kompetence. Medarbejderne skal kunne rådgive og vejlede borgerne, kunne afdække deres behov, kunne arbejde systematisk og kende den lovgivning, der arbejdes inden for. Der stilles også forventninger om personlige kompetencer som at kunne samarbejde, kunne tale med borgere og inddrage borgeres egne ønsker i løsningen af problemet. Derudover skal medarbejderne kunne kommunikere tydeligt til borgeren om deres rettigheder og kommunikere beslutninger på en for borgeren forståelig måde. Side 4 af 41

5 5 of Kropsbårne/personlige hjælpemidler Diabetesmaterialer 2.1 Diabetesmaterialer til tabletbehandlede diabetikere Lovgrundlag for ydelse Lov om Social service 112, samt bekendtgørelse nr. 624 af 15. juni 2006 om ydelser af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven. Særlige bestemmelser om støtte til visse hjælpemidler. Diabetes type 2. Stk. 3. Til tablet behandlede diabetikere, hvor lægen anser jævnlig blodsukkermåling for påkrævet, gives op til 150 stk. teststrimler og fingerprikker ( lancetter ) årligt. Hvilket behov dækker At borgeren selv kan kontrollere sin diabetes At forebygge senskader som følge af sygdommen Hvad indgår i Diabetes type 2 Lancetter / fingerprikker max 150 stk. pr. år Teststrimler max 150 stk. pr. år Udgifter til materiale, der ligger udover bevillingsrammen, afholdes af borger selv og afregnes direkte med leverandøren. I forbindelse med indgåelse af indkøbsaftale vil der undtagelsesvist blive bevilget et blodsukkermåleapparat til type 2 diabetikere, hvor nuværende apparat ikke findes i det kommende sortiment. Udgiften i den forbindelse vil blive afholdt 100 % af Syddjurs Kommune. Hvad indgår ikke i Tabletter Blodsukkermåleapparat Hvem kan modtage Diabetiker, der har behov for Side 5 af 41

6 6 of 41 Hvem leverer (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster ydelsen for modtageren? Hvordan følges op på tabletbehandling og har en konkret risiko for senkomplikationer Borgere med en dokumenteret diabetes type 2, hvor lægen anser det for påkrævet med blodsukkermålinger og som selvstændigt varetager denne opgave. Ansøger skal skønnes at kunne vurdere på resultaterne af målingerne og drage konsekvenserne heraf. Den leverandør som Syddjurs kommune til enhver tid har gældende leverandøraftale med Ønsker borgeren at gøre brug af anden leverandør end den Syddjurs kommune har indgået aftale med, må borgeren som udgangspunkt selv betale udgifterne til hjælpemidlerne. Ydelsen er gratis for borgeren, medmindre der er valgt en anden leverandør. Der foretages individuel opfølgning Der kan max ydes 150 stk. årligt Borgere som har behov for hjemmesygepleje til at varetage opgaverne omkring blodsukker kontrol og / eller medicinadministration i forbindelse hermed, skal have leveret diabeteshjælpemidlerne fra ældrepleje områdernes sygeplejedepoter. ( se endvidere velfærdsministeriets bekendtgørelse nr 469 af 16. juni om hjemmesygepleje ) Side 6 af 41

7 7 of 41 Diabetesmaterialer 2.2 Diabetesmaterialer til insulinbehandlede diabetikere Lovgrundlag for ydelse Lov om Social service 112, samt bekendtgørelse nr. 987 af 6. aug om ydelser af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven. Særlige bestemmelser om støtte til visse hjælpemidler. Diabetes type 1 7. der kan ydes støtte til injektions- og testmaterialer ( fx sprøjter, kanyler, insulinpen, fingerprikker ( lancetter ), teststrimler og blodsukkerapparater ) til insulinkrævende diabetikere, og til diabetikere som er i kombinationsbehandling med insulin og tabletter. Stk 2. Hjælpen til blodsukkerapparatur ydes med halvdelen af den samlede udgift Hvilket behov dækker At hjælpe borgere i alle aldre, som har en dokumenteret diabetes type 1 At dække borgerens behov for den insulin, som kroppen ikke selv kan producere At borgeren kan måle sit blodsukker, og dermed selv kontrollere sin diabetes At borgeren selv kan tilføre og tilpasse sin insulin, således at borgeren i videst mulig omfang kan varetage sine daglige funktioner Hvad indgår i Diabetes type 1 Penkanyler max 1800 pr år Injektionskanyler til engangsbrug Injektionskanyler til flergangsbrug eller til permanent brug, Taleenhed til blodsukkermåleapparat for synshandicappede Lancetter max 1800 pr år Teststrimler max 1800 pr år Side 7 af 41

8 8 of 41 Blodsukker måleapparat - dækkes med 50 % af udgiften Fingerprikkere I særlige tilfælde inhalator, hvor injektion medfører meget svære lokale reaktioner. Rammen kan kun på lægelig indikation afviges. Rammen er alene vejledende og kan fraviges ved lægelig dokumentation. Bevillingen skal afspejle det konkrete behov. Udgifter til materiale som ligger udover bevillingsrammen, afholdes af borger selv og afregnes direkte med leverandøren. Ved indkøb af blodsukkermåleapparat afregner borger 50 % af udgiften direkte med leverandøren. I forbindelse med indgåelse af indkøbsaftale vil der undtagelsesvist blive bevilget et blodsukkermåleapparat til type 1 diabetikere, som ikke har et apparat, der findes i det kommende sortiment. Udgiften i den forbindelse vil blive afholdt 100 % af Syddjurs Kommune. Hvad indgår ikke i Lovgrundlaget omfatter ikke bevilling af insulinpenne inkl. Insulin. Dette betales via sygesikringen. Insulinpumpe er ikke omfattet, idet denne betragtes som led i en behandling og betales derfor af regionen. Der gives som udgangspunkt IKKE en bevilling på ketostiks med mindre der er en lægeudtalelse, der beskriver, at ketostiks vil være en væsentlig lettelse i borgerens hverdag. Borgere, der har en insulinpumpe, samt børn og unge op til 21 år kan bevilliges ketostiks. Således kan disse diabetikere godt have et blodsukker, som ligger indenfor et acceptabelt interval, samtidig med at de ophober syre i blodbanen, uden at de får symptomer på det, hvilket er kritisk. Side 8 af 41

9 9 of 41 Hvem kan modtage Hvem leverer (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster ydelsen for modtageren? Hvordan følges op på Borgere i alle aldre, som har en dokumenteret diabetes type 1 Borgere med en lægelig dokumenteret diabetes type 1, som selvstændigt varetager alle opgaver i forbindelse med insulinadministration og blodsukkermålinger, gives en bevilling efter 112 på diabeteshjælpemidler til denne opgave Såfremt der er indgået indkøbsaftale på området benyttes denne Ønsker borgeren at gøre brug af anden leverandør end den Syddjurs kommune har indgået aftale med, må borgeren som udgangspunkt selv betale udgifterne til hjælpemidlerne. Blodsukkermåleapparat dækkes med 50 % af udgiften Øvrige ydelser er gratis for borgeren indenfor rammen. Der foretages individuel opfølgning Der kan søges rådgivning / konsulentbistand ved Syddjurs kommunes leverandør af sortimentet samt hos hjemmesygeplejerskerne i de enkelte distrikter. Borgere som har behov for hjemmesygepleje til at varetage opgaverne omkring blodsukker kontrol og / eller medicinadministration i forbindelse hermed, skal have leveret diabeteshjælpemidlerne fra ældrepleje områdernes sygeplejedepoter. ( se endvidere velfærdsministeriets bekendtgørelse nr 469 af 16. juni om hjemmesygepleje ) Hjælpemidler til cirkulationsbehandling Side 9 af 41

10 10 of Kompressionsstrømper Lovgrundlag for ydelse Hvilket behov dækker 112 i Lov om Social Service At kompensere for svære ødemer. At sikre borgerens mobilitet bliver forbedret, således at borgeren i videst mulig omfang kan varetage daglige funktioner. Hvad indgår i Kompressionsstrømper til: ben (SM ) Påtagningshjælpemidler Hvad indgår ikke i Reparation. Støttestrømper og antiembolistrømper, som anvendes f.eks. til lettere benproblemer, irritationer, uro i benene eller for at forebygge venelidelser. Hvem kan modtage Borgere med svære, varige kredsløbslidelser. At der er tale om: Svære grader af åreknuder, som ikke svinder efter fornøden behandling. Varige følger efter blodprop i ben. Varige hævelser på grund af følger efter strålebehandling. Kronisk ødem i benene på grund af utilstrækkelig funktion af vener eller fraførende lymfekar Hvem leverer (leverandør) Ved førstegangshenvendelse kræves dokumentation fra egen læge eller speciallæge, med præcision af varighed og årsag til lidelsen. Såfremt der er indgået indkøbsaftale på området benyttes denne Side 10 af 41

11 11 of 41 Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster ydelsen for modtageren? Hvordan følges op på Ja Ydelsen er gratis for borgeren men hvis strømpen er dyrere, vil der blive tale om egenbetaling af differencen Der foretages individuel opfølgning Bevillingskompetencen ligger ved sygeplejegruppen i de respektive 4 områder i Syddjurs kommune Hjælpemidler til cirkulationsbehandling 2.4 Kompression til arme Side 11 af 41

12 12 of 41 Lovgrundlag for ydelse Lov om Social service 112 Hvilket behov dækker Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Hvem leverer (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster ydelsen for modtageren? Hvordan følges op på At kompensere for svære ødemer At borgerens mobilitet bliver forbedret, således at borgeren i videst mulig omfang kan varetage sine daglige funktioner Kompression til: arme hænder reservehjælpemiddel af hygiejniske årsager udskiftning Reparation Borgere med svære, varige kredsløbslidelser At der er tale om: Varige følger efter blodprop i arme Varige hævelser på grund af følger efter strålebehandling Kronisk ødem (væske) på grund af utilstrækkelig funktion af vener Ved førstegangshenvendelser kræves dokumentation fra egen læge eller speciallæge Såfremt der er indgået indkøbsaftale på området benyttes denne Ja Ydelsen er gratis for borgeren. Ved valg af anden leverandør, kan der være egenbetaling. Der foretages individuel opfølgning Der vil normalt være behov for reserve kompression Side 12 af 41

13 13 of 41 Der kan være behov for hjælp til påtagning. Herunder evt. visitation til personlig pleje. Såfremt borgeren kan blive selvhjulpen til på- og aftagning v.hj.a en easyslide bevilliges denne sammen med kompressionshjælpemidlet. Brokbehandling 2.5 Brokbind Side 13 af 41

14 14 of 41 Lovgrundlag for ydelse 112 i Lov om Social Service samt 4 stk 1 i hjælpemiddelbekendtgørelsen aug Hvilket behov dækker At kompensere for de gener en brok giver At holde en brok på plads, der ikke kan behandles. At borgerens mobilitet bliver forbedret, således at borgeren i videst mulig omfang kan varetage sine daglige funktioner Hvad indgår i Almindeligt brokbind Brokbind med hul til stomi Reservebind Udskiftning Hvad indgår ikke i Brokbind som skal bruges i forbindelse med behandling. Hvem kan modtage Borgere med varige gener som følge af brok Der skal foreligge lægelig dokumentation for behovet Hvem leverer (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster ydelsen for modtageren? Hvordan følges op på Såfremt der er indgået indkøbsaftale på området benyttes denne Ja men hvis brokbindet er dyrere, vil der blive tale om egenbetaling af differencen Ydelsen er gratis for borgeren Der foretages individuel opfølgning Spinale ortosesystemer 2.6 Lændebælte/støttekorsetter Side 14 af 41

15 15 of 41 Lovgrundlag for ydelse 112 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At kompensere for en svær og varig nedsat rygfunktion At borgerens mobilitet i væsentlig grad bliver forbedret, således at borgeren i videst mulig omfang kan varetage sine daglige funktioner Hvad indgår i Lændebælte Støttekorset Reparation / udskiftning Hvad indgår ikke i Støttekorsetter, der ydes som led i behandling Produkter, der er anskaffet før der foreligger bevilling Hvem kan modtage Borgere med svære varige ryglidelser. Der vil som udgangspunkt ikke kunne ydes støtte til muskellidelser Der skal foreligge lægelig dokumentation for behovet. Hvem leverer (leverandør) Såfremt der er indgået indkøbsaftale på området benyttes denne Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Ja men hvis lændebæltet / støttekorsettet er dyrere, vil der blive tale om egenbetaling af differencen Hvad koster ydelsen for modtageren? Ydelsen er gratis for borgeren, såfremt kommunens leverandør benyttes Hvordan følges op på Der foretages individuel opfølgning Spinale ortosesystemer 2.7 Halskrave/nakkestøtte Side 15 af 41

16 16 of 41 Lovgrundlag for ydelse 112 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At kompensere for en nedsat nakke/ halsfunktion At borgerens mobilitet bliver forbedret, således at borgeren i videst mulig omfang kan varetage sine daglige funktioner Hvad indgår i Halskrave Nakkestøtte Hvad indgår ikke i Når hjælpemidlet er en del af behandling Hvem kan modtage Borgere, der har behov for støtte af nakke- /halsfunktion for at kunne spise og drikke, køre bil og opnår en væsentlig forbedret funktion i forhold til udførelsen af daglige opgaver i hjemmet. Der skal foreligge lægelig dokumentation for behovet Hvem leverer (leverandør) Såfremt der er indgået indkøbsaftale på området benyttes denne Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Ja men hvis halskrave / nakkestøtte er dyrere, vil der blive tale om egenbetaling af differencen Hvad koster ydelsen for modtageren? Ydelsen er gratis for borgeren, såfremt kommunens leverandør er valgt. Hvordan følges op på Der foretages individuel opfølgning Skinner og bandager 2.8 Skulder albue håndleds hånd skinner Side 16 af 41

17 17 of 41 Lovgrundlag for ydelse Hvilket behov dækker Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Hvem leverer (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster ydelsen for modtageren? Hvordan følges op på 112 i Lov om Social Service At kompensere for borgerens nedsatte kraft og bevægelighed At kompensere for kroniske vedvarende smerter At borgerens mobilitet bliver forbedret således, at borgeren i videst mulig omfang kan varetage daglige funktioner Funktionsskinner Hvileskinner Reparation Skinner til brug ved sportsudøvelse Skinner der er en del af en behandling Borgere med dagligt vedvarende behov for skinne for at kunne udføre / vedligeholde funktioner i dagligdagen. Der skal foreligge lægelig dokumentation for behov. Ved genansøgning skal det altid undersøges om reparation af skinne er tilstrækkelig. Såfremt der er indgået indkøbsaftale på området benyttes denne Ja men hvis skinnen er dyrere, vil der blive tale om egenbetaling af differencen Ydelsen er gratis for borgeren, når kommunens leverandør benyttes. Der foretages individuel opfølgning Er behovet for skinner grundet arbejdsmæssige forhold, afklarer sagsbehandler med sagsbehandler i jobcenter, hvor ansøgningen skal behandles. Proteser 2.9 Brystproteser Side 17 af 41

18 18 of 41 Lovgrundlag for ydelse Servicelovens 112 Hvilket behov dækker At erstatte et manglende bryst At give borgeren selvværd At skabe balance i kropsholdningen, og herigennem forebygge smerter i skulder / nakke og ryg. Hvad indgår i Helprotese Delprotese Strips til fastholdelse af protese Skifteprotese Der bevilges som udgangspunkt kun 1 protese, idet materialet er vaskbart og hurtigtørrende. Efterfølgende bevilges der normalt udskiftning af protesen 1 x årligt. I vurderingen af, om der skal bevilges støtte til en selvsiddende brystprotese og hudstrips indgår bl.a. Om det tilbageblevne bryst er meget stort Om en standardprotese til kompensation for det manglende bryst vil blive usædvanligt tungt Om smerter ved brug af standardprotese ikke blot stammer fra den primære operation. Hvad indgår ikke i Protesebrystholder Badedragt Brystprotese der indopereres Hvem kan modtage Kvinder der har fået bortopereret det ene eller begge bryster, eller som af anden grund mangler det ene eller begge bryster. Der skal foreligge lægelig dokumentation for lidelsen Hvem leverer (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster ydelsen for modtageren? Såfremt der er indgået indkøbsaftale på området benyttes denne Ja men hvis protesen er dyrere, vil der blive tale om egenbetaling af differencen Ydelsen er gratis for borgeren. Ved valg af anden leverandør, kan der være Side 18 af 41

19 19 of 41 Hvordan følges op på egenbetaling. Ved valg af et dyre produkt, hvor der kan være løbende udgifter, er disse udgifter en egenbetaling. Der foretages individuel opfølgning. Hjælpemidler til hårpleje 2.10 Paryk Lovgrundlag for ydelse Servicelovens 112 Side 19 af 41

20 20 of 41 Hvilket behov dækker At kompensere for vansirende skaldethed At give borgeren selvværd og herigennem bevare / forbedre borgerens livskvalitet. Hvad indgår i Paryk Reserveparyk Toupe Ved førstegangbevilling bevilges 1 paryk / toupe + 1 til at skifte ( gælder kun paryk ). Der bevilges som udgangspunkt en paryk af kunstfiber. I konkrete tilfælde kan der være behov for en anden type paryk. Efterfølgende bevilges der normalt udskiftning af 1 paryk / toupe om året. Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Hvem leverer (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Som udgangspunkt yder vi kun støtte til en korthåret paryk, idet de væsentligste gener / følger ved vansirende skaldethed afhjælpes med en korthåret paryk. Differencen op til en langhåret paryk, må borgeren selv betale. Vurderingen skal dog altid være konkret og individuel, da der kan være helt særlige tilfælde, hvor en langhåret paryk må bevilliges. Der ydes ikke paryk ved midlertidigt hårtab som følge af behandling. Der ydes ikke paryk ved almindeligt forekommende hårtab Personer med vansirende skaldethed, bl.a pletskaldethed. Der skal foreligge lægelig dokumentation for behovet Der er frit leverandørvalg, såfremt Syddjurs kommune ikke har indgået indkøbsaftale på området Ja fordi en paryk er et særligt personligt hjælpemiddel, kan ansøgeren vælge at benytte en anden leverandør end kommunens og få udgifterne refunderet, dog højst med et beløb svarende til det beløb, Syddjurs Kommune kunne have fremskaffet parykken til. Side 20 af 41

21 21 of 41 Hvad koster ydelsen for modtageren? Hvordan følges op på Til borgere der ønsker hår for livet, har Syddjurs kommune besluttet, at borger kan få et beløb svarende til det, en kunstfiberparyk løsning vil koster en gang årligt. Begrundelsen herfor er, at det ikke er muligt at afgøre, hvorvidt der hos disse borgere er brug for reserveparyk, eller hvor ofte der er brug for udskiftning af paryk. Ydelsen er gratis for modtageren, såfremt ansøger gør brug af den kommunale leverandør. Der foretages individuel opfølgning. Ved overfølsomhed overfor syntetiske stoffer, kan parykken / toupeen fores med bomuld på indersiden, for en lille merpris. Holdbarheden på en paryk / toupe forventes at være ca. 1 år. Benortosesystemer 2.11 Ben- og fodskinner Lovgrundlag for ydelse 112 i Lov om Social Service Side 21 af 41

22 22 of 41 Hvilket behov dækker At kompensere for borgerens nedsatte gangfunktion At borgerens mobilitet bliver forbedret, således at borgeren i videst mulig omfang kan varetage sine daglige funktioner Hvad indgår i Helbensskinne/ortose (omfatter knæ, ankel og fodled) Knæskinne/ortose Underbensskinne/ortose Ankelskinne/ortose Fodkapsel Reparation Udskiftning Hvad indgår ikke i Skinner til brug ved sport Skinner til brug alene ved arbejde Skinner, der er en del af en behandling. Hvem kan modtage Borgere med dagligt vedvarende behov for skinne for at kunne udføre funktioner i dagligdagen Der skal foreligge lægelig dokumentation for behov Hvem leverer (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster ydelsen for modtageren? Hvordan følges op på Ortopædisk fodtøj Såfremt der er indgået indkøbsaftale på området benyttes denne Ja men hvis skinnen er dyrere, vil der blive tale om egenbetaling af differencen Ydelsen er gratis for borgeren Der foretages individuel opfølgning Don-Joy skinne bevilges kun i særlige tilfælde Hvis skinnen anvendes i forbindelse med fabriksfremstillet fodtøj, må det vurderes, om der samtidigt skal bevilges tilretning af sko til formålet 2.12 Ortopædisk fodtøj Lovgrundlag for ydelse Servicelovens 112, 115 ( subsidiær til anden lovgivning) Socialministeriets bekendtgørelse nr. 987 af Side 22 af 41

23 23 of august2007 om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter Serviceloven: 4: reparation, udskiftning, reservehjælpemidler 10, bilag 1:indikationer 2: anskaffelse før bevilling 23: befordringsgodtgørelse Hvilket behov dækker Kompensation for invaliderende funktionsnedsættelse i fod/fødder jf. indikationerne i Bek. 10,bilag 1., hvis følgerne af funktionsnedsættelsen kan afhjælpes, og funktionsnedsættelsen ikke kan kompenseres med indlæg og / eller tilpasning af eget fodtøj. At forbedre gang- og standfunktion, så borgeren i videst mulig omfang kan varetage sine daglige funktioner. Forebygge sårdannelse Nedsætte smerte p.g.a. ardannelse i fodsålen Kompensere for svære og varige foddeformiteter Hvad indgår i Fabriksfremstillet fodtøj Håndsyet fodtøj Bandagesko Forsåling/udbedring Forhøjelser Reparation Gængesål Kilesål Ortopædisk indlæg Hvad indgår ikke i MBT-fodtøj Jf. hjælpemiddelbekendtgørelsens 2, bevilges der normalt ikke hjælp til produkter, der er anskaffet før der foreligger en bevilling. Hvem kan modtage Alle der opfylder kriterierne jf. indikationer for hjælp til ortopædiske fodtøj efter Bek. 10, bilag 1. Lidelsen skal anses for invaliderende og ikke kunne kompenseres ved indlæg eller tilpasning af eget fodtøj. Der foreligger dokumentation for lidelsen fra speciallæge. Side 23 af 41

24 24 of 41 Borgeren skal i samarbejde med sagsbehandler redegøre for behov for forskellige typer fodtøj. Der foretages en helhedsvurdering for behovet. Det enkelte fodtøj følges gennem dets levetid. Der kan ved dokumenteret behov ydes hjælp til ekstra fodtøj f. eks. begrundet i årstiderne, så man f. eks. har sommerfodtøj og vinterfodtøj, foruden allroundfodtøj. Tilsammen benævnes det som basisbevilling. Borgeren anbefales i sit valg af fodtøj at tage højde for at kunne dække flere aktiviteter eller årstider med samme fodtøj. F. eks. kan sommerfodtøj bruges til pæne sko. Sandaler kan bruges som indesko, lette allround sko kan bruges som lukket sommerfodtøj, tunge allround sko kan bruges som vinterfodtøj. Ved behov for yderligere fodtøj begrundet i arbejds- og/eller fritidsmæssige forhold, kræves yderligere dokumentation for behovet. Ansøgeren er hovedansvarlig for denne dokumentation, idet behovet oftest dokumenteres gennem beskrivelse af borgerens aktiviteter. Der skal altid foretages en helhedsvurdering, når der søges om ændret antal fodtøj. Reparation af fodtøj. Der kan ydes hjælp til reparation og forsåling ved behov. Fodtøj, der er repareret inden for en kort periode kan ikke efterfølgende udskiftes, hvis de er funktionelle. Ved tvivl om fodtøj kan repareres eller skal udskiftes, kan der indhentes fagbistand hos ortopædskomageren for vurdering af fodtøjets egnethed og funktionalitet. Side 24 af 41

25 25 of 41 Udskiftning af fodtøj. Til personer over 18 år vil der normalt kunne ydes hjælp til udskiftning af et par sko hver 18. måned. Uskiftningsintervallet er vejledende, og er betinget af, af det fodtøj, der ønskes udskiftet, ikke er funktionelt. Der oplyses hvilket fodtøj der ønskes udskiftet. Borgeren er selv ansvarlig for at løbende indkøbt og bevilget fodtøj fortsat supplerer basisbevillingens dækning af behov i f. t. årstiderne samt evt. særlige individuelle aktivitetsbehov. Der skal søges hver gang, og det skal oplyses hvilket fodtøj, der ønskes udskiftet samt begrundelse herfor. Det fodtøj, der er bevilget udskiftning af, betragtes som kasseret, og kan ikke efterfølgende repareres med hjælp af Syddjurs Kommune. Udskiftning af alt fodtøj på en gang Der skal indhentes nye lægeoplysninger ved behov for udskiftning / tilretning af alt fodtøj på engang Tilflyttere Der indhentes lægelige oplysninger og sagsakter fra tidligere kommune, når nytilflyttede til Syddjurs Kommune søger om støtte til anskaffelse eller reparation af ortopædisk fodtøj. Samarbejde med leverandøren Leverandøren påfører kopi til leverandøren oplysninger om sko type og farve før denne returneres til kommunen. Opstår der tvivl vedr. bevillingen, føres dialog mellem sagsbehandler og leverandør pr mail eller telefon. Side 25 af 41

26 26 of 41 Hvem leverer (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster ydelsen for modtageren? Hvordan følges op på Såfremt der er indgået indkøbsaftale på området benyttes denne Ja men hvis fodtøjet er dyrere, vil der blive tale om egenbetaling af differencen Egenudgift svarende til den til enhver tid gældende sats på området for henholdsvis voksne og børn under 18 år. Der foretages individuel opfølgning, f. eks. ved genansøgning Ved 1.gangsbevillinger kan reservefodtøj først bevilges/anskaffes efter 3 måneders forløb af hensyn til eventuelle tilpasningsproblemer. Særlige forhold kan bevirke hyppigere udskiftning. Ved ortopædisk værnefodtøj afholder arbejdsgiveren et beløb svarende til den sædvanlige udgift til værnefodtøj, når jobbet kræver værnefodtøj. ( ansøgning til jobcenter / arb.markedsafdeling ) Borgeren rådgives i valg af fodtøj, af den fagperson, som skal tilpasse fodtøjet. Der kan bevilges transportgodtgørelse med det billigste transportmiddel efter ansøgning. Ortopædisk fodtøj 2.13 Ortopædiske indlæg Lovgrundlag for ydelse Servicelovens 112, 115 ( subsidiær til anden lovgivning) Socialministeriets bekendtgørelse nr. 987 af 6. august2007 om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter Side 26 af 41

27 27 of 41 Hvilket behov dækker Hvad indgår i Løst indlæg Serviceloven: 4: reparation, udskiftning, reservehjælpemidler 10, bilag 1:indikationer 2 og 17: anskaffelse før bevilling 23: befordringsgodtgørelse Kompensation for invaliderende funktionsnedsættelse i fod/fødder jf. indikationerne i Bek. 10,bilag 1., hvis følgerne af funktionsnedsættelsen kan afhjælpes, og personen uden brug af indlæg ville være henvist til at benytte ortopædisk fodtøj At forbedre gang- og standfunktion Forebygge sårdannelse Nedsætte smerte p.g.a. ardannelse i fodsålen Kompensere for varige foddeformiteter At undgå benyttelse af ortopædisk fodtøj Special indlæg i f.eks. sandaler og sikkerhedssko Der bevilges normalt 1 par indlæg, der kan flyttes fra sko til sko. Reserveindlæg kan bevilges af hygiejniske grunde eller p.g.a. andre individuelle forhold. Leverandør oplyser, at vejledende holdbarhed er ca. 1 år Hvad indgår ikke i Der ydes ikke hjælp til indlæg ved alm. platfod eller blød platfod hos børn Hvem kan modtage Side 27 af 41 Der ydes ikke hjælp til fabriksfremstillede indlæg Der ydes ikke hjælp til forsåling og reparation af eget fodtøj Der ydes ikke hjælp til indlæg, hvis ikke alternativet er ortopædisk fodtøj. Jf. hjælpemiddelbekendtgørelsens 2, bevilges der normalt ikke hjælp til produkter, der er anskaffet før der foreligger en bevilling. Alle der opfylder kriterierne jf. indikationer for hjælp til ortopædiske fodindlæg efter Bek. 10, bilag 1. Lidelsen skal anses for invaliderende. Der foreligger dokumentation for lidelsen fra

28 28 of 41 Hvem leverer (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster ydelsen for modtageren? Hvordan følges op på speciallæge. Såfremt der er indgået indkøbsaftale på området benyttes denne Ja men hvis indlæg er dyrere, vil der blive tale om egenbetaling af differencen Ydelsen er gratis, hvis der anvendes et standardprodukt jf. evt. indkøbsaftaler i Syddjurs Kommune. Ved valg af anden leverandør kan der blive tale om egenbetaling af differencen, hvis indlægget er dyrere end kommunen kan købe det til jf. gældende indkøbsaftaler. Der foretages individuel opfølgning, f. eks. ved genansøgning Indlæg kan bevilges alene eller kombineret med tilretning af alm. fodtøj efter faglig og individuel vurdering. Er behovet for indlæg grundet arbejdsmæssige forhold, afklarer sagsbehandler med sagsbehandler i jobcenter, hvor ansøgningen skal behandles. Borgeren rådgives i valg af fodtøj, af den fagperson, som skal tilpasse fodtøjet. Ortopædisk fodtøj 2.14 Tilretning af eget fodtøj Lovgrundlag for ydelse Servicelovens 112, 115 ( subsidiær til anden lovgivning) Socialministeriets bekendtgørelse nr. 987 af 6. august 2007 om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter Serviceloven: Side 28 af 41

29 29 of 41 4: reparation, udskiftning, reservehjælpemidler 10, bilag 1:indikationer 17: anskaffelse før bevilling 23: befordringsgodtgørelse Hvilket behov dækker Kompensation for invaliderende funktionsnedsættelse i fod/fødder jf. indikationerne i Bek. 10,bilag 1., samt benlængdeforskel på minimum 2 cm, hvis følgerne af funktionsnedsættelsen kan afhjælpes, og personen uden brug af indlæg og / eller anden tilpasning af eget fodtøj, ville være henvist til at benytte ortopædisk fodtøj At forbedre gang- og standfunktion Forebygge sårdannelse Nedsætte smerte p.g.a. ardannelse i fodsålen Kompensere for svære og varige foddeformiteter At undgå benyttelse af ortopædisk fodtøj At kompensere for benlængdeforskel Hvad indgår i Forhøjelse af eget fodtøj Special indlæg i f.eks. sandaler og sikkerhedssko Tilpasning af eget fodtøj med kile Tilpasning af eget fodtøj med gængesål Tilpasning af overlæder andet Ved 1. gangs bevilling kan der ydes hjælp til tilpasning af op til 3 par fodtøj i forhold til årstiderne, f. eks. sommerfodtøj, vinterfodtøj og allround fodtøj. (Basisbevilling) Der foretages en helhedsvurdering af behovet. Der gøres rede for hvilket fodtøj der anskaffes. Ved behov for yderligere fodtøj begrundet i arbejds- og/eller fritidsmæssige forhold, kræves yderligere dokumentation for behovet. Ansøgeren er hovedansvarlig for denne dokumentation, idet behovet oftest dokumenteres gennem beskrivelse af Side 29 af 41

30 30 of 41 borgerens aktiviteter. Genbevilling kan ske med op til 2 par fodtøj pr. år. Der skal søges hver gang, og det skal oplyses hvilket fodtøj, der ønskes tilpasset samt begrundelse for udskiftning Borgeren er selv ansvarlig for at løbende indkøbte og bevilget fodtøj fortsat supplerer basisbevillingens dækning af behov i f. t. årstiderne samt evt. særlige individuelle aktivitetsbehov. Hvad indgår ikke i Der ydes ikke hjælp til indkøb af selve fodtøjet Der ydes ikke hjælp til anskaffelse af fabriksfremstillede sko f. eks. MBT-sko Der ydes ikke hjælp til forsåling og reparation af eget fodtøj Der bevilges normalt ikke hjælp til produkter, der er anskaffet før der foreligger en bevilling Jf., Hvem kan modtage Alle der opfylder kriterierne jf. indikationer for hjælp til ortopædiske fodindlæg efter Bek. 10, bilag 1. samt personer med benlængdeforskel på min. 2 cm. Lidelsen skal anses for invaliderende. Der kan afviges fra minimums benlængdeforskellen på 2 cm, hvis andre helbredsmæssige forhold i samspil med benlængdeforskellen giver grundlag herfor. Vurderingen beror på et individuelt skøn. Der foreligger lægelig dokumentation for lidelsen fra speciallæge. Hvem leverer (leverandør) Leverandør jf. gældende Kommunal indkøbsaftale Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Ja. Hvad koster ydelsen for modtageren? Hvordan følges op på Ydelsen er gratis, hvis ydelsen leveres af leverandør jf. indkøbsaftaler i Syddjurs Kommune. Ved valg af anden leverandør kan der blive tale om egenbetaling af differencen, hvis tilretningen er dyrere end kommunen kan købe den til jf. gældende indkøbsaftaler. Der foretages individuel opfølgning f.eks. Side 30 af 41

31 31 of 41 ved genansøgning. Er behovet for indlæg eller anden tilpasning grundet arbejdsmæssige forhold, afklarer sagsbehandler med sagsbehandler i jobcenter, hvor ansøgningen skal behandles. Borgeren rådgives i valg af fodtøj, af den fagperson, som skal tilpasse fodtøjet. Særlige beklædningsgenstande 2.15 Beskyttelsesbukser til bad Lovgrundlag for ydelse Hvilket behov dækker Hvad indgår i Hvad indgår ikke i 113 i Lov om Social Service At kompensere for inkontinens i svømmehal At kunne deltage i aktiviteter i svømmehal Beskyttelsesbukser til bad Der kan ikke bevilliges bukser som en del Side 31 af 41

32 32 of 41 Hvem kan modtage Hvem leverer (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster ydelsen for modtageren? Hvordan følges op på af en behandling. Borgere der er inkontinente Der skal foreligge lægelig dokumentation for behov, samt inkontinensudredning Såfremt der er indgået indkøbsaftale på området benyttes denne Ja men hvis produktet er dyrere, vil der blive tale om egenbetaling af differencen Ydelsen bevilges som en merudgift til særlige beklædningsgenstande. Der er en egenbetaling, der følger de til enhver tid gældende satser. Der foretages individuel opfølgning fx ved behov for udskiftning Borgeren har ejendomsretten til beklædningen. Ydelsen gives kun til borgere med hyppigt tilbagevendende aktivitet i svømmehal. Særlige beklædningsgenstande 2.16 Kørepose og regnslag Lovgrundlag for ydelse 112 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At kompensere for at der ikke kan bruges almindelig udendørs beklædning At borgeren kan komme udendørs med kørestol/ klapvogn Hvad indgår i Kørepose og regnslag til børn Side 32 af 41

33 33 of 41 Kørepose og regnslag til voksne Hvad indgår ikke i Alm. overtøj Almindeligt regnslag til cykler Hvem kan modtage Borgere, der på grund af nedsat kraft- og bevægelighed, ikke er i stand til at benytte termotøj eller almindeligt regntøj til brug udendørs. Permanente kørestolsbrugere. Det skal være godtgjort at funktionsnedsættelsen medfører væsentlige problemer med at klare påklædning af normalt udendørs tøj/regntøj. Hvem leverer (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster ydelsen for modtageren? Hvordan følges op på At normalt tøj / overtøj ikke er hensigtsmæssigt i forhold til brugen af kørestolen. Kommunen har en udlånsaftale med Zealand Care Ydelsen er gratis for borgeren Der foretages individuel opfølgning Særlige beklædningsgenstande 2.17 Rygeforklæder Lovgrundlag for ydelse Lov om Social service 112 stk. 6 og 113 stk.6 jf. lovbekendtgørelse nr 58 af 18. jan Hjælpemiddelbekendtgørelsen 11 om særlige beklædningsgenstande Hvilket behov dækker Afhjælpning af problematikker omkring rygning og sikkerhed for borgeren i Side 33 af 41

34 34 of 41 forbindelse hermed At mindske risikoen for brandfare ved rygning At borgeren kan opnå uafhængighed af hjælp i forbindelse med rygning, samt at sikre borgeren mod ulykke Hvad indgår i. Der kan som udgangspunkt bevilges 1 rygeforklæde, da borgeren hermed må anses for afhjulpet. Rygeforklædet vil normalt ikke skulle vaskes ret ofte, idet det kun skal anvendes som rygeforklæde. Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Et rygeforklæde er lavet af brandhæmmende og vandafvisende materiale. Ved vask af forklædet vil det derfor være begrænset, hvor meget vand materialet suger, og tørring af forklædet vil derfor ikke tage lang tid. Rygetæpper kan som udgangspunkt ikke bevilges, da borger må anses for at være afhjulpet med et rygeforklæde. For at forebygge at der kommer gløder på gulvet, i dynen og andre steder, må der opfordres til, at borgeren ikke ryger i sengen, men sidder i en stol. Så vidt det er muligt, bør stolen placeres på et ikke brandbart underlag. Brand og flammehæmmende dyne, pude, madras samt sengelinned. Der henvises til at rygning ikke sker i sengen Personer, der har svært ved at sanse, at de taber gløder, personer med demenssygdom eller anden svær hukommelsesproblematik, der bevirker at de glemmer den tændte cigaret /cigar og / eller personer, der har styringsbesvær af overkroppen, armene eller hovedet. Personer med svært nedsat fysisk funktionsniveau Der skal foretages en samlet risikovurdering af borgerens funktionsniveau i forbindelse med rygning. Vurderingen skal være foretaget af personale med sundhedsfaglig baggrund. Side 34 af 41

35 35 of 41 Hvem leverer (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster ydelsen for modtageren? Hvordan følges op på Syddjurs Kommune har indgået aftale med Zealand Care om udlån Ydelsen er gratis for borgeren Der foretages individuel opfølgning. Holdbarheden på et rygeforklæde ved normalt brug, vil ifølge forhandlerne være på godt ét år. Dette betyder, at borgeren maksimalt kan bevilges et rygeforklæde årligt, men at det vil bero på et skøn hvor ofte der herudover kan bevilges nyt forklæde. Det skal i funktionsvurderingen af borgeren fremgå tydeligt, at der tidligere har været forsøgt at afhjælpe problematikken omkring rygning på anden vis fx gennem korrekt placering i stol, ved placering i rygesituationen ved et bord osv. Særlige beklædningsgenstande 2.18 Undertøj/heldragt Lovgrundlag for ydelse Hvilket behov dækker Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage 112 i Lov om Social Service At demente borgere ikke fjerner bleen i løbet af natten Sikre de demente en rolig nattesøvn Heldragt med speciel lukning Almindeligt undertøj - nattøj Demente borgere, der ikke har forståelse for at der er behov for ble. Side 35 af 41

36 36 of 41 Hvem leverer (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster ydelsen for modtageren? Hvordan følges op på Det skal være godtgjort, at der er tale om et behov, der ikke kan løses på anden vis end med en heldragt. Private leverandører efter aftale med sagsbehandler i hjælpemiddelgruppen Ydelsen bevilges som merudgift til særlige beklædningsgenstande. Der er en egenbetaling, der følger de til enhver tid gældende satser. Der foretages individuel opfølgning Borgeren har ejendomsretten til beklædningen Kropsbårne beskyttelseshjælpemidler 2.19 Hjælpemidler til hovedbeskyttelse Lovgrundlag for ydelse Hvilket behov dækker 112 i Lov om Social Service At beskytte hovedet ved fald At beskytte hovedet ved fald, og dermed forhindre hovedtraumer Hvad indgår i Beskyttelseshjelm - fabriksfremstillet Beskyttelseshjelm individuel fremstillet Reparation / udskiftning Side 36 af 41

37 37 of 41 Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Hvem leverer (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster ydelsen for modtageren? Hvordan følges op på Borgere med alvorlig risiko for hovedtraumer via hyppige gentagne fald eller slag mod hoved. Fx. Psykisk udviklingshæmmede borgere eller ved spasticitet Borgere som ikke kan benytte et gangredskab hensigtsmæssigt Såfremt der er indgået indkøbsaftale på området benyttes denne ja Ydelsen er gratis for borgeren, medmindre borgeren vælger en anden leverandør end den kommunen har indkøbsaftale med. Her kan der være tale om en merudgift svarende til prisforskellen. Der foretages individuel opfølgning Kropsbårne beskyttelseshjælpemidler 2.20 Stomimaterialer Lovgrundlag for ydelse Servicelovens 112 Hvilket behov dækker Kompensation for en nedsat tarm / blærefunktion Sikre at borgeren kommer af med sin udskillelse på en sikker og hygiejnisk vis. Hvad indgår i Stomiposer Stomibælte Stomipasta Hudbeskyttende cremer Hudbeskyttende ringe Side 37 af 41

38 38 of 41 Hvad indgår ikke i Vatpinde Plast eller gummihandsker Hudservietter Normale hudcremer Affaldsposer Hvem kan modtage Hvem leverer (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster ydelsen for modtageren? Hvordan følges op på Nefrostomimidler. Begrundelsen herfor er, at der i hjælpemiddelbekendgørelsens 13 er gjort udtømmende op med, hvilke former for stomityper der kan bevilges hjælpemidler til. Borgere bør orienteres om, at der kan rettes henvendelse til sygehuset vedrørende de ansøgte hjælpemidler. Trachostomi hjælpemidler. Udgifter hertil skal afholdes af regionen. Hjælpemidler til laryngectomerede personer. Udgifter hertil afholdes af regionen indtil borgeren er afsluttet fra hospitalet, herefter vurdering og bevilling efter 112. Borgere der har fået foretaget en af følgende operationer: Colostomi ( kunstig udføring af tyktarmen ) Ileostomi ( kunstig udføring af tyndtarmen ) Urostomi ( kunstig udføring af urinveje ) Der skal foreligge lægelig dokumentation for behovet. Såfremt Syddjurs Kommune har leverandøraftale på området benyttes denne ja Ydelsen er gratis for borgeren. Men der kan være en merudgift, hvis der vælges en anden leverandør end den kommunen har indgået aftale med. Der foretages individuel opfølgning Side 38 af 41

39 39 of 41 Opstår der f. eks særlige hudproblemer som følge af stomien, kan der jf. SEL 113, Bek 19 stk. 3 efter en konkret individuel vurdering bevilges hjælp til dækning af nødvendige løbende udgifter til f. eks handsker, steril gaze m. m., når de samlede årlige udgifter overstiger kr. 500,00 (SM C ) Kropsbårne beskyttelseshjælpemidler 2.21 Inkontinenshjælpemidler Lovgrundlag for ydelse Servicelovens 112 Hvilket behov dækker Ufrivillig vandladning eller afføring fra lille til stor grad. At opnå en god hygiejne. At undgå social isolation. Hvad indgår i Bleer af forskellige størrelse, til både mænd og kvinder. Bukseble og slipble. Fikseringstrusse. Sengeunderlag og stiklagner. Side 39 af 41

40 40 of 41 Katetre til engangsbrug og permanent brug. Benposer, fixering af kateter og pose. Urin bag Vaginale tamponer Penisklemme Uridomer Hvad indgår ikke i Urinkolbe til flergangsbrug. Inkontinenstrusser til flergangsbrug og drypinkontinens. Bomuldstrusse Bind til svære menstruationsblødninger. Hvem kan modtage Borgere med en varig lidelse: inkontinens for urin og afføring. Borgere der er udredt enten via egen læge eller inkontinenssygeplejerske. Hvem leverer (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster ydelsen for modtageren? Hvordan følges op på Aktuelt 2 leverandører SCA og ABENA (bleer) Aktuelt 2 leverandører katetre ABENA og KIRUDAN., der er indkøbsaftale. Ydelsen er gratis, når der er dokumentation for varig lidelse.(udredningen) Individuel opfølgning. Side 40 af 41