Strategisk områdestudie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategisk områdestudie"

Transkript

1 UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET OKTOBER 2001 VUT II/L-STK 2001/2002 Strategisk områdestudie Tyrkiet Mustafa Kemal Atatürks Mausoleum i Ankara. På baggrund af en redegørelse for Tyrkiets strategiske kapacitet gennemføres dels en analyse af landets sikkerhedspolitiske situation, dels en vurdering af Tyrkiets sikkerhedspolitiske muligheder. Udarbejdet af: Kaptajn N.E. Pedersen Kaptajn P. Gordon Nielsen Orlogskaptajn J. Vest UKLASSIFICERET

2 INDHOLDSFORTEGNELSE. Indhold Side RESUMÉ.. 01 Kapitel 1, INDLEDNING Opgave Opgavediskussion Afgrænsning af opgaven Metode Kilder. 04 Kapitel 2, REDEGØRELSE Den historiske faktor Den fysisk-geografiske faktor Den kommunikationsmæssige faktor Den sociologiske faktor Den økonomisk-videnskabelige faktor Den militære faktor Den indenrigspolitiske faktor Den udenrigspolitiske faktor.. 15 Kapitel 3, ANALYSE Den historiske faktor Den fysisk-geografiske faktor Den kommunikationsmæssige faktor Den sociologiske faktor Den økonomisk-videnskabelige faktor Den militære faktor Den indenrigspolitiske faktor Den udenrigspolitiske faktor.. 24 Kapitel 4, VURDERING Forudsætninger for udviklingsperspektiver Udviklingsperspektiver Konklusion 28 Tillæg A, Bibliografi.. (2 sider) Tillæg B, Analysemodel (grafisk)...(1 side) Bilag 1, Historisk oversigt.. (2 sider) Bilag 2, Folde-ud kort.....(1 side) Bilag 3, GAP-projektet (1 side) Bilag 4, Økonomi. (1 side)

3 RESUMÉ Tyrkiet blev dannet i 1923 og har siden bestræbt sig på en vestlig tilnærmelse. Tyrkiet har været medlem af NATO siden 1952 og blev i 1999 anerkendt som EU-kandidat. Hvorvidt Tyrkiet kan blive optaget i EU afhænger af om landet er i stand til at opfylde de stillede kriterier. Det vurderes at Tyrkiet, med baggrund i landets hidtidige udvikling, vil strække sig langt i bestræbelserne på at opnå medlemskab. Tyrkiet er beliggende mellem Europa, Mellemøsten og Asien. Landets geostrategisk vigtige placering, størrelse og økonomiske potentiale gør det til en betydende regional aktør. Et stabilt Tyrkiet vurderes nødvendigt for at undgå konflikter i området. Landets infrastruktur er veludbygget i den vestlige del og omkring de større byer, men utilstrækkeligt i hele den sydøstlige del af landet. Dette forhold medfører ulige betingelser for industri og landbrug. En forbedring er en forudsætning for at tiltrække udenlandske investeringer. Tyrkiet har et stort mindretal af kurdere der officielt ikke anerkendes. Endvidere er sundheds- og uddannelsesområdet langt fra tilstrækkeligt i forhold til vestlig standard. Det vurderes at en behandling af disse problemer vil kunne fremskyndes ved en optagelse i EU. Tyrkiet har en svag økonomi, men der er politisk vilje til at forbedre dette forhold. Den tyrkiske regering har åbnet for privatisering af flere statslige virksomheder og et stort dæmnings- og energiprojekt (GAP) vurderes at ville skabe grundlag for en vækst af landbrug og industri specielt i det sydøstlige Tyrkiet. Disse tiltag vurderes at bidrage til en stærkere økonomi, og på sigt tiltrække udenlandske investeringer. En bedre social balance i landet vil kunne forbedre Tyrkiets mulighed for at opnå medlemskab af EU. Tyrkiet har et stærkt militær der traditionelt set har en rolle som demokratiets vogter. Forsvarsministeren har principielt ikke kontrol over militæret. Det vurderes at en parlamentarisk kontrol med militæret er afgørende for en optagelse i EU. Tyrkiets behandling af kurderne strider mod de krav EU har stillet, om respekt for menneskerettigheder. Det vurderes at EU gennem optagelse af Tyrkiet, vil kunne præge landets forhold til menneskerettigheder og demokrati i en ønskelig retning. I Det Nationale Sikkerhedsråd er der overvægt af militære chefer i forhold til demokratisk valgte. En demokratisering af Det Nationale Sikkerhedsråd vurderes at være en forudsætning for optagelse i EU. Tyrkiet har en lang række potentielle konflikter med nabolandene. Især forholdet til Grækenland om Cypernspørgsmålet, samt forholdet til Irak og Syrien om vandgennemstrømningen til disse lande ses som væsentlige. Optages Tyrkiet i EU vil dette kunne bidrage til en fortsat ikke-konfliktsøgende politik i forhold til nabolandende. De sikkerhedspolitiske perspektiver vurderes gennem opstilling af et scenario hvor Tyrkiet optages som medlem af EU, henholdsvis et scenario hvor Tyrkiet fortsat står udenfor. På baggrund af denne vurdering konkluderes sammenfattende, at en optagelse af Tyrkiet i EU vil bidrage til en stabilisering af den regionale sikkerhedspolitiske situation. 1

4 Kapitel 1, INDLEDNING Opgave Tyrkiet er geografisk placeret i et sikkerhedspolitisk ustabilt område. Et Balkan i krig, et ustabilt Kaukasus, et Centralasien af betydelig interesse for vesten, en historisk konflikt med Grækenland og Cypern, et problem med et kurdisk mindretal og sluttelig et Mellemøsten med en lang række pågående konflikter. Formålet med denne opgave er: 1 At redegøre for Tyrkiets strategiske kapacitet, at analysere Tyrkiets sikkerhedspolitiske situation, samt at vurdere Tyrkiets fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. Tyrkiet har valgt at målrette indsatsen mod medlemskab af EU, hvorfor det strategiske områdestudie vil fokusere på Tyrkiets mulighed for, og konsekvens af et medlemskab. De indenrigspolitiske forhold kan dog meget vel udvikle sig i negativ retning og dermed trække Tyrkiet væk fra EU, med deraf følgende nye sikkerhedspolitiske perspektiver Opgavediskussion. Tyrkiet har siden 1923 kæmpet en kamp for at blive anerkendt som værende en del af Europa. Dette til trods for at landet i langt overvejende grad er beliggende i Asien. Netop det faktum, at Tyrkiets placering mellem Europa, Asien og Mellemøsten, samt landets størrelse og potentiale gør det til en betydelig international aktør. Under den kolde krig var Tyrkiet en vigtig NATO allieret med baggrund i landets grænse mod Sovjetunionen. Fra at leve en forudsigelig tilværelse i en bipolær verden oplevede Tyrkiet efter Murens fald og Sovjetunionens opløsning en turbulent region tone sig frem omkring sig. Alle de tidligere Sovjetstater blev nu pludselig selvstændige og åbenbarede nye muligheder og begrænsninger. Efterfølgende har krigene på Balkan og krigen i Golfen medført en række sikkerhedspolitiske forhold, der har haft stor betydning for Tyrkiets udenrigspolitik. Tyrkiet ansøgte i 1959 om medlemskab af EF og har siden haft optagelse i fællesskabet som strategisk mål, hvilket da også har præget, og fortsat præger, landets udenrigspolitik. Tyrkiets bestræbelser på at imødekomme kriterierne for EF-medlemskab vurderes at være afgørende for Tyrkiets fremtidige sikkerhedspolitiske situation. Såfremt Tyrkiet ikke er i stand til at imødekomme kriterierne, eksempelvis på grund af en indenrigspolitisk destabilisering, vurderes dette at ville kunne have indflydelse på landets sikkerhedspolitiske situation. 1 FHMU VEJSAM. 2

5 Netop det faktum at Tyrkiet ønsker optagelse i EU, taler for at studien vurderer de sikkerhedspolitiske udviklingsperspektiver, såvel i et scenario hvor Tyrkiet er medlem af EU, samt i et scenario hvor Tyrkiet er udenfor Afgrænsning af opgaven Afgrænsning af indhold. Med baggrund i det ovenfor beskrevne formål vil vægten i denne studie blive lagt på de forhold der vurderes at være af afgørende betydning for Tyrkiets fremtidige sikkerhedspolitiske situation. EU kræver, at Tyrkiets forhold til Grækenland og Cypern skal afklares, hvorfor dette medtages. De øvrige stater på Balkan vurderes ikke at spille en afgørende rolle for Tyrkiet, og behandles derfor ikke yderligere. Forholdet til staterne i Mellemøsten vurderes, bl.a. på grund af Tyrkiets kontrol med vandgennemstrømningen i Eufrat og Tigris, at udgøre en betydeligt sikkerhedspolitisk risikofaktor, og en mulig udvikling beskrives. Forholdet til Rusland og andre lande omkring Sortehavet vurderes ikke på kort sigt, at udgøre et væsentligt sikkerhedspolitisk problem. Forholdene i Kaukasusområdet er dog på grund af et stort ressourcemæssigt potentiale af en sådan karakter, at en behandling ikke kan undlades. På lang sigt rummer området et stort handelsmæssigt potentiale. Forholdet til USA og NATO vurderes ikke at forandres væsentlig indenfor en overskuelig fremtid og behandles derfor kun i begrænset omfang Afgrænsning i tid. Studien vil tidsmæssig afgrænse sig til perioden fra Tyrkiets dannelse som republik i 1923 og frem til i dag. I vurderingen af Tyrkiets fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder gøres brug af tidshorisonterne 0 5 år (kort sigt) og 5 10 år (mellemlang sigt). Det anses ikke for troværdigt at se længere frem grundet den hastigt skiftende udvikling i området Definitioner. Følgende definitioner anses som værende af betydning for forståelsen af studien: Strategisk kapacitet er et udtryk for en stats styrker og svagheder, udtrykt i otte faktorer der beskriver staten: 2 Den historiske faktor. Den fysisk-geografiske faktor. Den kommunikationsmæssige faktor. Den sociologiske faktor. Den økonomisk-videnskabelige faktor. Den militære faktor. Den indenrigspolitiske faktor. Den udenrigspolitiske faktor. 2 FHMU VEJSAM. 3

6 Sikkerhedspolitik er en sammenfattende betegnelse for en stats politisk styrede aktiviteter der har til formål at fremme en stats mål inklusive aktiviteter der har til formål at imødegå udefra kommende trusler. Forhold som politisk og økonomisk ustabilitet, mindretalsproblemer, miljøproblemer og organiseret kriminalitet inddrages på lige fod med den traditionelle militære kerne af sikkerhedspolitikken Metode. Det strategiske områdestudie er udarbejdet jf. den i FHMU VEJSAM beskrevne metodik. Områdestudien er opdelt i 4 kapitler med følgende overskrifter: Kapitel 1, Indledning. Kapitel 2, Redegørelse. Kapitel 3, Analyse. Kapitel 4, Vurdering. Som det fremgår, er redegørelses- og analysedelen holdt adskilt. I kapitel 4 foretages en vurdering af Tyrkiets sikkerhedspolitiske perspektiv gennem opstilling af to scenarier, der dels beskriver Tyrkiet som medlem af EU, dels Tyrkiet uden for EU. Det konkluderes afslutningsvis hvilket scenario, der vurderes som værende det mest sandsynlige. En grafisk fremstilling af den anvendte struktur fremgår af tillæg B Kilder. De anvendte kilder er anført i bibliografien. Der er foretaget en opdeling i hovedkilder og supplerende kilder. Der er ikke foretaget en egentlig kildekritik. Indhentning af kildemateriale er af redaktionelle årsager afsluttet den 01 oktober FHMU VEJSAM. 4

7 Kapitel 2, REDEGØRELSE Den historiske faktor Historiens betydning. Republikken Tyrkiet blev etableret d. 29 oktober Dette var det endelige fald for det engang så mægtige Osmanniske rige. Det Osmanniske rige var ledet af en sultan. Da riget var på sit højdepunkt i 1500 tallet, herskede den daværende sultan over store landområder nord, øst og syd for Middelhavet. Tyrkerne var i dette rige en ud af mange i princippet ligeværdige muslimske befolkningsgrupper. En anden meget stor gruppe var kurderne. Det Osmanniske rige svækkedes gennem flere århundreder og da det ved udbruddet af Første Verdenskrig i 1914 stillede sig på Tysklands og Østrigs side for at beskytte sig mod Rusland, var det begyndelsen på imperiets fald. Ved fredsslutningen 1918 blev den sidste Osmanniske sultan tvunget til at afstå alle tidligere besiddelser, undtagen en mindre del af Anatolien. Sultanen havde dog mistet magten til at gennemføre fredsbetingelserne, idet tyrkiske nationalister havde dannet deres egen regering i Ankara. Lederen af denne regering var officeren Mustafa Kemal. (Mustafa Kemal skulle få meget stor betydning for Tyrkiet og tog senere navnet Atatürk Tyrkernes Fader ). 6 Nationalisterne genoptog frihedskampen og efter voldsomme kampe fordrev de i 1922 de sidste græske besættelsestropper. Sultanen blev afsat og Mustafa Kemal s regering indledte forhandlinger med sejrherrerne fra Første Verdenskrig om at ændre vilkårene i fredsaftalen. I Lauserne-aftalen af 1923 blev Tyrkiets nuværende grænser stort set fastlagt, og aftalen garanterede samtidig fri passage for skibe til Sortehavet. Kemal var fast besluttet på at reformere landet og tilnærme det til Europa og den vestlige verden. Herunder den vestlige verdens veludviklede demokratiske lovgrundlag. Kemals parti, Det Republikanske Folkeparti (RPP), byggede dets politik på kemalisme, opkaldt efter Mustafa Kemal. Kemalismen er stadig grundlaget for Tyrkiets politik og kan formuleres ved følgende 6 punkter. Den tyrkiske stat er: 7 Republikansk (demokratisk ledet) National (en enhedsstat, minoriteter anerkendes som udgangspunkt ikke) Populistisk (et ikke klassedelt samfund) Etatistisk (statsdyrkelse, herunder stærk statslig styring af økonomien) Sekulær (adskillelse af stat og religion) Revolutionær (ikke revolution i betydningen omfordeling af sociale goder, men mere i betydningen nyskabende) I overensstemmelse med disse principper gennemførte Kemal i 20 erne og 30 erne sine reformer med fast hånd. Reformeringen er også blevet kaldt en revolution fra toppen. 4 Bilag 1 indeholder en historisk kronologisk oversigt. 5 Tyrkia et land i skjæringspunktet mellem ideologier, kulturer og regioner, Europaprogrammet 1998, p Lande i Lommeformat, Tyrkiet, p Tyrkiet, et samfund i forandring, p

8 Kurderne der var den største oppositionsminoritet udløste i 1925 et kort oprør. Oprøret blev slået ned og offentlig brug af det kurdiske sprog blev forbudt. Kemal gav landet en moderne parlamentarisk forfatning med almindelig stemmeret (kvinder fik stemmeret i 1934). I praksis regerede Kemal landet diktatorisk frem til sin død i Frem til 1946 var der kun et politisk parti, RPP. Tyrkiet blev medlem af NATO i 1952 og udgjorde en vigtig del af alliancens front mod østblokken. 8 I 1959 ansøgte Tyrkiet om medlemskab af det Europæiske Fællesmarked (EF). 9 I 1961 ændredes forfatningen og Det nationale Sikkerhedsråd etableredes. 10 Det er igennem dette råd at militæret kan videregive sin opfattelse til de øverste civile ledere, ellers er der ikke i forfatningen nogen anden adgang for militæret til at indvirke på regeringen, og militæret er underlagt statens civile ledelse. 11 I praksis er opbyggelsen og reformeringen af Tyrkiet dog hele tiden sket med militæret som garant. Ved tre kup i henholdsvis 1960, 1971 og 1980 overtog militæret styret. Hver gang trak militæret sig tilbage efter at have tjent som demokratiets guide. 12 I det sydøstlige Tyrkiet indledte PKK-guerillaen 13 i 1984 en væbnet kamp for et selvstændigt Kurdistan. Myndighederne har siden slået hårdt ned på PKK, og kampen har udviklet sig til en regulær permanent borgerkrig, der stadig blusser op med jævne mellemrum. Den tyrkiske stat har endog forfulgt deres interesser ind i Irak, hvor de har angrebet PKK baser. Efter en lidt mildere kurs overfor kurderne sidst i 90 erne er regimets krig mod PKK samtidig stilnet lidt af. I 1999 blev PKK s leder, Abdullah Öcalan, pågrebet i Kenya, og udleveret til retsforfølgelse i Tyrkiet. Abdullah Öcalan er siden blevet dømt til døden. Dommen er endnu ikke blevet eksekveret. 14 En anden vigtig Tyrkisk begivenhed er den politiske og væbnede kamp om det tidligere britiske Cypern, som blev selvstændigt i I 1974 besatte Tyrkiet og Grækenland hhv. den nordlige og sydlige del af Cypern. 15 Den Tyrkiske kontrol over floderne Eufrat og Tigris er også en vigtig del af landets historie, idet nabolandene Irak og Syrien er meget afhængige af vandet fra disse floder. I 1970érne påbegyndtes det såkaldte GAP-projekt. 16 Endelig er en udbredt overtrædelse af menneskerettighederne en del af den Tyrkiske historie. 17 For eksempel giver Tyrkiets nuværende forfatning fra 1982, borgerne en række grundlæggende rettigheder, men giver også myndighederne ret til at indskrænke disse rettigheder hvis nogen krænker statens udelelige enhed Lande i Lommeformat, Tyrkiet, p.24 9 Tyrkiet, Gamle interesser - nye problemer, p Det Nationale Sikkerhedsråd består af: Præsidenten, fire ministre, hærchefen, flådechefen, chefen for flyvevåbnet og chefen for gendarmeriet 11 Tyrkiet Mellem Europa og Mellemøsten, p Tyrkiet, Gamle interesser - nye problemer, p PKK er de tyrkiske kurderes oprørsbevægelse, der er kendt for sin væbnede kamp for et selvstændigt storkurdistan. PKK er marxistisk-leninistisk. 14 Lande i Lommeformat, Tyrkiet, p Tyrkiet, Gamle interesser - nye problemer, p. 86 og p GAP, Greater Anatoilien Project. Et dæmningsprojekt der har til formål at kunstvande det sydøstlige Tyrkiet. Projektet forventes også kunne tilvejebringe store dele af Tyrkiets energibehov. Se endvidere bilag Regular Report, From the Commission on Turkeys progress towards accension, p Lande i Lommeformat, Tyrkiet pp

9 2.2. Den fysisk-geografiske faktor Beliggenhed. 19 Tyrkiet er beliggende i to verdensdele. Langt den største del, 97%, er beliggende i Asien, området hedder Anatolien. De sidste 3% er beliggende i Europa. Området hedder Trakien og er en del af Balkanhalvøen. De to dele er adskilt af smalle stræder, nemlig Bosporusstrædet og Dardanellerne, imellem disse er Marmarahavet beliggende Størrelse og form. Tyrkiet har et areal på km². 21 Landet er rektangulært med en øst-vestlig udbredelse på ca km og nord-sydlig udbredelse på km Grænser, land- og søadgangsveje. Tyrkiet afgrænses mod vest af Ægæerhavet og Grækenland, mod nord af Sortehavet og Bulgarien, mod øst af Georgien, Armenien og Iran og endelig mod syd af Irak, Syrien og Middelhavet. 23 Tyrkiet har ca km kystlinie og 2627 km landegrænse. 24 Territorialgrænsen er 6 sømil i Ægæerhavet, og 12 i Sortehavet og Middelhavet. 25 Der er adgang til Tyrkiet over alle landegrænser og fra søvejen fra Ægæerhavet, Sortehavet og Middelhavet Nøgleområder. Tyrkiet kontrollerer Dardanellerne og Bosporusstrædet, der forbinder Sortehavet og Ægæerhavet. Floderne Eufrat og Tigris, der udspringer i Tyrkiet, er vigtige ferskvandskilder for nabolandene Syrien og Irak Klima og vejr. Klimaet er meget skiftende fra kystegnene til det indre af centralplateauet. Den nordlige kystregion har milde vintre, men somrene er køligere og regnmængden er større end ved Ægæerhavet. Kystområdet langs Ægæerhavet har typisk middelhavsklima med milde vintre og varme somre. Den mediterrane kystregion har omtrent subtropisk klima med varme, regnløse somre. Vintrene er milde med rigelig regn. Centralplateauet har udpræget fastlandsklima med varme tørre somre og kolde vintre. Det østlige højland er koldere grundet den større højde og nattemperaturen er relativ lav året rundt Fremtrædende terrænelementer. Geologisk set ligger Tyrkiet i brudlinien mellem den europæiske og afrikanske kontinentalplade. Landets terræn er derfor en sammenblanding af bjergkæder, 19 Markedsorientering Tyrkiet, p Bilag 2 indeholder kort over Tyrkiet. 21 The Statesmans Yearbook, p Markedsorientering Tyrkiet, p The Statesman s Yearbook, p CIA, The World Factbook, CIA, The World Factbook,

10 højplateauer og lavere liggende områder. Brudlinien er stadig meget aktiv og Tyrkiet er et af verdens mest jordskælvsramte områder. De højeste bjerge er beliggende i øst med Ararat bjerget (5165 m.) som det højeste. To store floder Eufrat og Tigris har deres udspring i Tyrkiet Geografiske regioner. Landets komplekse og forskelligartede struktur betyder store regionale forskelle. Landet kan opdeles i fem regioner: 27 Den nordlige kystregion: Vanskelig tilgængeligt fra det øvrige land. Endvidere kendetegnet ved en stejl og vanskelig tilgængelig kystlinie. Den ægæiske kystregion: Gunstige landbrugsforhold, let tilgængelig, naturlige havne. Det befolkningsmæssige, økonomiske og industrielle center. Den mediterrane kystregion: I den vestlige del vanskelig adgang mellem centralplateau og havet. I den østlige del er der gode adgangsforhold. Centralplateauet: Består af bakket højland adskilt af sumpe eller mudderfyldte sænkninger. Plateauet er omkranset af bjerge. Det østlige højland: En vild og uensartet egn. Landskabet er bjergrigt og ikke særligt frugtbart Den kommunikationsmæssige faktor Transport- og telekommunikationssystemer og disses tilslutninger til omverdenen. I 1998 var der km vejnet i Tyrkiet, heraf 1726 km motorvej. Der er vejforbindelser til alle nabolande, dog mangler der stadig et fuldt udbygget motorvejsnet mellem regionerne. I den østlige og sydøstlige del af landet er vejnettet ikke dækkende. 28 I 1999 var der 8607 km jernbanenet, heraf er 1524 km elektrificeret. Der er jernbaneforbindelser til Bulgarien, Syrien, Armenien og Iran. 29 Jernbanenettet er på trods af store investeringer stadig ikke særligt effektivt. Der er stadig store dele af nettet som kun består af et spor, og der er mange skarpe kurver. Specielt i den østlige og sydøstlige del af landet er jernbanenettet dårligt. 30 Handelsflåden er på 547 skibe med individuelle tonnager på mere end 1000 BRT. 31 Hovedhavnene er Istanbul, Izmir, Samsun, Mersin, Iskenderun og Trabzon. Der er 1200 km sejlbare floder. 32 Der var i lufthavne med asfaltbaner og 36 øvrige lufthavne. Der er internationale lufthavne i Istanbul, Dalaman, Ankara, Izmir, Adana og Antalya. 33 Der er 1738 km rørledning til transport af råolie, 2321 km til benzinprodukter og endelig 701 km til naturgas. 34 Nye olieledninger og naturgasledninger er under bygning. 26 Lande i Lommeformat, Tyrkiet, p Tyrkiet, Et samfund i forandring, p The Statesman s Yearbook, p CIA, The World Factbook, Jane s Sentinel, Security Assessment, Infrastructure CIA, The World Factbook, The Statesman s Yearbook, p The Statesman s Yearbook, p

11 I forhold til Danmark er der et mindre veludviklet telekommunikationssystem. Tyrkiet havde i telefonlinier pr indbyggere mod 685 i Danmark. 35 Der sker en hastig udvikling med hensyn til mobiltelefon og digital teknik. 36 Der er gode telekommunikationsforbindelser til udlandet, bl.a. er der tre fiberoptiske undersøiske kabler der giver forbindelse til Italien, Grækenland, Israel, Bulgarien, Rumænien og Rusland. Ydermere er der 12 jordbaserede satellit kommunikationsstationer. 37 Det tyrkiske telekommunikationssystem er statsejet og landsdækkende. 38 Der er to privatejede mobiltelefonselskaber der primært dækker de større byer Den sociologiske faktor Befolkningens størrelse og geografiske fordeling. I juli 2000 var befolkningen i Tyrkiet estimeret til 65,7 mio. Befolkningstilvæksten var ligeledes i 2000 estimeret til 1.27%. Cirka 1/3 af befolkningen er koncentreret i og omkring de fem største byer: 40 Istanbul mio. Hovedstaden Ankara mio. Ismir mio. Adana mio. Bursa mio Religiøse og etniske grupperinger. Der er ingen officiel statsreligion i Tyrkiet, men 99,8% af befolkningen er muslimer. De sidste 0,2% er kristne og jøder. 41 Der er officielt kun én befolkningsgruppe i Tyrkiet, da landet fra officiel side opfattes som en homogen nationalstat. Det armenske, jødiske og græske mindretal er dog garanteret visse rettigheder, men det største mindretal, kurderne, betragter staten ikke som en befolkningsgruppe. Den etniske befolkningsfordeling anslås som følger: 42 Tyrkere 81% Kurdere 17-18% Arabere 1-2 % Andre 0-1% Det officielle sprog er tyrkisk, og det anvendte alfabet er det latinske. Mindretallene taler i udbredt grad deres egne sprog: Kurdisk, arabisk, armensk og græsk CIA, The World Factbook. 35 The Worldbank Group. 36 Jane s Sentinel, Security Assessment Infrastructure CIA, The World Factbook, Planlagt privatiseret, STRATFOR.COM, 21 marts EIU Country Profile, Turkey, p tal, EIU Country Profile, Turkey. p The Statesman s Yearbook, p Lande i Lommeformat, Tyrkiet, p. 5. 9

12 Sundhed. Det offentlige sundhedssystem er bedst udviklet i de vestlige egne og de store byer. 44 Sammenlignet med danske forhold er sundhedssystemet utilstrækkeligt. I perioden brugte Tyrkiet 139 USD pr. indbygger om året mod 1943 USD i Danmark Levestandard. Gennemsnitslevealderen er 71 år (2000). 46 Der er gennem de seneste år sket en rivende social udvikling i Tyrkiet. Udviklingen er dog skæv og det sydøstlige hjørne er stadigvæk underudviklet. Industrien og væksten er koncentreret i de større byer som Istanbul, Ankara og Izmir i det vestlige Tyrkiet. Der er højere levestandard i de store byer end i den øvrige del af landet. Der er en meget ujævn personlig indkomstfordeling i Tyrkiet Oplysning og uddannelse. Den obligatoriske grundskole varer otte år og børn begynder i skolen når de er 6 år. Det er dog de færreste der gennemfører skolegangen. I det sydøstlige Tyrkiet kommer mange børn ikke i skole, fordi kampe mellem staten og kurdiske oprørsbevægelser har medført ødelagte og lukkede skoler. Sammenlignet med danske forhold er uddannelsessystemet utilstrækkeligt. I 1994 brugte Tyrkiet 3,3% af bruttonationalproduktet på uddannelsessystemet mod 8,2% i Danmark (1995 tal). 47 Der er skoler for græske og armenske mindretal, men ellers foregår al undervisning på tyrkisk. Det er forbudt at undervise på kurdisk % af befolkningen over 15 år kan læse og skrive Den økonomisk-videnskabelige faktor Fødevareproduktion, produktionsmidler og ressourcer. Siden 1950 har landbrugets andel af bruttonationalproduktet været støt faldende og udgjorde i 1999 ca. 14% af BNP. 50 Sektoren har ca. 45% af den erhvervsaktive befolkning beskæftiget. Tyrkiet er stort set selvforsynende med landbrugsprodukter. 51 Gennem GAPprojektet i sydøst skal store arealer kunstvandes, hvilket forventes at medføre en betydelig stigning i produktionen, samt vurderes at ville skabe mange hundredetusinder nye job. 52 Tyrkiets vigtigste eksportafgrøder er bomuld, tobak, hvede, frugt og nødder, hvor bomuldsdyrkningen danner grundlag for den vigtige tekstil- og beklædningsindustri. 53 Tyrkiet har adgang til fiskerifarvande i Middelhavet og Sortehavet, men erhvervet hæmmes af transportproblemer, forurening og overfiskeri. 43 CIA, The World Factbook, EIU Country Profile, Turkey, p World Health Organisation. 46 CIA, The World Factbook, The Statesman s Yearbook, p og p Lande i Lommeformat, Tyrkiet, p The Statesman s Yearbook, p Markedsprofil, Tyrkiet, p EIU Country Profile, Turkey, p Lande i lommeformat, Tyrkiet, p Lande i lommeformat, Tyrkiet, p

13 Energiproduktion og ressourcer. Tyrkiet har gode naturressourcer i form af mineraler og vandkraft, herunder ikke mindst ferskvand. Størstedelen af energiforsyningen kommer fra olie- og brunkulsfyrede kraftværker. De små oliefelter i sydøst er næsten tømte og Tyrkiets elproduktion kan ikke dække efterspørgslen. 54 Tyrkiets selvforsyningsgrad af energi er faldet fra 45% i 1994 til 33% i Dette gør Tyrkiet til storimportør af energikilder og landets importafhængighed forventes at være fortsat stigende. Tyrkiet arbejder i retning af en mere miljøbevidst prioritering af energikilder som vandkraft og naturgas, men også vind- og solenergi. 55 Tyrkiets råder over en stor ferskvandsressource, der i f.m. GAP-projektet vil kunne bidrage til energibehovet. Tyrkiet har store forekomster af krom, sten- og brunkul, kobber, jern, mangan, kviksølv, bauxit og salt Industriproduktion. Industriproduktionen bidrog i 1999 med ca. 27% af bruttonationalproduktet. Området er efter en kort stagnationsperiode i igen i vækst. I 2000 var væksten således 5,4%, især drevet af fremgang i specielt tekstil- og tøjindustrien, samt i jern- og stålindustrien. 56 Tyrkiet har også en betydelig kemisk industri og en hurtigt ekspanderende forarbejdningsindustri, der forædler landbrugsprodukter Handel. Tyrkiets udenrigshandel har siden starten af 1990érne udviklet sig markant. Eksporten androg i 1992 ca. 15 mia. USD og i 2000 ca. 27 mia. USD. Importen androg i 1992 ca. 23 mia. USD og i 2000 ca. 54 mia. USD. Udviklingen har siden 1996 vist en stagnation af eksporten og en stigning af importen. Den absolut vigtigste handelspartner er EU der andrager over 50% af såvel eksport som import. 58 Også USA, Rusland og Mellemøsten er betydende handelspartnere. Tyrkiets underskud på handelsbalancen var i 2000 på ca. 27 mia. USD, set i forhold til et underskud på ca. 14 mia. USD i Den markante forskel skyldes bl.a. stagnationen på eksporten, men også en stigning af importen som følge af forbedrede konjunkturer samt den høje oliepris og dollarkurs har haft betydelig indflydelse Arbejdskraft. Omkring 55% af Tyrkiets befolkning er erhvervsaktive mod 81% i Danmark. Forskellen skyldes især kvinderne der kun udgør 27% af den samlede arbejdsstyrke. 60 Tyrkiet har officielt en arbejdsløshed på 7,3%. Uofficielt anslås dog, at ca. 20% er arbejdsløse eller underbeskæftiget. Tallene er dog ikke 100% valide, da en stor del af befolkningen ernærer sig ved sort arbejde m.v. og således unddrager sig skat Lande i lommeformat, Tyrkiet, p Markedsprofil, Tyrkiet, p Markedsprofil, Tyrkiet, p Lande i lommeformat, Tyrkiet, p EIU, Country Profile, Turkey, p Markedsprofil, Tyrkiet, pp Markedsprofil, Tyrkiet, p Lande i lommeformat, Tyrkiet, pp

14 Tyrkiet har endvidere et meget dyrt socialt pensionssystem, der finansieres af arbejdsgivere og lønmodtagere i fællesskab Økonomisk struktur. 63 Tyrkiet har, trods gode forudsætninger for en sund økonomi, stadig store økonomiske vanskeligheder. Inflationen udgjorde i ,3% men er siden 1994 faldet markant. Senest faldt Inflationen fra ca. 65% i 1999 til godt 30% ved udgangen af Regeringens mål er at nå et etcifret inflationsniveau i løbet af Bruttonationalproduktet pr. indbygger stiger langsomt. I 1999 var det dog stadig mindre end USD, 64 hvilket er det laveste blandt OECD 65 medlemslandene. 66 Tyrkiet indgik i 1996 en toldaftale med EU, og i januar 2000 blev en 3-årig standby aftale indgået med IMF. 67 Begge aftaler har til formål at hjælpe til at bringe balance i økonomien, nedbringe inflationen og konsolidere finanssektoren, hvilket kun til en vis grad er lykkedes hidtil. Trods den Tyrkiske regerings stramme økonomiske politik, er graden af direkte udenlandske investeringer i Tyrkiet fortsat lav Den militære faktor Opgaver og koncepter for de væbnede styrker. 69 Forsvarskoncepten bygger på følgende principper: Fred hjemme, fred i verden. Yde væsentlige bidrag for at reducere international spænding og sikre en retfærdig og stabil fred. Bevare og udbygge Tyrkiets uafhængighed og integritet. Med alle midler forhindre kriser og konflikter. Deltage aktivt i det kollektive forsvarsfællesskab (NATO) og herved leve op til det nødvendige ansvar. Tyrkiets væbnede styrker skal kunne: Med kort varsel deployere et korps med op til mand til et kriseområde. Iværksætte luftmobile operationer dag og nat, idet der skal kunne transporteres op til 6 bataljoner pr. vending. Indsætte op til fire forskellige bataljonskampgrupper i fredsstøttende missioner over alt i verden. Deltage med flådefartøjer, herunder undervandsbåde, i internationale Task Forces også uden for Middelhavet, i op til sømil fra Tyrkiet. Indsætte F-16 kampfly også uden for landets grænser, om påkrævet. Deltage i redningsoperationer efter naturkatastrofer, herunder jordskælv. 62 Lande i lommeformat, Tyrkiet, p. 27 og pp Bilag 4 udviser en oversigt over Tyrkiets økonomiske struktur. 64 EIU Country Profile, Turkey, p OECD: Organisation for Economic Co-operation and Development. 66 Markedsprofil, Tyrkiet, p IMF: International Monetary Fund 68 CIA, The World Factbook, Turkish Armed Forces hjemmeside, Mission og Defence policy. 12

15 Kommandoforhold og relation til det politiske niveau. 70 Premierministeren er chef for de væbnede styrker. Som bindeled til værnene har han generalstaben, hvis opgave det er at omsætte trufne politiske beslutninger til militære direktiver. Chefen for generalstaben udpeges af Præsidenten. Der er i princippet fem værn. Hæren, flåden, flyvevåbnet, samt gendarmeriet og kystvagten. De to sidste underlægges generalstaben i krise eller krig. Generalstaben opstilles som et værnsfælles hovedkvarter efter den operative stabsstruktur. På linje med generalstaben er forsvarsministeriet. Der eksisterer intet kommandomæssigt forhold imellem generalstaben og forsvarsministeriet, kun et gensidigt koordinationsansvar. Forsvarsministeriets rolle er primært at opstille de økonomiske rammer, samt at gennemføre international koordination Størrelse, organisation og materiel. 71 Tyrkiet har verdens næststørste værnepligts baserede forsvar - kun overgået af Kina. I krig tæller de Tyrkiske væbnede styrker mand (incl. reserver på mand samt gendarmeriet og kystvagten der tæller mand). I fred er der mand under våben, fordelt med i hæren, i flåden og i flyvevåbnet. Derudover er der permanent stationeret mellem og mand på Nord-Cypern. Generelt rådes der numerisk over meget materiel. Tyrkiet modtog i 1990 et større antal kampvogne, fly og andre våben fra NATO depoter i Europa, hvorfor der nu rådes over et relativt stort antal ældre materielgenstande. Materiellet består af en blanding af lidt moderne (højteknologisk) - rigtigt meget ældre (mellemteknologisk) - samt en del gammelt (lavteknologisk) materiel. Tyrkiet har iværksat et omfattende moderniseringsprogram af materiel til de tre værn. 72 Blandt materiellet i hæren er kampvogne, pansrede mandskabsvogne, stk. artilleri (heraf 110 stk. raketkastere), 355 transporthelikoptere og 38 kamphelikoptere. Hæren er inddelt i fire felt-armér, ti korps, samt et antal selvstændige divisioner og brigader. Flåden råder over 20 fregatter, 13 undervandsbåde, 21 missil- og torpedobåde, 21 minestrygere, 7 større - og ca. 50 mindre landgangsfartøjer, og omkring 24 forskellige støtteskibe, samt 23 marine fly og helikoptere. Endvidere indgår der en marineinfanteribrigade i flåden. Flyvevåbnet råder over 19 eskadriller kampfly (hvoraf hovedparten er F-16 C og D), 73 2 eskadriller recce-fly, 6 transport eskadriller (C-130 B, E, C-160 D og Gulfstream-4), samt 1 eskadrille tankfly (KC-135R). Desuden rådes over 8 jordbaserede luftforsvarseskadriller Uddannelsesmæssige og logistiske forhold. 74 Tyrkiet har almindelig værnepligt indtil det fyldte 46 år. Værnepligten er 18 måneder, hvor af de første 4 er grunduddannelse. De sidste 14 måneder forrettes tjenesten ved en operativ enhed. 70 Turkish Armed Forces hjemmeside, defence organisation. 71 Turkish Armed Forces hjemmeside, force structure, Turkish Naval Forces hjemmeside, Turkish Air Force hjemmeside, Turkish Army hjemmeside, Turkish Coast Guard hjemmeside, Turkish Gendarmerie hjemmeside. Jane s Sentinel 2001, Turkish armed forces. EIU Country Profile Turkey. p. 18 (1999 tal). 72 I perioden er der afsat 200 mia. (dkr.) til indkøb og modificering af bl.a. fartøjer, tunge våben, artilleri, kampvogne, kamphelikoptere og håndvåben. 73 Tyrkiet er det land efter USA, der har flest F-16 kampfly. 74 Jane s Sentinel 2001, Turkish armed forces. 13

16 Tyrkiet fremstiller en del våbensystemer på licens Den indenrigspolitiske faktor Nationale interesser og målsætning. 76 Tyrkiet har siden republikkens dannelse arbejdet på at blive en demokratisk stat efter vesteuropæisk model. Tyrkiet ønsker EU medlemskab, hvilket i høj grad præger Tyrkiets indenrigspolitiske forandringer National holdning og selvopfattelse. 77 Den Tyrkiske befolkning er tæt knyttet til sin kultur og traditioner. Samtidig er størstedelen af befolkningen mest vestligt orienteret. Dette gælder særligt i de store vesttyrkiske byer. Tyrkerne er meget optaget af deres image i forhold til Vesteuropa. Der foregår konstant en debat blandt de intellektuelle om Tyrkiets håndtering af kurderproblemet og menneskerettigheder kontra de Vesteuropæiske landes håndtering af indvandrer- og racismeproblemer Regering og administration. 78 Tyrkiet er en republik med parlamentarisk styreform. Præsidenten udpeges af parlamentet for en syvårig periode, mens parlamentet vælges for en periode på højst 5 år. Præsident for perioden maj 2000 til maj 2007 er Ahmet Necdet Sezer (uden politisk tilhørsforhold). Præsidenten vælger premierministeren (normalt fra det største parti i parlamentet). Premierminister er Bülent Ecevit. Administrativt er Tyrkiet inddelt i 80 provinser, hver provins ledes af en guvernør Politiske partier og interessegrupper. 79 Det tyrkiske parlament (eller Nationalforsamlingen) er et et-kammerparlament med 550 sæder. Efter Tyrkiets seneste valg i april 1999 dannede Det Demokratiske Venstreparti, Den Nationalistiske Bevægelses Parti og Moderlandspartiet regering. Regeringen har 354 mandater. Oppositionen består af Den Rette Vej og Det Islamiske Anstændighedsparti. Der findes et antal magtfulde interessegrupper og lobbyister i Tyrkiet. Mest magtfuldt er militæret. Blandt andre magtfulde institutioner er TUSIAD 80 og The Union of Chambers of Commerce and Industry. 81 Det kurdiske mindretal har - foruden det militante PKK - to politiske partier: KDP 82 og PUK 83 der ikke er repræsenteret i parlamentet. 75 F.eks. blev F-16 fremstillet efter en licensaftale med General Dynamics. 76 Lande i lommeformat, Tyrkiet, pp Markedsprofil, Tyrkiet, p.35. samt Udenrigs 2, 2001, Tyrkiets dårlige image, pp Markedsprofil Tyrkiet, p STRATFOR hjemmeside: Country profile 2001, Jane s online: Turkey internal affairs political Summary, Markedsprofil Tyrkiet, p.7., CIA, The world Factbook 2000, p TUSIAD er en gruppe der repræsenterer Tyrkiets ledende industrivirksomheder. 81 The Union of Chambers of Commerce and Industry er en sammenslutning af mindre og mellemstore virksomheder og industri med udpræget konservativ baggrund. 82 KDP: Partiet stiftedes I 1946 og har som mål at danne et demokratisk Irak I føderation med Kurdistan. 83 PUK: Stiftedes I 1975 af et tidligere medlem I KDP. Var oprindelig en paraplyorganisation for revolutionære marxistisk-leninistiske fraktioner, men er i dag et egentligt parti der kan sammenlignes med det danske Socialdemokrati. 14

17 Stabilitet. 84 I de 78 år republikken har eksisteret, har Tyrkiet skiftet regering 55 gange, så rent statistisk holder en Tyrkisk regering kun 1 år og 4 måneder. I Tyrkiet er Det Nationale Sikkerhedsråd garant for at landet ikke nedbrydes af politiskreligiøse ydergrupper og at landet ikke splittes af mindretal. Kort sagt er Det Nationale Sikkerhedsråds opgave at holde øje med at Tyrkiet forvaltes ordentligt. Et af EU s krav i forbindelse med Tyrkiets optagelse er at denne magt fordeles på det parlamentariske grundlag. Tyrkisk militær har ligeledes tradition for at være garant for at Tyrkiets forfatning efterleves af politikerne. Det kurdiske mindretal har tidligere skabt stor uro i Tyrkiet. Efter arrestationen af Abdullah Öcalan har situationen stabiliseret sig noget, idet PKK har erklæret at organisationen har opgivet den væbnede kamp og er under omdannelse til en politisk organisation Den udenrigspolitiske faktor Tyrkiets udenrigspolitik, generelt. Tyrkiet fører generelt en samarbejdssøgende udenrigspolitik. Tyrkiet er initiativtager til flere økonomiske, handelsmæssige og energimæssige regionale tiltag til fælles gavn. Efter Tyrkiets dannelse har udenrigspolitikken været præget af Tyrkiets ønske om at blive accepteret som en del af Europa. Tyrkiet er medlem af en lang række internationale organisationer, hvor de vigtigste er FN, OSCE, NATO, IMF, Europarådet og OECD Relationer til Europa, herunder EU. Tyrkiet har haft en samarbejdsaftale med EF siden I 1996 indgik Tyrkiet en toldunionsaftale med EU. Denne aftale skal sammen med stand by aftalen med IMF sikre, at Tyrkiets økonomi udvikles i retning af, at opfylde kriterierne for endeligt medlemskab af EU. Tyrkiet blev på Helsinki mødet i december 1999 anerkendt som EUkanditat. Udover økonomien skal også forholdet til Cypern og Grækenland forbedres, ligesom Københavnskriterierne skal efterleves. 86 Ovenstående forbehold er de officielle grunde til, at et egentligt medlemskab ikke er opnået. Uofficielt anses dog frygten, navnlig i den centrale og nordlige del af EU, for at udstrække arbejdskraftens fri bevægelighed til Tyrkiet, som en væsentlig hindring for medlemskab. Også spørgsmålet om de store krav på økonomiske overførsler fra unionens udviklingsfonde skræmmer. 87 Efter den kolde krigs ophør har Tyrkiet måttet konstatere flere tidligere østlande overhale sig i køen af lande, der ønsker integration i EU. 84 Jane s online, Internal affairs, Turkey, Threat, Political parties og Interest groups Lande i lommeformat, Tyrkiet, pp STRATFOR hjemmeside: Artikel Pressure mounting for Primeminister to resign 13 april regular report from The Commission on turkey s progress Towards accession, p CIA, The World Factbook, 2000, Turkey. 86 Kriterierne omfatter bl.a. krav om demokrati, respekt for menneskerettigheder og beskyttelse af mindretal. Kriterierne er vedtaget på Det Europæiske Råds møde i København, juni Tyrkiet, Gamle interesser nye problemer, p. 24 og Lande i lommeformat, Tyrkiet, p

18 EU har påbegyndt opstilling af en ny europæisk militær sikkerhedsstruktur udenfor NATO. 88 Tyrkiet er blevet tilbudt en konsultativ rolle, hvilket langt fra er tilfredsstillende for Tyrkiet, der ønsker fuld indflydelse på beslutningsprocessen. Tyrkiet tilbød i november 2000 at fordoble landets styrkebidrag til i alt 6000 soldater. 89 EU håber at få adgang til bl.a. NATO s multinationale planlægningsstab i Mons, Belgien, samt at kunne råde over diverse NATO High Value Assets som f.eks. AWACS-fly, hvilket Tyrkiet, som NATO medlem, på nuværende tidspunkt har nedlagt veto imod. 90 Tyrkiet spiller således en nøglerolle på Europas militære sikkerhedsdimension Relationer til Grækenland og Cypern. Tyrkiets relativt gode forhold til dets naboer skæmmes af konflikten med Grækenland vedr. Cypern-spørgsmålet og især om retten til kontinentalsoklen under Ægæerhavet. Forholdet forbedredes dog markant i Dette skyldes bl.a. en gensidig hjælp efter de alvorlige jordskælv begge lande ramtes af, ligesom Grækenland endelig ophævede sit veto om Tyrkisk medlemskab af EU. Der er stadig store principielle uenigheder om retten til evt. mineralfund i Ægæerhavet, men Tyrkiet har ved opnåelsen af status som EU-kandidat i 1999 accepteret at afgøre eventuelle tvister ved den Internationale Domstol i Haag, såfremt det ikke lykkes at opnå enighed ved de bilaterale forhandlinger. 91 Såvel den Græsk-Cypriotiske som den Tyrkisk-Cypriotiske leder synes villige til at acceptere en føderal konstitution, men der hersker stadig uenighed om løsning af essentielle spørgsmål som territorialrettigheder, Cyperns medlemskab af EU, bevægelsesfrihed og fremtidige sikkerhedsarrangementer Relationer til USA og NATO. Under den kolde krig blev Tyrkiet anset som et uundværligt medlem af NATO. Tyrkiet var et stabilt og respekteret NATO-medlem med landets direkte grænse til Sovjetunionen. Tyrkiet har efter den kolde krigs ophør aktivt bakket op om Koalitions-/NATO-aktiviteter under konflikterne i Golfen og på Balkan samt i den nuværende indsats mod terrorisme. Dette værdsættes af USA, der stadig vurderer Tyrkiets geografiske placering som værende strategisk og sikkerhedspolitisk vigtig 93. USA har kritiseret Tyrkiets håndtering af menneskerettighederne, men støtter det tyrkiske ønske om optagelse i EU. USA vurderer Tyrkiet som nødvendig for det store Europas samling og stabilitet Relationer til stater i Mellemøsten, herunder Syrien, Iran, Irak, Israel og Jordan. Generelt er forholdet til staterne Syrien, Iran og Irak anspændt. Dette skyldes primært Tyrkiets vestlige orientering der står i modstrid med dets geografiske placering. Også det tætte samarbejde med Israel er kilde til spænding med de arabiske lande i regionen. 88 ESDP European Security and Defence Politics. 89 Jane s Online, External Affairs, Turkey, juni STRATFOR hjemmeside, EU Force to Allow U.S. Withdrawal from Balkans, 31 MAJ EIU, Country Profile, Turkey, p EIU, Country Profile, Turkey, p EIU, Country Profil, Turkey, p. 17 og Tyrkiet, Gamle interesser nye problemer, p

19 GAP-projektet medfører, at Tyrkiet vil kunne regulere vandgennemstrømningen fra Eufrat og Tigris ind i såvel Syrien som Irak. Begge lande har uden held protesteret over projektet. Der er indgået et trilateralt diplomatisk forum, hvor uenigheder drøftes. 94 Forholdet til Syrien præges primært af Syriens støtte til den kurdiske oprørsbevægelse PKK. Forholdet til Syrien er dog klart forbedret efter Syriens udvisning af PKK-lederen Abdullah Öcelan i Tyrkiets forhold til Irak er stadig berørt af Tyrkiets støtte til FN-koalitionen under Golfkrigen. Eksempelvis benyttes fortsat tyrkiske baser til gennemførelse af Operation Northern Watch. 96 Tyrkiet led store økonomiske tab som følge af de vedtagne FNsanktioner mod Irak, der bl.a. omfattede en standsning af Iraks olieeksport gennem Tyrkiet. Tyrkiet ønsker derfor sanktionerne ophævet snarest muligt. Også de regelmæssige Tyrkiske angreb mod PKK-baser i det nordlige Irak er en kilde til spænding, trods en fælles problematik vedrørende kurdiske mindretal. Forholdet til Iran præges af en frygt for en udbredelse af den islamiske tro. Man forhandler om et øget økonomisk samarbejde, men den historiske spænding mellem de to lande, der udspringer af en påstået iransk støtte til PKK præger stadig forholdet. 97 Specielt energiområdet kunne rumme store økonomiske fordele for begge lande, set i lyset af Tyrkiets store behov for energitilførsel i forhold til Irans store ressourcer af både olie og naturgas. 98 Også ønsket om indflydelse i Kaukasus giver anledning til interessekonflikt. Det er dog ikke en konflikt nogle af parterne ønsker. 99 Tyrkiet og Israel havde under den kolde krig tætte relationer, primæt grundet deres alliance med USA. Forholdet blev i 1996 styrket ved indgåelse af en aftale om militært samarbejde og våbenproduktion. 100 Trods, især Iransk og Syrisk, frygt for dannelsen af en ny akse i den mellemøstlige region, udbygges samarbejdet gradvist. Der er bestræbelser på i højere grad at indlemme Jordan i dette samarbejde, hvilket vil medføre en meget stærk vestlig dominans i området Relationer til Rusland, Centralasien og andre lande omkring Sortehavet. Tyrkiets relationer med landene omkring Sortehavet er generelt gode. Tyrkiet har været initiativtager til en række samarbejdsaftaler, herunder Black Sea Economic Co-operation (BSEC) som omfatter alle landene omkring Sortehavet samt Grækenland og en række observatørlande. Formålet er primært at fremme det økonomiske samarbejde i regionen, men også at sikre et fredfyldt og stabilt område. 101 Tyrkiets største interesse i området udgøres af olieledningerne fra de rige oliefelter i Aserbajdsjan, igennem Georgien og Tyrkiet til havnebyen Ceyhan ved Middelhavet. En aftale om en sådan olieledning blev underskrevet i 1999 og en realisering vil medføre store økonomiske gevinster for Tyrkiet. USA s aktive rolle i udarbejdelsen og underskrivelsen af 94 Udenrigs 1, 1998, Krig om vand. 95 EIU, Country Profile, Turkey. p Opretholdelse af No Fly Zones i det nordlige Irak. 97 Jane s Online, External Affairs, Turkey, juni STRATFOR hjemmeside, Distrust Hindering Turkey Iran Co-operation, 10 MAJ Tyrkiet, Gamle interesser nye problemer, pp STRATFOR-hjemmeside, Turkeys Effort Provides Israel With Insurance, 08 AUG Internationale organisationer. 17

20 denne aftale ses som en kompensation for de store tab Tyrkiet led som følge af lukningen af den Irakiske olieledning gennem Tyrkiet efter Golfkrigen. 102 Tyrkiet har et interessefællesskab med de fleste centralasiatiske stater, bl.a. sprogligt. De centralasiatiske staters ønske om at sikre sig materiel udvikling efter mange års stilstand, kan blive en gensidig handelsmæssig fordel. Tyrkiet vil, ved et betydeligt engagement i Centralasien, bidrage til en stabilisering i regionen, hvilket er et udtrykt ønske fra EU. Der er dog ikke noget, der tyder på et snarligt centralasiatisk retningsskift. 103 Alle stater har et ikke uvæsentligt russisk mindretal, og næsten alle har valgt at bibeholde deres Moskva-forbindelser gennem medlemskab af SNG. 104 Tyrkiet og Rusland har haft et anspændt forhold med udgangspunkt i interesser omkring Kaukasus. Begge lande ønsker øget indflydelse, men har dog valgt den pragmatiske løsning, og baserer sig på gode relationer indenfor økonomi, handel og energispørgsmål. 105 Tyrkiet og Rusland har senest på et møde i maj 2001 udvidet det økonomiske samarbejde, hvor den russiske udenrigsminister Igor Ivanov meddelte, at en naturgasledning vil være klar til at lede naturgas fra Rusland til Tyrkiet under Sortehavet fra Jane s Online, External Affairs, Turkey, juni Tyrkiet, Gamle interesser nye problemer, pp SNG: Sodruzhestvo Nezaveissimyh Gosudarstv / Commonwealth of Independent States (CIS). 105 EIU, Country Profile, Turkey, p Jane s Online, External Affairs, Turkey, juni

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

UKLASSIFICERET. Fakultet for strategi og Militære Operationer VUT II/l-STK 2004/2005 Kaptajn H.B. Callisen Kaptajn C.B. Nielsen Oktober 2004

UKLASSIFICERET. Fakultet for strategi og Militære Operationer VUT II/l-STK 2004/2005 Kaptajn H.B. Callisen Kaptajn C.B. Nielsen Oktober 2004 Fakultet for strategi og Militære Operationer VUT II/l-STK 2004/2005 Kaptajn H.B. Callisen Kaptajn C.B. Nielsen Oktober 2004 STRATEGISK LANDESTUDIE Tyrkiet Bosporusstrædet, der adskiller Tyrkiets europæiske

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM

PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM INDHOLDSFORTEGNELSE Landefakta Historie Indenrigspolitik Udenrigspolitik Økonomi Tyrkiet og EU LANDEFAKTA Hovedstad Ankara (ca. 4,8 mio.) Største

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. december 2007 EU s udvidelse Kommissionen vedtog i november 2007 den

Læs mere

TYRKIET. Vækstmotor for danske virksomheder?

TYRKIET. Vækstmotor for danske virksomheder? TYRKIET Vækstmotor for danske virksomheder? Myter og misforståelser om Tyrkiet Skovsnegl og tørklæde Islamisk stat Myter og misforståelser om Tyrkiet En del af Mellemøsten Istanbul hovedstad ANKARA Myter

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

TYRKIET UDFORDRINGER OG MULIGHEDER

TYRKIET UDFORDRINGER OG MULIGHEDER TYRKIET UDFORDRINGER OG MULIGHEDER AGENDA Kort præsentation af NEPTUN TRANSPORT A/S Fakta om Tyrkiet Produktion, Transport & Logistik i Tyrkiet Industricentre i Tyrkiet Transport / infrastruktur Logistik

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste 1/27 Geo Kilder Opgave:1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: Opgave 5: Opgave 6: Opgave 7: Opgave 8: Opgave 14: Opgave 15: Opgave 17: Opgave 19: Opgave

Læs mere

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk

Læs mere

Europa, Rusland og EU. Forelæser Karsten Jakob Møller Senioranalytiker & Generalmajor (pens.) Dansk Institut for internationale Studier (DIIS)

Europa, Rusland og EU. Forelæser Karsten Jakob Møller Senioranalytiker & Generalmajor (pens.) Dansk Institut for internationale Studier (DIIS) Europa, Rusland og EU Forelæser Karsten Jakob Møller Senioranalytiker & Generalmajor (pens.) Dansk Institut for internationale Studier (DIIS) Det internationale system - Gammel og ny verdensorden Bipolaritet

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

STRATEGISK LANDESTUDIE AF DEN SYRISKE ARABISKE REPUBLIK

STRATEGISK LANDESTUDIE AF DEN SYRISKE ARABISKE REPUBLIK FORSVARSAKADEMIET Fakultet for strategi og militære operationer VUT II/L-STK 2004/2005 OKTOBER 2004 STRATEGISK LANDESTUDIE AF DEN SYRISKE ARABISKE REPUBLIK På baggrund af en analyse af Syriens strategiske

Læs mere

STRATEGISK OMRÅDESTUDIE

STRATEGISK OMRÅDESTUDIE FORSVARSAKADEMIET 2000-11-27 VUT-II/L, STK 2000/2001 Kaptajn John Buur Christiansen STRATEGISK OMRÅDESTUDIE Rumænien Serbien- Montenegro Sortehavet Makedonien Tyrkiet Grækenland UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling DECEMBER 2008 LANDEANALYSER Bosnien-Hercegovina Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling Den økonomiske udvikling Forventet fald i væksten Dansk Erhverv forventer en økonomisk vækst i Bosniens

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

VALGOBSERVATIONER FRA TYRKIET

VALGOBSERVATIONER FRA TYRKIET VALGOBSERVATIONER FRA TYRKIET 16-06-2011 - Rapport fra Tyrkiets parlamentsvalg den 12. juni 2011 Udarbejdet af: Serdal Benli og Kjeld Aakjær Valgobservationer fra Tyrkiet Valgets resultat i Tyrkiet er

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

STRATEGISK OMRÅDESTUDIE

STRATEGISK OMRÅDESTUDIE UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET VUT II/L-STK 2000/01 Kaptajn M. Mørck-Pedersen STRATEGISK OMRÅDESTUDIE SYDAFRIKA UKLASSIFICERET INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...4 1. INDLEDNING...5 1.1 OPGAVE...5 1.2 OPGAVEDISKUSSION...5

Læs mere

NextStop. Rejse program Iran. Iran 18. juli - 8. august 2011

NextStop. Rejse program Iran. Iran 18. juli - 8. august 2011 18. juli - 8. august 2011 Be Khosh Amadid velkommen til! Uanset om du har stor viden om s sociale og politiske forhold eller knap nok ved, hvor landet ligger, er det sikkert, at mødet med vil gøre et enestående

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER.

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER. Redegørelse for overvejelser og forslag vedr. udlevering og opbevaring af våben og ammunition til hjemmeværnsmedlemmer. HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN 4. februar 2002 REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

STRATEGISK OMRÅDESTUDIE

STRATEGISK OMRÅDESTUDIE FORSVARSAKADEMIET OKTOBER 2001 VUT II/L-STK 2001/2002 KL K. HEDEGAARD KN A.O. JENSEN KN J.A.E. THYGESEN STRATEGISK OMRÅDESTUDIE USA FORSVARSAKADEMIET OKTOBER 2001 VUT II/L-STK 2001/2002 STRATEGISK OMRÅDESTUDIE

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Lærerudveksling - Sygeplejeuddannelsen University Colleges Sjælland & Baskent University Ankara Tyrkiet

Lærerudveksling - Sygeplejeuddannelsen University Colleges Sjælland & Baskent University Ankara Tyrkiet Lærerudveksling - Sygeplejeuddannelsen University Colleges Sjælland & Baskent University Ankara Tyrkiet I november 2013 besøgte Malene Elrond & Minna Therkildsen Baskent Universty og Baskent Hospital i

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 19.9.2012 2012/2223(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Udenrigsudvalget om EU's bestemmelser

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

FORSVARSAKADEMIET NOVEMBER 2000 VUT II/L-STK

FORSVARSAKADEMIET NOVEMBER 2000 VUT II/L-STK FORSVARSAKADEMIET NOVEMBER 2000 VUT II/L-STK 2000/2001 Strategisk Områdestudie Kasakhstan KN Jan Johansen RESUMÉ. Den strategiske områdestudie for Kasakhstan indeholder en redegørelse for landets strategiske

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 206 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 206 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 206 Offentligt Europaudvalget, Udenrigsudvalget og Det Udenrigspolitiske Nævn EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 11. maj 2015 Ny

Læs mere

FORSVARSAKADEMIET VUT II/L STK 2000/2001 KN A.A. Bang NOVEMBER 2000 STRATEGISK OMRÅDESTUDIE PAKISTAN

FORSVARSAKADEMIET VUT II/L STK 2000/2001 KN A.A. Bang NOVEMBER 2000 STRATEGISK OMRÅDESTUDIE PAKISTAN FORSVARSAKADEMIET VUT II/L STK 2000/2001 KN A.A. Bang NOVEMBER 2000 STRATEGISK OMRÅDESTUDIE PAKISTAN Resumé. Denne strategiske områdestudie behandler Pakistan og indeholder en redegørelse for Pakistans

Læs mere

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Bilag 4 Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Andres: Til at starte med - hvilke konsekvenser, positive såvel som negative, ser du ved arbejdskraftens frie bevægelighed for det danske samfund? Bent:

Læs mere

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA?

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? 9. marts 2015 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk Sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Frem mod udbruddet af finanskrisen

Læs mere

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. Maj-juni 2009. muslimske verden og Vesten. Du skal besvare én af opgaverne.

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. Maj-juni 2009. muslimske verden og Vesten. Du skal besvare én af opgaverne. Studieprøven Maj-juni 2009 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Samkvem mellem den muslimske verden og Vesten Opgave 2: Sammenhængskraft Opgave 3: Skal skatten ned? Du skal besvare én af opgaverne.

Læs mere

STRATEGISK OMRÅDESTUDIE KALININGRAD OBLAST

STRATEGISK OMRÅDESTUDIE KALININGRAD OBLAST FORSVARSAKADEMIET VUT II/L 2000/2001 Kaptajnløjtnant P. M. Petersen STRATEGISK OMRÅDESTUDIE KALININGRAD OBLAST UKLASSIFICERET Titelblad...1 Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...4 1.1. Resume...4 1.2.

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

FRA OSMANNERRIGET TIL DET MODERNE TYRKIET MATERIALE

FRA OSMANNERRIGET TIL DET MODERNE TYRKIET MATERIALE FRA OSMANNERRIGET TIL DET MODERNE TYRKIET MATERIALE Findalen, Jeppe T.: Tyrkiet er frustreret over EU s sløvhed og modvilje. I: Politiken den 28.05.2008 Clausen, Bente: Det religiøse argument dominerer

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET VUT II/L-STK 2001/2002 OLG H. O. JØRGENSEN KN N. BOHSEN KL M. H. SØRENSEN OKT 2001 STRATEGISK OMRÅDESTUDIE BRASILIEN

UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET VUT II/L-STK 2001/2002 OLG H. O. JØRGENSEN KN N. BOHSEN KL M. H. SØRENSEN OKT 2001 STRATEGISK OMRÅDESTUDIE BRASILIEN FORSVARSAKADEMIET VUT II/L-STK 2001/2002 OLG H. O. JØRGENSEN KN N. BOHSEN KL M. H. SØRENSEN OKT 2001 STRATEGISK OMRÅDESTUDIE BRASILIEN UKLASSIFICERET Områdestudiens titel: På baggrund af en redegørelse

Læs mere

Købekraften i Polen. Den Danske Ambassade i Warszawa, Polen. 4. juni, 2013

Købekraften i Polen. Den Danske Ambassade i Warszawa, Polen. 4. juni, 2013 Købekraften i Polen Den Danske Ambassade i Warszawa, Polen 4. juni, 2013 Agenda Overblik Fordomme/selvopfattelse Polen kontrasternes land Økonomiske nøgletal Markedsmuligheder Kulturforskelle Vi kan hjælpe

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Fremtiden bliver stadig vanskeligere at navigere i for Europa. Vi har i mere end 2000 år følt os som verdens centrum, men risikerer at blive skubbet ud i periferien. Imens vi forsøger at finde ud af, hvad

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE. Nr. 3/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE. Nr. 3/2005 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Nr. 3/2005 Om: Andragende af Maria BRZEZINSKA om forskelsbehandling af polske sygeplejersker

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Tyrkiet, Grækenland, Makedonien og Albanien. Praktiske oplysninger

Tyrkiet, Grækenland, Makedonien og Albanien. Praktiske oplysninger Tyrkiet, Grækenland, Makedonien og Albanien Praktiske oplysninger Pas/visum Visum er ikke nødvendigt for danske statsborgere. Passet skal være gyldig i mindst 6 måneder ud over opholdet og medbringes som

Læs mere

DIO (Det internationale område del 2)

DIO (Det internationale område del 2) Bilag til: HH DIO (Det internationale område del 2) Eksamen nr. 2 Se video: Intro Forbered opgaven Se video: Eksamen 2 Diskuter elevens præstation og giv en karakter Se video: Votering Konkluder hvad der

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen Analyse 23. marts 215 Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi Af Nicolai Kaarsen Hvilke politiske temaer optager danskerne, hvordan har det ændret sig over tid og hvad er sammenhængen

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere