Strategisk områdestudie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategisk områdestudie"

Transkript

1 UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET OKTOBER 2001 VUT II/L-STK 2001/2002 Strategisk områdestudie Tyrkiet Mustafa Kemal Atatürks Mausoleum i Ankara. På baggrund af en redegørelse for Tyrkiets strategiske kapacitet gennemføres dels en analyse af landets sikkerhedspolitiske situation, dels en vurdering af Tyrkiets sikkerhedspolitiske muligheder. Udarbejdet af: Kaptajn N.E. Pedersen Kaptajn P. Gordon Nielsen Orlogskaptajn J. Vest UKLASSIFICERET

2 INDHOLDSFORTEGNELSE. Indhold Side RESUMÉ.. 01 Kapitel 1, INDLEDNING Opgave Opgavediskussion Afgrænsning af opgaven Metode Kilder. 04 Kapitel 2, REDEGØRELSE Den historiske faktor Den fysisk-geografiske faktor Den kommunikationsmæssige faktor Den sociologiske faktor Den økonomisk-videnskabelige faktor Den militære faktor Den indenrigspolitiske faktor Den udenrigspolitiske faktor.. 15 Kapitel 3, ANALYSE Den historiske faktor Den fysisk-geografiske faktor Den kommunikationsmæssige faktor Den sociologiske faktor Den økonomisk-videnskabelige faktor Den militære faktor Den indenrigspolitiske faktor Den udenrigspolitiske faktor.. 24 Kapitel 4, VURDERING Forudsætninger for udviklingsperspektiver Udviklingsperspektiver Konklusion 28 Tillæg A, Bibliografi.. (2 sider) Tillæg B, Analysemodel (grafisk)...(1 side) Bilag 1, Historisk oversigt.. (2 sider) Bilag 2, Folde-ud kort.....(1 side) Bilag 3, GAP-projektet (1 side) Bilag 4, Økonomi. (1 side)

3 RESUMÉ Tyrkiet blev dannet i 1923 og har siden bestræbt sig på en vestlig tilnærmelse. Tyrkiet har været medlem af NATO siden 1952 og blev i 1999 anerkendt som EU-kandidat. Hvorvidt Tyrkiet kan blive optaget i EU afhænger af om landet er i stand til at opfylde de stillede kriterier. Det vurderes at Tyrkiet, med baggrund i landets hidtidige udvikling, vil strække sig langt i bestræbelserne på at opnå medlemskab. Tyrkiet er beliggende mellem Europa, Mellemøsten og Asien. Landets geostrategisk vigtige placering, størrelse og økonomiske potentiale gør det til en betydende regional aktør. Et stabilt Tyrkiet vurderes nødvendigt for at undgå konflikter i området. Landets infrastruktur er veludbygget i den vestlige del og omkring de større byer, men utilstrækkeligt i hele den sydøstlige del af landet. Dette forhold medfører ulige betingelser for industri og landbrug. En forbedring er en forudsætning for at tiltrække udenlandske investeringer. Tyrkiet har et stort mindretal af kurdere der officielt ikke anerkendes. Endvidere er sundheds- og uddannelsesområdet langt fra tilstrækkeligt i forhold til vestlig standard. Det vurderes at en behandling af disse problemer vil kunne fremskyndes ved en optagelse i EU. Tyrkiet har en svag økonomi, men der er politisk vilje til at forbedre dette forhold. Den tyrkiske regering har åbnet for privatisering af flere statslige virksomheder og et stort dæmnings- og energiprojekt (GAP) vurderes at ville skabe grundlag for en vækst af landbrug og industri specielt i det sydøstlige Tyrkiet. Disse tiltag vurderes at bidrage til en stærkere økonomi, og på sigt tiltrække udenlandske investeringer. En bedre social balance i landet vil kunne forbedre Tyrkiets mulighed for at opnå medlemskab af EU. Tyrkiet har et stærkt militær der traditionelt set har en rolle som demokratiets vogter. Forsvarsministeren har principielt ikke kontrol over militæret. Det vurderes at en parlamentarisk kontrol med militæret er afgørende for en optagelse i EU. Tyrkiets behandling af kurderne strider mod de krav EU har stillet, om respekt for menneskerettigheder. Det vurderes at EU gennem optagelse af Tyrkiet, vil kunne præge landets forhold til menneskerettigheder og demokrati i en ønskelig retning. I Det Nationale Sikkerhedsråd er der overvægt af militære chefer i forhold til demokratisk valgte. En demokratisering af Det Nationale Sikkerhedsråd vurderes at være en forudsætning for optagelse i EU. Tyrkiet har en lang række potentielle konflikter med nabolandene. Især forholdet til Grækenland om Cypernspørgsmålet, samt forholdet til Irak og Syrien om vandgennemstrømningen til disse lande ses som væsentlige. Optages Tyrkiet i EU vil dette kunne bidrage til en fortsat ikke-konfliktsøgende politik i forhold til nabolandende. De sikkerhedspolitiske perspektiver vurderes gennem opstilling af et scenario hvor Tyrkiet optages som medlem af EU, henholdsvis et scenario hvor Tyrkiet fortsat står udenfor. På baggrund af denne vurdering konkluderes sammenfattende, at en optagelse af Tyrkiet i EU vil bidrage til en stabilisering af den regionale sikkerhedspolitiske situation. 1

4 Kapitel 1, INDLEDNING Opgave Tyrkiet er geografisk placeret i et sikkerhedspolitisk ustabilt område. Et Balkan i krig, et ustabilt Kaukasus, et Centralasien af betydelig interesse for vesten, en historisk konflikt med Grækenland og Cypern, et problem med et kurdisk mindretal og sluttelig et Mellemøsten med en lang række pågående konflikter. Formålet med denne opgave er: 1 At redegøre for Tyrkiets strategiske kapacitet, at analysere Tyrkiets sikkerhedspolitiske situation, samt at vurdere Tyrkiets fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. Tyrkiet har valgt at målrette indsatsen mod medlemskab af EU, hvorfor det strategiske områdestudie vil fokusere på Tyrkiets mulighed for, og konsekvens af et medlemskab. De indenrigspolitiske forhold kan dog meget vel udvikle sig i negativ retning og dermed trække Tyrkiet væk fra EU, med deraf følgende nye sikkerhedspolitiske perspektiver Opgavediskussion. Tyrkiet har siden 1923 kæmpet en kamp for at blive anerkendt som værende en del af Europa. Dette til trods for at landet i langt overvejende grad er beliggende i Asien. Netop det faktum, at Tyrkiets placering mellem Europa, Asien og Mellemøsten, samt landets størrelse og potentiale gør det til en betydelig international aktør. Under den kolde krig var Tyrkiet en vigtig NATO allieret med baggrund i landets grænse mod Sovjetunionen. Fra at leve en forudsigelig tilværelse i en bipolær verden oplevede Tyrkiet efter Murens fald og Sovjetunionens opløsning en turbulent region tone sig frem omkring sig. Alle de tidligere Sovjetstater blev nu pludselig selvstændige og åbenbarede nye muligheder og begrænsninger. Efterfølgende har krigene på Balkan og krigen i Golfen medført en række sikkerhedspolitiske forhold, der har haft stor betydning for Tyrkiets udenrigspolitik. Tyrkiet ansøgte i 1959 om medlemskab af EF og har siden haft optagelse i fællesskabet som strategisk mål, hvilket da også har præget, og fortsat præger, landets udenrigspolitik. Tyrkiets bestræbelser på at imødekomme kriterierne for EF-medlemskab vurderes at være afgørende for Tyrkiets fremtidige sikkerhedspolitiske situation. Såfremt Tyrkiet ikke er i stand til at imødekomme kriterierne, eksempelvis på grund af en indenrigspolitisk destabilisering, vurderes dette at ville kunne have indflydelse på landets sikkerhedspolitiske situation. 1 FHMU VEJSAM. 2

5 Netop det faktum at Tyrkiet ønsker optagelse i EU, taler for at studien vurderer de sikkerhedspolitiske udviklingsperspektiver, såvel i et scenario hvor Tyrkiet er medlem af EU, samt i et scenario hvor Tyrkiet er udenfor Afgrænsning af opgaven Afgrænsning af indhold. Med baggrund i det ovenfor beskrevne formål vil vægten i denne studie blive lagt på de forhold der vurderes at være af afgørende betydning for Tyrkiets fremtidige sikkerhedspolitiske situation. EU kræver, at Tyrkiets forhold til Grækenland og Cypern skal afklares, hvorfor dette medtages. De øvrige stater på Balkan vurderes ikke at spille en afgørende rolle for Tyrkiet, og behandles derfor ikke yderligere. Forholdet til staterne i Mellemøsten vurderes, bl.a. på grund af Tyrkiets kontrol med vandgennemstrømningen i Eufrat og Tigris, at udgøre en betydeligt sikkerhedspolitisk risikofaktor, og en mulig udvikling beskrives. Forholdet til Rusland og andre lande omkring Sortehavet vurderes ikke på kort sigt, at udgøre et væsentligt sikkerhedspolitisk problem. Forholdene i Kaukasusområdet er dog på grund af et stort ressourcemæssigt potentiale af en sådan karakter, at en behandling ikke kan undlades. På lang sigt rummer området et stort handelsmæssigt potentiale. Forholdet til USA og NATO vurderes ikke at forandres væsentlig indenfor en overskuelig fremtid og behandles derfor kun i begrænset omfang Afgrænsning i tid. Studien vil tidsmæssig afgrænse sig til perioden fra Tyrkiets dannelse som republik i 1923 og frem til i dag. I vurderingen af Tyrkiets fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder gøres brug af tidshorisonterne 0 5 år (kort sigt) og 5 10 år (mellemlang sigt). Det anses ikke for troværdigt at se længere frem grundet den hastigt skiftende udvikling i området Definitioner. Følgende definitioner anses som værende af betydning for forståelsen af studien: Strategisk kapacitet er et udtryk for en stats styrker og svagheder, udtrykt i otte faktorer der beskriver staten: 2 Den historiske faktor. Den fysisk-geografiske faktor. Den kommunikationsmæssige faktor. Den sociologiske faktor. Den økonomisk-videnskabelige faktor. Den militære faktor. Den indenrigspolitiske faktor. Den udenrigspolitiske faktor. 2 FHMU VEJSAM. 3

6 Sikkerhedspolitik er en sammenfattende betegnelse for en stats politisk styrede aktiviteter der har til formål at fremme en stats mål inklusive aktiviteter der har til formål at imødegå udefra kommende trusler. Forhold som politisk og økonomisk ustabilitet, mindretalsproblemer, miljøproblemer og organiseret kriminalitet inddrages på lige fod med den traditionelle militære kerne af sikkerhedspolitikken Metode. Det strategiske områdestudie er udarbejdet jf. den i FHMU VEJSAM beskrevne metodik. Områdestudien er opdelt i 4 kapitler med følgende overskrifter: Kapitel 1, Indledning. Kapitel 2, Redegørelse. Kapitel 3, Analyse. Kapitel 4, Vurdering. Som det fremgår, er redegørelses- og analysedelen holdt adskilt. I kapitel 4 foretages en vurdering af Tyrkiets sikkerhedspolitiske perspektiv gennem opstilling af to scenarier, der dels beskriver Tyrkiet som medlem af EU, dels Tyrkiet uden for EU. Det konkluderes afslutningsvis hvilket scenario, der vurderes som værende det mest sandsynlige. En grafisk fremstilling af den anvendte struktur fremgår af tillæg B Kilder. De anvendte kilder er anført i bibliografien. Der er foretaget en opdeling i hovedkilder og supplerende kilder. Der er ikke foretaget en egentlig kildekritik. Indhentning af kildemateriale er af redaktionelle årsager afsluttet den 01 oktober FHMU VEJSAM. 4

7 Kapitel 2, REDEGØRELSE Den historiske faktor Historiens betydning. Republikken Tyrkiet blev etableret d. 29 oktober Dette var det endelige fald for det engang så mægtige Osmanniske rige. Det Osmanniske rige var ledet af en sultan. Da riget var på sit højdepunkt i 1500 tallet, herskede den daværende sultan over store landområder nord, øst og syd for Middelhavet. Tyrkerne var i dette rige en ud af mange i princippet ligeværdige muslimske befolkningsgrupper. En anden meget stor gruppe var kurderne. Det Osmanniske rige svækkedes gennem flere århundreder og da det ved udbruddet af Første Verdenskrig i 1914 stillede sig på Tysklands og Østrigs side for at beskytte sig mod Rusland, var det begyndelsen på imperiets fald. Ved fredsslutningen 1918 blev den sidste Osmanniske sultan tvunget til at afstå alle tidligere besiddelser, undtagen en mindre del af Anatolien. Sultanen havde dog mistet magten til at gennemføre fredsbetingelserne, idet tyrkiske nationalister havde dannet deres egen regering i Ankara. Lederen af denne regering var officeren Mustafa Kemal. (Mustafa Kemal skulle få meget stor betydning for Tyrkiet og tog senere navnet Atatürk Tyrkernes Fader ). 6 Nationalisterne genoptog frihedskampen og efter voldsomme kampe fordrev de i 1922 de sidste græske besættelsestropper. Sultanen blev afsat og Mustafa Kemal s regering indledte forhandlinger med sejrherrerne fra Første Verdenskrig om at ændre vilkårene i fredsaftalen. I Lauserne-aftalen af 1923 blev Tyrkiets nuværende grænser stort set fastlagt, og aftalen garanterede samtidig fri passage for skibe til Sortehavet. Kemal var fast besluttet på at reformere landet og tilnærme det til Europa og den vestlige verden. Herunder den vestlige verdens veludviklede demokratiske lovgrundlag. Kemals parti, Det Republikanske Folkeparti (RPP), byggede dets politik på kemalisme, opkaldt efter Mustafa Kemal. Kemalismen er stadig grundlaget for Tyrkiets politik og kan formuleres ved følgende 6 punkter. Den tyrkiske stat er: 7 Republikansk (demokratisk ledet) National (en enhedsstat, minoriteter anerkendes som udgangspunkt ikke) Populistisk (et ikke klassedelt samfund) Etatistisk (statsdyrkelse, herunder stærk statslig styring af økonomien) Sekulær (adskillelse af stat og religion) Revolutionær (ikke revolution i betydningen omfordeling af sociale goder, men mere i betydningen nyskabende) I overensstemmelse med disse principper gennemførte Kemal i 20 erne og 30 erne sine reformer med fast hånd. Reformeringen er også blevet kaldt en revolution fra toppen. 4 Bilag 1 indeholder en historisk kronologisk oversigt. 5 Tyrkia et land i skjæringspunktet mellem ideologier, kulturer og regioner, Europaprogrammet 1998, p Lande i Lommeformat, Tyrkiet, p Tyrkiet, et samfund i forandring, p

8 Kurderne der var den største oppositionsminoritet udløste i 1925 et kort oprør. Oprøret blev slået ned og offentlig brug af det kurdiske sprog blev forbudt. Kemal gav landet en moderne parlamentarisk forfatning med almindelig stemmeret (kvinder fik stemmeret i 1934). I praksis regerede Kemal landet diktatorisk frem til sin død i Frem til 1946 var der kun et politisk parti, RPP. Tyrkiet blev medlem af NATO i 1952 og udgjorde en vigtig del af alliancens front mod østblokken. 8 I 1959 ansøgte Tyrkiet om medlemskab af det Europæiske Fællesmarked (EF). 9 I 1961 ændredes forfatningen og Det nationale Sikkerhedsråd etableredes. 10 Det er igennem dette råd at militæret kan videregive sin opfattelse til de øverste civile ledere, ellers er der ikke i forfatningen nogen anden adgang for militæret til at indvirke på regeringen, og militæret er underlagt statens civile ledelse. 11 I praksis er opbyggelsen og reformeringen af Tyrkiet dog hele tiden sket med militæret som garant. Ved tre kup i henholdsvis 1960, 1971 og 1980 overtog militæret styret. Hver gang trak militæret sig tilbage efter at have tjent som demokratiets guide. 12 I det sydøstlige Tyrkiet indledte PKK-guerillaen 13 i 1984 en væbnet kamp for et selvstændigt Kurdistan. Myndighederne har siden slået hårdt ned på PKK, og kampen har udviklet sig til en regulær permanent borgerkrig, der stadig blusser op med jævne mellemrum. Den tyrkiske stat har endog forfulgt deres interesser ind i Irak, hvor de har angrebet PKK baser. Efter en lidt mildere kurs overfor kurderne sidst i 90 erne er regimets krig mod PKK samtidig stilnet lidt af. I 1999 blev PKK s leder, Abdullah Öcalan, pågrebet i Kenya, og udleveret til retsforfølgelse i Tyrkiet. Abdullah Öcalan er siden blevet dømt til døden. Dommen er endnu ikke blevet eksekveret. 14 En anden vigtig Tyrkisk begivenhed er den politiske og væbnede kamp om det tidligere britiske Cypern, som blev selvstændigt i I 1974 besatte Tyrkiet og Grækenland hhv. den nordlige og sydlige del af Cypern. 15 Den Tyrkiske kontrol over floderne Eufrat og Tigris er også en vigtig del af landets historie, idet nabolandene Irak og Syrien er meget afhængige af vandet fra disse floder. I 1970érne påbegyndtes det såkaldte GAP-projekt. 16 Endelig er en udbredt overtrædelse af menneskerettighederne en del af den Tyrkiske historie. 17 For eksempel giver Tyrkiets nuværende forfatning fra 1982, borgerne en række grundlæggende rettigheder, men giver også myndighederne ret til at indskrænke disse rettigheder hvis nogen krænker statens udelelige enhed Lande i Lommeformat, Tyrkiet, p.24 9 Tyrkiet, Gamle interesser - nye problemer, p Det Nationale Sikkerhedsråd består af: Præsidenten, fire ministre, hærchefen, flådechefen, chefen for flyvevåbnet og chefen for gendarmeriet 11 Tyrkiet Mellem Europa og Mellemøsten, p Tyrkiet, Gamle interesser - nye problemer, p PKK er de tyrkiske kurderes oprørsbevægelse, der er kendt for sin væbnede kamp for et selvstændigt storkurdistan. PKK er marxistisk-leninistisk. 14 Lande i Lommeformat, Tyrkiet, p Tyrkiet, Gamle interesser - nye problemer, p. 86 og p GAP, Greater Anatoilien Project. Et dæmningsprojekt der har til formål at kunstvande det sydøstlige Tyrkiet. Projektet forventes også kunne tilvejebringe store dele af Tyrkiets energibehov. Se endvidere bilag Regular Report, From the Commission on Turkeys progress towards accension, p Lande i Lommeformat, Tyrkiet pp

9 2.2. Den fysisk-geografiske faktor Beliggenhed. 19 Tyrkiet er beliggende i to verdensdele. Langt den største del, 97%, er beliggende i Asien, området hedder Anatolien. De sidste 3% er beliggende i Europa. Området hedder Trakien og er en del af Balkanhalvøen. De to dele er adskilt af smalle stræder, nemlig Bosporusstrædet og Dardanellerne, imellem disse er Marmarahavet beliggende Størrelse og form. Tyrkiet har et areal på km². 21 Landet er rektangulært med en øst-vestlig udbredelse på ca km og nord-sydlig udbredelse på km Grænser, land- og søadgangsveje. Tyrkiet afgrænses mod vest af Ægæerhavet og Grækenland, mod nord af Sortehavet og Bulgarien, mod øst af Georgien, Armenien og Iran og endelig mod syd af Irak, Syrien og Middelhavet. 23 Tyrkiet har ca km kystlinie og 2627 km landegrænse. 24 Territorialgrænsen er 6 sømil i Ægæerhavet, og 12 i Sortehavet og Middelhavet. 25 Der er adgang til Tyrkiet over alle landegrænser og fra søvejen fra Ægæerhavet, Sortehavet og Middelhavet Nøgleområder. Tyrkiet kontrollerer Dardanellerne og Bosporusstrædet, der forbinder Sortehavet og Ægæerhavet. Floderne Eufrat og Tigris, der udspringer i Tyrkiet, er vigtige ferskvandskilder for nabolandene Syrien og Irak Klima og vejr. Klimaet er meget skiftende fra kystegnene til det indre af centralplateauet. Den nordlige kystregion har milde vintre, men somrene er køligere og regnmængden er større end ved Ægæerhavet. Kystområdet langs Ægæerhavet har typisk middelhavsklima med milde vintre og varme somre. Den mediterrane kystregion har omtrent subtropisk klima med varme, regnløse somre. Vintrene er milde med rigelig regn. Centralplateauet har udpræget fastlandsklima med varme tørre somre og kolde vintre. Det østlige højland er koldere grundet den større højde og nattemperaturen er relativ lav året rundt Fremtrædende terrænelementer. Geologisk set ligger Tyrkiet i brudlinien mellem den europæiske og afrikanske kontinentalplade. Landets terræn er derfor en sammenblanding af bjergkæder, 19 Markedsorientering Tyrkiet, p Bilag 2 indeholder kort over Tyrkiet. 21 The Statesmans Yearbook, p Markedsorientering Tyrkiet, p The Statesman s Yearbook, p CIA, The World Factbook, CIA, The World Factbook,

10 højplateauer og lavere liggende områder. Brudlinien er stadig meget aktiv og Tyrkiet er et af verdens mest jordskælvsramte områder. De højeste bjerge er beliggende i øst med Ararat bjerget (5165 m.) som det højeste. To store floder Eufrat og Tigris har deres udspring i Tyrkiet Geografiske regioner. Landets komplekse og forskelligartede struktur betyder store regionale forskelle. Landet kan opdeles i fem regioner: 27 Den nordlige kystregion: Vanskelig tilgængeligt fra det øvrige land. Endvidere kendetegnet ved en stejl og vanskelig tilgængelig kystlinie. Den ægæiske kystregion: Gunstige landbrugsforhold, let tilgængelig, naturlige havne. Det befolkningsmæssige, økonomiske og industrielle center. Den mediterrane kystregion: I den vestlige del vanskelig adgang mellem centralplateau og havet. I den østlige del er der gode adgangsforhold. Centralplateauet: Består af bakket højland adskilt af sumpe eller mudderfyldte sænkninger. Plateauet er omkranset af bjerge. Det østlige højland: En vild og uensartet egn. Landskabet er bjergrigt og ikke særligt frugtbart Den kommunikationsmæssige faktor Transport- og telekommunikationssystemer og disses tilslutninger til omverdenen. I 1998 var der km vejnet i Tyrkiet, heraf 1726 km motorvej. Der er vejforbindelser til alle nabolande, dog mangler der stadig et fuldt udbygget motorvejsnet mellem regionerne. I den østlige og sydøstlige del af landet er vejnettet ikke dækkende. 28 I 1999 var der 8607 km jernbanenet, heraf er 1524 km elektrificeret. Der er jernbaneforbindelser til Bulgarien, Syrien, Armenien og Iran. 29 Jernbanenettet er på trods af store investeringer stadig ikke særligt effektivt. Der er stadig store dele af nettet som kun består af et spor, og der er mange skarpe kurver. Specielt i den østlige og sydøstlige del af landet er jernbanenettet dårligt. 30 Handelsflåden er på 547 skibe med individuelle tonnager på mere end 1000 BRT. 31 Hovedhavnene er Istanbul, Izmir, Samsun, Mersin, Iskenderun og Trabzon. Der er 1200 km sejlbare floder. 32 Der var i lufthavne med asfaltbaner og 36 øvrige lufthavne. Der er internationale lufthavne i Istanbul, Dalaman, Ankara, Izmir, Adana og Antalya. 33 Der er 1738 km rørledning til transport af råolie, 2321 km til benzinprodukter og endelig 701 km til naturgas. 34 Nye olieledninger og naturgasledninger er under bygning. 26 Lande i Lommeformat, Tyrkiet, p Tyrkiet, Et samfund i forandring, p The Statesman s Yearbook, p CIA, The World Factbook, Jane s Sentinel, Security Assessment, Infrastructure CIA, The World Factbook, The Statesman s Yearbook, p The Statesman s Yearbook, p

11 I forhold til Danmark er der et mindre veludviklet telekommunikationssystem. Tyrkiet havde i telefonlinier pr indbyggere mod 685 i Danmark. 35 Der sker en hastig udvikling med hensyn til mobiltelefon og digital teknik. 36 Der er gode telekommunikationsforbindelser til udlandet, bl.a. er der tre fiberoptiske undersøiske kabler der giver forbindelse til Italien, Grækenland, Israel, Bulgarien, Rumænien og Rusland. Ydermere er der 12 jordbaserede satellit kommunikationsstationer. 37 Det tyrkiske telekommunikationssystem er statsejet og landsdækkende. 38 Der er to privatejede mobiltelefonselskaber der primært dækker de større byer Den sociologiske faktor Befolkningens størrelse og geografiske fordeling. I juli 2000 var befolkningen i Tyrkiet estimeret til 65,7 mio. Befolkningstilvæksten var ligeledes i 2000 estimeret til 1.27%. Cirka 1/3 af befolkningen er koncentreret i og omkring de fem største byer: 40 Istanbul mio. Hovedstaden Ankara mio. Ismir mio. Adana mio. Bursa mio Religiøse og etniske grupperinger. Der er ingen officiel statsreligion i Tyrkiet, men 99,8% af befolkningen er muslimer. De sidste 0,2% er kristne og jøder. 41 Der er officielt kun én befolkningsgruppe i Tyrkiet, da landet fra officiel side opfattes som en homogen nationalstat. Det armenske, jødiske og græske mindretal er dog garanteret visse rettigheder, men det største mindretal, kurderne, betragter staten ikke som en befolkningsgruppe. Den etniske befolkningsfordeling anslås som følger: 42 Tyrkere 81% Kurdere 17-18% Arabere 1-2 % Andre 0-1% Det officielle sprog er tyrkisk, og det anvendte alfabet er det latinske. Mindretallene taler i udbredt grad deres egne sprog: Kurdisk, arabisk, armensk og græsk CIA, The World Factbook. 35 The Worldbank Group. 36 Jane s Sentinel, Security Assessment Infrastructure CIA, The World Factbook, Planlagt privatiseret, STRATFOR.COM, 21 marts EIU Country Profile, Turkey, p tal, EIU Country Profile, Turkey. p The Statesman s Yearbook, p Lande i Lommeformat, Tyrkiet, p. 5. 9

12 Sundhed. Det offentlige sundhedssystem er bedst udviklet i de vestlige egne og de store byer. 44 Sammenlignet med danske forhold er sundhedssystemet utilstrækkeligt. I perioden brugte Tyrkiet 139 USD pr. indbygger om året mod 1943 USD i Danmark Levestandard. Gennemsnitslevealderen er 71 år (2000). 46 Der er gennem de seneste år sket en rivende social udvikling i Tyrkiet. Udviklingen er dog skæv og det sydøstlige hjørne er stadigvæk underudviklet. Industrien og væksten er koncentreret i de større byer som Istanbul, Ankara og Izmir i det vestlige Tyrkiet. Der er højere levestandard i de store byer end i den øvrige del af landet. Der er en meget ujævn personlig indkomstfordeling i Tyrkiet Oplysning og uddannelse. Den obligatoriske grundskole varer otte år og børn begynder i skolen når de er 6 år. Det er dog de færreste der gennemfører skolegangen. I det sydøstlige Tyrkiet kommer mange børn ikke i skole, fordi kampe mellem staten og kurdiske oprørsbevægelser har medført ødelagte og lukkede skoler. Sammenlignet med danske forhold er uddannelsessystemet utilstrækkeligt. I 1994 brugte Tyrkiet 3,3% af bruttonationalproduktet på uddannelsessystemet mod 8,2% i Danmark (1995 tal). 47 Der er skoler for græske og armenske mindretal, men ellers foregår al undervisning på tyrkisk. Det er forbudt at undervise på kurdisk % af befolkningen over 15 år kan læse og skrive Den økonomisk-videnskabelige faktor Fødevareproduktion, produktionsmidler og ressourcer. Siden 1950 har landbrugets andel af bruttonationalproduktet været støt faldende og udgjorde i 1999 ca. 14% af BNP. 50 Sektoren har ca. 45% af den erhvervsaktive befolkning beskæftiget. Tyrkiet er stort set selvforsynende med landbrugsprodukter. 51 Gennem GAPprojektet i sydøst skal store arealer kunstvandes, hvilket forventes at medføre en betydelig stigning i produktionen, samt vurderes at ville skabe mange hundredetusinder nye job. 52 Tyrkiets vigtigste eksportafgrøder er bomuld, tobak, hvede, frugt og nødder, hvor bomuldsdyrkningen danner grundlag for den vigtige tekstil- og beklædningsindustri. 53 Tyrkiet har adgang til fiskerifarvande i Middelhavet og Sortehavet, men erhvervet hæmmes af transportproblemer, forurening og overfiskeri. 43 CIA, The World Factbook, EIU Country Profile, Turkey, p World Health Organisation. 46 CIA, The World Factbook, The Statesman s Yearbook, p og p Lande i Lommeformat, Tyrkiet, p The Statesman s Yearbook, p Markedsprofil, Tyrkiet, p EIU Country Profile, Turkey, p Lande i lommeformat, Tyrkiet, p Lande i lommeformat, Tyrkiet, p

13 Energiproduktion og ressourcer. Tyrkiet har gode naturressourcer i form af mineraler og vandkraft, herunder ikke mindst ferskvand. Størstedelen af energiforsyningen kommer fra olie- og brunkulsfyrede kraftværker. De små oliefelter i sydøst er næsten tømte og Tyrkiets elproduktion kan ikke dække efterspørgslen. 54 Tyrkiets selvforsyningsgrad af energi er faldet fra 45% i 1994 til 33% i Dette gør Tyrkiet til storimportør af energikilder og landets importafhængighed forventes at være fortsat stigende. Tyrkiet arbejder i retning af en mere miljøbevidst prioritering af energikilder som vandkraft og naturgas, men også vind- og solenergi. 55 Tyrkiets råder over en stor ferskvandsressource, der i f.m. GAP-projektet vil kunne bidrage til energibehovet. Tyrkiet har store forekomster af krom, sten- og brunkul, kobber, jern, mangan, kviksølv, bauxit og salt Industriproduktion. Industriproduktionen bidrog i 1999 med ca. 27% af bruttonationalproduktet. Området er efter en kort stagnationsperiode i igen i vækst. I 2000 var væksten således 5,4%, især drevet af fremgang i specielt tekstil- og tøjindustrien, samt i jern- og stålindustrien. 56 Tyrkiet har også en betydelig kemisk industri og en hurtigt ekspanderende forarbejdningsindustri, der forædler landbrugsprodukter Handel. Tyrkiets udenrigshandel har siden starten af 1990érne udviklet sig markant. Eksporten androg i 1992 ca. 15 mia. USD og i 2000 ca. 27 mia. USD. Importen androg i 1992 ca. 23 mia. USD og i 2000 ca. 54 mia. USD. Udviklingen har siden 1996 vist en stagnation af eksporten og en stigning af importen. Den absolut vigtigste handelspartner er EU der andrager over 50% af såvel eksport som import. 58 Også USA, Rusland og Mellemøsten er betydende handelspartnere. Tyrkiets underskud på handelsbalancen var i 2000 på ca. 27 mia. USD, set i forhold til et underskud på ca. 14 mia. USD i Den markante forskel skyldes bl.a. stagnationen på eksporten, men også en stigning af importen som følge af forbedrede konjunkturer samt den høje oliepris og dollarkurs har haft betydelig indflydelse Arbejdskraft. Omkring 55% af Tyrkiets befolkning er erhvervsaktive mod 81% i Danmark. Forskellen skyldes især kvinderne der kun udgør 27% af den samlede arbejdsstyrke. 60 Tyrkiet har officielt en arbejdsløshed på 7,3%. Uofficielt anslås dog, at ca. 20% er arbejdsløse eller underbeskæftiget. Tallene er dog ikke 100% valide, da en stor del af befolkningen ernærer sig ved sort arbejde m.v. og således unddrager sig skat Lande i lommeformat, Tyrkiet, p Markedsprofil, Tyrkiet, p Markedsprofil, Tyrkiet, p Lande i lommeformat, Tyrkiet, p EIU, Country Profile, Turkey, p Markedsprofil, Tyrkiet, pp Markedsprofil, Tyrkiet, p Lande i lommeformat, Tyrkiet, pp

14 Tyrkiet har endvidere et meget dyrt socialt pensionssystem, der finansieres af arbejdsgivere og lønmodtagere i fællesskab Økonomisk struktur. 63 Tyrkiet har, trods gode forudsætninger for en sund økonomi, stadig store økonomiske vanskeligheder. Inflationen udgjorde i ,3% men er siden 1994 faldet markant. Senest faldt Inflationen fra ca. 65% i 1999 til godt 30% ved udgangen af Regeringens mål er at nå et etcifret inflationsniveau i løbet af Bruttonationalproduktet pr. indbygger stiger langsomt. I 1999 var det dog stadig mindre end USD, 64 hvilket er det laveste blandt OECD 65 medlemslandene. 66 Tyrkiet indgik i 1996 en toldaftale med EU, og i januar 2000 blev en 3-årig standby aftale indgået med IMF. 67 Begge aftaler har til formål at hjælpe til at bringe balance i økonomien, nedbringe inflationen og konsolidere finanssektoren, hvilket kun til en vis grad er lykkedes hidtil. Trods den Tyrkiske regerings stramme økonomiske politik, er graden af direkte udenlandske investeringer i Tyrkiet fortsat lav Den militære faktor Opgaver og koncepter for de væbnede styrker. 69 Forsvarskoncepten bygger på følgende principper: Fred hjemme, fred i verden. Yde væsentlige bidrag for at reducere international spænding og sikre en retfærdig og stabil fred. Bevare og udbygge Tyrkiets uafhængighed og integritet. Med alle midler forhindre kriser og konflikter. Deltage aktivt i det kollektive forsvarsfællesskab (NATO) og herved leve op til det nødvendige ansvar. Tyrkiets væbnede styrker skal kunne: Med kort varsel deployere et korps med op til mand til et kriseområde. Iværksætte luftmobile operationer dag og nat, idet der skal kunne transporteres op til 6 bataljoner pr. vending. Indsætte op til fire forskellige bataljonskampgrupper i fredsstøttende missioner over alt i verden. Deltage med flådefartøjer, herunder undervandsbåde, i internationale Task Forces også uden for Middelhavet, i op til sømil fra Tyrkiet. Indsætte F-16 kampfly også uden for landets grænser, om påkrævet. Deltage i redningsoperationer efter naturkatastrofer, herunder jordskælv. 62 Lande i lommeformat, Tyrkiet, p. 27 og pp Bilag 4 udviser en oversigt over Tyrkiets økonomiske struktur. 64 EIU Country Profile, Turkey, p OECD: Organisation for Economic Co-operation and Development. 66 Markedsprofil, Tyrkiet, p IMF: International Monetary Fund 68 CIA, The World Factbook, Turkish Armed Forces hjemmeside, Mission og Defence policy. 12

15 Kommandoforhold og relation til det politiske niveau. 70 Premierministeren er chef for de væbnede styrker. Som bindeled til værnene har han generalstaben, hvis opgave det er at omsætte trufne politiske beslutninger til militære direktiver. Chefen for generalstaben udpeges af Præsidenten. Der er i princippet fem værn. Hæren, flåden, flyvevåbnet, samt gendarmeriet og kystvagten. De to sidste underlægges generalstaben i krise eller krig. Generalstaben opstilles som et værnsfælles hovedkvarter efter den operative stabsstruktur. På linje med generalstaben er forsvarsministeriet. Der eksisterer intet kommandomæssigt forhold imellem generalstaben og forsvarsministeriet, kun et gensidigt koordinationsansvar. Forsvarsministeriets rolle er primært at opstille de økonomiske rammer, samt at gennemføre international koordination Størrelse, organisation og materiel. 71 Tyrkiet har verdens næststørste værnepligts baserede forsvar - kun overgået af Kina. I krig tæller de Tyrkiske væbnede styrker mand (incl. reserver på mand samt gendarmeriet og kystvagten der tæller mand). I fred er der mand under våben, fordelt med i hæren, i flåden og i flyvevåbnet. Derudover er der permanent stationeret mellem og mand på Nord-Cypern. Generelt rådes der numerisk over meget materiel. Tyrkiet modtog i 1990 et større antal kampvogne, fly og andre våben fra NATO depoter i Europa, hvorfor der nu rådes over et relativt stort antal ældre materielgenstande. Materiellet består af en blanding af lidt moderne (højteknologisk) - rigtigt meget ældre (mellemteknologisk) - samt en del gammelt (lavteknologisk) materiel. Tyrkiet har iværksat et omfattende moderniseringsprogram af materiel til de tre værn. 72 Blandt materiellet i hæren er kampvogne, pansrede mandskabsvogne, stk. artilleri (heraf 110 stk. raketkastere), 355 transporthelikoptere og 38 kamphelikoptere. Hæren er inddelt i fire felt-armér, ti korps, samt et antal selvstændige divisioner og brigader. Flåden råder over 20 fregatter, 13 undervandsbåde, 21 missil- og torpedobåde, 21 minestrygere, 7 større - og ca. 50 mindre landgangsfartøjer, og omkring 24 forskellige støtteskibe, samt 23 marine fly og helikoptere. Endvidere indgår der en marineinfanteribrigade i flåden. Flyvevåbnet råder over 19 eskadriller kampfly (hvoraf hovedparten er F-16 C og D), 73 2 eskadriller recce-fly, 6 transport eskadriller (C-130 B, E, C-160 D og Gulfstream-4), samt 1 eskadrille tankfly (KC-135R). Desuden rådes over 8 jordbaserede luftforsvarseskadriller Uddannelsesmæssige og logistiske forhold. 74 Tyrkiet har almindelig værnepligt indtil det fyldte 46 år. Værnepligten er 18 måneder, hvor af de første 4 er grunduddannelse. De sidste 14 måneder forrettes tjenesten ved en operativ enhed. 70 Turkish Armed Forces hjemmeside, defence organisation. 71 Turkish Armed Forces hjemmeside, force structure, Turkish Naval Forces hjemmeside, Turkish Air Force hjemmeside, Turkish Army hjemmeside, Turkish Coast Guard hjemmeside, Turkish Gendarmerie hjemmeside. Jane s Sentinel 2001, Turkish armed forces. EIU Country Profile Turkey. p. 18 (1999 tal). 72 I perioden er der afsat 200 mia. (dkr.) til indkøb og modificering af bl.a. fartøjer, tunge våben, artilleri, kampvogne, kamphelikoptere og håndvåben. 73 Tyrkiet er det land efter USA, der har flest F-16 kampfly. 74 Jane s Sentinel 2001, Turkish armed forces. 13

16 Tyrkiet fremstiller en del våbensystemer på licens Den indenrigspolitiske faktor Nationale interesser og målsætning. 76 Tyrkiet har siden republikkens dannelse arbejdet på at blive en demokratisk stat efter vesteuropæisk model. Tyrkiet ønsker EU medlemskab, hvilket i høj grad præger Tyrkiets indenrigspolitiske forandringer National holdning og selvopfattelse. 77 Den Tyrkiske befolkning er tæt knyttet til sin kultur og traditioner. Samtidig er størstedelen af befolkningen mest vestligt orienteret. Dette gælder særligt i de store vesttyrkiske byer. Tyrkerne er meget optaget af deres image i forhold til Vesteuropa. Der foregår konstant en debat blandt de intellektuelle om Tyrkiets håndtering af kurderproblemet og menneskerettigheder kontra de Vesteuropæiske landes håndtering af indvandrer- og racismeproblemer Regering og administration. 78 Tyrkiet er en republik med parlamentarisk styreform. Præsidenten udpeges af parlamentet for en syvårig periode, mens parlamentet vælges for en periode på højst 5 år. Præsident for perioden maj 2000 til maj 2007 er Ahmet Necdet Sezer (uden politisk tilhørsforhold). Præsidenten vælger premierministeren (normalt fra det største parti i parlamentet). Premierminister er Bülent Ecevit. Administrativt er Tyrkiet inddelt i 80 provinser, hver provins ledes af en guvernør Politiske partier og interessegrupper. 79 Det tyrkiske parlament (eller Nationalforsamlingen) er et et-kammerparlament med 550 sæder. Efter Tyrkiets seneste valg i april 1999 dannede Det Demokratiske Venstreparti, Den Nationalistiske Bevægelses Parti og Moderlandspartiet regering. Regeringen har 354 mandater. Oppositionen består af Den Rette Vej og Det Islamiske Anstændighedsparti. Der findes et antal magtfulde interessegrupper og lobbyister i Tyrkiet. Mest magtfuldt er militæret. Blandt andre magtfulde institutioner er TUSIAD 80 og The Union of Chambers of Commerce and Industry. 81 Det kurdiske mindretal har - foruden det militante PKK - to politiske partier: KDP 82 og PUK 83 der ikke er repræsenteret i parlamentet. 75 F.eks. blev F-16 fremstillet efter en licensaftale med General Dynamics. 76 Lande i lommeformat, Tyrkiet, pp Markedsprofil, Tyrkiet, p.35. samt Udenrigs 2, 2001, Tyrkiets dårlige image, pp Markedsprofil Tyrkiet, p STRATFOR hjemmeside: Country profile 2001, Jane s online: Turkey internal affairs political Summary, Markedsprofil Tyrkiet, p.7., CIA, The world Factbook 2000, p TUSIAD er en gruppe der repræsenterer Tyrkiets ledende industrivirksomheder. 81 The Union of Chambers of Commerce and Industry er en sammenslutning af mindre og mellemstore virksomheder og industri med udpræget konservativ baggrund. 82 KDP: Partiet stiftedes I 1946 og har som mål at danne et demokratisk Irak I føderation med Kurdistan. 83 PUK: Stiftedes I 1975 af et tidligere medlem I KDP. Var oprindelig en paraplyorganisation for revolutionære marxistisk-leninistiske fraktioner, men er i dag et egentligt parti der kan sammenlignes med det danske Socialdemokrati. 14

17 Stabilitet. 84 I de 78 år republikken har eksisteret, har Tyrkiet skiftet regering 55 gange, så rent statistisk holder en Tyrkisk regering kun 1 år og 4 måneder. I Tyrkiet er Det Nationale Sikkerhedsråd garant for at landet ikke nedbrydes af politiskreligiøse ydergrupper og at landet ikke splittes af mindretal. Kort sagt er Det Nationale Sikkerhedsråds opgave at holde øje med at Tyrkiet forvaltes ordentligt. Et af EU s krav i forbindelse med Tyrkiets optagelse er at denne magt fordeles på det parlamentariske grundlag. Tyrkisk militær har ligeledes tradition for at være garant for at Tyrkiets forfatning efterleves af politikerne. Det kurdiske mindretal har tidligere skabt stor uro i Tyrkiet. Efter arrestationen af Abdullah Öcalan har situationen stabiliseret sig noget, idet PKK har erklæret at organisationen har opgivet den væbnede kamp og er under omdannelse til en politisk organisation Den udenrigspolitiske faktor Tyrkiets udenrigspolitik, generelt. Tyrkiet fører generelt en samarbejdssøgende udenrigspolitik. Tyrkiet er initiativtager til flere økonomiske, handelsmæssige og energimæssige regionale tiltag til fælles gavn. Efter Tyrkiets dannelse har udenrigspolitikken været præget af Tyrkiets ønske om at blive accepteret som en del af Europa. Tyrkiet er medlem af en lang række internationale organisationer, hvor de vigtigste er FN, OSCE, NATO, IMF, Europarådet og OECD Relationer til Europa, herunder EU. Tyrkiet har haft en samarbejdsaftale med EF siden I 1996 indgik Tyrkiet en toldunionsaftale med EU. Denne aftale skal sammen med stand by aftalen med IMF sikre, at Tyrkiets økonomi udvikles i retning af, at opfylde kriterierne for endeligt medlemskab af EU. Tyrkiet blev på Helsinki mødet i december 1999 anerkendt som EUkanditat. Udover økonomien skal også forholdet til Cypern og Grækenland forbedres, ligesom Københavnskriterierne skal efterleves. 86 Ovenstående forbehold er de officielle grunde til, at et egentligt medlemskab ikke er opnået. Uofficielt anses dog frygten, navnlig i den centrale og nordlige del af EU, for at udstrække arbejdskraftens fri bevægelighed til Tyrkiet, som en væsentlig hindring for medlemskab. Også spørgsmålet om de store krav på økonomiske overførsler fra unionens udviklingsfonde skræmmer. 87 Efter den kolde krigs ophør har Tyrkiet måttet konstatere flere tidligere østlande overhale sig i køen af lande, der ønsker integration i EU. 84 Jane s online, Internal affairs, Turkey, Threat, Political parties og Interest groups Lande i lommeformat, Tyrkiet, pp STRATFOR hjemmeside: Artikel Pressure mounting for Primeminister to resign 13 april regular report from The Commission on turkey s progress Towards accession, p CIA, The World Factbook, 2000, Turkey. 86 Kriterierne omfatter bl.a. krav om demokrati, respekt for menneskerettigheder og beskyttelse af mindretal. Kriterierne er vedtaget på Det Europæiske Råds møde i København, juni Tyrkiet, Gamle interesser nye problemer, p. 24 og Lande i lommeformat, Tyrkiet, p

18 EU har påbegyndt opstilling af en ny europæisk militær sikkerhedsstruktur udenfor NATO. 88 Tyrkiet er blevet tilbudt en konsultativ rolle, hvilket langt fra er tilfredsstillende for Tyrkiet, der ønsker fuld indflydelse på beslutningsprocessen. Tyrkiet tilbød i november 2000 at fordoble landets styrkebidrag til i alt 6000 soldater. 89 EU håber at få adgang til bl.a. NATO s multinationale planlægningsstab i Mons, Belgien, samt at kunne råde over diverse NATO High Value Assets som f.eks. AWACS-fly, hvilket Tyrkiet, som NATO medlem, på nuværende tidspunkt har nedlagt veto imod. 90 Tyrkiet spiller således en nøglerolle på Europas militære sikkerhedsdimension Relationer til Grækenland og Cypern. Tyrkiets relativt gode forhold til dets naboer skæmmes af konflikten med Grækenland vedr. Cypern-spørgsmålet og især om retten til kontinentalsoklen under Ægæerhavet. Forholdet forbedredes dog markant i Dette skyldes bl.a. en gensidig hjælp efter de alvorlige jordskælv begge lande ramtes af, ligesom Grækenland endelig ophævede sit veto om Tyrkisk medlemskab af EU. Der er stadig store principielle uenigheder om retten til evt. mineralfund i Ægæerhavet, men Tyrkiet har ved opnåelsen af status som EU-kandidat i 1999 accepteret at afgøre eventuelle tvister ved den Internationale Domstol i Haag, såfremt det ikke lykkes at opnå enighed ved de bilaterale forhandlinger. 91 Såvel den Græsk-Cypriotiske som den Tyrkisk-Cypriotiske leder synes villige til at acceptere en føderal konstitution, men der hersker stadig uenighed om løsning af essentielle spørgsmål som territorialrettigheder, Cyperns medlemskab af EU, bevægelsesfrihed og fremtidige sikkerhedsarrangementer Relationer til USA og NATO. Under den kolde krig blev Tyrkiet anset som et uundværligt medlem af NATO. Tyrkiet var et stabilt og respekteret NATO-medlem med landets direkte grænse til Sovjetunionen. Tyrkiet har efter den kolde krigs ophør aktivt bakket op om Koalitions-/NATO-aktiviteter under konflikterne i Golfen og på Balkan samt i den nuværende indsats mod terrorisme. Dette værdsættes af USA, der stadig vurderer Tyrkiets geografiske placering som værende strategisk og sikkerhedspolitisk vigtig 93. USA har kritiseret Tyrkiets håndtering af menneskerettighederne, men støtter det tyrkiske ønske om optagelse i EU. USA vurderer Tyrkiet som nødvendig for det store Europas samling og stabilitet Relationer til stater i Mellemøsten, herunder Syrien, Iran, Irak, Israel og Jordan. Generelt er forholdet til staterne Syrien, Iran og Irak anspændt. Dette skyldes primært Tyrkiets vestlige orientering der står i modstrid med dets geografiske placering. Også det tætte samarbejde med Israel er kilde til spænding med de arabiske lande i regionen. 88 ESDP European Security and Defence Politics. 89 Jane s Online, External Affairs, Turkey, juni STRATFOR hjemmeside, EU Force to Allow U.S. Withdrawal from Balkans, 31 MAJ EIU, Country Profile, Turkey, p EIU, Country Profile, Turkey, p EIU, Country Profil, Turkey, p. 17 og Tyrkiet, Gamle interesser nye problemer, p

19 GAP-projektet medfører, at Tyrkiet vil kunne regulere vandgennemstrømningen fra Eufrat og Tigris ind i såvel Syrien som Irak. Begge lande har uden held protesteret over projektet. Der er indgået et trilateralt diplomatisk forum, hvor uenigheder drøftes. 94 Forholdet til Syrien præges primært af Syriens støtte til den kurdiske oprørsbevægelse PKK. Forholdet til Syrien er dog klart forbedret efter Syriens udvisning af PKK-lederen Abdullah Öcelan i Tyrkiets forhold til Irak er stadig berørt af Tyrkiets støtte til FN-koalitionen under Golfkrigen. Eksempelvis benyttes fortsat tyrkiske baser til gennemførelse af Operation Northern Watch. 96 Tyrkiet led store økonomiske tab som følge af de vedtagne FNsanktioner mod Irak, der bl.a. omfattede en standsning af Iraks olieeksport gennem Tyrkiet. Tyrkiet ønsker derfor sanktionerne ophævet snarest muligt. Også de regelmæssige Tyrkiske angreb mod PKK-baser i det nordlige Irak er en kilde til spænding, trods en fælles problematik vedrørende kurdiske mindretal. Forholdet til Iran præges af en frygt for en udbredelse af den islamiske tro. Man forhandler om et øget økonomisk samarbejde, men den historiske spænding mellem de to lande, der udspringer af en påstået iransk støtte til PKK præger stadig forholdet. 97 Specielt energiområdet kunne rumme store økonomiske fordele for begge lande, set i lyset af Tyrkiets store behov for energitilførsel i forhold til Irans store ressourcer af både olie og naturgas. 98 Også ønsket om indflydelse i Kaukasus giver anledning til interessekonflikt. Det er dog ikke en konflikt nogle af parterne ønsker. 99 Tyrkiet og Israel havde under den kolde krig tætte relationer, primæt grundet deres alliance med USA. Forholdet blev i 1996 styrket ved indgåelse af en aftale om militært samarbejde og våbenproduktion. 100 Trods, især Iransk og Syrisk, frygt for dannelsen af en ny akse i den mellemøstlige region, udbygges samarbejdet gradvist. Der er bestræbelser på i højere grad at indlemme Jordan i dette samarbejde, hvilket vil medføre en meget stærk vestlig dominans i området Relationer til Rusland, Centralasien og andre lande omkring Sortehavet. Tyrkiets relationer med landene omkring Sortehavet er generelt gode. Tyrkiet har været initiativtager til en række samarbejdsaftaler, herunder Black Sea Economic Co-operation (BSEC) som omfatter alle landene omkring Sortehavet samt Grækenland og en række observatørlande. Formålet er primært at fremme det økonomiske samarbejde i regionen, men også at sikre et fredfyldt og stabilt område. 101 Tyrkiets største interesse i området udgøres af olieledningerne fra de rige oliefelter i Aserbajdsjan, igennem Georgien og Tyrkiet til havnebyen Ceyhan ved Middelhavet. En aftale om en sådan olieledning blev underskrevet i 1999 og en realisering vil medføre store økonomiske gevinster for Tyrkiet. USA s aktive rolle i udarbejdelsen og underskrivelsen af 94 Udenrigs 1, 1998, Krig om vand. 95 EIU, Country Profile, Turkey. p Opretholdelse af No Fly Zones i det nordlige Irak. 97 Jane s Online, External Affairs, Turkey, juni STRATFOR hjemmeside, Distrust Hindering Turkey Iran Co-operation, 10 MAJ Tyrkiet, Gamle interesser nye problemer, pp STRATFOR-hjemmeside, Turkeys Effort Provides Israel With Insurance, 08 AUG Internationale organisationer. 17

20 denne aftale ses som en kompensation for de store tab Tyrkiet led som følge af lukningen af den Irakiske olieledning gennem Tyrkiet efter Golfkrigen. 102 Tyrkiet har et interessefællesskab med de fleste centralasiatiske stater, bl.a. sprogligt. De centralasiatiske staters ønske om at sikre sig materiel udvikling efter mange års stilstand, kan blive en gensidig handelsmæssig fordel. Tyrkiet vil, ved et betydeligt engagement i Centralasien, bidrage til en stabilisering i regionen, hvilket er et udtrykt ønske fra EU. Der er dog ikke noget, der tyder på et snarligt centralasiatisk retningsskift. 103 Alle stater har et ikke uvæsentligt russisk mindretal, og næsten alle har valgt at bibeholde deres Moskva-forbindelser gennem medlemskab af SNG. 104 Tyrkiet og Rusland har haft et anspændt forhold med udgangspunkt i interesser omkring Kaukasus. Begge lande ønsker øget indflydelse, men har dog valgt den pragmatiske løsning, og baserer sig på gode relationer indenfor økonomi, handel og energispørgsmål. 105 Tyrkiet og Rusland har senest på et møde i maj 2001 udvidet det økonomiske samarbejde, hvor den russiske udenrigsminister Igor Ivanov meddelte, at en naturgasledning vil være klar til at lede naturgas fra Rusland til Tyrkiet under Sortehavet fra Jane s Online, External Affairs, Turkey, juni Tyrkiet, Gamle interesser nye problemer, pp SNG: Sodruzhestvo Nezaveissimyh Gosudarstv / Commonwealth of Independent States (CIS). 105 EIU, Country Profile, Turkey, p Jane s Online, External Affairs, Turkey, juni

STRATEGISK OMRÅDESTUDIE TYRKIET

STRATEGISK OMRÅDESTUDIE TYRKIET STRATEGISK OMRÅDESTUDIE TYRKIET UDARBEJDET AF KN J.N. NIELSEN VUT II/L-STK 2000/2001 UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET VUT II/L-STK 2000/2001 Kaptajn Jan Nyman Nielsen 2000-10-27 OPGAVE På baggrund af en

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

UKLASSIFICERET. Fakultet for strategi og Militære Operationer VUT II/l-STK 2004/2005 Kaptajn H.B. Callisen Kaptajn C.B. Nielsen Oktober 2004

UKLASSIFICERET. Fakultet for strategi og Militære Operationer VUT II/l-STK 2004/2005 Kaptajn H.B. Callisen Kaptajn C.B. Nielsen Oktober 2004 Fakultet for strategi og Militære Operationer VUT II/l-STK 2004/2005 Kaptajn H.B. Callisen Kaptajn C.B. Nielsen Oktober 2004 STRATEGISK LANDESTUDIE Tyrkiet Bosporusstrædet, der adskiller Tyrkiets europæiske

Læs mere

PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM

PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM INDHOLDSFORTEGNELSE Landefakta Historie Indenrigspolitik Udenrigspolitik Økonomi Tyrkiet og EU LANDEFAKTA Hovedstad Ankara (ca. 4,8 mio.) Største

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven GEOGRAFI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven GEOGRAFI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj 2016 G1 Indledning Europa - en verdensdel Europa er en lille verdensdel sammenlignet med andre verdensdele.

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien 25. november 2013 Situations- og trusselsvurdering til brug for udarbejdelse af beslutningsforslag vedrørende eventuelt danske bidrag til støtte for OPCW s arbejde med destruktion af Syriens kemiske våbenprogram

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik Indledning Du læser hermed Radikal Ungdoms bud på EU s fremtidige fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. EU skal være en civil supermagt. EU s udenrigs- og sikkerhedspolitik

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014 - Regeringen har sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vedtaget en toårig plan for den danske indsats i Afghanistan 2013-2014. Planen afløser både Helmand-planen

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Når storpolitik rammer bedriften

Når storpolitik rammer bedriften Når storpolitik rammer bedriften Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Herning, 23. februar 2015 1 Nye markeder lokker 2 Nye markeder lokker

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Intervention i Syrien

Intervention i Syrien Intervention i Syrien Hvorfor / Hvorfor ikke? 1 Struktur 1. Formål: I skal tage stilling til Syrien-problematikken 2. Baggrund 1. Historie samt Arabisk Forår 3. Hvorfor intervention? 4. Hvorfor ikke intervention?

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år. - Det talte ord gælder -

Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år. - Det talte ord gælder - Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år - Det talte ord gælder - Ærede hr. udenrigsminister Steinmeier kære kollega Ærede hr. ministerpræsident Albig

Læs mere

På tæppejagt i Kaukasus

På tæppejagt i Kaukasus På tæppejagt i Kaukasus TEKST & FOTO: JAN ANDERSEN FOTOS FRA KAUKASUS: THOMAS BIRATH Da sovjetunionen kollapsede i 1989 begyndte gamle og antikke kaukasiske tæpper, som er så eftertragtede blandt samlere

Læs mere

Den nationale forsvarsindustrielle strategi

Den nationale forsvarsindustrielle strategi 27. juni 2013 Arbejdsgruppen om en forsvarsindustriel strategi Den nationale forsvarsindustrielle strategi Indledning Truslerne mod Danmark kan opstå overalt i verden og er uforudsigelige og komplekse.

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

TYRKIET. Vækstmotor for danske virksomheder?

TYRKIET. Vækstmotor for danske virksomheder? TYRKIET Vækstmotor for danske virksomheder? Myter og misforståelser om Tyrkiet Skovsnegl og tørklæde Islamisk stat Myter og misforståelser om Tyrkiet En del af Mellemøsten Istanbul hovedstad ANKARA Myter

Læs mere

Udenrigsøkonomisk analyse: Den forventede økonomiske udvikling i Iran efter sanktionsophævelserne

Udenrigsøkonomisk analyse: Den forventede økonomiske udvikling i Iran efter sanktionsophævelserne Udenrigsøkonomisk analyse: Den forventede økonomiske udvikling i Iran efter sanktionsophævelserne Udenrigsøkonomisk analyseenhed i samarbejde med ambassaden i Teheran, MENA og SPK Sammenfatning: Udenrigsministeriet

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Konstantinopel. Grundlæggelse. Vidste du, at... Kejser Justinian. Det store skisma. Fakta. Det Byzantinske riges hovedstad

Konstantinopel. Grundlæggelse. Vidste du, at... Kejser Justinian. Det store skisma. Fakta. Det Byzantinske riges hovedstad Historiefaget.dk: Konstantinopel Konstantinopel Efter i 320'erne at have vundet enemagten i Romerriget grundlagde kejser Konstantin den Store ved Bosporus' bredder det nye Rom, Konstantinopel. Byen, grundlagt

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

STRATEGISK OMRÅDESTUDIE CYPERN

STRATEGISK OMRÅDESTUDIE CYPERN FORSVARSAKADEMIET VUT II/L-STK 2000/2001 Kaptajn S. Bechfeldt STRATEGISK OMRÅDESTUDIE CYPERN 2000 FORSVARSAKADEMIET VUT II/L-STK 2000/2001 Kaptajn S. Bechfeldt OPGAVE På baggrund af en redegørelse for

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. december 2007 EU s udvidelse Kommissionen vedtog i november 2007 den

Læs mere

Radikale principper for forsvarspolitikken

Radikale principper for forsvarspolitikken Radikale principper for forsvarspolitikken Tag ansvar Radikale principper for forsvarspolitikken 1.0. Radikale principper for forsvarspolitikken - Forsvaret er blot et af mange instrumenter i Danmarks

Læs mere

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak university of copenhagen University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc Publication date: 2014 Citation for published version

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag.

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag. Forsvarsministerens tale den 12. april 2005 ved afslutningen på Folkekirkens Nødhjælps Lars og Lone kampagne. Københavns Rådhus, klokken 14.15 til 14.30. Mine damer og herrer, kære Lars og Lone r. Jeg

Læs mere

STRATEGISK OMRÅDESTUDIE AF IRAK

STRATEGISK OMRÅDESTUDIE AF IRAK FORSVARSAKADEMIET VUT II/l-STK 2002/2003 OKTOBER 2002 STRATEGISK OMRÅDESTUDIE AF IRAK På baggrund af en redegørelse for Iraks strategiske kapacitet gennemføres dels en analyse af landets sikkerhedspolitiske

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

UKLASSIFICERET STRATEGISK OMRÅDESTUDIE ARMENIEN MED NAGORNO KARABAKH

UKLASSIFICERET STRATEGISK OMRÅDESTUDIE ARMENIEN MED NAGORNO KARABAKH FORSVARSAKADEMIET VUT II/L-STK 2000/2001 Kaptajn P.N. Mikkelsen UKLASSIFICERET STRATEGISK OMRÅDESTUDIE ARMENIEN MED NAGORNO KARABAKH På baggrund af en redegørelse for Armeniens strategiske kapacitet gennemføres

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 9. februar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

TYRKIET UDFORDRINGER OG MULIGHEDER

TYRKIET UDFORDRINGER OG MULIGHEDER TYRKIET UDFORDRINGER OG MULIGHEDER AGENDA Kort præsentation af NEPTUN TRANSPORT A/S Fakta om Tyrkiet Produktion, Transport & Logistik i Tyrkiet Industricentre i Tyrkiet Transport / infrastruktur Logistik

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere

6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere 1. Velkomst / tak 2. Hvad I brug for, ved jeg jo ikke. Ikke lyde som Radioavisen: 3. Min verden - og så videre til militariseringen: 4. Guatemala - politi - 60-70 % af al tortur - i virkeligheden paramilitære

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 27. februar 2006 Folketingets repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 27. februar 2006 Folketingets repræsentant ved EU Europaudvalget, Det Udenrigspolitiske Nævn Info-note - I 32 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 27. februar 2006 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer Europa-Parlamentets

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt Glasnost og Perestrojka Og sovjetunionens endeligt Gorbatjov vælges 1985: Michael Gorbatjov vælges til generalsekretær 1971: medlem af Centralkomitéen 1978: sovjetisk landbrugsminister 1980: Medlem af

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 25. januar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Klimaet er tempereret og regnfuldt i N, og subtropisk ved Middelhavet.

Klimaet er tempereret og regnfuldt i N, og subtropisk ved Middelhavet. Frankrig Opgave: I skal udarbejde en præsentation af jeres land, som I skal præsentere for de andre deltagere på øen Engia. Præsentationen skal max. tage 5 min. Opgaven skal indeholde følgende: 1. Præsentation

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

DE TRANSATLANTISKE FORBINDELSER: USA OG CANADA

DE TRANSATLANTISKE FORBINDELSER: USA OG CANADA DE TRANSATLANTISKE FORBINDELSER: USA OG CANADA EU og dets nordamerikanske partnere, Amerikas Forenede Stater og, deler de fælles værdier demokrati og respekt for menneskerettighederne samt økonomisk og

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Det talte ord gælder

Det talte ord gælder Forsvarsministerens tale om Dansk forsvars internationale rolle i relation til menneskerettigheder Søndag den 1. maj 2005 på Amnesty International s landsmøde. Jeg vil gerne indlede med at sige tak til

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1%

Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1% Polen Opgave: I skal udarbejde en præsentation af jeres land, som I skal præsentere for de andre deltagere på øen Engia. Præsentationen skal max. tage 5 min. Opgaven skal indeholde følgende: 1. Præsentation

Læs mere

2. verdenskrig i Europa

2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september

Læs mere

Forsvarets. mission og vision

Forsvarets. mission og vision Forsvarets mission og vision Forsvarets mission Ved at kunne kæmpe og vinde fremmer Forsvarets soldater en fredelig og demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i Danmark Forsvaret Forsvarskommandoen

Læs mere

Analyse 8. november 2013

Analyse 8. november 2013 Analyse 8. november 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Afrika: potentialer for dansk landbrug Stigende efterspørgsel for fødevarer Over

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

SYDLIGE PARTNERE RETSGRUNDLAG INSTRUMENTER

SYDLIGE PARTNERE RETSGRUNDLAG INSTRUMENTER SYDLIGE PARTNERE Den europæiske naboskabspolitik (ENP) omfatter ti af EU's naboer i det østlige og sydlige Middelhavsområde: Algeriet, Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Libyen, Marokko, Palæstina, Syrien

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

danmark på rette kurs

danmark på rette kurs grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme et troværdigt og stærkt forsvar danmark som et suverænt

Læs mere

Internationale organisationer Ind i samfundsfaget, grundbog A

Internationale organisationer Ind i samfundsfaget, grundbog A De forenede nationer en kamp for freden Aldrig mere krig FN s historie Internationale organisationer FN blev dannet den 24. oktober 1945 (FN-dagen) som følge af Anden Verdenskrig. FN-pagten blev godkendt

Læs mere

Strategisk områdestudie Jordan

Strategisk områdestudie Jordan UKLASSIFICERET Forsvarsakademiet Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK 2003/2004 Kaptajn M.H. Grand Kaptajn L.S. Jensen Kaptajnløjtnant O. Mortensen OKT 2003 Strategisk områdestudie

Læs mere

Temamøde. Flygtninge på arbejdsmarkedet Dansk Erhverv og VirksomhedsnetværkCabi v/frederik Pretzmann Marts 2016

Temamøde. Flygtninge på arbejdsmarkedet Dansk Erhverv og VirksomhedsnetværkCabi v/frederik Pretzmann Marts 2016 Temamøde Flygtninge på arbejdsmarkedet Dansk Erhverv og VirksomhedsnetværkCabi v/frederik Pretzmann Marts 2016 Vores vision Ingen, der ønsker at integrere sig i det danske samfund, skal savne hjælp dertil

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 NOTAT Udenrigsministeriet Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 CC: Bilag: Fra: Folkeretskontoret Dato: 17. marts 2003 Emne: Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod

Læs mere

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER INDHOLD Introduktion 3 Opgaver 4 Tema 1. 4 Hungersnød forårsaget af klimaforandringer og tørke. 4 Tema 2. 5 Udenlandsk indblanding.

Læs mere