TUREN GÅR TIL SICILIEN AF CECILIE MARIE MEJER 6. UDG AV E

Transkript

1 TUREN GÅR TIL SICILIEN AF CECILIE MARIE MEJER 6. UDG AV E

2 Napoli Napoli T Y R R H E N S K E H A V PALERMO OG OMEGN Ustica Genova/Cagliari/Napoli ETNA OG NORDKYSTEN Alicudi Filicudi De Lipariske øer Panarea Salina Stromboli Lipari Tunis Vulcano VESTKYSTEN OG DE EGADISKE ØER De Egadiske øer Levanzo Marettimo Favignana Tunis/Pantelleria Erice Trapani Marsala Mazara del Vallo Pantelleria Contrada Nubia Montelepre Castellammare del Golfo Salemi Castelvetrano Alcamo Belice Gibellina Sciacca Falcone/ Borselino Caltabellotta Lampedusa Mondello Monte Pellegrino PALERMO Monreale Bagheria Cefalù Termini Imerese Castelbuono Gibilmanna 1031 Corleone Prizzi Casteltermini Plátani Agrigento Porto Empedocle Naro SS120 Licata Santo Stefano de Camestra M a d o n Petralia Soprana Caltanisetta Gela i e Gela Enna Capo d'orlando Mistretta Sperlinga N e b r Aidone Piazza Amerina Grammichele Marina di Ragusa o d i Randazzo Dittaino SS120 Adrano Caltagirone Simeto Ragusa Vittoria Donnafugata Modica Camarina Etna 3323 Milazzo Anapo Ciane Vendicari Savoca Taormina Naxos Riposto Giarre Nicolosi Acireale Aci Trezza Paterno Aci Castello Catania Lentini Palazzolo Acreide Noto Tindari Castelmola Augusta Marzamemi Messina Siracusa Reggio Calabria Messina Strædet Villa S. Giov. N Sicilien SYRACUSA OG SYDØSTKYSTEN Capo Passero km M I D D E L H A V E T Malta TT Grafik

3 INDHOLD O... O.. O.. O.. O.. O STIL DIT UR SOM DET PASSER DIG 5 BAG OM SICILIEN Huleboernes eksotiske ørige 6 En bittersød soap uden ende? 8 Livet er en scene 10 Stjernekiggere på fortidens skuldre 12 Vinraffinaderiet slår igen 14 Drømmen om en ny vesper 16 Vigtige årstal 19 Italiens grønne batteri 20 ETNA OG NORDØSTKYSTEN 23 PALERMO OG OMEGN 45 VESTKYSTEN OG DE EGADISKE ØER 65 SIRACUSA OG SYDØSTKYSTEN 87 PRAKTISKE OPLYSNINGER 105 Sådan forbereder du dig 105 Rejse og ankomst 107 Sådan kommer du rundt 108 Hvis uheldet er ude 109 Lokale forhold 110 Årets gang 111 Hvor vil du bo? 112 Hvor vil du spise? 113 Shopping 114 Om aftenen og natten 114 Særligt interessant for Hvad vil du lave? 114 MINIPARLØR 116 REGISTER 118

4 4 BAG OM

5 STIL DIT UR SOM DET PASSER DIG DER ER NOGET ravruskende galt med tallene på displayet, der blinker ildrødt inde i Sergios store jeep. En dør smækker, og min chauffør kommer nonchalant spankulerende hen imod bilen. Nu sætter bilen i et brøl, og vi kaster os ned ad den stejle bjergvej. Jeepen bevæger sig bogstavelig talt på kanten. Langs en af de usynlige grænser, som der findes så mange af på Sicilien, hvor ét univers med al sin egenart af særlig fauna, distinkt dialekt og markante farver i landskabet snart giver efter for et nyt. Jeepens grove dæk bider sig hidsigt fast i jorden langs de nordligste flanker af Nebrodi-reservatet, og snart åbner egeskovene sig op ud mod et grønt, åbent plateau. Vi stiger ud. Til højre strækker Etnas blålige silhuet sig mod himlen. Set her fra Siciliens Dolomitter ser hendes mørke opland fredeligt ud, men vover vi at køre stik syd, vil jorden snart blive befolket af dæmoniske, sorte skikkelser i støvet lava, der pukkelrygget rejser sig fra grunden og griner os i møde. Jeg skæver til urskiven på min telefon Jo, jeg har ret. Sergio må have glemt at stille displayet om til sommertid. Jeg nævner det for min kavaler. Han slår afværgende ud med hånden: Hvad taler du om? Her i bjergene stiller vi aldrig på urene. Dyrene kender jo ikke til den nye tid; de følger deres egen indre rytme. Mine venner er alle hyrder, og kan da ikke lære fårene og gederne, at nu skal de pludselig en time senere hjem. Jeg burde selvfølgelig have vidst det! At det var mig, der var på afveje. For her på Sicilien er tiden en elastisk størrelse, udspændt mellem så mange isolerede virkeligheder, at hver især har bemægtiget sig sin egen fortolkning af den. Sergio tager fat i min arm. Blidt, men bestemt. Ude til venstre for os ligger De Lipariske Øer og gløder midt i Det Tyrrhenske Hav: Stromboli af lava, Vulcano af svovldampe, Lipari af lysene fra de fyldte caféer og FOR ENDEN AF REGNBUEN KAN DER DUKKE UVENTEDE EVENTYR OP, FOR SICILIEN BESTÅR AF FORSKELLIGE UNIVERSER OG LANDSKABER. Salina af syregrøn, jungleagtig bevoksning, der har givet den frodige ø tilnavnet Italiens Galapagos. Derude følger man også sin egen logik. Som at stille alle bænkene langs byen Santa Marina Salinas havnepromenade med ryggen mod Middelhavets ellers så blinkende blå, så blikket sporenstregs må vandre op ad det grønne krater, der udgør øens og skærgårdens højeste punkt. Og at koge suppe på sten fra havets bund, på trods af at bølgernes overflod af lækre fisk, i en slags sær foragt for det våde element. På Vulcano blot 15 kilometer derfra taler folk ikke i futuro. Fremtidsformen, der ellers er en integreret, grammatisk del af det italienske sprog, eksisterer så godt som ikke i den lokale dialekt, hvor man i århundreder, ja i årtusinder, har levet i skyggen af en omnipotent vulkan. For hvorfor tale om domani (i morgen), hvis morgendagen kan forsvinde i et buldrende inferno af magma? Landskabet er med andre ord slået indad og har lagt sig om de lokales tunger, der hellere vil tale i nuet, den virkelige tid. I bogen L arte di annarcarsi (Kunsten at lulle sig) fra 2010 skriver forfatteren Roberto Alajmo kærligt om sin hjemø, at man her evner at bevæge sig uden at komme nogen vegne. Som lå Sicilien i en vugge, der godt nok svinger frem og tilbage, men aldrig flytter sig ud af stedet. Øen har i 3000 år været udsat for gigantiske op- og nedture, men på trods af dem vender øen altid tilbage til sit eget udgangspunkt. Til en slags universel, cirkulær rytme, tidløst dikteret af årstidernes gang og slægternes kontinuitet. Sergio strammer grebet om min arm. For sicilianere rører ved hinanden. Når de konverserer, når de spiser, når de skændes. Er afstanden for stor, kigger man i stedet nysgerrigt på hinanden. Som en slags anerkendelse af den andens eksistens, her og nu, i den samme tid. I en fælles virkelighed. Sergio stirrer mig nu ind i øjnene, som en ordløs opfordring: Stil dit ur, som du selv lyster. Sicilien går alligevel efter sit eget. O > INDHOLD 5

6 SICILIEN I DAG HULEBOERNES EKSOTISKE ØRIGE NÅR BØLGERNE SLIKKER ind over dine fødder ved Torre Cavallo i Calabria, står du ved Italiens ende. Blot fire kilometer lige overfor, på den anden side af strædet, ligger Sicilien. Du føler næsten, at du kan gribe ud og røre ved det stribede fyrtårn på pynten Capo Peloro stik nord. Så tæt på. Og dog så langt væk fra hele den vide verden. Kære fyrtårn på Punta Peloro, du får os til at rejse bort, blot for at få os til at længes, sang den sicilianske poet Mario Venuti i For verden ovre på den anden side både lokker og skræmmer. FAKTA OM SICILIEN Indbyggertal: Areal: km 2 (Sardinien , Jylland ) Befolkningstæthed: 200 pr. km 2 (Danmark 130), Italien 197 Nationalitet: 98% italienere Beskæftigelse: 47,1% turisme og service, 34,6 % handel, 14.8% industri og byggeri, 3.5% landbrug Arbejdsløshed: cirka 19% (for unge mellem år 28%) Største byer: Palermo er hovedby med indb., 1,2 mio. med forstæderne. Catania har indb. Styreform: begrænset autonomi under republikken Italien Økonomi: BNP per indbygger: kr. (Danmark kr. og Italien kr.) Religion: katolicisme Højeste punkt: Etna ca m. Er også Europas højeste vulkan UDEBLEVNE REVOLUTIONER Det smalle bælt har i årtusinder adskilt øen fra vigtige højdepunkter i den vestlige verden: Renæssancen, der i og 1400-tallet var ophav til humanistiske strømninger i Firenze og Rom, kom aldrig rigtig til øen. Ungdomsoprøret i 1969 ej heller. Internetrevolutionen, som skyllede ind over Europa i 90 erne, har også haft svært ved at bide sig fast på øen. Mens cirka 90% af den danske befolkning i dag har bredbånd, gælder det kun knap 40% af Siciliens husstande; i december 2011 var tallet 50% for hele Italien. Den nye Monti-regering udformede dog i 2011 et dekret, der skal gøre samtlige italienere online inden EN MODERNE MAFIA Et af øens største problemer er dens dårlige økonomi og høje arbejdsløshed på knap 19%, med rystende 28% for unge mellem 16 og 25 år. Trods et fertilt landbrug, et hav fuld af ressourcer og en vinindustri på hele hektar, er Sicilien fastlåst i sin feudale kultur med vennetjenester og nepotisme. Skønt den sicilianske mafia Cosa Nostra led et knæk med Operation Rene Hænder i 1990 erne, og siden har været udfordret af den russiske mafia, betaler 80% af Palermos butikker stadigvæk beskyttelsespenge til den sicilianske mafia. Den organiserede kriminalitet er siden det nye årtusind blevet en endnu mere dominerende faktor i samfundet ved salg af almindelige varer som tøj, biler og fødevarer, og man har tjent på, at priserne lokalt er steget med 500% ved euroens indførelse i HJERNEFLUGT Sicilien har siden industriens fødsel været et sted, man forlod for at finde arbejde. Det er dog manglen på gode hjerner, som p.t. er øens største smertensbarn; i disse år taler man om en brain drain af unge, der hellere vil læse andetsteds. Det er dog ikke altid let for en sicilianer at flytte til fastlandet, og der eksisterer et ældgammelt spændingsforhold mellem det udviklede Norditalien og det mere tilbagestående Syd. Udtrykket terrone (huleboer) bruges bramfrit om tilflyttere født syd for Rom, og siden 1989 har partiet Lega Nord kæmpet for at løsrive de norditalienske regioner fra i terroni. 6 > INDHOLD

7 HJERNEFLUGTEN FRA SYD MOD NORD ER TYDELIG I DE MINDRE LANDSBYER, DER MESTENDELS BEFOLKES AF ÆLDRE. BEKYMRINGERNE FORDUFTER DOG I GODT SAMVÆR MED ET SLAG KORT. INDGANGEN TIL VESTEN Nordafrikanske bådflygtninge ser dog øen som en indgang til Vesten, og i august 2011 satte trafikken rekord med ankomne immigranter til øen Lampedusa, som ligger blot 113 km fra Tunesien. Men som Mario Venuti synger, så elsker og savner de fleste sicilianere deres ø, og i det sidste årti har lokale prøvet af vende udviklingen med antimafiagrupper som Addiopizzo og fokus på fremtidens industri. Elgiganten Enel eksperimenterer med et banebrydende solenergiprojekt baseret på kæmpespejle uden for Siracusa, og EU har lovet Italien knap 200 milliarder euro til opførelsen af en bro over Messinastrædet. Om en fast forbindelse til Europa vil løse eller forværre øens problemer, tør ingen endnu spå om. ITALIENS GRÆKENLAND På øen skorter det i forvejen ikke på store bygningsværker. Som turist bliver man forbløffet over at se ufærdige betonvækster skyde i vejret de mest usandsynlige steder: I bjergene nord for fiskerbyen Sciacca tårner der sig forfaldne hoteller og lukkede wellnesscentre op mod himlen, og helt grotesk bliver det i byen Giarre ved foden af Etna blot 15 km syd for Taormina. Byen på sjæle har sarkastisk påtaget sig navnet Capitale dell Incompiuto Det ufærdiges hovedstad. Giarre blev i 1980 erne og 90 erne stedet, hvor borgmester Giuseppe Russo malkede staten for svarende til 43 millioner euro til mindst 12 byggerier, bl.a. et polo-stadion (en stadig ukendt sport på øen) med 6000 siddepladser, og en svømmehal, hvor banerne bevidst blev lavet 1 meter for korte, for at undgå godkendelse. Alle projekter blev bygget af det billigste materiale, og aldrig færdiggjort, så Russo kunne stoppe resten af pengene i egen lomme. Det er desværre mere reglen end undtagelsen, at offentligt ansatte i det sicilianske bureaukrati udnytter skatteborgernes penge. Hen over sommeren 2012 skrev en række medier som The Guardian og New York Times om øens finansielle katastrofekurs. Man døbte Sicilien Italiens Grækenland. Øgenavnet hænger ved, og situationen tilskrives især lønningerne af offentlige poster til sammenligning har Lombardiaregionen i Norditalien blot 2500 ansatte. Stillingerne er opfundet som vennetjenester for stemmer til kommunalvalgene, og kontorerne står gabende tomme. Det samme gør pengekassen. O > INDHOLD 7