Malawi - en politisk og økonomisk oversigt Kathrine Toftkær Larney. Malawi. En politisk og økonomisk oversigt af Kathrine Toftkær Larney

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Malawi - en politisk og økonomisk oversigt Kathrine Toftkær Larney. Malawi. En politisk og økonomisk oversigt af Kathrine Toftkær Larney"

Transkript

1 Malawi - en politisk og økonomisk oversigt Kathrine Toftkær Larney Malawi En politisk og økonomisk oversigt af Kathrine Toftkær Larney

2 Malawi En politisk og økonomisk oversigt af Kathrine Toftkær Larney

3 Indholdsfortegnelse Det parlamentariske liv Partipolitik og valgkamp Malawierne og deres land... 9 Malawierne... 9 Religion Børn Skolegang Kvinder og familie Penge og arbejde Malawis geografi Malawis tre regioner Maravi-riget Fra 1850 til Første Verdenskrig En bølge af indvandringer Da Livingstone kom til Malawi Missionærerne De europæiske indvandrere Kolonimagt John Chilembwe Fra 1914 til uafhængigheden Skatter og pengeøkonomi Jernbaner og tobak Det politiske liv Imperiets slumkvarter Oprør og uafhængighed Bandas Æra 1964 til Opposition og enevælde Heksejagt Vindere og tabere Krise og valg Jeg er Kamuzu Forholdet til udlandet Malawi og det sydlige Afrika Malawi og den rige verden Malawi og Danmark Det demokratiske Malawi 1994 til Forfatning og nye institutioner Lokal administration og politik Retsvæsnet Hær og politi Medier og ytringsfrihed Civilsamfundet Statens økonomi Devalueringer og budgetunderskud De offentlige lønudgifter Skatter og afgifter Privatiseringer Lån og gæld U-landsbistand Infrastruktur Jernbaner og veje Energi Kommunikation Erhvervsliv og handel Miner, skove og fiskeri Industri og byggeri Turisme Dagligvarehandel Business på landet Landbrug Fødevareforsyning Strukturtilpasning og nødhjælp Majsbønder og pengebønder Udvikling Jordspørgsmålet Sociale forhold Fattigdom Aids Uddannelse for de få Grundskolerne Sagt om fremtiden Kilder og citater

4 Malawi infrastruktur Malawi regioner 4 5

5 Fakta om Malawi Selvstændigt: 1964 Styreform: Republik, demokrati Præsident: Bakili Muluzi Hovedstad: Lilongwe Størrelse: km 2 Befolkning (1999): 10,8 millioner Befolkningsvækst pr. år ( ): 2,6 pct. Officielle sprog: Chewa og engelsk Religion: Kristendom, islam, traditionelle religioner Analfabetisme over 15 år (1998): 58 pct. Befolkning pr. læge: Befolkning under fattigdomsgrænse: 54 pct. BNI pr. indbygger (1999): 190 dollars Vækst i BNI pr. år ( ): 0,8 pct. Udenlandsk bistand pr. indbygger (1998): 41 dollars Samlet udlandsgæld (1999): 2,69 mia. dollars Dansk bistand (1999): 165,06 mio. kr. Kilder: Verdensbanken, Human Development Report 2000, Economic Intelligence Unit 6 7

6 1. Malawierne og deres land Flyet har passeret Sahara, og nu er landet nedenunder kun nuancer i grågrønt. Hist og her glitrer et vandløb, og en gang imellem skærer en uendelig vej sin lige lyse linie gennem bushen. Men resten er en ubrudt tør grågrøn flade. Indtil det øjeblik landskabet skifter, og tusindvis af små lysegrønne marker breder sig som et tæppe over jorden. I det fjerne ligger en varmedis over søens blå skær. Sådan dukker Malawi frem som en lysegrøn kile i Afrikas bushland. Der skal mange aktiviteter til at opretholde livet i Malawi, som er et af verdens fattigste lande og det fattigste af Danidas samarbejdslande. Foto: Heine Pedersen/ Billedhuset Malawierne Malawierne er et blandet folk sammensat af indvandrere, der er kommet til landet fra andre steder i Afrika på forskellige tidspunkter. I tidens løb har de forskellige grupper optaget skikke og sprog fra hinanden, nogle er blevet delt i mindre grupper, andre er smeltet sammen. Især i Malawis Southern Region, som er den befolkningsmæssigt mest sammensatte, er det meget almindeligt med ægteskaber mellem de forskellige grupper. Malawis forskellige stammer er altså langtfra entydigt afgrænsede og uforanderlige størrelser. Enhver malawier har et modersmål, et sæt af skikke og en forestilling om, hvor hun kommer fra. Men enhver malawier er også bonde eller fisker, skolelærer eller håndværker, og disse gruppers interesser går på tværs af stammerne. Den politiske debat i landet handler overvejende om prisen på tobak, majs og kunstgødning, om job, skatter og korruption, om fattigdom og aids, om uddannelse og jordmangel. Stammespørgsmålet eller det etniske kort er dukket op i de forskellige partiers valgkamp og i forskellige politikeres retorik. Men ude i landet omtaler malawierne gerne de andre med respekt, som regel med en understregning af, at deres mere eller mindre uforståelige danse, sange, sprog og ritualer må blive deres egen sag. 8 9

7 Bortset fra små indiske og europæiske mindretal er alle mala wiere afrikanere, og langt de fleste pct. bor på landet. Siden uafhængigheden i 1964 er befolkningen vokset voldsomt, og Malawi er i dag Afrikas tættest befolkede land efter Rwanda og Burundi. Det betyder først og fremmest, at de fleste landbrug er ganske små. Over halvdelen af landets bønder har mindre end en tønde dyrkbart land, og jordspørgsmålet er et af de varmeste politiske emner i Malawi. Religion De fleste malawiere er stærkt religiøse, og alle deler troen på de højere magter. Men det er ikke altid til at finde ud af, præcis hvilke magter der er tale om. I landets fjerneste afkroge ligger lerhytter med korsets tegn på væggen, i byerne murstenskirker fra århundredskiftet, og centralt placeret ved hovedvejene hæver nye kirker betalt af udlandet sig højt over de små marker og lerklinede hytter i landskabet. Ved søen skyder moskeerne op, nye og funklende, bygget for Mellemøstens oliepenge. Her er et mageløst udbud af trosretninger fra syvendedagsadventister og baptister til romerske katolikker, skotske presbyterianere og sunnimuslimer. Kampen om Malawis sjæle er ikke ny. Med de arabiske slavehandlere kom islam til landet i midten af 1800-tallet, og i slutningen af samme århundrede strømmede europæiske missionærer til Malawi. Langt de fleste malawiere tilhører en kirkeretning, samtidig med at de har beholdt en kultur, hvor det først og fremmest er afgørende at være i kontakt med sine forfædre. På samme måde er varsler og heksekunst en del af malawiernes hverdag. Forfædre, varsler og trolddom bliver passet med lige så stor opmærksomhed som salmesang i kirken eller fredagsbøn i moskeen. Islam er i fremgang. Langs søen og i syd bygges moskeer og religiøse skoler for penge fra de rige oliestater i Mellemøsten. Foto: Jørgen Schytte frugtbarhed og mandens styrke, og så er der i øvrigt brug for deres arbejdskraft. Hvad børnene selv måtte have brug for, bliver der sjældent taget hensyn til, og statistikkerne taler deres eget sprog om de vilkår, der bliver disse Guds gaver til del: Ud af hver 1000 nyfødte børn dør 136, inden de fylder fem år. Aids og malaria kræver mange ofre blandt børnene, men tusindvis af malawiske børn dør også af sygdomme som mæslinger, diarre, kolera, lungebetændelse eller polio. Sygdomme som sjældent er et problem i Danmark, men som hærger i Malawi, fordi levestandarden er lav og børnene i forvejen er svækkede. Halvdelen af Malawis børn er kronisk underernærede, de får for lidt mad, og den mad, de får, er for fattig på proteiner. Der står sjældent kød eller fjerkræ på menuen, tørret fisk kan købes på de fleste markeder, men det koster penge. Den daglige spise består af majsgrød kogt på vand eventuelt med lidt vild spinat, tomat eller løg. Når Børn En malawisk kvinde føder i gennemsnit seks børn i sit liv, og skønt mange ønsker sig knap så mange, bliver børn i Malawi hilst velkomne som en Guds gave. De er beviset på kvindens 10 11

8 lagrene af majs er tømt, tyer mange familier til rodfrugten kassava, som giver stort udbytte og fylder i maven, men er fattig på næring. Æg og mælk er en sjælden luksus i de fleste malawiske hjem. Op gennem 1990 erne er gadebørn og børneprostituerede blevet et stigende problem i Blantyre og på turiststederne langs søen. Problemet hænger tæt sammen med fattigdom og aids, som lægger et enormt pres på familierne. Antallet af forældreløse børn er stærkt stigende, og fattigdommen sætter en grænse for, hvad deres familier kan gøre for dem. Mor er den helt centrale figur for Malawis børn, og hvis hun dør, må de i realiteten ofte klare sig selv, fordi faderen har forladt familien. Der bliver ikke gjort stads af børnene i Malawi, men som regel bliver de behandlet med samme respekt som andre familiemedlemmer. Udgangspunktet er kærlighed og stolthed, men børnene må meget langt skøtte sig selv, og de Legetøj hører til sjældenhederne især for piger, som meget tidligt får ansvar for husarbejde og mindre børn. Foto: Heine Pedersen/ Billedhuset skal arbejde, allerede fra de er fire-fem år. Pigerne bærer mindre børn på ryggen og hjælper med husarbejdet og i marken. Drengene løber ærinder, vogter dyr og går i marken. I byerne får børnene tidligt ansvar for at bidrage til familiens indtægter ved f.eks. at arbejde på markedet. Sammenlignet med Danmark er børneopdragelse i Malawi en ganske afslappet affære; børn skal spise pænt, hilse respektfuldt på de ældre og så i øvrigt passe sig selv og bidrage til familiens overlevelse. Det hører til sjældenhederne at se et barn indendørs, hvor de kun kommer for at spise og sove. Til gengæld er hver eneste landsby i Malawi et leben af råbende, legende og ubeskriveligt pjaltede unger. Skolegang Skolen repræsenterer en anden kultur. Med over 70 elever i gennemsnit i hver klasse, uden skolebøger, med et forældet pensum og ofte med en utilstrækkelig uddannelse i ryggen forsøger mange lærere at holde disciplin med straf, prygl og kommandoer. Skolerne er så overfyldte, at en stor del af undervisningen foregår udendørs, og i højlandet Malawi betyder det tit brændende sol eller blæst og småregn. Og skolevejen er lang, ofte mange kilometer til fods. Mange familier vælger først at sende deres børn i skole, når de er 9-10 år og kan klare den lange skolevej. Men en stor del af Malawis børn kommer overhovedet ikke i skole, og mange andre forlader den hurtigt igen. 60 pct. af Malawis voksne befolkning er analfabeter, og det handler ikke om at kunne læse Shakespeare eller ej, for de bliver snydt for meget mere end verdenslitteraturen. Analfabeter står svagt over for folk, der kan læse. De er meget langt afhængige af de informationer, de får fra andre, fordi de er afskåret fra selv at skaffe sig viden f.eks. om deres lovfæstede rettigheder. Samtidig er analfabeter mere tilbageholdende med eksperimenter. F.eks. viser undersøgelser, at bønder med mangelfuld skoleuddannelse også er dårligere til at dyrke salgsafgrøder, som de kan tjene penge på. Malawis uddannelsesniveau er katastrofalt ringe, også når man sammenligner med de fattige nabolande Tanzania, Zambia og Mozambique. Først i september 1994 blev det 12 13

9 gratis at gå i skole. I løbet af kort tid blev en million nye børn indskrevet i de allerede overfyldte skoler. Det samlede elevtal steg fra 1,9 millioner børn i september 1994 til 2,9 i slutningen af samme år, og manglen på lærere, klasseværelser, tavler, kridt, læsebøger, papir og blyanter eksploderede. Der er stadig ikke skoler nok til Malawis børn. Kvinder og familie Det kan være svært at finde ud af, hvordan en malawisk familie er skruet sammen, men udgangspunktet er altid et hus med en kvinde. Som regel kan man udpege hendes børn i det almindelige mylder. Men resten er set med europæiske øjne et indviklet og forgrenet net af mostre, grandfætre og krydskusiner, som alle sammen hører til i den forstand, at de alle sammen har et ansvar for hinanden. Når høsten slår fejl, træder familiesammenholdet til. Børnene bliver sendt til deres moster eller onkel eller deres mors moster eller onkel, eller hvem der nu har mad i huset. Ligeså med de unge, der læser videre efter grundskolen. Det er hele familiens ansvar at huse dem og betale for deres studier. Til gengæld forventes de at betale tilbage til familien, når de engang får et job. Familien er malawiernes eneste sikkerhedsnet. Og som landet ligger rent økonomisk, er det også det eneste, de får at holde sig til i de næste mange, mange år. Omkring to tredjedele af malawierne er matrilineært organiseret. I praksis betyder det, at manden flytter til kvindens landsby ved ægteskab, og at børnene bliver henregnet til moderens slægt. Mændene i moderens familie har formelt myndigheden over hendes børn, men i bund og grund er børnene morens ansvar. Det matrilineære familiemønster er et af Malawis kendetegn, men det skal endelig ikke forveksles med et matriarkat, hvor kvinderne har magten. Det kan diskuteres, om det matrilineære familiesystem stiller kvinderne ringere end de familier, hvor fars ord er lov. Malawiske kvindeorganisationer peger på, at det er en stor styrke for kvinden, at hun forbliver tæt knyttet til sin familie, selvom hun er gift, og at ingen anfægter hendes ret til at have sine børn hos sig, selvom hun bliver skilt. På den anden side er det svært at hænge ægtemanden op på noget ansvar for kone og børn. Formelt er han underordnet i forhold til sin svoger og svigerfar, og børnene tilhører jo under alle omstændigheder hans svigerfamilie. Et eksempel er flerkoneri, der er meget udbredt. Når faderen gifter sig med en ny kone, tager han sjældent noget ansvar for sine børn af første ægteskab eller for deres mor. Det samme gælder ved skilsmisser. De fleste par bliver traditionelt gift, og skilsmisser afgøres af landsbyens ældre. Typiske årsager til skilsmisse er, at manden forsømmer sin kone eller at han ønsker at tage sig en kone til. Problemet er, at det er mændene, der tjener penge. Det er traditionelt kvinderne, der dyrker jorden og sørger for mad til familien, mens manden står for reparationer, giver en hånd med ved høst og pløjning og tjener penge uden for hjemmet. Når ægtemanden eller morbroren svigter, står kvinden tilbage med børnene, og hun må bruge al sin energi på bare at dyrke fødevarer til eget forbrug. Loven ligestiller kvinder og mænd, og det samme gør traditionen på nogle punkter. I de matrilineære samfund kan en kvinde f.eks. godt blive valgt til landsbyformand. Men i realiteten halter kvinderne bagefter, fordi de er dårligt uddannede, fordi de ikke kender deres rettigheder, fordi det traditionelt er mændene, der tegner sig for pengeindkomsterne, og fordi de er bundet af deres ansvar for børnene. Alle statistikker viser, at enlige mødre udgør den svageste og allerfattigste gruppe i Malawi, hvad enten de er formelt fraskilte eller forladt af deres mænd. Penge og arbejde Et helt folk sat på livslang sultekur (1). Så enkelt kan malawiernes tilstand beskrives med et citat fra Verdensbanken. I det store og hele kan malawierne lige præcis holde sig i live med de afgrøder, de selv dyrker. Noget andet er spørgsmålet om at tjene penge. Fra 2000 forventes der en årlig tilgang til arbejdsmarkedet på omkring mennesker, men der er kun job nok til at beskæftige ca af dem. Budgetterne dækker knap til at betale løn til de ca mennesker, der allerede er ansat i det offentlige, og landet har næsten ingen industri. Nok er der brug 14 15

10 for arbejdskraft i landbruget, hvor alt arbejde foregår ved håndkraft, men lønarbejde er der sjældent tale om. Resultatet er et folk på farten. På ladet af vakkelvorne biler, i overfyldte busser med dæk af lapper, på cykler og til fods rejser Malawis mænd rundt efter penge og mad. En skare selvlærte entreprenører med et skarpt blik for de muligheder, som nuet byder dem: Et læs soltørret fisk kan køres til byen. Et bilvrag kan skilles i reservedele til markedet. En majsmølle kan repareres, og en tobaksbonde har brug for en hånd i marken eller har råd til at få bygget et nyt hus af mursten. Muligheden er nu, i dag. Ingen kan vide, hvad der sker i morgen. Manglende transport er en bremse på udviklingen, og kun de færreste har råd til en cykel. Foto: Jørgen Schytte Malawis geografi Enhver akvarieenthusiast kender Malawi, for i Malawisøen lever Malawi-cicliderne, smukke ferskvandsfisk, som udruger deres yngel i munden. Fiskene er højt skattet af alverdens akvariefolk og udgør en af landets få unikke eksportartikler. I det hele taget er Malawisøen et enestående naturområde med en stor rigdom af fiskearter, som kun lever dette ene sted i verden. Søen er blevet skånet for industriforurening, men langs bredden er der store problemer med bilharziasnegle, som forårsager sygdommen bilharziose, der i værste fald er dødelig for mennesker. Problemet hænger sammen med manglende kloakering og udledning af spildevand fra de tætbefolkede områder ved søens bredder. Malawisøen er Afrikas tredjestørste sø, over 500 km lang og sine steder over 500 meter dyb. Den ligger i den sydligste del af Great Rift Valley, der strækker sig fra Etiopien og Kenya gennem Tanzania og Malawi. Sydøst for Malawisøen ligger Chilwasøen, ikke nær så dyb, men rig på fisk og omgivet af store sumpe med et rigt fugleliv. Chilwasøen er for nylig blevet erklæret for bevaringsværdigt område under den internationale Ramsar-konvention om beskyttelse af vådområder. Malawi er søernes land, men også et land af bjerge og højsletter. I nord rejser bjergene sig omkring Nyika- og Viphyaplatauerne, i syd omkring Dedza og Zomba. Og Mount Mulanje i det sydøstlige Malawi er med sine 3000 m det højeste bjerg i Afrika mellem Kilimanjaro og Drakensbjergene. Malawi ligger i det sydlige Afrika mellem 9. og 17. sydlige breddegrad og 33. og 36. længdegrad. Landet er langt, 900 km, og smalt, mellem 80 og 160 km. Størstedelen af landet ligger vest og syd for Malawisøen, og landet har grænser til Mozambique i syd og øst, til Zambia i vest og til Tanzania i nord og vest. Malawis tre regioner Geografisk er Malawi inddelt i tre regioner, og et stykke af vejen har regionernes befolkninger hver deres politiske og økonomiske interesser. Det viste sig tydeligt ved Malawis 16 17

11 første frie valg i 1994, hvor de tre store partier Aford, MCP og UDF hver især hentede stemmer fra henholdsvis Malawis Northern, Central og Southern Region. Northern Region er vild, storslået og fattig. Det er den tyndest befolkede og mindst udviklede del af landet. Her findes næsten ingen industri, området er bjergrigt og uvejsomt, og store dele af landet er svært eller umuligt at opdyrke. Ngoni- og ngondefolkene i nord er traditionelt kvægholdere, og kvæg er i det hele taget et supplement til agerbruget i Northern Region. Den største by i området er Mzuzu, som i stigende grad markerer sig som uddannelses- og handelsby. Fra gammel tid har der været stor udvandring fra det fattige nord. Mændene har søgt arbejde i Sydafrika og Zambias miner eller på farme og plantager i nabolandene eller i det sydlige Malawi. Mange af dem er vendt hjem med ny politisk bevidsthed om f.eks. fagforeninger. Området har en lang tradition for skolegang, og det har gennem årene ført til, at folk fra nord er blevet stærkt repræsenteret i politik og i landets offentlige sektor. Økonomien i området baserer sig på landbrug og kvæg og på de penge, som udvandrerne sender hjem. De største sproggrupper i nord er tumbuka og ngoni og det største parti i området er Aford. Northern Region omfatter fem distrikter: Chitipa, Karonga, Mzimba, Nkhata Bay og Rhumpi. Central Region er præget af højsletten, der strækker sig fra grænsen til Zambia i vest og ud mod Malawisøen i øst. Langs søen er landet fladt og sumpet, mod syd stiger landet langsomt mod bjergene ved Dedza. Jorden er god, Central Region er først og fremmest landbrugsland, og sådan har det altid været. Området har ingen grundfæstet tradition for skolegang, og analfabetismen er udbredt. Det er måske en forklaring på de meget ringe sundhedsmæssige og sociale forhold i området. Spædbørnsdødeligheden er den højeste i Malawi, og det samme gælder mødredødelighed i forbindelse med svangerskab og fødsler. I 1975 blev Malawis hovedstad flyttet fra Zomba i Southern Region til Lilongwe i Central Region, dels fordi byen ligger centralt midt i landet, dels fordi Malawis mangeårige Teplukkere i Southern Region, hvor store områder er helt domineret af plantagedrift. Plantagearbejderne hører til blandt de dårligst stillede i Malawi. Foto: Jørgen Schytte diktator, Hastings Banda, havde sin magtbase i Central Region. Lilongwe er i hastig vækst ikke mindst på grund af de mange europæiske bistandsarbejdere, men det har ikke givet Central Region nogen industri af betydning. Vil man tjene penge i Central Region, er mulighederne stadig begrænset til landbrug eller fiskeri. De største sproggrupper i området er de chewa- og nyanja-talende folk. Ved valget i 1994 hentede Hastings Bandas gamle Malawi Congress Party (MCP) størstedelen af sine stemmer i Central Region, der fortsat er MCP s magtbase. Central Region omfatter ni distrikter: Dedza, Dowa, Kasungu, Lilongwe, Mchinji, Nkhotakota, Ntcheu, Ntchisi og Salima Southern Region strækker sig fra Malawisøens sydlige del som en kile ind i Mozambique. Landskabet er som et maleri 18 19

12 med grønne bjerge og brede dale. Det er Malawis tættest befolkede region med den mest sammensatte befolkning. De største sproggrupper er chewa, nyanja, yao og lomwe, men her bor også grupper af kokola- og sena-talende folk. I Blantyre, Malawis største by, bor størstedelen af Malawis indiske befolkning og en del indvandrere fra det nordlige Malawi. Southern Region er præget af plantagedrift. Det var her, de første europæiske settlere slog sig ned og inddrog store områder til te- og tobaksplantager. De fleste europæere er for længst rejst, men plantagerne ligger her stadig. Sammen med den store befolkningstæthed betyder det, at bønderne i syd er henvist til at dyrke bittesmå jordlodder, der mere ligner køkkenhaver end marker. Fattigdommen er udbredt især langs Shirefloden. Regnen falder i bjergene, og bønderne i flodlandet lider under den ringe nedbør. Men Southern Region er også stedet, hvor tingene sker. Skønt Blantyre har mere til fælles med Maribo end med Ruhr-distriktet, er byen ikke desto mindre hovedsædet for Malawis sparsomme industri, som især er forarbejdning af bomuld og fødevarer. Det var stemmer fra det folkerige syd, der bragte landets regeringsparti United Democratic Front (UDF) til magten i 1994, og det er her, partiet fortsat har sin magtbase. Southern Region omfatter 13 distrikter: Balaka, Blantyre, Chiradzulu, Chikwawa, Machinga, Mangochi, Mulanje, Mwanza, Namwera, Nsanje, Phalombe, Thyolo og Zomba. Maravi-riget Det moderne Malawi har sit navn efter det eneste større samlede rige, der nogensinde har eksisteret i området. Maravi-riget. Omkring år 1200 begyndte mennesker fra Katanga i det nuværende Congo at udvandre til Malawi. Indvandrerne var organiseret i klaner med hver deres overhoved. Den dominerende klan var phiri-klanen, de andre var bandaklanen, mwali-klanen og nkhoma-klanen. Tilsammen udgjorde disse klaner maravi-folket. Maravi-folket var agerdyrkere, og de slog sig ned ved Malawisøens vestlige og sydlige bredder. Langsomt fortrængte de landets oprindelige jægerfolk. Gennem de næste 250 år fortsatte maravi-indvandringen, de forskellige klaner delte sig, og omkring år 1600 strakte deres område sig fra Luangwafloden i det nuværende Zambia til Det Indiske Ocean, fra Dwangwafloden i nord til Zambezi i syd. Trods den imponerende størrelse var Maravi-riget ikke et imperium, snarere en løst sammenholdt konføderation af selvstændige klaner med en øverste leder, Kalongaen. Forholdet mellem Kalongaen og de enkelte klanledere byggede ikke på magt og underkastelse, men i højere grad på gensidige fordele. Kalongaen fungerede som mægler i stridigheder mellem de forskellige ledere, og han fordelte goder og indkomster mellem folk. Meget tyder på, at der allerede i det 11. århundrede var et handelsnet, der strakte sig fra Kongobassinet til Det Indiske Ocean. Kalongaen opkrævede i perioder told af al handel i området, ligesom han havde store lagre af mad. I dårlige tider fordelte han overskuddet, så grupper ramt af tørke eller fejlhøst ikke sultede. I det 16 århundrede beskrev den portugisiske opdagelsesrejsende Camitto i begejstrede vendinger Maravi-rigets dygtige håndværkere og smede og de enestående flotte broer i området. Camittos ordvalg er dog noget mere forbeholdent i beskrivelsen af landets indbyggere. Disse mennesker, skrev han, er berygtede som tyve og løgnere langt ud over landets grænser. I slutningen af 1600-tallet førte arvestridigheder til en svækkelse af Kalonga-titlens personlige magt, og skønt roen blev genoprettet, fortsatte tendenserne mod decentralisering og opløsning først og fremmest på grund af den stigende handel med omverdenen. De klaner, der fik nye muligheder for indtjening, blev mindre afhængige af fællesskabet, og omkring år 1800 havde mange klanledere etableret deres egne selvstændige kongedømmer. Men Maravi blev bevaret i navnet Malawi. Forskellen i stavemåden hænger sammen med, at chewa-sproget ikke skelner mellem udtalen af r og l. Malawi betyder flammer af ild

13 2. Fra 1850 til Første Verdenskrig I slutningen af 1800-tallet herskede kaos i landet langs Malawi-søen. Slavehandel, plyndringstogter, hungersnød, epidemier, indvandring og invasioner havde defi nitivt udslettet den eksisterende orden. Men omkring århundredskiftet begyndte billedet at tegne sig af det land, der senere skulle blive til Malawi. Det er her, man skal lede efter grundlaget for nogle af nutidens brændende spørgsmål om stammer, religion, uddannelse, landbrug og fordeling af jorden. Fra den anglikanske katedral på Likoma Island, bygget i årene , da kristendom endnu var noget, missionærerne bragte med sig udefra. Se også billede på side 28. Foto: Mike Kollöffel/ Billedhuset En bølge af indvandringer Det var handel, der for alvor åbnede det centrale Afrika mod omverdenen i 1700-tallet. Men udlandets efterspørgsel efter Afrikas jern, skind, bivoks og lokal tobak blev snart overhalet af interessen for to helt andre varer, elfenben og slaver, og den interesse resulterede i et hundrede år langt plyndringstogt mod det centrale Afrika. Det var fra Afrikas østkyst, at arabiske slavehandlere udskibede slaver til den arabiske verden og til plantagerne på de franske besiddelser på Reunion og Mauritius. Med det britiske stop i 1850 for slavetransporter andre steder blev den arabiske slavehandel mere intens, og araberne trængte længere og længere ind i Afrika østfra. Men det var ikke kun handel, der bragte ufred til landet ved Malawisøen. Sydpå rasede erobringskrigene under zulukongen Shaka og sendte en bølge af flygtninge mod nord. En del af dem var beslægtet med zuluerne, men var kommet i opposition til Shaka, og nu plyndrede de sig vej op gennem Afrika og grundlage kolonier og bosætninger flere steder så langt mod nord som Tanzania. I 1835 krydsede de Zambezi under ledelse af høvding Zwangendaba. Da de nåede Malawi, befæstede de sig i enkla

14 ver i det sydlige, centrale og nordlige Malawi langs det, der senere skulle blive grænsen mod Zambia. Det var ngonifolket, der kom til landet, og deres ankomst mindede mest om en invasion. Ngonierne var som zuluerne hierarkisk organiseret, og traditionelt var de kvægholdere. I bund og grund forskellige fra de løst organiserede agerdyrkere, der i forvejen boede i området. Ngonierne plyndrede området for kvæg og afgrøder, og al modstand blev slået ned. Den største gruppe ngonier slog sig ned i nord, og der gik ikke længe, før tumbukaer og andre folk i landets nordlige del måtte betale skat til ngonierne. I det sydlige Malawi var situationen ikke meget bedre. I 1860 erne invaderede grupper af yao-folk fra Mozambique området. Yaoerne var et gammelt handelsfolk, og de havde bl.a. levet af at samarbejde med de arabiske slavehandlere, men ufred og hungersnød drev dem til at søge nye områder. Dem fandt de i det sydlige højland, hvor de etablerede sig i små hierarkisk organiserede grupper og hurtigt blev dominerende i forhold til de løst organiserede mang anjafolk og andre folk i området. Indvandringerne rystede og splittede landet. Men de blev også begyndelsen til nye grupperinger og integration. I nord led ngoni-hæren, som alle andre hære, af mangel på kvinder. Dem fandt de hos den lokale befolkning, og resultatet udeblev ikke. Tumbukaerne overtog en række af ngoniernes skikke og ritualer f.eks. det at betale brudepris. Til gengæld talte ngoniernes børn tumbuka-sproget, som jo var deres modersmål. I syd kom det hurtigt på mode at være yao, og en stor del af de slagne folk overtog yaoernes muslimske tro. Det var således to modsatrettede bevægelser; på den ene side nye identiteter som enten sejrherre eller offer, på den anden side integration, blandede ægteskaber og skikke. At tilhøre en stamme var ikke kun et spørgsmål om fødsel, men også et valg. Da Livingstone kom til Malawi Midt i denne urolige tid opdagede Livingstone Malawi, som han kaldte Nyasaland efter chewa-sprogets ord for søen. I David Livingstone, en kompliceret stivstikker og stor opdagelsesrejsende. Hans dagbøger hører stadig til blandt verdens store rejselitteratur. Foto: Det Kongelige Bibliotek 24 25

15 virkeligheden skulle han slet ikke have været den vej, for han havde lovet sine sponsorer at sejle fra Det Indiske Ocean op ad Zambezi til det rigdommens paradis ( paradise of wealth ), som han mente fandtes der. Men da Zambezifloden viste sig at være umulig at sejle på, valgte han i stedet at lede sin ekspedition i en anden retning. Nytårsdag 1859 satte han kursen mod nord op ad Shirefloden. Målet med ekspeditionen var at finde land, hvor håndværkere og landmænd kunne slå sig ned, og denne målsætning fi k stor betydning for ekspeditionens følger. Livingstone hadede slaveriet af et sandt hjerte og viede sit liv til at bekæmpe det. Men han var afhængig af de kommercielle interesser, der betalte for hans ekspeditioner. Bag Livingstone stod mennesker, som nok delte hans ønske om at bringe kristendom og frihed til det mørke kontinent, men som også drømte om råstoffer, rigdomme, handelsforbindelser og områder, hvor hvide mennesker kunne bosætte sig og dermed lette på befolkningspresset i de engelske og skotske byer. I september 1857, kort før sin afrejse, talte Livingstone på Cambridge University: Jeg drager tilbage til Afrika for at søge at skabe en åben vej for handel og kristendom, sagde han. Han lovede sine sponsorer mulighedernes land, og to år senere gav han dem, hvad de ønskede. Hans begejstrede beskrivelser lod ingen tvivl mulig; mulighedernes land lå i højlandet ved Shirefloden. Var Livingstones forsikringer blot en desperat mands klamren sig til den ønskedrøm, som betød så meget for ham selv og andre? Eller mente han virkelig, at han havde fundet det jordiske paradis? Historikerne har diskuteret det i snart hundrede år. Et faktum er det i hvert fald, at Livingstone banede vejen for den tredje indvandring i Malawi på få år. I hans fodspor ankom missionærerne, som direkte og indirekte skulle komme til at præge landet ind i det næste århundrede og årtusinde. Missionærerne De første missionærer ankom i 1861 under ledelse af biskop Makenzie og havnede midt i en hvepserede i det sydlige Malawi. Grupper af folk, der få år tidligere var blevet invaderet af yaoer, søgte beskyttelse hos Makenzie. Samtidig fortsatte slavetransporterne på fuldt blus, og den lille håndfuld missionærer kunne intet stille op. Uden soldater og britisk administration i ryggen var de fortabt. Makenzie døde af malaria, og resten af missionærerne forlagde hovedkvarteret til kysten ved Det Indiske Ocean. Men hjemme i Skotland levede drømmene om handel, om rigdom, om at sætte en stopper for portugiserne, som var ved at sætte sig godt fast i Mozambique, om at bringe oplysning og kristendom til de sorte, om at befri dem fra slaveriet, og om at åbne deres land for verden og bringe dem den livgivende markedsøkonomi. Hundrede af forskellige drømme var drivkraften bag den næste bølge af missionærer, der drog til Malawi, De to førende kirker var Church of Scotland og Free Church of Scotland, og en ting var de enige om: Frelsen ligger ikke i det hinsides alene. De mødte Afrika med en holdning sammenfattet i ordene fra David Scott, lederen af missionen i Blantyre: Afrika for afrikanerne har fra begyndelsen været vores politik. Og vi tror, at Gud har lagt dette land i vore hænder, så vi kan opøve dets folk i at udvikle dets utrolige ressourcer til sig selv (2). De skotske missioner fik fodfæste i landets sydlige og nordlige del, fordi de åbnede muligheder for store dele af befolkningerne i disse områder. I nord blev missionsstationen i Livingstonia en modvægt til ngoniernes dominans. De undertrykte tumbuka-folk kastede sig bogstaveligt talt over missionens undervisningstilbud, deres ledere indførte skolepligt for alle børn og grundlagde dermed det nordlige Malawis tradition for uddannelse som en vej til magt. På samme måde vandt missionen i syd mange tilhængere blandt mang anjaer og andre folk, der havde lidt under yaoernes undertrykkelse. Fra begyndelsen kom kristendommen i Malawi til at handle om mere end sjælens frelse. Religionen var også en vej til sociale forandringer, et redskab til retfærdighed. Gang på gang skulle kirken blive samlingspunktet for befolkningens raseri og fortvivlelse. I 1909 ledede tonga-præsten Maluma sine tilhængere i kamp med disse ord: Nu er tiden kommet til at slås mod de hvide. Vi skal begynde nu og kæmpe gennem hele regntiden. De sorte mennesker vil rejse sig og drive alle hvide ud af landet (3). Og i 1915 ledte præsten John Chilembwe 26 27

16 sine tilhængere ud i direkte konfrontation med de europæiske plantageejere i Malawis mest berømte oprør, der skulle blive symbolet på landets uafhængighed. De væbnede oprør var forholdsvis lette for kolonimagten at slå ned. Værre var det med de dommedagsbevægelser, som gang på gang opstod i det sydlige Malawi. Ikke overraskende herskede der en udbredt tro på dommedag blandt malawierne, og når muligheden bød sig, greb de tilbuddet om frelse. I stort tal forlod de deres marker, hoveriarbejde og deres daglige gøremål i denne verden som alligevel ikke skulle stå meget længere for at berede sig til en ny tilværelse i det hinsides. Og det var helt uforeneligt med kolonistyrets mål om skatter og billig arbejdskraft. Dommedagsbevægelser blev forbudt af koloniadministrationen, og forbuddet mod Jehovas Vidner holdt sig i Malawi helt til Malawierne har taget kristendommen til sig. Både i den katolske og i den anglikanske kirke er Gud, Jesus og hans disciple for længst blevet en afrikansk tradition. Her et lokalt træsnit af den sidste nadver. Foto: Fra tidsskriftet Religion in Malawi De europæiske indvandrere Magtforholdene i 1880 ernes Malawi var uklare. I nord dominerede ngonierne tumbukaerne og andre folk uden dog at have fuld kontrol med området. Det centrale Malawi var præget af chewa-folkets traditionelle decentrale organisering. I syd havde yao-krigsherrer, slavejægerne og en katastrofal hungersnød på det nærmeste lagt landet øde. Markerne var sprunget i skov, og en stor del af befolkningen havde søgt tilflugt i bjergene. De europæiske settlere, der fulgte i missionærernes fodspor, fandt derfor et meget sparsomt befolket land i syd, og det annekterede de. I begyndelsen kneb det med at finde frem til egnede afgrøder, men ret hurtigt lagde settlerne sig fast på te, tobak, jordnødder og bomuld. Arbejdskraft var der rigeligt af, for det sydlige Malawi blev i disse år oversvømmet af mange forskellige folk på flugt fra slavejægere, hungersnød og senere fra skatter. Det anslås, at der alene mellem 1895 og 1907 flygtede mennesker fra Zambezidalen i den portugisiske koloni Mozambique til de britiske kolonier i Nord- og Syd-Rhodesia (Zambia, Zimbabwe og Malawi) for at undgå den portugisiske skat. Disse mennesker talte forskellige sprog og havde forskellige kulturer som f.eks. lomwe og sena, men i europæernes terminologi blev de slået sammen til en gruppe, nguru, skønt der aldrig har eksisteret et nguru-sprog. Det blev disse mennesker, der leverede arbejdskraft til europæernes plantager i form af hoveri. De fik et stykke jord at dyrke mod at arbejde en måned om året for plantageejerne. Hoveriet blev kaldt thangata, og nguru blev synonymt med landarbejder, underklasse. De europæiske settlere interesserede sig kun for malawiernes arbejdskraft. De fleste af dem forbød missioner på deres områder, og resultatet blev bl.a., at det netværk af skoler, som efterhånden udviklede sig i det nordlige Malawi, aldrig blev så udbygget i syd. Settlerne havde stor magt. De rådede over udstrakte landområder i syd, og de var kun underlagt deres egen autoritet. De kom til landet allerede i 1880 erne, og gennem hele kolonitiden skulle de blive de toneangivende i forhold til koloniadministrationen. Først i 1891 erklærede Storbritannien området som sit under navnet British Central Africa Protectorate

17 Kolonimagt Storbritanniens mål var først og fremmest at sætte en stopper for portugiserne, der bredte sig ind over Afrika fra østkysten. Men indlemmelsen af landet i Det Britiske Imperium var også et skridt på vejen til virkeliggørelsen af den store vision: Et britisk Afrika, der strakte sig fra Cape til Kairo. Det var altså ikke Livingstones drøm om et vældfærdens paradis, der omsider fik Storbritannien til at erklære landet som sit. Der lå ikke en forestilling om, at lige præcis det område var betydningsfuldt. Man kan sige, at Malawi blev taget med i købet, da imperialismen var på sit højeste. Malawis første generalkonsul var Harry Johnston, som indtil 1894 desuden var ansat i British South African Compagny, et mægtigt selskab med interesser i hele det sydlige Afrikas miner, plantager og mineralrigdomme. I den rolle opkøbte Johnston store områder i sit nyerhvervede land. Ved Berlin-konferencen i 1895 delte de europæiske lande Afrika mellem sig, og kontinentets sære grænser blev trukket. Udgangspunktet for delingen var de områder, som landene allerede havde sat sig på, men en betingelse for at kunne beholde et område var, at kolonimagterne oprettede en effektiv administration i området. Administration koster penge, og for første gang blev der udskrevet skat i Malawi. Resultatet gav genlyd. Den splittede befolkning rejste sig gruppe for gruppe i protest, og gruppe for gruppe blev de nedkæmpet af Johnstons soldater. Krigen mod yaoerne varede længst. På Malawisøens østre bred kæmpede de forbitret mod overmagten og holdt stand i fire år, før de til sidst blev slået. Nedkæmpningen af yaoerne satte en endelig stopper for slavehandelen og gav briterne monopol på handel i området. De landområder, som yaoerne havde kontrolleret, blev udlagt til crown land, statsejet jord. Op gennem 1890 erne kæmpede Johnstons hær mod andre grupper, der heller ikke ville underkaste sig brititsk styre og skatter. Ngoniernes angreb på englænderne blev kvalt i et blodbad, og i 1896 døde chewaernes legendariske høvding Mwase Kasungu. Han dræbte sig selv, efter at chewaernes militære modstand var blevet knust af Johnstons soldater. Child of the baboon. Come down from the mountains. The country is on its feet again (4). Sådan blev der sunget i det hærgede land i det sydlige Malawi ved briternes ankomst i Men da de fordrevne kom ned fra bjergene, havde kolonimagten overtaget landet. Store landområder i syd var enten udlagt til statsejet land, opkøbt af Johnston eller annekteret af de europæiske settlere. Den afrikanske befolkning var banket på plads, og det samme gjaldt missionærerne. Johnston havde afsat David Scott, lederen af Blantyremissionen og fortaler for Afrika for afrikanerne. Fra nu af skulle landet ledes til fordel for settlerne. Det skulle være Afrika for europæerne. John Chilembwe Ved landsbyen Magomero i det sydlige Malawi ligger en rød murstenskirke. Den blev bygget i 1921 på det sted, hvor tidligere the New Providence Industrial Mission havde ligget, og den er mere end noget andet symbolet på nationen Malawi. Missionen blev grundlagt ved århundredskiftet af to yderst markante personligheder, den skotske missionær Joseph Boots og den malawiske vækkelsesprædikant John Chilembwe. Deres projekt gik ud på at sprede Guds ord til de lokale og samtidig sætte skub i lokalt håndværk og produktion for at skaffe bønderne billige varer produceret af deres landsmænd. Det lykkedes over al forventning. Missionen tjente gode penge. Stedet voksede til en lille by, og tilhængerne strømmede til. Men succesen var en torn i øjet på de europæiske farmere, ikke mindst på grund af Boots tordnen mod thangataen, det tvangsarbejde som malawierne var tvunget til at udføre, hvis de boede på europæiskejet jord. På et tidspunkt fik farmerne koloniadministrationen til at deportere Boots hjem til Skotland. Ved begyndelsen af Første Verdenskrig var Chilembwe alene på missionen, hvor han fortsat fortalte om det Guds rige, der snart skulle komme på jorden. Hans budskab var lighed for alle, europæere og afrikanere, og han 30 31

18 talte mod alle former for forskelsbehandling. I 1914 tog han til genmæle mod administrationens forsøg på at få malawierne til at deltage i krigen:... de arme afrikanere, som i døden kun efterlader sig en lang række af enker og faderløse i bitter nød og frygtelig ulykke, bliver hidkaldt for at dø for en sag, som ikke er deres.... I fredstid er alt kun for europæerne... Men i krigstid er det pludselig nødvendigt, at vi ofrer vores blod i fællesskab. Brevet blev bragt i Nyasaland Times i november 1914 og udløste uro hos farmerne og administrationen. Missionen blev lukket. Skolen blev lukket. Produktionen blev lukket, og folk fik forbud mod at nærme sig stedet. Men Chilembwes tilhængere forblev tro mod ham, og i januar 1915 gik de i ly af natten til angreb på en stor europæisk farm nær Magomero. En europæer blev dræbt, og oprøret blev slået ned i løbet af et par dage. Chilembwe selv flygtede mod syd. Han blev skudt nær Mulanje ved grænsen til Mozambique. Missionsbygningerne blev sprængt i luften med dynamit og jævnet med jorden. Den dag i dag diskuterer historikerne, hvorvidt oprøret var et reelt forsøg på at opnå større afrikansk indflydelse, eller om det var en slags kollektivt selvmord blandt medlemmerne af en religiøs kult. Men historiens uklarheder har ikke forhindret John Chilembwe i at blive en myte, tværtimod. Hans mod til at tale de undertryktes sag, hans tro på Gud og hans martyrium har gjort Chilembwe til Malawis store nationalhelt. I dag er hans billede trykt på Malawis pengesedler, og historien om John Chilembwe er pensum i skolernes læseplaner. John Chilembwe med sin kone og barn. Under sin uddannelse i USA oplevede han racediskriminationen, og hans New Providence Industrial Mission var en af de første kirker i det sydlige Afrika ledet af afrikanere. Foto: Fra bogen Independent African Shepperson & Price 32 33

19 3. Fra 1914 til uafhængigheden Dette land er et landbrugsland, og her er ingen plads for den højtuddannede indfødte. Så enkelt kunne det siges af en europæisk plantageejer i kolonien Nyasaland i 1915 efter Chilembwe-opstanden. De næste 50 år skulle både bevise og modbevise hans påstand. De foregående 60 år havde lagt grunden til det moderne Malawis jordfordeling og etniske grupperinger. Fra 1914 til 1964 blev Malawi for alvor åbnet mod verdensmarkedet og den internationale økonomi. Her blev grunden lagt til nutidens økonomiske og administrative skævheder, men også til det demokrati, som malawierne endelig fik i Nyasaland Lokale oprørere under arrest efter indførelsen af undtagelsestilstand og forbuddet mod Malawi Congress Party. Foto: The Illustrated London News Skatter og pengeøkonomi Det var britisk politik, at kolonierne skulle hvile økonomisk i sig selv uden tilskud fra moderlandet, medmindre de havde politisk eller strategisk betydning. Nyasaland havde ingen af delene, og kolonien lignede fra begyndelsen et fallitbo. Allerede Johnston havde udskrevet skatter i hele landet, men der var stadig problemer med at inddrive dem. Lettest gik det i nord, hvor tumbukaer og andre folk havde været vant til at betale skat til ngonierne. Disse gjorde derimod vildt oprør mod skatterne, og selvom kolonimagten flere gange måtte gribe til våben, dæmpede det ikke ngoniernes utilfredshed over, at der også skulle betales skat i år med dårlig høst. Til gengæld var pengeøkonomi ikke længere noget ukendt begreb i nord. Folkene i det fattige og underudviklede område havde opdaget de muligheder, der lå i de hurtigt voksende mine- og plantageøkonomier mod syd, og allerede ved århundredskiftet arbejdede 6000 malawiere uden for landets grænser. I midten af 1950 erne var tallet 34 35

20 steget til , og i 1960 arbejdede malawiere i Sydafrika og Rhodesia (Zimbabwe), i Zambia, i Tanzania og i Zaire foruden et ukendt antal i Uganda, Angola og Mozambique. Størstedelen af disse migrantarbejdere kom fra det nordlige Malawi. Det sydlige Nyasaland baserede sig fortsat på plantageøkonomi, hvor arbejderne måtte erlægge det forhadte hoveriarbejde thangata og desuden betale skat til kolonien. Også de bønder, der ikke udførte thangata, betalte skat, hvis de ikke kunne unddrage sig. Men skattenægtelse var udbredt, og allerede ved århundredskiftet havde administrationen fået øjnene op for bl.a. den udbredte praksis med at flytte frem og tilbage over den britisk-portugisiske grænse mellem Nyasaland og den portugisiske koloni Mozambique for at uddrage sig de to landes respektive skattesystemer. I den sammensatte befolkning i syd var det ofte umuligt at finde ud af, hvem der egentlig burde betale skat i Nyasaland, og hvem der hørte til andetsteds. Det centrale Nyasaland havde på mange måder været uberørt af koloniadministrationen. Stort set alle indbyggere var chewa-talende folk, og de havde bevaret en stærk decentral social organisering, nyau-samfundene, som gjorde dem mindre åbne over for indtryk udefra. Den væsentligste kontakt med europæerne var missionerne, som i dette område mest var katolske. Men missionerne, og dermed skolegang, slog ikke an i det centrale Nyasaland som i resten af landet. For det første delte missionærerne i området ikke de skotske missioners holdning om at oplyse og befri afrikanerne, men holdt sig til det mere klassiske budskab om en dadelfri tilværelse i dette liv og frelse i det næste. For det andet var her ikke en undertrykt befolkningsgruppe, som tumbukaerne i nord og nguruerne i syd, der kunne have en vis fordel af europæisk indflydelse. For det tredje holdt chewaerne sig til deres ældgamle nyau-kultur; skoleklasser og salmesang kom i anden række. I modsætning til resten af landet var her ingen indlysende muligheder for at etablere en pengeøkonomi. Området lå transportmæssigt for decentralt til plantagedrift, europæerne holdt sig væk, og chewaerne holdt sig hjemme. For jorden var god, og man kunne overleve her. Først omkring 1916 begyndte kolonistyret at foretage regelmæssig opkrævning af skat i det centrale Nyasaland. Jernbaner og tobak Det ringe skattegrundlag ændrede ikke på, at koloniadministrationen havde brug for penge, dels til at holde sig selv i live, dels til at udvikle den europæiske økonomi i området. Det sidste skulle ske ved opbygningen af infrastruktur, så salgsafgrøderne fra plantagerne kunne blive transporteret til de britiske kommercielle markeder i Sydafrika og den britiske koloni Rhodesia (Zimbabwe). I 1903 indgik koloniadministrationen en aftale med det private firma Shire Highlands Railway Compagny om at bygge en næsten 30 km lang jernbane fra Blantyre til Chimoro. Undervejs blev projektet udvidet, og i 1908 blev landets første jernbane åbnet. Den løb fra Blantyre til Port Herald ved den mozambiquiske grænse allersydligst i landet. Koloniadministrationen kunne ikke betale for jernbanen med penge, og i stedet blev jernbaneselskabet aflønnet med land. Op gennem 20 erne og 30 erne fortsatte koloniadministrationen med at udbygge jernbanerne, og Nyasaland blev forbundet med omverdenen. Men jernbanerne havde slugt hele administrationens budget og desuden skaffet landet en gæld på omkring 3,5 mio. pund. Afdragene tærede på økonomien, og 30 ernes krise og senere Anden Verdenskrig forhindrede, at jernbanen resulterede i de forventede indtægter. Ude i landet var der til gengæld ved at komme gang i pengeøkonomien takket være en ny økonomisk sværvægter, der var kommet for at blive. Tobakken. Hidtil havde malawierne stort set kun kunnet skaffe penge ved at arbejde for andre. Landbruget tjente først og fremmest til selvforsyning, men havde aldrig spillet den store rolle i landets pengeøkonomi. Fra gammel tid havde landets handelsvarer været elfenben, slaver, skind og honning, ikke landbrugsprodukter. Men det blev der vendt op og ned på med det store tobaksboom i 1920 erne. I syd var malawiske landmænd allerede i begyndelsen af århundredet begyndt at dyrke tobak, og i 1920 kom tobakken 36 37

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER INDHOLD Introduktion 3 Opgaver 4 Tema 1. 4 Hungersnød forårsaget af klimaforandringer og tørke. 4 Tema 2. 5 Udenlandsk indblanding.

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Der er en hårdhed i livet, som i sig selv ingen mening giver. Prædiken til den 10. juli Dagen der i kirkens kalender kaldes for

Der er en hårdhed i livet, som i sig selv ingen mening giver. Prædiken til den 10. juli Dagen der i kirkens kalender kaldes for Der er en hårdhed i livet, som i sig selv ingen mening giver Prædiken til den 10. juli 2016. Dagen der i kirkens kalender kaldes for 7. søndag efter trinitatis. Teksten der prædikes over er fra Matthæus

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Den vestafrikanske republik,

Den vestafrikanske republik, Togo Alliance TOGO Den vestafrikanske republik, Togo, grænser op til Benin mod øst, til Ghana mod vest, til Burkina Faso mod nord og til Guineabugten mod syd. Ved kysten ligger hovedstaden, Lomé, og her

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort

www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort en afgift der ellers tilfalder staten, kan du give videre til verdens fattigste Det vil være en stor støtte for vores arbejde blandt verdens

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Afrika FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Titel. Forfatter

Afrika FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Titel. Forfatter A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Afrika FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Afrika FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa 1 Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa Indskrevet d. 20-07-2013. af Michael Augard. http://komtiljesus.dk/profetisk-syn-om-muslimernes-skaebne-i-danmark-og-europa Et profetisk

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

SUDAN. En krig, en fred en ny. Jacob Nue Sønderstrup og Laura Thatt. mulighed. Danmark. Nødhjælp og udvikling

SUDAN. En krig, en fred en ny. Jacob Nue Sønderstrup og Laura Thatt. mulighed. Danmark. Nødhjælp og udvikling SUDAN En krig, en fred en ny mulighed Jacob Nue Sønderstrup og Laura Thatt I Nødhjælp og udvikling Danmark SUDAN En krig, en fred en ny mulighed I Nødhjælp og udvikling Danmark SUDAN En krig, en fred en

Læs mere

Valdemarsgudstjeneste. 15/ Johs. 3,16. Jørgen Christensen

Valdemarsgudstjeneste. 15/ Johs. 3,16. Jørgen Christensen 725-10-787 Valdemarsgudstjeneste. 15/6-07. 20.30. Johs. 3,16. Jørgen Christensen Læsning: Johannes 3,16: For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke

Læs mere

- elevmanual ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA. SOLENS FOLK et undervisningsmateriale fra C:NTACT 1

- elevmanual ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA. SOLENS FOLK et undervisningsmateriale fra C:NTACT 1 - elevmanual ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA SOLENS FOLK et undervisningsmateriale fra C:NTACT 1 Elevmanual Indledning Nu er det jeres tur til at afvikle Solens Folk! I dette materiale får I alt det at vide,

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Kap Verde. snedker eller elektriker. Eller en videregående uddannelse som for eksempel skolelærer. SKOLESYSTEM

Kap Verde. snedker eller elektriker. Eller en videregående uddannelse som for eksempel skolelærer. SKOLESYSTEM Kap Verde Alliance KAP VERDE Den lille, klippefyldte ø-republik, Kap Verde, ligger i Atlanterhavet ud for Vestafrikas kyst. Befolkningen på 426.998 mennesker bor fordelt på i alt ni øer, der er af vulkansk

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

THE THREE BROTHERS HVORDAN SER VI PÅ DØDEN?

THE THREE BROTHERS HVORDAN SER VI PÅ DØDEN? The Tale of the Three Brothers Punkt 1 Se filmen i gruppen. Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Se dokumentaren Døden er som at køre på cykel (følg linket) og læs artiklen Vi har ikke lært at dø (lidt

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Bed og mærk fællesskabet!

Bed og mærk fællesskabet! Bed og mærk fællesskabet! Den internationale bede og fællesskabsuge nærmer sig. Fra den 9.-15. november samles YMCA og YWCA over hele kloden til bøn og refleksion. Faktisk har denne uge været afholdt hvert

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

1. læsning: sl Evangelium

1. læsning: sl Evangelium 1. læsning: sl.31.2-6 Herre, hos dig søger jeg tilflugt, lad mig ikke for evigt blive til skamme, udfri mig i din retfærdighed! v3 Vend dit øre mod mig, red mig i hast, vær min tilflugts klippe, den borg,

Læs mere

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op.

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op. 403 Denne er dagen 90 Op glædes alle (mel. Alt hvad som fuglevinger) 80 Tak og ære 76 Op thi dagen nu frembryder 438 Hellig 86. 5 Kom bange sjæl 117 En rose så jeg skyde Nu står vores alter der. En stor,

Læs mere

Prædiken til Pinsedag 2015, Joh. 14, Vrå og Em kirker.

Prædiken til Pinsedag 2015, Joh. 14, Vrå og Em kirker. Prædiken til Pinsedag 2015, Joh. 14,22 31. Vrå og Em kirker. 290 299 282 292-725 Apostlene sad i Jerusalem og bied på Herrens time. Man ser det for sig. De første disciple, der siden påsken havde oplevet

Læs mere

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode Historiefaget.dk: Trekantshandlen Trekantshandlen Trekantshandlen var en handelsrute, hvor våben og forarbejdede varer fra Europa blev bragt til Afrika, slaver fra Afrika til Amerika og endelig sukker,

Læs mere

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Temahæfte 2012, nr. 1 Udgivet: 27-02-2012 Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Af Bent Dahl Jensen Religiøs fordeling blandt indvandrere, flygtninge

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39 1 Anden juledag, Sankt Stefans dag I. Sct. Pauls kirke 26. december 2015 kl. 10.00. Salmer:123/434/102/122//124/439/112/ Hvad er det, der gør jul til noget særligt /129 Åbningshilsen Festen for Undernes

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

Den vestafrikanske republik, op til Algeriet mod nordøst, Niger mod øst, Burkina Faso, Elfenbenskysten

Den vestafrikanske republik, op til Algeriet mod nordøst, Niger mod øst, Burkina Faso, Elfenbenskysten Mali Alliance MALI Den vestafrikanske republik, Mali, grænser op til Algeriet mod nordøst, Niger mod øst, Burkina Faso, Elfenbenskysten og Guinea mod syd samt Senegal og Mauretanien mod vest. Hovedstaden

Læs mere

Herre Jesus Kristis. Tak at du blev menneske født af Maria. Lev med os, så tro, håb og kærlighed bliver vore kendetegn. AMEN

Herre Jesus Kristis. Tak at du blev menneske født af Maria. Lev med os, så tro, håb og kærlighed bliver vore kendetegn. AMEN Mariæ Bebudelse Hurup og Gettrup 2015 Lukas 1, 26-38 Herre Jesus Kristis. Tak at du blev menneske født af Maria. Lev med os, så tro, håb og kærlighed bliver vore kendetegn. AMEN Lyset stråler med forårssolen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32. Prædiken til seksagesima søndag 2016 31-01-2016 side 1 Prædiken til seksagesima søndag 2012. Tekst: Mark. 4,26-32. Det er da nemt at være bonde. Put nogle korn i jorden, så kommer det hele af sig selv.

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Projektdage uge på 3. årgang. Vi arbejder med. Juleevangeliet. Navn:

Projektdage uge på 3. årgang. Vi arbejder med. Juleevangeliet. Navn: Projektdage uge 49+50 på 3. årgang Vi arbejder med Juleevangeliet Navn: 2 Indholdsfortegnelse Side 4-5 Første del af juleevangeliet. Side 6-7 Samle-ark fra julefortællingen. Side 8 Anden del af julefortællingen

Læs mere

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN 62 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 7: BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN hvordan tobak påvirker børn i ulande www.op-i-røg.dk 63 Kapitel 7: Indhold Kapitlet ser på de problematikker,

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

Strukturtilpasning i Zimbabwe

Strukturtilpasning i Zimbabwe Strukturtilpasning i Zimbabwe Fra hyperinflation til fremgang, Zimbabwe 2009 AF OLE MOS, U-LANDSIMPORTEN Strukturtilpasningsprogrammerne blev indført for at rette op på Zimbabwes økonomi, der allerede

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Vi tror på udvikling gennem handel. Læs mere på www.handelmedafrika

Vi tror på udvikling gennem handel. Læs mere på www.handelmedafrika Afrika: Verdens 2. største kontinent Lande: 54 afrikanske lande findes på det afrikanske kontinent Befolkning: Ca. 1 milliard mennesker Antal afrikanske sprog: Der findes mere end 1000 afrikanske sprog

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

At sidde under figentræet og se gedekiddene springe rundt bag huset. At stå ved brønden og se børnene lege på torvet

At sidde under figentræet og se gedekiddene springe rundt bag huset. At stå ved brønden og se børnene lege på torvet Tekster: Zak 9,9-10, Fil 2,5-11, Matt 21,1-9. Salmer: 176: Se, hvor nu Jesus træder (mel.: Min død er mig til gode) 177: Kom, sandhedskonge (mel.: Her ser jeg da et lam at gå) 172: Se, vi går op til Jerusalem

Læs mere

Ikke kun mennesket bygger veje

Ikke kun mennesket bygger veje Ikke kun mennesket bygger veje Stefan Jarnik Novelle 2 Stefan Jarnik, 2014 Alle rettigheder forbeholdes 3 Ikke kun mennesket bygger veje En gang for længe siden, flere århundreder tilbage i tiden, lå der

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

7. søndag efter trinitatis I Salmer: 743, 36, 597, 492, 477, 471

7. søndag efter trinitatis I Salmer: 743, 36, 597, 492, 477, 471 7. søndag efter trinitatis I Salmer: 743, 36, 597, 492, 477, 471 Zakæus var nok blevet mobbet, fordi han var lille og sky. Nu hævned han sig gennem jobbet; som tolder i Jeriko by. Sådan lyder det første

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 749 I østen 448 Fyldt af glæde 674 Sov sødt barnlille 330 Du som ud af intet skabte 438 hellig 477 Som brød 13 Måne og sol Rødding

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis 2014.docx 19-10-2014 side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis 2014.docx 19-10-2014 side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11. 19-10-2014 side 1 Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11. En juni dag i 1767 kæmpende en kvinde for sit barn og sit liv i fødselsveer. I den stråtækte gård i Munklinde var familien

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes

Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes NU er næsten her Prædiken af Kristine S. Hestbech Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Jeg prædiker over Matthæus kap.22, 34 46: Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på

Læs mere

14. søndag efter Trinitatis

14. søndag efter Trinitatis 14. søndag efter Trinitatis Salmevalg 13: Måne og sol, vand, luft og vind 448: Dåbssalme: Fyldt af glæde 42: I underværkers land jeg bor 508: Bryd frem mit hjertes trang at lindre 14: Tænk, at livet koster

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

Live-rollespil Flugten fra Frankrig 1685

Live-rollespil Flugten fra Frankrig 1685 Live-rollespil Flugten fra Frankrig 1685 Temaer Huguenotternes hverdag i deres koloni. Troen og menighedens betydning for den enkelte. Forfølgelsen af huguenotterne efter Nantesediktets ophævelse 1685.

Læs mere

30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder.

30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder. 30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder. Da Jesus drog ind i Jerusalem oplevede mange af byens indbyggere, hvad de længe havde længtes efter at opleve. Her var der

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 Lad os alle bede! Kære Herre, tak fordi Du er kærligheden og derfor vil du, at vi skal leve i din

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Gud, vil du hjælpe os med at huske det, som vi lige sang: at der er ingen død og ingen verdens nød, der kan os skille! Amen.

Gud, vil du hjælpe os med at huske det, som vi lige sang: at der er ingen død og ingen verdens nød, der kan os skille! Amen. 1 Konfirmationerne i Borbjerg og Hogager 2016. Salmer: 478, 29, 658 / 68, 192v1,3+7, 70. Tekster: Psal.8, Jh.21.15-19.... Gud, vil du hjælpe os med at huske det, som vi lige sang: at der er ingen død og

Læs mere