Køge htx nyhedsbrev. af et procesanlæg. Efter frokost stod højskolens outdoor-instruktører

Transkript

1 Køge htx nyhedsbrev Årgang 3, Nummer 3 1. marts 2013 Forandringens vinde blæser at det har været al besværet ver den nye overenskomst, over vores gymnasium. Si- værd. Eller som ordsproget OK13, der fra 1. august den Nytår har vores hverdag siger: Den der venter på 2013 indfører et ensartet I dette nummer: Leder 1 Ekskursion til Bjerringbro november 2012 med 2 Tre ganske unge talenter dystede Dyrkning af planter på Mars Den nye kantine 9 Gammel elevfest Studieturen for 2. årgang HUSK: været stærkt præget af den store ombygningsproces, som er iværksat af EUC Sjælland på Lyngvej. Vi har fået inddraget fællesområdet og elevernes caféområde, hvor der nu er en afspærret byggeplads med et gabende stort hul i gulvet. Denne gennembrydning af etagen skal senere danne ramme for trappepartiet i den kommende kantine. Alle elever har måttet lægge ører til støj fra håndværkerne og den stærkt sammenpressede version af HTX er ikke en optimal ramme for hverken elever eller lærere. Som kompensation har vi har fået lov at holde vores noget godt venter ikke forgæves! Vores nye flotte HTX-fløj er nu i hastigt tempo ved at blive etableret med indgang til venstre for hovedindgangen. Det bliver skønt at hele HTX kan være samlet på ét sted med klasselokaler og de nye laboratorier som vi længe har glædet os til. Det er arkitekten Søren Robert Lund, der har tegnet HTXfløjen. Han er kendt som arkitekten bag Arken i Ishøj og har desuden lavet spændende løsninger på andre skoler og i Tivoli. Entreprenørfirmaet C.C. Brun A/S er hovedentreprenør på opgaven. I stueetagen får vi klas- arbejdstidssystem for alle gymnasielærere. Det er især måden, hvorpå man aftaler og registrerer gymnasielærernes arbejdstid, der vil være anderledes fremover. Det faglige indhold i undervisningen og kvaliteten af undervisningen hos os skal der efter min mening ikke ændres ved. På HTX er vi i den lykkelige situation at vi har engagerede og fagligt dygtige lærere, som på eget initiativ yder en ekstraordinær indsats, simpelthen fordi de brænder for eleverne. Hos os kommer OK13 derfor særligt til at danne afsæt for drøftelser af innovation og pædago- Meld dig til nyhedsbrevet på og følg med i skolens og elevernes virke elektronisk i din mailboks! elevfester i kantinen og vi har fået anvist et hjørne af kantinen til café-område. Vi er alle kede af de begrænsede rammer for elevernes udfoldelse, men vi må leve med ulemperne en kort tid endnu. Tro mig, snart vil vi opleve selokaler og en trappe fører op til 1. sal, hvor der primært er laboratorier. Fysiklokalet ligger i en tilbygning, der etableres yderst mod Lyngvej med et flot udsyn over området gennem store vinduespartier. En helt anden fornyelse bli- gisk strategi mellem ledelsen og lærerne. Også dette arbejde glæder jeg mig meget til. Sigrid Andersen Rektor, Køge/Næstved htx

2 Side 2 Køge htx nyhedsbrev Ekskursion til Bjerringbro med 1. årgang En onsdag formiddag i november ville opmærksomme kioskhandlende og perronfejere bemærke at 4 lærere og ca g-elever prøvede at rejse uset fra Ølby station fordelt på tre forskellige S-togsafgange og forklædt med rygsække og rullekufferter. En af eleverne i 1.y bemærkede de bekymrede ansigter hos de øvrige passagerer, da en hel klasse entrede S-togets næstbagerste vogn. Det kan nok være en skræmmende tanke at skulle dele vogn med så mange mennesker i lømmel- og voksealderen. Men klassens medrejsende lærer var meget stolt af sine elever, der opførte sig eksemplarisk. Første etape af vores lange, lange rejse gik således planmæssigt. Og takket være opmærksomme Mike fik Rasmus også sin kuffert med videre. Efter en lang, lang rejse indkvarteredes rejseselskabet på Nørgaards Højskole i Bjerringbro. Eleverne så frem til et ordentligt aftenfoder, som viste sig at være buffet med vegetarretter. Enkelte af de unge mennesker, der jo som nævnt er i voksealderen, udtrykte stor overraskelse over, at nogen overhovedet kunne se en vegetarbuffet som en god idé. Aftenen forløb i øvrigt med beskæftigelse efter eget valg i højskolens svømmesal, idrætssal, fitness-center og sofakroge. Torsdag morgen var der faglige aktiviteter på programmet. Afgangstidspunktet fra højskolen mod dagens faglige aktiviteter ude i byen var beregnet ud fra, at en patrulje minispejdere med oppakning har et marchtempo på ca. 6 km i timen, og at en patrulje htx-elever derfor forventedes at have et marchtempo på ca. 4 km i timen. Men da begge hold derved kom for sent til dagens aftaler, blev afgangstidspunkterne fredag morgen beregnet ud fra en ny matematisk model baseret på 3 km i timen. Og vi skal da også nævne lidt om det faglige indhold lad os tage det i etaper og starte med Bjerringbro Kraftvarmeværk, hvor tre engagerede medarbejdere viste rundt i et supermoderne, teknologisk vidunder af et procesanlæg. Efter frokost stod højskolens outdoor-instruktører for udendørs klatreaktiviteter. Næsten alle vores elever var helt med på den, trods kulde og lejlighedsvist snefald. De er sådan set ret seje og glade, de elever, tænker den medrejsende lærer. Godt nok var der ikke ligefrem trængsel for at blive første mand i højderne, men så trådte Luca modigt frem. Nogen mener i samme forbindelse at have hørt Luca sige noget om for høje krav, men der kan være tale om en misforståelse. En af eftermiddagens udfordringer gik ud på at bygge det højest mulige tårn af grønne mælkekasser. Højskolerekorden var, fik vi at vide, 26 kasser. Så var den mentale overligger jo ligesom anbragt. Vores første hold på udfordringen nåede op på 18 kasser. Rasmus stod oppe på tårnet, og da det hele væltede, og han lidt pludseligt hang i luften i en klatresele, var hans eneste ord blev det 18?. Det bør nævnes, at det efterfølgende hold nåede helt op på 23 kasser, inden tårnet - inklusiv Jonas tippede omkuld. Andre elever havde til opgave at komme så højt som muligt op i en Jakobsstige, som er en overdimensioneret rebstige med trinhøjder fra 70 til 155 cm, og som kun lader sig bestige ved godt samarbejde mellem tre klatrere. Et hold nåede helt til tops under anvendelse af gode, gennemprøvede teknikker som f.eks. Peter-som-hængekøjetricket. Den største etape i det faglige program var heldagsbesøget i Naturvidenskabernes hus. Dette besøg var jo selve kulminationen på flere måneders astronautuddannelse, nemlig Space Adventure Race. Eleverne skulle igennem et tætpakket program med forskellige eksperimenter der alle havde til formål at belyse nogle af de udfordringer der skal tages hånd om ved en rejse til Mars. Eleverne undersøgte afskærmning mod den radioaktive stråling i rummet, nyttevirkning af solcellepaneler, mulighed for afkøling i det lufttomme rum. De skulle også gennem to kommunikationsøvelser, hvor holdenes medlemmer fysisk befandt sig forskellige steder

3 Årgang 3, Nummer 3 Side 3 og udelukkende kunne kommunikere vha. walkie-talkies i den ene øvelse og web-cam i den anden øvelse. Og her må en medrejsende lærer lige have lov at udtrykke, at vores elever var rigtig gode at have med. De var engagerede og positive. Måske var det lidt hårdt for den gruppe, som på det mest eftermiddagstrætte tidspunkt sad med temperaturmålingsforsøget det var ikke vildt actionpræget at skulle notere én temperatur hvert halve minut i en halv time, og man fornemmede en tiltagende træthed. Heldigvis bliver legemusklerne ikke så hurtigt trætte, så da eleverne var igennem SAR-programmet kastede de før så trætte elever sig på generatorcyklerne, og med en velfungerende stafet-teknik lykkedes det at få pumpet vandsøjlen op til næstøverste glasrør. (Læsere som mener, at dette kalder på en uddybning, kan henvende sig til 1. eller 2.gelever for nærmere forklaring.) Fredag var hjemrejsedag. Igen valgte vi at fordele os over et par togafgange for ikke at vække for megen opsigt i samfundet. På vej til stationen nåede vi lige at opleve suset af Bjerringbro by night et tilløbsstykke med både lirekassemand og bryggerheste. Lidt sent på aftenen landede 1,x, y og z på Ølby og Ringsted stationer, og lur en medrejsende lærer, om ikke alle 60 elever + lærere sov tungt den nat. Sarah Stampe Hjorth, underviser Tre ganske unge talenter dystede For tredje gang deltog Køge htx i EM i Science, som afholdtes på Sankt Annæ Gymnasium i Valby den 16. januar På landsplan deltog i år 42 gymnasier med hver ét hold bestående af 3 førsteårselever. Det eneste krav til deltagerne er, at de ikke må være fyldt 17 år pr. den EM i Science hedder officielt EUSO (European Union Science Olympiad), og har været afholdt siden hold til finalen, som dette år afholdes i Luxembourg Konkurrencen går ud på at arbejde praktisk i 3 naturfaglige discipliner: fysik, kemi og biologi. Mere korrekt hedder det, at der dystes på kompetencer og eksperimentelle færdigheder inden for fagene. Holdet i år bestod af Christina Sade Olumeko 1.a, Dan Johan Kristensen 1.a og Camilla Emstrup Dahl 1.c. De havde på forhånd øvet sig Klik her for at se den europæiske side. Og her for at se den danske side. Efter den indledende deltagelse her, er der national finale blandt de 8 bedste Konkurrencen går ud på at arbejde praktisk i 3 naturfaglige discipliner: fysik, kemi og biologi. lidt sammen med undertegnede i disciplinerne forinden, så de blev lidt klædt på. Man kan max. opnå 75 point, og resultaterne rangerede fra ud af de 42 deltagergymnasier hos Mærsk McKinney Møller Videncenter i Sorø. Dernæst drager de 2 bedste 20 til 60,5 point, og Køge htx opnåede 37. Det gav en 15. plads, og det er ikke nok til at gå videre, men det er en flot placering, de kan være stolte af. Tillykke til jer alle tre. Poul Sørensen, underviser Og lige før deadline er de danske vindere fundet, som går videre til Luxembourg. De er Egå Gymnasium og Marie Kruse Skole.

4 Side 4 Dyrkning af planter på Mars Køge htx nyhedsbrev I december2012 og lidt af januar 2013 har 1.xyz (nu 1. abc) arbejdet med dyrkning af planter på Mars i biologi. Arbejdet var en del af Space Adventure Race, og har taget udgangspunkt i et projekt: Planter i undertryk udarbejdet af en gruppe 2. årsstuderende på RUC (Roskilde Universitetscenter). Hvorfor er det i det hele taget relevant at beskæftige sig med dyrkning af planter på Mars? Når man i fremtiden vil sende bemandede rumfartøjer til Mars, er det nødvendigt at medbringe proviant til turen. Alene turen derop tager 3 år, og at medbringe føderationer nok til at astronauterne kan holde sig i live i min. 6 år kræver mange ressourcer. Derfor vil det være en fordel hvis astronauterne kan dyrke deres egen mad, når de når frem til Mars. I NASA-regi forsker man allerede i hvordan planter reagerer på at vokse i en Mars-lignende atmosfære. De studerende på RUC undersøgte hvordan planter vokser ved undertryk. Sagen er nemlig den, at trykket på Mars er kun ca. 1 % af, hvad det er ved Jordens overflade. Det er derfor vigtigt at vide noget om hvordan planter reagerer, når de vokser ved lavt tryk. Det kom der et skriftligt projekt ud af, og dét projekt dannede udgangspunkt for 1.xyz s arbejde med emnet. Arbejdet foregik i Space-Adventure- Race-grupperne (SAR-grupperne) og bestod af i alt 7 trin, som grupperne skulle igennem. I de enkelte trin skulle grupperne arbejde med forskellige spørgsmål til projektet. Dels skulle de diskutere nogle problemstillinger omkring fotosyntese og planters næringsoptagelse, og dels skulle de forholde sig til de udfordringer som man står overfor, når man vil gennemføre videnskabelige forsøg i laboratoriet. Projektet var i høj grad et flerfagligt projekt, da grupperne ikke kun skulle forholde sig til biologiske problemstillinger, men også blev bedt om at gøre rede for, hvordan forskellige kemiske og fysiske forhold i det eksperimentelle system kunne påvirke planterne. Grupperne blev også bedt om at forholde sig mere generelt til naturvidenskabelig metode. F.eks. arbejdede de med hypoteseformulering og bearbejdning af forsøgsresultater. I den forbindelse fik eleverne viden om, hvordan man opstiller hypoteser og bedst præsenterer forsøgsresultater på en måde, så man får sit budskab ud til omverdenen. Hvordan vokser planter på Mars? For at simulere det miljø som planter skulle vokse under på Mars, havde de studerende fra RUC gjort sig nogle indledende overvejelser. Planter kan f.eks. ikke vokse frit i Mars atmosfære pga. det lave tryk, så det er nødvendigt at etablere nogle væksthuse med et indre tryk som er højere end det omgivende tryk. Skulle man etablere væksthuse med det samme tryk som ved Jordens overflade, ville det kræve så solide

5 Årgang 3, Nummer 3 Side 5 konstruktioner, at det ville være økonomisk urealistisk at bringe dem helt til Mars. De besluttede at et tryk på ca. ¼ af trykket ved jordoverfladen ville være realistisk. Nu gik øvelsen så ud på at finde et eksperimentelt system som i laboratoriet, på Jorden, kunne simulere en reduktion af Jordens tryk til ¼. De studerende valgte at bruge eksikatorer, en slags gennemsigtige beholdere af glas eller plastik med et låg og en bund. Planterne, i form af karsefrø, blev anbragt i eksikatorerne, hvorefter de studerende lavede et undertryk i eksikatorerne med en vakuumpumpe. Eksikator. Grunden til at de studerende valgte karse som eksperimentplante var at det er en lille, let håndtérbar plante som vokser hurtigt. Som vækstmedie brugte de studerende agar, en slags sukkerstof fra alger, hvortil de tilsatte næringsstoffer i form af almindelig stueplantegødning. Det var vigtigt at bruge et vækstmedie som kunne steriliseres, dvs. opvarmes således at alle mikroorganismer bliver dræbt, samtidig med at det skulle være et medie som rødderne kunne vokse godt i. For at kunne udføre fotosyntese, skal planter bruge gassen CO 2. CO 2 - koncentrationen i Jordens atmosfære er 0,034 %, og stigende pga. udledningen af drivhusgassen CO 2. De studerende var opmærksomme på at planterne i eksikatorerne kunne komme til at mangle CO 2 til fotosyntesen, hvis man reducerede trykket til ¼ af normaltrykket på Jorden. For at løse dette problem, indsatte de en bikarbonat-buffer i eksikatorerne side om side med de beholdere, hvori planterne skulle vokse. Bikarbonaten fungerer som CO 2 - donor pga. nedenstående kemiske ligevægt. CO 2 + H 2 O H 2 CO 3 Bikarbonatbufferen skulle frigive CO 2 til atmosfæren inde i eksikatorerne og dermed sikre at planterne havde tilstrækkeligt med CO 2 til fotosyntesen. På trods af eksperimentelle vanskeligheder, som bl.a. indebar at nogle af eksikatorerne var utætte og derfor ikke kunne holde trykket i eksikatorerne nede på ¼ af Jordens tryk, lykkedes det alligevel de studerende at få nogle interessante resultater, som godt kan give et fingerpeg om de vanskeligheder man vil møde, hvis man ønsker at dyrke planter på Mars. F.eks. fandt de ud af, at de planter som voksede i undertryk havde et relativt større indhold af kulstof og et relativt mindre indhold af kvælstof (nitrogen) end de planter som voksede ved normalt tryk. Derudover fandt de studerende ud af, at de planter som voksede ved undertryk havde en lavere spiringsprocent end de planter der voksede ved normalt tryk. Faktisk var det sådan, at planterne i de eksikatorer som holdt undertrykket bedst (=de mest tætte eksikatorer), knap kom ud over spiringsstadiet. Frøskallen sprækkede, og så skete der ikke mere. Planter behøver ilt, ikke CO 2, for at spire Den dårlige spiringsprocent hos planter som voksede i undertryk måtte skyldes at de manglede et eller andet stof for at spire. Når et frø spirer har det brug for energi. Den energi får det fra den oplagsnærings, som det har med. På botanik-sprog hedder denne oplagsnæring endosperm, og hos de fleste planter består endospermen af stivelse. Det er dét vi bl.a. finder i hvedekerner og som er hovedbestanddelen af mel. Når oplagsnæringen skal omsættes til energi, bliver den først omdannet til glukose (druesukker). Glukosen bliver omsat til energi ved en proces som kaldes respiration. Denne proces foregår i cellens små kraftværker, mitokondrierne, og kræver ilt. I atmosfæren findes ca. 21 % ilt ved normalt tryk. Ilttrykket bliver lavere når man kommer op i højderne, simpelt hen fordi lufttrykket falder. Det er f.eks. et problem som bjergbestigere bliver nødt til at forholde sig til, især hvis de vælger at bestige nogle af verdens højeste bjerge. Men hvis man laver undertryk i en beholder, dvs. suger en del af luftmolekylerne ud af beholderen, bliver iltindholdet også tilsvarende lavere. Det er altså sandsynligt at der har været for lidt ilt tilstede i eksikato-

6 Side 6 Køge htx nyhedsbrev rerne ved undertryk, og at planterne derfor har manglet den nødvendige ilt til at lave den respiration der skulle til, for at de kunne spire normalt. Vi kan vise at frø har brug for ilt for at spire I ét af trinnene i projektet, skulle 1.xyz udføre et eksperiment i laboratoriet, hvor de skulle prøve at fjerne CO 2 og O 2 fra nogle beholdere med karsefrø. På den måde kunne de undersøge, om frøene havde brug for O 2 eller CO 2, eller begge del, for at spire. Hver SAR-gruppe skulle fremstille nogle vatbolde med snor i. Disse vatbolde blev gjort våde og trillet i karse, nøjagtigt som man triller havregrynskugler i kokosmel. Derefter blev de fastgjort til en prop med en øsken og anbragt i en konisk kolbe. Koblerne blev hver især fuldstændigt forseglede ved at smøre gummiproppen med vaseline. I hver koniske kolbe var der en væske i bunden. I én af kolberne var der rent vand. I en anden var der 10 % kaliumhydroxid (KOH) og i en tredje var der10 % kaliumhydroxid og 10 % pyrogallol. Nedenstående figur viser en skematisk tegning af forsøgsopstillingen. Forsøgsopstilling til karsespiringsforsøg. I kolben længst til venstre er der rent vand. I kolben i midten er der 10 % KOH og i kolben længst til højre er der 10 % KOH og 10 % pyrogallol. I kolben med vand var der både CO 2 og O 2 tilstede. Her spirede karsefrøene fint og de blev også grønne, hvilket betyder at de lavede fotosyntese. I kolben med Kaliumhydroxid var der kun O 2 tilstede, da CO 2 blev fjernet af KOH-opløsningen. I denne kolbe spirede alle frøene. De havde altså ikke brug for CO 2 for at spire. I kolben med 10 % kaliumhydroxid og 10 % pyrogallol var der derimod ingen af frøene der spirede. Frøskallen revnede godt nok, ligesom de studerende havde vist med karsefrøene i eksikatorerne i undertryk, men der blev hverken dannet kimrod eller kimblade (= den først rod hhv. de første blade som fremkommer efter spiring). Det var altså tydeligt at frøene havde brug for ilt for at spire, og dét faktum at spiringen blev forhindret i de eksikatorer, som havde et tryk der svarede til ¼ af Jordens tryk tyder på, at der skal en vis iltmængde til for at frøene kan spire. Hvis man reducerer ilttrykket i atmosfæren, får planterne altså problemer med at spire. Resultater af forsøget i med karsespiring i lukkede koniske kolber. Både i kolben med vand og kolben med KOH skete der en spiring, mens frøene i kolben med KOH og Pyrogallol (kolbe længst til højre med mørk væske i bunden) ikke spirede. 1.xyz undersøgte også om karsen havde brug for lys for at spire. Det gjorde de ved at så karsefrø på vat i petriskåle. Den ene skål blev anbragt i vindueskarmen, og den anden blev pakket ind i stanniol. Eleverne fandt ud af at karsefrøene sagtens kunne spire i mørke. Det vil sige at planterne altså ikke havde brug for at lave fotosyntese for at spire. Planterne fra de frø der var spiret i mørke, var dog gule i farven, mens planterne fra de frø som spirede i vindueskarmen blev grønne, et tegn på at de var begyndt at lave fotosyntese.

7 Årgang 3, Nummer 3 Side 7 Hvilken betydning har frøspiringen for dyrkningen af planter på Mars? På grund af de store forskelle i trykket mellem Jordens atmosfære og atmosfæren på Mars, vil det som tidligere nævnt ikke være muligt at dyrke planter på friland på Mars. De vil simpelt hen blive dehydrerede. Derfor bliver man nødt til at konstruere nogle væksthuse til planterne. Hvis man skulle etablere væksthuse på Mars som havde et indre tryk af samme størrelse som trykket på jorden, ville det kræve så stærke konstruktioner, at det ville være meget dyrt at etablere. Alle materialer skal jo transporteres fra Jorden. Derfor må man konstruere væksthuse, som har et lavere tryk end det der findes på Jorden, men et højere tryk end det der findes på Mars. Derudover skal man altså tage hensyn til sammensætningen af atmosfæren inde i væksthusene. Da Mars atmosfære består af 95 % CO2, må man gå ud fra at det ikke ligefrem er CO 2 der kommer til at mangle, da man ved etablering af væksthusene bare kan pumpe CO 2 ind i væksthusene. Alternativt kunne man anbringe en bikarbonat-buffer i væksthusene, i lighed med den de studerende fra RUC anvendte. Planterne bør derfor være i stand til at udføre fotosyntese. Men hvis iltindholdet er for lavt, får man altså ingen frøspiring. Det er derfor nødvendigt at etablere en iltforsyning i væksthusene. Dette kunne f.eks. være i form af elektrolyse af vand. Vand findes i dag på Mars i form af is. Elektrolyse af vand. Ved anoden dannes O 2 og ved katoden dannes H 2. Is på overfladen af Mars. Man skal ikke grave ret langt ned i Mars overflade for at finde is. Gravearbejdet er udført af Phoenix. Når planterne først er spiret, og er gået i gang med at lave fotosyntese, laver de imidlertid selv ilt. Denne ilt kan så bruges til at få nye frø til at spire. Hvad med lyset? Nu skal planterne jo ikke bare bruge ilt til at spire, og CO 2 til at lave fotosyntese, de skal også bruge lys til fotosyntesen. Mars er Jordens naboplanet, men ligger længere væk fra Solen end Jorden. Solindstrålingen på Mars er kun ca. ¼ af solindstrålingen på Jorden. For at forstå hvad det vil betyde for plantevæksten, kan man f.eks. sammenligne den maksimale solindstråling på Mars med solindstrålingen på Jordens overflade ved forskellige breddegrader og på forskellige årstider. Nedenstående figur viser på hvilke tidspunkter på året, og på hvilke breddegrader, solindstrålingen på Jorden re større end den maksimale solindstråling på Mars. Breddegraden som funktion af årstiden når det gælder solindstrålingen på Mars sammenlignet med solindstrålingen på Jorden. Ved den 55. breddegrad, den breddegrad som DK befinder sig på, er solindstrålingen fra midten af september til midten af marts på intet tidspunkt højere end den maksimale solindstråling på Mars.

8 Side 8 Den maksimale solindstråling på Mars er 590 W/kvm. Det er den solindstråling som finder sted når solen står højest på himlen midt på dagen og det er sky- og støvfrit. Den maksimale solindstråling på jorden under de samme betingelser er 1000 W/kvm. I Danmark befinder vi os på den 55. breddegrad. Af figuren kan vi se at vi på intet tidspunkt i perioden fra ca. midt i september til ca. midt i marts har en solindstråling som er højere end den maksimale solindstråling på Mars. Fra ca. midten af marts til midten af september er solindstrålingen på vore breddegrader derimod højere end den maksimale solindstråling på Mars. Det betyder, at man ikke kan forvente mere sollys til dyrkning af afgrøder på Mars end hvad vi maksimalt modtager på vore breddegrader om i vinterhalvåret. Derfor kan man ikke kan forvente en særlig høj vækst med mindre vil tilfører kunstigt lys. Det kræver selvfølgelig elektricitet at tilføre planterne ekstra lys i form af kunstig belysning. I dag har man dog udviklet lavenergi-belysning til planter som har den store fordel, at de kun leverer de bølgelængder af lys som planterne skal bruge til fotosyntese. De lamper som man tidligere har brugt, og stadig anvender i nogle væksthuse til belysning af planter om vinteren, udsender bølgelængder indenfor hele det synlige spektrum. Men planterne kan kun udnytte de røde og de blåviolette bølgelængder til fotosyntesen. De grønne og gule bølgelængder bliver reflekteret fra bladene. Vores øjne er mest følsomme overfor de grønne bølgelængder. Der er derfor vi ser bladene som grønne. Nedenstående figur viser hvilke bølgelængder som planter absorberer og anvender til fotosyntese. Ikke alle bølgelængder i den synlige del af det elektromagnetiske spektrum absorberes lige effektivt af planter. Især bølgelængder i det grønne og gule del af spektret absorberes kun i ringe grad. Belyser man derimod planterne med lys i det blåviolette og røde område, vil de ikke længere udsende grønt og gult lys. Nedenstående billede viser planter som belyses med lamper der udsender lys i det blåviolette og røde område. Bladene bliver nærmest violette i farven. Belysning af plante med LED-lys i det røde og blåviolette område af det elektromagnetiske spektrum. Køge htx nyhedsbrev Alt i alt må vi konkludere at det ér muligt at dyrke planter på Mars, med de teknologier vi har kendskab til på nuværende tidspunkt, men det bliver hverken billigt eller nemt. Litteraturliste: bitstream/1800/947/1/planter% 20i%20Undertryk.pdf ovelser/ekology/103_froesiring.pdf Mette Petersen, underviser i biologi

9 Årgang 3, Nummer 3 Side 9 Den nye kantine Kantinen er, som de fleste ved, flyttet til nye omgivelser i den gamle tømrerhal. Der har vi indrettet os så godt vi kan, med de muligheder det nu indebar. Vi er, synes vi selv, kommet til et godt resultat, en anderledes kantine, men med plads, lys og højt til loftet. Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke Jer elever, for jeres store tålmodighed ved flytningen, I er nærmest blevet kostet rundt, men I er nogle super søde elever, og sidst men ikke mindst, er I rigtig gode til at se muligheder frem for begrænsninger, hvilket gør, at der er en god stemning i kantinen. Vi har et lille problem, som vi sammen må prøve at løse: Jeres HYGGE- RUM. Det er svært at holde øvrige elever ude derfra, og det gør, at det ikke er alle, der har lige stor respekt for inventaret. Tingene bliver ødelagt, der er til tider meget svineri derinde, hvad gør vi? Hvordan løser vi problemet? Kantinen vil meget gerne være med til, at det bliver et sted, der er dejligt at være, så lad os mødes og få styr på det. Så har vi det vi i kantinen dybest set er der for, nemlig maden. Vi går ind for gode råvarer og kvalitet og vi ser dybest set helst en økologisk kantine, men det kan ikke lade sig gøre, når vi er en skole der skal lave mad til billige penge. Vi prøver med gode tilbud i vores salatbar (gratis brød dertil) at gøre det mere attraktivt, at købe en gang salat end et pølsehorn, men vi er mange forskellige elever på skolen, og der skal være plads til alle. Vores buffet, hvor maden bliver vejet er også meget populær, da man kan tage lige så meget eller lidt som pungen tillader, og så er der jo den gratis morgenmad til alle elever inden skolestart kl hver dag. Det er et tiltag skolen har gjort, som er meget populært. Der kommer hver dag mellem elever og spiser morgenmad. Kantinen er altid åben for gode forslag, nye tiltag osv. og vi har også fået en del af jer gennem tiderne. facebook er vores foretrukne kommunikationsmiddel, og der er rigtig mange af jer, der er gode til at kommentere eller komme med forslag på facebook. En stor tak igen til Jeppe Jensen fra 3.b, der har fået siden op at køre for os. Vel mødt i kantinen. Susanne Lykke Thorup Nielsen, kantinemedarbejder

10 HTX Køge Lyngvej 25C Skolens telefon: Lærerværelset: Det er en tradition på Køge htx at afholde en fest for gamle elever og lærere. I år afholdtes festen fredag den 8. februar, og det foregik i de gamle lokaliteter på Boholtevej. Årsagen er byggeriet på Lyngvej, hvor både htx-fløjen og kantinen er under ombygning. Men til gengæld gav det de gamle elever et gensyn med de lokaler de havde deres hverdag i dengang. Der kom ca. 30 gamle elever. Elevrådet tog sig af både forberedelserne og selve afholdelsen af festen, hvor der til en begyndelse var en velkomstdrink og senere serveredes en stor varieret buffet. Der blev grint og talt en hel masse om gamle dage. En hyggelig fest der sluttede om- Gammel elevfest Nu nærmer sig tiden hvor 2. årgang tager på studietur. I år skal eleverne på en ny og uprøvet destination: London. Eleverne rejser søndag den 10. marts om morgenen og er hjemme igen fredag den 15. marts om eftermiddagen. I den uge skal de beskæftige sig med faglige elementer i fagene engelsk og teknologi. Arbejdet under turen er som et projekt i Studiekring midnat, og vi glæder os allerede til næste år, hvor vi håber på endnu større deltagelse. Den vil foregå fredag den 7. februar Så sæt allerede kryds nu i kalenderen. STUDIETUREN 2013 FOR 2. ÅRGANG Området (også kaldet SO). Alle elever fra 2. år på nær 3 skal med på turen, og det vil sige 47 elever og så tre lærere. Turen bliver en blanding af fagligt arbejde, kulturelle og historiske indspark, sociale elementer og tid til dem selv. Indkvarteringen er på et hostel kaldet Clink78, som ligger på King s Cross Road. Så de bor tæt på det hele, hvis man kan sige det om storbyen London. Når de kommer hjem, skal de efterbearbejde turen, så det munder ud i en aften for jer forældre. I vil blive inviteret til at høre mere om turen senere på foråret. Catarina Friehling, Peter Grieve og Kim Jacobsen, undervisere og deltagere på studieturen