Referat Møde mellem Grønt Råd og Klima-, Miljø- og Teknikudvalget

Transkript

1 Møde mellem Grønt Råd og Klima-, Miljø- og Teknikudvalget Mødeinformation Mødedato: 5/3-14 Mødetid: 11:30 Mødested: Fruegade 7, 4970 Rødby. Mødelokale 1. Deltagere: KMTudvalget og Grønt Råd Fraværende: Gunvor Thorsen, Gustav von Rosen. Emne Velkomst og introduktion Henrik Høegh, udvalgsformanden, bød velkommen, og alle deltagere på mødet blev kort introduceret. Grønt Råds beretning for 2013 og den forgangne byrådsperiode Beretningen er gennemlæst, og udvalget spørger om der er noget, Grønt Råd ønsker at uddybe/få uddybet. Terkel Jakobsen, Friluftsrådet: Der er tidligere givet tilsagn om, at der skulle udarbejdes en oversigt over stier i Lolland Kommune. Den oversigt, der er lavet nu, viser kun de stier, kommunen har tilsynspligt over, men er ikke udtømmende. Vi efterlyser derfor stadig en liste Udvalget: Iflg. Mark- og vejfredsloven er der offentlig adgang så snart, der er et traktorspor. En oversigt fra kommunens side vil således ikke have en juridisk virkning. Det er en omsiggribende opgave, hvis alle stier i kommunen. Tilsagnet blev i sin tid givet ud fra et ønske om at samle fortegnelser fra de gamle kommuner, så Vej og Park også havde noget at administrere ud fra. Udvalget er åbne for input fra Grønt Råd til hvordan der kan samles en oversigt over flere stier, fx kirkestier, hjertestier og Spor i landskabet. Information om kommunale stier kunne også suppleres af generel information om, hvor man som borger må færdes i landskabet. Uffe Nielsen påpegede, at det kunne inddrages i App en Det naturlige Lolland. Det aftales, at Grønt Råd går videre med sagen. Evalueringen af Lolland kommunes naturpolitik i Grønt Råds møde i december Kommentarer fra udvalget og Grønt Råd: Enighed om, at Naturpolitikken er et godt grundlag og pejlemærke for kommunen og organisationerne. Organisationernes og foreningernes indsats for naturpolitikken. Ole Lauridsen, DLS: Vi tager udgangspunkt i frivillighed blandt lodsejerne, og det har medført forskellige Spor i landskabet i kommunen. DLS oplever stor imødekommenhed blandt lodsejerne. DLS oplever, hvis der skal ansøges om hegning eller afgræsning, at konsulentbistand er påkrævet, hvilket kan være en stopklods for den enkelte lodsejer. Udvalget og Park og Vej ønsker gerne at være behjælpelig med dette, og har også været det i flere eksempler, men bistanden må begrænses til vejledning og ikke være en konsulentbistand med rådgivningsansvar. Afvejningen heraf foretages i den enkelte sag. Terkel Jakobsen, Friluftsrådet: Et særligt afsnit i Naturpolitikken hedder Natur og Sundhed. Friluftsrådet afholder årligt en konkurrence om at blive årets friluftskommune. I år går prisen til en kommune, der i særlig grad kombinerer friluft og sundhed. Lolland Kommune er derfor en oplagt ansøger til prisen Desuden har vi udarbejdet en folder med Fakta om friluftsrådet i Danmark (omdeles). Udvalget er opmærksomme på, at en af Lolland Kommunes forcer er mulighed for friluftsaktiviteter. Kræftrehabilitering i kommunen foregår allerede i bynær natur, hvilket er godt modtaget. Poul Nielsen, Jægerforbundet: Vi har været involveret i et projekt omkring udbredelsen af agerhønen, hvilket har været med til at øge antallet af levesteder for agerhøns (og lærker, harer og fasaner). Det blev oplyst, at der er etableret fire opholdssteder i kommunen. Udvalget efterspurgte ideer til, hvordan naturen kan integreres i den nye skolereform og

2 Møde mellem Grønt Råd og Klima-, Miljø- og Teknikudvalget kommunens skolepolitik. Susanne Nicolaisen deltager allerede i en dialog med skoleområdet i opstartsfasen omkring udarbejdelsen af en ny skolepolitik. Naturvejledningen råder over to naturskoler, som er oplagt at bruge i den forbindelse. Uffe Nielsen udtrykker ønske om at se på strukturen omkring naturskolerne. I Maribo hører den under Udvikling og Erherv, og der afkræves derfor skolerne betaling for at benyttes. Naturskolen i Nakskov ligger i modsætning hertil under skolevæsnet. Udvalget har et ønske om, i forbindelse særlig med kommende anlægsopgaver, der inddrager beskyttet natur, at oprette en pulje, der kan finansiere erstatningsnatur, fx et vandhul. Dette afhænger dog af udefrakommende finansiering. Fredningsforslaget for Lindet/Birket Udvalgets key point er, at der ikke graves grus i området. Da tidligere fredningsforslag ikke har kunnet vedtages, er ønsket nu kun at frede det område, hvori der kunne tænkes at grave grus. Derved ønskes at opnå en stærkere position for at få en fredning gennemført. Udvalgets synspunkt er i øvrigt, at naturen i området er godt beskyttet i øvrigt. Terkel Jakobsen bakker op om dette synspunkt. Vandråd Vandråd er en del af anden del af udmøntningen af EU s vandrammedirektiv. Inden 1. april skal Miljøministeren fremlægge mål og heraf følgende konsekvenser for Folketinget. Kommunerne samler sig herefter i de enkelte oplande. Smålandsfarvandet er det største område i Lolland Kommune. Der kan være op til 20 medlemmer af vandråd pr. opland. Udvalget har besluttet, at Teknik- og Miljømyndigheden opretter underliggende arbejdsgrupper i Lolland Kommune, der skal bistå kommende repræsentanter i vandrådet, således at repræsentanterne også er klædt på hvad angår lokale forhold. Arbejdsgrupperne tænkes at bestå af repræsentanter fra samme organisationer, som er repræsenteret i selve vandrådet, og at vandløbslagene repræsenteres. Opland Østersøen fylder ikke meget for vores kommune. Udvalget opfordrer til at samle oversigt over, hvem der skal repræsenteres i kommunens arbejdsgrupper, og vil forsøge så hurtigt som muligt at melde ud til de relevante organisationer, helt konkret hvad opgaven består i. Pr. 1. oktober skal kommunerne i de forskellige oplande have afleveret et politisk godkendt produkt til ministeren. Derefter godkendes de politisk på landsplan, og skal effektueres fra 1. januar Grønt Råd går videre med sagen på sit efterfølgende møde. Evt. Gitte Olsen, Naturstyrelsen: NS er i gang med driftsplaner for de næste 15 år på egne arealer. Planerne tilgodeser bl.a. behov for hugst, natur og friluftsaktiviteter. Inden d. 22. marts 2014 modtages ideer for de områder, der ligger i Lolland Kommune. Ideer er modtaget allerede igennem et udvidet brugergruppemøde, herunder Lolland Kommune. Planerne tager hensyn til både klima, sundhed og natur, og det er målet, at de kan bruges lang tid fremover. Ole Lauridsen, BLS: I Guldborgsund Kommune er det konstateret, at vandløbsmodeller ikke altid er korrekte, hvilket også kan være en overvejelse værd i Lolland Kommune. Udvalget takker for mødet og opfordrer til at Grønt Råd bruges til informationsdeling organisationerne imellem. Referent: Peter Boye Larsen, Lolland Kommune.

3 Grønt Råd Mødeinformation Mødedato: 5/3-14 Mødetid: 13:00 Mødested: Fruegade 7, 4970 Rødby. Mødelokale 2. Emne Deltagere: Grønt Råd, Dorthe Prip Lahrmann, Kim Nymand Hansen, Mogens Lindhardtsen, Regitze Lassen. Fraværende: Gustav von Rosen, Gunvor Thorsen. Grønt Råds medlemmer i den indeværende byrådsperiode Gitte Olsen er nyt medlem fra Naturstyrelsen. Gustav og Gunvor har meldt afbud. Poul Nielsen er blevet genvalgt som repræsentant for Jægerforbundet. Bemærkninger til referatet fra mødet den 12. december 2013 Ingen bemærkninger. Opsamling fra mødet med Klima- Miljø- og Teknikudvalget. Angående hegningsprojekter og lignende redegjorde Kim og Mogens yderligere omkring kommunens praksis med at være behjælpelig med ansøgninger og tydeliggjorde den bistand, det er muligt at få. Dette er kun gældende i de tilfælde, hvor Lolland Kommune er tovholdere for et projekt. Grønt Råd genoptager sagen om stifortegnelser i Lolland Kommune. Orientering om de næste vandplaner og oprettelsen af vandråd Som fortalt på det forudgående møde med KMT blev der gjort rede for, hvordan kommunen ønsker at etablere en eller flere lokale arbejdsgrupper for vandråd. Mogens Lindhardtsen fra Lolland Kommune orienterede yderligere om planerne: Planerne er en udmøntning af EU s vandrammedirektiv. På nuværende tidspunkt er det uvist, om første vandplan når ret langt i første vandplanperiode grundet flere forsinkelser. Vandråd er en del af anden vandplan, periode I forhold til første vandplan er der indført et nyt plankoncept for vandløbsindsatsen. Kommuner og organisationer skal inddrages mere. Vandråd er også en nyskabelse. I basisanalysen for 2014 fra Miljøministeriet er der i forhold til tidligere taget en del vandløb ud, så der overordnet er hovedvandløbene tilbage i Lolland Kommune. Vandrådets opgave er at rådgive kommunerne i forbindelse med forslag til indsatsprogram for vandløbsforanstaltninger. Disse forslag sendes videre til Miljøministeriet. Der kommer et nyt virkemiddelkatalog sammen med de næste vandplaner. Kommunerne skal sekretariatsbetjene vandrådene, men ikke selv sidde i dem. Lolland Kommune vil gerne opfordre alle interessenter til at repræsentere deres bagland i

4 Grønt Råd en lokal arbejdsgruppe. Der annonceres efter medlemmer i marts. Spørgsmål/kommentarer fra Grønt Råd: Ole: Vandløbslaug er et oplagt udgangspunkt for oprettelsen af arbejdsgrupper. Mogens: I øvrigt er der lagt op til, at alle interessenter og brugere af vand(løb) inddrages i vandråd. Vandrådet skal desuden afgive en indstilling og ikke vedtage noget, desuden er der mulighed for at mindretallet også kan komme til orde. Der er desuden lagt op fra miljøministeriets side lagt op til at tillægge vandrådenes indstilling stor vægt. Enighed blandt Grønt Råds medlemmer om, at det er ønskeligt at opnå enighed i de lokale arbejdsgrupper, så der kan gives noget konkret videre til oplandsvandrådet. Det er dog ikke en forudsætning. Arbejdsgrupperne kan, som vandrådene, afgive anbefalinger med mindretal. Orientering om tilvejebringelse af klimatilpasningsplanen for Lolland Kommune og risikostyringsplanen for Nakskov Regitze Lassen, klimakoordinator Lolland Kommune, stod for orienteringen Klimatilpasningsplan: Alle kommuner skal udarbejde en klimatilpasningsplan. Der er større enighed i fx IPCC (FN) om, at der sker klimaændringer globalt, som også vil påvirke os i Danmark. Lolland Kommune følger statens anbefaling for hvilken klimamodel, der følges. I kommunens arbejde med klimatilpasningsplanen, er der nedsat en interessentgruppe. Klimatilpasning omhandler alle former for oversvømmelse (stormflod, skybrug og vedvarende regn). Kommunen skal udarbejde et risikokort og beskrive sin indsats. Resultatet bliver et tillæg til kommuneplanen, der forhåbentlig kommer i høring til august. Idefase igangsættes på mandag d. 11. marts. Kan ses på lolland.dk under Høringsmateriale. Risikostyringsplan for Nakskov: Nakskov er udpeget som særlig truet af oversvømmelser ift. EU s oversvømmelsesdirektiv, hvorfor der gælder særlige regler herfor. Reglerne herfor er strammere end for klimatilpasningsplanen, men grundlæggende arbejdes der på samme måde. Planen herfor tager højde for oversvømmelse fra havet. Et oversvømmelseskort udarbejdet af Kystdirektoratet kan ses på Der er dog ikke taget højde for diger, så kortet er ikke retvisende. Forslag til risikostyringsplan skal vedtages inden udgangen af 2014 og sendes derefter i høring. Udmøntning af planer: Kommunen laver kortlægning, men generelt er det lodsejers eget ansvar at klimasikre. Der ligger således en stor udfordring forude med hensyn til at finde ud af, hvad der ret faktisk er udførligt. Orientering om det tværgående samarbejde om klimatilpasning i Rødby Regitze Lassen, klimakoordinator Lolland Kommune, stod for orienteringen: Efter oversvømmelserne i august 2011 blev der fra sommeren 2012 påbegyndt et samarbejde mellem Landbruget, Landvindingslaget Rødby Fjord, sommerhusgrundejerforeninger, Lolland Forsyning og Lolland Kommune om udarbejdelse af en hydrologisk model for hovedafvandingssystemet i Rødby Fjord oplandet til forklaring af sammenhæng mellem

5 Grønt Råd Fjord nedbør, vandstand og vandføringer. Samarbejdet undersøgte i første omgang årsagerne til oversvømmelserne i 2011, og dernæst hvad der kunne gøres. I begyndelsen var der står usikkerhed om selve årsagen, hvilket blev søgt afklaret bl.a. vha. hydrologiske modeller. Der blev opstillet en model, der efterfølgende blev afprøvet på de målte data. Som følge af projektet er der opsat flere vandstandmålere i området, der kan følges online på Processen blev fulgt af en sociolog, der udarbejdede en interessent analyse. Det er nu afrapporteret og kan læses på: Spørgsmål/input: Ingen kommentarer fra Grønt Råd. Orientering om klagen over naturhandleplanen for Maribosøerne. Ved vedtagelsen af naturhandleplanen for Maribo Søerne blev udpumpningen fra Hejrede sø påklaget til Natur og Miljøklagenævnet, som afgjorde, at der skulle træffes afgørelse om udpumpningen fra Hejrede Sø, inden naturhandleplanen endeligt kan vedtages og træde i kraft. Udpumpningen reguleres af vandløbsloven. Guldborgsund Kommune er myndighed, og kommunen har udsendt et forslag til regulering af pumpningen med tilhørende naturvurdering. Kim Nymand Hansen og Dan Raahauge orienterer: Der var tvivl om hvorvidt vandstanden i Hejrede Sø skulle styres gennem naturplanen eller vandplanen. Anledning til at naturplanen blev påklaget var hvordan der rent faktisk blev pumpet fra Hejrede Sø ud i Søndersø. Naturinteresser med flere var uenige om den optimale udpumpning af Hejrede Sø. En undersøgelse har vist, at det ikke er muligt at udpumpe således, at vandstanden er konstant i Hejrede Sø. Guldborgsund Kommunes nye forslag til regulering af udpumpning søger at holde vandstanden mere konstant end tidligere, men uden at holde den helt konstant. Ved normalt vejr søges det at holde vandstanden indenfor et interval på 10-20cm vha. frekvensstyrede pumper. Spørgsmål/input: Angående processen i Guldborgsund Kommune: Lolland Kommunes høringssvar til Guldborgsund Kommune var en tilslutning til analysearbejdet fra NIRAS, men hvordan andre interesser der har været i sagen i Guldborgsund, er Lolland Kommune ikke pt. bekendt med. Huns Å: Høje vandstande i Søndersø ved vedvarende regn kan ikke bortreguleres uden en udvidning af Huns Å. En del af grunden til dette er at søen i sig selv udgør en stor del af søens opland. Det bygværk, der blev bygget i 1997 har siden vist sig at være en smule fejldimensioneret. Eventuelt Repetition af mødedatoer for resten af året: 12. juni kl med ekskursion, 18. september kl. 16 og 27. november kl. 16.

6 Referent: Peter Boye Larsen, Lolland Kommune. Dagsorden/Referat Til møde