Kilder til partikler i luften

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kilder til partikler i luften"

Transkript

1 Kilder til partikler i luften Seniorforsker Finn Palmgren og forsker Peter Wåhlin Afdeling for Atmosfærisk Miljø, Danmarks Miljøundersøgelser Frederiksborgvej 399, Dk 4 Roskilde, Danmark Introduktion Luftforurening er et resultat af emissioner (udledning), spredning i luften med vinden og evt. kemiske og fysiske omdannelser. Det er derfor ikke ligegyldigt, hvor og hvordan forureningerne emitteres. Lave kilder (f.eks. trafik og lokal boligopvarmning) giver anledning til høj lokal luftforurening og i byområder derfor til stor eksponering af befolkningen. Forureningen fra høje punktkilder (f.eks. kraftværker) fortyndes kraftigt, før den når jordoverfladen og giver derfor ikke med de danske regler for godkendelse af punktkilder anledning til væsentlig eksponering af befolkningen. Overalt findes der baggrundsforurening, der kan være transporteret over endog store afstande. Man kan derfor ikke slutte direkte fra emissioner til luftkvalitet. Endelig findes naturlige kilder til partikler i luften, f.eks. jordstøv, salt fra havet og skovbrande. En tværministeriel gruppe udarbejdede en redegørelse med henblik på at undersøge mulighederne og effekten af at fremme montering af filtre på dieselkøretøjer (Trafikministeriet, 23). I Danmark er iværksat et 4-årigt projekt i Miljøministriet, udført af DMU Det forventes, at der bl.a. under dette projekt opnås en større forståelse, end den der er i dag, af sammenhængen mellem disse partikler og helbredsskader. I det følgende er der givet en oversigt over partikelkilder, samt nogle resultater fra dette projekt (Palmgren et al. 23). Begreber og definitioner Partikulær luftforurening er et komplekst luftforureningsproblem, dels fordi partiklerne dannes ved en række forskellige processer under forbrænding, mekaniske påvirkninger eller processer i atmosfæren, og dels fordi partiklerne karakteriseres ved forskellige størrelser og forskellige kemiske og fysiske egenskaber. Partiklerne opdeles typisk efter deres størrelse, jf. Tabel 1. Tabel 1 Definitioner af partikelstørrelser Betegnelse Størrelse (diameter) i µm Nanopartikler under,2 Ultrafine partikler under,1 Fine partikler under 2,5 Grove partikler over 2,5 Almindeligvis anvendes begreberne PM 1, der er massen af alle partikelstørrelser op til 1 µm, PM 2,5, der er massen af alle partikelstørrelser op til 2,5 µm osv. Ofte ses også betegnelsen TSP (Total Suspended Particulates), som omfatter alle partikler under ca. 4 µm. Grove og fine partikler opgøres primært efter vægt, mens især ultrafine partikler opgøres efter deres antal, da de vægtmæssigt udgør forsvindende lidt i forhold til de grovere partikler. Trafikdage på Aalborg Universitet 23 1

2 I danske byer er TSP typisk 3-4 pct. større end PM 1 og PM 1 typisk dobbelt så stor som PM 2.5. Det skal dog understreges, at forskellene afhænger meget af stedet, således at forskellene mellem disse størrelseskategorier er små på landet og uden for byernes mest trafikerede områder, hvor baggrundsforureningen er dominerende, men store på gader med stærk og tung trafik. De grove partikler er således mere dominerende i et trafikeret bymiljø, mens de fine partikler dominerer i trafiksvage områder. De ultrafine partikler og nanopartiklerne, dannes ved høj temperatur, f.eks. i forbrændingsmotorer, kraftværkskedler eller industrielle processer. Disse partikler kan være væskedråber af brændstof eller olie eller faste sodpartikler. Den væsentligste kilde til ultrafine partikler er trafik, især dieselmotorer. De er derfor dominerende i byer med megen trafik. De ultrafine partikler vokser eller fordamper efter en vis tid, afhængigt af deres egenskaber. De fine partikler er et resultat af en række kemiske/fysiske omdannelser, dvs. de typisk er ældre end de ultrafine partikler. En del af de fine partikler er dannet som følge af koagulation mellem ultrafine partikler indbyrdes eller mellem fine og ultrafine partikler. Denne proces tager en vis tid, som bl.a. betyder, at ultrafine partikler fra biler normal ikke når at koagulere, mens de findes i gaden, hvor opholdstiden kun er nogle få minutter. De fine partikler kan holde sig svævende i mange døgn og dermed transporteres over adskillige tusinde kilometer. De væsentligste kilder til fine partikler er afbrænding af svovlholdigt brændsel samt alle forbrændingsprocesser, der giver anledning til dannelse af henholdsvis svovldioxid og kvælstofoxider, dvs. især trafik, kraftværker, opvarmning m.v. Disse gasser omdannes til fine partikler under transport fra det Europæiske kontinent til Danmark. Grove, luftbårne partikler dannes typisk ved forskellige mekaniske processer, f.eks. jord- og vejstøv ophvirvlet af vinden, havsprøjt (som tørrer ud til saltpartikler), vulkaner, vegetation (pollen), dæk- og kørebaneslid, trafikskabt turbulens i gader, byggeri og industrielle aktiviteter. Disse partikler har en væsentlig kortere levetid, idet de pga. deres tyngde kun holder sig svævende i kortere tid og afsættes på overflader. Desuden indgår de kun i begrænset omfang i kemiske/fysiske omdannelser. Skematisk er dette vist på Figur 1 Trafikdage på Aalborg Universitet 23 2

3 Antal Kondensater og andre Sekundære primære partikler partikler (især (fjerntransport) trafik) Sod (trafik) Masse Grove partikler (trafik, flyveaske, byggearbejde og naturlige kilder) µm Nanopartikler Ultrafine partikler PM 2.5 (fine partikler) PM 1 Figur 1 Skematisk tegning af størrelsesfordelingen af partikler i byluft. Den vandrette akse er partikeldiameteren i µm. Den fuldt optrukne kurve opgjort som masse og den stiplede kurve er den samme fordeling af partiklerne opgjort i antal. Det kan illustreres ved, at en partikel på 1 µm vejer lige så meget som 1 milliard partikler på,1 µm. Emissioner Emissionerne fra samtlige danske kilder opdelt i kategorier opgøres løbende af DMU (Illerup et al.,, 23), Figur 2. Trafikkens bidrag til de samlede partikelemissioner i Danmark udgør en væsentlig andel. Andre mobile kilder, som også bidrager med en stor andel, er især landbrugs-, skovbrugs- og entreprenørmaskiner, men også tog, indenlandske færger, fiskerbåde og andre indenlandske skibe er med i denne kategori. Individuel opvarmning er en anden stor post, hvor knap 9 pct. af partikeludslippet skønnes at stamme fra brændeovne. Andre mobile kilder 3% Last biler 1% Busser 3% Varebiler 14% Kraft, varme, erhverv m.v. 13% Personbiler 1% To-hjulede % Individuel opvarmning 2% Figur 2 Relative emissioner fra danske menneskeskabte kilder opgjort for år 2 (PM 1, pr. år). Figuren er baseret på DMU s årsopgørelse, men for at gøre figuren mere overskuelig er en række kategorier slået sammen. Trafikken emissioner omfatter såvel den del der emitteres via udstødning som den del der stammer fra vejstøv, dæk, bremser m.v., se i øvrigt Figur 3. Trafikdage på Aalborg Universitet 23 3

4 Vejtrafikkens emissioner kan bestemmes ud fra bestandstal, årskørsler, kørselsfordeling og rejsehastigheder samt emissionsfaktorer ved hjælp af den europæiske emissions-model COPERT III (Illerup et al., 23). Der er nogen usikkerhed i denne beregning, men de kan bruges til at illustrere de forskellige bidrag til trafikkens partikelforurening. Figur 3 viser en oversigt over partikelemissionen fra vejtrafikken. Varebilerne står for den klart største partikelemission fra udstødning. Da en meget stor del af varebilernes emissioner sker i byerne, giver det også anledning til stor befolkningseksponering. For de enkelte køretøjer er partikelemissionerne størst for de tunge køretøjer (busser og lastbiler). Det skal bemærkes, at trafikkens emissioner både omfatter emissioner fra udstødningsrør og emissioner fra slid på veje, dæk, bremser m.v. samt ophvirvling af støv (ikke-udstødning). Ikke-udstødningsdelen kan ikke fjernes ved brug af filtre. I Figur 3 er vist fordelingerne på køretøjskategorier opdelt i udstødning/ikke-udstødning Ikke-udstødning Udstødning 1. 5 Personbiler Varebiler Lastbiler Busser 2-hjulede Figur 3 Emissioner fra den danske vejtrafik i 2 skønsmæssigt opdelt i emission via udstødningsrør og emissioner, der skyldes slid på vej, dæk, bremser m.v. samt ophvirvlet vejstøv. (PM 1, tons pr. år).estimatet vedrørende ikke-udstødningandelen er behæftet med stor usikkerhed. Indtil videre er al regulering af partikelemissioner fra trafikken i Danmark og EU foregået på massen af partiklerne. Da ultrafine partikler, som kun udgør en lille del af massen, menes at være de mest sundhedsskadelige, bør regulering også omfatte disse partikler. Det betyder også, at filtres effektivitet overfor ultrafine partikler skal dokumenteres. Luften i Danmark er desuden påvirket af kilder i det øvrige Europa. Den samlede emission i Europa er af størrelsesordenen 1 gange større end de danske emissioner og vil derfor påvirke den danske luftkvalitet. Luftkvalitet Som nævnt kan man ikke slutte direkte fra emissioner til luftkvalitet. Derfor udføres målinger af luftkvaliteten flere steder i Danmark under det Landsdækkene Luftkvalitetsmåleprogram, som udføres af DMU med henblik på vurdering i relation til grænseværdier og for ar vurdere udviklingen som følge af forskellige tiltag (Kemp & Trafikdage på Aalborg Universitet 23 4

5 Palmgren, 23). Målestationerne er placeret strategisk, således at de giver repræsentative måleresultater for forskellige typiske lokaliteter. Der er typisk målinger dels i gader, som repræsenterer forureningen fra trafikken, dels i bybaggrund, som repræsenterer den generelle forurening i byen, hvor der ikke er direkte påvirkning fra helt lokale kilder og dels ude på landet, som repræsenter forureningen i regionen. I alt måles der på 11 faste stationer og en mobil, der bruges i forbindelse med kampagner. Der er 3 målestationer i København, 6 i andre større byer og 2 landstationer. Resultaterne af målingerne anvendes desuden til udvikling og validering af luftkvalitetsmodeller, som anvendes til beregning af luftkvaliteten på andre lokaliteter. Målinger af PM 1 viser de fleste steder, at årsgennemsnittet gennemgående ligger under den grænseværdi på 4 µg/m 3, der ifølge et EU-direktiv skal overholdes fra 25. Dog overskrides grænseværdien for døgngennemsnittet på særligt udsatte strækninger (f.eks. på H.C. Andersens Boulevard i København), Figur 4. TSP niveauet er faldet over en længere årrække, undtagen på H.C. Andersens Boulevard, hvor den stærke trafik formentlig giver et stort bidrag af grove partikler, som især stammer fra vejslid. Det generelle fald er overlejret variationer fra år til år på grund af de meteorologiske forhold og varierende emissioner. 12 Årligt gennemsnit Jagtvej Odense/9155 Odense/9154 Aalborg Lille Valby H.C. Andersens Boulevard Figur 4 Udviklingen i partikelforureningen i Danmark målt under LMP (Kemp & Palmgren, 23). Indtil 2 måltes TSP og fra 23 gik man over til måling af PM 1 i overensstemmelse med de nye EU direktiver og deraf følgende danske bekendtgørelser. Fjerntransporterede partikler (PM 1 ) udgør en væsentlig del af baggrundsniveauet både i byerne og på landet. Fjerntransporterede partikler udgør således op mod 2/3 af baggrundsniveauet. Baggrundsniveauet (dannet af naturlige kilder samt fjerntransporterede partikler) ligger således på godt 2 µg/m 3. Hertil kommer byernes eget bidrag, som i København ligger på 2-3 µg/m 3. Summen af disse to bidrag svarer til de niveauer, der måles på bybaggrundsstationerne. I trafikerede gader har vi desuden et bidrag fra den lokale trafik, som f.eks. på meget stærk trafikerede gader som Jagtvej er ca. 1 µg/m 3 og på H.C. Andersens Boulevard er ca. 18 µg/m 3, Figur 5. Disse værdier er gennemsnit for de senere år og varierer som nævnt fra år til år afhængigt af bl.a. de meteorologiske forhold. Trafikdage på Aalborg Universitet 23 5

6 µg/m Land Bybaggrund Stærkt trafikeret gade Naturlig baggrund Fjerntransport Andre bykilder Trafik bybaggrund Trafik gade Figur 5 Typisk relative kildebidrag PM 1 på landet, i bybaggrund og i stærkt trafikeret gade. De tunge køretøjers bidrag udgør ca. 1/3 (af de 2-3 µg/m 3 ) af trafikkens bidrag i bybaggrund i København. I gader kan den tunge trafiks bidrag variere meget afhængigt af køretøjssammensætning, vejbelægning og hastighed m.v. Billedet er helt anderledes for de ultrafine partikler. Her er baggrundsniveauet (og fjerntransporten) væsentligt lavere. Derfor kan koncentrationen (antallet) af de ultrafine partikler reduceres væsentligt mere ved lokale tiltag, f.eks. ved filtre på tunge køretøjer. I 21 gennemførte DMU i samarbejde med Københavns Universitet og Kræftens Bekæmpelse en undersøgelse af effekten filtre med en effektivitet på 8 pct. på alle tunge køretøjer i Danmark (Palmgren et al. 21). Der forelå ikke en detaljeret opgørelse over den geografiske fordeling af partikelemissionerne og emissionsfaktorerne var usikre. Derfor benyttede man eksisterende detaljerede emissionsdata for NO x fra trafikken opdelt i køretøjskategorier i København samt konkrete målinger af sammenhængen mellem NO x, PM 1 og ultrafine partikler fra forskellige køretøjskategorier. Vurderingen blev gennemført for København og derefter generaliseret til de øvrige byer efter bystørrelse. Metoden er nærmere beskrevet i ovennævnte rapport. Hovedresultaterne er, at bybaggrunden (der anses for at repræsentere befolkningens eksponering) af PM 1 kan reduceres med mindre end,5 µg/m 3 i byerne, og en opdatering af rapporten i 22 viser, at antallet af ultrafine kan reduceres med ca. 2 pct., begge ved montering af filtre der også virker på ultrafine partikler - på alle tunge køretøjer. Ultrafine partikler Der har hidtil kun være lidt fokus på ultrafine partikler, som imidlertid i dag anses at være meget betydende for de sundhesskadelige effekter. Derfor er der i de senere år sat ekstra fokus på disse partikler, som især stammer fra trafikken. Dette sker i Danmark i et 4-årigt projekt i Miljøministriet, udført af DMU Det forventes, at der bl.a. under dette projekt opnås en større forståelse, end den der er i dag, af sammenhængen mellem disse partikler og helbredsskader. Trafikdage på Aalborg Universitet 23 6

7 De ultrafine partikler (diameter <.1 µm) på en trafikeret gade som H.C. Andersen Boulevard stammer først og fremmest fra trafikken. Dette kan tydeligt ses ved en sammenligning med tilsvarende målinger af ultrafine partikler foretaget på Jagtvej, på taget af H.C. Ørsted Institutet (bybaggrund), samt i Lille Valby ved Risø vest for København (landbaggrund). I Figur 6 er vist gennemsnitlige partikelfordelinger fra H.C. Andersens Boulevard og fra de to andre stationer i København beregnet på grundlag af samtidige målinger. Til sammenligningen foreligger der desværre ikke samtidige målinger fra baggrundsstationen Lille Valby udenfor København. Den viste partikelfordeling stammer fra en kort måleperiode (5 dage). Det fremgår af Figur 6, at koncentrationen af de ultrafine partikler på H.C. Andersens Boulevard er langt højere end i Lille Valby, hvor trafikkens indflydelse er lille. I forhold til Jagtvej er koncentrationen omtrent dobbelt så høj på H.C. Andersens Boulevard. Dette svarer godt til, at gennemsnitskoncentrationen af NO x, der næsten udelukkende skyldes trafikkens emissioner, også er væsentlig højere på H.C. Andersens Boulevard (ca. 1,8 gange højere) end på Jagtvej. Koncentrationen på H.C. Ørsted Institutet er kun moderat forhøjet i forhold til Lille Valby, hvilket stemmer med, at NO x - koncentrationen i bybaggrund er langt mindre end på en trafikeret gade (på H.C. Ørstedinstitutet ca. 5 gange mindre end på Jagtvej). 7 Alle målinger dn/dlogd (cm -3 ) H.C. Andersens Boulevard Jagtvej H.C. Ørsted Institutet Lille Valby november Figur 6 Gennemsnitlige partikelfordelinger fra en række stationer i København beregnet på grundlag af samtidige målinger i perioden juli-september 21. Til sammenligningen foreligger der desværre ikke samtidige målinger fra baggrundsstationen Lille Valby udenfor København. Den viste partikelfordeling (stiplet) stammer fra en kort måleperiode (5 dage) i november En analyse af data om ultrafine partikler fra trafikken har vist, at det er muligt at opdele partiklerne fra trafikken i mindst tre bidrag. Figur 7 viser de tre bidrag varierer med tidspunktet på døgnet, og mellem hverdage, lørdage og søndage, hvilket skyldes at trafikmønstrene er forskellige. De største partikler er formentlig faste sodpartikler og de stammer især fra normale dieselbiler. Den mellemste gruppe er flygtige partikler, som også stammer især fra dieselkøretøjer; de består af en kerne, hvorpå der er kondenseret flygtige Trafikdage på Aalborg Universitet 23 7

8 organiske stoffer (brændstof, smøreolie m.v.). Gruppen af de mindste partikler stammer også især fra dieselkøretøjer med oxiderende katalysator (fx. taxier); det er kerner, formentlig svovlsyredråber fra svovlet i dieselolien, men da de flygtige organiske forbindelser er fjernet i katalysatoren vokser disse partikler ikke. Dette er illustreret i Figur 8. Det kan dog ikke udelukkes at også benzinbilerne giver anledning til emission af de ultrafine partikler, men bidraget skønnes at være væsentligt mindre. I sommeren 1999 ændrede vi indholdet af svovl i dieselolien fra ca. 5 ppm til under 5 ppm. Målinger, som DMU gennemførte i 1999 og 2 viste, at det havde stor indflydelse på størrelsesfordelingen af ultrafine partikler Figur Hverdag Lørdag Søndag Figur 7 Størrelsefordelinger af partikler på Jagtvej i København fratrukket bybaggrund og normeret med NO x for at fjerne variationen med meteorologi og trafiktæthed. Fordelingerne er givet for nat- og dagtimer, samt for hverdage, lørdage og søndage. Fordelingerne er opdelt i tre grupper med maksimum i henholdsvis 12, 23 og 57 nm. Den høje top ved 12 nm skyldes formentlig taxier, d.v.s. nye dieselbiler med oxiderende katalysatorer. Trafikdage på Aalborg Universitet 23 8

9 Afkøling 1. Sodpartiklerne dannes i motorcylinderen 2. Svovlsyre kondenserer 3. Halvflygtige organiske forbindelser kondenserer Figur 8 Model for dannelsen af dieselpartikler i og efter udstødningsrøret. Svovlsyre og uforbrændte organiske forbindelser (f.eks. motorolie, PAH) kondenserer, enten på overfladen af andre partikler eller ved dannelse af nye partikler (nukleation). dn/(dlogd)/nox (cm -3 /ppb) Diesel2 <5 ppm S P D 2 D 1999 Diesel1999 <5 ppm S Benzin 1999 og Figur 9 Partikelstørrelsesfordeling fordelinger før og efter reduktion af svovlindholdet i dieselolie fra maksimum 5 ppm til maksimum 5ppm. Trafikdage på Aalborg Universitet 23 9

10 Konklusioner De største nationale emissioner kommer fra vejtrafikken (specielt dieselvarebiler og lastbiler), fra andre mobile kilder (landbrugs-, entreprenør- og industri-køretøjer) og boligopvarmning (heraf 89% fra brændeovne). Vejtrafikken og brændeovne er desuden de kilder, der giver størst befolkningseksponering, fordi partiklerne emitteres i lav højde og hvor mennesker bor og færdes. Dieselkøretøjer er den helt dominerende kilde angivet som antal partikler - til nanopartikler og ultrafine partikler i byluft. Desuden er fjerntransport-bidraget betydeligt og sammenligneligt med trafikkens bidrag angivet som masse. Effekten af reduktion i dieselbrændstoffets svovlindhold fra 5 ppm til under 5 ppm er demonstreret v.h.a. ovenstående teknikker. Reduktionen er især sket for de allermindste partikler under,5 µm, som i det væsentlige er svovlsyredråber, brændstof, delvist forbrændt brændstof og smøreolie. PM 1 og PM 2.5 er målt detaljeret i København på gader og i bybaggrund. Der er et betydeligt bidrag fra trafikken. Det er dels den del der dannes i motorer og dels den del som skabes ved slid på kørebane, bremser, dæk, bremser m.v. samt genophvirvling af støv. Især ikkeudstødningsdelen er usikker. Ultrafine partikler menes at være de mest sundhedsskadelige, derfor bør vurderinger og reguleringer af partikelforureningen også omfatte disse partikler, herunder dokumentation af filtereffektivitet. Referencer Illerup, J.B., Nielsen, M. & Winther, M. (23). Particle emissions in Denmark. National Environmental Re-search Institute, Roskilde Denmark. xx pp. NERI Technical Report No.xx (In preparation). Kemp, K. & Palmgren, F. (23): The Danish Air Quality Monitoring Programme. Annual Summary for 22. National Environmental Re-search Institute, Roskilde Denmark. 44 pp. NERI Technical Report No. 45. KETZEL, M., WÅHLIN, P., BERKOWICZ, R. & PALMGREN, F. (23). Particle and trace gas emission factors under urban driving conditions in Copenhagen based on street and roof level observations. Atmospheric Environment. Vol. 37, pp Palmgren, F., Wåhlin P., Berkowicz, R., Ketzel, M., Illerup, J. B., Nielsen, M., Winther, M., Glasius, M. and Jensen, B. (23): Aerosols in Danish Air (AIDA), Mid-term report NERI Technical Report No... (In preparation) Palmgren, F., Wåhlin, P., Berkowicz, R., Hertel, O., Jensen, S.S., Loft, S. & Raaschou-Nielsen, O. (21): Partikelfiltre på tunge køretøjer i Danmark. Luftkvalitets- og sundhedsvurdering. Danmarks Miljøun-dersøgelser. 94 s. Faglig rapport fra DMU, nr Trafikministeriet, 23. Partikelredegørelse. Trafikministeriet, den 5. juni 23. Wåhlin, P. (1993). A multivariate receptor model with a physical approach. Proceedings of the Fifth International Symposium on Arctic Air Chemistry, 8-1 September 1992, Copenhagen. NERI Technical Report No. 7. Trafikdage på Aalborg Universitet 23 1

11 Wåhlin, P., Palmgren, F., Van Dingenen, R., 21. Experimental studies of ultrafine particles in streets and the relationship to traffic, Atmospheric Environment 35, S63-S69. Wåhlin, P. & Palmgren, F. (23). Source apportionment of PM1 and PM2.5 in a street in Copenhagen. Presented at Particulate Matter: Atmospheric Sciences, Exposure and the Fourth Colloquium on PM and Human Health. 31 March- 4 April, 23. Pittsburgh, Pennsylvania, USA. Trafikdage på Aalborg Universitet 23 11

Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer?

Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer? Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer? Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Peter Wåhlin, Finn Palmgren, Ruwim Berkowicz Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Thomas Ellermann, Jesper Christensen og Finn Palmgren Afdeling for Atmosfærisk Miljø Overblik Luftforurening fra skibe og cyklus

Læs mere

Partikelredegørelse. Juni 2003. Frederiksholms Kanal 27 1220 København K e-mail: trm@trm. dk www. trm. dk ISBN: 87-91013-38-0

Partikelredegørelse. Juni 2003. Frederiksholms Kanal 27 1220 København K e-mail: trm@trm. dk www. trm. dk ISBN: 87-91013-38-0 Partikelredegørelse Partikelredegørelse Juni 2003 Udgivet af: Trafikministeriet Frederiksholms Kanal 27 1220 København K e-mail: trm@trm. dk www. trm. dk ISBN: 87-91013-38-0 Udarbejdet af: Trafikministeriet

Læs mere

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Trængselskommissionen Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt Præsentation Hvad er effekterne af luftforurening? Hvordan

Læs mere

Luftforurening med partikler

Luftforurening med partikler Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 333 Offentligt MILJØstyrelsen 15. juni 2005 Industri & Transport 4034-0053 CLF/PBL/FPJ/MAG Luftforurening med partikler Miljøstyrelsen har

Læs mere

HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD?

HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD? HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD? Temamøde IGAS og IDA-Kemi 5. december 2016 AARHUS AARHUS Thomas Ellermann,

Læs mere

Betydningen af partikelfiltre for luftkvalitet og sundhedseffekter

Betydningen af partikelfiltre for luftkvalitet og sundhedseffekter Betydningen af partikelfiltre for luftkvalitet og sundhedseffekter Steen Solvang Jensen 1, Ole Hertel 1, Ruwim Berkowicz 1, Peter Wåhlin 1, Finn Palmgren 1 Ole Raaschou-Nielsen 2 og Steffen Loft 3 1 Danmarks

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Luft(-forurening) Færre partikler fra trafikken Kvælstofdioxid Baggrund for data om luftforurening November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

2.3 Lokale effekter af luftforurening

2.3 Lokale effekter af luftforurening 2.3 Lokale effekter af luftforurening 2.3.1 Udvikling i luftkvaliteten lokalt Indledning Det er velkendt at menneskelig aktivitet har en betydelig indflydelse på luftkvaliteten i byområder og har skadelige

Læs mere

Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark

Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jacob Klenø Nøjgaard, Peter Wåhlin Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) Afdelingen for Atmosfærisk Miljø Aarhus Universitet

Læs mere

NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier

NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier DCE - Nationalt Center for Miljø og AARHUS UNIVERSITET NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt, og Jesper Christensen Institut

Læs mere

Partikelfiltre på tunge køretøjer i Danmark

Partikelfiltre på tunge køretøjer i Danmark Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Partikelfiltre på tunge køretøjer i Danmark Luftkvalitets- og sundhedsvurdering Faglig rapport fra DMU, nr. 358 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Læs mere

Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København

Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København Trafikdage på Aalborg Universitet 22-23. august 20163 Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Morten Winther, Aarhus Universitet,

Læs mere

Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv

Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi AARHUS UNIVERSITET Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv Konference Christiansborg 9-1-213 Thomas Ellermann, Stefan Jansen,

Læs mere

LUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki.

LUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. TEMA Udledning af forsurende gasser 2 Udledning af ozondannende gasser Udledning af tungmetaller og tjærestoffer Byernes luftkvalitet Trafi kkens luftforurening

Læs mere

Miljøzoner, partikler og sundhed. 1. Baggrund og formål. 2. Metode

Miljøzoner, partikler og sundhed. 1. Baggrund og formål. 2. Metode Miljøzoner, partikler og sundhed Af Henrik Køster og Mads Paabøl Jensen, COWI, Ole Hertel og Steen Solvang Jensen, DMU, Pia Berring, Miljøstyrelsen 1. Baggrund og formål I de seneste år er der kommet øget

Læs mere

Vurdering af luftkvalitet og sundhedseffekter

Vurdering af luftkvalitet og sundhedseffekter Københavns Kommune Vurdering af luftkvalitet og sundhedseffekter i forbindelse med en miljøzone i København Vurdering af luftkvalitet og sundhedseffekter i forbindelse med en miljøzoneordning i København

Læs mere

Luftpakken. ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015

Luftpakken. ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015 Luftpakken ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015 1 Oversigt Luftforurening i DK DK overskrider EU s grænseværdi for NO2. NO2 kommer primært fra dieselkøretøjer Partikelproblemet i forhold til diesel

Læs mere

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Af seniorrådgiver Helge Rørdam Olesen og seniorforsker, ph.d Ruwim Berkowicz, Danmarks Miljøundersøgelser En undersøgelse fra 2003 pegede på, at krydstogtskibe

Læs mere

Vejbelægningens indflydelse på stærkt trafikerede gadestrækninger i Danmark

Vejbelægningens indflydelse på stærkt trafikerede gadestrækninger i Danmark AARHUS UNIVERSITET Vejbelægningens indflydelse på partikelforureningen (PM1) på stærkt trafikerede gadestrækninger i Danmark Thomas Ellermann, Peter Wåhlin, Claus Nordstrøm og Matthias Ketzel Danmarks

Læs mere

Finn Palmgren Peter Wåhlin Ruwim Berkowicz Ole Hertel Steen Solvang Jensen Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Atmosfærisk Miljø

Finn Palmgren Peter Wåhlin Ruwim Berkowicz Ole Hertel Steen Solvang Jensen Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Atmosfærisk Miljø FORELØBIG UDGAVE Partikelfiltre på tunge køretøjer i Danmark Luftkvalitets- og sundhedsvurdering Finn Palmgren Peter Wåhlin Ruwim Berkowicz Ole Hertel Steen Solvang Jensen Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Luftforurening med partikler i København

Luftforurening med partikler i København Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Luftforurening med partikler i København Rapport udarbejdet for Københavns Kommune, Miljøkontrollen Faglig rapport fra DMU, nr. 433 23 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Miljøstyrelsen den 27. oktober 2008

Miljøstyrelsen den 27. oktober 2008 Miljøstyrelsen den 27. oktober 2008 Bilag til Danmarks meddelelse om udsættelse af fristen for overholdelse af grænseværdier for PM 10 i Danmark i medfør af artikel 22 i direktiv 2008/50/EF I 2005 og 2006

Læs mere

Luftkvaliteten på banegårdspladsen i Lyngby

Luftkvaliteten på banegårdspladsen i Lyngby Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Luftkvaliteten på banegårdspladsen i Lyngby Målekanpagne maj-juni 2002 Arbejdsrapport fra DMU, nr. 174 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Læs mere

Trafikdage på Ålborg Universitet August Linie Køretøjsteknologi

Trafikdage på Ålborg Universitet August Linie Køretøjsteknologi Trafikdage på Ålborg Universitet. 25.-26. August 2003 8. Linie Køretøjsteknologi Overvejelser fra regeringens arbejdsgruppe om partikelforurening af Torkil Eriksen, Trafikministeriet 1 Indledning På baggrund

Læs mere

Virkemidler til overholdelse af NO 2 grænseværdier for luftkvalitet i København

Virkemidler til overholdelse af NO 2 grænseværdier for luftkvalitet i København Virkemidler til overholdelse af NO 2 grænseværdier for luftkvalitet i København Steen Solvang Jensen 1, Matthias Ketzel 1, Ruwim Berkowicz 1, Finn Palmgren 1, Susanne Krawack og Jacob Høj 2 Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Hvad er effekten for luftkvaliteten af brug af biobrændstoffer i vejtransportsektoren?

Hvad er effekten for luftkvaliteten af brug af biobrændstoffer i vejtransportsektoren? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

De nye EU direktiver om luftkvalitet

De nye EU direktiver om luftkvalitet De nye EU direktiver om luftkvalitet Finn Palmgren DMU s miljøkonference 2002 21.-22. august 2002 Finn Palmgren 1 EU lovgivning, tosidig Kilder og produkter Luftkvalitet 21.-22. august 2002 Finn Palmgren

Læs mere

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel. Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i

Læs mere

Vejbelægningens indflydelse på partikelforureningen (PM10) på stærkt trafikerede gadestrækninger i Danmark

Vejbelægningens indflydelse på partikelforureningen (PM10) på stærkt trafikerede gadestrækninger i Danmark Vejbelægningens indflydelse på partikelforureningen (PM1) på stærkt trafikerede gadestrækninger i Danmark Thomas Ellermann, Peter Wåhlin, Claus Nordstrøm og Matthias Ketzel Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17

LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17 Til NVP Nordic Property Vision Dokumenttype Notat Dato November 2012 LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17 LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HERLEV HOVEDGADE 17 Revision V1 Dato 09-11-2012 Udarbejdet

Læs mere

Partikler i luften i København Miljøkontrollen, Københavns Kommune 2004

Partikler i luften i København Miljøkontrollen, Københavns Kommune 2004 Partikler i luften i København Miljøkontrollen, Københavns Kommune 24 Udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser 1 Partikler i luften i København Udgivet af: Miljøkontrollen, Københavns Kommune 24 Udarbejdet

Læs mere

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.

Læs mere

Elbiler: Miljø- og klimagevinster. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45)

Elbiler: Miljø- og klimagevinster. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) Elbiler: Miljø- og klimagevinster Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) 22 81 10 27 karp@env.dtu.dk LUFTFORURENING 1) Gassen kvælstofdioxid (NO 2 ). - Primært fra

Læs mere

Sundhedsmæssige effekter af partikler

Sundhedsmæssige effekter af partikler Sundhedsmæssige effekter af partikler Poul Bo Larsen Kemikaliekontoret Miljøstyrelsen Trafikdage Aalborg Universitet 25-26 august 2003 Bilag 2 til Partikelredegørelse Vurdering af partikelforureningens

Læs mere

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi. >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010. NON-Road Maskiner. Per Lavmand.

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi. >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010. NON-Road Maskiner. Per Lavmand. Kærup Parkvej 11-13 4100 DK 4100 Emissions Teknologi >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010 Emissions teknologi NON-Road Maskiner Per Lavmand 1 kort Lavmands er en af Danmarks førende virksomheder

Læs mere

Titel: Partikelfiltre til biler. Forfatters titel: Diplomingeniør. Navn: Peter Jessen Lundorf

Titel: Partikelfiltre til biler. Forfatters titel: Diplomingeniør. Navn: Peter Jessen Lundorf Titel: Partikelfiltre til biler Forfatters titel: Diplomingeniør Navn: Peter Jessen Lundorf Ansættelsessted: Center for Grøn Transport - Trafikstyrelsen Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN 1603-9696

Læs mere

Sundhedseffekter af Partikelforurening

Sundhedseffekter af Partikelforurening Miljø- og Planlægningsudvalget L 39 - Bilag 12 Offentligt Høring om SCR og Partikelfilterkrav d. 21.11.06 Sundhedseffekter af Partikelforurening Ved Steffen Loft, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns

Læs mere

Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads

Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads Helge Rørdam Olesen med input fra mange kolleger Institut for Miljøvidenskab samt DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Overblik Luftforurening

Læs mere

Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning?

Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Jørgen Brandt, Professor & Sektionsleder Institut for Miljøvidenskab & DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Aarhus University

Læs mere

14.06.2008. Ren luft til alle. - indsats over for luftforurening

14.06.2008. Ren luft til alle. - indsats over for luftforurening 14.06.2008 Ren luft til alle - indsats over for luftforurening Forord Vi skal alle kunne trække vejret uden at bekymre os om udendørs luftforurening. Det gælder uanset, om vi bor på landet, i byen eller

Læs mere

Sammenfatning. Målinger

Sammenfatning. Målinger Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater

Læs mere

Luftforureningsstrategi for Frederiksberg Kommune. Udkast

Luftforureningsstrategi for Frederiksberg Kommune. Udkast Luftforureningsstrategi for Frederiksberg Kommune Udkast Version: december 2011 Indholdsfortegnelse Forord 5 Sammenfatning af luftforureningsstrategien 6 1 Kilder til luftforurening 15 1.1 Kilder for partikler

Læs mere

Partikelfiltre til dieselkøretøjer

Partikelfiltre til dieselkøretøjer Partikelfiltre til dieselkøretøjer Baggrund Partikler fra køretøjer, specielt dieselkøretøjer, udgør det største trafikskabte miljøproblem i byerne. En af de mest lovende tekniske løsninger til reduktion

Læs mere

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604 Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid NO 2 i København/Frederiksberg, Århus og Aalborg Sagsnr. 2010-16212 Dokumentnr. 876604 Københavns

Læs mere

Måling af partikelforureningen i Søgaderne

Måling af partikelforureningen i Søgaderne Måling af partikelforureningen i Søgaderne Afrapporteret af: Kåre Press-Kristensen, Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 22 København N 1 Indledning Nærværende afrapportering

Læs mere

Målinger af ultrafine-partikler på udvalgte lokaliteter i Indre By og på Christianshavn

Målinger af ultrafine-partikler på udvalgte lokaliteter i Indre By og på Christianshavn Målinger af ultrafine-partikler på udvalgte lokaliteter i Indre By og på Christianshavn Miljøpunkt Indre By Christianshavn 216 Indhold Resumé... 3 Luftforureningens effekt på menneskers helbred... 3 Lovgivning

Læs mere

Luft- og støjforurening i Søgaderne

Luft- og støjforurening i Søgaderne Luft- og støjforurening i Søgaderne Kåre Press-Kristensen Det Økologiske Råd Tlf. 22 81 10 27 kpk@env.dtu.dk Den næste times tid - Partikelforurening i Søgaderne - Støjforurening i Søgaderne - Forurening

Læs mere

Forventet miljøeffekt af SCRT på bybusser i København

Forventet miljøeffekt af SCRT på bybusser i København Trafikdage på Aalborg Universitet 24-25. august 20153 Forventet miljøeffekt af SCRT på bybusser i København Steen Solvang Jensen, Aarhus Universitet, Roskilde DCE Nationalt Center for Miljø og Energi,

Læs mere

Miljøvurdering af fremskyndelse. på person- og varebiler. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Arbejdsrapport fra DMU nr.

Miljøvurdering af fremskyndelse. på person- og varebiler. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Arbejdsrapport fra DMU nr. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Arbejdsrapport fra DMU nr. 232, 2006 Miljøvurdering af fremskyndelse af partikelfiltre på person- og varebiler Luftkvalitet og befolkningseksponering for PM2.5

Læs mere

Vurdering af konsekvenserne af indførelse af forskellige typer af miljøzoner i København

Vurdering af konsekvenserne af indførelse af forskellige typer af miljøzoner i København Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vurdering af konsekvenserne af indførelse af forskellige typer af miljøzoner i København Arbejdsrapport fra DMU, nr. 222 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Nyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner

Nyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner Nyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt, Jesper Christensen, Thomas Becker, Marlene Plejdrup, Ole-Kenneth Nielsen,

Læs mere

Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler?

Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler? Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler? Luftkvalitet i København i forhold til grænseværdier Virkemidler til nedbringelse af trafikforureningen Luftkvalitet

Læs mere

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i ovedstaden... 1 Indledning ovedstaden har bedt Tetraplan om at udarbejde et notat med beregninger af luft- og støjforurening fra trafikken

Læs mere

Er det muligt og samfundsøkonomisk rentabelt at reducere partikelemissionen fra diesel varebiler og taxier? Tim Gustav Weibel, TetraPlan

Er det muligt og samfundsøkonomisk rentabelt at reducere partikelemissionen fra diesel varebiler og taxier? Tim Gustav Weibel, TetraPlan Er det muligt og samfundsøkonomisk rentabelt at reducere partikelemissionen fra diesel varebiler og taxier? Forfattere: Johan Nielsen, TetraPlan Tim Gustav Weibel, TetraPlan Der har i længere tid været

Læs mere

Miljøeffekt af ren-luftzoner i København

Miljøeffekt af ren-luftzoner i København Hvordan skal luftkvaliteten forbedres? 9. oktober20133 Miljøeffekt af ren-luftzoner i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt, Louise Martinsen, Thomas Becker, Morten Winther, Thomas

Læs mere

Titel: Trafikkens påvirkning af Luftforurening og klima

Titel: Trafikkens påvirkning af Luftforurening og klima Titel: Trafikkens påvirkning af Luftforurening og klima Baggrund: Sessionen vil fokuserer på problemer der opstår som følge af emissioner fra trafikken og metoder til regulering. Der vil være fokus på

Læs mere

Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1903-1092 Fagfællebedømt 1

Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1903-1092 Fagfællebedømt 1 NO 2 virkemiddelkatalog - virkemidler til begrænsning af overskridelser af NO 2 grænseværdien for luftkvalitet i større danske byer Seniorforsker Steen Solvang Jensen og Seniorforsker Matthias Ketzel Danmarks

Læs mere

Vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af Kommissionens temastrategi om luftforurening

Vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af Kommissionens temastrategi om luftforurening Vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af Kommissionens temastrategi om luftforurening Afd. For Systemanalyse Afd. For Atmosfærisk Miljø Strategiens optimering Sigtelinien for scenarierne: Færrest

Læs mere

Luft- og støjforureningen på Gasværksvejens skole

Luft- og støjforureningen på Gasværksvejens skole Luft- og støjforureningen på Gasværksvejens skole Projektleder: Kåre Press-Kristensen, Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N Indledning Nærværende afrapportering

Læs mere

OML-Highway en ny brugervenlig GIS-baseret luftkvalitetsmodel for motorveje, landeveje og andre veje i åbent terræn

OML-Highway en ny brugervenlig GIS-baseret luftkvalitetsmodel for motorveje, landeveje og andre veje i åbent terræn AARHUS UNIVERSITET Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 OML-Highway en ny brugervenlig GIS-baseret luftkvalitetsmodel for motorveje, landeveje og andre veje i åbent terræn Steen Solvang Jensen 1, Matthias

Læs mere

Luftkvalitetsvurdering for ny 3. Limfjordsforbindelse

Luftkvalitetsvurdering for ny 3. Limfjordsforbindelse AARHUS UNIVERSITET Trafikdage på Aalborg Universitet 22.-23. august 2011 Luftkvalitetsvurdering for ny 3. Limfjordsforbindelse Steen Solvang Jensen 1, Matthias Ketzel 1, Thomas Becker 1, Ole Hertel 1,

Læs mere

Case study 1 Partikler fra flymotorer i Københavns Lufthavn

Case study 1 Partikler fra flymotorer i Københavns Lufthavn Case study 1 Partikler fra flymotorer i Københavns Lufthavn Karsten Fuglsang, FORCE Technology, TINV Målekampagner udført for Københavns Lufthavne A/S i 2013-2014 af: Thomas Rosenørn, FORCE Technology

Læs mere

Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer

Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Indledning Status for Euro normer EU s temastrategi for luftforurening Nye normer for person- og varebiler (Euro 5/6) Kommende Euro normer Europæiske udstødningsnormer

Læs mere

Katalytisk rensning af emissioner fra lette dieselkøretøjer. - effekt af teknologi på emission af NO 2

Katalytisk rensning af emissioner fra lette dieselkøretøjer. - effekt af teknologi på emission af NO 2 Katalytisk rensning af emissioner fra lette dieselkøretøjer - effekt af teknologi på emission af NO 2 Indhold Hvorfor dieselkøretøjer EU normer Testmetoder og kørecyklus Emissionsbegrænsende udstyr Katalytiske

Læs mere

Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO 2 ) i København/Frederiksberg, Aarhus og Aalborg. - Renere luft i byerne. Miljøstyrelsen

Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO 2 ) i København/Frederiksberg, Aarhus og Aalborg. - Renere luft i byerne. Miljøstyrelsen Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO 2 ) i København/Frederiksberg, Aarhus og Aalborg - Renere luft i byerne Miljøstyrelsen Februar 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Sammenfatning... 4 3.

Læs mere

Emissioner fra skibstrafik i Danmark

Emissioner fra skibstrafik i Danmark Emissioner fra skibstrafik i Danmark Røggasemissioner fra skibsfart, før, nu og i fremtiden Skibsteknisk Selskab København, 15. november 2006 Morten Winther National Environmental Research Institute Department

Læs mere

Sundhedsskader fra små partikler i byluft

Sundhedsskader fra små partikler i byluft Sundhedsskader fra små partikler i byluft af Poul Bo Larsen 1, Steen Solvang Jensen 2 og Jes Fenger 2 I de seneste år har en række undersøgelser peget på en sammenhæng mellem partikelforurening og sundhedsbelastning

Læs mere

Velfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening. - el-regningen i et nyt lys. Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse

Velfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening. - el-regningen i et nyt lys. Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse Velfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening - el-regningen i et nyt lys Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse Danmarks Miljøundersøgelser Danmarks Miljøundersøgelser:

Læs mere

Hvor meget forurener gamle brændeovne i forhold til nye og hvad kan der gøres for at reducere det?

Hvor meget forurener gamle brændeovne i forhold til nye og hvad kan der gøres for at reducere det? Brændeovne og biomassekedler Hvor meget forurener gamle brændeovne i forhold til nye og hvad kan der gøres for at reducere det? Ole Schleicher Mail: osc@force.dk Tlf.: 4326 7540 FORCE Technology Seminar

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. september 2012 Køretøjsteknologi og luftforurening Lette køretøjer:

Læs mere

Indikative partikelma linger i Charlottenlund

Indikative partikelma linger i Charlottenlund Indikative partikelma linger 212-215 i Charlottenlund Jan Holst Jensen, Charlottenlund Private kontinuerte partikelmålinger over en 3-årig periode udført ved hjælp af en kommercielt let tilgængelig partikeltæller.

Læs mere

MiljøBiblioteket. Luftforurening med. Partikler. et sundhedsproblem. Hovedland. Red. Finn Palmgren

MiljøBiblioteket. Luftforurening med. Partikler. et sundhedsproblem. Hovedland. Red. Finn Palmgren 14 MiljøBiblioteket Luftforurening med Partikler et sundhedsproblem Red. Finn Palmgren Hovedland Jesper Christensen er seniorforsker i afdeling for Atmosfærisk Miljø, Danmarks Miljøundersøgelser under

Læs mere

I lovforslaget er det nævnt, at miljøministeren fastsætter nærmere regler

I lovforslaget er det nævnt, at miljøministeren fastsætter nærmere regler Bilag 1 Teknik- og Miljøforvaltningen Miljøkontrollen NOTAT 14. juli 2006 Høringssvar om lovforslag om miljøzoner Journalnr. 001264-462209 Birte Busch Thomsen Miljøstyrelsen har den 28. juni 2006 fremsendt

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Analyse af forhøjet NO 2. niveau i København og prognose for Faglig rapport fra DMU, nr.

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Analyse af forhøjet NO 2. niveau i København og prognose for Faglig rapport fra DMU, nr. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Analyse af forhøjet NO 2 niveau i København og prognose for 2 Faglig rapport fra DMU, nr. 498 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Analyse

Læs mere

Partikelfiltre til biler

Partikelfiltre til biler Partikelfiltre til biler Trafikdage 23. 24. august 2010 i Ålborg Peter Jessen Lundorf Ingeniør Center for Grøn Transport Bilteknisk afdeling Trafikstyrelsen Overblik Emissioner fra dieselmotorer Partikler

Læs mere

af motorvej syd om Odense VVM redegørelse Danmarks Miljøundersøgelser Faglig rapport fra DMU nr. 825

af motorvej syd om Odense VVM redegørelse Danmarks Miljøundersøgelser Faglig rapport fra DMU nr. 825 Luftkvalitetsvurdering for udvidelse af motorvej syd om Odense VVM redegørelse Faglig rapport fra DMU nr. 825 AU 2011 Danmarks Miljøundersøgelser AARHUS UNIVERSITET [Tom side] LuFTkvalitetsvurdering FOr

Læs mere

Emission og teknologi 27. maj 2015

Emission og teknologi 27. maj 2015 Emission og teknologi 27. maj 2015 Lone Otto Teknisk Rådgivning lot@fdm.dk Agenda Luftforurening partikler. Syns- og emissionstest. Euronormer. Miljø plaketter og miljøzoner i byer. Udfordring med nyere

Læs mere

Etablering af miljøzoner i Danmark

Etablering af miljøzoner i Danmark Etablering af miljøzoner i Danmark (UOLQJ+YLG&2:, %DJJUXQG Miljøbelastningen fra transporten er i fokus, og der er er gennem de senere år iværksat en lang række tiltag, der sigter på at mindske transportens

Læs mere

Begrænsning af luftforurening fra trafik: Hvor langt kommer vi med kommunale virkemidler?

Begrænsning af luftforurening fra trafik: Hvor langt kommer vi med kommunale virkemidler? Begrænsning af luftforurening fra trafik: Hvor langt kommer vi med kommunale virkemidler? Miljøsagsbehandler Birte Busch Thomsen, Miljøkontrollen i Københavns Kommune Luftmålinger i København viser overskridelse

Læs mere

Brændeovnes bidrag til luftforurening i København

Brændeovnes bidrag til luftforurening i København Brændeovnes bidrag til luftforurening i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17-08-2015 Forfatter: Steen Solvang Jensen, Jørgen Brandt, Marlene Plejdrup og Ole Kenneth-Nielsen

Læs mere

Trafikdage på Aalborg Universitet

Trafikdage på Aalborg Universitet Fremtidig EU-regulering af partikeludslip fra motorkøretøjer Specialkonsulent Erik Iversen, Miljøstyrelsen 1. Problemstilling At partikeludslip fra dieselmotorer har væsentlige sundhedsskadelige effekter

Læs mere

Partikelfiltre på tunge køretøjer

Partikelfiltre på tunge køretøjer Partikelfiltre på tunge køretøjer Rapport fra arbejdsgruppen til belysning af mulighederne for at fremme udbredelsen af partikelfiltre til lastbiler og busser i Danmark. Trafikministeriet Færdselsstyrelsen

Læs mere

Inddragelse af varebiler i miljøzoner

Inddragelse af varebiler i miljøzoner Inddragelse af varebiler i miljøzoner - lokale og nationale effekter Mette Christiansen Bodil Porsbøl Jacobsen Geografi Aalborg Universitet Bachelorprojekt 2009 Titel: Inddragelse af varebiler i miljøzoner

Læs mere

Transporten, klimaet og miljøet

Transporten, klimaet og miljøet Transporten, klimaet og miljøet Mikael Skou Andersen EEA: Det Europæiske Miljøagentur EEA understøtter en bæredygtig udvikling og sigter mod at opnå afgørende og målbare forbedringer i miljøets tilstand

Læs mere

2Det stigende energiforbrug og samfundets udslip af drivhusgasser

2Det stigende energiforbrug og samfundets udslip af drivhusgasser Luft 2Det stigende energiforbrug og samfundets udslip af drivhusgasser kan ikke undgå at påvirke Jordens klima i dette århundrede. Luftforureningen er ellers mindsket mærkbart i de seneste årtier. Luftkvaliteten

Læs mere

Afgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner"

Afgrænsning af definitionen større entreprenørmaskiner Afgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner" Baggrund Københavns Borgerrepræsentation har vedtaget, at busser og lastbiler over 3½ tons samt større entreprenørmaskiner skal være udstyret med

Læs mere

Arbejdsrapport fra DMU, nr. 160

Arbejdsrapport fra DMU, nr. 160 Partikelforurening fra industri og trafik i Esbjerg Arbejdsrapport fra DMU, nr. 160 Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Partikelforurening fra industri og trafik i Esbjerg Arbejdsrapport fra DMU,

Læs mere

Notat om helbredsvirkninger mv. ved mindre udledning af NOx fra dansk område som følge af forhøjelse af NOx afgiften med 19,8 kr.

Notat om helbredsvirkninger mv. ved mindre udledning af NOx fra dansk område som følge af forhøjelse af NOx afgiften med 19,8 kr. Skatteudvalget 2011-12 L 32, endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Notat J.nr. 2011-231-0051 Notat om helbredsvirkninger mv. ved mindre udledning af NOx fra dansk område som følge af forhøjelse af NOx

Læs mere

Nr. 5-2008 Den rene os Fag: Kemi A/B Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, februar 2009

Nr. 5-2008 Den rene os Fag: Kemi A/B Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, februar 2009 Nr. 5-2008 Den rene os Fag: Kemi A/B Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, februar 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Hvilke fordele er der ved dieselmotorer i forhold til benzinmotorer?

Læs mere

Trafikemissioner & atmosfæriske processer samt effekter på natur og sundhed

Trafikemissioner & atmosfæriske processer samt effekter på natur og sundhed Trafikemissioner & atmosfæriske processer samt effekter på natur og sundhed Ole Hertel, Sektionsleder og Seniorforsker Afdeling for Atmosfærisk Miljø Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Foredrag

Læs mere

Katalysatorer nedbringning af emissioner fra energieffektive dieselbiler

Katalysatorer nedbringning af emissioner fra energieffektive dieselbiler Katalysatorer nedbringning af emissioner fra energieffektive dieselbiler 16% af Danmarks samlede CO 2 udledning kommer fra transport med personbiler. Andre former for transport står for yderligere 13%.

Læs mere

miljø og sundhed Helbredseffekter af luftforurening Temanummer om partikulær luftforurening i udemiljø partikulær luftforurening i indemiljø

miljø og sundhed Helbredseffekter af luftforurening Temanummer om partikulær luftforurening i udemiljø partikulær luftforurening i indemiljø miljø og sundhed Indenrigs- og Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenter Supplement nr. 2, maj 2003 Helbredseffekter af luftforurening Temanummer om partikulær luftforurening i udemiljø partikulær

Læs mere

Notat om indikative partikelma linger

Notat om indikative partikelma linger Notat om indikative partikelma linger Jan Holst Jensen, Charlottenlund, 2014-08-28 Private indikative partikelmålinger udført ved hjælp af en kommercielt let tilgængelig partikeltæller. 1 (8) Notat om

Læs mere

Midttrafiks miljøkortlægning

Midttrafiks miljøkortlægning Midttrafiks miljøkortlægning Køreplanår 29/21 Januar 211 Indledning Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efteråret 21 vedtaget en miljøstrategi, der

Læs mere

Lovgivning om emissioner fra skibe

Lovgivning om emissioner fra skibe Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe

Læs mere

Purefi A/S. Reduktion af NOx ved hjælp af diesel. Purefi A/S, Rugmarken 37, 3520, Farum, Denmark - www.purefi.dk 1

Purefi A/S. Reduktion af NOx ved hjælp af diesel. Purefi A/S, Rugmarken 37, 3520, Farum, Denmark - www.purefi.dk 1 Purefi A/S Reduktion af NOx ved hjælp af diesel Purefi A/S, Rugmarken 37, 3520, Farum, Denmark - www.purefi.dk 1 Om Purefi Purefi A/S blev etableret i februar 2003. Purefi har udelukkende fokus på emissionsreducerende

Læs mere

Luftforurening med partikler i Danmark

Luftforurening med partikler i Danmark Luftforurening med partikler i Danmark Finn Palmgren, Marianne Glasius, Peter Wåhlin, Matthias Ketzel, Ruwim Berkowicz, Steen Solvang Jensen, Morten Winther, Jytte Boll Illerup, Mikael Skou Andersen og

Læs mere