tætpåkræft FORSKERE UDEN FRITID 6-9 Kræftens Bekæmpelses Magasin BJERGBESTIGNING MOD BRYSTKRÆFT 16 EBBE SANDS STØRSTE SEJR 5

Transkript

1 Nr.1. Februar 2003, 1. årgang tætpåkræft Kræftens Bekæmpelses Magasin FORSKERE UDEN FRITID 6-9 EBBE SANDS STØRSTE SEJR 5 BJERGBESTIGNING MOD BRYSTKRÆFT 16 Velkommen til vores nye blad Tarmkirurger skal uddannes bedre Skod ikke på én der ligger ned

2 information rådgivning HER KAN DU FÅ HJÆLP Kræftlinien Tlf Åbningstider: Mandag-fredag kl Lørdag og søndag kl Lukket på helligdage i København og Frederiksberg Strandboulevarden København Ø Tlf Fax koebenhavn@cancer.dk på Frederiksberg Magnoliavej Frederiksberg Åben onsdage i ulige uger kl i Københavns Amt Nørgaardsvej Lyngby Tlf Fax lyngby@cancer.dk i Frederiksborg Amt Møllestræde 6 Baghuset 3400 Hillerød Tlf Fax hillerod@cancer.dk i Roskilde Amt Jernbanegade Roskilde Tlf Fax roskilde@cancer.dk i Køge Torvet 11, Køge Tlf Åben hver torsdag kl i Holbæk Lægerne i Kirkestræde Kirkestræde 2, 2. tv Holbæk Tlf Åben hver onsdag kl i Storstrøms Amt Dania 5, Næstved Tlf Fax naestved@cancer.dk i Maribo Maribo Sygehus Sdr. Boulevard Maribo Tlf Åben torsdage i ulige uger kl i Bornholms Amt Medicinsk sekretariat Bornholms Centralsygehus 3700 Rønne Tlf i Fyns Amt Vesterbro Odense C Tlf Fax odense@cancer.dk i Nordjyllands Amt Vesterå Aalborg Tlf Fax aalborg@cancer.dk i Viborg Amt Rådgivningscentret Banegårdspladsen 2, Viborg Tlf rdg.vib@vibamt.dk i Thisted De Frivilliges Hus Vestergade 74 B 7700 Thisted Tlf Telefonisk træffetid torsdag kl. 8-9 i Holstebro Netværks Cafeen Sønderlandsgade Holstebro Tlf Åben hver torsdag kl i Århus Amt M.P. Bruuns Gade Århus C Tlf Fax aarhus@cancer.dk i Ribe Amt Jyllandsgade Esbjerg Tlf Fax esbjerg@cancer.dk i Sønderjyllands Amt Nørreport 4, Aabenraa Tlf Fax aabenraa@cancer.dk Hvor ikke andet er nævnt er åbningstiden mandag til torsdag kl. 9-16, fredag kl RehabiliteringsCenter Dallund Dallundvej Søndersø Tlf Fax dallund@dallund.dk Her kan du få hjælp - tætpåkræft Kræftens Bekæmpelses Magasin Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden København Ø tlf medlemsblad@cancer.dk Giro: Redaktør: Otto Bühring, journalist DJ tlf , otto@cancer.dk I redaktionen: Jytte Dreier tlf , jdr@cancer.dk Arne Rolighed, adm.dir. (ansv) tlf , aro@cancer.dk Lægefaglig redaktør: Inge Haunstrup Clemmensen overlæge, ph.d. tlf , inge@cancer.dk Grafisk tilrettelæggelse: Esben Bregninge, EB Design tætpåkræft sendes til Kræftens Bekæmpelses medlemmer fire gange om året Tryk: Franzen Offset A/S Oplag: ISSN: Ulla Skanning tlf , uls@cancer.dk Kalenderredaktør: Lena Møller tlf , lm@cancer.dk 2 tætpåkræft

3 KÆRE LÆSER Kræftens Bekæmpelse fylder i år 75 år. Fra den spæde begyndelse i 1928 er vi vokset til at være Danmarks største sygdomsbekæmpende forening.vores tre hovedområder er forskning, støtte til kræftpatienter og deres pårørende samt forebyggende oplysning. I de 75 år har vi sat fokus på livet. Men der er mere brug for os nu end nogensinde. I dag får hver tredje dansker kræft. Det drejer sig om næsten hvert år, og næsten danskere lever med kræft. Heldigvis går meget i den rigtige retning. Helbredelsen og overlevelsen bliver hele tiden bedre, og i dag bliver over halvdelen af alle kræftpatienter kureret. Kræftens Bekæmpelse er en privat forening, som kun modtager et meget beskedent beløb fra det offentlige. Derfor er vi afhængige af midler fra borgere og erhvervsliv, hvis vi skal kunne løse vore mange opgaver for kræftsagen. Vores arbejde er der mange, der kender. Ordene går fra mund til mund. "Du, jeg fik god hjælp af Kræftens Bekæmpelse, da min mor var syg". Og vi har mange mennesker, der ringer og skriver til vore rådgivninger og siger tak for den støtte og de råd, de har fået. Mund til mund-metoden er imidlertid ikke nok, hvis vi vil have hele Danmarks befolkning i tale, og det vil vi gerne. Derfor lancerer vi bladet tætpåkræft, som sendes til en meget bred målgruppe:til en stor del af vores medlemmer (dem har vi af), til sygehuse, praktiserende læger, biblioteker, landspolitikere og amtspolitikere, til pressen og ikke mindst til vore mange frivillige. tætpåkræft afløser medlemsbladet Liv med kræft og det interne blad KræftNyt. Bladet vil udkomme fire gange i år. Udgivelsen af tætpåkræft er en af jubilæumsårets store satsninger fra Kræftens Bekæmpelse. En anden bliver lanceringen af en ny hjemmeside på internettet. Men der kommer hundredvis af andre manifestationer over hele landet. Store som små arrangementer. Mange lokalforeninger har jubilæumsarrangementer. De kan ses på de lokale aktivitetssider, som findes midt i bladet, og man kan også finde dem på Den 17. januar havde vi fernisering på en jubilæumskunstudstilling, hvor 60 af Danmarks mest kendte billedkunstnere er med til af fejre Kræftens Bekæmpelse. Udstillingen er omtalt på næste side. I marts udgiver vi et særligt jubilæumsskrift som indstik i Berlingske Tidende og Politiken (16.3.) og Morgenavisen Jyllands-Posten (15.3.) Den 23. oktober er der festforestilling i Det Kgl.Teater i København med et program sammensat specielt i anledning af Kræftens Bekæmpelses jubilæum. tætpåkræft vil fortælle bredt om kræftsagen og om Kræftens Bekæmpelses arbejde. Jeg håber, det bliver vel modtaget. Anne Thomassen Formand for Kræftens Bekæmpelse Vandreudstilling i jubilæumsåret Kunst til tiden 4 Mit liv har fået en anden dimension Ebbe Sand 5 Hvorfor deler kræftceller sig uhæmmet? Jiri og Jiri 6 Mænd kan ikke lide grøntsager Spisebordet 10 Bryd grænser med motion Dallund 12 Akupunktur til kræftpatienter Alternativt 14 På vej mod de højeste bjerge Aconcagua 16 Raskmeldt og hvad så? Brevkassen 20 Livet har en mening Sorgbearbejdning 21 Benny havde lungekræft Venteværelse 22 Kræft angriber fysisk, psykisk og socialt Psykosocial forskning 26 Skod ikke på én der ligger ned Peter Mygind 27 Når en medarbejder får kræft Ny håndbog 28 Aktiviteter i hele landet Kalender 2. sektion i midten Tag alternativ behandling alvorligt Leder 32 Alt om kræft - indhold tætpåkræft 3

4 jubilæum nyheder KUNSTUDSTILLING KUNST TIL TIDEN DANMARKS BILLEDKUNSTNERE ER MED TIL AT FEJRE KRÆFTENS BEKÆMPELSES 75-ÅRS JUBILÆUM MED EN STOR VANDREUDSTILLING, DER KOMMER RUNDT I HELE LANDET Arne Haugen Sørensen, Sys Hindsbo, Michael Kvium. Det er tre af de 60 af Danmarks førende billedkunstnere, der er med til at fejre Kræftens Bekæmpelses jubilæum i år. Billedkunstnerne har hver især udvalgt et af deres kunstværker, som er repræsenteret på den store vandreudstilling, der nu rejser rundt i det ganske land. Resten af året vil mange danskere få chancen for at se kunstværkerne i deres lokalsamfund på et af de 14 planlagte udstillingssteder, hvor Kræftens Bekæmpelses lokalforeninger og de lokale kunstforeninger står for arbejdet med at organisere udstillingerne. Og ikke nok med at kunstnerne stiller deres værker gratis til rådighed, så vi alle kan få en oplevelse - de donerer dem også til kræftsagen.alle de udstillede kunstværker er til salg, og hele salgssummen går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, patientstøtte og forebyggelse. I forbindelse med vandreudstillingen er der udgivet en bog på 160 sider, der portrætterer de medvirkende kunstnere og deres kunst. Udstillingen åbnede i København i januar og vises lige nu i Korsør. Senere kommer turen til Fredericia, Svendborg,Vordingborg, Brande,Aabenraa, Skovbo, Hundested, Grenå, Ribe, Bornholm, Hobro,Viborg - og til sidst vender den tilbage til København i slutningen af året. fakta KUNST TIL TIDEN Kunstbogen koster 100 kr. og kan købes på kunstudstillingerne. Den kan også bestilles hos Kræftens Bekæmpelse (+ 50 kr. i forsendelse) på tlf eller på Læs mere om kunstværkernes turne, kunstværkerne og kunstnerne på Jens Birkemose: Alice i natten Akryl på masonit, kr. landsindsamling TRYK HER, SÅ GØR DU DIT TIL, AT KRÆFT FORSVINDER - DET ER SLOGANET FOR KRÆFTENS BEKÆMPELSES LANDSINDSAMLING 2003 Kræftens Bekæmpelse har brug for indsamlere til at stemme dørklokker søndag den 6. april. Jo mere hjælp vi får, jo mere hjælp kan vi give. Der er brug for dig. MELD DIG SOM INDSAMLER PÅ: tlf eller LIV UDEN KRÆFT Kræftens Bekæmpelse arbejder for Liv uden kræft. Det gør vi ved at fokusere på: FORSKNING PATIENTSTØTTE FOREBYGGELSE I år gør Kræftens Bekæmpelse en særlig indsat for Grønland, og en del af de indsamlede penge går til at forbedre de grønlandske kræftpatienters forhold. De sendes til Danmark, oftest alene og ofte i lang tid, for at blive behandlet. Mødet med et fremmed sprog og en anden kultur kan være svært, når man er syg og langt væk hjemmefra. Landsindsamling 2003 tlf Landsindsamling tætpåkræft

5 MIN STØRSTE OG VIGTIGSTE SEJR Foto: Per Kjærby AF EBBE SAND, FODBOLDSPILLER OG VICEPRÆSIDENT FOR KRÆFTENS BEKÆMPELSE Jeg havde længe gået og haft det dårligt med mig selv og følte, at et eller andet ikke var, som det skulle være. Jeg frygtede virkelig, at det var kræft, men gik lang tid med det for mig selv. Det var i længden uudholdeligt, men jeg var så bange og turde simpelthen ikke gå til læge. Det lykkedes heldigvis min elskede kone at få mig til at søge hjælp i tide. Det var et svært øjeblik, men også en enorm lettelse. Nu havde jeg endelig min kone at dele frygten med. På dette tidspunkt havde jeg i de sidste 2-3 måneder kun haft mig selv, hvilket var en enormt udmattende, psykisk belastning. Jeg lå på briksen med bukserne nede, da lægen satte ultralydskanneren på den ømme sten. Han sagde til mig, at jeg med 99 pct. sikkerhed havde testikelkræft. Fysisk følte jeg mig frisk, men psykisk havde jeg det elendigt.angsten ramte mig med et, og jeg græd mere, end jeg nogensinde tidligere havde gjort. Det, på den måde pludselig at skulle se døden i øjnene, er ubeskriveligt, men jeg var fra starten indstillet på at tage kampen op. Nu var der så "kun" at vente på skanningen. Det blev en tid, som jeg allerhelst vil glemme, fordi jeg så så mange bedrøvede og trøstende ansigter, som forsøgte at hjælpe mig.alle ville - men kun ganske få kunne. Jeg bebrejder ingen, for jeg havde sikkert også selv haft svært ved det. Derimod beundrer jeg min kone Trine for hendes evne til at hjælpe og støtte i en så svær situation. Jeg kan huske, at jeg/vi græd meget, når vi kom i seng. Nætterne var de værste. Skanningen ser fin ud Du er RASK. Det var en lettelse, som jeg ikke med ord kan beskrive. Jeg brød med et ud i gråd og blev ved og ved. Jeg kunne bare ikke stoppe. Det er utroligt, at en så kort periode (13 dage) i ens liv kan få så stor indflydelse. Jeg synes selv, jeg har fået det hele godt på afstand, men frygten vil altid være der. Problemet er, at når jeg føler, jeg helt har glemt, hvor alvorligt syg jeg var, så får jeg en eller anden skavank, som jeg, selv om jeg inderligt prøver, ikke straks kan lade være med at forbinde med kræft. Jeg ville virkelig ønske, jeg kunne tænke anderledes, for angsten er det værste. Der er ingen tvivl om, at kræften har gjort mig stærkere og har lært mig nogle ting om livet. Det, der imidlertid, ud over hjælpen fra min kone, gjorde, at jeg så hurtigt kom mig over kræften, var, at jeg blot 15 måneder efter diagnosen blev far til den mest vidunderlige dreng. Det har givet livet en helt anden dimension. fakta VI LÆNGE LEVE Teksten er et uddrag af Ebbe Sands beretning om sin sygdom i bogen "Vi længe leve". I bogen fortæller 25 danskere om, hvordan de overvandt en kræftsygdom, om deres angst og om glæden ved at få livet igen og om, hvor dyrebart det nye liv er. Bogen udgives i anledning af Kræftens Bekæmpelses 75- års jubilæum og udkommer den 24. marts. Den er redigeret af Peter Olesen og Birgit Madsen. "Vi længe leve" koster 175 kr. i boghandlen. Medlemmer af Kræftens Bekæmpelse kan købe bogen for 125 kr. + forsendelsesomkostninger på tlf eller tætpåkræft 5

6 forskning CELLECYKLUS Mange publikationer. Lukas og Bartek har fået offentliggjort tæt på 200 videnskabelige arbejder i internationale videnskabelige tidsskrifter, adskillige af dem i Nature og Science, to af de ypperste publikationer i videnskabens verden 6 tætpåkræft

7 Tekst: Otto Bühring og Lasse Foghsgaard Foto: Tomas Bertelsen DA HAN BLIVER SPURGT, HVORNÅR HAN SIDST HAR HOLDT FERIE, TÆNKER JIRI LUKAS (41) SIG GODT OM. EFTER ET STYKKE TID SVARER HAN: -DET GJORDE JEG SIDSTE ÅR. JEG HOLDT EN UGES FERIE SIDSTE ÅR. JIRI BARTEK (48) BEHØVER IKKE BETÆNK- NINGSTID PÅ SAMME SPØRGSMÅL. HAN SVA- RER HURTIGT: -JEG HOLDT EN UGES FERIE SIDSTE ÅR. DER BLEV IKKE TID FØR JULEFERI- EN, HVOR FAMILIEN TOG TIL LANZAROTE. MEN DET VILLE IKKE VÆRE JIRI BARTEK, HVIS IKKE KUFFERTEN VAR FYLDT MED VIDENSKABELIGE ARTIKLER. NÅR MAN ER KRÆFTFORSKER I DEN ABSOLUTTE VERDENS- KLASSE, ER FRITID ET NÆSTEN UKENDT BEGREB. JIRI JIRI OG De to gange Jiri arbejder begge i Afdeling for Cellevækst og Kræft i Kræftens Bekæmpelse. De er hovedmændene bag nogle af de seneste 10 års allerstørste opdagelser inden for cellers liv og deling. De mødte hinanden på et kræftforskningsinstitut i den tjekkiske by Brno i 1989, og siden har de forsket og arbejdet sammen. De seneste 10 år i København. FÆGTEHÅB Det har ikke altid ligget i kortene, at Jiri Lukas skulle blive kræftforsker. Som meget ung mand var han anset for at være Tjekkoslovakiets olympiske håb på fægteholdet, men en sportsskade satte en stopper for karrieren som elitesportsmand. I stedet blev han kræftforsker. I København holder han forbin- tætpåkræft 7

8 forskning CELLECYKLUS delsen til sin hjemlands kultur bl.a. ved at lytte til den tjekkiske komponist Leos Janacek, som er hans absolutte passion. -Janaceks musik er det tjekkiske sprogs musik, siger Jiri Lukas. PLANTER FRA BJERGENE Også Bartek har været topidrætsmand - hans disciplin var basketball. Indtil for få år siden kunne Jiri Bartek klare både sin søn, Jiri jr., der er første års medicinstuderende, og sin datter, Simona, i en god omgang basketball. Den går ikke længere. I dag slår 16-årige Simona både sin far og sin bror, men hun spiller også på Team Danmarks absolutte elite-hold. Jiri Barteks største hobby er imidlertid at samle alpeplanter. Han er medlem af The Alpine Garden Society i Storbritannien og alpine haveselskaber i Danmark,Tjekkiet,Australien, New Zealand og USA. Medlemmerne er ofte passionerede samlere, der noterer voksesteder via satellit med centimeters nøjagtighed, så de næste år kan finde tilbage til stedet, som godt kan ligge i Afghanistans bjerge. Uvejsomme eller minerede områder kan ikke holde en passioneret alpeplante-frøsamler borte. Hjemme vokser Jiri Barteks alpine plantesamling under klimatiske forhold, der ikke er de bedste. Der blæser nu engang andre vinde i meters højde i Himalaya end 1 meter over havet ved Greve. Og det regner alt for meget i Danmark. Hvad gør en samler så? Han importerer 16 ton klippestykker fra Sydtyskland. Naboerne gjorde store øjne, da der blev afleveret et mindre stenbrud foran havelågen, men den bløde tufsten er porøs, her kan alperødderne gro ind, og vandet drænes bort, og så gør det ikke noget, at det regner for meget. -Der kommer mange mennesker på mit kontor hver dag, og de vil alle sammen have noget. En mening. En oplysning. Et råd. Der kan være ret så overrendt. Men når jeg går ud til mine alpeplanter, så er der stille. De spørger mig ikke om noget. De siger ikke noget, og de sender heller ingen s, ler Jiri Bartek. VIDENSKABELIG TRADITON Ved siden af kræftforskningsinstituttet i Brno ligger den klosterhave, hvor Gregor Mendel i sidste århundrede studerede ærteplanter. En stille, fattig munk, der var drevet af naturvidenskabelig nysgerrighed, blev genetikkens grundlægger. Hans opdagelse af arvelighedslovene regnes i dag for et af de afgørende gennembrud i naturvidenskabens udvikling. Og Jiri Bartek fortæller, at der var en slags ærefrygt blandt kræftforskerne i Brno. Det forpligtede ekstra at arbejde, hvor Mendel havde arbejdet, og der var et ønske om at føre den store naturvidenskabelige tradition videre. -Tre store mænd kommer fra Brno, siger Jiri Lukas: Naturvidenskabsmanden Gregor Mendel, komponisten Leos Janacek og forfatteren Milan Kundera. Der er meget, der tyder på, at eftertiden vil tale om fem store mænd fra Brno. De tre nævnte og Jiri og Jiri. JIRI LUKAS OG JIRI BARTEK MÅ LIGESOM ALLE ANDRE KRÆFTFORSKERE KÆMPE OM FORSKNINGSMIDLER I FRI KONKURRENCE. KRÆFTENS BEKÆMPELSES LÆGE- OG NATURVIDENSKABELIGE UDVALG HAR I 2000 GIVET EN TREÅRIG BEVILLING PÅ 6,3 MILLIONER KR. TIL DERES KRÆFTFORSKNING -Det holder aldrig op, siger Jiri Lukas. Han hentyder til, at diskussionerne om de nyeste forskningsresultater optager familien døgnet rundt. For også han er gift med en kollega fra sin egen forskningsafdeling. -Ofte er Claudia og jeg nødt til at sige stop derhjemme. Fra nu af er det forbudt at tale om kræftforskning resten af aftenen! Jiri Barteks hustru Jirina arbejder også i Afdeling for Cellevækst og Kræft i Kræftens Bekæmpelse. På den måde lykkes det ægtefællerne at se hinanden lidt mere end, når de siger godmorgen og godnat 8 tætpåkræft

9 JIRI JIRI OG PÅ TUR I CELLEN fakta HÆDERSPRISER Jiri Bartek og Jiri Lukas modtog sidste år Alfred Benzons Hæderspris for deres banebrydende forskning, der kan revolutionere strålebehandlingen af kræft. Og netop før dette blad gik i trykken blev det meddelt, at Jiri Bartek og Jiri Lukas sammen er modtagere af årets Novo Nordisk Pris - en af landets mest prestigefyldte forskningspriser. Prisen er på 1 mio. kr. Det store spørgsmål, de to forskere søger at besvare, er og har altid været det samme: Hvorfor deler kræftceller sig hæmningsløst og uden for kroppens kontrol? Lukas og Bartek har fundet en del af svaret i cellens cyklus. Cellens cyklus er en samlet betegnelse for de forskellige faser, en celle skal igennem for at dele sig. Allerede meget tidligt i cellens cyklus bliver det bestemt, om cellen skal dele sig eller ej. Denne fase er underlagt en streng kontrol, som sørger for, at normale celler kun deler sig, når der er brug for det. Men Lukas og Barteks forskning viser, at det er lige netop her, mange kræftceller har ondt: De gener, som styrer den strenge kontrol af cellens cyklus, er defekte, og kræftcellerne kan dele sig uanfægtet. Det søvnfattige laboratorium under de to gange Jiris ledelse har også gjort en anden vigtig opdagelse. De har nemlig fundet ud af, at kræftceller ikke har den samme evne til at undgå permanente skader på deres arvemateriale (DNA), som normale celler har. For eksempel bliver vores normale celler dagligt udsat for kemikalier og stråler (f.eks. sollys), som skader cellernes DNA. Men i stedet for at "leve med skaden" sætter cellen gang i et alarmberedskab med to geniale funktioner. Enten bliver skaden repareret, og cellen fortsætter sit normale liv. Eller cellen udsletter simpelthen sig selv (det kaldes apoptose i fagsproget), og dermed er en skadet og potentiel kræftcelle fjernet fra kroppen for altid. Men Lukas og Barteks minutiøse arbejde har vist, at de gener, som er ansvarlige for kræftcellers alarmberedskaber, er defekte. Det medfører, at kræftcellerne overlever yderligere skader på deres DNA, og det kan få den allerede ustabile situation til at blive endnu værre. Disse opdagelser fra de to forskeres side har bidraget til, at man i forskermunde, og måske snart i folkemunde, kalder kræft for en cellecyklus-sygdom. Med denne forståelse af sygdommen er kræft blevet mindre gådefuld. Men kan den opnåede viden bruges i kræftbehandling? Det synes de to forskere også at have øje for. For eksempel har de fornylig vist, at reinstallering af "raske" gener, som reetablerer kontrollen med cellens cyklus og cellens "alarmberedskab", kan få implanterede menneskekræftsvulster på mus til at forsvinde. Efter mange gentagne, vellykkede forsøg skal man i Tyskland nu i gang med forsøg på mennesker. Man vil tilbyde patienter med meget fremskreden tyktarmskræft at deltage i forsøgene. De to forskere forsøger også at bruge deres viden om kræftcellers særlige defekte gener til at stille en tidlig og meget nøjagtig diagnose og til at forbedre kræftbehandlingen. Med Barteks og Lukas nye viden vil man bedre kunne fastlægge den bedste behandling for den enkelte kræftpatient. Man kan på forhånd finde rigtig dosis og kombination af hhv. kemo og stråler, og man får også at vide, hvornår man ikke skal bruge dem. Kræftcellerne reagerer nemlig forskelligt på kemo- og stråleterapi, alt efter hvilke gendefekter de har. Dette arbejde foregår i tæt samarbejde med hospitalsverden. tætpåkræft 9

10 mad SPISEBORDET MÆND KAN IKKE LIDE GRØNTSAGER DE FLESTE MÆND FORETRÆKKER NEMLIG GRØNTSAGER MENS KVINDER GERNE SPISER GRØNTSAGER SOM NOGLE KVINDER SYNES, det er svært at få deres mænd til at spise grøntsager. Når jeg er ude at holde foredrag, hører jeg ofte påstanden, at mænd ikke kan lide grøntsager. Når jeg spørger mændene, om det er rigtigt, trækker de lidt på skuldrene, og en gang i mellem falder der en bemærkning om, at det er kaninføde. Nævner jeg så nogle af de gammeldags og traditionelle retter, hvor der faktisk er en del grøntsager i: Gullasch, gule ærter og brunkål, ser jeg straks julelysene i mændenes øjne. De fleste mænd foretrækker nemlig grøntsager i selve retten, mens kvinder gerne spiser grøntsager som tilbehør, f.eks. som salat. Og da det i mange familier er kvinden, som står for madlavningen, bliver grøntsagerne serveret sådan, som hun kan lide dem som salat. Prøv at finde nogle af de gamle opskrifter på gryderetter frem. I mange af retterne kan der sagtens bruges mange flere grøntsager.tag f.eks. en klassiker som skipperlabskovs, hvor ingredienserne er kød, kartofler og lidt løg - en rigtig herreret.tilsæt nogle af sæsonens gode rodfrugter og server med syltede rødbeder og masser af purløg. VINTERGRØNT Lige nu skal vi have fat på de tunge grøntsager som rodfrugter og kål også til salat. Det kræver godt nok lidt mere arbejde, men meget af det kan klares med god planlægning. En af mine vinterfavoritter er at bage forskellige rodfrugter, det kan være pastinakker, persillerødder, selleri, gulerødder og rødbeder, brug hvad du har. Du skal selvfølgelig bruge lidt tid på at skrælle og skære grøntsager ud, men derefter passer de sig selv i ovnen. Har du god tid, bager du dem ved lav varme i tre timer, så beholder de bedst deres farve og struktur. Men du kan også nøjes med den halve tid og lidt mere varme. De bagte rodfrugter kan varieres i det uendelige, spises varme, som de er, eller overhældes med forskellige marinader og grønt drys og bruges som salat.til vildt kan du f.eks. bage æbletern med og lave en dressing med æbleeddike og olie. Her passer et drys timian godt. Grøntsags skipperlabskovs Bagt rodfrugtsalat 10 tætpåkræft

11 I SELVE RETTEN, TILBEHØR, F.EKS SOM SALAT opskrift GRØNTSAGS SKIPPERLABSKOVS 4 personer 400 g oksekød (f.eks. kam eller bov) i tern, ca. 1 1/2 cm 10 hele hvide peberkorn 2 store grofthakkede løg 500 g kartofler i tern 2 gulerødder i tern 1/4 selleri i tern (ca. 150 g) 1 persillerod i tern 1 pastinak i tern 2 laurbærblade 1/2 bundt snittet purløg TILBEHØR Syltede rødbeder i skiver groft rugbrød Blancher oksekødet i rigeligt kogende vand og skyl det rent for skum. Kom kødet i en gryde og tilsæt vand, så kødet er dækket. Kom de grofthakkede løg i. Put de hvide pebere i en gazepose eller et kaffefilter og kom dem i gryden. Kog kødet under låg til det er næsten mørt, ca. 1 1/2 time. Kom kartofler i, tilsæt evt. mere vand så det dækker. Lad det koge ca. 15 min. Kom derefter de resterende grøntsager i uden at komme mere væde ved og bland det sammen. Kog retten færdig under låg til alt er mørt. Tag peberposen og laurbær op. Smag evt. til med salt og peber. Server med drys af purløg, groft rugbrød og rødbeder. Grøntsager pr. person: Ca. 225 g opskrift BAGT RODFRUGTSALAT 4 personer 10 fed pillede hvidløg 1 pastinak i stave (ca. 200 g) 2 store gulerødder i stave (ca. 200 g) 1/2 selleri i stave (ca. 200 g) 2 rødløg i grove både (ca. 200 g) 1/2 tsk salt 1/2 tsk peber evt. friske krydderurter, f.eks. hakket, bredbladet persille MARINADE 2 spsk olivenolie 1 spsk rødvinseddike 2 tsk salt 1/2 tsk peber Tænd ovnen på 150. Bland hvidløg, pastinak, gulerødder, selleri og rødløg og kom dem i et smurt ovnfast fad sammen med lidt vand, salt og peber. Bag grøntsagerne i ovnen i 1 1/2 time. Vend dem af og til. Lad dem køle lidt af. Pisk en marinade af olie, eddike, salt og peber. Vend de bagte grøntsager i en stor skål sammen med marinaden og pynt evt. med friske krydderurter. Server salaten lun eller helt afkølet med brød. Grøntsager pr. person: 225 g Opskrifter - redigeret af Janne Bagger tætpåkræft 11

12 rehabilitering DALLUND UNDER MOTTOET KOM VIDERE PÅ DALLUND HAR KRÆFTENS BEKÆMPELSES REHABILITE- RINGSCENTER EKSISTERETI ET ÅR. VI HAR SAMLET EN RÆKKE ERFARINGER KOM VIDERE PÅ DALLUND Tekst: Charlotte Piester og Otto Bühring Foto: Tomas Bertelsen 2002 har været et spændende år, hvor det ikke kun er os på Dallund, som har lært meget. Det har forhåbentlig også de 684 kursister og alle de gæster og praktikanter, som har været på besøg. Kursisterne er fordelt med 85 pct. kvinder og 15 pct. mænd, og deres gennemsnitsalder er 55 år. Dallund er det første rehabiliteringscenter i Danmark, hvor færdigbehandlede kræftpatienter bliver tilbudt et aktivt kursusforløb af seks dages varighed. Dallund er også et femårigt forskningsprojekt, hvor formålet er at samle viden og dokumentation om rehabilitering af kræftpatienter. Kræftens Bekæmpelse arbejder på at få integreret rehabilitering som en del af patientforløbet for kræftpatienter. DE FØRSTE ERFARINGER Vi har lært, at: Der er behov for, og det nytter at tilbyde rehabilitering, som dækker både fysiske, psykiske, sociale og arbejdsmæssige forhold. Rehabilitering starter fra diagnosetidspunktet og følger kræftpatienten gennem behandlingen og specielt bagefter. Alle kræftpatienter har bivirkninger og/eller senfølger af en eller anden karakter. Kropsbevidstheden ændrer sig. Mange har svært ved igen at føle sig som et helt menneske. Berøringsangst og skuffelsen over sin egen krop dominerer. Angst og depression fylder meget. Når behandlingen er afsluttet, tror patienten og hans eller hendes familie, at det hele er overstået. Men det er ofte ikke tilfældet. Mange kræftpatienter befinder sig i ingenmandsland efter en afsluttet behandling. Udveksling af erfaringer mellem kursusdeltagerne er uvurderlig. Den generelle tilfredshed med kurset er stor. 95 pct. af kursisterne evaluerer opholdet som godt eller virkeligt godt. Rehabilitering kan betyde mange ting. For os betyder det at hjælpe kræftpatienter til at leve et godt liv efter sygdommen - fysisk, psykisk og socialt. Rehabilitering tætpåkræft

13 FIND STYRKE OG GLÆDE SAMMEN MED ANDRE, DER HAR DET LIGESOM DIG BRYD GRÆNSER MED MOTION -På Dallund ser vi, at de kursister, der bevæger sig, får mere energi.vi ser også, at det er stærkt motiverende at udfolde sig fysisk sammen med andre mennesker. Når man er alene, er det svært at tage sig sammen. Det er baggrunden for et projekt, som vi har kaldt "Bryd grænser" - et landsdækkende netværk af færdigbehandlede kræftpatienter, hvor fysisk aktivitet skal bane vejen tilbage til et aktivt liv, fortæller centerchef Charlotte Piester. Det er netop en tidligere kræftpatient, Kirsten Lindegaard Jensen, der er medinitiativtager til "Bryd grænser". Sporten har hjulpet hende igennem sygdommen, og nu vil hun gerne have, at andre nyder godt af hendes erfaringer. "BRYD GRÆNSER" ER FOR ALLE -Kirsten vil gerne det ekstreme med sin sport i dag. Men jeg vil gerne understrege, at vi på Dallund inviterer alle til at deltage i det nye netværk. Det er et tilbud til alle færdigbehandlede kræftpatienter om at bruge deres liv aktivt, hvad enten man vil det ekstreme eller søger mindre udfordringer - og tilbuddet gælder også alle midt imellem. Det vigtige er, at man kommer ind i et netværk, så man kan finde styrke og glæde sammen med andre, der har det ligesom en selv, siger Charlotte Piester. De første deltagere i netværket fortæller, at det kan være svært som færdigbehandlet kræftpatient at komme i gang igen fysisk, hvis man er alene om det. Deltagerne er inddelt i tre grupper: Grøn gruppe: Kom godt i gang Gul gruppe: Er godt i gang, men vil mere Rød gruppe: Har lyst til ekstrem sport Netværkets aktiviteter er så småt kommet i gang, bl.a. er der en gå-klub på Sjælland (grøn gruppe). De mødes til spadseretur hver tredje søndag i måneden.yderligere oplysninger fås hos Anne Marie Garvold, tlf I Jylland forbereder en gul gruppe en fælles hærvejsmarch i slutningen af juni. Målet er at udbrede ideen rundt om lokalt for senere at samles som en stor gruppe og deltage som et hold i marchen. Der er tre tovholdere: Lone Bak, Silkeborg, tlf , Lene Hjulmand, Lystrup, tlf og Helle Brasen,Viborg, tlf En rød gruppe lægger op til hård træning inden en ekstrem overlevelsestur et sted i verden, f. eks. på Grønland, i Grand Canyon eller et helt tredje sted. Information: Kirsten Lindegaard Jensen tlf fakta DALLUNDS VENNER For mange færdigbehandlede kræftpatienter bliver et møde med Dallund en oplevelse, der i bogstaveligste forstand ændrer deres liv. Derfor er Dallund også et sted, hvor glæden er den dominerende følelse. Hvis du vil være med til at bidrage til den gode stemning, kan du deltage i det frivillige arbejde, som støttegruppen Dallunds Venner udfører. Vi har behov for hjælpere til Rundvisninger (søndage) Køkkenhaven Sekretærhjælp til ad hoc opgaver Hvis du er interesseret eller vil vide mere om støttegruppen Dallunds Venner kan du henvende dig til Else Madsen tlf mail: e.madsen@mail.dk DET MENER KRÆFTENS BEKÆMPELSE Kræftens Bekæmpelse mener ligesom Den Nationale Kræftplan, at rehabilitering bør være en integreret del af ethvert patientforløb. Men hvornår sker det? Kræftens Bekæmpelse mener, at det går for langsomt Bryd grænser - tætpåkræft 13

14 alternativ AKUPUNKTUR ET FORSØG MED AKUPUNKTUR I ROSKILDE AMT ER FALDET SÅ POSITIVT UD, AT AMTET NU FAST HAR INDFØRT BEHANDLINGEN FOR UHELBREDELIGT SYGE KRÆFTPATIENTER FOR AT MINDSKE KVALME, SMERTER OG HEDETURE -I min private praksis kan jeg se, hvor godt akupunktur virker på en række lidelser, men jeg oplever, at nogle af mine kolleger ikke har den samme entusiasme som jeg, siger Steen Andersen. På billedet er det sygeplejerske Jytte Christensen der lægger ben til Steen Andersens nåle AKUPUNKTUR TIL KRÆFTPATIENTER Tekst: Otto Bühring Foto: Roskilde Amt At behandle patienter med metoder, der er baseret på årtusindgamle kinesiske teorier, har vist sig at være en bitter pille at sluge for adskillige danske læger. Der er mange, der ikke har fidus til akupunktur, som de anser for at være udokumenteret. Men det er bevist, at akupunktur i mange tilfælde kan fjerne alvorlige gener. Nogle af de mest overbevisende er den gode virkning mod kvalme hos gravide kvinder og visse grupper kræftpatienter, og mod smerter og hedeture hos kræftpatienter. En af dem, der har taget akupunkturen til sig, er overlæge Steen Andersen på Roskilde Amtssygehus. Han har mange års erfaring med akupunktur i sin private praksis som speciallæge i anæstesiologi (bedøvelse og smertebehandling), og han havde i mange år set på sine patienter, at metoden ofte hjalp dem af med store gener. Derfor var Steen Andersen også den rette til at lede et forsøg på Roskilde Amts Sygehus, hvor man tilbød uhelbredeligt syge kræftpatienter akupunktur. Ikke mod sygdommen, men mod nogle af de generende følgevirkninger. -Det er vigtigt at understrege, at vi ikke giver akupunktur mod kræft, men mod nogle af sygdommens følgevirkninger. For der er nogle mennesker, der postulerer, at de kan kurere cancer med akupunktur. Det må vi tage afstand fra - man skal ikke holde kræftpatienter for nar på den måde, understreger Steen Andersen. Forsøget i Roskilde, som begyndte i 2001, omfattede 50 uhelbredeligt syge kræftpatienter. Disse patienter får meget medicin, som ofte har store bivirkninger. De lider ofte af følgende symptomer: Kvalme Hedeture (som er et meget stort problem for pct. af denne patientgruppe) Forstoppelse Træthed Muskelsmerter De 50 patienter fik i alt 450 behandlinger. Når det drejer sig om hedeture, kvalme og muskelsmerter, hjalp akupunkturen på 60 til 70 pct., hvorimod den ikke havde nogen gavnlig indflydelse på trætheden. De uhelbredelige kræftpatienter i forsøget var i maksimal behandling, og de fik akupunkturen ud over den medicinske behandling, de modtog i forvejen. Det var for at finde ud af den rene virkning af akupunkturen. De positive resultater har medført, at alle uhelbredeligt syge kræftpatienter i Roskilde Amt nu alle får tilbudt akupunktur som led i behandlingen. Kan akupunktur også hjælpe andre kræftpatienter, som ikke er uhelbredelige? spørger tætpåkræft. -Ja sagtens, siger Steen Andersen. -Man kunne forestille sig, at man tidligere i forløbet kunne behandle de ubehagelige symptomer med godt resultat. Bl.a. kunne man forestille sig akupunktur mod kvalme i stedet for kvalmemedicin. -Vi har ikke ressourcer til at give akupunktur til større grupper, fordi der er ret mange patienter, der får kemoterapi her på sygehuset. Det ville være godt, hvis man kunne få akupunktur ud i det ambulatorium, hvor patienterne blev behandlet (f.eks. i forbindelse med førstegangskemo). Det er den vej, vi skal gå, fastslår Steen Andersen. Akupunktur tætpåkræft

15 EKSPERIMENTEL BEHANDLING PÅ DET OFFENTLIGES REGNING Tekst: Otto Bühring og Lars Kofoed Nu får danske kræftpatienter en ekstra chance. Hvis man ikke kan tilbyde dem mere behandling herhjemme, er der nu mulighed for, at det offentlige betaler for behandling i udlandet, hvis der findes en eksperimenterende behandling, som man skønner er til gavn for patienten. Ordningen blev indført ved årsskiftet, og den omfatter patienter med livstruende sygdom. Sundhedsstyrelsen har udpeget professor, dr.med. Hans von der Maase, Århus Kommunehospital, og professor, dr.med. Heine Høi Hansen, Rigshospitalet, til at vurdere, om en kræftpatient skal have eksperimentel behandling på det offentliges regning. Patienter, som ønsker at blive henvist til eksperimentel behandling i udlandet, skal henvende sig til den sygehusafdeling, hvor de er blevet behandlet. Så kan sygehuslægen bede Sundhedsstyrelsen om råd i den konkrete sag. Hvis patienten selv har specifikke ønsker om behandling, skal han eller hun sige det til sygehusafdelingen, som står for kontakten til det rådgivende panel. Patienten kan ikke selv henvende sig direkte til Sundhedsstyrelsens rådgivende panel. Normalt vil der højst gå fire uger, før der foreligger et råd fra de to vurderende læger. Når Sundhedsstyrelsen har godkendt en henvisning til eksperimentel behandling i udlandet, er det amtet, der skal sørge for de praktiske forhold f.eks. transport, hjælp med tolkning mm. Staten dækker alle udgifter til behandling, transport og ophold (også for en eventuel ledsager). Der er afsat 10 mio. kr. til ordningen i år.afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen Jørgen Steen Andersen oplyser til tætpåkræft, at man i årets første tre uger har fået henvendelse om ca. 30 kræftpatienter, og at der daglig kommer tre nye sager til. fakta EKSPERIMENTEL BEHANDLING Hvad er eksperimentel behandling? Ved eksperimentel behandling forstår man en uprøvet eller ikke tilstrækkeligt dokumenteret behandling, der ikke gives i et protokolleret forsknings- eller forsøgsmæssigt regi. fakta ET SKUB TIL KRÆFTBEHANDLINGEN Professor Hans von der Maase siger til tætpåkræft, at den nye ordning kan få betydning for kræftbehandlingen i Danmark. -Jeg forventer, at der vil opstå et vist mønster i henvendelserne, som også kan få betydning for, hvilke nye kræftbehandlinger der kan sættes i værk herhjemme. Får vi f.eks. en aftale i stand med en klinik i Paris, som viser sig at kunne dække et behov, så må vi spørge os selv, om den opgave ikke lige så godt kunne løses i Danmark. DET MENER KRÆFTENS BEKÆMPELSE -Vi hilser den nye regel om eksperimentel behandling på det offentliges regning velkommen, siger adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse Arne Rolighed. -Det er et skridt i den rigtige retning, men den nye regel henvender sig til alt for få patienter. Tilbuddet gælder nemlig kun patienter, der ikke kan få mere behandling herhjemme. Derfor er der brug for et helt andet tilbud, der henvender sig til kræftpatienter, der er i tvivl om, hvorvidt de får den rigtige behandling. De har brug for en uvildig vurdering, en såkaldt second opinion. Det kan f.eks. være en kvinde med brystkræft, der ikke er sikker på, om hun får den rigtige kemoterapi eller strålebehandling i Danmark. Vi mener, at adgangen til second opinion skal gælde for alle kræftpatienter, og den skal være gratis, fastslår Arne Rolighed. fakta SECOND OPINION I Sverige, Norge og Island har alle kræftpatienter ret til en second opinion på det offentliges regning. Second opinion - tætpåkræft 15

16 ekspedition ACONCAGUA EN GRUPPE KVINDER, DER HAR HAFT BRYSTKRÆFT, KONTINENT. DE VIL VISE, AT DE HAR STYRKE, OG DE OG VÆRE ÅBEN OM DEN. KAREN LISA HILSTED FRA Aconcagua er verdens højeste bjerg uden for Himalaya. Det er meter og det højeste på det amerikanske kontinent MOD HØJERE MÅL Tekst: Otto Bühring Foto: Tomas Bertelsen -Jeg ville være den mest veltrimmede 45-årige kvinde på stranden, siger Karen Lisa Hilsted fra København. Og intervieweren må indrømme, at den del af projektet er gennemført med glans. Karen Lisa Hilsted er den danske repræsentant i Aconcagua-ekspeditionen (Se faktaboks side 18), hvor en række kvinder vil sætte fokus på brystkræft. Hendes øjne er så levende som noget. De gnistrer og ler og understøtter hendes livlige mimik, når hun med stor entusiasme fortæller om ekspeditionen og om baggrunden for, at hun kom med på holdet. -Jeg har aldrig været bange for at dø og var det heller ikke, da jeg fandt en knude i brystet i sommeren Men det ville være synd for min familie, hvis de skulle miste mig. 16 tætpåkræft

17 VIL BESTIGE DET HØJESTE BJERG PÅ DET AMERIKANSKE VIL HENLEDE VERDENS OPMÆRKSOMHED PÅ SYGDOMMEN KØBENHAVN ER EN AF DEM Når man bliver født, får man et klippekort. Man er ikke herre over, hvor mange klip det indeholder, men man er selv herre over, hvordan man vælger at leve imellem klippene Karen Lisa Hilsted Og det måtte jeg forholde mig til, for det viste sig, at knuden var ondartet. Hun blev opereret, fik kemoterapi og strålebehandling og var færdigbehandlet i december samme år. Hun var rystet over den træthed, hun følte - og hvor belastende bivirkningerne i realiteten var - og hvor lidt man som behandler egentlig ved om kemoterapis bivirkninger. Karen Lisa har selv arbejdet som onkologisk sygeplejerske på Amtssygehuset i Herlev og blev nu, da hun selv var patient, helt flov over sin egen til tider manglende indsigt og forståelse for kræftpatienter i behandling med kemoterapi. Karen Lisa har altid været et friluftsmenneske. Barndommens sommerferier var vandreture i Norge, men hun havde aldrig været løber eller topidrætsmand. Nu fandt hun ud af, at den depression, der opstod efter kræftbehandlingerne, forsvandt, da hun begyndte at løbe fem km om dagen. -Mentalt løb jeg maraton og ikke kun fem km. Og muren, som maratonløbere ofte møder efter 30 km, mødte jeg i kemobehandlingerne. De var forhindringerne, og dem måtte jeg overvinde. Hvis jeg skulle slås mod kræften - og det skulle jeg - skulle det være aktivt, siger hun. Karen Lisa blev en løbende kemopatient. Fem måneder og ni dage efter kemo- og strålebehandlingerne var sluttet, løb hun for første gang i sit liv maraton. -Og det er jeg fandeme stolt over, siger hun med et smil, der næsten når fra øre til øre, og øjne, der fortæller, at hun der sagde lige præcis, hvad hun mener. Hun gennemførte maratonløbet uden at møde muren, tætpåkræft 17

18 ekspedition ACONCAGUA og siden er løb blevet, hvad der skulle til for at komme videre i livet. Løbetræningen havde medført, at Karen Lisa var kommet i blændende fysisk form, så en dag spurgte en kollega på onkologisk afdeling, om hun måtte melde hende til Aconcagua-bjergbestigningsprojektet. Karen Lisa blev - til sin store overraskelse - udpeget blandt 30 kandidater, og nu kan hun næsten ikke vente på at komme af sted på træningsekspeditionen til Schweiz i august. -Fysisk aktivitet gør mig høj, og jeg har et nærmest psykotisk forhold til bjerge. Men jeg kan stadigvæk ikke forstå, at jeg blev udvalgt, for jeg er jo ikke og har aldrig været topidrætskvinde. Sygdommen har også ændret Karen Lisa på mange andre måder. Før gik hun ikke så meget op i sit udseende og brugte heller ikke mange penge på det. Nu står der Yves Saint- Laurent på hendes jeans, og de lyse striber i håret har stået hende i kr. Da hun mistede håret under kemobehandlingerne, ville hun ikke have paryk. -En ufiks pandehårsparyk - det var ikke mig. Jeg gik med hat eller ingenting og følte mig ikke skaldet, siger hun selv. Men hår på hovedet havde hun ikke, og børnene sagde, at det var sejt, at mor var skaldet. At hun ikke forsøgte at skjule sin skaldethed hænger også sammen med hendes åbenhed over for sin sygdom. Både over for kollegerne, vennerne, familien og her især over for de to sønner og datteren. -Omgivelserne har nemmere ved at tackle min kræftsygdom, når jeg er åben om den. Og på den måde, får jeg også selv mere ud af det, siger Karen Lisa Hilsted. Og det er også åbenhed, der står bag Aconcagua-projektet. -Vi bestiger bjerget, fordi vi ikke vil give op over for sygdommen.vi bestiger Aconcagua, fordi vi vil henlede verdens opmærksomhed på brystkræft, siger hun. -Det er vigtigt at være åben over for alle. F.eks. også når det gælder børn. De vil nemlig før eller senere blive konfronteret med brystkræft hos en mor, et familiemedlem, en vens mor, og det vil igen føre til mange spørgsmål hos de unge. Ærlig information og reelle oplysninger er den første forudsætning for at fjerne frygt og angst hos de børn og unge, der konfronteres med brystkræft, understreger Karen Lisa Hilsted. -I USA gøres der et kolossalt arbejde for at gøre opmærksom på brystkræft.tænk blot på de store marcher med mange tusinde deltagere. Det har været med til at fjerne mangt et tabu om brystkræft. På det punkt kunne vi godt ønske os mere amerikanske tilstande i Europa.Vores bjergbestigning er et bidrag til åbenhed, til opmærksomhed.vi giver ikke op! fastslår Karen Lisa Hilsted. fakta Børnene var de første, der lagde mærke til, at depressionerne forsvandt, når Karen Lisa udfoldede sig fysisk på skiferie. -Mor, du blev rask, da vi var på ferie, sagde de EKSPEDITION ACONCAGUA Deltagerne i ekspeditionen er 10 kvinder, der har haft brystkræft. De er udvalgt efter en række kriterier, der bl.a. omfatter viljestyrke, uafhængighed, team-spirit og kærlighed til naturen. Det er en belgisk journalist, der står bag og koordinerer projektet. En række af de europæiske kræftforeninger har været hende behjælpelig med at finde frem til egnede bjergbestigere. I Danmark er det Kræftens Bekæmpelse. 19 kandidater blev udvalgt, hvoraf 10 går videre til det egentlige projekt. Blandt de 10 Karen Lisa Hilsted fra København. De øvrige deltagere kommer fra Belgien, Finland, Tyskland, Frankrig, Storbritannien og Luxemburg. Aconcagua har flere gange været mål for kræftpatienter, bl.a. blev bjerget besteget i 2001 af en gruppe mænd med prostatakræft. Man kan læse mere om dette fascinerende bjerg på bjergets egen hjemmeside Bjergbestigergruppen vil blive fulgt af et filmhold, som skal lave en dokumentar om projektet. Vi andre kan også følge med på internettet (adressen vil man kunne finde i tætpåkræft, når ekspeditionen går i gang). Ekspeditionen består af to dele: En indledende træningsekspedition til bjerget Eiger i de schweiziske alper i år og den egentlige ekspedition til Aconcagua i Argentina i januar/februar Brystkræft - Fysisk udfoldelse for færdigbehandlede kræftpatienter. Dallund hjælper med netværk. Læs side 13 amical.de 18 tætpåkræft

19 PÅ ET SYMPOSIUM FOR LÆGER OM TARMKRÆFT VAR ET AF DISKUSSIONSEMNERNE BEHOVET FOR EN SPECIALISERING AF KIRURGIEN OG EN CENTRALISERING AF BEHANDLINGSSTEDER ØVELSE GØR MESTER Tekst: Otto Bühring - Foto: Joachim Rode "Giv mig et organ, og jeg skal operere det." Denne traditionelle kirurg-indstilling er passé - eller burde være det. Den specialiserede kirurgi og uddannelsen af kirurger var et af hovedemnerne på et stort symposium om tykog endetarmskræft, som Kræftens Bekæmpelse sammen med DCCG (dansk colorectal cancer gruppe) havde arrangeret på Panum Instituttet i København i januar. -En første reservelæge, som uddanner sig til kirurg, vil forvente at blive uddannet til at kunne operere tarmkræft. Sådan har det været, men sådan er det ikke længere, sagde overlæge, dr.med. Steffen Bülow fra Hvidovre Hospital. -Det er den første hellig ko, som må slagtes. Specialiseringen bliver man nødt til formelt at tage hånd om, ellers kommer man ikke videre, fastslog han. SVENSK SUCCES Den svenske tarmkræftspecialist professor Lars Påhlman fra Akademiska Sjukhuset i Uppsala gennemgik den svenske succeshistorie, når det drejer sig om endetarmskræft. Udgangspunktet var dårlige overlevelsestal og behandlingsresultater op til slutningen af 1980'erne. Det startede en diskussion blandt svenske læger, som har ført til forbedrede behandlingsformer, bedre uddannelse af kirurgerne og en centralisering af behandlingssteder - og bedre overlevelse. Lars Påhlman understregede, at den vigtigste forudsætning for en god behandling er den enkelte kirurg. Han går ind for, at en kirurg, der skal operere endetarmskræft, skal certificeres, dvs. at han skal have en slags kørekort for at kunne få lov til at operere. Og det er sket hinsidan. Han fortalte, at alle sygehuse, der opererer for tarmkræft, følges nøje, og deres resultater samles i det svenske rectalcancerregister.tallene fra denne database er offentligt tilgængelige på sundhedsmyndighedernes hjemmeside Lars Påhlman kan godt forstå, at nutidens patienter finder det naturligt at spørge efter succeskriterier hos de forskellige sygehuse og de enkelte kirurger, og han havde ingen berøringsangst på lægernes vegne: -Man kan faktisk godt oplære dårlige kirurger til at blive dygtige kirurger, fastslog han. Og patienterne har krav på dygtige specialister: -Hvis man kører Volvo, så tager man ind på et autoriseret Volvo-værksted, hvis bilen skal repareres. Men hvis der sker et totalhavari i ferien kan man godt bruge det lokale Citroënværksted. HVEM SKAL HAVE ANSVARET? Overlæge, dr.med. Ole Hart Hansen fra Hillerød Sygehus fortalte, hvad der tit går galt i forbindelse med tarmkræftoperationer: Forsinket diagnose, utæt tarmsammensyning, tilbagefald, perforeret tarm. -Hvordan kan vi udvælge de specielt gode kirurger? spurgte han retorisk og svarede selv, at det havde man ingen mulighed for. Den eneste farbare vej er iflg. ham at indføre et formaliseret udannelsesprogram med efterfølgende certificering. Iflg. Ole Hart Hansen må det være Sundhedsstyrelsen/Sundhedsministeriet, der skal styre uddannelsen. Men der var også fortalere for, at de lægefaglige selskaber skal stå for at uddanne specialisterne. I Sverige er det lægerne selv, der har stået bag centraliseringen og specialiseringen - ikke de offentlige myndigheder (Socialstyrelsen). Lars Påhlman fortalte, at det hele begyndte, da der var nogle modige læger, der vovede at stikke snuden frem. Det har medført, at svenskerne i dag har fremragende resultater inden for behandling af tarmkræft Nu er det danskernes tur. Kan overlevelsen forbedres i Danmark? spurgte overlæge Hans Storm fra Kræftens Bekæmpelse i sit indlæg på symposiet? Ja, var hans svar, men der er et stykke vej til det nordiske gennemsnit. Man kunne ønske sig en tidligere diagnose sammen med en bedre behandling. fakta HENRIK HARLING Adm. overlæge, dr.med. Henrik Harling er en af ildsjælene bag DCCG og en af hovedkræfterne bag gruppens kliniske database, som er et nødvendigt værktøj til at forbedre behandlingen af og samle erfaringer og viden om tarmkræft. Men på symposiet fortalte han, at databasen var nødlidende, bl.a. fordi der kommer for få indbretninger. Og så kritiserede han ligesom en række andre forskere, at tallene fra Cancerregistret og Dødsattestregistret er så gamle, når de offentliggøres. -Det er flovt for Sundhedsstyrelsen, sagde han. tætpåkræft 19

20 brevkassen LÆSERNES HJØRNE CELLEFORANDRINGER Den fik jeg lavet et keglesnit, det var celleforandringer i grad III. Hvordan kan man ved mikroskopi se, om alle forandringer er fjernet? Kan jeg regne med at kunne løfte som før? Kan man mærke disse celleforandringer? Jeg havde det godt. Da det blev opdaget, gik der lidt panik i mig. Anonym Kære Anonyme Celleforandringer er ikke kræft. Alligevel tror jeg, at de fleste bliver meget forskrækket, når de får den diagnose. Som du allerede ved, kan celleforandringer let behandles. Celleforandringer kan være forstadier til kræft. Man stiller diagnosen i mikroskop. Cellerne i slimhinden ligner kræftceller, men de vokser kun i slimhinden, hvor de godt må være. Ved de lave grader af forstadier er der kun forandrede celler i den nederste, dybe del af slimhinden. Jo højere grader af forstadier, desto flere forandrede celler er der i slimhinden. Behandlingen af højere grader af forstadier til livmoderhalskræft er, som du skriver, et keglesnit. Det vil sige, at man skærer en kegle af væv væk lige omkring kanalen midt i livmoderhalsen, der hvor slimhinden sidder. Denne kegle bliver bagefter skåret i ganske fine skiver, og hver af dem bliver undersøgt i mikroskop. I mikroskopet kan man se slimhinden, og man kigger efter, om de steder, hvor man har skåret gennem slimhinden i toppen af keglen og i bunden af keglen, er fri for celleforandringer. Hvis der ikke er celleforandringer de steder, så er alle forandringerne fjernet. Man kan ikke mærke celleforandringer. Efter keglesnitoperationen heler såret i løbet af nogle uger. Når såret er helet op, kan du foretage dig det, du plejer, og altså også løfte. Hvis du vil læse mere, så har vi en beskrivelse af celleforandringer og deres behandling på internettet på Vi har også to pjecer, dels om celleforandringer, dels om forbyggende undersøgelser mod livmoderhalskræft, som kan bestilles på Med venlig hilsen Iben Holten overlæge, dr.med. SVAMP I LEJLIGHEDEN Jeg har fået svamp i to rum i lejligheden. Jeg er lidt nervøs, da jeg læste i dagspressen om en ung mand, som også har svamp i sin bolig. Nu har han fået konstateret cancer i lymfeknuderne. Kan jeg eller mine børn også få det? På forhånd tak Winnie Hansen Vanløse Kære Winnie Hansen Jeg er ikke stødt på, at svamp kunne forårsage kræft og har derfor undersøgt sagen på forskellig vis. Jeg har bl.a. talt med flere af mine kolleger, og ingen havde kendskab til, at svamp i huse kunne forårsage kræft. Jeg tror således, at du kan være helt rolig, selv om det naturligvis er ubehageligt at have svamp i lejligheden. Jeg håber, du får løst problemet. Med venlig hilsen Iben Holten overlæge, dr. med. RASKMELDT - OG HVAD SÅ Brevkassen er redigeret af Jytte Dreier I 1985 blev jeg raskmeldt efter lymfeknudekræft, men jeg følte mig træt, så træt. Gik en i slags osteklokke. Hvis jeg nævnte det til lægerne, når jeg gik til kontrol, fik jeg at vide, at prøverne så fine ud, at jeg var rask og så godt ud. Ingen talte om, at det desværre var normalt for mange at have det som mig. Venner, familie og bekendte behandlede mig også, som om jeg aldrig havde fejlet eller fejlede noget nu. Til sidst begyndte jeg at vende det indad det måtte jo være MIG, der var noget galt med. Jeg har aldrig nogensinde i mit liv følt mig så ensom og gennemked af det. Sådan gik jeg i årevis. Jeg ville have været sparet for flere års psykisk smerte, hvis jeg havde fået hjælp. Det er mange år siden, og jeg troede, at tingene havde ændret sig. I dag er jeg frivillig under Kræftens Bekæmpelse i Netværksgruppen for lymfe- og leukæmipatienter på Amtssygehuset i Århus, og her erfarer jeg, at min historie stadig gentager sig hos andre. Tilsyneladende har de fleste læger, sygeplejersker og patienter meget lidt viden om eller forståelse for de mange psykiske eftervirkninger, der kommer. Desværre kan det være, man skal have haft kræft selv, før man tager det alvorligt. Jeg har spurgt Kræftens Bekæmpelse, om der fandtes en pjece om, hvordan man kan komme videre efter en raskmelding. Det gør der tilsyneladende ikke. Er det så ikke en god ide at lave en? En pjece fra Kræftens Bekæmpelse er jo også et signal om, at de psykiske (og fysiske) eftervirkninger ovenpå en raskmelding skal tages alvorligt. Anita Torlyn Ole Rømersgade 38, 2.tv Århus C DEBAT OG SPØRGSMÅL Hvis du har spørgsmål eller vil deltage i debatten, så skriv til: Brevkassen Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden København Ø eller send en mail til brevkassen@cancer.dk Debat tætpåkræft