De ældre og arbejdsmarkedet. Thomas Michael Nielsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De ældre og arbejdsmarkedet. Thomas Michael Nielsen"

Transkript

1 De ældre og arbejdsmarkedet Thomas Michael Nielsen

2 De ældre og arbejdsmarkedet Udgivet af Danmarks Statistik Januar 2004 Oplag: 500 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 72,00 kr. inkl. 25 moms ISBN: Adresse: Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf Fax E-post: Danmarks Statistik 2004 Enhver form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation, uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik, er forbudt efter gældende lov om ophavsret. Undtaget herfra er citatretten, der giver ret til at citere med angivelse af denne publikation som kilde i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet.

3 Forord Der er i øjeblikket meget fokus på ældre menneskers tilknytning til arbejdsmarkedet. Det skyldes især den demografiske udvikling som betyder, at de ældre i de kommende år vil udgøre en stadig større del af befolkningen. Denne temapublikation har som sit hovedformål at bidrage med viden om de ældres relationer til arbejdsmarkedet. Kilden er arbejdskraftundersøgelserne for hele året 2002, hvis ikke andet er anført. Indholdet er delt i tre afsnit. Først fokuseres der på de beskæftigede. Herefter følger afsnit om personer uden for arbejdsstyrken. Endelig er arbejdskraftundersøgelsens grundlag og metode beskrevet særskilt i det afsluttende afsnit. I de fleste tabeller og figurer vil der indgå fire aldersgrupper: årige, årige, årige og årige. I alt deltog personer i alderen 30 til 74 år i arbejdskraftundersøgelserne i 2002, og det er disse interview, som publikationens resultater er baseret på. Det er gennemgående et mål at afklare, hvordan forhold for de ældre adskiller sig fra gruppen af årige. Hvordan fordeler de ældre beskæftigede sig på brancher? Hvad er deres ugentlige arbejdstid? Hvilken rolle spiller uddannelse og civilstand for om man er i beskæftigelse? Hvor længe har de beskæftigede ældre været på deres nuværende arbejdsplads? Hvor mange efterlønsmodtagere er i beskæftigelse, og hvor meget arbejder de om ugen? Disse er nogle af de spørgsmål, som denne temapublikation vil forsøge at besvare. Det er første gang, at der publiceres tal fra arbejdskraftundersøgelsen vedrørende de årige. Det skyldes bl.a. at denne aldersgruppe kun har indgået i arbejdskraftundersøgelsen siden 1. kvartal At offentliggøre tal om beskæftigelsen for de årige har også været et vigtigt formål med denne publikation. De ældre og arbejdsmarkedet er udarbejdet i kontoret for Arbejdsmarkedsstatistik af fuldmægtig Thomas Michael Nielsen, som man også kan rette henvendelse til med eventuelle spørgsmål på tlf , eller som e-post til tmn@dst.dk Danmarks Statistik, januar 2004 Jan Plovsing / Carsten Zangenberg

4 4 Indhold 1. De ældre i beskæftigelse Beskæftigelsesfrekvenser i Danmark Beskæftigelsesfrekvenser for årige i EU Branchefordeling Normal ugentlig arbejdstid Arbejdsfunktion Uddannelse og beskæftigelse Civilstand og beskæftigelse Selvstændige og lønmodtagere Antal år på nuværende arbejdsplads Uddannelse inden for de sidste 4 uger De ældre uden for arbejdsstyrken Ønske om arbejde Årsag til ikke at søge arbejde Uddannelsesniveau Uddannelse inden for de sidste 4 uger Efterlønsmodtagere Datagrundlag og metode... 25

5 5 1. De ældre i beskæftigelse Dette afsnit om de ældre i beskæftigelse udgør hovedparten af denne publikation. Afsnittet er inddelt i 10 underafsnit, der hver især behandler et område. 1.1 Beskæftigelsesfrekvenser i Danmark Beskæftigelsesfrekvensen falder med alderen Tabel 1. Beskæftigelsesfrekvensen, dvs. andelen af befolkningen i beskæftigelse, falder kraftigt med alderen. Hvor der for årige er henholdsvis 88,7 mænd og 81,3 kvinder i beskæftigelse, er andelen for årige kun henholdsvis 36 for mænd og 18 for kvinder. For de årige er kun 3,3 af kvinderne og 9,4 af mændene i beskæftigelse. Tilknytning til arbejdsmarkedet Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Beskæftigede 88,7 81,3 80,1 67,7 36,0 18,0 9,4 3,3 Arbejdsløse 3,4 3,6 3,5 3,7 0,7 0,4 0,1 0,1 Uden for arbejdsstyrken 7,9 15,1 16,4 28,6 63,3 81,6 90,6 96,7 Alle 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Antal personer i alt Mænd har højere beskæftigelsesfrekvens Stigende forskel med alderen Generationsforskelle i beskæftigelsesmønstrene Mænd har en højere beskæftigelsesfrekvens end kvinder for alle aldersgruppers vedkommende. Samtidig er forskellen mellem kvinder og mænd stigende med alderen, hvilket fremgår af figur årige mænd og kvinder har en beskæftigelsesfrekvens på henholdsvis 88,7 og 81,3. Det svarer til, at beskæftigelsesfrekvensen for årige mænd er ca. 9 højere end kvinders. For de årige er andelen af mænd i beskæftigelse derimod dobbelt så høj som kvinders andel, mens de årige mænd har en beskæftigelsesfrekvens, som er næsten tre gange højere end kvinder i samme aldersgruppe. De relativt større forskelle mellem mænd og kvinders beskæftigelsesfrekvenser for de ældre kan skyldes, at kvinder trækker sig tidligere tilbage end mænd. Forskellene kan imidlertid også være generationsbestemte, idet en større andel kvinder i de ældre aldersgrupper aldrig har været på arbejdsmarkedet. Den nuværende store forskel mellem f.eks årige mænd og kvinders beskæftigelsesfrekvens kan således blot afspejle, at årige tilhører en generation, hvor kønsforskelle har været mere fremherskende, end de er for yngre mænd og kvinder i dag.

6 6 Figur 1. Beskæftigelsesfrekvenser 100 Beskæftigelsesfrekvens Mænd Kvinder 1.2 Beskæftigelsesfrekvenser for årige i EU EU s 2010 mål På Europarådets møde i Stockholm 2001 blev det vedtaget som målsætning, at beskæftigelsesfrekvensen for årige i EU skal være 50 inden år Denne beslutning skal ses i lyset af den demografiske udvikling, der for alle lande betyder, at de ældre vil komme til at udgøre en gradvist større andel af befolkningen. I mange lande vil det betyde, at offentlige pensionssystemer og andre velfærdsordninger vil komme under pres, hvis ikke de ældre i højere grad udskyder deres tilbagetrækning og således bidrager med arbejde frem for at være på passiv forsørgelse. Figur 2 viser i faldende orden åriges beskæftigelsesfrekvens i alle EU-lande samt Island, Norge og Schweiz. Figur 2. Beskæftigelsesfrekvens for årige i EU Beskæftigelsesfrekvens for årige Island Sverige Norge Schweiz Danmark Storbritannien Portugal Irland Finland Holland Eu-15 Spanien Grækenland Tyskland Frakring Italien Østrig Luxembourg Belgien Kilde: Eurostat

7 7 Store forskelle mellem landene Tyskland, Frankrig og Italien trækker EUgennemsnittet ned Danmark opfylder EU's målsætning Det fremgår at der er store forskelle mellem EU-landene. I top og bund finder man Sverige og Belgien med beskæftigelsesfrekvenser for årige på henholdsvis 68,3 og 25,8. De store forskelle mellem EUlandene skyldes to forhold. For det første er der væsentlige generelle forskelle mellem landene, hvad angår andelen af befolkningen i beskæftigelse. Desuden er det forskelligt, hvornår man trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet i de forskellige EU-lande. For de 15 EU-lande er den samlede beskæftigelsesfrekvens for årige kun 39,8. Dette lave tal skyldes først og fremmest de lave beskæftigelsesfrekvenser i Italien, Tyskland og Frankrig. Disse tre store lande tegner sig tilsammen for over halvdelen af befolkningen i de 15 EU-lande og påvirker derfor EU-gennemsnittet kraftigt. I Danmark er 57,3 af de årige i beskæftigelse. Dette tal overgås blandt EU-landene kun af Sverige. Danmark opfylder således allerede klart EU's 2010 målsætning om en beskæftigelsesfrekvens på 50 for årige. I øjeblikket er det kun Sverige, Danmark, Storbritannien og Portugal blandt EU-landene, som opfylder målsætningen. De tre EFTA-lande Island, Norge og Schweiz, som ikke er medlemmer af EU, opfylder også målet, jf. figur Branchefordeling Tabel 2 viser hvordan de beskæftigede fordeler sig på brancher i de forskellige aldersgrupper. Desuden fremgår antallet af beskæftigede for hver aldersgruppe. Landbrugets andel af beskæftigelsen stiger med alderen Andelen af beskæftigede i landbrug mv. samt foreninger og forlystelser viser en stigende tendens med alderen. For årige er kun 3 beskæftiget i landbrug mv. For årige og årige er andelen for landbrug mv. henholdsvis 8 og 24 For foreninger og forlystelser er det især andelen af åriges beskæftigelse på 14 der bemærkes. Til sammenligning findes kun 4 af de beskæftigede årige i denne branche. Sundheds- og socialvæsen falder med alderen Brancherne handel og forretningsservice og finansiering udgør en forholdsvis konstant andel for alle aldersgrupper. Sundhedsvæsen, sociale institutioner har derimod klart lavere andele af beskæftigelsen for de årige og årige sammenlignet med de årige og årige.

8 8 Tabel 2. Procentvis branchefordeling af beskæftigede fordelt på alder Landbrug mv Handel Forretningsservice og finansiering Offentlig administration og undervisning Sundhedsvæsen, sociale institutioner Foreninger og forlystelser Andre brancher Alle brancher Antal personer i alt Selvstændige landmænd, der trækker sig sent tilbage, er hovedårsagen til den høje beskæftigelsesandel for landbrug mv. blandt årige. I branchen foreninger og forlystelser skyldes den høje andel af de åriges beskæftigelse bl.a. ældres relativt store deltagelse i foreningsarbejde Normal ugentlig arbejdstid årige har lige så lang arbejdstid som årige Tabel 3. Det er interessant, at der ikke er nogen væsentlig forskel i den ugentlige arbejdstid mellem årige og årige. Fuldtidsarbejde er for disse to aldersgrupper klart dominerende. For de årige arbejder 87 således mindst 30 timer om ugen, mens den tilsvarende andel for de årige er 84 Det tyder derfor på, at gradvis tilbagetrækning gennem nedsat tid ikke finder sted i aldersgruppen år i særlig stort omfang. Normal ugentlig arbejdstid for beskæftigede 1-5 timer timer timer timer timer Over 40 timer Uoplyst I alt Antal personer i alt

9 9 Deltidsarbejde udgør derimod en betydelig andel af beskæftigelsen for både årige og årige. Det er dog værd at bemærke, at henholdsvis 66 af de beskæftigede årige og 31 af de beskæftigede årige fortsat arbejder mere end 30 timer om ugen, jf. tabel 3. Mere end halvdelen af de årige arbejder på deltid Figur 3. Figur 3 illustrerer omfanget af deltidsarbejde i de forskellige aldersgrupper. Det fremgår, at over halvdelen af de beskæftigede årige kun arbejder mellem 1 og 20 timer om ugen. For de årige er der tale om lidt under en fjerdedel, mens det kun er ca. 5 af de beskæftigede i aldersgrupperne år og år, som arbejder mellem 1 og 20 timer om ugen. Andel af beskæftigede, som arbejder mellem 1 og 20 timer om ugen år år år år Pct Kønsforskel i ugentlig arbejdstid stiger med alderen Tabel 4. Beskæftigede kvinder har tydeligt lavere gennemsnitlig ugentlig arbejdstid end beskæftigede mænd i alle aldersgrupper. Kønsforskellen er desuden stigende med alderen, jf. tabel 4. Gennemsnitlig normal ugentlig arbejdstid for beskæftigede timer Mænd 40,4 39,7 35,1 24,3 Kvinder 34,8 33,1 28,0 15,9 1.5 Arbejdsfunktion Tabel 5 inddeler de beskæftigede efter arbejdsfunktion. Mange ældre i landbrug mv. Man bemærker her, at kategorien arbejde inden for landbrug mv. udgør en større andel af beskæftigelsen for de ældre. Således er andelen af beskæftigede i denne kategori 2 for de årige, 7 for de årige og 16 for de årige.

10 10 Udover landbrug er kategorierne ledelse på øverste plan og arbejde på højeste niveau særlig interessante. Disse to kategorier må anses for at repræsentere de mest attraktive job. Man kunne derfor have en forventning om, at andelen af beskæftigelsen for disse to kategorier er højere for de ældre, da personer i disse job har større incitament til at blive på arbejdsmarkedet. Tabel 5. De beskæftigede inddelt efter arbejdsfunktion Ledelse på øverste plan Arbejde på højeste niveau Arbejde på mellemniveau Kontorarbejde samt salgs- og servicearbejde Arbejde inden for landbrug mv Håndværkspræget arbejde, procesog maskinoperatørarbejde Andet arbejde Alle Antal personer i alt af de årige udførte ledelse på øverste plan eller arbejde på højeste niveau Figur 4. Figur 4 viser netop andelen af de beskæftigede som udførte ledelse på øverste plan eller arbejde på højeste niveau. Det fremgår, at der blandt de beskæftigede årige og især årige er en højere andel i disse to arbejdskategorier end for årige og årige. For årige udførte 25 af de beskæftigede ledelse på øverste plan eller arbejde på højeste niveau, mens den tilsvarende andel for årige er 34 Andel af beskæftigede i ledelse på øverste plan eller arbejde på højeste niveau Pct.

11 Uddannelse og beskæftigelse Der er to sider, der bør undersøges i forbindelse med beskæftigelse og uddannelse. Først og fremmest er det interessant at vide, hvordan de beskæftigede fordeler sig på uddannelsesniveau. Lige så interessant er det imidlertid at undersøge, hvor stor beskæftigelsesandelen er for et givet uddannelsesniveau. Tabel 6 og 7 tjener disse to formål. Mange beskæftigede årige har en lang videregående uddannelse Tabel 6. Tabel 6 viser fordelingen af uddannelsesniveau for de beskæftigede. For de årige, årige og årige er fordelingen stort set ens. De årige beskæftigede har derimod en uddannelsesfordeling, som adskiller sig klart fra de andre aldersgruppers. Der er således en højere andel beskæftigede, som kun har en uddannelse på grundskoleniveau i denne aldersgruppe. Samtidig er andelen med en lang videregående uddannelse større. 14 af de beskæftigede årige har en lang videregående uddannelse mod kun 7 for de årige og 9 for årige. Uddannelsesniveau for beskæftigede Grundskoleniveau, klasse Gymnasialt niveau, udd.år KVU 1, udd.år MVU 1, udd.år LVU 1, år udd.år Alle Antal personer i alt KVU er kort videregående uddannelse. MVU er mellemlang videregående uddannelse. LVU er lang videregående uddannelse. I en sammenligning mellem aldersgrupperne i tabel 6 skal man være opmærksom på, at der for uddannelsesniveaus vedkommende kan være betydelige generationsforskelle. Figur 5 er lavet for at illustrere dette. Her vises andelen af befolkningen som har en mellemlang eller lang videregående uddannelse fordelt på aldersgrupperne år, år og år.

12 12 Figur 5. Andel af befolkningen med en lang eller mellemlang videregående uddannelse Pct år år år Kilde: Uddannelsesregisteret, Danmarks Statistik Generationsbestemte uddannelsesmønstre Personer med lange uddannelser bliver længere på arbejdsmarkedet Det fremgår, at de årige har et markant højere uddannelsesniveau end de årige. Således har 22 i alderen år en lang eller mellemlang videregående uddannelse mod kun 12,9 for de årige. Disse tal viser, at der er generationsforskelle i befolkningens uddannelse. Ældre har som gruppe betragtet således et lavere uddannelsesniveau end den yngre befolkning. De årige har ganske enkelt ikke opnået samme uddannelsesmæssige niveau som yngre generationer har gjort. Nutidens muligheder for SU samt større udbud og efterspørgsel efter højere uddannelse fra samfundet kan nævnes blandt årsagerne til, at der er relativt færre ældre, som har en lang eller mellemlang videregående uddannelse. Tager man ovenstående generationsforskelle i betragtning, virker det som et endnu stærkere resultat, at der blandt de beskæftigede årige er en klart højere andel med en lang videregående uddannelse i forhold til de beskæftigede årige. Det peger entydigt i retning af at personer med lange videregående uddannelser har en tendens til at blive længere på arbejdsmarkedet. Tabel 7 viser beskæftigelsesfrekvenser fordelt på uddannelsesniveau for de fire aldersgrupper. Tabel 7. Beskæftigelsesfrekvenser fordelt på uddannelsesniveau og alder beskæftigelsesfrekvens Grundskoleniveau, klasse Gymnasialt niveau, udd.år KVU, udd.år MVU, udd.år LVU, udd.år Alle

13 13 Højere uddannede har højere beskæftigelsesfrekvenser Forskellen mellem højt og lavt uddannede er stigende med alderen Lavt uddannede trækker sig tidligere tilbage Det er en næsten helt entydig sammenhæng, at højere uddannelsesniveau medfører højere beskæftigelsesfrekvenser. For alle aldersgrupper har personer, som kun har en uddannelse på grundskole niveau, således de laveste beskæftigelsesfrekvenser. Forskellen mellem beskæftigelsesfrekvenser for forskellige uddannelsesniveauer er desuden stigende med alderen. F.eks. er der kun 16 beskæftigede blandt årige, som kun har en grundskoleuddannelse, mens årige med en lang videregående uddannelse har en beskæftigelsesfrekvens på 52. Dvs årige med en lang videregående uddannelse har en beskæftigelsesfrekvens, som er mere end tre gange højere end beskæftigelsesfrekvensen for årige, der kun har en grundskoleuddannelse. Den tilsvarende faktor er 1,3 for årige, 1,6 for årige og 4,8 for årige. Lavt uddannede trækker sig altså tilbage tidligere. Det kan skyldes flere forhold. For det første er lavt uddannede indtrådt tidligere på arbejdsmarkedet. Derfor er det også naturligt, at de trækker sig tilbage tidligere. Desuden er incitamenterne til at blive længe på arbejdsmarkedet størst for personer med lange uddannelser. De højtuddannede har ofte de bedst lønnede og mindre fysisk nedslidende job. Samtidig har de været kortere tid på arbejdsmarkedet end lavere uddannede Civilstand og beskæftigelse Gifte mænd har de højeste beskæftigelsesfrekvenser Tabel 8. Kønsforskellene er betydelige på dette område. For de to ældre aldersgrupper årige og årige bemærkes det f.eks., at det for mænds vedkommende er de gifte, som har de højeste beskæftigelsesfrekvenser, mens de ugifte og fraskilte mænd ligger i bund, jf. tabel 8. Civilstand og beskæftigelse for mænd 2 beskæftigelsesfrekvens Gifte mænd Enkemænd Fraskilte mænd Ugifte mænd Alle Antal gifte mænd Antal enkemænd Antal fraskilte mænd Antal ugifte mænd Alle Gifte omfatter både gifte og registreret partnerskab. Fraskilte omfatter både fraskilte og ophævet partnerskab. Enkemænd omfatter både enkemænd og længstlevende af to partnere.

14 14 Blandt kvinder over 55 år har de ugifte de højeste beskæftigelsesfrekvenser Tabel 9. For kvinder er situationen lige omvendt. Her har ugifte årige og årige de højeste beskæftigelsesfrekvenser for aldersgruppen, mens de gifte kvinder har de laveste, jf. tabel 9. De ugifte årige kvinder ligger med en beskæftigelsesfrekvens på 41 faktisk højere end alle de forskellige civilstandsgrupper for mænd i samme aldersgruppe. Det skal i denne forbindelse dog også bemærkes, at både gifte mænd og kvinder antalsmæssigt er en langt større gruppe end de ugifte, hvilket også fremgår af tabel 8 og 9. Således er kun årige kvinder ugifte, mens der i samme aldersgruppe er gifte kvinder. Civilstand og beskæftigelse for kvinder 3 beskæftigelsesfrekvens Gifte kvinder Enker Fraskilte kvinder Ugifte kvinder Alle Antal gifte kvinder Antal enker Antal fraskilte kvinder Antal ugifte kvinder Alle Gifte omfatter både gifte og registreret partnerskab. Fraskilte omfatter både fraskilte og ophævet partnerskab. Enker omfatter både enker og længstlevende af to partnere. Da hovedparten af befolkningen i de ældre aldersgrupper er gifte, er det ikke overraskende, at beskæftigelsesfrekvenserne for de gifte er tæt på beskæftigelsesfrekvenserne for alle i aldersgruppen Selvstændige og lønmodtagere Det fremgår af tabel 10, at selvstændige udgør en væsentlig større andel af beskæftigelsen for de ældre. For de årige er det således kun 10 af de beskæftigede, som er selvstændige, mens der er tale om en fjerdedel for de årige og næsten halvdelen af de årige. Selvstændige trækker sig tilbage senere Tallene i tabel 10 indikerer, at selvstændige har en tendens til at trække sig tilbage senere end lønmodtagere. Det kan både skyldes, at selvstændige har mindre lyst til at holde op med at arbejde, men også at selvstændige i mindre grad end lønmodtagere har erhvervet sig rettigheder til tilbagetrækningsordninger og pensioner.

15 15 Tabel 10. Beskæftigede fordelt på lønmodtagere og selvstændige Lønmodtagere Selvstændige I alt Antal beskæftigede i alt Medarbejdende ægtefæller er inkluderet i selvstændige 1.9. Antal år på nuværende arbejdsplads 26 af de årige har været mere end 30 år på deres arbejdsplads Tabel 11. I tabel 11 er de beskæftigede fordelt efter, hvor længe de har været på deres nuværende arbejdsplads. Der er her nogle naturlige forskelle mellem aldersgrupperne for de meget lange ansættelsesforløb. F.eks. er det ikke overraskende, at det kun er 2 af de beskæftigede årige, som har været mere end 30 år på deres nuværende arbejdsplads, mens den tilsvarende andel for årige og årige er henholdsvis 26 og 36 Antal år på nuværende arbejdsplads 0-5 år år år år år Mere end 40 år Uoplyst Alle Antal beskæftigede i alt Det er først og fremmest for kategorien 0-5 år, at en sammenligning mellem de forskellige aldersgrupper er særlig interessant. Andelen i denne kategori fortæller noget om mulighederne for at starte i et helt nyt job for de forskellige aldersgrupper. 20 af de årige har højest været 5 år på deres arbejdsplads Det bemærkes, at der er en tydelig forskel mellem årige og de tre andre aldersgrupper for kategorien 0-5 år på nuværende arbejdsplads. For de årige er det næsten halvdelen, som findes i denne kategori, mens niveauet ligger omkring 20 for alle de tre andre aldersgrupper.

16 årige har højest været 5 år på deres arbejdsplads For alle de beskæftigede årige, der højest har været 5 år på deres nuværende arbejdsplads, gælder det, at de har været over 50 år, da de fik deres nuværende arbejde. Det drejer sig om 22 af de beskæftigede årige eller personer. For de årige har 20 af de beskæftigede svarende til 2 været mindst 55 år, da de fik deres nuværende arbejde. Endelig har 22 af de beskæftigede årige svarende til personer været mindst 62 år, da de startede i deres nuværende arbejde. Hvorvidt der er tale om en høj andel, når ca. 20 af de beskæftigede mellem 55 og 67 år, har fået deres nuværende arbejde inden for de sidste 5 år, er et åbent spørgsmål. Umiddelbart lyder det positivt og peger i retning af, at alderen i mange tilfælde ikke er en hindring for at finde nyt arbejde. Man skal imidlertid være opmærksom på, at der kun ses på en andel af de beskæftigede ældre. Ældre, som er arbejdsløse eller har trukket sig helt tilbage fra arbejdsstyrken pga. problemer med at finde arbejde, indgår ikke i tallene i tabel 11. Det eneste, der kan konkluderes ud fra tallene er derfor, at det lykkes mange at finde nyt arbejde efter de er fyldt 50 år. Hvor stor en del den succesfulde gruppe af ældre udgør i forhold til alle de ældre, der prøver at finde nyt arbejde, kan ikke forklares ud fra nærværende materiale. Figur 6. Andel af beskæftigede med henholdsvis 0-5 år, 6-20 år og mere end 20 år på nuværende arbejdsplads 50 Pct år år år 0-5 år 6-20 år Mere end 20 år Uddannelse inden for de sidste 4 uger I arbejdskraftundersøgelsen bliver alle interviewede personer spurgt, om de har deltaget i nogen former for kurser eller uddannelse inden for de sidste 4 uger. Der kan både være tale om deltagelse i en formel uddannelse, aftenskoler, kurser på arbejdspladsen og lignende. Tabel 12 viser omfanget af deltagelse i uddannelse i de sidste 4 uger for beskæftigede i de tre aldersgrupper årige, årige og årige. De beskæftigede årige, som deltog i uddannelse, udgør en så lille andel af de interviewede personer, at det ikke giver statistisk mening at vise tallene for denne gruppe.

17 17 Kun lille forskel mellem aldersgrupperne Tabel 12. For årige deltog 12 af de beskæftigede i en eller form for uddannelse inden for de sidste 4 uger. For årige og årige er den tilsvarende andel henholdsvis 11 og 10 Forskellen er således ikke stor blandt de tre betragtede aldersgrupper. Uddannelse inden for de sidste fire uger for beskæftigede år år år Deltog i uddannelse Deltog ikke i uddannelse Uoplyst Alle Antal beskæftigede i alt Men andelen med videreuddannelse i nuværende arbejde som formål falder med alderen Tabel 13 hænger tæt sammen med tabel 12. Her er de beskæftigede, som deltog i uddannelse underopdelt på formål med uddannelse. Der er med hensyn til formål klare forskelle mellem aldersgrupperne. Videreuddannelse/opkvalificering i nuværende job er det dominerende formål for alle aldersgrupper, men det bemærkes at andelen kun er 69 for årige mod henholdsvis 88 og 84 for årige og årige. Da andelen i uddannelse for årige beskæftigede samtidig er lidt mindre end de andre aldersgruppers, kan det udledes, at det er en klart mindre del af de årige beskæftigede, som modtager videreuddannelse/opkvalificering i deres nuværende job i forhold til årige og årige. Om det skyldes, at de beskæftigede årige ikke tilbydes uddannelse på deres arbejde i samme omfang, er svært at vurdere. Folks egen vilje til at deltage i uddannelse samt den højere andel af selvstændige og generelt lavere ugentlige arbejdstid blandt årige beskæftigede er forhold, som også kan spille en rolle. Tabel 13. Formål med uddannelse for beskæftigede som deltog i uddannelse inden for de sidste fire uger år år år Videreuddannelse/opkvalificering i nuværende arbejde Fornøjelse, interesse Andet Alle Antal beskæftigede i uddannelse

18 18 De uddannelsesforløb, der kategoriseres med fornøjelse og egen interesse som hovedformålet, består typisk af aftenskolekurser. At relativt flere årige angiver fornøjelse, interesse som formål skyldes formodentlig, at de beskæftigede årige generelt arbejder færre timer om ugen og derfor har mere fritid og overskud til at deltage i kurser af egen interesse end deres yngre kolleger.

19 19 2. De ældre uden for arbejdsstyrken Dette afsnit handler om personer uden for arbejdsstyrken. Denne gruppe omfatter alle de mennesker, som ikke er beskæftigede, og som ikke er kategoriseret som arbejdsløse. I arbejdskraftundersøgelsen anvendes de såkaldte ILO (International Labour Organization) kriterier for definition af arbejdsløshed. Ud over at være uden arbejde skal man for at være arbejdsløs ifølge ILO have søgt arbejde inden for de sidste fire uger, og man skal kunne tiltræde et job med to ugers varsel. Dette afsnit beskæftiger sig derfor med de personer, som ikke er beskæftigede og som enten ikke har søgt arbejde inden for de sidste fire uger eller ikke kan tiltræde et arbejde med to ugers varsel Ønske om arbejde Alle personer, som ikke er beskæftigede, bliver i arbejdskraftundersøgelsen spurgt om de ønsker et arbejde. I tabel 14 er det vist, hvor stor en andel af personer uden for arbejdsstyrken, som oplyser, at de gerne vil have et arbejde. De, som gerne vil have et arbejde, er i tabellen slået sammen med gruppen, som er uafklarede om, hvorvidt de vil have et arbejde eller ej. Der er også her tale om naturlige forskelle mellem de forskellige aldersgrupper. For årige og årige vil stort set alle uden for arbejdsstyrken have trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, mens der for de årige og årige i højere grad kan være tale om personer, som mod eget ønske er havnet uden for arbejdsstyrken. Tabel 14. Ønske om arbejde for personer uden for arbejdsstyrken Vil gerne have et arbejde Vil ikke have et arbejde Alle uden for arbejdsstyrken I alt uden for arbejdsstyrken Ved ikke er inkluderet i vil gerne have arbejde Kun årige uden for arbejdsstyrken ønsker at arbejde Da kun henholdsvis 2 af de årige og 9 af de årige uden for arbejdsstyrken gerne vil have arbejde, tyder det ikke umiddelbart på, at der er store arbejdskraftreserver gemt i disse aldersgrupper. I antal personer er det således kun ca blandt de årige uden for arbejdsstyrken, som gerne vil have arbejde.

20 Årsag til ikke at søge arbejde De personer uden beskæftigelse, som ikke har søgt arbejde, og som således per definition er uden for arbejdsstyrken, spørges om årsagen til, at de ikke har søgt arbejde. Tabel 15 viser en fordeling af disse årsager for årige, årige og årige. De fleste årige, som ikke har søgt job, er på tilbagetrækningsordninger Det ses, at 95 af de 60-66,-årige som ikke har søgt arbejde, enten er på førtidspension, efterløn eller alderspension. De kan således betragtes som tilbagetrukkede. For årige er årsagerne mere spredte, men stadig er det næsten trefjerdedele, som er enten på førtidspension, overgangsydelse eller alderspension. Egen sygdom, handicap eller personlige eller familiemæssige forpligtelser er årsagen til ikke at have søgt arbejde for 30 af de årige, 16 af de årige og 4 af de årige uden for arbejdsstyrken. Personer uden for arbejdsstyrken er for de årige og åriges vedkommende mere marginaliserede grupper sammenlignet med de årige. For over 60-årige er det således ikke unormalt at have trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Personer med helbredsmæssige problemer og personlige forpligtelser vil derfor udgøre en lavere andel for de årige uden for arbejdsstyrken, mens hovedparten vil være folk, som har trukket sig tilbage på normal vis. Tabel 15. Årsag til ikke at have søgt arbejde for personer uden for arbejdsstyrken år år år Egen sygdom, handicap Personlige eller familiemæssige forpligtelser Er på eller søger førtidspension Er på eller søger efterløn/overgangsydelse/ alderspension Andre årsager Alle I alt uden for arbejdsstyrken Uddannelsesniveau Andelen af lavt uddannede er høj Tabel 16 viser, hvordan personer uden for arbejdsstyrken fordeler sig med hensyn til uddannelsesniveau. Her er fordelingen ikke overraskende meget anderledes i forhold til de beskæftigede i tabel 6, idet lavt uddannede dominerer for personer uden for arbejdsstyrken.

21 21 Tabel 16. Uddannelsesniveau for personer uden for arbejdsstyrken Grundskoleniveau, klasse Gymnasialt niveau, udd.år KVU 5, udd.år MVU 5, udd.år LVU 5, udd.år Alle I alt uden for arbejdsstyrken KVU er Kort videregående uddannelse. MVU er mellemlang videregående uddannelse. LVU er lang videregående uddannelse. I figur 7 er vist andelen med enten en lang eller mellemlang videregående uddannelse for både de beskæftigede og personer uden for arbejdsstyrken. Figur 7. Andel med en lang eller mellemlang videregående uddannelse blandt beskæftigede og personer uden for arbejdsstyrken 35 Pct Beskæftigede Personer uden for arbejdsstyrken Andelen med en lang eller mellemlang uddannelse er dobbelt så høj for de beskæftigede Det er tydeligt, at beskæftigede og personer uden for arbejdsstyrken er to meget forskellige grupper. Andelen med en lang eller mellemlang videregående uddannelse er således dobbelt så høj eller mere for beskæftigede i forhold til personer uden for arbejdsstyrken. For de årige er der f.eks. 24 med en lang eller mellemlang videregående uddannelse, mens andelen for personer uden for arbejdsstyrken i samme aldersgruppe kun er 12.

22 Uddannelse inden for de sidste 4 uger Ligesom de beskæftigede spørges personer uden for arbejdsstyrken, om de har deltaget i uddannelse eller kurser inden for de sidste 4 uger. Den store forskel på de to grupper er naturligvis, at personer uden for arbejdsstyrken ikke deltager i kurser på deres arbejde. På samme måde som for de beskæftigede er der to tabeller. Tabel 17 viser omfanget af uddannelse og tabel 18 fordelingen af formål. Tabel 17. Uddannelse inden for de sidste fire uger for personer uden for arbejdsstyrken Deltog i uddannelse Deltog ikke i uddannelse Uoplyst Alle I alt uden for arbejdsstyrken Ca. 5. deltog i uddannelse Figur 8. Af tabel 17 fremgår det, at andelen som deltog i uddannelse ligger på 5-6 for alle aldersgrupper uden for arbejdsstyrken. Figur 8 sammenligner andelene i uddannelse for henholdsvis beskæftigede og personer uden for arbejdsstyrken. Andele i uddannelse inden for de sidste 4 uger Pct år år år Beskæftigede Personer uden for arbejdsstyrken Beskæftigede deltager i uddannelse i højere grad end personer uden for arbejdsstyrken, men det ses at forskellen indsnævres med alderen. Formålet er egen interesse for næsten alle over 60 år Tabel 18 viser, at formålet med uddannelse er fornøjelse eller interesse for næsten alle de årige og årige uden for arbejdsstyrken, som deltog i uddannelse inden for de sidste 4 uger.

23 23 Sammenholdes resultaterne i tabel 17 og 18 med de beskæftigedes tilsvarende resultater i tabel 12 og 13, kan det udledes, at 3 af de beskæftigede årige deltog i uddannelse med fornøjelse som formål, mens hele 6 af de årige uden for arbejdsstyrken var i uddannelse for deres egen fornøjelses skyld. Tabel 18. Formål med uddannelse for personer uden for arbejdsstyrken som deltog i uddannelse inden for de sidste 4 uger Fornøjelse, interesse Andet Alle Antal personer uden for arbejdsstyrken i uddannelse Efterlønsmodtagere Mulighed for beskæftigelse som efterlønsmodtager Med den nye efterlønsordning, som blev indført 1. juli 1999, er mulighederne for at arbejde ved siden af efterløn blevet forbedret væsentligt. Selv om efterlønnen er en tilbagetrækningsordning, er det det derfor muligt samtidig at være i beskæftigelse. I arbejdskraftundersøgelsen vil en efterlønsmodtager med blot få timers ugentligt arbejde blive opfattet som beskæftiget og ikke som værende uden for arbejdsstyrken. Tabel 19 viser antallet af efterlønsmodtagere blandt mænd og kvinder opdelt på beskæftigede og ikke beskæftigede. Desuden fremgår andelen af efterlønsmodtagere i beskæftigelse samt den gennemsnitlige normale arbejdsuge for beskæftigede efterlønsmodtagere. Tabel 19. Efterlønsmodtagere Mænd Kvinder I alt Beskæftigede Uden beskæftigelse Efterlønsmodtagere i alt Andel efterlønsmodtagere i beskæftigelse timer Normal arbejdsuge for beskæftigede efterlønsmodtagere 8 6 7

24 24 6 af efterlønsmodtagerne er i beskæftigelse og arbejder i gennemsnit 7 timer om ugen Kun få ønsker at arbejde Tabel 20. Ifølge arbejdskraftundersøgelsen var der i alt efterlønsmodtagere i Heraf var beskæftigede fordelt på henholdsvis mænd og kvinder. Det svarer til, at 6 af alle efterlønsmodtagere var i beskæftigelse. For de beskæftigede efterlønsmodtagere arbejdede mænd og kvinder i gennemsnit henholdsvis 8 timer og 6 timer om ugen. For begge køn er gennemsnittet 7 timer om ugen. Af tabel 20 fremgår det at kun ud af de i alt efterlønsmodtagere uden arbejde ønskede at arbejde. Det svarer til kun 1,3 Ønske om arbejde for efterlønsmodtagere Mænd og kvinder i alt Efterlønsmodtagere uden arbejde, som ønsker arbejde 2 Efterlønsmodtagere uden arbejde i alt 159

25 25 3. Datagrundlag og metode EU-undersøgelse Kilder Metode Arbejdskraftundersøgelsen gennemføres som den danske del af de EUharmoniserede Labour Force Surveys, som gennemføres i alle EU-lande samt EU-ansøgerlande. Arbejdskraftundersøgelserne baseres på kvartalsvise udsnit på ca personer af befolkningen i alderen år. De årige har kun indgået i arbejdskraftundersøgelsen fra 1. kvartal 2001, og der har indtil De ældre og arbejdsmarkedet ikke været offentliggjort resultater for denne aldersgruppe. En udtrukket person deltager i to på hinanden følgende kvartaler samt i et kvartal et år senere. I arbejdskraftundersøgelserne stilles en række spørgsmål om befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet samt arbejdsmarkedsforhold i øvrigt. Telefoninterview gennemføres hver uge gennem hele kvartalet. Personer, der ikke kan kontaktes pr. telefon, får tilsendt et spørgeskema med anmodning om at udfylde og indsende skemaet. Man kan læse mere om arbejdskraftundersøgelserne på Danmarks Statistiks hjemmeside, Hovedresultaterne fra arbejdskraftundersøgelsen publiceres kvartalsvist i serien Arbejdsmarked (Statistiske Efterretninger). Stikprøveusikkerhed Som andre undersøgelser, der er baseret på interview med et udsnit af befolkningen, er også arbejdskraftundersøgelsens resultater behæftet med en vis usikkerhed. Selvom usikkerheden er søgt begrænset ved en efterstratifikation- og opregningsprocedure, bør man være varsom ved fortolkningen af mindre forskelle.

Helbredsproblemer og. arbejdsliv årige, 2. kvartal Vesla Skov. Lars Peter Smed Christensen

Helbredsproblemer og. arbejdsliv årige, 2. kvartal Vesla Skov. Lars Peter Smed Christensen Helbredsproblemer og arbejdsliv 15-66 årige, 2. kvartal 2002 Vesla Skov Lars Peter Smed Christensen Helbredsproblemer og arbejdsliv 15-66 årige, 2. kvartal 2002 Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2003

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2005 Oplag: 500 Danmarks Statistiks Trykkeri Pris: 126,00 kr. inkl. 25 pct. moms ISBN: 87-501-1478-6

Læs mere

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 74,00

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Er den danske arbejdstid lav?

Er den danske arbejdstid lav? 29. november 2017 2017:17 Er den danske arbejdstid lav? Af Sofie Valentin Weiskopf, Michèle Naur, Michael Drescher og Mathilde Lund Holm Den danske arbejdstid fremstilles ofte som lav i et europæisk perspektiv,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Antal Ældre - 2017 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget

Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 178 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget Tabel 1 og 2 nedenfor viser den faktiske (effektive) gennemsnitlige

Læs mere

Arbejdsmarked og løn

Arbejdsmarked og løn Arbejdsmarked og løn 1. Det danske arbejdsmarked Arbejdsmarked og løn Figur 1 Erhvervsfrekvens for 16-66-årige. 1981-2002 100 90 80 70 60 Procent 80 85 90 95 00 Mænd I alt Kvinder Flere kvinder på arbejdsmarkedet

Læs mere

Arbejdsstyrken. Tema. 1. Flere ældre og færre i arbejde. Af Thomas M. Nielsen Danmarks Statistik, Arbejdsmarked

Arbejdsstyrken. Tema. 1. Flere ældre og færre i arbejde. Af Thomas M. Nielsen Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 5 Arbejdsstyrken Af Thomas M. Nielsen Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 1. Flere ældre og færre i arbejde Lidt over halvdelen af befolkningen er i arbejdsstyrken Voksende andel af ældre betyder mindre

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i marts 13 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 7 ud af 1 arbejdspladser har under 5 ansatte

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Procent af befolkningen Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Arbejdsstyrke og erhvervsfrekvenser i Aarhus Kommune, 2013 Andelen af personer i arbejdsstyrken af hele befolkningen er i Aarhus

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127 Arbejdsmarked 1. Det danske arbejdsmarked Arbejdsmarked Figur 1 Erhvervsfrekvens for 16-66-årige 1981-2001 Procent 100 90 80 70 60 80 85 90 95 00 Mænd I alt Kvinder Flere kvinder på arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedsstatistikken

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

Antallet af overførselsmodtagere falder

Antallet af overførselsmodtagere falder Antallet af overførselsmodtagere falder Antallet af overførselsmodtagere var ekskl. personer i støttet beskæftigelse i 212 på ca. 75. fuldtidspersoner svarende til at ca. 21 pct. af de 15-64 årige. Inkl.

Læs mere

Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder

Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2019 Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder Forskellen i levetid mellem ufaglærte og akademikere reduceres betydeligt, når man ser på

Læs mere

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 35 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Flere på lange videregående uddannelser, men færre på erhvervsuddannelser

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

personer under 65 år har mindst 40 år bag sig på arbejdsmarkedet

personer under 65 år har mindst 40 år bag sig på arbejdsmarkedet Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 FEBRUAR 219 4. personer under 65 år har mindst 4 år bag sig på arbejdsmarkedet Der er 4. personer mellem 55 og 64 år, som har været mindst 4

Læs mere

Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig. Bilag 4

Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig. Bilag 4 Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig baggrund Bilag 4 Modtagere af midlertidig offentlig forsørgelse med ikke-vestlig baggrund (Hovedmål) Figur 1. Ydelsesmodtagere

Læs mere

Det danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder

Det danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder Det danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder I dag ligger Danmark på en fjerdeplads i EU, når det gælder om at have den højeste andel af den voksne befolkning i beskæftigelse. Ifølge en fremskrivning

Læs mere

Socialforskningsinstituttet, Notat til Integrationsministeriets tænketank.

Socialforskningsinstituttet, Notat til Integrationsministeriets tænketank. Socialforskningsinstituttet, 1.12.03. Notat til Integrationsministeriets tænketank. Notatet er disponeret på følgende måde: 1. Befolkningssammensætning på fødeland og statsborgerskab for Sverige, Tyskland,

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET Undersøgelse vedrørende perioden 1.1.2016 til 31.12.2019. 1. Indledning I år 2000 gennemførte Justitsministeriets Forskningskontor

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

Incitamenter til beskæftigelse

Incitamenter til beskæftigelse Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Analysen er udarbejdet for IDA Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I 215 er der ca. 89. med en IDA-uddannelse i befolkningen. For at få et større datavolumen

Læs mere

3. TABELLER OG DIAGRAMMER

3. TABELLER OG DIAGRAMMER 3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus

Læs mere

Kortlægning af ingeniørlederne

Kortlægning af ingeniørlederne Kortlægning af ingeniørlederne Januar 2018 Opsummering Boks 1 Konklusioner En højere andel af ingeniører arbejder som ledere end den samlede population af tilsvarende højtuddannede. Forskellen er markant

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

Statistisk Tiårsoversigt 2004

Statistisk Tiårsoversigt 2004 Statistisk Tiårsoversigt 2004 Tema om arbejdsstyrken Statistical ten-year review 2004 Statistisk Tiårsoversigt 2004 Udgivet af Danmarks Statistik August 2004 45. årgang ISBN 87-501-1407-7 ISSN 0070-3583

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...

Læs mere

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper 1 Sammenfatning AMU-systemet spiller en væsentlig rolle gennem udbud af efteruddannelse, for at udvikle og udbygge arbejdsmarkedsrelaterede kompetencer hos primært ufaglærte og faglærte på arbejdsmarkedet

Læs mere

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE 21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

Midlertidigt ansatte i Danmark

Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn

Læs mere

atypisk ansat

atypisk ansat 1 Midlertidige stillinger og deltidsstillinger kan give frihed og mulighed for en anden balance mellem familie og arbejdsliv end regulære fuldtidsstillinger. Men de kan også være forbundet med en stor

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Flere arbejdspladser i København Andel blandt årige med kun grundskole og som ikke er under uddannelse. København, 1. januar 2005.

Flere arbejdspladser i København Andel blandt årige med kun grundskole og som ikke er under uddannelse. København, 1. januar 2005. 2006:5 Orientering Statistisk Kontor 13. juni 2006 Flere arbejdspladser i København Københavns arbejdsmarked er i fremdrift. Efter nedgangsår i 2002 og 2003 viser nye tal, at der i 2004 blev skabt 3.000

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Deltidsansættelser i Danmark

Deltidsansættelser i Danmark Side 1 af 6 Deltidsansættelser i Danmark BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLIV Side 2 af 6 Indholdsfortegnelse 1. Deltidsansættelser fordelt på køn... 3 2. Deltidsansættelse blandt akademikere... 5 Hovedkonklusioner

Læs mere

Arbejdsmarked og løn

Arbejdsmarked og løn Arbejdsmarked og løn 1. Det danske arbejdsmarked Arbejdsmarked og løn Figur 1 Erhvervsfrekvens for 16-66-årige. 1981-2002 100 90 80 70 60 Procent 8 0 8 5 90 95 00 Mænd I alt Kvinder Flere kvinder på arbejdsmarkedet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 41 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Antallet af anmeldte arbejdsulykker er faldet Økonomien er svagere i de socialøkonomiske virksomheder Ugens tendens Dansk ØMU-underskud

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Førtidspensionisters helbred

Førtidspensionisters helbred s helbred Data og metode Det anvendte datamateriale er baseret på en fuldtælling af den danske befolkning i perioden 22-26. Data stammer fra henholdsvis Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet.

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse VÆKSTIVÆRKSÆTTERE BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Nye virksomheder i vækst Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse INDLEDNING Indhold Baggrund og analyse I kølvandet på den

Læs mere

Østeuropæiske indvandrere er i beskæftigelse i næsten lige så høj grad som vesteuropæere

Østeuropæiske indvandrere er i beskæftigelse i næsten lige så høj grad som vesteuropæere 24. april 218 218:7 Østeuropæiske indvandrere er i beskæftigelse i næsten lige så høj grad som vesteuropæere Af Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen, Michael Drescher og Elias Stapput Knudsen Siden

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights: Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2011 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2011 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2011 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET Undersøgelse vedrørende perioden 1.1.2012 til 31.12.2015. 1. Indledning I 2000 gennemførte Justitsministeriets Forskningskontor

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Regeringens ungepakke: Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge

Læs mere

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Marts 2015 Beskæftigelsen i RAR Østjylland Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til 2009 på 13.953 lønmodtagere målt i 3.

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

KAPITEL 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 1 1.1. INDLEDNING... 1 1.2. RAPPORTENS STRUKTUR... 3 KAPITEL 2. BEFOLKNING OG ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE...

KAPITEL 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 1 1.1. INDLEDNING... 1 1.2. RAPPORTENS STRUKTUR... 3 KAPITEL 2. BEFOLKNING OG ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE... KAPITEL 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 1 1.1. INDLEDNING... 1 1.2. RAPPORTENS STRUKTUR... 3 KAPITEL 2. BEFOLKNING OG ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE... 4 2.1. DEN SENESTE BEFOLKNINGSUDVIKLING... 4 2.2. ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE...

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 5, 15. juni 19. juni 9 Indhold: Ugens tema Dansk konkurrenceevne er forbedret, men under pres Ugens tendenser Knap 1.9 personer blev varslet fyret i maj 9 Psykiske lidelser

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Orientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i Kµbenhavn 1. januar 2003

Orientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i Kµbenhavn 1. januar 2003 Orientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i Kµbenhavn 1. januar 2003 Nr. 6. 13. marts 2003 Befolkning 1. januar 2003 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Indhold Datagrundlag og

Læs mere

Befolkningens uddannelsesniveau. Klaus Fribert Jacobsen

Befolkningens uddannelsesniveau. Klaus Fribert Jacobsen Befolkningens uddannelsesniveau Klaus Fribert Jacobsen Befolkningens uddannelsesniveau Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

Nøgletal for region Syddanmark

Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

Nøgletalsrapport Forebyggende hjemmebesøg 2012 Faxe Kommune

Nøgletalsrapport Forebyggende hjemmebesøg 2012 Faxe Kommune Nøgletalsrapport Forebyggende hjemmebesøg 2012 Faxe Kommune Centersekretariatet for Sundhed og Pleje 1 Denne rapport giver et indblik i antallet af forbyggende hjemmebesøg fordelt på aldersgrupper og civilstand

Læs mere

Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder

Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder 21. juni 2016 Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder En stor del af FOAs medlemmer arbejder i fysisk krævende jobs og bliver hurtigere nedslidt end den gennemsnitlige dansker. Alligevel

Læs mere

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere

Læs mere

Teknisk briefing om pensionsalder. Februar 2019

Teknisk briefing om pensionsalder. Februar 2019 Teknisk briefing om pensionsalder Februar 19 Aftale om levetidsindeksering af folkepensionsalderen () Regeringen, S, DF, K og RV er enige om principperne for levetidsindeksering, som fremgår af Lov om

Læs mere

Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse

Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse Sagsnr. 10-3513 Vores ref. AKB Den 27. marts 2017 Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse LO har i samarbejde med Danmarks Statistik fulgt årgang 1988 s vej gennem uddannelsessystemet. Den første rapport

Læs mere

Indkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende

Indkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark

Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark Rapport Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark Malene Rode Larsen Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark VIVE og forfatterne, 2018 e-isbn:

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Over hver femte ung uden uddannelse er ledig

Over hver femte ung uden uddannelse er ledig Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere