hvis Danmark mere Danmark som Danmark som der endnu ikke anerkender. Regeringens Vækstforum har opstillet de 10 væsentligste udfordringer for Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "hvis Danmark mere Danmark som Danmark som der endnu ikke anerkender. Regeringens Vækstforum har opstillet de 10 væsentligste udfordringer for Danmark"

Transkript

1 f politikere som borgere Regeringens Vækstforum har opstillet der endnu ikke anerkender. de 10 væsentligste udfordringer for Danmark dybtgående lden Danmark som udviklingsland nedrykning Flere former, skal Jo flere år man tillader en hvis overskridelse af de offentlige udgiftsrammer, jo større arbejde bliver den nødvendige efterfølgende opstramning. Danmark som skal mere bestå, penge, udviklingsland 1. hvis Danmark vil lang tid Vi skal igen Adm. dir. Lars Frederiksen, Chr. Hansen A/S op ad længere, og vi kommer til at arb For ikke så længe siden tilhørte verdens allerrigeste lande. Såda at kravle op ad listen igen.

2 2 3 DI 1787 København V Telefon Udgivet af DI Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN Danmark er ved at gå i stå. Væksten er forsvundet, mens det offentlige forbrug er steget, og udviklingen er nu uholdbar. Hvis velfærden ikke må blive mindre, skal erhvervslivet igen være større. For nu at sige det, som det er. Danmark kan præstere den udvikling. Det ved vi, for vi har gjort det før. Danmark som udviklingsland er DI s dokumentation af problemernes omfang. Og vores bud på, hvordan vi løser dem.

3 4 5 Forventet vækst i BNP pr. år indtil % 1% 2% 3% Danmark som udviklingsland Tyrkiet Australien Norge Irland Luxembourg Slovakiet Korea New Zealand USA Mexico Østrig Tjekkiet Finland Spanien Schweiz Storbritannien Ungarn Island Polen Belgien Canada Sverige Frankrig Italien Holland Grækenland Portugal Tyskland Danmark Japan Et land i stilstand OECD forventer, at dansk økonomi næsten ikke kommer til at vokse i de kommende 15 år. Og selvom det kan lyde abstrakt, er det væksten, vi køber sygehuse, motorveje og folkeskoler for. Jo flere år man tillader en overskridelse af de offentlige udgiftsrammer, jo større bliver den nødvendige efterfølgende opstramning. Hvis Danmark blev udvalgt som deltager i det populære tv-program Luksusfælden, ville dommen fra de to økonomisk sagkyndige være hård: Indtægter og udgifter hænger slet ikke sammen. Forklaringen er enkel: Vi har længe ikke formået at tjene tilstrækkeligt med penge, mens vores forbrug er vokset langt mere end planlagt. Derfor står vi nu som samfund med nogle store regninger, der skal betales. Det er ellers blot 15 år siden, Danmark hørte til blandt verdens seks rigeste lande. Den imponerende præstation skyldtes, at vi i de seneste 100 år har formået at gennemføre en dramatisk udvikling af Danmark. Men i de sidste mange år er udviklingen gået i stå. Derfor er vi i dag raslet ned på en 14. plads, og der er ikke udsigt til, at nedturen slutter her. OECD spår, at Danmark får den laveste vækst af samtlige vestlige lande i de kommende 15 år bortset fra Japan. Og lidt længere nede på listen står en lang række lande, hvis økonomier vokser hastigt, og som vil kunne overhale os i løbet af de kommende årtier. Væksten i det private erhvervsliv har længe også længe inden krisen Formand for DANMARKS VÆKSTRÅD Lars Nørby Johansen haft svært ved at følge med de offentlige udgifters vokseværk. Og presset på de offentlige udgifter fortsætter med at stige, fordi danskerne i stort tal forlader arbejdsmarkedet. Samtidig arbejder danskerne ikke længe nok, og de skaber heller ikke værdi nok per time, de arbejder. Og en vigtig indtægtskilde for Danmark, nemlig olieindtægterne fra Nordsøen, falder stejlt i de kommende år. Tidligere har Danmark levet af en god cirkel, hvor der blev skabt tilstrækkeligt med værdi i den private sektor til at finansiere et velfungerende velfærdssamfund, som så understøttede den fremtidige vækst i velstanden. Den cirkel er nu truet. Såvel de økonomiske vismænd som regeringens egne økonomer har for nylig sat to streger under det samlede regnestykke. Deres beregninger viser, at det offentlige underskud eksploderer fra Underskuddet vil fortsætte med at vokse, indtil vi ikke længere kan betale af på gælden, og i yderste konsekvens ikke længere kan betale regningen for velfærdssamfundet. Vi har et højt ambitionsniveau for vores samfund. Vi betaler i fællesskab for uddannelse, sundhedsvæsen, over- førsler til dem, der ikke kan få et arbejde, de ældre, som forlader arbejdsmarkedet og børnefamilierne med pasning og børnecheck. Vi har konstant hævet overliggeren for den offentlige service, og det har været muligt, fordi danske virksomheders produkter og services har kunnet sælges herhjemme og i udlandet. Men nu skrider fundamentet under den offentlige sektor langsomt, men sikkert. Vi er havnet i den situation, at hver eneste af os er en underskudsforretning. I gennemsnit koster vi hver især samfundet kr. mere, end vi bidrager med. Samlet tegner der sig nu et billede af et Danmark, der er i færd med at gå i stå. Et samfund, hvor velfærden tages for givet. Et land, der hviler på laurbærrene, mens befolkningen i de lande, vi konkurrerer med, arbejder energisk på at skabe en fremtid med muligheder. Regeringens vækstforum har netop præsenteret deres enstemmige bud på de 10 udfordringer, som Danmark står over for. Det er bemærkelsesværdigt, at eksperter, ministre, erhvervsfolk og fagforeninger nu er enige om Danmarks diagnose. Mange af udfordringerne bunder i, at Danmark opfører sig som om, vi var et færdigudviklet land. Det er en farlig indstilling; for et land, der ser sig selv som færdigudviklet, er mere færdigt end udviklet. Derfor er der brug for igen at gøre Danmark til et udviklingsland. Problemerne er alvorlige, men Danmark har før præsteret imponerende resultater med hårdt arbejde, skabertrang og samarbejdsvilje. Det skal være dagsordenen i de kommende årtier, sådan som det er naturligt for et udviklingsland. Og udviklingen skal begynde nu.

4 6 Flere skal arbejde mere Hvis de nødvendige reformer kommer for sent, kan det tage generationer at rette op på det forsømte. Der skal dramatiske forandringer til, hvis vi vil være blandt verdens 10 rigeste lande om 10 år. Og det ville ellers være at indtage en plads, som vi tidligere sad sikkert på, takket være det hårde arbejde, som tidligere generationer har udført. Det er en plads, som for nylig er gledet os af hænde. Vi er blevet overhalet af en række lande, og det er sandsynligt, at endnu flere vil passere os. Udfordringen kan illustreres meget simpelt: Hvis vi kunne få flere i arbejde, var vi tilbage i top 10. Det svarer til, at alle på det danske arbejdsmarked arbejder næsten fire timer mere om ugen. Eller til, at knap 87 pct. af de danskere, der i dag er på efterløn og førtidspension, i stedet får et arbejde. Formår vi som samfund at arbejde smartere - højne vores produktivitet og styrke Koncernchef Carsten Bjerg, Grundfos innovationen vil det også bidrage til at nå målet. Stik imod behovet for mere arbejde har vi imidlertid i årevis sat arbejdstiden ned. Sammenlignet med mange andre lande bruger vi i dag simpelthen mindre tid på jobbet. Men lysten til at blive længere vil være beskeden, hvis vi ikke oplever, at det kan betale sig. Der er ingen vej uden om at se på skatterne, hvis lysten til at arbejde mere, skal understøttes. Vi har sat skatten på den sidst tjente krone ned, men skatterne er stadig samlet set de højeste i verden. Og det triste ved de høje marginalskatter er ikke kun, at de hæmmer lysten til at arbejde mere og mere flittigt. De hæmmer også den økonomiske gevinst ved at uddanne sig på højt niveau. Dermed bremser de den opbygning af viden og forskning, som er afgørende for vores fremtidige vækst. Fremover bliver vi markant færre, der går på arbejde. I stedet bliver vi flere, der modtager ydelser fra de offentlige kasser. Under den økonomiske krise er arbejdsstyrken blevet personer mindre, og det samlede regnestykke er nu, at der i 2020 vil være færre, der går på arbejde. Efterlønnen, der tillader raske og fuldt ud arbejdsduelige danskere at trække sig tilbage allerede som 60-årige, dræner arbejdsstyrken for personer, der uden videre kunne være i job. En afskaffelse af efterlønnen vil give det største enkeltbidrag til at få flere i arbejde og genskabe Danmark som et af verdens allerrigeste samfund. Politikerne tøver, men et klart flertal på 59 pct. af danskerne er parate til omgående at reformere efterlønnen, ifølge en meningsmåling foretaget af Gallup i september 2010 for Berlingske Tidende. Førtidspensionsystemet har også betydet, at vi varigt har sendt danskere ud af arbejdsmarkedet. Og det til trods for, at hver tredje førtidspensionist ifølge Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, oplever, at funktionsevnen, og dermed muligheden for at komme i arbejde, forbedres over årene. OECD LANDE NES GENNEM SNITLIGE ARBEJDS DANMARK: 1563 TIMER TID: 1739 Gennemsnitlig årlig arbejdstid i timer Grækenland 2119 Ungarn 1989 Polen 1966 Tjekkiet 1942 Mexico 1857 Italien 1773 USA 1768 Gns. OECD 1739 New Zealand 1729 Portugal 1719 Island 1716 Japan 1714 Canada 1699 Slovakiet 1693 Australien 1690 Spanien 1654 Finland 1652 Storbritannien 1646 Østrig 1621 Sverige 1610 Luxembourg 1601 Danmark 1563 Frankrig 1554 Belgien 1550 Irland 1549 Norge 1407 Tyskland 1407 Holland 1378 Tidligt hjem Vi kommer forholdsvis sent og går forholdsvis tidligt. Til gengæld har vi lange ferier. Og det koster, for værdiskabelsen sker nu en gang på arbejdspladsen.

5 Danmarks 10 udfordringer Regeringens Vækstforum har opstillet de 10 væsentligste udfordringer for Danmark. Danmarks vækstudfordringer DI s Løsningsforslag 1 Konkurrenceevnen er under pres > Afvikling af topskatten > Nedsættelse af selskabsskatten > Forbedring af forskerskatteordningen > Reduktion i administrative byrder > Opprioritering af kollektiv eksportfremme 6 For få nye vækstvirksomheder > Nedsættelse af selskabsskatten > Ny investeringsmodel for Vækstfonden > Lempelse af iværksætterskatten 2 Arbejdsudbuddet er for lavt > Afskaffelse af efterlønnen gradvist > Gøre førtidspensionen tidsbegrænset > Få arbejdstiden op > Afvikling af topskatten 7 Behov for mere effektiv offentlig sektor > Etablering af udgiftskommission og lave offentlige besparelser på mindst 1 pct. af BNP > Gøre op med kommunale budgetoverskridelser > Opsætte mål for konkurrenceudsættelse for hele den offentlige sektor > Digital agenda for Danmark 3 Produktiviteten står i stampe > Nedsættelse af selskabsskatten > Afvikling af topskatten > Forbedring af forskerskatteordningen > Reduktion i administrative byrder > Etablering af forskningsflagskibe > Investeringer i infrastruktur 8 Befolkningsudviklingen øger presset på økonomien > Afskaffelse af efterlønnen gradvist > Gøre førtidspensionen tidsbegrænset > Få arbejdstiden op > Afvikling af topskatten 4 Fornyelse og innovation er ikke i top > Etablering af forskningsflagskibe > Indtænkning af innovation i alle love og bekendtgørelser 9 For lidt konkurrence > Opstille mål for konkurrenceudsættelse for hele den offentlige sektor 5 Udannelsesniveauet sakker efter de bedste lande > Folkeskolen skal ruste eleverne bedre > Flere penge til uddannelse færre penge til forsørgelse > Bedre og mere relevant undervisning på erhvervsskolerne > Afvikling af topskatten 10 Gøre samfundet uafhængig af fossile brændsler > Styrke klima- og energiteknologi > Sats på det intelligente energisystem

6 10 11 I årtier blev Danmark hvert år rigere, fordi vi ikke bare arbejdede mere, men også smartere. Vi blev bedre og bedre til det, vi gjorde i forvejen, og samtidig var vi opfindsomme og innovative og formåede derfor at finde nye markeder og produkter. Vores høje produktivitet har også i lang tid tilladt os at have et meget højt lønniveau sammenlignet med udlandet. Skåret ind til benet kan man sige, at de seneste 40 års økonomiske vækst og velstand er opnået, fordi vi har øget produktiviteten. Men bag denne historisk gode udvikling skjuler sig en anden sandhed: Ser man på udviklingen i Danmarks produktivitet i de seneste år, har vi mistet fremdriften. Vi ligger endda helt i bund i produktivitetsvækst. Det er naturligt nok, at en række østeuropæiske lande har haft fart på i flere år, fordi de skulle indhente et kæmpe efterslæb efter Berlinmurens fald. Men det er kun Spanien og Italien, der har haft en svagere udvikling end Danmark siden slutningen af 1990 erne.og når sammenlignelige, velstående lande som Sverige og Finland klarer sig langt bedre end os, og bedre end gennemsnittet end andre udviklede lande i verden, så viser det, at Danmark er havnet i en uholdbar situation. Hvis Danmark havde haft samme vækst som Sverige frem til krisen satte ind, ville vores BNP have været 165 mia. kroner større. Det svarer til kr. efter skat til en dansk gennemsnitshusstand og desuden 40 mia. kroner Vi skal igen være de smarteste Det er som om, alvoren ikke er gået op for folk. Det er derfor, vi kaster det ud til diskussion, så folk måske også vil diskutere ikke bare hvordan man skal fordele velfærden ud til alle mulige grupper, men også hvad forudsætningen er for at skabe vækst. Det har manglet i debatten. mere til skoler, ældrepleje, sundhed eller konsolidering. Virksomhederne oplever også, at Danmark bliver et mindre attraktivt sted at investere i. Vores selskabsskat ligger nu over sammenlignelige lande i EU og tilskynder ikke til at investere og udvide herhjemme. Der er mange forklaringer på, at vi i den grad sakker bagud. Men en af de vigtigste er, at vi har forsømt at investere i mennesker, viden og maskiner. Hver generation har haft ønsket om at gøre det bedre end den forrige generation. Men tendensen til at dygtiggøre sig og lære af andres erfaringer er svækket markant. Vi lever i en tid, hvor de nyeste generationer ikke får en uddannelse på et markant højere niveau end deres forældre. En højt kvalificeret arbejdsstyrke er afgørende i konkurrencen om at tiltræk- Formand for Danmarks Vækstråd Lars Nørby Johansen ke de mest attraktive arbejdspladser. Vi skal sørge for, at virksomhederne danske som udenlandske har de bedst tænkelige rammer for at lægge deres investeringer i maskiner og arbejdsplader i Danmark, hvad enten det drejer sig om at have højt uddannede mennesker eller et attraktivt niveau for selskabs- og personskatter. Virksomhederne skal kunne rekruttere de bedste. Men det er lige så vigtigt, at vi formår at udnytte samspillet mellem mennesker, maskiner og viden optimalt, hvis vi igen skal blive mere produktive. Vores forskning og innovationsevne er nødt til at være helt i top, og ledernes kompetencer skal på samme måde være blandt verdens bedste. Der er brug for en bred vifte af initiativer. Slovakiet 1 Sydkorea 2 Vækst i BNP per arbejdstime Polen 3 Tjekkiet 4 Slovenien 5 Irland 6 Ungarn 7 Grækenland 8 FOR LIDT VÆKST FOR LANGSOMT Danske arbejdstimer har haft en meget lille vækst i produktiviteten. Island 9 USA 10 Storbritannien 11 Japan 12 Finland 13 Sverige 14 OECD 15 Luxembourg 16 Frankrig 17 Østrig 18 Tyskland 19 Norge 20 New Zealand 21 Portugal 22 Holland 23 Australien 24 Euro-zone 25 Canada 26 Belgien 27 Schweiz 28 Mexico 29 Danmark 30 Spanien Italien 32

7 12 13 Det kræver dybtgående og radikale reformer, hvis velfærdsstaten skal bestå, og vi har ikke lang tid til at gøre det. Adm. dir. Lars Frederiksen, Chr. Hansen A/S

8 14 15 Vi skal igen op ad ranglisten nedrykning For ikke så længe siden tilhørte Danmark verdens allerrigeste lande. Sådan er det ikke længere, og vi kommer til at arbejde hårdt for at kravle op ad listen igen. BNP per indbygger USD Måske har vi oplevet så lang en periode med masser af offentlig service, at vi har glemt, hvor alle pengene til at finansiere den kommer fra. Vi er begyndt at tage den offentligt finansierede velfærd for givet. Danskerne, der tidligere var et driftigt og produktivt folkefærd, har måske ændret sig. Udviklingen i produktiviteten og i antallet af arbejdstimer kunne pege i den retning. Vi glider ned ad ranglisten over verdens rigeste lande. Men kan det ikke være lige meget? Hvis vi formår at blive rigere, er det vel ikke så vigtigt, om andre lande bliver endnu rigere? Jo, det er vigtigt. For det første er den økonomiske vækst i Danmark i øjeblikket og i de kommende år formentlig så lav, at skatteindtægterne ikke kan holde trit med de øgede offentlige udgifter. For det andet har det meget stor betydning, om vi fortsat hører til blandt verdens rigeste lande. Det er nemlig, først og fremmest, afgørende for vores evne til at tiltrække udenlandske virksomheder, investeringer og den dygtigste udenlandske arbejdskraft. Hvis en stadig længere række af lande er rigere end Danmark, betyder det også, at de kan tilbyde velfærd på et højere niveau end det danske. Vi har i en periode fortalt hinanden, at vi havde verdens bedste offentlige service på en lang række områder. Selvom det måske var sandt engang, er det det ikke længere. Danmark sakker agterud, og det har som konsekvens, at vi bliver mindre interessante for resten af verden. Når vi glider ned ad listen, glider vi også ud af den gruppe af lande, som det er værd at satse på. I forvejen betyder Europa stadigt mindre for verdensøkonomien. Men vi har ikke råd til at være irrelevante for resten af verden. Tværtimod afhænger vores velstand af, at vi hele tiden er med fremme på internationale markeder og leverer varer og ydelser med højt indhold af viden og innovation. Vi står faktisk på en brændende platform, men det er der mange såvel politikere som borgere der endnu ikke anerkender. Adm. dir. Lars Rasmussen, Coloplast A/S (Berlingske Tidende) Danmark oplever en mentalitetskrise. Og krisen kommer til udtryk ved, at vi taber terræn i forhold til en lang række andre lande. Derfor er der brug for en mentalitetsændring. Der er brug for igen at besinde sig på, at pengene skal tjenes, før de kan bruges. Og på, at vi alle sammen har et ansvar for at skabe den velstand, som vi er så optagede af at fordele. Det kan også betyde, at den offentlige service ændrer sig, fordi der bliver prioriteret anderledes. Hvis vi ser på de lande, som i disse år oplever høj vækst, er det karakteristisk, at de kommer fra fattigdom. Deres befolkninger tager ikke noget for givet. Den enkelte har en klar fornemmelse af, at det er hans eller hendes egen indsats, der er afgørende for, om de selv og deres nærmeste bliver trukket ud af fattigdommen. De er villige til at arbejde meget energisk, og de tager med glæde mod de muligheder, som en globaliseret verden giver dem. Det er den konkurrence, som Danmark er oppe imod. Men det kan man ikke mærke. Erkendelsen af situationens alvor har ikke bredt sig. Og slet ikke erkendelsen af, at de strukturelle problemer har dybe rødder og er komplekse, og at der derfor ligger mange års hårdt arbejde foran os Luxembourg 40,4 2 Norge 30,9 3 USA 27,8 4 Schweiz 26,3 5 Singapore 25,4 6 Danmark 23,2 7 Holland 23,2 8 Østrig 23,0 9 Canada 22,8 10 Hong Kong 22,7 11 Japan 22,5 12 Tyskland 22,1 13 Belgien 21,9 14 Australien 21,8 15 Frankrig 21,3 16 Sverige 20,7 17 Island 20,6 18 Italien 20,6 19 UK 20,3 20 Finland 18, Luxembourg 79,4 2 Norge 53,0 3 Singapore 52,8 4 USA 47,7 5 Hong Kong 44,8 6 Schweiz 43,9 7 Holland 40,6 8 Australien 39,8 9 Østrig 39,6 10 Canada 39,0 11 Irland 39,0 12 Island 36,8 13 Sverige 36,5 14 Danmark 36,3 15 Belgien 35,8 16 UK 35,1 17 Tyskland 34,9 18 Frankrig 34,2 19 Finland 34,0 20 Taiwan 33, Luxembourg 109,9 2 Singapore 85,6 3 Hong Kong 72 4 Norge 70,6 5 USA 66 6 Schweiz 61,2 7 Taiwan 59,3 8 Australien 58,4 9 Østrig 55,4 10 Holland 55,2 11 Island 54,7 12 Irland 54,6 13 Canada 53,1 14 Sverige 2,8 15 Korea 49,9 16 UK 49,5 17 Danmark 49,5 18 Tyskland 49,2 19 Belgien 48,5 20 Japan 47,6

9 16 17 Vejen ud af Luksusfælden Danskerne har ikke forstået situationens alvor. ( ) Det må ikke handle om hurtige, dumsmarte løsninger. Det er et længere træk, vi skal i gang med, og det må starte med, at vi får en åben debat om, hvor alvorlige problemerne er. Koncernchef Niels B. Christiansen Danfoss Vi har længe brugt for mange penge. Hvis vi ikke strammer op i den offentlige økonomi, havner vi i luksusfælden, hvor vi ikke selv er herre i eget hus. Økonomien i stat, regioner og kommuner er ganske vist mere kompliceret end vores personlige økonomi. Alligevel gælder det som i en privat husholdning, at vi ikke kan gældsætte os til op over skorstenen uden alvorlige konsekvenser. På et tidspunkt vokser renteudgifterne sig så store, at vi ikke længere evner at betale af på gælden. Situationen i Danmark er heldigvis stadig sådan, at vi selv kan gøre noget for at rette op på situationen. Hvor galt det kan gå, illustreres imidlertid på skræmmende vis af det græske eksempel. Grækenland har haft så store underskud og lånt så mange penge, at grækerne ikke længere selv kan bestemme over deres økonomi. De er tvunget til at gennemføre dramatiske nedskæringer blandt andet i lønningerne til de offentligt ansatte. Gældskrisen betyder også, at de renter, både staten og private skal betale for at låne, bliver markant højere. I de seneste to år har de offentlige udgifter været knap 130 mia. kr. større end vores indtægter. Til næste år vokser gælden med yderligere 80 mia. kr. En del af forklaringen er, at Danmark som resten af Verden er ramt af den værste økonomiske krise siden 1930 erne. Det er langt fra alt, der kan hentes ind igen. Omkring halvdelen af det underskud, vi har opbygget i 2009 og 2010, er kommet for at blive. De forsvinder ikke med bedre tider, simpelthen fordi politikerne ikke har evnet at holde igen på udgifterne. Som det ser ud lige nu, vil Danmark have underskud på budgetterne i de næste tre generationer i 70 år. Genopretningen af det offentlige Danmarks økonomi skal derfor prioriteres meget højt, og det er nødvendigt med en opstramning af de offentlige budgetter. Desværre er de politiske initiativer ikke tilstrækkelige. Nationalbanken og de økonomiske vismænd har vist, at Genopretningsaftalen, der er indrettet på at forbedre den offentlige økonomi frem til 2013 er et skridt i den rigtige retning, men det er ikke et tilstrækkeligt stort skridt til at klare de langsigtede udfordringer. Det lyder måske paradoksalt, at vi står midt i alvorlige problemer, når produktiviteten, indkomsterne og både det private og det offentlige forbrug trods alt kommer til at stige. Hvis vi ser tilstrækkeligt langt frem, formentlig nogle årtier, vil alle disse tal være fordoblede i forhold til lige nu. Hvorfor så ikke bare bruge halvdelen af væksten på offentligt forbrug? Det ville svare til at hæve skattetrykket med procentpoint. Skatterne i Danmark er imidlertid allerede så høje, at effekten af at hæve dem yderligere er meget små. Arbejdsudbuddet falder, og folk gør mere for at slippe for at betale skat, og så forsvinder den sidste vækst måske. Tabet bliver større end gevinsten. Man kan frygte, med de økonomiske vismænds egne ord, at en sådan udvikling vil føre den offentlige økonomi ind i en negativ spiral, hvor store løbende underskud og stigende gældsandel gennem en længere periode fører til rentestigninger på statsgælden, hvilket yderligere belaster statsbudgettet og fører til nye rentestigninger osv. Udviklingen er paradoksal, fordi mange i disse år råber højt om, at der er skåret voldsomt ned i den offentlige sektor. De konkrete tal modbeviser, at det forholder sig sådan, men debatten rejser spørgsmålet, om vi anvender de offentlige midler på den klogeste måde. Svaret er nej. Vi har for eksempel slet ikke udnyttet de muligheder, der ligger i samarbejdet mellem private virksomheder og det offentlige. Hvad enten det drejer sig om at bygge nye veje, vedligeholde skolerne eller sørge for børnenes pasning og de ældres pleje, ligger der store gevinster i et samarbejde mellem offentlige og private virksomheder. Erfaringerne fra de kommuner, der allerede har lagt opgaver ud til private, siger, at vi kan høste gevinster på i gennemsnit pct. ved at inddrage private virksomheder mere. En større konkurrence om at få løst de offentlige opgaver er nødvendig for at bringe de offentlige udgifter under kontrol igen.

10 18 19 Offentligt forbrug som andel af BNP % 25% Dyre vaner Selvom vi ikke formår at tjene flere penge, 20% er vi verdensmestre i at bruge dem. 15% 10% Luxembourg Grækenland Irland Tyskland Østrig Portugal Spanien Italien Storbritanien Frankrig Belgien Finland Sverige Holland Danmark 5% 0%

11 20 21 Hvis det lykkes, kan hvis Danmark vil Hvis vi ser tilbage på de seneste 100 års udvikling, har vi meget at være stolte af i Danmark. Vi har arbejdet hårdt, og vi er blevet belønnet for indsatsen i form af velstand og velfærd. Sammen har vi skabt et samfund, hvor vi bruger en stor del af vores værdier til at styrke fællesskabet. Men, som vi har set på de foregående sider, formår vi i dag ikke længere at tjene nok til at finansiere de høje offentlige udgifter. Den gode cirkel i dansk økonomi er brudt. Det er en udvikling med dramatiske konsekvenser, men det er ikke en udvikling, som vi behøver at acceptere. Vi kan genskabe den gode cirkel, hvor økonomisk vækst, skabt i den private sektor, kan betale for velfærdssamfundet. Det er til gengæld også den eneste måde, hvorpå vi kan sikre, at vi fortsat har råd til en offentlig sektor med høj kvalitet og god service. Og det er netop sådan, cirklen skal hænge sammen, for den gode og effektive offentlige sektor er en helt nødvendig forudsætning for, at den private sektor kan koncentrere sig om at skabe vækst. Hvis det lykkes, kan vi igen blive et af verdens rigeste lande. Det kræver, at vi finder tilbage til den skabertrang og den evne til at arbejde energisk, som vi ved findes det kan vi se af historien. To store barrierer står i vejen for, at det kan ske. Den ene udgøres af de politisk bestemte vilkår, som danskerne lever under med et meget højt offentligt forbrug så højt, at det ikke længere kan finansieres selv med verdens højeste skatter. Den anden findes inde i os selv. Den består af en slags tilfredshed eller måske endda ligegyldighed. Den dominerer lige nu virkelysten, trangen til at udrette noget og glæden ved at skabe velstand og opnå social anerkendelse for sin indsats. Det er tankevækkende, at netop de egenskaber karakteriserer landene, som i øjeblikket udvikler sig hurtigst. Sådan et land var Danmark for ikke så længe siden. Et udviklingsland. Det skal vi være igen. vi igen blive et af verdens rigeste lande. Det kræver, at vi finder tilbage til den skabertrang og den evne til at arbejde energisk, som vi ved findes det kan vi se af historien.

12 22 23 di.dk/dengodecirkel DI 1787 København V Telefon Udgivet af DI Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN

13 Vejen ud a s alvor. ( ) Det Danmark må som udviklingsland ikke 24 Luksusfæ Det kræver Danmarks Vi skal igen vi 10 får en udfordringer åben være debat de smarteste og radikale Det er, som om alvoren ikke er re Koncernchef Niels B. Christiansen Danfoss gået op for folk. Det er derfor, vi yre kaster det ud til van diskussion, så folk måske også vil diskutere ikke bare hvordan man skal fordele velfærden ud Hvis de nødvendige til alle reformer mulige grupper, men også hvad velfærdsstaten kommer for sent, kan det forudsætningen er for tage generationer skabe vækst. Det har manglet elvom rette vi op på ikke det forsømte. formår tjene flere i debatten. r vi verdensmestre i at bruge dem Formand for Vækstforum Koncernchef Carsten Bjerg, Lars Nørby Johansen. Grundfos og vi har ikke Et land i stilstand OECD at forventer, at gøre dansk økonomi næsten ikkekommer til at vokse i de kommende 15 år. Og selvom det kan lyde abstrakt, er det væksten, vi køber sygehuse, motorveje og folkeskoler for. rtige, dumsmarte løsninger. ngere træk, vi skal i gang lvorlige problemerne er

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Danmark skal lære af vores nabolande

Danmark skal lære af vores nabolande Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som vækstdriver

Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som vækstdriver Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som Henrik Dissing DI Udsigt til underskud på de offentlige finanser de næste 40 år Den offentlige gæld kommer til at udgøre knap halvdelen af BNP Offentlig

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst midt- og vestjylland i Udvikling Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 5 vækst i Midt-Vestjylland og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 midt-vestjylland i udvikling SIDE

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem?

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Handelsgymnasiet, København Nord 28. September 2015 Ved Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www.ae.dk acebook Baggrund 1988 1991 Student Frederiksborg Gymnasium,

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Østeuropa vil mangle arbejdskraft

Østeuropa vil mangle arbejdskraft 4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

ØSTJYLLAND I UDVIKLING

ØSTJYLLAND I UDVIKLING ØSTJYLLAND I UDVIKLING Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 7 vækst i Østjylland og i danmark 12 Danmark som udviklingsland 17 Velstand og udvikling 19 Region midtjylland i udvikling SIDE 1 Øst jylland

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

FYN I UDVIKLING. Udfordringen er vækst

FYN I UDVIKLING. Udfordringen er vækst FYN I UDVIKLING Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 5 vækst på fyn og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 syddanmark i udvikling SIDE 1 Fyn i udvikling DI ANALYSE INDLEDNING

Læs mere

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse Studieprøven November-december 2015 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Uddannelse og løn Opgave 2: Verdens nye middelklasse Opgave 3: Sygefravær Du skal besvare én af opgaverne. Hjælpemidler:

Læs mere

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 24. april 2014 Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder eller i værdi, har Danmark klaret sig svagt sammenlignet med andre OECD-lande

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Dansk produktivitet opjusteret fortsat vækstudfordring løses ved både arbejdsmarkeds- og produktivitetsreformer 09-01-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13

S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 15. oktober S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13 S og SF har i forbindelse med deres finanslovsforslag

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK?

2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK? 31. august 2007 af Martin Madsen direkte tlf 33557718 Resumé: 2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK? Regeringen skal skaffe nye 75.000 personer i beskæftigelse frem mod 2015, hvis indtægter og

Læs mere

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. 1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 Ti års vækstkrise AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Dansk

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

SJÆLLAND I UDVIKLING. Udfordringen er vækst

SJÆLLAND I UDVIKLING. Udfordringen er vækst SJÆLLAND I UDVIKLING Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 6 vækst i region sjælland og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 Region sjælland i udvikling SIDE 1 sjælland

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Vækstkonference februar 2011. vækst

Vækstkonference februar 2011. vækst Vækstkonference februar 2011 SAMMEN vækst OM 1 Sammen om vækst 2 Konference 2011 Fælles erhvervskonference om vækst Debatoplæg: Behovet for vækst og konkurrencedygtige rammevilkår Forord I mere end et

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Matematik som drivkraft for produktivitet

Matematik som drivkraft for produktivitet Matematik som drivkraft for produktivitet Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Produktivitetskommissionen Oplæg på konference om Fremtidens Matematik den 21. maj

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Status for Løkkes 10 mål for 2020

Status for Løkkes 10 mål for 2020 På Venstres landsmøde i november 2009 fremlagde Lars Løkke Rasmussen sine 10 mål for Danmark i 2020. I denne analyse gives en status for målopfyldelsen med særligt fokus på målene omkring velstand, arbejdsudbud,

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Udfordringen v. økonomi- og indenrigsministeren Klare mål v. finansministeren Konkrete initiativer i Vækstplan DK v. skatteministeren Udfordringen

Læs mere

Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os?

Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os? Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os? SÆLG DIN VIDEN TIL NYE MARKEDER VÆKSTMØDE OM INTERNATIONALISERING AF VIDENVIRKSOMHEDER ONSDAG DEN 30. NOVEMBER V/ Axel Olesen,

Læs mere

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

Arbejdsvilkår i en krisetid. Arbejdslivskonferencen LO-skolen, 17-21 juni, 2013 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult

Arbejdsvilkår i en krisetid. Arbejdslivskonferencen LO-skolen, 17-21 juni, 2013 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult Arbejdsvilkår i en krisetid Arbejdslivskonferencen LO-skolen, 17-21 juni, 2013 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult Hvordan går det i Danmark? Har vi noget at have vores bekymringer i? Lykke og tilfredshed

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Regeringens nye arbejdsprogram

Regeringens nye arbejdsprogram DI Nyhedsbrev Den 24. februar 2010 Regeringens nye arbejdsprogram Nyt regeringsprogram 1. Indledning I går gennemførte statsminister Lars Løkke Rasmussen en omfattende regeringsrokade, og i dag blev regeringens

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Udfordringer De offentlige finansers holdbarhed Udsigt til lavvækst på den anden side af krisen Offentlige finanser Underskuddene er problematiske: De kan drive

Læs mere

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016 Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,

Læs mere

Dødens gab mellem USA og Danmark

Dødens gab mellem USA og Danmark Den 7. oktober 9 Fokus på ud af krisen: Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores fire vigtigste samhandelslande: Tyskland, Sverige, og Storbritannien.

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. oktober 2013 Danmark blandt mest konkurrencestærke

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Mersalg til eksisterende kunder. Flemming Dufke Mercuri International

Mersalg til eksisterende kunder. Flemming Dufke Mercuri International 1 Mersalg til eksisterende kunder Flemming Dufke Mercuri International En kort introduktion Ansat i Mercuri International siden 1993 Administrerende Direktør/Partner Sælger, Konsulent, Træner, Salgsleder

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

SYDJYLLAND I UDVIKLING. Udfordringen er vækst

SYDJYLLAND I UDVIKLING. Udfordringen er vækst SYDJYLLAND I UDVIKLING Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 5 vækst i sydjylland og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 syddanmark i udvikling SIDE 1 sydjylland i udvikling

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere