hvis Danmark mere Danmark som Danmark som der endnu ikke anerkender. Regeringens Vækstforum har opstillet de 10 væsentligste udfordringer for Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "hvis Danmark mere Danmark som Danmark som der endnu ikke anerkender. Regeringens Vækstforum har opstillet de 10 væsentligste udfordringer for Danmark"

Transkript

1 f politikere som borgere Regeringens Vækstforum har opstillet der endnu ikke anerkender. de 10 væsentligste udfordringer for Danmark dybtgående lden Danmark som udviklingsland nedrykning Flere former, skal Jo flere år man tillader en hvis overskridelse af de offentlige udgiftsrammer, jo større arbejde bliver den nødvendige efterfølgende opstramning. Danmark som skal mere bestå, penge, udviklingsland 1. hvis Danmark vil lang tid Vi skal igen Adm. dir. Lars Frederiksen, Chr. Hansen A/S op ad længere, og vi kommer til at arb For ikke så længe siden tilhørte verdens allerrigeste lande. Såda at kravle op ad listen igen.

2 2 3 DI 1787 København V Telefon Udgivet af DI Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN Danmark er ved at gå i stå. Væksten er forsvundet, mens det offentlige forbrug er steget, og udviklingen er nu uholdbar. Hvis velfærden ikke må blive mindre, skal erhvervslivet igen være større. For nu at sige det, som det er. Danmark kan præstere den udvikling. Det ved vi, for vi har gjort det før. Danmark som udviklingsland er DI s dokumentation af problemernes omfang. Og vores bud på, hvordan vi løser dem.

3 4 5 Forventet vækst i BNP pr. år indtil % 1% 2% 3% Danmark som udviklingsland Tyrkiet Australien Norge Irland Luxembourg Slovakiet Korea New Zealand USA Mexico Østrig Tjekkiet Finland Spanien Schweiz Storbritannien Ungarn Island Polen Belgien Canada Sverige Frankrig Italien Holland Grækenland Portugal Tyskland Danmark Japan Et land i stilstand OECD forventer, at dansk økonomi næsten ikke kommer til at vokse i de kommende 15 år. Og selvom det kan lyde abstrakt, er det væksten, vi køber sygehuse, motorveje og folkeskoler for. Jo flere år man tillader en overskridelse af de offentlige udgiftsrammer, jo større bliver den nødvendige efterfølgende opstramning. Hvis Danmark blev udvalgt som deltager i det populære tv-program Luksusfælden, ville dommen fra de to økonomisk sagkyndige være hård: Indtægter og udgifter hænger slet ikke sammen. Forklaringen er enkel: Vi har længe ikke formået at tjene tilstrækkeligt med penge, mens vores forbrug er vokset langt mere end planlagt. Derfor står vi nu som samfund med nogle store regninger, der skal betales. Det er ellers blot 15 år siden, Danmark hørte til blandt verdens seks rigeste lande. Den imponerende præstation skyldtes, at vi i de seneste 100 år har formået at gennemføre en dramatisk udvikling af Danmark. Men i de sidste mange år er udviklingen gået i stå. Derfor er vi i dag raslet ned på en 14. plads, og der er ikke udsigt til, at nedturen slutter her. OECD spår, at Danmark får den laveste vækst af samtlige vestlige lande i de kommende 15 år bortset fra Japan. Og lidt længere nede på listen står en lang række lande, hvis økonomier vokser hastigt, og som vil kunne overhale os i løbet af de kommende årtier. Væksten i det private erhvervsliv har længe også længe inden krisen Formand for DANMARKS VÆKSTRÅD Lars Nørby Johansen haft svært ved at følge med de offentlige udgifters vokseværk. Og presset på de offentlige udgifter fortsætter med at stige, fordi danskerne i stort tal forlader arbejdsmarkedet. Samtidig arbejder danskerne ikke længe nok, og de skaber heller ikke værdi nok per time, de arbejder. Og en vigtig indtægtskilde for Danmark, nemlig olieindtægterne fra Nordsøen, falder stejlt i de kommende år. Tidligere har Danmark levet af en god cirkel, hvor der blev skabt tilstrækkeligt med værdi i den private sektor til at finansiere et velfungerende velfærdssamfund, som så understøttede den fremtidige vækst i velstanden. Den cirkel er nu truet. Såvel de økonomiske vismænd som regeringens egne økonomer har for nylig sat to streger under det samlede regnestykke. Deres beregninger viser, at det offentlige underskud eksploderer fra Underskuddet vil fortsætte med at vokse, indtil vi ikke længere kan betale af på gælden, og i yderste konsekvens ikke længere kan betale regningen for velfærdssamfundet. Vi har et højt ambitionsniveau for vores samfund. Vi betaler i fællesskab for uddannelse, sundhedsvæsen, over- førsler til dem, der ikke kan få et arbejde, de ældre, som forlader arbejdsmarkedet og børnefamilierne med pasning og børnecheck. Vi har konstant hævet overliggeren for den offentlige service, og det har været muligt, fordi danske virksomheders produkter og services har kunnet sælges herhjemme og i udlandet. Men nu skrider fundamentet under den offentlige sektor langsomt, men sikkert. Vi er havnet i den situation, at hver eneste af os er en underskudsforretning. I gennemsnit koster vi hver især samfundet kr. mere, end vi bidrager med. Samlet tegner der sig nu et billede af et Danmark, der er i færd med at gå i stå. Et samfund, hvor velfærden tages for givet. Et land, der hviler på laurbærrene, mens befolkningen i de lande, vi konkurrerer med, arbejder energisk på at skabe en fremtid med muligheder. Regeringens vækstforum har netop præsenteret deres enstemmige bud på de 10 udfordringer, som Danmark står over for. Det er bemærkelsesværdigt, at eksperter, ministre, erhvervsfolk og fagforeninger nu er enige om Danmarks diagnose. Mange af udfordringerne bunder i, at Danmark opfører sig som om, vi var et færdigudviklet land. Det er en farlig indstilling; for et land, der ser sig selv som færdigudviklet, er mere færdigt end udviklet. Derfor er der brug for igen at gøre Danmark til et udviklingsland. Problemerne er alvorlige, men Danmark har før præsteret imponerende resultater med hårdt arbejde, skabertrang og samarbejdsvilje. Det skal være dagsordenen i de kommende årtier, sådan som det er naturligt for et udviklingsland. Og udviklingen skal begynde nu.

4 6 Flere skal arbejde mere Hvis de nødvendige reformer kommer for sent, kan det tage generationer at rette op på det forsømte. Der skal dramatiske forandringer til, hvis vi vil være blandt verdens 10 rigeste lande om 10 år. Og det ville ellers være at indtage en plads, som vi tidligere sad sikkert på, takket være det hårde arbejde, som tidligere generationer har udført. Det er en plads, som for nylig er gledet os af hænde. Vi er blevet overhalet af en række lande, og det er sandsynligt, at endnu flere vil passere os. Udfordringen kan illustreres meget simpelt: Hvis vi kunne få flere i arbejde, var vi tilbage i top 10. Det svarer til, at alle på det danske arbejdsmarked arbejder næsten fire timer mere om ugen. Eller til, at knap 87 pct. af de danskere, der i dag er på efterløn og førtidspension, i stedet får et arbejde. Formår vi som samfund at arbejde smartere - højne vores produktivitet og styrke Koncernchef Carsten Bjerg, Grundfos innovationen vil det også bidrage til at nå målet. Stik imod behovet for mere arbejde har vi imidlertid i årevis sat arbejdstiden ned. Sammenlignet med mange andre lande bruger vi i dag simpelthen mindre tid på jobbet. Men lysten til at blive længere vil være beskeden, hvis vi ikke oplever, at det kan betale sig. Der er ingen vej uden om at se på skatterne, hvis lysten til at arbejde mere, skal understøttes. Vi har sat skatten på den sidst tjente krone ned, men skatterne er stadig samlet set de højeste i verden. Og det triste ved de høje marginalskatter er ikke kun, at de hæmmer lysten til at arbejde mere og mere flittigt. De hæmmer også den økonomiske gevinst ved at uddanne sig på højt niveau. Dermed bremser de den opbygning af viden og forskning, som er afgørende for vores fremtidige vækst. Fremover bliver vi markant færre, der går på arbejde. I stedet bliver vi flere, der modtager ydelser fra de offentlige kasser. Under den økonomiske krise er arbejdsstyrken blevet personer mindre, og det samlede regnestykke er nu, at der i 2020 vil være færre, der går på arbejde. Efterlønnen, der tillader raske og fuldt ud arbejdsduelige danskere at trække sig tilbage allerede som 60-årige, dræner arbejdsstyrken for personer, der uden videre kunne være i job. En afskaffelse af efterlønnen vil give det største enkeltbidrag til at få flere i arbejde og genskabe Danmark som et af verdens allerrigeste samfund. Politikerne tøver, men et klart flertal på 59 pct. af danskerne er parate til omgående at reformere efterlønnen, ifølge en meningsmåling foretaget af Gallup i september 2010 for Berlingske Tidende. Førtidspensionsystemet har også betydet, at vi varigt har sendt danskere ud af arbejdsmarkedet. Og det til trods for, at hver tredje førtidspensionist ifølge Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, oplever, at funktionsevnen, og dermed muligheden for at komme i arbejde, forbedres over årene. OECD LANDE NES GENNEM SNITLIGE ARBEJDS DANMARK: 1563 TIMER TID: 1739 Gennemsnitlig årlig arbejdstid i timer Grækenland 2119 Ungarn 1989 Polen 1966 Tjekkiet 1942 Mexico 1857 Italien 1773 USA 1768 Gns. OECD 1739 New Zealand 1729 Portugal 1719 Island 1716 Japan 1714 Canada 1699 Slovakiet 1693 Australien 1690 Spanien 1654 Finland 1652 Storbritannien 1646 Østrig 1621 Sverige 1610 Luxembourg 1601 Danmark 1563 Frankrig 1554 Belgien 1550 Irland 1549 Norge 1407 Tyskland 1407 Holland 1378 Tidligt hjem Vi kommer forholdsvis sent og går forholdsvis tidligt. Til gengæld har vi lange ferier. Og det koster, for værdiskabelsen sker nu en gang på arbejdspladsen.

5 Danmarks 10 udfordringer Regeringens Vækstforum har opstillet de 10 væsentligste udfordringer for Danmark. Danmarks vækstudfordringer DI s Løsningsforslag 1 Konkurrenceevnen er under pres > Afvikling af topskatten > Nedsættelse af selskabsskatten > Forbedring af forskerskatteordningen > Reduktion i administrative byrder > Opprioritering af kollektiv eksportfremme 6 For få nye vækstvirksomheder > Nedsættelse af selskabsskatten > Ny investeringsmodel for Vækstfonden > Lempelse af iværksætterskatten 2 Arbejdsudbuddet er for lavt > Afskaffelse af efterlønnen gradvist > Gøre førtidspensionen tidsbegrænset > Få arbejdstiden op > Afvikling af topskatten 7 Behov for mere effektiv offentlig sektor > Etablering af udgiftskommission og lave offentlige besparelser på mindst 1 pct. af BNP > Gøre op med kommunale budgetoverskridelser > Opsætte mål for konkurrenceudsættelse for hele den offentlige sektor > Digital agenda for Danmark 3 Produktiviteten står i stampe > Nedsættelse af selskabsskatten > Afvikling af topskatten > Forbedring af forskerskatteordningen > Reduktion i administrative byrder > Etablering af forskningsflagskibe > Investeringer i infrastruktur 8 Befolkningsudviklingen øger presset på økonomien > Afskaffelse af efterlønnen gradvist > Gøre førtidspensionen tidsbegrænset > Få arbejdstiden op > Afvikling af topskatten 4 Fornyelse og innovation er ikke i top > Etablering af forskningsflagskibe > Indtænkning af innovation i alle love og bekendtgørelser 9 For lidt konkurrence > Opstille mål for konkurrenceudsættelse for hele den offentlige sektor 5 Udannelsesniveauet sakker efter de bedste lande > Folkeskolen skal ruste eleverne bedre > Flere penge til uddannelse færre penge til forsørgelse > Bedre og mere relevant undervisning på erhvervsskolerne > Afvikling af topskatten 10 Gøre samfundet uafhængig af fossile brændsler > Styrke klima- og energiteknologi > Sats på det intelligente energisystem

6 10 11 I årtier blev Danmark hvert år rigere, fordi vi ikke bare arbejdede mere, men også smartere. Vi blev bedre og bedre til det, vi gjorde i forvejen, og samtidig var vi opfindsomme og innovative og formåede derfor at finde nye markeder og produkter. Vores høje produktivitet har også i lang tid tilladt os at have et meget højt lønniveau sammenlignet med udlandet. Skåret ind til benet kan man sige, at de seneste 40 års økonomiske vækst og velstand er opnået, fordi vi har øget produktiviteten. Men bag denne historisk gode udvikling skjuler sig en anden sandhed: Ser man på udviklingen i Danmarks produktivitet i de seneste år, har vi mistet fremdriften. Vi ligger endda helt i bund i produktivitetsvækst. Det er naturligt nok, at en række østeuropæiske lande har haft fart på i flere år, fordi de skulle indhente et kæmpe efterslæb efter Berlinmurens fald. Men det er kun Spanien og Italien, der har haft en svagere udvikling end Danmark siden slutningen af 1990 erne.og når sammenlignelige, velstående lande som Sverige og Finland klarer sig langt bedre end os, og bedre end gennemsnittet end andre udviklede lande i verden, så viser det, at Danmark er havnet i en uholdbar situation. Hvis Danmark havde haft samme vækst som Sverige frem til krisen satte ind, ville vores BNP have været 165 mia. kroner større. Det svarer til kr. efter skat til en dansk gennemsnitshusstand og desuden 40 mia. kroner Vi skal igen være de smarteste Det er som om, alvoren ikke er gået op for folk. Det er derfor, vi kaster det ud til diskussion, så folk måske også vil diskutere ikke bare hvordan man skal fordele velfærden ud til alle mulige grupper, men også hvad forudsætningen er for at skabe vækst. Det har manglet i debatten. mere til skoler, ældrepleje, sundhed eller konsolidering. Virksomhederne oplever også, at Danmark bliver et mindre attraktivt sted at investere i. Vores selskabsskat ligger nu over sammenlignelige lande i EU og tilskynder ikke til at investere og udvide herhjemme. Der er mange forklaringer på, at vi i den grad sakker bagud. Men en af de vigtigste er, at vi har forsømt at investere i mennesker, viden og maskiner. Hver generation har haft ønsket om at gøre det bedre end den forrige generation. Men tendensen til at dygtiggøre sig og lære af andres erfaringer er svækket markant. Vi lever i en tid, hvor de nyeste generationer ikke får en uddannelse på et markant højere niveau end deres forældre. En højt kvalificeret arbejdsstyrke er afgørende i konkurrencen om at tiltræk- Formand for Danmarks Vækstråd Lars Nørby Johansen ke de mest attraktive arbejdspladser. Vi skal sørge for, at virksomhederne danske som udenlandske har de bedst tænkelige rammer for at lægge deres investeringer i maskiner og arbejdsplader i Danmark, hvad enten det drejer sig om at have højt uddannede mennesker eller et attraktivt niveau for selskabs- og personskatter. Virksomhederne skal kunne rekruttere de bedste. Men det er lige så vigtigt, at vi formår at udnytte samspillet mellem mennesker, maskiner og viden optimalt, hvis vi igen skal blive mere produktive. Vores forskning og innovationsevne er nødt til at være helt i top, og ledernes kompetencer skal på samme måde være blandt verdens bedste. Der er brug for en bred vifte af initiativer. Slovakiet 1 Sydkorea 2 Vækst i BNP per arbejdstime Polen 3 Tjekkiet 4 Slovenien 5 Irland 6 Ungarn 7 Grækenland 8 FOR LIDT VÆKST FOR LANGSOMT Danske arbejdstimer har haft en meget lille vækst i produktiviteten. Island 9 USA 10 Storbritannien 11 Japan 12 Finland 13 Sverige 14 OECD 15 Luxembourg 16 Frankrig 17 Østrig 18 Tyskland 19 Norge 20 New Zealand 21 Portugal 22 Holland 23 Australien 24 Euro-zone 25 Canada 26 Belgien 27 Schweiz 28 Mexico 29 Danmark 30 Spanien Italien 32

7 12 13 Det kræver dybtgående og radikale reformer, hvis velfærdsstaten skal bestå, og vi har ikke lang tid til at gøre det. Adm. dir. Lars Frederiksen, Chr. Hansen A/S

8 14 15 Vi skal igen op ad ranglisten nedrykning For ikke så længe siden tilhørte Danmark verdens allerrigeste lande. Sådan er det ikke længere, og vi kommer til at arbejde hårdt for at kravle op ad listen igen. BNP per indbygger USD Måske har vi oplevet så lang en periode med masser af offentlig service, at vi har glemt, hvor alle pengene til at finansiere den kommer fra. Vi er begyndt at tage den offentligt finansierede velfærd for givet. Danskerne, der tidligere var et driftigt og produktivt folkefærd, har måske ændret sig. Udviklingen i produktiviteten og i antallet af arbejdstimer kunne pege i den retning. Vi glider ned ad ranglisten over verdens rigeste lande. Men kan det ikke være lige meget? Hvis vi formår at blive rigere, er det vel ikke så vigtigt, om andre lande bliver endnu rigere? Jo, det er vigtigt. For det første er den økonomiske vækst i Danmark i øjeblikket og i de kommende år formentlig så lav, at skatteindtægterne ikke kan holde trit med de øgede offentlige udgifter. For det andet har det meget stor betydning, om vi fortsat hører til blandt verdens rigeste lande. Det er nemlig, først og fremmest, afgørende for vores evne til at tiltrække udenlandske virksomheder, investeringer og den dygtigste udenlandske arbejdskraft. Hvis en stadig længere række af lande er rigere end Danmark, betyder det også, at de kan tilbyde velfærd på et højere niveau end det danske. Vi har i en periode fortalt hinanden, at vi havde verdens bedste offentlige service på en lang række områder. Selvom det måske var sandt engang, er det det ikke længere. Danmark sakker agterud, og det har som konsekvens, at vi bliver mindre interessante for resten af verden. Når vi glider ned ad listen, glider vi også ud af den gruppe af lande, som det er værd at satse på. I forvejen betyder Europa stadigt mindre for verdensøkonomien. Men vi har ikke råd til at være irrelevante for resten af verden. Tværtimod afhænger vores velstand af, at vi hele tiden er med fremme på internationale markeder og leverer varer og ydelser med højt indhold af viden og innovation. Vi står faktisk på en brændende platform, men det er der mange såvel politikere som borgere der endnu ikke anerkender. Adm. dir. Lars Rasmussen, Coloplast A/S (Berlingske Tidende) Danmark oplever en mentalitetskrise. Og krisen kommer til udtryk ved, at vi taber terræn i forhold til en lang række andre lande. Derfor er der brug for en mentalitetsændring. Der er brug for igen at besinde sig på, at pengene skal tjenes, før de kan bruges. Og på, at vi alle sammen har et ansvar for at skabe den velstand, som vi er så optagede af at fordele. Det kan også betyde, at den offentlige service ændrer sig, fordi der bliver prioriteret anderledes. Hvis vi ser på de lande, som i disse år oplever høj vækst, er det karakteristisk, at de kommer fra fattigdom. Deres befolkninger tager ikke noget for givet. Den enkelte har en klar fornemmelse af, at det er hans eller hendes egen indsats, der er afgørende for, om de selv og deres nærmeste bliver trukket ud af fattigdommen. De er villige til at arbejde meget energisk, og de tager med glæde mod de muligheder, som en globaliseret verden giver dem. Det er den konkurrence, som Danmark er oppe imod. Men det kan man ikke mærke. Erkendelsen af situationens alvor har ikke bredt sig. Og slet ikke erkendelsen af, at de strukturelle problemer har dybe rødder og er komplekse, og at der derfor ligger mange års hårdt arbejde foran os Luxembourg 40,4 2 Norge 30,9 3 USA 27,8 4 Schweiz 26,3 5 Singapore 25,4 6 Danmark 23,2 7 Holland 23,2 8 Østrig 23,0 9 Canada 22,8 10 Hong Kong 22,7 11 Japan 22,5 12 Tyskland 22,1 13 Belgien 21,9 14 Australien 21,8 15 Frankrig 21,3 16 Sverige 20,7 17 Island 20,6 18 Italien 20,6 19 UK 20,3 20 Finland 18, Luxembourg 79,4 2 Norge 53,0 3 Singapore 52,8 4 USA 47,7 5 Hong Kong 44,8 6 Schweiz 43,9 7 Holland 40,6 8 Australien 39,8 9 Østrig 39,6 10 Canada 39,0 11 Irland 39,0 12 Island 36,8 13 Sverige 36,5 14 Danmark 36,3 15 Belgien 35,8 16 UK 35,1 17 Tyskland 34,9 18 Frankrig 34,2 19 Finland 34,0 20 Taiwan 33, Luxembourg 109,9 2 Singapore 85,6 3 Hong Kong 72 4 Norge 70,6 5 USA 66 6 Schweiz 61,2 7 Taiwan 59,3 8 Australien 58,4 9 Østrig 55,4 10 Holland 55,2 11 Island 54,7 12 Irland 54,6 13 Canada 53,1 14 Sverige 2,8 15 Korea 49,9 16 UK 49,5 17 Danmark 49,5 18 Tyskland 49,2 19 Belgien 48,5 20 Japan 47,6

9 16 17 Vejen ud af Luksusfælden Danskerne har ikke forstået situationens alvor. ( ) Det må ikke handle om hurtige, dumsmarte løsninger. Det er et længere træk, vi skal i gang med, og det må starte med, at vi får en åben debat om, hvor alvorlige problemerne er. Koncernchef Niels B. Christiansen Danfoss Vi har længe brugt for mange penge. Hvis vi ikke strammer op i den offentlige økonomi, havner vi i luksusfælden, hvor vi ikke selv er herre i eget hus. Økonomien i stat, regioner og kommuner er ganske vist mere kompliceret end vores personlige økonomi. Alligevel gælder det som i en privat husholdning, at vi ikke kan gældsætte os til op over skorstenen uden alvorlige konsekvenser. På et tidspunkt vokser renteudgifterne sig så store, at vi ikke længere evner at betale af på gælden. Situationen i Danmark er heldigvis stadig sådan, at vi selv kan gøre noget for at rette op på situationen. Hvor galt det kan gå, illustreres imidlertid på skræmmende vis af det græske eksempel. Grækenland har haft så store underskud og lånt så mange penge, at grækerne ikke længere selv kan bestemme over deres økonomi. De er tvunget til at gennemføre dramatiske nedskæringer blandt andet i lønningerne til de offentligt ansatte. Gældskrisen betyder også, at de renter, både staten og private skal betale for at låne, bliver markant højere. I de seneste to år har de offentlige udgifter været knap 130 mia. kr. større end vores indtægter. Til næste år vokser gælden med yderligere 80 mia. kr. En del af forklaringen er, at Danmark som resten af Verden er ramt af den værste økonomiske krise siden 1930 erne. Det er langt fra alt, der kan hentes ind igen. Omkring halvdelen af det underskud, vi har opbygget i 2009 og 2010, er kommet for at blive. De forsvinder ikke med bedre tider, simpelthen fordi politikerne ikke har evnet at holde igen på udgifterne. Som det ser ud lige nu, vil Danmark have underskud på budgetterne i de næste tre generationer i 70 år. Genopretningen af det offentlige Danmarks økonomi skal derfor prioriteres meget højt, og det er nødvendigt med en opstramning af de offentlige budgetter. Desværre er de politiske initiativer ikke tilstrækkelige. Nationalbanken og de økonomiske vismænd har vist, at Genopretningsaftalen, der er indrettet på at forbedre den offentlige økonomi frem til 2013 er et skridt i den rigtige retning, men det er ikke et tilstrækkeligt stort skridt til at klare de langsigtede udfordringer. Det lyder måske paradoksalt, at vi står midt i alvorlige problemer, når produktiviteten, indkomsterne og både det private og det offentlige forbrug trods alt kommer til at stige. Hvis vi ser tilstrækkeligt langt frem, formentlig nogle årtier, vil alle disse tal være fordoblede i forhold til lige nu. Hvorfor så ikke bare bruge halvdelen af væksten på offentligt forbrug? Det ville svare til at hæve skattetrykket med procentpoint. Skatterne i Danmark er imidlertid allerede så høje, at effekten af at hæve dem yderligere er meget små. Arbejdsudbuddet falder, og folk gør mere for at slippe for at betale skat, og så forsvinder den sidste vækst måske. Tabet bliver større end gevinsten. Man kan frygte, med de økonomiske vismænds egne ord, at en sådan udvikling vil føre den offentlige økonomi ind i en negativ spiral, hvor store løbende underskud og stigende gældsandel gennem en længere periode fører til rentestigninger på statsgælden, hvilket yderligere belaster statsbudgettet og fører til nye rentestigninger osv. Udviklingen er paradoksal, fordi mange i disse år råber højt om, at der er skåret voldsomt ned i den offentlige sektor. De konkrete tal modbeviser, at det forholder sig sådan, men debatten rejser spørgsmålet, om vi anvender de offentlige midler på den klogeste måde. Svaret er nej. Vi har for eksempel slet ikke udnyttet de muligheder, der ligger i samarbejdet mellem private virksomheder og det offentlige. Hvad enten det drejer sig om at bygge nye veje, vedligeholde skolerne eller sørge for børnenes pasning og de ældres pleje, ligger der store gevinster i et samarbejde mellem offentlige og private virksomheder. Erfaringerne fra de kommuner, der allerede har lagt opgaver ud til private, siger, at vi kan høste gevinster på i gennemsnit pct. ved at inddrage private virksomheder mere. En større konkurrence om at få løst de offentlige opgaver er nødvendig for at bringe de offentlige udgifter under kontrol igen.

10 18 19 Offentligt forbrug som andel af BNP % 25% Dyre vaner Selvom vi ikke formår at tjene flere penge, 20% er vi verdensmestre i at bruge dem. 15% 10% Luxembourg Grækenland Irland Tyskland Østrig Portugal Spanien Italien Storbritanien Frankrig Belgien Finland Sverige Holland Danmark 5% 0%

11 20 21 Hvis det lykkes, kan hvis Danmark vil Hvis vi ser tilbage på de seneste 100 års udvikling, har vi meget at være stolte af i Danmark. Vi har arbejdet hårdt, og vi er blevet belønnet for indsatsen i form af velstand og velfærd. Sammen har vi skabt et samfund, hvor vi bruger en stor del af vores værdier til at styrke fællesskabet. Men, som vi har set på de foregående sider, formår vi i dag ikke længere at tjene nok til at finansiere de høje offentlige udgifter. Den gode cirkel i dansk økonomi er brudt. Det er en udvikling med dramatiske konsekvenser, men det er ikke en udvikling, som vi behøver at acceptere. Vi kan genskabe den gode cirkel, hvor økonomisk vækst, skabt i den private sektor, kan betale for velfærdssamfundet. Det er til gengæld også den eneste måde, hvorpå vi kan sikre, at vi fortsat har råd til en offentlig sektor med høj kvalitet og god service. Og det er netop sådan, cirklen skal hænge sammen, for den gode og effektive offentlige sektor er en helt nødvendig forudsætning for, at den private sektor kan koncentrere sig om at skabe vækst. Hvis det lykkes, kan vi igen blive et af verdens rigeste lande. Det kræver, at vi finder tilbage til den skabertrang og den evne til at arbejde energisk, som vi ved findes det kan vi se af historien. To store barrierer står i vejen for, at det kan ske. Den ene udgøres af de politisk bestemte vilkår, som danskerne lever under med et meget højt offentligt forbrug så højt, at det ikke længere kan finansieres selv med verdens højeste skatter. Den anden findes inde i os selv. Den består af en slags tilfredshed eller måske endda ligegyldighed. Den dominerer lige nu virkelysten, trangen til at udrette noget og glæden ved at skabe velstand og opnå social anerkendelse for sin indsats. Det er tankevækkende, at netop de egenskaber karakteriserer landene, som i øjeblikket udvikler sig hurtigst. Sådan et land var Danmark for ikke så længe siden. Et udviklingsland. Det skal vi være igen. vi igen blive et af verdens rigeste lande. Det kræver, at vi finder tilbage til den skabertrang og den evne til at arbejde energisk, som vi ved findes det kan vi se af historien.

12 22 23 di.dk/dengodecirkel DI 1787 København V Telefon Udgivet af DI Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN

13 Vejen ud a s alvor. ( ) Det Danmark må som udviklingsland ikke 24 Luksusfæ Det kræver Danmarks Vi skal igen vi 10 får en udfordringer åben være debat de smarteste og radikale Det er, som om alvoren ikke er re Koncernchef Niels B. Christiansen Danfoss gået op for folk. Det er derfor, vi yre kaster det ud til van diskussion, så folk måske også vil diskutere ikke bare hvordan man skal fordele velfærden ud Hvis de nødvendige til alle reformer mulige grupper, men også hvad velfærdsstaten kommer for sent, kan det forudsætningen er for tage generationer skabe vækst. Det har manglet elvom rette vi op på ikke det forsømte. formår tjene flere i debatten. r vi verdensmestre i at bruge dem Formand for Vækstforum Koncernchef Carsten Bjerg, Lars Nørby Johansen. Grundfos og vi har ikke Et land i stilstand OECD at forventer, at gøre dansk økonomi næsten ikkekommer til at vokse i de kommende 15 år. Og selvom det kan lyde abstrakt, er det væksten, vi køber sygehuse, motorveje og folkeskoler for. rtige, dumsmarte løsninger. ngere træk, vi skal i gang lvorlige problemerne er

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst midt- og vestjylland i Udvikling Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 5 vækst i Midt-Vestjylland og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 midt-vestjylland i udvikling SIDE

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

ØSTJYLLAND I UDVIKLING

ØSTJYLLAND I UDVIKLING ØSTJYLLAND I UDVIKLING Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 7 vækst i Østjylland og i danmark 12 Danmark som udviklingsland 17 Velstand og udvikling 19 Region midtjylland i udvikling SIDE 1 Øst jylland

Læs mere

FYN I UDVIKLING. Udfordringen er vækst

FYN I UDVIKLING. Udfordringen er vækst FYN I UDVIKLING Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 5 vækst på fyn og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 syddanmark i udvikling SIDE 1 Fyn i udvikling DI ANALYSE INDLEDNING

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Velfærdssamfundet kan og skal sikres

Velfærdssamfundet kan og skal sikres Velfærdssamfundet NFT kan og 1/2005 skal sikres Velfærdssamfundet kan og skal sikres af Stine Bosse Stine Bosse stine.bosse@tryg.dk Når diskussionen handler om de grundlæggende velfærdsordninger i det

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Februar 2011 Danmarks Rederiforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, DI Organisation for Erhvervslivet, Finansrådet og Landbrug & Fødevarer

Februar 2011 Danmarks Rederiforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, DI Organisation for Erhvervslivet, Finansrådet og Landbrug & Fødevarer 1 I mere end et halvt århundrede har Danmark været et af verdens mest velstående lande. Det har efterladt indtryk af, at vi kan forvente stigende privat velstand med øget købekraft år efter år samt en

Læs mere

Et erhvervsperspektiv

Et erhvervsperspektiv Et erhvervsperspektiv Lars DI Disposition Frem mod bæredygtig vækst Erhvervspanelets for grøn omstilling Panelets baggrund og opgave Fælles præmisser Anbefalingerne Regulering Virkemidler Indsatsområder

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Nyhedsbrev September 2010

Nyhedsbrev September 2010 Grundvilkårene for dansk økonomi er ændret. Vi er udfordrede. Vi står i en ny tid. Det kan lyde som en frase. Men det er det ikke. Danmark har mistet konkurrenceevne, eksport og arbejdspladser. Konkurrencen

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger Den samarbejdende virksomhed - De danske forudsætninger LO s arbejdsmiljøpolitiske udvalg d. 6. december 2006 Peter Hasle, Niels Møller & Vibeke Andersen Arbejdsmiljøinstituttet Økonomi i EU Hvem lider

Læs mere

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE Indlæg på DA s LBR/RBR-konference tirsdag den 13. marts 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut Københavns Universitet Baggrunden:

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser Cirkulære af 20. december 2012 Modst.nr. 040-12 J.nr. 12-5411-18 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser 2012 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Lav belønningsgrad i Danmark

Lav belønningsgrad i Danmark Chile Sydkorea Mexico Estland Polen Slovakiet Japan Tjekkiet Schweiz New Zealand Canada USA Østrig Tyrkiet Ungarn Australien OECD Gns. Spanien Israel Storbritannien Frankrig Tyskland Island Portugal Grækenland

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Intelligent Print Management Identifikation Omkostningskontrol Sikkerhed

Intelligent Print Management Identifikation Omkostningskontrol Sikkerhed Intelligent Print Management Identifikation Omkostningskontrol Sikkerhed SafeCom er repræsenteret af certificerede partnere i: Australien Danmark England Finland Frankrig Holland Hong Kong Indonesien Irland

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 26 Indhold: Ugens tema Ugens tema II Reform af førtidspension og fleksjob: Flere skal inkluderes på arbejdsmarkedet Skattereform ventes at skabe ca. 15.8 job Ugens analyse

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000

Læs mere

vækst og beskæftigelse?

vækst og beskæftigelse? Danmark herfra til år 2032 Vækst og beskæftigelse Socialdemokraterne er efter 10 år kommet i regering. Vores ministre er sammen med Folketingets nye flertal i fuld gang med at håndtere de mange store udfordringer

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Videncenter for Økonomi og Finans Horsens d. 13. marts 2012 V. Niels Storm Stenbæk Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset

Læs mere

Danmark op i gear. Fordi vi har styrken til at vinde

Danmark op i gear. Fordi vi har styrken til at vinde Danmark op i gear Fordi vi har styrken til at vinde Danmark op i gear Dette er en invitation. En invitation fra erhvervslivet til politikere og danskerne om i fællesskab at vende Danmarks rutsjetur ned

Læs mere

Høj organisering øger velstand og lighed

Høj organisering øger velstand og lighed Ln (BNP per indbygger) Høj organisering øger velstand og lighed En stærk fagbevægelse sikrer lav ulighed og høj velstand. I en tid hvor fagbevægelsen sættes under stadig mere heftig beskydning, så viser

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

En 2020-plan med ambitioner

En 2020-plan med ambitioner En 2020-plan med ambitioner» Fordi Danmark skal vinde SIDE 1 FORORD Danmark er et godt land, men vi er ude af balance. Og hvis ikke vi får genoprettet balancen, vil vi om få år ikke være i stand til at

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor FØDEVARESIKKER (ECOLAB) SALTVANDSRESISTENT SVEJSE IMMUN...er nu også svejseimmun! Poto : U.S. Navy - Brugen krænker ingen regler opstillet af U.S. Navy Serie

Læs mere

reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt

reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt REGERINGEN April 2011 reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt REGERINGEN April 2011 Reformpakken 2020 Nyt

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere