SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017
|
|
- Ingelise Lindegaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 2015/ /2017 Vi går efter forskellen!
2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 1 Sammenfattende helhedsvurdering 3 Skoleudviklingsplanen i perspektivet af Kvalitetsrapporten version Klassekonferencer 6 Sparring og vidensdeling 9 Overgange Samarbejde med børnehaven Regnbuen. 11 Kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere 16 Skoleledelsens bemærkninger til skoleudviklingsplanen 17 Skolebestyrelsens bemærkninger til skoleudviklingsplanen 18
3 Indledning Skoleudviklingsplanen udgør grundlaget for en intern dialog og en ekstern dialog om skolens målrettede, kontinuerlige, progressive og fokuserede arbejde med de fastsatte mål. Den interne dialog angår skolens personale, ledelse og skolebestyrelse mens den eksterne dialog angår politikere og forvaltning. Det er ikke intentionen med skoleudviklingsplanen, at den er et bureaukratisk anliggende, hvor skolen overfor omverdenen beskriver arbejdet med de kommunale og de lokale indsatsområder. Der er ikke tale om en udfyldningsøvelse, som bare skal tegne et glansbillede af skolens arbejde med udvikling af kvaliteten i opgaveløsningen. Skoleudviklingsplanen er i høj grad at betragte, som en mulighed for skolens ledelse og medarbejdere til at være i en intern dialog og proces om arbejdet med at fremme skolens kompetence til at løse sin kerneopgave elevernes læring og trivsel. Dermed bliver skoleudviklingsplanen også en mulighed for at kvalificere den eksterne dialog med forvaltning og politikere om udviklingen af skolen og skolevæsnet. Skoleudviklingsplanen er også skolens svar på de forhold, som Kvalitetsrapporten version 2.0 måtte give anledning til af særlig ledelsesmæssig opmærksomhed. Det vil sige, at ledelsen på skolen i skoleudviklingsplanen beskriver de forhold, som ikke lever op til de nationale fordringer og hvordan disse forhold søges rettet op på. Forhold som skolen skal rette op på kan f.eks. være det faglige niveau på baggrund af vurderinger af de nationale tests og afgangsprøver. Elevernes trivsel er ligeledes et forhold, som fordres opmærksomhed. Fokus på elevernes trivsel skal ikke forstås som noget isoleret fra det at have et fokus på det faglige niveau. Begge forhold er to sider af samme sag elevernes læring og trivsel. For hvert forhold, som fordrer opmærksomhed både hos ledelse og medarbejdere, udarbejdes en handleplan. I skolevæsnet anvender vi SMTTE-modellen, som en metode til at skabe en intern didaktisk proces blandt ledelse og medarbejdere omhandlende pædagogiske og undervisningsmæssige gøremål. Denne proces handler bl.a. om at finde meningsfulde veje at gå, i arbejdet med at forbedre skolens resultater elevernes læring og trivsel. Ved meningsfulde veje forstås, at handlinger og initiativer til at udvikle praksis tager afsæt i værdierne i Jammerbugt Kommunes skolevæsen og samtidigt kan relateres til evidensbaseret viden om elevernes læring og trivsel og den ledelsesmæssige opgave med at lede denne proces. Den ledelsesmæssige opgave i denne sammenhæng er bl.a. at give anledning til at reflektere skolens nuværende praksis holdt op imod målet. Det betyder, at målet for udviklingen af kerneopgaven i skolen bygger på en vidensinformeret tilgang til undervisningen og den pædagogiske praksis. Spændet mellem skolens Side 1
4 praksis og målet må nødvendigvis give anledning til ledelsesmæssige handlinger, som baserer sig på ovenstående to forhold anerkendte værdier og viden om hvad der gør en forskel. Skoleudviklingsplanen skal således ses som en vigtig mulighed for at kvalificere den interne dialog mellem skolens interessenter om skolens opgaveløsning. Der ud over skal skoleudviklingsplanen ses som et grundlag for den eksterne dialog med forvaltningen dels om de resultater, der angår Kvalitetsrapporten og dels de indsatsområder, som skolen arbejder med. Formålet med skoleudviklingsplanen kort beskrevet at understøtte skolens formative evalueringsarbejde at kvalificere grundlaget for dialog styring og støtte - mellem skoleledelse og forvaltning; ledelse og bestyrelse at kvalificere samspillet og dialogen med medarbejderne om skolens udvikling Endvidere har skolens udviklingsplan som funktion at den: omsætter skolepolitik, aftaler og skolens egne mål og værdier til udvalgte relevante og realistiske indsatsområder operationaliserer indsatsområder i form af handleplaner og evaluerings-planer præciserer forventninger til pædagogisk udvalg/udviklingsgruppe og de forskellige team og enheder i organisationen præciserer krav til dokumentation På baggrund af tapetet de nationale, kommunale og skolemæssige fokuspunkter og indsatsområder reflekterer skolen indholdet i skoleudviklingsplanen herunder forhold som skolen skal rette op på ift. Kvalitetsrapporten. Side 2
5 Sammenfattende helhedsvurdering Nørhalne skole opfylder målsætningen om at 80% af elever skal have gode resultater i dansk, læsning og i matematik i de nationale tests. Dog har 6.kl. dansk ikke nået det ønskede niveau. Progressionen i fagene er generelt positiv. I forhold til den socioøkonomiske reference præsterer eleverne samlet set bedre end forventet. Nedestående illustration er baseret på de faglige obligatoriske tests fra 2012/2013, 2013/2014 og 2014/2015. (sidste skoleår). Se bilag 1. Gode resultater i de nationale test God progression 2.kl. dansk 4.kl. dansk 3.kl. matematik 6.kl. matematik Under 80% 80% eller over 6.kl. dansk Ringe progression Faglig forbydelse : Resultaterne viser videre, at det er lykkedes at løfte de svageste specielt i 6.kl. matematik. Vi skal fremadrettet have fokus på at løfte de dygtigste endnu mere. Trivselsundersøgelsen (Bilag 3).Det er den første af sin art efter skolereformens start i august Alle resultater medtages, når klasserne arbejder med en sociale årsplan. Side 3
6 Liniefagskompetencer : I opgørelsen (se bilag 2.) ses, at vi I forhold til liniefagsdækning ikke er på det ønskede niveau. I Jammerbugt kommunale skolevæsen arbejder vi på et sæt retningslinier, der skal sikre en ens indberetning. I indberetningen skal vi tage stilling til, om de enkelte fag læses af lærere med liniefag/tilsvarende kompetencer eller ej. På Nørhalne skole indberetter vi skarpt : liniefag enten eller, - og derfor tæller tilsvarende kompetencer ikke med. Hvis tilsvarende kompetencer medregnes, ligger vi meget nær 100%. Vi arbejder kontinuerligt på at styrke lærernes og pædagogernes kompetencer. Se side 15. Side 4
7 Skoleudviklingsplanen i perspektivet af Kvalitetsrapporten version 2.0 Samlet set er Nørhalne skole i god kontinuerlig udvikling vores faglige resultater er generelt særdeles fine og arbejdet med trivsel er en integreret del af skolens praksis. I indeværende skoleår har vi igangsat indsatser, som skal styrke såvel det faglige som det sociale. Disse indsatser skal nu fremadrettet konsolidere og udvikle vores praksis og resultater. Indsatsområder : I lyset af de resultater, vi har opnået, giver det mening at arbejde videre med de indsatser, som er i gangsat i skoleåret 2015/2016 : Fortsat udvikling af klassekonferencerne i dansk, matematik og trivsel. Fortsat udvikling af teamsamarbejdet vidensdeling, sparring, supervision i et organisations perspektiv. Udvikling af overgangen fra daginstitution til skole. Side 5
8 Klassekonferencer Status: Hvor er vi nu? Stort set alle resultater viser, at vi ligger over landsgennemsnittet. Vores fokus er på, hvordan vi kan bruge de gode resultater fremadrettet. Som ledelse må vi interessere os for, hvilke tiltag der kan have tilvejebragt den positive udvikling. Vi er ikke i tvivl om, at det faglige fokus, som klassekonferencerne i dansk har skabt, er overvejende årsag til resultaterne. Læsevejlederens vejledning helt ned til den enkelte elev samt lærernes refleksion over egen praksis i forbindelse med dialogen om resultaterne har styrket læseindlæringen. Den faglige sparring styrker. I indeværende skoleår har ledelsen fokus på at styrke den faglige sparring med klassekonferencer i dansk, matematik og trivsel. Mål: Hvilke ændringer ønsker vi at se. Vi ønsker at fastholde og videreudvikle progressionen i læsning, - og fokusere på, at skærpe indsatsen også imod de allerdygtigste. Vi forventer at se den samme styrkelse i matematik og i trivslen blandt eleverne. Klassens sociale årsplan bliver her omdrejningspunktet. Tiltag: Hvordan kommer vi derhen? Det er afgørende at bruge de erfaringer, vi har gjort os.. i hele fagrækken. Ledelsen har i foråret 2016 indkaldt vejlederne i dansk, matematik og trivsel for sammen med dem at udstikke rammen for samtalerne i klassekonferencerne. Vi vil skærpe indsigten i at læse og bruge testresultater til fremadrettede faglige initiativer. Side 6
9 I såvel dansk som matematik tager vi udover de nationale tests vores egne tests i alle klasser. En enkelt national test er ikke valid nok, - den kan give os opmærksomhedspunkter, - men dækker ikke det samlede billede. Klassekonferencen sikrer evalueringen af den daglige praksis. I kompetence-centrets timeramme skal der skabes rum for støtte til særligt udfordrede i matematik, samt til faglig fordybelse for de allerdygtigste. (Sidstnævnte kan evt. skabes i lektie-café). KC koordinator søger løbende for i samarbejde med vejlederne at lægge strategier for KC indsatser. Fagteams møder fik i sidste skoleårsplanlægning skemaplads. De aftalte møder har vist sig at være for få, - til at det får en afgørende betydning. Det tages med i planlægningen af næste skoleår. Fokus på fagene vil som nu fortsat udmøntes i fag-dage i matematik mv. Disse planlægges i afdelingsteamene. Tegn: Hvordan vil vi vide, når målene er nået? Evaluering: Hvordan vil vi evaluere og følge op? Det er vigtigt at erkende, at indsatsen er en proces over tid. Det er dog en forventning, at resultaterne vil kunne ses allerede i tests i foråret 2016 og endnu tydeligere i Testresultaterne orienteres til vejlederne og ledelsen. Fagenes testresultater vil blive behandlet sammen med de enkelte lærere i klassekonferencerne. Fagenes overordnede resultater vil blive gjort til genstand for dialog i fagteams i matematik og dansk. Vi forstår at skolens udvikling og forventningerne til at skolen løser sin opgave mere kvalificeret, nødvendigvis angår både medarbejdere, ledelse og forvaltning. Side 7
10 Vi betragter det som indlysende, at elevernes læring og trivsel forudsætter læring og trivsel hos alle de personer, som i dagligdagen beskæftiger sig med denne opgave. Det samlede skolevæsen i Jammerbugt kommune arbejdede i skoleåret med at sætte fokus på elevernes læring og trivsel i et projekt, vi kaldte : På kanten af det, vi gør. Hver skole igangsatte en lokal proces, som kunne underbygge udviklingen af praksis i Det fagdidaktiske perspektiv Det almendidaktiske perspektiv Det organisationsdidaktiske perspektiv På Nørhalne skole igangsatte vi en proces for vidensdeling og sparring omkring skolens undervisning/pædagogiske aktiviteter. Som inspiration brugte vi Hilbert Meyers 10 vigtigste kendetegn ved god undervisning samt Hattie s konklusion : Essentielt er det, at læreren kender sin virkning på eleverne, - læreren skal vide, hvad der virker, og hvad der ikke gør. Alle medarbejdere har taget opgaven på sig, og i efteråret 2015 startede vi supervision i alle klasseteam. At skærpe vidensdeling og sparring og gøre det til en kontinuerlig praksis i organisationen tager tid. I 2015 indgik vi i Jammerbugt kommune et samarbejde med UCN omkring fagligt løft (uddannelse) i fagene dansk og håndværk/design. I dette arbejde vægter vi højt, at uddannelsen af enkelte medarbejdere forplanter sig i organisationen. Også derfor er det helt naturligt at fortsætte denne indsats. Side 8
11 Sparring og vidensdeling Sammenhæng Mål Tiltag Det udviklede teamsamarbejde er stadig hos os det bærende element. Her planlægges og evalueres aktiviteter på tværs af klasser og årgange og her igennem udmøntes reformen. Skolen (den enkelte medarbejder) råder over mange kompetencer, som ved en målrettet indsats organisatorisk kan komme bedre i spil. Kulturen for vidensdeling i fag og på tværs af fag rummer et potentiale som kan styrke den didaktiske tilgang generelt. og dermed elevens læring. At styrke medarbejdernes vidensdeling om praksis fagdidaktisk og almendidaktisk, - hvad virker hvornår og hvordan! At skærpe læringsoptikken hos den enkelte medarbejder: hvor lykkes jeg, hvad lykkes jeg med og hvorfor? At skabe rum for refleksion af egen praksis. At skabe kultur for kontinuerlig udvikling af undervisningen/pædagogiske aktiviteter for bedre læring hos den enkelte elev. Det er ikke et mål, at alle medarbejdere skal gøre alt på samme måde, - men det er et mål, at få øje på potentialerne i organisationen. For at skabe mest mulig ejerskab til processen har ledelsen møder med pædagogisk udvalg 1. Vi arbejder pt. på at planlægge pædagogiske dage for hele det pædagogiske personale. Her skal vi sammen med medarbejderne udarbejde handlingsplanen for den kommende periode (kommende skoleår.) Organisationsperspektivet vil få en overordnet prioritering. Vi samarbejder med Nicolaj Suhr fra UCN om fra ledelsens side at blive tydeligere på mål og vision. Det er af afgørende betydning, at alle kan se mening, med det vi gør. Derfor vil medarbejderne få en afgørende rolle i udformningen af handleplanen. Dette vil som sagt være tema på de pædagogiske dage den 21. og 22. Marts Pædagogisk udvalg består af ledelsesteamet samt teamkoordinatorer fra såvel skole som fritidsdel. Side 9
12 Tegn Vi forventer over tid at se et tydeligere fokus på læringsmål, - i årsplaner og i den daglige praksis, - og dermed en styrkelse af den enkelte elevs læring og dermed skolens samlede faglige profil. Et vigtigt tegn vil være en større fag/faglig vidensdeling, - at medarbejderne sammen skaber de gode faglige undervisningsforløb udmøntet i valg af emner, produktion af materialer og sparring i den daglige praksis. At den enkeltes spidskompetencer bliver tydeligere og kommer i spil på tværs af teams og klasser et udvidet fagteamsamarbejde. At det psykiske arbejdsmiljø styrkes. Du er ikke alene, - vi hjælper hinanden i den professionelle praksis. Evaluering Processen og oplevelsen af ejerskab til projektet evalueres løbende i pædagogisk udvalg. Her vil vi endvidere planlægge, hvordan vi i løbet af skoleåret 2016/2017 følger op på forløbet, - hvem, hvad, hvordan, hvornår udfoldes vigtige erfaringer til hele organisationen. (tema i pædagogiske arrangementer i skoleåret) Side 10
13 Overgange Samarbejde med børnehaven Regnbuen. Status: Hvor er vi nu? Vi har igennem flere år haft besøgsaftaler og overleveringsmøder med børnehaven. I forståelsen af vigtigheden af overgange for eleverne, vil vi i kommende periode indlede et udvidet samarbejde med Regnbuen. Samarbejdet skal bl.a. udmønte nogle aftaler om indhold af de pædagogiske aktiviteter. I lyset af, at børnene flyttes til SFO allerede i april måned, er der brug for fokus på overgangen. Punktet udfoldes ikke pt., da det er afgørende, at proces og indhold afklares i et samarbejde med børnehavens ledelse og personale. Lene Hare vil være tovholder. Mål: Hvilke ændringer ønsker vi at se. Tiltag: Hvordan kommer vi derhen? Tegn: Hvordan vil vi vide, når målene er nået? Evaluering: Hvordan vil vi evaluere og følge op? Side 11
14 Skolens arbejde med temaerne i Folkeskolereformen I Nørhalne skoles udviklingsplan 2015 beskrev vi arbejdet med de seks temaer i folkeskolereformen. Det giver god mening i nærværende udviklingsplan at evaluere temaerne, - hvor langt er vi? Temaerne er: Skolefritidsordningen (SFO) - Eleverne trives i en sammenhængende skoledag Understøttende undervisning (USU) Børns og unges læring er styrende for skoledagens tilrettelæggelse og indhold Evaluering og fagligt løft Læring gennem brugen af IT Skolens åbning mod det omgivende samfund natur, kultur og erhverv Kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere Nørhalne Skole og udmøntning af skolereformen Skolefritidsordningen (SFO) - Eleverne trives i en sammenhængende skoledag Skolereformen og de længere skoledage gav ikke sidste år store ændringer i tilslutningen til vores fritidstilbud (SFO). I dette skoleår oplever vi dog en nedgang i tilmeldinger for 2. og 3.kl. elever. Det betyder, at vi økonomisk er lidt mere udfordret (tildelingen følger elevantal) i at fastholde vores ansatte, Det er dog fortsat afgørende, at vores normering i SFO giver plads til, at vi kan tilbyde gode pædagogiske aktiviteter. Alle pædagoger og medhjælpere har en del af deres arbejde placeret sammen med lærerne, - og er en del af elevernes samlede skoledag. Dette samarbejde oplever vi styrket for hver dag, der går. For både lærere og pædagoger er det blevet et nødvendigt redskab i at give eleverne en sammenhæng i deres læring og trivsel. Når fritidstilbuddene planlægges er det med en større indsigt i elevens udfordringer - faglige såvel som sociale, - og samarbejdet styrker lærerens viden om barnet udenfor undervisningen ligesom SFO personalet i højere grad end tidligere har mulighed for at tilgodese disse i planlægningen af fritidsaktiviteterne. Vi glæder os over, at det fortsat kan lade sig gøre at fastholde alle ansættelser. Det har Side 12
15 afgørende betydning for såvel skole som fritidsdel. Understøttende undervisning (USU) Børns og unges læring er styrende for skoledagens tilrettelæggelse og indhold. Den understøttende undervisning er på Nørhalne skole udmøntet i et morgenbånd fra kl Morgenbåndet har i løbet af skoleåret forskelligt indhold, - morgensang, læsebånd, forskellige former for motion, nyhedsudsendelser (Ultra) og bearbejdning af disse. På mellemtrinet (store team) har lærerne til indeværende skoleår ønsket en mere fleksibel placering af USU. Det lykkedes at imødegå ønsket i skemalægningen. Resterende USU-timer i indskolingen varetages af pædagoger og medhjælpere. De er skemalagt over middag og indeholder bevægelse og aktiviteter med fokus på den sociale udvikling. Vi er stadig undersøgende på, om vores nuværende skemamæssige løsning er den bedste. Evaluering og fagligt løft Vi har fokus på elevplanen og elevsamtalen. Den nye elevplan er taget i brug. Den viser sig mere tidskrævende at udarbejde, - vi har dog besluttet at afprøve et år mere, før vi evaluerer og evt. laver ændringer. Som beskrevet ovenfor som udviklingspunkt er vores klassekonferencer fortsat i fokus. De senere års faglige fokus på læsning har givet synlige resultater. Klassekonferencen bidrager til at skærpe indsatsen for klassen og den enkelte elev. Hensigten er også her generelt at hæve det faglige niveau. Medarbejderne uddannes kontinuerligt indenfor vores økonomiske muligheder. Læring gennem brugen af IT Alle pædagogiske medarbejdere har deres egen pc til forberedelse og afvikling af undervisning. I alle undervisningslokaler er der Smartboards til rådighed, - og brugen af disse udvikles til stadighed hos den enkelte lærer og elev. Som kommunens øvrige skoler overgik vi i skoleåret 2015/16 til ny IT ordning, og det har været en stor succes. Alle eleve. i 3. 6.kl. har egen chormebook, - og 0-2.kl. har mulighed for at booke chromebooks til klassen. Vi råder derudover over et antal ipads til KC og PLC. Side 13
16 Vi håber i løbet af dette år at kunne tilbyde lærerne at tage en læringsplatform i brug. (et IT redskab til forberedelse mv.). Vi afventer, at vi på kommunalt plan beslutter, hvilken vi i kommunen vil bruge. Skolens åbning mod det omgivende samfund natur, kultur og erhverv Skolen har en lang tradition for at bruge den omkringliggende natur i undervisningen. Det gælder f.eks. Søen, Mosen, - tørvegravning og kartoffelhøst. Samarbejdet med idrætsforeningen har udmøntet sig i lån af hinandens lokaler. Gymnastikforening og badminton har således skolens gymnastiksal i perioder hver aften. Vi har tradition for at dele udgifter til anlæg, - musik og faldmadrasser mv. De senere år har vi ligeledes samarbejdet med borgerforeningen og kunstforeningen, hvor skolens elever hvert år udstiller når Nørhalne Viser Kunst. Foreningen God leg og læring Nørhalne er direkte udsprunget af skolens forældrekreds. Foreningens formål er at arbejde for bedre udendørsfaciliteter på skolen, - til glæde for skolens elever i skoletiden og byens borgere resten af døgnet. Det har foreløbig udmøntet sig i en renoveringsplan for skolegården mod Bakmøllevej. Første etape blev i 2014 gennemført med et stort klatrenet, og projektet er færdiggjort og taget i brug i efteråret Foreningen har indsamlet midler igennem private fonde som kommunale puljer. God leg og læring Nørhalne fortsætter arbejdet. En multibane er på ønskesedlen. For at styrke samarbejdet har vi i år lavet skriftlige samarbejdsaftaler med Fremad Nørhalne IF og Kulturskolen. Aftalerne indeholder udover beskrivelse af samarbejde om lokaler også samarbejde om hinandens kompetencer samt visioner for samarbejdet fremadrettet. Helt konkret har samarbejdsaftalen med Kulturskolen afstedkommet, at vi har købt timer i musikalsk grundskole, som er blevet en del af den understøttende undervisning og således er blevet obligatorisk på Nørhalne skole. I forbindelse med Jammerbugt kommunes tiltag "Liv i By og Skole" er der nedsat en arbejdsgruppe, hvor skolen er repræsenteret ved skoleleder samt et medlem af skolebestyrelsen. "Liv i By og Skole" har søgt midler og har på kommunalt plan fået tildelt i alt kr over de næste 3 år. Midlerne skal bruges til at integrere elevernes undervisning med projekter i lokalområdet. Vi ønsker at være en del af dette projekt. Side 14
17 Kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere Matematikvejlederen har afsluttet 3. modul i uddannelsen. Uddannelsen fortsætter i efteråret Vi har igen i foråret 2016 bevilget flere efteruddannelseskurser hvor lærere og pædagoger deltager sammen. SFO leder har afsluttet lederuddannelsen. Vi har ansat ny læsevejleder. Tysklærer er gået i gang med liniefagsuddannelsen. 2 lærere, der har undervist i dansk i mere end 10 år, er nu på uddannelse i faget. 1 lærer deltager i uddannelsesforløb for håndværk/design. (Hun har i forvejen liniefag i håndarbejde.) Uddannelse af skolepædagoger starter i aug Alle vore pædagoger deltager. Kommunalt uddannelsesforløb for matematiklærere starter i august Vi deltager med mindst én lærer. Side 15
18 Skoleledelsens bemærkninger til skoleudviklingsplanen Ledelsens fokuspunkter og huskeliste : Sørge for at fagteams skemalægges med mere end 2 møder/år. I samarbejde med KC koordinator at udvikle kursusforløb. Sparring med teamfacilitatorerne. (fagdage og indhold i teammøderne) TUS samtaler om sparringsforløb (Udviklingsplanen). USU - udvikling af sammenhængen med den øvrige faglighed.. på dagsorden i teamsene og deltagelse i behandlingen af disse. Udbrede uddannelsesforløb for enkelte lærere til at forplante sig i organisationen. ( I samarbejde med Nicolaj Suhr, UCN) Oplæg til og arbejde med udviklingsplanen på pædagogiske dage i marts Side 16
19 Skolebestyrelsens bemærkninger til skoleudviklingsplanen Skolens udviklingsplan giver rigtig god mening i forhold til tidligere indsatser og skolens fremadrettede pædagogiske udvikling. Bestyrelsen bemærker og ser positivt på det videre fokus på: Klassekonferencer. Supervision Fokuseret efteruddannelse af vejledere. Konsulentstøtte til pædagogiske dage. Styrkelse af kompetencedækningen i samarbejde med øvrige skoleledere og den fokuserede efteruddannelse. Undervisningsdifferentiering, herunder særligt fokus på at skabe mere progression blandt de dygtigste elever. Bestyrelsen har ingen yderligere kommentarer. Side 17
SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017
2015/2016 2016/2017 Vi gå r efter forskellen! INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 1 Sammenfattende helhedsvurdering 3 Skoleudviklingsplanen i perspektivet af Kvalitetsrapporten version 2.0 5 Klassekonferencer
Læs mereSKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017
2015/2016 2016/2017 ØREBROSKOLEN 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Indledning 1 Sammenfattende helhedsvurdering 3 Skoleudviklingsplanen i perspektivet af Kvalitetsrapporten version 2.0 6 Indsatsområder
Læs mereSKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017
2015/2016 2016/2017 SALTUM SKOLE JANUAR 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Indledning 1 Vurdering af skolens resultater 3 Skoleudviklingsplan/indsatser 5 Indledning Skoleudviklingsplanen udgør
Læs mereIndhold Indledning... 2 Forhold som resultaterne i kvalitetsrapport giver anledning til at have fokus på... 3 Status:... 3 Mål hvilke ændringer vil
SKOLEUDVIKLINGSPLANEN 2015 ØREBROSKOLEN Indhold Indledning... 2 Forhold som resultaterne i kvalitetsrapport giver anledning til at have fokus på... 3 Status:... 3 Mål hvilke ændringer vil vi gerne se....
Læs mereSKOLEUDVIKLINGSPLAN 2017/ /2019
SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2017/2018 2018/2019 NØRHALNE SKOLE/SI 2018/2019 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Indledning 1 Sammenfattende helhedsvurdering 3 Skoleudviklingsplanen i perspektivet af Kvalitetsrapporten
Læs mereIndhold Indledning... 2 Skoleudviklingsplanen i perspektivet af Kvalitetsrapporten version Brovst Skole - Kvalitetsrapport...
SKOLEUDVIKLINGSPLANEN 2015/2016 Brovst Skole Indhold Indledning... 2 Skoleudviklingsplanen i perspektivet af Kvalitetsrapporten version 2.0... 6 Brovst Skole - Kvalitetsrapport... 6 Mindst 80 % af eleverne
Læs mereSkoleudviklingsplanen svaret på Kvalitetsrapporten version 2.0
SKOLEUDVIKLINGSPLANEN 2015 Indhold Indledning... 2 Skoleudviklingsplanen i perspektivet af Kvalitetsrapporten version 2.0... 6 Alles læring og trivsel på kanten af det vi gør.... 8 Skolens arbejde med
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Tjørring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereSKOLEUDVIKLINGSPLAN 2017/ /2019
2017/2018 2018/2019 BIERSTED SKOLE INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Indledning 1 Sammenfattende helhedsvurdering 3 Skoleudviklingsplanen i perspektivet af Kvalitetsrapporten version 2.1 9 Indsatsomra
Læs mereSKOLEUDVIKLINGSPLAN 2017/ /2019
2017/2018 2018/2019 SKOVSGÅRD TRANUM SKOLE 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Indledning 1 Sammenfattende helhedsvurdering 3 Trivselsma linger 6 Skoleudviklingsplanen i perspektivet af Kvalitetsrapporten
Læs mereSkovsgård Tranum Skole
Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...
Læs mereFejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
SKOLEUDVIKLINGSPLANEN Saltum Skole 2015 Indhold Indledning... 2 Skoleudviklingsplanen i perspektivet af Kvalitetsrapporten version 2.0... 6 Alles læring og trivsel på kanten af det vi gør.... 10 Skolens
Læs mereKvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke
Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske
Læs mereSkoleudviklingsplan pa baggrund af kvalitetsrapport 2017
Skoleudviklingsplan pa baggrund af kvalitetsrapport 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold Indledning 1 Sammenfattende helhedsvurdering 3 De nationale test 3 Gode resultater i de nationale test 3 Andelen af
Læs mereGjøl skole. Vi går efter forskellen SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017
Gjøl skole Vi går efter forskellen SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/2016 2016/2017 GJØL SKOLE 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Indledning 1 Sammenfattende helhedsvurdering 3 Skoleudviklingsplanen i
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Læringscenter Syd 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Timring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...5
Læs mereTeamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereSkolevæsnets udviklingsplan svaret på Kvalitetsrapporten for skolevæsnet
SKOLEUDVIKLINGSPLANEN 2015 Skolevæsnet i Jammerbugt Kommune Indledning Gennem nogle år har skolerne arbejdet med anvendelsen af skoleudviklingsplanen som den enkelte skole og ledelsens redskab til styring
Læs mereÅrsrapport 2009 for Enghaveskolen
Årsrapport 2009 for Side 1 af 7 1. Sammendrag Vi har stadig vores fleksible skema som et styrkeområde. Vi forsøger til stadighed at skabe den bedste ramme omkring den pædagogiske planlægning af undervisningen.
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereFolkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Læs mereJammerbugt Kommune SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2016/ /2018
Jammerbugt Kommune SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2016/2017 2017/2018 FJERRITSLEV SKOLE 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 1 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 3 SKOLEUDVIKLINGSPLANEN I PERSPEKTIVET
Læs mereSkoleudviklingsplan 2015 Jammerbugt kommunale Skolevæsen
SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015 SKOLECENTER JETSMARK Indhold Skoleudviklingsplan 2015 Jammerbugt kommunale Skolevæsen... 2 Indledning... 2 Skoleudviklingsplanen svaret på Kvalitetsrapporten version 2.0... 3 Skoleudviklingsplanen
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereSKOLEUDVIKLINGSPLAN 2017/ /2019
2017/2018 2018/2019 BIERSTED SKOLE INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Indledning 1 Sammenfattende helhedsvurdering 3 Skoleudviklingsplanen i perspektivet af Kvalitetsrapporten version 2.1 9 Indsatsomra
Læs mereSKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017
SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/2016 2016/2017 SKOVSGÅRD TRANUM SKOLE 2016 Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Sammenfattende helhedsvurdering 5 Skoleudviklingsplanen i perspektivet af Kvalitetsrapporten
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Vildbjerg Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereSkoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereKompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen
Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling
Læs mereSkoleudviklingsplanen 2015
Skoleudviklingsplanen 2015 Indledning Trekronerskolen i kontekst Trekronerskolen er en central del af et mindre lokalsamfund. Skolen har et tæt samarbejde med Trekroner Landsbycenter (hallen) og den lokale
Læs mereSKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015. Aabybro skole
SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015 Aabybro skole Indhold Indledning... 2 Skoleudviklingsplanen i perspektiv af Kvalitetsrapporten... 3 360 graders læring alles læring og trivsel på kanten af det vi gør!... 6 Lærer
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus. 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereDrejebog folkeskolereformen vs. 2
Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole 2015-2020 Skole og Undervisning Oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereUdkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring
Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs merearbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen
Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Ørnhøj Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...6
Læs mereFolkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014
Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning november 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereLæringssamtale med X Skole
Læringssamtale med X Skole - Dagsorden Tid og sted: Tirsdag d. 17. maj 2016, kl. 10.30 12.30. Rådhuset, Søvej 1, 8600 Silkeborg, 2. sal, lokale A233 Deltagere: Skoleleder Xxxx, pædagogisk leder Xxxxx,
Læs mereTingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne
Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede
Læs mereKommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger
Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Kibæk skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus. 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereStatus / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune
Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Center Børn og Unge Journalnr: 17.01.00-A00-3-16 Ref.: Helle Grynderup Dato: 03-11-2016 Baggrund Børne- og Ungdomsudvalget godkendte
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereSkolereform. Bolderslev Skole
Skolereform Bolderslev Skole Folkets skole anno 2014 Der blæser nye vinde over den danske folkeskole. I december 2013 vedtog Folketinget en ny skolereform, som på alle måder er og bliver mulighedernes
Læs mereKvalitetsrapport Samsø Skole 2016
Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen
Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de
Læs merearbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen
Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs merePrincipper for evaluering på Beder Skole
Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.
Læs mere&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016
Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereI dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 04-02-2016 Sagsnr. 2015-0190016 Bilag 3. Rammer for lokale handlingsplaner I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner
Læs mereForandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen 2018 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så
Læs mereKirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007
Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin
Læs mereFokusområder 2015-2016
Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige
Læs mereLokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen
Lokal udviklingsplan for Skjoldhøjskolen 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs mereEvaluering/status på arbejdet med folkeskolereformen
Center Børn og Unge Journalnr: 17.01.00-A00-3-16 Evaluering/status på arbejdet med folkeskolereformen Børne- og Ungdomsudvalget har besluttet, at der skal foretages en evaluering/status på arbejdet med
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereViby Skole. Lokal Udviklingsplan
2014-16 Lokal Udviklingsplan Viby Skole Viby Skole er en moderne og veldrevet folkeskole i Aarhus Kommune, der med sine ca. 80 medarbejdere, 27 klasser og ca. 530 elever formår at være en attraktiv skole,
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereErfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed
Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings konference om
Læs mereSkolernes mål og handleplaner
Skolernes udviklingsplaner Nationale mål Kommunal kvalitetsrapport Nationale mål Nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal Mindst 80 procent af eleverne
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereHøringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune Dato: 31-10-2013 Att.: Deres ref.: Parkvej 37 Vor ref.: Guldborgsund 4800 Nykøbing F. Sagsbehandler: AWO/ Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune
Læs mereSkoleudviklingsplan 2015
Skoleudviklingsplan 2015 Biersted Skole Idrætsvej 11, Biersted 9440 Aabybro 7257 8020 bierstedskole@jammerbugt.dk www.bierstedskole.dk 1 Status på arbejdet med reformen I det følgende vil vi give en kort
Læs mereBilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereRESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT
SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret
Læs mereStrategi for faglig udvikling på Kobberbakkeskolen
10.august 2018 Strategi for faglig udvikling på Kobberbakkeskolen Formål med strategien Vores faglige udviklingsstrategi skal sikre, at alle børn på skolen bliver udfordret, så de bliver så dygtige, som
Læs mereGuldborgsund Kommune Handleplan med baggrund i kvalitetsrapporten 2011
Guldborgsund Kommune Handleplan med baggrund i kvalitetsrapporten 2011 Indhold Indledning... 2 Handleplan med baggrund i Kvalitetsrapport 2011... 3 Overordnet tidsplan for de kommunale indsatsområder:...
Læs mereStrategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
Læs mereSkoleudviklingsplanen
Skoleudviklingsplanen 2016-2018 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Indledning 1 Sammenfattende helhedsvurdering 2 Skoleudviklingsplanen i perspektivet af Kvalitetsrapporten version 2.0 Fejl! Bogmærke
Læs mereLedelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression
Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression Langmarkskolen Horsens Mangfoldig elevgruppe - ca. 455 børn 25 forskellig nationaliteter Største grupper af børn kommer fra Bosnien,
Læs mereLokal udviklingsplan for. Holme Skole og lokaldistrikt Holme / Rundhøj
Lokal udviklingsplan for Holme Skole og lokaldistrikt Holme / Rundhøj 2016-2017 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele
Læs mereSådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk
Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereEgebækskolen. Den nye folkeskolereform
Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at
Læs mereFolkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune
Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereReformens hovedindhold.
Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem
Læs mereMål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv
Mål for SFO Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 1 2 Børnesyn Overordnede Mål for Dagtilbud/Landsbyordninger/ Skolefritidsordninger
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mere