Støt indsatsen for nyt irsk traktat-nej! Irerne skal stemme om Lissabon-traktaten igen den 2. oktober. at give informationer til irske borgere.

Transkript

1 FOLK i Nr. 7 Aug. okt BEVÆGELSE D o k u m e n t a t i o n o g d e b a t o m u n i o n e n U d g i v e t a f F o l k e b e v æ g e l s e n m o d E U Læs i øvrigt Lederen af Søren Søndergaard: Folkebevægelsens fremgang forpligter Side 2 Bedste valg i 15 år for liste N Genvandt mandat med egne stemmer Side 3 Velkommen til det nye EU-parlament Søren fortsætter i udvalg for budgetkontrol, forfatning og indre marked Side 4 Karlsruhe-afgørelsen Replik af Karl Otto Meyer om traktat-dom ved tysk forfatningsdomstol Side 4 Klima-aftale uden EU-kritik? Ungdom mod EU sætter fokus på EUs klima - politiske ansvarsflugt Side 5 Tak til JuniBevægelsen Udtalelse fra forretningsudvalget Side 6 Aktivister fra Peoples Movement ved sidste års irske traktat-afstemning. Foto: Frank Keoghan. Støt indsatsen for nyt irsk traktat-nej! Irerne skal stemme om Lissabon-traktaten igen den 2. oktober Af Lave K. Broch Litografiet Miss Éire, som kan købes via Folkebevægelsen til fordel for den irske nej-side. Kun et folk i EU irerne fik en folkeafstemning om Lissabontraktaten, og de stemte nej. Men den 2. oktober skal irerne til stemmeurnerne igen. Den irske regering har fået en aftale med de andre EU-lande bl.a. om skattepolitik, abort og neutralitet. Aftalen er dog ikke meget værd, da den ikke ændrer på noget i Lissabon-traktaten. Ser man f.eks. på EUs militære udvikling, så er der kun tale om en erklæring om neutralitet. Men Irland fortsætter så vel i EUs kampgrupper som i EUs forsvarsagentur to institutioner som Danmark står udenfor på grund af vores forsvarsund - tagelse. Kampagnen for at omgøre nej-resultatet startede kort tid efter folkeafstemningen. Såvel den irske regering som en række EUregeringer har krævet, at irerne må ændre deres afgørelse, fortæller Frank Keoghan fra den irske folkebevægelse People s Movement. De irske traktat-modstandere får næsten ingen plads i medierne, og i løbet af de seneste måneder er en lang række ja-organisationer blevet etableret og de har mange penge. EU-kommissionen forsømmer heller ikke nogen lejlighed til at give informationer til irske borgere. Sådan kan du støtte De irske nej-sigere heriblandt People s Movement kæmper derfor en hård kamp. Peoples Movement har brug for hjælp, og Folkebevægelsen mod EUs styrelse har allerede besluttet at støtte politisk, hvor det er muligt og ønskeligt både i Irland og ved markeringer i Danmark. Men det er afgørende, at støtte til Irland sker ud fra irske ønsker. People s Movement har f.eks. anbefalet, at frivillige ikke bare rejser til Irland for at hjælpe. En bedre måde at hjælpe den irske nej-kampagne er ved at købe litografier af den irske kunstner og træskoprismodtager Robert Ballagh. Prisen er ca kr. per styk (af litografiet Miss Éire). Hvis du er interesseret i at købe et litografi, så kontakt venligst sekretariatet i Tordenskjoldsgade via fb@folkebevaegelsen.dk eller telefon Folkebevægelsen vil i samarbejde med andre organisationer i det internationale EU-kritiske netværk TEAM arbejde på at få annoncer i irske medier. Vil du støtte dette initiativ, kan du indsætte et beløb på vores konto og skrive IRLAND. Andre måder er f.eks. ved at sende et læserbrev til irske aviser Valgsejren var dyr eller ved at støtte op om de aktiviteter, som Folkebevægelsen mod EU bakker op om i Danmark. Folkebevægelsen mod EU planlægger desuden en reception/valg - aften i Tordenskjoldsgade i anledning af folkeafstemningen. Der vil komme mere om tidspunkt på hjemmesiden, når vi ved, hvornår man forventer et valgresultat. Hjælp os af med gælden fra valgkampen! Resultatet af valget til EU-parlamentet blev godt. Men vi nåede ikke, at få indsamlet alle de penge, som valgkampen kostede. Derfor slæber vi nu rundt på en gæld, som vi hurtigst muligt bør have væk, så vi står bedst muligt ved f.eks. en kommende undtagelsesafstemning. Derfor opfordrer styrelsen til at give at give et ekstraordinært bidrag på giro eller vores konto i Folkesparekassen i Silkeborg konto reg.nr nr Se mere på side 7

2 2 Folk i Bevægelse nr. 7/2009 Foto: Poul Ib Henriksen LEDER Folkebevægelsens fremgang forpligter! Af Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU EU-parlamentsvalget den 7. juni blev et godt valg for Folkebevægelsen mod EU. Vores målsætning var at blive genvalgt til EU-parlamentet om nødvendigt ved hjælp af valgforbundet med JuniBevægelsen. Det sidste blev ikke nødvendigt. Med 7,2 pct. og næsten stemmer sikrede vi vores eget mandat i fin stil. Der er flere grunde til det gode resultat. F.eks. den store indsats, som blev ydet af Folkebevægelsens flere tusinde medlemmer og vores 20 kandidater i front. Men en af de vigtigste grunde er nok, at det med vores hovedslogan lykkedes at ramme lige præcis det spørgsmål, som mange stiller sig: Skal EU bestemme alt? På valgmøde efter valgmøde, på plakat efter plakat og på folder efter folder blev spørgsmålet gentaget. Og det til så stor irritation for EU-tilhængerne, at de ikke kunne lade være med at vrisse: Nej, selvfølgelig skal EU ikke bestemme...alt! Men dermed var bolden blot lagt til rette: For når nu EU ikke skal bestemme alt, hvorfor er det så lige, at I vil afskaffe forsvarsundtagelsen, så EU får mere at skulle ha - ve sagt på det militære område? Hvorfor vil I så afskaffe retsundtagelsen, så EU får mere at skulle have sagt på det retslige område? Hvorfor vil I så afskaffe euro-undtagelsen, så EU får mere at skulle have sagt på det økonomiske område. Og hvorfor er det så lige, at I vil gennemtvinge Lissabon-traktaten uden at spørge befolkningen en traktat, som betyder, at på over 50 nye områder overføres magten til at bestemme fra det danske folketing til EU? En anden vigtig grund til fremgangen er, at det lykkedes at få frem, at vi gør en forskel i EU-parlamentet. Vi sidder ikke bare nede i Bruxelles med hænderne over kors og siger nej til alt. Selvfølgelig stemmer vi konsekvent nej til at overdrage mere magt til EU. Men samtidig kæmper vi dag ud og dag ind for mere åbenhed, for mere demokrati og for, at hvert enkelt land får ret til at gå foran, når det gælder lønmodtagerrettigheder, fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og miljø. Og indenfor den ramme slår vi et slag for en nordisk velfærdsmodel, hvor de bredeste skuldre bærer det tungeste læs, og for et folkestyre, hvor det ikke er folket, der skal styres, men folket, der skal styre! Men den flotte fremgang forpligter. Naturligvis til at gøre den indsats i Bruxelles, som vi har lovet vælgerne. Men også til at levere en kæmpe indsats herhjemme med information og argumenter, ikke mindst op til de folke - afstemninger om undtagelserne, som måske kommer. Og her må vi åbent erkende, at Folkebevægelsens stemmemæssige fremgang ikke kan kompensere for JuniBe væ - gelsens mistede mandat. Konkret betyder det f.eks. at op til kommende folkeafstemninger vil der være en kritisk stemme mindre i tv-debatterne. Favoriseringen af EU-tilhængerne vil blive endnu mere massiv. Folkebevægelsen er grundlæggende imod EU. Det skal der ikke ændres på. For uden en klar vilje til at ville forlade EU, vil man altid være tvunget til at bøje nakken, når valget står konkret mellem EU-medlemskabet på den ene side og forsvaret af befolkningens interesser på den anden. Men samtidig ønsker vi at række ud til de mange, bl.a. i JuniBevægelsen, som deler vores kritik af EUs fortrædeligheder, men som ikke deler vores forståelse af, at det er EU som sådan, der er noget galt med. Vi er klar til at finde former, hvor indenfor et frugtbart samarbejde kan finde sted. Både for at opnå resultater her og nu, men også for at indhøste fælles erfaringer om, hvordan kampen mod opbygningen af EU-staten kan føres på den bedste måde. Nyt fra Parlamentet Af Henrik Bang Andersen, Bruxelles Det svenske EU-formandskabs prioriteringer Under EU-parlaments plenarsamling juli redegjorde den svenske statsminister, Fredrik Rein feld, for det svenske EU-formandskabs prioriteringer for det næste halve år og fremhævede ra - tificeringen af Lissabon-traktaten, den økonomiske krise og klimakrisen som vores største udfordringer på langt sigt. Formandskabet indledte dog først med en redegørelse for det svenske sindelag overfor EU: Sveriges erkendelse af afhængigheden af EU udviklede sig langsomt. I lang tid foretrak Sverige at betragte EU fra en afstand, men nu er vi ikke bange længere. sidste ende er det nødvendigt, at de fås ansvar bliver til alles ansvar. Den økonomiske krise Om den økonomiske krise mente formandskabet, at EU har allerede vist lederskab, men der er stadig behov for tiltag koordineret handling i EU er det bedste værktøj, vi har. Først og fremmest må vi ikke glemme, at der er mennesker bag tallene. Reinfeldt fortsatte derefter med at liste tre hovedområder, hvor EU må skride til handling: For det før - ste må vi genoprette tilliden til de finansielle markeder samt styrke tilsynssystemerne. For det andet må vi få os selv ud af de stigende underskud på de offentlige finanser gennem en koordineret exit-strategi for omsider at vende tilbage til Stabilitets- og vækstpagtens rammer. For det tredje er vi nødt til at sikre en social dimension i europæisk politik baseret på sunde offentlige budgetter og på at få flere folk ud på arbejdsmarkedet. Lissabon-traktaten Formandskabet fremhævede desuden vigtigheden af ratificeringen af Lissabon-traktaten og nøvendigheden af at sikre en jævn og effektiv implementering af traktaten. Af det svenske formandskabs arbejdsprogram fremgår det, at Formandskabet agter at handle således, at traktaten lanceres i positiv ånd. Afslutningsvis opsummerede Reinfeldt formålet med EU: Det europæiske projekt handler om en drøm om at løse folks problemer i fællesskab. Denne drøm gør Europa stærk. S og SF støtter konservativ EU-formand Under det nye EU-parlaments første plenarsamling var Socialdemokraterne og SF med til at sikre den konservative polak, Jerzy Buzek, et stort flertal som formand for EU-Parlamentet. Bu zek fik 555 stemmer, mens den venstreorienterede kandidat til posten, Eva- Britt Svensson, fik 89 stemmer. Eva-Britt er i øvrigt næstformand for Folkrörelsen Nej till EU. Op til EU-parlamentsvalget gjorde S og SF ellers meget ud af at forklare os, at det store EU-spørgsmål i dag handler om kampen mellem højre og venstre. Dermed havde det været oplagt, at S og SF havde støttet Eva-Britt Svensson, som er medlem af SFs søsterparti i Sverige. Men bortset fra den politiske forskel, så var den største forskel mellem de to kandidater, at Buzek er stærk tilhænger af Lissabontraktaten og af mere magt til EU, mens Eva-Britt Svensson har arbejdet konsekvent for flere folkeafstemninger, mindre magt til EU og for, at EUs indre marked ikke prioriteres på bekostning af lønmodtagerrettigheder, fødevaresikkerhed og klimaet. S og SFs stemmeafgivning viser, at de til enhver tid foretrækker en konservativ, som ønsker mere magt til EU, end en venstreorienteret, som ønsker mindre. Nye praktikanter Den 7. september får det trængte Bruxelles-kontor assistance af to nye praktikanter, der skal hjælpe os på områderne klima, sundhed og forbrugerbeskyttelse. Louise Lading Clausen læser statskundskab på Københavns Universitet og har bl.a. en baggrund med frivilligt arbejde for Mellemfolkeligt Samvirke (Action Aid) i Indien og for Ungdommens Røde Kors. Ditte Buch Herskind er et kendt ansigt i Ungdom mod EU, hvor hun har været ansat som sekretær. Ditte læser også statskundskab på Københavns Universitet og har tidligere været praktikant hos den danske klimakommission. Velkommen til jer! NB: Replik Jeg er stadig bange Som nævnt er den svenske EU-formand ikke bange længere. Men er der virkelig ikke længere grund til frygt? Læs min replik på som bladet her desværre ikke har plads til. Klimaudfordringerne Om klima-udfordringerne understregede Reinfeldt de mange fordele for EU ved at skride til handling nu: Når vi bruger mindre energi, sparer vi penge. Vi forbedrer de statslige finanser samtidig med, at husholdningerne får flere ressourcer. Og vi forbedrer vores energisikkerhed. Formandskabet pointerede desuden vigtigheden af at bruge kli - ma topmødet i København til at sikre udviklingslandenes engagement i kampen mod den globale opvarmning. Udviklingslandene har behov for investeringer og teknologi-overførsel. Til gengæld er det afgørende at kræve klare forpligtelser fra lande uden for Europa. I STATSMINISTEREN af Carsten Graabæk

3 Folk i Bevægelse nr. 7/ Bedste valg i 15 år for liste N Folkebevægelsen genvandt mandatet med egne stemmer flere end i 2004 Af Ib Roslund og Lave K. Broch Folkebevægelsen mod EU fort - sætter i EU-parlamentet med et styrket mandat. Det stod klart efter optællingen af samtlige stemmer ved valget til EU-parlamentet i Danmark søndag den 7. juni. Med en valgdeltagelse på 59,5 pct. og lidt over fire millioner vælgere ( ), betyder Folkebevægelsens 7,2 pct. at vælgere satte kryds ved liste N. En klar fremgang i forhold til valget i 2004, hvor Folkebevægelsen fik 5,2 pct. Vi er glade for fremgangen, som styrker os forud for den folkeafstemning om euroen, som statsminister Lars Løkke Rasmussen har aftalt med kommissionsformanden i Bruxelles. Jeg vil gerne takke de tusinder af medlemmer og aktivister som har knoklet for, at unionsmodstanden fortsat har en klar stemme i parlamentet, sagde Folkebevægelsens genvalgte EU-parlamentariker Søren Søndergaard på valgaftenen. Trods glæden over vores egen fremgang, er vi er kede af, at det ikke lykkedes at bevare det andet mandat for det unionskritiske valgforbund med JuniBevægelsen. Fremtid for modstanden Det er helt klart det bedste valg for den tværpolitiske EU-modstands liste N i 15 år. Vi fik i alt flere stemmer end i 2004 og flere sammenlignet med Vi skal helt tilbage til 1994 for at finde bedre tal, siger Rina Ronja Kari, som er talsperson for Folkebevægelsen mod EU. Samtidigt kan vi se af Megafons exitpoll, at vi fortsat har mange unge vælgere 16 pct. af vores vælgere er f.eks. under 30 år. Det er den aldersgruppe, som ønsker at bevare alle fire danske EU-undtagelser. EU-modstanden er fremtiden. Personlige stemmer...på Folkebevægelsens kandidater (listeplacering i parantes): Søren Søndergaard (1) Ditte Staun (2) Rina Ronja Kari (3) Karina Rohr Sørensen 902 (4) Christian Juhl 955 (5) Kirsten Annette Christensen 353 (6) Mehmet Aksoy 688 (7) Hans Henrik Larsen 652 (8) Sven Skovmand 385 (9) Ole Nors Nielsen 726 (10) Helge Rørtoft-Madsen 348 (11) Jørgen Grøn 515 (12) Jaleh Tavakoli 450 (13) Thorkil Sohn 502 (14) Søren Kolstrup 384 (15) Povl Kristensen 136 (16) Johanne Langdal Kristiansen 396 (17) Keld Hvalsø Nedergaard 353 (18) Ebba Bigler 428 (19) Mette Langdal 823 (20) Folkebevægelsens lokale resultater Fordeling i storkredse: Københavns Storkreds 11,9 pct ( stemmer) Københavns Omegns Storkreds 9,5 pct ( stemmer) Nordsjællands Storkreds 7,1 pct ( stemmer) Bornholms Storkreds 8,3 pct (1.433 stemmer) Sjællands Storkreds 6,8 pct ( stemmer) Fyns Storkreds 6,0 pct ( stemmer) Sydjyllands Storkreds 5,5 pct ( stemmer) Østjyllands Storkreds 6,3 pct ( stemmer) Vestjyllands Storkreds 5,3 pct ( stemmer) Nordjyllands Storkreds 6,2 pct ( stemmer) Top 10 valgsteder med højeste stemmeprocenter: 1. Christiansø 22,6 pct 2. Rønbjerghallen, Skive 20,7 pct 3. Nørrebro Syd 18,9 pct 4. Høje Gladsaxe 18,7 pct 5. Musikteatret, Taastrup 17,7 pct 6. Kildebakken, Gladsaxe, 17,6 pct 7. Vesterbro Syd 17,2 pct 8. Christianshavn, Indre By Syd 16,9 pct 9. Vadgård, Gladsaxe 16,9 pct 10. Nordby, Samsø 16,2 pct Kilde: Danmarks Statistik Politik og alder Ved valget til EU-parlamentet søndag den 7. juni gennemførte analysevirksomheden Megafon en exitpoll for Politiken og TV2 Nyhederne, hvor de spurgte vælgere, som havde stemt. De blev spurgt om, hvad de havde stemt ved sidste folketingsvalg, deres køn, alder og hvilken region af landet de stemte i. 263 af Folkebevægelsens vælgere deltog i exitpollen. I forhold til folketingsvalg fordelte Folkebevægelsens vælgere sig således (andel af N-vælgerne): A. Socialdemokrater: 21 pct. B. Radikale Venstre: 3 pct. C. Kons. Folkeparti.: 4 pct. F. SF: 22 pct. K. Kristendemokrater: 2 pct. O. Dansk Folkeparti: 7 pct. V. Venstre: 8 pct. Y. Liberal Alliance: 1 pct. Ø. Enhedslisten: 19 pct. Stemte, ved og svarer ikke: 13 pct. Søren Søndergaard netop ankommet på valgaftenen til Folkebevægelsens lokale på Christiansborg omringet af pressen. Ditte Staun i snak med folketingsmedlem Kamal Qureshi (SF), der ligesom bl.a. EP-kandidat Kas - per Elbjørn (V) og EU-ordfører Anne Grethe Holmsgaard (SF) var på besøg hos Folkebevægelsen i løbet af valgaftenen. Fotos: Karen Hedegaard Aldersfordeling: år: 16 pct år: 14 pct år: 23 pct år: 27 pct år: 10 pct. 70 år og derover: 9 pct. Ajour Islands EU-ansøgning 16. juli sagde et flertal i det islandske parlament Altinget ja til, at regeringen indledte optagelsesforhandlinger med EU. Det er et meget svagt mandat, Altinget har givet den islandske regering. Kun 33 af de i alt 63 medlemmer stemte ja til at sende en an søgning til EU. Blandt dem som stemte ja, er der syv, der er imod EU-medlemskab. Disse syv stemte ja til en EUan søgning, fordi de vil have klarhed om, på hvilke vilkår EU vil tilbyde Island et EU-medlemskab for at undgå, at befolkningen skændes om, hvad vilkårene vil være. Afstemningen var desuden et ultimatum for, at regeringen ikke skulle opløses, udtaler formanden for den islandske folkebe væ gelse Heimssyn Ragnar Arnald. Kilde: PET-overvåget EU-modstand 24. juni offentliggjorde den så - kaldte PET-kommissionen resultatet af 10 års undersøgelser af Politiets Efterretningstjenestes aktiviteter. Selvom PET ikke direkte har foretaget intensiv overvågning af Folkebevægelsen, så har tjenesten holdt øje med og indsamlet oplysninger om organisationen. Denne mistænkeliggørelse af en helt igennem lovlig organisation er dybt forargelig, siger tidl. MEP Sven Skovmand, medlem af forretningsudvalget og omtalt i kommissionens 16-binds værk. Kilde: samt Skal JuniBevægelsen nedlægges? 22. juni meddelte JuniBevægelsens landsledelse: Landsledelsen har besluttet at indkalde til ekstraordinært landsmøde lørdag den 5. september med et punkt på dagsordenen: Nedlæggelse af JuniBevægelsen. Folkebevægelsens forretningsudvalg inviterer JuniBevægelsens medlemmer til dialog og samarbejde i en udtalelse andetsteds i dette blad. Kilde: Traktatsag for retten 28. august begynder Østre Landsret at behandle spørgs - målet om, hvorvidt en kreds af danskere skal have lov til at få behandlet en anklage mod regeringen for grundlovsbrud ifm. den manglende folkeafstemning om Lissabon-traktaten. Afviser landsretten det, ventes sagen anket til højesteret. Kilde: Helge Rørtoft Madsen

4 4 Folk i Bevægelse nr. 7/2009 No deal! Hvis EUs manglende ambitioner og ansvarsfølelse skal sætte niveauet for klimtopmødet i december, er et sammenbrud for forhandlingerne måske det bedste Henrik Bang Andersen, Bruxelles På det seneste EU-topmøde i juni udskød EU endnu en gang at gøre noget ved sit klimaansvar og komme med konkrete udspil og tal på støtten til ulandene, som skal hjælpe dem med at imødekomme klimaforandringernes konsekvenser. Ulandene har behov for omkring mia. euro årligt i 2020 (omkring 750 mia. kr). Men uden et ambitiøst udspil om klimastøtte fra især EU er det svært at forestille sig, at ulandene vil binde sig til en aftale i på topmødet i december i København. Og hvorfor skulle de i grunden også det? Det er de fejlslåede politikker fra EU og resten af den rige verden, der bærer ansvaret for klimaforandringerne, men det er i ulandene, at konsekvenserne melder sig hårdest på en gang i form af tørke, oversvømmelser og konflikter om adgangen til jord. Der er under et halvt år tilbage til december, og EU magter ikke at leve op til sin selvudråbte REPLIK REPLIK rolle som en leder i kampen mod klimaforandringerne. Samtidig resulterede det sidste møde for klimaforhandlingerne i FNregi i en fiasko (Bonn juni), hvorunder EU gennemgående forholdte sig passive. Det bedste resultat for klimatopmødet vil efterhånden være, at ulandene masse-udvandrer fra forhandlingsbordet i Bella Centret, og at forhandlingerne bryder effektivt sammen. Forhåbentligt vil det sende chok-bølger rundt i verdenssamfundet på samme måde, som det legendariske sammenbrud i WTO-forhandlingerne i Seattle (1999) lagde kimen til en ny magtbalance mellem rige og fattige lande i de globale handelsforhandlinger. Det værste resultat for klimatopmødet vil nemlig være en aftale baseret på det nuværende ambitionsniveau, der dels binder den rige verden til betydningsløse CO 2 -reduktionsmål og som dels binder udviklingslandene til en klimakamp, de selv er nødt til at betale regningen for. Velkommen til det nye EU-parlament Den såkaldte blå blok er styrket men allerede smeltet sammen med den røde i indsatsen for mere EU. Folkebevægelsens Søren Søndergaard er også styrket Af Maj Aslett-Rydbjerg En ny fem-årig mandat-periode i EU-parlamentet betyder nye politiske grupper, ny formand for parlamentet, nye udvalgsposter og flytte kaos! Efter en lang valgkamp samledes de nyvalgte MEP er for første gang i Strasbourg den juli. Hovedopgaven var at konstituere det nye parlament dvs. vælge formand, næstformænd, kvæ storer samt fordele pladserne i ud val - gene. Forud for Strasbourg-samlingen lå ugers intensive forhandlinger om sammensætningen af de politiske grupper. Parlamentets regler for gruppedannelse siger, at der kræves mindst 25 medlemmer fra 7 forskellige medlemslande for at danne en politisk gruppe. Så der blev talt på fingre og smædet nye alliancer. Det nye Parlament er mørkeblåt De politiske grupper er vigtige, fordi størrelsen og antallet af lande gruppen repræsenterer, har betydning for alt fra penge og for - mands poster til udvalgsposter og kontorfaciliteter. Tillidsposter i udvalg og parlamentets ledelse bliver fordelt efter det D honske system, der kort fortalt betyder, at de store for mest og de små mindst. Resultatet af forhandlingerne betyder, at der i det nykonstitue - rede parlament er 7 politiske grupper. Den Europæiske Folkeparti Gruppe (konservative og kristen demokrater) er den største gruppe i EU-parlamentet med 265 medlemmer. Bendt Bendtsen fra de konservative tilhører denne gruppe. Den anden største gruppe er gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater med 184 medlemmer. Her sidder socialdemokraterne Dan Jørgensen, Ole Christensen, Christel Schaldemose og Britta Thomsen. Derefter følger gruppen Alliance af Liberale og Demokrater for Europa med 84 medlemmer. Blandt de danske MEP er tilhører Venstres Anne E. Jensen, Morten Løkkegaard og Jens Rohde denne gruppe. Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance er parlamentets fjerde største gruppe med 55 medlemmer, og her sidder Margrete Auken og Emilie Turunen fra SF. Gruppen for De Europæiske Konservative og Reformister er en af de to nye grupper i parlamentet. Gruppen har 54 medlemmer, men ingen danske medlemmer. Den konservative, polske abort - modstander Jerzy Buzek, som Social - demokraterne og SF foretrak som parlamentsformand. Foto: EP REPLIK: I anledning afgørelsen om Lissabon-traktaten ved den tyske forfatningsdomstol 30. juni kommenterer journalist og tidl. medlem af den slesvig-holstenske landdag for Sydslesvigsk Vælgerforening Karl Otto Meyer her konsekvenserne af afgørelsen og mediernes omtale: Karlsruhe-afgørelsen Den 30. juni kom Tysklands forfatningsdomstol med sin afgørelse vedrørende Lissabon-traktaten. Det skal klart siges, at domstolen bekræftede, at denne traktat er i overensstemmelse med den tyske Grundlov. Men dette var så absolut ikke tilfældet med Forbundsdagens og Forbundsrådets følgelov ( Begleitgesetz ). Den skal ændres. Her er domstolens afgørelse meget bestemt. Uden en styrkelse af det parlamentariske integrationsansvar må traktaten ikke underskrives. Flensburger Tageblatt skrev den 1. juli i en ledende artikel, at forfatningsdomstolen vil agte på, at Bryssel ikke overskrider sin kompetence. Bladet fremhæver, at EUparlamentet på ingen måde kan ligestilles med et nationalt parlament. Bladets redegørelse for dommen har overskriften en dom i demokratiets navn. Bladet Bild, der lige som førnævnte blad er EU-tilhænger, havde også 1. juli en ledende artikel med overskriften Lussing til regeringen. Lederen fastholder, at man bliver ved nationalstaten, da der ikke findes noget europæisk folk. Kan det siges tydeligere? I redegørelsen for konsekvenserne af dommen fremhæver bladet, at Lissabon-traktaten vil være en særlig tilladelse ( Freibrief ) til at umyndiggøre tysk parlamentarisme. Kompetencer vedrørende den ydre og den indre sikkerhed må overhovedet ikke afgives til EU. Hvis man vil tilstræbe en EU-forbundsstat, kræver dette en folkeafstemning. Alle kan erkende, at denne dom har vidtrækkende følger. Forbundsdag og Forbundsråd skal nu beskæftige sig med følgelovgivningen. Det bliver interessant. Resultatet kan let blive, at der fremsættes nye klager til Forfatningsdomstolen, som jo har fremhævet, at det er den, der afgør sådanne spørgsmål, altså ikke EU-Domstolen. Allerede dette er meget afgørende. Ugebladet Der Spiegel beskæftiger sig i udgaven af 6. juli ligeledes med dommen. Her skrives, at denne dom får i særlig grad CSU, Bayerns unionsparti, til at presse på for at opnå gennemgribende for fat - nings ændringer. Ikke kun disse krav, men også Karlsruhe-dommernes forbehold truer den videre europæiske integration. Forbundsdagen har gennem følgelovgivningen afgivet væsentlige kontrolrettigheder til Bryssel, og dermed udleveret folket, som den skulle repræsentere, til et demokratisk utilstrækkelig legitimt bureaukrati. Bladet mener, at det er usandsynligt, at man kan klare alle problemer inden valg - dagen den 27. september. Dommen kan også få indflydelse på kommende afgørelser i Polen, Irland og Tjekkiet. Bladet fremhæver også, at Forfatningsdomstolen har taget sig retten til selv at fastlægge græn - serne for europæisk integration. Kompetenceudvidelser kræver vidtrækkende kontrolfunktioner. Det er medlemslandene, der er herre over traktaterne, og det er dem, der skal sørge for, at der inden for EU ikke opstår en ukontrollerbar selvstændiggørende centraliseringsdynamik. Bladet beskæftiger sig meget med den kendsgerning, at Forfatningsdomstolen har erklæret sig selv som øverste kontrolinstans i forbindelse med konflikter mellem Tyskland og EU, og at den står over EU-domstolen. Dette betragter nogle som en krigser klæ - ring til sidstnævnte domstol. Det er imidlertid en meget befriende erklæring. EU er ikke og skal ikke være en stat, men er et forbund af suveræne stater. Jeg har været overrasket over, at denne dom tilsyneladende ikke har haft en stor interesse i den danske offentlighed, men det kan jo ændre sig. I hvert fald må denne dom også få konsekvenser i Danmark. Med stor interesse må vi følge den retssag, som er rejst af enkelte danske borgere i Danmark.

5 Folk i Bevægelse nr. 7/ Eva-Britt Svensson og Søren Søndergaard ved et møde i parlamentet. Foto: Mette Tonsberg Initiativtagerne til dannelsen af gruppen er de britiske konservative, som forud for parlamentsvalget havde annonceret at de ville forlade Den Europæiske Folkeparti Gruppe for at starte en mere EUkritisk centrum-højre gruppe. Parlamentets anden-mindste gruppe efter valget er Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordiske Grønne Venstre med 35 medlemmer. Folkebevægelsens Søren Søndergaard vil fortsat være associeret medlem af gruppen. Parlamentets mindste gruppe be står af resterne af Jens Peter Bonde/Hanne Dahls gamle gruppe samt en række nye medlemmer fra den yderste højrefløj, der har EUkritikken til fælles. Gruppen har 32 medlemmer og kalder sig Gruppen for Europæisk Frihed og Demokrati. Morten Messerschmidt og Anna Rosback fra Dansk Folkeparti sidder i denne gruppe. Derudover er der 27 medlemmer uden gruppe tilhørsforhold. På rød-blå skala kræver det ikke mange regnekundskaber at konkludere, at den blå blok er meget stør - re end den røde. I den forgangne mandat-periode er der dog talrige eksempler på, at blåt og rødt smelter sammen for de to store grupper den konservative og socialdemokratiske gruppe finder oftest sammen om at mere EU er nødvendigt. Indtil videre ser det ikke ud som om denne praksis har ændret sig. Da EU-parlamentets formand skulle vælges, bakkede den socialdemokratiske gruppe og et flertal af de grønne op om de konservatives kandidat Jerzy Bu zek og det til trods for, at Buzek er kendt for at være både homofobisk og abortmodstander. Det kan I læse mere om under Nyt fra Parlamentet. Spørgsmålet om mere eller mindre EU har dog fået et andet udtryk i det nye parlament. Her ser det ud til, at EU-kritiske stemmer vil blive mere fremtrædende i parlamentet. Hvordan det vil på - virke dagsorden i parlamentet, må tiden vise. Flytterod og budgetbisse Søren Søndergaards kontor har været præget af flytterod i juli. Konstitueringen af de nye politiske grupper igangsatte en domino - effekt af kontor-flytteri. Med én dags varsel måtte kontoret rømmes, og efter halvanden uges hjemløshed er vi rykket ind i et kontor 10 meter længere nede af gangen! Heldigvis har den nye mandatperiode ikke kun budt på flytte - kaos. Søren Søndergaard trak et af de stærkeste kort i udvalgsspillet. Udgangspunktet er, at hvert medlem har ret til to udvalg, ét som medlem og ét som stedfortræder. Her fik Søndergaard placeret sig som medlem i Forfatnings-udvalget (AFCO) og som stedfortræder i udvalget for det indre marked og forbrugerbeskyttelse (IMCO). Men derudover fik han også plads i yderligere et udvalg, nemlig som medlem af Budgetkontroludvalget (COCOBU). Dette er et godt resultat for Folkebevægelsen. Det gør det muligt at arbejde med nogle af de vigtigste mærkesager. Dels at imødegå det indre markeds skadelige virkninger og den udvanding af forbrugernes rettigheder, som er på vej fra Kommissionen, og dels at arbejde for mere demokrati, åbenhed og de enkelte landes ret til at få foran. I budgetkontroludvalget kan Søndergaard fortsætte sit arbejde for mere åbenhed og gennemskuelighed med, hvordan EU bruger skatteborgernes penge. På udvalgets konstituerende møde den 20. juli fik Søndergaard udvalgets opbakning til at fortsætte som ordfører på godkendelsen af Rådets regnskab for I april samlede han for første gang i EUs historie et flertal i parlamentet for ikke at godkende Rådets regnskab pga. manglende åbenhed og gennemskuelighed. I oktober skal parlamentet tage endelig stilling til, hvorvidt Rådets regnskab skal godkendes eller af - vises. Udfaldet afhænger først og fremmest af to ting. For det første afhænger det af, hvorvidt Rådet i den mellemliggende periode har givet parlamentet tilstrækkelig indsigt i sit regnskab til, at parlamentet kan godkende det. Til dato har Rådet ikke løftet en finger i Efterårstur til Alsace den henseende. For det andet afhænger det af politik. Tør det nye blå parlament skrue bissen på overfor Rådet, eller er der for mange regeringsbærende partier i parlamentet? En ting er sikker: Det er Søren Søndergaard, der skal lede slagets gang og komme med en anbefaling til parlamentet. Klima og sundhed Arbejdet i parlamentet er meget mere end udvalgsarbejde. I efter - året vil kontoret bl.a. sætte fokus på EUs klimapolitik, som optakt til FNs klimakonference i København i december. Derudover vil vi sætte gang i debatten om EUs sundhedsdirektiv. Parlamentet førstebehandlede direktivet i april, og resultatet kan lede til forringelser af sundhedsydelserne i medlemsstaterne og mere ulighed i sundhedssystemet. Dertil kommer naturligvis Lisabon-traktatens videre skæbne, som vi vil følge nøje. Der er nok at tage fat på, men vi er klar. Tag med besøgstur i EU-parlament og fransk vinland Folkebevægelsens Rejser tilbyder en besøgsrejse til Alsace den september med start i København. Turen koster kun kr. inkl. busrejse, hotel og halvpension. På turen besøges EU-parlamentet, hvor man bl.a. møder Folkebevægelsens parlamentsmedlem Søren Søndergaard og oplever parlamentet fra tilhørertribunen. Turene omfatter også en tur på Route de vin i Alsace, et besøg hos en vinbonde samt tid til at opleve den smukke, gamle by Strasbourg. Vil du vide mere, så kontakt Winnie Lind på mobiltelefon eller send en til rejser@folkebevaegelsen.dk IR ungdomshjørnet Klima-aftale uden EU-kritik? Ungdom mod EU har sætter fokus på EU-politikernes ansvarsflugt på klimaområdet Af Helga Mathiassen, sekretariats - medarbejder for Ungdom mod EU 2009 står i klimaets tegn ikke mindst her i Danmark, hvor det næste internationale klimatop - møde løber af stablen i december. Der bliver diskuteret, aktioneret og mobiliseret op til klimatopmødet, hvor politikere fra hele verden skal blive enige om en ny klima - aftale. Desværre er der alt for lidt fokus på en meget central spiller i kampen for en ordentlig klima - aftale nemlig EU. Derfor retter Ungdom mod EU nu blikket mod EUs klimapolitik og den mangelfulde klimapakke, der blev vedtaget i EU i I juli blev der afholdt Klima-camp i København, hvor klimaaktivister i alle aldre og fra flere lande mødtes og diskuterede klimaproblemerne, afholdt foredrag om klimaforandringerne og forberedte protesterne til klimatopmødet. Ungdom mod EU deltog med workshops, info-telt og materialer om EUs klimapolitik. Cykeldemonstration i forbindelse med sommerens Klima-camp i København Under en workshop blev der spurgt ud i lokalet, hvor mange der beskæftigede sig med EUs klimapolitik. Det var der ingen, der gjorde. Det er tankevækkende, hvor få der tager fat i EU, når der diskuteres, kritiseres og aktioneres, når EU jo reelt spiller en afgørende rolle i klimaforhandlingerne og når EUs klimapakke både er uambitiøs og forhindrer med lems - landene i at arbejde for en bedre aftale. Derfor vil vi i Ungdom mod EU det kommende efterår gøre, hvad vi kan for at sætte fokus på, hvordan EU-politikerne svigter deres ansvar på klimaområdet.

6 6 NAVNE FORRETNINGSUDVALGET Folk i Bevægelse nr. 7/2009 Ved Morten Jersilds død Foto: Miklos Szabo MINDEORD: I foråret 2009 døde reklamemanden Morten Jersild af et hjertestop. Mange af Folkebevægelsens yngre medlemmer har vel aldrig hørt om ham, men ingen enkeltperson har formentlig betydet så meget for EU-modstanden som ham. Sammen med reklamemanden Peter Hiorth fik han i 1972 med en række dybt begavede annoncer skabt en debat om det danske medlemskab, som ellers aldrig ville være kommet. Det gjaldt især annoncen»vi anklager«, som førte til tre dages ophidset debat i Folketinget. Morten Jersild tjente ingen penge på sit arbejde. Tværtimod kostede det ham selv penge og kunder. En række erhvervskunder afbestilte nemlig deres reklamer i forbitrelse over hans medvirken i Folkebevægelsens kampagne. Folkebevægelsens grafiker er fyldt rundt TILLYKKE: 20. juli fyldte Folk i Bevægelses layouter gennem en lang årrække Karen Hedegaard 50 år. Karen har arbejdet indenfor de grafiske fag siden midten af 80 erne, er videreuddannet i Visuel Jour nalistik og efteruddannet i web design. I mange år arbejdede hun hos Kruses Offset, der stod for layout og trykning af Folkebe væ - gelsens blad Folk i Bevægelse og andre af Folkebevægelsens udgi vel - ser. Da trykkeriet lukkede i 2005, oprettede Karen en selv stæn dig freelancevirksomhed og overtog Heldigvis kunne erhvervslivet ikke i længden undvære Mortens lysende talent, og han kom ovenpå igen. Det fik ham til at starte bladet Notat, der dog i første omgang var lagt for dyrt an og derfor måtte stoppe efter halvandet år, indtil idéen blev taget op igen af Jens-Peter Bonde. Morten Jersild trak sig derefter ud af den direkte EU-modstand, men han var altid villig til at yde en hjælpende hånd. Det gjaldt således forud for den grønlandske folkeafstemning i 1982, hvor de grønlandske EU-tro embedsmænd havde udformet en stemmeseddel, der nærmest opfordrede grønlænderne til at stemme ja til fortsat medlemskab af EU.»Hvad gør vi ved det?«spurgte vi og de grønlandske modstandere.»det er da ganske simpelt. I indrykker annoncer, hvor man stiller folk spørgsmål, som det vil være indlysende tåbeligt at svare ja på. F.eks.»Skal tyskerne have ret til at fange alle grønlandske fisk? Ja eller Nej«. Metoden blev fulgt, og den virkede. Et flertal af grønlænderne stemte nej. Også ved Euro-afstemningen i 2000 havde Morten en finger med i spillet. Han udformede nemlig slogan et»ved du nok om euroen til at afskaffe kronen nu?«og endnu en gang havde Mortens tekst virkning. Vi vil savne ham! Sven Skovmand mange af trykkeriets tilfredse kunder som f.eks. Folkebevægelsen og en række fagforeninger. Karen har betydet meget for udviklingen af EU-modstandens grafiske udtryk og altid gjort en ekstraordinær god indsats for Folkebevægelsen. Stort tillykke med fødselsdagen! Efter valget Forretningsudvalget indledte i juni evalueringen af valgkampen Af Sven Skovmand VEJLE : Knap to uger efter valget samledes forretningsudvalget til et møde, hvor Søren Søndergaard gjorde opmærksom på fem problemer, som vi må gøre noget ved ikke bare ved næste valg, men også i de kommende fem år. 1. Vi må gøre meget mere for at fortælle, hvad vi gør i EU-parlamentet. 2. Vi bør ved næste valg forberede en vifte af initiativer, som kan komme ud i pressen. 3. Vores organisation må styrkes, så vi i mindre grad bliver afhængige af f.eks. folk fra Enhedslisten. 4. Vi havde ved denne valgkamp for få penge. Derfor må vi satse på i hvert af de kommende år at skaffe os et overskud på omkring kroner. 5. Vi skal have flere kandidater, som er så kendte, at de i sig selv trækker stemmer. Under debatten blev det frem hæ - vet, at vi må gøre mere ved IT-siden. Det duer ikke, at alt hænger på en enkelt medarbejder, som også skal tage sig af andre opgaver. Vi bør også ved næste valg have et klart svar på spørgsmålet:»hvorfor stiller I op, når I er imod EU?«Det var en styrke, at vi havde 20 kandidater, men vi bør næste gang gøre meget mere for at fortælle om de enkelte kandidater, så al opmærksomhed ikke samler sig om de tre topkandidater. Der kom også en opfordring til i den kommende tid at gå i kødet Udtalelser fra forretningsudvalget i Folkebevægelsen mod EU 20. juni 2009 Tak til JuniBevægelsen! I Folkebevægelsen mod EU glæder vi os over vores markante fremgang ved valget. Vi takker for befolkningens opbakning. Folkebevægelsen fik et kanonflot valg med en fremgang på stemmer på mærkesager som demokrati, internationalt samarbejde og miljø sat overfor EU-forringelser, bureaukrati og centralisering. Samtidig beklager vi, at JuniBevægelsen mistede sit mandat. Vi har i Folkebevægelsen mod EU haft et godt samarbejde med Juni- Bevægelsen ikke mindst ved Grundlovsdag to dage før valget blev markeret i valg kampens tegn over hele landet. Her ved Folkebevægelsens arrangement på Rådhuspladsen i København. euro-afstemningen i 2000, hvor vi stod skulder ved skulder og i fællesskab fik hevet nej et hjem. Folkebevægelsen inviterer Juni- Bevægelsens medlemmer og vælgere til en åben diskussion og samarbejde om opgaverne fremover. Der er nemlig fortsat brug for en tværpolitisk og solidarisk modstand mod opbygningen af EUstaten. Hold fingrene væk! Et øjeblik efter at valgstederne var lukkede, kastede SF sig over et på partierne og spørge dem om, hvorfor de svigter deres valgløfter. Vi bør indbyde JuniBevægelsens folk til dialog, hvad man bl.a. har gjort i det midt-vestjyske område, hvor man sender»det bitte nejblad«ud til JuniBevægelsens medlemmer. Søren fik tilslutning til, at man fortsat skal tilknyttes GUE-NGLgruppen, med mindre der opstår noget uventet. Han fik også tilslutning til, at han skal blive ved med at være lønnet på linje med Folketingets medlemmer og ikke søge Parlamentet om at få kroner mere om måneden. På baggrund af Sørens bemærkninger om næste valg skal der til næste møde i Forretningsudvalget foreligge en plan for, hvordan man vil spare kroner op om året. Lokalkomitéerne blev opfordret til i læserbreve eller annoncer at sige tak til vælgene for støtte til Folkebevægelsen. projekt om at give EU endnu mere magt. Nu vil Margrethe Auken have, at vi skal stemme om rets - undtagelsen og den militære undtagelse. I Folkebevægelsen mod EU siger vi klart: Hold fingrene væk. Vi er ikke bange for en folkeafstemning, der er nemlig stor modstand mod afskaffelse af undtagelserne i befolkningen. Men vi finder det usmageligt, at en række politikere først har sagt nej til, at EU skal bestemme alt, hvorefter de dårligt kan vente med at give endnu mere magt til EU. Solidaritet med det irske folk nej til Lissabon-traktaten! Af MEP Søren Søndergaard (Folkebevægelsen mod EU), MEP Eva-Britt Svensson (Folkrörelsen) På EU-topmødet i Bruxelles blev EU-staternes stats- og regeringschefer enige om, at Irland ikke får reelle undtagelser fra Lissabontraktaten. EU-eliten nægter at gen - forhandle Lissabon-traktaten og tvinger den irske befolkning til at stemme en gang til om samme traktat, som de stemte nej til i juni sidste år. Lissabon-traktaten, EUs nye grundlov, er indtil videre den mest omfattende traktatændring som er gennemført i EU. Mere magt flyttes fra de nationale parlamenter til EUs forskellige overstatslige magtorganer. Samtidigt får de store medlemsstater en betydeligt stærkere position på bekostning af de mindre medlemsstater. Lissabon-traktaten fasttømrer EU-rettens overhøjhed og åb - ner for at stadigt flere spørgsmål skal afgøres af EU. Desuden bygger den nye EU-grundlov grundlaget for en føderal politistyrke, og den udvikler EU til en militær alliance. På Bruxelles-topmødet vedtog EUs stats- og regeringschefer de såkaldte retlige garantier for Irland, når det gælder familiepolitik, skattepolitik og sikkerhedspolitik. Meningen med disse garantier er, at give regeringen i Dublin en anledning til at afholde en ny folkeafstemning om EU-grundloven. Men det er kun humbug. Folkeafstemningen vil dreje sig om den samme Lissabon-traktat som det irske folk allerede har stemt nej til. Ikke et ord er ændret, ikke et komma er flyttet. På Svenska Dagbladets lederside kunne man under overskriften EU-kosmetik skal vinde irernes stemmer læse, at irerne til efter - året en gang til skal stemme om i princippet samme sag. Men nu med tillægget: Vi garanterer, at I ikke vil blive tvunget til at gøre noget, som I alligevel ikke behøver at gøre. Vi vil med denne fælles udtalelse udtrykke vores solidaritet med det irske folk og vores forhåbning om, at de endnu en gang stemmer nej til Lissabon-traktaten. Deres kamp er vores kamp.

7 Folk i Bevægelse nr. 7/2009 KALENDEREN KØBENHAVN Indre By / Christianshavn Folkebevægelsen mod EU Christianshavn Indre by indkalder til medlemsmøde mandag den 31. august kl i Folkebevægelsens lokaler Tordenskjoldsgade 21, st.th. i København. Rødovre Møde i Rødovrekomitéen mod EU tirsdag den 1. september kl og tirsdag den 6. oktober kl på Rødovregård, Kirke - svinget 1 i Rødovre. JYLLAND Esbjerg Folkebevægelsen mod EU Esbjerg deler materialer ud på gaden i Esbjerg lørdag den 5. septemver kl Vil du vide mere, så kontakt Hans Hansen på telefon / hnhansen@posttele.dk SJÆLLAND OG ØERNE Frederikssund Folkebevægelsen mod EU Frederikssund-Egedal komiteen vil fejre valgfremgangen for liste N med en grillaften onsdag den 26. august kl hos Laila Kristensen, Tjørnevej 10 i Frederikssund. Tidl. MEP og juraprofessor Ole Krarup vil være til stede og fortælle om retssagen mod Regeringen for grundlovsbrud i forbindelse med den manglende folkeafstemning om Lissabon-traktaten. Generalforsamling i Frederikssund-Egedal komiteen onsdag den 30. september kl i Langes Magasin, Østergade 3C i Frederikssund (ved torvet). Haslev Folkebevægelsen mod EU Haslevkomiteen inviterer til møde onsdag den 2. september kl på Haslev Bibliotek, møde - lokalet, Jernbanegade 62 i Haslev. Mødet skal gennemgå valgresultaterne, lægge en overordnet plan for det næste års tid samt snakke om evt. muligheder for at få flere nye medlemmer. Deadline til kalenderen i næste nr.: 9. oktober 2009 Helsingør Helsingørkomiteen mod EU inviterer til medlemsmøde i Det blå Hus, lokale D Lundegade 17, Hel - singør tirsdag den 1. september kl På dagsorden er bl.a. komiteens fremtidige aktiviteter, økonomi og næste møde. Hillerød Nordsjælland mod EU inviterer til medlemsmøde i Røde Hus, Hol me - gårdsvej 2 i Hillerød tirsdag den 29. september kl På dagsordenen er bl.a. evaluering af valg kam - pen og valget, styrkelse af Folkebevægelsen mod EU og komiteerne. ANDET Ungdom mod EU Ungdom mod EU holder lands - møde lørdag den 17. oktober i Århus. Dagsorden, program samt nøjagtig tid og sted er endnu ikke fastsat. Læs mere på DEBATINDLÆG er velkomne. Send dem til Folkebevægelsen mod EU, Torden - skjoldsgade 21, st.th., 1055 København K, Att. Medlemssiderne eller pr. til fib@folkebevaegelsen.dk. Debatindlæg må gerne have en længde af omkring 2000 anslag med mellemrum men ikke over 3000 anslag! Strategiske overvejelser FB har sikret sit mandat ved EUvalget, og bevægelsen står over for nye udfordringer. Endvidere er der lang tid til næste ordinære landsmøde. Derfor bør det overvejes at indkalde til en strategikonference (inden for en tidsramme af max 6 måneder) med mulighed for at dis - kutere Folkebevægelsens politik. Der er flere spørgsmål, som trænger sig på. Eksempelvis: Analyse af Folkebevægelsens valg kamp 2009 Det nye EUskeptiske politiske landskab i Danmark og Europa. Hvordan stiller Folkebevægelsen sig til den højrepopulistiske EU-kritik? Folkebevægelsen og forslag om at gøre EU-modstanden mere venstreorienteret/socialistisk Folkebe væ - gelsen og JuniBevægelsen (resterne af den); har vi et ansvar over for JuniBevægelsens vælgere? Retrospektiv analyse af Folkebevægelsens politik i EU-parlamentet: Tendenser og udviklinger. Er Bevægelsen blevet mere tilbøjelig til at engagere sig i mærkesager og dagsordener med afsæt i den parlamentariske sammenhæng sammenlignet med f.eks og 1984? Er det OK at få beg på fingrene? Temperaturmåling på Ud-af-EU-målsætningen Hvordan fornyer man sig organisatorisk og i anvendelsen af agitations- og kommunikationsformer? Og hvad med medlemsmiljøet hvordan tiltrækkes unge og yngre, og er der overvægt af +60 ere? Stærkere profilering af alternativer til EU inklusive nordisk samarbejde Knald eller fald næste gang, i 2014? I 1984 blev der, så vidt jeg husker, afholdt en strategikonference i forlængelse af parlamentsvalget den 14. juni. Leif Kajberg, Bagsværd Kære Leif Tak for dit konstruktive indlæg. Der er ganske rigtigt rigtig meget at tage fat på efter valgsejren i juni. I Styrelsen har vi taget hul på udfordringerne, og jeg kan forsikre dig for, at Forretningsudvalget på sit næste møde september vil tage dine forslag op. Med venlig hilsen Povl Kristensen, Styrelsen nye medlemmer På Folkebevægelsens landsmøde den april kunne det konstateres, at der i det forløbne år var skaffet lige knap 200 nye medlemmer. Fra og med landsmødet til 21. juli 2009 er der kommet i alt 226 nye medlemmer fra: SJÆLLAND & ØER 105 Albertslund 3 Allerød 1 Ballerup 3 Borup 1 Brøndby 1 Dianalund 1 Dragør 1 Faxe 2 Faxe Ladeplads 1 Frederiksberg 5 Frederikssund 4 Greve 1 Haslev 1 Hedehusene 1 Hellerup 1 Hillerød 1 Holbæk 1 Hundested 1 Højby 2 Høng 1 Hørsholm 1 Ishøj 1 Karrebæksminde 1 Kastrup 1 Korsør 1 København K 8 København N 11 København NV 2 København S 9 København SV 1 København Ø 4 København V 3 Køge 1 Lyngby 1 Melby 1 Roskilde 1 Ringsted 5 Skibby 2 Slagelse 4 Smørum 1 Snekkersten 1 Sorø 1 Søborg 1 Valby 7 Vanløse 1 Vemmelev 1 Vordingborg 1 Værløse 1 Ølsted 1 LOLL.-FALSTER OG ØER 5 Bandholm 1 Nakskov 1 Nykøbing F 1 Stokkemarke 2 BORNHOLM 4 Nexø 2 Østerrmarie 2 Vejledning om testamente FYN & ØER 22 Faaborg 1 Kerteminde 1 Middelfart 3 Nyborg 1 Odense C 3 Odense N 2 Odense SV 1 Odense SØ 1 Odense V 1 Rudkøbing 1 Ryslinge 1 Svendborg 4 Tranekær 1 Ørbæk 1 JYLLAND 90 Alingåbro 1 Auning 2 Balderslev 1 Beder 1 Billund 1 Braming 1 Brønderslev 1 Bylderup-Bov 2 Børkop 2 Dronninglund 1 Engesvang 1 Esbjerg N 2 Esbjerg V 3 Fjerritslev 1 Fredericia 2 Frederikshavn 2 Galten 1 Gistrup 2 Hadsten 1 Hadsund 1 Hasselager 1 Herning 2 Hirtshals 1 Hjallerup 1 Hjøring 2 Hobro 1 Holest 1 Hornslet 1 Horsens 1 Hundested 1 Højbjerg 1 Låsby 1 Nibe 2 Nørresundby 2 Ribe 1 Silkeborg 1 Skive 1 Skørping 1 Spjald 1 Sydals 1 Sæby 1 Sønderborg 1 Tilst 1 Trige 1 Tønder 1 Vejen 1 Vejle 1 Viborg 1 Viby 1 Vodskov 2 Aabenraa 2 Åbyhøj 1 Aalborg 5 Århus C 8 Århus V 3 Århus N 3 Århus V 2 Årre 1 Hvorfor oprette testamente? Hvordan fordeles en arv? Hvordan oprettes et testamente? Folkebevægelsen har lavet en lille pjece, som besvarer disse spørgsmål og giver to eksempler på, hvordan du kan udforme et testamente. Du kan bestille pjecen på telefon eller hente og læse den på Folkebevægelsens hjemmeside klik på Støt os / Giv bidrag og find det derpå nederst på siden. Fortsat brug for støtte Valgkampen kostede mere end vi nåede at samle ind. Derfor har vi brug for mere støtte, så økonomien kan blive god og kampdygtig igen til nye slag mod EU Folkebevægelsens klare og nødvendige fremgang ved valget kostede. Selvom økonomien er mindre belastet nu end den har været efter flere af de tidligere valg, så er der huller, som skal fyldes op. Vi skal hurtigst muligt sunde os, så vi kan klare de kommende udfordringer så som støtte til den irske nej-side og indsats for at bevare undtagelserne. I år er der indtil videre pr. 13. juli kommet kroner ind, hvilket er pænt. Men det har desværre ikke dækket alle valgkampens udgifter, så vi må fortsætte indsamlingen. Du kan give Folkebevægelsen mod EU direkte. Anskaf dig et girokort f.eks. på et posthus. Pengene skal indsættes på giro Man kan desuden overføre til vores konto i Folkesparekassen i Silkeborg konto reg.nr nr Styrelsen takker for de mange bidrag. PG/IR FOLK i BEVÆGELSE Dokumentation og debat om unionen Udgives af: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th, 1055 København K. Tlf , fax fb@folkebevaegelsen.dk hjemmeside: MEP Søren Søndergaard, EU-parlamentet, ASP 07H349, Rue Wiertz, B-1047 Bruxelles. Tel: , Fax: , Redaktør: Ib Roslund. ib@folkebevaegelsen.dk Ansvarshavende: Luise Hemmer Pihl. Layout: Tryk: Arco Grafisk Deadline for artikler og debatindlæg: 9. oktober Vi vil helst have stoffet fremsendt som fib@folkebevaegelsen.dk Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, som indsendes uopfordret, og vi forbeholder os ret til at forkorte eller udelade indsendte bidrag.

8 Prøv Folkebevægelsen et halvt år for 20 kroner Kender du nogen, der måske gerne vil være medlem? Som måske ikke er overbevist nok til et fuldt kontingent, så har vi et særligt tilbud Af landssekretær Poul Gerhard Kristiansen Vil du afgive mere suverænitet til EU? Synes du, at EU tager hensyn til folkestyret, miljøet og velfærden? Er svaret nej, så meld dig ind i Folkebevægelsen, hvis du ikke allerede er det. Og er du medlem, så stil folk omkring dig spørgsmålene. På arbejdet, på uddannelsesstedet, i familien, blandt venner, i forsamlingshuset, på gaden eller hvor du nu er. Tag en kuglepen og hvervemateriale med i din taske, når du går ud. Er folk ikke helt sikre og ikke overbevist nok til et fuldt kontingent, så har vi et kampagnetilbud: Prøv Folkebevægelsen et halvt år for kun 20 kroner. På et halvt år op til landsmødet den april fik vi knap 200 nye medlemmer. Og vi har fortsat fokus på indsatsen for nye medlemmer. Fra landsmødet og til 21. juli har vi fået 226 nye medlemmer. Og vi har brug for flere nye medlemmer. Ja-siden har stærke økonomiske kræfter bag sig, når de går i offensiven for at afskaffe en undtagelse (eller flere). EU-modstandens største styrke er den folkelige opbakning. Jo flere medlemmer vi har, jo stærkere står vi over for de udfordringer, der kan komme som et lyn fra en klar himmel. Har du brug for hvervemateriale, oplysninger eller gode råd, er du velkommen til at ringe til Folkebevægelsen på telefon Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K Jeg vil med! Jeg vil prøve et halvt års prøvemedlemskab for 20 kr. Jeg vil gerne være medlem (250 kr./100 kr. for pensionister, stude rende og arbejdsløse) Jeg vil gerne være medlem af Ungdom mod EU (100 kr.) Navn Adresse Postnr. Tlf.nr. Ved indmeldelse: Dato By Underskrift Folkebevægelsen mod EU København K men brug frimærke, hvis du kan, så sparer vi penge. Al henvendelse: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K Magasinpost UMM Bladnr FOLK i Nr. 7 Aug. okt D o k u m e n t a t i o n o g d e b a t o m u n i o n e n BEVÆGELSE U d g i v e t a f F o l k e b e v æ g e l s e n m o d E U Sundhed på skærebrættet i EU Det stærkt kritiserede direktiv om grænseoverskridende sundhedsydelser skal igen på bordet i efteråret. Folkebevægelsen sætter fokus på sagen med kampagne Nu får patienter ret til behandling, hvor som helst i EU... Sådan lød det glade budskab fra bl.a. den konservative danske EU-parlamentariker Niels Busk efter, at et snævert flertal i parlamentet stemte ja den 23. april til kommissionens direktivforslag om grænseoverskridende sundhedsydelser. Men selv hans tyske partifælle, sundhedsminister Ulla Schmidt, har erkendt, at kun de rige får denne mulighed med direktivet, fortæller Brian Synnott fra den europæiske sammenslutning af offentligt ansattes fagforeninger, EPSU. Folk fra vestlige lande, hvor det offentlige betaler de fleste udgifter, kan rejse til Østeuropa, mens folk i baltiske lande med kun 10 pct. dækning af udgifterne ikke har samme mulighed. Problemet er, at direktivet kun tager udgangspunkt i reglerne for det indre marked, forklarer Brian Synnot. EPSUs danske medlemsorganisation, forbundet FOA, skrev sidste år i et hø - ringssvar: FOA advarer mod risiko for øget markedsgørelse på social- og sundhedsområdet og opfordrer de danske politikere til at modvirke social ulighed i muligheden for behandling i udlandet ved at sikre, at patienten ikke selv skal lægge penge ud for behandling. Forslaget til sundhedsdirektiv strider mod princippet om fri, lige og gratis adgang til behandling. Hvis det bliver vedtaget i sin nuværende form, vil muligheden for fri, lige og gratis adgang til behandling blive forhindret af en situation, hvor de ressourcestærke patienter får et udvidet frit-valg, mens ressourcesvage patienter må nøjes med et sundhedsvæsen, som drænes af pengeoverførsler til udlandet, sagde Folkebevægelsen mod EUs parlamentariker Søren Søndergaard efter afstemningen i april. EU-parlamentets ordfører på direktivet er gået på pension. Den nye ordfører ventes først valgt sidst i september, hvorpå EPSU igen vil gå i offensiven forud for parlamentets andenbehandling af sagen. Det samme vil Folkebevægelsen mod EU, som vil gennemføre en kampagne i Danmark omkring EU-direktivet, som undergraver det danske sundhedsvæsen. Ring og få mere at vide. Foto: Forsvarets Mediecenter