Implementering af netbaseret læring på Den sociale Højskole i København

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Implementering af netbaseret læring på Den sociale Højskole i København"

Transkript

1 Implementering af netbaseret læring på Den sociale Højskole i København DET ERHVERVSRELATEREDE PROJEKT 7. SEMESTER DANMARKS BIBLIOTEKSSKOLE Afleveret mandag d. 5. januar 2004 Vejleder: Annette Skov Af,, Søren Martin Hassel, Ulrik Hjorth-Andersen, Nikolaj Winther Abstract Opgavens formål er udover en egentlig udvikling af et forslag til en brugerguide, at samle de teorier der er relevante for udviklingen af en sådan. Et af opgavens fokusområder er at præsentere begreber, teorier og løsningsmodeller i forbindelse med udvikling af en brugerguide. Opgaven danner en forståelsesramme for emnet, og fungerer som et idékatalog til bibliotekarerne på DSH-K, når de skal videreudvikle på projektet. Desuden kan opgavens litteraturliste bruges som en bibliografi over relevant litteratur i forbindelse med udviklingen af brugerguides. Informationskompetence er en blanding af politiske, idealistiske, teoretiske og empiriske udredninger. For at være informationskompetent kræves der en holistisk tilgang til informationsbegrebet, samt at man er bevidst om, at læring er en livslang proces. Bibliotekerne kan gennem formidling af kernekompetencen informationssøgning medvirke til at højne informationskompetencen hos deres brugere. På DSH-K praktiseres problembaseret læring, der er en type pædagogik, der læner sig op ad den akkomodative læringsform. Denne læringsform stemmer godt overens med brugerguidens formål, der er at tilføre brugeren en erkendelse om sin egen situation i informationssøgningsprocessen. Brugerguiden stræber højere, end blot at hjælpe brugeren med at erhverve søgetekniske færdigheder. Antal ord i opgaven: 15254

2 Ansvarsfordeling Hele opgaven er skrevet i fællesskab, og det er udelukkende af eksamenstekniske årsager at nedenstående fordeling er foretaget. Tallene herunder henviser til kapitlernes nummerering i opgaven. Søren: 4, 7, 10.1 Ulrik: 5, 8, 10.2 Nikolaj: 6, 9, 10.3 Fælles: 1, 2, 3, 10, 10.4, 11, 12, 13, 14 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Metode Undersøgelsesform Samarbejdsform Opbygning af opgaven Præsentation af Den sociale Højskole Biblioteket Information, samfund og kompetencer Informationssamfundet Begrebet Informationskompetence Informationsbevidsthed Kategorisering af informationskompetence Opsummering af begrebet Informationskompetence og de studerende på DSH-K Baggrunden for informationssøgningsprocessen Kuhlthaus ISP-Model Usikkerhedsprincippet ISP-Modelen i relation til de studerende på DSH-K Undervisning af informationskompetencer på bibliotekerne Opsummering Undervisning af informationskompetencer af de studerende på DSH-K De studerendes problemer vedrørende informationssøgning på biblioteket Opsummering Forslag til forbedring af brugerundervisning Læringsteorier og vidensformer Læringsteorier Læringsteorier i en virtuel brugerguide Vidensformer og læringssyn Opsummering Evaluering af andre brugerguides Evaluering af Bibkurs

4 9.2 Evaluering af SWIM Sidestilling af læringsformerne i brugerguiderne Produktudvikling Kravspecifikation Brugerguidens 6 moduler Præsentation af SOPHIA Produktdeklaration Konklusion Evaluering af projektforløbet Litteraturliste Anvendt litteratur Supplerende litteratur Bilagsoversigt

5 1. Indledning Udbredelsen af internettet i midten af 1990 erne har medført store forandringer indenfor bibliotekssektoren. På mange måder ophæver internettet de naturlige grænser biblioteket førhen havde for at betjene deres brugere. Udviklingen stiller nye krav til hvordan brugerne bør begå sig i informationssamfundet og således også til bibliotekets kompetencer. For at hjælpe de studerende med at udvikle deres informationskompetencer er flere forsknings- og institutbiblioteker i Danmark begyndt at benytte sig af undervisningsformen e-learning. Undervisningsformen er ikke ny, men har traditionelt været mest udbredt i lande, der på grund af store geografiske afstande ikke har mulighed for at gennemføre traditionel undervisning (Skov & Skærbak, 2003). Da e-learningsprogrammer er blevet lettere at producere teknisk, samtidig med at de er uafhængige af tid og rum, er e-learning som undervisningsform på vej frem. Mange biblioteker ser derfor e-learning som en måde hvorpå de kan supplere eller ligefrem erstatte deres traditionelle undervisningstilbud. Det er i mange tilfælde tvivlsomt hvad bibliotekerne reelt får ud af etablering af en elektronisk brugerguide. Desuden er der endnu ikke konsensus om, hvordan bibliotekerne sikrer, at brugerne får det maksimale udbytte af gennemgangen af en brugerguide, eller hvordan de skal undervises (Churkovich & Oughtred, 2002; Dewald, 1999a+b; Fenske & Clark, 1995). De biblioteker der overvejer at introducere en brugerguide bør derfor seriøst overveje om hvilket fokus og formål deres brugerguide skal have. Mange elektroniske brugerguides tager udgangspunkt i systemet fremfor at tage hensyn til de menneskelige aspekter i forbindelse med informationssøgning. Derfor fokuserer denne opgave ikke på det tekniske aspekt af informationssøgning. Informationssøgning kræver også en forståelse for den menneskelige kontekst, undervisning i søgeværktøjer alene gør ikke forskellen (Kuhlthau, 1991). Bibliotekets fordel ved at integrere en elektronisk brugerguide i den traditionelle undervisning er, at den potentielt kan medvirke til at højne brugernes kompetencer, uafhængigt af om bibliotekaren er til stede eller ej. Dette vil være en fordel for mange af 5

6 de biblioteker, der ikke har ressourcer til at stå til rådighed for brugeruddannelse, eller for den skyld brugerbetjening. Førnævnte problemstillinger er også aktuelle for biblioteket på Den sociale Højskole i København. Intentionen er derfor at lancere en elektronisk brugerguide, der øger informationskompetencerne blandt brugerne og derved frigør bibliotekarernes tid til andre opgaver. 6

7 2. Problemformulering Opgavens formål er udover en egentlig udvikling af et forslag til en brugerguide, at samle de teorier der er relevante for udviklingen af en sådan. Et af opgavens fokusområder er at præsentere begreber, teorier og løsningsmodeller i forbindelse med udvikling af en brugerguide. Opgaven danner en forståelsesramme for emnet, og fungerer som et idékatalog til bibliotekarerne på DSH-K, når de skal videreudvikle på projektet. Desuden kan opgavens litteraturliste bruges som en bibliografi over relevant litteratur i forbindelse med udviklingen af brugerguides. For at komme nærmere de ovennævnte problemstillinger vil vi behandle en række teoretiske områder, der har betydning for udvikling af en brugerguide. Dette inkluderer begreber som informationskompetence, Kuhlthaus ISP-model og lærings- og vidensteori. I forlængelse heraf opstilles en række af de praktiske krav en funktionel brugerguide kræver. Fra den ovennævnte tekst formuleres derfor følgende spørgsmål: Hvordan kan begrebet informationskompetence relateres til bibliotekssektoren? Hvilken type brugerguide kan Kuhlthaus ISP-model bruges til? Hvilken lærings- og vidensform bør ligge til grund for en brugerguide på DSH-K? 7

8 3. Metode Opgaven gennemgår de teoretiske overvejelser, der understøtter en produktion af en elektronisk brugerguide til en højere uddannelsesinstitution. I opgaven vil det blive beskrevet hvilke teoretiske problemstillinger den enkelte studerende står overfor i informationssøgningsprocessen. Dette gøres med det formål at understøtte udviklingen af et mock-up af en brugerguide til DSH-K. Der er desuden blevet udført et litteratur survey, der danner baggrunden for opgavens definitioner og diskussioner. I de efterfølgende metodeafsnit beskrives opgavens præmisser og opbygning. 3.1 Undersøgelsesform Ved metodevalg i en interviewsituation differentieres der i litteraturen mellem en undersøgelses dybde og bredde. Dybden henviser til mange variable og få enheder, mens bredden modsat henviser til mange enheder og få variable (Hellevik, 1999, s.98). Indenfor samfundsvidenskaben er det den kvalitative undersøgelsesform, der er den mest anvendte. Kvalitative undersøgelser fokuserer på sammenhængen mellem et større antal kendetegn hos relativt få undersøgelsesenheder (Hansen & Hjorth Andersen, 2000, s.22). Den detaljerede helhedsprægede analyse betyder til gengæld, at man ikke kan afgøre om analysen har gyldighed udover andre end de få enheder (Hansen & Hjorth Andersen, 2000, s.22). Det bedste undersøgelsesresultat fås hvis man kombinerer den samfundsvidenskabelige metode med kvantitative analyser (Hellevik, 1999, s.99). En sådan kombination vil teoretisk opveje ulemperne ved at vælge den ene metode frem for den anden. Vores undersøgelse af de studerendes informationskompetencer består af interviews, og svarene er derfor blevet anvendt kvalitativt. Til kontrol af kvaliteten af vores undersøgelsesdesign og evaluering, opererer vi med begreberne validitet (gyldighed) og reliabilitet (pålidelighed). Samspillet mellem spørgsmålenes teoretiske fundament og korrekt efterbehandling af respondenternes svar bør sikre, at data har en høj validitet (Hellevik, 1999, s 52-53). Respondenterne er udvalgt på baggrund af en simpel tilfældig udvælgelse. Denne metode er kendetegnet ved at alle enheder i populationen har lige stor sandsynlighed for at blive udvalgt (Hansen & Hjorth Andersen, 2000, s.77-78). Fordi antallet af 8

9 respondenter ikke er særligt stort er vi opmærksomme på at deres svar ikke er repræsentative for samtlige studerende på DSH-K. Opgaven forsøger at sikre spørgsmålenes validitet på to måder. Først og fremmest er spørgsmålenes formål er at belyse problemstillinger, der er relevante i forhold til vores problemformulering. Desuden er spørgsmålene dannet på baggrund af den teori, der er indsamlet til besvarelsen af det erhvervsrelaterede projekt. Ved at tage højde for disse forhold forsøger opgavebesvarelsen at sikre at vores interviewspørgsmål har relevans i forhold til problemformuleringen. Reliabilitet er et kvalitetskrav, der stilles til de udførte interviews. Undersøgelsens resultat må ikke bære præg af tilfældigheder og skal være fri for tilfældige fejl. Et eksempel på dette kunne være dårlige og meningsforvirrende spørgsmål (Hansen & Hjorth Andersen, 2000, s ). Reliabiliteten af vores interviews kan være påvirket af at mange af de studerende ikke havde gjort sig nogle tanker om hverken informationssøgning eller informationskompetencer. Konsekvensen af vores forskellige referencerammer betød at det til tider var svært at komme ind på de konkrete problemstillinger spørgsmålene lagde op til. Til trods af dette belyser svarene dog nogle af de tendenser og problemer de studerende har vedrørende deres informationssøgning og informationskompetencer (Hellevik, 1999, s. 198). 3.2 Samarbejdsform Opgavebesvarelsen er foretaget i samarbejde med bibliotekarerne på DSH-K og vores vejleder på Biblioteksskolen Annette Skov. Vi har udarbejdet en projektside, hvor det har været muligt at følge projektets udvikling. Indholdet af projektsiden består af relevante links, litteratur og dokumenter knyttet til opgavebesvarelsen. I den periode projektet har stået på er der blevet afholdt flere givtige møder med bibliotekarerne på DSH-K og Annette Skov. Ved disse møder er bl.a. indholdet i opgavebesvarelsen og udarbejdelsen af produktet blevet diskuteret. Udover møder har vi deltaget i et kursus i anledningen af at Frederiksberg Biblioteks lancering af BibKurs, der er en brugerguide til gymnasieelever og lærere på Frederiksberg. Som et supplement til den normale vejledning afholdte Annette Skov en workshop, hvor vi som studerende fik mulighed for at gennemgå nogle af de teoretiske og praktiske problemer, der er ved indførelsen af brugerguides på bibliotekerne. 9

10 3.3 Opbygning af opgaven Opgaven indeholder en gennemgang af de for brugerguiden relevante teoretiske overvejelser, således at den kan bruges som et idékatalog eller introduktion til DSH-Ks bibliotekarer i det videre forløb. Herunder gennemgås hvilke kapitler der er i opgaven, hvorfor de er medtaget, samt en kort beskrivelse af dem. På grund af projektets omfang bliver der løbende opsummeret på de vigtigste pointer i de enkelte afsnit. Til sidst samles de vigtigste pointer i konklusionen. I kapitlet Præsentation af DSH-K gives der en kort beskrivelse af hvilken type uddannelsesinstitution der er tale om, og hvordan miljøet på studiet er. Dette gøres for at skabe en referenceramme til det senere produkt og en forståelse for læseren af opgavens kontekst. I kapitlet om Information, samfund og kompetencer, teoretiseres der over begrebet informationskompetence. Begrebet forsøges defineret i forhold til en samfundsmæssig kontekst. Eftersom informationskompetence, som begreb, er centralt i forhold til udviklingen af en brugerguide, er en præsentation af begrebet relevant i forhold til projektet. Kapitlet om Undervisning af informationskompetencer beskriver det politiske miljø i forbindelse med koordinering af en national indsats til fremmelse af informationskompetencer blandt bibliotekernes brugere. Fordi informationskompetence er et så komplekst begreb er det ikke muligt for bibliotekerne at undervise i det som sådan. Bibliotekernes rolle i denne sammenhæng er derfor at undervise i informationssøgning, for derved indirekte at øge informationskompetencen blandt brugerne. Som et underafsnit beskrives situationen på DSH-K. De tre forskellige grupper der findes på skolen; studerende, lærere og bibliotekarer; giver hver deres syn på de studerendes behov for informationskompetencer. Dette er vigtigt da en brugerguide er nød til at passe ind i den virkelighed den skal placeres i. I kapitlet Baggrunden for informationssøgningsprocessen gennemgås kort Kuhlthaus motivation for at udvikle hendes model af den studerendes informationssøgningsproces. 10

11 Dette danner det teoretiske grundlag for det følgende underafsnit Gennemgang af faserne i Kuhlthaus ISP-Model. Her gennemgås de seks faser i modellen, hvorefter disse relateres til de studerendes situation på DSH-K. Teorien bag ISP-modellen danner fundament for brugerguiden, da formålet netop er at bevidstgøre den studerende om sit informationsbehov frem for at fokusere på at formidle søgetekniske færdigheder. Kapitlet Læringsteorier og vidensformer fokuserer på hvorledes man bedst formidler læring og viden videre til brugerne. Derfor beskrives de forskellige læringsteorier, for på den baggrund at vælge den eller de mest relevante til brugerguiden. I forlængelse af dette udvælges den vidensform der bedst understøtter brugerguidens resultatform, der er at tilføre brugerne kompetencer. Gennemgangen tager udgangspuinkt i Lars Qvortrups (2001) teorier om vidensformer, og disse relateres til brugerguiden. I kapitlet Evaluering af andre brugerguides relateres de teorier der tidligere er beskrevet på de to brugerguides der evalueres. Disse er Bibkurs og SWIM. Der fokuseres på hvilke læringsteorier og vidensformer der anvendes og hvilke resultatformer der forventes efter den studerende har gennemgået guiden. Bibkurs blev valgt fordi den er forholdsvis ny og er udviklet af et folkebiblioteket. Samtidig havde vi mulighed for at deltage i en temadag, hvor brugerguiden blev præsenteret. SWIM er valgt da den er bygget op efter de samme teorier vi ønsker at anvende til udvikling af vores brugerguide. 11

12 4. Præsentation af Den sociale Højskole Biblioteket vi laver en brugerguide til er en del af Den sociale Højskole i København. Her beskrives kort hvilken type uddannelsesinstitution der er tale om, hvordan miljøet på studiet er. Dette gøres for at skabe en referenceramme til det senere produkt. Hovedparten af informationerne er fundet på skolens hjemmeside (www.dsh-k.dk). Skolen er en af i alt fire skoler i Danmark. De øvrige findes i Århus, Odense og Esbjerg. De sociale højskoler tilbyder en lang række videregående uddannelser, fra bachelor til Ph.d. niveau. Hovedvægten er dog lagt på den klassiske socialrådgiveruddannelse, der tegner dig for over 80% af de studerende. Fokus på uddannelsen er især på følgende områder: 1. Socialt arbejde, herunder socialrådgivning 2. Det psykologiske og psykiatriske fagområde 3. Det juridiske fagområde 4. Det samfundsvidenskabelige fagområde. På Den sociale Højskole i København går der 900 studerende og 85 lærere. Af de 900 studerende læser hovedparten på den klassiske socialrådgiveruddannelse der i dag er en bacheloruddannelse. Derudover har skolen en kandidatoverbygning med cirka 100 studerende samt en efteruddannelsesdel, diplomuddannelsen, der henvender sig til folk, der allerede har en mellemlang uddannelse. Her går ligeledes cirka 100 studerende. Den sociale Højskole i København er i dag en videregående uddannelsesinstitution og undervisningen på alle uddannelserne foregår derfor på universitetsniveau. Undervisningen foregår især i projektform efter den pædagogiske model problembaseret læring. Derudover undervises de studerende også ved hjælp af forelæsningsrækker. Underviserne forudsætter af de studerende at de deltager aktivt i undervisningen ligesom der forudsættes en vis grad af indlevelse i de fag der deltages i. Den sociale Højskole i København holder til i trikotagevirksomheden Henriques og Løvengreens gamle fabriksbygning, som er blevet renoveret, så den kan bruges til undervisning. Før flytningen i 1999 holdt skolen til på Randersgade, så miljøet er stadig ganske nyt. Hele skolen er samlet i én bygning med en stor entréhal, der giver adgang til kantinen i kælderen. Studiemiljøet findes i stuen og på 1. sal. Undervisningslokalerne er 12

13 placeret på de øvre etager. Biblioteket er placeret på 1. sal med adgang direkte fra venstre side af entréhallen. 4.1 Biblioteket Biblioteket består af et 286 m 2 stort rum med skranke og computere placeret ved udgangen. Længere tilbage i lokalet er selve samlingen som består af bøger og tidsskrifter, bogsamlingen er på cirka titler og tidsskriftsamlingen er på cirka 300 titler. Samlingen er i de sidste 4 år steget med cirka 25%. Biblioteket stiller små lokaler til rådighed, hvis den studerende ønsker at fordybe sig i et emne og ikke vil forstyrres. Vi har lavet en lille bibliometrisk analyse af samlingens bøger for at få et overblik over hvor i DK5-systemet de var placeret. Vi søgte i bibliotekets webkatalog på DK5- klassifikationsmærket med trunkering efter det første ciffer. Søgestrengen i fritekstsøgningen for søgningen for 10 erne kom derfor til at se således ud: =kl=1* Og så fremdeles for de efterfølgende klassifikationsgrupper. Figuren med efterfølgende tabel viser fordelingen af bogsamlingen placeret i et søjlediagram Datasættet: DK-5 Antal Figur 1: Fordeling af bogsamlingen på DK5 numre. 13

14 Som diagrammet viser er samlingen koncentreret om emneområderne i grupperne 10 erne, 30 erne og 60 erne. Dette var også hvad vi forventede da DSH-K s undervisningsspecialer ligger inden for de områder. Oversigt over DK5-systemet Værker af almindeligt og blandet indhold Filosofi. Psykologi. Videnskab og forskning Religion Samfundvidenskab. Pædagogik. Folkekultur Geografi og rejser. Lokalhistorie Naturvidenskab og matematik. Antropologi og etnografi Praktiske fag. Lægevidenskab Kunst. Teater. Film. Musik. Spil. Idræt Litteratur. Sprog Historie Dette kan også ses på de databaser biblioteket formidler til dets brugere. Kataloger og databaseadgange fra biblioteket på DSH-K Weblån: Web-katalog over bibliotekets egen samling (http:// /mmwebcat/default.asp) Bibliotek.dk: Fælles database for danske folke- og forskningsbiblioteker (www.bibliotek.dk ) Artikebasen: Database over artikler i danske tidsskrifter og aviser (www.kkb.bib.dk/artbase.html) Skolernes database-service (Skoda):Britannica Online, Danmarks Statistik, DMI (Danmarks Meteorologiske Institut), Engelsk-Dansk Ordbog, FaktaLink, NetPosten og Polinfo (artikler fra Aktuelt, Information, Jyllandsposten, Politiken m.fl.). (www.skoda.emu.dk) Kræver password der udleveres af personalet. Det Sociale Skuffedarium:Giver adgang til sociallovgivningens love, bekendtgørelser, vejledninger, afgørelser, aktuelle beløb, statistik og adresser (Kun adgang via skolens netværk) Schultz Lovguide: LG Pension, LG Social, LG Sygedagpenge (Kun adgang via skolens netværk) Libris: Fælles database for svenske biblioteker ( ) NB Data: Fælles database for norske biblioteker (www.nb.no/baser ) Kræver password der udleveres af personalet. Social Work Abstracts: Resumeer fra ca. 50 engelsksprogede fagtidsskrifer. (Kun adgang via skolens netværk) Som det kan ses er det databaser omhandlende lovmæssige og sociale aspekter der dominerer. Derudover er der også bibliotekets egen katalog samt de skandinaviske landes respektive fælles biblioteksdatabaser, henholdsvis bibliotek.dk, Libris og NB Data. 14

15 5. Information, samfund og kompetencer I dette kapitlet, teoretiseres der over begrebet informationskompetence. Begrebet forsøges defineret i forhold til en samfundsmæssig kontekst. Eftersom informationskompetence som begreb er centralt i forhold til udviklingen af en brugerguide, er en præsentation af begrebet relevant i forhold til projektet. 5.1 Informationssamfundet Det samfund de studerende på Den sociale Højskole kommer ud i, når de er færdige, er det samfund vi hyppigt omtaler som informationssamfundet. Men hvad er informationssamfundet, og hvorfor er det vigtigt at være rustet til at navigere rundt i information? Informationssamfundet: Bred betegnelse for at informationer af alle slags ikke blot de BDI-mæssige står til disposition for mange flere mennesker i samfundet end tidligere. Betegnelsen bruges bredt om et samfund hvor samfundets struktur og borgernes dagligdag i væsentlig grad er påvirket af brugen af edb og telekommunikation. (Informationsordbogen, 1996) Den gængse opfattelse af hvad begrebet dækker over relaterer sig kraftigt til informationsteknologi (IT). For de fleste er hovedelementerne i informationssamfundet computere, internet og medier, dvs. objekter der er bærere af information. De fleste lande har i dag udarbejdet en rapport, der tager stilling til landets situation i forbindelse med hvordan borgerne skal indføres i informationssamfundet i fremtiden. Overnationale instanser som f.eks. EU har også informationssamfundet på dagsordenen og forsøger gennem sit arbejde at gøre EUs borgere mere kompetente indenfor IT, således at Europa samlet står stærkere overfor USA og Asien. Der er derfor ingen tvivl, om at emnet er højrelevant. Professor Lars Qvortrup behandler i sin bog Det hyperkomplekse samfund (2002) informationssamfundet, og de problemstillinger det medfører. Han læner sig op af den teori, at informationssamfundet handler om mere end blot teknologien. Informationssamfundet er en efterfølger til det moderne samfund og der er sket et skifte fra det subjektbaserede samfund til det individualiserede samfund, hvor hver enkel i højere grad dyrker sine egne interesser, og kontaktmæssigt lever et mere isoleret liv end 15

16 tidligere. (Qvortrup, 2002) Hvis denne tendens fortsætter, passer undervisningsformen e-learning godt i et samfundsbillede hvor det enkelte individ selv kan sammensætte de kompetencer, det ønsker. Behovet for at få implementeret retningslinier for både uddannelses- og bibliotekssektoren og hvordan informationskompetence skal indarbejdes i studieordninger og servicedeklarationer er derfor stort. (Skov & Skærbak, 2003) Men hvad skal der til for at kunne gebærde sig i informationssamfundet? Med overgangen til informationssamfundet er der opstået en ny kompetence, på lige fod med færdigheder som at læse, skrive og regne - informationskompetence. (Det digitale Danmark, 2000) Det er blevet markant lettere at få adgang til information efter at internettet tonede frem midt i halvfemserne. Samtidig er det også den danske stats vision at få mange ydelser og informationer til borgerne ført over på internettet. (Det Digitale Danmark, 2000) Det moderne menneske anno 2004 bør altså se informationssøgning som en nødvendighed i hverdagen, og en kompetence som man skal være opmærksom på at udvikle, hvis man ikke vil stå uden for fremtidens samfund. Det at kunne betjene en computer og finde relevant information, er en kompetence der kan sidestilles med at kunne læse og skrive tilbage i midten af det 20. århundrede. Tidligere i opgaven har vi behandlet emnerne læring og informationssøgning. Den sidste hjørnesten i vores teoretiske fundament er informationskompetence. I det kommende afsnit vil vi bl.a. definere begrebet og forklare hvorfor de studerende på DSH bør besidde denne kompetence. 5.2 Begrebet Informationskompetence Begrebet informationskompetence opstod i den danske biblioteksverden på en konference i (ibid.) Ordet er en oversættelse af det amerikanske Information Literacy, der allerede i 1974 blev præsenteret af Paul G. Zurkowski: People trained in the application of information resources to their work can be called information literate. They have learned techniques and skills for 16

17 utilizing the wide range of information tools as well as primary sources in molding information-solutions to their problems. (Foldager Jensen, 2001) Information Literacy startede med at være relateret til erhvervslivet, og var meget problemløsningsorienteret. (ibid.) Dette hænger sammen med, at tilbage i halvfjerdserne var søgning af information i databaser og brugen af IT begrænset til erhvervslivet, da de var de eneste der kunne betale sig til adgangen af ressourcerne. Her i starten af det 21. århundrede er adgang til information stadig en særdeles dyr vare, men med initiativer som f.eks. DEF er det blevet muligt for selv beskedne (af størrelse og økonomi) institutioner at få adgang til tusindvis af online databaser, som studerende og undervisere frit kan benytte. (Skov & Skærbak, 2003, s. 327) Informationskompetence er tæt relateret til brugen af IT, og har derfor sideløbende med den teknologiske udvikling og specielt med udbredelsen af internettet, udviklet sig til et vigtigt og meget omtalt emne. Nu har de informationshungrende mulighed for, at få adgang til alverdens ressourcer, både på jobbet/skolen og hjemme. (Bjerg, 2003) Som flere andre væsentlige begreber indenfor biblioteksverdenen, har begrebet sin oprindelse i USA, og har senere bredt sig til andre lande, heriblandt i Norden, hvor initiativet NORDINFO samler kræfterne i et nordisk forum, for at danne ramme for nogle informationskompetencestandarder. (ibid.) En af de klassiske definitioner af begrebet findes i American Library Association s (ALA) rapport fra 1989 Presidental Committee on Information Literacy, som bl.a. Carol Kuhlthau var med til at udarbejde. Denne definition har nærmest opnået en autoritativ status (Bruce, 1997), og der refereres ofte til den i litteraturen. To be information literate, a person must be able to recognize when information is needed and have the ability to locate, evaluate, and use effectively the needed information. Ultimately information literate people are those who have learned how to learn. They know how to learn because they 17

18 know how information is organized, how to find information, and how to use information in such a way that others can learn from them. (Bjerg, 2003) ALA opsummerer endvidere 6 generelle områder alle studerende bør kunne mestre: Recognizing a need for information Identifying what information would address a particular problem Finding the needed information Evaluating the information found Organizing the information Using the information effectively to address a particular problem (Allan, 2002, s. 80) Disse ovenstående seks punkter kan relateres til Kuhlthaus ISP-model, som vi tidligere har behandlet i kapitlet Informationssøgningsprocessen. Punkterne er her sat i kontekst af problemløsning til f.eks. informationssøgning til akademiske opgaver. Rapporten fokuserer på at beskrive informationskompetence ud fra en meget bred kontekst. Ifølge ALA er informationskompetencen en essentiel del af alle aspekter i vores hverdag. Rapporten hævder endda, at det er nødvendigt for demokratiets overlevelse at samfundets borgere er informationskompetente. (Limberg, 2002) Informationskompetence er ikke kun begrænset til det professionelle liv, men en livslang læringsproces, der aldrig bliver helt afsluttet. I takt med at der hele tiden kommer nye teknologier, ressourcer og muligheder, er det nødvendigt hele tiden at være up-to-date for at kunne kalde sig informationskompetent. (Det Digitale Danmark, 2000) 5.3 Informationsbevidsthed En interessant vinkel på informationskompetence gives af Elizabeth Dupuis, der omtaler det som værende en form for informationsbevidsthed. Her giver hun udtryk for et syn på 18

19 begrebet, hvor det ikke er specifikke kundskaber og målsætninger studerende bør leve op til. Ifølge Dupuis er det vigtigste for de studerende at der opbygges at der opbygges et bredt kendskab til tilgængelige informationssystemer, hvordan de bruges og i hvilken kontekst, samt evnen til at udtrykke et informationsbehov. En studerende skal evne at vurdere forskellige former for kilder i forskellige medieformer og evne at bearbejde og vurdere fremfundne informationer på en lødig måde, samt at dokumentere til andre hvor informationerne er fundet, og indholdet af kilderne. (Bjerg, 2003) Dette kan relateres til den bibliografiske tradition, hvor en kritisk stillingstagen til kilder og korrekte referencer til samme, vægtes højt. På trods af at informationskompetence og information literacy, der i princippet burde dække over samme begreb, fortolkes det i litteraturen forskelligt. Forskellen i fortolkningerne står og falder mellem ordene kompetence og literacy. Foldager Jensen (2001) opsummerer begrebet information literacy i Biblioteksarbejde, hvor han udover, at kæde det sammen med den danske oversættelse informationskompetence, konstaterer at information literacy ikke blot handler om at besidde paratviden. Informationskompetence handler også om indsigt i og anvendelsen af processer, der fører frem mod større viden og erkendelse. (Foldager Jensen, 2001, s. 11) ( ) information literacy [kan] kort sammenfattes i udtrykket: Generel kompetence, herunder kritisk stillingstagen, i forhold til kommunikeret eller fremskaffet viden. Denne korte karakteristik kan naturligvis ikke stå alene, for hvilke generelle kompetencer er der tale om?, og hvad indebærer en kritisk stillingstagen? det indikerer noget mere kvalitativt men også en bredere forståelsesramme, hvor overblik, planlægning og det at vide om og hvorfor og hvordan og hvornår de enkelte processer bør initieres i håndteringen af det specifikke informationsbehov. (ibid., s. 9) 5.4 Kategorisering af informationskompetence Ifølge Christine Bruce (1997) er begrebet informationskompetence en relation mellem menneske og information. I sin afhandling fra 1997 identificerer hun 7 beskrivelseskategorier (eng: faces) hvor begrebet optræder. 19

20 1. The information technology conception information literacy is seen as using information technology for information retrieval and communication. 2. The information sources conception information literacy is seen as finding information. 3. The information process conception information literacy is seen as executing a process. 4. The information control conception - information literacy is seen as controlling information. 5. The knowledge construction conception - information literacy is seen as building up personal knowledge base in a new area of interest. 6. The knowledge extension conception - information literacy is seen as working with knowledge and personal perspectives adopted in such a way that novel insights are gained. 7. The wisdom conception - information literacy is seen as using information wisely for the benefits of others. (Bruce, 1997, s. 110) De syv beskrivelseskategorier er ikke gensidigt udelukkende, og der er ikke en kategori, der er mere rigtig end den anden. Kategorierne er blot måder at kunne anskueliggøre i hvilke sammenhænge at informationskompetencebegrebet kan optræde. Each is simply a different way of conceiving of the phenomenon of information literacy and each can be used appropriately in the particular context. (Bruce, 1997, s. 155) Det er derfor konteksten, der er udslagsgivende for, hvilken kategori begrebet placeres i. Det vigtige i Bruces teori er, at det ikke er muligt at opstille en generel universel karakteristik af hvad en informationskompetent person er. Hver enkel situation stiller forskellige krav til individets kompetencer. Situationerne er af varierende kompleksitet og dybde. Desuden har forståelse og indblik i det undersøgte fagdomæne en væsentlig indflydelse på både selektering og fortolkning af den fremfundne information. Samtidig 20

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Kort intro til projektet og kompetencemål for de tre årgange. Praktisk information om brug af folkebiblioteker, lånerkort m.m.

Kort intro til projektet og kompetencemål for de tre årgange. Praktisk information om brug af folkebiblioteker, lånerkort m.m. STYRK ELEVERNES INFORMATIONSKOMPETENCER - Undervisningsmateriale til gymnasielærere DAGSORDEN Kort intro til projektet og kompetencemål for de tre årgange. Praktisk information om brug af folkebiblioteker,

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her!

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Vil du se en film eller høre noget ny musik? Gør brug af bibliotekets netmedier Gratis og helt lovligt giver Aarhus Kommunes Biblioteker adgang til spillefilm,

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF

Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF www.kalundborgbib.dk Her kan du søge i Kalundborg Bibliotekers materialer. Du skal logge på med lånernummer (cpr.- eller lånerkortnummer)

Læs mere

Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek. Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006.

Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek. Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006. Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006. Introduktion Aktuelle projekter på NJL Hvad er et aktuelt og relevant

Læs mere

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools POSitivitiES Positive European Schools On-Line kursus Learning This project has been funded with support from the European Commission.This

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Hvad har HBÅ lært af undersøgelsen

Hvad har HBÅ lært af undersøgelsen Hvad har HBÅ lært af undersøgelsen Indledningsvis skal det bemærkes, at Handelshøjskolens Bibliotek i Århus (HBÅ) adskiller sig på en del områder fra de tre andre biblioteker, som vi har arbejdet sammen

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med.

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med. Ansøgning Yderligere bemærkninger til ansøgningen Det var fedt at rammerne var så åbne, som jeg så det var der kun to krav til projektet: Det skulle være open source og det skulle have det offentliges

Læs mere

MARKETING USABILITYMETODER FOR WEBSITES MMD

MARKETING USABILITYMETODER FOR WEBSITES MMD DEL I Kvalitativ og kvantitativ research Researchparadigmer Kvalitativ og kvantitativ reseach Ofte er der et mix mellem de to paradigmer. Qualitative Data Quantitative Data PRIMARY DATA Observations Interviews

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Idé-DB DSR IDÉKATALOG. til studiemiljøet på. Danmarks Biblioteksskole. De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008

Idé-DB DSR IDÉKATALOG. til studiemiljøet på. Danmarks Biblioteksskole. De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008 Idé-DB DSR IDÉKATALOG til studiemiljøet på Danmarks Biblioteksskole De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008 Indledning Idé-DB er et forum under DSR, De Studerendes Råd, hvor de studerende

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

Udfordringer i virksomhederne

Udfordringer i virksomhederne Udfordringer i virksomhederne Viden skal tages bogstaveligt How2Know Udfordringer i virksomhederne Viden bliver vigtigere, som ressource, service og produkt Derfor det vigtigt for virksomhederne at få

Læs mere

Grindsted Gymnasiebibliotek Biblioteksorientering 2015

Grindsted Gymnasiebibliotek Biblioteksorientering 2015 Grindsted Gymnasiebibliotek Biblioteksorientering 2015 1 Kildekritik - hvor sikker er du på nettet? Mange mennesker laver internetsider for at sælge noget eller få nogen overbevist om et bestemt budskab

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Indledning Kompetencestrategi er en proces, der hjælper en organisation til at træffe gode langsigtede beslutninger omkring kompetenceudvikling. Umiddelbart er der

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

IT og Kommunikation. Workshop om planlægning af prototype forløb. 24.10.13 Rikke Okholm

IT og Kommunikation. Workshop om planlægning af prototype forløb. 24.10.13 Rikke Okholm IT og Kommunikation Workshop om planlægning af prototype forløb 24.10.13 Rikke Okholm Program Introduktion Tilgange og eksempler på metoder Workshop: Planlægning af prototypetest Brainstorm over jeres

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

Vejledning i opgaveskrivning

Vejledning i opgaveskrivning 1. Introduktion: Dette dokument er en vejledning til udarbejdelse af skriftlige opgaver ved IVA, og kan basalt set betragtes som en slags huskeliste vedr. forhold man som studerende skal være opmærksom

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Den gode ph.d.-ansøgning

Den gode ph.d.-ansøgning Den gode ph.d.-ansøgning Ph.d.-centret, KUA 10. januar 2008 Peter Stray Jørgensen Akademisk Skrivecenter 1 1. Skriv din skriveidé: Den der vil bære hele din afhandling til sin tid? Hvad er fx centrum i

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Fra User experience -l Fødevarer?

Fra User experience -l Fødevarer? Fra User experience -l Fødevarer? SUMMIT - konferencen København 22 maj 2013 Lars Bo Larsen Lektor, ph.d. Ins-tut f. Elektroniske Systemer Aalborg Universitet Oversigt 1. Hvad er User experience (UX)?

Læs mere

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering CINAHL Plus Udgiver Cinahl Information Systems, California Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering Omfang

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Facilitering af Kreativitet & Innovation i VELUX Gruppen. Line Louise Overgaard Concepts & Innovation Support

Facilitering af Kreativitet & Innovation i VELUX Gruppen. Line Louise Overgaard Concepts & Innovation Support Facilitering af Kreativitet & Innovation i VELUX Gruppen Line Louise Overgaard Concepts & Innovation Support Fordi lys skaber liv VELUX Gruppen Etableret i 1941 Mere end 10.000 ansatte globalt heraf 2.600

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

BILAG 3_Tabel Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder omsat i Tabelform Præsentation6 Inspiration Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder

BILAG 3_Tabel Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder omsat i Tabelform Præsentation6 Inspiration Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder BILAG 3_Tabel Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder omsat i Tabelform Præsentation6 Inspiration Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder CMA: California Maritime Academy Library KMRC: MERIKOTA/Kotka Maritime

Læs mere

Nyhedsbrev 15 Februar 2008

Nyhedsbrev 15 Februar 2008 Nyhedsbrev 15 Februar 2008 FTU Boghandel Halmstadgade 6, 8200 Århus N Tlf: 86 10 03 38 / Mail:ftu@ats.dk / Inet: www.ftu.dk Hvem er FTU Boghandel? FTU Boghandel er en specialboghandel indenfor teknik,

Læs mere

Engelsk for alle Projektansøgning 2005

Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Resumé Alle danskere har brug for et vist kendskab til engelsk, da engelsk som globaliseringens, Internettets og medieverdenens sprog, er Danmarks vigtigste fremmedsprog.

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

PubMed er en stor sundhedsfaglig database med henvisninger til videnskabelige artikler.

PubMed er en stor sundhedsfaglig database med henvisninger til videnskabelige artikler. 0 Indholdsfortegnelse 1) Basens indhold... 1 2) Adgang til basen... 1 3) Søgemetoder... 2 a. Fritekstsøgning... 2 a. i. Muligheder for afgrænsning... 5 a. ii. Adgang til den fulde tekst eller ej / Ændring

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

brug nettet / lær at søge effektivt

brug nettet / lær at søge effektivt brug nettet / lær at søge effektivt Med netmedierne kan du gratis og lovligt: Downlåne materiale direkte til din egen pc Undgå ventetid Få adgang til et utal af fuldtekst artikler fra diverse tidsskrifter

Læs mere

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot brug nettet / lær at søge effektivt 2 3 brug nettet / lær at søge effektivt 4 Biblioteksbasen 6 FaktaLink 8 Infomedia 0 Student Resources In Context 2 Literature Resource

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign

Læs mere

Lær at søge effektivt!

Lær at søge effektivt! Lær at søge effektivt! Her i folderen får du: Tips og tricks til, hvordan du bedst søger information. En præsentation af gode databaser til informationssøgning. Bliv oprettet som bruger på Aarhus Kommunes

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint

Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint Louise Harder Fischer Ekstern lektor, CBS og Research Manager, Futurecom Business 3 vigtige pointer ved videndeling Viden

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Hold: 1. semester Forår 2010. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde.

Hold: 1. semester Forår 2010. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 7 Lektionsantal: 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Uddannelsesmål: Den studerende skal bibringes de

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Tørring Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse - Datarapportering Undersøgelsen på Tørring Gymnasium Der har deltaget i

Læs mere

Overblik Program 17. nov

Overblik Program 17. nov Overblik Program 17. nov Oplæg, diskussion og sketchnoting af artikler Pencils before pixels, Drawing as... og Learning as reflective conversation... Intro til markers Øvelser: Formundersøgelser & idegenerering

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her!

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Brug bibliotekernes netmedier: Film, musik, lydbøger, baser og bøger Århus Kommunes Biblioteker giver dig gratis og lovligt adgang til spillefilm, musik og

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

De videnskabelige metoder, der er centrale for Sygeplejeinformatik. 1. Anvendelse af en diskurs om motiver for IT-systemer

De videnskabelige metoder, der er centrale for Sygeplejeinformatik. 1. Anvendelse af en diskurs om motiver for IT-systemer Kursusmateriale Overheadpakke Del 1 Introduktion til Sygeplejeinformatik Oversat og bearbejdet af Cand.cur. Raymond Kolbæk Sygeplejeinformatik - Definition Sygeplejeinformatik er de multidisciplinære videnskabelige

Læs mere