Praktikstedsbeskrivelse

Transkript

1 1 Praktikstedsbeskrivelse for Sygeplejestuderende Ældre & Sundhed i Lolland Kommune

2 2 Udarbejdet af Uddannelsesgruppen, foråret 2009 Gitte Overvad, uddannelseskoordinator; Lise Davidsen, uddannelseskonsulent; Birte Engen, uddannelseskonsulent og Stine Søderberg, ansvarlig klinisk vejleder Sidst revideret august 2014 af Stine Søderberg Kildetilladelse -illustrationer Personerne på billederne har alle givet tilladelse til gengivelse. Indholdsfortegnelse 1.0 organisatoriske forhold på uddannelsesstedet 1.1 Ældre & Sundhed i Lolland kommune 1.2 Ældre & Sundhed som organisation 1.3 Sygeplejens struktur og organisering 1.4 Sygeplejerskernes sammensætning 1.5 Sygeplejens målgruppe 1.6 Sygeplejens visitering 1.7 Sygeplejerskernes dokumentation 1.8 Sygeplejerskernes plejeform 1.9 Sygeplejeopgaver 1.10 Sygeplejerskernes samarbejde tværfagligt og tværsektorielt 2.0 Uddannelsesområdet 3.0 Uddannelsesmiljø 3.1 Kliniske vejledere 3.2 Ansvarlig klinisk vejleder 3.3 Samarbejde mellem uddannelsesgruppen, ansvarlig klinisk vejleder og klinisk vejleder 4.0 Uddannelsesforløbet 4.1 Tilrettelæggelse af det kliniske forløb 4.2 Uddannelsessamtaler 4.3 Studiemetoder 4.4 Forventninger til den studerende 4.5 Evalueringer fra den studerende

3 3 1.0 Organisatoriske forhold på uddannelsesstedet 1.1 Ældre & Sundhed i Lolland kommune Lolland Kommune består af de 7 tidligere kommuner: Maribo, Holeby, Rødby, Højreby, Rudbjerg, Ravnsborg og Nakskov. Lolland Kommune har ca indbyggere. Der er ca indbyggere der modtager Personlig og Praktisk hjælp ( 83) og 1513 indbyggere der modtager sygepleje ( 138) Lolland Kommune råder over 490 plejeboliger, hvoraf 141 er i Leve- og Bomiljøer, 48 boliger er skærmede enheder og de resterende 301 i et tæt plejemiljø. Desuden har Lolland Kommune anvisningsret til 252 ældreboliger. 1.2 Ældre & Sundhed som organisation Ledelsen i Ældre & Sundhed udgøres af 3 decentrale ledere og ældrechefen. I alt er der ca. 945 ansatte i Ældre & Sundhed, med Ældrechefen som øverste leder. Ældre & Sundhed er inddelt i 3 følgende decentrale enheder med hver en decentral leder: - Rehabilitering - Sygepleje - Personlig og praktisk hjælp. Personlig & Praktisk hjælp er organiseret i 17 team, med hver en teamleder. Team Vikar er et team udelukkende med vikarer til intern dækning og teamlederen for dette team fungerer som stedfortræder for den decentrale leder i Personlig & Praktisk hjælp. Den decentrale aftale er pejlemærket Alle medarbejdere i sektoren er medansvarlige for at indfri målsætningerne indenfor de aftalte økonomiske rammer. Rammerne er beskrevet i Decentral Aftale, der laves hvert år i et samarbejde mellem ledelse og det politiske niveau. Ledelsen samarbejder med MED-udvalg om indholdet, således at der sikres så mange ideer, inspiration og vidensdeling som muligt. Ældre & Sundhed opfatter sig selv som en offentlig organisation - og ikke som en offentlig institution. Denne tilgang betyder, at fokus retter sig mod, at alle medarbejdere arbejder sammen om at give vores visiterede borgere en så optimal ydelse som muligt, indenfor de politiske rammer og økonomiske rammer, der er afstukket. Når fokus er optimal ydelse, er det vigtigt at ny viden kan omsættes og gode ideer afprøves hurtigst muligt. Derfor arbejdes der aktivt med principperne indenfor Den lærende organisation. Læs mere under punkt 2.0 om Uddannelsesområdet.

4 4 al

5 5 entral leder

6 6 1.3 Sygeplejens struktur og organisering Alle sygeplejersker, ansat i Lolland kommune Ældre & Sundhed, er organiseret i et samlet team med 2 teamledere. Der er mødested i henholdsvis Nakskov og Maribo. Hele sygeplejeteamet er inddelt i mindre undergrupper, opdelt efter det geografiske område, der køres i. Sygeplejeteamet er organiseret som en decentral enhed med en decentral leder, der refererer til Ældrechefen. Den decentrale leder for sygeplejen er sammen med de 2 andre decentrale ledere en del af det samlede Team ledelse i Ældre & Sundhed. 1.4 Sygeplejeteamets personalesammensætning Der er ca. 42 sygeplejersker ansat i teamet. Aldersfordelingen er fra 25 år til 63 år. Ligeledes er den kliniske erfaring i primær sundhedstjeneste fordelt fra nogle få måneder til 20 år. Der arbejdes kontinuerligt med de faglige kompetencer. Der er således et fagligt eksperticeforum, som illustreret i organisationsplanen. I en Lærende Organisation er det naturligt at tilegne sig specialistviden ud fra ens motivation. Derfor arbejder alle med at udvikle og højne kvaliteten både indenfor den elementære sygepleje og indenfor de mere specialiserede områder. Formålet er at give kvalitet i mødet med borgeren, udfylde personlige ambitioner og støtte sygeplejekollegaer. Det tilstræbes altid i team sygepleje, at der er sygeplejersker ansat med følgende specialist uddannelser: sårsygeplejerske, kliniske vejledere, diabetessygeplejerske, hygiejnesygeplejerske, palliationssygeplejerske og inkontinessygeplejerske. 1.5 Sygeplejens målgruppe Der er ca borgere, der modtager sygepleje efter Sundhedsloven 138. Disse borgere er fordelt i eget hjem og plejeboliger. Størstedelen af disse borgere er over 67 år. 1.6 Sygeplejens visitering & BUM modellen Lolland Kommune tager udgangspunkt i BUM-modellen, som består af en Bestiller, en Udfører/leverandør og en Modtager. Bestiller: Udfører/leverandør: Modtager: Er den funktion som Myndigheden varetager, hvor en visitator efter henvendelse fra borgeren selv, egen læge, sygehusafd, eller andre visiterer den relevante sygeplejeydelse efter Lolland Kommunes standarder og ydelseskatalog. Er sygeplejersken i sygeplejeteamet Er borgeren Den ultimative frihed er Retten til selv at bestemme, Hvordan andre mennesker Og situationer vil påvirke os. Stephen Covey

7 1.7 Sygeplejerskernes dokumentation Alt dokumenteres i det elektroniske omsorgssystem KMD care. Der er på alle kontorer adgang til stationære pc er og alle sygeplejersker har en bærbar note-book som bruges hos borgeren. Som dokumentationsredskab anvendes Fælles Sprog 2. I teamet for Personlig og praktisk hjælp har alle medarbejdere PDA er stillet til rådighed.. Der udarbejdes plejeplaner på alle sygeplejeopgaver, samt planlægges besøg, hyppighed og tidspunkter for sygeplejeydelser på kørelister i det elektroniske omsorgsystem Sygepleje Sygeplejen bliver udført efter kontaktpersonsprincippet. Hvor dette ikke kan lade sig gøre, prioriteres det højt, at det er så få sygeplejersker som muligt, der kommer i hjemmet. Ligeledes er der et naturligt samarbejde med sygeplejersker i teamet med specialviden og fokus på specielle problemstillinger i sygeplejen, f.eks.områder indenfor palliation, sår, hygiejne, diabetes, vejledning/pædagogik, inkontinens, mv. Dette både i forhold til borgeren og dennes familie, men også rettet mod samarbejdspartnere som social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter. Alle sygeplejeydelser kan udføres døgnets 24 timer, da der er sygeplejedækning døgnet rundt. Plejekoncepter Alle medarbejdere arbejder efter 2 plejekoncepter, som understøtter hinanden. Disse er Plejefilosofi og Aktiv i eget hverdagsliv. Alle sygeplejersker har gennem temadage øget deres kompetencer til tværfagligt samarbejde for at understøtte ovenstående 2 plejekoncepter. 1.9 Sygeplejeopgaver Sygeplejeopgaverne visiteres efter Sundhedslovens 138 og efter Lolland Kommunes Kvalitetsstandarder og Katalog over indsatsområder. Der er udarbejdet kliniske standarder på alle sygeplejeydelser. Disse er tilgængelige elektronisk på medarbejderportalen. Ligeledes anvendes PPS som retningsgivende for sygeplejeydelserne. Sygeplejersken varetager leverandøropgaver indenfor kerneydelserne under BUM-modellen og varetager i aften- og nattetimer samt weekender og helligdage akutberedskab for hele Ældre & Sundhed og for Myndighedsfunktionen i Lolland Kommune. Som sygeplejeopgave kan nævnes medicinadministration, hjælp til ernæring, herunder vejledning, sondeernæring, PEG-sonde, sårpleje, oplæring af borgeren og /eller pårørende til at varetage f.eks. medicinadministration og stomi-pleje, palliativ og terminal pleje, støtte og vejledning til borgere og pårørende med psykiske, fysiske og sociale problemer, misbrug, demens, kroniske lidelser, livstruende sygdom. Vejlede, undervise og supervisere samarbejdspartnere i teamene for Personlig & Praktisk hjælp. Koordinere behandlings- og plejeforløb med både interne og eksterne samarbejdspartnere. Desuden er der sygeplejeklinik i Nakskov og Maribo, hvor der primært udføres sårplejeopgaver på selvtransporterende borgere, men der kan også ligge andre opgaver, f.eks. medicinadm. Se bilag 1 Funktionsbeskrivelse for sygeplejersker Medicindosering v. sygeplejerske Bente Hansen

8 Sygeplejerskernes samarbejde tværfagligt og tværsektorielt Sygeplejerskerne har samarbejde både internt og eksternt og i både 2010 og 2011 har der været speciel fokus på tværfagligt samarbejde. Det interne samarbejde har fokus på især de 17 plejeteam i Personlig & Praktisk hjælp og terapeuter fra Rehabilitering, som visualiseret på organisationsplanen. Det eksterne samarbejde dækker praktiserende læger, sygehus afd. specialafd. på både Fyn og Sjælland, Palliativ team, Distrikt psykiatrien, Social psykiatrien, kørselskontorer og mange andre. 2.0 Uddannelsesområdet På uddannelsesområdet i Ældre & Sundhed lægges der stor vægt på og der tages udgangspunkt i principperne i Den Lærende Organisation. Definition af Den Lærende Organisation: En organisation, hvor alle til stadighed øger deres evne til at skabe resultater, som de virkelig ønsker at opnå hvor organisationen opmuntrer til nye måder at tænke på, hvor den fælles (kollektive) vision om at skabe det bedste er sat på fri fod og hvor alle til stadighed lærer hvordan man lærer sammen v. Peter M. Senge. Det betyder, at vi her dag skal arbejde med vores evne til at : - udvikle vores fælles vision om at skabe noget godt - eksperimentere med nye tanker og metoder - lære af egen erfaring og metoder - lære af andres erfaringer og af den bedste praksis andre steder - sprede viden hurtigt og effektivt i hele organisationen Dokumentation og koordinering af dagens arbejde v. sygeplejerske og teamleder Anne Stope Kernen i Den lærende organisation handler om at skabe et miljø, hvor der ikke er væsentlige systemmæssige og menneskelige barrierer for kommunikation, vidensudveksling, kreativitet, personlig udvikling og dialog. Derfor arbejdes hen mod, at alle medarbejdere tager ansvar for, at der er udvikling, læring i arbejdet samt at arbejdsmiljøet er tilrettelagt, så det støtter medarbejderen i at tage del i denne udvikling. Med ovenstående som udgangspunkt er uddannelsesområdet bygget op og derfor er uddannelse af sygeplejestuderende et fælles anliggende. Klinisk vejledning af studerende er en højt prioriteret opgave for alle i sygeplejeteamet og i Ældre & Sundhed generelt. Der er derfor altid 1 sygeplejerske til 1 studerende hver dag. Der er også mulighed for at kontakte personer i andre decentrale enheder, hvis det skønnes relevant. Derfor står ALLE efter aftale - til rådighed for at dele ud af deres faglige og praktiske viden og erfaringer. Bachelorprojekter Vedr. bachelorprojekter, stiller Ældre & Sundhed sig til rådighed, både som undersøgelsesfelt i forbindelse med indsamling af empiri, men også med enkeltpersoner, fænomener, problemstillinger mv. Det vil i sygeplejen positivt overvejes at anvende og drage nytte af bachelorprojekter.

9 3.0 Uddannelsesmiljø Det er højt prioriteret i sygeplejeteamet, at der skabes rum og plads til et læringsmiljø for den studerende, således at den studerende får størst mulig udbytte af det kliniske uddannelsesforløb i sygeplejeteamet. Ved læringsmiljø forstås at der i fællesskab skabes fysisk, psykisk og socialt rum for nysgerrighed, refleksion og læreprocesser. Følgende sygeplejersker har specielt fokus på uddannelse af sygeplejestuderende: 3.1 Kliniske vejledere Er uddannet sygeplejersker og har erfaring fra uddannelsesstedet. Se bilag 2 Funktionsbeskrivelse for Klinisk vejleder Studerende hold februar 2007, 5. semester 9 Det er et mål i team Sygepleje, at der altid vil være kliniske vejledere med de fornødne uddannelsesmæssige kompetencer og erfaring til at varetage den kliniske vejledning af studerende. Den kliniske vejleder står for den enkelte studerendes forløb i klinikken, gennemfører ugentlige samtaler, undervisning, vejledning og vurdering af den studerendes færdigheder ved planlagte besøg i borgerens hjem. Der vil kontinuerligt tilbydes undervisning af kliniske vejledere. Hvor det ikke er muligt at tilbyde uddannede kliniske vejledere, vil der altid være daglige vejledere, der tager ansvaret for den studerende og som stiller al sin praktiske viden til rådighed. Som før nævnt vil der altid være én sygeplejerske planlagt pr. sygeplejestuderende. 3.2 Ansvarlig klinisk vejleder Er uddannet sygeplejerske, har erfaring fra uddannelsesstedet og har gennemgået Sundhedsfaglig Diplomuddannelse med fokus på Klinisk vejledning og formidling, svarende til 60 ECTS Se bilag 3 Funktionsbeskrivelse for Ansvarlig Klinisk Vejleder Den Ansvarlig kliniske vejleder er ansvarlig for at skabe et optimalt vejledermiljø, med henblik på at udvikle og afvikle de kliniske forløb for de studerende på en måde, så den individuelle læring er optimal. Ligeledes er det den Ansvarlige kliniske vejleders ansvar at tilrettelægge og planlægge introduktionsprogram i samarbejde med Uddannelsesgruppen. Den ansvarlige kliniske vejleder afholder ugentlig fælles refleksioner med hele gruppen af studerende. Der er ansat 1 sygeplejerske med Sundhedsfaglig Diplomuddannelse med Klinisk vejledning og formidling som hovedområde. 3.3 Samarbejde mellem uddannelsesgruppen og klinisk og ansvarlig klinisk vejleder Uddannelsesgruppen består af 1 Uddannelseskoordinator og 2 Uddannelseskonsulenter. Denne gruppe varetager alle uddannelsesforløb, praktikker, ansættelser af elever, samarbejde med de grundlæggende og mellemlange videregående uddannelser i Lolland Kommunes Ældre & Sundhed. Se bilag 4 Funktionsbeskrivelser for uddannelseskonsulenter. Uddannelsesgruppen er organiseret i Fælles staben - se organisationsplan side 4.

10 Ansvarlig klinisk vejleder og uddannelseskoordinatoren planlægger intro-program og den kliniske undervisning, men der vil være stor fokus på klinik, da det er vores overbevisning at teori skal der være fokus på i teori/skole og klinik skal der være fokus på i klinik. Den ansvarlig kliniske vejleder fordeler de studerende, planlægger alle kliniske dage, så den studerende får de optimale muligheder for at opfylde målene for perioden og nå målet med tilstedeværelsestimer. Den ansvarlig kliniske vejleder mødes med kliniske vejledere inden det kliniske forløb mhp. opdatering. Efter det kliniske praktikforløb gennemgås forløbet og de studerendes evalueringer med henblik på at optimere fremtidige kliniske forløb. Ligeledes gennemgås de studerendes evalueringer med både uddannelsesgruppen, teamleder og decentral leder. For at udvikle det faglige og pædagogiske miljø for vejledere, planlægges en pædagogisk dag hvert ½ år både monofagligt, men også tværfagligt med vejledere for fysio- og ergoterapeuter, socialsundhedshjælper- og assistentelever Uddannelsesforløbet 4.1 Tilrettelæggelse af det kliniske forløb Den studerende vil få tilsendt et personligt velkomstbrev med et udførligt introduktionsprogram. Der vil være fælles introduktion for de studerende den første dag i klinikken. Velkomstbrev vil blive udsendt til de studerende senest 2 uger før start i klinik, eller så snart navne og adresser på studerende modtages fra skolen. I brevet vil der være beskrevet adgangskoder til vores medarbejderportal, så den studerende har mulighed for at tilegne sig yderligere viden om os, hvis det ønskes. Der vil blive fremstillet ID-kort med billede, der skal afleveres igen den sidste dag i klinikken, billede vil blive taget den første dag i klinik. For at kunne sammensætte et optimalt klinisk forløb, vil det være en fordel hvis der gives besked, om de studerende ikke har kørekort. Den studerende skal medbringe en straffeattest den første dag i klinik. Ligeledes er der brug for en udvidet straffeattest i forbindelse i klinikken med sundhedsplejersken, der underskrives den første dag. Som udgangspunkt vil den kliniske undervisning tage udgangspunkt i konkrete borgerrelaterede emner i demens og medicinering, organisation, Fælles sprog, dokumentation, sundhed og forebyggelse, værdisæt og udvikling af sygepleje i primærsektor, sårbehandling og vil foregå i den konkrete situation sammen med klinisk vejleder. Der vil evt. udarbejdes særlige forløb for 11. og 12. modul studerende., Der fremsendes relevant litteraturliste som forslag og inspiration. De studerende får tildelt adgangskoder til IT Lolland og til det elektroniske omsorgssystem. Så vidt det er muligt, så stilles mobiltelefon til rådighed, hvis den studerende færdes på egen hånd. 4.2 Uddannelsessamtaler Den kliniske vejleder vil sammen med den studerende afholde forventningssamtale i løbet af den første uge i klinikken. Ligeledes vil den kliniske vejleder afholde midtvejssamtale halvvejs i forløbet og en afsluttende samtale i løbet af den sidste uge. Undervejs i hele det kliniske forløb vil den kliniske vejleder og den studerende afholde samtaler minimum x 1 om ugen. Den kliniske ansvarlige vejleder vil på et fast aftalt tidspunkt afholde fælles refleksion med hele gruppen af studerende. Den studerende har under hele forløbet mulighed for at reflektere - og komme i kontakt med klinisk vejleder via mail.

11 Studiemetoder Det kliniske forløb er tilrettelagt på en måde, sådan at det er den individuelle læring der er i fokus. I et samspil med de kliniske vejlederes tilbagemeldinger, uddannelsessamtaler og refleksioner sikres det, at den studerende udvikler sine kliniske og teoretiske færdigheder i en stigende kurve, hvor der især lægges vægt på et dynamisk samspil mellem teori og klinik. Der lægges vægt på anvendelsen af de studerendes Portfolio. Den studerende arbejder ud fra principperne om Problembaseret Læring. Efter aftale med den studerende vil Praksisbeskrivelser kunne danne udgangspunkt for faglige og reflekterende samtaler. 4.4 Forventninger til den studerende Sygeplejeteamet forventer at den studerende overholder aftaler, møder til tiden, tager ansvar for egen uddannelse, møder forberedt i de forhold der er aftalt med vejleder, borgere og pårørende. De kliniske vejledere forventer, at de studerende bruger Portfolio og at den studerende sørger for at skrive referater fra diverse uddannelsessamtaler. Alle i sygeplejeteamet og uddannelsesgruppen forventer, at den studerende udfylder den elektroniske evaluering af det kliniske forløb. 4.5 Evalueringer fra de studerende De studerende vil blive bedt om at evaluere det kliniske forløb elektronisk. De elektroniske evalueringer vil blive gennemgået og drøftet med relevante ledere, kliniske vejledere og samarbejdspartnere. Ligeledes vil gode ting blive bragt videre til rette personer og kritik punkter vil blive diskuteret med henblik på udvikling af både læringsmiljøet generelt i Ældre & Sundhed, men også i specifikt sygeplejeteamet. Ydelse i Sygeplejeklinikken Nakskov v. sygeplejerske Vibeke Skov Nielsen Evaluering af den kliniske periode studerende fra hold februar 2007, 5. semester For den, der ikke ved, hvilken havn han styrer imod, er ingen vind gunstig Seneca