Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher. Sendt pr.

Transkript

1 Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i medievidenskab Kandidatuddannelsen i medievidenskab (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, 18/bekendtgørelsens bilag 1, 1.4. Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 23. juni akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 2 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 1. udgave, 1. marts Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 28. juni 2011 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Akkrediteringsrådet 26. juli 2011 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/3 Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 1 Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen)- 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 12. juli 2011 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. UBST har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Cand.mag. i medievidenskab eller Cand.mag. i medievidenskab og [tilvalg] Master of Arts (MA) in Media Studies eller Master of Arts (MA) in Media Studies and [tilvalg på engelsk] Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsen er indplaceret på heltidstakst 2. Aktivitetsgruppekoden er ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/3 Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD 6726 AUDD 6726 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er hverken en ministerielt fastsat maksimumramme for tilgangen til uddannelsen eller en adgangsbegrænsning, fastsat af universitetet. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for film- og medievidenskab. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af rådets positive akkreditering og UBSTs afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk Akkrediteringen er gældende til og med den 31. juli 2017, svarende til en periode på 6 år, som er den af rådet vedtagne standardperiode, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Adgangskrav En bestået bacheloruddannelse i filmvidenskab eller film- og medievidenskab fra et dansk eller udenlandsk universitet eller en uddannelse på mindst bachelorniveau, hvori der indgår mindst 90 ECTS-point inden for medievidenskab eller mediefaglige elementer er adgangsgivende til kandidatuddannelsen i medievidenskab. 4 Lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 (universitetsloven).

3 Bachelorer i film- og medievidenskab har krav på at blive optaget på kandidatuddannelsen i medievidenskab. Engelsk B er adgangskrav, da uddannelsen også udbydes på engelsk.. Styrelsen har noteret, at uddannelsen udbydes på dansk, men det er muligt at gennemføre uddannelsen kun på engelsk. Styrelsen bemærker hertil, at det fremgår af adgangsbekendtgørelsens 11, stk. 1, at hvis en uddannelse eller væsentlige dele heraf udbydes på engelsk, skal ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, dokumentere kundskaber i engelsk svarende til mindst engelsk B-niveau. Udbudssted Uddannelsen udbydes i København. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Uddannelsen er dansk- og engelsksproget og udbydes også på Aarhus Universitet og Syddansk Universitet. Side 3/3 Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: acedenmark@acedenmark.dk, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

4 Bacheloruddannelsen i film- og medievidenskab samt kandidatuddannelserne i hhv. film- og medievidenskab, Københavns Universitet Turnusakkreditering

5 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelsen... 6 Indstilling for kandidatuddannelsen i filmvidenskab... 7 Indstilling for kandidatuddannelsen i medievidenskab... 8 Resumé af kriterievurderingerne... 9 Grundoplysninger for bacheloruddannelsen og kandidatuddannelserne Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsen i filmvidenskabs kompetenceprofil Kandidatuddannelsen i medievidenskabs kompetenceprofil Bacheloruddannelsen struktur Kandidatuddannelsen i filmvidenskabs struktur Kandidatuddannelsen i medievidenskabs struktur Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Tilskudsmæssig indplacering Titel Adgangskrav for bacheloruddannelser Den normerede studietid Eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen Legalitet Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Hovedområde Censorkorps Sprog Adgang Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen Særlige forhold Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser Parallelforløb og fællesuddannelser Andre forhold

7 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

8 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for film- og medievidenskab Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for film- og medievidenskab Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bacheloruddannelsen i film- og medievidenskab samt kandidatuddannelserne i hhv. film- og medievidenskab består af: Kernefaglig ekspert Professor, Göran Bolin, Institutionen för kultur och kommunikation, Södertörn Högskola. Aftagerrepræsentant Forskningschef Lars Thunø, DR. Studerende Stud.mag. Kirstine Fabricius, psykologi og kommunikation, RUC. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 14. januar 2011 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation Supplerende dokumentation modtaget den 10. marts 2011 Revideret indstilling af takstindplacering, redegørelse for sprog på kandidatuddannelserne samt notat om KUs politik og retningslinjer for fakulteternes interne kvalitetssikring af uddannelser. Supplerende dokumentation modtaget den 31. marts 2011 Fælles retningslinjer for adjunktpædagogikum, KU, fælles retningslinjer for undervisningsportfolio, KU, fælles retningslinjer for kompetenceudvikling, KU. Supplerende dokumentation modtaget den 2. maj 2011 notat om ledelsesinformation. Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 10. marts 2011 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 13. maj 2011 Høringssvar modtaget 27. maj Sagsbehandling afsluttet 10. juni 2011 Bemærkninger Akkrediteringsrapporten sammenfatter akkrediteringen af bacheloruddannelsen i film- og medievidenskab samt kandidatuddannelserne i hhv. film- og medievidenskab på Københavns Universitet. I rapporten vil uddannelserne blive vurderet selvstændigt, men i fremstillingen vil de blive dokumenteret fælles, hvor det lader sig gøre. I tilfælde hvor uddannelserne adskiller sig, vil fremstillingen ske separat angivet med overskriften for afsnittet. 5

9 Indstilling for bacheloruddannelsen ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Bacheloruddannelsen i film- og medievidenskab på København Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1). - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3). - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4). Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), fordi Det Humanistiske Fakultet ikke har et samlet og udtømmende kvalitetssikringssystem med tilhørende målbeskrivelser og procedurer, og at institutionens kvalitetssikringssystem kun i nogen grad lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring (ESG). Derudover vurderes uddannelsen kun i nogen grad at indgå i institutionens kvalitetssikringssystem. Det vurderes, at uddannelsen kun i nogen grad systematisk indsamler, analyser og anvender data om uddannelsen og at der ikke forelægger procedure på uddannelsesniveau med hensyn til monitorering af studieordninger. Det vurderes, at uddannelsen i overensstemmelse med universitetets procedure, systematisk gennemfører undervisningsevalueringer og anvender disse i forhold til at tage hånd om identificerede problemer. 6

10 Indstilling for kandidatuddannelsen i filmvidenskab ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Kandidatuddannelsen i filmvidenskab på Københavns Universitet indstilles til en positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1). - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2). - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3). - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4). Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), fordi Det Humanistiske Fakultet ikke har et samlet og udtømmende kvalitetssikringssystem med tilhørende målbeskrivelser og procedurer, og at institutionens kvalitetssikringssystem kun i nogen grad lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring (ESG). Derudover vurderes uddannelsen kun i nogen grad at indgå i institutionens kvalitetssikringssystem. Det vurderes, at uddannelsen kun i nogen grad systematisk indsamler, analyser og anvender data om uddannelsen og at der ikke forelægger procedure på uddannelsesniveau med hensyn til monitorering af studieordninger. Det vurderes, at uddannelsen i overensstemmelse med universitetets procedure, systematisk gennemfører undervisningsevalueringer og anvender disse i forhold til at tage hånd om identificerede problemer. 7

11 Indstilling for kandidatuddannelsen i medievidenskab ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Kandidatuddannelsen i medievidenskab på Københavns Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1) - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3). - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4). Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Det Humanistiske Fakultet ikke har et samlet og udtømmende kvalitetssikringssystem med tilhørende målbeskrivelser og procedurer, og at institutionens kvalitetssikringssystem kun i nogen grad lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring (ESG). Derudover vurderes uddannelsen kun i nogen grad at indgå i institutionens kvalitetssikringssystem. Det vurderes, at uddannelsen kun i nogen grad systematisk indsamler, analyser og anvender data om uddannelsen og at der ikke forelægger procedure på uddannelsesniveau med hensyn til monitorering af studieordninger. Det vurderes, at uddannelsen i overensstemmelse med universitetets procedure, systematisk gennemfører undervisningsevalueringer og anvender disse i forhold til at tage hånd om identificerede problemer. 8

12 Resumé af kriterievurderingerne Bacheloruddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen i filmvidenskab Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen i medievidenskab Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende

13 Grundoplysninger for bacheloruddannelsen og kandidatuddannelserne Udbudssted København Sprog Bacheloruddannelsen udbydes på dansk. Kandidatuddannelserne udbydes på dansk og på engelsk. Hovedområde Det humanistiske hovedområde. Bacheloruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år År Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende Kandidatuddannelsen i filmvidenskabs grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år År Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende Note: Antal tilvalgsstuderende på uddannelsen pr. 01/10 er optælling på udtræk af antal indskrevne på gymnasierettet KA-tilvalg i film- og medievidenskab; enkeltstående kandidattilvalg registreres ikke (Grundoplysninger). Kandidatuddannelsen i medievidenskabs grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år År Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende Note: Antal tilvalgsstuderende på uddannelsen pr. 01/10 er optælling på udtræk af antal indskrevne på gymnasierettet KA-tilvalg i film- og medievidenskab; enkeltstående kandidattilvalg registreres ikke (Grundoplysninger). 10

14 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Formål og kompetenceprofil Bacheloruddannelsen i Film- og Medievidenskab har som sit kerneområde de audiovisuelle medier: film, tv og computermedier. I relation til dem bliver de øvrige moderne medier også i et vist omfang inddraget og studeret. Uddannelsen giver systematisk viden om de audiovisuelle medier, om mediernes indbyrdes ligheder og forskelle, om deres æstetik, udtryksformer og virkemidler, om deres udvikling og deres plads i det moderne samfund, og om hvordan de opleves og bruges. Studiet opøver også praktiske færdigheder både i at udføre empiriske undersøgelser og i video- og webformidling. Uddannelsen kvalificerer til videreuddannelse på kandidatuddannelserne i Filmvidenskab og Medievidenskab, og den studerende opnår en række kompetencer (beskrevet herunder), der sætter ham eller hende i stand til at arbejde med de audiovisuelle medier på en velovervejet, velfunderet og saglig måde. Kompetencemål En bachelor i Film- og Medievidenskab kan faktuelt beskrive mediernes opbygning og indhold, historisk såvel som aktuelt; planlægge og gennemføre analyser og empiriske undersøgelser såvel af værker i forskellige mediegenrer og deres virkemidler og temaer som af forskellige typer medieorganisationer og brugergrupper; planlægge og udføre praktisk formidling af et givet genstandsfelt til bestemte målgrupper; gengive og sammenligne teorier om audiovisuelle og andre mediers værker, tekster, produktionsforhold og sociale anvendelser, og om mediernes relation til almene sociale og psykologiske forhold; arbejde med flermedialitet, dvs. forklare de forskellige mediers overordnede fællestræk og vigtigste indbyrdes forskelle, også i henseende til praktisk formidling. 11

15 Kandidatuddannelsen i filmvidenskabs kompetenceprofil Kandidatuddannelsen i Filmvidenskab giver kandidaten en både bred og dybtgående kompetence inden for filmvidenskab og andre audiovisuelle medier. Uddannelsen giver den studerende en solid teoretisk og analytisk ballast til forståelse af både den moderne filmkultur og filmbranche og af filmen i et historisk perspektiv og af samspillet mellem film og tv i den nyere, audiovisuelle mediekultur. Uddannelsen giver den studerende viden om forbindelsen mellem teori og praksis i forhold til produktion og formidling inden for audiovisuelle medier. Kandidater i filmvidenskab har særlig stærk teoretisk og analytisk kompetence i filmens æstetik og historie, men kandidaten har også en bred tværmedial viden om andre audiovisuelle medier som f.eks. tv, video og digitale medier. Kandidater i Filmvidenskab har stor erfaring med praktisk kommunikation og formidling og kompetence til forståelse af hvordan moderne film- og medieorganisationer arbejder. Kandidater i Filmvidenskab har solid viden om den nationale filmkultur, men også bred viden om internationale film- og medieforhold. Endelig kvalificerer kandidatuddannelsen i Filmvidenskab til videreuddannelse, herunder ph.d.- uddannelsen. Kandidatuddannelsen i medievidenskabs kompetenceprofil Kandidater med en uddannelse inden for medievidenskab og medievidenskab (computermedier) vil have en både bred og dyb kompetence inden for arbejdet med medier og kommunikation, også i en tværmedial sammenhæng. Kandidaten har viden om og kompetence i de grundlæggende teorier og metoder til forståelsen af mediernes rolle i det moderne samfund og til at analysere komplekse problemstillinger i forbindelse med kommunikation i offentlige og private virksomheder og organisationer. Kandidaten har kendskab til mediernes æstetik og genrer, til forholdet mellem samfund, kultur og medieinstitutioner og til samspillet mellem medier, kommunikation og modtagere og brugere. Kandidaten har en særlig evne til at forbinde teoretisk viden om medier og kommunikation med praktisk formidling og kommunikation og har indsigt i de centrale kommunikationsgenrer. Kandidaten er i stand til at arbejde på tværs af medier i den moderne mediekultur og uddannelsen giver kompetence inden for både trykte medier, audiovisuelle medier og de nye digitale medier og kommunikationsformer. Kandidaten har et grundigt kendskab til danske medieforhold, men også stærk kompetence i forhold til internationale medieforhold. Endelig kvalificerer kandidatuddannelsen i Medievidenskab til videreuddannelse, herunder ph.d.- uddannelsen. 12

16 Bacheloruddannelsen struktur Semester Modul Fagelementer ECTSpoint 1. semester Kultur og kommunikationsteori. 2. semester 3. semester Modul 1: Introduktion til film- og medievidenskab: Introduktion til audiovisuel teori og analyse. Prøveform Bedømmelse Censur 7,5 A: Aktiv undervisningsdeltagelse. B: Bunden skriftlig hjemmeopgave med tidsfrist. 7,5 A: Aktiv undervisningsdeltagelse. B: Bunden skriftlig hjemmeopgave med tidsfrist. Modul 2 Mediehistorie 15 Bunden skriftlig hjemmeopgave med tidsfrist (1 uge) Modul 3 Fiktionsteori og - analyse 15 Fri skriftlig hjemmeopgave Modul 4 Filmhistorie 15 Bunden mundtlig sagsfremstilling med forberedelse. Modul 5 Faktateori og - analyse Modul 6: Udstyrsintroduktion Audiovisuel til webproduktion formidling Audiovisuel formidling: Web Udstyrsintroduktion til videoproduktion 15 Fri skriftlig hjemmeopgave 2,5 Aktiv undervisningsdeltagelse 5 Aktiv undervisningsdeltagelse (praktiske prøve: egenproduktion samt semesteropgave) 2,5 Aktiv undervisningsdeltagelse Bestået/ikke bestået Bestået/ikke bestået 7-trinsskala 7-trinsskala 7-trinsskala 7-trinsskala Bestået/ikke bestået Bestået/ikke bestået Bestået/ikke bestået Intern Internt Ekstern Intern Intern Intern Intern Intern Intern 4. semester Modul 7 Modul 8: Audiovisuel Audiovisuel formidling: Fiktion Film- og mediesociologi Audiovisuel formidling: Fakta 5 Aktiv undervisningsdeltagelse (praktiske prøve: egenproduktion samt semesteropgave) 15 Fri skriftlig hjemmeopgave med bunden mundtlig sagsfremstilling med forberedelse. 5 Aktiv undervisningsdeltagelse Bestået/ikke bestået 7-trinsskala Bestået/ikke bestået Intern Ekstern Intern 13

17 formidling II Audiovisuel formidling: Fri produkt (praktiske prøve: egenproduktion samt semesteropgave) 10 Bunden [individuel] mundtlig sagsfremstilling med forberedelse på grundlag af materiale udarbejdet i grupper. 7-trinsskala Ekstern 5. semester Modul 9 Bachelorprojekt Tilvalg Fri skriftlig hjemmeopgave. - 7-trinsskala - Ekstern - 6. semester Tilvalg Tilvalg Studieordningen, s. 10ff. 14

18 Kandidatuddannelsen i filmvidenskabs struktur Anbefalet forløb for kandidatuddannelse i filmvidenskab 1. semester Organisations- og institutionsanalyse Tilvalg (15 ECTS-point, intern censur, 7-skala) (15 ECTS-point) 2. semester Audiovisuel formidling Tilvalg (15 ECTS-point, ekstern censur, 7-skala) (15 ECTS-point) 3. semester Filmæstetik og reception Film/tv-historie og -analyse (15 ECTS-point, ekstern censur, 7-skala) (15 ECTS-point, intern censur, 7-skala) 4. semester Speciale (30 ECTS-point, ekstern censur, 7-skala) Studieordningen, s. 7 Anbefalet forløb for kandidatuddannelse i filmvidenskab med gymnasierettet profil 1. semester Audiovisuel formidling Gymnasierettet kandidattilvalg (15 ECTS-point, ekstern censur, 7-skala) (15 ECTS-point) 2. semester Gymnasierettet kandidattilvalg Gymnasierettet kandidattilvalg (15 ECTS-point) (15 ECTS-point) 3. semester Filmæstetik og reception Film/tv-historie og -analyse (15 ECTS-point, ekstern censur, 7-skala) (15 ECTS-point, intern censur, 7-skala) 4. semester Speciale (30 ECTS-point, ekstern censur, 7-skala) Studieordningen, s

19 Kandidatuddannelsen i medievidenskabs struktur Anbefalet forløb for kandidatuddannelse i medievidenskab 1. semester Organisations- og institutionsanalyse Tilvalg (15 ECTS-point, intern censur, 7-skala) (15 ECTS-point) 2. semester Modtager- og brugeranalyse Tilvalg (15 ECTS-point, ekstern censur, 7-skala) (15 ECTS-point) 3. semester Medier, æstetik og genrer Medieproduktion og formidling (15 ECTS-point, intern censur, 7-skala) (15 ECTS-point, ekstern censur, 7-skala) 4. semester Speciale (30 ECTS-point, ekstern censur, 7-skala) Studieordningen, s. 8. Anbefalet forløb for kandidatuddannelse i medievidenskab med profil i computermedievidenskab 1. semester Organisations- og institutionsanalyse Tilvalg (15 ECTS-point, intern censur, 7-skala) (15 ECTS-point) 2. semester Brugere og digital kommunikation Tilvalg (15 ECTS-point, ekstern censur, 7-skala) (15 ECTS-point) 3. semester Computermedier, genrer og digital æstetik Medieproduktion og formidling (15 ECTS-point, ekstern censur, 7-skala) (15 ECTS-point, ekstern censur, 7-skala) 4. semester Speciale med fokus på digitale medier (30 ECTS-point, ekstern censur, 7-skala) Studieordningen, s. 9. Anbefalet forløb kandidatuddannelse i medievidenskab med gymnasierettet profil 1. semester Medieproduktion og formidling Gymnasierettet kandidattilvalg (15 ECTS-point, ekstern censur, 7-skala) (15 ECTS-point) 2. semester Gymnasierettet kandidattilvalg Gymnasierettet kandidattilvalg (15 ECTS-point) (15 ECTS-point) 3. semester Medier, æstetik og genrer Modtager- og brugeranalyse (15 ECTS-point, intern censur, 7-skala) (15 ECTS-point, ekstern censur, 7-skala) 4. semester Speciale (30 ECTS-point, ekstern censur, 7-skala) Studieordningen, s. 9. Af 10 stk. 6 i studieordningen, fremgår det, at For studerende med et gymnasierettet BA-tilvalg svarende til 60 ECTS-point omfatter det centrale fag yderligere følgende fagelement svarende til 15 ECTS-point: Fagelement , Organisations- og institutionsanalyse. Det anbefales, at dette fagelement tages enten på første eller andet semester (s. 9) 16

20 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen i filmvidenskab: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen i medievidenskab: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Gælder både for bacheloruddannelsen og for kandidatuddannelserne i hhv. film- og medievidenskab Da langt størstedelen af bachelorerne fortsætter i videreuddannelse på de to kandidatuddannelser, som ligger i naturlig forlængelse af bacheloruddannelsen, eller på anden kandidatuddannelse inden for hovedområdet, indgår bacheloruddannelsen i den samlede redegørelse for uddannelsernes dialog med aftagerpanel og aftagere. Dialogen med erhvervslivet forløber via VIP ernes via forskningskontakter (se nedenfor under forskningens samvirke med praksis), via aftagerpanel for film- og medievidenskab samt via censorkorpset for film- og medievidenskab. Medlemmer af det eksisterende aftagerpanel for film- og medievidenskab Navn Stilling Virksomhed Grith Okholm Skaarup Projektudvikler Zentropa Interaction Lars Rønnow Torp Redaktionschef DR Bent Steeg Larsen Mediechef Politiken Thomas Madsen-Mygdal Administrerende direktør 23 Visual ApS Trine Nielsen Direktør KODA Peter Skovfoged Laursen Gymnasielærer Ørestad Gymnasium / Metropolitanskolen Pia Kleist Strategic director Omnicom Media Group Niels Viby Mogensen Managing director MAXUS Communications A/S Christina Sulebakk Kanalchef Canal 9 Henriette Moos Portalchef/chefredaktør Jubii Bilag 1. Per 1. januar 2009 er der oprettet et fagspecifikt aftagerpanel med ni medlemmer (Bilag 1), som mødes en til to gange årligt. I perioden har dialogen været varetaget via et bredere humanistisk aftagerpanel. I dokumentationsrapporten fremgår det, at omorganiseringen af aftagerpanelet... skete på baggrund af erfaringerne med det fælles aftagerpanel, (...) og [som] blev evalueret i sommeren Det viste sig at være 17

21 svært at få et panel til at arbejde tilstrækkelig kvalificeret og engageret med fire indbyrdes ret forskellige uddannelser (filosofi, retorik, pædagogik og film- og medievidenskab). Som opfølgning på evalueringen og i forbindelse med udarbejdelse af instituttets uddannelsesstrategi (bilag 6) blev det derfor besluttet at etablere nye, fagspecifikke aftagerpaneler. (Dokumentationsrapporten, s. 5). Medlemmerne af det nye aftagerpanel, fordeler sig over relevante brancher (Se ovenfor). Desuden er det angivet i dokumentationsrapporten (s. 4), at fire... forholdsvis nyuddannede kandidater fra AFM [Afdeling for Film og Medier] i efteråret/vinteren 2010/11 [har] sagt ja til at indgå i panelet og vil derfor deltage i panelets møder fra foråret Disse nye medlemmer arbejder bl.a. som kommunikationskonsulenter, tekstforfattere og med filmsalg og -distribution (Dokumentationsrapporten, s. 4). Af mødereferaterne (Bilag 2, 3 og 4) fra møderne i aftagerpanelet, fremgår det, at panelet bl.a. har drøftet: - arbejdsmarkedsrelevante eksamensformer - mere generelle arbejdsmarkedsrelevante kompetencer såsom forretningsforståelse og projektstyring - hvordan de arbejdsmarkedsrelevante kompetencer kan italesættes og opøves som led i uddannelsernes eksisterende moduler Om anvendelsen af diskussionerne i aftagerpanelet fremgår det, at diskussionerne... indgår i forbindelse med kommende revideringer af studieordningerne. [Institut for Medier, Erkendelse og Formidling] MEF s studieleder og to undervisere ved AFM har i forlængelse af disse diskussioner i december 2010 udarbejdet en ansøgning til KU s satsning Den gode uddannelse om midler til et uddannelsesudviklingsprojekt med fokus på, hvorledes opøvning af kompetencer i projektledelse og forretningsforståelse kan indarbejdes i eksisterende moduler ved instituttets uddannelser... (Dokumentationsrapporten, s. 4f.; bilag 5) På besøget kunne VIP erne oplyse, at KU havde se positivt på ansøgningen og at en række af VIP erne vil komme til at indgå i et efteruddannelsesforløb med fokus på at udvikle undervisningsforløb i samarbejde med erhvervslivet. Desuden foregår der en løbende dialog mellem uddannelserne og censorkorpset og særligt censorformandskabet. Censorformandskabet inddrages ved væsentlige ændringer af studieordningerne for uddannelserne samt ved halvårlige møder, i forbindelse udpegning af eksterne censorer til vinter- og sommereksamenerne (Dokumentationsrapporten, s. 6). Det fremgik endvidere på besøget, at VIP erne oplevede at få en mængde relevant og anvendeligt input om de studerendes kompetencer og arbejdsmarkedets udvikling via de studerendes rapporter fra deres projektorienterede forløb. En væsentlig andel af de studerende vælger at følge et projektorienteret forløb på deres kandidatuddannelse. Det er akkrediteringspanelets vurdering, at institutionen er i løbende dialog med aftagerpanel og aftagere. Det er desuden panelets vurdering, at dialogen med aftagerpanel og aftagere anvendes til sikring og udvikling af uddannelserne. Dialog med dimittender Gælder kun for bacheloruddannelsen Af dokumentationsrapporten fremgår det, at andelen af bachelorer, som fortsætter på en kandidatuddannelse i perioden ligger på hhv. 93, 90 og 82 procent jf. UBSTs opgørelser. Andelen er for alle tre år højere end gennemsnittet på det humanistiske hovedområde. Universitetet redegør yderligere for, at de vha. deres studieadministrative system, kan oplyse, at 71 procent af bachelorerne i film- og medievidenskab fra 2007, fortsatte på kandidatuddannelsen i enten filmvidenskab eller medievidenskab (Dokumentationsrapporten, s. 7). 18