Linjer og hold i udskolingen
|
|
- Amanda Hedegaard
- 1 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten kan anvendes af skoler og kommuner, som overvejer eller er i gang med at gennemføre nye organiseringer i udskolingen. Nye organiseringer kan nemlig indebære forskellige udfordringer. Det kan fx handle om at sikre sig, at en linjeopdelt udskoling ikke kommer til at fungere som en niveaumæssig eller social opdeling af eleverne eller om at hjælpe eleverne med at navigere i en struktur, hvor de hyppigt skal skifte mellem forskellige typer af hold. Denne rapport giver bud på, hvordan disse udfordringer kan håndteres, hvis kommuner og skoler ønsker at arbejde med nye organiseringer. Det er samtidig væsentligt at være opmærksom på, at god og motiverende undervisning i udskolingen godt kan finde sted i en organisering af undervisningen uden linjer og hold. De tre skoler er udvalgt på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere gennemført af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Der blev i forbindelse med udvælgelsen lagt vægt på, at skolerne har en positiv vurdering af den valgte organiserings betydning for elevernes motivation og for deres læring, og EVA gennemførte en grundig screening af skolerne for at kunne præsentere tre skoler, som andre skoler kan lade sig inspirere af, hvis de ønsker en organisering af udskolingen med linjer eller hold. I undersøgelsen forstås linjer som en organisering af eleverne, der omfatter et skoleår eller mere og undersøgelsen fokuserer på linjer, som eleverne kan vælge sig ind på alt efter deres interesser 1. Hold forstås som en fleksibel organisering af eleverne, som omfatter mindre end et skoleår, og undersøgelsen fokuserer på skoler, som arbejder med hold i mere end 25 % af den samlede undervisningstid, og hvor arbejdet med hold altså sætter et forholdsvis markant præg på den måde, udskolingen er organiseret på. Arbejdet med linjeopdelt udskoling Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 18 % af skolerne arbejder med linjer. 41 % af de skoler, som arbejder med linjer, har påbegyndt dette arbejde i skoleåret 2014/15. Der er dermed tale om en ny praksis på en forholdsvis stor del af skolerne. Spørgeskemaundersøgelsen viser desuden, at skolelederne generelt vurderer betydningen af linjer for elevernes motivation og faglige udbytte positivt. 87 % af de skoleledere, der arbejder med linjer, vurderer, at de fagligt stærke elevers udbytte af undervisningen i høj eller nogen grad er øget, mens 73 % af skolelederne vurderer, at de fagligt svage elevers udbytte i høj eller nogen grad er øget. Der er dog også udfordringer forbundet med denne organiseringsform. I alt 69 % af skolelederne oplever, at elevernes venner i høj grad eller i nogen grad har for stor indflydelse på linjevalget. Herudover oplever i alt 41 % af lederne, at elevernes forældre i høj grad eller i nogen grad har for stor indflydelse på elevernes linjevalg. I alt 42 % af skolelederne oplever, at der i høj grad eller i nogen grad opstår en utilsigtet skæv fordeling af piger og drenge på linjerne, og endelig oplever i alt 37 %, at de fagligt svage elever i høj grad eller i nogen grad vælger den samme linje, selvom skolens linjer ikke er tilrettelagt ud fra en intention om niveaudeling. 1 Der ses dermed bort fra niveaudelte linjer med optagelseskrav, hvilket betyder, at Team Danmarks eliteidrætsklasser, som nogle skoler kalder for linjer, ikke indgår i undersøgelsen. Det samme gælder de nye talentklasser i musik, hvor skolerne kan søge om at fravige folkeskolelovens regler om optagelseskrav. LINJER OG HOLD I UDS KOLINGEN
2 Pilegårdsskolen i Tårnby Kommune er nået frem til en model, der imødekommer udfordringen om at sammensætte linjer, som er funderet i elevernes interesse og som samtidig er ligeværdige og rummer en bredde i elevgruppen. Pilegårdsskolen forsøger at prioritere begge hensyn. Skolen gennemfører en grundig valgproces i 6. klasse og arbejder systematisk med klassedannelsen på baggrund af viden om elevernes styrker og svagheder. Dette betyder, at skolen både kan tilgodese elevernes særlige interesser og sammensætte klasser som i vid udstrækning er fagligt og socialt ligeværdige. Analysen af Pilegårdsskolen viser desuden, at lærernes kompetencer er afgørende for linjernes succes, og at det er vigtigt, at lærerne har et fagligt engagement i linjernes indhold. Linjerne fungerer, når der er et godt match mellem lærernes kompetencer og linjens indhold. Arbejdet med hold i udskolingen Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 17 % af skolerne arbejder med hold i mere end 25 % af undervisningstiden i udskolingen. Flertallet af de 17 % af skolerne er begyndt med dette inden for de seneste tre år, og knap en fjerdedel (24 %) er startet i skoleåret 2014/15. Niveaudeling er det holddannelsesprincip, der anvendes af flest skoler, mens elevernes interesser er det næstmest anvendte holddannelsesprincip. Spørgeskemaundersøgelsen viser desuden, at 94 % af de skoleledere, der arbejder med hold, vurderer, at de fagligt stærke elevers udbytte af undervisningen i høj eller nogen grad er øget. Ligeledes vurderer 94 % af skolelederne, at de fagligt svage elevers udbytte i høj eller nogen grad er øget. I undersøgelsen sættes fokus på Lyngholmskolen og Hornbæk Skole, som arbejder med holddannelse på to forskellige måder. På Hornbæk Skole er de traditionelle klasser opløst. I stedet er undervisningen organiseret med forskellige typer af hold af kortere varighed. På Lyngholmskolen arbejdes der ligeledes med forskellige holdtyper, men i en mindre del af undervisningstiden ved siden af de almindelige klasser, som altså er bibeholdt. På Lyngholmskolen og Hornbæk Skole giver lærere og ledelse udtryk for, at arbejdet med hold giver gode muligheder for at danne nye relationer blandt eleverne og for at styrke lærernes muligheder for at tilpasse undervisningen til den enkelte elev. Der er dog også udfordringer ved arbejdet med hold, som kræver opmærksomhed. Det kan, særligt i starten, være vanskeligt for eleverne at blive sammensat på tværs af klasserne, ligesom arbejdet med hold på tværs af klasserne stiller store krav til lærerne om at evaluere og dele viden om elevernes læring. På Hornbæk Skole har eleverne forskellige lærere fra hold til hold, og der er dermed ikke en kontinuitet i lærer-elev relationerne. Det medfører ifølge lærerne, at relationernes personlige aspekt bliver mere skrøbeligt, og at det kan være udfordrende for lærerne at have overblik over elevernes faglige progression og udvikling. Arbejdet med at koordinere undervisningen på holdene betyder desuden, at lærerne arbejder tæt sammen i deres fagteams. Det tætte og forpligtende samarbejde stiller krav om, at lærerne deler viden med hinanden, og at lærernes teams er velfungerende. Motivation i udskolingen kan understøttes på flere måder Fælles for de tre skoler er, at de har positive erfaringer med at motivere eleverne gennem arbejdet med linjer og hold. Når man ser på tværs af de tre skolers praksis, kan der overordnet peges på fire forskellige aspekter af skolernes praksis, som motiverer eleverne, og som arbejdet med linjer og hold på forskellig vis understøtter. De fire aspekter handler om at: Tage udgangspunkt i elevernes interesser Udfordre eleverne alt efter deres forudsætninger Understøtte elevernes muligheder for at etablere nye relationer Give eleverne indflydelse på udviklingen af deres skoledag. LINJER OG HOLD I UDS KOLINGEN
3 Disse fire aspekter kan også genfindes på skoler, som ikke arbejder med linjeopdeling eller holddannelse i udskolingen. De er altså relevante på skoler med andre typer af organiseringer, som ligeledes ønsker at øge elevernes læring og motivation i udskolingen. Nedenfor uddybes de fire aspekter af skolernes arbejde på baggrund af de tre cases. Tage udgangspunkt i elevernes interesser Det første aspekt handler om at tage udgangspunkt i elevernes interesser. På Pilegårdsskolen, hvor der arbejdes med linjer, tager man udgangspunkt i elevernes interesser i forbindelse med deres linjevalg. Skolens erfaringer viser, at flere elever i overensstemmelse med denne intention oplever det som motiverende at gå på en linje, hvor interessen for fx globale problemstillinger eller bevægelse kan udfoldes. Linjeorganisering kan altså være med til at skabe nogle rammer, hvor en bestemt faglig interesse kan give eleverne mulighed for at fordybe sig og mødes i meningsfulde faglige fællesskaber. Udfordringen ved at skabe motivation, som er funderet i elevernes interesser i en linjeorganiseret udskoling, er at sammensætte linjerne på en måde, så eleverne får mulighed for at gå på en af de linjer, de er interesserede i, og samtidig sikre socialt ligeværdige og velfungerende klasser. På Lyngholmskolen og Hornbæk Skole, som arbejder med hold, er der gode erfaringer med at tage udgangspunkt i elevernes interesser i forbindelse med dannelsen af hold, hvor eleverne får mulighed for at vælge mellem forskellige emner eller forskellige produkter. Skolerne er opmærksomme på, at eleverne har behov for støtte, når de skal håndtere disse valgprocesser. Udfordre eleverne alt efter deres forudsætninger Det andet aspekt ved skolernes praksis handler om lærernes arbejde med at udfordre eleverne på forskellig vis alt efter elevernes forudsætninger. På Hornbæk Skole og Lyngholmskolen viser erfaringerne, at nogle elever finder stor motivation ved at være på hold, der er differentieret ud fra fagligt niveau. På Hornbæk Skole fremhæves niveaudeling som motiverende for fagligt stærke elever, som oplever, at de bliver udfordret fagligt og undgår en række af de forstyrrelser, der ellers kan opstå i klasserne. Andre elever, der ikke oplever sig selv som fagligt stærke, fremhæver niveaudeling som en motiverende faktor, fordi læringsmiljøet i klassen opleves som mere trygt. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at når eleverne på skolerne, der arbejder med hold, udtrykker sig positivt om de niveaudelte hold, er det ud fra en forståelse af niveaudeling som et af flere elementer i en fleksibel organisering af undervisningen. Casestudierne viser også, at det i arbejdet med hold kan være en udfordring for lærerne at tilpasse støtten til eleverne i undervisningen. Det kan være svært for skiftende lærere at opnå det samme detailkendskab til elevernes faglige niveau og progression, som en fast tilknyttet lærer har mulighed for at opnå. Det betyder, at det kan være en udfordring at understøtte elevernes læring på de skiftende hold, hvis lærerne ikke formår at dele viden om elevernes læring. Understøtte elevernes muligheder for at etablere nye relationer Et tredje aspekt ved skolernes praksis handler om, hvordan skolerne på forskellig vis arbejder med at understøtte relationerne mellem elever og mellem elever og lærere. Et fokus på nye relationer kan tage mange former. Fælles for arbejdet med holddannelse og linjebaseret udskoling er, at overgangen til en ny struktur og en ny klasse kan markere en ny start og betyde, at elever i mødet med nye klassekammerater kan lægge en negativ rolle fra sig. Linjeopdelt udskoling kan give eleverne mulighed for at skabe nye relationer i forbindelse med klassedannelse og styrke elevernes relationer inden for de enkelte linjer. Erfaringerne på skolen LINJER OG HOLD I UDS KOLINGEN
4 med denne organisering viser, at der på nogle linjer opstår stærke og forpligtende fællesskaber mellem eleverne, i kraft af at de alle har truffet et valg om at være en del af en særlig linje. På de skoler, der arbejder med holddannelse på tværs af klasser eller som bærende princip for undervisningen, giver den nye struktur mulighed for, at eleverne udvikler flere og varierede relationer til hinanden og til deres lærere, i og med at de indgår i nye fællesskaber fra hold til hold. En af udfordringerne ved arbejdet med linjeorganisering er, at overgangen til en ny, linjebaseret klasse for nogle elever kan være vanskelig. I arbejdet med holddannelse som bærende princip for undervisningen kan elevernes relationer også blive udfordret af, at det gamle klassetilhørsforhold og den base, som en fast klasse udgør, forsvinder. En anden udfordring er, at arbejdet med holddannelse kræver, at lærerne ruster eleverne til at træffe valg, og at lærerne er opmærksomme på sammensætningen af holdene, så disse kan fungere som harmoniske og motiverende læringsmiljøer. Desuden er det en udfordring i arbejdet med hold som bærende princip, at afskaffelsen af klassestrukturen med de faste relationer mellem elever og lærere også betyder, at lærerne oplever det som mere udfordrende at sikre nærhed og en personlig relation til de mange elever på en årgang. Dette perspektiv genfindes ikke i elevinterviewene. Give eleverne indflydelse på udviklingen af deres skoledag Et fjerde aspekt af skolernes praksis handler om, hvordan skolerne arbejder med at styrke elevernes motivation ved at give dem ansvar, involvere dem og skabe rammer for, at eleverne bliver medskabere i undervisningen. Lærernes erfaring er, at elevernes oplevelse af medbestemmelse er en vigtig styrke i arbejdet med holddannelse. Her peger skolernes erfaringer på, at eleverne oplever stor motivation ved at kunne vælge mellem forskellige hold ud fra overvejelser om fagligt niveau, arbejdsform og lignende, ligesom det fremhæves som en styrke for elevernes refleksion over egen læring. I den linjebaserede udskoling viser mulighederne for indflydelse sig i forbindelse med elevernes linjevalg, og desuden kommer de til udtryk i forbindelse med aktiviteter i og rammer for undervisningen. Lærerne vurderer, at linjeorganiseringen giver dem nye muligheder for at inddrage eleverne i undervisningen. På linjerne arbejdes der med nye praktiske og selvstændige arbejdsformer og med kontakter til organisationer og foreninger uden for skolen. Disse muligheder tillægges stor positiv betydning af eleverne. De oplever, at der bliver lyttet til deres ideer, og det motiverer dem at have medbestemmelse. Lærernes kompetencer er afgørende Casestudierne viser, at nye organiseringer af udskolingen forudsætter, at lærerne påtager sig en særlig rolle og anvender særlige kompetencer. På skolen med linjeorganiseret udskoling er det afgørende, at lærernes faglige kompetencer svarer til den pågældende linjes profil, da de tegner linjen over for eleverne. Det er i den forbindelse en udfordring at sikre, at der er et hensigtsmæssigt match mellem lærernes kompetencer og den enkelte linjes profil. Der kan være en fare for, at man på linjerne bliver meget afhængig af konkrete lærerprofiler. På de to skoler, der arbejder med holddannelse, er der andre udfordringer. På Lyngholmskolen varierer det meget, i hvor høj grad lærerne arbejder med hold. En af begrundelserne for, at arbejdet med hold ikke er så stor en del af alle læreres praksis, er, at lærerne har vanskeligt ved at finde tid til tilstrækkelig vidensdeling om elevernes læring. Skolens erfaringer med holddannelse peger på, at det er helt nødvendigt at have fokus på evaluering af og vidensdeling om undervis- LINJER OG HOLD I UDS KOLINGEN
5 ningen og elevernes udbytte af den. Det stiller krav til lærernes vidensdeling, når de ikke længere bare har ansvaret for en enkelt klasse, men for alle elever på en årgang på tværs af klasser. Erfaringerne fra Hornbæk Skole peger ligeledes på, at det i arbejdet med hold som bærende princip for undervisningen bliver nødvendigt med et særligt fokus på læringsledelse, når klasserne i den traditionelle form ikke længere eksisterer. Der skal praktiseres en form for årgangsledelse, som tager hånd om de elever, der oplever det vanskeligt at navigere i den fleksible struktur i udskolingen, som er præget af valg og skiftende gruppekonstellationer. Datagrundlag Rapporten bygger på interview, og på alle tre skoler er der foretaget seks interview: et interview med repræsentanter fra ledelsen, to gruppeinterview med elever, to gruppeinterview med lærere og et gruppeinterview med forældre. Derudover indgår der i rapporten udvalgte resultater fra en spørgeskemaundersøgelse, som blev gennemført blandt skolelederne på samtlige folkeskoler med en udskolingsafdeling (7.-9. klasse), eksklusive specialskoler i slutningen af skoleåret 2014/15. Resultatet af undersøgelsen blev offentliggjort på 30. september LINJER OG HOLD I UDS KOLINGEN
Linjer og hold i udskolingen
Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen 2016 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Linjer og hold i udskolingen 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Eftertryk med kildeangivelse
Organiseringen af udskolingen i linjer og hold
Organiseringen af udskolingen i linjer og hold Organiseringen af udskolingen i linjer og hold 2015 Organiseringen af udskolingen i linjer og hold 2015 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse
Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold
Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer
Evaluering af linjemodellen på Vordingborg Kommunes distriktsskoler
Evaluering af linjemodellen på Vordingborg Kommunes distriktsskoler Formålet med evalueringen er at undersøge, hvordan linjemodellen har fungeret og fungerer i praksis, om det har ført til læring på nye
Lektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
BUU behandlede på sit møde den 5. februar 2014 medlemsforslag om øget brug af holddannelse og undervisning i mindre grupper på folkeskolerne.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Vejledning og inspirationsmateriale om holddannelse BUU behandlede på sit møde den 5. februar
Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole
Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg
antal elever årgang årgang årgan årgan g årgang 100
Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) 1. Rammeforsøg Aldersintegrerede klasser på mellemtrin 2. Kommunens navn Frederiksberg Kommune Skoler omfattet af Frederiksberg Ny
Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Princip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn
Ubberud Skole for dig og dit barn Børne og ungeforvaltningen Skoleafdelingen Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ www.odense.dk/dss Udgivet April 2013 for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen
Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)
Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Horsens Kommune 2. Folkeskole omfattet af
Implementeringsplan til frikommuneforsøg
Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan Titel på forsøg: Årgangsorganisering, holddeling og kontaktlærerordning Forsøgsansvarlig: Anne Poulsen Forsøgschef Finn Drabe Påbegyndt: 01-08-2012
Indførelse af linjer i udskolingen skal understøtte opnåelsen af følgende mål:
SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 27. oktober 2016 Tlf. dir.: 4477 2892 E-mail: mtk@balk.dk Kontakt: Mette Kristensen Sagsid: 17.01.15-A00-1-15 Udkast til ny udskolingsmodel for Ballerup Kommune Mål
Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Temamøde 3. Fleksible læringsmiljøer en forudsætning for en varieret og motiverende skoledag
Temamøde 3 Fleksible læringsmiljøer en forudsætning for en varieret og motiverende skoledag Kort om temaet Skolen skal skabe læringsmiljøer, der sikrer alle elever en varieret og motiverende skoledag Skolen
Hornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse.
For Skolerne Brobygning Lellinge Vemmedrup Udarbejdet af skoleledelsen i samarbejde med skolebestyrelsen til information af forældre til børn på Lellinge Skole samt Vemmedrupskolen i forbindelse med den
Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune
Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende
Skoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Talentudvikling i folkeskolen - en strategi
Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og
Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:
Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare
Forord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:
Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering
Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Talentudvikling i folkeskolen
1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen
27-01-2014. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2014-0020938. Dokumentnr. 2014-0020938-1
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Regler for holddannelse Reglerne for holddannelse er blevet justeret i den ny folkeskolelov. Dette
1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen?
1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen? Vores børn skal gå på den skole, som giver det bedste og det mest spændende undervisningsforløb. På Frisholm
Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat
Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater
Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18
Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 I forbindelse med Folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskoleloven,
Raketten - indskoling på Vestre Skole
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen
Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5
Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende
Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015
Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler
&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016
Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status
Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014
Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen
Mellemtrinnet. - vi binder skolen sammen
Mellemtrinnet - vi binder skolen sammen Profil for mellemtrinnet på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går på mellemtrinnet
Idræt i folkeskolen et spring fremad
Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE
INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et nyt og innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever
Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger
Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet
Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus
Holddannelse i folkeskolens ældste klasser
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets
Bliv så dygtig som du kan - på Katrinedals Skole
Bliv så dygtig som du kan - på Katrinedals Skole Forord På vegne af Katrinedals Skole er jeg glad for at byde både nye og nuværende elever velkommen på 7. klassetrin og til en ny udskolingsmodel, der er
Projektbeskrivelse. Evaluering af det gode skole-hjem-samarbejde
Projektbeskrivelse Evaluering af det gode skole-hjem-samarbejde Formandskabet for Skolerådet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at gennemføre en evaluering af skole-hjem-samarbejdet i folkeskolen
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Vores Skole i et globalt perspektiv
Vores Skole i et globalt perspektiv Et politisk udspil Indledning Danmark oplever i disse år en række grundlæggende forandringer forårsaget af en øget globalisering og nye teknologiske landvindinger. Disse
Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Motivation og læringsmiljø i udskolingen. Peder Hjort-Madsen, postdoc, Ph.D. Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet - København
Motivation og læringsmiljø i udskolingen Peder Hjort-Madsen, postdoc, Ph.D. Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet - København Hvordan kan vi forstå, hvad der skaber motivation for læring blandt
Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin
Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Hvorfor er der behov for at nytænke folkeskolen? Vi har en faglig udfordring Der er stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange der forlader
Specialklasserne på Beder Skole
Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag
Figur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber
Ude-hjemme-organisering af læring På Buskelundskolen har vi valgt at organisere os på en måde, hvor skoledagen er opdelt i hjemmetid og uderum for at kunne understøtte elevens læring bedst. Det er pædagogens
Vejen til. Fremtidens skole. i Skanderborg Kommune
Vejen til Fremtidens skole i Skanderborg Kommune Forord Indledning Politiske visioner Indsa Sammenhængende børnepolitik Vejen til fremtidens skole i Skanderborg Kommune tager udgangspunkt i den politiske
Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017
Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering i Aalborg Kommune Evaluering er fremadrettet og lærende Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager
Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.
Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens
En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner
En genvej til bedre specialundervisning Inspirationshæfte til skoler og kommuner En introduktion De sidste 5-10 år er kravene til den danske folkeskoles rummelighed vokset, og det har skabt nye udfordringer
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning
Børn og Unge-udvalget d. 15. maj Folkeskolereformen - Følgeforskning Følgeforskningsprogrammet To overordnede spørgsmål Hvordan implementeres elementerne i reformen? Hvilke effekter har indsatserne i reformen?
Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere
Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end
Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.
Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med
Beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole
Beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Udmelding af rammeforsøg om mere fleksible muligheder for tilrettelæggelse af skoledagen med fravigelse af folkeskolelovens 14b og 16a
1 - Udmeldebrev.pdf Hører til journalnummer: 17.01.00-A00-5-17 Udskrevet den 06-04-017 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Almen Uddannelse og Tilsyn Udmelding af rammeforsøg om mere
Talentstrategi. for folkeskolen
Talentstrategi for folkeskolen 2 Talentstrategi for folkeskolen i Sorø Kommune INDLEDNING I de senere år har der været stigende fokus på, at nogle elever på trods af deres høje begavelse ikke trives i
Undervisning i udskolingen: Linjer, toning og holddannelse. Erfaringer fra to skoler i Københavns Kommune
Undervisning i udskolingen: Linjer, toning og holddannelse Erfaringer fra to skoler i Københavns Kommune 2014 Undervisning i udskolingen: Linjer, toning og holddannelse Erfaringer fra to skoler i Københavns
Strategier for inklusion på Højagerskolen
Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte
SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen
SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.
PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,
Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole
Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole Vision og mission for Silkeborg Ungdomsskole Silkeborg Ungdomsskole skal være kraft- og videnscenter for og om de 14-18-årige i Silkeborg
Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole
Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på har læring i sigte. Vi er optagede af skabe det bedst mulige læringsmiljø, hvor eleverne lærer så meget de kan, og hvor den enkelte
Slotsskolen. Vision og præsentation
Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges
Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen
Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1
arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen
Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet
Vision og principper for Bække Skole
VEJEN KOMMUNE Vision og principper for Bække Skole Indholdsfortegnelse Indledning 3 Bække Skoles vision 4 Principper for undervisningen og undervisningens organisering. 5 Principper for samarbejde mellem
1. Tilbuds-beskrivelse
Bilag 1. Ungesporet forbedring af og øget sammenhæng mellem udskoling og ungdomsuddannelser så flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Introduktion. 1. Tilbuds-beskrivelse Gladsaxe Kommune og Gentofte
Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:
Egtved Skoles læringssyn - udpluk Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: sine læringsmål og de giver mening egne stærke og svage sider, og om hvordan han/hun lærer bedst Elevens
Løbende evaluering i kommuner
Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.
Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen
Center for Børn & Undervisning Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen 1. Baggrund Uddannelsesudvalget i Faxe Kommune iværksatte den 24. februar 2015 en proces, der tilgodeser analyse, dialog
3.3.9 Område 6B: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum, Tingløkke, Højme, Rasmus Rask og specialskole (Bækholm) Plan for området
3.3.9 Område 6B: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum, Tingløkke, Højme, Rasmus Rask og specialskole (Bækholm) Plan for området Efter Før Dette forslag er et alternativ til forslag 6A. Planen
FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole
FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015
BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra
Evaluering af Blå Galakser Helle og Suzanne Sammenfatning af interview med 2 voksne i de blå galakser December 2016
1 Evaluering af Blå Galakser Helle og Suzanne med 2 voksne i de blå galakser December 2016 Aldersblanding Aldersblanding fremhæves generelt som en vigtigt og positiv præmis for børnesynet og undervisning/læring.
Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx
Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på hhx Studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,
Forslag til indsatsområde
D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen
Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn
Understøttende undervisning. En ny folkeskole
Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,
Veje til et styrket forældresamarbejde
www.eva.dk Veje til et styrket forældresamarbejde KL s dagtilbudskonference 17. maj 2017, v. Laura Detlefsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) - en statslig organisation, der udforsker og udvikler kvaliteten
Udtalelse. Forslag fra SF om mere to-voksenundervisning. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Til Aarhus Byråd via Magistraten
Udtalelse Side 1 af 5 Til Aarhus Byråd via Magistraten Forslag fra SF om mere to-voksenundervisning BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune 1. Konklusion Byrådet behandlede den 18. november 2015
Skoledagen styres af elevernes læring
LÆRING Skoledagen styres af elevernes læring Læringsmål formuleres med udgangspunkt i Fælles Forenklede Mål Elevernes udbytte af undervisningen inddrages i tilrettelæggelsen af nye forløb Skoledagen er
Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser
Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser inspiration til udvikling DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Inspiration til udvikling Hæftets fire temaer fortæller om: Eleven og planen Om hvordan
En endnu bedre udskoling, i Kerteminde Kommune.
En endnu bedre udskoling, i Kerteminde Kommune. Processen frem mod en endnu bedre udskoling er skudt godt i gang og der iværksættes forskellige tiltag på de enkelte overbygningsskoler i løbet af de kommende
Understøttende undervisning. 5 spørgsmål til det fortsatte arbejde med understøttende undervisning
Understøttende undervisning 5 spørgsmål til det fortsatte arbejde med understøttende undervisning Indhold SIDE 3 FORORD Understøttende undervisning på dagsordenen SIDE 4 KORT FORTALT De vigtigste diskussioner
FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen
Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet
Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog
11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt
Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.
Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,
Fælles - om en god skolestart
Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til