Lunderskov Efterskole Indholdsplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lunderskov Efterskole Indholdsplan 2015-2016"

Transkript

1 Lunderskov Efterskole Indholdsplan Om indholdsplanen Skolens værdigrundlag Værdigrundlagets ordlyd Skoleformens hovedsigte Skoleformens hovedsigte jf. lovgivningen Generel beskrivelse af, hvordan kurset opfylder de tre punkter i hovedsigtet Skolens pædagogiske profil Elevernes udbytte Forældrenes rolle Eleverne Hvordan er kurset åben for alle elever? Særlige målgrupper og støttefunktioner Sammenhæng mellem høj faglighed og åbenhed i såvel boglige fag som i liniefag De ansatte Grupper af ansatte TAP'ers deltagelse i det pædagogiske/faglige arbejde Læreren generelt, forventninger Vagtlæreren Kontaktlæreren Sammensætningen af lærerkollegiet Særlige funktioner Asperger Faglig Støttelærer Vejledere Oversigt over ansatte for kurset Undervisningen Definition af undervisning Oversigt over fag og andre undervisnings-elementer klasse Dansk Matematik Engelsk Tysk Fransk Fysik/kemi Historie Samfundsfag Kristendom Geografi Biologi Idræt Projektarbejde Månedsopgave Studietur til København klasse Dansk Matematik...11 Side 1 af 22

2 Engelsk Tysk Fransk Projektarbejde Idræt Studiefag Brobygning Fællesfag Morgensamling Fortælletime Sangtime Liniefag Musik Teater Design Lyd-og-lys Dans Film Begivenheder Forestillinger Ture ud i det blå Udlandstur Introuge Sidste uge Elementernes baggrund, for hvert element. (afsnittet revideres ved behov) klasse klasse Projektarbejde Studiefag Brobygning Fællesfag Morgensamling og aftensamling Fortælletime Sangtime Liniefag Musik Teater Design Lyd-og-lys Dans Film Begivenheder Forestillinger Ud i det blå - udflugter Udlandstur Introuge Sidste uge Særlige fag/begivender Elementernes indhold, for hvert element. (nyt afsnit for hvert skoleår, revideres løbende) Titel Type Timetal, omfang, deltagere...14 Side 2 af 22

3 7.4.4 Undervisere Konkret indhold, læseplan Arbejdsformer, metoder, materialer, hjælpemidler Evalueringsformer Pædagogisk tilrettelagt samvær Definition af pædagogisk tilrettelagt samvær Oversigt over elementer med angivelse af, hvorvidt de indgår i kursusugen Måltider Caféaftner Konsultationer Teaterbesøg /andres forestillinger Kontaktgruppemøder Fester Det tror vi på Hjemmebesøg hos kontaktlærere Elementernes baggrund, for hvert element (revideres ved behov) Måltider Caféaftener Konsultationer Teaterbesøg / andre skolers forestillinger Kontaktgruppemøderne Fester Særligt tilrettelagt undervisning Inklusion Målgruppe Visitering Personale Særlige/afvigende formål Særlige/ afvigende mål Vejledning Vejlederfunktionen hos os Uddannelsesplan Brobygning Samarbejde Undervisningspligtige elever En sammenfatning af hvordan skolen står mål med folkeskolen Optager skolen undervisningspligtige elever? Henvisning til slutmål i afsnit Har skolen skolen underrettet eleven og dennes forældre om dens syn på elevens udbytte af undervisningen? Er der foretaget evaluering af undervisning i de enkelt elementer med henblik på tilpasning af denne til den enkelte elev? Har skolen foretaget en samlet evaluering af undervisningen? Har skolen offentliggjort indholdsplan, evaluering og opfølgningsplan? Har skolen underrettet elevens hjemkommune om optagelse/udmeldelse? Har skolen gennemført den pligtige vejledning vedr. valg af ungdomsuddannelse? Er det sandsynligt, at skolens undervisning står mål med folkeskolens? Afgangsprøver Skolen afholder prøver som i folkeskolen: FSA og FS Side 3 af 22

4 12.2 Skolen afholder prøve i kristendom og historie, hvis udtrukket Kursusspecifikke oversigter Årsplan Årsplan for 10. klasse Ugeskemaer...21 Side 4 af 22

5 1. Om indholdsplanen En indholdsplan er en beskrivelse af, hvorfor og hvordan vi laver skole set i forhold til skolens værdigrundlag, skoleformens hovedsigte samt de faglige mål for aldersgruppen. Indholdsplanen er lovpligtig og skal opfylde visse indholdsmæssige krav, hvorimod udformningen er op til den enkelte skole. Denne indholdsplan er udarbejdet af skolens ansatte og godkendt af skolens bestyrelse. 2. Skolens værdigrundlag 2.1 Værdigrundlagets ordlyd Lunderskov Efterskole ønsker gennem undervisning, dialog og samvær at forberede eleverne til at tage medansvar for det demokratiske samfund og den verden, vi er en del af. Gennem ligeværdige og åbne samtaler, ønsker vi at give eleverne mod, håb og tro på livet og fremtiden. Vi lægger vægt på, at den enkelte elev udvikler sig og opnår en erkendelse af egen værdi i et fællesskab, der bygger på gensidig respekt, næstekærlighed og tillid mellem mennesker. Lunderskov Efterskole bygger på det livssyn, som vi møder i Grundtvigs tanker og i den danske folkekirke. 3. Skoleformens hovedsigte 3.1 Skoleformens hovedsigte jf. lovgivningen Af lovens 1 fremgår det, at skoleformen tilbyder undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Endvidere fremgår det: Livsoplysning er et begreb, der rummer universelle og almenmenneskelige problemstillinger. Livsoplysning ligger i forlængelse af den bestående oplysningstradition for de frie skoler og vedrører de store spørgsmål i tilværelsen. Folkelig oplysning rummer oplysning om store og små fællesskaber samt forholdet til det individuelle. I folkelig oplysning er det individuelle og det fælles sider af samme sag og hinandens forudsætning. Demokratisk dannelse understreger opgaven i at fastholde og udvikle en proces, der fører frem mod demokrati. Det markerer, at det er de frie kostskolers opgave at danne sine elever til engagerede medborgere med lyst og evne til at være aktive i et demokratisk samfund. Begrebet vedrører både undervisningens indhold og elevernes mulighed for medbestemmelse i såvel undervisning som samvær og dermed kursernes tilrettelæggelse. 3.2 Generel beskrivelse af, hvordan kurset opfylder de tre punkter i hovedsigtet De frie kostskolers hovedsigte De frie kostskolers hovedsigte har traditionelt set været præget af det, som Grundtvig kaldte for livsoplysning, men indtil 1942 var skoleformens hovedsigte ikke indskrevet i dens lovgrundlag. Fra 1942 var hovedsigtet almendannende undervisning med mulighed for at give enkelte fag eller faggrupper en fremtrædende plads. I 1993 blev dette hovedsigte erstattet af folkelig oplysning. Begrebet almen dannende undervisning blev opretholdt som en karakteristik af undervisningen, indtil det i 2000 blev afløst af et krav om, at halvdelen af under-visningen skal være af bred almen karakter. Fra 2006 er hovedsigtet om folkelig oplysning udvidet til livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Livsoplysning fremhæver menneskets etiske og universelle eksistens (de store spørgsmål i tilværelsen). Mennesket må således forstå sit liv ud fra et almen universelt fundament og Side 5 af 22

6 ud fra eksistentielle problemstillinger. Livsoplysning fremhæver menneskets etiske, eksistentielle og æstetiske praksis. Dette aspekt af tilværelsen reflekteres f.eks. gennem etik, religion, eksistens- og livsfilosofi samt gennem æstetiske aktiviteter. Læringsintentionen er her gen-nem undervisning og pædagogisk tilrettelagt samvær at lære eleven at give udtryk for, afprøve, eksperimentere, udvikle og formgive egne eksistentielle sammenhænge og fælles menneskelige vilkår. Dannelsesformålet er her at give eleven mulighed for at få et reflekteret for-hold til sin egen eksistens og give den en almen livstydning. Folkelig oplysning fokuserer på, at mennesket lever i en konkret historisk og kulturel overlevering og tradition. Mennesket forstår også sit liv i lyset af det fælles liv, som dels er vokset historisk frem og dels har en aktuel betydning for eleven. Begreber om folk udtrykker forestillinger om overleverede og levende fællesskaber. Folkelig oplysning fokuserer på menneskets historiske og kulturelle praksis. Dette aspekt reflekteres f.eks. gennem idehistorie, politik, musik, kunst, pædagogik etc. Eleven lærer om sin egen indfældethed i historiske og kulturelle sammenhænge ved at lære at forstå, videreudvikle og deltage i store og mindre meningsskabende fællesskaber, på skolen såvel som udenfor skolen. 4. Skolens pædagogiske profil Skolens pædagogik hænger nøje sammen med skolens værdigrundlag og folkekirkelige ståsted, idet vi ideelt set tror på en verden og en skole, hvor der er plads til alle, der vil være der også til dem, der har begået fejl. I praksis er der dog brug for klare rammer i såvel verden som i skolen. - Rammer der sikrer mod angreb på fællesskabet og det enkelte menneske. - Rammer som det har alvorlige konsekvenser at overtræde. Indenfor disse tydelige rammer kan eleverne udvikle sig, trygt vidende at nogle voksne tager ansvaret for de vigtigste og 'farligste' forhold. Indenfor rammerne er eleverne dermed frisat i en grad, der passer til deres alder og situation, og dette er en afgørende betingelse for elevens udvikling. I sin afsøgning vil eleven møde respons fra såvel andre elever som ansatte. Sproget i denne respons er af største betydning for elevens udvikling og derfor er kommunikation og især samtalen helt centrale elementer i vores tilgang til eleverne. Ligesom opøvelsen af relationskompetence er centralt i efterskoledagligdag. Det gamle ordsprog om at tale til kongen og dermed få kongens svar modsat til stodderen er en kortfattet og ligetil formulering af, den omgangstone vi ønsker der skal være opmærksomhed på og udfoldelse af. 4.1 Elevernes udbytte De elever, der vil få størst udbytte af et ophold på Lunderskov Efterskole er blandt andet kendetegnet ved: At være tilpas med, at nogle voksne har sat de ydre rammer og forstå, at selvom der er højt til loftet, er visse ting ikke til diskussion. At kunne tage næring til sig. Det vil sige, at man er i stand til at omsætte de oplevelser, indtryk og vejledninger man får til en styrkelse af egen personlighed og adfærd. At kende sproget, der anvendes på skolen eller hurtigt være i stand til at afkode det. Vi skælder ikke ud eller råber højt. Vi har ikke sanktioner. Nogle elever opfatter det fejlagtigt som ligegyldighed og mangel på konsekvens. Det er det ikke. 4.2 Forældrenes rolle For langt de fleste elever er samarbejdet med forældre frugtbart og problemfrit. Vi forudsætter størst mulig åbenhed fra start. Vi tror ikke på tanken om en frisk start, hvor Side 6 af 22

7 skolen forholdes væsentlige oplysninger om elevens baggrund. Vi opfordrer til stadighed forældre til at kontakte skolen og/eller kontaktlærer, hvis man tanker, spørgsmål eller kommentarer. For mange unge er der stor tryghed i at vide, at skolen og forældrene har fælles holdninger til skolegangen. 5. Eleverne 5.1 Hvordan er kurset åben for alle elever? Ifølge lovgivningen skal efterskolen være åben for alle. I lovens paragraf 15, stk. 2 hedder det: Kurset skal være åbent for alle, der opfylder betingelserne i 13, stk Deltagelse i et kursus kan dog gøres betinget af højere alder, men ikke af bestemte kundskaber, uddannelser, stillinger, erhverv eller ansættelsesforhold i en virksomhed og lign. eller af medlemskab af bestemte foreninger eller organisationer. Dette grundlag kan vi som skole naturligvis tilslutte os, og det ligger os på sinde at vi kan favne så bredt som muligt. I praksis gælder dog, at alle efterskoler er forskellige og at det også påhviler efterskolen at vejlede interesserede elever i valg af efterskole. I dette valg skal der tages hensyn til fagligt niveau, pædagogisk profil, særlige fagområder og en generel efterskole-egnethed. Lunderskov Efterskole er som udgangspunkt åben for alle, der ønsker at vælge os ud fra ovennævnte punkter. Men ved optagelse gør vi tydeligt opmærksom på, hvad vi er gode til og hvad vi ikke er gode til. 5.2 Særlige målgrupper og støttefunktioner Lunderskov Efterskole har valgt at definere sin rummelighed ved at optage elever med Aspergers Syndrom eller inden for autisme spektret. Her optager skolen hvert år 6-7 elever efter en nærmere beskrevet procedure. Dette har vi med succes gjort i mere end 12 år ud fra nogle fastlagte principper. Se afsnit Sammenhæng mellem høj faglighed og åbenhed i såvel boglige fag som i liniefag Lunderskov Efterskole har høje ambitioner på elevernes vegne i såvel boglige fag som liniefag og i samværet i øvrigt. Det ligger os på sinde, at alle elever bliver udfordret svarende til deres evner. De skal populært sagt behandles forskelligt for at blive behandlet ens. Dermed også sagt, at vi ikke har ønsker om at være en elitær skole. Elever, der ønsker at blive dygtige er lige så velkomne som dem, der er det. 6. De ansatte 6.1 Grupper af ansatte På skolen opdeler vi normalt de ansatte i 2 grupper: 1. Det pædagogiske personale og 2. Det Teknisk/Administrative Personale (TAP). Selvsagt har det pædagogiske personale det primære ansvar for den praktiske udførelse af skolens undervisning og det pædagogisk tilrettelagte samvær. Men vi anser også Det tekniskadministrative personale som en betydningsfuld del skolens pædagogiske arbejde. 6.2 TAP'ers deltagelse i det pædagogiske/faglige arbejde Det teknisk- administrative personales pædagogiske opgave skal især ses som en kompletering af den samlede indsats og som en vigtig faktor i bestræbelsen på at skabe et samlet fællesskab for elever og ansatte. Ligesom skolens lærere skal leve efter eget Side 7 af 22

8 evangelium er det naturligvis vigtig at skolens pædagogik også kommer til udtryk når elever møder TAP'er. Det kan være i forbindelse med køkkenarbejde, udendørs arbejde, udlandstur eller ærinder på kontoret. Omvendt har Det Teknisk/Administrative personale ofte noget vigtigt at tilføje til det samlede billede af en elev. Det teknisk- administrative personale inddrages i arbejdet med eleverne via det ugentlige medarbejdermøde og særlige temaaftner eller kurser. 6.3 Læreren generelt, forventninger Ifølge skolens vedtægter ( 1) drives institutionen på følgende værdigrundlag: Lunderskov Efterskole ønsker gennem undervisning, dialog og samvær at forberede eleverne til at tage medansvar for det demokratiske samfund og den verden, vi er en del af. Gennem ligeværdige og åbne samtaler, ønsker vi at give eleverne mod, tro og håb på livet og fremtiden. Vi lægger vægt på, at den enkelte elev udvikler sig og opnår en erkendelse af egen værdi i et fællesskab, der bygger på gensidig respekt, næstekærlighed og tillid mellem mennesker. Lunderskov Efterskole bygger på det livs-og menneskesyn, som vi møder i Grundtvigs tanker og i den danske folkekirke. Det forventes - at den ansatte udfører sit arbejde i overensstemmelse med skolens værdigrundlag og menneskesyn - at den ansatte møder såvel elever som øvrige ansatte med den åbenhed, respekt og omsorg, som bør præge et fællesskab. - at den ansatte udviser respekt for det arbejde, der udføres af skolens øvrige ansatte, som er i overensstemmelse med skolens værdigrundlag. - at den ansatte iagttager tavshed med hensyn til de forhold, der stiftes bekendtskab med i kraft af stillingen, og hvis hemmeligholdelse ifølge sagens natur er påkrævet eller bliver foreskrevet. - at den ansatte udviser loyalitet over for de beslutninger, der bliver taget af medarbejderrådet og bestyrelsen. - at den ansatte viser respekt for bestyrelsen og dens arbejde og deltager i skolens generalforsamling. 6.4 Vagtlæreren Vagtlærer på Lunderskov Efterskole Praktiske opgaver: Besvare opkald på vagttelefonen Afvikle tidspunkter: aftensmad, stilletime, aftenkaffe, aftensang og godnatrunde Låse og slukke skolen til nat Afvikle og hjælpe evt. rundvisning eller besøg udefra Åbne biksen Yde førstehjælp ved uheld og sjælesorg Skrive vagtbog og syge til protokol Sætte telefon til opladning Sørge for fællesområder er i orden Indkræve måltidsbetaling fra gæster Pædagogiske opgaver: Hjælpe med lektier i stilletimen eller efter aftale Have kontakt/samtale med støttetimeelever efter aftale med støttelæreren Igangsætte eller bakke op om aftenaktiviteter Gå hygge-snakke-runder på elevgange og værelser Tilse de syge Side 8 af 22

9 Få snakket og eventuelt spillet med elever, der er lavt- eller højtråbende, eller elever, der bare trænger til lidt omsorg i dag I weekenden desuden: Udfylde tjanseliste og følge op derpå Klargøre og afvikle måltider Lave aktivitet med eleverne om eftermiddagen Modtage eleverne efter weekend 6.5 Kontaktlæreren Kontaktlærer på Lunderskov Efterskole Hver dag læse og notere sig vagtbogen Fordeling af og ansvar for rengøring på værelse og område Afholde målsætningssamtale og opfølgning derpå i løbet af året. Konsultation i forbindelse med efterårs- og vinterferie. Modtage gruppen x antal gange i hjemmet, fx introuge, juletid Afholde og sætte rammen for det ugentlige møde med eleverne, hvor der hygges og følges op på rengøring, tjanser, skolegang, sociale liv på værelse+gang+klasse og derhjemme. Være en tante/onkel/voksen, der interesserer sig for eleven, og som de kan gå til og være sikre på omsorg, opfølgning, opdragelse, og opringning til forældre. Hjælpe eleven med at forstå og løse eventuel konflikt på værelset. Holde igen og følge op på eventuelt flytteønske. Fortælle på medarbejdermøde/kontor/forældre hvis noget vigtigt eller mærkeligt sker. Holde jævnlig kontakt med elevens forældre og orientere dem om det sociale og faglige angående eleven. 6.6 Sammensætningen af lærerkollegiet På Lunderskov Efterskole er vi meget bevidste om kvaliteten ved mangfoldighed. Udover den påkrævede faglighed, lægges der stor vægt på at styrke det samlede lærerkollegium ved ansættelser og efteruddannelse. Der skeles til såvel personlige egenskaber, gruppedynamiske egenskaber og til den personlige tolkning af skolens værdigrundlag. 6.7 Særlige funktioner Ligesom det er vigtigt at skabe et lærerkollegium med mange forskellige kompetencer, er det også vigtigt ikke at forvente alt af alle. Indenfor det samlede felt af opgaver for efterskolelærere, er der opgaver som alle skal kunne klare, men der er også særlige funktioner, som ikke alle kan eller skal udføre Asperger Lærere, der har elever med Aspergers syndrom som særligt arbejdsområde udvælges blandt de ansatte efter aftale med skolens forstander. De ansatte udvælges på baggrund af interesse samt visse personlige egenskaber som for eksempel: Stabilitet og ensartet adfærd, Empatiske evner, evnen til at holde egne følelser adskilt fra elevens, tydelig kommunikation, 'parathed' Faglig Støttelærer Faglige støttelærere udvælges ad hoc i forhold til behov Vejledere Skolens Vejledere er kendetegnet ved gode samtaleevner og gode administrative evner. Side 9 af 22

10 6.8 Oversigt over ansatte for kurset Irene Stapel Melander, Forstander Underviser i: Tysk, historie, morgensamling, fortælletimer Thomas Stapel Melander, Afdelingsleder, Underviser i: Filmlinje, morgensamling Jens-Jørgen Jensen, Viceforstander, Underviser i:dansk, matematik, morgensamling Peter Dyrby, Lærer, Underviser i: 10. klasse projekt, dansk, engelsk, teater Finn H. Jensen, Lærer, Underviser i: 10. klasse projekt, fysik, matematik, lyd-og-lys Anja Tye, Lærer, Underviser i: Engelsk, kristendom, idræt, teater Morten Kienitz, Lærer, Underviser i: fysik, samfundsfag, historie, film Henrik Grønkjær, Lærer, Underviser i:10. klasse projekt, fysik, matematik, lyd-og-lys Dennis Pau Nielsen, Lærer, Underviser i: Engelsk, idræt, matematik, musik, Dorte Schøler Kjær, Lærer / studievejleder, Underviser i: 10. klasse projekt, tysk, engelsk, fransk, Signe Øwre, Lærer, Underviser i: 10. klasse projekt, dansk, idræt, design Line Amby Falkenberg, Lærer, Underviser i:10. klasse projekt, matematik, fysik, idræt, musik Mette Bjerre, Lærer/vejleder, Underviser i: Matematik, fysik, biologi, geografi, design Anders Bock, lærer, underviser i: dansk, historie, samfundsfag, film Heidi Juhl Påske, lærer, underviser i: dansk, tysk, dans Niels Münster, lærer, Underviser i: tysk, engelsk, sangtime, musik Kasper Larsen, lærer, Underviser i : film Klaus Friis, Tilknyttet psykolog Dorte Bilberg Nielsen, Sekretær Erik Boe, Pedel Jenny Hagner, Køkkenleder Britta Fyhn, Køkkenassistent 7. Undervisningen 7.1 Definition af undervisning Undervisning defineres som En planlagt, målrettet og fremadskridende fælles aktivitet, der har til hensigt at bibringe eleverne holdninger, færdigheder og viden. Undervisning er andet og mere end 'tavle-undervisning'. Formen i sig selv er ikke afgørende. Derimod er rutineprægede aktiviteter som rengøring, måltider og kontaktgruppemøder ikke undervisning, men pædagogisk tilrettelagt samvær. 7.2 Oversigt over fag og andre undervisnings-elementer klasse Dansk Matematik Engelsk Tysk Fransk Fysik/kemi Historie Samfundsfag Kristendom Geografi Biologi Idræt Projektarbejde Månedsopgave Side 10 af 22

11 Studietur til København klasse Dansk Matematik Engelsk Tysk Fransk Projektarbejde Idræt Studiefag Brobygning Fællesfag Morgensamling Fortælletime Sangtime Liniefag Musik Teater Design Lyd-og-lys Dans Film Begivenheder Forestillinger Ture ud i det blå Udlandstur Introuge Sidste uge Side 11 af 22

12 7.3 Elementernes baggrund, for hvert element. (afsnittet revideres ved behov) klasse Om trinmål og slutmål Ifølge lovgivningen skal denne indholdsplan sandsynliggøre, at skolens undervisning vil kunne føre frem mod de trin- og slutmål, der er gældende for folkeskolen. (de obligatoriske fag og emner) Hvad angår trinmålene er der ingen tvivl om, at de skal efterleves. Derimod kan man argumentere for, at slutmålene gerne skulle opnås som et resultat af 10 års skolegang, hvorfor det kan være vanskeligt for en skole, der modtager eleverne i 9. klasse, at udfylde alle eventuelle huller på blot et enkelt skoleår. Omvendt kan man hævde, at efterskolens problem ikke er så meget større end i folkeskolen, hvor 9. klasses lærere givetvis står i en lignende situation. En måde at håndtere problemet på kunne være: Trinmål opfyldes og slutmål tilstræbes! I tilstræbelsen kan der indgå: test, information af elever og forældre, generel repetition og opsamling, undervisningsdifferentiering, tilbud om ekstra undervisning. For alle de i punkt nævnte fag gælder det, at skolens følger folkeskolens mål klasse For alle fag nævnt i punkt til gælder det, at skolens følger folkeskolens mål Projektarbejde 10. klasse på Lunderskov efterskole er bygget op omkring projektarbejde ud fra en antagelse om at denne arbejdsform vil man møde både i sin uddannelse og i sit erhvervsliv. Der bliver undervist i projektarbejdsformen og den er integreret i undervisningen fremadrettet Studiefag En vigtig del af 10. klasse på Lunderskov Efterskole er at gøre eleverne mere ansvarlige for deres egen læring. Det gør vi blandt andet ved at hjælpe eleven med at se fremad mod en ungdomsuddannelse og de krav der stilles der. Faget indeholder arbejdsmetoder og er primært integreret i projektarbejdet Brobygning Skolen følger den lovpligtige brobygning. Derudover er det et mål altid at perspektivere projekterne i forhold til uddannelse og jobmuligheder Fællesfag Morgensamling og aftensamling Udover at være rammer om dagen, der giver en fælles start og en fælles afslutning er formålet at forkynde kristendom, altid med følgende begreber som fokus : håb, identifikation og kultur. Desuden ønsker vi at give eleverne indblik i fortællekunst og grundfortællinger, at synge med eleverne for at lære dem, hvad sang betyder for os herunder særligt fællessang Fortælletime Et kulturformidlende fag der kommer omkring arkefortællingerne fra mytologierne, danske og nordiske sagn, Danmarkshistorie, videnskabshistorie, store forfattere, kulturelle begivenheder og oprindelser. Alle elever samles i foredragssalen og en lærer der fortæller. Flere lærere indgår i den gruppe der skal fordele fortælletimerne og koordinere indholdet. Formål. 22 Side 12 af

13 At den mundtlige fortælling igen bliver en naturlig del af vores hverdag. At lade det levende ord få plads og fylde i mødet mellem fortæller og lyttere, med oplysning og almen dannelse som overskrift Indhold Fortællingerne skal være kulturformidlende og have til sigte at hjælpe til oplysning og almen dannelse. Konkret kan og skal fortællingerne være forskellige i sit udgangspunkt og indhold. Det skal tilstræbes at fortællingerne i løbet af et år kommer omkring emneområder som:. Litteratur -historie, forfatter, klassiker. Historie -Danmark, verden, perioder, opdagelsesrejsende. Myter og. sagn. Verden -geografi, nord-syd, miljø. Naturvidenskab. Kunst -musik. Idehistorie - filosofi Slutmål At der i løbet af året i de fortællende stunder er blevet skabt rum for oplevelser, der kan bevæge til eftertænksomhed og dialog om tro og liv Sangtime Formålet er at indføre eleverne i dansk sangskat blandt andet gennem højskolesangbogen Liniefag Overordnet er baggrunden for liniefagene et ønske om bibringe eleverne størst mulig faglighed indenfor faget samtidigt med, at der formidles en forståelse for, at musik og teater, og hvad dertil hører, ikke bare er fritidssysler, men er udtryksformer, der er essentielle for os som mennesker. Udtryksformerne bærer vores kultur og skaber forandringer i os selv og i samfundet Musik Teater Design Lyd-og-lys Dans Film Begivenheder Forestillinger Hvert år indlægges i årsplanen et antal forestillinger af større eller mindre omfang. Alle linjer bidrager til forestillingen, så det bliver fælles projekter, hvor den enkelte elev har sin vigtige opgave. I skoleåret er forestillingerne: 1. Pip, Juleshow, Musicalen, Performance in a Bag og Sidste Skrig. At samle trådene, at befinde sig i kaos holde kursen og komme frem til et produkt, der giver stolthed. At værdsætte alles små og store bidrag. At arbejde intensivt med en fortælling. At arbejde med musicalgenren og dens kraftige udtryksformer. At give sig fuldt ud for et fælles projekt Ud i det blå - udflugter 22 Side 13 af

14 Udflugterne skrives både ind i årsplanen og kan arrangeres spontant i løbet af skoleåret. Deres formål er både af faglig og af social karakter. Udflugterne kan være fælles for hele skolen, for de enkelte årgang eller for det enkelte linjefag Udlandstur Udlandsturen er for hele skolen og går altid til London, da denne hovedstad passer til skolens profil som en metropol for performance, samt har meget at byde på i forhold til samfundsfag, historie og generelt kultur. Studieturen indeholder derfor altid følgende elementer: overværelse af professionelle performances, besøg af historisk og kulturelle betydningsfulde steder og institutioner, undervisning af lokale performancelærere i linjefagene Introuge Den første uge i skoleåret har til formål at introducere eleverne gradvist til strukturer og dagsrytme, men især at skabe rammen for fællesskabet og afstemme forventninger. De første to dage er fokus på kontaktgruppen, med udgangspunkt i en række øvelser og samtaler introduceres og behandles usikkerhed, forskellighed og formålet med efterskoleopholdet. Herefter introduceres klassefællesskaber fra korte seancer onsdag til næsten almindelig skema fredag. Endelig introduceres ad hoc fællesskaber omkring aktiviteter som fester, caféaftner mm. Der gennemføres i introugen en individuel målsætningssamtale med hver elev. Samtalen skal kigge frem mod efterårsferien, og hvor fokus skal lægges indtil da Sidste uge Sidste uge handler om at tage ordentlig afsked med skolen og med hinanden. Ugen rummer en blanding af praktiske gøremål, aktiviteter med rituel karakter og organiseret samvær Særlige fag/begivender I årsplanen indlægges særlige begivenheder i forhold til årets gang, for eksempel, juletræsfest, juleafslutningsgudstjeneste, fastelavnsfest, påskefejring etc 7.4 Elementernes indhold, for hvert element. (nyt afsnit for hvert skoleår, revideres løbende) Titel Type Timetal, omfang, deltagere Undervisere Konkret indhold, læseplan Arbejdsformer, metoder, materialer, hjælpemidler Evalueringsformer 8. Pædagogisk tilrettelagt samvær 8.1 Definition af pædagogisk tilrettelagt samvær I lovmæssig forstand er begrebet undervisning kun en del af af det, man i daglig tale på en efterskole vil opfatte som aktiviteter med undervisningskarakter. Det er jo netop efterskolens kerne, at vi er sammen med eleverne hele døgnet, og at alt lige fra matematik over udlandstur til måltiderne og måden, vi taler til hinanden på indgår i en samlet pulje af viden og dannelse. For at kunne skelne, har vi valgt at bruge begrebet læring, hvor der ikke er tale om egentlig undervisning i lovens forstand. Det pædagogisk tilrettelagte samvær er netop kendetegnet at indeholde læring ikke 22 Side 14 af

15 undervisning. Det tæller altså ikke med, når der skal opgøres undervisningstimer. Men til forskel fra det øvrige samvær, er det pædagogisk tilrettelagte samvær planlagt og formålsbeskrevet på forhånd. Det er vigtige elementer i dagsrytmen, ugeplanen og årsplanen 8.2 Oversigt over elementer med angivelse af, hvorvidt de indgår i kursusugen Måltider Caféaftner Konsultationer Teaterbesøg /andres forestillinger Kontaktgruppemøder Fester Det tror vi på Hjemmebesøg hos kontaktlærere 8.3 Elementernes baggrund, for hvert element (revideres ved behov) Måltider Formålet med måltiderne er at lære eleverne måltidets fire hovedfunktioner, nemlig: 1. Den fysiologiske 2. Den æstetiske 3. Den sociale 4. Den kulturbærende (kulturhistoriske) Caféaftener Formålet er at lære eleverne at optræde for hinanden i afslappet atmosfære. På den ene side en moderne udgave af alle tiders fælles aftner, hvor man deler hinandens talenter. På den anden side en scene, som eleverne kan øve hen imod i det daglige Konsultationer Udover de åbenlyse formål, er det et formål at lære eleverne at give og modtage feedback på en konstruktiv måde Teaterbesøg / andre skolers forestillinger Formålet er udover at se teater og høre musik, at lære eleverne at være et godt publikum Kontaktgruppemøderne Formålet er at skabe en tryg ramme for eleverne fra begyndelsen af skoleåret. Rammen bruges primært til at tale om livets gang på efterskolen, - en dialog, hvor det er vigtigt, at eleverne tør bringe følsomme emner på banen Fester Formålet er at formidle måder at holde fest på, hvor der er plads til alle, og hvor der ikke indgår alkohol. Festerne laves af kontaktgrupperne og deres lærere på skift. Se årsplan for oversigt over de ovennævne punkter 22 Side 15 af

16 9. Særligt tilrettelagt undervisning Skolen er som loven foreskriver i princippet åben for alle. Imidlertid er det skolens politik, at alle elever skal have en opadgående formkurve under opholdet. For visse elever betyder det, at der skal bruges ekstra ressourcer for at fastholde dem i fællesskabet, og at de så at sige ikke bidrager til samme fællesskab, men blot tager næring fra det. Dette er helt i efterskolens ånd, men samtidigt vil vi også være realistiske og hævde, at det sætter en begrænsning for antallet af elever med særlige behov 9.1 Inklusion Målgruppe I udgangspunktet er en efterskole ikke et 'aspergervenligt sted'. Men for de rette elever er det uvurderlig træning og en essentiel oplevelse, at kunne begå sig i sådan et fællesskab. Tilbuddet på Lunderskov Efterskole er målrettet elever med Aspergers Syndrom/inden for autismespektret, men som er i stand til at klare grundlæggende ting selv. Desuden fordrer tilbudet, at man fagligt er alderssvarende Visitering Der afholdes to møder med eleven, forældre og evt. særligt tilknyttet person. Første møde er det personlige møde, hvor begge parter fortæller om sig selv. Dette er afgørende vigtigt, at alle parter efter dette møde er 100 % positive. Det andet møde er et afklarende møde, hvor en del af dagsordenen foregår uden elevens deltagelse. Her aftales rammer, fokuspunkter, støtte, og de økonomiske betingelser. Mellem disse møder eller evt. efter kontakter vi ofte elevens nuværende skole/ lærere for at høre nærmere. Ofte udbeder vi os en udtalelse eller et møde, hvor personlige erfaringer kan overdrages Personale Lunderskov Efterskole har et særligt aspergerteam bestående af tre lærere. Teamet mødes regelmæssigt og superviseres af forstanderen og en ekstern psykolog Særlige/afvigende formål Vi understreger, at ingen elever skal være på Lunderskov Efterskole kun for at modtage en særlig støttefunktion. Alle elever skal have en opadgående formkurve også elever med Aspergers Syndrom. De skal kunne tage næring af efterskoleopholdet i sig selv. Støttefunktionen er til for at holde dem på skinnerne og for at optimere udbyttet Særlige/ afvigende mål Vi anser den personlige udvikling for værende vigtigere end den faglige udvikling, når det gælder aspergerelever. Det faglige kan man altid følge op på. Det personlige er nu og her. 10. Vejledning 10.1 Vejlederfunktionen hos os Hvert år udarbejder vejlederne en plan for det konkrete års vejledning og samtaler med eleverne. Der er en vejleder for hvert årgangsteam Uddannelsesplan De to vejledere udarbejder efter samtaler og forældrekontakt en plan for videre uddannelsesforløb med hver enkelt elev Brobygning Lunderskov Efterskole deltager i det lovpligtige brobygningsforløb og tilbud under Kolding 22 Side 16 af

17 Kommune Samarbejde Lunderskov Efterskole samarbejder med Kolding Kommune og Efterskoleforeningen om vejledning, ligesom vejlederne altid deltager i diverse kurser og konferencer om vejledning. 11. Undervisningspligtige elever 11.1 En sammenfatning af hvordan skolen står mål med folkeskolen Optager skolen undervisningspligtige elever? Ja, skolen optager elever i 9. klasse Henvisning til slutmål i afsnit Har skolen skolen underrettet eleven og dennes forældre om dens syn på elevens udbytte af undervisningen? Ja, skolen afholder to datosatte forældrekonsultationer i hhv. oktober og februar måneder. Derudover kontaktes forældre altid, hvis der konstateres markante udsving i negativ retning Er der foretaget evaluering af undervisning i de enkelt elementer med henblik på tilpasning af denne til den enkelte elev? Ja, evalueringen foregår løbende organiseret i skolens to årgangsteams, der mødes ugentligt Har skolen foretaget en samlet evaluering af undervisningen? Skolen foretager hvert år selvevaluering efter nøje plan for fokusområdet Har skolen offentliggjort indholdsplan, evaluering og opfølgningsplan? Ja disse kan findes på hjemmesiden Har skolen underrettet elevens hjemkommune om optagelse/udmeldelse? Ja! Har skolen gennemført den pligtige vejledning vedr. valg af ungdomsuddannelse? Ja Er det sandsynligt, at skolens undervisning står mål med folkeskolens? Ja! 12. Afgangsprøver 12.1 Skolen afholder prøver som i folkeskolen: FSA og FS Skolen afholder prøve i kristendom og historie, hvis udtrukket. 22 Side 17 af

18 13. Kursusspecifikke oversigter 13.1 Årsplan 22 Side 18 af

19 22 Side 19 af

20 Årsplan for 10. klasse 34 Intro: reklamer, se matematikken, intro til projektarbejde Dansk, matematik LAF, PD Flydere 35- digital læsning Dansk PD, SØ ma: PD, SØ fre: PD, SØ 36 Broer HG, FHJ ma: HG, FHJ, LAF fre: HG, FHJ, LAF Shakespeare Engelsk DSK, PD Uge 37 ma: DSK, PD, FHJ fre: SØ, LAF, HG 15.9 En skærsommernatsdrøm Uge 38 man: PD, FHJ, SØ fre: DSK, PD, FHJ 39 terminsprøver (to dage) Kan afvikles med 1 lærer pr klasse/pr hold i 2 lokaler fra start, 2 lærere i sidste time til udprintning. uge 39: tirs d. 23/9 kl : dansk uge 39: ons d. 24/9 kl : eng. Tirs: PD, SØ +? Ons: PD, FHJ, DSK Ny Teatersal Geometri og Dansk LAF, HG, FHJ uge 40 ma:hg, LAF, FHJ fre: SØ, DSK, PD 43 Levende billeder; Dansk SØ, PD uge 41 ma: LAF, HG, FHJ FF ons : LAF, HG, FHJ tors : tysk/oso/brobygning fre : kvartals-eva/ update 22 Side 20 af

Lunderskov Efterskole Indholdsplan

Lunderskov Efterskole Indholdsplan Lunderskov Efterskole Indholdsplan 2016-2017 1.Om indholdsplanen...5 2.Skolens værdigrundlag...5 2.1 Værdigrundlagets ordlyd...5 3.Skoleformens hovedsigte...5 3.1 Skoleformens hovedsigte jf. lovgivningen...5

Læs mere

VVE Indholds- og aktivitetsplan

VVE Indholds- og aktivitetsplan VVE Indholds- og aktivitetsplan Generelt VVE er normeret til 80 års elever. Eleverne søges fordelt på lige mange drenge og piger. Skolen søger at målrette sig primært velfungerende grønlandske elever,

Læs mere

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2014/2015 Henrik Vejsig

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2014/2015 Henrik Vejsig Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole 2014/2015 Henrik Vejsig Indhold Fag og timetal Fællesskabet Studievejledning Skema Boglige fag Dansk Matematik Engelsk Tysk Fransk Fysik/kemi Naturfag(9.kl.) Medborgerskab(9.kl.)

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

Skoleformen belyst fra loven

Skoleformen belyst fra loven Skoleformen belyst fra loven Førlederkursus, modul 2 16. 18. april 2012 Ole Bjerring Hovedpunkter Formål og virksomhed Grundlæggende betingelser for tilskud Skolens ledelse Standardvedtægten Lovgrundlag

Læs mere

Formålsbeskrivelser alternative arrangementer/uger

Formålsbeskrivelser alternative arrangementer/uger Englandsturen Med udgangspunkt i formålet for faget engelsk ønsker vi med gennemførelsen af en sprogrejse til England for 10. årgang at styrke deres evne til at samtale på engelsk. Det er ligeledes en

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Indhold: Afslutningsturen foregår på en campingplads, hvor der bliver lavet en stor teltlejr. På campingpladsen er der forskellige aktiviteter.

Indhold: Afslutningsturen foregår på en campingplads, hvor der bliver lavet en stor teltlejr. På campingpladsen er der forskellige aktiviteter. Afslutningstur Formål: Formålet med afslutningsturen er at give elever og lærere en god afsluttende oplevelse sammen. På afslutningsturen er der mulighed for at have mere tid til hinanden, end der er i

Læs mere

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Evalueringsgenstanden: Bestyrelsen for Unge Hjem - Efterskolen i Århus besluttede på sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 2006, at evalueringsgenstanden

Læs mere

Nedenfor finder du beskrivelse af en række af de vigtigste elementer i 10. klasse i skoleåret 2019/20

Nedenfor finder du beskrivelse af en række af de vigtigste elementer i 10. klasse i skoleåret 2019/20 ÅRET I 10. KLASSE 2019/20 Vi har på Marstal Skole en god 10. klasse som vi er stolte af. Vi har de seneste år ændret vores tilbud, og arbejder løbende på at blive endnu bedre. Med vores erfaringer fra

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole Tølløse Slots Efterskole har en aftale med UCSJ om at vi er praktikskole for lærerstuderende. Vi vil gerne være med i uddannelsen af lærere

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 6 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Et år på fri fagskole for dig på STU

Et år på fri fagskole for dig på STU Et år på fri fagskole for dig på STU MÅLGRUPPPE? Unge, som ikke er klar til at starte på en ordinær ungdomsuddannelse, kan søge om, at blive optaget på en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse. Det er

Læs mere

Brøderup Efterskole. sætter spor. Karlshøj 40 4733 Tappernøje. Tlf.: 55 56 41 33 www.brøderupefterskole.dk kontoret@befs.dk www.facebook.

Brøderup Efterskole. sætter spor. Karlshøj 40 4733 Tappernøje. Tlf.: 55 56 41 33 www.brøderupefterskole.dk kontoret@befs.dk www.facebook. Brøderup Efterskole Karlshøj 40 4733 Tappernøje Tlf.: 55 56 41 33 www.brøderupefterskole.dk kontoret@befs.dk www.facebook.com/broederup Brøderup Efterskole sætter spor Brøderup Efterskole er grundlagt

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Uddannelsesplan Langelands Efteskole

Uddannelsesplan Langelands Efteskole Uddannelsesplan Langelands Efteskole 1. Skolen som uddannelsessted Langelands Efterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Institutionens formål er at drive en fri og uafhængig efterskole

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis

Læs mere

Evaluering af skoleåret 2016/17 på Rønde Efterskole

Evaluering af skoleåret 2016/17 på Rønde Efterskole Evaluering af skoleåret 2016/17 på Rønde Efterskole Rønde Efterskole er en almen efterskole med plads til 162 elever fordelt på 7 forskellige linjefag: badminton, fodbold, friluft, musik, kreativt design,

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2014-15 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! Indhold 10. KLASSE DIT VALG! Introforløb 3 Tværsuger og skolerejse 3 Dit præg på arbejdsmiljøet 3 Brobygning 4

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Der går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger.

Der går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger. Der går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger. Alle arbejder vi sammen efter følgende formål og værdier: Sct.

Læs mere

Udskolingen på Holme Skole. - selvstændighed & faglighed

Udskolingen på Holme Skole. - selvstændighed & faglighed Udskolingen på Holme Skole - selvstændighed & faglighed Profil for udskolingen på Holme Skole 2 KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i udskolingen

Læs mere

Principper for skolehjemsamarbejdet

Principper for skolehjemsamarbejdet Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder

Læs mere

Usserød Skoles værdiregelsæt

Usserød Skoles værdiregelsæt Usserød Skoles værdiregelsæt Skolens overordnede motto er Her har vi lyst til at lære og dette værdiregelsæt støtter op om dette ved at definere fem værdier samt uddybe hvad disse betyder i hverdagen.

Læs mere

Vejledning om indholdsplaner for frie kostskoler

Vejledning om indholdsplaner for frie kostskoler Vejledning om indholdsplaner for frie kostskoler Indledning På folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) skal der, inden et kursus begynder, foreligge en indholdsplan.

Læs mere

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14 GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE Linjer 2013/14 foto VEL KOM MEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. Fra skoleåret 13/14 organiserer

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning 2015/16 Spørgsmål 1-82

Evaluering af den samlede undervisning 2015/16 Spørgsmål 1-82 Evaluering af den samlede undervisning 2015/16 Spørgsmål 1-82 Hvert skoleår gennemfører SEJERGAARDENS MUSIKEFTERSKOLE en undersøgelse der viser elevernes tilfredshed på en række områder. Undersøgelsen

Læs mere

LINJER I UDSKOLINGEN INTERNATIONAL IDRÆT MEDIE & KOMMUNIKATION SCIENCE

LINJER I UDSKOLINGEN INTERNATIONAL IDRÆT MEDIE & KOMMUNIKATION SCIENCE 4 LINJER I UDSKOLINGEN INTERNATIONAL IDRÆT MEDIE & KOMMUNIKATION SCIENCE VI HAR SOM SKOLE EN AMBITION OM TIL STADIGHED AT GØRE EN GOD SKOLE BEDRE. PÅ GILBJERGSKOLEN ORGANISERER VI UNDERVISNINGEN I UDSKOLINGEN

Læs mere

Selvevaluering 06/07

Selvevaluering 06/07 Selvevaluering 06/07 Vi har i dette skoleår valgt at foretage en evaluering på sætningen fra vores værdigrundlag:.. med en demokratisk grundholdning. Vi ønsker at undersøge, hvorvidt vi i vores hverdag

Læs mere

Medborgerskab... 6 Fælles samling Stamhold... 7

Medborgerskab... 6 Fælles samling Stamhold... 7 Indholdsfortegnelse Skolens formål... 3 Skolens værdigrundlag... 3 Skolens pædagogiske linje... 3 Eleverne... 4 Individuelle elevplaner... 4 Lærerne... 4 Skema 2018/19... 5 Undervisningen... 5 Obligatoriske

Læs mere

FORÅR 2019 SELVEVALUERING FÆLLESSAMLINGER FLEMMING EFTERSKOLE HH/AMP

FORÅR 2019 SELVEVALUERING FÆLLESSAMLINGER FLEMMING EFTERSKOLE HH/AMP FORÅR 2019 SELVEVALUERING FÆLLESSAMLINGER FLEMMING EFTERSKOLE HH/AMP Indhold Baggrund for projektet Side 3 Fra værdigrundlaget Side 4 Selvevaluering Side 4 Konklusion Side 6 Bilag 1 Baggrund for projektet

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen

Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske

Læs mere

Tilbudsfag 2012-13. Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk. Fransk 3 t. Fysik/Kemi. Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk.

Tilbudsfag 2012-13. Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk. Fransk 3 t. Fysik/Kemi. Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk. Tilbudsfag 2012-13 Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk 3 t Fransk 3 t. Fysik/Kemi Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk Vi arbejder her med nogle af dine svage sider i dansk såsom læsetræning,

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Evaluering af skoleåret 2014-15. SE som skole. Status Hvor står vi?

Evaluering af skoleåret 2014-15. SE som skole. Status Hvor står vi? Evaluering af skoleåret 2014-15 SE som skole Erhvervsklasse: Vi har en erhvervsklasse med 5 elever med særlige behov. Som noget nyt har fire ud af fem elever været til FP9 i dansk og matematik. De har

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder

Indholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder Indholdsfortegnelse Værdigrundlagets opbygning Den sociale kompetence Faglighed Forskellighed Samarbejde Læsø Skoles indsatsområder Værdigrundlagets opbygning Skolens værdigrundlag er det pædagogiske fundament

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger

Læs mere

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis.

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Vordingborgskolens selvevaluring 2014/2015. Tese: Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Def. på gøremål: Ud af huset

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret

Læs mere

Demokratisk dannelse - visioner og praksis

Demokratisk dannelse - visioner og praksis Demokratisk dannelse - visioner og praksis Formål: At synliggøre Bjerregrav Friskoles visioner og tiltag i praksis for at danne eleverne til medborgere i et demokratisk samfund. Baggrund: Folkeskolens

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Eleverne har flere muligheder

Eleverne har flere muligheder 10. klasse på Sct. Mariæ Skole 10. klasse på Sct. Mariæ Skole er et tilbud til de elever, der ønsker et større fagligt og personligt overskud, inden de påbegynder deres videre ungdomsuddannelse. 10. klasse

Læs mere

Horslunde Realskole. Evaluering af den samlede undervisning 2017

Horslunde Realskole. Evaluering af den samlede undervisning 2017 Horslunde Realskole Evaluering af den samlede undervisning 2017 I friskoleloven 1b stk. 3 står der Skolen skal regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for

Læs mere

Udskolingen. indhold og fakta R Ø E N N B Æ L O

Udskolingen. indhold og fakta R Ø E N N B Æ L O Udskolingen indhold og fakta R Ø E N N B Æ K S K L O Udskolingen V ærdigrundlag og værdier I det følgende giver vi et indblik i dagligdagen på Rønbækskolen. Men først fortæller vi lidt om den tænkning,

Læs mere

10.kl. 2010/2011. Nordstrandskolen. Dragør

10.kl. 2010/2011. Nordstrandskolen. Dragør 10.kl. 2010/2011 Nordstrandskolen Dragør Til dig og dine forældre 9. klasse og hva så? Du er snart færdig med 9. klasse og står nu over for at skulle tage en beslutning om, hvad der skal ske efter 9. klasse.

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Stepping Friskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Stepping Friskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Stepping Friskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 280218 Skolens navn: Stepping Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Hejin Andreasen 2.

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en

Læs mere

Læs skolens målsætning her: Skolens elevtal er her maj elever og det samlede antal lærere er 22.

Læs skolens målsætning her:   Skolens elevtal er her maj elever og det samlede antal lærere er 22. SKOLENS PROFIL Skolen: Sct. Joseph Søstrenes Skole er en katolsk skole, og dermed adskiller den sig fra de fleste andre skoler. Der undervises i de samme fag som i folkeskolen, men en katolsk skole bygger

Læs mere

10.klasse. Dragør kommune 2008/2009

10.klasse. Dragør kommune 2008/2009 10.klasse Dragør kommune 2008/2009 Til dig og dine forældre 9. klasse og hva så? Du er snart færdig med 9. klasse og står nu over for at skulle tage en beslutning om, hvad der skal ske efter 9. klasse.

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017

Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017 Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017 Indledning: Denne uddannelsesplan er lavet i henhold til 13.2 jf. BEK nr. 231 af 8/3-2013. Uddannelsesplanen er et

Læs mere

SELVEVALUERING: SKOLENS PROFIL OPDATERET JANUAR 2017

SELVEVALUERING: SKOLENS PROFIL OPDATERET JANUAR 2017 Pkt. Evaluerings område 1. a Skolens værdigrundlag Her og nu (beskrivelse af praksis) Se beskrivelse 1.a. Målsætning At drive privat grundskole, hvor elevens lyst til læring styrkes i et miljø, hvor den

Læs mere

Velkommen på Skjern Kristne Friskole

Velkommen på Skjern Kristne Friskole Velkommen på Skjern Kristne Friskole En skole med liv, respekt og trivsel Skjern Kristne Friskole er en tryg ramme om hverdagen for ca. 370 børn og 45 voksne. Vi satser på høj faglighed og trivsel i hverdagen.

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering 2015/16 Spørgsmål

Undervisningsmiljøvurdering 2015/16 Spørgsmål Undervisningsmiljøvurdering 2015/16 Spørgsmål 83-127 Hvert skoleår gennemfører SEJERGAARDENS MUSIKEFTERSKOLE en undersøgelse der viser elevernes tilfredshed på en række områder. Undersøgelsen besvares

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Forberedelsesskolen: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Forberedelsesskolen: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Forberedelsesskolen: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 731016 Skolens navn: Forberedelsesskolen 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse af

Læs mere

Hjemområde J 2012-2013

Hjemområde J 2012-2013 Hjemområde J 2012-2013 Velkommen til Hjemområde J Kære forældre til elever i Hjemområde J. Velkommen til et nyt skoleår. I denne folder findes nogle informationer vedrørende dagligdagen, undervisningen,

Læs mere

Kerneområde 4: Elevens alsidige personlige udvikling

Kerneområde 4: Elevens alsidige personlige udvikling Kerneområde 4: Elevens alsidige personlige udvikling For at øge den alsidige personlige udvikling søger skolen gennem undervisning og øvrige aktiviteter at give eleverne kundskaber og færdigheder, som

Læs mere

Indholdsplan Musik og teater

Indholdsplan Musik og teater Linjens formål: at eleven uanset forudsætninger og evner oplever musik og teater som et vedkommende og skabende fællesskab. at eleverne erkender værdien af samarbejde. at eleven bidrager til egen og andres

Læs mere

10. klasse er et valgfrit skoleår

10. klasse er et valgfrit skoleår Afklaring Jeg ved ikke, hvilken ungdomsuddannelse jeg skal vælge Personlig udvikling Jeg skal blive mere moden 10. klasse er et valgfrit skoleår Personlig udfordring Jeg vil sige noget mere og være mere

Læs mere

2014/2015. klassecenter HOLBÆK

2014/2015. klassecenter HOLBÆK 2014/2015 klassecenter 10. HOLBÆK Holbæk 10. klassecenter Vores tilbud på Holbæk 10. klassecenter er til dig, der har brug for at blive stærkere fagligt eller personligt. Vi bestræber os på at hjælpe dig

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering 2016 Midtfyns Efterskole

Undervisningsmiljøvurdering 2016 Midtfyns Efterskole Undervisningsmiljøvurdering 2016 Midtfyns Efterskole Denne vurdering er foretaget på baggerund af spørgeskemaundersøgelse blandt skolens elever juni 2016. Alle elever var inviteret til at deltage. Omkring

Læs mere

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Viborg Private Realskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Viborg Private Realskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Viborg Private Realskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 791014 Skolens navn: Viborg Private Realskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Karsten

Læs mere

Skolens drift gennemføres på grundlag af skolepenge fra eleverne og ved tilskud fra det offentlige.

Skolens drift gennemføres på grundlag af skolepenge fra eleverne og ved tilskud fra det offentlige. Skolens værdigrundlag Revideret af skolens bestyrelse 18.11.06 Skolens formålsparagraf - det aktuelle formål. Skolens formål er at drive en privat grundskole med tilhørende 10. klasse samt børnehaveklasse

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Kompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time

Kompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time udvikling trivsel Ringetider Kompasset - klar til reformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 faglighed KOMPASSET projekter 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Selvevaluering på RpR

Selvevaluering på RpR Side 1 af 6 Selvevaluering på RpR Roskilde private Realskole er gået over til Selvevaluering. Dette erstatter det tidligere tilsyn med skolen, som en ekstern tilsynsførende har udført, og udgivet rapporter

Læs mere

Bjergsnæs Efterskoles uddannelsesplan for lærerstuderende 2015/16

Bjergsnæs Efterskoles uddannelsesplan for lærerstuderende 2015/16 Bjergsnæs Efterskoles uddannelsesplan for lærerstuderende 2015/16 1. Skolen som uddannelsessted Bjergsnæs Efterskole bygger på Grundtvig og Kolds ideer om livsoplysning set i forhold til nutidens krav.

Læs mere

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende

Læs mere

INDHOLDSPLANER I DE FRIE KOSTSKOLER ET INSPIRATIONSHÆFTE - ANLEDNING TIL PÆDAGOGISK REFLEKSION

INDHOLDSPLANER I DE FRIE KOSTSKOLER ET INSPIRATIONSHÆFTE - ANLEDNING TIL PÆDAGOGISK REFLEKSION INDHOLDSPLANER I DE FRIE KOSTSKOLER - ANLEDNING TIL PÆDAGOGISK REFLEKSION ET INSPIRATIONSHÆFTE JUNI 2008 Forord Dette hæftes hovedformål er at inspirere til pædagogisk debat og refleksion på de frie kostskoler

Læs mere

14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud.

14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. 14. jan. 2015 U-centeret Fagbrochure for skoleåret 2015/2016 Retninger - Opbygning Fagpakker Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. side 1 2 veje igennem 10. klasse Faglighed - afklaring - oplevelser U-centeret

Læs mere

12. Nyhedsmail fra Frijsenborg Efterskole. Selvevalueringens. Diagram 1. Baggrund for, - og behandling af Selvevalueringen:

12. Nyhedsmail fra Frijsenborg Efterskole. Selvevalueringens. Diagram 1. Baggrund for, - og behandling af Selvevalueringen: Kære forældre! Hammel torsdag d. 18. april 2013 12. Nyhedsmail fra Frijsenborg Efterskole Selvevalueringen 2013 Baggrund for, - og behandling af Selvevalueringen: I februar 2013 bad vi skolens elever og

Læs mere

10. klasse 2015-16 Dragør Kommune

10. klasse 2015-16 Dragør Kommune 10. klasse 2015-16 Dragør Kommune Tilbudsfag 2015-16 Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk Fysik 3 t Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk Vi arbejder her med nogle af dine svage sider i dansk

Læs mere

Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole.

Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole. Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole. Indledning: Da vi i skoleåret 2011/12 har fokuseret ekstra meget på vores boglige profil, har vi valgt at oprette fem boglige linjer. Disse linjer er produktet

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Selvevaluering 2015/16

Selvevaluering 2015/16 Selvevaluering /6 Introduktion Krav til skolens selvevaluering En selvevaluering er en evaluering af skolens virksomhed med udgangspunkt i værdigrundlaget. En efterskole skal formulere sit værdigrundlag,

Læs mere

Kloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen

Kloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen Ringetider Kloden -klar til folkeskolereformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012 Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2013 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for, at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning:

For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning: Trivselscenter Ulvedals pædagogik Pædagogisk grundholdning Nystartede elever på Trivselscenter Ulvedal kæmper erfaringsmæssigt med et lavt selvværd med manglende tro på egne evner i både sociale og faglige

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 13/14 Anderledes dage og uger Indhold ANDERLEDES DAGE OG UGER... 3 Introdage... 3 DOSO... 3 Efterårs- og vintermøde... 4 Gallafest... 4 Musicaluge... 5 Skitur...

Læs mere

Evaluering i forhold til UV og værdigrundlag 2018

Evaluering i forhold til UV og værdigrundlag 2018 Evaluering i forhold til UV og værdigrundlag 2018 Helgenæs Naturefterskole Side 1 Evaluering af skoleåret 2017/18 på HNE Helgenæs Naturefterskole er en almen efterskole med plads til 85 elever fordelt

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

DANNELSE DER VIRKER. efterskolens pædagogik

DANNELSE DER VIRKER. efterskolens pædagogik DANNELSE DER VIRKER efterskolens pædagogik Introduktion i Dannelse der virker efterskolens pædagogik Der findes mange efterskoler og også mange forskellige. Nogle har et alment sigte, og andre er mere

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Stenløse Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Stenløse Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Stenløse Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 235006 Skolens navn: Stenløse Privatskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Karsten

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Filskov Friskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Filskov Friskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Filskov Friskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 280388 Skolens navn: Filskov Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse af datoer

Læs mere

Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider

Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider Sagsnr.: 146.10K.271 Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider Denne vejledning gennemgår kravene til offentliggørelse af oplysninger på efterskolernes hjemmeside

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Sankt Ansgars Skole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Sankt Ansgars Skole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Sankt Ansgars Skole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 101082 Skolens navn: Sankt Ansgars Skole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse af

Læs mere

Uddannelsesplan. for studerende i Dussen på Langholt Skole. Velkommen.

Uddannelsesplan. for studerende i Dussen på Langholt Skole. Velkommen. Uddannelsesplan for studerende i Dussen på Langholt Skole. Velkommen. Rigtig hjertelig velkommen som studerende i Idrætsdussen på Langholt Skole. Det er altid en glæde at byde studerende velkommen i vores

Læs mere

Undervisning på folkehøjskoler

Undervisning på folkehøjskoler Undervisning på folkehøjskoler På folkehøjskoler er der krav til undervisningens omfang, placering og brede almene indhold. Med denne vejledning vil ministeriet tydeliggøre, hvad kravene betyder i praksis.

Læs mere

Kloden. -klar til folkeskolereformen

Kloden. -klar til folkeskolereformen Kloden -klar til folkeskolereformen læs om: primærgrupper, længere skoledag, understøttende undervisning, lektiecafe, skole/hjemsamarbejde, ringetider, gode læringsmiljøer, nye fag og navne Indhold Årsplanen:

Læs mere

1 10. klasse på Haderslev Realskole

1 10. klasse på Haderslev Realskole 10. klasse på Haderslev Realskole Ønsker du et 10. klasses skoleår for at styrke det faglige, blive modnet samt få lidt anderledes oplevelser via et sporfag så er Haderslev Realskole noget for dig. Vi

Læs mere

Dus er indholdsplanen en beskrivelse af det, vi arbejder med og hvilke indsatsområder, der arbejdes med i øjeblikket.

Dus er indholdsplanen en beskrivelse af det, vi arbejder med og hvilke indsatsområder, der arbejdes med i øjeblikket. DUS indholdsplan: Dus er indholdsplanen en beskrivelse af det, vi arbejder med og hvilke indsatsområder, der arbejdes med i øjeblikket. Indholdsplanen er for at tydeliggøre det fælles pædagogiske grundlag.

Læs mere