Lunderskov Efterskole Indholdsplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lunderskov Efterskole Indholdsplan 2015-2016"

Transkript

1 Lunderskov Efterskole Indholdsplan Om indholdsplanen Skolens værdigrundlag Værdigrundlagets ordlyd Skoleformens hovedsigte Skoleformens hovedsigte jf. lovgivningen Generel beskrivelse af, hvordan kurset opfylder de tre punkter i hovedsigtet Skolens pædagogiske profil Elevernes udbytte Forældrenes rolle Eleverne Hvordan er kurset åben for alle elever? Særlige målgrupper og støttefunktioner Sammenhæng mellem høj faglighed og åbenhed i såvel boglige fag som i liniefag De ansatte Grupper af ansatte TAP'ers deltagelse i det pædagogiske/faglige arbejde Læreren generelt, forventninger Vagtlæreren Kontaktlæreren Sammensætningen af lærerkollegiet Særlige funktioner Asperger Faglig Støttelærer Vejledere Oversigt over ansatte for kurset Undervisningen Definition af undervisning Oversigt over fag og andre undervisnings-elementer klasse Dansk Matematik Engelsk Tysk Fransk Fysik/kemi Historie Samfundsfag Kristendom Geografi Biologi Idræt Projektarbejde Månedsopgave Studietur til København klasse Dansk Matematik...11 Side 1 af 22

2 Engelsk Tysk Fransk Projektarbejde Idræt Studiefag Brobygning Fællesfag Morgensamling Fortælletime Sangtime Liniefag Musik Teater Design Lyd-og-lys Dans Film Begivenheder Forestillinger Ture ud i det blå Udlandstur Introuge Sidste uge Elementernes baggrund, for hvert element. (afsnittet revideres ved behov) klasse klasse Projektarbejde Studiefag Brobygning Fællesfag Morgensamling og aftensamling Fortælletime Sangtime Liniefag Musik Teater Design Lyd-og-lys Dans Film Begivenheder Forestillinger Ud i det blå - udflugter Udlandstur Introuge Sidste uge Særlige fag/begivender Elementernes indhold, for hvert element. (nyt afsnit for hvert skoleår, revideres løbende) Titel Type Timetal, omfang, deltagere...14 Side 2 af 22

3 7.4.4 Undervisere Konkret indhold, læseplan Arbejdsformer, metoder, materialer, hjælpemidler Evalueringsformer Pædagogisk tilrettelagt samvær Definition af pædagogisk tilrettelagt samvær Oversigt over elementer med angivelse af, hvorvidt de indgår i kursusugen Måltider Caféaftner Konsultationer Teaterbesøg /andres forestillinger Kontaktgruppemøder Fester Det tror vi på Hjemmebesøg hos kontaktlærere Elementernes baggrund, for hvert element (revideres ved behov) Måltider Caféaftener Konsultationer Teaterbesøg / andre skolers forestillinger Kontaktgruppemøderne Fester Særligt tilrettelagt undervisning Inklusion Målgruppe Visitering Personale Særlige/afvigende formål Særlige/ afvigende mål Vejledning Vejlederfunktionen hos os Uddannelsesplan Brobygning Samarbejde Undervisningspligtige elever En sammenfatning af hvordan skolen står mål med folkeskolen Optager skolen undervisningspligtige elever? Henvisning til slutmål i afsnit Har skolen skolen underrettet eleven og dennes forældre om dens syn på elevens udbytte af undervisningen? Er der foretaget evaluering af undervisning i de enkelt elementer med henblik på tilpasning af denne til den enkelte elev? Har skolen foretaget en samlet evaluering af undervisningen? Har skolen offentliggjort indholdsplan, evaluering og opfølgningsplan? Har skolen underrettet elevens hjemkommune om optagelse/udmeldelse? Har skolen gennemført den pligtige vejledning vedr. valg af ungdomsuddannelse? Er det sandsynligt, at skolens undervisning står mål med folkeskolens? Afgangsprøver Skolen afholder prøver som i folkeskolen: FSA og FS Side 3 af 22

4 12.2 Skolen afholder prøve i kristendom og historie, hvis udtrukket Kursusspecifikke oversigter Årsplan Årsplan for 10. klasse Ugeskemaer...21 Side 4 af 22

5 1. Om indholdsplanen En indholdsplan er en beskrivelse af, hvorfor og hvordan vi laver skole set i forhold til skolens værdigrundlag, skoleformens hovedsigte samt de faglige mål for aldersgruppen. Indholdsplanen er lovpligtig og skal opfylde visse indholdsmæssige krav, hvorimod udformningen er op til den enkelte skole. Denne indholdsplan er udarbejdet af skolens ansatte og godkendt af skolens bestyrelse. 2. Skolens værdigrundlag 2.1 Værdigrundlagets ordlyd Lunderskov Efterskole ønsker gennem undervisning, dialog og samvær at forberede eleverne til at tage medansvar for det demokratiske samfund og den verden, vi er en del af. Gennem ligeværdige og åbne samtaler, ønsker vi at give eleverne mod, håb og tro på livet og fremtiden. Vi lægger vægt på, at den enkelte elev udvikler sig og opnår en erkendelse af egen værdi i et fællesskab, der bygger på gensidig respekt, næstekærlighed og tillid mellem mennesker. Lunderskov Efterskole bygger på det livssyn, som vi møder i Grundtvigs tanker og i den danske folkekirke. 3. Skoleformens hovedsigte 3.1 Skoleformens hovedsigte jf. lovgivningen Af lovens 1 fremgår det, at skoleformen tilbyder undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Endvidere fremgår det: Livsoplysning er et begreb, der rummer universelle og almenmenneskelige problemstillinger. Livsoplysning ligger i forlængelse af den bestående oplysningstradition for de frie skoler og vedrører de store spørgsmål i tilværelsen. Folkelig oplysning rummer oplysning om store og små fællesskaber samt forholdet til det individuelle. I folkelig oplysning er det individuelle og det fælles sider af samme sag og hinandens forudsætning. Demokratisk dannelse understreger opgaven i at fastholde og udvikle en proces, der fører frem mod demokrati. Det markerer, at det er de frie kostskolers opgave at danne sine elever til engagerede medborgere med lyst og evne til at være aktive i et demokratisk samfund. Begrebet vedrører både undervisningens indhold og elevernes mulighed for medbestemmelse i såvel undervisning som samvær og dermed kursernes tilrettelæggelse. 3.2 Generel beskrivelse af, hvordan kurset opfylder de tre punkter i hovedsigtet De frie kostskolers hovedsigte De frie kostskolers hovedsigte har traditionelt set været præget af det, som Grundtvig kaldte for livsoplysning, men indtil 1942 var skoleformens hovedsigte ikke indskrevet i dens lovgrundlag. Fra 1942 var hovedsigtet almendannende undervisning med mulighed for at give enkelte fag eller faggrupper en fremtrædende plads. I 1993 blev dette hovedsigte erstattet af folkelig oplysning. Begrebet almen dannende undervisning blev opretholdt som en karakteristik af undervisningen, indtil det i 2000 blev afløst af et krav om, at halvdelen af under-visningen skal være af bred almen karakter. Fra 2006 er hovedsigtet om folkelig oplysning udvidet til livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Livsoplysning fremhæver menneskets etiske og universelle eksistens (de store spørgsmål i tilværelsen). Mennesket må således forstå sit liv ud fra et almen universelt fundament og Side 5 af 22

6 ud fra eksistentielle problemstillinger. Livsoplysning fremhæver menneskets etiske, eksistentielle og æstetiske praksis. Dette aspekt af tilværelsen reflekteres f.eks. gennem etik, religion, eksistens- og livsfilosofi samt gennem æstetiske aktiviteter. Læringsintentionen er her gen-nem undervisning og pædagogisk tilrettelagt samvær at lære eleven at give udtryk for, afprøve, eksperimentere, udvikle og formgive egne eksistentielle sammenhænge og fælles menneskelige vilkår. Dannelsesformålet er her at give eleven mulighed for at få et reflekteret for-hold til sin egen eksistens og give den en almen livstydning. Folkelig oplysning fokuserer på, at mennesket lever i en konkret historisk og kulturel overlevering og tradition. Mennesket forstår også sit liv i lyset af det fælles liv, som dels er vokset historisk frem og dels har en aktuel betydning for eleven. Begreber om folk udtrykker forestillinger om overleverede og levende fællesskaber. Folkelig oplysning fokuserer på menneskets historiske og kulturelle praksis. Dette aspekt reflekteres f.eks. gennem idehistorie, politik, musik, kunst, pædagogik etc. Eleven lærer om sin egen indfældethed i historiske og kulturelle sammenhænge ved at lære at forstå, videreudvikle og deltage i store og mindre meningsskabende fællesskaber, på skolen såvel som udenfor skolen. 4. Skolens pædagogiske profil Skolens pædagogik hænger nøje sammen med skolens værdigrundlag og folkekirkelige ståsted, idet vi ideelt set tror på en verden og en skole, hvor der er plads til alle, der vil være der også til dem, der har begået fejl. I praksis er der dog brug for klare rammer i såvel verden som i skolen. - Rammer der sikrer mod angreb på fællesskabet og det enkelte menneske. - Rammer som det har alvorlige konsekvenser at overtræde. Indenfor disse tydelige rammer kan eleverne udvikle sig, trygt vidende at nogle voksne tager ansvaret for de vigtigste og 'farligste' forhold. Indenfor rammerne er eleverne dermed frisat i en grad, der passer til deres alder og situation, og dette er en afgørende betingelse for elevens udvikling. I sin afsøgning vil eleven møde respons fra såvel andre elever som ansatte. Sproget i denne respons er af største betydning for elevens udvikling og derfor er kommunikation og især samtalen helt centrale elementer i vores tilgang til eleverne. Ligesom opøvelsen af relationskompetence er centralt i efterskoledagligdag. Det gamle ordsprog om at tale til kongen og dermed få kongens svar modsat til stodderen er en kortfattet og ligetil formulering af, den omgangstone vi ønsker der skal være opmærksomhed på og udfoldelse af. 4.1 Elevernes udbytte De elever, der vil få størst udbytte af et ophold på Lunderskov Efterskole er blandt andet kendetegnet ved: At være tilpas med, at nogle voksne har sat de ydre rammer og forstå, at selvom der er højt til loftet, er visse ting ikke til diskussion. At kunne tage næring til sig. Det vil sige, at man er i stand til at omsætte de oplevelser, indtryk og vejledninger man får til en styrkelse af egen personlighed og adfærd. At kende sproget, der anvendes på skolen eller hurtigt være i stand til at afkode det. Vi skælder ikke ud eller råber højt. Vi har ikke sanktioner. Nogle elever opfatter det fejlagtigt som ligegyldighed og mangel på konsekvens. Det er det ikke. 4.2 Forældrenes rolle For langt de fleste elever er samarbejdet med forældre frugtbart og problemfrit. Vi forudsætter størst mulig åbenhed fra start. Vi tror ikke på tanken om en frisk start, hvor Side 6 af 22

7 skolen forholdes væsentlige oplysninger om elevens baggrund. Vi opfordrer til stadighed forældre til at kontakte skolen og/eller kontaktlærer, hvis man tanker, spørgsmål eller kommentarer. For mange unge er der stor tryghed i at vide, at skolen og forældrene har fælles holdninger til skolegangen. 5. Eleverne 5.1 Hvordan er kurset åben for alle elever? Ifølge lovgivningen skal efterskolen være åben for alle. I lovens paragraf 15, stk. 2 hedder det: Kurset skal være åbent for alle, der opfylder betingelserne i 13, stk Deltagelse i et kursus kan dog gøres betinget af højere alder, men ikke af bestemte kundskaber, uddannelser, stillinger, erhverv eller ansættelsesforhold i en virksomhed og lign. eller af medlemskab af bestemte foreninger eller organisationer. Dette grundlag kan vi som skole naturligvis tilslutte os, og det ligger os på sinde at vi kan favne så bredt som muligt. I praksis gælder dog, at alle efterskoler er forskellige og at det også påhviler efterskolen at vejlede interesserede elever i valg af efterskole. I dette valg skal der tages hensyn til fagligt niveau, pædagogisk profil, særlige fagområder og en generel efterskole-egnethed. Lunderskov Efterskole er som udgangspunkt åben for alle, der ønsker at vælge os ud fra ovennævnte punkter. Men ved optagelse gør vi tydeligt opmærksom på, hvad vi er gode til og hvad vi ikke er gode til. 5.2 Særlige målgrupper og støttefunktioner Lunderskov Efterskole har valgt at definere sin rummelighed ved at optage elever med Aspergers Syndrom eller inden for autisme spektret. Her optager skolen hvert år 6-7 elever efter en nærmere beskrevet procedure. Dette har vi med succes gjort i mere end 12 år ud fra nogle fastlagte principper. Se afsnit Sammenhæng mellem høj faglighed og åbenhed i såvel boglige fag som i liniefag Lunderskov Efterskole har høje ambitioner på elevernes vegne i såvel boglige fag som liniefag og i samværet i øvrigt. Det ligger os på sinde, at alle elever bliver udfordret svarende til deres evner. De skal populært sagt behandles forskelligt for at blive behandlet ens. Dermed også sagt, at vi ikke har ønsker om at være en elitær skole. Elever, der ønsker at blive dygtige er lige så velkomne som dem, der er det. 6. De ansatte 6.1 Grupper af ansatte På skolen opdeler vi normalt de ansatte i 2 grupper: 1. Det pædagogiske personale og 2. Det Teknisk/Administrative Personale (TAP). Selvsagt har det pædagogiske personale det primære ansvar for den praktiske udførelse af skolens undervisning og det pædagogisk tilrettelagte samvær. Men vi anser også Det tekniskadministrative personale som en betydningsfuld del skolens pædagogiske arbejde. 6.2 TAP'ers deltagelse i det pædagogiske/faglige arbejde Det teknisk- administrative personales pædagogiske opgave skal især ses som en kompletering af den samlede indsats og som en vigtig faktor i bestræbelsen på at skabe et samlet fællesskab for elever og ansatte. Ligesom skolens lærere skal leve efter eget Side 7 af 22

8 evangelium er det naturligvis vigtig at skolens pædagogik også kommer til udtryk når elever møder TAP'er. Det kan være i forbindelse med køkkenarbejde, udendørs arbejde, udlandstur eller ærinder på kontoret. Omvendt har Det Teknisk/Administrative personale ofte noget vigtigt at tilføje til det samlede billede af en elev. Det teknisk- administrative personale inddrages i arbejdet med eleverne via det ugentlige medarbejdermøde og særlige temaaftner eller kurser. 6.3 Læreren generelt, forventninger Ifølge skolens vedtægter ( 1) drives institutionen på følgende værdigrundlag: Lunderskov Efterskole ønsker gennem undervisning, dialog og samvær at forberede eleverne til at tage medansvar for det demokratiske samfund og den verden, vi er en del af. Gennem ligeværdige og åbne samtaler, ønsker vi at give eleverne mod, tro og håb på livet og fremtiden. Vi lægger vægt på, at den enkelte elev udvikler sig og opnår en erkendelse af egen værdi i et fællesskab, der bygger på gensidig respekt, næstekærlighed og tillid mellem mennesker. Lunderskov Efterskole bygger på det livs-og menneskesyn, som vi møder i Grundtvigs tanker og i den danske folkekirke. Det forventes - at den ansatte udfører sit arbejde i overensstemmelse med skolens værdigrundlag og menneskesyn - at den ansatte møder såvel elever som øvrige ansatte med den åbenhed, respekt og omsorg, som bør præge et fællesskab. - at den ansatte udviser respekt for det arbejde, der udføres af skolens øvrige ansatte, som er i overensstemmelse med skolens værdigrundlag. - at den ansatte iagttager tavshed med hensyn til de forhold, der stiftes bekendtskab med i kraft af stillingen, og hvis hemmeligholdelse ifølge sagens natur er påkrævet eller bliver foreskrevet. - at den ansatte udviser loyalitet over for de beslutninger, der bliver taget af medarbejderrådet og bestyrelsen. - at den ansatte viser respekt for bestyrelsen og dens arbejde og deltager i skolens generalforsamling. 6.4 Vagtlæreren Vagtlærer på Lunderskov Efterskole Praktiske opgaver: Besvare opkald på vagttelefonen Afvikle tidspunkter: aftensmad, stilletime, aftenkaffe, aftensang og godnatrunde Låse og slukke skolen til nat Afvikle og hjælpe evt. rundvisning eller besøg udefra Åbne biksen Yde førstehjælp ved uheld og sjælesorg Skrive vagtbog og syge til protokol Sætte telefon til opladning Sørge for fællesområder er i orden Indkræve måltidsbetaling fra gæster Pædagogiske opgaver: Hjælpe med lektier i stilletimen eller efter aftale Have kontakt/samtale med støttetimeelever efter aftale med støttelæreren Igangsætte eller bakke op om aftenaktiviteter Gå hygge-snakke-runder på elevgange og værelser Tilse de syge Side 8 af 22

9 Få snakket og eventuelt spillet med elever, der er lavt- eller højtråbende, eller elever, der bare trænger til lidt omsorg i dag I weekenden desuden: Udfylde tjanseliste og følge op derpå Klargøre og afvikle måltider Lave aktivitet med eleverne om eftermiddagen Modtage eleverne efter weekend 6.5 Kontaktlæreren Kontaktlærer på Lunderskov Efterskole Hver dag læse og notere sig vagtbogen Fordeling af og ansvar for rengøring på værelse og område Afholde målsætningssamtale og opfølgning derpå i løbet af året. Konsultation i forbindelse med efterårs- og vinterferie. Modtage gruppen x antal gange i hjemmet, fx introuge, juletid Afholde og sætte rammen for det ugentlige møde med eleverne, hvor der hygges og følges op på rengøring, tjanser, skolegang, sociale liv på værelse+gang+klasse og derhjemme. Være en tante/onkel/voksen, der interesserer sig for eleven, og som de kan gå til og være sikre på omsorg, opfølgning, opdragelse, og opringning til forældre. Hjælpe eleven med at forstå og løse eventuel konflikt på værelset. Holde igen og følge op på eventuelt flytteønske. Fortælle på medarbejdermøde/kontor/forældre hvis noget vigtigt eller mærkeligt sker. Holde jævnlig kontakt med elevens forældre og orientere dem om det sociale og faglige angående eleven. 6.6 Sammensætningen af lærerkollegiet På Lunderskov Efterskole er vi meget bevidste om kvaliteten ved mangfoldighed. Udover den påkrævede faglighed, lægges der stor vægt på at styrke det samlede lærerkollegium ved ansættelser og efteruddannelse. Der skeles til såvel personlige egenskaber, gruppedynamiske egenskaber og til den personlige tolkning af skolens værdigrundlag. 6.7 Særlige funktioner Ligesom det er vigtigt at skabe et lærerkollegium med mange forskellige kompetencer, er det også vigtigt ikke at forvente alt af alle. Indenfor det samlede felt af opgaver for efterskolelærere, er der opgaver som alle skal kunne klare, men der er også særlige funktioner, som ikke alle kan eller skal udføre Asperger Lærere, der har elever med Aspergers syndrom som særligt arbejdsområde udvælges blandt de ansatte efter aftale med skolens forstander. De ansatte udvælges på baggrund af interesse samt visse personlige egenskaber som for eksempel: Stabilitet og ensartet adfærd, Empatiske evner, evnen til at holde egne følelser adskilt fra elevens, tydelig kommunikation, 'parathed' Faglig Støttelærer Faglige støttelærere udvælges ad hoc i forhold til behov Vejledere Skolens Vejledere er kendetegnet ved gode samtaleevner og gode administrative evner. Side 9 af 22

10 6.8 Oversigt over ansatte for kurset Irene Stapel Melander, Forstander Underviser i: Tysk, historie, morgensamling, fortælletimer Thomas Stapel Melander, Afdelingsleder, Underviser i: Filmlinje, morgensamling Jens-Jørgen Jensen, Viceforstander, Underviser i:dansk, matematik, morgensamling Peter Dyrby, Lærer, Underviser i: 10. klasse projekt, dansk, engelsk, teater Finn H. Jensen, Lærer, Underviser i: 10. klasse projekt, fysik, matematik, lyd-og-lys Anja Tye, Lærer, Underviser i: Engelsk, kristendom, idræt, teater Morten Kienitz, Lærer, Underviser i: fysik, samfundsfag, historie, film Henrik Grønkjær, Lærer, Underviser i:10. klasse projekt, fysik, matematik, lyd-og-lys Dennis Pau Nielsen, Lærer, Underviser i: Engelsk, idræt, matematik, musik, Dorte Schøler Kjær, Lærer / studievejleder, Underviser i: 10. klasse projekt, tysk, engelsk, fransk, Signe Øwre, Lærer, Underviser i: 10. klasse projekt, dansk, idræt, design Line Amby Falkenberg, Lærer, Underviser i:10. klasse projekt, matematik, fysik, idræt, musik Mette Bjerre, Lærer/vejleder, Underviser i: Matematik, fysik, biologi, geografi, design Anders Bock, lærer, underviser i: dansk, historie, samfundsfag, film Heidi Juhl Påske, lærer, underviser i: dansk, tysk, dans Niels Münster, lærer, Underviser i: tysk, engelsk, sangtime, musik Kasper Larsen, lærer, Underviser i : film Klaus Friis, Tilknyttet psykolog Dorte Bilberg Nielsen, Sekretær Erik Boe, Pedel Jenny Hagner, Køkkenleder Britta Fyhn, Køkkenassistent 7. Undervisningen 7.1 Definition af undervisning Undervisning defineres som En planlagt, målrettet og fremadskridende fælles aktivitet, der har til hensigt at bibringe eleverne holdninger, færdigheder og viden. Undervisning er andet og mere end 'tavle-undervisning'. Formen i sig selv er ikke afgørende. Derimod er rutineprægede aktiviteter som rengøring, måltider og kontaktgruppemøder ikke undervisning, men pædagogisk tilrettelagt samvær. 7.2 Oversigt over fag og andre undervisnings-elementer klasse Dansk Matematik Engelsk Tysk Fransk Fysik/kemi Historie Samfundsfag Kristendom Geografi Biologi Idræt Projektarbejde Månedsopgave Side 10 af 22

11 Studietur til København klasse Dansk Matematik Engelsk Tysk Fransk Projektarbejde Idræt Studiefag Brobygning Fællesfag Morgensamling Fortælletime Sangtime Liniefag Musik Teater Design Lyd-og-lys Dans Film Begivenheder Forestillinger Ture ud i det blå Udlandstur Introuge Sidste uge Side 11 af 22

12 7.3 Elementernes baggrund, for hvert element. (afsnittet revideres ved behov) klasse Om trinmål og slutmål Ifølge lovgivningen skal denne indholdsplan sandsynliggøre, at skolens undervisning vil kunne føre frem mod de trin- og slutmål, der er gældende for folkeskolen. (de obligatoriske fag og emner) Hvad angår trinmålene er der ingen tvivl om, at de skal efterleves. Derimod kan man argumentere for, at slutmålene gerne skulle opnås som et resultat af 10 års skolegang, hvorfor det kan være vanskeligt for en skole, der modtager eleverne i 9. klasse, at udfylde alle eventuelle huller på blot et enkelt skoleår. Omvendt kan man hævde, at efterskolens problem ikke er så meget større end i folkeskolen, hvor 9. klasses lærere givetvis står i en lignende situation. En måde at håndtere problemet på kunne være: Trinmål opfyldes og slutmål tilstræbes! I tilstræbelsen kan der indgå: test, information af elever og forældre, generel repetition og opsamling, undervisningsdifferentiering, tilbud om ekstra undervisning. For alle de i punkt nævnte fag gælder det, at skolens følger folkeskolens mål klasse For alle fag nævnt i punkt til gælder det, at skolens følger folkeskolens mål Projektarbejde 10. klasse på Lunderskov efterskole er bygget op omkring projektarbejde ud fra en antagelse om at denne arbejdsform vil man møde både i sin uddannelse og i sit erhvervsliv. Der bliver undervist i projektarbejdsformen og den er integreret i undervisningen fremadrettet Studiefag En vigtig del af 10. klasse på Lunderskov Efterskole er at gøre eleverne mere ansvarlige for deres egen læring. Det gør vi blandt andet ved at hjælpe eleven med at se fremad mod en ungdomsuddannelse og de krav der stilles der. Faget indeholder arbejdsmetoder og er primært integreret i projektarbejdet Brobygning Skolen følger den lovpligtige brobygning. Derudover er det et mål altid at perspektivere projekterne i forhold til uddannelse og jobmuligheder Fællesfag Morgensamling og aftensamling Udover at være rammer om dagen, der giver en fælles start og en fælles afslutning er formålet at forkynde kristendom, altid med følgende begreber som fokus : håb, identifikation og kultur. Desuden ønsker vi at give eleverne indblik i fortællekunst og grundfortællinger, at synge med eleverne for at lære dem, hvad sang betyder for os herunder særligt fællessang Fortælletime Et kulturformidlende fag der kommer omkring arkefortællingerne fra mytologierne, danske og nordiske sagn, Danmarkshistorie, videnskabshistorie, store forfattere, kulturelle begivenheder og oprindelser. Alle elever samles i foredragssalen og en lærer der fortæller. Flere lærere indgår i den gruppe der skal fordele fortælletimerne og koordinere indholdet. Formål. 22 Side 12 af

13 At den mundtlige fortælling igen bliver en naturlig del af vores hverdag. At lade det levende ord få plads og fylde i mødet mellem fortæller og lyttere, med oplysning og almen dannelse som overskrift Indhold Fortællingerne skal være kulturformidlende og have til sigte at hjælpe til oplysning og almen dannelse. Konkret kan og skal fortællingerne være forskellige i sit udgangspunkt og indhold. Det skal tilstræbes at fortællingerne i løbet af et år kommer omkring emneområder som:. Litteratur -historie, forfatter, klassiker. Historie -Danmark, verden, perioder, opdagelsesrejsende. Myter og. sagn. Verden -geografi, nord-syd, miljø. Naturvidenskab. Kunst -musik. Idehistorie - filosofi Slutmål At der i løbet af året i de fortællende stunder er blevet skabt rum for oplevelser, der kan bevæge til eftertænksomhed og dialog om tro og liv Sangtime Formålet er at indføre eleverne i dansk sangskat blandt andet gennem højskolesangbogen Liniefag Overordnet er baggrunden for liniefagene et ønske om bibringe eleverne størst mulig faglighed indenfor faget samtidigt med, at der formidles en forståelse for, at musik og teater, og hvad dertil hører, ikke bare er fritidssysler, men er udtryksformer, der er essentielle for os som mennesker. Udtryksformerne bærer vores kultur og skaber forandringer i os selv og i samfundet Musik Teater Design Lyd-og-lys Dans Film Begivenheder Forestillinger Hvert år indlægges i årsplanen et antal forestillinger af større eller mindre omfang. Alle linjer bidrager til forestillingen, så det bliver fælles projekter, hvor den enkelte elev har sin vigtige opgave. I skoleåret er forestillingerne: 1. Pip, Juleshow, Musicalen, Performance in a Bag og Sidste Skrig. At samle trådene, at befinde sig i kaos holde kursen og komme frem til et produkt, der giver stolthed. At værdsætte alles små og store bidrag. At arbejde intensivt med en fortælling. At arbejde med musicalgenren og dens kraftige udtryksformer. At give sig fuldt ud for et fælles projekt Ud i det blå - udflugter 22 Side 13 af

14 Udflugterne skrives både ind i årsplanen og kan arrangeres spontant i løbet af skoleåret. Deres formål er både af faglig og af social karakter. Udflugterne kan være fælles for hele skolen, for de enkelte årgang eller for det enkelte linjefag Udlandstur Udlandsturen er for hele skolen og går altid til London, da denne hovedstad passer til skolens profil som en metropol for performance, samt har meget at byde på i forhold til samfundsfag, historie og generelt kultur. Studieturen indeholder derfor altid følgende elementer: overværelse af professionelle performances, besøg af historisk og kulturelle betydningsfulde steder og institutioner, undervisning af lokale performancelærere i linjefagene Introuge Den første uge i skoleåret har til formål at introducere eleverne gradvist til strukturer og dagsrytme, men især at skabe rammen for fællesskabet og afstemme forventninger. De første to dage er fokus på kontaktgruppen, med udgangspunkt i en række øvelser og samtaler introduceres og behandles usikkerhed, forskellighed og formålet med efterskoleopholdet. Herefter introduceres klassefællesskaber fra korte seancer onsdag til næsten almindelig skema fredag. Endelig introduceres ad hoc fællesskaber omkring aktiviteter som fester, caféaftner mm. Der gennemføres i introugen en individuel målsætningssamtale med hver elev. Samtalen skal kigge frem mod efterårsferien, og hvor fokus skal lægges indtil da Sidste uge Sidste uge handler om at tage ordentlig afsked med skolen og med hinanden. Ugen rummer en blanding af praktiske gøremål, aktiviteter med rituel karakter og organiseret samvær Særlige fag/begivender I årsplanen indlægges særlige begivenheder i forhold til årets gang, for eksempel, juletræsfest, juleafslutningsgudstjeneste, fastelavnsfest, påskefejring etc 7.4 Elementernes indhold, for hvert element. (nyt afsnit for hvert skoleår, revideres løbende) Titel Type Timetal, omfang, deltagere Undervisere Konkret indhold, læseplan Arbejdsformer, metoder, materialer, hjælpemidler Evalueringsformer 8. Pædagogisk tilrettelagt samvær 8.1 Definition af pædagogisk tilrettelagt samvær I lovmæssig forstand er begrebet undervisning kun en del af af det, man i daglig tale på en efterskole vil opfatte som aktiviteter med undervisningskarakter. Det er jo netop efterskolens kerne, at vi er sammen med eleverne hele døgnet, og at alt lige fra matematik over udlandstur til måltiderne og måden, vi taler til hinanden på indgår i en samlet pulje af viden og dannelse. For at kunne skelne, har vi valgt at bruge begrebet læring, hvor der ikke er tale om egentlig undervisning i lovens forstand. Det pædagogisk tilrettelagte samvær er netop kendetegnet at indeholde læring ikke 22 Side 14 af

15 undervisning. Det tæller altså ikke med, når der skal opgøres undervisningstimer. Men til forskel fra det øvrige samvær, er det pædagogisk tilrettelagte samvær planlagt og formålsbeskrevet på forhånd. Det er vigtige elementer i dagsrytmen, ugeplanen og årsplanen 8.2 Oversigt over elementer med angivelse af, hvorvidt de indgår i kursusugen Måltider Caféaftner Konsultationer Teaterbesøg /andres forestillinger Kontaktgruppemøder Fester Det tror vi på Hjemmebesøg hos kontaktlærere 8.3 Elementernes baggrund, for hvert element (revideres ved behov) Måltider Formålet med måltiderne er at lære eleverne måltidets fire hovedfunktioner, nemlig: 1. Den fysiologiske 2. Den æstetiske 3. Den sociale 4. Den kulturbærende (kulturhistoriske) Caféaftener Formålet er at lære eleverne at optræde for hinanden i afslappet atmosfære. På den ene side en moderne udgave af alle tiders fælles aftner, hvor man deler hinandens talenter. På den anden side en scene, som eleverne kan øve hen imod i det daglige Konsultationer Udover de åbenlyse formål, er det et formål at lære eleverne at give og modtage feedback på en konstruktiv måde Teaterbesøg / andre skolers forestillinger Formålet er udover at se teater og høre musik, at lære eleverne at være et godt publikum Kontaktgruppemøderne Formålet er at skabe en tryg ramme for eleverne fra begyndelsen af skoleåret. Rammen bruges primært til at tale om livets gang på efterskolen, - en dialog, hvor det er vigtigt, at eleverne tør bringe følsomme emner på banen Fester Formålet er at formidle måder at holde fest på, hvor der er plads til alle, og hvor der ikke indgår alkohol. Festerne laves af kontaktgrupperne og deres lærere på skift. Se årsplan for oversigt over de ovennævne punkter 22 Side 15 af

16 9. Særligt tilrettelagt undervisning Skolen er som loven foreskriver i princippet åben for alle. Imidlertid er det skolens politik, at alle elever skal have en opadgående formkurve under opholdet. For visse elever betyder det, at der skal bruges ekstra ressourcer for at fastholde dem i fællesskabet, og at de så at sige ikke bidrager til samme fællesskab, men blot tager næring fra det. Dette er helt i efterskolens ånd, men samtidigt vil vi også være realistiske og hævde, at det sætter en begrænsning for antallet af elever med særlige behov 9.1 Inklusion Målgruppe I udgangspunktet er en efterskole ikke et 'aspergervenligt sted'. Men for de rette elever er det uvurderlig træning og en essentiel oplevelse, at kunne begå sig i sådan et fællesskab. Tilbuddet på Lunderskov Efterskole er målrettet elever med Aspergers Syndrom/inden for autismespektret, men som er i stand til at klare grundlæggende ting selv. Desuden fordrer tilbudet, at man fagligt er alderssvarende Visitering Der afholdes to møder med eleven, forældre og evt. særligt tilknyttet person. Første møde er det personlige møde, hvor begge parter fortæller om sig selv. Dette er afgørende vigtigt, at alle parter efter dette møde er 100 % positive. Det andet møde er et afklarende møde, hvor en del af dagsordenen foregår uden elevens deltagelse. Her aftales rammer, fokuspunkter, støtte, og de økonomiske betingelser. Mellem disse møder eller evt. efter kontakter vi ofte elevens nuværende skole/ lærere for at høre nærmere. Ofte udbeder vi os en udtalelse eller et møde, hvor personlige erfaringer kan overdrages Personale Lunderskov Efterskole har et særligt aspergerteam bestående af tre lærere. Teamet mødes regelmæssigt og superviseres af forstanderen og en ekstern psykolog Særlige/afvigende formål Vi understreger, at ingen elever skal være på Lunderskov Efterskole kun for at modtage en særlig støttefunktion. Alle elever skal have en opadgående formkurve også elever med Aspergers Syndrom. De skal kunne tage næring af efterskoleopholdet i sig selv. Støttefunktionen er til for at holde dem på skinnerne og for at optimere udbyttet Særlige/ afvigende mål Vi anser den personlige udvikling for værende vigtigere end den faglige udvikling, når det gælder aspergerelever. Det faglige kan man altid følge op på. Det personlige er nu og her. 10. Vejledning 10.1 Vejlederfunktionen hos os Hvert år udarbejder vejlederne en plan for det konkrete års vejledning og samtaler med eleverne. Der er en vejleder for hvert årgangsteam Uddannelsesplan De to vejledere udarbejder efter samtaler og forældrekontakt en plan for videre uddannelsesforløb med hver enkelt elev Brobygning Lunderskov Efterskole deltager i det lovpligtige brobygningsforløb og tilbud under Kolding 22 Side 16 af

17 Kommune Samarbejde Lunderskov Efterskole samarbejder med Kolding Kommune og Efterskoleforeningen om vejledning, ligesom vejlederne altid deltager i diverse kurser og konferencer om vejledning. 11. Undervisningspligtige elever 11.1 En sammenfatning af hvordan skolen står mål med folkeskolen Optager skolen undervisningspligtige elever? Ja, skolen optager elever i 9. klasse Henvisning til slutmål i afsnit Har skolen skolen underrettet eleven og dennes forældre om dens syn på elevens udbytte af undervisningen? Ja, skolen afholder to datosatte forældrekonsultationer i hhv. oktober og februar måneder. Derudover kontaktes forældre altid, hvis der konstateres markante udsving i negativ retning Er der foretaget evaluering af undervisning i de enkelt elementer med henblik på tilpasning af denne til den enkelte elev? Ja, evalueringen foregår løbende organiseret i skolens to årgangsteams, der mødes ugentligt Har skolen foretaget en samlet evaluering af undervisningen? Skolen foretager hvert år selvevaluering efter nøje plan for fokusområdet Har skolen offentliggjort indholdsplan, evaluering og opfølgningsplan? Ja disse kan findes på hjemmesiden Har skolen underrettet elevens hjemkommune om optagelse/udmeldelse? Ja! Har skolen gennemført den pligtige vejledning vedr. valg af ungdomsuddannelse? Ja Er det sandsynligt, at skolens undervisning står mål med folkeskolens? Ja! 12. Afgangsprøver 12.1 Skolen afholder prøver som i folkeskolen: FSA og FS Skolen afholder prøve i kristendom og historie, hvis udtrukket. 22 Side 17 af

18 13. Kursusspecifikke oversigter 13.1 Årsplan 22 Side 18 af

19 22 Side 19 af

20 Årsplan for 10. klasse 34 Intro: reklamer, se matematikken, intro til projektarbejde Dansk, matematik LAF, PD Flydere 35- digital læsning Dansk PD, SØ ma: PD, SØ fre: PD, SØ 36 Broer HG, FHJ ma: HG, FHJ, LAF fre: HG, FHJ, LAF Shakespeare Engelsk DSK, PD Uge 37 ma: DSK, PD, FHJ fre: SØ, LAF, HG 15.9 En skærsommernatsdrøm Uge 38 man: PD, FHJ, SØ fre: DSK, PD, FHJ 39 terminsprøver (to dage) Kan afvikles med 1 lærer pr klasse/pr hold i 2 lokaler fra start, 2 lærere i sidste time til udprintning. uge 39: tirs d. 23/9 kl : dansk uge 39: ons d. 24/9 kl : eng. Tirs: PD, SØ +? Ons: PD, FHJ, DSK Ny Teatersal Geometri og Dansk LAF, HG, FHJ uge 40 ma:hg, LAF, FHJ fre: SØ, DSK, PD 43 Levende billeder; Dansk SØ, PD uge 41 ma: LAF, HG, FHJ FF ons : LAF, HG, FHJ tors : tysk/oso/brobygning fre : kvartals-eva/ update 22 Side 20 af

VVE Indholds- og aktivitetsplan

VVE Indholds- og aktivitetsplan VVE Indholds- og aktivitetsplan Generelt VVE er normeret til 80 års elever. Eleverne søges fordelt på lige mange drenge og piger. Skolen søger at målrette sig primært velfungerende grønlandske elever,

Læs mere

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2014/2015 Henrik Vejsig

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2014/2015 Henrik Vejsig Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole 2014/2015 Henrik Vejsig Indhold Fag og timetal Fællesskabet Studievejledning Skema Boglige fag Dansk Matematik Engelsk Tysk Fransk Fysik/kemi Naturfag(9.kl.) Medborgerskab(9.kl.)

Læs mere

Vejledning om indholdsplaner for frie kostskoler

Vejledning om indholdsplaner for frie kostskoler Vejledning om indholdsplaner for frie kostskoler Indledning På folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) skal der, inden et kursus begynder, foreligge en indholdsplan.

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 13/14 Anderledes dage og uger Indhold ANDERLEDES DAGE OG UGER... 3 Introdage... 3 DOSO... 3 Efterårs- og vintermøde... 4 Gallafest... 4 Musicaluge... 5 Skitur...

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Sønderborg. Skoleåret 2015-16. Læringsdøren åbnes. 1

Sønderborg. Skoleåret 2015-16. Læringsdøren åbnes. 1 Sønderborg Skoleåret 2015-16 https://www.facebook.com/10eren.sonderborg?ref=aymt_homepage_panel 10 eren på Sønderskov-Skolen er det fælles kommunale 10. klasses tilbud. Det er således Sønderskov- Skolens

Læs mere

Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider

Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider Sagsnr.: 146.10K.271 Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider Denne vejledning gennemgår kravene til offentliggørelse af oplysninger på efterskolernes hjemmeside

Læs mere

Brøderup Efterskole. sætter spor. Karlshøj 40 4733 Tappernøje. Tlf.: 55 56 41 33 www.brøderupefterskole.dk kontoret@befs.dk www.facebook.

Brøderup Efterskole. sætter spor. Karlshøj 40 4733 Tappernøje. Tlf.: 55 56 41 33 www.brøderupefterskole.dk kontoret@befs.dk www.facebook. Brøderup Efterskole Karlshøj 40 4733 Tappernøje Tlf.: 55 56 41 33 www.brøderupefterskole.dk kontoret@befs.dk www.facebook.com/broederup Brøderup Efterskole sætter spor Brøderup Efterskole er grundlagt

Læs mere

Formå lsbeskrivelser ålternåtive årrångementer/uger 2014-15

Formå lsbeskrivelser ålternåtive årrångementer/uger 2014-15 Dans på tværs Dans på tværs er et obligatorisk fællesarrangement, som foregår i aftentimerne en gang om måneden. Det varierer mellem forskellige pardanse, folkedanse samt andre fællesdanse. Hovedformålet

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2015-16 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. klasse - dit valg! Hvad skal du efter 9. klasse? Der er mange muligheder, og valget kan være svært. Dronninglund

Læs mere

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2015/2016 Henrik Vejsig

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2015/2016 Henrik Vejsig Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole 2015/2016 Henrik Vejsig Indhold Fag og timetal Fællesskabet Studievejledning Skema Boglige fag Dansk Matematik Engelsk Tysk Fransk Fysik/kemi Naturfag(9.kl.) Medborgerskab(9.kl.)

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 15/16. Indledning Kostskolepolitik Pædagogisk tilrettelagt samvær

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 15/16. Indledning Kostskolepolitik Pædagogisk tilrettelagt samvær Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 15/16 Indledning Kostskolepolitik Pædagogisk tilrettelagt samvær Indledning Skoleåret 2015 2016 består af 42 uger med start søndag d. 9. august 2015 og afslutning

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

- en vifte af muligheder

- en vifte af muligheder - en vifte af muligheder Velkommen Til et spændende og anderledes skoleår på 10. klasseskolen Øresund. Vi giver dig mulighed for: At komme i brobygning på en ungdomsuddannelse. At aflægge 10. klasseprøven

Læs mere

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2014/2015 Henrik Vejsig

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2014/2015 Henrik Vejsig Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole 2014/2015 Henrik Vejsig Indhold Fag og timetal Fællesskabet Studievejledning Skema Boglige fag Dansk Matematik Engelsk Tysk Fransk Fysik/kemi Naturfag(9.kl.) Medborgerskab(9.kl.)

Læs mere

10.kl. 2010/2011. Nordstrandskolen. Dragør

10.kl. 2010/2011. Nordstrandskolen. Dragør 10.kl. 2010/2011 Nordstrandskolen Dragør Til dig og dine forældre 9. klasse og hva så? Du er snart færdig med 9. klasse og står nu over for at skulle tage en beslutning om, hvad der skal ske efter 9. klasse.

Læs mere

12-13 ALBERTSLUND 10.-KLASSESKOLE SKOLEÅRET ELEMENT

12-13 ALBERTSLUND 10.-KLASSESKOLE SKOLEÅRET ELEMENT ELEMENT SKOLEÅRET 12-13 ALBERTSLUND 10.-KLASSESKOLE Hvorfor vælge Det 10. Element? Det 10. Element er starten på din ungdomsuddannelse: - du bliver mere afklaret om din fremtid - du styrkes fagligt og

Læs mere

Udskolingen på Holme Skole. - selvstændighed & faglighed

Udskolingen på Holme Skole. - selvstændighed & faglighed Udskolingen på Holme Skole - selvstændighed & faglighed Profil for udskolingen på Holme Skole 2 KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i udskolingen

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Tilbudsfag 2012-13. Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk. Fransk 3 t. Fysik/Kemi. Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk.

Tilbudsfag 2012-13. Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk. Fransk 3 t. Fysik/Kemi. Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk. Tilbudsfag 2012-13 Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk 3 t Fransk 3 t. Fysik/Kemi Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk Vi arbejder her med nogle af dine svage sider i dansk såsom læsetræning,

Læs mere

Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole.

Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole. Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole. Indledning: Da vi i skoleåret 2011/12 har fokuseret ekstra meget på vores boglige profil, har vi valgt at oprette fem boglige linjer. Disse linjer er produktet

Læs mere

Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7

Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7 HNX Hjørring Ny 10. Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7 Dramaprojekt side 7 Obligatoriske fag

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse 2012-2013. Information om 10. klasse Ringkøbing Skole

Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse 2012-2013. Information om 10. klasse Ringkøbing Skole Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse 2012-2013 Information om 10. klasse Ringkøbing Skole Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse Velkommen til en skole, hvor du bliver rustet til din kommende uddannelse.

Læs mere

Information om Dalum Ungdomsskoles 10. Klasse. Velkommen

Information om Dalum Ungdomsskoles 10. Klasse. Velkommen Information om Dalum Ungdomsskoles 10. Klasse Velkommen Værdigrundlaget for vores 10. klasse Forskellighed se muligheder frem for begrænsninger Anerkendelse af kompetencer og ressourcer i mangfoldigheden

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis.

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Vordingborgskolens selvevaluring 2014/2015. Tese: Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Def. på gøremål: Ud af huset

Læs mere

Bilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016

Bilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016 Bilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016 Assens 10. klassecenter rummer i indeværende skoleår 168 elever fordelt på 6 stamklasser. Stamklasserne danner fundamentet i vores opbygning. Klasserne

Læs mere

Dans Film. Teater Design

Dans Film. Teater Design Forsi Dans Film Musik Lyd & LyS Teater Design Indhold En skole - En scene - En Fremtid Varme Værdier Cool Performance Dans Film Musik Lyd & Lys Teater Design Hvorfor Musik Og Teater? De Boglige Fag Studietur

Læs mere

10. klasse på Skt. Josefs Skole - et vigtigt valg

10. klasse på Skt. Josefs Skole - et vigtigt valg 10. klasse på Skt. Josefs Skole - et vigtigt valg 10. klasse på Skt. Josefs Skole er for dig, der gerne vil styrke din faglighed og samtidigt blive mere afklaret på dit valg af ungdomsuddannelse. Et år

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

10. klasse er et valgfrit skoleår

10. klasse er et valgfrit skoleår Afklaring Jeg ved ikke, hvilken ungdomsuddannelse jeg skal vælge Personlig udvikling Jeg skal blive mere moden 10. klasse er et valgfrit skoleår Personlig udfordring Jeg vil sige noget mere og være mere

Læs mere

10. klasse 2015-16 Dragør Kommune

10. klasse 2015-16 Dragør Kommune 10. klasse 2015-16 Dragør Kommune Tilbudsfag 2015-16 Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk Fysik 3 t Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk Vi arbejder her med nogle af dine svage sider i dansk

Læs mere

Information om IDRÆTSklasserne på Brøndbyvester Skole

Information om IDRÆTSklasserne på Brøndbyvester Skole Information om IDRÆTSklasserne på Brøndbyvester Skole Principper for idrætsklasserne Idrætsklasserne på Brøndbyvester Skole er et tilbud om at kombinere uddannelse og talentidræt. Dette tiltag har til

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner

Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner Selvevaluering - kapitel 3 Friskolernes Kontor Prices Havevej 11 5600 Faaborg Telefon 62 61 30 13 Telefax 62 61 39 11 df@friskoler.dk www.friskoler.dk Giro 828-2218 Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner

Læs mere

Desuden vægtes en bred vifte af valgfag, hvor ikke mindst kropslig og kreativ udfoldelse har høj prioritet.

Desuden vægtes en bred vifte af valgfag, hvor ikke mindst kropslig og kreativ udfoldelse har høj prioritet. Indholdsplan for Gødvad Efterskole Skoleår 2015-2016 Indenfor rammerne af loven om de frie kostskoles og dennes hovedsigte om livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse driver Gødvad Efterskole

Læs mere

10. KLASSE Tårnby Kommune US10 2015-2016

10. KLASSE Tårnby Kommune US10 2015-2016 10. KLASSE Tårnby Kommune 2015-2016 forord Du er snart færdig med 9. klasse og står nu over for at skulle tage en beslutning om, hvad der skal ske. Hvis du overvejer 10. klasse, bør du læse brochuren grundigt

Læs mere

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Punkt 7 Hovedbestyrelsesmøde d. 30. august 2014 Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Hvorfor denne diskussion i Hovedbestyrelsen? Ungdomsårgangene falder

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

INDHOLDSPLAN FOR SPORTSEFTERSKOLEN SJÆLSØLUND S/E/S

INDHOLDSPLAN FOR SPORTSEFTERSKOLEN SJÆLSØLUND S/E/S INDHOLDSPLAN FOR SPORTSEFTERSKOLEN SJÆLSØLUND S/E/S Indholdsplan gældende til 31. juli 2015 A. Lov om frie kostskoler herunder hovedsigte B. Vores målsætninger i relation til loven C. Værdigrundlag D.

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

LAYOUT: Charlotte van Hauen. www.charlottevanhauen.dk

LAYOUT: Charlotte van Hauen. www.charlottevanhauen.dk LAYOUT: Charlotte van Hauen www.charlottevanhauen.dk LINJER PÅ GILBJERGSKOLEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. På Gilbjergskolen organiserer vi undervisningen i udskolingen i linjer.

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Højere Forberedelseseksamen

Højere Forberedelseseksamen Forside Højere Forberedelseseksamen 2-årig HF-uddannelse for unge med autismespektrumforstyrrelser på Aalborg Katedralskole i samarbejde med Autismecenter Nord-Bo. Skolestart: August 2016 1 d Indhold Forside...

Læs mere

Skoleåret 2015-2016. Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge?

Skoleåret 2015-2016. Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge? Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge? 1 Kære forældre og elever i kommende 7. årgang Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Det er nu ved at være tid til orienteringsmøder

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Velkommen til SFO Del 2

Velkommen til SFO Del 2 Institutionstype/foranstaltning: Krummeluren SFO er tilknyttet Ringkøbing Skole. Du vil som studerende have mulighed for at udvikle dine kompetencer både praktisk og teoretisk. Krummeluren har ude-arealer

Læs mere

Student på kun 2 år! 2-årig STX på Studenterkursus 2015 2017

Student på kun 2 år! 2-årig STX på Studenterkursus 2015 2017 Student på kun 2 år! 2-årig STX på Studenterkursus 2015 2017 2-årig STX på Voksenuddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Vil du have en gymnasial uddannelse? Er du seriøs, engageret og målrettet? Så er 2-årig

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Fremtidens skole i Gug

Fremtidens skole i Gug Click here to enter text. Anders «edocaddresscivilcode» Fremtidens skole i Gug Eleven i centrum Linjer i overbygningen Gug Skole Solhøjsvej 2 9635 2300 9210 Aalborg SØ Elevorganisation Overordnede mål

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret BILAGSRAPPORT Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen.

Læs mere

Løbende evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan.

Løbende evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan. Løbende evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan. På Efterskolen Østergård evaluerer vi løbende elevernes udbytte af deres efterskoleophold. Arrangementer, emneuger og særlige forløb

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Faglighed Fællesskab Kristendom. Udfordringer

Faglighed Fællesskab Kristendom. Udfordringer Faglighed Fællesskab Kristendom Kreativitet Udfordringer På Nøvlingskov Efterskole kan man være sig selv Martin V skoleåret 14/15 Det bedste ved Nøv er, at man altid kan finde nogle at snakke med Kathrine

Læs mere

10. Klasse. Evaluering januar 2013

10. Klasse. Evaluering januar 2013 0. Klasse Evaluering januar 0 Diagramforklaring: Diagrammet efter hvert fag fortæller om karakterspredningen. : Karakteren : Karakteren 0 : Karakteren 7 Dansk: : Karakteren : Karakteren 0 6: Karakteren

Læs mere

Velkommen til Ulstrup Efterskole

Velkommen til Ulstrup Efterskole V Velkommen til Ulstrup Efterskole Værdigrundlag Ulstrup Efterskoles værdier bygger på en gensidig ansvarlighed, arbejdsfællesskab og respekt for forskelligheden, således at den enkelte elev, gennem praktiske

Læs mere

De gamle grækere og deres venner. Redegørelse 1. De gamle grækere og deres venner

De gamle grækere og deres venner. Redegørelse 1. De gamle grækere og deres venner Årsplan for faget: Matematik i 10 x & y skoleåret 2013/14 Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Introplan Introplan Skema Fre: Surprice 34 Man: Fre: Lejrskole 35 Man: Bøf 12 Fre: Fri 36

Læs mere

4. At give eleverne et rum for fri samtale om venskab og relation

4. At give eleverne et rum for fri samtale om venskab og relation Beskrivelse af den vidtgående specialundervisning på Rudehøj Efterskole Rudehøj Efterskole (RE) arbejder med et undervisningstilbud til normaltbegavede unge med handicap. Af skolens ca. 100 elever er der

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Selvevaluering af StruerSkolens værdigrundlag 2012-2014

Selvevaluering af StruerSkolens værdigrundlag 2012-2014 Selvevaluering af StruerSkolens værdigrundlag 2012-2014 Evalueringen foretages på baggrund af lovkrav i henhold til Bekendtgørelse af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne.

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne. TILSYNSRAPPORT 2008 Uanmeldt tilsyn i Bofællesskabet Jyllandsgade - Mejsevej, Skive Kommune (Hjalmar Kjems Allé og Mejsevej) Tirsdag den 14. oktober 2008 fra kl. 12.00 Indledning Vi har på vegne af Skive

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Beskrivelse af udskolingen på Som det allerførste i folkeskoleloven hedder det: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Selvevaluering 2014/2015:

Selvevaluering 2014/2015: Selvevaluering 2014/2015: Værdigrundlag: Gør vi det, vi siger, vi gør? Kan vi gøre det bedre? Undervisning på niveau: - Holddannelse Skolen arbejder i disse år med 3 klasser i et skoleår. Der er 1 x 9.

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Indledning Kostskolepolitik Pædagogisk tilrettelagt samvær

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Indledning Kostskolepolitik Pædagogisk tilrettelagt samvær Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 13/14 Indledning Kostskolepolitik Pædagogisk tilrettelagt samvær Indledning Skoleåret 2013 2014 består af 42 uger med start søndag d. 11. august 2013 og afslutning

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

VELKOMMEN. til A10 10. klasse - Engholmskolen

VELKOMMEN. til A10 10. klasse - Engholmskolen VELKOMMEN til A10 10. klasse - Engholmskolen 10. KLASSE HVAD ER DET? Et uddannelsestilbud til unge, som efter 9. klasse har behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg for

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Bliv så dygtig som du kan - på Katrinedals Skole

Bliv så dygtig som du kan - på Katrinedals Skole Bliv så dygtig som du kan - på Katrinedals Skole Forord På vegne af Katrinedals Skole er jeg glad for at byde både nye og nuværende elever velkommen på 7. klassetrin og til en ny udskolingsmodel, der er

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1 10. klasse Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange 29-04-2015 Side 1 Rammen I 2008 blev 10. klasse målrettet unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Bemærk, at I kan ansøge, selvom I endnu ikke har fundet jeres netværkspartnere. 1. Grundoplysninger om ansøger A. Ansøger: Kategori (afkrydsning sæt kryds

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle videregående uddannelser, såfremt

Læs mere

EN SÆRLIG SKOLE TIL SÆRLIGE BEHOV

EN SÆRLIG SKOLE TIL SÆRLIGE BEHOV EN SÆRLIG SKOLE TIL SÆRLIGE BEHOV OM OS Stubbekøbing Efterskole har siden oprettelsen i 1999 været stærkt engageret i målgruppen af unge med særlige behov, eller som det er blevet populært at sige - unge

Læs mere

Særligt tilrettelagte Ungdomsuddannelser

Særligt tilrettelagte Ungdomsuddannelser Særligt tilrettelagte Ungdomsuddannelser Forberedelse til arbejde/uddannelse: Sociale kompetencer Praktik STU STU er Struer kommunes årige Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse for unge mellem 6 år og

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet Institutionens navn: VEGA Adresse: Godhavnsvej 2 B 3220 Tisvilde Tlf.: 72 49 92 10 E-mailadresse: acril@gribskov.dk Hjemmesideadresse: www.vega-vega.dk Åbningstider:

Læs mere

Bagsværd Kostskole og Gymnasium1

Bagsværd Kostskole og Gymnasium1 Bagsværd Kostskole og Gymnasium1 2 Velkommen til en moderne og traditionsrig kostskole i Danmark. Bagsværd Kostskole og Gymnasium er fra 1908. Siden da har mange hundrede børn og unge mennesker haft glæde

Læs mere