KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 FOLKESKOLE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 FOLKESKOLE"

Transkript

1 RAMBØLL KOMMUNE Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 FOLKESKOLE 1

2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING Politiske visioner for skolevæsnet Arbejdet med de kommunale mål og skolernes indsatsområder Skolevæsnets struktur og omfang Bygningsmassen 6 2 LÆSEVEJLEDNING Formål med kvalitetsrapporten Rapportens datagrundlag og formkrav Rapportens opbygning 8 3 SAMLET REDEGØRELSE Sammenfattende beskrivelse Kvalitetsudvikling Særlige kommunale indsatsområder Opfølgning og dokumentation Det faglige niveau It-området Kompetenceudvikling Den specialpædagogiske indsats Nøgletal i øvrigt Konklusion 14 4 OPFØLGNING PÅ DEN SENESTE KVALITETS-RAPPORT 15 5 SKOLEVÆSNETS RAMMEBETINGELSER Grundlag Lovgrundlag Styrelsesvedtægt for skoleområdet Politikker på folkeskoleområdet Udviklingsplan Skolestruktur Rammer Udviklingstendenser Elevtal Nøgletal for det samlede skolevæsen og de enkelte skoler Økonomital for hele området Lærernes uddannelsesniveau Lærernes efteruddannelse Rammebetingelser elevoplysninger Personalefravær Lærernes undervisningstid 31 2

3 5.5.7 IT og undervisningsmidler Økonomi 33 6 PÆDAGOGISKE PROCESSER Sammenfatning Knæk Kurven Inklusion Målsætninger og resultatmål %-målsætningen Målsætninger og resultatmål Skolens egen opfølgning på udviklingsplanen 36 7 RESULTATER Sprogvurdering Baggrund Om sprogvurderingen Den kommunale sprogindsats Resultatopgørelse Afgangsprøver Opsamling Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser Opgørelse af overgange Klagesager om vidtgående specialundervisning Skolernes planlagte undervisningstimer 46 8 TESTRESULTATER Indhold Resultatopgørelse 49 9 NØGLETAL FOR DE ENKELTE SKOLER Gennemførelse af planlagte timer Specialuddannede lærere Lærernes uddannelsesniveau Dansk Matematik Engelsk Natur/teknik Geografi Biologi Fysik/kemi Kristendom Historie Samfundsfag Idræt 63 3

4 Musik Sløjd Hjemkundskab Tysk Fransk Specialpædagogik Dansk som andetsprog Lærernes efteruddannelse 68 4

5 1 INDLEDNING Kvalitetsrapporten er et værktøj, som i Herning Kommune skal sikre systematisk dokumentation og samarbejde mellem lokale politikere, forvaltning og skoler om evaluering og udvikling af kvaliteten i folkeskolen. Kvalitetsrapporten beskriver det netop afsluttede skoleår og indeholder en sammenfattende vurdering af det faglige niveau på: den enkelte skole for det samlede skolevæsen i Herning Kommune Vurderingen baseres på oplysninger om: rammebetingelser (antal skoler, elever, timer med videre) pædagogiske processer (evaluering, skole-hjem-samarbejde med videre) resultater (karakterer, testresultater, overgangsfrekvenser med videre) Endelig skal kvalitetsrapporten beskrive den opfølgning, Byrådet har foretaget på baggrund af den seneste kvalitetsrapport. 1.1 Politiske visioner for skolevæsnet Herning Kommune vil fortsat sikre et udviklingsorienteret skolevæsen, hvor åbenhed, nærvær og demokrati er centrale værdier i elevernes og medarbejdernes hverdag. Fundamentet er intentionerne i Folkeskoleloven samt Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik, der blev vedtaget i Børne- og Ungepolitikken har fokus rettet mod udviklingen af gode og inspirerende læremiljøer, der skal udfordre den enkelte elev i forhold til aktiv udfoldelse samt i opbygningen af sunde vaner. Børne- og Ungepolitikken tager udgangspunkt i følgende målsætninger: Der skal være fokus på barnet og den unges potentialer og kompetencer. Den alsidige udvikling skal styrkes under hensyntagen til den enkeltes forudsætninger og i fællesskabet med andre. Lysten til læring skal udfordres, og barnet og den unge skal forberedes til næste trin i livet. Udviklingen skalfremmes af ansvar, engagement, gode rammer og læringsmiljøer. Det tilstræbes, at børn og unge med særlige behov på grund af handicap, sociale, emotionelle og faglige udfordringer, inkluderes i dagtilbuddenes og skolernes almentilbud Målet for inklusionen er, at den enkelte på trods af forskelligheden udvikler kompetencer og bliver accepteret og inkluderet i barndommens, ungdommens og voksenlivets fællesskab. Herning Kommunes tilgang til arbejdet med børn og unge skal være baseret på den nyeste forskning og viden og der skal være fokus på, at de indsatser der gives, også har den ønskede effekt. Herning Kommune vil i arbejdet med børn og unge fremme den evidensbaserede tilgang. Der arbejdes således systematisk med dokumentation og evaluering med fokus på kvalitetsudvikling og effekten af de forskellige indsatser. Børn, unge og familier skal opleve kontinuitet i kontakten med Herning Kommune, og de skal inddrages og ansvarliggøres. Der skal således være sammenhæng mellem de tilbud Herning Kommune giver. Det gør sig gældende i overgangen mellem forskellige dagtilbud og skoler, overgang mellem skole og ungdomsuddannelser, overgange der følger af aldersopdeling af tilbud og vedovergangen mellem ungdom og voksen liv. Der skal desuden være sammenhæng i sags behandlingen og ved overgivelser af sager mellem forskellige instanser og faggrupper. Der sættes fokus på sundhed ud fra en sundhedsfremmende synsvinkel. Sundhedsfremme tager udgangspunkt i den enkeltes resurse og understøtter ansvar for egen sundhed. 1.2 Arbejdet med de kommunale mål og skolernes indsatsområder De kommunale årsmål for Center for Børn og Læring har i perioden lydt som følger: At 95 % af en årgang tilmeldes en ungdomsuddannelse At 92 % af alle børn skal være sikre læsere efter 1. klasse Baggrunden for disse årsmål er, at Herning Kommune har ligget på landsgennemsnittet af en årgang, der 5

6 gennemfører en ungdomsuddannelse. Dette er under regeringens mål om, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Der er derfor iværksat en række indsatsområder, som den enkelte folke- og ungdomsskole skal arbejde med ét eller flere af: Antimobning Læsning i alle fag Entreprenørskab Elevers motivation for uddannelse At mentorordningen opleves som velfungerende på alle skoler Baggrunden for dette årsmål er, at søgningen til læreruddannelsen har været faldende gennem de seneste år. Der har derfor været iværksat en indsats omkring rekruttering af engagerede og kvalificerede lærere til Herning Kommunes folke- og ungdomsskoler. Imidlertid har situationen ændret sig undervejs i perioden Således har der ikke været behov for en særlig indsats omkring rekruttering. At udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder At antallet af elever i specialtilbud falder At det tværfaglige arbejde opleves som velfungerende af skolelederne Baggrunden for disse årsmål var, at børn og unge med deres forskellige forudsætninger ikke undervistes så tæt som muligt på skolernes almentilbud. Der har derfor været iværksat en række indsatser omkring udvikling af inkluderende kompetencer og fremme af det tværfaglige samarbejde. 1.3 Skolevæsnets struktur og omfang Herning Kommunes skolevæsen består af 34 skoler, der fordeler sig med 15 skoler med elever fra 0.-9.klasse, 17 skoler med elever fra klasse samt 1 skole, der blandt andet rummer kommunens 10. klasse. Hertil kommer en specialskole med elever fra klasse. På 9 af skolerne er der oprettet Skole Fritids Ordning (SFO). Desuden er der en SFO tilknyttet specialskolen Åmoseskolen. En oversigt over, hvilke skoler der har henholdsvis og klasse findes i Tabel Pr overgik Knudmoseskolen til Center for Børn og Læring. Knudmoseskolen og Ungherning er ikke en del af denne rapport. 1.4 Bygningsmassen Byggeri i 2013 Den 17. august 2012, blev Tjørring ny Skole og Børnehuset Stjernen indviet under deltagelse af Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini. Skolen er i god vækst, og dagtilbuddet Stjernen har god søgning. Den 19. juni 2013 tog borgmester Lars Krarup sammen med elevrådets formand, det første spadestik til Snejbjerg ny Skole og ny Hal på Nørretanderupvej i Snejbjerg. Den færdige bygning er planlagt til at kunne tages i brug i august Indvendig og udvendig vedligeholdelse Kombinationen af de udbedringer, der er foretaget i forbindelse med Arbejdstilsynets påbud om forbedring af indeklima på skolerne, samt tildelingen af midler fra EGJ-puljen (Energi Gruppen Jylland) har betydet, at de 25 største skoler nu har en god indvendig vedligeholdelsesstandard. Sammenholdt med den igangværende energirenovering, er disse skoler godt med, og klar til at få påtrængende udvendige vedligeholdelsesarbejder udført. Der tænkes især på den udvendige klimaskærm. Med budgetforliget for 2013, blev det besluttet at Ungdomscenter Knudmosen overtog Kultur og Fritids bygning, Kulturama, ved Holtbjergskolen. I den forbindelse blev Holtbjergskolens samlede lokaledisponering revideret. Ungdomscenter Knudmosens lejemål på Viborgvej blev opsagt, og de har nu til huse i en elevfløj på Holtbjergskolen. Holtbjergskolens aktiviteter blev samlet i to elevfløje, med administrationen i en tredje. Udstykning og befolkningstilvækst i Lind Skoles distrikt, har sat skolen under lokalepres. En del af skolen er netop renoveret; men der mangler aktuelt hjemlokaler til 2 klasser. Udvidelsen af skolen er ønsket fremrykket 4 år til start i

7 Afhændelse af lukkede skoler Med undtagelse af Fasterholt Skole, er alle lukkede folkeskoler solgt til andet formål. Det drejer sig om Tjørring gl. Skole, Vind Skole, Haunstrup Skole og Simmelkær Skole. Folkeskolereform og lov om lærernes arbejdstid Skolernes indretning og funktion får i det kommende år høj prioritet. Derudover skal man på de enkelte skoler drøfte den nye arbejdsform, og sammen finde en god løsning for både den enkeltes lærers mulighed for fordybelse under forberedelse, men også gode muligheder for at gennemføre forberedelsen sammen med det lærerteam, man er en del af. Indledningsvis har Center for Børn og Læring foretaget en opmåling af eksisterende lokaleforhold på samtlige undervisningssteder, dernæst iværksættes en mere detaljeret planlægning af de omforandringer, der vil kunne komme på tale. 7

8 2 LÆSEVEJLEDNING Skolernes kvalitetsrapporter for kommer på skolernes egne hjemmesider. Disse rapporter skal ses i sammenhæng med nærværende dokument: Kvalitetsrapporten for Herning Kommunes folkeskoler Rapporten er tilgængelig på Herning.dk Dette er den 5. kvalitetsrapport der udgives i Herning Kommune, men den første rapport udviklet i systemet: Hjernen og Hjertet. Der vil således være en række forskelle på denne og tidligere rapporter. Disse forskelle kommer primært til udtryk i forhold til layout i tekst og tabeller samt ikke mindst i forhold til Kvalitetsrapportens opbygning. Ændringen af it-system betyder imidlertid også, at en række tal vil blive opgjort på en anden måde end tidligere, hvilket får betydning for opgørelsen af historik på nøgletal. Overgangen til det nye system er også årsagen til, at skolernes rapporter endnu ikke er udarbejdet og skolebestyrelserne ikke er blevet hørt. Det er kun i år, dette er tilfældet. Når skolerapporterne udarbejdes, inddrages skolebestyrelserne. De enkelte skoler har desuden udarbejdet en udviklingsplan, der skal videreudvikle de kommunale og skolens egne målsætninger. Udviklingsplanerne udgør kvalitetsrapportens fremadrettede handleplan. Disse udviklingsplaner er godkendt i 2013 og findes ligeledes på skolernes egne hjemmesider. Kvalitetsrapporten for Herning Kommunes folkeskoler er udarbejdet i perioden september - oktober I april 2009 anvendte Herning Kommune udfordringsretten til at mindske administrationen. Derfor er der siden kun blevet udarbejdet kvalitetsrapporter hvert andet år. Skolerne har udarbejdet udviklingsplaner hvert år. 2.1 Formål med kvalitetsrapporten Målgruppen for skolernes kvalitetsrapporter er det politiske niveau. Hensigten er at øge politikernes kendskab til skolernes arbejde med mål og handleplaner, pædagogiske processer og rammebetingelser med mere, samt give mulighed for dialog mellem skolen og politikerne. Opfølgningen på kvalitetsrapporten i forhold til det politiske niveau vil ske via et dialogforum med deltagelse af repræsentanter fra skolebestyrelserne og skolelederne samt Børne- og Familieudvalget. Kvalitetsrapporten skal synliggøre det faglige niveau på skolerne med baggrund i skoleåret , og skal desuden sætte dagsorden for arbejdet med de kommunale indsatsområder for skoleårene 2013/14, 2014/2015 og 2015/ Rapportens datagrundlag og formkrav Kvalitetsrapporten har sin baggrund i Folkeskolelovens 40a, der pålægger Byrådet årligt at udarbejde en kvalitets rapport, der beskriver kommunens skolevæsen. Kvalitetsrapporten er udformet således den lever op til de krav, der stilles i bekendtgørelsen nr. 162 af 22.februar 2007 om anvendelse af kvalitetsrapporter og handleplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling i folkeskolen. 2.3 Rapportens opbygning Rapporten er opbygget efter de overordnede principper for indhold og form, som er vedtaget af Undervisningsudvalget den 29. marts 2007, på grundlag af bekendtgørelsen om kvalitetsrapporten. Kapitel 1 Indledning - gør rede for de politiske visioner for Herning Kommunes skolevæsen, skolevæsenets struktur og omfang samt bygningsmassen fastsat i bekendtgørelsen. de indsamlede data. handleplaner på baggrund af sidste års rapport. Kapitel 5 Skolevæsenets rammebetingelser - fortæller om skolevæsenets lovgrundlag, de politiske mål og Kapitel 2 Læsevejledning - gør rede for formålet med rapporten, dens opbygning og nogle af de formkrav, der er Kapitel 3 Samlet redegørelse - giver en sammen fattende helhedsvurdering af det faglige niveau på baggrund af Kapitel 4 Opfølgning på den seneste kvalitetsrapport - fortæller om opfølgning på eventuelle politisk besluttede rammebetingelser, såsom struktur, udgiftsniveau med mere via nøgletal. Kapitlet beskriver de kommunalt 8

9 vedtagne mål og indsatsområder. enkelte skolers Kvalitetsrapporter. Kapitel 6 De pædagogiske processer - beskriver, hvordan de pædagogiske processer organiseres og tilrettelægges i kommunen. Desuden fortælles der i dette afsnit om nogle af de overordnede og fælles indsatser, der har præget skolevæsenet i skoleåret 2011/12. Herudover er de pædagogiske processer kort beskrevet i de Kapitel 7 Resultater - opsummerer skolevæsenets resultater i forhold til afgangsprøver, overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelser med mere. Kapitel 8 Resultater af læsetest - i skoleåret 2011/12. Kapitel 9 Nøgletal for de enkelte skoler - samler data for alle skolerne på en bred række af områder. Skolebestyrelsernes bemærkninger og kommentarer findes i skolernes egne kvalitetsrapporter. 9

10 3 SAMLET REDEGØRELSE Skolernes faglige niveau har 2 strenge: elevernes faglige udvikling og elevernes alsidige udvikling. Den sammenfattende vurdering af det faglige niveau er i det følgende beskrevet via: Overblik over skolernes styrkesider og udviklingsbehov Faglige resultater målt ud fra Folkeskolens afgangsprøver samt læsetest i slutningen af 1. klasse. Faglige resultater målt ud fra de nationale test. Resultatet af arbejdet med de kommunale mål og skolens indsatsområder En vurdering af den specialpædagogiske bistand En vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog Skoleledernes vurderinger af de enkelte skolers faglige niveau ligger til grund for den kommunale vurdering af skolernes aktuelle faglige status. Der er lagt særlig vægt på opfølgningen af de kommunalt vedtagne indsatsområder. Ligeledes indgår skolernes gennemsnits karakterer ved afgangsprøverne for skoleåret 2012/13 i den samlede vurdering, samt gennemsnitlige resultater af de nationale test. Skolernes vurdering af det faglige niveau dokumenteres i meget høj grad via brug af test. Desuden er opsamlinger fra medarbejdersamtaler, teamsamtaler, forældremøder samt den generelle opfattelse af arbejdet på skolerne grundlaget for vurderingerne. Undervisningsmiljøvurderinger og Ungdommens Uddannelsesvejlednings tilbagemeldinger om elevernes studieegnethed indgår ligeledes i vurderingerne. 3.1 Sammenfattende beskrivelse Den kommunale kvalitetsrapport indeholder den sammenfattende helhedsvurdering for det samlede skolevæsen, hvorimod vurderingen i forhold til de enkelte skoler findes i de individuelle rapporter, på skolernes egne hjemmesider Kvalitetsudvikling Arbejdet med udvikling af skoleområdet sker på baggrund af de kommunale målsætninger og på baggrund af lokale målsætninger Særlige kommunale indsatsområder Folkeskolerne i Herning Kommune arbejder målrettet på at sikre læremiljøer, der giver alle elever mulighed for deltagelse. I denne bestræbelse er opgaverne på de forskellige skoler meget forskellige, fordi faktorer som elevtallet, den geografiske placering og de lokale målsætninger er det. Generelt arbejder det samlede skolevæsen om at kvalitetsudvikle på en række problemstillinger såsom: Inklusion (eksempelvis uddannelse af AKT-lærere, udvikling af undervisningsdifferentiering og læsning i alle fag) 95 % målsætningen (entreprenørskab, fravær og anti-mobning) Herning Kommunes timetal ligger tæt på ministeriets vejledende timetal i alle fag. Senest med en øgning af timetallet for de ældste elever. Folkeskolernes bygninger har netop fået et større beløb til renovering Opfølgning og dokumentation Skolerne udarbejder indsatsområder på baggrund af de politiske indsatsområder, men kan endvidere opstille egne indsatsområder. Disse egne indsatsområder udarbejdes i SMTTE-modellen, og indeholder således Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering Det faglige niveau I det danske uddannelsessystem anvendes 7-trins-skalaen. Den består af syv karakterer. Princippet i denne skala er, at jo tættere elevens præstation er på det beskrevne mål, desto højere karaktergives der. Karakteren 12 repræsenterer således den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med 10

11 ingen eller få uvæsentlige mangler. Hvis der er et bestå krav, er eleven/den studerende bestået, når vedkommende opnår karakteren 02, 4, 7, 10 eller 12. Eleven/den studerende er ikke bestået, hvis vedkommende opnår karakteren 00 eller -3. Karakteren 02 vil derfor være den laveste beståkarakter. I modsætning til de nationale test og læsetestene i 1. klasse (OS64), baserer flere af afgangsprøverne sig på lærer og censorernes faglige vurdering. Et korps af beskikkede censorer skal sikre ensartethed i bedømmelserne. Folkeskolen giver karakterer fra klasse, mens afgangsprøverne ligger i 9. og 10. klasse. Afgangsprøverne markerer således den sidste, afsluttende bedømmelse af elevernes faglige udbytte af deres skolegang, mens resultaterne af de nationale test muliggør og lægger op til videre tiltag. De nationale test adskiller sig fra folkeskolens afgangsprøve på flere måder: Først og fremmest spredes de nationale test ud over hele skoleforløbet, opgaverne er standardiserede og skolerne får en objektiv bedømmelse af elevernes præstationer. De nationale test består af 10 test, fordelt på forskellige fag og forskellige årgange: Dansk / læsning: 2. klasse, 4.klasse, 6. klasse og 8. klasse. Matematik: 3. klasse og 6.klasse. Engelsk: 7. klasse Geografi, biologi og fysik/kemi: 8. klasse. Hver test munder ud i en samlet score for klassen, rangerende fra 1-100, hvor 1 er det laveste. Resultaterne på 100- skalaen viser, hvordan eleverne klarer sig i forhold til eleverne på landsplan. Det vil sige, at 50 svarer til gennemsnittet, mens 90 svarer til de 10 % bedst scorende elever, og 10 indikerer et niveau blandt de 10 % lavest scorende elever. Hver prøve er inddelt i 3 profilområder, eksempelvis for biologi i: Den levende organisme, Levende organismers samspil med hinanden og deres omgivelser samt At bruge biologien: Biologiens anvendelse, tankegange og arbejdsmetoder. Der beregnes en samlet score ud fra disse 3 profilområder. Ifølge folkeskolelovens 55 b er testresultater for den enkelte elev, grupper af elever, hold, klasser, skoler, kommuner og regioner m.v., bortset fra opgørelser på landsplan samt testopgaver, fortrolige. Ansatte med flere, der virker ved skoler, og som modtageroplysninger om testresultater og testopgaver, er med hensyn til disse oplysninger underlagt tavshedspligt. Samlet vurdering af Nationale test 2012/2013 På grund af tavshedspligten er det ikke muligt at vurdere resultaterne af de nationale test i forhold til andre kommuner. For Herning Kommunes vedkommende kan siges, at Center for Børn og Læring vurderer de samlede testresultater som værende tilfredsstillende. Læsetestene i 2., 4., 6. og 8. klasse er generelt gode. Eleverne præsterer en smule bedre i 2. og 6. klasse end i 4. og 8. klasse. Matematiktestene er ligeledes gode. Resultaterne for 6. klasserne er bedre end for 3. klasserne. Engelsktesten i 7. klasse er god, men ikke så god som eksempelvis læsetestene. Biologi, fysik-kemi og geografitestene i 8. klasse er ligeledes gode. Samlet vurdering af læsetest Overordnet set er læseresultaterne i 1. klasse gode. Målet er at have 92% sikre læsere, her ligger tallet nu på 91%, hvor det ved den tidligere rapport fra 2010/2011 lå på 93%. Altså et lille fald, men her skal så tilføjes, at andelen af sikre og hurtige læsere er øget med 1%-point fra 83% til 84% It-området Indsatsen på IT-området er sket med baggrund i IT strategi for skole- dagtilbuds området for Itstrategien findes i sin helhed på Herning.dk. Der har været fokus på 6 elementer: flere computere/enheder til eleverne hurtig opstart adgang til online baserede læremidler adgang til programmer og data alle steder fra kompetenceudvikling i tilknytning fagene opgradering af infrastrukturen (Netværk) Nedenstående beskrivelse skal ses i lyset af, at vi er i en overgangsfase, hvor vi bevæger os fra lokalt baserede 11

12 programmer og data hen mod, at disse er onlinebaserede og at data er placeret på serverfarme og er tilgængelige fra alle platforme. Antallet af enheder, hovedsagelig PCere, er steget med i alt 1900 stk., så det samlede antal er godt Det er sket gennem indkøb af 1000 nye PCere og ved opgradering af 900 tidligere lærer-pcere, med SSD- harddiske, nyt batteri og Win 8. På alle eksisterende PCere (Godt 5000) forlænges levetiden med 2 år. Dette sker med skift til SSDharddiske og nyt batteriskift, samt overgang til Win 8. Denne opgradering har også medført, at opstartstiden for en normal opstart på en pc er reduceret til cirka 30 sekunder. En stor del elever har nu fået stillet deres "egen" pc til rådighed og kan anvende den både i skolen og i hjemmet. De fleste skoler har valgt at tilbyde dette til deres ældste elever. Lærerne har fået udskiftet deres PC med ny model med Win 8 og har ligeledes Direct acces. Desuden er alle tilbudt undervisning i Win 8 platformen. Der er indkøbt følgende digitale læremidler: Gyldendals fagportaler og Webprøver i fagene dansk, matematik, sprog og naturfag Lær-It med Web 2.0 værktøjerne i Skoletube Ordbogen.com Mikroværkstedets online skolepakke samt CD-ord Disse er for de flestes vedkommende tilgængelige som onlineværktøjer alle steder fra, men endnu er det nødvendigt med installerede programmer på de enkelte enheder. Der er nedsat kommunale faggrupper i dansk, matematik, naturfag, sprog, praktisk-musiske fag og i kulturfagene, der skal anbefale fælles kommunale indkøb. I sammenhæng med den øgede satsning på antallet af enheder og at flere klasser får 1-1 computing, er der givet tilbud om kompetenceudvikling for lærere. Der er således udbudt cirka 30 kurser, hvor fagene og IT er omdrejningspunktet. Det rækker fra små 2 timers introduktion til enkelte programmer, over dagskurser i fag og IT, til kurser der strækker sig hen over året. Der har været et deltagerantal på i alt cirka 450 lærere til disse kurser. Opgraderingen af Infrastrukturen er endnu ikke igangsat på skoleområdet, men forventes igangsat i 2. kvartal af 2014, hvor det tekniske udbud forventes at kunne modsvare det krav og behov, der vil være med den øgede trafik af store datamængder. Udviklingen af det fysiske læringsrum er for hovedparten lagt ud til den enkelte skole. Her har mange skoler valgt at tilkøbe interaktive projektorer/tavler til klasselokalerne. Ud over dette har de tekniske landvindinger gjort, at også den nye type enhed All in One, har fundet vej til mange klasserum og biblioteker, og her fungerer som blandt andet samarbejdsenhed. For tablets vedkommende er der iværksat to udviklingsprojekter. Det drejer sig om anvendelsen af ipads i undervisningen, hvor enheden afprøves i tre 6. klasser og omkring Win 8 tablets, hvor enheden afprøves i en almenklasse og for elever med særlige behov. Forsøgene har til formål at afklare mulighederne for anvendelse af enhederne ud fra pædagogiske-, inkluderende-, tekniske-, styrings-og økonomiske vurderinger Kompetenceudvikling Fra forvaltningens side opereres med 3 tilgange til kompetenceudvikling. Faglige/pædagogiske kurser Deltagelse i faglige netværk PD moduler Desuden vil de enkelte skoler kunne afholde kompetenceudviklende arrangementer, selv sende medarbejdere på kursus eller tilmelde dem en uddannelse. De udbudte faglige/pædagogiske kurser har indholdsmæssigt handlet om: læsning, entreprenørskab, Web 2.0 i fagene, Cooperative Learning, fagdage imatematik og engelsk og dansk som andet sprog. I alt har cirka 1000 lærere deltaget. De faglige netværk har indholdsmæssigt handlet om AKT, implementering af IT- og mediestrategi, specialpædagogik, læsning,mediepatruljer, entreprenørskab, First Lego League og Læringscentret. 12

13 I alt har cirka 250 lærere deltaget. Desuden har Center for Børn og Læring fra centralt hold finansieret (0,5%-puljen), at 38 lærere har taget et pdmodul indenfor vejledning, pædagogisk viden og forskning og mediepædagogik (et modul i skolebibliotekaruddannelsen) Den specialpædagogiske indsats Der skelnes mellem faglige og adfærdsmæssige vanskeligheder. I forhold til sidstnævnte, fungerer AKT-lærerne både forebyggende såvel som i undervisningen. Specialcenteret fungerer som det naturlige omdrejningspunkt for den specialpædagogiske indsats. Her vurderes og prioriteres ressourcerne, her tilrettelægges de individuelle forløb og her koordineres med psykolog, socialrådgiver, lærere, fritidsdel, specialundervisningslærer og skolens ledelse. Nogle steder knyttes speciallærerne til de enkelte lærerteams. Der udarbejdes handleplaner mellem elev, lærer og specialundervisningslærer. Når der tilbydes støtte i klassen, sker det oftest med henblik på hjælp til selvhjælp, til anvendelse af støtteprogrammer på computeren eller som hjælp til særlige opgaver. Den tidlige indsats beskrives af ledernes som værende af stor vigtighed. Det prioriteres at eleverne modtager hjælp og støtte i klassen, frem for at blive taget ud af undervisningen. Elever, der modtager specialundervisning undervises så vidt muligt i de samme emner og temaer, som resten af klassen gør. Nogle steder afvikles specialundervisningen i særligt indrettede lokaler Nøgletal i øvrigt Folkeskolelovens 39 præciserer, at skolens leder påser, at alle elever deltager i undervisningen. Dog kan skolens leder på grundlag af en konkret vurdering give en elev tilladelse til at holde fri fra skole uden for de almindelige ferier og fridage, hvis der foreligger særlige grunde hertil. Fravær sker på baggrund af fraværslister, der føres dagligt af lærerne og indberettes elektronisk. I skoleåret indførtes nye retningslinjer for håndtering af fravær. Dette skete som led i kampagnen: Det er bedst, når alle er her. Tabel Ulovligt fravær Ulovligt fravær Antal skoler 2011/2012 Antal skoler i 2012/2013 Under 0,55 dage pr. elev ,55 dag til 1 dag pr. elev til 2 dage pr. elev til 3 dage pr. elev 1 4 Mere end 3 dage pr. elev 1 0 Antal skoler Antal ulovlige fraværsdage pr. elev i gennemsnit 0,53 0,85 Eksklusiv specialskoler. Ifølge Folkeskolelovens bekendtgørelse nr. 822 af , skelnes der i folkeskolen mellem tre typer fravær: Fravær på grund af elevens sygdom eller lignende Fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed) Ulovligt fravær Tabel 3.1 handler kun om omfanget af ulovligt fravær. Tabellen viser, at 18 skoler havde et samlet fravær på under 0,55 dage pr. elev i skoleåret 2012/2013. Dette er et lille fald i forhold til skoleåret 2011/2012. Tabellen viser også, at 4 skoler havde mere end 2-3 dages fravær pr. elev i skoleåret 2012/2013, hvilket er en stigning i forhold til skoleåret 2011/2012. Der er en stigning i det gennemsnitlige antal ulovlige fraværsdage fra 0,53 til 0,75 dage pr. elev fra skoleåret 2011/2012 til 2012/2013. Denne stigning skyldes formentlig en ændret praksis omkring protokolføring. 13

14 Åmoseskolen er ikke med, da tabellen er eksklusiv specialskoler. Fraværet på de enkelte skoler uddybes i figur Konklusion Der er de seneste 4 år i Herning Kommune arbejdet mod at nå en nationale målsætning for 2015 om, at 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Denne kvalitetsrapport dokumenterer, at der stadig er behov for at intensivere denne indsats. Der er opnået gode læseresultater i 0. årgang og 1. årgang, men antallet af elever, der har behov for en særlig indsats er større end andelen på landplan. Derfor skal sprog og læseindsatsen øges i de kommende år. Inklusion af elever i almenområdet er øget, men fokus på inklusion er også i de kommende år være et central indsatsområde. Resultatet af de nationale test må ikke offentliggøres, men center for børn og læring er meget tilfredse med resultatet. Resultaterne opnået ved afgangsprøven er alle over middel, med ganske få undtagelser og generelt bedre end sidste skoleår. Der er sket en stor indsats på it-området med flere computere til eleverne. Adgangen til on-line baserede læremidler er øget. De 25 største skoler har modtaget midler til gennemgående renovering. 14

15 4 OPFØLGNING PÅ DEN SENESTE KVALITETS- RAPPORT Seneste kvalitetsrapport fra beskrev Herning Kommunes skolevæsens udviklingsområder under følgende overskrifter: Fortsat udvikling af initiativer i forhold til Knæk Kurven, herunder: uddannelse Holddannelse som pædagogisk metode PALS (Positiv Adfærd i Læring og Samspil) LP-metoden (Pædagogisk analyse af læringsmiljø) AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel) Ændring af visitationsmodeller Omfordeling af ressourcer Differentiering af specialtilbud Fortsat udvikling af udfordrende læringsmiljøer, der inddrager eleverne og motiverer dem for læring og Fortsat udvikling af den løbende evaluering, og brug heraf til undervisningsdifferentiering Fortsat fokus på ungdomsuddannelser til alle, herunder: Entreprenørskab, der er et partnerskab mellem skoler og virksomheder, med innovative læreprocesser Desuden: Udvikling af fælles værdigrundlag for dagtilbud og skole, efter den nye strukturændring. Fortsat udbygning af IT i anvendelse, både med inddragelse af nye digitale medier og software Fortsat udvikling af de pædagogiske læringscentre. Skolerne har fulgt op på disse udviklingsområder på forskellig vis. Lokalt er der mange tilgange til at arbejde med årsmålene, hvilket afhænger af lokale forhold, muligheder og behov. Entreprenørskab, teamsamarbejde og undervisningsdifferentiering er markante indsatsområder i forhold til både Knæk Kurven og 95%-målsætningen. Årsmål 1: Knæk Kurven Inklusion De fleste skoler har nu fået uddannet AKT-lærere og pædagoger. Primært består udviklingsarbejdet nu i at få beskrevet, implementeret og udviklet AKT-lærernes opgaver og roller i de enkelte organisationer. Flere skoler påbegynder uddannelse af endnu en AKT-lærer/pædagog. Skolerne er forskellige steder i forhold til at implementere de pædagogiske koncepter LP og PALS. Hvor LP og PALS er implementeret, inddrages disse som en væsentlig del af de tiltag, der iværksættes omkring årsmålene. Årsmål 2: 95 %-målsætningen Læsning er en væsentlig del af skolernes indsatser i forhold til 95%-målsætningen. Mange skoler har allerede en læsevejleder, og deres opgave bliver i den kommende tid at implementere indsatser som læsebånd og faglig læsning i alle fag. Mange skoler arbejder endvidere med pædagogiske tiltag i forhold til især drenges motivation for skole og videre uddannelse. Årsmål 3: Skolens egen opfølgning på udviklingsplanen Der er mange forskellige tiltag, som de enkelte skoler iværksætter eller følger op på fra sidste år i forhold til deres egen kvalitetsrapport. En del skoler har været afsøgende i forhold til at skulle til at vælge mellem de pædagogiske koncepter LP og PALS, mens andre er i gang med at supplere dem med ekstra moduler. Oversigt 23 skoler deltager i entreprenørskab 18 skoler er eller arbejder på at blive LP-skoler 7 skoler er eller arbejder på at blive PALS-skoler 15

16 5 SKOLEVÆSNETS RAMMEBETINGELSER Rammebetingelserne giver en detaljeret beskrivelse af kommunens skolevæsen på en lang række områder, der har betydning for undervisning og dens kvalitet. I det følgende vil der blive redegjort for elev- og klassetal, ressourcetildeling, elevfravær, brug af IT, timeforbrug, lærernes kompetencer med mere. 5.1 Grundlag I de følgende afsnit redegøres for de rammer, der fastlægger vilkårene for det Herning Kommunes skolevæsen, samt for de nøgletal, der kan karakterisere drift og udvikling. Rammebetingelserne for de enkelte skoler fremgår af skolernes egne kvalitetsrapporter Lovgrundlag Folkeskolens formål Den skolepolitiske vision udgør sammen med folkeskoleloven og styrelsesvedtægten for skoleområdet grundlaget for skolevæsenets virke. Folkeskolens formål fremgår af folkeskolelovens formålsparagraf og lyder: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati Styrelsesvedtægt for skoleområdet Styrelsesvedtægten for Herning Kommunes folkeskoler fastlægger inden for folkeskolelovens rammer den overordnede styring for folkeskoleområdet. Et bilag til styrelsesvedtægten redegør for, hvordan skolevæsenet er opdelt i distrikter, hvordan timeressourcen til skolerne fordeles, hvordan ressourcen kan bruges samt andre overordnede bestemmelser. Bilaget samler desuden de politiske beslutninger, der danner rammen for skolernes virksomhed. 5.2 Politikker på folkeskoleområdet Børne- og Ungepolitikken Formålet med Børne- og Ungepolitikken er at sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Børne- og Ungepolitikken er en tværgående politik og skal kunne bruges på tværs i forvaltningerne og bredt i kommunen som arbejdsgrundlag for medarbejdere og ledere ved kommunens institutioner, skoler, foreninger, skoleog forældrebestyrelser og andre med interesse for børn og unges udvikling. Politikken er udtryk for et valg, som er truffet af de mennesker, der arbejder professionelt med børn og unge i tæt samarbejde med repræsentanter fra daginstitutions- og skolebestyrelser, handicaprådet, samt de frivillige og faglige organisationer. Der skal være fokus på barnet og den unges potentialer og kompetencer. Den alsidige udvikling skal styrkes under hensyntagen til den enkeltes forudsætninger og i fællesskabet med andre. Lysten til læring skal udfordres, og barnet og den unge skal forberedes til næste trin i livet. Udviklingen skal fremmes af ansvar, engagement, gode rammer og læringsmiljøer. Det tilstræbes, at børn og unge med særlige behov på grund af handicap, sociale, emotionelle og faglige udfordringer, inkluderes i dagtilbuddenes og skolernes almentilbud. Målet for inklusionen er, at den enkelte på trods af forskelligheden udvikler kompetencer og bliver accepteret og inkluderet i barndommens, ungdommens og 16

17 voksenlivets fællesskab. Herning Kommunes tilgang til arbejdet med børn og unge skal være baseret på den nyeste forskning og viden og der skal være fokus på, at de indsatser der gives, også har den ønskede effekt. Herning Kommune vil i arbejdet med børn og unge fremme den evidensbaserede tilgang. Der arbejdes således systematisk med dokumentation og evaluering med fokus på kvalitetsudvikling og effekten af de forskellige indsatser. Børn, unge og familier skal opleve kontinuitet i kontakten med Herning Kommune, og de skal inddrages og ansvarliggøres. Der skal således være sammenhæng mellem de tilbud Herning Kommune giver. Det gør sig gældende i overgangen mellem forskellige dagtilbud og skoler, overgang mellem skole og ungdomsuddannelser, overgange der følger af aldersopdeling af tilbud og vedovergangen mellem ungdom og voksen liv. Der skal desuden være sammenhæng i sagsbehandlingen og ved overgivelser af sager mellem forskellige instanser og faggrupper. Der sættes fokus på sundhed ud fra en sundhedsfremmende synsvinkel. Sundhedsfremme tager udgangspunkt i den enkeltes resurse og understøtter ansvar for egen sundhed. 5.3 Udviklingsplan Der er tre kategorier af årsmål. Hvor Knæk Kurven og 95 %-målsætningen er politisk bestemte, beskriver Årsmål 3, hvordan den enkelte skole vil følge op på Kvalitetsrapporten Lokalt er der mange tilgange til at arbejde med årsmålene, hvilket afhænger af lokale forhold, muligheder og behov. Entreprenørskab, teamsamarbejde og undervisningsdifferentiering er markante indsatsområder i forhold til både Knæk Kurven og 95%-målsætningen. Årsmål 1: Knæk Kurven InklusionDe fleste skoler har nu fået uddannet AKT-lærere og pædagoger. Primært består udviklingsarbejdet i at beskrive, implementere og udvikle deres opgaver op roller i de enkelte organisationer. Flere skoler påbegynder uddannelse af endnu en AKT-lærer/pædagog. Skolerne er forskellige steder i forhold til at implementerede pædagogiske koncepter LP og PALS. De steder, hvor LP og PALS allerede er implementeret, inddrages disse som en væsentlig del af de tiltag, der iværksættes omkring årsmålene. Årsmål 2: 95 %-målsætningenlæsning er en væsentlig del af skolernes indsatser i forhold til 95%-målsætningen. Mange skoler har allerede en læsevejleder, og deres opgave bliver i det følgende at implementere indsatser som læsebånd og faglig læsning i alle fag. Mange skoler arbejder med pædagogiske tiltag i forhold til især drenges motivation for skole og videre uddannelse. Årsmål 3: Skolens egen opfølgning på udviklingsplanender er mange forskellige tiltag, som de enkelte skoler iværksætter eller følger op på fra sidste år i forhold til deres egen kvalitetsrapport. En del skoler er afsøgende i forhold til at skulle til at vælge mellem de pædagogiske koncepter LP (Læringsmiljø og Pædagogiskanalyse) og PALS (Positiv Adfærd i Læring og Samspil), mens andre er i gang med at supplere dem med ekstra moduler. 5.4 Skolestruktur I skoleåret undervistes elever i folkeskolerne i Herning Kommune. Dette tal inkluderer elever på Skolen på Bjergvej, Holmen, Munkgård, Skærgård og Marilyn Anne. 17

18 5.4.1 Rammer Tabel 5.1 viser, hvordan eleverne i Herning Kommune var fordelt på de forskellige skoleformer. Det samlede elevtal i denne tabel inkluderer også elever i andre kommuners tilbud. Tabel Elevtal fordelt på skoleformer Skoleåret 2012/2013 Antal elever i alt, som undervises i kommunen (-privatskoler), heraf: antal elever i almenundervisningen antal elever i specialklasser og alternativklasser antal elever i modtagerklasser 49 - antal elever på Åmoseskolen 115 Øvrige elever, heraf: antal elever i regionernes undervisningstilbud 3 - antal elever i andre kommuner (grænsekrydsere) 89 - antal elever i specialklasser udenfor kommunen 2 - antal elever i specialskoler udenfor kommunen 6 - antal elever i dagbehandlingstilbud og anbringelser 34 - antal elever på efterskole antal elever på Ungdomsskolen 23 - antal elever på privatskole Antal elever i alt Af tabel 5.1 fremgår: at der undervises elever i kommunen (eksklusive privatskoler), hvoraf er i almenundervisning, 425 er i specialklasser, 49 er i modtageklasser og 115 er på Åmoseskolen. at der derudover er elever i kommunen, som er fordelt på en række forskellige tilbud, såsom regionernes undervisningstilbud, specialskoler uden for kommunen og privatskoler. at det samlede elevgrundlag i Herning Kommune er (Bemærk, at der på Åmoseskolen går 50 elever fra andre kommuner). Tabel Henviste børn til specialpædagogisk bistand 2008/ / / /2013 Specialklasser - i egen kommune Specialskole - i egen kommune Specialklasser - i anden kommune 2 0 :0 2 Specialskole - i anden kommune Regionernes undervisningstilbud Dagbehandlingstilbud og anbringelser I alt

19 Tabel Rammebetingelser: Elevtal og skoleoplysninger for kommunens folkeskoler Skole Elevtal i alt Elever i specialkl. Elever i modtagerkl. Antal klasser Antal spor Klassetrin SFO Arnborg Skole , klasse Nej Aulum Byskole , klasse Ja Brændgårdskolen , klasse Ja Engbjergskolen , klasse Nej Feldborg skole , klasse Nej Gjellerupskolen , klasse Nej Gullestrup skole , klasse Nej Haderup skole , klasse Nej Hammerum skole , klasse Nej Herningsholmskolen , klasse Nej Hodsager skole , klasse Nej Holtbjergskolen , klasse Nej Højgårdskolen , klasse Nej Ilskov skole , klasse Nej Kibæk skole , klasse Ja Kildebakkeskolen , klasse Ja Kølkær skole , klasse Nej Lind skole , klasse Nej Lundgårdskolen , klasse Ja Nøvling skole , klasse Nej Sinding-Ørre Midtpunkt , klasse Nej Skalmejeskolen , klasse Nej Skarrild skole , klasse Nej Skolen på Sønderager , klasse Nej Snejbjerg skole , klasse Nej Sunds skole , klasse Nej Sønder Felding skole , klasse Ja Timring skole , klasse Nej Tjørring skole , klasse Nej Vestervangskolen , klasse Nej Vildbjerg skole , klasse Ja Vinding skole , klasse Ja Åmoseskolen Specialskole Ja Ørnhøj skole , klasse Nej Antal spor beregnes som antal almenklasser delt med antal klassetrin Tabel viser de enkelte skolers elevtal, hvor mange elever der går i specialklasser, hvor mange elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog, hvor mange klasser skolerne har, hvor mange spor skolen er inddelt i, om skolen går til enten 6. eller 9. klasse og om der er tilknyttet en SFO til skolen. Kolonnen: Elever i specialklasser indgår elevtallet for almindelige specialklasser samt elevtallet for vidtgående specialklasser (centerklasserne). Herningsholmskolen, Lundgårdskolen, Skolen på Sønderager og Åmoseskolen har centerklasser. Åmoseskolen har 115 elever, hvoraf 50 er fra andre kommuner eller betalingskommuner. 19

20 Kun Lundgårdskolen og Tjørring Skole har i skoleåret 2012/2013 haft modtageklasser. Under kolonnen Klassetrin fremgår, at flere skoler har 10. klasser. Dette er ikke tilfældet, kun Skolen på Sønderager har 10. klasse, men de øvrige skoler har 10. klasses elever, der går i ikke årgangsopdelte specialklasser. Tabel 5.12 viser elevtallet pr. klasse. Tabel Rammebetingelser: Elevtal og skoleoplysninger for kommunens folkeskoler (fortsat) Skole Elever med dansk som andetsprog Arnborg Skole 3 Aulum Byskole 13 Brændgårdskolen 242 Engbjergskolen 12 Feldborg skole 3 Gjellerupskolen 7 Gullestrup skole 62 Haderup skole 2 Hammerum skole 47 Herningsholmskolen 39 Hodsager skole 0 Holtbjergskolen 61 Højgårdskolen 10 Ilskov skole 0 Kibæk skole 8 Kildebakkeskolen 2 Kølkær skole 3 Lind skole 20 Lundgårdskolen 66 Nøvling skole 0 Sinding-Ørre Midtpunkt 1 Skalmejeskolen 0 Skarrild skole 3 Skolen på Sønderager 34 Snejbjerg skole 20 Sunds skole 11 Sønder Felding skole 24 Timring skole 1 Tjørring skole 46 Vestervangskolen 59 Vildbjerg skole 25 Vinding skole 1 Åmoseskolen 0 Ørnhøj skole 0 Tabel viser antallet af elever med dansk som andetsprog, fordelt på de enkelte skoler. Tabel er lavet med udgangspunkt i tosprogsstatistikken. Antallet af elever med dansk som andetsprog har været svagt stigende siden 2010/2011: 20

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 FOLKESKOLE

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 FOLKESKOLE RAMBØLL KOMMUNE Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 FOLKESKOLE 1 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 5 1.1 Politiske visioner for skolevæsnet 5 1.2 Arbejdet med de kommunale

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Elevtals- og klassetalsprognose

Elevtals- og klassetalsprognose s- og klassetalsprognose 2013/2014-2023/2024 Center for Børn og Læring, januar 2014 Indhold Indhold... 1 Forord... 3 1. Forudsætninger for elev- og klassetalsprognose... 4 1.1. Skolestruktur... 5 1.2.

Læs mere

Elevtalsprognose 2012/2013-2022/2023

Elevtalsprognose 2012/2013-2022/2023 sprognose 2012/2013-2022/2023 Indhold Indhold...1 Forord...3 1. Forudsætninger for elev- og klassetalsprognose...4 1.1. Skolestruktur...5 1.2. Overbygningselever... 2. Resultater af prognosen... 2.1.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Kvalitetsrapport. Skoleåret Kvalitetsrapport Skoleåret 2007-2008 1 FORORD...5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen...7 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009 Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes

Læs mere

Høringsmateriale vedrørende ny ressourcetildelingsmodel til folkeskolerne i Herning Kommune

Høringsmateriale vedrørende ny ressourcetildelingsmodel til folkeskolerne i Herning Kommune Indhold 1. Baggrund. s. 2 2. Præsentation af de tre modeller...s. 4 3. Økonomiske konsekvenser..s. 6 4. Beskrivelse af modellerne...s. 7 4.1 Model 3.s. 8 4.2 Model 7... s. 10 4.3 Model 11.....s. 12 5.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Lundgårdskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Lundgårdskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Lundgårdskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 LUNDGÅRDSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007 Kvalitetsrapport Skoleåret 2006 2007 1 Forord... 3 Bekendtgørelse, folkeskolen... 5 Bekendtgørelse, kvalitetsrapport... 6 Rammebetingelser... 11 Pædagogiske processer... 97 Resultater... 175 Vurderinger...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Sinding-Ørre Midtpunkt

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Sinding-Ørre Midtpunkt KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Sinding-Ørre Midtpunkt 1 Indholdsfortegnelse 1 SINDING-ØRRE MIDTPUNKT 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser Klassetrin 0-10 0-10 0-10 Spor i almentilbud 1 Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014

Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

2013/14 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet 1

2013/14 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet 1 KVALITETSRAPPORT Herning Kommune Hjernen&Hjertet 1 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 4 2.2 Rapportens opbygning... 5 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 6 3.1 Politiske

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever

Læs mere

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer:

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer: Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 21/211 Peder Syv Skolen 2632 Sagsnummer: 194 397 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde.

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen I medfør af 40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen,

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport Skoleåret 2009/10 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere

Læs mere

Mål 2013 CENTER FOR BØRN OG FOREBYGGELSE OVERORDNEDE MÅL FOR CENTER FOR BØRN OG FOREBYGGELSE 2013

Mål 2013 CENTER FOR BØRN OG FOREBYGGELSE OVERORDNEDE MÅL FOR CENTER FOR BØRN OG FOREBYGGELSE 2013 2013 CENTER FOR BØRN OG FOREBYGGELSE OVERORDNEDE MÅL FOR CENTER FOR BØRN OG FOREBYGGELSE 2013 Veje til målet Center for Børn og Forebyggelse Vi musta jobbe langsigtet Helhedsorienteret og langsigtet indsats

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007 TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007 1. Skolernes rammebetingelser KVALITETSRAPPORT FOR SKOLERNE I TØNDER KOMMUNE - DEL 1 SKOLERNES DEL o Skolerne arbejder i 06/07 efter de styrelsesvedtægter,

Læs mere

Børne- og Ungepolitikken. Tværgående politik for Herning Kommune

Børne- og Ungepolitikken. Tværgående politik for Herning Kommune Børne- og Ungepolitikken Tværgående politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Indledning 6-7 1. Byrådets børne- og familiesyn 8 2. Fælles ansvar 10 3. Politiske målsætninger

Læs mere

Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014

Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014 Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014 Baggrund Herning Kommune fik i 2009 lov til at dispensere fra folkeskolelovens 40 a, stk. 1 og kvalitetsrapportbekendtgørelsens 1, stk. 1 og 3, stk. 1. Derfor udarbejdes

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Særslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Perspektivnotat. Faktabeskrivelse SERVICEOMRÅDE 10 DAGTILBUD FOR BØRN OG SERVICEOMRÅDE 12 FOLKE- OG UNGDOMSSKOLER

Perspektivnotat. Faktabeskrivelse SERVICEOMRÅDE 10 DAGTILBUD FOR BØRN OG SERVICEOMRÅDE 12 FOLKE- OG UNGDOMSSKOLER Faktabeskrivelse Center for Børn og Læring består af to serviceområder: SO 10 Dagtilbud for børn SO 12 Folke- og ungdomsskoler Den strukturelle beskrivelse af de to områder er opdelt efter serviceområde.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Byhaveskolen. Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Byhaveskolen. Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT Byhaveskolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 TRIVSEL... 10 INKLUSION... 16 KVALITETSOPLYSNINGER...

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Skolestrategi juni 2014

Skolestrategi juni 2014 Børne- og Kulturforvaltningen Næstved Kommune Skolestrategi 2011 - juni 2014 Indledning Skolestrategien skal tydeliggøre sammenhæng, helhed og retning for skolevæsenets udvikling i Næstved kommune frem

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Kongslundskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.

Læs mere

1. september 2013 Nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen

1. september 2013 Nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 1. september 2013 Nøgletalssamling s Skolevæsen 2012-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger s Skolevæsen 2012-13 Side 2 af 46 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen DATO: 190508 (GJ) Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de hvide felter, som skolen skal udfylde. De resterende felter er udfyldt af forvaltningen på forhånd - eller beregnes

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Bogense Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ølgod Skole Skolegade 11 6870 Ølgod Konstitueret skoleleder Jan Nielsen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger,

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE

BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE 1 BØRN OG UNGE ORGANISATIONSESKRIVELSE INDHOLD Børn og Unge - Helt grundlæggende... 4 Sådan er Børn og Unge opbygget... 5 Tæt på de tre centre... 7 Det politiske perspektiv...

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen

Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen Bilag 1 Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen Nedenfor følger interviewguide for interviewet om de forventede konsekvenser af kvalitetsrapportbekendtgørelsen

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Otterup Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014

DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014 DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUME... 1 BAGGRUND... 1 ANTAL ELEVER I SÆRLIGE TILBUD... 2 ELEVERNES FAGLIGE NIVEAU... 2 TRIVSEL OG TILFREDSHED...

Læs mere

Datadel kvalitetsrapport for skolerne i Furesø Kommune 2011-12

Datadel kvalitetsrapport for skolerne i Furesø Kommune 2011-12 Datadel kvalitetsrapport for skolerne i Furesø Kommune 2011-12 Dette er datadelen af skolernes kvalitetsrapport for skoleåret 2011-12. Data er trukket fra en lang række kilder, og hvor det er muligt, er

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleområdet. 2011/12 og 2012/13. Databilag. Børn, Kultur og Velfærd. Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund

Kvalitetsrapport for skoleområdet. 2011/12 og 2012/13. Databilag. Børn, Kultur og Velfærd. Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund Børn, Kultur og Velfærd Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011/12 og 2012/13 Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2 2620 Albertslund www.albertslund.dk bkv.skoler.uddannelse@albertslund.dk T 43 68 68 68

Læs mere

Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11 BØRN OG UNGE Lundagerskolen... 3 Organisering... 4 0. klasse... 4 0.-6. klasse... 4 Ungdomsafdelingen... 5 Samlet vurdering af skolen... 6 Rammebetingelser...

Læs mere

for Sinding-Ørre Midtpunkt,

for Sinding-Ørre Midtpunkt, 2014-2015 Udviklingsplan for Sinding-Ørre Midtpunkt, skolen Center for Børn og Læring Herning Kommune Indhold Skabelon til udviklingsplanen 2014-2015... 2 Oversigt over målsætninger... 2 Oversigt over

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved skoleleder Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Skolen har et højt ambitionsniveau

Læs mere

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ALLE ELEVER SKAL BLIVE SÅ DYGTIGE SOM DE KAN... 4 FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FAGLIGE RESULTATER... 5

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Kvalitetsrapport Vester Mariendal skole 2011

Kvalitetsrapport Vester Mariendal skole 2011 Kvalitetsrapport Vester Mariendal skole 2011 Rammebetingelser Elevtal Antal elever (excl. specialklasser og modtageklasser) Gennemsnitlig klassekvotient Antal elever (incl. specialklasser og modtageklasser)

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen 2011/2012 1 Præsentation af Søgårdsskolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller

Læs mere

Notat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold

Notat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold Notat Til: Fra: Notat til sagen: Anne Gaarde Fisker Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016 Ledelse & Udvikling Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Indhold 1.0 Baggrund... 1

Læs mere

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Gedved Skole...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...4... Budget 2008...4... Personaletal...4 Pædagogiske processer herunder

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Durup Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Durup Skole er en landsbyskole med ca. 140 elever på 0.-6. klassetrin. Dertil kommer specialklasserække

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Bevillingsområde 30.30 Folkeskole Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Vestre Skole Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Vestre Skole Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Vestre Skole Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3 RESULTATER 6 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 6 4 TRIVSEL

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,

Læs mere

Tirsdalens Skole Aftalemål 2017

Tirsdalens Skole Aftalemål 2017 Tirsdalens Skole Aftalemål 2017 November 2016 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Trekronerskolen. For skoleåret 2011/2012. Sagsnr

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Trekronerskolen. For skoleåret 2011/2012. Sagsnr Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2011/2012 Trekronerskolen Sagsnr. 207352 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde. De

Læs mere

Vinding SFO MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE. August 2014 Børn og Unge

Vinding SFO MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE. August 2014 Børn og Unge Vinding SFO MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede virke. Skolefritidsordningerne

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

Vejledning: Opgørelses- og beregningsmetoder til kvalitetsrapporten

Vejledning: Opgørelses- og beregningsmetoder til kvalitetsrapporten Vejledning: Opgørelses- og beregningsmetoder til kvalitetsrapporten Datagrundlag for kvalitetsrapporten for Randers Kommunes skolevæsen Datalisten er opdelt i to specifikke datadele. Datalisten omfatter

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Center for Undervisning. Kvalitetsrapport for >skolenavn< Faxe Kommune i skoleåret

Center for Undervisning. Kvalitetsrapport for >skolenavn< Faxe Kommune i skoleåret Kvalitetsrapport for >skolenavn< Faxe Kommune i skoleåret 2012-2013 1 Indholdsfortegnelse Politisk forord... 3 I Faxe Kommune arbejder vi med - afprøvning af nye ideer... 5 Handleplaner kommende år evaluering

Læs mere

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08 Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Bankagerskolen...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...5... Budget 2008...5... Personaletal...5 Pædagogiske processer herunder

Læs mere