KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 FOLKESKOLE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 FOLKESKOLE"

Transkript

1 RAMBØLL KOMMUNE Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 FOLKESKOLE 1

2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING Politiske visioner for skolevæsnet Arbejdet med de kommunale mål og skolernes indsatsområder Skolevæsnets struktur og omfang Bygningsmassen 6 2 LÆSEVEJLEDNING Formål med kvalitetsrapporten Rapportens datagrundlag og formkrav Rapportens opbygning 8 3 SAMLET REDEGØRELSE Sammenfattende beskrivelse Kvalitetsudvikling Særlige kommunale indsatsområder Opfølgning og dokumentation Det faglige niveau It-området Kompetenceudvikling Den specialpædagogiske indsats Nøgletal i øvrigt Konklusion 14 4 OPFØLGNING PÅ DEN SENESTE KVALITETS-RAPPORT 15 5 SKOLEVÆSNETS RAMMEBETINGELSER Grundlag Lovgrundlag Styrelsesvedtægt for skoleområdet Politikker på folkeskoleområdet Udviklingsplan Skolestruktur Rammer Udviklingstendenser Elevtal Nøgletal for det samlede skolevæsen og de enkelte skoler Økonomital for hele området Lærernes uddannelsesniveau Lærernes efteruddannelse Rammebetingelser elevoplysninger Personalefravær Lærernes undervisningstid 31 2

3 5.5.7 IT og undervisningsmidler Økonomi 33 6 PÆDAGOGISKE PROCESSER Sammenfatning Knæk Kurven Inklusion Målsætninger og resultatmål %-målsætningen Målsætninger og resultatmål Skolens egen opfølgning på udviklingsplanen 36 7 RESULTATER Sprogvurdering Baggrund Om sprogvurderingen Den kommunale sprogindsats Resultatopgørelse Afgangsprøver Opsamling Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser Opgørelse af overgange Klagesager om vidtgående specialundervisning Skolernes planlagte undervisningstimer 46 8 TESTRESULTATER Indhold Resultatopgørelse 49 9 NØGLETAL FOR DE ENKELTE SKOLER Gennemførelse af planlagte timer Specialuddannede lærere Lærernes uddannelsesniveau Dansk Matematik Engelsk Natur/teknik Geografi Biologi Fysik/kemi Kristendom Historie Samfundsfag Idræt 63 3

4 Musik Sløjd Hjemkundskab Tysk Fransk Specialpædagogik Dansk som andetsprog Lærernes efteruddannelse 68 4

5 1 INDLEDNING Kvalitetsrapporten er et værktøj, som i Herning Kommune skal sikre systematisk dokumentation og samarbejde mellem lokale politikere, forvaltning og skoler om evaluering og udvikling af kvaliteten i folkeskolen. Kvalitetsrapporten beskriver det netop afsluttede skoleår og indeholder en sammenfattende vurdering af det faglige niveau på: den enkelte skole for det samlede skolevæsen i Herning Kommune Vurderingen baseres på oplysninger om: rammebetingelser (antal skoler, elever, timer med videre) pædagogiske processer (evaluering, skole-hjem-samarbejde med videre) resultater (karakterer, testresultater, overgangsfrekvenser med videre) Endelig skal kvalitetsrapporten beskrive den opfølgning, Byrådet har foretaget på baggrund af den seneste kvalitetsrapport. 1.1 Politiske visioner for skolevæsnet Herning Kommune vil fortsat sikre et udviklingsorienteret skolevæsen, hvor åbenhed, nærvær og demokrati er centrale værdier i elevernes og medarbejdernes hverdag. Fundamentet er intentionerne i Folkeskoleloven samt Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik, der blev vedtaget i Børne- og Ungepolitikken har fokus rettet mod udviklingen af gode og inspirerende læremiljøer, der skal udfordre den enkelte elev i forhold til aktiv udfoldelse samt i opbygningen af sunde vaner. Børne- og Ungepolitikken tager udgangspunkt i følgende målsætninger: Der skal være fokus på barnet og den unges potentialer og kompetencer. Den alsidige udvikling skal styrkes under hensyntagen til den enkeltes forudsætninger og i fællesskabet med andre. Lysten til læring skal udfordres, og barnet og den unge skal forberedes til næste trin i livet. Udviklingen skalfremmes af ansvar, engagement, gode rammer og læringsmiljøer. Det tilstræbes, at børn og unge med særlige behov på grund af handicap, sociale, emotionelle og faglige udfordringer, inkluderes i dagtilbuddenes og skolernes almentilbud Målet for inklusionen er, at den enkelte på trods af forskelligheden udvikler kompetencer og bliver accepteret og inkluderet i barndommens, ungdommens og voksenlivets fællesskab. Herning Kommunes tilgang til arbejdet med børn og unge skal være baseret på den nyeste forskning og viden og der skal være fokus på, at de indsatser der gives, også har den ønskede effekt. Herning Kommune vil i arbejdet med børn og unge fremme den evidensbaserede tilgang. Der arbejdes således systematisk med dokumentation og evaluering med fokus på kvalitetsudvikling og effekten af de forskellige indsatser. Børn, unge og familier skal opleve kontinuitet i kontakten med Herning Kommune, og de skal inddrages og ansvarliggøres. Der skal således være sammenhæng mellem de tilbud Herning Kommune giver. Det gør sig gældende i overgangen mellem forskellige dagtilbud og skoler, overgang mellem skole og ungdomsuddannelser, overgange der følger af aldersopdeling af tilbud og vedovergangen mellem ungdom og voksen liv. Der skal desuden være sammenhæng i sags behandlingen og ved overgivelser af sager mellem forskellige instanser og faggrupper. Der sættes fokus på sundhed ud fra en sundhedsfremmende synsvinkel. Sundhedsfremme tager udgangspunkt i den enkeltes resurse og understøtter ansvar for egen sundhed. 1.2 Arbejdet med de kommunale mål og skolernes indsatsområder De kommunale årsmål for Center for Børn og Læring har i perioden lydt som følger: At 95 % af en årgang tilmeldes en ungdomsuddannelse At 92 % af alle børn skal være sikre læsere efter 1. klasse Baggrunden for disse årsmål er, at Herning Kommune har ligget på landsgennemsnittet af en årgang, der 5

6 gennemfører en ungdomsuddannelse. Dette er under regeringens mål om, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Der er derfor iværksat en række indsatsområder, som den enkelte folke- og ungdomsskole skal arbejde med ét eller flere af: Antimobning Læsning i alle fag Entreprenørskab Elevers motivation for uddannelse At mentorordningen opleves som velfungerende på alle skoler Baggrunden for dette årsmål er, at søgningen til læreruddannelsen har været faldende gennem de seneste år. Der har derfor været iværksat en indsats omkring rekruttering af engagerede og kvalificerede lærere til Herning Kommunes folke- og ungdomsskoler. Imidlertid har situationen ændret sig undervejs i perioden Således har der ikke været behov for en særlig indsats omkring rekruttering. At udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder At antallet af elever i specialtilbud falder At det tværfaglige arbejde opleves som velfungerende af skolelederne Baggrunden for disse årsmål var, at børn og unge med deres forskellige forudsætninger ikke undervistes så tæt som muligt på skolernes almentilbud. Der har derfor været iværksat en række indsatser omkring udvikling af inkluderende kompetencer og fremme af det tværfaglige samarbejde. 1.3 Skolevæsnets struktur og omfang Herning Kommunes skolevæsen består af 34 skoler, der fordeler sig med 15 skoler med elever fra 0.-9.klasse, 17 skoler med elever fra klasse samt 1 skole, der blandt andet rummer kommunens 10. klasse. Hertil kommer en specialskole med elever fra klasse. På 9 af skolerne er der oprettet Skole Fritids Ordning (SFO). Desuden er der en SFO tilknyttet specialskolen Åmoseskolen. En oversigt over, hvilke skoler der har henholdsvis og klasse findes i Tabel Pr overgik Knudmoseskolen til Center for Børn og Læring. Knudmoseskolen og Ungherning er ikke en del af denne rapport. 1.4 Bygningsmassen Byggeri i 2013 Den 17. august 2012, blev Tjørring ny Skole og Børnehuset Stjernen indviet under deltagelse af Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini. Skolen er i god vækst, og dagtilbuddet Stjernen har god søgning. Den 19. juni 2013 tog borgmester Lars Krarup sammen med elevrådets formand, det første spadestik til Snejbjerg ny Skole og ny Hal på Nørretanderupvej i Snejbjerg. Den færdige bygning er planlagt til at kunne tages i brug i august Indvendig og udvendig vedligeholdelse Kombinationen af de udbedringer, der er foretaget i forbindelse med Arbejdstilsynets påbud om forbedring af indeklima på skolerne, samt tildelingen af midler fra EGJ-puljen (Energi Gruppen Jylland) har betydet, at de 25 største skoler nu har en god indvendig vedligeholdelsesstandard. Sammenholdt med den igangværende energirenovering, er disse skoler godt med, og klar til at få påtrængende udvendige vedligeholdelsesarbejder udført. Der tænkes især på den udvendige klimaskærm. Med budgetforliget for 2013, blev det besluttet at Ungdomscenter Knudmosen overtog Kultur og Fritids bygning, Kulturama, ved Holtbjergskolen. I den forbindelse blev Holtbjergskolens samlede lokaledisponering revideret. Ungdomscenter Knudmosens lejemål på Viborgvej blev opsagt, og de har nu til huse i en elevfløj på Holtbjergskolen. Holtbjergskolens aktiviteter blev samlet i to elevfløje, med administrationen i en tredje. Udstykning og befolkningstilvækst i Lind Skoles distrikt, har sat skolen under lokalepres. En del af skolen er netop renoveret; men der mangler aktuelt hjemlokaler til 2 klasser. Udvidelsen af skolen er ønsket fremrykket 4 år til start i

7 Afhændelse af lukkede skoler Med undtagelse af Fasterholt Skole, er alle lukkede folkeskoler solgt til andet formål. Det drejer sig om Tjørring gl. Skole, Vind Skole, Haunstrup Skole og Simmelkær Skole. Folkeskolereform og lov om lærernes arbejdstid Skolernes indretning og funktion får i det kommende år høj prioritet. Derudover skal man på de enkelte skoler drøfte den nye arbejdsform, og sammen finde en god løsning for både den enkeltes lærers mulighed for fordybelse under forberedelse, men også gode muligheder for at gennemføre forberedelsen sammen med det lærerteam, man er en del af. Indledningsvis har Center for Børn og Læring foretaget en opmåling af eksisterende lokaleforhold på samtlige undervisningssteder, dernæst iværksættes en mere detaljeret planlægning af de omforandringer, der vil kunne komme på tale. 7

8 2 LÆSEVEJLEDNING Skolernes kvalitetsrapporter for kommer på skolernes egne hjemmesider. Disse rapporter skal ses i sammenhæng med nærværende dokument: Kvalitetsrapporten for Herning Kommunes folkeskoler Rapporten er tilgængelig på Herning.dk Dette er den 5. kvalitetsrapport der udgives i Herning Kommune, men den første rapport udviklet i systemet: Hjernen og Hjertet. Der vil således være en række forskelle på denne og tidligere rapporter. Disse forskelle kommer primært til udtryk i forhold til layout i tekst og tabeller samt ikke mindst i forhold til Kvalitetsrapportens opbygning. Ændringen af it-system betyder imidlertid også, at en række tal vil blive opgjort på en anden måde end tidligere, hvilket får betydning for opgørelsen af historik på nøgletal. Overgangen til det nye system er også årsagen til, at skolernes rapporter endnu ikke er udarbejdet og skolebestyrelserne ikke er blevet hørt. Det er kun i år, dette er tilfældet. Når skolerapporterne udarbejdes, inddrages skolebestyrelserne. De enkelte skoler har desuden udarbejdet en udviklingsplan, der skal videreudvikle de kommunale og skolens egne målsætninger. Udviklingsplanerne udgør kvalitetsrapportens fremadrettede handleplan. Disse udviklingsplaner er godkendt i 2013 og findes ligeledes på skolernes egne hjemmesider. Kvalitetsrapporten for Herning Kommunes folkeskoler er udarbejdet i perioden september - oktober I april 2009 anvendte Herning Kommune udfordringsretten til at mindske administrationen. Derfor er der siden kun blevet udarbejdet kvalitetsrapporter hvert andet år. Skolerne har udarbejdet udviklingsplaner hvert år. 2.1 Formål med kvalitetsrapporten Målgruppen for skolernes kvalitetsrapporter er det politiske niveau. Hensigten er at øge politikernes kendskab til skolernes arbejde med mål og handleplaner, pædagogiske processer og rammebetingelser med mere, samt give mulighed for dialog mellem skolen og politikerne. Opfølgningen på kvalitetsrapporten i forhold til det politiske niveau vil ske via et dialogforum med deltagelse af repræsentanter fra skolebestyrelserne og skolelederne samt Børne- og Familieudvalget. Kvalitetsrapporten skal synliggøre det faglige niveau på skolerne med baggrund i skoleåret , og skal desuden sætte dagsorden for arbejdet med de kommunale indsatsområder for skoleårene 2013/14, 2014/2015 og 2015/ Rapportens datagrundlag og formkrav Kvalitetsrapporten har sin baggrund i Folkeskolelovens 40a, der pålægger Byrådet årligt at udarbejde en kvalitets rapport, der beskriver kommunens skolevæsen. Kvalitetsrapporten er udformet således den lever op til de krav, der stilles i bekendtgørelsen nr. 162 af 22.februar 2007 om anvendelse af kvalitetsrapporter og handleplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling i folkeskolen. 2.3 Rapportens opbygning Rapporten er opbygget efter de overordnede principper for indhold og form, som er vedtaget af Undervisningsudvalget den 29. marts 2007, på grundlag af bekendtgørelsen om kvalitetsrapporten. Kapitel 1 Indledning - gør rede for de politiske visioner for Herning Kommunes skolevæsen, skolevæsenets struktur og omfang samt bygningsmassen fastsat i bekendtgørelsen. de indsamlede data. handleplaner på baggrund af sidste års rapport. Kapitel 5 Skolevæsenets rammebetingelser - fortæller om skolevæsenets lovgrundlag, de politiske mål og Kapitel 2 Læsevejledning - gør rede for formålet med rapporten, dens opbygning og nogle af de formkrav, der er Kapitel 3 Samlet redegørelse - giver en sammen fattende helhedsvurdering af det faglige niveau på baggrund af Kapitel 4 Opfølgning på den seneste kvalitetsrapport - fortæller om opfølgning på eventuelle politisk besluttede rammebetingelser, såsom struktur, udgiftsniveau med mere via nøgletal. Kapitlet beskriver de kommunalt 8

9 vedtagne mål og indsatsområder. enkelte skolers Kvalitetsrapporter. Kapitel 6 De pædagogiske processer - beskriver, hvordan de pædagogiske processer organiseres og tilrettelægges i kommunen. Desuden fortælles der i dette afsnit om nogle af de overordnede og fælles indsatser, der har præget skolevæsenet i skoleåret 2011/12. Herudover er de pædagogiske processer kort beskrevet i de Kapitel 7 Resultater - opsummerer skolevæsenets resultater i forhold til afgangsprøver, overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelser med mere. Kapitel 8 Resultater af læsetest - i skoleåret 2011/12. Kapitel 9 Nøgletal for de enkelte skoler - samler data for alle skolerne på en bred række af områder. Skolebestyrelsernes bemærkninger og kommentarer findes i skolernes egne kvalitetsrapporter. 9

10 3 SAMLET REDEGØRELSE Skolernes faglige niveau har 2 strenge: elevernes faglige udvikling og elevernes alsidige udvikling. Den sammenfattende vurdering af det faglige niveau er i det følgende beskrevet via: Overblik over skolernes styrkesider og udviklingsbehov Faglige resultater målt ud fra Folkeskolens afgangsprøver samt læsetest i slutningen af 1. klasse. Faglige resultater målt ud fra de nationale test. Resultatet af arbejdet med de kommunale mål og skolens indsatsområder En vurdering af den specialpædagogiske bistand En vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog Skoleledernes vurderinger af de enkelte skolers faglige niveau ligger til grund for den kommunale vurdering af skolernes aktuelle faglige status. Der er lagt særlig vægt på opfølgningen af de kommunalt vedtagne indsatsområder. Ligeledes indgår skolernes gennemsnits karakterer ved afgangsprøverne for skoleåret 2012/13 i den samlede vurdering, samt gennemsnitlige resultater af de nationale test. Skolernes vurdering af det faglige niveau dokumenteres i meget høj grad via brug af test. Desuden er opsamlinger fra medarbejdersamtaler, teamsamtaler, forældremøder samt den generelle opfattelse af arbejdet på skolerne grundlaget for vurderingerne. Undervisningsmiljøvurderinger og Ungdommens Uddannelsesvejlednings tilbagemeldinger om elevernes studieegnethed indgår ligeledes i vurderingerne. 3.1 Sammenfattende beskrivelse Den kommunale kvalitetsrapport indeholder den sammenfattende helhedsvurdering for det samlede skolevæsen, hvorimod vurderingen i forhold til de enkelte skoler findes i de individuelle rapporter, på skolernes egne hjemmesider Kvalitetsudvikling Arbejdet med udvikling af skoleområdet sker på baggrund af de kommunale målsætninger og på baggrund af lokale målsætninger Særlige kommunale indsatsområder Folkeskolerne i Herning Kommune arbejder målrettet på at sikre læremiljøer, der giver alle elever mulighed for deltagelse. I denne bestræbelse er opgaverne på de forskellige skoler meget forskellige, fordi faktorer som elevtallet, den geografiske placering og de lokale målsætninger er det. Generelt arbejder det samlede skolevæsen om at kvalitetsudvikle på en række problemstillinger såsom: Inklusion (eksempelvis uddannelse af AKT-lærere, udvikling af undervisningsdifferentiering og læsning i alle fag) 95 % målsætningen (entreprenørskab, fravær og anti-mobning) Herning Kommunes timetal ligger tæt på ministeriets vejledende timetal i alle fag. Senest med en øgning af timetallet for de ældste elever. Folkeskolernes bygninger har netop fået et større beløb til renovering Opfølgning og dokumentation Skolerne udarbejder indsatsområder på baggrund af de politiske indsatsområder, men kan endvidere opstille egne indsatsområder. Disse egne indsatsområder udarbejdes i SMTTE-modellen, og indeholder således Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering Det faglige niveau I det danske uddannelsessystem anvendes 7-trins-skalaen. Den består af syv karakterer. Princippet i denne skala er, at jo tættere elevens præstation er på det beskrevne mål, desto højere karaktergives der. Karakteren 12 repræsenterer således den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med 10

11 ingen eller få uvæsentlige mangler. Hvis der er et bestå krav, er eleven/den studerende bestået, når vedkommende opnår karakteren 02, 4, 7, 10 eller 12. Eleven/den studerende er ikke bestået, hvis vedkommende opnår karakteren 00 eller -3. Karakteren 02 vil derfor være den laveste beståkarakter. I modsætning til de nationale test og læsetestene i 1. klasse (OS64), baserer flere af afgangsprøverne sig på lærer og censorernes faglige vurdering. Et korps af beskikkede censorer skal sikre ensartethed i bedømmelserne. Folkeskolen giver karakterer fra klasse, mens afgangsprøverne ligger i 9. og 10. klasse. Afgangsprøverne markerer således den sidste, afsluttende bedømmelse af elevernes faglige udbytte af deres skolegang, mens resultaterne af de nationale test muliggør og lægger op til videre tiltag. De nationale test adskiller sig fra folkeskolens afgangsprøve på flere måder: Først og fremmest spredes de nationale test ud over hele skoleforløbet, opgaverne er standardiserede og skolerne får en objektiv bedømmelse af elevernes præstationer. De nationale test består af 10 test, fordelt på forskellige fag og forskellige årgange: Dansk / læsning: 2. klasse, 4.klasse, 6. klasse og 8. klasse. Matematik: 3. klasse og 6.klasse. Engelsk: 7. klasse Geografi, biologi og fysik/kemi: 8. klasse. Hver test munder ud i en samlet score for klassen, rangerende fra 1-100, hvor 1 er det laveste. Resultaterne på 100- skalaen viser, hvordan eleverne klarer sig i forhold til eleverne på landsplan. Det vil sige, at 50 svarer til gennemsnittet, mens 90 svarer til de 10 % bedst scorende elever, og 10 indikerer et niveau blandt de 10 % lavest scorende elever. Hver prøve er inddelt i 3 profilområder, eksempelvis for biologi i: Den levende organisme, Levende organismers samspil med hinanden og deres omgivelser samt At bruge biologien: Biologiens anvendelse, tankegange og arbejdsmetoder. Der beregnes en samlet score ud fra disse 3 profilområder. Ifølge folkeskolelovens 55 b er testresultater for den enkelte elev, grupper af elever, hold, klasser, skoler, kommuner og regioner m.v., bortset fra opgørelser på landsplan samt testopgaver, fortrolige. Ansatte med flere, der virker ved skoler, og som modtageroplysninger om testresultater og testopgaver, er med hensyn til disse oplysninger underlagt tavshedspligt. Samlet vurdering af Nationale test 2012/2013 På grund af tavshedspligten er det ikke muligt at vurdere resultaterne af de nationale test i forhold til andre kommuner. For Herning Kommunes vedkommende kan siges, at Center for Børn og Læring vurderer de samlede testresultater som værende tilfredsstillende. Læsetestene i 2., 4., 6. og 8. klasse er generelt gode. Eleverne præsterer en smule bedre i 2. og 6. klasse end i 4. og 8. klasse. Matematiktestene er ligeledes gode. Resultaterne for 6. klasserne er bedre end for 3. klasserne. Engelsktesten i 7. klasse er god, men ikke så god som eksempelvis læsetestene. Biologi, fysik-kemi og geografitestene i 8. klasse er ligeledes gode. Samlet vurdering af læsetest Overordnet set er læseresultaterne i 1. klasse gode. Målet er at have 92% sikre læsere, her ligger tallet nu på 91%, hvor det ved den tidligere rapport fra 2010/2011 lå på 93%. Altså et lille fald, men her skal så tilføjes, at andelen af sikre og hurtige læsere er øget med 1%-point fra 83% til 84% It-området Indsatsen på IT-området er sket med baggrund i IT strategi for skole- dagtilbuds området for Itstrategien findes i sin helhed på Herning.dk. Der har været fokus på 6 elementer: flere computere/enheder til eleverne hurtig opstart adgang til online baserede læremidler adgang til programmer og data alle steder fra kompetenceudvikling i tilknytning fagene opgradering af infrastrukturen (Netværk) Nedenstående beskrivelse skal ses i lyset af, at vi er i en overgangsfase, hvor vi bevæger os fra lokalt baserede 11

12 programmer og data hen mod, at disse er onlinebaserede og at data er placeret på serverfarme og er tilgængelige fra alle platforme. Antallet af enheder, hovedsagelig PCere, er steget med i alt 1900 stk., så det samlede antal er godt Det er sket gennem indkøb af 1000 nye PCere og ved opgradering af 900 tidligere lærer-pcere, med SSD- harddiske, nyt batteri og Win 8. På alle eksisterende PCere (Godt 5000) forlænges levetiden med 2 år. Dette sker med skift til SSDharddiske og nyt batteriskift, samt overgang til Win 8. Denne opgradering har også medført, at opstartstiden for en normal opstart på en pc er reduceret til cirka 30 sekunder. En stor del elever har nu fået stillet deres "egen" pc til rådighed og kan anvende den både i skolen og i hjemmet. De fleste skoler har valgt at tilbyde dette til deres ældste elever. Lærerne har fået udskiftet deres PC med ny model med Win 8 og har ligeledes Direct acces. Desuden er alle tilbudt undervisning i Win 8 platformen. Der er indkøbt følgende digitale læremidler: Gyldendals fagportaler og Webprøver i fagene dansk, matematik, sprog og naturfag Lær-It med Web 2.0 værktøjerne i Skoletube Ordbogen.com Mikroværkstedets online skolepakke samt CD-ord Disse er for de flestes vedkommende tilgængelige som onlineværktøjer alle steder fra, men endnu er det nødvendigt med installerede programmer på de enkelte enheder. Der er nedsat kommunale faggrupper i dansk, matematik, naturfag, sprog, praktisk-musiske fag og i kulturfagene, der skal anbefale fælles kommunale indkøb. I sammenhæng med den øgede satsning på antallet af enheder og at flere klasser får 1-1 computing, er der givet tilbud om kompetenceudvikling for lærere. Der er således udbudt cirka 30 kurser, hvor fagene og IT er omdrejningspunktet. Det rækker fra små 2 timers introduktion til enkelte programmer, over dagskurser i fag og IT, til kurser der strækker sig hen over året. Der har været et deltagerantal på i alt cirka 450 lærere til disse kurser. Opgraderingen af Infrastrukturen er endnu ikke igangsat på skoleområdet, men forventes igangsat i 2. kvartal af 2014, hvor det tekniske udbud forventes at kunne modsvare det krav og behov, der vil være med den øgede trafik af store datamængder. Udviklingen af det fysiske læringsrum er for hovedparten lagt ud til den enkelte skole. Her har mange skoler valgt at tilkøbe interaktive projektorer/tavler til klasselokalerne. Ud over dette har de tekniske landvindinger gjort, at også den nye type enhed All in One, har fundet vej til mange klasserum og biblioteker, og her fungerer som blandt andet samarbejdsenhed. For tablets vedkommende er der iværksat to udviklingsprojekter. Det drejer sig om anvendelsen af ipads i undervisningen, hvor enheden afprøves i tre 6. klasser og omkring Win 8 tablets, hvor enheden afprøves i en almenklasse og for elever med særlige behov. Forsøgene har til formål at afklare mulighederne for anvendelse af enhederne ud fra pædagogiske-, inkluderende-, tekniske-, styrings-og økonomiske vurderinger Kompetenceudvikling Fra forvaltningens side opereres med 3 tilgange til kompetenceudvikling. Faglige/pædagogiske kurser Deltagelse i faglige netværk PD moduler Desuden vil de enkelte skoler kunne afholde kompetenceudviklende arrangementer, selv sende medarbejdere på kursus eller tilmelde dem en uddannelse. De udbudte faglige/pædagogiske kurser har indholdsmæssigt handlet om: læsning, entreprenørskab, Web 2.0 i fagene, Cooperative Learning, fagdage imatematik og engelsk og dansk som andet sprog. I alt har cirka 1000 lærere deltaget. De faglige netværk har indholdsmæssigt handlet om AKT, implementering af IT- og mediestrategi, specialpædagogik, læsning,mediepatruljer, entreprenørskab, First Lego League og Læringscentret. 12

13 I alt har cirka 250 lærere deltaget. Desuden har Center for Børn og Læring fra centralt hold finansieret (0,5%-puljen), at 38 lærere har taget et pdmodul indenfor vejledning, pædagogisk viden og forskning og mediepædagogik (et modul i skolebibliotekaruddannelsen) Den specialpædagogiske indsats Der skelnes mellem faglige og adfærdsmæssige vanskeligheder. I forhold til sidstnævnte, fungerer AKT-lærerne både forebyggende såvel som i undervisningen. Specialcenteret fungerer som det naturlige omdrejningspunkt for den specialpædagogiske indsats. Her vurderes og prioriteres ressourcerne, her tilrettelægges de individuelle forløb og her koordineres med psykolog, socialrådgiver, lærere, fritidsdel, specialundervisningslærer og skolens ledelse. Nogle steder knyttes speciallærerne til de enkelte lærerteams. Der udarbejdes handleplaner mellem elev, lærer og specialundervisningslærer. Når der tilbydes støtte i klassen, sker det oftest med henblik på hjælp til selvhjælp, til anvendelse af støtteprogrammer på computeren eller som hjælp til særlige opgaver. Den tidlige indsats beskrives af ledernes som værende af stor vigtighed. Det prioriteres at eleverne modtager hjælp og støtte i klassen, frem for at blive taget ud af undervisningen. Elever, der modtager specialundervisning undervises så vidt muligt i de samme emner og temaer, som resten af klassen gør. Nogle steder afvikles specialundervisningen i særligt indrettede lokaler Nøgletal i øvrigt Folkeskolelovens 39 præciserer, at skolens leder påser, at alle elever deltager i undervisningen. Dog kan skolens leder på grundlag af en konkret vurdering give en elev tilladelse til at holde fri fra skole uden for de almindelige ferier og fridage, hvis der foreligger særlige grunde hertil. Fravær sker på baggrund af fraværslister, der føres dagligt af lærerne og indberettes elektronisk. I skoleåret indførtes nye retningslinjer for håndtering af fravær. Dette skete som led i kampagnen: Det er bedst, når alle er her. Tabel Ulovligt fravær Ulovligt fravær Antal skoler 2011/2012 Antal skoler i 2012/2013 Under 0,55 dage pr. elev ,55 dag til 1 dag pr. elev til 2 dage pr. elev til 3 dage pr. elev 1 4 Mere end 3 dage pr. elev 1 0 Antal skoler Antal ulovlige fraværsdage pr. elev i gennemsnit 0,53 0,85 Eksklusiv specialskoler. Ifølge Folkeskolelovens bekendtgørelse nr. 822 af , skelnes der i folkeskolen mellem tre typer fravær: Fravær på grund af elevens sygdom eller lignende Fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed) Ulovligt fravær Tabel 3.1 handler kun om omfanget af ulovligt fravær. Tabellen viser, at 18 skoler havde et samlet fravær på under 0,55 dage pr. elev i skoleåret 2012/2013. Dette er et lille fald i forhold til skoleåret 2011/2012. Tabellen viser også, at 4 skoler havde mere end 2-3 dages fravær pr. elev i skoleåret 2012/2013, hvilket er en stigning i forhold til skoleåret 2011/2012. Der er en stigning i det gennemsnitlige antal ulovlige fraværsdage fra 0,53 til 0,75 dage pr. elev fra skoleåret 2011/2012 til 2012/2013. Denne stigning skyldes formentlig en ændret praksis omkring protokolføring. 13

14 Åmoseskolen er ikke med, da tabellen er eksklusiv specialskoler. Fraværet på de enkelte skoler uddybes i figur Konklusion Der er de seneste 4 år i Herning Kommune arbejdet mod at nå en nationale målsætning for 2015 om, at 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Denne kvalitetsrapport dokumenterer, at der stadig er behov for at intensivere denne indsats. Der er opnået gode læseresultater i 0. årgang og 1. årgang, men antallet af elever, der har behov for en særlig indsats er større end andelen på landplan. Derfor skal sprog og læseindsatsen øges i de kommende år. Inklusion af elever i almenområdet er øget, men fokus på inklusion er også i de kommende år være et central indsatsområde. Resultatet af de nationale test må ikke offentliggøres, men center for børn og læring er meget tilfredse med resultatet. Resultaterne opnået ved afgangsprøven er alle over middel, med ganske få undtagelser og generelt bedre end sidste skoleår. Der er sket en stor indsats på it-området med flere computere til eleverne. Adgangen til on-line baserede læremidler er øget. De 25 største skoler har modtaget midler til gennemgående renovering. 14

15 4 OPFØLGNING PÅ DEN SENESTE KVALITETS- RAPPORT Seneste kvalitetsrapport fra beskrev Herning Kommunes skolevæsens udviklingsområder under følgende overskrifter: Fortsat udvikling af initiativer i forhold til Knæk Kurven, herunder: uddannelse Holddannelse som pædagogisk metode PALS (Positiv Adfærd i Læring og Samspil) LP-metoden (Pædagogisk analyse af læringsmiljø) AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel) Ændring af visitationsmodeller Omfordeling af ressourcer Differentiering af specialtilbud Fortsat udvikling af udfordrende læringsmiljøer, der inddrager eleverne og motiverer dem for læring og Fortsat udvikling af den løbende evaluering, og brug heraf til undervisningsdifferentiering Fortsat fokus på ungdomsuddannelser til alle, herunder: Entreprenørskab, der er et partnerskab mellem skoler og virksomheder, med innovative læreprocesser Desuden: Udvikling af fælles værdigrundlag for dagtilbud og skole, efter den nye strukturændring. Fortsat udbygning af IT i anvendelse, både med inddragelse af nye digitale medier og software Fortsat udvikling af de pædagogiske læringscentre. Skolerne har fulgt op på disse udviklingsområder på forskellig vis. Lokalt er der mange tilgange til at arbejde med årsmålene, hvilket afhænger af lokale forhold, muligheder og behov. Entreprenørskab, teamsamarbejde og undervisningsdifferentiering er markante indsatsområder i forhold til både Knæk Kurven og 95%-målsætningen. Årsmål 1: Knæk Kurven Inklusion De fleste skoler har nu fået uddannet AKT-lærere og pædagoger. Primært består udviklingsarbejdet nu i at få beskrevet, implementeret og udviklet AKT-lærernes opgaver og roller i de enkelte organisationer. Flere skoler påbegynder uddannelse af endnu en AKT-lærer/pædagog. Skolerne er forskellige steder i forhold til at implementere de pædagogiske koncepter LP og PALS. Hvor LP og PALS er implementeret, inddrages disse som en væsentlig del af de tiltag, der iværksættes omkring årsmålene. Årsmål 2: 95 %-målsætningen Læsning er en væsentlig del af skolernes indsatser i forhold til 95%-målsætningen. Mange skoler har allerede en læsevejleder, og deres opgave bliver i den kommende tid at implementere indsatser som læsebånd og faglig læsning i alle fag. Mange skoler arbejder endvidere med pædagogiske tiltag i forhold til især drenges motivation for skole og videre uddannelse. Årsmål 3: Skolens egen opfølgning på udviklingsplanen Der er mange forskellige tiltag, som de enkelte skoler iværksætter eller følger op på fra sidste år i forhold til deres egen kvalitetsrapport. En del skoler har været afsøgende i forhold til at skulle til at vælge mellem de pædagogiske koncepter LP og PALS, mens andre er i gang med at supplere dem med ekstra moduler. Oversigt 23 skoler deltager i entreprenørskab 18 skoler er eller arbejder på at blive LP-skoler 7 skoler er eller arbejder på at blive PALS-skoler 15

16 5 SKOLEVÆSNETS RAMMEBETINGELSER Rammebetingelserne giver en detaljeret beskrivelse af kommunens skolevæsen på en lang række områder, der har betydning for undervisning og dens kvalitet. I det følgende vil der blive redegjort for elev- og klassetal, ressourcetildeling, elevfravær, brug af IT, timeforbrug, lærernes kompetencer med mere. 5.1 Grundlag I de følgende afsnit redegøres for de rammer, der fastlægger vilkårene for det Herning Kommunes skolevæsen, samt for de nøgletal, der kan karakterisere drift og udvikling. Rammebetingelserne for de enkelte skoler fremgår af skolernes egne kvalitetsrapporter Lovgrundlag Folkeskolens formål Den skolepolitiske vision udgør sammen med folkeskoleloven og styrelsesvedtægten for skoleområdet grundlaget for skolevæsenets virke. Folkeskolens formål fremgår af folkeskolelovens formålsparagraf og lyder: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati Styrelsesvedtægt for skoleområdet Styrelsesvedtægten for Herning Kommunes folkeskoler fastlægger inden for folkeskolelovens rammer den overordnede styring for folkeskoleområdet. Et bilag til styrelsesvedtægten redegør for, hvordan skolevæsenet er opdelt i distrikter, hvordan timeressourcen til skolerne fordeles, hvordan ressourcen kan bruges samt andre overordnede bestemmelser. Bilaget samler desuden de politiske beslutninger, der danner rammen for skolernes virksomhed. 5.2 Politikker på folkeskoleområdet Børne- og Ungepolitikken Formålet med Børne- og Ungepolitikken er at sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Børne- og Ungepolitikken er en tværgående politik og skal kunne bruges på tværs i forvaltningerne og bredt i kommunen som arbejdsgrundlag for medarbejdere og ledere ved kommunens institutioner, skoler, foreninger, skoleog forældrebestyrelser og andre med interesse for børn og unges udvikling. Politikken er udtryk for et valg, som er truffet af de mennesker, der arbejder professionelt med børn og unge i tæt samarbejde med repræsentanter fra daginstitutions- og skolebestyrelser, handicaprådet, samt de frivillige og faglige organisationer. Der skal være fokus på barnet og den unges potentialer og kompetencer. Den alsidige udvikling skal styrkes under hensyntagen til den enkeltes forudsætninger og i fællesskabet med andre. Lysten til læring skal udfordres, og barnet og den unge skal forberedes til næste trin i livet. Udviklingen skal fremmes af ansvar, engagement, gode rammer og læringsmiljøer. Det tilstræbes, at børn og unge med særlige behov på grund af handicap, sociale, emotionelle og faglige udfordringer, inkluderes i dagtilbuddenes og skolernes almentilbud. Målet for inklusionen er, at den enkelte på trods af forskelligheden udvikler kompetencer og bliver accepteret og inkluderet i barndommens, ungdommens og 16

17 voksenlivets fællesskab. Herning Kommunes tilgang til arbejdet med børn og unge skal være baseret på den nyeste forskning og viden og der skal være fokus på, at de indsatser der gives, også har den ønskede effekt. Herning Kommune vil i arbejdet med børn og unge fremme den evidensbaserede tilgang. Der arbejdes således systematisk med dokumentation og evaluering med fokus på kvalitetsudvikling og effekten af de forskellige indsatser. Børn, unge og familier skal opleve kontinuitet i kontakten med Herning Kommune, og de skal inddrages og ansvarliggøres. Der skal således være sammenhæng mellem de tilbud Herning Kommune giver. Det gør sig gældende i overgangen mellem forskellige dagtilbud og skoler, overgang mellem skole og ungdomsuddannelser, overgange der følger af aldersopdeling af tilbud og vedovergangen mellem ungdom og voksen liv. Der skal desuden være sammenhæng i sagsbehandlingen og ved overgivelser af sager mellem forskellige instanser og faggrupper. Der sættes fokus på sundhed ud fra en sundhedsfremmende synsvinkel. Sundhedsfremme tager udgangspunkt i den enkeltes resurse og understøtter ansvar for egen sundhed. 5.3 Udviklingsplan Der er tre kategorier af årsmål. Hvor Knæk Kurven og 95 %-målsætningen er politisk bestemte, beskriver Årsmål 3, hvordan den enkelte skole vil følge op på Kvalitetsrapporten Lokalt er der mange tilgange til at arbejde med årsmålene, hvilket afhænger af lokale forhold, muligheder og behov. Entreprenørskab, teamsamarbejde og undervisningsdifferentiering er markante indsatsområder i forhold til både Knæk Kurven og 95%-målsætningen. Årsmål 1: Knæk Kurven InklusionDe fleste skoler har nu fået uddannet AKT-lærere og pædagoger. Primært består udviklingsarbejdet i at beskrive, implementere og udvikle deres opgaver op roller i de enkelte organisationer. Flere skoler påbegynder uddannelse af endnu en AKT-lærer/pædagog. Skolerne er forskellige steder i forhold til at implementerede pædagogiske koncepter LP og PALS. De steder, hvor LP og PALS allerede er implementeret, inddrages disse som en væsentlig del af de tiltag, der iværksættes omkring årsmålene. Årsmål 2: 95 %-målsætningenlæsning er en væsentlig del af skolernes indsatser i forhold til 95%-målsætningen. Mange skoler har allerede en læsevejleder, og deres opgave bliver i det følgende at implementere indsatser som læsebånd og faglig læsning i alle fag. Mange skoler arbejder med pædagogiske tiltag i forhold til især drenges motivation for skole og videre uddannelse. Årsmål 3: Skolens egen opfølgning på udviklingsplanender er mange forskellige tiltag, som de enkelte skoler iværksætter eller følger op på fra sidste år i forhold til deres egen kvalitetsrapport. En del skoler er afsøgende i forhold til at skulle til at vælge mellem de pædagogiske koncepter LP (Læringsmiljø og Pædagogiskanalyse) og PALS (Positiv Adfærd i Læring og Samspil), mens andre er i gang med at supplere dem med ekstra moduler. 5.4 Skolestruktur I skoleåret undervistes elever i folkeskolerne i Herning Kommune. Dette tal inkluderer elever på Skolen på Bjergvej, Holmen, Munkgård, Skærgård og Marilyn Anne. 17

18 5.4.1 Rammer Tabel 5.1 viser, hvordan eleverne i Herning Kommune var fordelt på de forskellige skoleformer. Det samlede elevtal i denne tabel inkluderer også elever i andre kommuners tilbud. Tabel Elevtal fordelt på skoleformer Skoleåret 2012/2013 Antal elever i alt, som undervises i kommunen (-privatskoler), heraf: antal elever i almenundervisningen antal elever i specialklasser og alternativklasser antal elever i modtagerklasser 49 - antal elever på Åmoseskolen 115 Øvrige elever, heraf: antal elever i regionernes undervisningstilbud 3 - antal elever i andre kommuner (grænsekrydsere) 89 - antal elever i specialklasser udenfor kommunen 2 - antal elever i specialskoler udenfor kommunen 6 - antal elever i dagbehandlingstilbud og anbringelser 34 - antal elever på efterskole antal elever på Ungdomsskolen 23 - antal elever på privatskole Antal elever i alt Af tabel 5.1 fremgår: at der undervises elever i kommunen (eksklusive privatskoler), hvoraf er i almenundervisning, 425 er i specialklasser, 49 er i modtageklasser og 115 er på Åmoseskolen. at der derudover er elever i kommunen, som er fordelt på en række forskellige tilbud, såsom regionernes undervisningstilbud, specialskoler uden for kommunen og privatskoler. at det samlede elevgrundlag i Herning Kommune er (Bemærk, at der på Åmoseskolen går 50 elever fra andre kommuner). Tabel Henviste børn til specialpædagogisk bistand 2008/ / / /2013 Specialklasser - i egen kommune Specialskole - i egen kommune Specialklasser - i anden kommune 2 0 :0 2 Specialskole - i anden kommune Regionernes undervisningstilbud Dagbehandlingstilbud og anbringelser I alt

19 Tabel Rammebetingelser: Elevtal og skoleoplysninger for kommunens folkeskoler Skole Elevtal i alt Elever i specialkl. Elever i modtagerkl. Antal klasser Antal spor Klassetrin SFO Arnborg Skole , klasse Nej Aulum Byskole , klasse Ja Brændgårdskolen , klasse Ja Engbjergskolen , klasse Nej Feldborg skole , klasse Nej Gjellerupskolen , klasse Nej Gullestrup skole , klasse Nej Haderup skole , klasse Nej Hammerum skole , klasse Nej Herningsholmskolen , klasse Nej Hodsager skole , klasse Nej Holtbjergskolen , klasse Nej Højgårdskolen , klasse Nej Ilskov skole , klasse Nej Kibæk skole , klasse Ja Kildebakkeskolen , klasse Ja Kølkær skole , klasse Nej Lind skole , klasse Nej Lundgårdskolen , klasse Ja Nøvling skole , klasse Nej Sinding-Ørre Midtpunkt , klasse Nej Skalmejeskolen , klasse Nej Skarrild skole , klasse Nej Skolen på Sønderager , klasse Nej Snejbjerg skole , klasse Nej Sunds skole , klasse Nej Sønder Felding skole , klasse Ja Timring skole , klasse Nej Tjørring skole , klasse Nej Vestervangskolen , klasse Nej Vildbjerg skole , klasse Ja Vinding skole , klasse Ja Åmoseskolen Specialskole Ja Ørnhøj skole , klasse Nej Antal spor beregnes som antal almenklasser delt med antal klassetrin Tabel viser de enkelte skolers elevtal, hvor mange elever der går i specialklasser, hvor mange elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog, hvor mange klasser skolerne har, hvor mange spor skolen er inddelt i, om skolen går til enten 6. eller 9. klasse og om der er tilknyttet en SFO til skolen. Kolonnen: Elever i specialklasser indgår elevtallet for almindelige specialklasser samt elevtallet for vidtgående specialklasser (centerklasserne). Herningsholmskolen, Lundgårdskolen, Skolen på Sønderager og Åmoseskolen har centerklasser. Åmoseskolen har 115 elever, hvoraf 50 er fra andre kommuner eller betalingskommuner. 19

20 Kun Lundgårdskolen og Tjørring Skole har i skoleåret 2012/2013 haft modtageklasser. Under kolonnen Klassetrin fremgår, at flere skoler har 10. klasser. Dette er ikke tilfældet, kun Skolen på Sønderager har 10. klasse, men de øvrige skoler har 10. klasses elever, der går i ikke årgangsopdelte specialklasser. Tabel 5.12 viser elevtallet pr. klasse. Tabel Rammebetingelser: Elevtal og skoleoplysninger for kommunens folkeskoler (fortsat) Skole Elever med dansk som andetsprog Arnborg Skole 3 Aulum Byskole 13 Brændgårdskolen 242 Engbjergskolen 12 Feldborg skole 3 Gjellerupskolen 7 Gullestrup skole 62 Haderup skole 2 Hammerum skole 47 Herningsholmskolen 39 Hodsager skole 0 Holtbjergskolen 61 Højgårdskolen 10 Ilskov skole 0 Kibæk skole 8 Kildebakkeskolen 2 Kølkær skole 3 Lind skole 20 Lundgårdskolen 66 Nøvling skole 0 Sinding-Ørre Midtpunkt 1 Skalmejeskolen 0 Skarrild skole 3 Skolen på Sønderager 34 Snejbjerg skole 20 Sunds skole 11 Sønder Felding skole 24 Timring skole 1 Tjørring skole 46 Vestervangskolen 59 Vildbjerg skole 25 Vinding skole 1 Åmoseskolen 0 Ørnhøj skole 0 Tabel viser antallet af elever med dansk som andetsprog, fordelt på de enkelte skoler. Tabel er lavet med udgangspunkt i tosprogsstatistikken. Antallet af elever med dansk som andetsprog har været svagt stigende siden 2010/2011: 20

Elevtalsprognose 2012/2013-2022/2023

Elevtalsprognose 2012/2013-2022/2023 sprognose 2012/2013-2022/2023 Indhold Indhold...1 Forord...3 1. Forudsætninger for elev- og klassetalsprognose...4 1.1. Skolestruktur...5 1.2. Overbygningselever... 2. Resultater af prognosen... 2.1.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014

Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014

Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014 Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014 Baggrund Herning Kommune fik i 2009 lov til at dispensere fra folkeskolelovens 40 a, stk. 1 og kvalitetsrapportbekendtgørelsens 1, stk. 1 og 3, stk. 1. Derfor udarbejdes

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Gedved Skole...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...4... Budget 2008...4... Personaletal...4 Pædagogiske processer herunder

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08 Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Bankagerskolen...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...5... Budget 2008...5... Personaletal...5 Pædagogiske processer herunder

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012

Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012 Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012 UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Indholdsfortegnelse 1 Indledning 5 1.1 Formål med kvalitetsrapporten 5 1.2 Rapportens datagrundlag og formkrav 5 1.3 Rapportens opbygning

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Skalmejeskolen Skalmejevej 33 7451 Sunds Tlf: 97142366 E-mail: skalmejeskolen@herning.dk www.skalmejeskolen.dk Kvalitetsrapport for Skalmejeskolen - Herning Kommune, Børn og

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Gullestrup Skole Løvbakkevej 2 7400 Herning Tlf: 97121336 E-mail: gullestrup@herning.dk http://www.gullestrupskole.dk/ Kvalitetsrapport for Gullestrup Skole - Herning Kommune,

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Forlig om den fremtidige skolestruktur i Herning Kommune, 20. maj 2014

Forlig om den fremtidige skolestruktur i Herning Kommune, 20. maj 2014 Forlig om den fremtidige skolestruktur i Herning Kommune, 20. maj 2014 Indledning Byrådet har en forpligtelse til at tilrettelægge skolestrukturen til hele kommunens bedste. Samtidig stiller folkeskolereformen,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/09. Frederiksberg Skole

Kvalitetsrapport 2008/09. Frederiksberg Skole Kvalitetsrapport 2008/09 Frederiksberg Skole Indholdsfortegnelse 1. Indledning Kapitel 1 1.1 Baggrund og formål Kapitel 1.1 1.2 Fremgangsmåde Kapitel 1.2 1.3 Rapportens opbygning Kapitel 1.3 2. Overordnede

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT for Gentofte Kommunes Skolevæsen Kommuneniveau 2011/2012 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse...1 2 Forord...4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...5

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Søndervangskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Bilag 1 Oktober 2013. Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013

Bilag 1 Oktober 2013. Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013 Bilag 1 Oktober 2013 Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013 Tallene i bilaget er opsamlet fra skolernes egne kvalitetsrapporter Følgende forkortelser anvendes:

Læs mere

Allerød Kommune Kvalitetsrapport 2007-2008

Allerød Kommune Kvalitetsrapport 2007-2008 Allerød Kommune Kvalitetsrapport 2007-2008 Afsnit 1: Indledning... 5 1.1 Baggrund og ramme for udarbejdelsen af kvalitetsrapporten... 5 1.2 Rapportens opbygning... 6 Afsnit 2: Samlet vurdering og anbefalinger...

Læs mere

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning Styrelsen for It og Læring Generel vejledning Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2015 Side 2 af 7 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3 Hvilke skoletyper

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Vestre Skole, skoleåret 9/ Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Vestre skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Nye resultatmål Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Højagerskolen 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Uddannelsesforankring... 3 1.2 Overgangsfrekvenser... 3 1.3 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 4 1.4

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Udviklingsplaner Herning Kommunes folkeskoler 2012-2012. Udviklingsplaner Herning Kommunes Folkeskoler 2011/2012 Oversigt over målsætninger

Udviklingsplaner Herning Kommunes folkeskoler 2012-2012. Udviklingsplaner Herning Kommunes Folkeskoler 2011/2012 Oversigt over målsætninger Udviklingsplaner Herning Kommunes Folkeskoler 2011/2012 Oversigt over målsætninger 1 Oversigt 23 skoler deltager i Entreprenørskab. 18 skoler er eller er undervejs med at blive LP-skole 1. 7 skoler er

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport 2009-10 Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Kva.rapport 09-10 Periode Vis

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Projektplan Projekts navn I Assens Kommune lykkes alle børn Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Baggrund Tallerupskolens Udviklingsstrategi tager afsæt i: Assens Kommunes

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet Struer Kommune 2008 Struer Kommune 20. oktober 2008 Endelig udgave Indholdsfortegnelse 1.0 INDLEDNING... 5 2.0 DET FAGLIGE NIVEAU... 5 2.1 Afgangsprøver... 6 2.2

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Rosenlundskolen 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Uddannelsesforankring... 3 1.2 Overgangsfrekvenser... 3 1.3 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 4 1.4

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik 2012-2017 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Læring Digital skole Innovation og kreativitet Inklusion (Udkast 19. april 2012) Juni 2012 Forord Børn og unge i Greve Kommune

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014 for skolevæsenet i Frederikssund Kommune

Kvalitetsrapport 2013-2014 for skolevæsenet i Frederikssund Kommune Kvalitetsrapport 2013-2014 for skolevæsenet i Frederikssund Kommune 1/64 Kvalitetsrapporten er udarbejdet af Skoleafdelingen ved Frederikssund Kommune. Revisionen er afsluttet [ ]. Foto: Kenneth Jensen

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde,

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse NÆSTVED KOMMUNE Casebeskrivelse 70 Overblik Region: Sjælland Kommunestørrelse: 81.163 Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 17 Antal elever: Total: 10505 Heraf kommunale folkeskoler: 8858 Gennemsnitlig

Læs mere

Skolebeskrivelse for Østbirk Skole 2008/09

Skolebeskrivelse for Østbirk Skole 2008/09 Skolebeskrivelse for Østbirk Skole 2008/09 BØRN OG UNGE 1 Østbirk Skole... 3 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 5 Budget... 5 Personaletal... 5 Pædagogiske processer... 6 Indsatsområder

Læs mere

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Af Anne Mette Byg Hornbek Elev/lærer ratioen er større i frie grundskoler (12,6) end i folkeskoler (11,2) for skoleåret 2009/2010. I folkeskolen har ratioen stort

Læs mere

Bornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020

Bornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020 Status 9. juli 2015 1. Undervisningsfag: a Dansk 1. 6. kl. b Matematik c Tysk d Engelsk e Fysik/kemi f Natur/teknologi g Geografi h Biologi i Musik j. Madkundskab Tema 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Q1

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 27. juni 2013 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 1. Statusbillede... 4 2. Visions- og pejlemærker... 5 3. Handlingsplan...

Læs mere

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Beskrivelse af model 4: 1. Bærende værdier og visioner: Model 4 tager udgangspunkt i disse mål: At barnet kan se en mening med de livsvilkår, de er omgivet

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder på Sunds-Ilskov Skole

NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder på Sunds-Ilskov Skole NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder på Sunds-Ilskov Skole 1. Indledning Vi søger en afdelingsleder til Sunds-Ilskov Skole fra 1. august 2015. Stillingen annonceres på www.herning.dk og https://job.jobnet.dk/cv/frontpage.aspx

Læs mere

Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole

Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole Humlebæk Skole Baunebjergvej 401 3050 Humlebæk 7256 2014 www.humlebaekskole.dk Læsetilbud i Fredensborg Kommune Der er fokus på læse- og skrivekompetencen

Læs mere

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Indhold 1. Baggrund og formål... 1 1.1. Undervisningskompetence eller kompetencer svarende hertil... 2 2. Nærmere om de

Læs mere

Kvalitetsrapport 2007-2008 Ikast Brande kommune

Kvalitetsrapport 2007-2008 Ikast Brande kommune Kvalitetsrapport 2007-2008 Ikast 1. Indledning... 4 2. Fakta om skolevæsenet... 5 3. Ikast- Kommunes vision 2012 og Børne- og ungepolitik... 6 4. Anonymitet... 6 5. Opfølgning på den seneste kvalitetsrapport...

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj.

Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Undersøgelsesværktøj. r. Kapitel 2.a Undersøgelsesværktøj til opgørelse

Læs mere

Kvalitetsrapport for Strandparkskolen

Kvalitetsrapport for Strandparkskolen Kvalitetsrapport for Strandparkskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2008 Indhold INDHOLD... 1 INDLEDNING... 2 KVALITETSRAPPORT FOR STRANDPARKSKOLEN... 2 HVAD ER KVALITET I DET KØBENHAVNSKE

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Formandens Årsberetning juni 2012

Formandens Årsberetning juni 2012 Formandens Årsberetning juni 2012 Har man spørgsmål til årsberetningen, er man velkommen til at sende en email til skolebestyrelsen eller til Keld Rask. Skolebestyrelsen skal i henhold til folkeskolelovens

Læs mere

Datadelen af folkeskolernes kvalitetsrapport 2013-14

Datadelen af folkeskolernes kvalitetsrapport 2013-14 Datadelen af folkeskolernes kvalitetsrapport 2013-14 Datadel kvalitetsrapport for skolerne i Furesø Kommune 2013-14 Kvalitetsrapporten for skoleåret 2013/14 er den første " Kvalitetsrapport 2.0" - dvs.

Læs mere

Holmebækskolen. Kvalitetsrapport 2012 og Virksomhedsplan 2013

Holmebækskolen. Kvalitetsrapport 2012 og Virksomhedsplan 2013 Holmebækskolen Kvalitetsrapport 2012 og Virksomhedsplan 2013 INDHOLD Forord 3 Virksomhedens rammer 4 Opgaver 4 Organisation 4 Personale (budget 2013) 4 Sygefravær 4 Økonomi 5 elever i tal 5 Specialskoleafdelingen

Læs mere