BILLER DANMARKS FAUNA BARKBILLER VICTOR HANSEN. =: Bd. 62 = MED ET BIOLOGISK AFSNIT MED 94 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING VED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BILLER DANMARKS FAUNA BARKBILLER VICTOR HANSEN. =: Bd. 62 = MED ET BIOLOGISK AFSNIT MED 94 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING VED"

Transkript

1 DANMARKS FAUNA ILLUSTREKEDE HÅNDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING =: Bd. 62 = VICTOR HANSEN BILLER XVIII BARKBILLER MED ET BIOLOGISK AFSNIT VED B. BEIER PETERSEN MED 94 AFBILDNINGER I KOMMISSION HOS G. E.C.GADS FORLAG- KØBENHAVN 1956

2 Udgivet med støtte af Carlsbergfondet KOBENHAVN - BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI A-S

3 Med dette bind er alle de danske familier af billernes orden behandlet i»danmarks Fauna«. Et afsluttende bind, indeholdende nøgler til bestemmelse af familierne, såvel for de fuldvoksne dyr som for larverne, samt nogle afsnit, bl. a. om morfologi, systematik, forekomst, indsamling og præparation, er under udarbejdelse og vil udkomme i en nær fremtid. 1*

4

5 Barkbiller. (Scolytidae og Platypodidae). Hovedet ikke eller kun ganske kort snudeformet forlænget (se f. eks. fig. 20 A, p. 33, og fig. 47, p. 81). Overlæben usynlig (undtagen hos Platypodidae). Strubepladen manglende, idet de to strubesømme er smeltede sammen til en, undertiden utydelig midtersøm. Palperne meget korte og stive. Følehornene (fig. 1) knæede, med skaft, svøbe og kølle. Pronotums og prosternums sidesømme forsvundne, pronotum (undtagen hos Scolytus) uden siderande. Bugen med 5 led. Skinnebenene på ydersiden som regel tandede eller karvede, fødderne (fig. 2) femleddede, 4. led oftest meget utydeligt (cryptopentamere fødder) eller usynligt. Flyvevingerne af Cantharidetype^). Barkbillerne hører til gruppen Rhyncophora, af hvilken vi i Danmark yderligere har familierne Anthribidae og Curculionidae (herunder Nemonychidae). Disse familier er behandlet i Danmarks Fauna, Biller IV. En oversigt over Rhyncophorerne findes i det nævnte bind p. 8. Fra Anthribidae adskilles barkbillerne navnlig ved usynlig overlæbe, korte og stive palper og knæede følehorn og fra Curculionidae ved mang- Danmarks Fauna, Biller XIII, p

6 lende eller rudimentær snude og på ydersiden oftest tandede eller karvede skinneben. Blandt Curculioniderne er det antageligt Rhyncolus og de nærstående slægter (Rhyncolini), som barkbillerne er nærmest beslægtede med. Fig. 1. B \X Fig. 2 Fig. 1 og 2: Højre følehorn og højre bagfod af Hylastes cunicularius. Ved følehornskøuens forside og bagside forstås den side, der vender henholdsvis fremefter og bagud, når følehornene er rettede ud til siden, vinkelret på kroppens længdeakse. Nogle forfattere (f. eks. Balachowsky) betegner forsiden som yderside og bagsiden som inderside, idet de lægger en bagudvendt følehornsstilling til grund. Barkbillerne yngler i træer, i eller under barken eller i veddet, og imago træffes ofte i stort antal på de steder, hvor udviklingen har fundet sted. Ofte forekommer både larver, pupper og imagines - såvel udhærdede som uudhærdede, lyse og bløde individer - samtidig. Mange arter træffes også sværmende eller krybende fremme på stammer eller stubbe eller kan tages ved ketsning eller ved bankning af grene, f. eks. ud-

7 gåede eller afhuggede fyrre- eller grangrene. Enkelte arter er knyttede til urteagtige planter. Barkbillerne og deres yngel efterstræbes af adskillige insekter, der snylter hos dem (især hvepse) eller jager dem. Blandt billerne findes barkbillefjender især i familierne Staphylinidae Histeridae, Nitidulidae og Cleridae. Men i barkbillegnav findes også adskillige biller, der ikke er rovdyr, men lever af træsaft, svamp og lign.^) Til barkbillerne hører nogle af skovbrugets farligste skadedyr. For de vigtigste danske arters biologi er der nærmere redegjort i et særligt afsnit nedenfor p. 95 ff. En særlig, let anvendelig oversigt over vore almindelige eller skadelige barkbiller er givet nedenfor p. 92 fif. De fleste barkbiller er ikke særlig vanskelige at bestemme, og kun for enkelte arter, navnlig i slægterne Hylastes og Trypophloeus, er undersøgelse af hannens parringsorgan nødvendig eller dog af interesse for bestemmelsen. Ved præparationen bør hovedet bøjes nedad (men ikke bagud), så at kendetegn på pande og isse bliver synlige, og følehornene bør bringes i en sådan stilling, at køllens for- og bagside kan iagttages og svøbeleddenes antal tælles; hos de små arter kræver følehornenes undersøgelse stærk forstørrelse. Af barkbiller er der hidtil fundet 56 arter i Danmark. M Jfr. bl. a. Danmarks Fauna, Biller XIII, p , XIV, p og XVII, p

8 8 Oversigt over familierne. Hovedet nedadbøjet, smallere end pronotum, dette på siden uden lårgruber. 1. fodled meget kortere end de følgende led tilsammen 1. Scolytidae. Hovedet fremstrakt, bredere end pronotum, dette på siderne med en grube til optagelse af forlåret. 1. fodled mindst så langt som de følgende led tilsammen (hos os kun een, synantrop art) 2. Platypodidae (p. 91). 1. familie Scolytidae. (fpidae). Hovedet nedadbøjet, smallere end pronotum, dette på siden uden lårgruber. 1. fodled meget kortere end de følgende led tilsammen. Oversigt over underfamilierne. 1. Pronotums sider og bagrand fint randede. Forskinnebenene med glat yderside, spidsen ud- Fig. 3. Højre forben af a: Scolytus ratzeburgi og b: Hylastes cunicularius.

9 9 vendig forlænget i en torn (fig. 3, a). Vingedækkerne bagtil omtrent horisontale, bugen bagud stærkt og brat opadbøjet (fig. 5, p. 10) 1. Scolytinae. Pronotums sider (hos vore slægter) ikke randede. Forskinnebenene med tandet eller karvet yderyderside, spidsen udvendig ikke forlænget i en torn (fig. 3, b). Vingedækkerne bagtil stærkt nedadbøjede, bugen bagtil ikke brat opadbøjet 2. Ipinae (p. 16). fint 1. underfamilie Scolytinae. Pronotum uden knuder, siderne og bagranden randede. Vingedækkerne bagtil næsten horisontale, bugen bagud stærkt opadbøjet (fig. 5). Forskinnebenene med glat yderside, spidsen udvendig forlænget i torn (fig. 3, a). Kun een slægt. 1. Scolytus Geoffr. Oversiden kun sparsomt eller næppe behåret, panden dog ofte hos cj, sjældnere hos?, tæt Fig. 4. Scolytus ratzeburgi, venstre følehorn.

10 10 behåret. Følehornssvøben 7-leddet, køllen længere end bred, fladtrykt, 3-leddet, sømmene vinkelbøjede, den første tydeligst (fig. 4). Pronotum simpelt punkteret. Mellem- og bagskinnebenene på ydersiden fint tandede. 3. fodled dybt tvelappet, meget bredere end de andre led. Arterne er knyttede til løvtræer. De er monogame og danner under barken en modergang oftest på langs, hos Se. rugulosus dog undertiden på skrå og hos Se. intricatus på tværs. Oversigt over arterne bugled i midten med en kraftig, bagudrettet tand (fig. 5, a). Vingedækkernes stribemellemrum med en punktrække, der er næsten lige så kraftig som hovedstriberne. Længde 2,2-3,3 mm miiltistriåtus. 2. bugled uden tand Pronotums sider med kraftig og tæt, noget rynket punktur, mellemrummene mellem punkterne overvejende meget mindre end disse. Vingedækkerne lidet blanke, punkturen noget uregela.mulhstriatus b Icfuii C. mah Fig. 5. Scolytus, bugen set fra siden. mæssig, idet stribemellemrummenes og stribernes punkter delvis er sammenflydende. Alle bugled uden tænder eller knuder. Længde 2-3,8 mm 3.

11 11 Pronotums sider med simpel, ikke særlig kraftig punktur, mellemrummene mellem punkterne større end disse. Vingedækkerne blanke, punktstriberne tydelige. Længde 3-6 mm Vingedækkernes rygflade kun yderst fint og spredt, meget utydeligt behåret, deres bagrand uden tydelige tænder. Pronotum lidt bredere end langt, punkterne på siderne ikke eller kun lidt aflange. Længde 2,5-3,8 mm 5. intricåtus. Vingedækkernes rygflade med tydelig, spredt, opstående, hvidlig behåring, deres bagrand med fine tænder. Pronotum ca. så langt som bredt, punkterne på siden overvejende tydeligt aflange. Længde 2-2,8 mm 6. rugulosus og 4. bugleds bagrand hos begge køn med en lille knude i midten. Panden uden længdekøl, med tæt eller ret tæt, opstående behåring hos begge køn. Længde 3,4-5,5 mm 2. scoly tus. 3. bugleds bagrand uden tydelig knude eller (cj) i midten med en stor, kraftig knude, 4. bugleds bagrand simpel eller i midtpartiet med en tværbred knude eller tværvulst. Panden hos $ ikke tæt behåret og 4. bugleds bagrand i midten henholdsvis med en kraftig, blank knude og med en i midten indbuet tværvulst. Panden med en fin længdemidtkøl og tæt, opstående behåring. Længde 5-6 mm 1. ratzebiirgi $. 3. bugleds bagrand uden tydelig knude, 4. bugleds bagrand simpel eller ((J) med en lille tværknude bugleds bagrand med en lille tværknude. Panden med ret tæt, opstående behåring. Længde 3,5-4,5 mm 3. laevis ^, 4. bugleds bagrand simpel. Panden ikke tæt behåret Panden fortil i midten med en kort, meget fin længdekøl. Større, 5-6 mm 1. ratzebiirgi $. Panden uden længdekøl. Mindre, 3-4,5 mm 8.

12 12 Bugen med næsten lodret opstigende 2. led, der i profil danner en kun lidt stump vinkel med 1. led (fig. 5, b) 3. laevis?. Bugen med skråt opstigende 2. led, der i profil danner en temmelig stump vinkel med 1. led (fig. 5, c) 4. måli. 1. Se. ratzeburgi Janson (fig. 6). Vor største art, kendetegnet ved størrelsen, fortil fint længdekølet pande og de sekundære kønsmærker. Blankt sort, vingedækkerne undertiden brunlige, benene brune, fødder og følehorn rødlige. Fig. 6. Scolytus ratzeburgi <?. x9. Pronotum ganske lidt bredere end langt, bag den smalt lyse forrand lidt indsnøret, ret fint og spredt, mod forrand og sider tættere og kraftigere punkteret. Vingedækkernes punktstriber ret fine, mellemrummene med en enkelt eller dobbelt række meget finere punkter. Længde 5-6 mm. (J; Panden svagt konkav, med tæt lang, opstående, gullig

13 13 behåring. 2. bugled stærkt opstigende, 3. bugleds bagrand med en kraftig, blank knude, 4. bugleds bagrand i midten med en blank, i midten indbuet tværvulst. $: Panden svagt hvælvet, kun spredt behåret. 2. bugled mindre stærkt, skråt opstigende, 3. og 4. bugled uden knude og vulst. Sjælden (J, 0). Rye, Silkeborg, Nåege, Sejs hede, Frijsenborg, Lindum skov. Hals Nørreskov, Ulveskoven; Grib skov, Tisvilde hegn. I birk, juni-juli. Den yngler især i stammer og tykke grene af ældre, sygelige træer. Biologi se p Se. scolytus Fabr. (geoffroyi Løv.). Gennemsnitligt lidt mindre end den foregående, men større end de følgende og iøvrigt kendetegnet ved de sekundære kønsmærker. Vingedækkerne rødbrune, ofte med mørkere midtparti, stribemellemrummene med 1, 2 eller 3 meget fme punktrækker. Iøvrigt omtrent som den foregående. Længde 3,4-5,5 mm. (J og $: Panden hos begge køn med tæt eller ret tæt, ret kort, gul eller grågul, opstående behåring, hos (J næppe, hos $ svagt hvælvet. 3. og 4., undertiden også 2. bugleds bagrand hos begge køn i midten med en lille knude. Bugen hos c? langt behåret, hos $ næsten nøgen. Sidste bugleds bagrand hos (J med en bræmme af lange, gule, bagudrettede, mod siderne endnu længere hår. Meget sjælden (0). Næsbyholm skov, Bistrup mose ved Boserup, Bognæs Vesterskov, København (Classens have). I elm, maj. Den yngler især i ældre, sygelige træer og har i udlandet gjort betydelig skade på allétræer. I udlandet er den undtagelsesvis fundet ynglende i andre løvtræer såsom ask, avnbøg, eg, pil og poppel. Biologi, se p En særlig form, triarmåtuser udskilt af Eggers og betragtes bl. a. af denne, Butovitsch, Stark og Balachowsky som en selvstændig art. Den afviger navnlig fra scolytus ved mindre tæt, mere grålig pandebehåring og udpræget knude på 2. bugled samt ved visse forskelligheder i indre organer. Af Schedl betragtes denne form ikke som artsforskellig fra

14 14 scolytus, og denne opfattelse følges her. Ifølge Butovitsch er danske eksemplarer, som han har undersøgt, en aberration af triarmatus eller en mellemform mellem denne og scolytus, hvilket forhold synes at tale mod de to formers artsforskelhghed. 3. Se. 1 ae vi s Chap. Nærstående til de foregående, men adskilt fra dem ved ringere størrelse og de sekundære kønsmærker. Pronotum omtrent så langt som bredt. Vingedækkerne ofte brune, stribemellemrummene med en enkelt række fine punkter. Bugens 2. led meget stærkt, næsten lodret opstigende (fig. 5, b). Længde 3,5-4,5 mm. (^: Panden fladtrykt, med ret tæt, lang, opstående, gullig behåring. 3. bugleds bagrand uden tydelig knude, 4. bugleds bagrand med en lille, blank tværknude. $: Panden hvælvet, kun spredt behåret. Bugleddene uden knude. Sjælden (J, 0). Hadsund, Brodal ved Holstebro; Orlogsværftet. Dyrehaven, Gelsskov, Frederiksværk, Jægerspris, Tølløse. I elm, juni-aug. I udlandet også undertiden fundet i eg, lind og bøg. Især vistnok i grene af ca cm tykkelse. Biologi, se p Se. må li Bechst. (priini Ratz., Løv.). Nærstående til Se. laevis, men adskilt fra den og de andre foregående arter ved, at panden hos begge køn mangler tæt behåring, og at 3. og 4. bugled hos begge køn er simple. Arten er derved let kendelig fra Se. scolytus og fra hannerne af ratzeburgi og laevis; fra ratzeburgi $ adskilles den ved ringere størrelse og manglende pandekøl og fra laevis $ ved mindre stærkt opstigende 2. bugled (fig. 5, c). Vingedækkerne brunlige, punktrækken i stribemellemrummene snart betydeligt finere end, snart (var. piri Ratz.) omtrent lige så kraftige som hovedstribernes. Længde 3-4 mm. (J: Panden næsten flad, spredt behåret. $: Panden noget hvælvet, yderst spredt behåret. Udbredt, men sjælden (J, 0). Af findesteder kan nævnes: Horsens; Tranekær, Flødstrup (Fyn), Nakskovegnen, Maribo,

15 15 Thoreby, Nykøbing F., København, Lerchenborg. Især i frugttræer, men også i hvidtjørn, røn og elm. Juni-aug.; engang klækket i antal i slutn. af marts. Biologi se p Se. in trio å tus Ratz. Denne og den følgende art er let kendelige fra de foregående ved de i oversigten under nr. 2 anførte kendetegn. Forkroppen blankt sort eller sjældent brun, vingedækkerne brunlige, lidet blanke, følehorn og ben brunrøde, fødderne lysere. Vingedækkerne med uregelmæssige, skrå ridser, der overvejende udgår fra punkterne, på siderne Fig. 7. Scolytus intricatus (?, mundskjoldet. og navnug bagtil med tydelig, spredt, udstående, lys behåring, på rygfladen kun med enkelte, fme og korte, meget utydelige hår. Længde 2,5-3,8 mm. (J mundskjoldets forrand på hver side med en lang, gul, spids, : Panden ret flad, ret spredt, mod siderne længere, behåret, fremadrettet hårpensel (fig. 7). $: Panden noget hvælvet, spredt, mere jævnt behåret. Udbredt, men ikke almindelig (J, 0). I eg, undtagelsesvis i bøg og hassel. Juni-aug. Den yngler især i halvt udgåede, yngre undertrykte grene af ældre træer, men er også truffet i stammer og i fældet materiale. Biologi, se p Se. rugulosus Ratz. Vor mindste art, let kendelig ved den ringe størrelse og de i oversigten under nr. 2 og 3 anførte kendetegn. Sort, forkroppen noget, vingedækkerne lidet blanke, pronotums forrand og undertiden tillige bagrand samt vingedækkernes bageste del rødlige, følehorn og ben brunrøde, fødderne lysere. Kroppen smallere end hos de foregående arter. Pronotum og vingedækkerne kraftigere punkterede end hos den foregående, de sidste med tydelig, spredt, opstående, noget rækkevis ordnet, hvidlig behåring, bagud stærkere tilsmalnede end hos de foregående arter. Længde 2-2,8 mm.

16 16 (J: Panden ret flad, lidet tæt behåret. (J: Panden svagt hvælvet, lidt mere spredt behåret. Udbredt, men ikke almindelig (J, 0). I frugttræer, især i grene af ældre træer, ofte i træer, hvis stammer er angrebet af Se. mali. Juni-aug. Undertiden skadelig. Biologi, se p [Se. multistriåtus Marsh. Let kendelig fra de foregående arter, ved, at 2. bugled i midten har en kraftig, bagudrettet tand, og at bugleds bagrand på hver side er spidst, tandformet bagudtrukket (fig. 5, a). Sort eller brunsort, vingedækkerne brunlige, følehorn og ben brunrøde. Vingedækkernes stribemellemrum med en punktrække, der kun er lidet svagere end hovedstribernes. Længde 2,2-3,3 mm. (J: Panden flad, med lang, gul behåring. $: Panden svagt hvælvet, kun meget svagt behåret. Denne art, der bl. a. er fundet på Gotland, kunne muligvis træffes også hos os. I elm, undertiden også i andre træer, f. eks. blommetræ og bævreasp.] 2. underfamilie Ipinae. Pronotums sider (hos vore slægter) ikke randede. Vingedækkerne bagtil stærkt nedadbøjede, bugen bagud ikke stærkt opadbøjet. Forskinnebenene med tandet eller karvet yderside, spidsen udvendig ikke forlænget i en torn (fig. 3, b, p.8). Oversigt over slægterne. 1. Øjnene hvert adskilt i 2 dele (fig. 8). Følehornskøllen uleddet, svøben 3- eller 5-leddet 2. Øjnene ikke adskilt i 2 dele Pronotum med simpel punktur. Vingedækkerne skælklædte, forranden krenuleret. Følehornssvøben 5-leddet (fig. 26, p. 43) 12. Polygraphus (p. 42).

17 17 Pronotum med knuder og tværrynker. Vingedækkerne uden skælklædning, forranden simpel. Følehornssvøben 4-leddet (fig , p ) 17. Xyloterus (p. 55). 3. Pronotums forrand bredt indbuet i midten (fig. 24, p. 39). Længde 7-9 mm 9. Dendroctonus (p. 38). Pronotums forrand ikke bredt indbuet i midten. Længde 1-6 mm 4. Fig. 8. Polygraphus, hovedet set fra siden. 4. Følehornssvøben 7-leddet. 3. fodled tvelappet Følehornssvøben med 1-6 led Følehornskøllen længere end svøben 6. Følehornskøllen kortere end svøben Vingedækkerne med tæt, spættet, usymmetrisk tegnet skælklædning; pronotums bagrand i midten ikke stærkt bagudtrukket (fig. 17, p. 25) 2. Leperisinus (p. 24). Vingedækkerne uden sådan skælklædning; pronotums bagrand i midten stærkt bagudtrukket (fig. 16, p. 23) 1. Hylesinus (p. 22). 7. Vingedækkerne på det nedfaldende spidsparti med ret tætstillede, brede skæl. 7. Hyliirgops (p. 30). Vingedækkernes spidsparti i det højeste med smalle, skælagtige hår Vingedækkernes forrand tydeligt krenuleret. Mellem- og bagbrystets episterner tæt, hvidt skælklædte (ses tydeligt fra siden). Længde 2-2,5 mm 4. Hylastinus (p. 27). Vingedækkernes forrand ikke tydeligt krenuleret. Victor Hansen : Barkbiller. 2

18 18 Mellem- og bagbrystets episterner uden tæt, hvid skælklædning. Længde 2-5 mm 8. Hylåstes (p. 32). Pronotum ret tæt beklædt med gråhvide, nedliggende skæl, der er rettede ind mod længdemidtlinien, kun ca. ^/s bredere end langt, simpelt punkteret. Vingedækkerne skælklædte, skællene Fig. 9. Fig. 10. Fig. 9 og 10. Højre følehorn af Phthorophloeus spinulosus (fig. 9) og Phloeophthorus rhododactylus (fig. 10). brungule, i en smal, velafgrænset stribe langs sømmen gråhvide, forranden kraftigt krenuleret. Følehornssvøben 5-leddet, lidt længere end køllen. Længde 2,2-2,5 mm Xylechinus (p. 26). Pronotum uden indadrettet skælklædning Følehornskøllen ca. 3 gange så lang som bred og ca. dobbelt så lang som den 5-leddede svøbe, bestående af 3 veladskilte led (fig. 10). Vingedækkernes forrand krenuleret. 3. fodled tvelappet. Længde 1,5-1,8 mm 6. Phloeophthorus (p. 29). Følehornskøllen ikke nær 3 gange så lang som bred Følehornskøllen meget stor, ca. dobbelt så lang som bred og over dobbelt så lang som den 5-leddede svøbe, bestående af 3 veladskilte, usymmetriske led (fig. 9). Vingedækkernes forrand

19 19 krenuleret. 3. fodled tvelappet. Længde 1,8-2,2 mm 5. Phthorophloeus (p. 28). Følehornskøllen anderledes formet, de enkelte led som regel kun adskilt ved en fm søm fodled tydeligt tvelappet, bredere end 2. led. Følehornssvøben 6-leddet. Yingedækkernes forrand tydeligt krenuleret. Længde 3-5,5 mm fodled simpelt, i modsat fald (Cryphalus) størrelsen kun 1,2-2 mm. Følehornssvøben højst med 5 led. Vingedækkernes forrand ikke tydeligt krenuleret Pronotum tydeligt bredere end langt. Vingedækkerne blanke, meget spredt behårede 10. Blastophagus (p. 40). Pronotum ikke tydeligt bredere end langt. Vingedækkerne ret matte, især bagtil tæt behårede 11. Hylurgus (p. 42). 14. Følehornssvøben 1- eller 2-leddet. Pronotum med simpel punktur, uden knuder. Længde 1-1,3 mm 13. Cryptiirgus (p. 45). Følehornssvøbens ledantal Vingedækkerne skælklædte. Pronotum i eller bag midten pukkelformet ophøjet, dets forreste parti med kraftige, opstående, skarpe, ofte tildels rækkevis ordnede tværknuder (fig , p ). Længde 1,1-2,2 mm 16. Vingedækkerne ikke skælklædte 18. Fig. 11. ] Lj Fig. 12. Fig. 11 og 12. Højre bagfod af Cryphalus abietis (fig. 11) og Ernoporus fagi (fig. 12).

20 Kloleddet tydeligt kortere end de øvrige fodled tilsammen, 3. led tydeligt bredere end 2. led, antydet tvelappet (fig. 11). Øjnenes forrand i midten tydeligt indbuet Gryphalus (p. 59). Kloleddet mindst ca. så langt som de øvrige fodled tilsammen, 3. led simpelt (fig. 12). Øjnenes forrand ikke eller næppe indbuet i midten Følehornskøllen langt tilspidset, svøben 5-leddet (fig. 37, p. 64). Pronotum bagtil uden nedliggende skæl, bagranden tydeligt randet 20. Trypophloéus (p. 64). Følehornskøllen oval, svøben 3- eller 4-leddet. Pronotum bagtil med nedliggende skæl, bagranden ikke tydeligt randet Ernoporus (p. 61). 18. Pronotum med fint randet bagrand og yderst kort udstående behåring på siderne, fortil med knuder, bagtil punkteret. Skinnebenene ret smalle, kun svagt udvidede mod spidsen, på ydersiden kun med enkelte tydelige, ret fme tænder nær spidsen. Længde 1-2,3 mm 22. Pityophthorus (p. 74). Pronotum med urandet bagrand og længere udstående behåring på siderne 19. Fig. 13. Fig. 14. Fig. 13 og 14. Xyleborus dispar (fig. 13) og Dryocoetes autographus (fig. 14). F: forhofterne, P: prosternums fremspring. 19. Prosternum uden fremspring fortil mellem forhofterne. Forskinnebenene kun svagt udvidede mod spidsen, smallere end mellemskinnebenene. Føle-

21 21 hornskøllen omtrent cirkelrund. Hannens vingedækker bagtil langs sømmen med en fure, udadtil begrænset af tænder (fig , p ). 23. Pityogenes (p. 78). Prosternum med et vinkelformet fremspring fortil mellem forhofterne (fig. 13 og 14) Følehornssvoben 4-leddet, køllen uden tydelige ledsømme. Vingedækkernes punktur kun utydeligt stribedannet. Kroppen smal. Længde 1,5-2 mm 15. Lymåntor (p. 51). Følehornssvoben 5-leddet. Yingedækkerne med tydelige punktstriber Vingedækkerne bagtil med et udhulet fællesparti, der begrænses af tænder eller knuder (fig , p ) 22. Vingedækkerne bagtil uden udhulet fællesparti og tænder Vingedækkernes udhulede spidsparti skråt nedfaldende, forneden forlænget lidt bagud i omtrent horisontal retning (fig , p ) 24. Ips (p. 83). Vingedækkernes udhulede spidsparti næsten lodret nedfaldende, forneden ikke eller næppe forlænget bagud (fig. 51, p. 87) 25. Orthotomicus (p. 86). 23. Prosternums fremspring mellem forhofterne kort og stump- eller omtrent retvinklet (fig. 13). Følehornskøllens 1. led helt eller omtrent dækkende hele køllens bagside. Hannens og hunnens kropsform meget forskellig 21. Xyléborus p. 69). Prosternums fremspring mellem forhofterne ret langt og spidsvinklet (fig. 14). Hannens og hunnens kropsform ikke væsentligt forskellig Vingedækkerne ca. dobbelt så lange som tilsammen brede. Længde 1,8-2,3 mm 16. Taphrorychus (p. 53). Vingedækkerne ikke dobbelt så lange som tilsammen brede. Længde 2-4 mm 14. Dryocoetes (p. 48).

22 22 1. slægtsgruppe Hylesini. (p ). Følehornssvøben 5-, 6- eller 7-leddet. Pronotum (undtagen hos Hylesinus oleiperda) simpelt eller noget kornet punkteret. Vingedækkernes forrand tydeligt krenuleret (undtagen hos Hylurgops og Hylastes, der har ganske kort snude), deres spidsparti normalt, undertiden med korn eller knuder. 3. fodled tvelappet, hos Xylechinus og Polygraphus dog kun antydet. Fig. 15. Hylesinus crenatus, højre følehorn. 1. Hylesinus Fabr. Kroppen kraftig, bred og højt hvælvet, oversiden næsten nøgen eller med ret spredt, overvejende opstående skælklædning. Følehornssvøben 7-leddet, køllen 4-leddet, noget fladtrykt, aflang, langt tilspidset, længere end svøben (fig. 15). Pronotum punkteret, punkturen fremefter noget kornet, bagranden i midten bagudtrukket. Vingedækkernes forrand buet, krenuleret, spidspartiet normalt. Forhofterne bredt adskilte fra hinanden. Bugen bagud skråt opadbøjet. 3. fodled dybt tvelappet, bredere end 2. led. Arterne er knyttede til løvtræer, især ask. Oversigt over arterne. 1. Vingedækkerne med yderst fin og kort, spredt, næppe synlig behåring. Større, 4-6 mm 1. crenatus.

23 23 Vingedækkerne med tydelig, ret tæt, langs sømmen meget tæt, skråt opstående, skælagtig, brunlig eller gullig børsteklædning. Mindre, 2,5-3 mm 2. oleipérda. 1. H. crenåtus Fabr. (stor askebarkbille) (fig. 16). Aflangt oval, sort, lidet blank, næsten ubehåret, følehorn og Fig. 16. Hylesinus crenåtus. xlo. fødder brunlige. Pronotum noget bredere end langt, kraftigt og tæt punkteret. Vingedækkernes punktstriber kraftige, mellemrummene med en række småknuder. Længde 4-6 mm. (^ uden tydelige sekundære kønsmærker. Udbredt, men ikke almindelig (J, 0). I ask. Maj-juni, aug. Biologi, se p H. oleipérda Fabr. Nærstående til den foregående, men let kendelig fra den ved de i oversigten nævnte kendemærker og kortere oval form. Endvidere er oversiden mere

24 24 mat, pronotum svagere punkteret, fortil på hver side med nogle kraftige knuder, vingedækkernes punktstriber finere og mellemrummene bredere. Følehorn og fødder rødlige. Længde 2,5-3 mm. (J: Panden med et stort, rundt indtryk. Vingedækkernes 2. stribemellemrum bagtil ret blankt, næsten uden rynket skulptur. $: Panden kun fortil med et tværindtryk. Vingedækkernes 2. stribemellemrum bagtil lidet blankt, med ret tydelig rynket skulptur. Sjælden (J,. 0). Af findesteder kan anføres: Haderslevegnen, Fårup sø, Kolding, Vosnæspynt; Tranekær, Lolland, Næstved, Sorø, Bognæs. I ask, i udlandet især i Oliventræ, sjældnere i Syren. Maj-sept. Den angives at yngle i grene af unge, sunde træer. Biologi se p Nærstående til den foregående slægt, men adskilt 2. Leperisinus Reitter. fra den ved, at pronotums bagrand ikke er stærkt bagudtrukket i midten, og at oversiden har tæt, overvejende nedliggende, flerfarvet skælklædning, der på vingedækkerne danner en uregelmæssig, usymmetrisk tegning. Undersiden ret tæt behåret. 1. L. fråxini Panz. (plettet askebarkbille) (fig. 17). Sortbrun, oversidens skælklædning gulgrå, med en mørkere rodplet på hver side af pronotum og med uregelmæssig, usymmetrisk, spættet, mørk tegning på vingedækkerne, følehornsskaft og -svøbe samt fødderne rødlige. Pronotum bredere end langt, fremefter tilsmalnet, tæt punkteret og mod siderne og fremefter kornet. Vingedækkerne med fine punktstriber, mellemrummene meget bredere, kornede, kraftigst på scutellarpartiet. Længde 2,5-3,2 mm. (J uden tydelige sekundære kønsmærker.

25 25 Let kendelig ved vingedækkernes spættede, usymmetriske skælklædning. Almindelig (J, 0, B). I ask; i udlandet undtagelsesvis fundet også i oliventræ, syren, valnød, eg, æbletræ og akacietræ. April-maj, aug.-okt. Biologi, se p Fig. 17. Leperisinus fraxini. xl8. [L. or ni Fuchs. Yderst nærstående til fraxini, men adskilt fra den ved, at vingedækkernes punktstriber er smallere, stribemellemrummenes korn fmere, de udstående borster langs siderne kortere og forskinnebenene stærkere udvidede mod spidsen. Endvidere er vingedækkernes lyse skælklædning stærkere dominerende i forhold til den mørke end normalt hos fraxini og skinnebenene, der hos fraxini som regel er sorte eller sortbrune, er normalt rustrøde. De anførte kendetegn er med hensyn til farven og måske også iøvrigt noget varierende, og orni anses derfor af nogle forfattere kun for en varietet af fraxini, medens andre navnlig på grund af forskelligheder vedrørende tyggemaven betragter de to former som adskilte arter. Længde 2,5-2,8 mm.

26 26 L. or ni yngler i ca. 2-4 cm tykke askegrene; modergang skrå, larvegangene tættere sammentrængt end hos fraxini, næsten berørende hinanden ; jfr. p L. orni er fundet i Mellemeuropa så nordligt som Mark Brandenburg. Dens forekomst hos os er endnu ikke med sikkerhed påvist (to tvivlsomme stkr. foreligger fra Knudskov ved Vordingborg, taget sammen med L. fraxini).] 3. Xylechinus Chap. Oversiden med nedliggende skælklædning, skællene på pronotum gråhvide, rettede ind mod længdemidtlinen, på vingedækkerne brungule, i en smal, velafgrænset stribe langs sømmen gråhvide. På undersiden er mellem- og bagbrystets episterner ret tæt, gråhvidt skælklædte. FølehornskøUen ikke sammentrykt, 4-leddet, ægformet, lidt kortere end svøben, ledsømmene med en bræmme af lange, skinnende hår, svøben 5-leddet. Pronotum højst ca. ^/g bredere end langt, simpelt, meget tæt punkteret. Vingedækkernes forrand buet, kraftigt krenuleret, stribemellemrummene med en række skråt opstående, ret korte, hvidlige skæl, spidspartiet normalt. Forhofterne adskilte fra hinanden. 3. fodled antydet tvelappet, næppe bredere end 2. led. 1. X. pilosus Ratz. (fig. 18). Let kendelig på slægtskaraktererne. Ret langstrakt, sort, vingedækkerne brune, følehorn og ben gulbrune. Pronotum bagud svagt, fremefter noget tilsmalnet, med mere eller mindre tydelig, glat længdemidtlinie. Vingedækkerne ganske svagt udvidede bag midten, punktstriberne ret dybe, mellemrummene bredere. Længde 2,2-2,5 mm.

27 27 Rise skov ved Åbenrå (i antal under granbark, ^/g), Jelsskov (i antal ^^1^) og Estrup skov (i antal under bark af unge, udgåede graner, ^5/^). især under tynd bark af stående, udgåede graner, undertiden også i lærk og fyr. Modergangene er dobbelte tværgange. Fig. 18. Xylechinus pilosiis. x Hylastinus Bedel. Oversiden lidet tæt, kort behåret. Mellem- og bagbrystets episterner tæt, hvidt skælklædte (ses tydeligt fra siden). FølehornskøUen ikke sammentrykt, 4-leddet, ægformet, kortere end svøben, denne 7 -leddet. Pronotum simpelt, tæt og ret kraftigt punkteret. Vingedækkernes forrand buet, ret fint krenuleret, stribemellemrummene med småkorn, behåringen delvis noget opstående spidspartiet normalt. Forhofterne adskilte fra hinanden. 3. fodled tvelappet, lidt bredere end 2. led.

28 28 1. H. obsciirus Marsh. Aflang, sortbrun eller brun, benene brunrøde, fødder og følehorn rødlige. Pronotum rigeligt så bredt som langt, bagud næppe, fremefter noget tilsmalnet, ikke indsnøret fortil, oftest med svag, ufuldstændig, glat længdemidtlinie, siderne kun svagt rundede. Vingedækkerne noget bredere end pronotum, fortil parallelsidede, punktstriberne ret kraftige, mellemrummene noget bredere. Længde 2-2,5 mm. (J uden tydelige sekundære kønsmærker. Sjælden (J, 0, B). Egebæk ved Ribe (i antal under bark af gyvel (Sarothamnus vulgaris), ^o/^^ 2/^^ ^Vio)^ Orlogsværftet (et par eks. under sten); Hammeren (1 eks. ^^/q). Foruden i gyvel yngler den i stængler af kløver-arter, bl. a. Trifolium repens og pratense; i udlandet er den også fundet i gamle træagtige rødder af en Krageklo-art (Ononis natrix) og i Tornblad (Ulex europaeus) og forskellige andre ærteblomstrede. 5. Phthorophloeus Rey. Kendetegnet ved den store, usymmetriske, let sammentrykte, af 3 veladskilte led bestående følehornskøue, der er ca. dobbelt så lang som bred og over dobbelt så lang som den 5-leddede svøbe (fig. 9, p. 18). Pronotum ca. ^/4 bredere end langt, simpelt, ret fladt punkteret, med ret spredte, svagt opstående børster. Vingedækkernes forrand svagt buet, kraftigt krenuleret, punktstriberne meget kraftige, med en række yderst fine hår, mellemrummene smallere end striberne, ophøjede, med en række noget opstående, lyse børster og en række korn, der bagtil hos c? vokser til større, spidse knuder. Forhofterne adskilte fra hinanden. 3. fodled tvelappet, noget bredere end 2. led. 1. Phth. spinulosus Rey (fig. 19). Let kendelig ved følehornskollens bygning (fig. 9, p. 18). Aflang, sort eller brunsort,

RILLER ROVBILLER DANMARKS FAUNA VICTOR HANSEN MED 110 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING XVI ILLUSTREREDE HÅNDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN

RILLER ROVBILLER DANMARKS FAUNA VICTOR HANSEN MED 110 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING XVI ILLUSTREREDE HÅNDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HÅNDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING Bd. 58 VICTOR HANSEN RILLER XVI ROVBILLER 2. DEL MED 110 AFBILDNINGER I

Læs mere

BILLER DANMARKS FAUNA CLAVICORNIA OG BOSTRYCHOIDEA VICTOR HANSEN MED 116 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING XIV

BILLER DANMARKS FAUNA CLAVICORNIA OG BOSTRYCHOIDEA VICTOR HANSEN MED 116 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING XIV DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING Bd. 56 VICTOR HANSEN BILLER XIV CLAVICORNIA 2. DEL OG BOSTRYCHOIDEA MED

Læs mere

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Hans Viborg Kristensen, Naturhistorisk Museum april 2016 Der findes 15 paddearter og 5 krybdyrarter, der er almindeligt forekommende i Danmark. Denne nøgle

Læs mere

BILLER ROVBILLER DANMARKS FAUNA VICTOR HANSEN MED 131 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN

BILLER ROVBILLER DANMARKS FAUNA VICTOR HANSEN MED 131 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING Bd. 57 VICTOR HANSEN BILLER XV ROVBILLER 1. DEL MED 131 AFBILDNINGER I

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

SNUDEBILLER VICTOR HANSEN BILLER MED 151 AFBILDNINGER ,H DANMARKS FAUNA ^'^ ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN

SNUDEBILLER VICTOR HANSEN BILLER MED 151 AFBILDNINGER ,H DANMARKS FAUNA ^'^ ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN ,H DANMARKS FAUNA ^'^ ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING # VICTOR HANSEN BILLER IV. SNUDEBILLER MED 151 AFBILDNINGER iinbsomån

Læs mere

BILLER DANMARKS FAUNA VANDKALVE OG HVIRVLERE VICTOR HANSEN LARVERNE VED K. HENRIKSEN MED 119 DANSK NATURHISTORISK FORENING AFBILDNINGER

BILLER DANMARKS FAUNA VANDKALVE OG HVIRVLERE VICTOR HANSEN LARVERNE VED K. HENRIKSEN MED 119 DANSK NATURHISTORISK FORENING AFBILDNINGER DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING VICTOR HANSEN BILLER VIII. VANDKALVE OG HVIRVLERE (HALIPLIDAE, DYTISCIDAE

Læs mere

BILLER DANMARKS FAUNA TRÆBUKKE VICTOR HANSEN GEC GADS FORLAG KØBENHAVN LARVERNE VED SV. G. LARSSON MED 105 AFBILDNINGER XXII

BILLER DANMARKS FAUNA TRÆBUKKE VICTOR HANSEN GEC GADS FORLAG KØBENHAVN LARVERNE VED SV. G. LARSSON MED 105 AFBILDNINGER XXII DANMARKS FAUNA X' ILLUSTREREDE HÅNDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTOTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING Bd. 73 ^ VICTOR HANSEN BILLER XXII TRÆBUKKE LARVERNE VED SV. G. LARSSON

Læs mere

BI LLER DANMARKS FAUNA. SANDSPRINGERE og LØBEBILLER VICTOR HANSEN J, F. MED 153 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING LARVERNE VED SV. G.

BI LLER DANMARKS FAUNA. SANDSPRINGERE og LØBEBILLER VICTOR HANSEN J, F. MED 153 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING LARVERNE VED SV. G. DANMARKS FAUNA J, F. ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING VICTOR HANSEN BI LLER XI. SANDSPRINGERE og LØBEBILLER (CICINDELIDAE

Læs mere

BILLER DANMARKS FAUNA CLAVICORNIA VICTOR HANSEN MED 75 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN

BILLER DANMARKS FAUNA CLAVICORNIA VICTOR HANSEN MED 75 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTOTTELSE UDGIVET Al' DANSK NATURHISTORISK FORENING Bd. 55 VICTOR HANSEN BILLER XIII CLAVICORNIA 1. DEL MED 75 AFBILDNINGER

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2012 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

BILLER DANMARKS FAUNA BLADBILLER OG BØNNEBILLER VICTOR HANSEN LARVERNE VED K.HENRIKSEN MED 108 DANSK NATURHISTORISK FORENING

BILLER DANMARKS FAUNA BLADBILLER OG BØNNEBILLER VICTOR HANSEN LARVERNE VED K.HENRIKSEN MED 108 DANSK NATURHISTORISK FORENING DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING VICTOR HANSEN BILLER VII. BLADBILLER OG BØNNEBILLER (CHRYSOMELIDAE & LARIIDAE)

Læs mere

BI LLER DANMARKS FAUNA AADSELBILLER, STUMPBILLER VICTOR HANSEN MED 1 LARVERNE VED K. HENRIKSEN DANSK NATURHISTORISK FORENING M. M.

BI LLER DANMARKS FAUNA AADSELBILLER, STUMPBILLER VICTOR HANSEN MED 1 LARVERNE VED K. HENRIKSEN DANSK NATURHISTORISK FORENING M. M. DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE \F DANSK NATURHISTORISK FORENING VICTOR HANSEN BI LLER V. AADSELBILLER, STUMPBILLER M. M. LARVERNE VED

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Hønsefugle Fasanfugle 2. Spurvefugle 3. Duer 4. Rovfugle 5. Ugler Fasanfugle Agerhøne Fasan Agerhøne Kendetegn: Hannens vingedækfjer

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

Ni Frankensteins kat fra bogen af Curtis Jobling :-)

Ni Frankensteins kat fra bogen af Curtis Jobling :-) Ni Frankensteins kat fra bogen af Curtis Jobling :-) I sommers fyldte en helt særlig lille pige 5 år, og jeg ville gerne give hende en hjemmelavet gave. Jeg spurgte hendes mor, om der var nogen særlige

Læs mere

Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler.

Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler. Friis Lara Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Schæferhundens Poter Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse.

Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Tekst til billede 1 Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Skeden er udvidet med et såkaldt speculum. Lige under instrumentets øverste gren ses en blomkålslignende svulst,

Læs mere

Danske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard".

Danske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: Dansk Fjerkræstandard. Den oprindelige standardbeskrivelse af Danske Landhøns J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard". Udgivet af De samvirkende danske fjerkræforeninger, 1908. Gamle danske vægtenheder: 1 kvint = 5 g

Læs mere

Spændende Måger - Klintholm Havn i november

Spændende Måger - Klintholm Havn i november Tekst og fotos: Per Schiermacker-Hansen Spændende Måger - Klintholm Havn i november Sydlige, milde vinde de sidste dage af oktober og første halvdel af november bragte en del sjove måger til Klintholm

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Pammene & Cydia mv. 3: Cydia. Biologi, udseende og samlertips 49 arter i alt i Europa

Pammene & Cydia mv. 3: Cydia. Biologi, udseende og samlertips 49 arter i alt i Europa Pammene & Cydia mv. 3: Cydia Biologi, udseende og samlertips 49 arter i alt i Europa Cydia blackmoriana (Wlsh.) 14-16 mm. Imago i maj-juni og (oktober). Larven lever i frugterne Af Colutea. Imago kommer

Læs mere

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag Billednøgle til FISK I SØEN Foto: Marcus Krag s tat e n s n at u r h i s to r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t FISK I SØEN er en lettilgængelig billednøgle til de fiskearter,

Læs mere

MED SKÆG OG PANDEPUDE COPYRIGHT DanskeFolkedansere. VENDELBOTØJ, HOVEDSAGELIG FRA ØSTVENDSYSSEL CA. 1780 CA. 1850.

MED SKÆG OG PANDEPUDE COPYRIGHT DanskeFolkedansere. VENDELBOTØJ, HOVEDSAGELIG FRA ØSTVENDSYSSEL CA. 1780 CA. 1850. Ærmetrøje og skørt 90. SÆM 5817. Hjemsted: Ukendt. Ærmetrøje og skørt af blåt, glittet ulddamask foeret med ubleget hørlærred. Trøjen har skjult snøring med 5/4 forskudte huller. Smal ryg med søm. Snøret

Læs mere

overdrev Floratjek Knopurt (Centaurea sp.)

overdrev Floratjek Knopurt (Centaurea sp.) Knopurt (Centaurea sp.) 20-100 cm. Stængel grenet. Blomst rødviolet/mørk rødviolet. Blade mørkegrønne, grågrønne, ru. På tør åben sandet bund (evt. tør-fugtig muldrig bund). Foto: Allan Andersen. Skjaller

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

FCI Standard Nr 242 09.08.1999 (EN) (ORG 09.08.1999) NORSK ELGHUND, GRÅ. Oprindelsesland: Norge

FCI Standard Nr 242 09.08.1999 (EN) (ORG 09.08.1999) NORSK ELGHUND, GRÅ. Oprindelsesland: Norge FCI Standard Nr 242 09.08.1999 (EN) (ORG 09.08.1999) NORSK ELGHUND, GRÅ Oprindelsesland: Norge Anvendelse: Klassifikation: Helhedsindtryk: Proportioner: Jagthund til elgjagt FCI Gruppe 5 (Spidshunde og

Læs mere

CIKADER DANMARKS FAUNA MED 79 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING A. C.JENSEN-HAARUP G. E. C. GADS FORLAG - KØBENHAVN

CIKADER DANMARKS FAUNA MED 79 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING A. C.JENSEN-HAARUP G. E. C. GADS FORLAG - KØBENHAVN DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE \F DANSK NATURHISTORISK FORENING A. C.JENSEN-HAARUP CIKADER MED 79 AFBILDNINGER G. E. C. GADS FORLAG -

Læs mere

G.E.C.GADS FORLAG KØSENHAVM

G.E.C.GADS FORLAG KØSENHAVM G.E.C.GADS FORLAG KØSENHAVM msimi M DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE \F DANSK NATURHISTORISK FORENING A. C.JENSEN-HAARUP CIKADER MED 79

Læs mere

Sammenfattende: Kobolt udviser en forøgelse af Eumelaninet i lipokromen. Eumelaninet i lipokromen løber i uformindsket styrke ud i fjerkanten.

Sammenfattende: Kobolt udviser en forøgelse af Eumelaninet i lipokromen. Eumelaninet i lipokromen løber i uformindsket styrke ud i fjerkanten. KOBOLT I SORTSERIEN Fuglen er i sin fremtoning mørkere/sortere end en klassisk sort melaninfugl. Trods det mørkere udseende er kontrasten imellem farve og stribe melaninet godt afgrænset. Fugle er på hele

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD 1. Servietten bredes ud, og kanterne bøjes ind mod midten. 2. Servietten bøjes én gang til. 3. Servietten lægges i fem læg. 4. Alle steder, hvor kanterne

Læs mere

Æblenøgle. Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle.

Æblenøgle. Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle. Æblenøgle Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle. Er du rigtig dygtig, kan du bruge denne metode til at bestemme, hvilken sort det er. 1. Ydre egenskaber 5. Egenskaber for træet 2.

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Amy og Alice Design Ilse Funch

Amy og Alice Design Ilse Funch Amy og Alice Design Ilse Funch Dukkerne Sidse og Amy er strikket efter samme opskrift: Tyndt hudfarvet garn, som passer til pinde nr. 2,5. Gule nuancer garn til hår. Nogle rester broderegarn eller andet

Læs mere

En rustik hund, smidig, muskuløs og velproportioneret med et levende og vågent udtryk og ligevægtigt temperament, hverken aggressiv eller frygtsom.

En rustik hund, smidig, muskuløs og velproportioneret med et levende og vågent udtryk og ligevægtigt temperament, hverken aggressiv eller frygtsom. FCI STANDARD NR 113 BRIARD OPRINDELSESLAND: FRANKRIG Helhedsindtryk: En rustik hund, smidig, muskuløs og velproportioneret med et levende og vågent udtryk og ligevægtigt temperament, hverken aggressiv

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er behårede og ovale til cirkulære med hel bladrand. Der er en indskæring i spidsen af bladet. Løvbladene er ovale til ægformede med skarpt, savtakket bladrand. De er beklædt med brandhår. Liden

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Dommermateriale. over. Gedeparakitter. m.fl.

Dommermateriale. over. Gedeparakitter. m.fl. Dommermateriale over Gedeparakitter m.fl. GEDEPARAKIT Cyanoramphus n. novaezelandiae Engelsk: Redfronted kakariki Tysk: Ziegensittich Beskrivelse: Overvejende mørk grøn ; lysere og mere gullig på undersiden

Læs mere

Bygning af hul pagaj i fyrretræ. (vægt 850 til 950g). Pagajbyg - 1

Bygning af hul pagaj i fyrretræ. (vægt 850 til 950g). Pagajbyg - 1 Bygning af hul pagaj i fyrretræ. (vægt 850 til 950g). Pagajbyg - 1 Grøndlandspagajer laves normalt i cedertræ fordi det er en let træsort. En pagaj lavet i cedertræ kan normalt laves i en færdig vægt lidt

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Andefugle a. Svaner b. Gæs c. Gravænder d. Svømmeænder e. Dykænder f. Skalleslugere Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere

Læs mere

Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl

Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl Side 1 af 7 Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl Latin: Arion lusitanicus Engelsk: Killer slug Denne snegl har efterhånden fået mange navne. Den går under navne som Iberisk Skovsnegl, Iberiaskovsnegl,

Læs mere

Typebeskrivelse af Skotsk Højlandskvæg

Typebeskrivelse af Skotsk Højlandskvæg Typebeskrivelse af Skotsk Højlandskvæg Udarbejdet af avlsudvalget v/ Charlotte Skou, godkendt af bestyrelsen nov. 2011: Niels Seidenfaden, Ernst Sørensen, Søren Brydsø, Per Haarbo, Arne Hansen Skotsk Højlandskvægs

Læs mere

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm.

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm. Tekst, nogle foto og tegninger (Eva Wulff) er venligst udlånt af Malene Bendix www.skoven-i-skolen.dk Om fjer Har du nogensinde prøvet at holde en fjer i hånden? At skille strålerne ad og samle dem igen

Læs mere

IPM bekæmpelse af ædelgranbarkbille

IPM bekæmpelse af ædelgranbarkbille IPM bekæmpelse af ædelgranbarkbille Hans Peter Ravn, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, hpr@ign.ku.dk Ædelgranbarkbillen er et forholdsvist nyt skadedyr i Danmark. Observationer

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

En beskæring er en såring

En beskæring er en såring En beskæring er en såring Træet tackler såringerne bedst når grenene er helt unge og tynde. Før man afskærer tykke grene bør man først fremprovokere en barriere Af Christian Nørgaard Nielsen Træstamme

Læs mere

Flot stubmølle til haven

Flot stubmølle til haven SPÆNDENDE MODELARBEJDE: Flot stubmølle til haven Møllen her er en tro kopi af en rigtig stubmølle, og du kan selv bygge den for 1000 kroner. Sammen med dette nummer af Gør Det Selv får du nemlig en komplet

Læs mere

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1) Område 1. (Rød 1) Et område bestående af eg, skovfyr i uklippet rough. Sidste del ved rød tee hul Rød 1, bestående af fyr med god afstand så der kan klippes imellem dem. Den første del af området fra Rød

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt af Brian Kristensen http://akrylkunst.dk side 1 af 6 Denne quick guide viser i korte steps hvordan man tegner de rigtige proportioner i et ansigt. For at have et fundament når du tegner et ansigt er det

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere 3. Årefodede 4. Storkefugle 5. Mågefugle 6. Terner 7. Alkefugle 8. Vandhøns 9. Vadefugle 10. Hønsefugle

Læs mere

2016 Unkeldesign All rights reserved

2016 Unkeldesign All rights reserved Pikachu 1 Materialer 100% bomuldsgarn 8/4 - Gul 100 g - Brun 8 g - Lidt sort - Lidt rød - Lidt hvid Polyesterfyld (pudefyld) Hæklenål: str. 2,5 mm Forkortelser mr: magisk ring km: kædemaske fm: fastmaske

Læs mere

TRIMME- TRIMME- VEJLEDNING VEJLEDNING AF DIN COCKERSPANIEL

TRIMME- TRIMME- VEJLEDNING VEJLEDNING AF DIN COCKERSPANIEL TRIMME- TRIMME- VEJLEDNING VEJLEDNING AF DIN COCKERSPANIEL Tekst: Helge Larsen Tegninger: LSN 2 INDLEDNING: Cockerens smukke pels er en fryd for øjet, vel at mærke hvis den er velplejet. Cockere fælder

Læs mere

1.B's sommerfugle logbog

1.B's sommerfugle logbog 2010 1.B's sommerfugle logbog 1.B Pilehaveskolen Maj/juni 2010 FREDAG DEN 21. MAJ 2010 I dag modtog vi vore sommerfuglelarver fra England. De var lidt over 1 cm lange. De så ud til at have det godt, for

Læs mere

Pointskema GDS Udgave 2, 2014. Hoved: Midddelstort og kileformet, set både fra oven og i profil.

Pointskema GDS Udgave 2, 2014. Hoved: Midddelstort og kileformet, set både fra oven og i profil. Pointskema GDS Udgave 2, 2014 Hundens Navn: Chip nummer: Født: Ejer: Hoved: Midddelstort og kileformet, set både fra oven og i profil. 1 og 2: Bredt hoved, stramme læber, næseparti for bred. 3 og 4:Ikke

Læs mere

Foto: CT SkadedyrsService

Foto: CT SkadedyrsService Foto: CT SkadedyrsService Foto: Goritas Morten Ringstrøm Andersen FØJOenyt Larverne lever inde i træet Fra 1 til 10 år afhængi af: Næring i træet Temperatur Træfugt Insektart Foto: Goritas Larverne lever

Læs mere

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten. Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter

Læs mere

Botanisk sensommernøgle for Tília L. (Tiliaceae) med frugt i Bytræarboretet, Hørsholm.

Botanisk sensommernøgle for Tília L. (Tiliaceae) med frugt i Bytræarboretet, Hørsholm. Botanisk sensommernøgle for Tília L. (Tiliaceae) med frugt i Bytræarboretet, Hørsholm. Nøglen er beregnet til praktisk brug og derfor er direkte anvendelige karakterer fremhævet (fede!). Tília lind er

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

Hæklet Abe. En hyldest til Kay Bojesens træabe. Hækleopskrift af Lærke Drescher www.kreaposen.blogspot.dk

Hæklet Abe. En hyldest til Kay Bojesens træabe. Hækleopskrift af Lærke Drescher www.kreaposen.blogspot.dk Hæklet Abe En hyldest til Kay Bojesens træabe Hækleopskrift af Lærke Drescher www.kreaposen.blogspot.dk Det Formelle Opskriften er kun til privat brug. Den må altså ikke deles eller sælges videre og man

Læs mere

GRÆSHOPPER DANMARKS FAUNA ØRENTVISTE, KAKERLAKKER ESBEN PETERSEN MED 40 AFBILDNINGER (ORTHOPTERER) NATURHISTORISK FORENING

GRÆSHOPPER DANMARKS FAUNA ØRENTVISTE, KAKERLAKKER ESBEN PETERSEN MED 40 AFBILDNINGER (ORTHOPTERER) NATURHISTORISK FORENING DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF NATURHISTORISK FORENING # ESBEN PETERSEN ØRENTVISTE, KAKERLAKKER OG GRÆSHOPPER (ORTHOPTERER) MED 40

Læs mere

Sphagnum-feltguide. Irina Goldberg

Sphagnum-feltguide. Irina Goldberg Sphagnum-feltguide Irina Goldberg Sphagnum-feltguide 2013 Aglaja 2. udgave 1. oplag, august 2013 Tekst: Irina Goldberg Fotos (hvor intet andet er angivet): Aglaja Tryk: PrinfoParitas Digital Service ISBN

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

TRÆ- OG BLAD HVEPSE DANMARKS FAUNA DANSK NATURHISTORISK FORENING MED 134 AFBILDNINGER ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN

TRÆ- OG BLAD HVEPSE DANMARKS FAUNA DANSK NATURHISTORISK FORENING MED 134 AFBILDNINGER ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING J. C. NIELSEN OG K. HENRIKSEN TRÆ- OG BLAD HVEPSE MED 134 AFBILDNINGER

Læs mere

Dommer- og studieklub ØST

Dommer- og studieklub ØST Den Gode Kapflyver Hoved, Øjne, udtryk. Hoved Her kræves et veludviklet kranie med afrundende linier og næbpuderne så langt oppe i panden som muligt. Kantede smalle hoveder, og næbpuderne langt ude i næbbet.

Læs mere

AFD. FR.NR. SB.NR. BESKRIVELSE BEMÆRKNINGER BILLEDE

AFD. FR.NR. SB.NR. BESKRIVELSE BEMÆRKNINGER BILLEDE 1 På alle enhedens arealer gælder: At sten- og jorddiger skal betragtes som fredede fortidsminder. Det er tilstræbt at få indtegnet samtlige sten- og jorddiger på skovkortene, men der findes uden tvivl

Læs mere

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger

Læs mere

Santex Udestue 80-86 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende

Santex Udestue 80-86 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende Santex Udestue 80-86 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende Læs hele monteringsvejledningen igennem, inden du begynder at montere. Dette er en generel monteringsvejledning for Santex Udestue 80-86,

Læs mere

Flinte-flække TING STENALDEREN

Flinte-flække TING STENALDEREN Flinte-flække Vidste du... at flækker er lange, smalle stykker af flint, der er meget skarpe? Flækker er skarpe som knive. De kan bruges til mange forskellige ting. De er et par cm brede og kan være op

Læs mere

Besøg biotopen Nåleskov

Besøg biotopen Nåleskov Besøg biotopen Nåleskov Lær om de nøgenfrøede planter og om frøspredning. Få nogle triks til at kende nåletræerne fra hinanden og lær noget om, hvilke vilkår nåletræerne skaber for skovens øvrige planter.

Læs mere

Træ Ask. Udseende. Egenskaber. Bearbejdning. Anvendelse. Forsyning. Bemærkning. C - 1 Red. 30/10-1997

Træ Ask. Udseende. Egenskaber. Bearbejdning. Anvendelse. Forsyning. Bemærkning. C - 1 Red. 30/10-1997 Uddannelsesudvalget 6 Træ Ask Bemærkning Hvidlig, bred splint. Den sent afsatte kerne er grålig til brunlig, desuden optræder ofte en uregelmæssig falsk kerne, der ikke påvirker styrken. Tydelig ringport

Læs mere

Den måde, maleren bygger sit billede op på, kaldes billedets komposition.

Den måde, maleren bygger sit billede op på, kaldes billedets komposition. Komposition - om at bygge et billede op Hvis du har prøvet at bygge et korthus, ved du, hvor vigtigt det er, at hvert kort bliver anbragt helt præcist i forhold til de andre. Ellers braser det hele sammen.

Læs mere

SOMMERFUGLE VIKLERE DANMARKS FAUNA WILHELM VAN DEURS MED 540 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING _J>. F.

SOMMERFUGLE VIKLERE DANMARKS FAUNA WILHELM VAN DEURS MED 540 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING _J>. F. DANMARKS FAUNA _J>. F. ILLUSTREUEDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING Bd. 61 WILHELM VAN DEURS SOMMERFUGLE VIII. VIKLERE MED 540 AFBILDNINGER

Læs mere

Træningsprogram. Træningsprogram efter benamputation.

Træningsprogram. Træningsprogram efter benamputation. Træningsprogram Program titel: Træningsprogram efter benamputation Lavet af: Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej 30 8700 Horsens Tlf: 7847800 www.terapiafdelingen.dk

Læs mere

Stoffer Af sukigirl fra www.sukigirl74.blogspot.dk

Stoffer Af sukigirl fra www.sukigirl74.blogspot.dk Stoffer Af sukigirl fra www.sukigirl74.blogspot.dk Information fra designeren Grunden til at opskriften på Stoffer er gratis, er fordi at skaberen af Steen & Stoffer, Bill Watterson, ikke ønskede at hans

Læs mere

Fuld fart frem. besøg på egen hånd klassetrin 3.-6. klasse varighed: 1 t 30 min

Fuld fart frem. besøg på egen hånd klassetrin 3.-6. klasse varighed: 1 t 30 min Fuld fart frem besøg på egen hånd Her har du undervisning du selv udfører med dine elever i vores udstilling på Den Blå Planet, hvor fokus er på bestemte morfologiske træk. Du får eleverne til at observere

Læs mere

DET NYE STÆRKE GRÆSHERBICID MED NYE MULIGHEDER

DET NYE STÆRKE GRÆSHERBICID MED NYE MULIGHEDER November 2005 Tryk: Herrmann & Fischer DET NYE STÆRKE GRÆSHERBICID MED NYE MULIGHEDER Virker på et meget bredt spektrum af græsser og nogle vigtige tokimbladede arter Kan bruges efterår eller forår i vinterhvede,

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Dansk Jiu-Jitsu og Selvforsvars Forbund

Dansk Jiu-Jitsu og Selvforsvars Forbund 4. kyu Generelle bemærkninger: Tori starter sin bevægelse når Uke ikke længere er i stand til at afbryde sit angreb. Parader: kontakt håndled mod håndled, hvis intet andet er beskrevet. Ved alle liggende

Læs mere

TÆGER DANMARKS FAUNA NATURHISTORISK FORENING A. C. JENSEN-HAARUP MED 171 AFBILDNINGER ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN

TÆGER DANMARKS FAUNA NATURHISTORISK FORENING A. C. JENSEN-HAARUP MED 171 AFBILDNINGER ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF NATURHISTORISK FORENING A. C. JENSEN-HAARUP TÆGER MED 171 AFBILDNINGER G. E. C. GADS FORLAG - KØBENHAVN

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag

Læs mere

Pammene & Cydia etc. Del 1 Pammene. Biologi, udbredelse og samlertips 39 arter i Europa

Pammene & Cydia etc. Del 1 Pammene. Biologi, udbredelse og samlertips 39 arter i Europa Pammene & Cydia etc. Del 1 Pammene Biologi, udbredelse og samlertips 39 arter i Europa Pammene biologi Udbredelse Pammene aurana (F.) 9-13 mm. Imago:juni (2)-juli. Heracleum spondylium Pammene aurana (F.)

Læs mere

Hvad brændestablen gemte.

Hvad brændestablen gemte. Hvad brændestablen gemte. Af: Magnus Gammelgaard Min lillebrors familie har en sommerhushave på Djursland. Ikke en grund som de andre sommerhusejere, der gør hvad de kan for at få det hele til at se ordentligt

Læs mere

OM SLÆGTEN EVODIA. Af H. NILAUS JENSEN

OM SLÆGTEN EVODIA. Af H. NILAUS JENSEN OM SLÆGTEN EVODIA Af H. NILAUS JENSEN Til familien Rutaceae, hvis vigtigste repræsentanter blandt de træagtige frilandsplanter er slægterne Ptelea, Phellodendron og Zanthoxylum, hører også slægten Evodia.

Læs mere

Teknikmærker. FC Skanderborgs teknikmærke. Indholdsfortegnelse. FC Skanderborg. Spillernavn: Baggrund side 2. Teknikmærkerne og afvikling side 3

Teknikmærker. FC Skanderborgs teknikmærke. Indholdsfortegnelse. FC Skanderborg. Spillernavn: Baggrund side 2. Teknikmærkerne og afvikling side 3 FC Skanderborg Teknikmærker FC Skanderborgs teknikmærke Spillernavn: Indholdsfortegnelse Baggrund side 2 Teknikmærkerne og afvikling side 3 Øvelse 1: Jonglering side 4 Øvelse 2: Løb/dribling med bolden

Læs mere

Nogle Echiniderester. Danmarks Senon og Danien.

Nogle Echiniderester. Danmarks Senon og Danien. Nogle Echiniderester fra Danmarks Senon og Danien. Af K. Brunnich Nielsen. (Hertil en Tavle). v^._ ' -» Æ? Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 6. Nr. 29. JS? > :^=* 1925 Ansvaret for Afhandlingernes

Læs mere

Micro-Trains #1021/#1022 Lav, kort kobling

Micro-Trains #1021/#1022 Lav, kort kobling Micro-Trains #1021/#1022 Lav, kort kobling Lav, kort kobling for lokomotiver og vogne med begrænset plads, 2 par til (1021) Life-Like E8A banerømmer eller Bachmann 4-8-4 banerømmer. #1021 til lokomotiver

Læs mere

Julehjerter med motiver

Julehjerter med motiver Julehjerter med motiver Torben Mogensen 18. december 2012 Resumé Jeg har i mange år moret mig med at lave julehjerter med motiver, og er blevet spurgt om, hvordan man gør. Så det vil jeg forsøge at forklare

Læs mere

HÆKLET MUMITROLD WWW.MASJASBLOG.DK

HÆKLET MUMITROLD WWW.MASJASBLOG.DK HÆKLET MUMITROLD WWW.MASJASBLOG.DK MATERIALER OG UDTRYK Materialer Hæklenål: 4,5 mm Synål Saks Vat til fyld Forkortelser omg.: omgang lm: luftmaske fm: fastmaske 2i1 fm: 2 fastmasker i næste maske Garn:

Læs mere

Danske valnøddesorter

Danske valnøddesorter SÆRTRYK AF GARTNERT1DENDE NR. 22 1940 Danske valnøddesorter AF A. PEDERSEN I Sommeren 1937 udsendte undertegnede gennem Fagbladene en Opfordring til Ejere af gode Valnøddetræer om at sende mig en Prøve

Læs mere

FCI Standard Nr 199 03.11.1999 (EN) (ORG 27.11.1989) ETNAHUND. (CIRNECO DELL ETNA) Oprindelsesland: Italien

FCI Standard Nr 199 03.11.1999 (EN) (ORG 27.11.1989) ETNAHUND. (CIRNECO DELL ETNA) Oprindelsesland: Italien FCI Standard Nr 199 03.11.1999 (EN) (ORG 27.11.1989) ETNAHUND (CIRNECO DELL ETNA) Oprindelsesland: Italien Anvendelse: Klassifikation: Historie: Helhedsindtryk: Jagthund, specielt til jagt på vilde kaniner

Læs mere