BILLER DANMARKS FAUNA BARKBILLER VICTOR HANSEN. =: Bd. 62 = MED ET BIOLOGISK AFSNIT MED 94 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING VED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BILLER DANMARKS FAUNA BARKBILLER VICTOR HANSEN. =: Bd. 62 = MED ET BIOLOGISK AFSNIT MED 94 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING VED"

Transkript

1 DANMARKS FAUNA ILLUSTREKEDE HÅNDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING =: Bd. 62 = VICTOR HANSEN BILLER XVIII BARKBILLER MED ET BIOLOGISK AFSNIT VED B. BEIER PETERSEN MED 94 AFBILDNINGER I KOMMISSION HOS G. E.C.GADS FORLAG- KØBENHAVN 1956

2 Udgivet med støtte af Carlsbergfondet KOBENHAVN - BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI A-S

3 Med dette bind er alle de danske familier af billernes orden behandlet i»danmarks Fauna«. Et afsluttende bind, indeholdende nøgler til bestemmelse af familierne, såvel for de fuldvoksne dyr som for larverne, samt nogle afsnit, bl. a. om morfologi, systematik, forekomst, indsamling og præparation, er under udarbejdelse og vil udkomme i en nær fremtid. 1*

4

5 Barkbiller. (Scolytidae og Platypodidae). Hovedet ikke eller kun ganske kort snudeformet forlænget (se f. eks. fig. 20 A, p. 33, og fig. 47, p. 81). Overlæben usynlig (undtagen hos Platypodidae). Strubepladen manglende, idet de to strubesømme er smeltede sammen til en, undertiden utydelig midtersøm. Palperne meget korte og stive. Følehornene (fig. 1) knæede, med skaft, svøbe og kølle. Pronotums og prosternums sidesømme forsvundne, pronotum (undtagen hos Scolytus) uden siderande. Bugen med 5 led. Skinnebenene på ydersiden som regel tandede eller karvede, fødderne (fig. 2) femleddede, 4. led oftest meget utydeligt (cryptopentamere fødder) eller usynligt. Flyvevingerne af Cantharidetype^). Barkbillerne hører til gruppen Rhyncophora, af hvilken vi i Danmark yderligere har familierne Anthribidae og Curculionidae (herunder Nemonychidae). Disse familier er behandlet i Danmarks Fauna, Biller IV. En oversigt over Rhyncophorerne findes i det nævnte bind p. 8. Fra Anthribidae adskilles barkbillerne navnlig ved usynlig overlæbe, korte og stive palper og knæede følehorn og fra Curculionidae ved mang- Danmarks Fauna, Biller XIII, p

6 lende eller rudimentær snude og på ydersiden oftest tandede eller karvede skinneben. Blandt Curculioniderne er det antageligt Rhyncolus og de nærstående slægter (Rhyncolini), som barkbillerne er nærmest beslægtede med. Fig. 1. B \X Fig. 2 Fig. 1 og 2: Højre følehorn og højre bagfod af Hylastes cunicularius. Ved følehornskøuens forside og bagside forstås den side, der vender henholdsvis fremefter og bagud, når følehornene er rettede ud til siden, vinkelret på kroppens længdeakse. Nogle forfattere (f. eks. Balachowsky) betegner forsiden som yderside og bagsiden som inderside, idet de lægger en bagudvendt følehornsstilling til grund. Barkbillerne yngler i træer, i eller under barken eller i veddet, og imago træffes ofte i stort antal på de steder, hvor udviklingen har fundet sted. Ofte forekommer både larver, pupper og imagines - såvel udhærdede som uudhærdede, lyse og bløde individer - samtidig. Mange arter træffes også sværmende eller krybende fremme på stammer eller stubbe eller kan tages ved ketsning eller ved bankning af grene, f. eks. ud-

7 gåede eller afhuggede fyrre- eller grangrene. Enkelte arter er knyttede til urteagtige planter. Barkbillerne og deres yngel efterstræbes af adskillige insekter, der snylter hos dem (især hvepse) eller jager dem. Blandt billerne findes barkbillefjender især i familierne Staphylinidae Histeridae, Nitidulidae og Cleridae. Men i barkbillegnav findes også adskillige biller, der ikke er rovdyr, men lever af træsaft, svamp og lign.^) Til barkbillerne hører nogle af skovbrugets farligste skadedyr. For de vigtigste danske arters biologi er der nærmere redegjort i et særligt afsnit nedenfor p. 95 ff. En særlig, let anvendelig oversigt over vore almindelige eller skadelige barkbiller er givet nedenfor p. 92 fif. De fleste barkbiller er ikke særlig vanskelige at bestemme, og kun for enkelte arter, navnlig i slægterne Hylastes og Trypophloeus, er undersøgelse af hannens parringsorgan nødvendig eller dog af interesse for bestemmelsen. Ved præparationen bør hovedet bøjes nedad (men ikke bagud), så at kendetegn på pande og isse bliver synlige, og følehornene bør bringes i en sådan stilling, at køllens for- og bagside kan iagttages og svøbeleddenes antal tælles; hos de små arter kræver følehornenes undersøgelse stærk forstørrelse. Af barkbiller er der hidtil fundet 56 arter i Danmark. M Jfr. bl. a. Danmarks Fauna, Biller XIII, p , XIV, p og XVII, p

8 8 Oversigt over familierne. Hovedet nedadbøjet, smallere end pronotum, dette på siden uden lårgruber. 1. fodled meget kortere end de følgende led tilsammen 1. Scolytidae. Hovedet fremstrakt, bredere end pronotum, dette på siderne med en grube til optagelse af forlåret. 1. fodled mindst så langt som de følgende led tilsammen (hos os kun een, synantrop art) 2. Platypodidae (p. 91). 1. familie Scolytidae. (fpidae). Hovedet nedadbøjet, smallere end pronotum, dette på siden uden lårgruber. 1. fodled meget kortere end de følgende led tilsammen. Oversigt over underfamilierne. 1. Pronotums sider og bagrand fint randede. Forskinnebenene med glat yderside, spidsen ud- Fig. 3. Højre forben af a: Scolytus ratzeburgi og b: Hylastes cunicularius.

9 9 vendig forlænget i en torn (fig. 3, a). Vingedækkerne bagtil omtrent horisontale, bugen bagud stærkt og brat opadbøjet (fig. 5, p. 10) 1. Scolytinae. Pronotums sider (hos vore slægter) ikke randede. Forskinnebenene med tandet eller karvet yderyderside, spidsen udvendig ikke forlænget i en torn (fig. 3, b). Vingedækkerne bagtil stærkt nedadbøjede, bugen bagtil ikke brat opadbøjet 2. Ipinae (p. 16). fint 1. underfamilie Scolytinae. Pronotum uden knuder, siderne og bagranden randede. Vingedækkerne bagtil næsten horisontale, bugen bagud stærkt opadbøjet (fig. 5). Forskinnebenene med glat yderside, spidsen udvendig forlænget i torn (fig. 3, a). Kun een slægt. 1. Scolytus Geoffr. Oversiden kun sparsomt eller næppe behåret, panden dog ofte hos cj, sjældnere hos?, tæt Fig. 4. Scolytus ratzeburgi, venstre følehorn.

10 10 behåret. Følehornssvøben 7-leddet, køllen længere end bred, fladtrykt, 3-leddet, sømmene vinkelbøjede, den første tydeligst (fig. 4). Pronotum simpelt punkteret. Mellem- og bagskinnebenene på ydersiden fint tandede. 3. fodled dybt tvelappet, meget bredere end de andre led. Arterne er knyttede til løvtræer. De er monogame og danner under barken en modergang oftest på langs, hos Se. rugulosus dog undertiden på skrå og hos Se. intricatus på tværs. Oversigt over arterne bugled i midten med en kraftig, bagudrettet tand (fig. 5, a). Vingedækkernes stribemellemrum med en punktrække, der er næsten lige så kraftig som hovedstriberne. Længde 2,2-3,3 mm miiltistriåtus. 2. bugled uden tand Pronotums sider med kraftig og tæt, noget rynket punktur, mellemrummene mellem punkterne overvejende meget mindre end disse. Vingedækkerne lidet blanke, punkturen noget uregela.mulhstriatus b Icfuii C. mah Fig. 5. Scolytus, bugen set fra siden. mæssig, idet stribemellemrummenes og stribernes punkter delvis er sammenflydende. Alle bugled uden tænder eller knuder. Længde 2-3,8 mm 3.

11 11 Pronotums sider med simpel, ikke særlig kraftig punktur, mellemrummene mellem punkterne større end disse. Vingedækkerne blanke, punktstriberne tydelige. Længde 3-6 mm Vingedækkernes rygflade kun yderst fint og spredt, meget utydeligt behåret, deres bagrand uden tydelige tænder. Pronotum lidt bredere end langt, punkterne på siderne ikke eller kun lidt aflange. Længde 2,5-3,8 mm 5. intricåtus. Vingedækkernes rygflade med tydelig, spredt, opstående, hvidlig behåring, deres bagrand med fine tænder. Pronotum ca. så langt som bredt, punkterne på siden overvejende tydeligt aflange. Længde 2-2,8 mm 6. rugulosus og 4. bugleds bagrand hos begge køn med en lille knude i midten. Panden uden længdekøl, med tæt eller ret tæt, opstående behåring hos begge køn. Længde 3,4-5,5 mm 2. scoly tus. 3. bugleds bagrand uden tydelig knude eller (cj) i midten med en stor, kraftig knude, 4. bugleds bagrand simpel eller i midtpartiet med en tværbred knude eller tværvulst. Panden hos $ ikke tæt behåret og 4. bugleds bagrand i midten henholdsvis med en kraftig, blank knude og med en i midten indbuet tværvulst. Panden med en fin længdemidtkøl og tæt, opstående behåring. Længde 5-6 mm 1. ratzebiirgi $. 3. bugleds bagrand uden tydelig knude, 4. bugleds bagrand simpel eller ((J) med en lille tværknude bugleds bagrand med en lille tværknude. Panden med ret tæt, opstående behåring. Længde 3,5-4,5 mm 3. laevis ^, 4. bugleds bagrand simpel. Panden ikke tæt behåret Panden fortil i midten med en kort, meget fin længdekøl. Større, 5-6 mm 1. ratzebiirgi $. Panden uden længdekøl. Mindre, 3-4,5 mm 8.

12 12 Bugen med næsten lodret opstigende 2. led, der i profil danner en kun lidt stump vinkel med 1. led (fig. 5, b) 3. laevis?. Bugen med skråt opstigende 2. led, der i profil danner en temmelig stump vinkel med 1. led (fig. 5, c) 4. måli. 1. Se. ratzeburgi Janson (fig. 6). Vor største art, kendetegnet ved størrelsen, fortil fint længdekølet pande og de sekundære kønsmærker. Blankt sort, vingedækkerne undertiden brunlige, benene brune, fødder og følehorn rødlige. Fig. 6. Scolytus ratzeburgi <?. x9. Pronotum ganske lidt bredere end langt, bag den smalt lyse forrand lidt indsnøret, ret fint og spredt, mod forrand og sider tættere og kraftigere punkteret. Vingedækkernes punktstriber ret fine, mellemrummene med en enkelt eller dobbelt række meget finere punkter. Længde 5-6 mm. (J; Panden svagt konkav, med tæt lang, opstående, gullig

13 13 behåring. 2. bugled stærkt opstigende, 3. bugleds bagrand med en kraftig, blank knude, 4. bugleds bagrand i midten med en blank, i midten indbuet tværvulst. $: Panden svagt hvælvet, kun spredt behåret. 2. bugled mindre stærkt, skråt opstigende, 3. og 4. bugled uden knude og vulst. Sjælden (J, 0). Rye, Silkeborg, Nåege, Sejs hede, Frijsenborg, Lindum skov. Hals Nørreskov, Ulveskoven; Grib skov, Tisvilde hegn. I birk, juni-juli. Den yngler især i stammer og tykke grene af ældre, sygelige træer. Biologi se p Se. scolytus Fabr. (geoffroyi Løv.). Gennemsnitligt lidt mindre end den foregående, men større end de følgende og iøvrigt kendetegnet ved de sekundære kønsmærker. Vingedækkerne rødbrune, ofte med mørkere midtparti, stribemellemrummene med 1, 2 eller 3 meget fme punktrækker. Iøvrigt omtrent som den foregående. Længde 3,4-5,5 mm. (J og $: Panden hos begge køn med tæt eller ret tæt, ret kort, gul eller grågul, opstående behåring, hos (J næppe, hos $ svagt hvælvet. 3. og 4., undertiden også 2. bugleds bagrand hos begge køn i midten med en lille knude. Bugen hos c? langt behåret, hos $ næsten nøgen. Sidste bugleds bagrand hos (J med en bræmme af lange, gule, bagudrettede, mod siderne endnu længere hår. Meget sjælden (0). Næsbyholm skov, Bistrup mose ved Boserup, Bognæs Vesterskov, København (Classens have). I elm, maj. Den yngler især i ældre, sygelige træer og har i udlandet gjort betydelig skade på allétræer. I udlandet er den undtagelsesvis fundet ynglende i andre løvtræer såsom ask, avnbøg, eg, pil og poppel. Biologi, se p En særlig form, triarmåtuser udskilt af Eggers og betragtes bl. a. af denne, Butovitsch, Stark og Balachowsky som en selvstændig art. Den afviger navnlig fra scolytus ved mindre tæt, mere grålig pandebehåring og udpræget knude på 2. bugled samt ved visse forskelligheder i indre organer. Af Schedl betragtes denne form ikke som artsforskellig fra

14 14 scolytus, og denne opfattelse følges her. Ifølge Butovitsch er danske eksemplarer, som han har undersøgt, en aberration af triarmatus eller en mellemform mellem denne og scolytus, hvilket forhold synes at tale mod de to formers artsforskelhghed. 3. Se. 1 ae vi s Chap. Nærstående til de foregående, men adskilt fra dem ved ringere størrelse og de sekundære kønsmærker. Pronotum omtrent så langt som bredt. Vingedækkerne ofte brune, stribemellemrummene med en enkelt række fine punkter. Bugens 2. led meget stærkt, næsten lodret opstigende (fig. 5, b). Længde 3,5-4,5 mm. (^: Panden fladtrykt, med ret tæt, lang, opstående, gullig behåring. 3. bugleds bagrand uden tydelig knude, 4. bugleds bagrand med en lille, blank tværknude. $: Panden hvælvet, kun spredt behåret. Bugleddene uden knude. Sjælden (J, 0). Hadsund, Brodal ved Holstebro; Orlogsværftet. Dyrehaven, Gelsskov, Frederiksværk, Jægerspris, Tølløse. I elm, juni-aug. I udlandet også undertiden fundet i eg, lind og bøg. Især vistnok i grene af ca cm tykkelse. Biologi, se p Se. må li Bechst. (priini Ratz., Løv.). Nærstående til Se. laevis, men adskilt fra den og de andre foregående arter ved, at panden hos begge køn mangler tæt behåring, og at 3. og 4. bugled hos begge køn er simple. Arten er derved let kendelig fra Se. scolytus og fra hannerne af ratzeburgi og laevis; fra ratzeburgi $ adskilles den ved ringere størrelse og manglende pandekøl og fra laevis $ ved mindre stærkt opstigende 2. bugled (fig. 5, c). Vingedækkerne brunlige, punktrækken i stribemellemrummene snart betydeligt finere end, snart (var. piri Ratz.) omtrent lige så kraftige som hovedstribernes. Længde 3-4 mm. (J: Panden næsten flad, spredt behåret. $: Panden noget hvælvet, yderst spredt behåret. Udbredt, men sjælden (J, 0). Af findesteder kan nævnes: Horsens; Tranekær, Flødstrup (Fyn), Nakskovegnen, Maribo,

15 15 Thoreby, Nykøbing F., København, Lerchenborg. Især i frugttræer, men også i hvidtjørn, røn og elm. Juni-aug.; engang klækket i antal i slutn. af marts. Biologi se p Se. in trio å tus Ratz. Denne og den følgende art er let kendelige fra de foregående ved de i oversigten under nr. 2 anførte kendetegn. Forkroppen blankt sort eller sjældent brun, vingedækkerne brunlige, lidet blanke, følehorn og ben brunrøde, fødderne lysere. Vingedækkerne med uregelmæssige, skrå ridser, der overvejende udgår fra punkterne, på siderne Fig. 7. Scolytus intricatus (?, mundskjoldet. og navnug bagtil med tydelig, spredt, udstående, lys behåring, på rygfladen kun med enkelte, fme og korte, meget utydelige hår. Længde 2,5-3,8 mm. (J mundskjoldets forrand på hver side med en lang, gul, spids, : Panden ret flad, ret spredt, mod siderne længere, behåret, fremadrettet hårpensel (fig. 7). $: Panden noget hvælvet, spredt, mere jævnt behåret. Udbredt, men ikke almindelig (J, 0). I eg, undtagelsesvis i bøg og hassel. Juni-aug. Den yngler især i halvt udgåede, yngre undertrykte grene af ældre træer, men er også truffet i stammer og i fældet materiale. Biologi, se p Se. rugulosus Ratz. Vor mindste art, let kendelig ved den ringe størrelse og de i oversigten under nr. 2 og 3 anførte kendetegn. Sort, forkroppen noget, vingedækkerne lidet blanke, pronotums forrand og undertiden tillige bagrand samt vingedækkernes bageste del rødlige, følehorn og ben brunrøde, fødderne lysere. Kroppen smallere end hos de foregående arter. Pronotum og vingedækkerne kraftigere punkterede end hos den foregående, de sidste med tydelig, spredt, opstående, noget rækkevis ordnet, hvidlig behåring, bagud stærkere tilsmalnede end hos de foregående arter. Længde 2-2,8 mm.

16 16 (J: Panden ret flad, lidet tæt behåret. (J: Panden svagt hvælvet, lidt mere spredt behåret. Udbredt, men ikke almindelig (J, 0). I frugttræer, især i grene af ældre træer, ofte i træer, hvis stammer er angrebet af Se. mali. Juni-aug. Undertiden skadelig. Biologi, se p [Se. multistriåtus Marsh. Let kendelig fra de foregående arter, ved, at 2. bugled i midten har en kraftig, bagudrettet tand, og at bugleds bagrand på hver side er spidst, tandformet bagudtrukket (fig. 5, a). Sort eller brunsort, vingedækkerne brunlige, følehorn og ben brunrøde. Vingedækkernes stribemellemrum med en punktrække, der kun er lidet svagere end hovedstribernes. Længde 2,2-3,3 mm. (J: Panden flad, med lang, gul behåring. $: Panden svagt hvælvet, kun meget svagt behåret. Denne art, der bl. a. er fundet på Gotland, kunne muligvis træffes også hos os. I elm, undertiden også i andre træer, f. eks. blommetræ og bævreasp.] 2. underfamilie Ipinae. Pronotums sider (hos vore slægter) ikke randede. Vingedækkerne bagtil stærkt nedadbøjede, bugen bagud ikke stærkt opadbøjet. Forskinnebenene med tandet eller karvet yderside, spidsen udvendig ikke forlænget i en torn (fig. 3, b, p.8). Oversigt over slægterne. 1. Øjnene hvert adskilt i 2 dele (fig. 8). Følehornskøllen uleddet, svøben 3- eller 5-leddet 2. Øjnene ikke adskilt i 2 dele Pronotum med simpel punktur. Vingedækkerne skælklædte, forranden krenuleret. Følehornssvøben 5-leddet (fig. 26, p. 43) 12. Polygraphus (p. 42).

17 17 Pronotum med knuder og tværrynker. Vingedækkerne uden skælklædning, forranden simpel. Følehornssvøben 4-leddet (fig , p ) 17. Xyloterus (p. 55). 3. Pronotums forrand bredt indbuet i midten (fig. 24, p. 39). Længde 7-9 mm 9. Dendroctonus (p. 38). Pronotums forrand ikke bredt indbuet i midten. Længde 1-6 mm 4. Fig. 8. Polygraphus, hovedet set fra siden. 4. Følehornssvøben 7-leddet. 3. fodled tvelappet Følehornssvøben med 1-6 led Følehornskøllen længere end svøben 6. Følehornskøllen kortere end svøben Vingedækkerne med tæt, spættet, usymmetrisk tegnet skælklædning; pronotums bagrand i midten ikke stærkt bagudtrukket (fig. 17, p. 25) 2. Leperisinus (p. 24). Vingedækkerne uden sådan skælklædning; pronotums bagrand i midten stærkt bagudtrukket (fig. 16, p. 23) 1. Hylesinus (p. 22). 7. Vingedækkerne på det nedfaldende spidsparti med ret tætstillede, brede skæl. 7. Hyliirgops (p. 30). Vingedækkernes spidsparti i det højeste med smalle, skælagtige hår Vingedækkernes forrand tydeligt krenuleret. Mellem- og bagbrystets episterner tæt, hvidt skælklædte (ses tydeligt fra siden). Længde 2-2,5 mm 4. Hylastinus (p. 27). Vingedækkernes forrand ikke tydeligt krenuleret. Victor Hansen : Barkbiller. 2

18 18 Mellem- og bagbrystets episterner uden tæt, hvid skælklædning. Længde 2-5 mm 8. Hylåstes (p. 32). Pronotum ret tæt beklædt med gråhvide, nedliggende skæl, der er rettede ind mod længdemidtlinien, kun ca. ^/s bredere end langt, simpelt punkteret. Vingedækkerne skælklædte, skællene Fig. 9. Fig. 10. Fig. 9 og 10. Højre følehorn af Phthorophloeus spinulosus (fig. 9) og Phloeophthorus rhododactylus (fig. 10). brungule, i en smal, velafgrænset stribe langs sømmen gråhvide, forranden kraftigt krenuleret. Følehornssvøben 5-leddet, lidt længere end køllen. Længde 2,2-2,5 mm Xylechinus (p. 26). Pronotum uden indadrettet skælklædning Følehornskøllen ca. 3 gange så lang som bred og ca. dobbelt så lang som den 5-leddede svøbe, bestående af 3 veladskilte led (fig. 10). Vingedækkernes forrand krenuleret. 3. fodled tvelappet. Længde 1,5-1,8 mm 6. Phloeophthorus (p. 29). Følehornskøllen ikke nær 3 gange så lang som bred Følehornskøllen meget stor, ca. dobbelt så lang som bred og over dobbelt så lang som den 5-leddede svøbe, bestående af 3 veladskilte, usymmetriske led (fig. 9). Vingedækkernes forrand

19 19 krenuleret. 3. fodled tvelappet. Længde 1,8-2,2 mm 5. Phthorophloeus (p. 28). Følehornskøllen anderledes formet, de enkelte led som regel kun adskilt ved en fm søm fodled tydeligt tvelappet, bredere end 2. led. Følehornssvøben 6-leddet. Yingedækkernes forrand tydeligt krenuleret. Længde 3-5,5 mm fodled simpelt, i modsat fald (Cryphalus) størrelsen kun 1,2-2 mm. Følehornssvøben højst med 5 led. Vingedækkernes forrand ikke tydeligt krenuleret Pronotum tydeligt bredere end langt. Vingedækkerne blanke, meget spredt behårede 10. Blastophagus (p. 40). Pronotum ikke tydeligt bredere end langt. Vingedækkerne ret matte, især bagtil tæt behårede 11. Hylurgus (p. 42). 14. Følehornssvøben 1- eller 2-leddet. Pronotum med simpel punktur, uden knuder. Længde 1-1,3 mm 13. Cryptiirgus (p. 45). Følehornssvøbens ledantal Vingedækkerne skælklædte. Pronotum i eller bag midten pukkelformet ophøjet, dets forreste parti med kraftige, opstående, skarpe, ofte tildels rækkevis ordnede tværknuder (fig , p ). Længde 1,1-2,2 mm 16. Vingedækkerne ikke skælklædte 18. Fig. 11. ] Lj Fig. 12. Fig. 11 og 12. Højre bagfod af Cryphalus abietis (fig. 11) og Ernoporus fagi (fig. 12).

20 Kloleddet tydeligt kortere end de øvrige fodled tilsammen, 3. led tydeligt bredere end 2. led, antydet tvelappet (fig. 11). Øjnenes forrand i midten tydeligt indbuet Gryphalus (p. 59). Kloleddet mindst ca. så langt som de øvrige fodled tilsammen, 3. led simpelt (fig. 12). Øjnenes forrand ikke eller næppe indbuet i midten Følehornskøllen langt tilspidset, svøben 5-leddet (fig. 37, p. 64). Pronotum bagtil uden nedliggende skæl, bagranden tydeligt randet 20. Trypophloéus (p. 64). Følehornskøllen oval, svøben 3- eller 4-leddet. Pronotum bagtil med nedliggende skæl, bagranden ikke tydeligt randet Ernoporus (p. 61). 18. Pronotum med fint randet bagrand og yderst kort udstående behåring på siderne, fortil med knuder, bagtil punkteret. Skinnebenene ret smalle, kun svagt udvidede mod spidsen, på ydersiden kun med enkelte tydelige, ret fme tænder nær spidsen. Længde 1-2,3 mm 22. Pityophthorus (p. 74). Pronotum med urandet bagrand og længere udstående behåring på siderne 19. Fig. 13. Fig. 14. Fig. 13 og 14. Xyleborus dispar (fig. 13) og Dryocoetes autographus (fig. 14). F: forhofterne, P: prosternums fremspring. 19. Prosternum uden fremspring fortil mellem forhofterne. Forskinnebenene kun svagt udvidede mod spidsen, smallere end mellemskinnebenene. Føle-

21 21 hornskøllen omtrent cirkelrund. Hannens vingedækker bagtil langs sømmen med en fure, udadtil begrænset af tænder (fig , p ). 23. Pityogenes (p. 78). Prosternum med et vinkelformet fremspring fortil mellem forhofterne (fig. 13 og 14) Følehornssvoben 4-leddet, køllen uden tydelige ledsømme. Vingedækkernes punktur kun utydeligt stribedannet. Kroppen smal. Længde 1,5-2 mm 15. Lymåntor (p. 51). Følehornssvoben 5-leddet. Yingedækkerne med tydelige punktstriber Vingedækkerne bagtil med et udhulet fællesparti, der begrænses af tænder eller knuder (fig , p ) 22. Vingedækkerne bagtil uden udhulet fællesparti og tænder Vingedækkernes udhulede spidsparti skråt nedfaldende, forneden forlænget lidt bagud i omtrent horisontal retning (fig , p ) 24. Ips (p. 83). Vingedækkernes udhulede spidsparti næsten lodret nedfaldende, forneden ikke eller næppe forlænget bagud (fig. 51, p. 87) 25. Orthotomicus (p. 86). 23. Prosternums fremspring mellem forhofterne kort og stump- eller omtrent retvinklet (fig. 13). Følehornskøllens 1. led helt eller omtrent dækkende hele køllens bagside. Hannens og hunnens kropsform meget forskellig 21. Xyléborus p. 69). Prosternums fremspring mellem forhofterne ret langt og spidsvinklet (fig. 14). Hannens og hunnens kropsform ikke væsentligt forskellig Vingedækkerne ca. dobbelt så lange som tilsammen brede. Længde 1,8-2,3 mm 16. Taphrorychus (p. 53). Vingedækkerne ikke dobbelt så lange som tilsammen brede. Længde 2-4 mm 14. Dryocoetes (p. 48).

22 22 1. slægtsgruppe Hylesini. (p ). Følehornssvøben 5-, 6- eller 7-leddet. Pronotum (undtagen hos Hylesinus oleiperda) simpelt eller noget kornet punkteret. Vingedækkernes forrand tydeligt krenuleret (undtagen hos Hylurgops og Hylastes, der har ganske kort snude), deres spidsparti normalt, undertiden med korn eller knuder. 3. fodled tvelappet, hos Xylechinus og Polygraphus dog kun antydet. Fig. 15. Hylesinus crenatus, højre følehorn. 1. Hylesinus Fabr. Kroppen kraftig, bred og højt hvælvet, oversiden næsten nøgen eller med ret spredt, overvejende opstående skælklædning. Følehornssvøben 7-leddet, køllen 4-leddet, noget fladtrykt, aflang, langt tilspidset, længere end svøben (fig. 15). Pronotum punkteret, punkturen fremefter noget kornet, bagranden i midten bagudtrukket. Vingedækkernes forrand buet, krenuleret, spidspartiet normalt. Forhofterne bredt adskilte fra hinanden. Bugen bagud skråt opadbøjet. 3. fodled dybt tvelappet, bredere end 2. led. Arterne er knyttede til løvtræer, især ask. Oversigt over arterne. 1. Vingedækkerne med yderst fin og kort, spredt, næppe synlig behåring. Større, 4-6 mm 1. crenatus.

23 23 Vingedækkerne med tydelig, ret tæt, langs sømmen meget tæt, skråt opstående, skælagtig, brunlig eller gullig børsteklædning. Mindre, 2,5-3 mm 2. oleipérda. 1. H. crenåtus Fabr. (stor askebarkbille) (fig. 16). Aflangt oval, sort, lidet blank, næsten ubehåret, følehorn og Fig. 16. Hylesinus crenåtus. xlo. fødder brunlige. Pronotum noget bredere end langt, kraftigt og tæt punkteret. Vingedækkernes punktstriber kraftige, mellemrummene med en række småknuder. Længde 4-6 mm. (^ uden tydelige sekundære kønsmærker. Udbredt, men ikke almindelig (J, 0). I ask. Maj-juni, aug. Biologi, se p H. oleipérda Fabr. Nærstående til den foregående, men let kendelig fra den ved de i oversigten nævnte kendemærker og kortere oval form. Endvidere er oversiden mere

24 24 mat, pronotum svagere punkteret, fortil på hver side med nogle kraftige knuder, vingedækkernes punktstriber finere og mellemrummene bredere. Følehorn og fødder rødlige. Længde 2,5-3 mm. (J: Panden med et stort, rundt indtryk. Vingedækkernes 2. stribemellemrum bagtil ret blankt, næsten uden rynket skulptur. $: Panden kun fortil med et tværindtryk. Vingedækkernes 2. stribemellemrum bagtil lidet blankt, med ret tydelig rynket skulptur. Sjælden (J,. 0). Af findesteder kan anføres: Haderslevegnen, Fårup sø, Kolding, Vosnæspynt; Tranekær, Lolland, Næstved, Sorø, Bognæs. I ask, i udlandet især i Oliventræ, sjældnere i Syren. Maj-sept. Den angives at yngle i grene af unge, sunde træer. Biologi se p Nærstående til den foregående slægt, men adskilt 2. Leperisinus Reitter. fra den ved, at pronotums bagrand ikke er stærkt bagudtrukket i midten, og at oversiden har tæt, overvejende nedliggende, flerfarvet skælklædning, der på vingedækkerne danner en uregelmæssig, usymmetrisk tegning. Undersiden ret tæt behåret. 1. L. fråxini Panz. (plettet askebarkbille) (fig. 17). Sortbrun, oversidens skælklædning gulgrå, med en mørkere rodplet på hver side af pronotum og med uregelmæssig, usymmetrisk, spættet, mørk tegning på vingedækkerne, følehornsskaft og -svøbe samt fødderne rødlige. Pronotum bredere end langt, fremefter tilsmalnet, tæt punkteret og mod siderne og fremefter kornet. Vingedækkerne med fine punktstriber, mellemrummene meget bredere, kornede, kraftigst på scutellarpartiet. Længde 2,5-3,2 mm. (J uden tydelige sekundære kønsmærker.

25 25 Let kendelig ved vingedækkernes spættede, usymmetriske skælklædning. Almindelig (J, 0, B). I ask; i udlandet undtagelsesvis fundet også i oliventræ, syren, valnød, eg, æbletræ og akacietræ. April-maj, aug.-okt. Biologi, se p Fig. 17. Leperisinus fraxini. xl8. [L. or ni Fuchs. Yderst nærstående til fraxini, men adskilt fra den ved, at vingedækkernes punktstriber er smallere, stribemellemrummenes korn fmere, de udstående borster langs siderne kortere og forskinnebenene stærkere udvidede mod spidsen. Endvidere er vingedækkernes lyse skælklædning stærkere dominerende i forhold til den mørke end normalt hos fraxini og skinnebenene, der hos fraxini som regel er sorte eller sortbrune, er normalt rustrøde. De anførte kendetegn er med hensyn til farven og måske også iøvrigt noget varierende, og orni anses derfor af nogle forfattere kun for en varietet af fraxini, medens andre navnlig på grund af forskelligheder vedrørende tyggemaven betragter de to former som adskilte arter. Længde 2,5-2,8 mm.

26 26 L. or ni yngler i ca. 2-4 cm tykke askegrene; modergang skrå, larvegangene tættere sammentrængt end hos fraxini, næsten berørende hinanden ; jfr. p L. orni er fundet i Mellemeuropa så nordligt som Mark Brandenburg. Dens forekomst hos os er endnu ikke med sikkerhed påvist (to tvivlsomme stkr. foreligger fra Knudskov ved Vordingborg, taget sammen med L. fraxini).] 3. Xylechinus Chap. Oversiden med nedliggende skælklædning, skællene på pronotum gråhvide, rettede ind mod længdemidtlinen, på vingedækkerne brungule, i en smal, velafgrænset stribe langs sømmen gråhvide. På undersiden er mellem- og bagbrystets episterner ret tæt, gråhvidt skælklædte. FølehornskøUen ikke sammentrykt, 4-leddet, ægformet, lidt kortere end svøben, ledsømmene med en bræmme af lange, skinnende hår, svøben 5-leddet. Pronotum højst ca. ^/g bredere end langt, simpelt, meget tæt punkteret. Vingedækkernes forrand buet, kraftigt krenuleret, stribemellemrummene med en række skråt opstående, ret korte, hvidlige skæl, spidspartiet normalt. Forhofterne adskilte fra hinanden. 3. fodled antydet tvelappet, næppe bredere end 2. led. 1. X. pilosus Ratz. (fig. 18). Let kendelig på slægtskaraktererne. Ret langstrakt, sort, vingedækkerne brune, følehorn og ben gulbrune. Pronotum bagud svagt, fremefter noget tilsmalnet, med mere eller mindre tydelig, glat længdemidtlinie. Vingedækkerne ganske svagt udvidede bag midten, punktstriberne ret dybe, mellemrummene bredere. Længde 2,2-2,5 mm.

27 27 Rise skov ved Åbenrå (i antal under granbark, ^/g), Jelsskov (i antal ^^1^) og Estrup skov (i antal under bark af unge, udgåede graner, ^5/^). især under tynd bark af stående, udgåede graner, undertiden også i lærk og fyr. Modergangene er dobbelte tværgange. Fig. 18. Xylechinus pilosiis. x Hylastinus Bedel. Oversiden lidet tæt, kort behåret. Mellem- og bagbrystets episterner tæt, hvidt skælklædte (ses tydeligt fra siden). FølehornskøUen ikke sammentrykt, 4-leddet, ægformet, kortere end svøben, denne 7 -leddet. Pronotum simpelt, tæt og ret kraftigt punkteret. Vingedækkernes forrand buet, ret fint krenuleret, stribemellemrummene med småkorn, behåringen delvis noget opstående spidspartiet normalt. Forhofterne adskilte fra hinanden. 3. fodled tvelappet, lidt bredere end 2. led.

28 28 1. H. obsciirus Marsh. Aflang, sortbrun eller brun, benene brunrøde, fødder og følehorn rødlige. Pronotum rigeligt så bredt som langt, bagud næppe, fremefter noget tilsmalnet, ikke indsnøret fortil, oftest med svag, ufuldstændig, glat længdemidtlinie, siderne kun svagt rundede. Vingedækkerne noget bredere end pronotum, fortil parallelsidede, punktstriberne ret kraftige, mellemrummene noget bredere. Længde 2-2,5 mm. (J uden tydelige sekundære kønsmærker. Sjælden (J, 0, B). Egebæk ved Ribe (i antal under bark af gyvel (Sarothamnus vulgaris), ^o/^^ 2/^^ ^Vio)^ Orlogsværftet (et par eks. under sten); Hammeren (1 eks. ^^/q). Foruden i gyvel yngler den i stængler af kløver-arter, bl. a. Trifolium repens og pratense; i udlandet er den også fundet i gamle træagtige rødder af en Krageklo-art (Ononis natrix) og i Tornblad (Ulex europaeus) og forskellige andre ærteblomstrede. 5. Phthorophloeus Rey. Kendetegnet ved den store, usymmetriske, let sammentrykte, af 3 veladskilte led bestående følehornskøue, der er ca. dobbelt så lang som bred og over dobbelt så lang som den 5-leddede svøbe (fig. 9, p. 18). Pronotum ca. ^/4 bredere end langt, simpelt, ret fladt punkteret, med ret spredte, svagt opstående børster. Vingedækkernes forrand svagt buet, kraftigt krenuleret, punktstriberne meget kraftige, med en række yderst fine hår, mellemrummene smallere end striberne, ophøjede, med en række noget opstående, lyse børster og en række korn, der bagtil hos c? vokser til større, spidse knuder. Forhofterne adskilte fra hinanden. 3. fodled tvelappet, noget bredere end 2. led. 1. Phth. spinulosus Rey (fig. 19). Let kendelig ved følehornskollens bygning (fig. 9, p. 18). Aflang, sort eller brunsort,

RILLER ROVBILLER DANMARKS FAUNA VICTOR HANSEN MED 110 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING XVI ILLUSTREREDE HÅNDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN

RILLER ROVBILLER DANMARKS FAUNA VICTOR HANSEN MED 110 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING XVI ILLUSTREREDE HÅNDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HÅNDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING Bd. 58 VICTOR HANSEN RILLER XVI ROVBILLER 2. DEL MED 110 AFBILDNINGER I

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

BI LLER DANMARKS FAUNA. SANDSPRINGERE og LØBEBILLER VICTOR HANSEN J, F. MED 153 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING LARVERNE VED SV. G.

BI LLER DANMARKS FAUNA. SANDSPRINGERE og LØBEBILLER VICTOR HANSEN J, F. MED 153 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING LARVERNE VED SV. G. DANMARKS FAUNA J, F. ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING VICTOR HANSEN BI LLER XI. SANDSPRINGERE og LØBEBILLER (CICINDELIDAE

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2012 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler.

Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler. Friis Lara Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Schæferhundens Poter Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag Billednøgle til FISK I SØEN Foto: Marcus Krag s tat e n s n at u r h i s to r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t FISK I SØEN er en lettilgængelig billednøgle til de fiskearter,

Læs mere

Sammenfattende: Kobolt udviser en forøgelse af Eumelaninet i lipokromen. Eumelaninet i lipokromen løber i uformindsket styrke ud i fjerkanten.

Sammenfattende: Kobolt udviser en forøgelse af Eumelaninet i lipokromen. Eumelaninet i lipokromen løber i uformindsket styrke ud i fjerkanten. KOBOLT I SORTSERIEN Fuglen er i sin fremtoning mørkere/sortere end en klassisk sort melaninfugl. Trods det mørkere udseende er kontrasten imellem farve og stribe melaninet godt afgrænset. Fugle er på hele

Læs mere

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD 1. Servietten bredes ud, og kanterne bøjes ind mod midten. 2. Servietten bøjes én gang til. 3. Servietten lægges i fem læg. 4. Alle steder, hvor kanterne

Læs mere

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt af Brian Kristensen http://akrylkunst.dk side 1 af 6 Denne quick guide viser i korte steps hvordan man tegner de rigtige proportioner i et ansigt. For at have et fundament når du tegner et ansigt er det

Læs mere

Fuld fart frem. besøg på egen hånd klassetrin 3.-6. klasse varighed: 1 t 30 min

Fuld fart frem. besøg på egen hånd klassetrin 3.-6. klasse varighed: 1 t 30 min Fuld fart frem besøg på egen hånd Her har du undervisning du selv udfører med dine elever i vores udstilling på Den Blå Planet, hvor fokus er på bestemte morfologiske træk. Du får eleverne til at observere

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Santex Udestue 80-86 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende

Santex Udestue 80-86 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende Santex Udestue 80-86 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende Læs hele monteringsvejledningen igennem, inden du begynder at montere. Dette er en generel monteringsvejledning for Santex Udestue 80-86,

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

TOVINGER DANMARKS FAUNA LEIF LYNEBORG HUMLEFLUER, STILETFLUER, ROVFLUER M.FL MED 189 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING KOMMISSION HOS

TOVINGER DANMARKS FAUNA LEIF LYNEBORG HUMLEFLUER, STILETFLUER, ROVFLUER M.FL MED 189 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING KOMMISSION HOS DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HÅNDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTOTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING Bd. 70 LEIF LYNEBORG TOVINGER IV HUMLEFLUER, STILETFLUER, ROVFLUER M.FL

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

Det færdige møbel vejer 30 kg, men hjulene gør, at du let triller det hen til den bedste plads.

Det færdige møbel vejer 30 kg, men hjulene gør, at du let triller det hen til den bedste plads. et færdige møbel vejer 30 kg, men hjulene gør, at du let triller det hen til den bedste plads. elene skæres ud or at få vores møbel til at ligne deres svenske forbilleder mest muligt har vi arbejdet med

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Julehjerter med motiver

Julehjerter med motiver Julehjerter med motiver Torben Mogensen 18. december 2012 Resumé Jeg har i mange år moret mig med at lave julehjerter med motiver, og er blevet spurgt om, hvordan man gør. Så det vil jeg forsøge at forklare

Læs mere

23a. Virkningen af et bistik. Opsvulmningen skete på et par minutter. Efter en halv time var den væk igen.

23a. Virkningen af et bistik. Opsvulmningen skete på et par minutter. Efter en halv time var den væk igen. Bistik gør ondt. En bi, der stikker, kan ikke trække sin brod ud igen, for menneskehud er sej, og brodden har modhager. Bien fjerner sig efter stikket, men brodden og dens giftkirtel bliver siddende i

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h Træningsprogram Rygklinikken PROMETHEUS h Begynd forsigtigt. Du må ikke få smerter, når du træner. Du må gerne føle at musklerne strækkes, og blive lidt muskeløm af de første træningsomgange. Lav udspændingsprogrammet

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Lev længe. Lev godt.

Lev længe. Lev godt. PLACERINGSBESKRIVELSE Lev længe. Lev godt. Forbedret Energi Smertelindring Bedre søvn Anti Aging Vægttab ----------------------------------------- Virker via kroppens infrarøde system --------------------------------

Læs mere

Erfaringer med rådmåling i træer

Erfaringer med rådmåling i træer Erfaringer med rådmåling i træer En god hjælp når man vil bevare et træ trods synlige skader eller dokumentere fældningsbehov Af Iben M. Thomsen og Ole Sejr Jakobsen Siden Skov & Landskab første gang præsenterede

Læs mere

FAKTAARK OM STRANDDYR

FAKTAARK OM STRANDDYR FAKTAARK OM STRANDDYR SØPINDSVIN Tangborre Tangborren er et lille rundt og fladt søpindsvin. Den måler ca. 4 cm i diameter. Skallen er besat med spidse, mørkegrønne pigge. Piggene mangler dog tit, når

Læs mere

DesignPro II Side 11. Grupper

DesignPro II Side 11. Grupper DesignPro II Side 11 Grupper Hvis man arbejde helt fra grunden, er det ofte en fordel at kunne samle tekst, billeder og baggrund til en fast gruppe, som så kan flyttes rundt, og ændres i størrelsen. I

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

Digte fra fantomstaten

Digte fra fantomstaten Digte fra fantomstaten Indhold Indholdsfortegnelse... i Om natursyn og algoritmer... iii Digte fra en fantomstat... v Hovedform... 2 Pande... 4 Øjenbryn... 6 Øjne... 8 Næse... 10 Øre... 12 Kindben...

Læs mere

1. Gå i rask tempo i 1 3 min. Kig frem. Gentag efter kort pause (4 gange).

1. Gå i rask tempo i 1 3 min. Kig frem. Gentag efter kort pause (4 gange). Vandrende pind & Ugle Her får du grundtræning af hele kroppen. Du får trænet dit kredsløb og din balance og styrket arme, ben, mave og ryg. Dertil trænes en bedre bevægelighed i corpus (mave/ryg regionen).

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

Rie Wiberg. 24 juleideer. for alle

Rie Wiberg. 24 juleideer. for alle Rie Wiberg SM GR AG AT SP IS RØ VE 24 juleideer for alle Kære læser Rie Wiberg 24 juleideer for alle Jeg håber, at du får glæde af bogen her. Hvis du er interesseret i andre hobbies, så kig forbi www.altomhobby.dk,

Læs mere

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb.

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. BJØRN Min snude er helt fantastisk, men til hvad? Svar til Læreren: at lugte med. Hunde har som bekendt en fantastisk god lugtesans, og

Læs mere

Santex Udestue 81 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende

Santex Udestue 81 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende Santex Udestue 81 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende Læs hele monteringsvejledningen igennem, inden du begynder at montere. Dette er en generel monteringsvejledning for Santex Udestue 81, med Synlig

Læs mere

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ SENIORØVELSER 60+ LET - LÅRØVELSE Sæt dig så langsomt ned på en stol som muligt uden at falde det sidste stykke Rejs dig op igen på letteste måde SENIORØVELSER 60+ LET

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

Introduktion til billeddatabasen

Introduktion til billeddatabasen Introduktion til billeddatabasen Colourbox.dk Colourbox.dk er den billeddatabase som Odense Kommune har købt licens til. Det er vigtigt at bemærke, at der ikke er ubegrænset download af billeder. I materialet

Læs mere

aktiviteter til Pernille Krogh Tina Simonsen

aktiviteter til Pernille Krogh Tina Simonsen aktiviteter til Pernille Krogh Tina Simonsen Aktivitetsark 1 Skeletter Sort karton (så stort som muligt), Kopipapir, Limstift, Blyant og viskelæder, Saks, Limpensel 1. Tegn de enkelte knogler fra et skelet

Læs mere

Mindfulness og Empati Kropsøvelser

Mindfulness og Empati Kropsøvelser Mindfulness og Empati Kropsøvelser Generelt Stå med en hoftebredde mellem fødderne. Fordel vægten mellem hæl, punktet under lilletåen og punktet under storetåen. Mærk forbindelsen mellem fod og gulv. Husk

Læs mere

UDPLUK FRA BEDSTEMORS BARSELSKURV!

UDPLUK FRA BEDSTEMORS BARSELSKURV! UDPLUK FRA BEDSTEMORS BARSELSKURV! OPSKRIFTER PÅ LIDT AF HVERT TIL DEN NYFØDTE. Jeg håber at du må få glæde af dette udpluk af OPSKRIFTSBOGen og ønsker dig god fornøjelse. Med venlig hilsen JETTE STEEN

Læs mere

Junior og Senior spørgsmål

Junior og Senior spørgsmål Junior og Senior spørgsmål Sektion 3 Stalden 1) En hestefarve der består af store uregelmæssige sorte og hvide områder kaldes? A) Piebald B) Skewbald C) Appaloosa D) Skimmel 2) ( skipping out ) Tømme en

Læs mere

en hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog

en hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog enhjemmeside,etnetblad, enmailruppeogenblog Bagenhvertilfreds modeljernbanemandstår entålmodigkvinde. Enmor,ensøster,en veninde,enkæreste,en koneellerendatter MBPnetbladnr.27,vinter2010 Tidligeredobbelthus,hvordetenehuserrevetnedfornylig.

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

Om tilpasning hos fisk

Om tilpasning hos fisk Om tilpasning hos fisk Opgaver til akvarierne. For en fisk i havet handler det om at æde og at undgå at blive ædt. Dette kan den opnå på to måder: 1. Fisken kan være god til at svømme: Den kan jage og

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Introduktion til færdighedsmærker Spejdere med færdighedsmærket bål kan følgende:

Introduktion til færdighedsmærker Spejdere med færdighedsmærket bål kan følgende: Bål Bål er en af de ting de allerfleste forbinder med at være spejder. Vi bruger bålet til madlavning og til hygge. Når vi laver mad på bål, er det en del af det at kunne klare sig uden de teknologiske

Læs mere

Skadesforbyggende øvelser

Skadesforbyggende øvelser Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)

Læs mere

PRO PLAN s 5 trins Sundhedsguide. Din guide til at udføre PRO PLAN s enkle sundhedskontrol.

PRO PLAN s 5 trins Sundhedsguide. Din guide til at udføre PRO PLAN s enkle sundhedskontrol. PRO PLAN s 5 trins Sundhedsguide Din guide til at udføre PRO PLAN s enkle sundhedskontrol. Vores 5 trins Sundhedsguide er nøje udviklet af vores dyrlæger og fungerer parallelt med PRO PLAN s 5 løfter.

Læs mere

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 8. maj 2015 Spørgsmål og svar: 1. Spørgsmål: Vil det være tilladt at neddele alt materiale til biobrændsel? Svar: Nej materialet skal fjernes fra arealerne og udkøres

Læs mere

Velkommen til Myrejagten

Velkommen til Myrejagten Velkommen til Myrejagten Hvad sker der for myrerne? Vi ser dem ikke, men myrerne lever faktisk alle vegne. Ja, nærmest uanset hvor i verden vi rejser hen, kan vi ikke slippe for dem. De findes i næsten

Læs mere

Fig. 1. Normal forfod som viser hallux valgus vinklen og intermetatarsal vinklen.

Fig. 1. Normal forfod som viser hallux valgus vinklen og intermetatarsal vinklen. Den smertende storetåknyst Hvad er en knyst? En knyst er et fremspring på en underliggende knogle. Årsagen til at knyster giver smerter er at bløddelsvævene udsættes for et tryk mellem knogle og fodtøj.

Læs mere

SVANEMØLLEN Svaneke.

SVANEMØLLEN Svaneke. SVANEMØLLEN Svaneke. Løse og nedfaldende egespåner 2010 Tilstand Beklædning, vinduer og døre. Istandsættelse NIELS-HOLGER LARSEN 2013 Indledning. Ved møllen opførelse blev både skrog og hat beklædt med

Læs mere

Jeg viser det med Photofiltre, men princippet er det samme i andre billedeprogrammer, der arbejder med lag.

Jeg viser det med Photofiltre, men princippet er det samme i andre billedeprogrammer, der arbejder med lag. Støjfjerner i lag Denne guide er skrevet i A4-format, så det er lettere at udskrive den. Materialet kommer til at indgå som en del af et nyt og større skriftligt materiale om HDR-fotografering og efterbehandling

Læs mere

Monteringsanvisning. Santex E-line. Skydepartier. Udv. karmbredde/-højde = mål på rammeudskæring Tolerance bredde: Tolerance højde:

Monteringsanvisning. Santex E-line. Skydepartier. Udv. karmbredde/-højde = mål på rammeudskæring Tolerance bredde: Tolerance højde: Monteringsanvisning Santex E-line Skydepartier Udv. karmbredde/-højde = mål på rammeudskæring Tolerance bredde: +5 5 mm Tolerance højde: +7 7 mm Tjek altid at du har modtaget det rigtige antal komponenter,

Læs mere

MONTAGEVEJLEDNING (DK)

MONTAGEVEJLEDNING (DK) MONTAGEVEJLEDNING (DK) Tillykke med Deres nye møbel fra dk3 ROYAL SYSTEM reolen blev tegnet i 1948 af den legendariske danske designer og producent Poul Cadovius. Det var ét af verdens første væghængte

Læs mere

LOOK TIPS TIL DIT ULTIMATIVE

LOOK TIPS TIL DIT ULTIMATIVE BLIV DIN EGEN STYLIST 24 TIPS TIL DIT ULTIMATIVE LOOK Hvad klæder DIN figur, og hvordan fremhæver du bedst dine smukkeste sider? Q giver dig de ultimative tips til din styling. 1. FARVER Mørke farver slanker,

Læs mere

Redskaber til hæk- og hegnsklipning

Redskaber til hæk- og hegnsklipning Redskaber til hæk- og hegnsklipning GreenTec HXF info Scan QR koden med din smartphone og se mere om GreenTec grenklippere på vores hjemmeside Vi skaber mulighederne for forbedret pleje af grønne områder

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

orientering Lær at finde vej

orientering Lær at finde vej orientering Lær at finde vej Fotos: Jan Hauerslev/Kurt Jørgensen Hvad er orientering? Orientering handler om at finde vej mellem et antal punkter - kaldet poster - ved hjælp af et kort. I den traditionelle

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Flersætsperforatorernes nålesæt

Flersætsperforatorernes nålesæt Flersætsperforatorernes nålesæt Flersætsperforatorernes nålesæt: 2, 3, 4, 5, 8, 10 og 50 sæts, deres perfinbilleder, deres hovedtyper og deres undertyper: Afsnittet Flersætsperforatorernes nålesæt: 2,

Læs mere

119/3 Sømandsbluse Hue, Vanter

119/3 Sømandsbluse Hue, Vanter 119/3 Sømandsbluse Hue, Vanter Bluse str. : 3 mdr. (6 mdr) 12 mdr. (2 år) 4 år. Overvidde ca. : 47 cm (54 cm) 61 cm. (65 cm) 74 cm. Hel længde : 24 cm (28 cm) 33 cm (37 cm) 42 cm. Garnforbrug : 150 (200)

Læs mere

Lokalforhandlinger Tips og inspiration

Lokalforhandlinger Tips og inspiration Lokalforhandlinger Tips og inspiration 2014 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

Spil. Lege spil. Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål.

Spil. Lege spil. Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål. Lege spil Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål. Spil Futsal De forskellige grupper skal spille Futsal kampe mod hinanden. Såfremt grupperne er store

Læs mere

ELEMENTPEISER. Element model: Nominell effekt: Effekt: [ min - max ] Virkningsgraden: Vekt: Røystuds:

ELEMENTPEISER. Element model: Nominell effekt: Effekt: [ min - max ] Virkningsgraden: Vekt: Røystuds: Element model: Nominell effekt: Effekt: [ min - max ] Virkningsgraden: Vekt: Røystuds: Linear S / 600 5 kw 4,2-6,5 kw 80 kg Linear M / 700 7 kw 4,9-9,1 kw 95 kg Linear L / 800 10 kw 7-13 kw 110 kg Linear

Læs mere

Cylindrocladium i buksbom (Cylindrocladium buxicola)

Cylindrocladium i buksbom (Cylindrocladium buxicola) Side 1 af 8 Bekæmpelse Skimmelsvamp Du kan selv teste for skimmelsvamp Læs mere om mulighederne her! obh-gruppe SkimmelKompagniet ApS Professionel bekæmpelse af skimmelsvamp og andre svampetyper www.skadedyr.dk

Læs mere

Ved brug af computer handler det derfor mest om, hvordan man får teksten til at stå på papiret og på skærmen.

Ved brug af computer handler det derfor mest om, hvordan man får teksten til at stå på papiret og på skærmen. Side 1 af 21 I dette materiale skal du prøve at arbejde med tekster og billeder. Tekster er bogstaver, der er sammensat til ord. Ord er igen sat sammen, så de danner sætninger. Sætninger kan udtrykke en

Læs mere

Regler for Bordtenniskampe, dvs. materialer, borde, bat osv.

Regler for Bordtenniskampe, dvs. materialer, borde, bat osv. ITTF's Bordtennislove I dette dokument finder du den danske bordtennis unions oversættelse af ITTF's bordtennislove. Her kan du finde alt om, hvilke regler der er når man spiller en bordtenniskamp. ---

Læs mere

DesignPro III Side 21. Hent på nettet

DesignPro III Side 21. Hent på nettet DesignPro III Side 21 Hent på nettet På Averys hjemmeside www.avery.dk kan der findes meget godt. Bemærk at Avery Wizard og Pre-designede Templates benyttes sammen med tekstbehandlingsprogrammet Word.

Læs mere

H Å N D K L Æ D E R A D I A T O R E R [ # PRESTIGE ]

H Å N D K L Æ D E R A D I A T O R E R [ # PRESTIGE ] H Å N D K L Æ D E R A D I A T O R E R [ # PRESTIGE ] # PRESTIGE RUSTFRI Håndklæderadiatorer i rustfrit stål Rustfrit stål er et bestandigt smukt og miljøvenligt materiale, der kræver minimal vedligeholdelse.

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

RHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Rhododendron Skadedyr v4.0

RHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Rhododendron Skadedyr v4.0 NSCF3346.JPG 'billetklip' forårsaget af snudebille. Snudebillen laver kun skader fra ydersiden af bladene. Er der huller inde i selv bladet, er det ikke forårsaget af en snudebille. Modified: 08-11-2006

Læs mere

Hold rent mellem tænderne

Hold rent mellem tænderne N r. 2 1 Hold rent mellem tænderne Der er brug for hjælpemidler, når man skal holde rent mellem tænderne Hold rent mellem tænderne Når bakterier fra blandt andet madrester får lov til at samle sig i munden,

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

Id Genstand nr.:dragtdel Studieegnet Materiale Sted Herred Amt 20 001X020 korsklæde knipling. 21 001X021 korsklæde knipling

Id Genstand nr.:dragtdel Studieegnet Materiale Sted Herred Amt 20 001X020 korsklæde knipling. 21 001X021 korsklæde knipling Id Genstand nr.:dragtdel Studieegnet Materiale Sted Herred Amt 20 001X020 korsklæde knipling 21 001X021 korsklæde knipling 22 001X022 korsklæde blonde (maskin) 23 001X023 korsklæde m. broderi 24 001X024

Læs mere

SPILØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS

SPILØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS SPILØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS FORORD TIL SPILØVELSER KÆRE FODBOLDSPILLER Fodbolddelen består af 12 øvelseskort med en øvelse på forsiden og et spil på bagsiden.

Læs mere

Grundopskrift på. - strikket oppefra og ned og nedfældet af Liselotte Weller på to kopper kaffe og en lækker, hjemmebagt bolle.

Grundopskrift på. - strikket oppefra og ned og nedfældet af Liselotte Weller på to kopper kaffe og en lækker, hjemmebagt bolle. Disclaimer: Opskriften er til fri afbenyttelse i nonkommercielle sammenhænge. Det betyder, at du ikke må videresælge opskriften hverken som din egen eller som min. Du må heller ikke regne med nogen former

Læs mere

kuglepennen kan kun dokumentere det nuværende. terra incognita er fortidens og fremtidens. det er ikke tilgængeligt

kuglepennen kan kun dokumentere det nuværende. terra incognita er fortidens og fremtidens. det er ikke tilgængeligt kvinde + atlas kapitel 1: feltarbejde hun knytter hånden og ser på det første fingerled der er bittesmå hår der stritter. hun tager kuglepennen og tegner dem op med små lette bevægelser og tænker på at

Læs mere

Velkommen. Til at rejse & male med Inge Hornung

Velkommen. Til at rejse & male med Inge Hornung Velkommen Til at rejse & male med Inge Hornung Start med at tænke over, hvad man vil lave: En stemning Landskab Mennesker Huse Portræt Dyr Vil vi male naturalistisk eller abstrakt. Tænk på at Weie sagde

Læs mere

SCHÆFERHUND Oprindelsesland: Tyskland

SCHÆFERHUND Oprindelsesland: Tyskland GB kap 2 K, side 1 Februar 2001 FCI standard SCHÆFERHUND Oprindelsesland: Tyskland Klassifikation: FCI gruppe I vogter og drivhunde, sektion 1: Hyrde og tjenestehunde. Anvendelse: Alsidig brugs-, hyrde-

Læs mere

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration 2015 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

KØKKEN- RENOVERING. Juni 2006

KØKKEN- RENOVERING. Juni 2006 Juni 2006 Unik Skydedøre er et koncept, der bygger på individuelle løsninger, der kan tilpasses det enkelte rum. Kombinationsmulighederne er mange, og kun fantasien sætter grænser for, hvordan farver og

Læs mere

Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år.

Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år. Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år. Lis Højlund Pedersen, ENSPAC Roskilde Universitet 12 KORNERUP SØ Træernes udvikling gennem 9.000 år 400-00 Ædelgran, Rødgran

Læs mere

Word-5: Tabeller og hængende indrykning

Word-5: Tabeller og hængende indrykning Word-5: Tabeller og hængende indrykning Tabel-funktionen i Word laver en slags skemaer. Word er jo et amerikansk program og på deres sprog hedder skema: table. Det er nok sådan udtrykket er opstået, da

Læs mere

Kikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten

Kikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten Kikkertoptik Kikkertoptik Kikkertteknologi Optiske specifikationer Kikkertegenskaber At købe en kikkert Rengøring af kikkerten Kikkertoptik Generel beskrivelse: En kikkert er et optisk præcisionsinstrument,

Læs mere

OG COPEOGNATHER DØGNFLUER, SLØRVINGER DANMARKS FAUNA GULDSMEDE, ESBEN PETERSEN (PSEUDONEUROPTERER) MED 133 AFBILDNINGER NATURHISTORISK FORENING

OG COPEOGNATHER DØGNFLUER, SLØRVINGER DANMARKS FAUNA GULDSMEDE, ESBEN PETERSEN (PSEUDONEUROPTERER) MED 133 AFBILDNINGER NATURHISTORISK FORENING DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF NATURHISTORISK FORENING #^ ESBEN PETERSEN GULDSMEDE, DØGNFLUER, SLØRVINGER OG COPEOGNATHER (PSEUDONEUROPTERER)

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Gear. Når så gearet står perfekt sætter vi den anden lodning.

Gear. Når så gearet står perfekt sætter vi den anden lodning. Gear Gear til slotcars kommer i 3 forskellige Pitch s. Pitch er det antal tænder der ville være på et gearhjul med en diameter på en tomme, eller med andre ord, antallet af tænder divideret med diameteren

Læs mere

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage S TA N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage Mave Cardia [C] Pylorus [P] Ptosis Maven er nedsunken. Svært ved at løfte armene over hovedet, hængemave, svært at tømme maven, spiser uden at

Læs mere

BYG DIN EGEN SHELTER I BAGHAVEN: Og kom helt tæt på naturen. 28 Tekst og foto Geert Mørk. Tegning: Christian Raun

BYG DIN EGEN SHELTER I BAGHAVEN: Og kom helt tæt på naturen. 28 Tekst og foto Geert Mørk. Tegning: Christian Raun BY DIN EEN SHELTER I BAHAVEN: Og kom helt tæt på naturen 28 Tekst og foto eert Mørk. Tegning: Christian Raun ør Det Selv 12/2003 Shelter betyder beskyttelse, og det er lige præcis, hvad du opnår, hvis

Læs mere

Dansk referat. Dansk Referat

Dansk referat. Dansk Referat Dansk referat Stjerner fødes når store skyer af støv og gas begynder at trække sig sammen som resultat af deres egen tyngdekraft (øverste venstre panel af Fig. 6.7). Denne sammentrækning fører til dannelsen

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere