Når statslige institutioner rykker vestpå

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Når statslige institutioner rykker vestpå"

Transkript

1

2 Når statslige institutioner rykker vestpå En analyse af udflytning og etablering af statslige institutioner i landdistriktskommuner belyst ud fra Betalingscentret og Sikkerhedsstyrelsen Specialeperiode: 15. februar august 2008 Gruppemedlemmer: Vejleder: Sideantal: 160 Antal tegn: Bilag: Kort: Oplagstal: Forsideillustration: Sara Loisa Matikainen og Kamilla Hansen Møller Henrik Toft Jensen (svarende til 115 normalsider) Vedlagt i bilagsmappe Administrative grænser på kortene stammer fra Kort og Matrikelstyrelsen. Copyright Kort og Matrikelstyrelsen GX 04 5 eksemplarer Egne fotos: Vindmøller og Betalingscentret i Ringkøbing; Sikkerhedsstyrelsen og Mennesker ved havet i Esbjerg 1

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 4 Resumé... 5 Abstract Problemfelt Afgrænsning Begrebsafklaringer Læsevejledning Den teoretiske og samfundsmæssige baggrund Ny regionalisme Statens ændrede rolle i den regionale planlægning og udvikling Udflytning og etablering af statslige institutioner i provinsen Vedtagelse 69 og Regional ligestillings og vækstcenterstrategi Den statslige sektor Metode Videnskabsteoretiske overvejelser Regioner Ontologisk og erkendelsesteoretisk udgangspunkt Specialets slutform Casestudie Hvorfor analyseres problemstillingen ved hjælp af cases? Hvordan gribes problemstillingen an med cases? Empiri og data Danske udviklingstendenser Arbejdskraft Bosætning og tilflytning Pendling Fleksibilitet Uddannelse Image Den kreative klasse Branding af rurale områder Erhvervsrelaterede synergieffekter Organisationsteori Kompetenceklynger Afrunding

4 6. Analyse Udfordringer for landdistrikterne i Danmark Demografiske udfordringer Beskæftigelse Den geografiske fordeling af befolkningens uddannelsesniveau Erhvervsudvikling Delkonklusion I Arbejdskraft Forventninger til de to institutioner Uddannelsesniveau og rekrutteringstendenser Betydningen af afstanden mellem bopæl og arbejdsplads Hjemmearbejdspladser Kun begrænset tilflytning Et bredere arbejdsmarked styrker området Delkonklusion II Image Delkonklusion III Erhvervsrelaterede Synergieffekter Caseinstitutionernes interaktion med modtagerområderne En spirende kompetenceklynge Delkonklusion IV Konklusion Hvordan spiller medarbejdernes uddannelsesniveau i statslige institutioner ind på modtagerområderne? Kan etablering af statslige institutioner udbygge og styrke det lokale arbejdsmarked i modtagerområderne? Kan etablering af statslige institutioner påvirke tilflytnings og bosætningstendenserne i modtagerområderne? Kan statslige institutioner styrke modtagerområdernes image? Kan etablering af statslige institutioner styrke netværk, samarbejde og vidensdeling i modtagerområderne og derved skabe erhvervsmæssige synergieffekter? Perspektivering Udflytning af statslige arbejdspladser Et anakronistisk tiltag med nye muligheder? Den statslige sektors handlerum i forhold til udflytning af arbejdspladser Den private sektors rammebetingelser Oversigt over kort, tabeller og figurer Litteraturliste

5 FORORD Dette speciale er udarbejdet på overbygningsfaget geografi på Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring, Roskilde Universitetscenter. Specialet er et enkeltfags speciale, hvilket bevirker, at der er afsat 6 måneder til udarbejdelse heraf. Specialet er udarbejdet i perioden fra den 15. februar 2008 til den 14. august Det overordnede tema er regionaludvikling og statens mulighed for at regulere denne. Rapporten henvender sig primært til vejleder og censor, men kan læses af alle med interesse for regionaludvikling i Danmark. Vi vil gerne takke Mette Vind Jepsen fra Sikkerhedsstyrelsen samt Susanne Knudsen og Anna Grete Birkkjær fra Betalingscenteret, som gennem hele forløbet har været vores kontaktpersoner. Yderligere vil vi gerne takke Søren Krøigaard, direktør i Sikkerhedsstyrelsen, Hanne Oust fra Esbjerg Kommune, Pernille Kragh Rühe og Tom Nielsen fra Esbjerg Erhvervsudvikling, og John Ladefoged, fagchef i Betalingscentret, Jens Christian Bruun, Peter Donslund og Marianne Møller Kirkgaard fra Ringkøbing Skjern Kommune samt medarbejderne i Betalingscentret og Sikkerhedsstyrelsen. I forbindelse med udarbejdelse af specialet har ovenstående personer bidraget med oplysninger og besvarelse af spørgsmål, hvilket vi ikke kunne have udarbejdet specialet foruden. Vi vil desuden gerne rette en tak til medarbejderne i Analyse og Erhvervsfremme, Teknologisk Institut, for såvel faglig sparring som social opmuntring. Kort, tabeller og figurer er nummererede fortløbende, og kildehenvisninger til bøger og rapporter er angivet som (Efternavn, udgivelsesår: sidetal). Bagerst i specialet findes litteraturliste samt oversigt over kort, tabeller og figurer. Desuden følger en selvstændig bilagsmappe. Henvisninger hertil sker ved at angive bilagsnummer. Endelig vil vi gøre opmærksom på, at alle interviewene er vedlagt på Cd rom. Roskilde, August Sara Loisa Matikainen Kamilla Hansen Møller 4

6 RESUMÉ Hovedformålet med dette speciale er at undersøge, hvorvidt udflytning og etablering af statslige arbejderpladser kan fremme mulighederne for vækst og udvikling i de danske landdistriktskommuner. Undersøgelsen tager afsæt i en kortlægning af demografiske og erhvervsmæssige forhold i Danmark. Kortlægningen viser, at der sker en koncentration i de urbane områder, hvorved disse områders konkurrenceevne forstærkes, hvorimod de mere perifere områder har vanskeligt ved at tiltrække og fastholde såvel arbejdskraft som arbejdspladser. Fra politisk side er der generelt stor bevidsthed om, at noget må gøres, for at sikre at denne forskel ikke forstærkes og bliver til en forskel, der er kendetegnet ved vækst og udvikling på den ene side og stagnation og forfald på den anden. Strategien om at etablere statslige arbejdspladser i landdistriktskommuner kan således ses som en reaktion hertil, idet udgangspunktet er geografisk at sprede arbejdskraft og arbejdspladser. Udflytning og etablering af statslige arbejdspladser kan overordnet baseres på henholdsvis en ligestillings eller en vækstcenterstrategi. Ligestillingsstrategien fokuserer alene på at udligne regionale forskelle, og statslige institutioner søges derfor placeret i områder, hvor der eksempelvis er mangel på arbejdspladser. Med vækstcenterstrategien søges statslige institutioner derimod placeret i områder, der både erhvervs og uddannelsesmæssigt matcher institutionernes arbejdsopgaver, for på denne måde at danne grundlag for faglige samarbejder med henblik på at skabe erhvervsrelaterede synergieffekter. I specialet undersøges, hvordan modtagerområder påvirkes, når statslige institutioner etableres ud fra henholdsvis en ligestillings og en vækstcenterstrategi. Undersøgelsen tager udgangspunkt i to casestudier: Betalingscenteret, der blev etableret i Ringkøbing i 2005, og som er en underenhed under SKAT, samt Sikkerhedsstyrelsen, der blev etableret i Esbjerg i 2004, og som er en styrelse under Økonomi og Erhvervsministeriet. De to cases repræsenterer de to strategier, da det i analysen konstateres, at Betalingscenteret er lokaliseret i Ringkøbing på baggrund af en ligestillingsstrategi og Sikkerhedsstyrelsen er lokaliseret i Esbjerg på baggrund af en vækstcenterstrategi. Videnskabsteoretisk har specialet en geografisk relationel tilgang, og konklusionerne drages ud fra en abduktiv slutningsform. Den overordnede teoretiske og samfundsmæssige forståelse er den udvikling der sker inden for regionaludvikling, som går under betegnelsen ny 5

7 regionalisme. Den teoretiske ramme om analysen er herudover opbygget ud fra aktuel teori og empiriske undersøgelser med udgangspunkt i følgende tre overordnede analyseparametre: Arbejdskraft, image og erhvervsrelaterede synergieffekter. Analysen er udarbejdet på baggrund af spørgeskemaundersøgelser, der er gennemført i de to caseinstitutioner. Svarprocenten ligger på henholdsvis 73 % i Betalingscentret og 80 % i Sikkerhedsstyrelsen. Spørgeskemaundersøgelsen er fulgt op og udbygget med interviews blandt interessenter i Betalingscentret, Sikkerhedsstyrelsen og fra modtagerområderne Ringkøbing og Esbjerg. Der er lavet i alt 12 interviews. Desuden inddrages statistik fra Danmarks Statistik og en række rapporter udarbejdet af forskellige ministerier. Overordnet konkluderes det, at udflytning og etablering af statslige institutioner kan påvirke vækst og udviklingsmulighederne i landdistrikterne. Hvilke muligheder der skabes afhænger i høj grad af hvilke statslige institutioner, der etableres, hvor de geografisk placeres, samt om der tages udgangspunkt i en ligestillings eller en vækstcenterstrategi. Baseret på ligestillingsstrategien fremmes fortrinsvis beskæftigelsesmæssige og demografiske vækstog udviklingsmuligheder og baseret på vækstcenterstrategien fremmes desuden erhvervsrelaterede synergieffekter. 6

8 ABSTRACT The main purpose of this thesis is to examine how relocated state institutions can have influence on the growth and the development opportunities in the Danish rural districts. The point of departure is an investigation of the regional allocation of demographic and business related activities in Denmark. The study shows that the urban areas experience a concentration of both labour force and companies whereas the rural areas find it difficult to attract and maintain both of these. This area does not go politically unnoticed, which is seen in the multiple plans and activities of the government to support the development in rural areas. The strategy of relocation of state institutions is presented as one of these initiatives. Generally, two main strategies for relocation of state institutions to rural areas exist. The aim of the first strategy is to improve geographical equality. Based on this strategy, state institutions are located in for instance areas in lack of business activities and workplaces. The aim of the second strategy is to locate state institutions in areas with professional or technical activities that match the competences in the institutions. Thereby, profitable synergies for the business activities in the rural areas can be created. The thesis examines how rural areas are affected by relocated state institutions when these are established on the basis of the two strategies, respectively. The methodological fundamental basis of the thesis is two case studies of state institutions which have been relocated to two different rural areas. The cases are: Betalingscenteret, which is a subdivision of the Central Customs and Tax Administration (SKAT) that is a part of The Danish Ministry of Taxation. The institution was founded in the city of Ringkøbing on 1 st November And secondly The Danish Safety Technology Authority, which is a part of the Danish Ministry of Economic and Business Affairs. This institution was established in the city of Esbjerg on 1 st August The thesis is based on a relational geographic scientific approach, and the conclusions are drawn on the basis of an abductive method. The general theoretical and societal understanding of the thesis is the dominant societal and political approach to regional development: the new regionalism. Furthermore, the theoretical background for the analysis consists of topical theory and empirical investigations based on the following three parameters for the analysis: Labour force, image, and business related synergies. 7

9 The analysis is based on both quantitative and qualitative empirical data. At first questionnaire surveys were undertaken in the two case institutions. The response rates are 73 % in Betalingscentret, and 80 % in the Danish Safety Technology Authority. After the surveys were completed the study was supplemented with interviews from CEOs and employees in the two state institutions and stakeholders from the municipalities in the rural areas, where the institutions are located. In total, 12 interviews have been made. Moreover, quantitative data from Statistics Denmark and various analyses and reports from different ministries are used in the analysis. All things considered, it is concluded that it is possible for relocated state institutions to have influence on the growth and development opportunities in the rural areas where they are located. The nature of their influence on the areas depends on which strategy the relocation is based on. Relocation based on the strategy for equal geographical allocation mainly influences on the occupational and demographic parameters in the area. Aiming at creating a match between the professional and technical competences in the institution and the activities in the rural area, the other strategy additionally generates positive effects on the business related synergies in the area. 8

10 1. PROBLEMFELT De store byer har generelt gode vækstvilkår i disse år, hvor øget global konkurrence og videnssamfundets indtog har gjort det fordelagtigt for mange virksomheder at lokalisere sig i de urbane vækstcentre. Her er der let adgang til bl.a. veluddannet arbejdskraft, faglige netværk og et kreativt miljø (Florida, 2005; Porter, 1998). Den overordnede undren, som ligger til grund for udarbejdelsen af dette speciale, er, hvordan dette lokaliseringsmønster påvirker de danske landdistriktsområder. Kommer videnssamfundet alene de store byer til gavn, eller kan der skabes vækst og udviklingsmuligheder i hele Danmark? Er der i videnssamfundet mulighed for, at der ved hjælp af statslig regulering kan skabes en ligelig fordeling af såvel økonomiske som sociale, faglige og menneskelige ressourcer i Danmark? Det danske vækstpotentiale er koncentreret omkring de vidensintensive erhverv (Globaliseringsrådet, 2005), og den regionale udvikling må derfor ses i lyset af denne udvikling. Da Danmark ikke internationalt kan konkurrere på lønniveauet, bliver der i langt højere grad satset på differentiering og specialisering af produkter og ydelser, hvilket kræver et højere uddannelsesniveau blandt medarbejderne. Viden og intellektuelle kvalifikationer er dermed blevet centrale faktorer i produktionen og ofte altafgørende for erhvervslivets konkurrenceevne. Der er derfor sket en markant stigning i efterspørgslen på mennesker med en videregående uddannelse samtidig med, at efterspørgslen på arbejdskraft indenfor den primære sektor er reduceret. Herudover ses en tendens til, at den efterspurgte veludannede arbejdskraft lokaliserer sig i de urbane områder (Christoffersen og Andersen, 2002:8). Den amerikanske professor Richard Florida peger ligefrem på, at det i særlig grad er den kreative klasse, som hovedsageligt er højtuddannet, der skaber vækst og udvikling i samfundet, bl.a. fordi at det er dem, der tiltrækker de vidensintensive virksomheder. Han understreger samtidig, at den kreative klasse skal forstås og analyseres i samspil med stedet og lokalsamfundet (Florida, 2005). Områder baseret på ikke kreative erhverv, såsom industri og landbrug må derimod forventes at opleve økonomiske såvel som demografiske udfordringer. Men hvorfor sker der en koncentration af virksomheder i de urbane områder, frem for en geografisk spredning i hele Danmark? Og kan landdistriktsområderne modvirke denne tendens, således at der også tiltrækkes og fastholdes arbejdspladser såvel som arbejdskraft i disse dele af landet? En af forklaringerne på den geografiske fortætning af virksomheder i de urbane områder er, at der ofte opstår forskellige former for synergieffekter, når virksomheder lokaliserer sig geografisk tæt op ad hinanden. Det bliver eksempelvis nemmere at til 9

11 trække veluddannet arbejdskraft, skabe netværk, generere know how og sikre specialiseret input til produktionen. Dette er faktorer, der i høj grad kan være med til at højne den enkelte virksomheds konkurrenceevne både i forhold til den nationale og den globale konkurrence (Porter, 1998; Windelin og Spliid, 2003:29). Der er således mange argumenter, der taler for, at det er fordelagtigt for den økonomiske vækst at virksomheder koncentreres. Denne udvikling har dog også en bagside. Den øgede koncentration kan bevirke, at den økonomiske og den sociale afstand mellem vækstcentrene og periferien øges. I den forbindelse melder nye spørgsmål sig. Hvordan påvirker den teknologiske udvikling denne tendens? Og hvilken rolle spiller de øgede pendlingsafstande i den sammenhæng? Den interregionale dynamik og interaktion er øget markant de senere år, hvilket bl.a. er et resultat af nye teknologier og forbedret infrastruktur. Afstanden mellem bosted og arbejdsplads er øget for manges vedkommende, hvilket betyder, at pendlingsafstandene aldrig har været længere (Danmarks Statistik, 2007). Til trods her for er der områder, som hverken tiltrækker virksomheder eller befolkning. Det kan have den konsekvens, at der kommer en overrepræsentation af ældre, mens andelen af yngre og erhvervsaktive borgere reduceres (Erhvervs og Boligstyrelse, 2002:39). En befolkningsmæssig skævvridning kan bl.a. medføre, at det kommunale beskatningsgrundlag reduceres i de tyndt befolkede yderområder, hvormed mulighederne for et jævnt fordelt serviceniveau i landet reduceres. En økonomisk skævvridning af landet kan desuden betyde kraftigt stigende ejendomspriser og derved udelukkelse af mindre bemidlede befolkningsgrupper samt øget kødannelse i de urbane områder. Det vil således virke som bremseklods for mobiliteten på arbejdsmarkedet. Det generelle dilemma for den regionale udvikling kan karakteriseres ved, at øget økonomisk effektivisering og styrket konkurrenceevne, der er nødvendig i den globale konkurrence, som oftest medfører geografiske koncentrationer, hvor vækstcentrene vinder og yderkantsområderne taber. Det ser derfor ud til, at der må sættes aktivt ind, hvis den regionale udvikling skal udlignes, og der også skal skabes vækst og udviklingsmuligheder i de danske landdistriktsområder. KAN DER POLITISK REGULERES PÅ DEN REGIONALE UDVIKLING? Fra politisk side er der generelt stor bevidsthed om, at noget må gøres, for at sikre at forskellen mellem by og land ikke forstærkes og bliver til en forskel, der er kendetegnet ved vækst og udvikling på den ene side og stagnation og forfald på den anden (se eks. Folketingsdebatten i forbindelse med V69 i 2001). Problemet er blot: Hvad skal der gøres? Og hvem skal gøre det? 10

12 Kan man politisk regulere vækstvilkårene, så der skabes en mere ensartet udvikling i landet eller er det i højere grad de frie markedskræfter, der selv skal regulere forholdene? Spørgsmålene er mange, når det gælder landets regionale udvikling, og svarene lige så. Ser man på regeringens regionalpolitiske målsætninger, som fremgår af regeringsgrundlaget fra 2001, er det regeringens mål: (...) at den danske befolkning skal sikres gode og ligelige levevilkår, uanset hvor i landet man bor. Regeringen ønsker, at alle områder af landet bliver attraktive områder for udvikling og bosætning, således at der kan oppebæres geografisk spredning af befolkningen og den økonomiske aktivitet. Endelig vil regeringen tilstræbe, at den regionale udvikling på langt sigt fører til mindre ulighed i service, beskæftigelse og økonomiske vilkår i regionerne. (Statsministeriet, 2001). Der er således bevidsthed om, at noget må gøres, men ingen klarhed over, hvilke løsningsforslag der er de mest optimale. Et af de redskaber, der flere gange er blevet trukket frem i debatten herom, er udflytning og etablering af statslige arbejdspladser til provinsen. Konkret blev der i 2001 lavet en vedtagelse om dette (V69), med henblik på at skabe arbejdspladser og øget vækst rundt om i landet. V69 blev vedtaget i foråret 2001 af et enstemmigt Folketing, og det er denne vedtagelse, som vi vil diskutere mulighederne i. Denne vedtagelse er således omdrejningspunkt for specialet. Som resultat af V69 er enkelte statslige institutioner blevet etableret udenfor de traditionelle urbane centre, men hvilke, og om nogen, effekter, disse udflytninger og etableringer har på den regionale udvikling, er dog ikke kendt. Tværtimod har der været en overraskende stilhed omkring emnet efter etableringen af enkelte institutioner i provinsen. Søren Krøigaard, direktør i Sikkerhedsstyrelsen, en af de nyetablerende institutioner, siger: En ting, der har undret mig en del, er, at der ikke er nogen, der sådan officielt i pressen eller på anden måde har interesseret sig for, hvordan udflytningen er gået. Man kunne jo godt forestille sig, at et eller andet Folketingsudvalg ville synes, at det var interessant at høre, hvordan det var gået. Men den interesse har ikke været der. (Interview, d. 24/04 08). Udflytningen af arbejdspladser kan overordnet anskues på to måder; ud fra henholdsvis en ligestillings og en vækstcenterstrategi. Ligestillingsstrategien fokuserer alene på at udligne regionale forskelle, og de statslige institutioner søges derfor placeret i områder, hvor der eksempelvis er mangel på arbejdspladser. Med vækstcenterstrategien søges de statslige institutioner derimod placeret i områder, der både erhvervs og uddannelsesmæssigt mat 11

13 cher institutionernes omdrejningspunkter. På denne måde dannes grundlag for samarbejde og interaktion, med henblik på at skabe synergi mellem arbejdspladsen og det lokale erhvervsliv. I dette speciale ønskes undersøgt, hvordan etableringen af statslige arbejdspladser kan påvirke den regionale udvikling i landdistriktskommuner. For at gøre dette vil effekterne af etableringen af to statslige institutioner blive analyseret. Henholdsvis SKAT s Betalingscenter i Ringkøbing og Sikkerhedsstyrelsen i Esbjerg, som begge er blevet etableret i Vestjylland inden for de seneste 5 år. Ved at analysere disse to cases, vil følgende blive undersøgt: Problemformulering Hvilke vækst og udviklingsmuligheder er der i udflytning og etablering af statslige institutioner til landdistriktskommuner, når disse baseres på henholdsvis en ligestillings og en vækstcenterstrategi? belyst ud fra casene Betalingscenteret i Ringkøbing og Sikkerhedsstyrelsen i Esbjerg. Problemformuleringen vil blive belyst gennem følgende spørgsmål: Hvad er udfordringerne for landdistriktskommunerne særligt i forhold til den demografiske, beskæftigelses og uddannelsesmæssige geografiske fordeling? Hvordan påvirker arbejdskraften i de statslige institutioner modtagerområderne belyst ud fra bosætning, tilflytning og uddannelsesniveau? Kan udflytning og etablering af statslige institutioner styrke modtagerområdernes image? Kan etablering af statslige institutioner styrke netværk, samarbejde og vidensdeling i modtagerområderne og derved skabe erhvervsmæssige synergieffekter? 1.1. AFGRÆNSNING Ved en sådan problemstilling omkring udflytning og etablering af statslige arbejdspladser er det relevant både at belyse 1) hvad institutionen betyder for modtagerområdet, 2) hvad 12

14 modtagerområdet betyder for institutionen, samt 3) hvad udflytning og etablering af statslige institutioner betyder for de områder hvor der flyttes arbejdspladser fra. Problemstillingerne er alle interessante og relevante, men dette speciale vil hovedsageligt tage udgangspunkt i punkt nummer 1, dvs. hvilke vækst og udviklingsmuligheder der skabes i modtagerområdet. I nogle tilfælde er det dog fundet nødvendigt at inddrage punkt nummer 2, og der vil derfor til dels blive undersøgt, hvordan den geografiske placering spiller ind på den statslige institution BEGREBSAFKLARINGER I nedenstående vil der kort blive præsenteret begrebsmæssige afklaringer, som det er væsentligt at være opmærksom på. LANDDISTRIKTSKOMMUNER For at kunne skelne mellem forskellige typer af geografiske områder, har vi valgt at lægge os op af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris definition af begreberne: yderkommuner, landkommuner, mellemkommuner og bykommuner, som de kommer til udtryk i rapporten Det danske landdistriktsprogram Ifølge ministeriets klassificering 1 er der i alt 16 yderkommuner, 30 landkommuner, 17 mellemkommuner samt 35 bykommuner. I specialet anvendes betegnelsen landdistriktskommuner for de kommuner, der defineres som yderkommuner, landkommuner og mellemkommuner. Kategorien landdistrikter dækker over i alt 63 kommuner (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2008: 6 7). Esbjerg Kommune er defineret som en landkommune og Ringkøbing Skjern Kommune er defineret som en yderkommune, hvilket betyder, at de begge går under betegnelsen landdistriktskommune. FORSTÅELSEN AF VÆKST OG UDVIKLING Begreberne vækst og udvikling skal i nærværende speciale forstås i bred forstand og således ikke blot ud fra en økonomisk optik. I forhold til at undersøge hvorledes udflytning og etablering af statslige arbejdspladser kan påvirke landdistriktskommuner er det af afgørende betydning, at vækstparametre som er socialt, demografisk og kulturelt funderede ligeledes analyseres. 1 Se bilag 1 for en oversigt over de 14 indikatorer, der ligger til grund her for samt oversigtskort over kategorisering af de enkelte kommuner. 13

15 REGIONER Begrebet region bruges i specialet både i forhold til funktionelle og administrative regioner. En nærmere uddybning heraf følger i metodekapitlet. Det er her dog væsentligt at klargøre, at Region(er) er skrevet med stort, når det omhandler de administrative Regioner, der blev oprettet pr ved strukturreformen. Det gøres for at kunne tydeliggøre, hvornår der henvises til henholdsvis de funktionelle regioner og de administrative Regioner. MODTAGERKOMMUNE OG MODTAGEROMRÅDE Det skal bemærkes, at der i forhold til modtagerområderne også benytter både en funktionel og en administrativ terminologi. Modtagerkommune henviser således til den administrative kommune, hvor den statslige institution er etableret, mens modtagerområde skal forstås bredere ud fra en funktionel forståelse af området, som den statslige institution påvirker LÆSEVEJLEDNING Specialet består, udover problemfeltet og konklusion, af fem kapitler. Det indledende kapitel Den teoretiske og samfundsmæssige baggrund skitserer den regionalgeografiske teoretiske og samfundsmæssige sammenhæng, som specialet skal ses i lyset af. Både i forhold til et dansk og et europæisk perspektiv. I det følgende kapitel Udflytning og etablering af statslige institutioner i provinsen rettes fokus på det konkrete regionalpolitiske tiltag om at udflytte og etablere statslige arbejdspladser i provinsen. Kapitlet indledes med en kort gennemgang af den politiske folketingsdebat, der var i forbindelse med vedtagelsen af V69 og V73. Efterfølgende redegøres for henholdsvis ligestillings og vækstcenterstrategien, som udflytning og etablering af statslige arbejdspladser kan baseres på. Kapitlet afrundes med en kvantitativ kortlægning af den statslige sektor i forhold til beskæftigelse. Dette gøres for at klarlægge, hvilke handlerum staten har i forhold til at udflytte og etablere statslige arbejdspladser. I det efterfølgende metodekapitel gennemgås de anvendte metodiske tilgange, refleksioner over de videnskabsteoretiske forforståelser, samt der begrundes for valg og brug af cases. Kapitlet indeholder desuden en oversigt over data og empiri. I kapitlet Danske udviklingstendenser gennemgås udvalgte teoretiske og empiriske studier, som efterfølgende i analysen sættes i samspil med den indsamlede empiri. 14

16 Analysekapitlet er opdelt i fire afsnit. Første del er en kvantitativ kortlægning af de geografi ske forskelle, der er på landsplan i forhold til demografi, beskæftigelse, uddannelsesniveau samt lokalisering af arbejdspladser. Fokus rettes desuden mod de to modtagerkommuner Ringkøbing Skjern og Esbjerg. Dette gøres for at analysere, hvilke udfordringer de danske landdistrikter står over for, samt for at analysere den kontekst som strategien om at udflytte og etablere statslige arbejdspladser i provinsen skal forstås ud fra. De tre følgende analyse dele tager udgangspunkt i de to cases, ud fra følgende tre parametre: Arbejdskraft, image og erhvervsrelaterede synergieffekter. Analysen munder ud i en konklusion, hvor problemfor muleringen besvares. Specialet afsluttes med en perspektivering. Udsigt over det vestjydske landskab 15

17 2. DEN TEORETISKE OG SAMFUNDSMÆSSIGE BAGGRUND For at få en forståelse for den overordnede samfundsmæssige og teoretiske baggrund for initiativet om udflytning og etablering af statslige arbejdspladser, vil der i dette indledende kapitel blive set nærmere på den seneste udvikling indenfor regionalpolitik. De danske politikeres handlemuligheder påvirkes på mange måder af udviklingen på europæisk plan, hvilket gør det relevant indledningsvis at se på udviklingen af regionalpolitik i forhold til det europæiske samarbejde. I det følgende vil der derfor blive undersøgt, hvordan de danske regionalpolitiske tiltag har ændret karakter i kraft af den øgede internationalisering. Dette gøres for at sætte tiltaget om udflytning og etablering af statslige arbejdspladser ind i en større kontekst og for at få en forståelse for hvilke udfordringer og hvilke teoretiske forståelser initiativet skal ses på baggrund af. I forståelsen af den europæiske samfundsmæssige kontekst trækkes hovedsageligt på de geografiske professorer Erik Swyngedouw og Graham Haughton samt planlægger David Counsell. I dansk sammenhæng benyttes lektor i geografi Henrik Toft Jensen samt professor i regionaludvikling Henrik Halkier NY REGIONALISME Indenfor de senere år har en ny tilgang til regionaludvikling vundet ind; denne går under betegnelsen ny regionalisme (new regionalism) (se bl.a. Gren, 2002 og Haughton and Counsell, 2004), og er en fællesbetegnelse for de tiltag, der er sket indenfor regionaludviklingen siden slutningen af 1980 erne. Især gennemførelsen af Den Europæiske Fælles Akt i 1985 med etableringen af Det indre Marked kan ses som et vendepunkt i forhold til udviklingen af en overstatslig regionalpolitik og øgede muligheder for regionale netværk over grænserne (Gren, 2002: 16). I kraft af den øgede internationalisering af landes økonomier og øget transport og kommunikation mellem nationerne er landenes muligheder for at kontrollere den nationale regionale økonomi blevet svækket. Det har dog ikke betydet, at der er kommet mindre fokus på geografien og den regionale udvikling. Det har tværtimod betydet, at der er kommet øget fokus på netop regionale områder. Swyngedouw forklarer det således: ( ) in a context of global localization, specific local conditions are playing a much more important role in the determination of the competitive position of cities and regions (Swyngedouw, 2000: 553). 16

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 Del: Det kan blive svært for statsligt ansatte at gøre karriere, når de flytter

Læs mere

UDFLYTNING AF STATSLIGE ARBEJDSPLADSER

UDFLYTNING AF STATSLIGE ARBEJDSPLADSER 3. juni 2002 Af Martin Windelin direkte tlf.: 33557720, Resumé: UDFLYTNING AF STATSLIGE ARBEJDSPLADSER Regeringen overvejer at lade kommunerne konkurrere mod hinanden om, hvor nye eller udflyttede statslige

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Lindholm. DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser

Lindholm. DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser Lindholm DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser Forord Regeringen taler om at gøre noget for at sikre balance i hele landet, men i praksis fortsætter

Læs mere

Funktionelle erhvervsregioner

Funktionelle erhvervsregioner Funktionelle erhvervsregioner Når kommuner arbejder på tværs af grænser: International frem for sognebaseret vækstkultur KL s Erhvervstemadag 13. september 2013 v/ Gregers André Pilgaard og Jan Beyer Schmidt-Sørensen,

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser Notat Boligunderskud har økonomiske konsekvenser En analyse foretaget af DAMVAD og Dansk Byggeri viser, at hvis der ikke bygges boliger i byerne til de mange, der ønsker at flytte dertil, vil hele Danmark

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Danmark i forandring

Danmark i forandring Danmark i forandring Kommunernes syn på udvikling i landdistrikterne KL s nye strategiprojekt om Danmark i forandring Vækstplan for turisme Lokale Aktionsgrupper Grøn nedrivning Danmark i hastig forandring

Læs mere

Et helt Danmark. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk

Et helt Danmark. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk Et helt Danmark Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk Den kongelige forestilling at bestemme at der oprettes et Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter,

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status Vækstfabrikkerne Projektets baggrund, indhold og status Agenda 1 Formål og baggrund Målsætninger, erhvervspolitisk rationale og finansiering Værdiskabelse for iværksættere og andre aktører Indhold Faglige

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Tilskud via Lokale aktionsgrupper i landdistrikter og fiskeriområder - Status og forventninger Rønne, Bornholm 19. november 2012 Oversigt Introduktion til

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

20. Potentiale for migration fra by til land: Ønsker byboere at bo på landet?

20. Potentiale for migration fra by til land: Ønsker byboere at bo på landet? 20. Potentiale for migration fra by til land: Ønsker byboere at bo på landet? Af adjunkt, ph.d. Jens Fyhn Lykke Sørensen, Center for Landdistriktsforskning, Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi, Syddansk

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 19.12.2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Erhvervspolitikkens opbygning... 4 Kommunale rammevilkår Den fælles platform...

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

København og Aarhus er ude af krisen

København og Aarhus er ude af krisen STORBYFEST København og Aarhus er ude af krisen Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 23. september 2014, 05:00 Del: facebook twitter Google+ Google+ Send mail Både i København og Aarhus er der

Læs mere

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop v/chefarkitekt Jannik Nyrop Faktorer der afgør byers/regioners vækst Tilgængelighed til infrastruktur Adgang til veluddannet arbejdskraft, hvis kvalifikationsniveau sikres af kreativ og kvantitativ højere

Læs mere

Metode: - at man gør brug af lokale ressourcer danner en Lokal Aktionsgruppe.

Metode: - at man gør brug af lokale ressourcer danner en Lokal Aktionsgruppe. Referat fra offentligt informationsmøde om lokale aktionsgrupper Onsdag d. 30. maj kl. 19 21.30 Bernstorffminde efterskole, Bernstorffminde 4, 5600 Faaborg Ca. 75 deltagere Landdistriktskoordinator Jens

Læs mere

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013 Business Horsens Tilfredshedsundersøgelse Marts 2013 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30.1 21.3.2013 Målgruppe: 644 virksomheder i Horsens kommune

Læs mere

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions EVENT DESCRIPTION RES-e Regions Title: Visions for Solar Energy & Sustainable Energy Systems for Cities Date & location: 18 April 2007, Copenhagen Organizer: SolarCity Copenhagen and DTI Number of Participants:

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 6 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 7 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130 Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 Bilag 69 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. a. Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd Torben Rune, Michael Jensen og Mette Dalsgaard 19. maj 2015 Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd 1 Baggrund...2 2 Strategiske muligheder...2 2.1 Satsningsgrad 0 ikke lokalt strategisk

Læs mere

Hvordan får SMVer i Danmark sin andel heraf?

Hvordan får SMVer i Danmark sin andel heraf? EU kommissionen har afsat penge til risikovillige lån og egenkapital for ialt 187 mia. DKK til vækst og innovation i erhvervslivet. Hvordan får SMVer i Danmark sin andel heraf? Egil Rindorf Specialkonsulent

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Bosætning som strategi

Bosætning som strategi Bosætning som strategi Hans Thor Andersen 22. NOVEMBER 2013 Bosætning som strategi Baggrund hvorfor bosætningsstrategi? Udfordringerne funktionel og regional forandring Det regionale billede Lokale akvisitionsstrategier

Læs mere

VÆKST- STRATEGI 2020 1

VÆKST- STRATEGI 2020 1 VÆKST- STRATEGI 2020 1 ESBJERG KOMMUNE VÆKSTSTRATEGI 2020 FORORD Strategien er vedtaget af bestyrelsen i Esbjerg Erhvervsudvikling og Esbjerg Byråd i hhv. september og oktober 2014. Esbjerg Erhvervsudvikling

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

LandLabDK PROJEKTBESKRIVELSE

LandLabDK PROJEKTBESKRIVELSE 1. marts 2013 BLENSTRUP - ST. BRØNDUM TERNDRUP SIEM HELLUM - BÆLUM med oplande. Erhvervsudvikling og levevilkår - lokale ressourcer og helhedsorienteret udvikling mellem samarbejdende lokalsamfund i den

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna

Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna Dansk SymbioseCenter Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna Torsdag den 12. marts 2015 Søren Birksø Sørensen Soren.Sorensen@kalundborg.dk Dansk SymbioseCenter Fra rest til ressource A short introduction

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner?

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Byregion Fyn Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Hvad betyder det egentlig, når vi på Fyn er begyndt at tale om en byregion? Definition af en byergion Et forsøg på en definition af en byregion De store

Læs mere

Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema

Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema KANUKOKA s fremtidige struktur Forslag til ændret struktur I forbindelse med arbejdet omkring en ny struktur og strategi

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Indhold Indledning... 3 1. Formålet med Landdistriktspuljen... 3 2. Hvilken type af forsøgsprojekter kan der ydes

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

ERHVERVS- OG UDVIKLINGS- UDVALGET

ERHVERVS- OG UDVIKLINGS- UDVALGET ERHVERVS- OG UDVIKLINGS- UDVALGET (side 80-91) 80 Erhvervs- og udviklingsudvalget Jf. vedtægten for styrelsen af de kommunale anliggender i Nordfyns Kommune varetager udvalget den umiddelbare forvaltning

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Krise skaber modstand mod frihandel

Krise skaber modstand mod frihandel Krise skaber modstand mod frihandel 42 % ønsker at regeringen beskytter danske virksomheder mod konkurrence fra udlandet og 58 % går ind for statslån til danske virksomheder. Som forbrugere har det betydning

Læs mere

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker Fremtidens Danmark Vores arbejde har sigte på at udvikle teknologier og services, der faciliterer en hverdag, hvor mennesker får gode muligheder for at bo, arbejde og leve - at mestre situationen og yde

Læs mere

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Vedtaget den 30. november 2007 1 Grundlag for det fælles EU-kontors virke...3 Beskrivelse...3

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere