F re m tid e n s Regerin

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "F re m tid e n s Regerin"

Transkript

1

2

3 F re m tid e n s Regerin Klare og uimodsigelige Beviser for, at der skal blive indført en retfærdig Regering paa Jorden, og en Redegørelse for, hvorledes den vil blive oprettet Af J. F. R utherford Forfatter til Forligelsen Skabelsen Guds Harpe Verdensbefrielsen O. 8. V. 1,930,000 edition Udgivet af WATCH TOWER BIBLE AND TRACT SOCIETY International Bible Students Association Bern Brooklyn, New York Magdeburg

4 Universets store Regent som gør alle Ting vel tilegnes denne Bog.Jet; har dog Indsat min Konge paa Zion. mit hellige Bjerg I' (Psaime2:6).Sig blandt Hedningerne: Herren er blevet Konge, og Jorderige staar fast, det rokkes ikke: han dømmer Folkene med Retvisked.* Psalme 96:10 Government Danish Made in U. S. A Copyrighted 1928 by J, F. RUTHERFORD

5 Forfatterens Forord Verdens største Statsmænd er alle enige om, at de nuværende Regeringer ikke blot er ufuldkomne, men i Almindelighed ogsaa demoraliserede. Man har i Aarhundreder gjort alt for at faa oprettet en god Regering, der kunde opfylde alle berettigede Krav. Man maa imidlertid nu indrømme, at det er slaaet fuldstændig fejl. Der er en Grund hertil. Jehova vidste naturligvis paa Forhaand, at Menneskene vilde gøre sig disse forgæves Anstrengelser; og han forudsagde det. Tiden er nu moden til, at Menneskene skal give sig til at undersøge ædrueligt og oprigtigt, hvorledes Gud ifølge sin Plan vil indføre en retfærdig Regering paa Jorden, som skal opfylde alle de Fordringer og Forventninger, der med rette kan stilles til den. Det, der fremholdes i denne Bog, er ikke blot Udtryk for, hvad et Menneske mener; men det er en nøgtern Fremstilling af Forholdene, som de er. Jehovas Ord er lagt til Grund for Fremstillingen; thi i det faar vi en klar Redegørelse for, hvorfor Forholdene er, som de er, og en Paavisning af, hvad der vil kunne bringe Menneskene Hjælp i deres Nød. Uden Hensyn til Nationalitet og Sprog bør alle Mænd og Kvinder nære den dybeste Interesse for Spørgsmaalet om, hvorledes det er muligt at faa en god Regering. Denne Bog vil bringe dem Hjælp i saa Henseende; thi den indeholder Sandheden. Forfatteren.

6 Udgiverens Forord Hvis De nogen Sinde har været interesseret i Politik, vil denne Bog fange hele deres Opmærksomhed. Hvis De længes efter, at der skal komme en Regering, som kan sikre Menneskene Fred, Fremgang og Lykke, vil det være dem en sand Glæde at læse denne Bog. De præsenteres her for den bedste og mest fuldstændige Redegørelse for, hvad en god Regering vil sige, og hvorledes den vil kunne blive indført. Det er med velberaad Hu, at vi anvender saa stærke Ord; thi hvad der her fremholdes, er hentet fra Guds ufejlbare Ord, som nu klart kan forstaas i Lyset af de Profetier, der opfyldes for vore Øjne i denne Tid. Det er en Oplevelse at læse denne Bog. Det giver en frisk Mod og ny Glæde over Livet. Vi medgiver den vor bedste Anbefaling og stoler trygt paa, at den vil udrette meget godt. Udgiveren.

7 Fremtidens Regering

8

9 Frem tidens Regering Kapitel 1 En ny Regering er nødvendig A aret 1914 var et Vendepunkt i Menneskenes Historie. Siden da har man som aldrig nogen Sinde før indset, hvor nødvendigt det er, at der indføres en stabil Regering. I Aarene forud havde de førende Nationer søgt at faa Folkene til at tro, at Krig nu var noget, der hørte Fortiden til. Man gjorde nemlig gældende, at de forskellige Landes Handelsinteresser bevirkede, at intet Land vovede at føre Krig imod et andet. Men saa tændtes pludseligt, i 1914, Krigsbaalene rundt omkring, og i Løbet af utrolig kort Tid stod Millioner af Mænd paa Slagmarkerne og slog hverandre ihjel. Hvorfor de egentlig var der, var ingen i Stand til at forklare dem. Naar der i gamle Dage førtes Krig, var det imellem enkelte Stammer, naar den ene følte sig forurettet af den anden, eller Egn imod Egn som Følge af forskellige religiøse Anskuelser, eller det var Landene, der bekæmpede hverandre for at komme i Besiddelse af visse Landomraader. I den Krig, der udbrød i 1914, tog alle den saakaldte Kristenheds ledende Nationer Del, og det uden egentlig at vide hvorfor. Nogle Lande tog ikke aktiv Del i Kampen, men led næsten lige saa meget som de andre. Det var en Krig, som helt igennem var anderledes end alle andre Krige i Menneskets Historie. 9

10 10 Fremtidens Regering I alle de paagældende Lande maatte hver enkelt gøre sin lille Del. Baade Mænd og Kvinder gik til Fronten. Mændene kæmpede, medens Kvinderne kørte Automobiler, forestod Feltkøkkener og plejede de syge og saarede. Man kæmpede under Jorden og paa Jorden, under Vandet og paa Vandet og i Luften; og man blev ved hermed, indtil Millioner af Mænd havde ofret deres Livsblod. I Hjemlandet arbejdede Mænd og Kvinder sammen i Fabrikkerne for at fremstille Kanoner og Ammunition, Flyvemaskiner, og hvad andet der var Brug for i Krigen. Regeringerne overtog selv Fordelingen af Levnedsmidlerne, og alles Føde blev rationeret. Selv de spæde Børn maatte saaledes udføre deres hile Del, idet deres Føde blev afknappet, for at der kunde blive mere til Mændene ved Fronten. Folket blev tvunget til at lade deres Penge udveksle mod de Sedler, som deres respektive Regeringer udstedte. De unge Mænd blev ved Lov tvunget til at drage til Fronten og slaa deres Medmennesker ihjel, og nogle oplevede, at Ejendom og Ejendele blev taget fra dem for at blive benyttet til Krigsførelsen. Det var bogstaveligt en Krig, i hvilken Folk rejste sig mod Folk og Rige mod Rige. Fire Aar igennem rasede den med ubeskrivelig Voldsomhed; og saa, i 1918, ophørte man pludseligt at kæmpe uden at noget Land eller Folk havde vundet en afgjort Sejr, og uden at nogen var i Stand til at gøre sig klart, hvorfor de egentlig ophørte med at kæmpe. Næsten nitten Hundrede Aar før Verdenskrigens Begyndelse blev dette frygtelige Sammenstød forudsagt i Profetien. En Profeti kan forstaas, naar den er gaaet i Opfyldelse eller er ved at gaa i Opfyldelse; thi da ser man, hvorledes Kendsgerningerne passer med de profetiske Ord. Den store Profeti, som Jesus af Nazareth frem-

11 En ny Regering er nødvendig 11 satte i Aar 33, fik sin Opfyldelse fra 1914 til Saa snart Krigen var til Ende og Krudtrøgen begyndte at drive bort, begyndte ogsaa alle sundt tænkende Mennesker at reflektere over, hvad Meningen vel kunde være med en saadan Krig. Undersøgelsen heraf gav dem noget at tænke paa; og ikke blot har de lært noget herigennem, men de vil yderligere kunne høste Udbytte af at gaa til Bunds i dette Spørgsmaal. Et Demokrati er en Regering af Folket, ved Folket og for Folket. Verdenskrigens Valgsprog var: Krigen vil sikre Verden et demokratisk Styre." Dette Valgsprog blev flittigt brugt til at opmuntre Folkets store Masser til at kæmpe. Og de forskellige Landes Folk tog villigt dette Feltraab op og fulgte det. Og hvorfor? Fordi de inderligt længtes efter, at der skulde blive indført en Regering, der helt og holdent vilde have Folkets Interesser for Øje. De saa jo, hvor nødvendigt det var, at der kom en fast og stabil Regering, som vilde værne om Folkets Rettigheder. Nu ved Folket alle Vegne meget vel, at dette høje Raab om Demokrati" kun tjente til at vildlede dem. Krigen sikrede ikke Demokratiet Sejr i Verden. Den bragte ikke noget Land eller Folk under Solen den ringeste Bedring. Selv om vi gaar ud fra, at de Mænd, der bærer Ansvaret for Krigen, gjorde deres bedste, maa vi dog alle være enige om, at Resultatet af Krigen var og er alt andet end tilfredsstillende. Nu næsten ti Aar efter Krigen giver Verdens ledende Statsmænd aabent Udtryk for deres Skuffelse over Resultatet. Det engelske Parlamentsmedlem Ramsay MacDonald udtrykker saaledes blot, hvad mange andre føler, naar han siger: Der er ingen varig Ordning truffet i Europa. Der er ingen Fred i Europa. Regeringerne kan intet udrette. De

12 12 Fremtidens Regering er bange for at gøre noget, de ser blot til og lader Forholdene udvikle sig fra ondt til værre. Mr. Lloyd George bedømmer Situationen længe efter Krigen klart og ædrueligt i følgende Udtalelse: Et nyt Kapitel i Europas og Verdens Historie begynder nu med en Rædsel saa stor og forfærdelig, at Menneskeheden aldrig tidligere har været Vidne til noget lignende. I Stedet for at Krigen skulde sikre Demokratiets Sejr i Verden, aabnede den i mange Lande Vejen for Militærdiktaturet, saaledes at Folket nu slet ingen Indflydelse har paa Regeringen. Mange Regeringer styrer med haard Haand og holder Folket nede. De mest formørkede og tyranniske Regeringer findes sansyndigvis blandt de smaa Balkanstater. Nogle af disse Regeringer har, i Modstrid med Guds Lov og med Menneskerettighederne, antaget en Statsreligion, hvorved det under Strafansvar bliver paalagt alle at overholde visse Former for Gudsdyrkelse. Hvis en af Indbyggerne elsker Gud og derfor ønsker at fortælle Folket om Guds Kærlighed overfor Mennesket, bliver han, saa snart han gør Forsøg derpaa, arresteret og kastet i Fængsel. De raa Fangevogtere slaar Fangerne med Knipler, bruger U- kvemsord overfor dem og behandler dem i det hele taget paa det skændigste. Der er ikke noget der hedder at lade den anklagede faa sin Sag paadømt af Nævninger, nej, han slæbes frem for en Krigsret, hvor det hele foregaar meget summarisk. Han bliver straffet, ikke fordi han har gjort noget Menneske noget ondt, men fordi han har villet oplyse sine Medmennesker og bringe dem Hjælp. Han bliver straffet, fordi den Sandhed, han vilde forkynde, vilde komme i Vejen for Regeringens mange underfundige Anslag. Baade Befolkningen og Statsmændene i de mere frisindede Lande føler sig rystet ved den gru-

13 E n n y Regering er nødvendig 13 somme og brutale Behandling, der saaledes bliver anderledes tænkende og troende til Del; men de staar magtesløse deroverfor og kan ikke hjælpe. Alle disse fanatiske Regeringer forbeholder sig Ret til at straffe hvem som helst inden for deres egne Grænser, som vover at have en anden Opfattelse af, hvad Guds Ord lærer, end Statsreligionen. Allerede under Krigen og umiddelbart derefter udbrød der Revolution rundt omkring. Dette var et Udtryk for, at Folket længtes efter en bedre og mere frisindet Regering. Men opfyldt, som de revolutionære var, af Selviskhed har de som Regel gjort Forholdene endnu værre for Folket i Stedet for at forbedre dem. I nogle Lande er Bolschevismen blevet indført. Denne Statsform er i første Række opstaaet som en Protest imod den Regering, Folket i de paagældende Lande tidligere levede under. Alle, som roligt og besindigt følger Udviklingens Gang, er fuldt paa det rene med, at Bolschevismen aldrig vil kunne give Folket en tilfredsstillende Regering. Bolschevismen er dømt til at ende som en Fiasko. Det samme kan siges om Kommunismen. Saadanne yderliggaaende Forsøg paa at oprette en Folkeregering kan aldrig bringe Folkene Fred, Fremgang og Lykke. Mange andre Lande i Verden lever i stor Frygt for Bolschevismen, og det med rette. Enhver Regeringsform, som tilsidesætter nogles Rettigheder og begunstiger andre, maa nødvendigvis ende i en Katastrofe. Monarkierne har i Sandhed undertrykt Folket og været grusomme og tyranniske, men Bolschevismen og Kommunismen er endnu værre. Ingen Regering kan skabe lykkelige Forhold for Folket, hvis ikke Ærlighed og Retfærdighed er dens grundlæggende Principper.

14 14 Fremtidens Regering De Forenede Staters Regering siges at være den blandt alle Jordens Regeringer, der kommer Idealet nærmest. Men intet oprigtigt Menneske, som kender til de virkelige Forhold i de Forenede Stater, vil kunne hævde, at det er en tilfredsstillende Regering. Ganske vist erklærede de Forenede Staters Grundlæggere, at alle Mennesker har en ubestridelig Ret til Liv og Frihed og til at søge Lykken ; men Folket har aldrig oplevet Virkeliggørelsen af dette Ideal. Ligeledes gav de samme Grundlæggere Udtryk for, at al Regeringens Magt og Myndighed skulde være beroende af Folkets Samtykke; men nu spørger man ikke mere efter Folkets Samtykke. I de første Aar efter Staternes Oprettelse, gjorde man Forsøg paa at føre disse Principper ud i Livet; men det lykkedes aldrig. Landets Grundlov erklærer, at Folket skal have Talefrihed, Ret til at forsamle sig paa fredelig Vis, fuld Samvittighedsfrihed uden nogen Art af Tvang og Ret til at tilbede Gud efter som hver enkelts Samvittighed byder ham. Disse Bestemmelser er ideelle; men de tilsidesættes daglig af dem, som sidder inde med Regeringsmyndigheden. De Forenede Staters Embedsmænd aflægger højtideligt Ed paa, at de vil værne om og beskytte Folkets Interesser; men denne Ed bliver Gang paa Gang brudt baade af høje og lave blandt Embedsmændene. De tre vigtigste Grene inden for de Forenede Staters Styrelse er den lovgivende, den udøvende og den dømmende Myndighed. Det er ingen Hemmelighed, at Svig og Bestikkelse gaar i Svang inden for alle disse Grene af Styrelsen. Naturligvis findes der ogsaa ærlige Mænd inden for dem alle, som gør deres bedste; men de ærlige kan ikke komme til at gøre sig gældende, fordi de uærlige behersker det hele. Et Medlem af de

15 En ny Regering er nødvendig 15 Forenede Staters Senat er offentlig fremkommet med det Udbrud: Det, det først af alt gælder om for det amerikanske Folk, er at fratage de begærlige Udbyttere og bestikkelige Politikere Regeringsmagten og lægge den i Folkets Hænder. Den Beskyldning er offentlig blevet fremsat og er aldrig blevet gendrevet, at en højtstaaende Mand i et af Ministerierne, som med stor Strenghed haandhæver Forbudsloven over for dem, der bliver grebet, selv tjener fabelagtige Summer paa sin ulovlige Forhandling af Spiritus. Der er to Now York American", 24. April Klasser, som overtræder Loven, nemlig dem, der bliver grebet, og dem, der ikke bliver grebet. De smaa og svage bliver grebet, og der bliver statueret et Eksempel med dem. De store og stærke, de indflydelsesrige bliver ikke grebet; thi man ønsker ikke at hindre dem i deres ulovlige Haandtering. Det er tydeligt for alle, at Regeringen ikke stiller alle lige for Loven i den Henseende.

16 16 Fremtidens Regering En anden ministeriel Embedsmand, hvis særlige Opgave det er at opspore og straffe Forbrydelse, forfølger og straffer med stor Energi dem, der vover at gøre Krav paa Talefriheden som deres grundlovsmæssige Ret, samtidig med at han selv staar med besudlede Hænder, idet han modtager Bestikkelse af fremstaaende Forbrydere, som faar Lov at gaa ustraffede. Regeringen stiller i den Henseende ikke alle lige for Loven. En anden ministeriel Embedsmand, som har svoret at beskytte og værne om Ejendomsretten og om Folkets Interesser i det hele, har sammensvoret sig med hensynsløse Udbyttere om at fratage Folket, hvad der tilhører det. Herfor modtager han store Bestikkelsessummer. Dette Regeringsdepartement stiller ikke alle lige for Loven. Samvittighedsløse Udbyttere tilvender sig fabelagtige Pengesummer ved Svig og Bedrag. En Del heraf bruger de til Bestikkelse baade af Vælgere og af Embedsmænd, for at de maa kunne fortsætte med deres fordærvelige Virksomhed. Disse hensynsløse og bundfordærvede Mænd sidder inde med den egentlige Regeringsmagt, idet de staar bag det hele. Regeringsmagten er saaledes i Hænderne paa nogle faa Mænd, som har gjort Penge til deres Gud. I deres Sold staar en Række samvittighedsløse Politikere, der optræder som Statsmænd, og de faar Hjælp og Støtte i alt dette af en Organisation, der kaldes Kirken. Det er særligt de ledende inden for Kirken, Gejstligheden, der yder dem denne Støtte. Regeringen, der ifølge Grundloven skulde fremtræde som et Demokrati, er blevet et Oligarki, idet den øverste Regeringsmagt nu udøves af disse faa. Og nu efter Verdenskrigen er disse faa Mænds Magt blevet dobbelt stor. Mægtige Korporationer eller Truster, som ejes eller beherskes af nogle faa skrupuløse

17 En ny Regering er nødvendig 17 Mænd gør det fuldstændig af med al hæderlig Handel, bestikker dem, der har faaet betroet offentlige Hverv, og bruger det saakaldte kristne Religionssystem som et Skærmbrædt, bag hvilket de frit kan øve deres onde Gerninger. Folkets store Masse lider, betaler, hvad det koster, og raaber forgæves om Hjælp. Et Medlem af de Forenede Staters Senat sagde i 1928 i en offentlig Tale: Der opstaar stadig flere og flere Truster, men de Forenede Staters Præsident cnsker ikke at træde op derimod; de, der har opnaaet Monopol, svulmer af Fedme, men Præsidenten foretrækker at forholde sig passiv; der træffes Fællesaftaler, hvorved de auerede mægtige bliver i Stand til at optræde endnu mere overmodigt og eneraac'igt under Regeringens Beskyttelse, og Præsidenten foretrækker at godkende dette. Denne Regering stiller ikke alle lige for Loven. For at skaffe Midler til Verdenskrigen blev der lagt nye tunge Skattebyrder paa Folket. Det blev ogsaa meget dyrere at leve. Efter Krigen har man ikke blot fortsat at kræve de samme tunge Skatter, men man har endogsaa lagt nye Skatter til; og det er ikke blevet billigere at leve. Den ubekymrede Administration af Folkets Anliggender koster store Summer uden at give Folket et tilsvarende Udbytte. Et Faatal begunstiges, medens Folkets store Flertal lider. I denne Henseende stiller Regeringen ikke alle paa lige Fod. De Forenede Staters Patentvæsen er en offentlig Institution, og hvem som helst af Landets Borgere kan faa Lov til at undersøge dets Protokoller. Det fremgaar af disse, at der er blevet opfundet og patenteret Maskiner, der gør det muligt at tæmme Oceanets Bølger og udnytte deres store Kraft, idet man kan udvinde deraf ligesaa megen Varme, Lys og Kraft, som Menneskene har Brug for, og det til meget billig Pris. Men dette er blevet undertrykt, og Maskinerne er aldrig blevet taget i Brug. Hvad vilde det betyde for Fol-

18 18 Fremtidens Regering ket, dersom disse blev taget i Anvendelse? Det vilde betyde, at det ikke længere vilde være nødvendigt for nogen at tilbringe Dage og Nætter i Jordens Dyb for at grave Kul. Det vilde betyde, at der ikke mere vilde findes Kulstrejker, der bringer Sult og Nød i mange Hjem, medens Millioner af andre maa lide af Mangel paa Brændsel. Det vilde betyde større Lykke og Tilfredshed for Folket og medføre, at Mændene vilde komme til at arbejde oven paa Jorden, f. Eks. med at grave og bearbejde den for at fremskaffe billigere Føde for alle. Det vilde endvidere betyde, at de mægtige Korporationer, som fremstiller Gas og Elektricitet og udplyndrer deres Kunder, maatte ophøre eller ogsaa levere Brændsel, Lys og Kraft til en rimelig Pris. Det vilde betyde, at den store Hær af Kullempere og Fyrbødere vilde finde en mere tiltalende Beskæftigelse og faa større Fred og Glæde ud af Livet. Det vilde betyde, at de Kvinder, som nu staar bøjet over deres Komfur, ikke længere vilde behøve at døje den voldsomme Varme, naar de laver Maden. Blev disse Maskiner taget i Brug og Oceanets Kraft udnyttet, vilde det betyde, at alle Hjem kunde blive elektrisk opvarmet og oplyst for en billig Penge. Hvorfor bliver da ikke disse Maskiner taget i Brug, saa at Menneskene kunde opnaa alle disse Goder? Fordi de store selviske Korporationer, som ejer Kulminerne og Oliekilderne og Gas- og Elektricitetsværkerne, har en saa uhyre Indflydelse og Magt, at de kan undertrykke dem. Og Folket lider. Som bekendt er der patenteret en Opfindelse, der gør det muligt at drive en Automobil meget billigt, idet Benzinforbruget er yderst ringe, ligesom der er andre Opfindelser, der ganske over-

19 En ny Regering er nødvendig 19 flødiggør Benzinen. Disse Opfindelser er blevet kastet paa Møddingen, fordi det er lykkedes de store Olieselskabers Ejere og Direktører at undertrykke dem til Fremme for deres egne selviske Interesser. Folket lider som Følge heraf. For nogen Tid siden fremkom der en Opfindelse, der gjorde det muligt at sende Telegrammer pr. Traad meget billigt. Ved Hjælp af denne Opfindelse kunde den samme Traad benyttes til samtidig at sende Budskaber i begge Retninger og med en Hastighed af næsten tusinde Ord i Minuttet. For at godtgøre den praktiske Betydning af denne Opfindelse blev der anlagt en mere end 160 Kilometer lang Telegraflinie, paa hvilken det nye Apparat blev taget i Brug. Forsøget faldt overmaade tilfredsstillende og heldigt ud. Men skulde denne Opfindelse tages almindeligt i Brug, vilde det fuldstændig revolutionere de nu gældende Priser, og de store Telegrafselskaber vilde gaa Glip af en Del af det store Udbytte, de nu uretmæssig tilvender sig. De havde tilstrækkelig Magt og Indflydelse til at hindre denne Opfindelse i at komme frem. Og Folket lider som Følge heraf. Regeringen udsteder et Patent til Opfinderen og finder sig saa roligt i at være Vidne tu, at nogle faa selviske Mænd fratager Folket de Goder, disse Opfindelser kunde bringe dem. I denne Henseende stiller Rgeringen ikke alle paa lige Fod. En af Ministrene tager imod Bestikkelse for at begaa noget ulovligt. Den, der har bestukket ham, søger uretmæssigt at influere paa Nævningerne for at opnaa en Frikendelse. Den kendte Forfatter Arthur Brisbane siger herom i Dagspressen for den 26 Februar 1928: En vis rig Mand, der beskyldes for at have bestukket en af Ministrene, bliver kendt skyldig i, at han forsøgte at forlokke Nævningerne, og dømt til seks Maaneders Fængsel. Naar Menigmand læser dette, udbryder han:

20 20 Fremtidens Regering Aa Snak, de vil aldrig i Livet sætte h a m i Fængsel." Næste Dag kan man læse i Avisen, at den store Mand agter sig paa en Tur til Europa, idet fremstaaende Jurister har forsikret ham, at han ikke behøver at bekymre sig om den Fængselshistorie det første Aarstid, om nogen Sinde. Havde han været fattig og var blevet dømt for at have stjaalet en Overfrakke, vilde han have siddet i Fængslet nu og ikke være sluppet med seks Maaneder. De Forenede Staters Hjælpekilder gør det til det rigeste Land under Solen. Dets vidtstrakte og frugtbare Marker afgiver Føde nok til at hele Jordens Befolkning kunde leve deraf. Men en stor Del af Jorden ligger øde og ubenyttet hen. I Februar 1928 blev der i Repræsentanternes Hus i Washington anmeldt en Resolution, der tog Sigte paa at bringe Hjælp til de arbejdsløse. Paa det Tidspunkt var der ifølge Statistikken arbejdsløse i De Forenede Stater. Der er Jord nok for dem alle at tage fat paa; men hvad der fattes er en blot nogenlunde rimelig Udsigt til, at de vil faa Udbytte af deres Arbejde. Selviske og hensynsløse Udbyttere gør det umuligt for mange at opretholde Livet ved at dyrke Jorden. De optræder i Form af store Truster, der laaner Penge ud til Aagerrente mod at faa Panteobligation paa Ejendommen. De behersker Priserne paa Markedet og sørger nu for, at Producenten ikke kan faa Afsætning for sin Grøde til en rimelig Pris. Derved bliver han ude af Stand til at betale Renterne af Laanet, og han mister sin Jord. Han taber Modet og maa nu søge paa anden Maade at opretholde Livet. Resultatet bliver, at de store Korporationer overtager Jorden, medens de, som dyrker den, bliver Slaver og ikke Ejere. Regeringen hjælper ikke Producenten. I denne Henseende behandler Regeringen ikke alle lige. Nogle faa oprigtige Kongresmedlemmer søger at faa gennemført en Lov om at indvinde nyt Land ved Overrisling og Drænering. Kunde saa-

21 En n y Regering er nødvendig 21 danne Strækninger blive taget i Brug og opdyrket vilde det give en hel Hærskare af Mennesker Beskæftigelse ved Landbruget. Det er imidlertid Højfinansen, der ved Hjælp af sin uretmæssige Vinding behersker den lovgivende Forsamling, og den har saaledes Magt til at hindre Vedtagelsen af dette Overrislings- og Dræneringsprojekt. Og Folket lider som Følge heraf. New York American", 2-1. April Hvert fjerde Aar gaar Folket til Valg i de Forenede Stater for at vælge en Præsident. Der er to store politiske Partier, som hver møder op med sine Kandidater. Begge disse Partier beherskes af de selviske Interesser, som i Forvejen har alle Fordele paa sin Side. Begge disse Partiers Kandidater udpeges af Storkapitalen, hvilket som oftest sker i Hemmelighed bag lukkede Døre. Derefter bliver Folket taget under passende Behandling, saa at de gaar hen og vælger dem. De stemmedberettigede møder op ved Valgumeme og

22 22 Fremtidens Regering stemmer; men det er Storkapitalen, der vinder, uden Hensyn til hvem der bliver valgt. Et lille Faatal regerer saaledes videre udelukkende med sine egne Interesser for Øje og imod Flertallets Interesser. Det er alt andet end demokratisk Styre. Dette er blot nogle Eksempler paa de utilfredsstillende Forhold, der raader i de Forenede Stater. Der kunde nævnes meget mere, som er endnu værre. Der hævdes, og maaske med rette, at de Forenede Stater har den bedste Regering paa Jorden. Men hvis det er Tilfældet, og den er saa utilfredsstillende, hvad skal man da sige om de Regeringer, som endnu mindre varetager Folkets Interesser? Den engelske Regering er uden Tvivl den stærkeste paa Jorden. Iblandt de styrende i England findes der dygtige Mænd; men ogsaa de er ufuldkomne og samme Vilkaar underlagt som de andre. Regeringen er ikke tilfredsstillende for Englænderne i Hjemlandet. Den er endnu mindre tilfredsstillende for Folket i de mange Kolonier, hvoraf det britiske Verdensrige bestaar. Indien er et af de Lande, der staar under engelsk Styre. Det er et udstrakt Land. Det spænder over Kvadratkilometer og har en Befolkning paa næsten Indbyggere. Indien har aldrig haft en tilfredsstillende Regering. Dets Folk har aldrig staaet samlet og enigt. Befolkningens Inddeling i Kaster har altid foraarsaget en vid Kløft mellem styrende og styrede. Nogle af den øverste Kaste har sat Bevægelser i Gang, der gaar ud paa at skaffe Indien et selvstændigt Styre og at løsrive det fra det britiske Rige. Dette er et af de Problemer, som den engelske Regering er stillet overfor. Det er ikke lykkedes Englænderne og vil heller aldrig lykkes dem at indføre et tilfredsstil-

23 En ny Regering er nødvendig 23 lende Styre i Indien. Men hvis Englænderne trak sig tilbage og overlod det til Inderne at styre det selv, vilde den øverste Kaste fuldstændig knuse og undertrykke de laverestaaende. I Hjemlandet har den engelske Regering siden Krigen haft en mægtig Hær af arbejdsløse at tage sig af. Talrige Strejker og andre Former for Utilfredshed er kommet tu Udtryk imod Regeringen. Hverken Styrelsen i Hjemlandet eller i Kolonierne kan siges at være tilfredsstillende. De forskellige Folk ved selv bedst, hvorledes det forholder sig med Regeringerne i deres Lande. Gaa hele Listen igennem, fra den mindste til den største, og man vil ikke finde en eneste Regering under Solen, som kan siges at være ideel og tilfredsstillende for Hovedmassen af Landets Borgere. Dette fremføres ikke her for at anspore til Utilfredshed; men det er en Redegørelse for Forholdene, som de er, og fremsat i den mildest mulige Form, for at tænkende Mennesker maa kunne tage Spørgsmaalet op til Overvejelse og se, hvad der er Aarsagen til Miséren, og hvad der muligvis kan gøres for at bøde derpaa. Hvis vi er oprigtige over for os selv og har vore Medmenneskers Vel paa Sinde, ønsker vi at sætte os ind i Forholdene saa nøje som muligt for fordomsfrit og lidenskabsløst at kunne overveje, hvad der kan gøres for at bringe Slægten bedre Kaar. Afrustning Verdenskrigen var saa ødelæggende og slog saa meget i Stykker, at det bagefter var alle om at gøre at finde Udveje til at forhindre en ny stor Krig. De, hvem det i første Række paahvilede at gøre noget, mente, at et Forbund mellem de førende Nationer i Verden vilde være det rette

24 24 Fremtidens Regering Middel. Forbundet blev dannet. Mange Nationer sluttede sig til dette Forbund og underskrev Pagten, medens andre vægrede sig derved; og man har derpaa gjort alt for at faa ordnet Forholdene mellem Landene saaledes, at alle Uoverensstemmelser kunde blive afgjort uden Krig. Folkenes Forbund har imidlertid ikke gjort Verden bedre. Det kan ikke forbedre Regeringerne, og det kan ikke forhindre Krig. Det er ikke hidindtil lykkedes det at indføre ideelle Forhold blandt Menneskene paa Jorden; og det vil heller aldrig lykkes det. For at føre Folkenes Forbunds Ide ud i Livet og umuliggøre Krig er der blevet afholdt den ene Afrustningskonference efter den anden. De Forenede Stater har ikke direkte sluttet sig til Folkenes Forbund, men er ved saadanne Konferencer gaaet ind paa at ville tilintetgøre Krigsskibe til en Værdi af fem Piundrede Millioner Dollars, Penge, som Folket i sin Tid har maattet betale. Nu, efter at Folkeforbundet har bestaaet i næsten ti Aar, behandler de Forenede Staters Kongres et Flaadebygningsprogram, der gaar ud paa at bruge Dollars syv Hundrede og femti Millioner Dollars til Bygning af en Flaade af endnu større Dimensioner, end Staterne nogen Sinde før har haft. Endvidere skal andre Millioner af Dollars bruges til Bygningen af en Luftlaade, der kan yde sin Indsats i en Ødelæggelseskrig fra Luften. Afrustningsbevægelsen er praktisk talt brudt fuldstændig sammen. Andre Lande baade i Europa og i Østen forøger og forstærker stadig deres Krigsberedskab saavel til Lands og til Vands som i Luften. Aar efter at Verdenskrigen er endt og Folkenes Forbund er blevet dannet, staar de forskellige Nationer stadig fuldt rustede, til Trods for alt hvad

25 E n n y Regering er nødvendig 25 Politikerne har sagt. Storkapitalen vil ikke tillade Afrustning. Med rette siger et ledende Tidsskrift om Afrustningskonferencen i Genéve: Teoretisk set samledes alle de Delegerede for at bringe Folkets Vilje til Udførelse. Men i Virkeligheden kunde de intet udrette; thi de store, som har Bestemmelsen i deres Haand, var kommet overens om, ud fra Grunde som de selv kender bedst, at der ikke skulde udrettes noget. Europas Haab om Afrustning blev slaaet ned, fordi Udkastet kom i Vejen for een stor Magts materielle Interesser. Forberedelserne til en ny stor Krig gaar imidlertid sin Gang, og Folket lider under Trykket deraf. Selve de Krigsforberedelser, der stadig foretages, er det sikreste Tegn paa, at Nationerne venter, at der vil komme mere Krig. Man kan altid være sikker paa, at den Mand, der bærer Vaaben, ogsaa vil gøre Brug af sine Vaaben, dersom han bliver udæsket tilstrækkelig stærkt. Nationerne bestaar af Mennesker, der alle er underlagt de samme Følelser og Tilbøjeligheder; og da det er selviske og ærgerrige Mænd, som behersker de forskellige Landes Regeringer, og da disse Mænd har bevæbnet Regeringerne, kan man ogsaa gaa sikkert ud fra, at Vaabnene vil blive bragt i Anvendelse i det Øjeblik de mener, at deres selviske Interesser vil blive bedst tjent derved. Det er en Kendsgerning, at nu, saa længe efter at Folkenes Forbund er blevet dannet og de forskellige Afrustningskonferencer er blevet holdt, har disse Konferencer vist sig at være dødfødte, og man bliver ved med at forberede sig til Krig. De styrende i Verden er fulde af Frygt og bange Anelser om, hvad Fremtiden vil bringe. Inden for det offentlige Liv findes der enkelte oprigtige Mænd, som ikke har noget højere Ønske end at forbedre Folkets Kaar; men de ved hverken ud eller ind med Hensyn til, hvad der er at gøre. De Udtalelser, vi nedenfor anfører fra nogle af disse, vil Millioner af tænkende Mennesker samstemme i.

Hvem er Gud? Syv Foredrag J. F. RUTHERFORD

Hvem er Gud? Syv Foredrag J. F. RUTHERFORD Spil. } Hvem er Gud? Syv Foredrag a f J. F. RUTHERFORD Side 3 Jehova 11 S atan 20 Hvem er Guds Vidner? 29 H ans N avn 38 Evighedens Konge 46 Den uselviske 54 De skal kende, a t Jehova er Gud Dommer R

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Verdensbefrielsen. Af J. F. RUTHERFORD, Forfatter til?»guds HarpeMillioner af nulevende Mennesker Bkal aldrig dotrøst for Folket«.

Verdensbefrielsen. Af J. F. RUTHERFORD, Forfatter til?»guds HarpeMillioner af nulevende Mennesker Bkal aldrig dotrøst for Folket«. Verdensbefrielsen En levende Fremstilling af Guds Plan med særligt Henblifc paa de Forholdsregler, Gud har truffet til at omstyrte Djævelens Magt og alle hans onde Institutioner samt til at udfri Folket

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

En retfærdig Hersker To radioforedrag af

En retfærdig Hersker To radioforedrag af D ette kraftfulde, betagende Budskab, De nu skal læse, er blevet hilst med Jubel og Glæde i A ustralien, Sydafrika, Europa, de vestindiske Øer og ud over hele Nordam erika, hvor det hørtes direkte, ved

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Guds Harpe. Afgørende Beviser for at. En Lærebog i Bibelkundskab, særlig beregnet til Brug for Begyndere; med talrige Spørgsmaal og Skrifthenvisninger

Guds Harpe. Afgørende Beviser for at. En Lærebog i Bibelkundskab, særlig beregnet til Brug for Begyndere; med talrige Spørgsmaal og Skrifthenvisninger Guds Harpe Afgørende Beviser for at Millioner af nulevende Mennesker aldrig skal dø En Lærebog i Bibelkundskab, særlig beregnet til Brug for Begyndere; med talrige Spørgsmaal og Skrifthenvisninger Af J.

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen.

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen. Efterfølgende gengiver den grønlandske gudstjenesteordning i dansk oversættelse, sådan som den er trykt i ritualbogen fra 1959:»malagtarissasagssat ilagîngne kalâliussine atorfigdlit nâlagiartitsissarneráne

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!!

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!! Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej? Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24 Der er en vid port fulgt af en bred vej, og så er der en snæver port fulgt af en trang vej Introduktion

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord NÅDE - et lille, men mægtigt ord NÅDE ét af de store ord i kristendommen Synd Gud den Almægtige Ondskab Smerte Gud som skaber Lidelse Djævelen Sandhed Forsagelse Helliggørelse Stolthed Skyld Dom Mission

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 APPEL TIL 10 + 1 DAGES BØN FOR DANMARK OG NATIONERNE FOR ANDET ÅR I TRÆK er Danmark med i Global Day of Prayer. Denne gang finder det

Læs mere

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Romerbrevet. Oversigt_og Grundtanker. Ved Øjvind Andersen. Feriekursus 1938. Kort Referat.

Romerbrevet. Oversigt_og Grundtanker. Ved Øjvind Andersen. Feriekursus 1938. Kort Referat. Romerbrevet. Oversigt_og Grundtanker. Ved Øjvind Andersen. Feriekursus 1938. Kort Referat. Romerbrevet lægger Vægt paa Læren. I Dag fristes man til at lægge mere Vægt paa Livet og saa regne Læren ringe.

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9 Salmer: 74 Vær velkommen 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Det er noget underligt noget med

Læs mere

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 Matt 20,1-16, s.1 Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 NÅDENS URIMELIGHED Først og sidst Vi hører om en vingård, hvor nogle medarbejdere er i gang fra den tidlige

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Af J. F. R u th e rfo rd o Første amerikanske Oplag 10,000,000 E k sem p larer. Brooklyn, N. Y., U. S. A. København

Af J. F. R u th e rfo rd o Første amerikanske Oplag 10,000,000 E k sem p larer. Brooklyn, N. Y., U. S. A. København Kan Religionen byde paa Hvile, Beskyttelse og Frelse tor de Millioner af Flygtninge, hvis Tal daglig vokser? Betragt Polakkerne, Tjekkerne, Østrigerne, de spanske Baskere eller Joderne og besvar Spørgsmaalet

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Anvend bønnens himmelske gave

Anvend bønnens himmelske gave Ældste Richard G. Scott - De Tolv Apostles Kvorum Anvend bønnens himmelske gave Oprettet: 25. juni 2007 Bøn er vor Faders himmelske gave til enhver sjæl. Denne konference indledtes med det storslåede mormontabernakelkors

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Høstprædiken. En prædiken af. Kaj Munk

Høstprædiken. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

DEN SYVFOLDIGE FRED libretto til koncert 2001

DEN SYVFOLDIGE FRED libretto til koncert 2001 DEN SYVFOLDIGE FRED libretto til koncert 2001 Fred bringer jeg til Jer, mine børn, Den Syvfoldige Fred fra den Jordiske Moder og den Himmelske Fader. Fred bringer jeg til Jeres legeme, ledt på vej af Kraftens

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Studie. Kristen forvaltning

Studie. Kristen forvaltning Studie 17 Kristen forvaltning 93 Åbent spørgsmål Sorter følgende efter hvor vigtige, de er for dig, hvor 1 er mest vigtig og 5 mindst vigtig. Hvad ønsker Gud mest fra os? Tid Tjeneste Penge og ressourcer

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

En lille sten i skoen!

En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! Det er noget mærkeligt noget! Jeg har opdaget, at når jeg cykler eller løber en tur en morgenstund, så er der én ting, der er værre end mine ømme og trætte

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække Salmer DDS 71: Nu kom der bud fra englekor Dåb DDS 448: Fyldt af glæde over

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

www.centerforhistorieformidling.dk

www.centerforhistorieformidling.dk TEKST 131: Uddrag af Det nye Testamente 1 Ifølge Det nye Testamente forbød Jesus brugen af vold for at fremme sin sag (Lukas 22,3-4; Johannes 18,7-11; Mattæus 26,47-6). Kun to passager i Det Nye Testamente

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Gud giv os fred i verden. Amen

Gud giv os fred i verden. Amen Jeg ville ønske, at jeg har en million sko, som jeg kan passe. Det ville være så rart, hvis alle levede deres liv og ingen blev skilt. Gud, du almægtige Giv mig et kreditkort med uendelige penge på. Gud

Læs mere

Hundredevis af samtaler på gaden har vist mig, at de fleste danskere ikke kender den kristne tro særlig godt derfor et hæfte som dette!

Hundredevis af samtaler på gaden har vist mig, at de fleste danskere ikke kender den kristne tro særlig godt derfor et hæfte som dette! Hundredevis af samtaler på gaden har vist mig, at de fleste danskere ikke kender den kristne tro særlig godt derfor et hæfte som dette! AF LARS HYLDGÅRD JENSEN 1 2 Indhold 1. Hvis Gud er god Hvorfor er

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Følgende er en samling af Ayaat, som nævnes under disse overskrifter:

Følgende er en samling af Ayaat, som nævnes under disse overskrifter: Ayaat efter Overskrifter Følgende er en samling af Ayaat, som nævnes under disse overskrifter: 1. Ummahs Enhed 2. Qur anen 3. Da wahs Vigtighed 4. Prøverne i denne Verden 5. Tawakkul 6. Sunnah 7. Nasr

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 54 Åbningshistorie I den grønlandske vinters hårde mørke vil en ung modig inuit måske vandre ud i den bitre kulde for at søge efter mad til sin landsby. Kun bevæbnet

Læs mere

Spørgsmål og Svar om Islamisk Monoteisme

Spørgsmål og Svar om Islamisk Monoteisme 50 Spørgsmål og Svar om Islamisk Monoteisme Sheikh Muhammad At-Tamimi 1. Spørgsmål: Hvem er din Rabb (Herre, Skaber)? Svar: Min Rabb er Allah, som har skabt mig og alt, hvad der eksisterer. Han forsyner

Læs mere

v12 Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne.

v12 Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne. Prædiken til d.1. maj 2015 St. bededag. Lemvig Bykirke kl. 10.30. Konfirmation v/brian Christensen Tekster: Sl 67; Matt 7,7-12 Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),

Læs mere