F re m tid e n s Regerin

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "F re m tid e n s Regerin"

Transkript

1

2

3 F re m tid e n s Regerin Klare og uimodsigelige Beviser for, at der skal blive indført en retfærdig Regering paa Jorden, og en Redegørelse for, hvorledes den vil blive oprettet Af J. F. R utherford Forfatter til Forligelsen Skabelsen Guds Harpe Verdensbefrielsen O. 8. V. 1,930,000 edition Udgivet af WATCH TOWER BIBLE AND TRACT SOCIETY International Bible Students Association Bern Brooklyn, New York Magdeburg

4 Universets store Regent som gør alle Ting vel tilegnes denne Bog.Jet; har dog Indsat min Konge paa Zion. mit hellige Bjerg I' (Psaime2:6).Sig blandt Hedningerne: Herren er blevet Konge, og Jorderige staar fast, det rokkes ikke: han dømmer Folkene med Retvisked.* Psalme 96:10 Government Danish Made in U. S. A Copyrighted 1928 by J, F. RUTHERFORD

5 Forfatterens Forord Verdens største Statsmænd er alle enige om, at de nuværende Regeringer ikke blot er ufuldkomne, men i Almindelighed ogsaa demoraliserede. Man har i Aarhundreder gjort alt for at faa oprettet en god Regering, der kunde opfylde alle berettigede Krav. Man maa imidlertid nu indrømme, at det er slaaet fuldstændig fejl. Der er en Grund hertil. Jehova vidste naturligvis paa Forhaand, at Menneskene vilde gøre sig disse forgæves Anstrengelser; og han forudsagde det. Tiden er nu moden til, at Menneskene skal give sig til at undersøge ædrueligt og oprigtigt, hvorledes Gud ifølge sin Plan vil indføre en retfærdig Regering paa Jorden, som skal opfylde alle de Fordringer og Forventninger, der med rette kan stilles til den. Det, der fremholdes i denne Bog, er ikke blot Udtryk for, hvad et Menneske mener; men det er en nøgtern Fremstilling af Forholdene, som de er. Jehovas Ord er lagt til Grund for Fremstillingen; thi i det faar vi en klar Redegørelse for, hvorfor Forholdene er, som de er, og en Paavisning af, hvad der vil kunne bringe Menneskene Hjælp i deres Nød. Uden Hensyn til Nationalitet og Sprog bør alle Mænd og Kvinder nære den dybeste Interesse for Spørgsmaalet om, hvorledes det er muligt at faa en god Regering. Denne Bog vil bringe dem Hjælp i saa Henseende; thi den indeholder Sandheden. Forfatteren.

6 Udgiverens Forord Hvis De nogen Sinde har været interesseret i Politik, vil denne Bog fange hele deres Opmærksomhed. Hvis De længes efter, at der skal komme en Regering, som kan sikre Menneskene Fred, Fremgang og Lykke, vil det være dem en sand Glæde at læse denne Bog. De præsenteres her for den bedste og mest fuldstændige Redegørelse for, hvad en god Regering vil sige, og hvorledes den vil kunne blive indført. Det er med velberaad Hu, at vi anvender saa stærke Ord; thi hvad der her fremholdes, er hentet fra Guds ufejlbare Ord, som nu klart kan forstaas i Lyset af de Profetier, der opfyldes for vore Øjne i denne Tid. Det er en Oplevelse at læse denne Bog. Det giver en frisk Mod og ny Glæde over Livet. Vi medgiver den vor bedste Anbefaling og stoler trygt paa, at den vil udrette meget godt. Udgiveren.

7 Fremtidens Regering

8

9 Frem tidens Regering Kapitel 1 En ny Regering er nødvendig A aret 1914 var et Vendepunkt i Menneskenes Historie. Siden da har man som aldrig nogen Sinde før indset, hvor nødvendigt det er, at der indføres en stabil Regering. I Aarene forud havde de førende Nationer søgt at faa Folkene til at tro, at Krig nu var noget, der hørte Fortiden til. Man gjorde nemlig gældende, at de forskellige Landes Handelsinteresser bevirkede, at intet Land vovede at føre Krig imod et andet. Men saa tændtes pludseligt, i 1914, Krigsbaalene rundt omkring, og i Løbet af utrolig kort Tid stod Millioner af Mænd paa Slagmarkerne og slog hverandre ihjel. Hvorfor de egentlig var der, var ingen i Stand til at forklare dem. Naar der i gamle Dage førtes Krig, var det imellem enkelte Stammer, naar den ene følte sig forurettet af den anden, eller Egn imod Egn som Følge af forskellige religiøse Anskuelser, eller det var Landene, der bekæmpede hverandre for at komme i Besiddelse af visse Landomraader. I den Krig, der udbrød i 1914, tog alle den saakaldte Kristenheds ledende Nationer Del, og det uden egentlig at vide hvorfor. Nogle Lande tog ikke aktiv Del i Kampen, men led næsten lige saa meget som de andre. Det var en Krig, som helt igennem var anderledes end alle andre Krige i Menneskets Historie. 9

10 10 Fremtidens Regering I alle de paagældende Lande maatte hver enkelt gøre sin lille Del. Baade Mænd og Kvinder gik til Fronten. Mændene kæmpede, medens Kvinderne kørte Automobiler, forestod Feltkøkkener og plejede de syge og saarede. Man kæmpede under Jorden og paa Jorden, under Vandet og paa Vandet og i Luften; og man blev ved hermed, indtil Millioner af Mænd havde ofret deres Livsblod. I Hjemlandet arbejdede Mænd og Kvinder sammen i Fabrikkerne for at fremstille Kanoner og Ammunition, Flyvemaskiner, og hvad andet der var Brug for i Krigen. Regeringerne overtog selv Fordelingen af Levnedsmidlerne, og alles Føde blev rationeret. Selv de spæde Børn maatte saaledes udføre deres hile Del, idet deres Føde blev afknappet, for at der kunde blive mere til Mændene ved Fronten. Folket blev tvunget til at lade deres Penge udveksle mod de Sedler, som deres respektive Regeringer udstedte. De unge Mænd blev ved Lov tvunget til at drage til Fronten og slaa deres Medmennesker ihjel, og nogle oplevede, at Ejendom og Ejendele blev taget fra dem for at blive benyttet til Krigsførelsen. Det var bogstaveligt en Krig, i hvilken Folk rejste sig mod Folk og Rige mod Rige. Fire Aar igennem rasede den med ubeskrivelig Voldsomhed; og saa, i 1918, ophørte man pludseligt at kæmpe uden at noget Land eller Folk havde vundet en afgjort Sejr, og uden at nogen var i Stand til at gøre sig klart, hvorfor de egentlig ophørte med at kæmpe. Næsten nitten Hundrede Aar før Verdenskrigens Begyndelse blev dette frygtelige Sammenstød forudsagt i Profetien. En Profeti kan forstaas, naar den er gaaet i Opfyldelse eller er ved at gaa i Opfyldelse; thi da ser man, hvorledes Kendsgerningerne passer med de profetiske Ord. Den store Profeti, som Jesus af Nazareth frem-

11 En ny Regering er nødvendig 11 satte i Aar 33, fik sin Opfyldelse fra 1914 til Saa snart Krigen var til Ende og Krudtrøgen begyndte at drive bort, begyndte ogsaa alle sundt tænkende Mennesker at reflektere over, hvad Meningen vel kunde være med en saadan Krig. Undersøgelsen heraf gav dem noget at tænke paa; og ikke blot har de lært noget herigennem, men de vil yderligere kunne høste Udbytte af at gaa til Bunds i dette Spørgsmaal. Et Demokrati er en Regering af Folket, ved Folket og for Folket. Verdenskrigens Valgsprog var: Krigen vil sikre Verden et demokratisk Styre." Dette Valgsprog blev flittigt brugt til at opmuntre Folkets store Masser til at kæmpe. Og de forskellige Landes Folk tog villigt dette Feltraab op og fulgte det. Og hvorfor? Fordi de inderligt længtes efter, at der skulde blive indført en Regering, der helt og holdent vilde have Folkets Interesser for Øje. De saa jo, hvor nødvendigt det var, at der kom en fast og stabil Regering, som vilde værne om Folkets Rettigheder. Nu ved Folket alle Vegne meget vel, at dette høje Raab om Demokrati" kun tjente til at vildlede dem. Krigen sikrede ikke Demokratiet Sejr i Verden. Den bragte ikke noget Land eller Folk under Solen den ringeste Bedring. Selv om vi gaar ud fra, at de Mænd, der bærer Ansvaret for Krigen, gjorde deres bedste, maa vi dog alle være enige om, at Resultatet af Krigen var og er alt andet end tilfredsstillende. Nu næsten ti Aar efter Krigen giver Verdens ledende Statsmænd aabent Udtryk for deres Skuffelse over Resultatet. Det engelske Parlamentsmedlem Ramsay MacDonald udtrykker saaledes blot, hvad mange andre føler, naar han siger: Der er ingen varig Ordning truffet i Europa. Der er ingen Fred i Europa. Regeringerne kan intet udrette. De

12 12 Fremtidens Regering er bange for at gøre noget, de ser blot til og lader Forholdene udvikle sig fra ondt til værre. Mr. Lloyd George bedømmer Situationen længe efter Krigen klart og ædrueligt i følgende Udtalelse: Et nyt Kapitel i Europas og Verdens Historie begynder nu med en Rædsel saa stor og forfærdelig, at Menneskeheden aldrig tidligere har været Vidne til noget lignende. I Stedet for at Krigen skulde sikre Demokratiets Sejr i Verden, aabnede den i mange Lande Vejen for Militærdiktaturet, saaledes at Folket nu slet ingen Indflydelse har paa Regeringen. Mange Regeringer styrer med haard Haand og holder Folket nede. De mest formørkede og tyranniske Regeringer findes sansyndigvis blandt de smaa Balkanstater. Nogle af disse Regeringer har, i Modstrid med Guds Lov og med Menneskerettighederne, antaget en Statsreligion, hvorved det under Strafansvar bliver paalagt alle at overholde visse Former for Gudsdyrkelse. Hvis en af Indbyggerne elsker Gud og derfor ønsker at fortælle Folket om Guds Kærlighed overfor Mennesket, bliver han, saa snart han gør Forsøg derpaa, arresteret og kastet i Fængsel. De raa Fangevogtere slaar Fangerne med Knipler, bruger U- kvemsord overfor dem og behandler dem i det hele taget paa det skændigste. Der er ikke noget der hedder at lade den anklagede faa sin Sag paadømt af Nævninger, nej, han slæbes frem for en Krigsret, hvor det hele foregaar meget summarisk. Han bliver straffet, ikke fordi han har gjort noget Menneske noget ondt, men fordi han har villet oplyse sine Medmennesker og bringe dem Hjælp. Han bliver straffet, fordi den Sandhed, han vilde forkynde, vilde komme i Vejen for Regeringens mange underfundige Anslag. Baade Befolkningen og Statsmændene i de mere frisindede Lande føler sig rystet ved den gru-

13 E n n y Regering er nødvendig 13 somme og brutale Behandling, der saaledes bliver anderledes tænkende og troende til Del; men de staar magtesløse deroverfor og kan ikke hjælpe. Alle disse fanatiske Regeringer forbeholder sig Ret til at straffe hvem som helst inden for deres egne Grænser, som vover at have en anden Opfattelse af, hvad Guds Ord lærer, end Statsreligionen. Allerede under Krigen og umiddelbart derefter udbrød der Revolution rundt omkring. Dette var et Udtryk for, at Folket længtes efter en bedre og mere frisindet Regering. Men opfyldt, som de revolutionære var, af Selviskhed har de som Regel gjort Forholdene endnu værre for Folket i Stedet for at forbedre dem. I nogle Lande er Bolschevismen blevet indført. Denne Statsform er i første Række opstaaet som en Protest imod den Regering, Folket i de paagældende Lande tidligere levede under. Alle, som roligt og besindigt følger Udviklingens Gang, er fuldt paa det rene med, at Bolschevismen aldrig vil kunne give Folket en tilfredsstillende Regering. Bolschevismen er dømt til at ende som en Fiasko. Det samme kan siges om Kommunismen. Saadanne yderliggaaende Forsøg paa at oprette en Folkeregering kan aldrig bringe Folkene Fred, Fremgang og Lykke. Mange andre Lande i Verden lever i stor Frygt for Bolschevismen, og det med rette. Enhver Regeringsform, som tilsidesætter nogles Rettigheder og begunstiger andre, maa nødvendigvis ende i en Katastrofe. Monarkierne har i Sandhed undertrykt Folket og været grusomme og tyranniske, men Bolschevismen og Kommunismen er endnu værre. Ingen Regering kan skabe lykkelige Forhold for Folket, hvis ikke Ærlighed og Retfærdighed er dens grundlæggende Principper.

14 14 Fremtidens Regering De Forenede Staters Regering siges at være den blandt alle Jordens Regeringer, der kommer Idealet nærmest. Men intet oprigtigt Menneske, som kender til de virkelige Forhold i de Forenede Stater, vil kunne hævde, at det er en tilfredsstillende Regering. Ganske vist erklærede de Forenede Staters Grundlæggere, at alle Mennesker har en ubestridelig Ret til Liv og Frihed og til at søge Lykken ; men Folket har aldrig oplevet Virkeliggørelsen af dette Ideal. Ligeledes gav de samme Grundlæggere Udtryk for, at al Regeringens Magt og Myndighed skulde være beroende af Folkets Samtykke; men nu spørger man ikke mere efter Folkets Samtykke. I de første Aar efter Staternes Oprettelse, gjorde man Forsøg paa at føre disse Principper ud i Livet; men det lykkedes aldrig. Landets Grundlov erklærer, at Folket skal have Talefrihed, Ret til at forsamle sig paa fredelig Vis, fuld Samvittighedsfrihed uden nogen Art af Tvang og Ret til at tilbede Gud efter som hver enkelts Samvittighed byder ham. Disse Bestemmelser er ideelle; men de tilsidesættes daglig af dem, som sidder inde med Regeringsmyndigheden. De Forenede Staters Embedsmænd aflægger højtideligt Ed paa, at de vil værne om og beskytte Folkets Interesser; men denne Ed bliver Gang paa Gang brudt baade af høje og lave blandt Embedsmændene. De tre vigtigste Grene inden for de Forenede Staters Styrelse er den lovgivende, den udøvende og den dømmende Myndighed. Det er ingen Hemmelighed, at Svig og Bestikkelse gaar i Svang inden for alle disse Grene af Styrelsen. Naturligvis findes der ogsaa ærlige Mænd inden for dem alle, som gør deres bedste; men de ærlige kan ikke komme til at gøre sig gældende, fordi de uærlige behersker det hele. Et Medlem af de

15 En ny Regering er nødvendig 15 Forenede Staters Senat er offentlig fremkommet med det Udbrud: Det, det først af alt gælder om for det amerikanske Folk, er at fratage de begærlige Udbyttere og bestikkelige Politikere Regeringsmagten og lægge den i Folkets Hænder. Den Beskyldning er offentlig blevet fremsat og er aldrig blevet gendrevet, at en højtstaaende Mand i et af Ministerierne, som med stor Strenghed haandhæver Forbudsloven over for dem, der bliver grebet, selv tjener fabelagtige Summer paa sin ulovlige Forhandling af Spiritus. Der er to Now York American", 24. April Klasser, som overtræder Loven, nemlig dem, der bliver grebet, og dem, der ikke bliver grebet. De smaa og svage bliver grebet, og der bliver statueret et Eksempel med dem. De store og stærke, de indflydelsesrige bliver ikke grebet; thi man ønsker ikke at hindre dem i deres ulovlige Haandtering. Det er tydeligt for alle, at Regeringen ikke stiller alle lige for Loven i den Henseende.

16 16 Fremtidens Regering En anden ministeriel Embedsmand, hvis særlige Opgave det er at opspore og straffe Forbrydelse, forfølger og straffer med stor Energi dem, der vover at gøre Krav paa Talefriheden som deres grundlovsmæssige Ret, samtidig med at han selv staar med besudlede Hænder, idet han modtager Bestikkelse af fremstaaende Forbrydere, som faar Lov at gaa ustraffede. Regeringen stiller i den Henseende ikke alle lige for Loven. En anden ministeriel Embedsmand, som har svoret at beskytte og værne om Ejendomsretten og om Folkets Interesser i det hele, har sammensvoret sig med hensynsløse Udbyttere om at fratage Folket, hvad der tilhører det. Herfor modtager han store Bestikkelsessummer. Dette Regeringsdepartement stiller ikke alle lige for Loven. Samvittighedsløse Udbyttere tilvender sig fabelagtige Pengesummer ved Svig og Bedrag. En Del heraf bruger de til Bestikkelse baade af Vælgere og af Embedsmænd, for at de maa kunne fortsætte med deres fordærvelige Virksomhed. Disse hensynsløse og bundfordærvede Mænd sidder inde med den egentlige Regeringsmagt, idet de staar bag det hele. Regeringsmagten er saaledes i Hænderne paa nogle faa Mænd, som har gjort Penge til deres Gud. I deres Sold staar en Række samvittighedsløse Politikere, der optræder som Statsmænd, og de faar Hjælp og Støtte i alt dette af en Organisation, der kaldes Kirken. Det er særligt de ledende inden for Kirken, Gejstligheden, der yder dem denne Støtte. Regeringen, der ifølge Grundloven skulde fremtræde som et Demokrati, er blevet et Oligarki, idet den øverste Regeringsmagt nu udøves af disse faa. Og nu efter Verdenskrigen er disse faa Mænds Magt blevet dobbelt stor. Mægtige Korporationer eller Truster, som ejes eller beherskes af nogle faa skrupuløse

17 En ny Regering er nødvendig 17 Mænd gør det fuldstændig af med al hæderlig Handel, bestikker dem, der har faaet betroet offentlige Hverv, og bruger det saakaldte kristne Religionssystem som et Skærmbrædt, bag hvilket de frit kan øve deres onde Gerninger. Folkets store Masse lider, betaler, hvad det koster, og raaber forgæves om Hjælp. Et Medlem af de Forenede Staters Senat sagde i 1928 i en offentlig Tale: Der opstaar stadig flere og flere Truster, men de Forenede Staters Præsident cnsker ikke at træde op derimod; de, der har opnaaet Monopol, svulmer af Fedme, men Præsidenten foretrækker at forholde sig passiv; der træffes Fællesaftaler, hvorved de auerede mægtige bliver i Stand til at optræde endnu mere overmodigt og eneraac'igt under Regeringens Beskyttelse, og Præsidenten foretrækker at godkende dette. Denne Regering stiller ikke alle lige for Loven. For at skaffe Midler til Verdenskrigen blev der lagt nye tunge Skattebyrder paa Folket. Det blev ogsaa meget dyrere at leve. Efter Krigen har man ikke blot fortsat at kræve de samme tunge Skatter, men man har endogsaa lagt nye Skatter til; og det er ikke blevet billigere at leve. Den ubekymrede Administration af Folkets Anliggender koster store Summer uden at give Folket et tilsvarende Udbytte. Et Faatal begunstiges, medens Folkets store Flertal lider. I denne Henseende stiller Regeringen ikke alle paa lige Fod. De Forenede Staters Patentvæsen er en offentlig Institution, og hvem som helst af Landets Borgere kan faa Lov til at undersøge dets Protokoller. Det fremgaar af disse, at der er blevet opfundet og patenteret Maskiner, der gør det muligt at tæmme Oceanets Bølger og udnytte deres store Kraft, idet man kan udvinde deraf ligesaa megen Varme, Lys og Kraft, som Menneskene har Brug for, og det til meget billig Pris. Men dette er blevet undertrykt, og Maskinerne er aldrig blevet taget i Brug. Hvad vilde det betyde for Fol-

18 18 Fremtidens Regering ket, dersom disse blev taget i Anvendelse? Det vilde betyde, at det ikke længere vilde være nødvendigt for nogen at tilbringe Dage og Nætter i Jordens Dyb for at grave Kul. Det vilde betyde, at der ikke mere vilde findes Kulstrejker, der bringer Sult og Nød i mange Hjem, medens Millioner af andre maa lide af Mangel paa Brændsel. Det vilde betyde større Lykke og Tilfredshed for Folket og medføre, at Mændene vilde komme til at arbejde oven paa Jorden, f. Eks. med at grave og bearbejde den for at fremskaffe billigere Føde for alle. Det vilde endvidere betyde, at de mægtige Korporationer, som fremstiller Gas og Elektricitet og udplyndrer deres Kunder, maatte ophøre eller ogsaa levere Brændsel, Lys og Kraft til en rimelig Pris. Det vilde betyde, at den store Hær af Kullempere og Fyrbødere vilde finde en mere tiltalende Beskæftigelse og faa større Fred og Glæde ud af Livet. Det vilde betyde, at de Kvinder, som nu staar bøjet over deres Komfur, ikke længere vilde behøve at døje den voldsomme Varme, naar de laver Maden. Blev disse Maskiner taget i Brug og Oceanets Kraft udnyttet, vilde det betyde, at alle Hjem kunde blive elektrisk opvarmet og oplyst for en billig Penge. Hvorfor bliver da ikke disse Maskiner taget i Brug, saa at Menneskene kunde opnaa alle disse Goder? Fordi de store selviske Korporationer, som ejer Kulminerne og Oliekilderne og Gas- og Elektricitetsværkerne, har en saa uhyre Indflydelse og Magt, at de kan undertrykke dem. Og Folket lider. Som bekendt er der patenteret en Opfindelse, der gør det muligt at drive en Automobil meget billigt, idet Benzinforbruget er yderst ringe, ligesom der er andre Opfindelser, der ganske over-

19 En ny Regering er nødvendig 19 flødiggør Benzinen. Disse Opfindelser er blevet kastet paa Møddingen, fordi det er lykkedes de store Olieselskabers Ejere og Direktører at undertrykke dem til Fremme for deres egne selviske Interesser. Folket lider som Følge heraf. For nogen Tid siden fremkom der en Opfindelse, der gjorde det muligt at sende Telegrammer pr. Traad meget billigt. Ved Hjælp af denne Opfindelse kunde den samme Traad benyttes til samtidig at sende Budskaber i begge Retninger og med en Hastighed af næsten tusinde Ord i Minuttet. For at godtgøre den praktiske Betydning af denne Opfindelse blev der anlagt en mere end 160 Kilometer lang Telegraflinie, paa hvilken det nye Apparat blev taget i Brug. Forsøget faldt overmaade tilfredsstillende og heldigt ud. Men skulde denne Opfindelse tages almindeligt i Brug, vilde det fuldstændig revolutionere de nu gældende Priser, og de store Telegrafselskaber vilde gaa Glip af en Del af det store Udbytte, de nu uretmæssig tilvender sig. De havde tilstrækkelig Magt og Indflydelse til at hindre denne Opfindelse i at komme frem. Og Folket lider som Følge heraf. Regeringen udsteder et Patent til Opfinderen og finder sig saa roligt i at være Vidne tu, at nogle faa selviske Mænd fratager Folket de Goder, disse Opfindelser kunde bringe dem. I denne Henseende stiller Rgeringen ikke alle paa lige Fod. En af Ministrene tager imod Bestikkelse for at begaa noget ulovligt. Den, der har bestukket ham, søger uretmæssigt at influere paa Nævningerne for at opnaa en Frikendelse. Den kendte Forfatter Arthur Brisbane siger herom i Dagspressen for den 26 Februar 1928: En vis rig Mand, der beskyldes for at have bestukket en af Ministrene, bliver kendt skyldig i, at han forsøgte at forlokke Nævningerne, og dømt til seks Maaneders Fængsel. Naar Menigmand læser dette, udbryder han:

20 20 Fremtidens Regering Aa Snak, de vil aldrig i Livet sætte h a m i Fængsel." Næste Dag kan man læse i Avisen, at den store Mand agter sig paa en Tur til Europa, idet fremstaaende Jurister har forsikret ham, at han ikke behøver at bekymre sig om den Fængselshistorie det første Aarstid, om nogen Sinde. Havde han været fattig og var blevet dømt for at have stjaalet en Overfrakke, vilde han have siddet i Fængslet nu og ikke være sluppet med seks Maaneder. De Forenede Staters Hjælpekilder gør det til det rigeste Land under Solen. Dets vidtstrakte og frugtbare Marker afgiver Føde nok til at hele Jordens Befolkning kunde leve deraf. Men en stor Del af Jorden ligger øde og ubenyttet hen. I Februar 1928 blev der i Repræsentanternes Hus i Washington anmeldt en Resolution, der tog Sigte paa at bringe Hjælp til de arbejdsløse. Paa det Tidspunkt var der ifølge Statistikken arbejdsløse i De Forenede Stater. Der er Jord nok for dem alle at tage fat paa; men hvad der fattes er en blot nogenlunde rimelig Udsigt til, at de vil faa Udbytte af deres Arbejde. Selviske og hensynsløse Udbyttere gør det umuligt for mange at opretholde Livet ved at dyrke Jorden. De optræder i Form af store Truster, der laaner Penge ud til Aagerrente mod at faa Panteobligation paa Ejendommen. De behersker Priserne paa Markedet og sørger nu for, at Producenten ikke kan faa Afsætning for sin Grøde til en rimelig Pris. Derved bliver han ude af Stand til at betale Renterne af Laanet, og han mister sin Jord. Han taber Modet og maa nu søge paa anden Maade at opretholde Livet. Resultatet bliver, at de store Korporationer overtager Jorden, medens de, som dyrker den, bliver Slaver og ikke Ejere. Regeringen hjælper ikke Producenten. I denne Henseende behandler Regeringen ikke alle lige. Nogle faa oprigtige Kongresmedlemmer søger at faa gennemført en Lov om at indvinde nyt Land ved Overrisling og Drænering. Kunde saa-

21 En n y Regering er nødvendig 21 danne Strækninger blive taget i Brug og opdyrket vilde det give en hel Hærskare af Mennesker Beskæftigelse ved Landbruget. Det er imidlertid Højfinansen, der ved Hjælp af sin uretmæssige Vinding behersker den lovgivende Forsamling, og den har saaledes Magt til at hindre Vedtagelsen af dette Overrislings- og Dræneringsprojekt. Og Folket lider som Følge heraf. New York American", 2-1. April Hvert fjerde Aar gaar Folket til Valg i de Forenede Stater for at vælge en Præsident. Der er to store politiske Partier, som hver møder op med sine Kandidater. Begge disse Partier beherskes af de selviske Interesser, som i Forvejen har alle Fordele paa sin Side. Begge disse Partiers Kandidater udpeges af Storkapitalen, hvilket som oftest sker i Hemmelighed bag lukkede Døre. Derefter bliver Folket taget under passende Behandling, saa at de gaar hen og vælger dem. De stemmedberettigede møder op ved Valgumeme og

22 22 Fremtidens Regering stemmer; men det er Storkapitalen, der vinder, uden Hensyn til hvem der bliver valgt. Et lille Faatal regerer saaledes videre udelukkende med sine egne Interesser for Øje og imod Flertallets Interesser. Det er alt andet end demokratisk Styre. Dette er blot nogle Eksempler paa de utilfredsstillende Forhold, der raader i de Forenede Stater. Der kunde nævnes meget mere, som er endnu værre. Der hævdes, og maaske med rette, at de Forenede Stater har den bedste Regering paa Jorden. Men hvis det er Tilfældet, og den er saa utilfredsstillende, hvad skal man da sige om de Regeringer, som endnu mindre varetager Folkets Interesser? Den engelske Regering er uden Tvivl den stærkeste paa Jorden. Iblandt de styrende i England findes der dygtige Mænd; men ogsaa de er ufuldkomne og samme Vilkaar underlagt som de andre. Regeringen er ikke tilfredsstillende for Englænderne i Hjemlandet. Den er endnu mindre tilfredsstillende for Folket i de mange Kolonier, hvoraf det britiske Verdensrige bestaar. Indien er et af de Lande, der staar under engelsk Styre. Det er et udstrakt Land. Det spænder over Kvadratkilometer og har en Befolkning paa næsten Indbyggere. Indien har aldrig haft en tilfredsstillende Regering. Dets Folk har aldrig staaet samlet og enigt. Befolkningens Inddeling i Kaster har altid foraarsaget en vid Kløft mellem styrende og styrede. Nogle af den øverste Kaste har sat Bevægelser i Gang, der gaar ud paa at skaffe Indien et selvstændigt Styre og at løsrive det fra det britiske Rige. Dette er et af de Problemer, som den engelske Regering er stillet overfor. Det er ikke lykkedes Englænderne og vil heller aldrig lykkes dem at indføre et tilfredsstil-

23 En ny Regering er nødvendig 23 lende Styre i Indien. Men hvis Englænderne trak sig tilbage og overlod det til Inderne at styre det selv, vilde den øverste Kaste fuldstændig knuse og undertrykke de laverestaaende. I Hjemlandet har den engelske Regering siden Krigen haft en mægtig Hær af arbejdsløse at tage sig af. Talrige Strejker og andre Former for Utilfredshed er kommet tu Udtryk imod Regeringen. Hverken Styrelsen i Hjemlandet eller i Kolonierne kan siges at være tilfredsstillende. De forskellige Folk ved selv bedst, hvorledes det forholder sig med Regeringerne i deres Lande. Gaa hele Listen igennem, fra den mindste til den største, og man vil ikke finde en eneste Regering under Solen, som kan siges at være ideel og tilfredsstillende for Hovedmassen af Landets Borgere. Dette fremføres ikke her for at anspore til Utilfredshed; men det er en Redegørelse for Forholdene, som de er, og fremsat i den mildest mulige Form, for at tænkende Mennesker maa kunne tage Spørgsmaalet op til Overvejelse og se, hvad der er Aarsagen til Miséren, og hvad der muligvis kan gøres for at bøde derpaa. Hvis vi er oprigtige over for os selv og har vore Medmenneskers Vel paa Sinde, ønsker vi at sætte os ind i Forholdene saa nøje som muligt for fordomsfrit og lidenskabsløst at kunne overveje, hvad der kan gøres for at bringe Slægten bedre Kaar. Afrustning Verdenskrigen var saa ødelæggende og slog saa meget i Stykker, at det bagefter var alle om at gøre at finde Udveje til at forhindre en ny stor Krig. De, hvem det i første Række paahvilede at gøre noget, mente, at et Forbund mellem de førende Nationer i Verden vilde være det rette

24 24 Fremtidens Regering Middel. Forbundet blev dannet. Mange Nationer sluttede sig til dette Forbund og underskrev Pagten, medens andre vægrede sig derved; og man har derpaa gjort alt for at faa ordnet Forholdene mellem Landene saaledes, at alle Uoverensstemmelser kunde blive afgjort uden Krig. Folkenes Forbund har imidlertid ikke gjort Verden bedre. Det kan ikke forbedre Regeringerne, og det kan ikke forhindre Krig. Det er ikke hidindtil lykkedes det at indføre ideelle Forhold blandt Menneskene paa Jorden; og det vil heller aldrig lykkes det. For at føre Folkenes Forbunds Ide ud i Livet og umuliggøre Krig er der blevet afholdt den ene Afrustningskonference efter den anden. De Forenede Stater har ikke direkte sluttet sig til Folkenes Forbund, men er ved saadanne Konferencer gaaet ind paa at ville tilintetgøre Krigsskibe til en Værdi af fem Piundrede Millioner Dollars, Penge, som Folket i sin Tid har maattet betale. Nu, efter at Folkeforbundet har bestaaet i næsten ti Aar, behandler de Forenede Staters Kongres et Flaadebygningsprogram, der gaar ud paa at bruge Dollars syv Hundrede og femti Millioner Dollars til Bygning af en Flaade af endnu større Dimensioner, end Staterne nogen Sinde før har haft. Endvidere skal andre Millioner af Dollars bruges til Bygningen af en Luftlaade, der kan yde sin Indsats i en Ødelæggelseskrig fra Luften. Afrustningsbevægelsen er praktisk talt brudt fuldstændig sammen. Andre Lande baade i Europa og i Østen forøger og forstærker stadig deres Krigsberedskab saavel til Lands og til Vands som i Luften. Aar efter at Verdenskrigen er endt og Folkenes Forbund er blevet dannet, staar de forskellige Nationer stadig fuldt rustede, til Trods for alt hvad

25 E n n y Regering er nødvendig 25 Politikerne har sagt. Storkapitalen vil ikke tillade Afrustning. Med rette siger et ledende Tidsskrift om Afrustningskonferencen i Genéve: Teoretisk set samledes alle de Delegerede for at bringe Folkets Vilje til Udførelse. Men i Virkeligheden kunde de intet udrette; thi de store, som har Bestemmelsen i deres Haand, var kommet overens om, ud fra Grunde som de selv kender bedst, at der ikke skulde udrettes noget. Europas Haab om Afrustning blev slaaet ned, fordi Udkastet kom i Vejen for een stor Magts materielle Interesser. Forberedelserne til en ny stor Krig gaar imidlertid sin Gang, og Folket lider under Trykket deraf. Selve de Krigsforberedelser, der stadig foretages, er det sikreste Tegn paa, at Nationerne venter, at der vil komme mere Krig. Man kan altid være sikker paa, at den Mand, der bærer Vaaben, ogsaa vil gøre Brug af sine Vaaben, dersom han bliver udæsket tilstrækkelig stærkt. Nationerne bestaar af Mennesker, der alle er underlagt de samme Følelser og Tilbøjeligheder; og da det er selviske og ærgerrige Mænd, som behersker de forskellige Landes Regeringer, og da disse Mænd har bevæbnet Regeringerne, kan man ogsaa gaa sikkert ud fra, at Vaabnene vil blive bragt i Anvendelse i det Øjeblik de mener, at deres selviske Interesser vil blive bedst tjent derved. Det er en Kendsgerning, at nu, saa længe efter at Folkenes Forbund er blevet dannet og de forskellige Afrustningskonferencer er blevet holdt, har disse Konferencer vist sig at være dødfødte, og man bliver ved med at forberede sig til Krig. De styrende i Verden er fulde af Frygt og bange Anelser om, hvad Fremtiden vil bringe. Inden for det offentlige Liv findes der enkelte oprigtige Mænd, som ikke har noget højere Ønske end at forbedre Folkets Kaar; men de ved hverken ud eller ind med Hensyn til, hvad der er at gøre. De Udtalelser, vi nedenfor anfører fra nogle af disse, vil Millioner af tænkende Mennesker samstemme i.

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,1-15, 1. tekstrække. Salmer. DDS 417 Herre Jesus, vi er her. DDS 294 Talsmand, som på jorderige

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis )

Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis ) Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis ) En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

Prædiken i Helligåndskirken I

Prædiken i Helligåndskirken I En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen. mennesker, lade den menneskelige del af sig stä foran mit ansigt.

Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen. mennesker, lade den menneskelige del af sig stä foran mit ansigt. Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen Da Jesus viste sig pä jorden, udfårte han mirakler og store undere for at frelse menneskene. Og da nogle gik den retfçrdige vej, mens andre gik syndens vej,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

HVAD DE HAR BEHOV. / i S. 1 \ J ' C.i. Syv fængslende Foredrag. f Ä A l \ :jr \

HVAD DE HAR BEHOV. / i S. 1 \ J ' C.i. Syv fængslende Foredrag. f Ä A l \ :jr \ HVAD DE HAR BEHOV f Ä A l \ :jr \ / i S 1 \ J ' C.i Syv fængslende Foredrag om Menneskenes Fremtid. Alle vil fole sig tiltalt af Skønheden i disse enkle og logiske Skildringer. S ide 3 Jordens nye Herskere

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

21. søndag efter trinitatis 16. oktober 2016

21. søndag efter trinitatis 16. oktober 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: En ny chance Salmer: 2, 522, 308; 505, 399 Evangelium: Luk. 13,1-9 "Lad det stå... måske bærer det så frugt" "Nu får du en sidste chance." Sådan kan vi nogle gange sige til

Læs mere

Hvem er Gud? Syv Foredrag J. F. RUTHERFORD

Hvem er Gud? Syv Foredrag J. F. RUTHERFORD Spil. } Hvem er Gud? Syv Foredrag a f J. F. RUTHERFORD Side 3 Jehova 11 S atan 20 Hvem er Guds Vidner? 29 H ans N avn 38 Evighedens Konge 46 Den uselviske 54 De skal kende, a t Jehova er Gud Dommer R

Læs mere

LIV I LYKKE. Bibelen skal forstaas Jorden gøres herlig og skøn Den Almægtiges Løfter Fred og Velstand Jehovas Majestæt og Herlighed

LIV I LYKKE. Bibelen skal forstaas Jorden gøres herlig og skøn Den Almægtiges Løfter Fred og Velstand Jehovas Majestæt og Herlighed LIV I LYKKE Bibelen skal forstaas Jorden gøres herlig og skøn Den Almægtiges Løfter Fred og Velstand Jehovas Majestæt og Herlighed Udgivet af: VAGTTAARNETS BIBEL- OG TRAKTATSELSKAB Bibelen skal forstaas

Læs mere

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 Jesus fortæller i dagens evangelietekst to lignelser. I dem begge sigter han til folkets ledere: ypperstepræsterne, folkets ældste og farisæerne,

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

#13 Hvordan ondskaben blev til

#13 Hvordan ondskaben blev til #13 Hvordan ondskaben blev til Ordet Satan bliver nævnt 53 gange i Bibelen. På hebræisk betyder ordet modstander eller fjende. Ordet djævel bliver nævnt 60 gange i Det Nye Testamente. Ordet betyder bogstaveligt

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

Fjerde Søndag efter Trinitatis

Fjerde Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

studie Studie Treenigheden

studie Studie Treenigheden studie Studie X 2 Treenigheden 14 Åbningshistorie Et amerikansk blad om skateboarding stillede nogle kendte skateboardere spørgsmålet: Tror du på Gud? Her er nogle af svarene: Ikke i den traditionelle

Læs mere

2 Mos 20,3-17 DIN NÆSTE ER DINE MEDMENNESKER, DET VIL SIGE ANDRE MENNESKER, SOM DU MØDER.

2 Mos 20,3-17 DIN NÆSTE ER DINE MEDMENNESKER, DET VIL SIGE ANDRE MENNESKER, SOM DU MØDER. 2 Mos 20,3-17 De ti bud blev givet af Gud til hans udvalgte folk, det jødiske folk, mere end 1200 år, før Jesus blev født. Men de er også en rettesnor for kristne. Budene hjælper os ikke til at blive frelst.

Læs mere

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

1. Mos. 3,24: Han jog mennesket ud, og øst for Edens have anbragte han keruberne og det lynende flammesværd til at vogte vejen til livets træ.

1. Mos. 3,24: Han jog mennesket ud, og øst for Edens have anbragte han keruberne og det lynende flammesværd til at vogte vejen til livets træ. 1. Mos. 3,24: Han jog mennesket ud, og øst for Edens have anbragte han keruberne og det lynende flammesværd til at vogte vejen til livets træ. Keruber er engle, der vogter livets træ med flammesværd, efter

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Prædiken til Paaskedag

Prædiken til Paaskedag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

GUDSBEGREBET.I.ISLAM GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre

Læs mere

Copyright 1941 Udgivet af VAGTTAARNETS BIBEL- OG TRAKTATSELSKAB København. Afdelingskontorer i de fleste Lande.

Copyright 1941 Udgivet af VAGTTAARNETS BIBEL- OG TRAKTATSELSKAB København. Afdelingskontorer i de fleste Lande. TEOKRATIET det er det, som har den største Betydning i Verden for Tiden, og om det skal meget snart Verdenshistoriens største Krig udkæmpes, Slaget ved Harmagedon. Folk i alle Lande adskilles nu i Anledning

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Hvorledes alle Folkenes Længsel skal komme viser Dommer Rutherford i denne Brochure ud fra baade Kends? gerningerne og Bibelen. Udgiveren.

Hvorledes alle Folkenes Længsel skal komme viser Dommer Rutherford i denne Brochure ud fra baade Kends? gerningerne og Bibelen. Udgiveren. TILFREDSI Kan De sige at være det i Dag? Alle, som elsker Retfærdighed og Fred, maa oppebie den store salvede Konges, Messias s Komme og hans teo? kratiske Regerings Indførelse for atopnaa den fuldkomne

Læs mere

J A N E H A N S E N H O Y T { M A S T E R P L A N } G U D S O P R I N D E L I G E H E N S I G T M E D M Æ N D O G K V I N D E R

J A N E H A N S E N H O Y T { M A S T E R P L A N } G U D S O P R I N D E L I G E H E N S I G T M E D M Æ N D O G K V I N D E R J A N E H A N S E N H O Y T { M A S T E R P L A N } G U D S O P R I N D E L I G E H E N S I G T M E D M Æ N D O G K V I N D E R Indholdsfortegnelse Forord...5 Kapitel 1: Nutidens virkelighed...7 Kapitel

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

21. søndag efter trinitatis 9. november 2014

21. søndag efter trinitatis 9. november 2014 Kl. 9.00 Burkal Kirke Kl. 10.30 Bjolderup Kirke Tema: Guds tålmodighed med os Salmer: 547, 308, 493, 332 547, 661, 308; 493, 522 Evangelium: Luk. 13,1-9 "Nu får du en sidste chance." Sådan kan vi nogle

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Sjette Søndag efter Trinitatis

Sjette Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene De tusind år (Åb 20,1-10) Ordet og Israel, 2010 nr. 8 s.12-17 Der er tekster, der er gået teologi i. Dette er sket med Åb 20,1-10. På et tidligt tidspunkt i kirkens historie begyndte man at forstå tusindårsriget

Læs mere

Prædiken til 2. Paaskedag

Prædiken til 2. Paaskedag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

ET BANNER FOR FOLKET. Fred Frihed Fremgang Sundhed Liv Lykke MENNESKETS LÆNGSLERS MAAL

ET BANNER FOR FOLKET. Fred Frihed Fremgang Sundhed Liv Lykke MENNESKETS LÆNGSLERS MAAL ET BANNER FOR FOLKET Fred Frihed Fremgang Sundhed Liv Lykke MENNESKETS LÆNGSLERS MAAL ET BANNER FOR FOLKET Et opmuntrende Budskab fra Bibelen for. alle rettænkende Mennesker af J. F. RUTHERFORD Præsident

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Guds fulde rustning JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

Guds fulde rustning JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Guds fulde rustning JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Du er i krig Når du blev en kristen så fik du samtidig en fjende. Derfor stemmer det ikke at alle dine problemer vil blive løst om du bare tager

Læs mere

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Fri fra Døden Skriften - Free from Death Scriptures

Fri fra Døden Skriften - Free from Death Scriptures Fri fra Døden Skriften - Free from Death Scriptures Romerne 6:23 thi Syndens Sold er Død, men Guds Nådegave er et evigt Liv i Kristus Jesus, vor Herre. Romerne 8:2 Thi Livets Ånds Lov frigjorde mig i Kristus

Læs mere

studie Den store strid

studie Den store strid studie 3 Den store strid 22 Åbningshistorie Det er mit ord mod dit! snerrer han, mens han kigger på kriminalbetjenten med det selvsikre, urørlige blik. Jeg siger, jeg er uskyldig. Du siger, jeg ikke er.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Hvad mener I om Mormons Bog?

Hvad mener I om Mormons Bog? Ældste Bruce R. McConkie, De tolv apostles Kvorum Hvad mener I om Mormons Bog? Oprettet: 12. september 2007 To præster fra en af de største og mest indflydelsesrige protestantiske retninger kom til en

Læs mere

Jobs løser. Ugens vers

Jobs løser. Ugens vers 12 Jobs løser TIL SABBATTEN 17. DECEMBER 2016 Ugens vers Indledning Men det var vore sygdomme, han tog, det var vore lidelser, han bar; og vi regnede ham for en, der var ramt, slået og plaget af Gud (Es

Læs mere

Guddommelig Opdeling (Åb 1:19)

Guddommelig Opdeling (Åb 1:19) Guddommelig Opdeling (Åb 1:19) Skriv det, du har set, Synet af Kristus Kapitel 1 og det, som er, De Syv Menigheder Kapitel 2-3 og det, som siden skal ske. Det der kommer efter Menighederne Kapitel 4-22

Læs mere

Kapitel 32 - Verdslig rigdom og Guds rige

Kapitel 32 - Verdslig rigdom og Guds rige Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 32 - Verdslig rigdom og Guds rige Oprettet: 16. december 2005 Præsident Young var en praktisk anlagt mand, som ikke var ødsel, og som arbejdede hårdt for at

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Dagen er inde. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dagen er inde. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

ÅBENBARINGEN KAPITEL 3. Skelgårdskirken, den 12. marts 2012

ÅBENBARINGEN KAPITEL 3. Skelgårdskirken, den 12. marts 2012 ÅBENBARINGEN KAPITEL 3 Skelgårdskirken, den 12. marts 2012 MENIGHEDEN Den synlige kirke sådan som den fremtræder for os Den usynlige kirke de troendes åndelige virkelighed Kapitel 1: Menigheden i dens

Læs mere

Dagen er inde. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dagen er inde. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Onsdagen April 22, Joh V

Onsdagen April 22, Joh V 5275 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække Salmer DDS 732: Dybt hælder året i sin gang DDS 569: Ja, engang

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag 13. marts 2016 Haderslev Domkirke kl kor 23 / , Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas

Mariæ Bebudelsesdag 13. marts 2016 Haderslev Domkirke kl kor 23 / , Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas Mariæ Bebudelsesdag 13. marts 2016 Haderslev Domkirke kl. 10 73 kor 23 / 80 755,2+3 108 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas (1,46-55): Da sagde Maria: Min sjæl ophøjer Herren, og min ånd

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

En død Bogs levende Tale

En død Bogs levende Tale Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Folkets Deling Tre Foredrag af J. F. Rutherford

Folkets Deling Tre Foredrag af J. F. Rutherford Dommer Rutherfords Radioforedrag, der høres af Millioner af Mennesker hver Uge, og hans Bøger og Skrifter, har været til stor Hjælp og Vejledning for mange retsindige Mennesker. Han har skrevet 58 forskellige

Læs mere

Han gør alle Ting vel

Han gør alle Ting vel Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere