Forord. Kommuneplanforslaget har været offentlig fremlagt på kommunekontoret og på biblioteket fra den 30. juni 1999 til den 8. september 1999.

Transkript

1

2 Forord Vi kan hermed præsentere den nye kommuneplan. I kommuneplanens første del er kommunalbestyrelsens politiske målsætning for udviklingen indenfor en række temaområder nærmere beskrevet. Det er f.eks. målsætninger for forbedringen af eksisterende boligområder og for udformningen og placeringen af nye boligområder, men der er også målsætninger for fremme af borgernes sundhed og for en bæredygtig udvikling. Indenfor de enkelte temaområder er der endvidere kort beskrevet nogle af de ideer, midler, initiativer, arealreservationer, som kommunalbestyrelsen på nuværende tidspunkt ser som nødvendige for at nå de opstillede målsætninger. I kommuneplanens anden del findes en mere teknisk beskrivelse af kommunalbestyrelsens overordnede rammer for den fysiske planlægning, f.eks. for de enkelte byområder, landsbyer m.m. Kommuneplanforslaget har været offentlig fremlagt på kommunekontoret og på biblioteket fra den 30. juni 1999 til den 8. september Kommunalbestyrelsen har behandlet de modtagne bemærkningerne til forslaget til ny kommuneplan og en del af dem er indarbejdet i den endelige kommuneplan. Kommunalbestyrelsen har den 21. marts 2000 godkendt den nye kommuneplan. Hvis der ønskes yderligere oplysninger om Kommuneplan `99 kan dette ske ved henvendelse til teknisk forvaltning. På kommunalbestyrelsens vegne Indholdsfortegnelse

3 Indholdsfortegnelse Kommuneplanens hovedstruktur: Indledning... 3 Bymønster... 5 Befolkning... 7 Boliger... 9 Erhverv Detailhandel Kultur og fritid Børn og unge Skoler Ældre Sundhed Agenda Turisme Kollektiv trafik Veje og stier Forsyningsanlæg Miljøforhold Det åbne land Rammer for lokalplanlægningen: Indledning Nørager Haverslev Ravnkilde St. Rørbæk Mejlby Stenild Kgs. Tisted St. Binderup Ll. Binderup Ladelund Nysum Grynderup Hannerup Landdistrikt Kommuneplan`99 for Nørager kommune erstatter kommuneplanen fra 1982 og omfatter desuden en planberetning. Kommuneplanen er udarbejdet af teknisk forvaltning i samarbejde med de øvrige forvaltninger og Nellemann Konsulenterne A/S, Århus. Maj Indholdsfortegnelse

4 KOMMUNE- PLANENS HOVEDSTRUKTUR

5 3 Indledning Hvad er en kommuneplan? Kommuneplan 99 er kommunalbestyrelsens plan for, hvordan Nørager kommune skal udvikle sig på kort og på lang sigt. Planen er udarbejdet med en planperiode på 12 år, men på en række områder rækker den længere frem i tiden. Der findes mange planer i en kommune. Her kan nævnes: sektorplaner, temaplaner, lokalplaner, handlingsplaner, regulativer, byudviklingsprojekter, budget m.v. For at sikre en koordinering af de ofte meget forskellige planer skal der være sammenhæng i planernes mål og forudsætninger. Ellers er der risiko for, at kommunalbestyrelsen handler i strid med sig selv. Det er derfor, kommuneplanen ikke kun fungerer som en fysisk plan, men også som en koordinerende og samlende plan for de mange kommunale plantyper. Kommuneplanen indgår som en del af et sammenhængende plansystem, hvor planen i første række forholder sig til de overordnede retningslinier for udviklingen i Nordjyllands amt, som det fremgår af Regionplan 97. I kommuneplanen fastlægges hovedmålene for kommunens udvikling indenfor de forskellige områder samt de initiativer eller bestemmelser, der skal til for at fremme eller regulere udviklingen. Forudsætningerne og samfundsudviklingen i øvrigt kan dog uventet ændre sig og påvirke de politiske målsætninger kommuneplanen bygger på. Kommuneplanen er derfor et planredskab, der løbende må vedligeholdes. I henhold til planloven skal der derfor, for hver kommune foreligge en kommuneplan, som er revideret hvert fjerde år. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte målene og rammerne, og den kommunale forvaltning kan arbejde aktivt for at fremme en ønsket udvikling. Men det er reelt i et samarbejde med kommunens borgere, det private erhvervsliv, organisationer og foreninger, at udviklingen skabes. Kommuneplanrevisionen Som optakt til revisionen blev der udarbejdet en planberetning, der sammenholder oplysninger om kommunalbestyrelsens politik, vurderinger og forventninger i Kommuneplanen fra 1982 med, hvad der reelt er sket af ændringer i perioden fra Indledning

6 4 Kommunalbestyrelsen udvalgte 5 emner, der kunne være særlig vigtige, at få diskuteret. Det var emnerne bolig, erhverv, detailhandel, kultur og fritid samt ældreområdet. Emnerne blev beskrevet i en debatavis, der blev udsendt til alle husstande i kommunen. Debatperioden strakte sig over 8 uger fra den 13. marts 1996 til den 8. maj Der blev afholdt et borgermøde i Mejlby forsamlingshus den 25. marts 1996 med ca. 130 deltagere. Kommunen modtog 9 indlæg fra såvel enkeltpersoner som fra organisationer m.m. Indlæggene og referater fra debatten på borgermødet er samlet i hæftet Sammenfatning af foroffentlighedsfasen Planberetningen og debatindlæggene danner samlet et væsentligt grundlag for den reviderede kommuneplan. Indledning

7 5 Bymønster Nørager - Haverslev, de nye kommunecentre I forbindelse med etableringen af motorvejen fra Århus til Aalborg fik Haverslev status som et supplerende kommunecenter på linie med Nørager. For Haverslev betyder det, at der nu er mulighed for at udlægge større arealer til nye boligområder og nye erhvervsområder. Det betyder også, at servicetilbudene, som f.eks. folkeskole, daginstitutioner, butikker m.m., skal søges fastholdt. Kommunens nuværende bymønster består her ud over af Ravnkilde, der har status som lokalcenter. Her kan der foregå en mindre byudvikling end i kommunecenterbyerne. I kommunens øvrige byer/landsbyer kan der ikke foregå en egentlig byudvikling, men en afrunding eller udfyldning. Der er foretaget en afgrænsning af føl- Haverslev - har fået status som supplerende kommunecenter Bymønster

8 6 gende landsbyer St. Rørbæk, Mejlby, Stenild, Kgs. Tisted, St. Binderup, Ll. Binderup, Ladelund, Nysum, Grynderup og Hannerup. I disse landsbyer har kommunalbestyrelsen kompetencen til at meddele landzonetilladelse i henhold til planloven. Afgrænsningen fremgår af kortbilagene i afsnittet rammer for lokalplaner. Målsætning Kommunalbestyrelsen vil arbejde for en fortsat byudvikling i kommune- og lokalcentrene samt bevare landsbyernes kvaliteter. Byudviklingen skal ske i de større byer Den fremtidige byudvikling skal ske i Nørager og Haverslev, der har status som kommunecenter og i Ravnkilde, der har status som lokalcenter. Det betyder, at den største del af den fremtidige byudvikling skal forgå i disse byer. Byudvikling er først og fremmest en udbygning med nye boliger og nye virksomheder, men også en generel udbygning inden for offentlig og privat service. Kommunalbestyrelsen vil således udlægge arealer til nye boliger og til nye virksomheder i disse byer, i det omfang efterspørgslen gør det nødvendigt. Man vil tilstræbe et varieret udbud af attraktive grunde. Det tilstræbes endvidere, at opretholde eller forbedre den offentlige service indenfor: folkeskolen børnepasningsordningerne kultur- og fritidsfaciliteter ældreområdet kollektive trafikforbindelser I landområder er der generelt ikke mulighed for bolig- eller erhvervsbyggeri, bortset fra byggeri i forbindelse med landbrugserhvervet. Der er mulighed for, at anvende tiloversblevne landbrugsbygninger, til visse mindre håndværks- og industrivirksomheder. Ændring af bymønsteret Kommunalbestyrelsen vil arbejde for, at få ændret Rørbæks status fra afgrænset landsby til lokalcenter. Kommunalbestyrelsen finder at status senest skal ændres i forbindelse med revisionen af Regionplan `97 i år Bymønster

9 7 Befolkning Befolkningstallet siden 1982 Befolkningsudviklingen fordelt på alder og i alt. Antal i alt år Befolkningstallet den 1. Januar 1996, 1997, 1998 og 1999 var henholdsvis 5517, 5518, 5480 og Befolkningstallet har i de senere år udviklet sig positivt, idet tilbagegangen er stoppet. Udviklingen indenfor de enkelte aldersgrupper har været forskellig. I perioden fra 1982 til 1995 var der et stigende antal små børn og ældre, medens antallet herefter er faldet. For aldersgrupperne skolebørn og voksne har antallet først i perioden været faldende for sidst i perioden igen at stige. faktisk befolkningsudvikling I Nørager kommune var der den 1. Januar 1995 i alt 5473 indbyggere. Den 1. Januar 1982 var tallet Der er således sket en tilbagegang i befolkningstallet i perioden på i alt 213 personer eller 3,7%. Befolkning

10 8 Det forventes at befolkningstallet falder svagt på lang sigt Danmarks statistik har udarbejdet en simpel befolkningsfremskrivning for de kommende 12 år. Det er en fremskrivning af de igangværende tendenser på egns- og landsplan med en gennemsnitlig fødselshyppighed. Der er ikke indbygget særlige forhold, som kun er gældende for Nørager kommune. Der er heller ikke medtaget virkningen af specielle foranstaltninger, som kommunalbestyrelsen ønsker at sætte i værk, for f.eks. at tiltrække nye indbyggere. Befolkningsfremskrivningen viser, at antallet af de 0-5 årige vil falde ca. 13%, antallet af skolesøgende børn vil stige ca. 7% og antallet af ældre vil falde ca. 18%. Antallet af årige vil stige svagt. I alt en befolkningsnedgang på 2% svarende til en nedgang fra januar 1999 til 5374 indbyggere 1. januar Indsatsen vil især koncentrere sig om at udbyde varierede og attraktive boliggrunde, der kan konkurrere med det udbud, der er i andre kommuner; at skabe gode bymiljøer, med spændende friarealer samt pæne og velholdte offentlige områder; at tilbyde en offentlig service, der kan understøtte en øget bosætning i kommunen, som f.eks. børnepasningsgarantien, gode fritids- og kulturtilbud. På baggrund af befolkningsfremskrivningen vil kommunalbestyrelsen være opmærksom på udviklingstendenserne i befolkningssammensætningen. Det kan f.eks. betyde, at folkeskolen i den kommende plan periode, skal finde plads til flere børn end i dag; at der skal ske nogle justeringer af skoleoplandet til de enkelte skoler; der skal ske en ombygning/modernisering af klasselokaler. Målsætning Det er kommunalbestyrelsens mål, at befolkningstallet i den kommende planperiode som minimum fastholdes. Indsatsområder Der vil blive gjort en særlig indsats for at fastholde det nuværende befolkningstal. Befolkning

11 9 Boliger Boligbyggeriet I perioden fra 1982 til 1995 er der bygget 55% af det forventede antal boliger. Oversigt over boligbyggeriet År Forventet boligbyggeri faktisk boligbyggeri faktisk boligbyggeri Nørager Haverslev Ravnkilde Rørbæk Mejlby/ Stenild Landdistrikt i alt boliger Forskellen skyldes den generelle udvikling i samfundet, den stigende rente, landspolitiske indgreb m.m. Som det fremgår af oversigten, er det kun i Rørbæk, at der har været et større byggeri end forventet. Boligbyggeriet er hovedsagelig sket i forbindelse med ældrecenteret Engparken. I perioden fra 1995 til 1999 er der hovedsagelig bygget nye boliger i Nørager og i Haverslev. En del af det store antal nye boliger i Roligheden i Nørager - et af de nye boligbyggerier. Boliger

12 10 Haverslev - 24 i alt - er opført i forbindelse med ældrecenteret Haversdal. Der er endvidere opført 8 almennyttige boliger og 7 boliger i øvrigt. I Nørager er der opført 6 ældreboliger i forbindelse med Nørager plejehjem og 5 boliger i øvrigt. Der forventes et øget boligbyggeri i Haverslev Den jyske motorvej blev først i 90èrne forlænget fra Århus til Aalborg og går igennem kommunen. Det har betydet, at kommunen har fået en trafikal mere central placering. I Haverslev er der ved motorvejsfrakørslen udlagt et større område til industri m.m., netop på grund af den gode tilgængelighed. Det forventes, at nye arbejdspladser og den gode tilgængelighed vil betyde, at der specielt i Haverslev vil opstå et større behov for nye boliggrunde i den kommende planperiode end i den forrige. Målsætning Kommunalbestyrelsen vil arbejde for, at udvikle kommunen som en god og attraktiv bosætningskommune. Der er behov for nye arealreservationer Nedenfor er gengivet en prognose over boligbyggeriet frem til år Boligbyggeriets omfang forventes at ligge på mindst samme niveau, som i den foregående planperiode. Boligbyggeriet forventes først og fremmest at ske i Nørager, Haverslev og i Ravnkilde. Det forventes, at der sker en forskydning mod et øget byggeri i Haverslev. Prognose over boligbyggeriet og rummeligheden i kommuneplanen frem til år Nørager Haverslev Ravnkilde Rørbæk Mejlby/ Stenild Landdistrikt Restrummelighed i planlagte boligområder Forventet boligbyggeri frem til år nye arealreservationer samlet rummelighed i kommuneplanen frem til år I alt Boligpolitisk indsats Kommunalbestyrelsen lægger vægt på, at nye boligområderne gøres så varierede og attraktive som muligt. Dette kan bl.a. ske ved; at boligerne samles i grupper/klynger med kiler, fælles grønninger og med stiforløb imellem; Boliger

13 11 at grundenes størrelse varieres, afhængig af boligformerne, f.eks. om det er parcelhuse, rækkehuse, ældreboliger, naturgrunde, jordbrugsparceller; at de naturgivne forudsætninger udnyttes bedst muligt, f.eks. udsigtsmuligheder, nærhed til skov eller andre rekreative områder; at der foretages en adskillelse af kørende-, gående og cyklende trafik; at fællesarealerne gøres så attraktive som muligt, f.eks. ved en varieret beplantning og at fælles grønne, rekreative oaser i byerne sikres eller etableres. Byforskønnelse Standarden i de eksisterende byområder og bebyggelser skal højnes. Derfor vil der blive gjort en særlig indsats for: at højne kvaliteten af de eksisterende grønne fællesområder; at iværksætte en yderligere beplantning langs med gader, veje og pladser; Skitseforslag af nye boligområder nord for Haverslev. Det sydligste område - Mølhøjvangen - er byggemodnet i at oprette en præmieringsordning for gode og smukke istandsættelser/restaureringer af huse; Boliger

14 12 med et projekt ved den tidligere møbelforretning ved Vestermarksvej. Der er fortsat områder som trænger til en fornyelse og der vil derfor blive iværksat nye helhedsorienterede byfornyelsesprojekter, når det viser sig muligt. Eksempel på byforskønnelse at iværksætte en registrering af særlig bevaringsværdige huse og udbrede viden om gode byggetraditioner, for herved at opnå en bedre forståelse for bevaring af værdifulde bygninger og bymiljøer. Fortsat byfornyelse Kommunalbestyrelsen vil udnytte de muligheder, som byfornyelseslovgivningen giver, for at opnå tilskud til en fornyelse af ældre boliger, fællesområder m.m. i byerne. Forfaldne ejendomme Kommunalbestyrelsen vil afsætte midler til opkøb af forfaldne ejendomme, der ikke er egnet til beboelse, med henblik på istandsættelse eller nedrivning. Muligheden for kondemnering af ejendomme vil også fortsat blive benyttet. Jordbrugsparceller Der er mulighed for at udstykke jordbrugsparceller i udkanten af mindre byer. En jordbrugsparcel er en ejendom, hvor en mindre del af parcellen er udlagt som et byggefelt til beboelse og et brugsareal, der kan benyttes til frugtavl, husdyrhold eller lignende. I øjeblikket er der iværksat en byforny else af et område ved Vestbygade og Søndergade i Haverslev. I Nørager arbejdes der med et projekt for Thy s hjørne, kaldet byport syd og Boliger

15 13 Erhverv Erhvervsstrukturen ændrer sig I de seneste år er udviklingen gået i retning af færre, men større landbrug. Det er en udvikling der også kendes i landbrugets følgeindustrier, som mejerier, slagterier m.m. I modsætning hertil er der skabt nye arbejdspladser indenfor industrien. F.eks. virksomheder indenfor møbel- og træindustrien. Ofte er det virksomheder startet af lokale iværksættere. Virksomheder der er flyttet til kommuen, har ligeledes skabt forholdsvis mange nye arbejdspladser. I kommunen er der fortsat mange mindre håndværks- og servicevirksomheder. Antallet og sammensætningen af virksomheder har indrettet sig i forhold til den generelle udvikling. Højttalerfabrikken på Grynderupvejen i Nørager. Erhverv

16 14 Erhvervsudlæg I den tidligere kommuneplan er der udlagt i alt 90 ha til erhversformål, heraf er der i perioden fra 1982 til 1999 brugt ca. 31 ha. I henhold til regionplanen for Nordjyllands amt skal erhvervsområderne opdeles i 2 hovedgrupper, egentlige erhvervsområder og lokale erhvervsområder. De egentlige erhvervsområder skal placeres ved kommunecentrene, dvs. i Nørager og Haverslev. Her kan større industrivirksomheder etablere sig. Oversigt over arealforbrug og restareal til erhvervsformål faktisk arealudlæg arealforbrug restareal i kommuneplanen frem til år 2011 Ha 13,5 3,4 22,1 3,9 Ha Ha Nørager E 21,9 8,4 L 14,0 10,6 Haverslev E 25,4 3,3 L 9,0 5,1 Ravnkilde L 4,4 1,4 3,0 Rørbæk 4,1 1,2 2,9 Mejlby 3,0 0,7 2,3 Stenild 1,0 0 1,0 I alt 82,8 30,7 52,1 E: egentligt erhvervsområde (industriområde) L: lokalt erhvervsområde (håndværk- og lettere industriområde) De lokale erhvervsområder placeres ved byerne i det regionale bymønster, dvs. Nørager, Haverslev og Ravnkilde. Her kan mindre industri- og håndværksvirksomheder etablere sig. I de øvrige byer er der kun mulighed for etablering af mindre virksomheder. Erhvervssamarbejdet mellem 3 kommuner Erhvervsforeningerne i Nørager, Farsø og Års kommuner har etableret et samarbejde og et fælles sekretariat i Års. Formålet er i fællesskab, at styrke formidlingen af området/kommunerne overfor omverdenen, som et godt sted at etablere nye virksomheder. Målsætning Kommunalbestyrelsen vil arbejde for, at der til stadighed er udlagt velbeliggende og attraktive erhvervsarealer, samt medvirke til en positiv erhvervsudvikling i øvrigt. Ingen nye arealudlæg Kommunalbestyrelsen finder ikke, at der er behov for yderligere arealreservationer til erhvervsformål ved denne revision af kommuneplanen. I Haverslev er der dog sket en omplacering af de lokale erhvervsområder samt en mindre reduktion af det egentlige erhvervsområde ved Haverslevvej. Erhverv

17 15 Erhvervsområdernes udformning Der vil blive gjort en indsats for, at højne kvaliteten af erhvervsområderne. Her tænkes på at arealer som endnu ikke er solgt vedligeholdes bedre; at arealerne delvis beplantes, f.eks. i form af læbælter eller grupper af beplantning; at der foretages en allebeplantning langs med vejene i erhvervsområderne. Markedsføring af erhvervsområderne Kommunalbestyrelsen vil arbejde for, at fremme markedsføringen af erhvervsområderne f.eks. ved at udarbejde brochuremateriale til præsentation af erhvervsområderne; at udarbejde præsentationsmateriale for hele kommunen f.eks. som en video; at deltage i de fælles markedsføringskampagner; at annoncere gennem diverse medier herunder internet; at sikre, at der i kommunen findes attraktive bosætningsmuligheder. Haverslev erhvervsområde - forsiden af den nye brochure Erhverv

18 16 Det nye erhvervsområde øst for Haverslev. Erhverv

19 17 Detailhandel Ændringer i detailhandlen Indenfor detailhandlen er der i de senere år sket en strukturændring, som har betydet, at mange detailhandelsforretninger har måttet lukke. Denne udvikling skyldes bl.a. den øgede konkurrence mellem de nye storcentre med lavprisvarehuse m.m. i udkanten af de store byer og de lokale mindre butikker her i kommunen. Denne øgede konkurrence, er en følge af den forbedrede mobilitet og tilgængelighed, bl.a. i forbindelse med den nye motorvej. Denne strukturudvikling har betydet, at der også er sket butikslukninger her i kommunen. Butikslukninger kan ramme de mindre landsbysamfund hårdt, specielt hvis det er den sidste forretning i byen der lukker. Tøjforretning i Nørager ved juletid. Privat service

20 18 Detailhandlens udvikling har kommunen ikke direkte mulighed for at påvirke. Folketinget har dog senest ændret planloven, så der er fastsat øvre grænser for dagligvare- og udvalgsvarebutikkers størrelse. Samtidig skal butikkerne fortrinsvis placeres i de eksisterende bycentre og ikke i nye storcentre uden for de større byer. Detailhandlen i kommunen. Dagligvarer Nørager Haverslev Ravnkilde Rørbæ k Mejlby Målsætning butikker Udvalgsvarer butikker Kommunalbestyrelsen vil arbejde for, at bevare flest mulige butikker og for at der er mulighed for at etablere nye. I forbindelse med byfornyelsen i Nørager, er der bygget en kombineret butiks- og boligejendom. Et godt bymiljø er godt for detailhandlen Et forbedret bymiljø, vil også have en positiv virkning på detailhandlen. Der vil således blive arbejdet for, at forbedre de offentlige områder som torve, veje og pladser, f.eks. ved at plante træer, buske eller ved at opstille bænke. Nye butikstyper Kommunalbestyrelsen vil være åben overfor etablering af nye butikstyper. Det kan være gårdbutikker med salg af æg, mælk, ost m.m. Gode muligheder for nye butikker Det er kommunalbestyrelsens vurdering, at der er tilstrækkelig med områder i den nuværende kommuneplan, hvor nye butikker kan etablere sig. De udpegede områder er de centrale, udbyggede dele af byerne. Nye butikker forventes, at kunne indpasses i byerne, ved at overtage bestående bygninger og arealer. Privat service

21 19 Kultur og fritid Variationen af tilbud er stor I kommunen tilbydes der en bred vifte af meget forskellige aktiviteter. Der er folkebibliotek, museum, musikskole, dilettant forestillinger, lokal revyer, fritidsundervisning, foredrag, idrætshaller, sportspladser, tennisbaner, kirker, forsamlingshuse, en række kulturelle foreninger, efterskoler, ungdomsklub, kommunal ungdomsskole med klubtilbud, motorbane samt sports- og idrætsklubber og meget andet. Kommunen stiller i stor udstrækning faciliteter gratis til rådighed, og der ydes økonomisk tilskud med baggrund i folkeoplysningsloven. Fritidssamvirket Til koordinering af de forskellige tiltag mellem aktivitetsområder som klubber, foreninger, kredse m.v., er der oprettet et samarbejdsorgan kaldet Fritidssamvirket. Samvirkets formål er, at styrke bestående aktiviteter, samt støtte og vejlede ved nye tiltag på kultur- og fritidsområdet. Biblioteker Hovedbiblioteket er placeret på Sortebakkeskolen og med mindre filialer i de andre byer. Ungdomsskolen Ungdomsskolen og ungdomsklubben i Nørager holder til i lokaler på Sortebakkeskolen. Offentlig service

22 20 Der er en ungdomsklub i Ravnkilde, som holder til i den tidligere børnehave, Frikadellen. Voksenundervisningen Dem der ønsker at dygtiggøre sig har mulighed for dette ved tilmelding til VUC-centeret i Hobro, hvorunder Nørager kommune hører. Målsætning Kommunalbestyrelsen finder det meget vigtigt at bakke op om kultur- og fritidstilbudene i kommunen, for herigennem at styrke lokalsamfundet og dets udvikling. Handlingsplan Der er udarbejdet en handlingsplan for kultur- og fritidslivet i kommunen. I planen er der formuleret en række delmålsætninger, f.eks. at der skal skabes grobund for nye ideer, initiativer m.m.; at de eksisterende faciliteter skal vedligeholdes og udbygges; at de økonomiske midler fordeles efter princippet hjælp til selvhjælp ; at fremme positive holdninger for et aktivt fritidsliv; at forebygge sociale problemer igennem et godt fritidsliv; at øge samarbejdet mellem folkeoplysningsudvalget og foreningerne m.v.; at samarbejdet i fritidssamvirket styrkes. Desuden er der opstillet en række handlemuligheder, f.eks. at tilskudspolitikken overvejes, så den ikke er til hinder for nye initiativer; at de økonomiske midler øges; at ledere og bestyrelsesmedlemmer tilbydes uddannelse; at de lokale kommunale bestemmelser skal fremme initiativer fremfor at lægge hindringer; at folkeoplysningsudvalget skal arbejde for at fremme ideer og selv være udviklende; at bruge fritidssamvirket : at benytte brugermøderne til at tage pulsen på, hvad der rører sig i foreningslivet. Offentlig service

23 21 Nørager Natur- og fritidscenter En arbejdsgruppe arbejder i øjeblikket med at skabe et natur- og fritidscenter sydvest for Sortebakkehallen. Der er udarbejdet en ideskitse over projektet. Natur- og fritidscenteret planlægges at bestå af en udvidelse af Sortebakkehallen med nye baner og med et kulturcenter - scene m.m.; et ridecenter med ridehal, springbaner, folde m.m.; nye fodboldbaner både til kampe og til træning; en mindre campingplads med hytter; et naturcenter med formidling af naturoplevelser i forbindelse med skovrejsningen syd for området; et friluftsteater, bålplads m.m.. Der reserveres areal i kommuneplanen til formålet. Offentlig service

24 22 Væksthus Nørager Væksthus Nørager er en lokal forening, som arbejder for at fremme de sociale- og kulturelle tilbud til borgerne i byen. F.eks. arbejder de med et projekt, hvis formål er at indrette et kulturcenter i en tidligere møbelforretning ved Vestermarksvej. I projektet indgår også en tilbygning til ejendommen, der planlægges indrettet til en foredragssal m.m. Kommunen vil støtte en fortsat udvikling af museet med dets fire udstillinger og lokalhistoriske arkiv. Det er vigtigt at museet har bred opbakning i lokalbefolkningen, - som det høje medlemstal i Boldrup Museumsforening viser. Kommunalbestyrelsen bakker op om projektet, bl.a. ved at inddrage det i byfornyelsen. Forsamlingshuse I de fleste byer/landsbyer er der forsamlingshuse, hvor møder, foredrag, fester og andre kulturelle aktiviteter arrangeres. Kommunalbestyrelsen finder at forsamlingshusene er vigtige samlingssteder for lokalbefolkningen og vil derfor planlægge nye aktiviteter under hensyntagen hertil. Boldrup Museum Samarbejdet mellem Nørager, Arden og Hobro kommuner i Sydhimmerlands Museum betragtes fortsat som en væsentlig del af kommunens kulturpolitik. Offentlig service

25 23 Børn og unge Flere pasningsmuligheder I perioden er den offentlige børnepasning udvidet kraftigt. I 1982 var der 190 pladser, som i 1996 og 1998 er øget til henholdsvis 424 og 438 pladser. I den kommunale dagpleje var der i 1998 plads til 110 børn i alderen 0-2 år. Der er oprettet dagplejepladser ligeligt fordelt i hele kommunen. Der er en børnehave i Nørager ved Sortebakkeskolen med 63 pladser. Der er aldersintegrerede daginstitutioner I Mariehønen i Nørager og i Mariehønens naturgård, som er etableret på et nedlagt landbrug, er der plads til 95 børn, i Tuen i Haverslev er der plads til 90 børn og i Kløvermarken i Ravnkilde er der plads til 80 børn. De 3 aldersintegrerede daginstitutioner er alle oprettet i denne periode. Til gengæld er antallet af dagplejepladser mindsket. Udviklingen skyldes dels et øget børnetal og dels en ændring i familiemønsteret. Den nye børnehave i Haverslev. i Nørager, Haverslev og Ravnkilde. Offentlig service

26 24 Private pasningsordninger Udover de offentlige pasningsordninger, er der oprettet en privat pasningsordning på en nedlagt landbrugsejendom nord for Ravnkilde. På Postgården passes der 20 børn i alderen fra 2 år til 10 år. Befolkningsfremskrivningen Befolkningsfremskrivningen viser, at antallet af 0-5 årige vil falde i den kommende planperiode, medens antallet af 6-16 årige vil stige relativt meget for sidst i perioden at falde svagt. Der ydes endvidere tilskud til forældre, der vælger privat pasning, f.eks. i eget hjem, hvor der er ansat en ung pige i huset. Pasningsgaranti For at fremme bosætningen i kommunen, har kommunalbestyrelsen besluttet, at der skal være en pasningsgaranti for alle børn i aldersgruppen 0-9 år. Antal Befolkningsfremskrivning For 1996 og 1998 betyder det, at der passes børn i offentlige ordninger svarende til de nedenfor opgjorte andele af de enkelte årgange. Dækningsprocent 1996 og årige 3-5 årige 6-9 årige Målsætning Kommunalbestyrelsen vil fortsat opretholde pasningsgarantien og et højt serviceniveau på børnepasningsområdet. 0-5 år 6-16 år Fortsat pasningsgaranti Kommunalbestyrelsen har besluttet, at pasningsgarantien skal fortsætte. Det kan dog variere, hvor hurtigt den kan effektueres. Ingen nye daginstitutioner Der kan fortsat ske ændringer i børnetallet, i familiemønsteret og i omfanget af arbejdsløse m.m. Det kan medføre et større eller mindre behov for børnepasning. År Offentlig service

27 25 Det forventes dog ikke, at behovet for daginstitutionspladser stiger så meget, at der skal bygges nye daginstitutioner. Der reserveres derfor ikke areal hertil. Fra senest 1. august år 2000 udvides børnenes tid på skolerne i forbindelse med indførelse af leg-læring. Derimod er der behov for visse kvalitetsforbedringer på nogle af de lidt ældre daginstitutioner, herunder en forbedring af udenomsarealerne. Derfor reserveres der areal hertil syd for Mariehønen og Solstrålen i Nørager. Fortsat aldersintegrerede daginstitutioner? Kommunalbestyrelsen har besluttet at gennemføre en udviklings- og udbygningsplan for kommunens 3 skoler som grundlag for et fremtidssikret skolevæsen. I samme forbindelse vil skolefritidsordninger blive indbygget i den samlede plan ved den enkelte skole, alternativ i Haverslev og Ravnkilde vurdering af muligheder for pasning af skolebørnene i de nuværende rammer i daginstitutionerne Tuen og Kløvermarken. Sortebakkeskolens første udbygningsetape skal indeholde en skolefridtidsordning. Der skal foretages renovering/udbygning af daginstitutionerne Solstrålen og Mariehønen for at dække behovet for pasning af førskolebørn i det nuværende dækningsområde. Offentlig service

28 26 Offentlig service

29 27 Skoler Skolestrukturen Folkeskolen i kommunen består af: Sortebakkeskolen med børnehaveklasse og Klasse Haverslev skole med børnehaveklasse og Klasse Ravnkilde skole med børnehaveklasse og Klasse. Antal elever i skolerne Antallet af skolesøgende børn og fordelingen mellem de 3 skoler fremgår af nedenstående tabel. Klasse Skole bhv. kl Haverslev Ravnkilde Sortebakke Kl kl kl. Haverslev Ravnkilde Sortebakke kl Sortebakke i alt Offentlig service