Der er ca. NRQWDQWKM OSVIDPLOLHU med børn, hvor begge har modtaget hjælp i mindst 10 måneder. Regeringen har givet indtryk af, at tallet var højere.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Der er ca. NRQWDQWKM OSVIDPLOLHU med børn, hvor begge har modtaget hjælp i mindst 10 måneder. Regeringen har givet indtryk af, at tallet var højere."

Transkript

1 SAMFUNDSNOTAT Sagsnr Den 25. juli 22 'HODQJYDULJHNRQWDQWKM OSVPRGWDJHUH 6DPPHQIDWQLQJ Først påstod integrationsministeren, at indvandrere på kontanthjælp ikke fik noget ud af at arbejde, og så halverede regeringen indvandrernes ydelser de første 7 år. Dernæst fremlagde Beskæftigelsesministeren en rapport som baggrund for drøftelserne om Flere i arbejde, hvori man hæftede sig ved den særlige indlåsningsmekanisme, der kan opstå, når begge ægtefæller er på kontanthjælp. Ifølge rapporten har ingen af ægtefællerne noget reelt økonomisk incitament til at finde ordinær beskæftigelse. I dette notat vises, at regeringens fokus på kontanthjælpsfamilierne er skævt: /HYHVWDQGDUGHQ HU ODY. Grundydelsen for kontanthjælpsmodtagere er ca. 5.9 kr. om måneden, når skatten er trukket. Har man børn eller er i aktivering, modtages et tillæg. Mange kontanthjælpsmodtagere får herudover tilskud til husleje og børnepasning. Det samlede rådighedsbeløb pr. person HIWHU disse tilskud er ca. 4. kr. pr. måned. Heraf skal der betales for mad, drikkevarer, tøj, telefon, licens, gaver, transport, forsikringer osv. Der er ca. NRQWDQWKM OSVIDPLOLHU med børn, hvor begge har modtaget hjælp i mindst 1 måneder. Regeringen har givet indtryk af, at tallet var højere. )RUVNHOVEHO E Sn NU L IRUKROG WLO PLQGVWHO QQHQ. Som følge af det lave ydelsesniveau kan det stort set altid betale sig at arbejde for kontanthjælpsfamilier. Med mindre, der er meget store udgifter til transport og arbejdsredskaber, vil gevinsten ved, at den ene tager arbejde til PLQGVWHO QQHQ andrage mellem kr. pr. måned. HQ O QIRUK MHOVHUNDQLNNH P UNHV. Til gengæld vil man ikke få noget ud af lønforhøjelser, og der vil heller ikke være en økonomisk fremgang ved at gøre en ekstra indsats eller tage overarbejde. Kun hvis lønindkomsten kommer op i nærheden af 335. kr. vil der være en ekstra indtjening for alle kontanthjælpsfamilierne. 3n JUXQG DI NURQHIRUNURQH PRGUHJQLQJ. Der modregnes krone-for-krone i ægtefællens kontanthjælp, når den beskæftigede tjener over mindstelønnen, indtil kontanthjælpen er helt forsvundet. Dermed er det ligegyldigt, om man tjener 18. kr. eller 33. kr. om året. Med andre ord er marginalskatten 1 pct. /2IRUHVOnUPRGUHJQLQJHQOHPSHW. Man kan halvere modregningen i de almindeligste lønintervaller og så modregne krone-for-krone for lidt højere indkomster. En anden model er at nedsætte modregningen generelt til f.eks. 7 pct. 6nNDQGHWEHWDOHVLJDWJ UHHQHNVWUDLQGVDWV 'HWHUPHJHWELOOLJWRJYLOVW\UNHLQWHJUDWLRQHQ. Sådanne lempelser er næsten gratis. Kontanthjælpsfamilierne får nemlig ikke større bistand af lempelsen. Kun kontanthjælpsmodtagere gift med beskæftigede vil få lidt ekstra, og dem er der få af. Hvis der medregnes positive effekter på arbejdsmarkedsindsatsen, kan der formentlig være penge at hente. De fleste ægtefæller på langvarig kontanthjælp har ikke dansk stats-

2 borgerskab (til gengæld er der flest danskere blandt de enlige og samboende). En del af de fremtidige kontanthjælpsfamilier vil fremover få halve ydelser, men for alle grupper er der behov for at sænke de sammensatte marginalskatter på arbejdsindkomst. Den formelle økonomi styrkes, og den sorte økonomi svækkes. /HYHVWDQGDUGHQHUODY Kontanthjælp er den laveste sociale ydelse i Danmark. I 22 andrager ydelsen kr. før skat, MIWDEHO. Er man i jobtræning lægges et tillæg oveni, så ydelsen udgør kr. pr. måned. Forsørgere får et tillæg på godt 2.5 kr. om måneden. 7DEHOnQHGOLJHNRQWDQWKM OSV\GHOVHULI UVNDW Passiv ydelse Ydelse i aktivering Kr Ikke-forsørgere Forsørgere Max. Dagpenge Kilde: Lov om aktiv socialpolitik og arbejdsløshedsforsikringsloven. I nogle opgørelser over kontanthjælpsmodtagernes levestandard indregnes en gennemsnitlig særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik. Det er imidlertid en forudsætning for særlig støtte, at der er tale om særligt høje udgifter til bolig eller stor forsørgerbyrde. Omkring hver 1. kontanthjælpsmodtager får i gennemsnit ca. 1. kr. om måneden i særlig støtte, og heraf er mange HQOLJH forsørgere. I beregningerne nedenfor anvendes standardforudsætninger om familiernes udgifter, og derfor ses bort fra særlig støtte. For en gennemsnitsborger svarer kontanthjælpsydelsen til knap 5.95 kr. efter skat pr. måned. For forsørgere i aktivering svarer ydelsen til ca kr. om måneden efter skat. Kontanthjælpsfamilier uden børn modtager sjældent boligsikring (og aldrig børnetilskud). Derfor svarer deres disponible indkomst som regel til kontanthjælpen efter skat. Fratrækkes udgifter til en standardbolig samt el, vand og varme, er der ca. 4. kr. tilbage pr. person. Dette beløb skal bl.a. dække mad, drikke og andre dagligvarer samt tøj, ferie, forlystelser, transport, telefon og forsikringer. Kontanthjælpsfamilier med børn modtager omvendt ofte boligsikring (og tilskud til børnepasning). Derfor er rådighedsbeløbene ofte lidt højere pr. voksen end for andre kontanthjælpsfamilier, men når der tages højde for børnene, bliver indkomsten lavere, MIWDEHO. 7DEHOnQHGOLJHUnGLJKHGVEHO ELSUSHUVRQ Passiv ydelse Ydelse i aktivering Kr Ikke-forsørgere Forsørgere 1) Dagpenge, forsørgere 1) Dagpenge, ikke-forsørgere ) Der er regnet på familier med 2 børn i henholdsvis vuggestue og børnehave. De to børn tæller som én voksen i beregningen af husstandens rådighedsbeløb pr. person. Kilde: Se ELODJog. 2

3 NRQWDQWKM OSVIDPLOLHU I a-kasseforsikringssystemet, hvor den enkelte forsikrer sig mod perioder med arbejdsløshed, er man individuelt økonomisk uafhængig. Rådighedsforpligtelsen i systemet sikrer sammen med en dagpengesats, der ligger under fremtidige indtjeningsmuligheder, at der foruden de sociale aspekter vil være økonomiske incitamenter til at finde beskæftigelse også på kort sigt. Personer uden arbejdsløshedsforsikring er nødsaget til at søge økonomisk støtte i kontanthjælpssystemet, som sikrer borgere i Danmark et minimum af levestandard. I kontanthjælpssystemet er man ikke individuelt økonomisk uafhængig, hvilket betyder, at f.eks. samgifte ægtefæller har gensidig forsørgerpligt. Samboende har derimod ikke ansvar for forsørgelse af hinanden. Ægtefællers gensidige økonomiske forsørgerpligt i kontanthjælpssystemet har betydning for den samlede husstands økonomi, hvis en eller begge voksne parter i husstanden bliver ramt af arbejdsløshed. Hvis en person går fra beskæftigelse til ledighed, uden at være forsikret, har den beskæftigede ægtefælle pligt til at forsørge den samlede husstand. Men hvis begge parter bliver arbejdsløse - uden at være forsikret herimod - skal kontanthjælpssystemet opretholde et minimalt velfærdsniveau for at forebygge negative sociale hændelser i husstanden. I 2 var der i gennemsnit omkring 135. kontanthjælpsmodtagere. 66 pct. af kontanthjælpsmodtagerne var på passiv ydelse, mens 34 pct. var i aktivering. Knap 89. personer var langvarige modtagere af kontanthjælp, MIWDEHO. 7DEHO/DQJYDULJHNRQWDQWKM OSVPRGWDJHUHL I alt Heraf med børn 1) Personer Enlige Gift med kontanthjælpsmodtager Samboende med kontanthjælpsmodtager Gift med ikke-kontanthjælpsmodtager 2) Samboende med ikke-kontanthjælpsmodtager 2) Hjemmeboende børn ,DOW Anm.: Modtagere af kontanthjælp i mere end 1 måneder i 2. 1) Børn i alderen -12 år, som forventes at benytte tilbud om dagpasning. 2) Gifte/samboende med ikke-kontanthjælpsmodtagere (beskæftigede, studerende, pensionister, dagpengemodtagere). Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Blandt de langvarige kontanthjælpsmodtagere var gift med hinanden, mens var samboende med en anden kontanthjælpsmodtager. Størstedelen af de langvarige kontanthjælpsmodtagere i 2 var enlige. Af de samgifte kontanthjælpsmodtagere havde børn, svarende til knap 5. familier. )RUVNHOVEHO ESnNULIRUKROGWLOPLQGVWHO QQHQ Kontanthjælp giver (stort set altid) et lavere leveniveau end arbejde til mindstelønnen. For de fleste, f.eks. den store gruppe af enlige, er forskellen meget stor, men der er også forskel for de samgifte, og også når kun den ene af ægtefællerne får job. For langt de fleste gifte andrager gevinsten ved, at den ene får arbejde til PLQGVWHO QQHQ, mellem 3

4 62 og 1.3 kr. pr. måned. Kun hvis der er meget store udgifter til transport eller lignende, vil der ikke være en gevinst ved at arbejde for kontanthjælpsmodtagere. Hvis én ægtefælle i en husstand uden børn kommer i fuldtidsbeskæftigelse til en mindsteløn på ca. 9 kr. pr. time eller 18. kr. årligt, vil husstanden have knap 1.3 kr. mere til rådighed om måneden i forhold til, hvis vedkommende forblev på kontanthjælp. Derimod er der ingen yderligere gevinst ved lønindkomst, før man når op i nærheden af kr., afhængig af om kontanthjælpsmodtageren har været passiv eller aktiv MIWDEHO. 7DEHO*HYLQVWQnUpQSHUVRQEHVN IWLJHVLHQNRQWDQWKM OSVIDPLOLHXGHQE UQ Årlig lønindkomst I aktivering Passiv Kr. pr. måned kr kr kr kr kr kr Anm.: Gevinsten angiver ændringen i det månedlige rådighedsbeløb i forhold til, når begge modtager kontanthjælp. QGULQJHQ i rådighedsbeløbet svarer til QGULQJHQ i disponibel indkomst, da gifte uden børn kun i beskedent omfang modtager indkomstafhængige overførsler, f.eks. boligsikring. I eksemplerne er det for enkelthedens skyld antaget, at familien bor i egen bolig. Kilde: Egne beregninger, MIELODJ Der er meget betydelige gevinster, hvis begge ægtefæller kommer i beskæftigelse. Gevinsten ved mindsteløn er i dette tilfælde en stigning i rådighedsbeløbet på 6-7. kr., MIELODJ. Og gevinsten vokser for hver ekstra krone, der indhentes på arbejdsmarkedet. Gifte kontanthjælpsmodtagere uden børn har derfor væsentlige økonomiske incitamenter til at være i beskæftigelse frem for på kontanthjælp. For husstande med børn gælder ligeledes, at det generelt vil kunne betale sig for én ægtefælle at være i beskæftigelse. Her er gevinsten ved lavtlønnet beskæftigelse dog reduceret til mellem 62 og 72 kr. pr. måned. Som det er tilfældet med familier uden børn, er der ingen yderligere gevinst ved at øge lønindkomsten i et langt interval. For de gifte går det op til ca kr., MIWDEHO. 7DEHO*HYLQVWQnUpQSHUVRQEHVN IWLJHVLHQNRQWDQWKM OSVIDPLOLHPHGE UQ Årlig lønindkomst Begge i aktivering Begge passive Kr. pr. måned kr kr kr kr kr kr Anm.: Gevinsten angiver ændringen i det månedlige rådighedsbeløb i forhold til, når begge modtager kontanthjælp. Heri er indregnet effekten af aftrapning af tilskud til børnepasning og boligsikring for lejefamilier. Kilde: Egne beregningermielodj I situationen, hvor der er to børn i husstanden, og de bor i lejebolig, stiger husstandens månedlige rådighedsbeløb med omkring 62 kr. ved, at en af parterne får et lavtlønnet fuldtidsarbejde, når udgangspunktet er passiv kontanthjælp. Hvis begge finder fuldtidsbeskæftigelse til mindsteløn, vil det månedlige rådighedsbeløb stige med 1.3-4

5 2.1 kr. Også for gifte kontanthjælpsmodtagere med børn, og som bor til leje, er der altså et større økonomisk råderum ved at være i beskæftigelse frem for at være på kontanthjælp, om end gevinsten er lidt mere beskeden for børnefamilierne. De beregnede forskelsbeløb ved at være på kontanthjælp og i arbejde afviger på enkelte punkter fra andre lignende analyser, bl.a. Finansministeriets, Fordeling og incitamenter 22. Analyserne har overordnet til fælles, at der modregnes for aftrapning af ægtefællens kontanthjælp, men Finansministeriet medregner lønmodtagerudgifter (tøj, redskaber mv.), transportomkostninger og pensionsopsparing. I nærværende analyse vurderes, at der for størstedelen af kontanthjælpsmodtagerne ikke vil være yderligere nævneværdige O QPRGWDJHUXGJLIWHUforbundet med at være i beskæftigelse. Argumentet er det samme, som blev anvendt for at udelade særlig støtte ovenfor. Eftersom kun omkring 1 pct. af de fuldt beskæftigede har betydelige lønmodtagerudgifter (f.eks. dagplejere og havfiskere), kan der ses bort fra fænomenet i forhold til standardpersonerne. I beregningen af rådighedsbeløb er der ikke indregnet WUDQVSRUWRPNRVWQLQJHU forbundet med at være i beskæftigelse, ligesom betaling tilidjiruhqlqjrjdndvvh ikke vurderes at skulle indgå i beregningen, da man ved sådanne medlemskaber reelt modtager en ydelse (retshjælp, information, arbejdsløshedsforsikring og efterløn). Omvendt er JHQHWLOO J (overarbejde mv.), IU\QVHJRGHU som arbejdstøj, julegaver, rådighed over bil, telefon og PC heller ikke indregnet i rådighedsbeløbet, ligesom der ikke tages højde for arbejdsgiverbetalt SHQVLRQ, som på sigt giver stigende rådighedsbeløb. Transportomkostninger er selvklart ofte forekommende for erhvervsaktive, men i gennemsnit må det forventes, at disse omkostninger er mindre end f.eks. værdien af arbejdsmarkedspensionsordningerne, jf. også Fordeling og incitamenter udgivet af Finansministeriet, juni 22. Dertil kommer, at der er stor spredning i transportomkostningerne, og at der er en tendens til, at de er stigende i lønindkomsten. Folk på mindsteløn pendler mindre end højtlønnede funktionærer og håndværkere. Betydningen af transportomkostninger og lønmodtagerudgifter kan derfor sammenfattes til, at medlemmer af kontanthjælpsfamilier sjældent har gevinst ved job langt væk fra hjemmet eller i enkelte brancher kendetegnet ved store lønmodtagerudgifter. Øvrige jobtilbud - og det vil være de fleste - giver en økonomisk forbedring. Forbedringen vokser i forhold til ovennævnte beregninger, når der medtages betydningen af pension og frynsegoder. HQO QIRUK MHOVHUNDQLNNHP UNHV Hvis en af parterne i et ægteskab går fra kontanthjælp til beskæftigelse, vil lønindkomsten blive trukket i ægtefællens kontanthjælp, dog fratrukket et beskæftigelsesfradrag på 22.8 kr. Jo højere lønindkomst jo mere aftrappes ægtefællens kontanthjælp. Fuld aftrapning af kontanthjælpen sker ved en lønindkomst mellem 234. og 333. kr. afhængig af, hvilken kontanthjælpsydelse man går fra, og om ægtefællen er i aktivering eller på passiv forsørgelse. Aftrapningen i kontanthjælpen ved stigende indkomst betyder, at der er et langt indkomstinterval, hvor gevinsten ved, at én person er i beskæftigelse, i praksis er konstant og svarer til forskelsbeløbet ved mindsteløn. 5

6 For kontanthjælpsmodtagere på passiv ydelse, og som ikke er forsørgere, vil gevinsten ved, at én ægtefælle er i beskæftigelse, stige ved lønindkomst over 234. kr., hvorefter ægtefællens kontanthjælp er fuldt aftrappet. For aktiverede kontanthjælpsmodtagere vil gevinsten være stigende ved en lønindkomst på 262. kr. For aktiverede kontanthjælpsmodtagere med børn er gevinsten ved at gøre en ekstra indsats stigende ved bruttoindtægter på ca kr., mens kontanthjælpsmodtagere på passiv ydelse opnår stigende rådighedsbeløb ved indkomster over 32. kr., MIWDEHO. 7DEHO*U QVHIRUIXOGDIWUDSQLQJDI JWHI OOHQVNRQWDQWKM OSL Passiv ydelse Ydelse i aktivering Kr Ikke-forsørgere Forsørgere 1) ) Der er regnet på familier med 2 børn i henholdsvis vuggestue og børnehave. De to børn tæller som én voksen i beregningen af husstandens rådighedsbeløb pr. person. Der er således ingen økonomisk gevinst for gifte kontanthjælpsmodtagere ved at få bedre og mere krævende job, der giver mere end mindstelønnen. Der er heller ikke udsigt til et større månedligt rådighedsbeløb for allerede beskæftigede, som er gift med en kontanthjælpsmodtager, hvis de gør en ekstra indsats eller får tilbudt lønforhøjelse. Kun hvis lønnen overstiger kr. (afhængig af om man er aktiveret eller har børn) får man et større økonomisk råderum end ved arbejde til mindstelønnen. 3nJUXQGDINURQHIRUNURQHPRGUHJQLQJ Det skyldes, at der modregnes krone-for-krone i ægtefællens kontanthjælp, når en lavtlønnet tjener en ekstra krone på arbejdsmarkedet. Aftrapning af kontanthjælp i takt med stigende indkomster sker kun for de gifte kontanthjælpsmodtagere, da de samboende som nævnt ikke har gensidig forsørgerpligt. Det er således i husstande med samgifte kontanthjælpsmodtagere, hvor der er de største problemer. 14 pct. - eller ca personer - af de langvarige kontanthjælpsmodtagere er samgifte. I denne gruppe er problemerne mindst for dem, som ikke har børn og/eller har egen bolig. Som det blev vist i WDEHO, har af de samgifte kontanthjælpsmodtagere også børn i institutionsalderen, mens antallet falder til 9.239, hvis man kun ser på personer, der bor til leje og således kan modtage boligsikring. Den gruppe af personer, hvor gevinsten ved, at én ægtefælle kommer i beskæftigelse er mindst, kan således indkredses til at udgøre ca. 9.2 personer - eller ca. 4.6 husstande. Det svarer til 1 pct. af de langvarige kontanthjælpsmodtagere. Nogenlunde samme resultat kan genfindes i publikationen Fordeling og incitamenter udgivet af Finansministeriet, juni 22, mens Beskæftigelsesministeriet flere gange har antydet, at problemet er større. Husstande med lav indkomst ydes tilskud til f.eks. boligudgifter samt børnepasningsudgifter. Ydelserne er indkomstafhængige, hvilket betyder, at der er lige adgang til disse ydelser for alle borgere, blot man opfylder indkomstkravet. Da ydelserne i kontanthjælpssystemet er lave, vil disse grupper ofte have en husstandsindkomst, hvor de vil være berettiget til boligsikring, hvis de bor til leje, og fuld/delvis økonomisk friplads, hvis de har børn i institutionsalderen. 6

7 Ydelsernes indkomstafhængighed betyder, at de gradvist aftrappes ved indkomstfremgang. Det er derfor, at familier med børn, og som bor i lejebolig, har mindst gevinst ved, at én ægtefælle er i beskæftigelse. 1 Intervallet, hvor der sker modregning i ægtefællens kontanthjælp på 1 pct. ved indkomstfremgang, er størst for ægtefæller med børn, hvor begge har været aktiverede, MI ILJXU. Indkomstfremgangen ved at være i beskæftigelse i forhold til at være på kontanthjælp er konstant for indkomster mellem 18. kr. og kr. Ved lønindkomst på kr. vil ægtefællens kontanthjælp være fuldt aftrappet, hvorefter den samlede husstandsindkomst vil stige ved yderligere indkomstfremgang. )LJXURGUHJQLQJL JWHI OOHVNRQWDQWKM OSYHGDUEHMGVLQGNRPVW 3FW 12 3FW cuoljo QLQGNRPVWLNU Anm.: Figuren viser, hvor stor en andel af en ekstra indtægt, der modregnes i ægtefællens kontanthjælp, for en husstand med børn, og hvor ægtefællen er aktiveret kontanthjælpsmodtager. Kilde: Lov aktiv socialpolitik og egne beregninger. Dette gør sig ikke gældende for de ca. 3.3 samboende kontanthjælpsmodtagere på langvarig ydelse, idet der for denne gruppe ikke er gensidig forsørgerpligt, og således ikke sker modregning i kontanthjælpen, hvis en af parterne er beskæftiget. Husstandsindkomsten for de samboende vil således altid stige, når den ene part oplever en indkomstfremgang, MIILJXU 1 Andre faktorer end de rent økonomiske har selvfølgelig også stor betydning for beskæftigelsesmotivationen. F.eks. giver job et socialt fællesskab på arbejdspladsen og medvirker til at udvikle de ansatte. 7

8 )LJXUcUOLJVNDWWHSOLJWLJKXVVWDQGVLQGNRPVWYHGVWLJHQGHO QLQGNRPVW NU 5 NU 5 4 Samboende kontanthjælpsmodtagere 4 3 Samgifte kontanthjælpsmodtagere cuoljo QLQGNRPVWLNUIRUGHQEHVN IWLJHGHSHUVRQ 375 Anm.: Den samlede personlige husstandsindkomst er beregnet ud fra, at den ene part er i beskæftigelse, mens den anden er på kontanthjælp. Indkomstbegrebet ligger til grund for beregning af pasningstilskud og boligsikring, når der ikke er kapitalindkomst i husstanden. Den personlige indkomst modsvarer samtidig den skattepligtige indkomst, når der ses bort ligningsmæssige fradrag (udgifter til a-kasse, fagforening, befordring og øvrige lønmodtagerudgifter) og kapitalindkomst. Kilde: Egne beregninger. Når den beskæftigede person har en given indkomst, så angiver kurven den samlede husstandsindkomst for henholdsvis gifte og samboende kontanthjælpsmodtagere. Uanset om lønindkomsten er på 18. kr. eller 333. bliver den samlede skattepligtige husstandsindkomst på ca. 3. kr., hvis den beskæftigede er gift med en kontanthjælpsmodtager. For samboende med en kontanthjælpsmodtager stiger husstandsindkomsten i samme interval med over 1. kr.! Forudsat at den personlige indkomst er lig den skattepligtige indkomst, hvilket vil være gældende, hvis der ikke er nogen kapitalindkomst eller ligningsmæssige fradrag, så vil husstandens skattepligtige indkomst være det grundlag, boligsikring og hel/delvis økonomisk friplads i daginstitution beregnes ud fra. I indkomstintervallet, hvor den skattepligtige indkomst ikke påvirkes af en indtægtsfremgang, det vil sige hvor husstandens samlede skattepligtige indkomst er på ca. 3. kr., er husstandens tilgang i form af boligsikring og pasningstilskud således stort set konstant. Hvis man f.eks. inddrager aftrapning af tilskud til dagpasning, som børnefamilier har mulighed for at få, betyder det, at et ægtepar med to børn selv skal betale ca. 3/4 af prisen på pasningstilbuddene i det indkomstinterval, hvor den samlede indkomst grundet aftrapning i kontanthjælp er konstant. Med ét barn i vuggestue og ét børnehavebarn skal familien selv betale kr. årligt i intervallet med kontanthjælpsaftrapning. 8

9 Uanset, om familien er berettiget til boligsikring eller pasningstilskud, er den sammensatte marginalskat 1 pct. ved stigende lønindkomster indtil kr. Her modregnes hver ekstra tjente krone. Ved lønindkomster herover falder den sammensatte marginalskat til 51 pct., det vil sige man for hver ekstra krone, der tjenes, kan beholde 49 øre med indregning af aftrapningen i pasningstilskuddet, som først er tilendebragt ved en indtægt på ca kr. Fra dette beløb og op til ca. 42. kr., når familien kommer over mellemskattegrænsen, vil marginalskatten være 38,8 pct., MIILJXU. )LJXURGUHJQLQJLUnGLJKHGVEHO EYHGVWLJHQGHO QLQGNRPVW JWHSDUPHGE UQ 3FW 12 3FW 12 Passiv I aktivering cuoljo QLQGNRPVWLNU Anm.: Der er i beregningen taget højde for aftrapning af tilskud til institutionsplads. Hvis hele indkomsten bæres af én person, vil der endvidere skulle betales topskat af indtægt over kr. Kilde: Egne beregninger. For ægtepar uden børn vil der ligeledes i et langt indkomstinterval blive modregnet krone-for-krone. Når ægtefællens kontanthjælp er fuldt aftrappet ved ca. 23. kr. eller 261. kr., afhængig af ægtefællens kontanthjælpsydelse, vil sociale overførsler ikke længere påvirke marginalskatten, MIILJXU. 9

10 )LJXURGUHJQLQJLUnGLJKHGVEHO EYHGVWLJHQGHO QLQGNRPVW JWHSDUXE UQ Passiv I aktivering Anm.: For familier uden børn er QGULQJHQ i disponibel indkomst identisk med QGULQJHQ i familiens rådighedsbeløb, idet der ikke indgår andre indkomstafhængige overførsler, f.eks. hel/delvis økonomisk friplads og boligsikring. Hvis hele indkomsten bæres af én person, vil der endvidere skulle betales topskat af indtægt over kr. Kilde: Egne beregninger. Regeringen har i forbindelse med nedsættelsen af ydelserne i kontanthjælpssystemet for nytilkomne fra udlandet forøget det modregningsfri beskæftigelsestillæg på 11,5 kr. for denne gruppe. Hvis forøgelsen udbredes til at gælde generelt forskubbes samspilsproblemet lidt opad i indkomstfordelingen, men det forsvinder ikke med de nuværende kontanthjælpssatser, MIILJXU. )LJXURGUHJQLQJVSURILOYHGJ OGHQGHRJ QGUHWEHVN IWLJHOVHVIUDGUDJ 3FW 12 3FW 12 Gældende regler Dobbelt beskæftigelsesfradrag Kilde: Egne beregninger. cuoljo QLQGNRPVWLNUIRUGHQEHVN IWLJHGHSHUVRQ 375 1

11 Kun i forening med væsentligt nedsatte ydelser vil forhøjede beskæftigelsesfradrag kunne hjælpe på samspilsproblemerne for kontanthjælpsfamilierne. For dem, som ikke kan få arbejde, vil det betyde nedsat levestandard og social udstødning, og i princippet er det faktisk alle de nuværende kontanthjælpsmodtagere, som er ufrivilligt ledige. Kommunerne skønner, at omkring halvdelen af kontanthjælpsmodtagerne ikke er arbejdsmarkedsparate. De er derfor hverken tilmeldt AF eller i aktivering. Af de AF-tilmeldte og aktiverede er der muligvis personer, som holder sig tilbage med at søge arbejde, men det er efter alt at dømme et fåtal. De aktiverede oplever ingen nytte i form af fritid, og de AF-tilmeldte skal dokumentere, at de står til rådighed for arbejdsmarkedet. /2IRUHVOnUPRGUHJQLQJOHPSHW Modregningsproblemet kan ikke afskaffes, med mindre man helt opgiver ægtefællereglerne i kontanthjælpssystemet. Det vil være forholdsvis dyrt, især hvis det giver anledning til lignende overvejelser i forhold til boligsikring, børnepasningstilskud og social pension. I stedet for kan det overvejes målrettet at OHPSH modregningen for DUEHMGVLQGNRPVW (men ikke for anden overførselsindkomst). Et eksempel er vist i figur 6, hvor der modregnes med halvdelen i ægtefællens kontanthjælp, hver gang den beskæftigede tjener en krone ekstra op til kr. (for aktiverede forsørgere). Herefter modregnes krone-for-krone indtil ca. 41. kr., hvor kontanthjælpen er forsvundet. Den sammensatte marginalskat falder fra 1 til ca. 75 pct. for børnefamilier. For personer på lave mellemindkomster (215. kr.) vokser forskelsbeløbet med ca. 5 kr. om måneden, for mellemindkomster (ca. 25. kr.) er det omkring 1. kr. om måneden og for høje mellemindkomster (ca. 3. kr.) stiger gevinsten ved arbejde med ca. 2. kr. om måneden, MIELODJ. )LJXURGUHJQLQJVSURILOYHGJ OGHQGHRJ QGUHWPRGUHJQLQJVSURFHQW NU 12 NU pct. modregning Gældende regler cuoljo QLQGNRPVWLNU Kilde: Egne beregninger. 11

12 Hvis der ses på de øvrige kontanthjælpspar (ikke-aktiverede og dem uden børn), vil denne model indebære fuld modregning tidligere (ned til ca. 23. kr.), og kontanthjælpen vil derfor også bortfalde hurtigere. For passive ikke-forsørgere er bortfaldsbeløbet ca kr., mens det udgør omtrent 37. for forsørgere, der ikke er i aktivering. Alternativt kan der, MI ILJXU, f.eks. modregnes med samme procentsats hele tiden. I tilfældet, hvor udgangspunktet er to aktiverede forsørgere, bortfalder modregningen så ved en indkomst på ca. 4. kr., hvis procentsatsen er 7. Den sammensatte marginalskat bliver dermed på 85 pct. Modregningsintervallet og bortfaldsgrænsen vil igen være mindre for de øvrige kontanthjælpsfamilier, som er uden børn og/eller på passiv forsørgelse. )LJXURGUHJQLQJVSURILOYHGJ OGHQGHRJ QGUHWPRGUHJQLQJVSURFHQW NU 1 NU pct. modregning Gældende regler cuoljo QLQGNRPVWLNU Kilde: Egne beregninger. 'HWHUPHJHWELOOLJWRJYLOVW\UNHLQWHJUDWLRQHQ Nedsættelse af krone-for-krone modregningen til det halve for arbejdsindkomst (op til kr.) vil hjælpe stærkt på samspilsproblemerne blandt de gifte kontanthjælpsmodtagere. Hvis det kun sker for de langvarige kontanthjælpsmodtagere, vil det umiddelbart koste maksimalt 15-2 mill. kr. Dette beløb tilgår ikke kontanthjælpsfamilierne, men familier hvor en i forvejen beskæftiget er gift med en kontanthjælpsmodtager. Teoretisk set vil der også kunne være familier, hvor den ene er beskæftiget og den anden uden egen indkomst, som vil modtage kontanthjælp, når modregningsreglerne lempes. Ifølge Danmarks Statistik er der ca. 1.5 personer i den første gruppe, hvor den beskæftigede tjener mere end mindstelønnen. Heraf tjente kun 61 personer over 25. kr. i 2. 12

13 Den anden gruppe består i princippet af familier, hvor den ene ægtefælle forsørger den anden, og hvor forsørgerens indkomst befinder sig i intervallet kr. 2 Dertil kommer, at den forsørgede ægtefælle skal udbyde sin arbejdskraft og stå til rådighed for at komme i betragtning til kontanthjælp. Hjemmegående ægtefæller kan således ikke få indkomst ud af lempeligere modregning. Efter alt at dømme er der tale om meget få personer. På længere sigt vil en nedsættelse af modregningen generere gevinster i form af stigende lønindkomst samt mindre sort økonomi, idet der er større økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats på det formelle arbejdsmarked. Det hører med til billedet, at de fleste gifte kontanthjælpsmodtagere ikke er af dansk oprindelse. I forbindelse med regeringens udlændingepakke i foråret 22 blev ydelserne til denne gruppe, under de første 7 år med ophold i Danmark, nedsat fra 1. juli 22. Ændringen vedrører ikke de nuværende kontanthjælpsfamilier, men fremover vil en del af de gifte kontanthjælpsmodtagere være på nedsatte ydelser. Der er nu to veje at gå, hvis man vil hjælpe på samspilsproblemet for kontanthjælpsfamilierne: Man kan fortsætte med at sænke ydelserne, som det blev gjort i forbindelse med udlændingepakken, eller man kan lempe modregningsreglerne. Umiddelbart giver den første vej en lille besparelse (stigende udgifter til boligsikring, pasningstilskud og særlig støtte vil nemlig delvis modsvare besparelsen) og øger gevinsten ved arbejde, men den sænker også levestandarden. Alternativet med lempet modregning giver ikke nogen umiddelbar besparelse, men den er stort set gratis og øger også gevinsten ved at arbejde. Dertil kommer, at lempede modregningsregler fastholder et minimum af levestandard for kontanthjælpsmodtagere og giver lettelser til de (ret få) familier, hvor den ene trods 1 pct. modregning i dag har arbejde. Det virker rimeligt. En lempeligere modregning vil også have en indirekte effekt for motivationen blandt kontanthjælpsmodtagere, der søger arbejde til mindsteløn. Det skyldes, at der er en forholdsvis høj grad af O QPRELOLWHW på det danske arbejdsmarked, som indebærer lønstigninger, når man har opnået en vis erfaring. Udsigten til sådanne lønstigninger vil forøge den forventede gevinst ved at tage arbejde til mindstelønnen. Udlændingepakken indeholdt også en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget. Som det blev vist, er det ikke en generel løsning på samspilsproblemet, med mindre der samtidig sker en markant nedsættelse af ydelserne. LO har tidligere peget på, at det vil give mening at lempe modregningen i boligsikring og pasningstilskud ved arbejdsindkomst 3. Det skønnes at koste omkring 5 mill. kr. og vil indebære en mærkbar sænkning af de sammensatte marginalskatter for ca. 5. erhvervsaktive familier, der i dag mister mere end 64 pct. af en ekstra lønkrone. 2 Hvis forsørgeren tjener mindre, er de med i den første gruppe. Hvis forsørgeren tjener mere, vil ægtefællen heller ikke få kontanthjælp med de lempeligere modregningsregler. 3 Forslaget indebærer, at modregning i arbejdsindkomst udover overførselsindkomsten sænkes til 9 pct. ved beregningen af støtte. Med de senest vedtagne regler modregnes henholdsvis 18 og 12 pct. i boligsikring og pasningstilskud. 13

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 18. marts 2015 2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 8. januar 2014 FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR 2014

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Analyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015

Analyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015 Analyse 29. maj 2015 Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. Af Andreas Mølgaard og Kristian Thor Jakobsen Ændringen i rådighedsbeløbet

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Analyse 12. juni 2015 Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad

Læs mere

Analyse. Gevinst ved beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere. Famil. 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Gevinst ved beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere. Famil. 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Famil Analyse 12. juni 2015 Gevinst ved beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 1. juli 2015, som ændret ved

Læs mere

Analyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Famil Analyse 21. marts 2015 Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Dette notat beskriver de antagelser, som ligger til grund for beregninger

Læs mere

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom DA s reformudspil sender mindst 5. personer ud i fattigdom DA er kommet med et reformudspil, hvor det bl.a. foreslås at nedsætte kontanthjælpen, sygedagpengene og førtidspensionen. Reformudspillet vil

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Udkast. 18. november 2013. Ekstern høring J. nr. 2013-0012856

Udkast. 18. november 2013. Ekstern høring J. nr. 2013-0012856 Udkast 18. november 2013 Ekstern høring J. nr. 2013-0012856 Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf.

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan På baggrund af Finansministeriets familietypemodel har AE beregnet konsekvenserne af VKOs genopretningsplan for en række danske familier. Beregningerne

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42 Rebild Kommune 1 Beregning af bruttoydelsen Ansøgerens indkomstforhold på ansøgningstidspunktet for tabt arbejdsfortjeneste er afgørende for beregningen

Læs mere

Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri

Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri - helhedsorienteret sagsbehandling Stop socialt bedrageri Har du mistanke eller oplysninger om socialt bedrageri, kan du kontakte os. Formålet er at sikre, at ingen

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv Enhed Forvaltningsjura Sagsbehandler KUB Koordineret med Sagsnr. 2013-10944 Doknr. 164519 Dato 20-12-2013 Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv 1.

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2008

Boligydelse og boligsikring 2008 Boligydelse og boligsikring 2008 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp YDELSESSERVICE Guide til kontanthjælp og starthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?.................... 4 Kontanthjælp eller starthjælp........................... 4 Særlig støtte til høje

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2010

Boligydelse og boligsikring 2010 Boligydelse og boligsikring 2010 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Danskerne arbejder, når der er job - og det betaler sig. Tema: Det kan betale sig at arbejde

Danskerne arbejder, når der er job - og det betaler sig. Tema: Det kan betale sig at arbejde Danskerne arbejder, når der er job - og det betaler sig Tema: Det kan betale sig at arbejde TEMA: Det betaler sig at arbejde Forord Det skal kunne betale sig at arbejde! lyder det igen og igen fra politikere

Læs mere

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Teknisk baggrundsnotat 2013-03 Effekt på de offentlige finanser af øget beskæftigelse 1. Indledning

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

KONTANTHJÆLP. Guide til kontanthjælp

KONTANTHJÆLP. Guide til kontanthjælp KONTANTHJÆLP Guide til kontanthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?... 4 Kontanthjælp.... 4 Særlig støtte til høje boligudgifter... 4 Anden hjælp.... 4 2. Sådan får du økonomisk hjælp...5

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009 Københavns Kommune Boligydelse og boligsikring 2009 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Version 0.8 15-08-2014 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 OVERSIGT OVER REGLER FOR PENSIONSBEREGNINGEN... 4 Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg Fremtidens velfærd Principper for fremtidens velfærdssamfund Debatoplæg Udgave: 09. juni 2014 1 Indhold Indledning...3 Principper for fremtidens velfærdssamfund...4 1. Overførselssystemet skal sikre den

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12.

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12. Budget- og regnskabssystem 4.5.1 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 KONTANTHJÆLP OG AKTIVERING MV. Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende kontanthjælp efter

Læs mere

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser 1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser Skattereformen skal skabe ny vækst og flere job, og samtidig sikre, at almindelige lønmodtagere får mere ud af at arbejde. Reformen bidrager

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation 2012 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk E-mail: postmester@udligningskontoret.dk

Læs mere

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Jesper Kühl, De Økonomiske Råds Sekretariat 3.oktober 2014 Notatet redegør for beregningerne af konsekvenserne af at lempe genoptjeningskravet

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation Indkomstår 2013 Indkomståret 2013 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen Notat Pkt. 3 Emne Til Kopi til Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen Den 9. marts 2012 Aarhus Kommune Betingelserne for at modtage kontanthjælp

Læs mere

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi Skattereform v/ Søren Olsen Skattekommissionens forslag Skattekommissionen forslår en skattenedsættelse på ca. 35 mia. kr. hvoraf: 12 mia. kr. anvendes til lavere mellem- og topskat 20 mia. kr. anvendes

Læs mere

Orientering om ændringer i "Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner."

Orientering om ændringer i Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner. Til samtlige kommuner og amtskommuner m.fl. Dato: 19. marts 1998 Kontor: 1. Økonomiske kontor J. nr.: 1997/1561-3 Sagsbeh.: mje Fil-navn: I: orientering marts 1998 Orientering om ændringer i "Budget- og

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf: 3337 5080 KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Indledning Regeringen har

Læs mere

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig Din fremtid som Freelancer lønmodtager eller selvstændig 2 Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på, hvis du ønsker dagpenge. Pjecen er ment som en hjælp

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Hvis nej, giver uddannelsen ret til optagelse i A-kasse?

Hvis nej, giver uddannelsen ret til optagelse i A-kasse? Sendes til Udbetaling Danmark Kongens Vænge 8 3400 Hillerød Familieydelser Ansøgning om supplerende børnetilskud eller særligt børnetilskud til forældre under uddannelse Dine oplysninger Navn Adresse Telefonnummer

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

YDELSESSERVICE KØBENHAVN

YDELSESSERVICE KØBENHAVN YDELSESSERVICE KØBENHAVN GUIDE TIL UDDANNELSES- OG KONTANTHJÆLP S. 1 SÅDAN FÅR DU UDDANNELSES- ELLER KONTANTHJÆLP AUGUST 2015 INDHOLD S. 04 1. FORMER FOR ØKONOMISK STØTTE S. 04 Uddannelseshjælp eller kontanthjælp

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

ORIENTERING OM ÆNDRINGER I "BUDGET- OG REGNSKABSSYSTEM FOR KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER"

ORIENTERING OM ÆNDRINGER I BUDGET- OG REGNSKABSSYSTEM FOR KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER Til samtlige kommuner og amtskommuner m.fl. Dato: 2. februar 2000 Kontor: 1. økonomiske kontor J. nr.: 2000/1561-8 Sagsbeh.: kst Fil-navn: I:kst\orientering\ febraur.2000.(18) ORIENTERING OM ÆNDRINGER

Læs mere

Appendiks til aftale om afbureaukratisering

Appendiks til aftale om afbureaukratisering Appendiks til aftale om afbureaukratisering Regelforenklinger på beskæftigelsesområdet Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale Venstre er enige om en gennemgribende forenkling af reglerne

Læs mere

Bilag - Omlægning af børnechecken til et børnefradrag 27. november 2013

Bilag - Omlægning af børnechecken til et børnefradrag 27. november 2013 Skatteministeriet Finansministeriet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Bilag - Omlægning af børnechecken til et børnefradrag 27. november 2013 I sammenhæng med debatten om EU-borgeres adgang til

Læs mere