Der er ca. NRQWDQWKM OSVIDPLOLHU med børn, hvor begge har modtaget hjælp i mindst 10 måneder. Regeringen har givet indtryk af, at tallet var højere.
|
|
- Anna Maria Dahl
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SAMFUNDSNOTAT Sagsnr Den 25. juli 22 'HODQJYDULJHNRQWDQWKM OSVPRGWDJHUH 6DPPHQIDWQLQJ Først påstod integrationsministeren, at indvandrere på kontanthjælp ikke fik noget ud af at arbejde, og så halverede regeringen indvandrernes ydelser de første 7 år. Dernæst fremlagde Beskæftigelsesministeren en rapport som baggrund for drøftelserne om Flere i arbejde, hvori man hæftede sig ved den særlige indlåsningsmekanisme, der kan opstå, når begge ægtefæller er på kontanthjælp. Ifølge rapporten har ingen af ægtefællerne noget reelt økonomisk incitament til at finde ordinær beskæftigelse. I dette notat vises, at regeringens fokus på kontanthjælpsfamilierne er skævt: /HYHVWDQGDUGHQ HU ODY. Grundydelsen for kontanthjælpsmodtagere er ca. 5.9 kr. om måneden, når skatten er trukket. Har man børn eller er i aktivering, modtages et tillæg. Mange kontanthjælpsmodtagere får herudover tilskud til husleje og børnepasning. Det samlede rådighedsbeløb pr. person HIWHU disse tilskud er ca. 4. kr. pr. måned. Heraf skal der betales for mad, drikkevarer, tøj, telefon, licens, gaver, transport, forsikringer osv. Der er ca. NRQWDQWKM OSVIDPLOLHU med børn, hvor begge har modtaget hjælp i mindst 1 måneder. Regeringen har givet indtryk af, at tallet var højere. )RUVNHOVEHO E Sn NU L IRUKROG WLO PLQGVWHO QQHQ. Som følge af det lave ydelsesniveau kan det stort set altid betale sig at arbejde for kontanthjælpsfamilier. Med mindre, der er meget store udgifter til transport og arbejdsredskaber, vil gevinsten ved, at den ene tager arbejde til PLQGVWHO QQHQ andrage mellem kr. pr. måned. HQ O QIRUK MHOVHUNDQLNNH P UNHV. Til gengæld vil man ikke få noget ud af lønforhøjelser, og der vil heller ikke være en økonomisk fremgang ved at gøre en ekstra indsats eller tage overarbejde. Kun hvis lønindkomsten kommer op i nærheden af 335. kr. vil der være en ekstra indtjening for alle kontanthjælpsfamilierne. 3n JUXQG DI NURQHIRUNURQH PRGUHJQLQJ. Der modregnes krone-for-krone i ægtefællens kontanthjælp, når den beskæftigede tjener over mindstelønnen, indtil kontanthjælpen er helt forsvundet. Dermed er det ligegyldigt, om man tjener 18. kr. eller 33. kr. om året. Med andre ord er marginalskatten 1 pct. /2IRUHVOnUPRGUHJQLQJHQOHPSHW. Man kan halvere modregningen i de almindeligste lønintervaller og så modregne krone-for-krone for lidt højere indkomster. En anden model er at nedsætte modregningen generelt til f.eks. 7 pct. 6nNDQGHWEHWDOHVLJDWJ UHHQHNVWUDLQGVDWV 'HWHUPHJHWELOOLJWRJYLOVW\UNHLQWHJUDWLRQHQ. Sådanne lempelser er næsten gratis. Kontanthjælpsfamilierne får nemlig ikke større bistand af lempelsen. Kun kontanthjælpsmodtagere gift med beskæftigede vil få lidt ekstra, og dem er der få af. Hvis der medregnes positive effekter på arbejdsmarkedsindsatsen, kan der formentlig være penge at hente. De fleste ægtefæller på langvarig kontanthjælp har ikke dansk stats-
2 borgerskab (til gengæld er der flest danskere blandt de enlige og samboende). En del af de fremtidige kontanthjælpsfamilier vil fremover få halve ydelser, men for alle grupper er der behov for at sænke de sammensatte marginalskatter på arbejdsindkomst. Den formelle økonomi styrkes, og den sorte økonomi svækkes. /HYHVWDQGDUGHQHUODY Kontanthjælp er den laveste sociale ydelse i Danmark. I 22 andrager ydelsen kr. før skat, MIWDEHO. Er man i jobtræning lægges et tillæg oveni, så ydelsen udgør kr. pr. måned. Forsørgere får et tillæg på godt 2.5 kr. om måneden. 7DEHOnQHGOLJHNRQWDQWKM OSV\GHOVHULI UVNDW Passiv ydelse Ydelse i aktivering Kr Ikke-forsørgere Forsørgere Max. Dagpenge Kilde: Lov om aktiv socialpolitik og arbejdsløshedsforsikringsloven. I nogle opgørelser over kontanthjælpsmodtagernes levestandard indregnes en gennemsnitlig særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik. Det er imidlertid en forudsætning for særlig støtte, at der er tale om særligt høje udgifter til bolig eller stor forsørgerbyrde. Omkring hver 1. kontanthjælpsmodtager får i gennemsnit ca. 1. kr. om måneden i særlig støtte, og heraf er mange HQOLJH forsørgere. I beregningerne nedenfor anvendes standardforudsætninger om familiernes udgifter, og derfor ses bort fra særlig støtte. For en gennemsnitsborger svarer kontanthjælpsydelsen til knap 5.95 kr. efter skat pr. måned. For forsørgere i aktivering svarer ydelsen til ca kr. om måneden efter skat. Kontanthjælpsfamilier uden børn modtager sjældent boligsikring (og aldrig børnetilskud). Derfor svarer deres disponible indkomst som regel til kontanthjælpen efter skat. Fratrækkes udgifter til en standardbolig samt el, vand og varme, er der ca. 4. kr. tilbage pr. person. Dette beløb skal bl.a. dække mad, drikke og andre dagligvarer samt tøj, ferie, forlystelser, transport, telefon og forsikringer. Kontanthjælpsfamilier med børn modtager omvendt ofte boligsikring (og tilskud til børnepasning). Derfor er rådighedsbeløbene ofte lidt højere pr. voksen end for andre kontanthjælpsfamilier, men når der tages højde for børnene, bliver indkomsten lavere, MIWDEHO. 7DEHOnQHGOLJHUnGLJKHGVEHO ELSUSHUVRQ Passiv ydelse Ydelse i aktivering Kr Ikke-forsørgere Forsørgere 1) Dagpenge, forsørgere 1) Dagpenge, ikke-forsørgere ) Der er regnet på familier med 2 børn i henholdsvis vuggestue og børnehave. De to børn tæller som én voksen i beregningen af husstandens rådighedsbeløb pr. person. Kilde: Se ELODJog. 2
3 NRQWDQWKM OSVIDPLOLHU I a-kasseforsikringssystemet, hvor den enkelte forsikrer sig mod perioder med arbejdsløshed, er man individuelt økonomisk uafhængig. Rådighedsforpligtelsen i systemet sikrer sammen med en dagpengesats, der ligger under fremtidige indtjeningsmuligheder, at der foruden de sociale aspekter vil være økonomiske incitamenter til at finde beskæftigelse også på kort sigt. Personer uden arbejdsløshedsforsikring er nødsaget til at søge økonomisk støtte i kontanthjælpssystemet, som sikrer borgere i Danmark et minimum af levestandard. I kontanthjælpssystemet er man ikke individuelt økonomisk uafhængig, hvilket betyder, at f.eks. samgifte ægtefæller har gensidig forsørgerpligt. Samboende har derimod ikke ansvar for forsørgelse af hinanden. Ægtefællers gensidige økonomiske forsørgerpligt i kontanthjælpssystemet har betydning for den samlede husstands økonomi, hvis en eller begge voksne parter i husstanden bliver ramt af arbejdsløshed. Hvis en person går fra beskæftigelse til ledighed, uden at være forsikret, har den beskæftigede ægtefælle pligt til at forsørge den samlede husstand. Men hvis begge parter bliver arbejdsløse - uden at være forsikret herimod - skal kontanthjælpssystemet opretholde et minimalt velfærdsniveau for at forebygge negative sociale hændelser i husstanden. I 2 var der i gennemsnit omkring 135. kontanthjælpsmodtagere. 66 pct. af kontanthjælpsmodtagerne var på passiv ydelse, mens 34 pct. var i aktivering. Knap 89. personer var langvarige modtagere af kontanthjælp, MIWDEHO. 7DEHO/DQJYDULJHNRQWDQWKM OSVPRGWDJHUHL I alt Heraf med børn 1) Personer Enlige Gift med kontanthjælpsmodtager Samboende med kontanthjælpsmodtager Gift med ikke-kontanthjælpsmodtager 2) Samboende med ikke-kontanthjælpsmodtager 2) Hjemmeboende børn ,DOW Anm.: Modtagere af kontanthjælp i mere end 1 måneder i 2. 1) Børn i alderen -12 år, som forventes at benytte tilbud om dagpasning. 2) Gifte/samboende med ikke-kontanthjælpsmodtagere (beskæftigede, studerende, pensionister, dagpengemodtagere). Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Blandt de langvarige kontanthjælpsmodtagere var gift med hinanden, mens var samboende med en anden kontanthjælpsmodtager. Størstedelen af de langvarige kontanthjælpsmodtagere i 2 var enlige. Af de samgifte kontanthjælpsmodtagere havde børn, svarende til knap 5. familier. )RUVNHOVEHO ESnNULIRUKROGWLOPLQGVWHO QQHQ Kontanthjælp giver (stort set altid) et lavere leveniveau end arbejde til mindstelønnen. For de fleste, f.eks. den store gruppe af enlige, er forskellen meget stor, men der er også forskel for de samgifte, og også når kun den ene af ægtefællerne får job. For langt de fleste gifte andrager gevinsten ved, at den ene får arbejde til PLQGVWHO QQHQ, mellem 3
4 62 og 1.3 kr. pr. måned. Kun hvis der er meget store udgifter til transport eller lignende, vil der ikke være en gevinst ved at arbejde for kontanthjælpsmodtagere. Hvis én ægtefælle i en husstand uden børn kommer i fuldtidsbeskæftigelse til en mindsteløn på ca. 9 kr. pr. time eller 18. kr. årligt, vil husstanden have knap 1.3 kr. mere til rådighed om måneden i forhold til, hvis vedkommende forblev på kontanthjælp. Derimod er der ingen yderligere gevinst ved lønindkomst, før man når op i nærheden af kr., afhængig af om kontanthjælpsmodtageren har været passiv eller aktiv MIWDEHO. 7DEHO*HYLQVWQnUpQSHUVRQEHVN IWLJHVLHQNRQWDQWKM OSVIDPLOLHXGHQE UQ Årlig lønindkomst I aktivering Passiv Kr. pr. måned kr kr kr kr kr kr Anm.: Gevinsten angiver ændringen i det månedlige rådighedsbeløb i forhold til, når begge modtager kontanthjælp. QGULQJHQ i rådighedsbeløbet svarer til QGULQJHQ i disponibel indkomst, da gifte uden børn kun i beskedent omfang modtager indkomstafhængige overførsler, f.eks. boligsikring. I eksemplerne er det for enkelthedens skyld antaget, at familien bor i egen bolig. Kilde: Egne beregninger, MIELODJ Der er meget betydelige gevinster, hvis begge ægtefæller kommer i beskæftigelse. Gevinsten ved mindsteløn er i dette tilfælde en stigning i rådighedsbeløbet på 6-7. kr., MIELODJ. Og gevinsten vokser for hver ekstra krone, der indhentes på arbejdsmarkedet. Gifte kontanthjælpsmodtagere uden børn har derfor væsentlige økonomiske incitamenter til at være i beskæftigelse frem for på kontanthjælp. For husstande med børn gælder ligeledes, at det generelt vil kunne betale sig for én ægtefælle at være i beskæftigelse. Her er gevinsten ved lavtlønnet beskæftigelse dog reduceret til mellem 62 og 72 kr. pr. måned. Som det er tilfældet med familier uden børn, er der ingen yderligere gevinst ved at øge lønindkomsten i et langt interval. For de gifte går det op til ca kr., MIWDEHO. 7DEHO*HYLQVWQnUpQSHUVRQEHVN IWLJHVLHQNRQWDQWKM OSVIDPLOLHPHGE UQ Årlig lønindkomst Begge i aktivering Begge passive Kr. pr. måned kr kr kr kr kr kr Anm.: Gevinsten angiver ændringen i det månedlige rådighedsbeløb i forhold til, når begge modtager kontanthjælp. Heri er indregnet effekten af aftrapning af tilskud til børnepasning og boligsikring for lejefamilier. Kilde: Egne beregningermielodj I situationen, hvor der er to børn i husstanden, og de bor i lejebolig, stiger husstandens månedlige rådighedsbeløb med omkring 62 kr. ved, at en af parterne får et lavtlønnet fuldtidsarbejde, når udgangspunktet er passiv kontanthjælp. Hvis begge finder fuldtidsbeskæftigelse til mindsteløn, vil det månedlige rådighedsbeløb stige med 1.3-4
5 2.1 kr. Også for gifte kontanthjælpsmodtagere med børn, og som bor til leje, er der altså et større økonomisk råderum ved at være i beskæftigelse frem for at være på kontanthjælp, om end gevinsten er lidt mere beskeden for børnefamilierne. De beregnede forskelsbeløb ved at være på kontanthjælp og i arbejde afviger på enkelte punkter fra andre lignende analyser, bl.a. Finansministeriets, Fordeling og incitamenter 22. Analyserne har overordnet til fælles, at der modregnes for aftrapning af ægtefællens kontanthjælp, men Finansministeriet medregner lønmodtagerudgifter (tøj, redskaber mv.), transportomkostninger og pensionsopsparing. I nærværende analyse vurderes, at der for størstedelen af kontanthjælpsmodtagerne ikke vil være yderligere nævneværdige O QPRGWDJHUXGJLIWHUforbundet med at være i beskæftigelse. Argumentet er det samme, som blev anvendt for at udelade særlig støtte ovenfor. Eftersom kun omkring 1 pct. af de fuldt beskæftigede har betydelige lønmodtagerudgifter (f.eks. dagplejere og havfiskere), kan der ses bort fra fænomenet i forhold til standardpersonerne. I beregningen af rådighedsbeløb er der ikke indregnet WUDQVSRUWRPNRVWQLQJHU forbundet med at være i beskæftigelse, ligesom betaling tilidjiruhqlqjrjdndvvh ikke vurderes at skulle indgå i beregningen, da man ved sådanne medlemskaber reelt modtager en ydelse (retshjælp, information, arbejdsløshedsforsikring og efterløn). Omvendt er JHQHWLOO J (overarbejde mv.), IU\QVHJRGHU som arbejdstøj, julegaver, rådighed over bil, telefon og PC heller ikke indregnet i rådighedsbeløbet, ligesom der ikke tages højde for arbejdsgiverbetalt SHQVLRQ, som på sigt giver stigende rådighedsbeløb. Transportomkostninger er selvklart ofte forekommende for erhvervsaktive, men i gennemsnit må det forventes, at disse omkostninger er mindre end f.eks. værdien af arbejdsmarkedspensionsordningerne, jf. også Fordeling og incitamenter udgivet af Finansministeriet, juni 22. Dertil kommer, at der er stor spredning i transportomkostningerne, og at der er en tendens til, at de er stigende i lønindkomsten. Folk på mindsteløn pendler mindre end højtlønnede funktionærer og håndværkere. Betydningen af transportomkostninger og lønmodtagerudgifter kan derfor sammenfattes til, at medlemmer af kontanthjælpsfamilier sjældent har gevinst ved job langt væk fra hjemmet eller i enkelte brancher kendetegnet ved store lønmodtagerudgifter. Øvrige jobtilbud - og det vil være de fleste - giver en økonomisk forbedring. Forbedringen vokser i forhold til ovennævnte beregninger, når der medtages betydningen af pension og frynsegoder. HQO QIRUK MHOVHUNDQLNNHP UNHV Hvis en af parterne i et ægteskab går fra kontanthjælp til beskæftigelse, vil lønindkomsten blive trukket i ægtefællens kontanthjælp, dog fratrukket et beskæftigelsesfradrag på 22.8 kr. Jo højere lønindkomst jo mere aftrappes ægtefællens kontanthjælp. Fuld aftrapning af kontanthjælpen sker ved en lønindkomst mellem 234. og 333. kr. afhængig af, hvilken kontanthjælpsydelse man går fra, og om ægtefællen er i aktivering eller på passiv forsørgelse. Aftrapningen i kontanthjælpen ved stigende indkomst betyder, at der er et langt indkomstinterval, hvor gevinsten ved, at én person er i beskæftigelse, i praksis er konstant og svarer til forskelsbeløbet ved mindsteløn. 5
6 For kontanthjælpsmodtagere på passiv ydelse, og som ikke er forsørgere, vil gevinsten ved, at én ægtefælle er i beskæftigelse, stige ved lønindkomst over 234. kr., hvorefter ægtefællens kontanthjælp er fuldt aftrappet. For aktiverede kontanthjælpsmodtagere vil gevinsten være stigende ved en lønindkomst på 262. kr. For aktiverede kontanthjælpsmodtagere med børn er gevinsten ved at gøre en ekstra indsats stigende ved bruttoindtægter på ca kr., mens kontanthjælpsmodtagere på passiv ydelse opnår stigende rådighedsbeløb ved indkomster over 32. kr., MIWDEHO. 7DEHO*U QVHIRUIXOGDIWUDSQLQJDI JWHI OOHQVNRQWDQWKM OSL Passiv ydelse Ydelse i aktivering Kr Ikke-forsørgere Forsørgere 1) ) Der er regnet på familier med 2 børn i henholdsvis vuggestue og børnehave. De to børn tæller som én voksen i beregningen af husstandens rådighedsbeløb pr. person. Der er således ingen økonomisk gevinst for gifte kontanthjælpsmodtagere ved at få bedre og mere krævende job, der giver mere end mindstelønnen. Der er heller ikke udsigt til et større månedligt rådighedsbeløb for allerede beskæftigede, som er gift med en kontanthjælpsmodtager, hvis de gør en ekstra indsats eller får tilbudt lønforhøjelse. Kun hvis lønnen overstiger kr. (afhængig af om man er aktiveret eller har børn) får man et større økonomisk råderum end ved arbejde til mindstelønnen. 3nJUXQGDINURQHIRUNURQHPRGUHJQLQJ Det skyldes, at der modregnes krone-for-krone i ægtefællens kontanthjælp, når en lavtlønnet tjener en ekstra krone på arbejdsmarkedet. Aftrapning af kontanthjælp i takt med stigende indkomster sker kun for de gifte kontanthjælpsmodtagere, da de samboende som nævnt ikke har gensidig forsørgerpligt. Det er således i husstande med samgifte kontanthjælpsmodtagere, hvor der er de største problemer. 14 pct. - eller ca personer - af de langvarige kontanthjælpsmodtagere er samgifte. I denne gruppe er problemerne mindst for dem, som ikke har børn og/eller har egen bolig. Som det blev vist i WDEHO, har af de samgifte kontanthjælpsmodtagere også børn i institutionsalderen, mens antallet falder til 9.239, hvis man kun ser på personer, der bor til leje og således kan modtage boligsikring. Den gruppe af personer, hvor gevinsten ved, at én ægtefælle kommer i beskæftigelse er mindst, kan således indkredses til at udgøre ca. 9.2 personer - eller ca. 4.6 husstande. Det svarer til 1 pct. af de langvarige kontanthjælpsmodtagere. Nogenlunde samme resultat kan genfindes i publikationen Fordeling og incitamenter udgivet af Finansministeriet, juni 22, mens Beskæftigelsesministeriet flere gange har antydet, at problemet er større. Husstande med lav indkomst ydes tilskud til f.eks. boligudgifter samt børnepasningsudgifter. Ydelserne er indkomstafhængige, hvilket betyder, at der er lige adgang til disse ydelser for alle borgere, blot man opfylder indkomstkravet. Da ydelserne i kontanthjælpssystemet er lave, vil disse grupper ofte have en husstandsindkomst, hvor de vil være berettiget til boligsikring, hvis de bor til leje, og fuld/delvis økonomisk friplads, hvis de har børn i institutionsalderen. 6
7 Ydelsernes indkomstafhængighed betyder, at de gradvist aftrappes ved indkomstfremgang. Det er derfor, at familier med børn, og som bor i lejebolig, har mindst gevinst ved, at én ægtefælle er i beskæftigelse. 1 Intervallet, hvor der sker modregning i ægtefællens kontanthjælp på 1 pct. ved indkomstfremgang, er størst for ægtefæller med børn, hvor begge har været aktiverede, MI ILJXU. Indkomstfremgangen ved at være i beskæftigelse i forhold til at være på kontanthjælp er konstant for indkomster mellem 18. kr. og kr. Ved lønindkomst på kr. vil ægtefællens kontanthjælp være fuldt aftrappet, hvorefter den samlede husstandsindkomst vil stige ved yderligere indkomstfremgang. )LJXURGUHJQLQJL JWHI OOHVNRQWDQWKM OSYHGDUEHMGVLQGNRPVW 3FW 12 3FW cuoljo QLQGNRPVWLNU Anm.: Figuren viser, hvor stor en andel af en ekstra indtægt, der modregnes i ægtefællens kontanthjælp, for en husstand med børn, og hvor ægtefællen er aktiveret kontanthjælpsmodtager. Kilde: Lov aktiv socialpolitik og egne beregninger. Dette gør sig ikke gældende for de ca. 3.3 samboende kontanthjælpsmodtagere på langvarig ydelse, idet der for denne gruppe ikke er gensidig forsørgerpligt, og således ikke sker modregning i kontanthjælpen, hvis en af parterne er beskæftiget. Husstandsindkomsten for de samboende vil således altid stige, når den ene part oplever en indkomstfremgang, MIILJXU 1 Andre faktorer end de rent økonomiske har selvfølgelig også stor betydning for beskæftigelsesmotivationen. F.eks. giver job et socialt fællesskab på arbejdspladsen og medvirker til at udvikle de ansatte. 7
8 )LJXUcUOLJVNDWWHSOLJWLJKXVVWDQGVLQGNRPVWYHGVWLJHQGHO QLQGNRPVW NU 5 NU 5 4 Samboende kontanthjælpsmodtagere 4 3 Samgifte kontanthjælpsmodtagere cuoljo QLQGNRPVWLNUIRUGHQEHVN IWLJHGHSHUVRQ 375 Anm.: Den samlede personlige husstandsindkomst er beregnet ud fra, at den ene part er i beskæftigelse, mens den anden er på kontanthjælp. Indkomstbegrebet ligger til grund for beregning af pasningstilskud og boligsikring, når der ikke er kapitalindkomst i husstanden. Den personlige indkomst modsvarer samtidig den skattepligtige indkomst, når der ses bort ligningsmæssige fradrag (udgifter til a-kasse, fagforening, befordring og øvrige lønmodtagerudgifter) og kapitalindkomst. Kilde: Egne beregninger. Når den beskæftigede person har en given indkomst, så angiver kurven den samlede husstandsindkomst for henholdsvis gifte og samboende kontanthjælpsmodtagere. Uanset om lønindkomsten er på 18. kr. eller 333. bliver den samlede skattepligtige husstandsindkomst på ca. 3. kr., hvis den beskæftigede er gift med en kontanthjælpsmodtager. For samboende med en kontanthjælpsmodtager stiger husstandsindkomsten i samme interval med over 1. kr.! Forudsat at den personlige indkomst er lig den skattepligtige indkomst, hvilket vil være gældende, hvis der ikke er nogen kapitalindkomst eller ligningsmæssige fradrag, så vil husstandens skattepligtige indkomst være det grundlag, boligsikring og hel/delvis økonomisk friplads i daginstitution beregnes ud fra. I indkomstintervallet, hvor den skattepligtige indkomst ikke påvirkes af en indtægtsfremgang, det vil sige hvor husstandens samlede skattepligtige indkomst er på ca. 3. kr., er husstandens tilgang i form af boligsikring og pasningstilskud således stort set konstant. Hvis man f.eks. inddrager aftrapning af tilskud til dagpasning, som børnefamilier har mulighed for at få, betyder det, at et ægtepar med to børn selv skal betale ca. 3/4 af prisen på pasningstilbuddene i det indkomstinterval, hvor den samlede indkomst grundet aftrapning i kontanthjælp er konstant. Med ét barn i vuggestue og ét børnehavebarn skal familien selv betale kr. årligt i intervallet med kontanthjælpsaftrapning. 8
9 Uanset, om familien er berettiget til boligsikring eller pasningstilskud, er den sammensatte marginalskat 1 pct. ved stigende lønindkomster indtil kr. Her modregnes hver ekstra tjente krone. Ved lønindkomster herover falder den sammensatte marginalskat til 51 pct., det vil sige man for hver ekstra krone, der tjenes, kan beholde 49 øre med indregning af aftrapningen i pasningstilskuddet, som først er tilendebragt ved en indtægt på ca kr. Fra dette beløb og op til ca. 42. kr., når familien kommer over mellemskattegrænsen, vil marginalskatten være 38,8 pct., MIILJXU. )LJXURGUHJQLQJLUnGLJKHGVEHO EYHGVWLJHQGHO QLQGNRPVW JWHSDUPHGE UQ 3FW 12 3FW 12 Passiv I aktivering cuoljo QLQGNRPVWLNU Anm.: Der er i beregningen taget højde for aftrapning af tilskud til institutionsplads. Hvis hele indkomsten bæres af én person, vil der endvidere skulle betales topskat af indtægt over kr. Kilde: Egne beregninger. For ægtepar uden børn vil der ligeledes i et langt indkomstinterval blive modregnet krone-for-krone. Når ægtefællens kontanthjælp er fuldt aftrappet ved ca. 23. kr. eller 261. kr., afhængig af ægtefællens kontanthjælpsydelse, vil sociale overførsler ikke længere påvirke marginalskatten, MIILJXU. 9
10 )LJXURGUHJQLQJLUnGLJKHGVEHO EYHGVWLJHQGHO QLQGNRPVW JWHSDUXE UQ Passiv I aktivering Anm.: For familier uden børn er QGULQJHQ i disponibel indkomst identisk med QGULQJHQ i familiens rådighedsbeløb, idet der ikke indgår andre indkomstafhængige overførsler, f.eks. hel/delvis økonomisk friplads og boligsikring. Hvis hele indkomsten bæres af én person, vil der endvidere skulle betales topskat af indtægt over kr. Kilde: Egne beregninger. Regeringen har i forbindelse med nedsættelsen af ydelserne i kontanthjælpssystemet for nytilkomne fra udlandet forøget det modregningsfri beskæftigelsestillæg på 11,5 kr. for denne gruppe. Hvis forøgelsen udbredes til at gælde generelt forskubbes samspilsproblemet lidt opad i indkomstfordelingen, men det forsvinder ikke med de nuværende kontanthjælpssatser, MIILJXU. )LJXURGUHJQLQJVSURILOYHGJ OGHQGHRJ QGUHWEHVN IWLJHOVHVIUDGUDJ 3FW 12 3FW 12 Gældende regler Dobbelt beskæftigelsesfradrag Kilde: Egne beregninger. cuoljo QLQGNRPVWLNUIRUGHQEHVN IWLJHGHSHUVRQ 375 1
11 Kun i forening med væsentligt nedsatte ydelser vil forhøjede beskæftigelsesfradrag kunne hjælpe på samspilsproblemerne for kontanthjælpsfamilierne. For dem, som ikke kan få arbejde, vil det betyde nedsat levestandard og social udstødning, og i princippet er det faktisk alle de nuværende kontanthjælpsmodtagere, som er ufrivilligt ledige. Kommunerne skønner, at omkring halvdelen af kontanthjælpsmodtagerne ikke er arbejdsmarkedsparate. De er derfor hverken tilmeldt AF eller i aktivering. Af de AF-tilmeldte og aktiverede er der muligvis personer, som holder sig tilbage med at søge arbejde, men det er efter alt at dømme et fåtal. De aktiverede oplever ingen nytte i form af fritid, og de AF-tilmeldte skal dokumentere, at de står til rådighed for arbejdsmarkedet. /2IRUHVOnUPRGUHJQLQJOHPSHW Modregningsproblemet kan ikke afskaffes, med mindre man helt opgiver ægtefællereglerne i kontanthjælpssystemet. Det vil være forholdsvis dyrt, især hvis det giver anledning til lignende overvejelser i forhold til boligsikring, børnepasningstilskud og social pension. I stedet for kan det overvejes målrettet at OHPSH modregningen for DUEHMGVLQGNRPVW (men ikke for anden overførselsindkomst). Et eksempel er vist i figur 6, hvor der modregnes med halvdelen i ægtefællens kontanthjælp, hver gang den beskæftigede tjener en krone ekstra op til kr. (for aktiverede forsørgere). Herefter modregnes krone-for-krone indtil ca. 41. kr., hvor kontanthjælpen er forsvundet. Den sammensatte marginalskat falder fra 1 til ca. 75 pct. for børnefamilier. For personer på lave mellemindkomster (215. kr.) vokser forskelsbeløbet med ca. 5 kr. om måneden, for mellemindkomster (ca. 25. kr.) er det omkring 1. kr. om måneden og for høje mellemindkomster (ca. 3. kr.) stiger gevinsten ved arbejde med ca. 2. kr. om måneden, MIELODJ. )LJXURGUHJQLQJVSURILOYHGJ OGHQGHRJ QGUHWPRGUHJQLQJVSURFHQW NU 12 NU pct. modregning Gældende regler cuoljo QLQGNRPVWLNU Kilde: Egne beregninger. 11
12 Hvis der ses på de øvrige kontanthjælpspar (ikke-aktiverede og dem uden børn), vil denne model indebære fuld modregning tidligere (ned til ca. 23. kr.), og kontanthjælpen vil derfor også bortfalde hurtigere. For passive ikke-forsørgere er bortfaldsbeløbet ca kr., mens det udgør omtrent 37. for forsørgere, der ikke er i aktivering. Alternativt kan der, MI ILJXU, f.eks. modregnes med samme procentsats hele tiden. I tilfældet, hvor udgangspunktet er to aktiverede forsørgere, bortfalder modregningen så ved en indkomst på ca. 4. kr., hvis procentsatsen er 7. Den sammensatte marginalskat bliver dermed på 85 pct. Modregningsintervallet og bortfaldsgrænsen vil igen være mindre for de øvrige kontanthjælpsfamilier, som er uden børn og/eller på passiv forsørgelse. )LJXURGUHJQLQJVSURILOYHGJ OGHQGHRJ QGUHWPRGUHJQLQJVSURFHQW NU 1 NU pct. modregning Gældende regler cuoljo QLQGNRPVWLNU Kilde: Egne beregninger. 'HWHUPHJHWELOOLJWRJYLOVW\UNHLQWHJUDWLRQHQ Nedsættelse af krone-for-krone modregningen til det halve for arbejdsindkomst (op til kr.) vil hjælpe stærkt på samspilsproblemerne blandt de gifte kontanthjælpsmodtagere. Hvis det kun sker for de langvarige kontanthjælpsmodtagere, vil det umiddelbart koste maksimalt 15-2 mill. kr. Dette beløb tilgår ikke kontanthjælpsfamilierne, men familier hvor en i forvejen beskæftiget er gift med en kontanthjælpsmodtager. Teoretisk set vil der også kunne være familier, hvor den ene er beskæftiget og den anden uden egen indkomst, som vil modtage kontanthjælp, når modregningsreglerne lempes. Ifølge Danmarks Statistik er der ca. 1.5 personer i den første gruppe, hvor den beskæftigede tjener mere end mindstelønnen. Heraf tjente kun 61 personer over 25. kr. i 2. 12
13 Den anden gruppe består i princippet af familier, hvor den ene ægtefælle forsørger den anden, og hvor forsørgerens indkomst befinder sig i intervallet kr. 2 Dertil kommer, at den forsørgede ægtefælle skal udbyde sin arbejdskraft og stå til rådighed for at komme i betragtning til kontanthjælp. Hjemmegående ægtefæller kan således ikke få indkomst ud af lempeligere modregning. Efter alt at dømme er der tale om meget få personer. På længere sigt vil en nedsættelse af modregningen generere gevinster i form af stigende lønindkomst samt mindre sort økonomi, idet der er større økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats på det formelle arbejdsmarked. Det hører med til billedet, at de fleste gifte kontanthjælpsmodtagere ikke er af dansk oprindelse. I forbindelse med regeringens udlændingepakke i foråret 22 blev ydelserne til denne gruppe, under de første 7 år med ophold i Danmark, nedsat fra 1. juli 22. Ændringen vedrører ikke de nuværende kontanthjælpsfamilier, men fremover vil en del af de gifte kontanthjælpsmodtagere være på nedsatte ydelser. Der er nu to veje at gå, hvis man vil hjælpe på samspilsproblemet for kontanthjælpsfamilierne: Man kan fortsætte med at sænke ydelserne, som det blev gjort i forbindelse med udlændingepakken, eller man kan lempe modregningsreglerne. Umiddelbart giver den første vej en lille besparelse (stigende udgifter til boligsikring, pasningstilskud og særlig støtte vil nemlig delvis modsvare besparelsen) og øger gevinsten ved arbejde, men den sænker også levestandarden. Alternativet med lempet modregning giver ikke nogen umiddelbar besparelse, men den er stort set gratis og øger også gevinsten ved at arbejde. Dertil kommer, at lempede modregningsregler fastholder et minimum af levestandard for kontanthjælpsmodtagere og giver lettelser til de (ret få) familier, hvor den ene trods 1 pct. modregning i dag har arbejde. Det virker rimeligt. En lempeligere modregning vil også have en indirekte effekt for motivationen blandt kontanthjælpsmodtagere, der søger arbejde til mindsteløn. Det skyldes, at der er en forholdsvis høj grad af O QPRELOLWHW på det danske arbejdsmarked, som indebærer lønstigninger, når man har opnået en vis erfaring. Udsigten til sådanne lønstigninger vil forøge den forventede gevinst ved at tage arbejde til mindstelønnen. Udlændingepakken indeholdt også en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget. Som det blev vist, er det ikke en generel løsning på samspilsproblemet, med mindre der samtidig sker en markant nedsættelse af ydelserne. LO har tidligere peget på, at det vil give mening at lempe modregningen i boligsikring og pasningstilskud ved arbejdsindkomst 3. Det skønnes at koste omkring 5 mill. kr. og vil indebære en mærkbar sænkning af de sammensatte marginalskatter for ca. 5. erhvervsaktive familier, der i dag mister mere end 64 pct. af en ekstra lønkrone. 2 Hvis forsørgeren tjener mindre, er de med i den første gruppe. Hvis forsørgeren tjener mere, vil ægtefællen heller ikke få kontanthjælp med de lempeligere modregningsregler. 3 Forslaget indebærer, at modregning i arbejdsindkomst udover overførselsindkomsten sænkes til 9 pct. ved beregningen af støtte. Med de senest vedtagne regler modregnes henholdsvis 18 og 12 pct. i boligsikring og pasningstilskud. 13
Analyse 15. januar 2012
15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal
Læs mereAnalyse 25. juni 2014
25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet
Læs mereJobgevinst på mindre end kr. om måneden
14. marts 2013 ANALYSE Af Jonas Zielke Schaarup & Malene Lauridsen Jobgevinst på mindre end 2.000 kr. om måneden Forsørgere og par på kontanthjælp får en gevinst på under 2000 kr. for at tage et job til
Læs mereSagsnr. 14.02-02-703 Den 25. juli 2002
Sagsnr. 14.02-02-703 Den 25. juli 2002 %LODJ%5nGLJKHGVEHO EIRUNRQWDQWKM OSVIDPLOLHU XGHQE UQ Beregningerne i det følgende er foretaget ved at tildele nogle standardfamilietyper forskellig indkomst og beregne,
Læs mereHerudover er der en række forudsætninger vedrørende eventuel partnerens indkomst og antallet af børn:
Økonomisk Råd Teknisk baggrundsnotat 218-1 Sammensatte marginalskatter Oktober 218 Indledning Det sociale sikkerhedsnet består af en række offentlige ordninger i form af offentlig hjælp, boligsikring,
Læs mereYdelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg
Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat
Læs mereET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde
ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger
Læs mereFAKTAARK. Oversigt over faktaark
Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere
Læs mereMange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel
ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament
Læs mereKONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament
Læs mereEt målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde
Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte
Læs mereHver sjette ledig står ikke til rådighed
3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.
Læs mereREALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE
i:\september-99\6-a-mh.doc Af Martin Hornstrup September 1999 RESUMÈ REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE I medierne er det blevet fremført, at dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere
Læs mereRegeringen, RV, SF og EL har indgået aftale om 1) et midlertidigt børnetilskud for personer berørt af kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen
Regeringen, RV, SF og EL har indgået aftale om 1) et midlertidigt børnetilskud for personer berørt af kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen og 2) højere integrationsydelse for forsørgere. Det månedlige
Læs mereFORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 8. januar 2014 FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR 2014
Læs mereFigur 1. Forskelsbeløb pr. måned for en enlig på integrationsydelse (fuldt indfaset) ift. lavtlønsjob, 2019
Rød Blok foreslår 1) højere børnecheck (63 pct.) for personer berørt af kontanthjælpsloft og integrationsydelsen og 2) højere integrationsydelse (dvs. ophævelsen af den vedtagne reduktion i integrationsydelse
Læs mere2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 18. marts 2015 2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET
Læs mereIncitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som
Læs mereAnalyse 29. august 2012
29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.
Læs mereAnalyse. Flygtninges gevinst ved beskæftigelse. 28. juni Af Isabelle Mairey
Analyse 28. juni 2016 Flygtninges gevinst ved beskæftigelse Af Isabelle Mairey Den økonomiske tilskyndelse til at overgå fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse for nytilkomne på integrationsprogrammet,
Læs mereSkattereformen øger rådighedsbeløbet
en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til
Læs mereAnalyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015
Analyse 29. maj 2015 Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. Af Andreas Mølgaard og Kristian Thor Jakobsen Ændringen i rådighedsbeløbet
Læs mereAnalyse 13. december 2013
13. december 2013 Kontanthjælpsreform: konsekvenser for rådighedsbeløb Regeringen, V, K, O og I har vedtaget en omfattende reform af kontanthjælpssystemet. Det centrale sigte i reformen er at sikre, at
Læs mereKnap hver tredje forsørger på kontanthjælp får mere end mindstelønnen
14. marts 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Christina Bjørnbak Hallstein Knap hver tredje forsørger på kontanthjælp får mere end mindstelønnen Næsten hver tredje kontanthjælpsmodtager med barn får lige
Læs mereAnalyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen
Analyse 12. juni 2015 Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad
Læs mereGEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et
Læs mereYDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel
Læs mereHvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)
Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker
Læs mereSkattelettelser går til de rigeste uanset familietype
Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte
Læs mereØkonomiske incitamenter til beskæftigelse
Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst
Læs merePæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp
Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at
Læs mereHVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen
HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den
Læs mereFremtidens velfærd. Reformudspil: Et rimeligt kontanthjælpssystem
Fremtidens velfærd Reformudspil: Et rimeligt kontanthjælpssystem Udgave: 9. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige overførsler.
Læs mereFaktaark Skattelempelser for familietyper
Faktaark Skattelempelser for familietyper 6. februar 2018 Dette notat beskriver virkningerne af skattelempelser i Aftale om Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger for
Læs mereINDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-
8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt
Læs mereResume. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Skattelettelser siden valget i 2015: Gevinst på 12.000 kr. for en LO-familie 22-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (2123 7952) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resume Siden valget
Læs mereKRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP
21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet
Læs mereAnalyse. Gevinst ved beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere. Famil. 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen
Famil Analyse 12. juni 2015 Gevinst ved beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad
Læs mereFradragsjunglen er vokset og vokset Af cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen
Notat: 23-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Denne analyse viser, at fradragene og kompleksiteten i skattesystemet er steget markant siden
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september
Læs mereNye regler for folkepensionister
Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte
Læs mereFinansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren
Læs mereSkattereformen udhuler dagpengedækningen markant
Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen 2012 medfører, at dagpengenes værdi i forhold til lønningerne fremover bliver forringet markant. Dato: 12. oktober 2015 Int.: VSK, MK Det
Læs mereHøring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen
Læs mereAnalyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen
Famil Analyse 21. marts 2015 Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Dette notat beskriver de antagelser, som ligger til grund for beregninger
Læs mereDanske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år
Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.
Læs mereNotat. Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen. 29. oktober 2017
Under 2. 2.-3. 3.-6. 6.-9. 9.-12. 12.-15. 15.-18. 18..21. 21.-24. Over 24. Notat 29. oktober 217 Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen For
Læs mereReformforslag til besparelser for 5,25 mia. kr. på overførselsområdet
VLAK-regeringen har meldt ud, at den vil finde besparelser på 5,25 mia. kr. på overførselsområdet som finansiering til skattereformen. VLAKs målsætning er, at disse besparelser skal øge beskæftigelsen
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat
Læs mereLangt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet
12. marts 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 275. beskæftigede står til hverken at kunne få kontanthjælp
Læs mereET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.
Læs mereSvar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 244 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg Finansministeren 7. april 2009 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).
Læs merel. Hvad er problemstillingen (kort)
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende
Læs mereFremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem
Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige
Læs mereNotat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk Bestyrelsesmøde 17. november 2015 November 2015 Ad pkt. 2 a Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen
Læs mereSmåbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan
Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan På baggrund af Finansministeriets familietypemodel har AE beregnet konsekvenserne af VKOs genopretningsplan for en række danske familier. Beregningerne
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 5. februar 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 385 (Alm. del) af 23. maj
Læs mereIndkomst og rådighedsbeløb efter loftet
Indkomst og rådighedsbeløb efter loftet Rådighedsbeløb, indkomst og ydelser for kontanthjælpsmodtagere over 30 år: Tabellerne nedenfor viser rådighedsbeløb, indkomst og ydelser for en række familietyper,
Læs mereVirkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler
Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,
Læs mereKUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE
10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier
Læs mereStadigt færre offentligt forsørgede
Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.
Læs mereHver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet
29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 22. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).
Skatteudvalget 2017-18 L 238 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt 21. maj 2018 J.nr. 2018-3316 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 238 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 350 Offentligt
Skatteudvalget 17-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 35 Offentligt 9. maj 18 J.nr. 18-2723 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 35 af 11. april 18 (alm. del).
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007.
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 204 Offentligt J.nr. 2007-318-0593 Dato: 17. april 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. (Alm.
Læs mereTabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen
Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen AE har regnet på økonomien af regeringens 2025-plan vedr. skatteforslagene mv. for forskellige familietyper. Almindelige lønmodtagere står
Læs mereBekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik
Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 1. juli 2015, som ændret ved
Læs mereOrientering om konsekvenserne af finansloven for 2016 for Socialforvaltningens målgrupper
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Til Socialudvalget Orientering om konsekvenserne af finansloven for 2016 for Socialforvaltningens målgrupper Baggrund Den 19. november 2015
Læs mereSkattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste
4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereKontanthjælpsreform. d. 28.08.2014
d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 562 (Alm. del) af 30. august
Læs mereA-KASSE. Kontanthjælp. Kan jeg få kontanthjælp, hvis jeg mister mine dagpenge?
A-KASSE Kontanthjælp Kan jeg få kontanthjælp, hvis jeg mister mine dagpenge? FEBRUAR 2016 Indhold Kontanthjælp Kontanthjælp 3 Kan jeg få kontanthjælp? 5 Kan jeg få støtte? 9 Hvor og hvornår skal jeg søge?
Læs mereIndstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 23. november 2011 Aarhus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume. Denne indstilling
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 254 (Alm. del) af 11. december 2018
Finansudvalget 2018-19 FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 254 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 28. februar 2019 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 254 (Alm. del) af 11. december
Læs mereOrientering om fattigdom i Aarhus Kommune
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 10. april 2018 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune Den årlige afrapportering om udviklingen i fattigdom i kommunen.
Læs mereKontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen
Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,
Læs mereFigur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Besvarelse af uddybende spørgsmål fra Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen ang. lighedsudredning Sagsbeskrivelse Økonomiudvalget
Læs mereAf cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen
Notat: LO-forslag om højere dagpenge reducerer beskæftigelsen med 7.000 personer og koster 2½ 03-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (2123 7952) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé
Læs mereTale til besvarelse af samrådsspørgsmål AØ og AZ den 28. september 2017.
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 669 Offentligt 1. Talepapir 24. september 2017 Samrådsspørgsmål AØ og AZ Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål AØ og AZ den 28. september
Læs mereSpørgsmål 1 Hvor mange bosiddende i København vil blive påvirket af det netop indførte kontanthjælpsloft?
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Direktionen Til Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen E-mail: Borgmesteren@suf.kk.dk Kære Ninna Thomsen 2-5-216 Sagsnr. 216-212113
Læs mereOrientering om fattigdom i Aarhus Kommune
UDKAST Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato for fremsendelse til MBA Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune Den årlige afrapportering om udviklingen
Læs mereBemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning I 2017 blev der vedtaget reformer på området for beregning af boligsikring og børnetilskud. Dette skete på baggrund af, at der igennem
Læs mere1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat
Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3 Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Skatteprocenter 2006-2009 2007 2008 2009 2010 Pct. Pct. Pct. Pct. Gennemsnitlig kommuneskatteprocent 24,6 24,8 24,8
Læs mereSocialudvalget B 63 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt
Socialudvalget - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 9. marts 2007 Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 20.
Læs mereSkattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse
Økonomisk Analyse Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Den nye skattereform skønnes at øge beskæftigelsen med 15.8 personer. Arbejdsudbuddet øges, fordi skatten på den
Læs mereKroniske offentlige underskud efter 2020
13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,
Læs mereA-KASSE. Kontanthjælp. Kan jeg få kontanthjælp, hvis jeg mister mine dagpenge?
A-KASSE Kontanthjælp Kan jeg få kontanthjælp, hvis jeg mister mine dagpenge? APRIL 2015 Indhold Kontanthjælp 3 Kan jeg få kontanthjælp? 5 Kan jeg få støtte? 9 Hvor og hvornår skal jeg søge? 9 Hvilke krav
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del 7) af 22. marts 2013
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 246 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 27. juni 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del
Læs mereUdkast. 18. november 2013. Ekstern høring J. nr. 2013-0012856
Udkast 18. november 2013 Ekstern høring J. nr. 2013-0012856 Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf.
Læs mereMange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse
De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere
Læs mereProvenuvirkning af at modregne forsikringsydelser ved tab af erhvervsevne med 30 pct. i stedet for 100 pct. i ressourceforløbsydelsen
Provenuvirkning af at modregne forsikringsydelser ved tab af erhvervsevne med 30 pct. i stedet for 100 pct. i ressourceforløbsydelsen De fleste danskere på arbejdsmarkedet har i forbindelse med deres pensionsopsparing
Læs mereSkattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier
i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen
Læs mereKontanthjælpsreformerne skaber flere fattige børn
1 Kontanthjælpsreformerne skaber flere fattige børn Integrationsydelsen, 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet trådte i kraft i 2015 og 2016 og har reduceret indkomsten for nogle af landets svageste
Læs mereUdgangspunktet for spørgsmål AY er resultaterne af Beskæftigelsesministeriets effektanalyse af Jobreform
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 405 Offentligt T A L E 23. april 2018 Samrådstale om fattige børn og kontanthjælpsloft og 225-timersregel 2. maj 2018 J.nr. Center
Læs mereKun ca. 10 pct. af de skattepligtige betaler topskat nu mod ca pct. i starten af 1990 erne
Den historiske udvikling i marginalskatter betyder mindre samspilsproblem for nuværende pensionister i samme omfang som det ekstra pensionsfradrag gør for kommende Samspilsproblemet opstår som følge af
Læs mere9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige
9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres
Læs mereIndkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel
ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger
Læs mereTabel 1. Antal overførselsmodtagere i løbet af et år (ikke fuldtidspersoner), fordelt på ydelser,
3½ mio. danskere, der er fyldt 18 år, mindst 1 overførselsindkomst fra det offentlige i løbet af året. Det svarer til ca. 77 pct. af alle 4½ mio. voksne danskere. I opgørelsen måles ikke helårse, men i
Læs mere